6 Leder
Denne måneds leder kommer fra Annemette Laursen.
8 Jagthunden gennem 80 år
Erik Pedersen har lavet en historisk tidslinje for Jagthunden.
18 Det handler om fællesskab...
...når tre klubber går sammen om at skabe en forrygende familieweekend.
20 Julianelyst
25. august fik godset Julianelyst overrakt Markvildtprisen 2022
31 DM i schweiss
Det første DM i schweiss for stående jagthunde har fundet sted.
22
Bondemarkens fugl Hvordan er det gået bondemarkens fugl, agerhønen, de sidste 80 år?
20 DGSK 100 år
Sådan markeredes Dansk Gordon Setter Klubs 100 års fødselsdag.
32 Et festligt jubilæum
En 125 års fødselsdag, en 80 års fød selsdag og et 45 års jubilæum fejres.
34 Klubsider
Sidste nyt, kommende aktiviteter og artikler fra specialklubberne.
Jagthunden udgives af SJD og omdeles til medlemmerne af specialklubberne for stående jagthunde, som er tilsluttet SJD. Se mere på sjid.dk
FORMAND I SJD
Flemming Thune-Stephensen Tlf. 2126 1460
SEKRETÆR I SJD
Ole Dahl Madsen · Tlf. 2482 2478
KASSERER I SJD
Lis M. Madsen · Tlf. 2170 0724
OG ANNONCESALG
Annemette Laursen
Sønderkærvej 12 · 7330 Brande Tlf. 4075 3010 (KUN hverdage fra 10-18.00) jagthunden@sjid.dk
Lisbeth Ahm-Hansen · lisbeth@ahm-hansen.dk Harris Jensen · haki2656@gmail.com
Annette Laursen · springbjerglund@gmail.com
Oplaget er p.t. ca. 4.400 og omdeles af Bladkompagniet. Jagthunden udkommer den 7. i månederne: februar, april, juni, august, oktober og december.
Udebliver bladet bedes du henvende dig til din specialklubkasserer.
Jørn Thomsen Elbo A/S · Kolding.
Denne måneds flotte forsidefoto er taget af Mikkel Bigandt, dyrefotografi.dk
For at fremme opmærksomheden omkring vores arbejde i klubberne kan alle opdrættere købe et ønsket antalt eksemplarer af det senest udkomne Jagthunden, til at give sine hvalpe købere. Bladene koster 15kr/stk. + forsendelse. Kontakt ansvarshavende redaktør på jagthunden@sjid.dk for at få tilsendt blade.
Resultatbogen er frivillig, men vil du gerne have en sådan til prøve- og ud stillingsresultater samt vaccinationer? Alt du skal gøre for at få en resultatbog er at sende kopier af DKKs ejerfor holdsatest (ikke stambog) og Dansk Hunderegisters registreringsattest til: Birte Johansen
Dengsøvej 11, Vester Velling 8860 Ulstrup eller via mail: resultatbog@gmail.com (Birte kan træffes på tlf. 5129 7022)
Resultatbogen koster 100kr., der over føres via netbank: Reg. 7187 Konto nr. 0002189453
Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og lign. indsendt uopfordret. Ligeledes ikke for fejl i anvisninger m.m. Tekst og fotos er beskyttet af copyright.
Ved denne udgivelse af Jagthunden fylder vores magasin 80 år. Jagthunden udkom nemlig første gang i oktober 1942. Dansk Gordon Setter Klub blev stiftet i 1922, det vil sige at klubben fylder 100 år. Dansk Kennel Klub blev stiftet i 1897, og fylder som be kendt 125 år. Det er mange jubilæer lige på en gang, og det sætter nogle tanker i gang om, hvor ny, grøn, ung og uerfaren man selv er, selvom man føler sig halvgammel, når der står 1992 på stamtavlen.
Mon ikke også Jørgen Hindse følte sig grøn og ny, da han for 45 år siden overtog for mandsposten for DKK?
Som Harris skrev i sidste nummer af Jagt hunden, så vidner det om livskraft og sta bilitet, når en klub kan fejre 125-års fød selsdag, men det gør det så sandelig også for en klub på 100 og et tidsskrift på 80! Livskraften skal da om noget understreges for de to, DGSK og Jagthunden, da disse mere eller mindre drives på frivillige kræfter, fællesskaber og hundepassion!
Jeg glæder mig hver gang vi tager hul på en ny bladproduktion, men det er da ikke
en selvfølge, at der i dag stadig er et fysisk magasin, der hedder Jagthunden.
Prøv at tænk på, hvilken udvikling der har været på mediesiden de sidste 80 år! Jagt hundens tidligere redaktører har virkelig skulle holde godt fast, for at følge med udviklingen, for det er gået stærkt! Mange fysiske tidsskrifter har under tiden måtte kapitulere, men dette blad har fået lov at leve på trods af dyr porto, typografstrejke og massiv konkurrence fra de sociale me dier og internettet. Derfor sender jeg en tak til mine forgængere, for hvis ikke der var nogen, der har kæmpet for bladets beva relse og for at lave et blad med et indhold, som medlemmerne værdsætter og gider at læse, ja så var bladet der nok ikke i dag.
“Bladet skal ikke stivne i tørt belæringsstof”, sagde den kendte engelsksetterprofil, V. Stilling Andersen (ifølge EPs artikel, se side 8) og det mener jeg sandelig heller ikke bladet gør, eller har gjort tidligere. Men jeg kan godt blive spørgelysten over, hvorfor datidens (1942ernes) dagspresse, de store og kendte, så som BilledBladet, Politiken og Berlingske Tidende m.fl. kendte til vores
medie og vores klubber. Det tror jeg ærligt talt ikke rigtig, at de gør i dag. Nogle gange når jeg møder folk med stående hund rundt om i landet, ja så kender ikke engang DE Jagthunden...
Hvorfor er vi med de ståene hunde blevet mindre synlige? Skyldes det, at man i dag i højere grad “står på jagt” end “går på jagt”? Skyldes det reformeringen af landbruget, som har ændret vort vildts biotoper? – se bare (på side 22) hvor begrænset mæng den af agerhøns er blevet over de sidste 80 år. Er det fordi jagt er “ilde” set på i dag, så vi helst holder os under radaren? Er vores passion og interesse uinteressant?
Spørgsmålene er mange. Hvis nogen har svaret, lægger jeg gerne øre til.
En lang række tilbud gør hurtigt årskontingentet på 572 kr. til en god investering:
Du får adgang til www.hundeweb.dk med oplysning om aner, sundheds data, resultater mm
Ret til at stambogsføre hvalpe i DKK, den eneste danske FCI-anerkendte organisation.
Du får medlemsbladet HUNDEN – Danmarks eneste specialmagasin om hunde – 10 gange om året.
Som DKK-medlem kan du stille på DKK’s internatio nale vinderklasser.
Du får mulighed for at tegne både din lovpligtige hundeansvarsforsikring og den udvidede hunde ansvarsforsikring med stor rabat.
Gratis råd og vejledning hos DKK’s hundekonsulenter og juridiske konsulent.
Canosan® er et ledtilskud indeholdende GLME – Ekstrakt fra den grønlæbede musling med naturlige glykosaminoglukaner, der omdannes til stoffer, der naturligt forekommer i hundens krop, som en del af ledbrusken
- fås også til katte
Canosan® er et fodertilskud specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd.
Jagthunden som tidsskrift fylder, ved oktoberudgivelsen 2022, 80 år. Derfor tager vi et kig 80 år tilbage i tiden og ser på hvordan tingene har udviklet sig fra 1942 til 2022.
Det hele startede rent organisatorisk i 1884 med stiftelsen af Dansk Jagtforening, og alle vore klubber er stort set udløbere herfra. Regler og overenskomster udgår herfra, og det samme gør Dansk Kennel Klub (DKK), som stiftedes i 1897. Godsejer Herman Christiansen, som importerede de første gordonsettere til Danmark, og hans ansatte forstkandidat Viggo Møller, var initiativtagere til Dansk Hundestambog fra 1885 i regi af Dansk Jagt. Christiansen var den første for mand for DKK fra 1898 til 1901.
De forskellige klubber for vore hønsehun deracer stiftedes lidt senere, startende med Skandinavisk Gordon Setter Klub fra 1900 til 1922, hvor Danmark ydede en markant indsats gennem Christiansens søn, Vilhelm Christiansen, i samtlige klubbens leveår.
I 1908 stiftedes Korthaarklubben som den første danske specialklub. Irsksetterfolket dannede klub i 1916, engelsksetter- og pointerfolket startede klub i 1916 og gor donsetterklubben stiftedes 1922. Dansk Ruhår Klub stiftedes i 1928, dog under navnet Dansk Griffon Klub. Klubben skif tede navn i 1933.
Øvrige nuværende klubber stiftedes i hhv: 1947: Klubben for Gamle Danske Hønsehunde
1963: Dansk Breton Klub
1967: Dansk Weimaraner Klub
1979: Klubben for den Langhårede Hønsehund
1983: Dansk Vizsla Klub
1998: Dansk Drentsche Patrijshond Klub.
Efter vanskelige forhandlinger først i 30’erne, opnåede man i 1934 overenskomst mel lem DKK og Landsjagtforeningen af 1923 (LJF) og året efter med Dansk Jagtforening (DJ). Efter yderligere et par års tilløb stifte des 15. september 1937 Dansk Jagthun deudvalg (DJU) som højeste myndighed (derbyet undtaget) vedrørende markprø ver, dommere og dommeruddannelse.
20. november 1941 stiftedes Fællesorga nisationen for stående jagthunde i Dan mark (FJD). Et samarbejde mellem DKK, DPK, ESK, DISK, DGSK og DRK. Korthårs klubben tilsluttede sig i 1944 og i Jagthun dens udgave fra 1956 optræder klubben med nyt og nuværende logo, samt navnet “Korthaar-klubben”.
Efter et meget stort forarbejde af Ingvard Torp, FJDs daværende formand, vedtog man i 1968 på DJUs formandsmøde, at FJD skulle optages i DJU. FJD afstod fra “eget” tilskud fra Jagtfonden og “nøjedes” med det, man hidtil havde fået via DKK. Det blev vedtaget, at tre repræsentanter fra hver forening herefter udgjorde DJU. I alt 12 bestyrelsesmedlemmer. Vedtæg terne blev bearbejdet. Den 22. januar 1968 vedtog hele DJU optagelsen af FJD i Dansk Jagthunde Udvalg. FJD påtog sig herefter opgaven omkring nyhedsstof til klubbernes medlemmer.
En slags “jubilæum” kan man da vel godt kalde det, når bladet Jagthunden i 2022 fylder 80 år.
Den 15. oktober 1942 udkom nummer 1 fra 1. Aargang under overskriften “Vort nye blad”.
Både før og under de første krigsår havde det længe været et ønske hos jagthun defolket (underforstået med de stående hunde) at få et fællesblad. I forbindelse med, at samarbejdet nu var en realitet, rettede FJD - Fællesrepræsentationen for Jagthundespecialklubber i Danmark - i åbningsnummeret en tak til Landbrugsmi nisteriet og Jagtrådet for den forståelse og velvilje, man havde mødt fra disse institu tioners side. Ligeledes rettedes en tak til de to landsdækkende jagtforeninger, nem lig LJF - Landsjagtforeningen af 1923 og DJF - Dansk Jagtforening - for beredvillig hjælp. LJF og DJF blev i øvrigt, i 1992
sammen med Dansk Strandjagtforening, slået sammen til én forening, nemlig til DJ – Danmarks Jægerforbund. FJD blev som bekendt til SJD – Stående Jagthunde i Danmark i 2018.
Jagthunden havde fra starten betegnel sen “tidsskrift” og meningen var, at bladet skulle være et virkeligt bindeled mellem jagthundefolkene, med åbenhed for alle saglige og oplysende artikler om jagt hundesport. Man betegnede det således “sport”. Redaktionen bestod af redaktør Stampe, FJDs formand og et medlem fra hver af de tilsluttede specialklubber. Disse var: Dansk Pointer Klub, Engelsk Setter Klub i Danmark, Dansk Gordon Setter Klub, Dansk Rød Setter Klub og Dansk Ruhaar Klub.
Ved dannelsen af FJD blev der reserveret plads til de korthårede hønsehunde. Klub ben havde udtrykt et forbehold om sam menslutningen… man ville lige se, hvordan det gik!
I Jagthunden nr. 7/1944 kunne man så ledes læse, at “Særklubben for den Kort
haarede Hønsehund” havde tilsluttet sig samarbejdet, og at FJD nu var en rigtig fælles repræsentation, idet foreningen re præsenterede samtlige specialklubber for stående hønsehunde i Danmark.
det, og fortsatte: “Vi ser gerne diskussioner om saglige emner, men det er naturligvis i denne henseende en betingelse, at diskus sionen holder sig til de saglige emner og er af en vis lødighed. Såkaldte saglige indlæg, der indeholder angreb på dommere, disses person eller Deres kendelser, kan natur ligvis ikke tolereres. Dommerne må være tabu… ellers får man efterhånden ikke de gode dommere til at påtage sig hvervet!”
Omkring indholdet af bladet var det et øn ske, at det blev et sagligt og fagligt organ, som kunne være aktuel omkring årets ak tiviteter – en svær opgave at løfte i de årbøger, som de tilsluttede klubber udgav i eget regi. Bladet skulle ikke “stivne i tørt belæringsstof”, som den kendte engelsk setterprofil V. Stilling Andersen udtrykte
Dommerlisten blev todelt - 64 dommere for engelske racer og 13 dommere for konti nentale racer. I øvrigt dømtes korthår og ru hår hver for sig på DKKs brugsprøver. Den primære forskel på almindelige markprøver og brugsprøver var, at markprøverne lagde hovedvægt på fremhævelse af hundens egenskaber mht. avl og arvelighed og hvor dressur næsten var underordnet, hvor man på brugsprøverne lagde hovedvægten på dressur og føring.
Datidens dagspresse havde en tydeligere interesse for jagthundesagen, end det ses i dag. Som et eksempel herpå så man på Billed-Bladets forside, samt en to-siders
“Bladet skal ikke stivne i tørt belæringsstof”
fyldestgørende reportage fra Dansk Jagt hunde Derby i 1950. Eller læs her, hvad datidens medier skrev, sakset fra Jagthun den nr. 1942 med redaktørens glade over skrift; “Klap til Jagthunden”, og fortsætter: “Dagspressen har været særdeles venlige mod Jagthunden og vi tillader os at citere et par af de elskværdige udtalelser om vort nye blads første nummer!”
– Berlingske Tidende skrev: “FJD har fået den fortrinlige ide at samles om udgivelse af et fælles blad, der kan varetage DPK, ESK, DGSK, RSK og Ruhaarsklubbens interesse”, for derefter at have karakteri seret førsteudgaven som meget levende og interessant.
– Politikken skrev: “Efter det første nummer at dømme har bladet gode betingelser for at blive et værdifuldt bindeled mellem jagthunde-vennerne”.
– Socialdemokraten skrev: “Bladet fortæl ler i en populær form alt, hvad der er værd at vide om jagthunde, markprøver og hvad dertil hører og bringer oplysende artikler om andre emner, som interesse rer ejere af jagthunde. Heraf er der en snes tusinde”.
Det “mindste” blad nogensinde udkom i marts 1947 og var pga. typografstrejke kun på en A4 side foldet på midten. Bladet måtte dog ud, fordi FJD, pga. vejrfoldene, havde besluttet at aflyse samtlige forårsprøver. En morsom notits i dette blad fra professor Winge kunne samtidigt læses; “Kan ingen finde et andet ord for »nyslåede høns«?” En skrækkelig glose og ulogisk ordkonstruk tion, hævdede Winge, idet han hentydede til, at alle vidste hvad en nyslået græsplæne var eller nyslåede toskillinger. Bedre var det
ikke med “nyslagne høns” eller for den sags skyld “nylig faldne høns”, uagtet dette var mere logisk jvf. sneppefald. Han efterlyste herefter blandt bladets læsere et nyt ord fra en opfindsom jæger. Vi venter vist stadig på et svar…
En lille herlig historie desangående fra vor tid; Den kendte pointermand Cristian Jo hansen, har fortalt, at hans sekretær en dag kom til ham, efter hun havde indtastet adskillige af CJs dommerkritikker på skri vemaskine og sagde: “Nu vil jeg altså vide, hvad det er I laver med disse nyslåede høns” og fortsatte: “Og I skal altså være gode mod dyrene, Johansen!”. Havde Christian Johansen kendt Winges gamle efterlysning, tror jeg næsten, at vi for længst havde haft dette nye ord i vore dommer referater...
I 1947 drøftede man i bladet en revide ring af Fælles Markprøve Regler, som var vedtaget i maj 1943. Et varmt emne var et ønske fra redaktørens side om, at man indførte apportering fra vand på prøverne for engelske hunde. At engelske hunde i dag skal kunne apportere fra vand, kan jo have sit udgangspunkt i dette oplæg, men på daværende tidspunkt blev det blankt forkastet. Som et kuriosum kan nævnes, at netop denne form for afslutning på en markprøve for alle stående jagthunderacer, findes på alle udenlandske FCI prøver i dag. Notits i bladet i 1951: LJF har besluttet at lade engelske og kontinentale racer “gå” hver for sig på markprøverne, idet de to typer hundes tempo er meget forskellige. I 1952 kunne S.A. Tetzlaff , som formand for redaktionsudvalg, skrive en
70 års fødselsdagshilsen til bladets trofa ste ansvarshavende (overfor presseloven) og flittige redaktør, J. M. Stampe. Siden bladets første udgivelse i 1942, havde Stampe, med aldrig svigtende interesse, samt stor nidkærhed, passet bladets re daktion og ekspedition. Stampe sluttede på posten i 1953 og afgik i øvrigt ved døden samme år. Stampe var chef for DJs kontor og udførte et fortjenstfuldt arbejde der.
I slutningen af 1953 startede den nye redak tør med blad 11-12. Dette var den navn kundige indehaver af pointer kennelen Hel lerupgård, Aage Steenbjerge. Under hans ledelse bragte bladet i en årrække, generelle dommerudtalelser om kvaliteten hos de re spektive seks deltagende racer på FJDs Odense-udstilling – en slags status. Dette
foregik på Kvægtorvet – i dag kendt som TV2s bygninger. På samme måde som over sigterne for udstillingerne, kunne samme oversigt ses fra markprøverne landet rundt.
I 1955 nedsætter DJU et Vand-og Slæ budvalg. 4 år efter indførte man markpoint for kontinentale racer (0-20) og disse sam menlagt med V & S pointene (10-10) skulle tilgodese den alsidige hund. Dette system ændredes i 1990, da Slæb- og Apporte ringsprøven afløste V & S-prøven. Den almin delige apporteringsprøve indførtes i 1975.
Et tidsbillede for 1955: Lederen i Jagt hunden oplyser, at der på FJDs prøver var startet 330 hunde, DJF 350, LJF 300 samt DKK 60 hunde. Dertil kan medregnes Derby, DM og vinderklasserne. Ca. 1200 hunde inkl. evt. gengangere. På udstilling var der fremført 370 hunde fra de seks jagthunderacer.
To nye jagthunderacer i Danmark er i 1957 blevet godkendt af DKK; Kleiner Münster länder og Weimaraner. Kleiner Münster länderen, betegnes i første omgang som er en “lille let setter” og starter med de en gelske hunde i ungdoms- og åben klasse, altså kvalitetsklasser. De kan ikke deltage i vinderklasse. Weimaraneren betegnedes som en “grov korthår” og vil blive bedømt af kontinentale dommere.
Samme år drøftedes, hvor mange blade, der skulle udkomme årligt. Fra 1942 til 1952 udkom bladet 12 gange pr. år. Økonomien var stram, og end ikke mindre tryktyper og ny opsætning kunne forhindre, at oplægget
nomi er baseret på specialklubbernes egne medlemmer, samt tilskud fra Jagtfonden.
I 1958 udtrådte S.A .Tetzlaff – formand for DISK, FJD m.m. af Jagthundens re daktionsudvalg, hvor han havde siddet som formand siden 1942. Tetzlaff indtrådte som formand for DKK – han blev nær mest headhuntet. Den nye formand blev den tidligere formand for Derby Udvalget og ESK-bestyrelsesmedlem (i over 30 år), Christian Andersen. Christian var også for mand for FJD.
I 1961 bliver Kaptajn Johs. Hjortshøj ny kortvarig redaktør af bladet. Bladet udkom under hans ledelse med det hidtil største sidetal – 78 sider i A5 format.
Redaktørstolen overtages i 1962 af gros serer A.W. Gordon Knudsen (formand i Korthaar-klubben).
1963 TIL 1972
i 1963 bevilliger DJU en forårsvinderklasse for ruhår og korthår på niveau med de en gelske racer. Dette blev muliggjort efter ind førelsen af vand- og slæb-prøverne, som ikke kunne gennemføres på forårsprøverne.
I 1964 udkommer bladet i 2200 eksem plarer til medlemmer af de nu syv klubber i FJD. Nyeste klub var den i 1962 stiftede Dansk Breton Klub.
Breton hedder på fransk Epagneul og stammer fra Bretagne. På engelsk kaldes racen Brittany Spaniel og på tysk Breto nischer Spaniel. Således havde man den opfattelse i DKK, at der var tale om en
spaniellignende race, og dermed en en gelsk race jvf. disse betegnelser. På denne måde kom Bretonerne til at høre til i den engelsk gruppe, lidt ligesom som Michael Falck synger om Dannebrog, da det faldt ned fra himlen i “Et land uden høje bjerge…. Vist nærmest ved en fejl”. Bretonklubben har vedvarende fastholdt det engelske til hørsforhold, uagtet det lille paradoks, at Bretagne ligger på kontinentet i Nordfran krig. Det har udgangspunkt i det forhold, at et lands specialklub, iht. FCIs regler, selv bestemmer, hvilken gruppe racen skal tilhøre. Dette er uændret til dags dato.
Kriminaloverbetjent Ingv. Torp blev i 1964 ny formand for FJD.
