Kyllinger vil have insekter

En feltundersøgelse sidste sommer i mere end 30 faunastriber viste stor forskel i stribernes værdi som kyllingebiotop. Så hvis vi vil hjælpe vore hønsefugle til større ynglesucces, skal vi måske til at tænke i nye baner.

Vi kan gøre næsten hvad som helst i vildtplejens hellige navn, hvis vi ikke sørger for den nødvendige fødemængde til kyllingerne. Vi kan fodre. Vi kan bekæmpe prædatorer. Vi kan lave bedre dækning og skjul. Vi kan lave vinterbiotoper. Det hjælper alt sammen ikke noget, hvis agerhøns og fasaner ikke har tilstrækkelig med muligheder for reproduktion, så den samlede mængde af efterårsfugle øges. Det vil kun gå én vej – bestandsnedgang.

I sommer blev der derfor gennemført en række undersøgelser af traditionelle faunastriber, for at se i hvor høj grad de var i stand til at trække insekter i yngleperioden og dermed medvirke til større ynglesucces for hønsefuglene. Undersøgelsen var et samarbejde mellem interesserede ejere af stående jagthunde, SAGRO, DLF og Vildtforvalteruddannelsen på Eldrupgård.

Desværre var der kun en mindre del af striberne, som tiltrak insekter i en sådan grad, at de må formodes at kunne virke som en kyllingebiotop for en agerhønefamilie eller en fasanhøne med kyllinger. Konklusionen var derfor temmelig klar. Vi skal tænke nyt, hvis vi for alvor skal hjælpe vore hønsefugle.

STOR VARIATION

I foråret blev der sået 34 faunastriber på 11 forskellige lokaliteter. Så tidspunkterne varierede en del bl.a. på grund af det våde og kolde forår. Der blev brugt forskellige blandinger. Hver enkelt stribe blev registreret med areal, beliggenhed, såtidspunkt og frøblanding. De fleste frø var sponseret af DLF.

Omkring 1. juni blev der nedgravet insektfælder i striberne (almindelige faldfælder). Fælderne blev tømt hver uge frem til første uge i juli. Der blev taget fotos af såvel vegetationen i striben og de indsamlede insekter ved hver tømning. Midt i perioden blev insekterne indsamlet og nedfrosset for senere at blive arts- og typebestemt af eleverne på Vildtforvalteruddannelsen. Det siger næsten sig selv, at der ville være forskel fra stribe til stribe, men det var overraskende, at kun fem af striberne kunne vise rigtig mange insekter fra medio juni til medio juli. I omkring en tredjedel af striberne var insektmængden meget lille i samme periode.

Især to faktorer spiller ind på mængden af insekter nemlig såtidspunkt og placering. På grund af det våde og kolde forår blev en del af striberne sået meget sent, og undersøgelsen viste helt tydeligt, at insektmængden toppede hen mod 50-60 dage efter såning. Hvis det først er medio juli, er kyllingerne for længst klækket.

Det var også ganske tydeligt, at de striber, som var placeret i umiddelbar nærhed af gode insektbiotoper (bræmmer med langt, gammelt græs), gav betydeligt flere insekter end striber, som lå “isolerede” i landskabet.

De indsamlede insekter blev nedfrosset til senere artsbestemmelse

17.6.2021

Eleverne på vildtforvalterholdet i fuld gang med at sortere og artsbestemme de indsamlede insekter.

“Især to faktorer spiller ind på mængden af insekter nemlig såtidspunkt og placering”

God placering af kyllingestribe. Der er bræmmer med gammelt græs såvel til højre, som til venstre for striben.

God struktur i kyllingestribe. Der er tilpas dækning, og solen kan komme ned mellem planterne Der var en klar overvægt af løbebiller i den indsamlede mængde insekter, men det er et naturligt resultat, når man bruger faldfælder. Da løbebiller imidlertid er rovdyr, er de en god indikator for, at der også er rigtig mange andre insekterne i vegetationen, der bl.a. tjener som føde for rovbillerne.

FOR TÆT

I undersøgelsen vurderede man også beskaffenheden af vegetationen i striberne og bedømte dækningsgraden, såvel for lidt som optimal og for meget. Hvornår striben opnår den optimale dækningsgrad, afhænger af mange faktorer, men sikkert først og fremmest vejrliget i ugerne efter såning.

Når vegetationen bliver for tæt, kan det igen skyldes forskellige årsager, men to faktorer er helt afgørende nemlig renhedsgraden af såbedet og udsædsmængden.

Hvis såbedet ikke er rent, vil græsser og andre vilde planter som f. eks. brændenælder og tidsler tage over ikke mindst i et vådt og koldt forår, og sår man for tæt, vil plantedækket normalt lukke for lyset i løbet af seks til syv uger.

Flere af de udsåede striber ville helt sikkert blive gode efterårs- og vinterbiotoper, men det hjælper jo ikke noget, hvis kyllingerne ikke har overlevet de første leveuger på grund af fødemangel.

