Maj glæder

Maj måneds glæder er mange. Først og fremmest er løvspringet den store begivenhed og forandring der sammen med fuglesangen indbyder til en tur i skoven. Lader det sig gøre hvor skoven grænser til havet eller fjorden, kan man møde hornfisken.

Foråret begyndte tidligt, som det nu har for vane, men i år noget ganske særligt. Efter den rekordstore mængde af regn i februar, var der nærmest tørke, med rigelighed på sol og kølige nætter. April er altid foranderlig – nærmest alt kan ske. Der kan komme ekstra grøde og vækst med tidlig bøgeløvspring, som sædvanlig fremskyndet af en iver efter rekord.

I maj intensiveres alting i et heftigt tempo, godt hjulpet af den seneste temperatur stigning med op mod de symbolske 20 grader. Med eet eksploderer vinterrapsen i sit skriggule tæppe af monokultur. Mælkebøtterne nød godt af den væde der kom og synes at slå alle rekorder i frodig varmt gul blomstring. Den tidlige forårsbebuder, følfod er forlængst afblomstret og står nu med sin frøskærm, meget lig den som mælkebøtten får om et par uger. Blomster i gult afløser hinanden. På engen er de svulmende engkappelejer stadig iøjnefaldende og afløses af ranunkler, altså den som folkeligt hedder smørblomst.

MAJLØVET

Majløvet er friskgrønt og overvældende med sit fuldskabte nye liv.

Det nyudsprungne bøgeløv oplyses af solen som gennemskinner det og skaber denne særlige atmosfære som giver denne grønne tiltalende sal, et rum af duft og velvære. Det er et nationalt symbol i bøgeskoven, der udspringer og man hører hvert år om det sted, hvor den første bøg står med udfoldede blade. Kriteriet for, at bøgen er udsprunget kan iøvrigt diskuteres. Der skal kun en anelse grønt udsprunget blad til, for at erklære bøgen udsprunget og det er lidt snyd.

Fuglesangen er bogfinken, som giver en ganske særlig ekko i bøgeskoven. Den nordiske, ja den nordeuropæiske løv- og blandingsskov har sin karakterfugl i bogfinken som jo synger lige fra den gryende vår til hen sidst i juli. I den tid skulle den gerne have sat to kuld unger på vingerne, men mange får kun et. Det skyldes at bogfinken er sårbar og udsættes for redeplyndring fra skovskader og krager. Ingen fugl som bogfinken må bygge nye reder og lægge nye kuld. Den bygger en meget kunstfærdig rede som ofte er godt kamufleret når den er bygget ind mod et udspring på en stamme. Så ligner den ganske barken, for reden er fast bygget af mos og lavstumper som er spundet så fast, at den ligner det materiale den er omgivet af, bøgestammen. Eller et hvilken som helst løvtræ eller busk, for bogfinken er en løvskovsfugl. Alligevel indfinder den sig vel i gran, men der skal være løvskov og helst bøg indenfor rækkevidde.

Bogfinke sangen og alle de andre fortoner sig i eet stort kor af fuglesang. De er her alle sammen nu og livet leves derude i den store grønne sal. Majløvet er lysende luftigt med en særlig let grøn farve der kun holder sig kort tid, højst et par uger. Den periode må betegnes som kulminationen på våren, hvorefter det bryder løs med den helt store vækst og blomstring med tre fire ugers forsommer.

KYSTEN

En hornfisk ligger opskyllet langs bøgekysten. En lang og slank fisk som glinser