I 1966 optages Dansk Weimaraner Klub med 33 medlemmer i FJD jvf. blad nr. 8, august. Nu har FJD 2500 medlemmer. I nr. 3 marts 1966 bringes Fælles Markprø veregler udarbejdet af DJU i flot grafisk opsætning. Dette gentages 1972, 1981, 1987, 1990, 1993, og 1998.
I 1968 efter en diskussion året forinden omkring manglende indhold og bladets grafiske kvalitet m.m. skriver red. A.W. Gor don Knudsen, at første udgave dette år er trykt på bedre papirkvalitet (mere hvidt, end det tidligere bleggule papir), samt et større format.
På DJUs møde d. 23. januar 1969 blev Fæl lesrepræsentationens optagelse som lige berettiget partner stadfæstet enstemmigt.
Dansk Münsterländer Klub, med dens 78 medlemmer, blev 27. november optaget i FJD.
FJD besluttede at afskaffe titler indenfor Fællesrepræsentationen, idet man argu menterede for, at social position var alde les uden betydning for hundearbejdet, og derfor upraktisk og overflødigt.
Når man ser, hvorledes fordums medlems oversigter i klubberne var i “gamle dage”, kan vi også godt fristes til at trække på smilebåndet. Se blot følgende...
ESK i Danmark 1939 – “medlemsana lyse” v. Erik Petersen: Sammensætningen var “dengang” meget præget af, skal vi sige “ganske velhavende” mennesker, hvis titler i medlemslisten med
stor tydelighed afslørede, hvorledes dati dens forhold var. Specielt Københavnsom rådet udmærkede sig ved en helt speciel medlemsskare – hør blot her:
Klubben havde 310 medlemmer samt 21 udenlandske, hvoraf København og omegn (ikke Sjælland), tegnede sig for næsten 1/3 af medlemsmassen og det med følgende fordeling af titler som man bragte dengang. Af 95 medlemmer var fordelingen således: 26 grosserer, 16 direktører, 9 ingeniører, 4 læger, 3 tand læger, 3 bagermestre, 2 kontorchefer, 2 vekselerer, 2 overretssagførere, 2 entre prenører, 1 generalkonsul, 1 kammerjun ker, 1 dommer, 1 malermester, 1 konsul, 1 landsretssagfører, 1 redaktør, 1 forvalter, 1 restauratør, 1 dommerfuldmægtig, 1 apoteker. 80 i alt.
På landsplan var der yderligere flg. med lemmer med samme statusoptegnelse, om dette udtryk kan benyttes: 10 direktører, 9 godsejere, 6 grosserer, 7 skovriddere, 5 skovfogeder, 5 fabrikanter, 3 tandlæger, 3 landsretssagførere, 2 ingeniører, 2 dyrlæ ger, 2 hofjægermestre, 2 baroner, 2 kon sule, 2 proprietærer, 1 greve, 1 arkitekt … 62 i alt. Totalt 142.
I medlemsskaren dukker der andre bemær kelsesværdige personer op, såsom musik handler, kommunelærer, fasanjæger, kunst maler, mælkehandler, varemægler, skytte, cigarhandler, dressør, stamhusbesidder, samt flere gårdejere. Slutteligt kan nævnes en enkelt, der blot var bilejer...
Den danske Rødsetter fik i 1971 nyt emblem og skrev i Jagthunden, at klubben skiftede navn til Dansk Irsksetter-klub forrige år.
FJD afholder sin første efterårsvinderklasse i 1973 ved Lekkende og Liliendal 7. oktober.
FJDs formænd foreslår i 1977 en række kandidater til DKK-valget i septemberbla det. En af disse var Jørgen Hindse Mad sen. Han blev valgt ind og blev formand. Det er han endnu dags dato og han har udført et kæmpe arbejde for hundesagen i Danmark. Jørgen Hindse har gennem alle årene fastholdt, at jagthundene skulle re præsenteres med tre bestyrelsesposter i DKK – en holdning han har stået på mål for ved flere lejligheder. Senest på DKKs repræsentantskabsmøde i 2014. En for mandsperiode, som ikke har set sin lige og vel nærmest ej kommer til det!
I 1978 bliver Jagthunden grøn... Den nye forside har stadigt et fotografi som blikfang, men baggrunden blev den mørkegrønne farve, som mange af dagens læsere utvivl somt kan huske og som fortsatte indtil 1987. Bladet gik ned til gammel størrelse, A5 – en halv A4. Herefter blev forskellige formater afprøvet, i et forsøg på at skabe noget nyt og bedre.
Flemming Østergaard var i de år særdeles aktiv i bladet med læserbreve om hunde spørgsmål, men også om bladets niveau, indhold, udgivelse, samt ydre. Et forhold som Flemming senere selv fik muligheden for at påvirke, da han nogle år senere selv besad redaktørstolen.
“Nu er 10 specialklubber samlet i FJD” skrev formanden Eigil Christensen som overskrift i bladet i maj 1979, 37. årgang nr. 5. Dette var fordi racen Gamle Danske Hønsehunde blev medlem af FJD pr. 1. april 1979.
I 1980 kunne Q. Fuglsang Røge som ny valgt formand året forinden, byde velkom men til den 11. specialklub i FJD (godkendt 01.06.1980) – Klubben for den Langhårede Hønsehund. En ny klub med fart over feltet, fortsatte Røge, idet han oplyste at klubben stiftedes i 1979 og blev anerkendt af DKK som specialklub i 1980 – altså samme år som klubben indtræder i FJD...
I ref. fra FJDs bestyrelsesmøde 3. maj kan læses om bladet: “Årligt sidetal sættes op fra 200 til 300 sider og 6-8 numre årligt ændres til 10 numre. Som ny i redaktions udvalget ses Aage Stenhøj Jørgensen og Bjarne Toftesgaard”.
Redaktøren gennem de sidste 19 år, Gor don Knudsen, måtte pga. alder og sygdom afløses af Fleming Schaumburg som ny midlertidig ansvarshavende redaktør i en overgangsperiode efter Gordon Knudsen. Schaumburg var kendt som en hæders mand med en glorværdig indsats for dansk hundesport og formand for Korthaar-klub ben fra 1956-1974.
I 1981 bliver den ny redaktør på bladet Bjarne Toftesgaard, som tidligere havde siddet i bladets redaktion. Der er nu ca. 5000 medlemmer.
periode med dårlig økonomi. Man indfører klubredaktører og har stadig et tremands redaktionsudvalg. Redaktøren opfordrede medlemmerne til at komme med forslag til Jagthundens forside. Der indkom ét for slag, i øvrigt fra undertegnede.
I 1981 fandtes der 51 engelske- og 48 kontinentale markprøvedommere.
Den første Fuldbrugsprøve i Danmark om tales i bladet. Afholdt 19.-20, september ved Slagelse med deltagelse af 1 langhår, 2 korthår, 4 Kleiner og 7 ruhår. Der faldt 4x 2. præmier og resten opnåede 3. præmie. Højeste pointtal var 222.
I 1983 optagers Vizslaklubben som den 12. klub pr. 1. januar. Racen kom til Danmark omkring 1973 og klubben stiftedes 4. juli 1982 på grundlag af ca. 60 medlemmer. Klubben blev samtidigt tilsluttet DKK.
Ingvard Torp var formand for Ruhårklubben i 7 år fra 1963 og fra 1964 formand for FJD. De kontinentale og de små klubber var un derrepræsenteret på dette tidspunkt. Dette gav problemer i FJD. Ingvard Torp fik ved genialt diplomati ændret visse konservative og traditionelle forhold til en ligelig repræ sentation. FJD var nemlig forpligtiget til at stemme som DKK på DJUs møder. Dette forhold fik han ændret, således at FJD nu stemte på lige fod med LJF, DJ og DKK.
I december 1986, 44. årgang nr 10 er bladet for første gang på over 100 sider, nemlig 108 sider.
Fælles Markprøveregler bringes i bladet i juni 1987, nr. 5 i en helt ny redigeret version med 13 kapitler og 41 paragraffer.
I decemberbladet i 1988 udkommer som 46. årgang nr. 8 på hele 138 sider.
Redaktør Bjarne Toftesgaard efterlyser i 1989 nye ideer til Jagthundens udseende, indhold og forside. Man indfører blade, som er hovednumre, og nogle blade rent klubnyt – i alt 2x 5 stk. Man er inde i en
Fra blad nr. 1 1990 februar, 48. årgang udkom bladet endelig i farver.
FJDs formand H. C. Hansen redegjorde for bladets helt nye situation under over skriften “Vagt- og hamskifte”. De lidt triste og grå udgaver af Klubnyt havde sat gang i kreativiteten, skrev formanden, og rettede en stor tak til den afgående redaktør.
Fleming Schaumburg indtrådte i en ny tremandsredaktion sammen med Jens Velling og den senere redaktør, Jørn Kri stiansen.
H. C. Hansen beretter om DJUs nye biblio tek og arkiv. I erkendelse af, at der intet sted fandtes historisk materiale om de stående jagthunde i Danmark, var intentionen at skabe en righoldig samling om vore hunde, samt at gøre dette tilgængelig for interesse rede. Arkivet blev vedligeholdt og udbygget med bøger, tidsskrifter, årsskrifter m.m., og en af de flittige samlere var DKKs tidligere direktør Hans Pahle.
DJU havde til huse i Rødovre på Jægerfor bundets adresse, og her var det efterhån den omfangsrige arkiv samlet. Da Jæger forbundet flyttede til Kalø, flyttede arkivet med. Herefter sker katastrofen, som var utilgivelig.
Alt materiale om de stående hunde (en palle) blev efter en oprydningsrunde kørt direkte til lossepladsens papirkværn og endelige destruktion. Alt var for evigt tabt. Med nutidens erfaringer omkring Jæger forbundet og vore stående hunde, kunne jeg her fristes til at komme med en “billig” kommentar. Det vil jeg dog undlade.
DJUs daværende formand Kristian Raunkjær, som også var formand i DJ, havde næppe part i “ulykken”, idet han værdsatte biblioteket meget.
I 1991 vedtog DJU, at man fremover kun brugte 9 mm alarmpistoler på anerkendte prøver. Man slutter orienteringen med at fastslå, at dette forhold ikke gælder på prøver, hvor der fældes fugl
FJD kunne 28. november samme år fejre sit 50 års jubilæum. I nr. 9 novmber, 49. årgang bragte bladet et raceportræt af samtlige FJD racer, udfærdiget af de re spektive klubber.
FJD afvikler i 1992 i anledning af jubilæet en “Jagthundekongres” med overskriften “Den stående jagthund år 2000”. Fire ind læg var på dagsordenen: Markvildtsitua tion i dag, Markjagten 2000, Arvelighed
af egenskaber bedømt på markprøve og Sportshund eller jagthund? Hvert indlæg blev bragt i de kommende numre af bladet. 180 mennesker deltog.
FJD afviklede også en jubilæumsudstilling d. 24. maj. Som noget ekstraordinært af sluttedes denne i bedste DKK stil med en konkurrence om udstillingens bedste hund – “Best in Show”. Vinderen blev en pointer med en gordon setter, en ruhår hønsehund og en engelsk setter på de tre følgende pladser.
I bladets leder skrev redaktør Fleming Schaumburg uopfordret, og uden forud gående drøftelse i FJD, at man burde af skaffe DJU. FJDs formand Aage Stenhøj Jørgensen, som var formand for netop DJU, svarede tilbage, at det var uheldig og beklageligt, at redaktionen bragte et “po litisk budskab”, hvilket havde afstedkom met nogen forvirring blandt medlemmerne.
DJs formand Kristian Raunkjær forsvarer i 1994 DJU i skarpe vendinger, og gør sig til talsmand for, at det ville være en katastrofe for jagthundesagen at nedlægge DJU. Re daktionen bringer i samme blad en “over enskomst” for FJD vedr. Jagthunden, som oplyser, at en af den ansvarshavende re daktions formål er at være debatskabende.
1994 modtager 6000 specialklubmedlem mer Jagthunden.
DJU anerkender Bracco Italiano, Drentsche Patrijshond og Spinone, alle kontinentale stående hunde. Racerne er samlet i “Fælles klubben”, som dog ikke har en bestyrelses post i FJD, men deltager som observatør. Fællesklubben har spalteplads i bladet.
Som følge af, at DKK i 1997 ikke længere udfærdiger stambøger, hvor der kan indfø res resultater, har FJD lavet en resultatbog. Bogen er obligatorisk for hunde indenfor FJD.
Jagthundens redaktør, Fleming Schaum burg, får en flot fødselsdagshilsen på 75 års dagen af redaktionsudvalget. Som ord førende redaktør har FS været energisk og inspirerende, og ofte har hans ledere været tankevækkende. Altid afprøver han grænser af for at frembringe en reaktion fra læserne, og altid er hans skrevne ord præget af hans egne høje idealer, slutter hilsenen.
I 1998 er der redaktørskifte på Jagthunden FS skrev: “Jeg er blevet for gammel til mo derne hundesport, med masser af hunde og folk og småforvirrede hønsefugle. Tiden er løbet fra den gamle redaktør”. Stafetten gik videre til hans redaktionskollega Jørn Christiansen, og dennes start blev blad nr. 6, august 1998, 56. årgang. Bladet udkom i 7022 eksemplarer.
formand og flere år som FJDs sekretær, vælger at trække sig tilbage. En ildsjæl og en stor arbejdskraft i dansk hundesport har besluttet, at nye kræfter skulle til. Ny formand for FJD blev Asger Stein.
I finansloven fra 2004 bortfaldt “portostøtte” og bladet oplevede således fra 2001 til 2004 en prisstigning på 200%. Så nu skulle der også spares, hvilket afspejledes på si detallet, som nu var “nede” på 27 sider! Den senere redaktør af bladet, og altid flittige skribent og bidragsyder, Flemming Øster gaard, forslår som besparelse, at bladet kun skal komme i seks eksemplarer. Dette fører til, at oktobernummeret udgår.
I bladene på den tid er det tydeligt, at redaktøren har haft svære vilkår mht. fo tografier i bladet, idet mange optagelser er digitaliseret og utydelige. Dette hænger utvivlsomt sammen med, at kameraet, der var indbygget “datidens” nye telefoner, til nærmelsesvis ikke havde den kvalitet, som vi ser i dag.
Dansk Drentsche Patrijshond Klub opta ges i 1999 i FJD. Klubben deltog tidligere i FJD arbejdet under Fællesklubben.
DKKs Mesterskabsprøve for engelske og kontinentale racer bliver en realitet i 2000. Prøven er en lukket prøve. Samme år ind fører DKK nyt HD-bedømmelsessystem, den såkaldte 5-trins skala; A, B, C, D og E.
Jagthunden kommer på nettet. FJD har fået sin egen hjemmeside med nyheder, informationer og links. Bl.a. kan man nu hente tilmeldingsblanketter ned fra nettet, udfylde og senere printe. “Lettere kan det næsten ikke blive”, skrev man i bladet.
“Bedste resultat nogensinde”. Overskriften i bladet hentyder til VM 2000 i Holland, hvor en dansk Tysk Langhåret Hønsehund blev individuel verdensmester samt 2x bronze medaljer gik til vore to hold (Eng. og Kont.).
Ved blad nr. 1, februar 2004, 62. årgang har man skiftet størrelse fra A5 til et format der er ca. 1 cm mindre end A4, i såvel højde som bredde. Bladet er nu ombrudt i tre spalter og med flere farvefotos.
Lederen bringer en stor tak til Aage Stenhøj Jørgensen, som efter mere end 10 år som
DKK bliver i 2005 vært for VM i Danmark i Vestjylland. Programmet for VM i Dan mark annonceres i bladet. Fra d. 17. okt. til med 22. okt. afvikles såvel FCI-prøver og selve VM. Det fører for vidt at nævne alle, der bidrog til den store succes, som alle lande enedes om, at det var. Faktisk et af de flotteste VM nogensinde. At forbigå de to store hovedkræfter bag arrangementet, nemlig DKKs formand for udvalget for stå ende jagthunde, Finn Møller Jørgensen, og ildsjælen og den terrænansvarlige Knud Overgaard, uden navns nævnelse, tende rer helligbrøde.
Danmark fik to verdensmestre for Sct. Hu bertus og vore repræsentanter Mads W. Jensen og Christine Due var kun hhv. 17 og 19 år gamle. Et arrangement, der åbnedes af hans Kongelige Højhed Prins Henrik, og alt i alt en prøve, der tjente såvel DKK som Danmark stor ære.
i 2008 stopper redaktør Jørn Christiansen som redaktør efter 10 år. Bladet skal frem over kun komme seks gange om året til ca. 5000 medlemmer.
I blad 5, august 2008, 66. årgang på 86 sider, kunne FJDs nye formand Flemming Thune-Stephensen (FTS) takke afgående redaktør, og byde velkommen til den nye i stolen, Flemming Østergaard. En velkendt og aktiv jagthundemand, som utvivlsomt er
den, der har bidraget oftest med indlæg og artikler i de tidligere udgaver af bladet. Et blad, der fremover ikke kun vil appellere til hundesportsfolk, men også retter sit fokus mod jægere med stående jagthunde, slut ter FTS, som også var ny formand for DJU.
per – engelsk og kontinental – og således ikke blandede sig i hinandens dagsorden, med mindre en bestemt sag krævede den samlede bestyrelses opbakning. Struktu ren findes den i dag.
DKKs Hundeweb introduceres i 2011 i bladet. Nu kan man elektronisk melde sin hund til diverse arrangementer, betale over netbank og se sine kritikker på samme hjemmeside osv. Dette system tøvede vi lidt overfor i starten. Måske mest fordi det var fagre nye verden, og i dag, 10 år efter, er systemet en selvfølge for langt de fleste.
I disse år etableres mange biotopvenlige terræner for det åbne lands fugle. En af de stærke kræfter i disse tiltag kan findes i FJDs markvildtudvalg, nemlig Flemming Østergaard, som igennem utallige foredrag og artikler, frem til den dag i dag. Det har gjort en stor forskel.
applaus, kom fra Annette Laursen som repræsenterende Ruhårsklubben. Annette sagde… “At det var en kæmpe fejl i Fælles Markprøveregler, at man der kræver alle racers fart og stil bedømt ens! Det kan man ikke, da racerne “går” forskelligt!”.
Eftermiddagen gik med at se alle racerne fremført i ringen således, at en saglig og fro dig debat/dialog kunne udfolde sig. Alle ene des om, at konferencen var en stor succes.
KJS, som er en sammenslutning af jagt hunde uden specialklub, bliver optaget som ligeværdig deltagere på alle prøver i DJU regi, og nu med observatørstatus i FJDs bestyrelse.
Den første klub fejrer i bladet deres 100 års jubilæum, og uagtet Skandinavisk Gordon setter Klub startede år 1900, kunne den ikke regnes for en ren dansk specialklub. Det kunne Korthaar-klubben derimod, og netop i nr. 5 i 2008 fejrede klubben sit runde jubilæum over seks flotte sider i det nye blad. Artikler, der vidnede om engagement, gaveregn og mange, der ville holde tale.
Linjen i bladet gav straks pote. Fyldige re portager fra DM, Derby, FUME, fuldbrugs prøver, Hubertus Mesterskab og FJD-ud stillingen faldt i hundefolkets smag. Og da bladet samtidigt kom op i A4 størrelse, med helsidesfotos i farver på forsiden, og dertil var trykt på bestrøget/coated papir, havde bladet nu endelig nået det niveau, der kunne retfærdiggøre kvalitetsfotos.
Blandt nyskabelserne i bladet var Dyrlæ gens hjørne, Forstå din hund, Drømme hunden, Side 9 hunden og Hvor blev de af. Her var det forskellige hundesportsfolk, som skrev artiklerne. Dertil var der mange artiklern især fra redaktøren omkring ager høns, fodring og biotoper, samt reportager fra forskellige prøver.
Under overskriften “FJD i nye klæder”, ved formand Henrik Raae Andersen, bragte bladet i 2010 en skriftlig og skematisk oversigt over samarbejdet i FJD. Det nye var primært, at man nu arbejdede i to grup
I 2012 bringes en fyldestgørende artikel om DJUs start og senere virke i Jagthunden Her i denne artikel er de fleste tiltag løbende omtalt. Her er dog lidt supplerende info på yderligere tiltag:
– Specialklubberne kunne fra 1989 afholde efterårsvinderklasser.
– Fuldbrugsprøven kom til i 1981 og styres af DJUs udvalg for Fuldbrugsprøver.
– De første schweissprøveregler kunne ses i bladet i 1975, og de første prøver fandt sted i 1977. Dansk Schweisshundefører forening stiftedes i 1990.
– Skovfuglsprøven starter i 2009 og med et regelsæt, der er godkendt af FJD.
– FJD laver en Agerhønefond og indstifter FJDs Markvildtpris, som uddeles første gang i 2013. Markvildtudvalget etablerer i disse år markvildttællinger og samarbej der med 22 tælleområder.
I aprilnummeret 2014 bringes en stor reportage fra en eksteriørdommerkonfe rence på Bygholm Landbrugsskole, arran geret af FJD/Gunnar Jensen og DKK/Erik Petersen. DKKs eksteriørdommerudvalg var blandt deltagerne og var sammen med ikke mindre end 28 dommere. Dertil en repræsentant fra hver specialklub, som alle holdt et 10 minuntter langt “foredrag” om netop deres race. Ca. 60 personer deltog. Indledningsvis holdt den kendte norske dommer, Per Nymark, et dybdegående foredrag under titlen “Form og Funktion”. En yderst vigtig bemærkning under den efterfølgende debat og som høstede stor
En af bladets flittige bidragsyder af fotogra fier, Kim Henriksen, gratuleres i 2015 på 50 års dagen. Andre flittige fotografer, som også har bidraget med utallige fotos til for sider og artikler, er Annette Laursen, Harris Jensen, Jette Veggerby og Erik Petersen. Underforstået også redaktøren Flemming Østergård. Alle har bidraget med herlige optagelser, ganske vederlagsfrit for bladet. Den værdi dette bringer bladet er ubeskri velig og uundværlig!
