Bliv markprøvedommer

Markprøvedommer, er det noget for dig?

Dommere, et både elsket og frygtet folkefærd. Men ganske nødvendige er de for, at vi kan få bedømt vore hunde, og det er uanset, om det gælder bedømmelsen af de jagtlige færdigheder eller eksteriøret. Overvejer du at blive dommer – så læs med her!

Der er et stort behov for hele tiden at uddanne nye dommere, og derfor får du her indblik i, hvad det vil sige og hvad det kræver at blive dommer, så vi forhåbentligt kan få flere aspiranter til bordet og få flere dommere på banen. Kim Bernhard Rasmussen og Bjarne Nørhave, begge FCI Markprøvedommere, deler her deres erfaringer med dommervirket og dommerudannelsen. Kim afsluttede sin dommeruddannelse i 2019, og han har været ude at dømme utallige gange siden. Kim er jæger og har selv ruhår hønsehund og har været aktiv indenfor hundesporten siden 1990.

Bjarne afsluttede sin uddannelse i forået 2021 og har senest været ude og dømme SJDs efterårsvinderklasse på Darket. Bjarne har tre hunde i øjeblikket. To bretoner, en på 10 år og en på 2 år, og så har han en lille west highland white terrier på 7 år. Bjarne har gået med stående hund i ca. 15 år, fra han fik sin første breton.

HVORFOR VALGT DU AT BLIVE DOMMER?

Kim: Jeg valgte at blive dommer for at give noget tilbage til den stående hundeverden, for der skal være nogen, som kommer og bedømmer vores hunde. Jeg så det også som en udfordring at lære noget nyt, selvom jeg bliver ældre.

Bjarne: Efter jeg havde dømt nogle lokale markprøver, var der nogle markprøvefolk/ dommere, der prikkede mig på skulderen og spurgte, om ikke det var noget for mig at starte på dommeruddannelsen, og jeg syntes egentlig, at det er spændende at dømme. Derfor valgte jeg at blive dommer.

Det er også nødvendigt, at der er nogen, der påtager sig dommeropgaven, ligesom det er nødvendigt, at der er prøveledere og terrænledere. Hvis ikke der er nogen, der påtager sig disse opgaver, så er der heller ikke nogen markprøver.

HVAD SYNES DU OM DOMMERUDDANNELSEN?

Kim: Jeg synes, det har levet op til forventningerne. De første gange jeg var ude at dømme, var jeg meget spændt på, hvad dagen ville bringe. Der dukker mange ting op, som man skal tage en beslutning om, men det er nok ligesom, da jeg fik kørekort til bil. Erfaringen kommer gradvis, når man selv skal til at køre. Der er altid en god stemning på holdene, og jeg oplever stort set aldrig utilfredse hundeførere – de ved også at det med at være dommer ikke altid er så let.

Bjarne: Der vil altid være nogle situationer, når man går og dømmer, som man ikke har vendt under sin uddannelse, men generelt bliver man rigtig godt klædt på til at dømme, så det skal man ikke være bange for, hvis man går og overvejer at blive dommer. Man kan også altid ringe til et medlem af dommerudvalget, hvis der er nogle spørgsmål, som man har brug for at få vendt. Det fungerer rigtigt fint.

EFTER DU HAR HAFT DOMMERKORTET ET STYKKE TID, LEVER DOMMERHVERVET SÅ OP TIL DINE FORVENTNINGER?

Kim: Det positive er alle de forskellige mennesker med alle de forskellige racer, der er,

og se den glæde hos hundeførerne, når det lykkes for dem. Det er en fornøjelse. Generelt er der altid en god stemning på holdene. Jeg har egentlig ikke mødt nogen, der var sure eller utilfredse. Der kan være hundefører, der bliver lidt ærgerlige over, at dagen ikke gik som forventet, men noget negativt har jeg ikke oplevet.

Bjarne: Jeg er rigtig glad for at komme ud og dømme. Det er en fornøjelse at gå og se på et hold velgående hunde en hel dag i marken, og generelt syntes, jeg at der er en rigtig god stemning på markprøverne, så ja, dommerhvervet har levet op til mine forventninger. HVAD ER DIT RÅD TIL DEM DER, PÅTÆNKER AT STARTE DOMMERUDDANNELSEN?

Kim: Hvis man går og tænker på at blive dommer, er det bare at melde til. Man får mentorer tilknyttet som hjælpere i hele forløbet. Jeg har været meget glad for mine mentorer, de har været en fantastisk hjælp. Og til sidst, man udvikler sig også som menneske!

Bjarne: Mit råd er, at man skal komme ud og dømme så mange lokalprøver som muligt, inden man går i gang med selve uddannelsen. På den måde får man lidt erfaring og mulighed får at føle på egen krop, om det er noget for dig. Jeg syntes, at man skal kontakte prøvelederne på de forskellige lokalprøver og høre, om man må få lov at dømme deres prøve. Det tror jeg også, at prøvelederne ville være glade for, da det ind imellem kan være svært at skaffe dommere.

MELD DIG SOM DOMMER!

Hvert år er der nogen, som stopper dommerhvervet. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden er nye dommere under uddannelse. Går du med tanker om at blive FCI godkendt markprøvedommer, kan du se alle krav og hele uddannelsesforløbet på SJDs hjemmeside, sjid.dk, under dommerudvalget. Herunder kan du se en kort beskrivelse af, hvad der kræves for at blive markprøvedommer.

Kommende dommere skal nyde almindelig respekt. Tidligere adfærd, fra når vedkommende selv har ført hund, eller i klubregi, må ikke have givet anledning til anmærkninger. Med andre ord: I sit virke som hundefører og som en del af fællesskabet, skal personen have opført sig pænt og behandlet andre med respekt.

Det kan fysisk være meget hårdt at være dommer. En hundefører kan synes, at han/ hun har gået meget langt på en prøvedag, men dommerne går meget mere. Derfor skal fysikken kunne klare lange dage i hårdt terræn.

Psykisk skal man være i stand til at bevare roen i stressede situationer. Ikke tabe hovedet og lade sig rive med, hvis tingene spidser til. Som dommer skal man være tryg ved at tage ordet, være god til at kommunikere i et forståeligt sprog, kunne tale med alle og samtidig bevare den myndighed, som kræves. Man skal have jagttegn og selvfølgelig stor praktisk jagterfaring.

For at have den fornødne ballast og erfaring på egen krop skal en dommerelev have ført mindst to af ham/hende ejede og dresserede hunde frem til præmiering i ÅK/BRK, og hér have opnået mindst en 1. præmie. Engelske elever skal mindst én gang have ført en hund på en brugsprøve. Kontinentale elever skal mindst én gang have ført hund på en fuldbrugsprøve. Endelig skal eleven inden for de sidste 5 år have ført mindst en af ham/hende ejet og dresseret hund i efterårsvinderklasse. Disse krav indbefatter, at engelske hhv. kontinentale elever skal have stillet med en af de nævnte hunde på DJUs Apporteringsprøve, hhv. Slæb- og Apporteringsprøve eller Jægerforbundets Udvidede Apporteringsprøve.

Desuden er det nødvendigt, at en kommende dommer har erfaring med at dømme ved uofficielle mark- og apporteringsprøver. Det at nedskrive og efterfølgende give kritik læres bedst ved at få lov at udføre det gang på gang. Her gør øvelse helt sikkert til mester.

Bjarne Kim og Boss