Gruppe 7 bsc03 den kompakte bolig by Jakob Frost Dahl

DEN KOMPAKTE BOLIG Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Titelblad Aalborg Universitet Arkitektur og Design - Ark/Urb BsC03 Gruppe 7 Projekâ&#x20AC;˘tel: Projektperiode: Hovedvejleder: Bivejleder/ teknisk vejleder:

Den Kompakte Bolig 26. okt. - 2. dec. 2015 Lasse Rhode

Antal sider: Antal appendix: Antal oplag:

40 22 4

_________________________________________ Chris!na Dorf Falberg Pedersen Studienummer: 20145426

_________________________________________ Jakob Frost Dahl Studienummer: 20145180

Lars Damkilde

_________________________________________ Julie Pallesen Studienummer: 20143672

_________________________________________ Mar!n Bernhard Pedersen Studienummer: 20146232

ABSTRACT This booklet presents the design of a semi-detached house on the waterfront of Østre Havn in Aalborg. The house is designed for a family of four; parents with two children. First part of the booklet briefly describes the method and approach to the problem of how to design a family home at this given loca•on. A•er a short introduc•on to the background and context relevant to the design of the family home, a range of requirements and criteria are put forward. The final design is based on these requirements and criteria. A main challenge has been to draw daylight into the long narrow volume of the building, and to create a coherent and interes•ng flow between the floors and rooms. This is done by introducing an atrium in the middle of the building, and le•ng the flow between the floors run around this atrium. Finally the design is presented in plans, sec•ons and renderings.

Indholdsfortegnelse Abstract Læsevejledning En kompakt bolig Metode Om at høre hjemme Referenceværker Visioner for hjem og bolig Delkonklusion Kontekst - Østre Havn Vision Designproces Kriterier og parametre Skitsering og modellering Koncept Rumprogram Lys Materialer i boligen Facader Etagedæk Trappen Brandkrav Lydkrav Konklusion Reﬂeksion Præsenta"on Li#eraturliste Appendix Kasbah workshop Skitser Beregninger Mindmaps Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

3 5 6 6 7 8 9 9 11 12 13 13 14 17 19 20 21 22 23 23 24 24 25 25 26 42 44

44 48 49 61

LÆSEVEJLEDNING Denne booklet præsenterer gruppe 7’s arbejdsproces og endelige designforslag !l en kompakt familiebolig på Østre Havn. Hæ"et er opbygget af tre dele. BAGGRUND DESIGNPROCESS PRÆSENTATION De første to dele rummer en række afsnit, som giver et billede af baggrunden for det endelige løsningsforslag. Både den baggrund som er baseret på analyser og li#ertur, samt baggrund af mere udforskningsmæssig, eksperimenterende og intui!ve karakterer i skitse og designproces. Et udvalg af tekniske overvejelser og løsninger præsenteres i bookle#en. Nogle overvejelser og beregninger vises i det e"erfølgende appendix. Til sidst præsenteres løsningsforslaget. Her er primært lagt vægt på en visuel formidling gennem renderinger, planer, snit og opstalter.

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

En kompakt bolig

Metode

På en grund ved Østre Havn i Aalborg, skal en rækkehusbebyggelse opføres. Opgaven er, at designe et familiehjem, der rummer en lang række kvaliteter og funk!onaliteter, som en familie med børn e"erspørger i en bolig i dag.

Den integrerede designproces (IDP) er en metode !l at ﬁnde en designløsning !l et komplekst ‘problem’, fx udformningen af en bygning. Den er o"e beskrevet i sammenhæng med udarbejdelsen af bæredyg!gt byggeri, hvor bæredyg!ghed skal indtænkes fra starten. I gruppens arbejde er både konstruk!ve og arkitektoniske løsninger forsøgt løst i samspil.

5m 16 m 12 m

FUN

UNDERSØGELSER OG ANALYSER SKITSER OG MODELLER

BAGGRUND Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

REVISION OG FORBEDRINGER KTIO

KON STR UK TIO N

IDEGENERERING OG KONCEPT

ETIK

Boligen skal bygges indenfor et volumen på 12x5x16 m.