I 2016 var den helt store begivenhed Me diterranean Cup og Verdensmesterskabet for stående jagthunde, samt Sct. Hubertus VM. Førstnævnte todagsprøve blev afholdt i Sydjylland med Ribe som udgangspunkt, og VM samt Sct. Hubertus var henlagt til Vendsyssel. Tovholder og arbejdskraften var DKK´s Udvalg for Stående Jagthunde, med formand Erik Petersen som ”præsident for arrangementskomiteen” og Jørn Lund Thomsen. Dertil havde de dygtige nordjyder som hjælpere. VM blev samme store succes som sidst på dansk grund, bortset fra vejret.
Drenteklubben meddeler pr. 10. maj 2016 FJD, at de udtræder af Fællesrepræsen tation.
Jagthunden kommer på Facebook i 2017.
Museum for stående jagthunde åbner august 2018 måned i Viborg hos Erik Pe tersen. Det drives for private midler, men har dog fået støtte fra DKK. På stedet opbevares tidsskrifter, jagthundebøger, stamtavler, specialklubårbøger og andet materiale. Bladet Jagthunden findes også her komplet fra 1942, ligesom Dansk Hun destambog er komplet. Dette betyder, at man kan finde oplysninger på samtlige
I blad nr. 5, oktober 2018, kunne redaktøren berette, at nu var navnet på plads på den nye organisation og dette blev som bekendt Stående Jagthunde i Danmark –SJD. Pressemeddelelse uge 25, 2018 fra DKK, DJ og FJD: Den nye organisation for stående jagthunde i Danmark SJD, træder i kraft den 1. januar 2019.
Formålet med den nye organisation er at udvikle, forenkle, smidiggøre og billiggøre driften af prøvesystemet, samt sætte medlemmerne i fokus.
STIFTERNE AF SJD: Organisationen er stiftet af Dansk Kennel Klub, Danmarks Jægerforbund og klubberne for stående hønsehunde (Dansk Breton Klub, Engelsk Setter Klub, Dansk Irsk Setter Klub, Dansk Gordon Setter Klub, Dansk Pointer Klub, Dansk Ruhår Klub, Klubben for Gamle Danske Hønsehunde, Langhårs Klubben, Dansk Münsterländer Klub, Dansk Vizsla Klub, Dansk Weimaraner Klub og Korthaar-klubben).
ARBEJDSOMRÅDE: Organisationen vil afholde prøver beskrevet i Fælles Markprøveregler, samt fuldbrugsprøver og udstillinger. Prøverne centraliseres og gennemføres efter direktiv fra den nye organisation. Organisationen planlægger og gennemfører markprøver koordineret af markprøveudvalget, nedsat af organisationen.
ORGANISERING: Organisationen er organiseret med et repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentantskabet er organisationens øverste myndighed.
REPRÆSENTANTSKABET BESTÅR AF: En repræsentant fra hver af de delta gende specialklubber, samt bestyrelsen. I alt 17 repræsentantskabsmedlemmer
BESTYRELSEN BESTÅR AF: Bestyrelsen i organisationen består af syv medlemmer – heraf to pladser til Danmarks Jægerforbund, to til Dansk Kennel Klub og to fra repræsentantskabet, samt en formand.
UDVALG: Til støtte for bestyrelsen vil der blive oprettet en række udvalg, som vi også kender det i dag.
danske hunde i museet, helt tilbage til 1885 frem til 1970’erne, hvor DKKs Hundeweb mere eller mindre tager over.
Resultatet af omstruktureringen blev jo be kendt, at DJU forsvandt, og en epoke var slut. Tilbage fra 1937 havde DJU været en væsentlig bidragsyder til hele vor jagthun deverden og pludselig var det slut.
I 1941 afholdtes det første Danmarksme sterskab (DM) for stående jagthunde i DJUs regi. Denne prøve hed i mange år “Den afsluttende fællesprøve”, inden den blev døbt om til Danmarksmesterskabet. DJU afviklede sit sidste Danmarksmesterskab i 2020 efter 79 års virke.
Nyt i bladet i 2020: Der ude i… og Tips og Tricks. Til VM i Serbien “regnede” det ned
over de danske deltagere, og reportagen var efterhånden en sikker artikel i bladet. Det år fik Danmark ikke mindre end tre gange guld. Denne artikel har ikke fokus på enkelt præstationer fra danske hundeførere, men en person kan ikke forbigås i tavshed… Christine Due har vundet Verdensmester skabet i Sct. Hubertus ikke mindre end seks gange. Respekt, som vi siger!
“Da Danmark gik i sort” skrev redaktør FØ i lederen… “En lille virus, ikke på PC’en, men en, der begyndte i Kina”. Hundedanmark lukkede ned, ligesom resten af samfun det og alle forårsaktiviteter blev aflyst pga. corona-virus/COVID19.
I decemberudgaven 2020 oplyser samme redaktør, at når bladet til næste år kom mer på gaden, er det med ny redaktør.
iFlemming Østergaard har været redaktør siden 2008 og er således den, efter A. W. Gordon Knudsen, der har siddet længst tid i redaktørstolen. Men “siddet” er egentlig et misvisende ord i denne sammenhæng, for er der noget FØ ikke har, så det “siddet”! Han har som ingen bidraget til et saglig og po pulært blad gennem et hav af indlæg, lavet reportager, skabt debat med spændende ledere, samt ikke mindst ydet en enorm indsats omkring markvildtet i Danmark, med mange gode og oplysende artikler om op dræt af agerhøns og fasaner, faunastriber, jordvolde osv. En ildsjæl af de sjældne. Dertil markprøvedommer i over 40 år.
Fra 2021 er navnet på den nye redaktør Annemette Laursen (AL), som i øvrigt er den første kvinde. Som barnebarn af en kendt ruhårsmand er stående jagthunde en del af hendes DNA. Uagtet, at AL ikke er den mest kendte fra vore prøver, har hun i forskellige roller overværet et hav af prøver. Men hjertet brænder for hundene, og med sin uddan nelse som medie grafiker og deraf følgende kendskab til ombrydning af magasiner og medlemsblade, har hun takket ja til, at hun blev den 10. redaktør af vort 79-årige blad.
Bladet har en slagkraftig redaktion bag sig, idet kendte kræfter som Annette Laursen, Harris Jensen og Lisbeth Ahm-Hansen er tilknyttet bladet. Første blad blev tryk i et oplag på 5000. Rent opsætningsmæs sigt har bladet fået en opstrammer. Det indholdsmæssige ligger sig til dels op det vi kender Jagthunden for. Et nyt tiltag er dog at Jagthunden er blevet en større fæl lesopgave for alle klubber og flere både almene jægere med stående hund og hun desportsfolk kommer til orde gennem fine reportager og indlæg.
Hvad får tre specialklubber til at gå sam men og lave en fælles familieweekend med udstilling, apportprøve og samvær? Jo, det handler om fællesskab som overskrif ten siger. Men det handler også om venlig konkurrence, fordelen ved at være flere om at løfte arbejdsbyrden og en meget stor respekt for hinandens racer og deres egenskaber. Og så handler det om smukke omgivelser, solnedgange over det vilde Ve sterhav ved Rødhus, udsøgt mad fra Thy, glade børn og dygtige hunde.
Under festmiddagen i teltet lørdag aften havde jeg en rigtig fin samtale med et æg tepar, som ligesom mig selv er sprunget ud som gordon setter-ejere. De fortalte om en masse udfordringer (lad os nu bare indrømme det – der er altså stor forskel på at træne apport med en gordon setter og en labrador retriever...) men også, hvordan det netværk, de havde opbygget efter Set terdagene, havde sat dem i kontakt med en træner i lokalområdet, som kendte til netop deres type hund, hvordan man læser sin hund og opbygger det gode samarbejde. Og det havde gjort en verden til forskel for netop dem og deres hunde, så de nu tror på det hele igen. Både på markprøve og apporteringsprøve...
Senere samme aften listede jeg ud fra fe sten for at se, hvad mit afkom lavede, og fandt min datter i selskab med sin nye,
lille veninde og vores unghund i færd med at “lære” hunden agility. Det gik helt ka non og dyret drønede villigt gennem rør og hoppede over spring, indtil han fik øje på undertegnede og med sine knap 30 kg lyk keligt trak to småpiger hen ad grønsværen. Jo, settere er skam for alle.
– HVAD FOREGÅR DER?
Setterdagene bliver hvert år afholdt på Rødhus Klit Camping og er et samarbejde mellem klubberne for engelsk setter, irsk setter og gordon setter. Arrangementet har fast ligget den sidste weekend i skolernes sommerferie, dette ændres dog fra 2023.
Programmet ligger forholdsvist fast med ankomst og fælles grillning af medbragt mad fredag. Godkendt udstilling for de tre racer om lørdagen, samt apportprøve om søndagen. Dertil lægges en række familie venlige aktiviteter som ringtræning fredag aften inden udstillingen, jagtsti, ridetur på islandsk hest, fælles lufteture med mere.
I forbindelse med udstillingen afholdes også Barn og hund, hvilket er et helt fantastisk arrangement, som har til formål at lade børn øve sig i at udstille hund. Det var sågar så populært, at hvor der var mismatch mel lem antal børn og hunde i husholdningen, kunne man jo altid låne nogens hund. Stor cadeau til arrangørerne af dette lille ekstra
arrangement for at bruge tid og energi på at skabe en meget inkluderende og sjov ak tivitet, der inddrager børnene på en meget fin måde i de voksnes hundeaktiviteter. Og tusind tak for de fine sponsorspærmier. De små, næste generations hundehandlere, er så taknemmlige for en lille goodie bag.
Eftersom antallet af deltagere er vokset støt de seneste 5 år, tager udstillingen hele da gen. Der er mange pragtfulde hunde, som skal udstilles og jeg var personligt impo neret af dommer Annette Bystrup, som holdt humøret højt og hovedet koldt på en usædvanligt varm dag, hvor solen bagte nådesløst fra en skyfri himmel. Selv langt ud på eftermiddagen var hun i højt humør og tog sig tid til at interagere med hver eneste hund og handler, hvormed hun skabte et meget trygt udstillingsmiljø. Vores 11-årige datter havde fået lov til at være handler for familiens hund (som pænt undlod at trække afsted med hende i den sammenhæng) og jeg så en dommer, som gav lige 10 ekstra sekunder til at lade barnet gøre det rigtigt.
Det samme gjaldt iøvrigt også de knap så unge handlere. Jeg overhørte en fabelagtig kommentar fra familien til en engelsk setter ejer (ingen navne nævnt her): “Altså far! Du har jo fået at vide flere gange, at hvis du træner det her udstilling, bliver det bedre. Men du gør det jo stadig ikke af den grund” Det gik nu heldigvis fint med både hund og
til dagen udnævnte fører, trods måske en anelse mangelfuld forberedelse. Det er vel ikke alle jægere og hundeførere, der får et kick ud af at løbe i ring?
Under udstillingen listede jeg lidt rundt og spurgte både nye og “gamle” deltagere om deres oplevelser, baggrund for at lave dette arrangement og det at have racerne sam men. Fællesnævneren var som tidligere an givet “fællesskab”, men også værdien i at lære flere at kende med samme type hund. Værdien af at få nye ideer til træning med sin hund, måske nye områder at besøge og træne i – samt en ide om, hvor man kan søge yderligere viden og inspiration. Og så er der selvfølgelig de “gamle garvede” der har haft settere i 1000 år (mindst), har kendt hinanden mindst lige så længe og på mange måder ser det som den årlige fætter-kusine fest med pels og logrende hale. Og det er jo i grunden herligt.
Personligt var det min førte deltagelse på arrangementet. Vi købte en gordon set ter-hvalp i 2021 og det viste sig, at ikke nok med, at vi havde fået en helt fantastisk hund (en anelse subjektivt beskrevet), vi har også fået et fantastisk netværk og virkelig gode venner i samme ombæring. Det er langt mere, end man forventer, når man anskaffer sig en lille, kluntet pelsklump med alt for store poter, men tilsvarende spidse hvalpetænder.
Selvom de officielle arrangementer på set terdagene omkredser udstillingen og ap porteringsprøven, er det slet ikke spild af tid at deltage, selvom man måske har en hund, som ikke er udstililingsegnet og man enten ikke er klar til apporteringsprøve, ikke har interesse for det, eller allerede har bestået og ikke gider bruge tid på det.
Der er altid noget at lære, nye bekendtska ber at stifte, tips og tricks at få og videns deling klubberne imellem. Dog vil jeg helt personligt foreslå, at man fremadretett ind tænker en til to ikke-konkurrencerettede aktiviteter i løbet af weekenden. Det kan være noget så simpelt som en fælles gåtur,
orienteringsløb med hund eller organiseret apporttræning med instruktør. Der var også inden weekenden forslag om fælles løbetur med hund for dem, der dyrker canicross. Sidstnævnte havde jeg selv glædet mig meget til, men en hælspore hos den tobe nede har sat al løb med hund i bero for en stund. Satser på at have to ben næste år...
Der er helt naturlige grænser for, hvor meget man kan pakke ind i et weekendprogram, og det hele organiseres af en styregruppe bestående af frivillige, så jeg tænker, at når jeg sidder her og på skrift foreslår øvrige aktiviteter, kan jeg jo passende lette måsen og hjælpe med at arrangere det næste år.
Håber vi ses i blæsten og klitterne i 2023
Sådan sagde Jacob Nørgaard, natur- og vildtforvalter på Julianelyst Gods, under vores rundtur d. 25. august, hvor stedet havde åbnet dørene i forbindelse med overrækkelsen af Markvildtprisen 2022.
Markvildtprisen uddeles hvert år i samar bejde mellem SJD, Landbrug & Fødevarer og frøavlerfirmaet DLF.
Prisen tildeles personer eller virksomheder, der har ydet en særlig indsats for markvild tet i agerlandet.
Prismodtageren har ydet et stykke prak tisk arbejde, der forbedrer forholdene for såvel jagtbare som ikke jagtbare arter i det åbne land. I år gik prisen altså til god set Julianelyst, og prisen blev overrakt på et mindre åbent hus arrangement den 25. august 2022.
Godset Julianelyst ligger lidt nord for Hor sens i nærheden af Østbirk, Julianelyst ejes
af Claus Thinggaard, som købte godset sammen med sin kone Agnete Kirk Thing gaard i 2010. Siden 2010 har Julianelyst gennemgået store forandringer, nye mo derne avlsbygninger er opført og passer arkitektonisk meget smukt sammen med den gamle hovedgård fra 1792.
De mere end 800 ha som er under plov på Julianelyst dyrkes intensivt, men med stor respekt for naturen og markvildtet. Mar kerne på Julianelyst er tilrettet så læhegn/ kiler er til mindst mulig gene for en effektiv markdrift.
Dette er gjort i samarbejde med natur- og vildforvalter Jacob Nørgaard Larsen, som varetager markvildtet på bedste vis på Ju lianelyst.
Målsætningen er at skabe en naturlig be stand af harer, fasaner og agerhøns uden udsætning og denne målsætning er tæt på at blive indfriet.
Jakob har klippet gamle læhegn ned eller i nogle tilfælde fjernet disse. I stedet er etableret blomstrende hegn, små remiser, insektvolde. Enkelte steder er der opret tet småbiotoper, hvor landbrugsdriften var urentabel.
Denne målrettede biotopforbedring med henblik på mere markvildt har båret frugt, og Julianelyst fremstår i dag som et pioner projekt indenfor bedre vilkår for markvildt. Dette var årsagen til, at Julianlyst blev tildelt Markvildtprisen 2022. Med prisen følger et beløb på 10.000 kr.
Landmændene kunne lære meget af drifts formen på Julianelyst, men jeg tror des værre ikke at dansk landbrug har samme incitament til at gå ind i en driftsform, som tilgodeser markvildtet i samme omfang som man gør på Julianelyst. Hvis det danske landbrug skal ændre driftsform, skal jæ gere og hundefører på banen både med arbejdskraft og skillinger – så tror jeg der findes landmænd rundt om i Danmark som kunne se sig selv i lignende projekter. Indstillinger til Markvildtprisen 2023 mod tages gerne inden den 1. marts 2023. Læs mere herom på SJDs hjemmeside.
Agerhønen er uløseligt forbundet med det danske kulturlandskab, hvor den siden jernalderen har været almindelig ynglefugl. Den er et vigtigt pejlemærke for, hvordan det står til med naturværdien derude i marken. Bestanden har til alle tider vist store udsving, og sådan må det nu engang være med en vildtart, som både har stor populationsevne og stor årsdødelighed.
Når disse linjer læses, vil agerhønejagten 2022 for de fleste af os være forbi. Men forhåbentlig har rigtig mange nået at få oplevelsen af at gå op bag den stående hund og efter rejseordren se vegetationen eksplodere og høre, hvordan stærke vinger bærer til flugt over landskabet.
Netop denne oplevelse har til alle tider væ ret højdepunktet for jægeren, når han eller hun ville prøve at fravriste kulturlandskabet en af sine mest karakteristiske skabninger. For mig personligt er det dette brus af flok ken, jeg længes efter hvert år, når premieren nærmer sig, og det er hændt, at jeg i lyk kerus over igen at få lov til nyde dette syn næsten har glemt at få afgivet skud. Det er ikke længere så vigtigt, om jeg får en høne på tasken eller ej. Mon andre har det ligeså?
Mange har sikkert den opfattelse, at det var meget nemmere, da dette blad udkom første gang, men det er slet ikke sikkert, for lige netop den gang havde bestanden væ ret nede i en bølgedal, ja så langt nede, at man for jagtfondens midler oprettede ager hønefarme, der kunne producere agerhøns til udsætning i det danske kulturlandskab.
Hvis vi går lidt tilbage i “historiebøgerne”, så var der i midten af 1800-tallet en gan ske fin bestand af agerhøns I Danmark, men fra 1860-90 fortæller beretningerne,
at bestanden var på et relativt ringe niveau. Omkring århundredeskiftet, med en halv snes år på hver side, havde man igen en ganske fin bestand, der igen dykkede, så man helt frem til midten af 1930’erne reg nede med en bestandsnedgang på 60 %.
Det fik Jagtrådet til at etablere agerhøne farme ved Vorbasse, hvor man opdrættede høns til udsætning. Dette skete i samar bejde med lokale jægere.
Måske var tidspunktet for indsatsen for kert, for netop omkring 1940 begyndte den danske agerhønes glansperiode med en årlig afskydning på omkring 300.000. Na turligvis var der store udsving. Således blev der i 1949 og 1950 nedlagt knap 450.000 agerhøns, medens man i 1956 kun skød 252.000.
Agerhønefarmene blev derfor nedlagt i slut ningen af 1950’erne.
Den gode agerhønebestand i årene efter krigen hang uden tvivl sammen med, at dansk landbrug dengang var præget af mange små brug med alsidig produktion og lavt forbrug af pesticider. Der var høns alle vegne, og jeg husker fra mine drengedage, før jeg selv fik jagttegn, hvordan det var med at komme hjem fra skole d. 18. september (den gang gik jagten ind 18.09), for jeg skulle da med min far på agerhønejagt.
I årene efter krigen genoptog man også opdyrkning af udyrkede arealer, denne vek selvirkning mellem dyrket og udyrket var utvivlsomt til stor gavn for den voksende agerhønebestand.
Flere af de gamle jægere, som jeg med tiden lærte at kende, kunne også fortælle om, at de den første dag altid stoppede, når de havde skudt 25 høns.
Det må have været et slaraffenland for jæ gere med stående hunde, og det var det naturligvis også, for den gang gik man på jagt. Kørte man en tur ud i landet den første søndag i oktober, så var det helt almindeligt at se jægere på jagt med deres hunde i åbent terræn. Aldrig før og aldrig siden har vi haft så mange agerhøns i Danmark.
Desværre har alt som bekendt en ende, kun ikke for en regnorm, som har to. Der skete ændringer i dansk landbrug. Frem til 1960 lå antallet af landbrug ganske konstant på ca. 200.000 med en gennemsnitsstørrelse på ca. 15 ha, men i løbet af de følgende 20 år faldt antallet af brug med knap 100.000, og gennemsnitsstørrelsen forøgedes til ca. 25 ha. Vi kom i EF, der blev sat fuld damp under kedlerne for at effektivisere fødeva reproduktionen, og det fik betydning for agerhønen. Mange levesteder forsvandt og de enkelte landbrug begyndte så småt at
gå fra alsidig produktion til mere speciali sering. Det danske agerland begyndte at ændre karakter.
Men mærkelig nok blev perioden fra 1960 til 1980, på trods af bestandsnedgang, den mest konstante periode for agerhønen i den tid, hvor man har opgjort jagtudbyttet. Der blev årligt skudt omkring 200.000 høns med meget små udsving i udbyttet.
Umiddelbart er det svært at forklare, hvor for bestanden i denne periode var så kon stant, men jeg husker den som en god tid. Der var høns de fleste steder, såvel til prøver som til jagt. På mit eget terræn var omkring 40 par om foråret ikke ualmindeligt, og jeg husker klart, hvordan jeg som ung jæger en oktober formiddag skød 14 høns på et par timer.
I slutningen af denne periode var jeg også blevet markprøvedommer, og her prøvede jeg flere gange at “lukke bogen” ved 14-ti den. Så havde alle hunde haft så mange chancer, at der ikke var mere at gøre.
Hvis man skal finde en forklaring på de gode bestande i 60’erne og 70’erne, så må det være, at ændringerne i landbrugs strukturen trods alt foregik ret langsomt, og der var fortsat roemarker mange steder. På mit eget jagtterræn havde jeg midt i 70-erne stadig en halv snes. Godt nok høje foder roer, men i yngleperioden var det perfekte opholdssteder for flokkene, og om efteråret
var foragrene normalt af en sådan beskaf fenhed, at de var yndede agerhønebioto per. Vejrmæssigt husker jeg også perioden som gunstig for agerhønsene.