Hvis striben skal virke som en god kyllingebiotop, skal den i kyllingeperioden give passende dækning med en lysåben struktur, så solen kan komme ned og opvarme jorden, og kyllingerne kan færdes i striben uden at blive våde.

Man fandt i øvrigt ikke nogen sammenhæng mellem insektmængde og plantevalg. Tilsyneladende er der ret ligegyldigt, hvad man sår i striben, når det specifikt gælder om at hjælpe hønsefuglenes kyllinger. Noget helt andet er, at en stribe med et varieret udbud af blomstrende planter naturligvis hjælper alle bestøverne, ligesom det ser smukt ud og sender et signal om, at her er der nogen, som prøver at gøre en forskel.

GAMMELDAGS LANDBRUG

Hvis den indsamlede viden skal bruges til noget, må den naturligvis holdes op mod de krav, som vore hønsefugle stiller til deres ynglebiotop.

Det afgørende for, om et markvildtstiltag, som er etableret med henblik på at være en egnet kyllingebiotop, er struktur! Placeringen er selvsagt helt afgørende, og det kommer man selvføjelig ikke udenom, men strukturen skal være lysåben med blomster helst fra 15. maj og frem til 15. juli. Denne struktur kan man finde flere steder i agerlandet, hvor formålet ikke har været at skabe en kyllingebiotop. Det er f. eks.: – Våde områder i marken. – Nyplantning som bliver renholdt både mekanisk og kemisk – Områder der er reolpløjet – Markveje – Områder med tør, høj næringsfattig sandjord – Barjordsstriber som er delvist groet til – Stubstriber som er blevet stående fra høst for året før – Områder hvor der er anvendt reduceret udsæd og/eller ikke tilført gødning og kemi – Områder hvor der har været en mindre maskinel behandling som fræsning, harvning, midlertidige markveje mm. – Generelle områder hvor særligt vinterafgrøde er slået fejl – Vildtstriber som er mindst et år gammel og som ikke er blevet pudset af.

Man kan også sige, at det, vi skal forsøge at skabe, er en kopi af landbruget, som det så ud for 60 – 70 år siden. Det var agerhønsenes storhedstid. Vårsæden kom i jorden midt i april og havde midt i juni en struktur, der lige kunne dække hønsefugle, når de færdedes i kanten af marken. Kornet stod tyndt, og der var oftest en del vilde planter i den yderste bræmme. Her var insekterne.

FIRE FORSLAG

Når man har planlagt, hvor faunatiltagene skal etableres og omfanget af samme, er her fire forslag, som man kan anvende alt efter muligheder og temperament.

1. Traditionel kyllingestribe. Det er en udsået stribe som dem, der indgik i undersøgelsen. Den bør sås tidligt (15.04), da den skal efterligne de vilkår, som fandtes i agerhønens guldalder, altså de betingelser der fandtes for agerlandsfaunaen i marker med vårsæd (se ovenstående afsnit). Den skal sås i absolut ren jord. Den skal sås meget tyndt. Har man problemer med at finde plantearter, som kan sås så tidligt, kan kornsorter anvendes, byg, havre og vårtriticale.

2. Stribe anlagt om efteråret. Der findes mange udmærkede efterårsblandinger, der med stor fordel kan sås efter høst. Som sidegevinst har flere af dem en god vintereffekt. Synes man det følgende forår, at strukturen tegner til at blive for tæt, kan man behandle det med en let harvning.

3. Lad stubstribe stå. En ubehandlet stubstribe i kanten af marken, vil når den ikke udsættes for maskinel eller kemisk påvirkning, næste sommer udgøre en glimrende kyllingebiotop. Den vilde

Agerhønekyllingen har det ikke nemt i den tætte vegetation

Rasmus Løbner fra SAGRO har fundet den perfekte kyllingebiotop

flora vil spire frem, og en række af disse planter er netop planter, som tiltrækker mange af de insektarter, der er fødegrundlag for hønsefuglenes kyllinger.

4. Reduceret udsædsmængde. Den samme effekt, som stubstriben har, kan opnås ved i den yderste kant ved såning med vårsæd at anvende reduceret udsædsmængde. Når striben samtidig ikke behandles med kemi, vil den vilde flora også her holde sit indtog og være med til at skabe den optimale kyllingebiotop.

Så summa summarum, så gælder det om at skabe gode kyllingebiotoper, der hvor hønsefuglene holder til, så der er et godt udbud af insekter fra medio juni og fire uger frem. Et er nemlig sikkert. Fasan- og agerhønekyllinger vil og skal have insektføde de første leveuger. Får de ikke det, dør de.

VIL DU LÆSE RAPPORTEN

I forbindelse med feltundersøgelsen blev der udarbejdet en rapport. Man kan få rapporten tilsendt ved at sende en mail til: mail@storaaens.dk, så vil man modtage den i en PDF-udgave.