En kompleks opgave, som det er at designe en bolig der skal leve op !l en lang række krav, kræver mange overvejelser og beslutninger, som skal træffes undervejs. Beslutninger, som skal træffes på et fagligt funderet grundlag, og hvor både arkitektoniske og ingeniørmæssige overvejelser skal integreres. Derfor egner metoden sig meget fint !l gruppearbejde, hvor en sammensætning af personer med forskellige kompetencer, sammen arbejder sig frem !l en løsning (Knudsen, 2005). Udformningen af et design er her en itera!v proces. Et designforslag udarbejdes på baggrund af analyser og en idéfase, og løsningsforslag fremlægges og evalueres. Et vig!gt element er, at der evalueres og forbedres på løsningsforslaget e"erhånden som processen skrider frem og man bliver klogere på baggrund af viden og analyser på området. (Knudsen, 2005)

ÆST

Det er kvaliteter som ﬂeksibilitet i boligen, gode opholds arealer !l samvær, plads !l opbevaring og også mulighed for mere private rum som soveværelser.

LØSNINGSFORSLAG

Ill. 2 Ill. 1

Boligens volumen og placering i den samlede bebyggelse.

Figur som skal illustrere de forskellige elementer som indgår i arbejdsprocessen, og at det er en metode som i der endelige løsningsforslag forener funk!on, konstruk!on og æste!k.

Om at høre hjemme Begrebet hjem betyder i bred forstand, det sted hvor en person eller en gruppe mennesker (o!e rela"oner) ‘hører "l’ når de ikke er på arbejde eller i skole. Hjem er et sted, som man har et "lhørsforhold "l, og et sted, hvor en række hverdagsritualer ﬁnder sted. “At skabe hjem handler altså ikke kun om de fysiske rammer, men om de praksisser vi forbinder med det ‘at have hjemme’.” (Holm, 2011, s. 130). I sin introduk"on "l begrebet beboelse, og uddybning af betydning af hjem, indleder antropolog Mark Vacher:“At bo forudsæ!er noget, man kan indgå og manifestere sig i. De!e ‘i’ udfolder sig både i stoﬂige og sociale dimensioner.”(Holm, 2011, s 31). Hjem har både med fysiske genstande og med sociale rela"oner at gøre. Vacher nævner tre anskuelsesmåder "l at forstå beboelse. En nostalgisk, ideologisk og rituel "lgang "l begrebet. Herigennem kan man forstå de strukturer, som udgør vores hverdag omkring det sted vi kalder hjem. Disse strukturer er med "l at udgøre hvad hjem er og betyder. Vacher skriver, at det er “når beboelsen indbefa!er trygge, kons#tuerende gentagelser, at hjemlighed indtræder” (Holm, 2011,

s. 35). Et relevant værk som Vacher også bruger "l at illustrere en forståelse af hjem, er gennem Agneta Grezeszykowska og Jan Smagas projekt og kunstværk PLAN. Værket er en observa"on af hjem set oppefra som en plantegning. Men det er ikke et diagram "l at aﬂæse et hus’ udformning, rumplaner og målfaste dimensioner, derimod viser PLAN en tolkning og observa"on af de "ng, møbler og genstande, som vi har i vores hjem. Det er et kuns"gt og konstrueret view, men det viser hvordan vi er indre%et, og det er interessant at se på fordi vi er interesserede i at aﬂæse hvem der kunne bo i de rum. Hvem er den eller de mennesker som omgiver sig med de "ng og objekter. Det viser at hjem bl.a. er de "ng vi vælger at leve med. Værket taler "l vores nysgerrighed, "l vores grundlæggende interesse i at a&ode hvem andre mennesker er, og hvordan vores egen rela"on er "l dem; om de er fremmede eller familiære. (Holm, 2011)

BAGGRUND

Ill. 3

Agneta Grezeszykowska og Jan Smaga PLAN-project (2003-2004)