Det var godt at have en stående hund i de år. Der var gode muligheder for træning. Der var gode prøveterræner alle vegne, og man kunne fortsat gå på jagt efter den lille brune fugl om efteråret. Det var vel også i den periode, at såvel antal som omfang af vore markprøver for alvor begyndte at stige.
Indtil 1980 havde de klaret det, agerhøn sene. Ændringer i landskabet, øger pesti cidforbrug, kraftig mekanisering af land bruget, som nu kunne forvandle en god opholdsbiotop til sort jord på mindre end en dag. Men så kom den berømte tue, som fik læsset til at vælte. Sådan er det ofte med arter, som er pressede. Tilsyneladende kan arten klare en række negative faktorer, uden at man kan se bestandsnedgange, men så kommer der pludselig endnu en faktor, og så går det stærkt.
I løbet af et par år faldt jagtudbyttet fra ca. 200.000 til omkring 50.000. Der var for alvor krise hos de stående jagthunde. Årsagen skulle findes i vejrliget. Flere hårde vintre og lidt fugtige somre var mere, end bestanden kunne klare. Særligt den sidste hårde vinter var slem. Den sluttede med en periode, hvor det skiftede mellem frost om natten og tøvejr om dagen. Det tykke
snelag blev forvandlet til et uigennemtræn geligt panser af is, og agerhønsene søgte i mange tilfælde ind til hegn og beplantnin ger, hvor der måske stak lidt vegetation op af sneen. Her var de et let bytte for rovfug lene, og dem, der ikke led den skæbne, døde i stort omfang af sult.
På mit eget terræn havde jeg, inden det hårde vejrlig satte ind, omkring 90 % af mine efterårsfugle, bl.a. fordi vi havde hjul pet ved en gang om ugen at skrabe sne på stub- og kløvermarker. Da foråret endelig kom, var der under 10 % tilbage.
Vi kunne nu gå en hel dag og kun finde et enkelt par høns. Hvad pokker skulle vi gøre? Løsningen blev i første omgang, at man satte fugle ud til prøverne. Det var mede vel som at tisse i bukserne, og i mange tilfælde grænsede det om foråret også til dyrplageri. De udsatte fugle havde ikke en chance for at overleve.
Der blev også sat en række undersøgelser og forsøg i gang. Selv var jeg med i mange af dem op gennem 80’erne, og resultaterne var sådan set ikke til at tage fejl af.
Det kunne godt lade sig gøre at sætte fugle ud, som kunne klare sig og som opførte sig som de vilde, når der skulle afvikles prøver. Ringmærkning af mere end 2.000 fugle viste også, at de i et vist omfang også kunne yngle. Her skal lige indskydes, at jeg allerede i 1970 i Dansk Jagttidende
havde bragt en artikel om, hvordan jeg fik et par agerhøns til at yngle i fangenskab. 27 kyllinger fik parret på vingerne. Det skulle vi måske have brugt i et større omfang 10 år senere.
Men hvordan er det så gået siden? Be standen er aldrig kommet op på noget, der minder om tidligere tider. Det forhindrer landbrugsstrukturen ganske enkelt. Der er i dag under 10.000 landbrug i Danmark, og gennemsnitsstørrelsen er over 200 ha. Samtidig er landbrugene stærkt specialise rede med store marker med monokulturer. Denne omlægning har også betydet, at et hav af skel, hegn og markveje er blevet sløj fet, så det er ikke nemt at være agerhøne.
Bestanden fik en lille opblomstring midt i 90-erne på grund af tvungen braklægning. Jagtudbyttet lå de år på omkring 100.000, men da braklægningen ophørte, faldt jagt udbyttet igen til det halve ved årtusind skiftet.
Gennem de sidste 20 år er der gjort mange ihærdige forsøg på at genskabe bestanden rundt om i landet, og i dette blads spalter har der fra tid til anden været artikler, der både forklarede, hvad andre havde fundet ud af, ikke mindst englænderne, og hvad man kan gøre for at hjælpe bestanden op.
I 2009 var der optræk til en fredning af agerhønen, da man mente, at der kun var
Tabel: Jagtudbyttet af agerhøns fra 1944 til 2021. (DCE 2022)
omkring 50.000 par tilbage i landet. I sam arbejde med forskere ved DMU fik FJD sat en landsdækkende optælling i gang. Vi bad ganske enkelt medlemmerne gå ud og tælle parhøns. Der blev talt høns på 115 terræner fra nord til syd og fra øst til vest med tilsammen knap 40.000 ha, og de viste et noget andet billede, nemlig, at man antagelig havde mellem 100.000 og 150.000 par. Takket være en hurtig indsats af FJDs medlemmer var det med til at rede agerhønejagten.
Desværre gav Danmarks Jægerforbunds stort anlagte markvildtprojekt ikke den øn skede effekt på agerhønebestanden, men mange lokale projekter, som har været be skrevet her i bladet, og som man kan se mere om på SJDs hjemmeside under ager hønetællinger, har vist, at det godt kan lade sig gøre at skabe gode lokale bestande. De kan danne grundlag for træning, prøver og jagt.
Desværre kan man næppe tage jagtud byttet – sidste år – omkring 13.000 – som en rettesnor for, hvor stor den samlede bestand er. Jægerne går ikke længere på jagt, og entusiasterne – os med de stående hunde – skyder hverken 20 eller 30 på en dag. Vi glæder os over situationerne, og er glade for de fem fugle, der ligger i fryseren.
Så kigger vi ind i krystalkuglen, burde vi egentlig være fortrøstningsfulde. Der er mange lokale initiativer i gang. Et af dem beskrives i næste nummer af Jagthunden, og når den nye landbrugsstøtteordning nu skal bredes ud, er der ingen tvivl om, at den kan få overordentlig stor betydning for den danske agerhønebestand.
Samtidig kan vi så bede om og håbe på en udvidelse af jagttiden, for den korte jagttid en helt klart med til, at den brede jægerskare ikke er interesseret i at gøre en indsats. Det er foreløbig kun entusia sterne, vore medlemmer. Her har SJD en stor opgave. Det er os, der skal overbevise Vildtforvaltningsrådet og politikerne om, at en udvidet jagttid er til gavn for agerhønen. Fagfolk har for længst slået fast, at ager hønsene er ligeglade med, om de bliver nedlagt i september eller november.
Lige nu glæder jeg mig til igen at komme ud og møde agerhønsene på markerne, at opleve bruset fra den lettende flok og lyden af fuglenes kalden, når de efterfølgende kalder sammen ovre i kartoflerne.
Agerhøns og stående hunde er uløseligt forbundne med hinanden.
Dansk Gordon Setter Klub (DGSK) blev grundlagt den 12. maj 1922, i Studiestræde 48, i København på et møde med deltagelse af grosserer Ludvig Svendsen, hofjæger mester greve Preben Ahlefeldt Laurvig Bille, skovrider Vilhelm Christiansen, direktør Ingversen, bagermester Ranfelt, rentier Lyngbye, og vejassistent løjtnant Hansen fra Høng. Et møde, hvor man levende kan forestille sig den gode cognac på bordet, og duften af de gode cigarer.
Stiftelsesdatoen blev fastsat til 1. april 1922 og klubbens første formand blev greve Pre ben Ahlefeldt Laurvig Bille. Der gik altså 47 år fra de første gordon settere blev hentet til landet før Danmark fik sin egen officielle klub for gordon setter-ejere.
1. april 2022 rundede klubben så de flotte 100 år og dette er ikke gået ubemærket hen. Jubilæet er blevet fejret med et væld af aktiviteter, både for egne medlemmer og for de andre stående hunderacer.
I forbindelse med jubilæumsdagen i marts blev Danmarks (vist nok) største internati onale vinderklasse med CACIT for stående engelske racer afholdt med 61 ekvipager, der var nordisk landskamp og et væld af markprøver.
Der har også været en stor jubilæums udstilling for alle racer i gruppe 7 med 92 katalognumre, og for dem, der ikke var
helt klar til markprøver, blev der arrangeret lokalprøve, så aktivitetsniveauet har været højt og bredt for den forholdsvis lille klub. Jubilæumshovedprøven bød naturligvis også på reception. Her blev Erik Petersen udnævnt til nyt æresmedlem i klubben for sit store arbejde for racen i Danmark og Norden gennem mange år, og senere var der bogudgivelse på hans jubilæumsbog Gordon setteren på vej mod år 3000. Et stort flot værk i to bind.
De andre danske klubber for stående en gelske hunde holdt fælles tale, og over rakte en helt unik bronzeskulptur af et par agerhøns. Der var flere meget flotte gaver, her kan bl.a. nævnes de unikke pokaler i sølv, glas og træ fra søsterklubberne i Norden. Bestyrelsen har senere beslut tet at pokalerne gives til bedst placerede gordon setter ved danmarksmesterskabet, mesterskabsprøven, Jagthunde Derby og til Årets Unge Gordon setter og Årets Gor don Setter.
Der var, som traditionen byder, naturligvis også festmiddag, og her blev spændingen ved det store jubilæumslotteri udløst. Der var i år ekstra gode præmier og dermed også ekstra glade vindere, da lodderne blev trukket.
Nu går året så småt på hæld, og det sidste store jubilæumsarrangement blev afholdt i september med UKK (ungdoms-
konkurrenceklasse), brugsklasse (med fældning af fugl), vinderklasse og fælles festmiddag om lørdagen. Der kan stadig komme flere jubilæumsaktiviteter til inden årets udgang, men det ligger allerede nu fast, at der kan ses tilbage på et år med stor tilslutning til de mange særlige jubi læumsarrangementer.
Herunder kan du læse nogle strøtanker, skrevet af Linda Clemmesen i forbindelse med jubilæumsweekenden i september. Linda skrev også forord til klubbens årbog som blev udgivet under jubilæet.
Jeg deltog på DGSKs jubilæumsbrugs klasse, og var så heldig at komme gennem nåleøjet og fik mulighed for også at stille på jubilæumsvinderklassen. Det er specielt kun at gå mod hunde af samme race. Man sammenligner søg, fart og stil på en anden måde. Som opdrætter går man og tænker avl og avlslinjer, og hvad der ser godt ud. Og det der ser godt ud, er jo afhængig af hvad øjnene ser.
Enhver so kan bedst lide sine egne grise –jo, jo bevares, men man må godt have en smule sund selvkritik indover. Når jeg lukker mine øjne og forestiller mig den perfekte gordon setter og du gør det samme, kom mer vi garanteret ikke til samme resultat. Jeg gik og funderede over hvad vores for fædre, som stiftede klubben for 100 år si
den ville have tænkt. Når jeg ser billeder fra dengang, er det nogle betydeligt tungere hunde, med et andet hårlag og udseende.
Jeg tror måske, de ville være skuffede over, at vi ikke har bibeholdt den lidt tungere type hunde. Men når jeg ser gordon settere fra vore nabolande, især i norden, så ligger vi meget på linje med dem. Jeg kan godt lide den lette type hund, som nærmest svæver over mark og fjeld for at finde fugl. Men igen – smag og behag er forskellige.
En anden ting jeg gik og funderede over var, hvem der kommer efter os? Som i mange andre klubber og andre sammenhænge, er det svært at få yngre kræfter til. Hvordan kan vi gøre os attraktive overfor familier, som løber stadig stærkere for at nå det, der er in lige nu. Når de skal køre ungerne til fodbold og gymnastik, når venner og veninder skal plejes og man også lige skal nå en gang padletennis med naboen. Hvor er der så plads til hunden – eller et hvilket som helst andet kæledyr? Det er jo faktisk meget lettere at tage en uge til Gran Canaria når der ikke er husdyr der skal passes.
I DGSK prøver vi at lave en del tiltag for at hjælpe og holde på nye hundeførere og hvalpekøbere. Opdrætterne har her et stort ansvar i at videreformidle kontakten til klub ben. Der er også oprettet en mentorordning, hvor hundeejere kan henvende sig med al verdens spørgsmål og problemer, og som formidler kontakt til forskellige træningsmu ligheder i nærheden af, hvor man bor.
Det
For 100 år siden var det det finere borger skab, der havde renracede hunde. Andre kunne nøjes med naboens bastard, der ikke kostede en øre. Det var eliten, der havde råd til at sætte en dagløn til ved at tage på prøver rundt om i landet, eller rejse den lange vej med tog helt til København for at udstille sin hund. Alle, som har interesse for stående hund og markprøver eller ud stilling, har efterhånden råd til det. Prøverne er ikke billige, og der skal trænes og bruges en umængde af tid sammen med hunden for, at man kan få resultater, men når det nu er det, man brænder for, så kan man jo slet ikke lade være.
Selvom jeg har haft gordon settere i over 25 år, bliver jeg stadig klogere på hunden, og hvordan jeg bedst kan støtte den til at finde fugl, få den til at apportere og være en glad familiehund, som kan være sammen med børn og børnebørn, når de kommer på besøg. Og jeg vil her komme med en lille tilståelse: Havde jeg ikke haft hund under Covid-19 pandemien, ville jeg være gået helt fra forstanden.
For 100 år siden var der masser af ager høns at gå på jagt efter. Det var små par celler med gærder og roemarker, der ikke havde set skyggen af kemi. I dag skal der gøres et stort arbejde for, at der er agerhøns på terrænerne. Det store arbejde havde Alex Nissen, som var terrænleder begge dage, gjort. Udsætningsbure, fodertønder og Alex’ viden om, hvor der var fugle, gav et godt indtryk af det store arbejde, der er
lagt i at få nogle gode fugleflokke etableret i den fynske fauna. Det kræver et enormt for arbejde at lægge terræn til en sådan prøve og Alex bestod med glans. Anne-Marie og Alex åbnede endda deres hjem for os og gav husly til frokost. Det var godt for tomme maver og trætte ben, og meget værdsat –tusind tak for det.
Husk, at bag alle prøver, udstillinger, un dervisninger og sociale arrangementer står der mennesker, som bruger deres tid på at tilrettelægge det, så vi der “bare” betaler og stiller med hund, kan få en god dag, ople velse og lære noget nyt. Husk, at påskønne disse mennesker. Uden disse ildsjæle vil der ikke være noget sted at tage hen med vore hunde.
For at læse om resultaterne fra prøverne se da på DGSKs hjemmeside, Facebook eller næste nummer af Jagthunden.
Jeg vil sige tusind tak for en dejlig weekend og tak til jer, der stod bag denne afslutning af Dansk Gordon Setter Klubs 100 års ju bilæumsår.
Høj sol, blå himmel, gode færtforhold og spændt forventning dannede rammen om SJDs første danmarksmesterskab i schweiss-spor for stående jagthunde.
Mesterskabet blev afholdt med udgangs punkt fra Ålbæk i Vendsyssel, og ekvipa gerne blev afprøvet i Tversted og Uggerby Klitplantager.
Danmarksmesterskabet bliver afviklet som en schweissprøve uden dommerledsa gelse (SUD). Sporene er 1000 meter lange med tre eller fire 90° knæk og en wieder gang. I år var sporene udlagt 20 timer inden afprøvningen. Føreren får udpeget skyttens placering og dyrets flugtretning, og herefter har ekvipagen to timer til at finde vej gen nem skoven frem til dyret.
Der stilles krav til både hund og ejer for at stille på danmarksmesterskabet i schweiss. Ejeren og føreren skal være én og samme person, og denne person skal være i be siddelse af gyldigt jagttegn. Hunden skal, efter den er fyldt 18 måneder, have opnået 1. præmie på 20 eller 40 timer 1000 meter spor eller have bestået SUD 20 eller 40 timer med min. 15. point. Prøvereglerne med de fulde adgangskrav findes på SJD’s hjemmeside, sjid.dk.
Dommeren og stifinderen følger ikke med på sporet, som vi ellers kender det fra de “almindelige” schweissprøver. I stedet op tegner dommerne sporene med GPS, når de lægger dem ud, og under afprøvningen udstyres hunden eller føreren med et pejl, så dommeren kan følge ekvipagens vej gennem skoven.
Undervejs skal føreren indsamle seks ud lagte pürschtegn. Det er små træbrikker med en skindstump eller knoglesplint fra klovbærende vildt, som er anbragt på sporet. Hvert indsamlet pürschtegn giver 5 point. Der ligger ét pürschtegn på an skudsstedet; dette tæller ikke med i point beregningen, så det er muligt at opnå 25 point i alt.
Otte ekvipager havde fundet vej til det nord jyske, og syv af dem bestod. Det vil sige, at de fandt frem til dyret inden for tidsrammen på to timer. Alle havde også fundet flere af pürschtegnene, og tre af dem havde fundet alle seks pürschtegn og stod således lige med 25 point. Herefter afgøres placerin
gerne efter tiden for sporets gennemfø relse, og som det kan ses nedenfor gik den hurtigste ekvipage med maks. point de 1000 meter gennem skoven på impo nerende 17 minutter. Stort tillykke med den flotte præstation!
1. VINDER OG DANMARKSMESTER
Ajstrupmosens Birka DK10835/2020, ruhår hønsehund v. Søren Møller Petersen 25 p., 17 min.
2. VINDER Münsterdalen Epic DK00701/2017, kleiner münsterländer v. Pernille Legind 25 p., 32 min.
3. VINDER Ebbe DK04176/2019, kleiner münsterländer v. Kirsten Rübner-Petersen, 25 p., 1 time 22 min.
Der var flere grunde til, at der 19. august blev festet i DKKs lokaler: Dansk Kennel Klubs 125-års jubilæum. Formand Jørgen Hindses 45-års jubilæum som formand. Læg dertil, at samme formand fyldte 80 år.
Dansk Kennel Klub er kendt langt udenfor landets grænser for høj faglighed og stabili tet. Og for at være en organisation, der på al lerbedste vis varetager danske hundeejeres mangfoldige og brogede buket af interesser.
Samme mand i formandsstolen i 45 år har betydet en værdifuld kontinuitet og sta bilitet, som mange kennelklubber i andre lande misunder os.
Sammen med et yderst kompetent per sonale har Jørgen Hindse været med til at skabe en klub, som har et betydeligt antal “varer på hylderne”.
Der var en lang række taler, som der slet ikke er plads til gengive her. Men nævnes skal flotte ord fra Norsk Kennel Klubs formand, Tom Øystein Martinsen; han refererede blandt andet til Jørgen Hindses markante og ledende indsat på internationalt niveau i FCI.
Især Jørgens forsøg på at udelukke Rus land fra FCI på grund af landets invasion af Ukraine blev fremhævet. Det handler ikke om love og regler, men om følelser, med menneskelighed og empati, havde Jørgen udtalt fra talerstolen. Det fortæller alt om hans menneske- og samfundssyn.
Der var trængsel i DKKs lokaler på Parkvej i Solrød da Dansk Kennel Klub og Jørgen Hindse fortjent blev fejret. Mennesker fra nær og fjern var mødt; naturligvis fra hele Danmark, men også fra vores nabolande var gratulanter mødt frem.
Forstkandidat Viggo Møller og godsejer H. Christiansen, som i slutningen af 1880erne (i regi af Dansk Jagtforening) “opfandt” Dansk Hundestambog, ville have vanskeligt ved at genkende deres “opfindelse”, men mon ikke de ville være både glade og stolte?
Også Jørgens søn, Casper, holdt en flot tale. Det er vist ikke at gå nogen for nær, når det i disse linjer nævnes, at Jørgens enorme frivillige og ulønnede engagement i hundeverdenen med utallige møder og rejser i ind- og udland uundgåeligt også har betydet, at familien har måttet undvære ham i betragteligt mange af årets dage.
Det var en god oplevelse at være en del af festen i DKK den 19. august. Der var massiv opbakning fra de mange gæster til både klub og formand.
DKK har nået en agtværdig alder på 125 år, men klubben er i høj grad livskraftig med et væld af visioner og nye tiltag. Se nest med erhvervelsen af ejendommen i Ringsted (DKK Ringsted), som giver rige og spændende muligheder for medlem mernes aktiviteter.
Og netop i disse urolige og svære tider med inflation og krig i Europa er der brug for optimisme og fremsynethed.
Bak op om Dansk Kennel Klub. Som hun deejere har vi brug for den.
www.ruhaar.dk
Formand
Jens Toft Nielsen
Fjellebrovej 11, 5750 Ringe
Tlf.: 29 21 85 55
E-mail: formand@ruhaar.dk
Kasserer
Steen Langkjær
Stærevej 13, 3200 Helsinge
Tlf.: 53 66 78 40
E-mail: kasserer@ruhaar.dk
Klubredaktør
Vibeke Gude
Mosevænget 8, 7160 Tørring
Tlf.: 40 30 35 36
E-mail: jagthunden@ruhaar.dk
I Jagthunden denne gang bliver alle der er med på en eller anden måde hjælper i områderne nævnt.
Du har så mulighed for at kontakte de enkelte ved evt. spørgsmål.
Skriv gerne til jagthunden@ruhaar.dk hvis du har noget, du gerne vil dele med os andre. Alt har interesse
6. august 2022 afholdt vi endnu engang schweissprøve i Gludsted Plantage. Det var 14. og sidste gang.
Peter og jeg havde forinden talt om at det skulle slutte, men jeg var nu ikke helt klar til det endnu. Det blev jeg dog hurtigt under forberedelserne, da jeg synes der var mange ting der igen skulle laves inden prøven... I skoven er der jo ikke meget af det man skal bruge bortset fra det aller væsentlige nemlig sporene.
Hjemmefra skal trailer pakkes med telte, borde, stole, grill, diverse indkøb dertil. Morgenmad til dommere, stifinder og hjælpere. Peter sørger for blod som grun digt bliver siet, skind, klove og flasker.
Vejret var perfekt. Der var kommet lidt regn et par dage før, så skovbunden var rigtig fin.
Vi havde 16 hunde til 400 m/20 timer og 16 til 400m/3 timer.
Som prøver nu engang er, så måtte vi også sende en del retur. Rigtig ærgerligt, men jeg synes dommere og stifindere var gode til at tage nogle ekstra spor. 8 spor til hver dommer er jo lige i den høje ende, men det gik så godt, at vi faktisk var færdige ved 14-tiden.
