TEKST: BENT RASMUSSEN OG FLEMMING ØSTERGAARD FOTO: WERNER BEEKE, SVEND ERIK JENSEN, FLEMMING ØSTERGAARD OG BENT RASMUSSEN
En feltundersøgelse sidste sommer i mere end 30 faunastriber viste stor forskel i stribernes værdi som kyllingebiotop. Så hvis vi vil hjælpe vore hønsefugle til større ynglesucces, skal vi måske til at tænke i nye baner.
Vi kan gøre næsten hvad som helst i vildtplejens hellige navn, hvis vi ikke sørger for den nødvendige fødemængde til kyllingerne. Vi kan fodre. Vi kan bekæmpe prædatorer. Vi kan lave bedre dækning og skjul. Vi kan lave vinterbiotoper. Det hjælper alt sammen ikke noget, hvis agerhøns og fasaner ikke har tilstrækkelig med muligheder for reproduktion, så den samlede mængde af efterårsfugle øges. Det vil kun gå én vej – bestandsnedgang. I sommer blev der derfor gennemført en række undersøgelser af traditionelle faunastriber, for at se i hvor høj grad de var i stand til at trække insekter i yngleperioden og dermed medvirke til større ynglesucces for hønsefuglene. Undersøgelsen var et samarbejde mellem interesserede ejere af stående jagthunde, SAGRO, DLF og Vildtforvalteruddannelsen på Eldrupgård. Desværre var der kun en mindre del af striberne, som tiltrak insekter i en sådan grad, at de må formodes at kunne virke som en kyllingebiotop for en agerhønefamilie eller en fasanhøne med kyllinger. Konklusionen var derfor temmelig klar. Vi skal tænke nyt, hvis vi for alvor skal hjælpe vore hønsefugle.
STOR VARIATION I foråret blev der sået 34 faunastriber på 11 forskellige lokaliteter. Så tidspunkterne varierede en del bl.a. på grund af det våde og kolde forår. Der blev brugt forskellige blandinger. Hver enkelt stribe blev registre-
16 | JAGTHUNDEN NR. 02 | APRIL 2022
ret med areal, beliggenhed, såtidspunkt og frøblanding. De fleste frø var sponseret af DLF.
De indsamlede insekter blev nedfrosset til senere artsbestemmelse 17.6.2021
Omkring 1. juni blev der nedgravet insektfælder i striberne (almindelige faldfælder). Fælderne blev tømt hver uge frem til første uge i juli. Der blev taget fotos af såvel vegetationen i striben og de indsamlede insekter ved hver tømning. Midt i perioden blev insekterne indsamlet og nedfrosset for senere at blive arts- og typebestemt af eleverne på Vildtforvalteruddannelsen. Det siger næsten sig selv, at der ville være forskel fra stribe til stribe, men det var overraskende, at kun fem af striberne kunne vise rigtig mange insekter fra medio juni til medio juli. I omkring en tredjedel af striberne var insektmængden meget lille i samme periode. Især to faktorer spiller ind på mængden af insekter nemlig såtidspunkt og placering. På grund af det våde og kolde forår blev en del af striberne sået meget sent, og undersøgelsen viste helt tydeligt, at insektmængden toppede hen mod 50-60 dage efter såning. Hvis det først er medio juli, er kyllingerne for længst klækket. Det var også ganske tydeligt, at de striber, som var placeret i umiddelbar nærhed af gode insektbiotoper (bræmmer med langt, gammelt græs), gav betydeligt flere insekter end striber, som lå “isolerede” i landskabet.
Eleverne på vildtforvalterholdet i fuld gang med at sortere og artsbestemme de indsamlede insekter.