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Referenceværker Sculp(it) ARCHITECTENs Mindste hus i Antwerpen er valgt som et referenceværk for at illustrere hvordan et ekstremt smalt hus kan planlægges så hver etage har en funk!on (Holm, 2011). Bygningen som blot er 2,4 meter bred, er bygget i mellemrummet mellem to allerede eksisterende bygninger. Det vil sige at etagedækkene er lagt på bjælker som er fastgjort på de allerede eksisterende mure. Det er også samme måde, som vi fores!ller os at hvert etagedæk er konstrueret. Bygningen i Antwerpen har et meget smalt og aﬂangt etageareal. Arkitekterne har valgt at lade hver etage være rum for en funk!on. Stueplanen fungerer som kontor, og som adgang fra gaden. 1. sal er køkken, 2. sal opholdsrum og øverst er soveværelse (med toilet og bad!). Ved at lade hver etage huse en hovedfunk!on, sker rumdelingen i huset pr etage, så rumadskillelsen udgøres af etagedækkene og trappen er gangarealet fra et rum !l det næste.

Cube Court House i Tokyo, er et godt eksempel på brugen af et atrium i en bolig, og på opdeling af privat og oﬀentligt. Den ekstremt stramme og minimalis!ske facade og indkørsel er en tydelig afgrænsning mellem lukket facade mod vejen og en privat bolig med indre gårdrum, og åbninger op!l i form af ovenlysindtag, bag facaden. Som plantegningen viser, er der meget få vinduesåbninger i den ydre klimaskærm. Det primære lysindtag kommer via atriummet og ovenlysvinduer. Den indre gård har vægge af glas, som udover lys inde i huset, også giver nogle interessante kig gennem boligen, og på tværs af rummene. Det er også en måde at få en lille have midt i boligen. Den indre gård og det spændende kig igennem boligen er to elementer som også er inddraget i løsningsforslaget som præsenteres senere.

Ideen om at lade et etagedæk huse en hovedfunk!on, er en ide der er arbejdet med i gruppens løsningsforslag.

BAGGRUND Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Ill. 4

Ill. 5 a+b

Sculp(it) ARCHITECTENs Mindste hus i Antwerpen

Foto af Satoshi Shigeta, Cube Court House, Tokyo

Visioner for hjem og bolig “Udgangspunktet for frem•dens boligbyggeri skal være, at mennesker er forskellige, at vi lever forskelligt, at vi har vidt forskellige boligbehov, og at vi drømmer hver vores drøm om boligen. Opgaven er at udvikle en palet af forskellige boligtyper med hver sine kvaliteter og hver sin fores•lling om det liv, der skal udfolde sig i boligen.” (Bech-Danielsen, 2008, s. 7) Boligen, dens udformning, fordeling og planløsning er ikke en fast størrelse, og det er noget som gennem !den har ændret sig. O"e afspejler en boligs designmæssige udformning, samfundets ‘mentalitet’. Så det der er den gode bolig idag og den gode planløsning og boform, er ikke nødvendigvis den samme som de fores!llinger og visioner man havde for 50 år siden.

“Det er i hjemmet, vi fortæller historien om, hvem vi er. Det er her, man eksempelvis kan vise, at livet med børn og familie prioriteres højt, og det er gennem indretningen af hjemmet, vi løbende bekræ!er historien om, hvem vi er” (Jensen, 2008 s. 21).

Delkonklusion Begrebet hjem, og det at man føler sig hjemme har stor betydning for den værdi der !llægges en bolig. Det er vig!gt for familier (og mennesker generelt) at have et sted hvor man hører !l, føler sig hjemme. Men også et sted som afspejler de værdier, som i de$e !lfælde en familie lægger vægt på. Det er vig!gt, at et hjem kan rumme og facilitere de funk!oner og ru!ner som udgør en hverdag.