Resultatet viste også, at det var gået godt. 30 hunde blev præmieret, hvorimod to hunde desværre ikke kom igennem.
Peter og jeg vil gerne takke Laurids Jonassen og skovfogeden. Ingen skov –ingen prøve.
Laurids, Benny Bøgh Hansen, Anders Laigaard og Heine Tirsbæk Jørgensen var dommer. Keld Lauridsen, Uffe Jacob sen og Hans Lau Jensen var stifinder. Alle vil vi gerne takke for sidst gang.
Heldigvis har vi fået dejlige tilbagemeldin ger af tilfredse hundefolk – det varmer.
10. Lokale aktiviteter - året der gik og hvad skal der ske til næste år?
Diverse: Der udsættes en ny pokal med opdaterede kriterier
På forhånd tak Mvh. Hanne
Mest vindende fynske ruhår (fra DM 2021 til nytår 2022)
Igen i år blev udstillingen afholdt. 2022 blev ikke det bedste fremmøde, des værre.
Udstillingen var en certifikatudstilling.
Måske holdes der mange udstillinger på dette tidspunkt, så svært at vælge hvor man skulle tilmelde.
24 hunde var tilmeldt i år. 2021 var der 48 hunde, 2020 var der 43 hunde, 2019 var der 36 hunde.
Ja ja, men der kom dog nogle som gerne vil være sammen men os fra klubben.
Som dommer var inviteret Birthe Scheel. Hendes mand var også inviteret hvis mange hunde var tilmeldt.
Vi spiste frokost sammen kl.12.00. Grillen var tændt omkring klubbens telt. Menuen bestod af grillpølser, kold kartoffelsalat og brød. Drikkevarer, diverse!!!
Kleiner Münsterländer klubben samles sammen med os til spisningen.
VENDSYSSEL-OMRÅDET
Kontakt: Henrik Larsen Tlf. 20237727 / vendsyssel@ruhaar.dk
Kontakt: Kaj Verner Nielsen, Snedsted Tlf. 27646127 / thisted@ruhaar.dk
Kontakt: Per Henriksen Tlf. 22173653 / himmerland@ruhaar.dk
Kontakt: Jesper Kjelds Tlf. 61201699 / herning@ruhaar.dk
Kontakt: Pernille Faurskov Tlf. 30307807 / oestjylland@ruhaar.dk
EGTVED-OMRÅDET
Kontakt: Johnny Jørgensen Tlf. 23454232 / egtved@ruhaar.dk
Efter frokost var der Champion-fremvis ning. Dette sørgede Eline for i fin stil.
Sluttelig skulle BIR og BIM findes. BIR blev DK08453/2016 Bonzo, Ejer: Michael Riis Jensen og BIM blev DK11291/202
Dover Ulla, Ejer: Finn Hove Pedersen.
Stort tillykke!
Tak for en hyggelig og meget varm dag. Tilbage var der at sige rigtig god tur hjem. Meeen telt, borde, stole, grill osv. skulle jo lige pakkes ned.
Vi var ikke mange til dette, men vi fik også stor hjælp fra mad kollagerne.
Tak til alle for hjælpen på dagen.
ESBJERG-OMRÅDET
Kontakt: Anette Lindhardt Tlf. 22364921 / esbjerg@ruhaar.dk
Kontakt: Birger Dorow, Tlf. 40988622 / aabenraa@ruhaar.dk
OMRÅDE
Kontak: Hanne Buhr Tlf. 22643686 / fyn@ruhaar.dk
NORDSJÆLLAND
Kontakt: Lars Due Nielsen Tlf. 81211718 / nordsjaelland@ruhaar.dk
ROSKILDE-OMRÅDET
Kontakt: Anders Stisen Pittersen Tlf. 30460248 / roskilde@ruhaar.dk
SLAGELSE-OMRÅDET
Kontakt: Kim Vig Andersen Tlf. 23840219 / slagelse@ruhaar.dk
OMRÅDE NYKØBING-FALSTER
Kontakt: Bjarne Larsen, Mern Tlf. 47585754 / nykobing@ruhaar.dk
Kontakt: Bente Bak Tlf. 28967422 / bornholm@ruhaar.dk
www.korthaarklubben.dk
Formand
Niels Erik Kromann
Østerhovedvej 1, 7323 Give Tlf.: 40 36 18 61
E-mail: formand@korthaarklubben.dk
Kasserer
Ellen Jørgensen
Sønderkær 157, 7190 Billund Tlf. 40 92 42 60
E-mail: kasserer@korthaarklubben.dk
Klubredaktør
Søren Roloff
Københovedvej 2b, 6630 Rødding Tlf. 40 26 39 42
E-mail: klubredaktor@korthaarklubben.dk
Af Karina og Jonas.
27. august blev der afholdt familiedag.
Der var over 40 tilmeldte til dagen, og der kom lidt publikum forbi i løbet af dagen.
Dagen bød på rundstykker og kaffe fra morgenen af. Her efter skulle de to aner kendte prøver afholdes, en apporterings prøve og en ræveslæbsprøve. Da folket
kom tilbage fra terrænet, var der pølser på grillen og drikkevare klar i køleren.
Efter præmie overrækkelsen var der lidt sjove opgaver. Efterfølgende blev der serveret buffet.
Snakken gik rigtig godt hele dagen blandt både nye og gamle medlemmer.
Tak for en god dag til alle.
19. til 21. august var klubben repræ senteret med en stand på Nordic Outdoor Show i Fredericia.
Tak til Karina og Jonas for at være tov holdere på dette arrangement.
Der var 27 hunde tilmeldt dette års bred sten udstilling som blev afholdt, den 13 august, i varmt og tørt høstvejr.
Gunnar Jensen stod for bedømmelsen som endte op med BiR til Ballums Wilma /Tonny Lønne og BIM til Ballums Rex / Preben Bach Christensen.
I forbindelse med udstillingen var der fremvisning af årets champions.
AKTIVGRUPPEN VENDSYSSEL
Kontaktperson: Grethe Poulsen, Holtevej 140, 9700 Brønderslev, Tlf.: 23 44 66 02 vendsyssel@korthaarklubben.dk
Kontaktperson: Bjarne Jacobsen, Bragenholtvej 50, Langholt, 9310 Vodskov Tlf.: 98 25 75 38/20 28 94 69 aalborg@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN AARHUS OG OMEGN
Opdelt i 5 mindre områder Område 1 Djursland: Kontaktperson: Mogens Andersen, Bønnerupvej 13, Bønnerup, 8585 Glesborg Tlf.: 61 74 17 06 aarhus-omraade1@korthaarklubben.dk
Område 2 Viborg og omegn: Kontaktperson: Jakob Røjkjær Tlf.: 27 52 33 45 aarhus-omraade2@korthaarklubben.dk
Område 3 Silkeborg og syd for A15: Kontaktperson: Flemming Gosvig, Engparken 7, Skovby, 8464 Galten Tlf.: 22 52 31 24 aarhus-omraade3@korthaarklubben.dk
Område 4 Trekanten - Midt: Kontaktperson: Pt. ingen, aarhus-omraade4@korthaarklubben.dk
Område 5 Århus og omegn: Kontaktperson: John Pedersen, Ørnelunden 24, 8520 Lystrup Tlf.: 86 22 30 58 aarhus-omraade5@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN MIDT- OG VESTJYLLAND
Kontaktperson: Uffe Jacobsen, Hvingelvej 3, Hee, 6950 Ringkøbing Tlf.: 61 28 50 32 midtogvestjylland@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN SYD- OG SØNDERJYLLAND
Kontaktperson: Leif Jensen, Enghaven 3, 6580 Vamdrup Tlf:. 23 38 96 18 sonderjylland@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN FYN
Kontaktperson: Pt. ingen, fyn@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN KØBENHAVN OG OMEGN
Kontaktperson: Flemming Djarn, Ankerstræde 19, 4682 Tureby Tlf.: 23 10 27 27, kobenhavn@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN STORSTRØMMEN
Kontaktperson: Majken Staal, Klokkevangen 20, 4983 Dannemare Tlf.: 42 33 18 42 storstrommen@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN
STUDIEKREDSEN AF 1968
Kontaktperson: John Christensen, Ris højgårdsvej 16, Gundsømagle, 4000 Roskilde, Tlf.: 40 38 48 83 studiekredsen@korthaarklubben.dk
AKTIVGRUPPEN BORNHOLM
Kontaktperson: Christian Grønbjerg, Lærkevej 10, 3782 Klemensker Tlf.: 56 96 66 26 bornholm@korthaarklubben.dk
...altså Aktivgruppen Syd- og Sønder jylland. Lørdag morgen, da hunden og jeg satte os i bilen og satte GPS’en mod Ribe, var det med tankerne på sidste års tøseweekend, og chancerne for at toppe den var minimale. På turen hjem var jeg dog glad for at vi havdet taget så gruelig fejl! – for det betød jo, at jeg igen havde fået skabt nogle mindeværdige oplevelser i selskab med min hund og andre tøser med deres hunde.
Vi mødte op til et meget veldækket morgenbord flot pyntede kastestænger, nyudsprunget lilla lyng, og nå ja – Peter manns hjemmelavede dram!
Da Petermann havde sagt velkommen, tog Leif Ekelund ordet, hvorefter han førte os gennem teorien i markarbejdet, begre berne, og hvad en dommer kigger efter, når hund og fører er sluppet på marken. I år var der flere førstegangshundefører med, og flere som ikke havde jagttegn, eller stillet på prøver før, så lytlapperne var slået ud!
Teori står ikke alene, så vi skulle da også prøve hundene af i marsken med Vade havet som forgrund. En flot entre havde de også sørget for da et havørne par flot stod op fra marken ved ankomsten flot akkompagneret af en smuk rørhøg. Prægtige fugle!
Trods et ihærdigt forsøg fra terrænanvi ser, lykkedes det ikke at finde nogle fugle i terrænet. Men ikke én talte om dette efterfølgende. Omdrejningspunktet var læringen om hundens arbejde i terrænet. Efter hvert enkelt slip talte vi om, hvad vi som beskuere havde oplevet, hvorefter Leif fortalte om sine betragtninger, som både erfaren hundefører og markprøve dommer. Fantastisk måde at få indblik i hvor svær en disciplin markprøver i virkeligheden er, og træningen til at få en god markprøvehund kræver.
Efter en lækker frokost var tiden kommet til vandarbejdet. Alle var vist glade for at netop denne disciplin var nu, da vi igen i år var heldige med vejret, og temperatu ren havde sneget sig op på omkring 26 grader. Alle fik apporteret i vand, og selv yngste hunden på bare 13 uger fik leveret emner fra vand.
Måske havde vi oplevet lidt vidtløftige unghunde på marken, men det tror jeg også receptionen ved Storkensøen, syntes vi var, da vi ankom. Tilsyneladende gik snakken lidt for livligt ved checkin til at receptionisten kunne høre, hvad andre gæster sagde, og vi blev pænt sendt udenfor, mens Kirsten klarede det prakti ske. Godt med en lejrskoleleder.
Efter en hurtig hundefodring og efterføl gende luftning, indtog vi restauranten ved Storkesøen, hvor vi fik en lækker aftens mad med tilhørende drikkevarer.
Aftenen tilbragte vi på terrassen foran hyt terne, hvor der blev grinet, hygget, druk ket og fortalt røverhistorier. Klokken 23, skulle der være ro, og alle krøb til køjs. Ikke alle var helt færdige med at sludre, så det var godt natten var ung.
Næste dag blev vi så fint ført ind i arbej det med schweisshunden og sporarbej det af Jørgen Duus, som delte ud af sine erfaringer og store viden om samarbejdet mellem hund og fører, og det at turde stole på hunden.
hunde af på apportering af krager og snepper, og Erik fortalte kort om selve opsamlingsdelen i apporteringen.
Det skulle så stå sin prøve med appor tering af henholdsvis pølser og æg! Man må sige, at det er alsidig hønsehund, som ikke nok med, at den kan holde ræven fra døren til hønsehuset, stå en smuk stand for hønsene i marken, så kan den også leverer ægget og pølserne, hele og intakte til morgenbordet.
Alt i mens hundene fik sig et velfortjent hvil i bilerne – mætte af pølser, indviede tidligere mangeårige eksteriørdommer og korthårsmand, Kaj Tørnquist os i udstil lingens svære kunst, og fremstillingen af hundene således at præmiegraden forhåbentligt stiger en grad i stedet for at falde.
Ingen teori uden praksis, så i haven var opstillet en fin ring, hvor alle fik mulighe den for at prøve at fremstille deres hunde, og Kaj kommenterede de enkelte hunde, og kom med råd til, hvordan den enkelte hund bedst ville tage sig ud på udstilling. Det gav vist lidt mod og motivation hos de fleste til at få tørtrænet hundene lidt hjemme.
Dagen sluttede vi af med lidt stige gym nastik til hundene og afsluttende kaffe.
Naturligvis skulle hundene også ud og arbejde. Dagen bød på kaninslæb i skov, dobbeltmarkering på duer, og frit søg med kanin apportering. Efterfølgende var der lagt op til at vi kunne prøve vores
En helt igennem fantastisk weekend, hvor absolut intet manglede, og hvor nye kon takter og relationer blev skabt på tværs af interesser og landet med det fælles udgangspunkt; Passionen for vores kort håret hønsehund.
www.dmk-online.dk
Formand
Christian Nøhr Hansen
Engholmvej 13, 4000 Roskilde
Tlf.: 23 30 02 03
E-mail: cnh@post.tele.dk
Kasserer
Mona H. Storgaard
Karl Jensens vej 16, 6731 Tjæreborg
Tlf.: 21 92 00 30
E-mail: jagtlystens@gmail.com
Klubredaktør
Henriette Andersen
E-mail: aikokleiner@gmail.com
I sidste nummer skrev jeg om, at vi i SJD’s kontinentale gruppe vil kigge på de fremtidige typer af afprøvninger. Når dette blad er kommet ud til jer medlemmer, har de første formandsmøder været afholdt. Jeg håber, vi har haft en god debat, så jeg kan bringe det videre, når det skal behandles i SJDs kontinentale gruppe.
Hvis I af forskellige grunde, ikke har haft mulighed for at komme til et af For mandsmøderne, og gerne vil bidrage til debatten, er I velkomne til at skrive til mig. Så tager jeg det med til den videre behandling i SJDs Kontinentale gruppe.
Siden sidst har der været afholdt Quin deweekend og Bukketræf. Der har været udstilling i Bredsten. Der har rundt om i landet været afholdt DMK apporterings prøver, JET test, og meget mere.
Arrangeret af nogle af de mange ildsjæle, som ofrer utrolig meget tid og energi på, at vores klub fungerer så fantastisk. Alle de frivillige ildsjæle som dag efter dag, uge efter uge planlægger træning, prøver, udstil linger, og holder vores medier kørende er grundstenen i vores klub. Respekter og værdsæt dem – de fortjener det.
Når I sidder med bladet, er jagtsæsonen i gang for rigtig mange af jer. Det er nu alle
Det er efterhånden mange år, jeg har været til træning i klubregi og lokale jagtforeninger – fire hunde: to kryds og to Kleiner Münsterländere har jeg i årene haft med til træning.
Dejligt er det i det mindste en gang om ugen at komme af sted og arbejde kon centreret med min nuværende meget livlige 3-årige Elsa og blive inspireret af andre.
Spændende har det også været at følge, hvordan praksis i lydighedstræning har ændret sig gennem årene, hvordan positiv forstærkning (godbidder) nu er totalt an erkendt, hvordan jagtformerne - slå kreds om remisser dels gør labrador populær,
træningssessionerne skal vise deres værd. Jeg håber virkelig, I får nogle fanta stiske oplevelser med jeres hund/hunde. Jeg håber, oplevelserne er så store og vigtige for jer, at I vil dele dem med os ved at sende en artikel til vores redaktør.
Til sidst vil jeg sige TUSIND TAK! til alle jer ildsjæle, som har brugt en sæson på, at vores klub fungerer så godt.
Så har jeg kun tilbage at sige KNÆK OG BRÆK!
De bedste hilsner fra en glad og stolt formand.
Christian Nøhr Hansen
men også hvordan ro-på-plads nu er en disciplin ved Jagtegnethedstest (Jet).
Kontakten til og med hunden er helt afgø rende. En tidligere almindelig øvelse, dæk på halvvejen ved hjemkald, er ikke god, når det skal være spændende for hunden at komme hjem til sikker base. I stedet trænes dæk-på-udløb.
Det har været interessant at lære forskel lige kontaktøvelser, og også baglæns kædning ved træning af apportering har rykket indlæringskurven for Elsa og mig.
To grundlæggende problemstillinger har jeg tumlet med i min træning - opfattelser af hundens grænser og muligheder - og ikke mindst mine egne evner.
Hunden og føreren er som forbundne kar, men det kan alligevel være nyttigt at beskrive dem hver for sig.
Der er mange teorier om hunde. Jeg vil begrænse mig til to hjørnesten, som hjælper mig i den daglige træning. Elsa er tydeligvis et flokdyr. Den vil samhørighed, være sammen med mig om aktiviteter, og det er nødvendigt med en plan for aktiviteterne. Nogle mener, at hunde kan have op til 30 udtryksmåder, og hvad de forstår, er der delte meninger om. Elsa reagerer med begejstring, når jeg siger: skal vi gå en tur? Selvom jeg spørger, forventer jeg jo ikke nogen dialog. Det magter dens hjerne ikke. Den fungerer ikke kreativt, men husker ud fra lyst-ulyst og er som flokdyr god til at aflæse min adfærd.
Kan jeg i min træning ødelægge/skabe dårlige vaner ved forkert træning? og helt afgørende - kan jeg spolere Elsas jagt glæde ved den lydighed, jeg forlanger?
Det er helt klart min oplevelse, at Elsas jagtinstinkt og glæde er uudtømmelig, og at det ikke er den, men mine trænings mønstre, der er afgørende, og som kan give den dårlige vaner.
Det bringer mig til næste grundlæggende problemstilling. Eftersom Elsa er et flok dyr, kræver det, at den er tilpas i flokken, og det har at gøre med rigtig mange for hold. Jeg vil begrænse mig til det, der har med mig at gøre - nemlig at jeg påtager lederskabet.
Dialogbasseret lederskab er klart, hvad jeg foretrækker på en god arbejdsplads, men ikke i forhold til Elsa. Jeg er ikke i tvivl om, at den er mest tryg, når den ved, hvad jeg vil. Udover holdningen til ledelse, er der også en anden væsentlig pointe.
Det er krævende at lede. Det kræver planlægning og ikke mindst energi. Man kan ikke gå og slappe af, når hunden skal arbejde.
Nalamis og jeg var så heldige at blive ud trukket til en af de eftertragtede billetter.
Månederne op til var lange, men vi fik trænet, og gjorde hvad vi nu kunne for at forberede os så godt som muligt.
Nala har i tiden efter hvalpene haft lidt problemer med kejsersnittet, hvor såret har drillet lidt, men ikke noget jeg tænker har haft den store indflydelse. Hun har naturligvis været træt pga. alt penicillinen men ellers ganske okay. De træningsspor vi lavede, gik hun med sådan lidt blan dede følelser, den ene dag elskede hun at gå spor, den anden dag gad hun hverken det ene eller det andet.
Tvivlen har været der nogle gange skal - skal ikke tage afsted, MEN hvornår får man denne enestående chance igen? og Nala har jo en tendens til at lave dårlige testspor og så bare give den fuld gas til prøverne.
Dagen den 14. august kom, og vi kørte mod Danmarks smukkeste skov, Rold Skov.
24 forventningsfulde hundeførere inkl. de res hunde og en del tilskuere var mødt op. Alt stod klar og det var perfekt tilrettelagt af prøveleder Dan S. Vestergaard.
Nala og jeg var katalog 23 på hold 8, så vi skulle blive i området. Tre af holdene skulle køre lidt længere, men hvad gør man ikke for at deltage i et DM.
Klokken blev 8.45, og vi blev kaldt til sam ling for at trække lod om sporene. Nala og jeg trak spor 1, hvilket jeg, i denne varme (30 grader) var meget glad for.
Samspillet hund/-fører er - efter min vur dering - den væsentligste faktor.
På alle de træningshold jeg har været på, har der været tydelig forskel på indlæ ringskurven for hundene. Der er nok flere årsager - hunderacer, træningsaktivitet og lignende.
Dog synes jeg at have iagttaget et fælles træk ved tophundene, og det handler om førerens kropsholdning. En rimelig rank hed i kroppen og ikke foroverbøjet, (som hunden måske kan opleve som truende), og få bevægelser med arme, ben samt en udstråling af ro.
Ansigtsmimik er også en faktor. Hvad jeg synes, der er fælles for tophundenes førere, er en sparsom ansigtsmimik og få sproglige instruktioner. Klarhed og enkel hed, som er tydelig aflæselig for hunden, er, hvad jeg også har lært ved at træne sammen med dygtige hundeførere - og tak for det.
Mit naturlige hyleri lige inden prøverne havde jeg overstået, maven var helt tom, måske lidt kaffe, kun rugbrødet jeg fik til morgen, var kommet “retur”, så alt var næsten som det plejer, når jeg møder frem til “nye” ting/prøver.
Nalamis virkede ganske klar, og hun går lige ud til startstedet, går 30 m ned af sporet men vender så om, og så pendler vi ellers bare rundt derude i boksen. Efter 10 min går hun tilbage, hvor hun “star tede”, og trækker mig så afsted, - 80 m inde kommer så den berømte rådyr hale
på hende, og jeg vidste, det her duer bare ikke i dag. Ganske rigtig, 3 sek. efter min tanke MONAAAAAAA, ja så var den prut jo ligesom slået, og vores DM sluttede ret hurtig.
Nalamis og jeg skal nu hjem og først slappe lidt af, så sætte nye mål og så vender vi stærkt tilbage, for som jeg så tit har sagt, intet er umulig for den som bærer viljen i hjertet.
Der skal hertil sidst lyde en kæmpe, kæmpe, kæmpestor tak til Dan og hans fantastiske team, sikke rammer, sikke et fantastisk terræn, TAK TAK TAK...
