Giffen, gaffen, guffen

Luften er fuld af gåsesnak. Der er i denne tid tusinder af grågæs, som holder til, ikke bare ved kysterne, men langt inde i land.

Flokken af gæs har slået sig ned på engen, hvor den mødes med fjordbredden.

Her er der nemlig høstede marker med spildkorn i nærheden. Her har gæssene netop spist sig mætte. Indtil nu er det de høstede arealer af vinterbyg, hvor gæssene var hurtige til at rydde op inden den første jordbehandling.

Gåsesnakken, eller gåseknævren, indeholder et mangeartet lydbillede, der på een gang er stilfærdigt iørefaldende, forstået på den måde, at stemmerne ikke virker irriterende. Selv hvis flokken med eet flyver op og stemmeytringen stiger i frekvens, vil man ikke spidse ører over et ejendommeligt lydbillede. Man hører dem altid, inden man får øje på en flok, der er på vej. Og på vej er de med mellemrum dagen igennem, mellem æde- og rastepladser.

GÆS PÅ FAST-FOOD

Gæs er livlige fugle. De er måske en anelse emsige over for hinanden. De har naturligvis et hiraki. Der er familier, og der er grupper af familier, der i høj grad har noget at lade hinanden høre. Der mænges og puffes og småkives i en uendelighed. Alligevel udstråler gåseflokken ro i deres afklarede adfærd. Nogle nipper af det saftige enggræs. Har man forspist sig i fede bygkerner, skal der sprødt græs til, gerne udsøgte ting som harrild-græs, rød svingel og annelgræs.

Strandengsgræs er vigtigt for gåsemaven. Kornet er jo en form for fast-food, fuld af fedt og færre proteiner. Der er mere reel næring i enggræsset og det ved gæssene. Derfor veksler de hele tiden mellem korn og mange forskellige græsser.

JAGTEN

Der guffes løs. Andre tager en lur. Og hen over flokken er der altid nogle vagtsomme gåseøjne. Alt kan ske, synes man at mene som gås. For eksempel går jagten ind 1. september. Og det synes de at være mere og mere bevidste om, som ugerne går.

Alligevel kan gæssene føles sig sikre mange steder, ja faktisk de fleste. Men der vil blive gået på jagt efter gæssene morgenen den første september. Gåsejagt er mest for specialister, og dem er der ikke mange af. For gæs er forsigtige fugle – de flyver mange bøsseskud oppe, når de hører det første skud. Så søger de som oftest til havs og venter til freden atter har sænket sig over fjord og land. Det er grågæs som i disse sensommeruger giver et fantastisk liv. De kommer sandsynligvis fra Norge mange af dem og de vil trække mod vadehavsegnene efterhånden som det bliver mere efterår.

Men det er nu i sensommeren man bemærker grågæssene. Som vilde fugle der har fundet noget af en niche i vort kulturlandskab. Der er en giffen og gaffen og navnlig guffen, på fjordgræs og spildkorn.

ØRNEN

Gæssene kan gå på vingerne af mange årsager. Det kan også være havørnen der driver dem på vingerne. Her en gammel fugl med hvid hale, der kredser himmelhøjt, mens gæssene besinder sig og går ned på vandet. Men det er helt sikkert, at havde der været en svag gås, så kunne havørnen tage den som bytte. Det allerværste en jæger ved, er, at der altid er en risiko ved anskydninger. Her er det faktisk godt at vi har fået ørnene – fordi de er der med det samme, hvis en gås ulykkeligvis er blevet anskudt. Man kan næsten sige, at ørnen går schweisshundenes ærinde.