Blomstrende planter i faunastriben hjælper mange af de insektarter, der virker som bestøvere. Der er også en signalværdi i en blomsterstribe

Vildtafgrøder 2022

Få 10 % rabat som medlem af SJD

OVERSIGT OVER AFGRØDER

AFGRØDE

HJORTEVILDT MARKVILDT FUGLEVILDT BIER KG UDSÆD PR. 1.000 m2 PAKNING, KG PRIS KR./KG BESTILLING, ANTAL KG

BI- OG VILDTBLANDINGER

Helårsmix til hjortevildt ••• •• •• •• 3,5 2 & 5 **78,85

Skoveng og vildtager •• •• • •• 3,5 5 62,10

Kyllingemix (forårssåning) •• ••• ••• • 4,0 5 33,34

Markvildt, dækning og føde •• ••• ••• • 3,6 5 80,57

Insektvold/redeskjul • ••• ••• 1,6 2 84,66

Pollen- og nektar blanding • •• ••• ••• 1,5 2 186,22

DLF MFO Bestøverbrak 1 årig • • •• ••• 0,9 15 48,76

DLF MFO Bestøverbrak 2 årig •• ••• ••• ••• 0,9 15 62,08

Landmandens blomsterblanding • 2,0 1 384,50

Bondens blomsterblanding •• 2,0 1 384,50

Bi-venlig blomstermark økologisk • •• •• ••• 2,0 1 660,00

Insektvold/redeskjul økologisk • ••• ••• 1,4 2 111,80

Traditional Game Cover Mixture •• •• •• • 2,5 10 66,00

Økologisk markvildtblanding •• ••• •• ••• 2,0 5 140,33

Boost Mixture •• •• •• •• 0,6 5 189,34

Millgame Millet Mix • • •• 1,3 10 49,50

Surefire kale blend •• •• •• 0,4 2 262,35

ENÅRIGE AFGRØDER

Vildtmajs, bejdset •• • ••• • 3,0 9-14 (unit) Pk/552,75

Boghvede HAJNALKA ••• •• ••• ••• 10,0 2 & 10 **28,88

Quinoa TITICACA • ••• 1,0 1 203,00

Honningurt BALO • • ••• ••• 1,0 2 & 10 **74,25

Gul Sennep VALIANT • • ••• ••• 0,8 2 & 15 **16,00

Oliehør ZOLTAN • ••• • 9,0 10 42,49

Solsikke PEREDOVICK, ubejdset • ••• ••• 2,0 2 56,98

Blodkløver* HEUSERS OSTSAAT •• ••• •• •• 3,0 2 78,85

Sorghum, dwarf, PENN 110 •• •• ••• 3,0 10 56,10

Gul lupin* MISTER ••• ••• • • 16,0 10 28,88

OVERVINTRENDE AFGRØDER

Fodermarvkål, GRÜNER ANGEL. ••• ••• •• 0,4 1 165,17

Foderraps, RINGO ••• ••• •• ••• 0,7 2 65,64

Stubturnips BARKANT (rodtype) •• •• •• 0,4 1 113,90

Rødkløver* CALLISTO ••• ••• •• ••• 1,0 2 & 10 **77,15

Hvidkløver* RIVENDEL ••• ••• •• ••• 1,0 2 & 10 **70,55

Stenkløver* gul •• ••• •• ••• 3,0 1 110,60

Lucerne* CRENO •• ••• • ••• 3,0 2 & 10 **77,15

Cikorie SPADONA ••• ••• •• • 1,0 1 204,07

Alm. rajgræs POLIM •• •• •• 2,0 10 42,09

Rørgræs • • • 2,0 1 237,25

Stauderug •• •• •• 11,0 10 24,75

Majskolbegranulat, Rehofix Til opblanding af frø 20 15,00 * Bælgplante • Egnet, •• Velegnet, ••• Meget velegnet ** Pristillæg på 5,00 kr. pr. kg. ved køb af pakninger á 2 kg.

Bestilling af frø

Alle priser er eksklusiv moms og levering. Fragtpris 0-20 kg 98 kr. 21< kg 220 kr. Ordre over 5.000 kr. ekskl. moms, leveres fragtfrit. Ved ordre under 250 kr. tillægges et ekspeditionsgebyr på 100 kr. Bestilling foretages ved at udfylde kuponen på SJD’s hjemmeside (udfyldes og sendes elektronisk) eller ved at ringe eller sende denne kupon til:

DLF · Højmevej 12 · 5250 Odense SV · tlf. nr.: 63 17 16 00 · e-mail: agro@dlf.dk

Som medlem af SJD får du 10 % rabat på ovenstående sortiment. Husk at anføre medlemsnummer nedenfor.

Navn..................................................................................................................................................

Adresse ............................................................................................................................................

Postnr. ......................... By ..............................................................................................................

Medlemsnr. ..........................................Tlf. nr. ...............................................................................

CVR nr. ..............................................................................................................................................

E-mail (til faktura) ......................................................................................................................... ✂