Når du læser denne overskrift og ikke ved bedre, så tænker du måske, “jamen der er da ikke bukkejagt i den periode”, og det har du ganske ret i.
DMK har op til flere gentagende traditio nelle aktiviteter: Holdapportering, Bukke træf som er for mænd med deres münster ländere og heldigvis også kvinde weekend for kvinder med deres münsterländere, så foreningen ikke kan beskyldes for at være kønsdiskriminerende på nogen måde.
Bukketræf 2022 blev afholdt på Rødhus Klit Camping ved Pandrup i Vendsyssel med hele 46 deltagere og en hel del flere hunde. Campingpladsen er fantastisk og
drives af Jens, der er schweisshundefø rer og Lisbeth, og de indgik begge med et væsentligt bidrag til arrangementets succes. Campingpladsen ligger midt i en fantastisk natur og omgivet af utroligt velegnede arealer nærmest skræddersyet til et seriøst træningsarrangement med så mange mennesker og hunde.
Mandemad og seriøs hundetræning Ud over at menuerne var målrettet deltagerne bl.a. med flæskesteg og brun sovs, der hængte fast på kartoflerne (jeg skimtede vist kun lidt grøn salat) inde holdt arrangementet så mange seriøse hundeaktiviteter, at man kunne blive helt forpustet, men heldigvis var det muligt at tilmelde sig på en aktivitetsliste inden fremmøde.
Jeg nævner i flæng: Ro i op fløj, træning på vand, schweiss træning, schweiss prøve, apporterings træning, apporte rings prøve, introduktion til ræveslæb, ræveslæbs prøve, VSA-træning på forskellige poster som der kunne skiftes imellem. Hvis jeg har glemt noget, må I have mig undskyldt.
Jagt egnetheds test (JET)
Der var også fokus på at gennemgå og i begrænset omfang selv at prøve elemen terne i JET 1 og i JET 2, f.eks. pürsch gang, fuglevildtslæb, ro på post, og apportering med terrænskift.
Hygge og kammeratskab
Henover alt dette var der heldigvis også tid til at dyrke kammeratskab, hilse på gamle venner og udveksle røverhistorier.
Alt i alt en fantastisk weekend. Utroligt at vi kunne nå det hele.
Stor tak til arrangementskomitéen og hjælpere, der havde gjort et fantastisk arbejde. Det kan ikke gøres bedre, tror jeg. Desværre er der nok en stor risiko for overbookning til næste år efter denne beskrivelse. Jeg tager i hvert fald gerne turen fra Præstø til Pandrup en gang til. Så det kan være, at vi ses igen i 2023.
Du kan læse mere på www.bukketraef.dk
www.gdh.dk
Formand
René Ahm-Hansen
Møllevangen 125, 8450 Hammel
Tlf. 60 67 77 78
E-mail: rene@ahm-hansen.dk
Kasserer
Iver Krogh
Bramdrupvej 90, 6040 Egtved Tlf. 40 92 44 54 / 75 55 32 02
E-mail: iverkrogh@gmail.com
Klubredaktør
Lisbeth Ahm Hansen
Møllevangen 125, 8450 Hammel Tlf. 60 67 77 76
E-mail: lisbeth@ahm-hansen.dk
En fantastisk weekend med masser af hygge, spas, dejlige hunde, aktiviteter, mad og drikke og godt selskab, ja selv vejret var med os.
I den ene ende af Allan og Hanne Bredsgaards campingplads; Terkelsbøl Lystfiskeri Camping stod det store fest telt, der blev basen for alle herlighederne.
Hytterne, teltene og campingvognene rundt omkring var fyldte med både nye og gamle GDH-hunde-entusiaster og deres familier. Og de kom fra nær og fjern, der var medlemmer fra hele landet og nogle havde endda rejst langt for at deltage i dette festlige arrangement, de kom helt fra Norge og England.
Reportagen fra weekenden findes efter de flotte billeder...
Inden prøvestart var der nærmest skybrud og torden. Forskellige historier om lynnedslag på prøver og aflysninger grundet sikkerhed fandt sin vej frem i gruppen. Men pludselig klarede det op og alle bekymringer om aflysninger forsvandt og vi kunne samlet gå ned til Allans fine prøvearealer. Vi ventede ved Allans bil imens en ad gangen skulle igennem hele prøven; 2 udkastede duer, en udlagt kanin og en udkastet due i vand. Vi fulgte spændte med på duerne, men kunne ikke se når deltageren der var i ilden skulle hente kanin eller i vand. 8 ud af 13 bestod prøven. Walther med fører, Anders O Rasmussen vandt matchning mod Aviaja med fører, Iver Krogh og blev dermed prøvens bed ste Gammel Dansk Hønsehund
Lørdag efter morgenmaden stod Asta Marie for ringtræning til dem der havde lyst inden hun skulle dømme Barn og hund. 9 seje og vildt modige børn i alle aldre deltog med hver sin hund i ringen. De mindste børn havde lige en mor med i baghånden. ” Jeg vil have fokus på om der er god kontakt hund og barn imel lem”, sagde Asta Marie, ”for det er nemlig starten på et godt samarbejde”, forsatte hun med et smil på læben og gik ind i ringen. Tilskuerne fik nuttetheds-lageret fyldt godt op og Asta Marie guidede bør nene på bedste vis i ringen og fik udvalgt de på dagen 4 dygtigste, hvoraf Kimberly Cameron med hendes hund Logslund’s Bellis blev 1. vinder. 2. Bertil med Rynke. 3. Mille med Saga og 4. Line med Freddie
Alle hundene blev grundigt kigget efter og mærket igennem af dommer Lisbeth Bo Strunk. Hun dømte alle hundene efter racestandarden og førerne blev guidet frem og tilbage af ring-steward Gunnar Jensen. Efterhånden kom Lisbeth frem til racens bedste hund BIR og Racens bedste i modsatte køn BIM.
BIR (bedst i racen): Where The Heart is Rynke Ejer og opdrætter: Stine Julø
BIM (bedst i modsattekøn) Nordenfjords GDH Caracas
Ejer: Ane Jørgensen, opdrætter Lisbeth Andersen
I løbet af dagen fik vi besøg af P4-syd journalist som interviewede formanden og en GDH’er til et indslag i radioen P4-syd.
Umiddelbart efter udstillingen stod klub bens jagthundeinstruktører klar og i sam let flok kunne de og deltagerne trække ned mod Allans fine føromtalte arealer. Der var en post hvor de kunne prøve apportering af både med dummy og vildt. En post hvor de kunne prøve apportering i vand samt en post hvor de kunne prøve at lægge spor. Deltagerne blev venligt guidet og opmuntret og flere fandt ud af at deres hund rent faktisk kunne mere end de lige troede. Flere gik i hvert fald glade og opløftet derfra. Derudover var der et førstehjælpskursus til hunden, hvor dyrlæge Charlotte Bülow fortalte om diverse risici og hvad man kan selv kan gøre inden et dyrlægebesøg.
Kl 19.30 stimlede folk frem, nyvaskede og i det fine tøj, hen mod teltet. Teltet var blevet pyntet og bordene flot dækket op og maden var ved at blive rettet an. Snakken går festligt derudaf ved bordene, glassene løftes og skål råbes derudaf i ny og næ. Vi bliver kun afbrudt af forman dens korte - eller var det lange tale fyldt med klubbens og racens historie, om sjove og finurlige anekdoter, samt lidt om det politiske arbejde der fylder i dag og visioner for fremtiden for racen. Gunnar Jensen, som repræsentant for DKK rejste sig også og sagde et par rosende ord til og om klubben. Stemningen var sat, der blev ryddet op efter god gammeldags
højskolemaner og drinksene blev fundet frem – for det var jo først i morgen vi skulle gå med hund.
Morgenmaden bliver indtaget i teltet og senere bliver vi kaldt til samling foran campingpladsens information. Bilerne bliver gelejdet ud og sendt afsted i de rigtige hold til deres terænner. 4 hold plus et begynder hold skulle ud og finde fugle. Ikke alle havde lige meget held til det. Men 6 præmierede blev det til og de blev hyldet med De Søn derjyske herredsblæsere og klapsalver.
Prøvens bedste hund samt prøvens bedste åbenklasse hund
Ahm-Hansen’s Aretha, fører: René Hansen
Prøvens bedste Vinderklassehund
Charletan’s Nelson, fører: Niels Bertram Mikkelsen
Prøvens bedste unghund: Take the Points Perdix, Fører: Joanne Madsen
Til den svenske klub for deres fine hilsen og ekstra præmie til BIR og BIM og stor tak til Allan og Hanne Bredsgaard for at stille deres fine campingplads til rådighed og stor tak for de fine sponsor-foder-gaver!
Kæmpe tak til alle dem der har knoklet for at få enderne til at hænge sammen, til alle de frivillige hjælpere, til bestyrelsen, udstil lingsudvalget, jagthundeinstruktørerne og GDH-syd og sønderjylland - så det hele blev muligt.
Og så en kæmpe tak til alle der deltog og var med til at sprede den gode stemning og fejre vores klub og vores skønne race.
www. langhaarsklubben.dk
Carsten Lundhøj
Arnkilsmaj 21, Kær, 6400 Sønderborg
Tlf: 20 20 26 76 / 74 43 32 68
E-mail: lundhoj@bbsyd.dk
Kasserer
Hans Petter Lauridsen
Bøllundvej 32, 7330 Brande
Tlf: 40 51 56 15 / 97 18 03 60
E-mail: askaer.hp@mail.tele.dk
Klubredaktør
Ida Thyssen
Bjellekjærvej 2, 3670 Veksø
Tlf: 20 71 22 68 / 47 17 22 68
E-mail: ida.thyssen@hotmail.com
At træne sin jagthund kræver både tid og arbejde, det ved de fleste, men vil du lidt mere med hunden, så kræver det også planlægning og målsætning.
Da jeg fik min tredje Langhår, Asta v kumpfmühl, havde jeg besluttet mig for, at hun skulle afprøves og avlsgodkendes, og selvfølgelig skulle hun også være jagt hund, og måske have et kuld hvalpe.
Jeg hentede hende i februar 2017 i Wien, og kastede mig over opgaven allerede dagen efter, at jeg havde fløjet hende hjem fra Østrig.
Den første tid legede vi med lidt spor træning og samhørighed og selvfølgelig apportering. Efter en måneds tid landede der endnu en Langhåret på adressen, dog ikke til mig, men til Maria-Louise, og efter endnu en måned kom der en Labrador, som jeg skulle have i træning for nogle af vores gode venner. Jeg kan love jer for, at der var liv og glade dage i huset de kommende mange måneder. Vi har vores hunde inde i huset, undtagen
når vi er på job eller væk fra hjemmet i længere tid.
Jeg havde besluttet at prøve Asta på de tyske prøver, og den danske version af disse også, så målet var sat fra starten. Træningen fortsatte målrettet frem mod UT og VJP i Tyskland og også de andre danske prøver var en del af planen.
VJP blev gennemført i april 2018 og den lille apporteringsprøve blev aflagt i forbin delse med Langhårsklubbens familiedag i Sønderjylland i juni, og i juli måned bestod vi 3t/ 400m schweiss. Træningen fortsatte frem mod HZP i Tyskland, som blev bestået i september måned. Herefter opstod muligheden for at stille Asta på Schorlemer HZP i Weser Ems, hvor også Just Mikkelsen og Bonzo skulle med. Det blev nogle fantastiske dage vi skulle igennem, og begge hunde klarede sig rigtig godt på prøven, og kunne nemt måle sig med de tyske hunde. Desværre kunne vi ikke få Schorlemmer tegnet, fordi vi ikke havde været helt på forkant med de regler der er herfor. Det drejer sig blandt andet om, at hundens HD-billeder skal godkendes i Tyskland, hunden skal have et tysk udstillingsresultat, og hunden skal have bestået skarphedstest samt levende and.
I forbindelse med Schorlemer var vi på udkig efter en egnet hanhund til et kuld hvalpe på Asta, og vi forelskede os i to af de tyske hunde, hvor den ene var Pico v d Horstbüschen, som på det tidspunkt var hjemmehørende i Bremen. I tiden efter flyttede Pico ind hos Ove og Kirsten i Gerlev ved Randers, og i februar 2020 gennemførte vi en parring med de to hunde, som førte til et kuld med seks hvalpe, der blev født i april.
Kennel Thanehøjs A- kuld var nu en realitet. Den oprindelige plan med kuldet var, at beholde en hvalp selv, som måske kunne føres på Schorlemer, men grundet en masse forskellige omstændigheder herhjemme blev det ikke muligt, og jeg måtte skille mig af med alle hvalpene. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville hjælpe hvalpekøberne godt i gang med deres nye jagtkammerat og arrangerede derfor nogle træninger, hvor der mødte 4 af hvalpene op med deres ejere. Til min store glæde viste det sig, at alle var inte
resseret i at få den bedst mulige jagthund ud af dem, og vi fik hurtigt arrangeret flere samlinger, hvor vi gik i gang med schweisstræning og træning frem mod UT/ VJP. Sommeren gik og hundene udviklede sig i rigtig god retning, og de viste sig at være rigtig nemme at arbejde med og samtidig besad de en stor jagt lyst. I løbet af sommeren bestod den ene af hvalpene, Thanehøjs Axel, 3t/400m schweissprøve og i marts 2021 bestod de tre andre samme prøve samtidig med, at Axel bestod sin 20t/400m.
Alle fire hunde blev stillet på UT prøven på Hjarnø, hvor de tre af dem bestod. Se nere på foråret blev tre af hundene ført på VJP i både Sønderjylland og Tyskland og alle havde nu bestået Unghunde testen. Jeg havde selv fornøjelsen af, at føre Tha nehøjs Agnes på VJP i Neükirchen, hvil ket var en dejlig oplevelse. Herefter kunne arbejdet frem mod AT/ HZP begynde.
Vi fortsatte træningen hele sommeren, og mødtes mindst en gang om ugen, og fik hundene i topform frem mod sensomme rens prøver. Thanehøjs Anna blev ført på AT prøven i Mariager og bestod. Axel og Agnes blev ført på HZP i Sønderjylland, og her havde jeg igen fornøjelsen af at føre Agnes. Efter prøven fik vi mulighed for at deltage ved årets Schorlemer i Bay ern, hvilket vi hurtigt takkede JA til. Med denne mulighed følte vi også, at der fulgte en forpligtelse og også et stort pres. Ag nes afleveringer var langt fra perfekte, og alene her var der et stort stykke arbejde for mig. Det lykkedes dog i den grad at få rettet op på det, og jeg var til sidst slet ikke nervøs for det.
Med erfaringen fra Astas deltagelse i 2018, hvor vi måtte rejse hjem uden
Schorlemer tegnet, fordi vi ikke havde været på forkant med reglerne, beslut tede vi at sætte det lange ben foran, og få bragt de nødvendige ting i orden samtidig med, at vi ønskede at gøre en rigtig god profil på Schorlemer. Det blev derfor be sluttet, at Agnes skulle blive hos mig i de seks uger der var frem til Schorlemer. Der havde som nævnt været lidt problemer i forhold til hendes apportering, som jeg gerne ville have pudset helt af inden, så der ikke var noget at sætte en finger på.
Axels ejer, Rasmus Gerhardt, bor tæt på mig, og vi kunne nu mødes og træne flere gange om ugen i den efterfølgende tid. HD-billeder blev lavet og sendt til godken delse i Tyskland, træninger med appor tering på land og i vand, kaninslæbs-, marktræning og almindelig lydighed blev nu en stor del af vores hverdag. Og d. 29. september satte vi os i bilen med kurs mod Gedern i Sydtyskland, hvor vi ankom sen aften og kunne hoppe i kanen både trætte og spændte.
Dagen efter skulle vi mødes med nogle tyske hundefolk, fordi der var arrangeret et Zuchtschau for de hunde der endnu ikke havde et udstillingsresultat. Det foregik på en græsplæne tæt ved det slot der de næste dage skulle danne rammen om Schorlemer 2021. Begge hunde viste sig flot frem og fik begge sg, sg, sg, så vi kunne ånde lettede op - det sidste skridt i forhold til at kunne få Schorlemer tegnet, var nu taget.
Allerede samme aften mødtes vi med Gitte Becher og Carsten Lundhøj, som havde taget turen fra DK for at støtte os de næste dage. Samme aften var der indskrivning, og vi erfarede her, at vi ikke skulle følges på samme hold de
næste dage, og også, at der var 150 km til de steder vi skulle afprøve hundene. Tyskerne havde valgt at køre med rene tæve- og hanhundehold. Holdene bestod på vanlig vis af tre hunde på hvert hold, og det var ikke muligt at få vores hold ændret til trods for, at vi var rejst hjemme fra i samme bil.
Heldigvis findes der en løsning på alt, og vi besluttede, at Gitte kørte med Rasmus og Carsten tog mig med i sin bil. Agnes og jeg skulle starte med vandar bejde, og mødetid var kl. 08.00 i terræ net, hvilket betød, at vi skulle mødes kl. 04.00. Rasmus og mit hotel lå 40 km fra Carsten og Gittes, hvilket bød på en køretur på ekstra 40 minutter. Og med udsigten til en kort nattesøvn, blev det kun til et enkelt glas af det gode tyske øl, inden vi hoppede i kanen.
Op kl. 02.30, så vi kunne lufte hundene inden vi drog mod Carstens hotel, hvor vi fik pakket Agnes og hendes bur ind i Carstens nye bil, inden vi begav os sted på den 150 km lange tur i bjergrigt terræn til de søer der skulle danne rammen om vandarbejdet.
Agnes er en hund med meget stor vand passion, så jeg var var meget spændt på, hvordan hun ville klare sig.
Agnes var hund nr. to der skulle afprø ves, og hun var sandt at sige temmelig meget oppe og køre efter to dage i bilen, ventetiden og skuddene i forbindelse med hund nr. 1. Første test var skudte sten, her kastes der en and ud i vandet, som hunden skal apportere, og mens hunden svømmer ud efter anden skydes der hen over hunden så haglene rammer vandoverfladen. Testen skal vise om, hun
den lader sig påvirke af skuddet eller blot arbejder videre. Mens jeg gjorde mig klar til at sende Agnes afsted sprang der en fisk i den anden ende af den 100 meter lange fiskedam, og inden jeg fik set mig om, sprang hun i vandet og svømmede til den anden ende, inden anden var kastet. Heldigvis betyder det ikke noget på de tyske prøver, hvis hunden laver den slags. Da Agnes var nået til den anden ende af dammen, fløjtede jeg hende hjem og hun kom med det samme. Herefter blev anden kastet, og Agnes sendt ud efter den, skuddet lød, og anden blev appor teret og afleveret til min hånd i fineste stil. Efter dette var næste disciplin sivsøg, hvor der skal apporteres en udlagt and. Agnes startede et godt søg rundt i sivene, først på den side hun var sendt ud fra og arbejdede sig længere rundt i søen, desværre også væk fra det sted anden lå. Der var absolut ingen vind, og hun fik ikke fært af anden på noget tidspunkt. Da jeg ikke kunne få hende til at søge mere, beluttede jeg mig for, at lade dommeren skyde over, hvor anden lå, velvidende, at det ville koste en præmieringsgrad. Skuddet skabte den ønskede opmærk somhed, og anden blev igen apporteret perfekt.
Næste disciplin var den Levende and. Her slippes der en levende and fri i sivene, anden er udstyret med en papring, som opløses efter kort tid i vandet. Målet med denne del er, at hunden skal finde andens spor gennem siv og på vandet for til sidst at drive den ud på åbent vand, hvor anden skydes og hunde apporterer den. Her var vi igen lidt udfordret af de mange fisk i dammen som sprang konstant, og Agnes tog sig et par gode ture rundt i søen inden hun tog sporet op og fangede anden, som hun leverede til mig i lige så levende tilstand, som da den blev sat ud. Herefter var det hjem til slottet, hvor vi skulle på Zuchtschau. Agnes artede sig eksemplarisk og fik en flot bedømmelse. Bagefter var der åbent dommermøde, der er en helt fantastisk ting, som tyskerne bruger til alle deres prøver. Her gennemgår man de forskellige discipliner, og hvordan de skal dømmes, så både hundeførere og dommere har den samme viden. Dette og den meget positive tilgang til bedømmelsen, som praktise res på de tyske prøver, er en fantastisk oplevelse for alle. Der er tre dommere på alle discipliner, og de tre skal være enige inden der noteres point.
Næste dag stod den på markarbejde, og vi måtte igen ud at køre for at komme til terrænerne, der skulle danne rammen om afprøvningen. Disciplinerne er et kanin- og et andeslæb, som vi kender det fra DK, marksøg, hvor der vurderes på hundens søg, fart og stil, og ikke mindst samhørighed med føreren. Hundens stand og vildtfinder-evne vurderes også, men der skal ikke vises rejsning. Så snart en hund har vist stand, kobles hunden, og man forsøger at udnytte fuglen til den næste hund.
Agnes artede sig eksemplarisk, og løste alle opgaver i vildt flot stil, hvor hun blandt andet viste flot og vedholdende søg og samhørighed i topklasse, til trods for, at jeg kun havde arbejdet med hende i få uger op til prøven. Hun viste fast stand og lyst til at finde vildtet, og hun var skudfast i skudtesten der udføres ved, at man skyder over hunden, mens den arbejder i marken.
Gældende for samtlige discipliner er, at man få sin kritik og karakter ude i terræ net. Vi klarede os rigtig flot på samtlige discipliner og opnåede flotte karakterer.
Tilbage på slottet kunne vi nu nyde et par øl og lidt lokal mad.
Selve afslutningen af Scholemer er et kapitel for sig, hvor der serveres lækker tysk mad og øl, der denne gang var akkompagneret af et hornblæserorkester der spillede tyske slagere mens der blev drukket godt tysk øl og snakken gik.
