Vilje og velvilje skal give mere markvildt

Et storstilet projekt skal i det midtjyske føre til flere agerhøns og fasaner, og det er igen jægerne med de stående hunde, der er initiativtagere.

I Jagthunden august har Tonny Lønne en udmærket artikel, om hvordan man kan skabe bedre trænings- og jagtmuligheder, hvis man er ejer af en stående jagthund. I Midtjysk Jagthundeklub har man for længst forstået, hvad der skal til. Terræner, hvor man i samarbejde med landmændene vil skabe de bedst mulige forhold for agerhøns og fasaner.

Onsdag d. 25. august var der inviteret til biotopaften på terræner nord for Viborg, hvor aftenen skulle være startskuddet til det store projekt.

VISIONER

Alle sejl er sat til, for at et stort projekt med store visioner skal lykkes. Midtjysk Jagthundeklub har lavet aftaler med lodsejere og jægere i seks områder på halvøen nord for Skive, som er begrænset af Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Skive Fjord. Her skal der sættes fuld fart på arbejdet med at skabe bedre forhold for agerlandsfaunaen i almindelighed og agerhønen i særdeleshed.

Om projektet siger tovholder Laust Nørskov, “Alt i alt kommer vi til at råde over et samlet område på ca. 3.500 ha, så det bliver da lidt af en tumleplads”.

Grunden til at Midtjysk Jagthundeklub fik ideen til at starte arbejdet op, skal ses i lyset af, at man ønskede flere aktiviteter omkring markprøverne. Som en opfølgning på den inspiration, man så i arbejdet omkring de senere års udsætning af agerhøns som familieflokke, øgedes klubbens behov for at komme med på vognen.

På trods af COVID-19 lykkedes det alligevel sidste år at få afholdt nogle lokale prøver, og netop terrænet til disse prøver har givet klubben ideen, til at skabe de biotopforbedringer, som specielt agerhønen kræver for at kunne trives i kulturlandskabet.

Laust Nørskov er tovholder på det store projekt.

Bevar landskabets naturlige småbiotoper.

“Vi har mødt stor velvilje hos lodsejer og landmænd omkring disse tiltag, og det har glædet os meget”, siger Laust Nørskov. Og netop derfor kom ideen op til et stort fællesmøde som opstart for alle de interesserede parter.

Midtjysk Jagthundeklub har et ønske om at styrke kontakten og samarbejdet mellem hundefolk og jagtkonsortier, idet man tror på, at den kobling er vejen frem. Altså mennesker der lever og ånder for naturen, jagtens bevarelse og en stor biodiversitet. Da man samtidigt har mødt stor støtte i kommunalt regi (Viborg og Skive kommune) omkring praktisk hjælp og økonomiske bistand omkring frøindkøb mm., ligger det lige for, at det kan være klubben, der formidlede disse goder til lodsejere og jagtkonsortier. I Midtjysk Jagthundeklub mener man, at man på den måde kan bidrage til rigere fugleliv i det åbne landskab og ad den vej skabe træningsarealer til klubbens medlemmer. Som Laust Nørskov siger: “Alle vil opleve det som en win-win situation, men den helt store vinder skulle gerne være agerlandets karakterfugl nummer et, agerhønen!”

Drømmen om et faunavenligt agerland KOORDINERING

Foran ligger et meget stor arbejde, hvis de store visioner skal føres ud i livet. Erfaringer andre steder fra viser nemlig, at hvis der ikke er tovholdere og en klar arbejdsfordeling mellem landmænd og jægere/hundefolk, så bliver det en meget vanskelig opgave. Landmanden har som regel rigeligt at se til, så biotopforbedringer, faunastriber mm bliver ofte udskudt.

Lige nu er Laust Nørskov den store fælles tovholder, men det tanken, at samarbejdet med de forskellige jagtkonsortier og enkelte store lodsejere skal sættes i system. Flere steder er man allerede godt i gang med bl.a. faunastriber, men skal man have alle med, er det vigtigt, der er en klar styring.

Man skal også have styr på, hvem der skal stå for optællingen af parhøns i de enkelte områder. Det er en vigtig aktivitet, da det er via denne optælling og registrering, man kan se, om indsatsen har den ønskede effekt.

Skal der udsættes familieflokke, skal der være interesserede jægere og hunefolk, som har ansvaret for det, og prædatorkontrol kræver også ansvarsfordeling og koordinering, hvis den skal være effektiv.

Lundø

Højslev

Skive Nørre Ørum

Sønder Ørum

Kvosted

“Den helt store vinder skulle gerne være agerlandets karakterfugl nummer et, agerhønen!”

Laust Nørskov i ivrig samtale med Gunner Christensen.

Der skal ganske enkelt ligge et tilbud til lodsejerne, så når de ”bider på” skal der være nogen, som tager sig af det videre og det praktiske. Det er bl.a. sådan SAGROS projekt faunastriber fungerer. Landmændene leverer et såbed, og så kommer der en maskinstation og sørger for resten.

Andre steder er det en gruppe af jægere eller en håndfuld pensionerede landmænd, som sørger for det praktiske, så ingen tvivl om, at Laust Nørskov og den øvrige bestyrelse står over for et meget stort men spændende koordineringsarbejde.

“Vi er naturligvis spændt på, hvordan det hele vil spænde af”, siger Laust Nørskov. Men vi håber rigtig meget på, at når vi næste år igen inviterer til fællesmøde i Nørre Ørum, så vil der være rigtig meget spændende at se på.

STARTSKUDDET

Onsdag d. 25. august lød startskuddet så til det store projekt. Der var inviteret til temaaften om biotoppleje i agerlandet. Nørskovgaard i Bjerregrav nord for Viborg var rammen om arrangementet, og bedre rammer kan næppe findes noget sted. Gammel slægtsgård med marker liggende ned mod Skals Å. Stor gammel ladebygning, hvor der var god plads og dækket fint op til de mange fremmødte. Det hele var som det skulle være.

45 personer havde taget mod tilbuddet om at få et indblik i, hvad der kan skabe bedre livsbetingelser for markvildtet. Det var naturligvis medlemmer af klubben, men også jagtkonsortier i de berørte områder, lodsejere og andre interesserede var mødt frem.

Der blev budt på spisning sponseret af Danpo slagteriet, og de grillede kyllingestykker, salater og flütes blev tilberedt og serveret af medarbejdere fra Danpos kantine.

Undertegnede var inviteret til at holde oplæg og guide deltagerne rundt i det omkringliggende terræn, så man både i teori, men også på mere visuel vis kunne få en forståelse af, hvad man kan, og hvad der skal til for at forbedre forholdene for agerlandsfaunaen.

Efter et kort oplæg steg vi til vogns – en stor dobbelt halmvogn – og kørte ud i terrænet, hvor forskellige principper i naturforbedringsmulighederne blev gennemgået, ligesom der konkret blev talt om, hvad der kunne gøres lige netop på denne lokalitet. Kodeordet var og er: Bevar de naturlige småbiotoper og tag udgangspunkt i dem, når der skal laves terrænforbedringer.

Der var stor spørgelyst blandt deltagerne, som efter et par timer i terrænet vendte tilbage til laden, hvor aftenen sluttede med kaffe og lagkage.

Mange havde fået ny viden, og lige så mange havde fået noget at tænke over. Det store projekt var skudt i gang.

Lav sol over Bjerregrav. De mange deltagere i opstartsarrangementet nød turen.