Præmieoverrækkelsen er også en fan tastisk oplevelse, hvor der aldrig mang ler Jagthornsblæsere, der blev spillet på behørig vis af 8 m/k klædt i sort og hvidt - og vi blev da heller ikke snydt for Langhårs-fanfaren. Pointene blev uddelt, og vi havde opnået rigtig flotte point med de danske hunde - Thanehøjs Axel 181 og Thanehøjs Agnes 183, og således var 1. generation efter Asta v Kumpfmühl og Pico vd Horstbüschen ført på Schorle mer.
I skrivende stund er jeg i gang med Tha nehøjs Bodil, der har samme forældre, og vi har en skarp plan, og træner sammen med de andre fra B-kuldet i det omfang vi kan.
www.weimaraner.dk
Det hele startede da Malou var lille pige Hun blev ved med at spørge farfar, hvornår hun måtte komme med på jagt sammen med Anzo (hunden) og farfar. “Jo” siger farfar “når du kan passe farmors gummistøvler, så er du gammel nok”.
Formand
Brian Visby Hansen
Tokeskovvej 4, Lindebjerg, 5560 Aarup
Tlf. 53 54 15 14
E-mail: formand@weimaraner.dk
Kasserer
Niels Møller Kongsbak
Viborgvej 308, 7830 Vinderup Tlf. 29 44 00 69
E-mail: kasserer@weimaraner.dk
klubredaktør
Camilla Schweizer
Tirsbjergvej 2, 7120 Vejle Øst
Tlf. 24 49 36 24
E-mail: klubredaktoer@weimaraner.dk
Tiden gik og farfar kunne se, at hvis hun skulle med på jagt imens Anzo, som er blevet 12 år, lever, så var det nok på tide, at hun skulle med. Malou fik en rigtig dejlig dag sammen med farfar og Anzo og det sidste hun spurgte om, inden de kørte hjem.
“Hvornår skal jeg med næste gang?”
Af Asta, Dodo,Torben og Helle
Sommerdag i Saltum
Fire esbjergensere tog til Saltum lørdag den 2. juli for at deltage i DWK kreds 2 apporteringsprøve. Vi skulle dyste om “bedste hund” i apportering samt delta gelse i racedyst.
Det var perfekt vejr og et dejligt sted, der var booket til dagens arrangement. Der var tilmeldt 10 weimaranerer og en korthåret.
Vi startede med morgenmad, hvorefter der skulle hentes duer. Nogle hunde blev udfordret pga. manglende vind, men alle fik hentet en eller to duer.
Så skulle alle køles af i søen, hvor der skulle hentes en and og det klarede alle med bravour.
Til sidst skulle der hentes en stor kanin hjem, hvor de unge hunde blev udfordret med at hente så stort et bytte.
Alle hunde og fører fik god kritik af en veloplagt dommer, Esben.
Dagen blev afsluttet med grill pølser samt uddeling af points til alle hunde. Uddeling af apporteringspokal som gik til Qonrad og Martin Bejlegaard.
Til racedysten blev der udtaget 3 hunde og 1 reserve. Martin og Qonrad har ikke mulighed for at deltage, så følgende blev udtaget: Effie og Camilla Schweizer, Fjosie og Karen Sylvest, Asta og Torben Brandt, reserve Dodo og Torben Brandt.
Tak til Kreds 2 for er herlig og veltilrette lagt apporteringsprøve med masser af hundesnak, grin og hyggeligt samvær.
De bedste hilsner Asta, Dodo,Torben og Helle
www.danskvizslaklub.dk
Formand
Nanna Brændgaard
Humlekrogen 18, 5690 Tommerup
Tlf.: 64 75 17 43
E-mail: nanna@braendgaard.net
Kasserer
Per Stouby
Barsebæk 66, 4300 Holbæk
Tlf. 24822624
E-mail: pstouby@hotmail.com
Klubredaktør
Randi G. Jespersen
Rønnevej 4, 3770 Allinge
Tlf.: 28 64 26 86
E-mail: penny.vizsla@webspeed.dk
I år har Dansk Vizsla Klub 40 års jubi læum. Det blev fejret på Fjelsted Skov Hotel på Fyn, hvor godt 40 vizsla ejere og hunde mødte til festlighederne.
Dagen startede med tema om schweis shunde. Schweisshundefører Kim Ben nedsen fortalte levende om sin vej ind i og arbejde i registeret, først med stående hund og siden labrador. Kim berettede om forskellige forløb af eftersøgninger – både af anskudt og påkørt vildt. Vi fik gode råd om, hvordan vi kan træne schweissspor, og Kim og hans “lærlinge hund” gik et 3 timers spor, han havde lagt forinden.
Efter snak, leg og afslapning var der mu lighed for forskellige hundeaktiviteter. Der blev apporteret ænder fra et lille vandhul, duer fra land, og der blev lavet små kan inslæb – og selvfølgelig også dummy ap portering. Der var sandelig også mulighed for at apportere en garvet mårhund.
Eftermiddagen sluttede med den traditi onelle pølseapportering på tid. De fleste hunde spiste naturligvis pølsen, men en kelte afleverede den mere eller mindre hel til føreren. Vinder blev Marianne Sommer med Pippi.
Om aftenen deltog 42 vizslafolk i et hyggeligt arrangement med velkomst drink og lækker tre-retters menu. Under
middagen var der flere taler og en sjov quiz med spørgsmål til bl.a. Dansk Vizsla Klubs historie. Den blev vundet af tidligere formand Lone Koch Stausgaard. Under kaffen og bagefter spillede og sang “Vennerne”.
En dejlig del af arrangementet var, at både nuværende og næsten alle tidligere formænd for Dansk Vizsla Klub var til stede. Desuden deltog vizsla folk fra både Norge og Tyskland.
Nuværende og tidligere formænd
Efter en dejlig dag overnattede mange af deltagerne på hotellet og nød siden en lækker morgenmadsbuffet inden hjemturen.
En ekstra begivenhed fandt i øvrigt sted: Fjelsted Skov Hotel har en lille kronhjorte farm, - og lørdag kom en yndig ny lille kronkalv til verden. Både krondyrene og hundene accepterede hinandens tilstede værelse helt uden problemer.
Af Randi Jespersen
12., 13. og 14. august markerede Dansk Kennel Klub sit 125 års jubilæum med den til dato største udstilling på Born holm. Mere end 6000 hunde blev bedømt over de tre dage.
Det blev tre meget varme dage. Jeg be søgte udstillingen om søndagen, hvor der var 30 grade i Rønne. Der var ingen tvivl om at såvel hunde som deres mennesker led under varmen. Men der var heller ingen tvivl om, at man gjorde alt for at skabe skygge og kølighed, bl.a. med sil vershade skygge net, der er ret effektive.
Jeg har selv tidligere udstillet på Born holm, hvor der kun var to til tre vizslaer. Seks korthårede og en ruhåret vizsla stil lede til skue om søndagen. Det må derfor betragtes som mange.
De var de næstsidste til at blive bedømt, og havde således ventet i næsten fire og en halv time. Der var fire danske korthå rede og to svenske. Selv om svenskerne løb med BIR og BIM, fik de danske hunde bedømmelse Excellent. Den ruhårede var fra tyskland, og fik ligeledes bedømmel sen Excellent og naturligvis BIR.
Udstillerne var tilfredse med deres resultater, men syntes at tre dage var lige rigeligt.
Mareike Reimers, den tyske ejer af den ruhårede vizsla, var så venlig at sende mig billeder fra udstillingen, som kan vise hundene.
www.drenteklub.dk
Knud Flemming Madsen
Borresøvej 10, Sejs 8600 Silkeborg
Tlf.: 40 28 65 65
E-mail: formand@drenteklub.dk
Kasserer
Joan Würtz Nielsen
Långawten 17 8643 Ans
Tlf.: 28 43 05 67
E-mail: kasserer@drenteklub.dk
Klubredaktør
Joan Würtz Nielsen
Långawten 17, 8643 Ans
Tlf.: 28 43 05 67
E-mail: webmaster@drenteklub.dk
Nu træder vi ind i efteråret og hun dene skal med ud på jagt. Vi vil rigtig modtage små historier om jeres oplevelser, så vi kan dele og nyde dem med hinanden her i Jagthun den. I dette nummer får i lige en helt frisk historie fra de norske fjelde hvor vores formand Knud Flemming Madsen havde en jagt med to hunde efter bl.a. ryper. Teksterne kan være korte eller længere, og husk meget gerne at sende et skønt billede eller to med af oplevelsen.
Tekst og foto af Sacha Holmqvist.
I weekenden den 3-4 september, havde Dansk Kennel Klub arrangeret Hund i Fo kus på Vilhelmsborg. Alle specialklubber under Dansk Kennel Klub var inviteret til at komme og have en stand, så besø gende og interesserede kunne få en snak. Dansk Kennel Klub havde opstillet telt, sørget for skilt til de respektive klubber, bord og stole, ligesom de også sørgede for frokost og kaffe.
Specialklubberne havde stande med udsigt til de andre aktivitetsområder, hvor der var, bl.a. Scurry som er apportering på tid. Der var rig mulighed for alle, at prøve de forskellige aktiviteter af sammen med sin hund, hvilket var et kærkomment tiltag, når man trængte til at strække be nene, og hunden trængte til at blive luftet. For vores klubs vedkommende var vi de samme to mennesker og to hunde på standen hele dagen. Selvom det var rigtig hyggeligt, og vejret var med os, så var det en lang dag. Jeg håber på større op bakning og tilslutning fra medlemmerne, næste gang klubben deltager i et sådan arrangement, for det var virkelig hyggeligt, og det var fedt at kunne gå rundt med sin hund og prøve noget forskelligt.
Selvom sådan en weekend ikke henven der sig direkte til jægere og/eller jagt hunde sportsfolk, så kunne det være en oplagt mulighed, at få udbredt kendska bet om vores hunde og deres brugsegen skaber til den generelle hundebefolkning. Dansk Kennel Klub var meget åbne for, at specialklubberne kunne arrangere hvad end de havde lyst til, så jeg kunne håber på, at flere specialklubber melder sig under fanerne til næste år, og går sam men om at få lavet noget, så der er mere pondus bag og som viser, at vi kan sam arbejde på tværs af racerne. Om det er opvisning i apportering, vise hvordan man laver slæb eller et oplæg om schweiss, og måske fortælle om hvorfor det er vig tigt, at vores hunde kan den slags. Hvem ved, måske det kan skabe en større interesse for vores hunde, det de er skabt til og de ting vi bruger dem til?
Har du været afsted på AT her i efteråret, hører vi gerne om din oplevelse med hunden.
Ellers var der bare mange som skulle kramme Nika. I pausen holdt Nika en mand og søn selskab, som savnede deres egen hund. Alle Classics frivillige og mange vandrere skulle hilse på ham, og de blev ofte kede af det, hvis han sprang dem over. Okay, den første morgen kunne ikke alle have været glade for Nika. Han kunne ikke sidde eller holde sig stille, da hele campingpladsen var i gang med at pakke sammen og spændte på de tre dages vandring. De var dog alle meget forbavset lidt senere på dagen, når han bare sov mens vi holdt pause, og ignore
rede de fleste vandrere og andre hunde, mens vi gik.
Egentlig var Nika én af de bedste van drere. Han havde meget lyst til at gå (og svømme) hver dag, og kunne godt sætte fart på. En stor del af de tobenede gik derimod langsommere, og mærkeligere, hver dag, eftersom de var udfordret ved at gå med vabler og andre smerter. Til sidst var folk glade for at nå i mål, fordi de kunne stoppe med at gå, mens hunden var glad, fordi alle vandrere var lettede og glade.
I starten af juli var vi på vandreferie, og der gik vi Fjällräven Classic Danmark langs den sydfynske øhavssti, med vores egen Fjällräven Nika. Fordelt over tre dage, gik vi 75 km ligesom hundrede andre vandrere. Derudover slog vi telt op fem gange, også blandt de mange andre vandrere. Nika har tidligere været med os på vandreferie i Thy og i Norge, vi har sovet i telt mange gange, så selvfølgelig skulle han være med. Dog var det nu, også for os, første gang at vandre og slå telt op med så mange andre. Nika var ikke den eneste hund som var med, dog var han helt sikkert den smukkeste, sjoveste og bedste hund.
Når man går de 75 km, og slår lejr med andre, så er der godt nok mange som ser en Drente, og spørger ind til den Drente. Blandt andet var der kvinden fra USA, som godt kunne tænke sig at tage Nika med hjem, og træne ham som redningshund. Så vi fortalte lidt om, at der er en Drenteklub i USA, og at der er en drente i Norge, som er trænet præcis til det. Et dansk par skulle høre alt muligt om drenter, Nika og vores erfaringer, mens vi alle sammen sad ved bålet for at lave snobrød og lyttede til live mu sik. De havde snakket hele dagen om hvilken race Nika nu var, og nu skulle de bare vide, fordi de havde valgt en anden hunderace, og skulle aldrig have den race igen. Vi prøvede at forklare, at det ikke altid har været nemt for os, det tog godt nok tre år inden det blev nemmere, men jeg tror ikke, at de kunne forestille sig, at det har været svært, nu at Nika opførte sig perfekt disse dage.
I forrige nr. af Jagthunden kom vi ved en fejl til at skrive, at Thomas Klit og Kenzo vandt Forårsmesterskabet 2022. Det blev som bekendt vundet af Peter Due og pointer Krogsøgårds Guel Sia, som der her skal lyde et stort tillykke til.
www.breton.dk
Formand
Poul Valdemar Nielsen
Sønderho Strandvej 8, 6720 Fanø
Tlf.: 50 50 14 45
E-mail: pvn@uniq.dk
Benny Kuhlmann
Adelgade 113, 5400 Bogense
Tlf.: 29 90 72 71
E-mail: bkuhlmann@e-mail.dk
Klubredaktør
Lasse Iversen Hansen
Hybenvej 34, 6740 Bramming
Tlf.: 20 42 46 35
E-mail: lasse.i.h@gmail.com
Redaktionen beklager fejlen og takker for, at vi blev gjort opmærksom herpå.
Thomas Klit og Kenzo tabte finaleslippet og fik en ærefuld placering som nr. 2.
Så er muligheden der igen for at deltage på DBKs C-mesterskabsprøve i appor tering, som også i år afholdes på godset Rønninge Søgård på Østfyn.
Prøven afholdes lørdag den 10. decem ber 2022. Mødetid forventes at være kl. 8.00, men nærmere følger.
Prisen for at deltage i denne eksklusive prøve er 400 kr., som indbetales til Frede Nielsen (kontonummer oplyses senere). Prøvedeltagere skal selv sørge for forplej ning medmindre andet meddeles/aftales. Der kan maksimalt stille 8 hunde, så det er bare om at få tilmeldt sig til denne spændende begivenhed.
Af Søren Stenhøj.
Markprøve – hvorfor nu det?
Det er ikke kun cykelrytter Jonas Vinge gaard, som har patent på at bruge ordet ”fantastisk”. Det har vi andre også, og heldigvis oplever alle et eller andet fanta stisk i sit liv, og gerne flere gange.
Og netop jagten med stående hund kan man blive bidt af, når de fantastiske øjeblikke opstår med din hund på mark og i skov. De perfekte situationer – stand, rejsning af fugl, ro i opfløj, fældning af fugl afsluttende med en korrekt apporte ring. Eller den svære og næsten umulige apportering på jagt, hvor alle andre har opgivet.
”Hun tog efterfølgende stand for en enlig agerhøne, og denne gang var det hele perfekt – den første gang!”
Når man anskaffer sig en stående jagt hund, så er man allerede godt på vej til at nærme sig muligheden for fantastiske øjeblikke. Hunden er nemlig avlet med det ene formål at kunne bruges til jagt med udgangspunkt i dens største kvalitet – at sætte/pointe hønsefugle og gerne hårvildt.
God avl er ensbetydende med, at de linjer og gener, der bærer avlen, netop har fokus på sådanne kvaliteter. Vi skal ikke lære hunden at tage stand. Det ligger i generne, og skal blot fremelskes. Et godt søg (hvordan hunden angriber jagtarealet) skal også være en naturlig del af hundens anlæg. Igen, vi kan støtte den i dens unge år, men den gode jagthund bør hurtigt få styr på dette. Så alle forudsætninger er til stede for at få gode oplevelser.
Jamen, er det så ikke bare lige til? Bekla ger venner. Det kræver – for det meste –
Følgende hunde kan deltage: Bretons med bestået B-prøve i 2022 med 1.præmie, 2.præmie, 3.præmie og/eller bestået DBKs A-prøve med minimum 28 point, og hvor hunden er minimum 2 år.
Alle kan tilmelde sig til Frede Nielsen på tlf. 40421901 hurtigst muligt og senest 1. november 2022.
Der gøres opmærksom på, at godset ikke må kontaktes, og at der ikke må være tilskuere under jagten.
en stor indsats fra jægeren. For der er lige det med lydighed. Den rigtig gode hund er også nem at dressere, men uanset hundens ”temperament”, så skal vi huske på, at vi er oppe imod urinstinkter fra hundens første dage, hvor den jagede for egen vindings skyld og overlevelse. Ikke for dig. Så lydighed og kontakt til fører baner vejen for de fantastiske øjeblikke.
Det er her, at man godt kan blive lidt skræmt, når man stifter bekendtskab med reglerne for at deltage på en mark prøve med en voksen hund (>2 år). Der er mange ting, som den ikke må. Men, reglerne er fornuftige, fordi de er rela teret rigtig jagt. Vi kan så diskutere, om en hund er voksen som toårig eller som treårig!
Det skal her kort slås fast, at det netop er markprøverne (kvalitetsprøverne), der er basisgrundlaget for god avl af danske
stående jagthunde. Det er her hunden bliver endegyldigt målt og vejet.
Når hunden er ung, så er der selvfølge lig meget mere elastik i reglerne. Det er netop i hundens unge år, at vi skal lade os indfange af dette unikke univers. Fra hundens første møde med fasan eller agerhøne, den første haretur og endelig hundens første stand. Kombineret med apporteringstræning, hvor hver apport er en lille sejr indtil, vi nærmest tager hun dens apportering som en selvfølge. Der er plads til så mange små sejre, hvis man deltager på hundens præmisser. Nå ja, så er den da også en ”lortehund” en gang imellem.
”Så skulle resultatet af matchningen offentliggøres. Sandhedens time var inde – dommeren rømmede sig. Allerede efter den første sætning vidste jeg hvem der vandt. Et for mig fantastisk øjeblik –Rypen var hjemme!”
Deltagelse i markprøver er ikke nødven digvis en forpligtelse, der følger den nye
stolte hundeejer. Du kan som jæger opleve de samme momenter, da anlæggene for jagten er med i købet af den stående hund. Om stimuleringen af anlæggene sker i træningsseancer eller på rigtig jagt er underordnet. Det fede ved at skæve til markprøverne og især de træningsforløb, som tilbydes af alle specialklubber, er mu ligheden for at understøtte sin hund til ud vikling af de jagtlige instinkter før jagtsæso nen, og dermed kan både hund og jæger på etisk forsvarlig vis nyde jagtens glæder både vinter og sensommer. Fordelen ved at være i det åbne landskab er, at jægeren kan overskue, hvad der sker med hunden, så der kan gribes ind rettidig.
”Søren, under de 3 timer gav hun mig tilbage alt hvad jeg havde brugt af tid på træningen under 2 år.” – Jens Illum Berg efter stand og fældning af 27 vagtler
Heldigvis er der fortsat lokale jagtfor eninger, som afholder lokale markprøver, hvor der ses igennem fingre for mange fejl, da ideen er, at alle hunde og førere skal have en god dag i marken. Så er det
Tekst af Dorthe Metzker.
Fotos af Henrik Bonderup.Efter flere års tilløb, kom vi endelig afsted, (Franz har dog været afsted, for flere år siden, men dengang var jeg ikke med). Vi havde glædet os i lang tid, og camping vognen blev pakket og vi ankom til Mou omkring kl. 13.30.
Vi fik en hjertelig modtagelse af Kirsten, Keld og Ole . Med beskeden om, at da vi var de første, så vi kunne finde den plads, vi synes var den bedste. Hvilket vi gjorde, men det var ikke godt! For vi – som førstegangs kaldaskere – vidste jo ikke hvordan vognene skulle stå. Hvad vi så blev kærligt drillet med, resten af weeken den. Sikke en dejlig weekend.
Fredag aften gik med total hygge i basecamp og med den ene røverhistorie efter den anden iblandet en del skålen.
Lørdag stod den på både A og B prøve i apportering. Prøvelederen valgte at kører prøven igennem, inden der blev holdt frokost. Under frokosten blev der uddelt
diplomer og pokaler. Kæmpe tillykke til de hunde der bestod. Og vi krydser finger for, bedre held næste gang, til de øvrige.
Vi var heldige at få to diplomer og en pokal med hjem samt en sølvske med en plakette på med DBK udstedt af Dorthe Kjærsgaard.
Som den ene dommer sagde : I kom, I så, I sejrede.
Til Kaldaskerfesten blev der serveret rigtig lækker mad lavet af Pernille. Under mid dagen blev der afholdt amerikansk lotteri, hvilket var lige så underholdende som til hovedprøven.
Efter middagen blev årets Kaldasker uddelt. De nominerede var Torben, Asger og Franz. Den heldige vinder blev Franz – for den flotte, men ikke helt korrekte placering af campingvognen.
Søndag formiddag, var der udstilling med med baby-, mellem-, åben- og brugs klasser. Kæmpe tillykke, til de udstillede hunde.
også glædeligt, at flere klubber nu tilbyder træningsseancer under deres store hovedprøver. Måske er tiden inde til igen at drøfte en mellemklasse for de mere uprøvede hunde og førere?
For mit eget vedkommende har det været en lang rejse med mange fantastiske oplevelser. Den første stand, den første præmie og så kom der lige en pokal og vice versa. De nævnte citater finder du ikke i denne artikel, men er uddrag fra mine gamle historier, hvor hund, jeg m.fl. har oplevet noget FANTASTISK.
Vi havde pokal fonden med, hvilket der var flere der benyttede sig af. Tak for detdet hjælper os alle.
Vi pakkede derefter sammen og drog trætte hjemad.
Tak for en fantastisk hyggelig, men varm weekend. Og vi fik næsten ikke snakket hund, så det må vi gøre til næste år.
Mandag den 8. august var sidste appor teringstræning i Køge/Herfølge og igen i år har vi haft nogle dejlige mandagsafte ner.
Vi startede træningen i begyndelsen af maj til slutningen af juni, så holdt vi en kort pause og startede op igen midt i juli og kørte indtil 8. august, hvorefter der var apporteringsprøve. I alt har 19 forskellige personer været der med deres hunde, nogle en enkelt gang, andre 3-4 gange og nogle hver eneste gang.
Vi har været rigtig heldige med, at René fra Køge/Herfølge Jagtforening har været instruktør for de unge i “hvalpegården”.
De har trænet en kombination af lydighed og apportering og hvor har det været fantastisk at følge disse unge hunde gå fra intet at kunne til at apportere både på land og på vand. 7 af de 19 personer har fulgt træningen i “hvalpegården”. Stor TAK til René.
De øvrige hunde (gamle i gården) har trænet selv og sammen med de andre og der er altid gode råd at få, når hunden er lidt umulig.
Midt i det hele holdt vi også den Sjælland ske racedyst udtagelse på området og havde en dejlig aften.
Efter træningen tænder vi hver gang gril len (hvis altså vejret tillader det – og der
Af Merete Larsen.
Der var i alt tilmeldt syv hunde på SJDs prøve + en eftertilmeldt, en enkelt hund, Louis, var tilmeldt begge prøver.
På DBKs prøve var der tilmeldt fire hunde. De førere, der skulle på DBKs prøve, mødte op kl. 9 og drog straks ud til slæbsterrænet, så alle fire slæb kunne gennemføres, inden det blev alt for varmt. Tre af hundene gik slæbet perfekt.
Da de returnerede til prøveterrænet, var de resterende hunde mødt, og vi startede med SJD prøvens duebane. Alle otte hunde, på nær en, bestod.
Vi fortsatte på kaninbanen, også her bestod alle hunde på nær en hund. Der efter fortsatte vi med hundene på DBKs prøvens duebane, hvor alle tre tilbagevæ
rende hunde kom godt igennem, inden vi kom til vandbanerne.
På SJD prøven var der to hunde, der ikke bestod, mens resten fik enten 8, 9 eller 10 point. På DBKs prøve kom alle tre hunde igennem med max point (næsten).
På DBKs prøve bestod tre hunde. Da der kun var en hund på SJDs prøve med 30 point, var det kun til talent fløjten der skulle matches. De to hunde der skulle matche, var Karla og Lussac. Under matchningen viste det sig hurtigt, at et års aldersforskel på de to hunde var til den ældste hunds fordel.
Lussac arbejdede hurtigt og effektivt, mens han samlede fire emner op og afleverede dem til Claus. Mens Karla suste rundt og havde en fest. Hun fik dog afleveret en enkelt fugl til Kell.
Af Benny Kuhlmann. Lørdag d. 20/8 var der apporteringsprøve på Fyn. Der deltog 14 på SJDs prøve og tre på Bretonklubbens b-prøve. Der var tre debutanter på SJDs prøve, alle tre be
stod, de to af dem fik 29 point og skulle matche om vinder af a-prøven: Aulumboens Q-Kamma v. Simon Ravn og Strandbys Helix, v. Mike Sørensen.
Kamma og Simon Ravn vandt på tiden.
har vist kun været to gange i år, hvor det ikke har ladet sig gøre) og så hygger vi med at grille vores medbragte mad og så går snakken og verdenssituationen bliver vendt. På den måde får de nye også lært “de gamle” at kende og omvendt.
Sidste gang sluttede vi også af med kaffe og nylavet æblekage med flødeskum.
Tak for i år, det har været nogle rigtig dejlige aftener, vi glæder os meget til at se alle igen til marktræninger, lydigheds træning osv. – og ikke mindst til apporte ringstræningen næste år.
Der var ikke behov for matchning på DBKs prøve, da Claus havde taget tid på dueba nen. Her var det Raia der var hurtigst med tiden 2.03.34, Louis lå lige efter med tiden 2.07.01, mens Diesels tid var 5.08.37.
Så når alt var gjort op, så stod Louis og Al lan Rasmussen som en flot vinder af begge prøver. Stort tillykke til Allan og Louis.
Lussac og Claus Rasmussen blev en flot vinder af talent fløjten også et stort tillykke til Claus og Lussac.
Frokosten der var lagt ind imellem afprøvningen og matchningen, blev som sædvanligt en hyggelig frokost med masser af snak og gode/sjove anekdoter fra “gamle dage”.
Tak til alle der hjalp - uden kunne vi ikke lave et så flot arrangement.
Breton Klubbens Apporteringsprøve: – Østfyns Aya v. Jørn Brænder, 1. præmie – Kuhlmanns D-Nelson v. Per Iversen, 1. præmie
Nelson og Per Iversen blev vinder af prø ven med max point. Stort tillykke!
www.pointerklub.dk
Flemming Fuglede Jørgensen
Trudslevvej 58, 9480 Løkken
Tlf.: 98 88 30 03 / 20 30 00 03
E-mail: kontakt@borupgaard.eu
Anny Diederichsen
Riglandsevej 3, Drenderup 6580 Vandrup
Tlf.: 75 59 82 53 / 61 30 82 53
E-mail: stenmarken@email.dk
Klubredaktør
Alex Nissen
Blangstrupvej 12, 5610 Assens
Tlf. 40 43 48 50
E-mail: alexnissen@c.dk
På vegne af Dansk Pointer klub, Peter Due
Vores dygtige, vidende og hjælpsomme pointermand, Poul Ellehøj, fylder 85 år d. 3. november 2022
Poul har været en alsidig hundesports mand med flere racer, og altid budt alle stående hunde velkomne på alle de prøver han arrangerede ved Faxe. Poul har ført mange flotte Pointere til flotte resultater også i Nordisk match.
Tillykke!
På vegne af Dansk Pointer klub, JSL
Fredag den 7. oktober 2022 fylder An ne-Marie Larsen, Kennel Villestofte, 60 år. Anne-Marie kom til verden i 1962 på Skovsgaard i Villestofte ved Odense, der hvor hendes far, Gunnar Larsen, senere grundlagde Kennel Villestofte. Efterhån den som interessen for pointeren steg på fødegården, begyndte Anne-Marie også som ganske ung pige at involvere sig. Det startede med, at hun førte sin fars hunde på udstilling. Anne-Marie var alle rede, dengang som nu, god til at vise en pointers kvaliteter frem i udstillingsringen. Hurtigt begyndte Anne-Marie også at interessere sig for arbejdet med pointeren i marken og deltagelse på markprøver.
Anne-Marie fik sin egen første poin ter; Metrinelunds Grit. Dette faldt dog sammen med det tidspunkt i livet, hvor der også skulle stiftes familie og tiden til jagthundesporten blev sparsom. Grit var en fantastisk jagthund og avlede bl.a. den velkendte Chjang ved Niels Holger Lykke.
Da det travle småbørnsfamilieliv begyndte at give lidt overskud på tid, tog Anne-Ma rie igen fat med pointeren og har haft det siden. Mange gode pointere har været i Anne-Maries hænder og også sat sine spor i Kennel Villestofte, som Anne-Marie helt naturligt i dag er medejer af. Villestof tes Cille kom til i 90’erne. En fantastisk hund som avlede Derbyvinderen 2001; Villestoftes Roy. Anne-Marie nåede også →
selv at blive placeret på Derby med Villestoftes Storm som 4. vinder i 2014. En af de helt store hunde, og nok efter Anne-Marie´s eget udsagn, den bedste hun har haft, var Villestoftes Sidsel. Sidsel vandt både DPK efterårsvinderklasse i 2010 samt efterfølgende år åben klasse på DPK hovedprøve, en meget stilren hund af de helt store linjer. Anne-Marie fik i 2012 Villestoftes Asta. En stor og stærk tæve som også fik tre kuld hvalpe, hvoraf det sidste blev på New Zealand. En lang historie omkring Asta’s rejse til New Zealand kan læses på Kennel Villestoftes hjemmeside, men det er kun hundefolk med sådan en arbejdsomhed og stædig hed som Anne-Marie, der kan få sådan et projekt til at lykkedes. I skrivende stund har Anne-Marie selvfølgelig et dejligt kuld Villestofte hvalpe liggende efter Villestof tes Saga. Dette siger noget om hendes
ihærdighed for Kennel Villestofte og for pointeren, som vi alle sætter stor pris på.
Anne Marie har også været aktiv i DPK bestyrelse som kasserer i en længere årrække, ligesom hun også har varetaget bestyrelsesposter i flere af de traditions rige fynske jagthundeklubber. Anne-Marie lægger også glædeligt terræn til DPK prøver, når disse er på Fyn, ligesom hun gerne hjælper nye hundeførere med en tur i marken.
Anne-Marie! Du og din kennel er en fanta stisk ambassadør for pointeren og DPK, hvilket vi sætter stor pris på. Du ønskes hjerteligt tillykke med din runde dag, og vi glæder os fortsat til at se dig i marken og på udstilling.
Weimaraner, Hot Shot’s Qolon v. Pia Pointer, Stevnsboens m. Claus Pointer, Otis v. Tonny Breton, Stevnsåens Xena v. Karen Pointer, Riff v. Bent
Weimaraner, Hot Shot’s Saga v. Karin Pointer, Pokalvinder Alf v. Claus Søgaard
Tak til Niels og Bjarne for en fin og vellyk ket prøve.
Kennel Krogsøgård
Tæve: Krogsøgårds Bruen Sussi
Han: Bredsgaard’s Enso
Født: 20. April 2022
3 hvalpe tilbage
Kennel Rimfaxe
Tæve: Niholys Bess
Han: Franchannas Pointer Boss Født: 23. juni 2022
1 hvalp tilbage
Kennel Villestofte
Tæve: Villestofte’s Saga Han: Södersjöns Rusty Født: 19. august 2022
5 hvalpe tilbage
www.engelsksetterklub.dk
Formand
Allan Nissen
Poulskrovej 27, 6360 Tinglev
Tlf.: 74 64 23 56
E-mail: allan-nissen@outlook.com
Peer Vinding Clausen
Ravnsøvej 6, 7200 Grindsted
Tlf.: 40 55 27 23
E-mail: pvc@vindingetco.dk
Klubredaktør
Sarah Cecilie Clausen
Lourupvej 30, 6670 Holsted
Tlf.: +45 51 55 68 41
E-mail: sc@kjls.dk
Det var igen i år nogle vellykkede familie dage ved Rødhus Klit i samarbejde med DISK og DGSK. Selve arrangementet kan der læses mere om i en større artikel på fællessiderne i bladet.
Traditionen tro afholder klubben hvert år, den anden weekend i august, træning på Trehøje Hede ved Herning. I år var ingen undtagelse, og med Anne Boelsgaard og Allan Olesen som tovholder for træ ningsweekenden, blev den som vanligt meget vellykket. På trods af tempera
turen nærmede sig tæt ved 30 grader den weekend, så mødte hundeførerne talstærkt og topmotiverede op med deres hunde. Sliptiden blev lidt kortere end van ligt, men med hyppige vandingspauser fik alle hundene noget ud af træningen i de smukke omgivelser på heden.
Der blev i forbindelse med arrangemen tet holdt både apporteringsprøve og udstilling. Under udstillingen blev Senjas Tessa v. Allan Højrup bedst i racen, mens Kongvoldsrypas Maximus v. Arne Larsen blev bedst i modsatte køn. Senja’s Tessa blev desuden dansk udstillingschampion på denne udstilling ved tildeling af sit tredje certifikat.
Nordvestjydens Sep bliver bedste junior han, mens Simo’s TM Luca bliver bedste åben klasse han. Madame Curie bliver
bedste juniortæve, mens Vestsalling Laika bliver bedste åben klasse tæve.
Apporteringsprøven blev afholdt med klubmesterskab for øje, og vundet af Nordvestjydens Petit v. Anton Dahl, som dermed kan kalde sig klubmester i appor tering år 2022.
Vel mødt til familiedage den første week end i august næste år.
Igen i år afholdt klubben Store badedag på Tuse Næs. Udover fine bademu ligheder med hundene i det gode vejr, så talte aktiviteterne denne gang også apporteringskonkurrence samt lerdue skydning. Der var flot tilslutning af både to- og firbenede. Dagen blev rundet af med fællesspisning og efterfølgende en hyggelig stund.
DANMARKSMESTERSKABET
+ 9. oktober
Dette års DM afholdes med møde sted ved Højmølle Kro, Nykøbingvej 112, 4863 Eskilstrup. Der er velkomst og opråb kl. 8.00.
Frokost afholdes ved Udby Kro, Kø benhavnsvej 588, 4750 Lundby mens afslutningen foregår på Iselingen Gods, Iselingen 1, 4760 Vordingborg, hvor der vil være mulighed for at købe kaffe og kage.
Ordførende dommer ved dette års DM er Poul Erik Dahl, mens Claus Nielsen og Erling Clausen er med dommere. Sv. Aage Vad står som reserve.
Hundeførere/tilskuere kan bestille morgenmad ved henvendelse til Højmølle Kro. Frokost bestilles senest den 05.10.2022 kl.12.00 ved Udby Kro (185 kr.). Oplys ved bestilling at det er vedrørende DM.
De tre bestyrelser og tovholdergrup pen har nu besluttet, at familie arran gementet med udstilling og kåring af klubmestre i apportering altid ligger 2. weekend i august.
Se mere om Setterdagene på side 64 og i artiklen af Hanne Fris på side 18 i dette nummer af Jagthunden.
www.dgsk.dk
Avlsfond
Der er tidligere blevet oprettet en avls fond, hvor man som medlem af DGSK, har kunnet søge om støtte til import af hvalp/hund, og tilskud til parring med udenlandsk hund. Man vil i fremtiden kunne finde retningslinjer for at ansøge fonden, under fanebladet avl på hjemme siden.
§ 5 Fondens midler kan kun ansøges af medlemmer af Dansk Gordon Setter Klub.
§ 6 Der kan ansøges om støtte op til kr. 5000,- Ansøger skal minimum selv bidrage med det samme beløb, som der ansøges om.
Formand
John Bak
Maderne 2, 4480 Store Fuglede
Tlf.: 21 49 65 51
E-mail: formand@dgsk.dk
Kasserer
Bjarke Farsinsen
Valmuevej 17, Faarup 7900 Nykøbing Mors
Tlf.: 51 88 95 03
E-mail: kasserer@dgsk.dk
Klubredaktør
Anne Eliasen
Tlf.: 21 93 88 24
E-mail: jagthunden@dgsk.dk
§ 1 Fondens navn er Dansk Gordon Set ter Klubs avlsfond.
§ 2 Fondens formål er at styrke avlen inden for jagt- og markprøvelinjerne af gordon setteren i Danmark gennem støtte til sæd eller avls emner, hvis linjer så vidt muligt ikke er repræsenteret i Danmark.
§ 3 Fondens midler står på en separat konto ejet af Dansk Gordon Setter Klub, og revideres dermed sammen med klub bens øvrige regnskab.
§ 4 Fondens midler administreres af den til enhver tid siddende bestyrelse i Dansk Gordon Setter Klub, og bestyrelsen be slutter selv, hvordan og i hvilket omfang, der tilføres midler til fonden.
§ 7 Ansøgning om støtte til et avlsemne sendes på e-mail til formand@dgsk.dk. Ansøgningen skal indeholde budget, op lysninger og dokumentation vedrørende det aktuelle avlsemner samt ejerforhold. Ansøgninger kan indsendes løbende, og vil blive behandlet på førstkommende bestyrelsesmøde.
Vi kan også fortælle, at klubben har indgået aftale med en ny hovedsponsor. Vi havde bedt tre producenter af hunde foder om at komme med et tilbud, og to af dem vendte tilbage. Valget faldet på PROF.DOG, som vi mener kom med det mest fordelsagtige tilbud for klubben.
I år blev der stillet 22 Gordon settere på udstillingen. Dommer var Anette Bystrup, og vi kan kort opsummere dagens resul tater således: BIR (Bedst i racen): Sydåens J Cody ejer/fører Anne Geisler Elmgreen og BIM (Bedst i modsat køn) Nakkehages TD Laika ejer Christian Berthelsen/fører Christina Bak.
Bedste baby Røroviddas Kjeld, Bedste UK (unghund): Sydåens J Cody, Bedste ÅK (Åben klasse) Pointmanns Flaks, Bed ste BK (Brugs klasse) han: Sydåens Brus, Bedste ÅK tæve: Sydåens Bella, Bedste BK tæve Nakkehages TD Laika.
Hvert år findes DGSK apporteringsmester på Setterdage.
I år blev det Åens Q Uniq v. ejer/fører Preben Pedersen der løb med æren. UniQ og Preben blev samtidig Bedste Åben klasse hund, og kunne dermed også hjemføre denne pokal.
Da der ikke var nogen unghunde som be stod i år, så blev denne pokal ikke uddelt.
Stort tillykke til Preben og Åens Q UniQ.
Se mere om Setterdagene på side 64 og i artiklen af Hanne Fris på side 18 i dette nummer af Jagthunden.
Vi var mange fra Dansk Gordon Setter Klub, der i perioden d. 27/8 - 2/9 havde en fantastisk oplevelsesrigtur med 22 del tagere. Vi var på Gordon Castle i Norge, hvor NGK (Norsk Gordonsetter Klub) velvilligt havde stillet unikke faciliteter til rådighed. Turen var igen i år arrangeret af Erik Lystrup og Jesper Brinkmann.
2022 var et oplevelsesrigt år med masser af ryper og dertil hundesituationer. Spe cielt i år var der rigt med liv af ryper, og hundene fik lov til yde deres ypperste.
Som altid var der flere hunderacer re præsenteret i træningsugen med fælles omdrejningspunkt for vores jagthunde, og ikke mindst samarbejdet mellem hund og fører.
Ligesom sidste år var vejret med os, og vi havde seks solrige dage i de norske fjelde, som har været sundt for liv og sjæl - både for hund og fører.
Vi ser frem til et forhåbentligt lige så godt genbesøg i 2023.
Se mere på side 24 i Jagthunden 01, februar 2022. Denne findes online på sjid.dk hvis ikke man har det fysiske blad.
I forbindelse med Setterdage var der i år et virtuelt tilbud med Tips og tricks til at tage bedre fotos. Der blev efterfølgende lavet en lille konkurrence om at tage det bedste fotos, ud fra de opmærksom hedspunkter som der var talt om på dagen.
Her ser I tre indsendte fotos. Alle har ar bejdet med opmærksomhedspunkterne, men Christina Bak vinder på skarpheden i hendes foto.
Tillykke til Christina
Christinas vinderbillede ses til højre, de to yderligere ses herunder.
Der har gennem de senere år været en del forvirring omkring, hvornår der er Setterdage.
De tre bestyrelser og tovholdergrup pen har nu besluttet, at familiearran gementet med udstilling og kåring af klubmestre i apportering altid ligger 2. weekend i august.
Se mere om Setterdagene i artiklen af Hanne Fris på side 18 i dette nummer af Jagthunden.
www.redclub-denmark.dk
Gunnar Jensen
Lyngvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf.: 51 32 40 35
E-mail: gj.kirstinekjaer@outlook.dk
Henrik Englyst Nielsen
Tingvejen 43B, 4400 Kalundborg
Tlf.: 21 90 02 84
E-mail: englyst64@hotmail.com
Klubredaktør
Helle Høst-Madsen
Højlystvej 23, 4300 Holbæk Tlf.: +45 2182 6137
E-mail: hhmadsen@live.dk
Vi søger en ny redaktør for si derne. Siderne skal bestå af små interviews, portrætter, billeder, opslag om aktiviteter mm., men der er også en stor frihed til at udvikle videre på siderne. Bladet udkommer 6 gange om året.
Kunne det være noget for dig og står du med en lille redaktørd røm, så må du meget gerne hen
Setterdagene blev på alle måder en fantastisk weekend for Working Gundogs Enduro (Dirk) og Gunnar Jensen. Ikke alene blev han klubmester 2022 i Dansk Irsk Setter Klub og samlet vinder af apporteringsprøven, men han vandt også udstillingen og er nu både Dansk, Norsk og Svensk udstillings Champignon.
En imponerende indsats i matchningen sikrede Gunnar og Dirk den samlede sejer i årets Setter mesterskab i apportering. Dansk Irsksetter klub ønsker Gunnar og Dirk stort tillykke med de flotte resultater.
BEDST I RACEN - BIR
Working Gundogs Enduro v. Birte og Gunnar Jensen
BEDST I MODSAT KØN - BIM Bjerkaasens Bs-Siff v. Heidi Nørgaard Jensen
Juniorklasse
1. vinder, excellent CK 2. BHK Norrsetter BQ Sammy
1. vinder, excellent CK 1.BHK CERT BIR
Working Gundogs Enduro
2. vinder, excellent CK 3.BHK Norrsetter SO Shot
Juniorklasse
1. vidner, excellent CK Norrsetter BQ Cocia
Åbenklasse
1. vinder, excellent CK 3.BTK Vilslev TK Qina
2. vinder, excellent Vorrehøjs Jazz
Brugsklasse
1. vinder, excellent CK 2.BTK CERT Norrsetter SO Billie Jean
2. vinder, excellent CK 4.BTK Norrsetter SIO Maggie
3. vinder, excellent CK Norrsetter SIO Betty Blue
Veteranklasse
1. vinder, excellent CK 1.BTK Vet. CERT BIM Bjerkaasen’s Bs-Siff
Henrik er ny hvalpeformidler i DISK. Så hvis du søger en irsk setter hvalp eller har hvalpe på vej, er du meget velkommen til at kontakte ham.
Kontakt info: Henrik Englyst Nielsen Tlf: +45 21 90 02 84 Mail: englyst64@hotmail.com www.redclub-denmark.com/hvalpe