Undersøgelser viser, at vi i dag e"erspørger et større areal pr person i en bolig end vi gjorde førhen. Der er også en tendens !l at nybyggeri e"erlever disse ønsker. Der har også været en udvikling i retning af at børneværelserne bliver større (og er vig!gere), at nye bebyggelser har flere bad og toile$er, samt at mange af boligens arealer er mindre opdelt, men er fleksible og mul!anvendelige. Behovet og ønske om opbevaringsplads, skabsplads, garage og ‘mul!rum’ er større end de !dligere har været (Jensen, 2008). “I dag er det i højere grad børnene og deres fri•dsak•viteter, der er bestemmende for familiernes livsrytme”(Bech-Danielsen, 2008 , s .22). Der bliver lagt vægt på at have !d !l fri!dsak!viteter og at boligen er funk!onel i forhold !l samvær, hjemmearbejde, toilet/ bad faciliteter, madlavning og opbevaring/skabsplads. Det er også vist, at vi !lbringer mere !d i hjemmet end vi gjorde !dligere, og derfor er hjemmet noget som vi bruger flere økonomiske ressourcer på end vi gjorde bare 30 år !lbage (Jensen, 2008). BAGGRUND Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Gul : Lyserød : Blå : Orange : Grå :

BAGGRUND Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Ill. 6

Østre Havn, november 2015. Fotos som viser hvordan Østre Havn ser ud idag. Det er tydeligt, at hele området er under omdannelse, store dele er i øjeblikket byggeplads og en masse nyt byggeri skyder frem.

Boliger Gammel industri Erhverv Byggeplads Parkering

Kontekst - Østre Havn Aalborg kommune har de seneste år omdannet store dele af havneområdet langs Lim!orden både på den nordlige og sydlige havnebred. Disse områder har "dligere været lukkede industrihavneområder, skibsvær#er og opmagasineringspladser for blandt andet korn og dyrefodder (i de store siloer). En del af disse bygninger er vurderet bevaringsværdige, og vil blive omdannet "l eksempelvis bolig og erhverv. Ideen er at bibeholde en del af områdets "dligere industrihavnekarakter. Det er også vig"gt, at en del af de eksisterende bygninger bevares, “dels for at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, men også for at få skabt et a•rak•vt bymiljø med sjæl og iden•tet. Ligeledes skal områdets beliggenhed ved •orden afspejles i havnepromenade og kvalitetsfyldte opholdsarealer.” (Aalborg Kommune, 2012) Aalborg har fulgt en udvikling som er set i rig"g mange byer. Fra en arbejderby med en vig"g havneindustri "l en videns- og kulturby. Havneområderne og de gamle industripladser er idag a$rak"ve grunde, hvor nye bolig- og kontorbyggerier skyder frem. Der er o#e en direkte sammenhæng mellem samfundsstruktur og bystruktur. Som industriby skulle Aalborg planlægges funk"onalis"sk; hvilke funk"oner er nødvendige for at betjene industrien. Som led i udviklingen "l en vidensby, vil nye værdier og idealer gælde i den urbane planlægning. Der er fokus på det gode byliv. Ikke kun landets kommuner satser på og har strategier og visioner for det gode liv i byen, men også store fonde som Nordea-fonden og Realdania lægger store summer i at fremme ‘det gode byliv’. Realdania har som slogan: “Livskvalitet gennem det byggede miljø” (Realdania. dk, 2015) og med projekt ‘Det gode liv i byen’ er det bæredyg"ge, sunde og sociale byliv i fokus. (Realdania.dk, 2015, nordeafonden.dk, 2015, Aalborg kommune, 2010) BAGGRUND

Ill. 7

Østre Havn i frem•den, plan fra Aalborg Kommune med den kompakte boligbebyggelse indtegnet.

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Vision Visionen for de!e projekt er, at skabe rammerne om et hjem "l en familie, hvor funk"onalitet, æste"k og et spændende forløb gennem huset, er kernen i designet. Boligen udarbejdes således, at der er en klar opdeling mellem introverte og ekstroverte rum. Der arbejdes med dagslys som et vig"gt element. Lyset skal trækkes ned i boligen, så de lange rum ikke opleves mørke og små, trods de rammer som er sat for bebyggelsesarealet. Der er taget højde for det æste"ske aspekt i valget af materialer og propor"oner, som skal give et samlet udtryk "l det ydre og indre. Boligen skal have et klart udtryk med enkle brugbare rammer, som en familie selv kan udfylde med liv.

DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Designproces

Kriterier og parametre

Simpliﬁceret kan arbejdsforløbet inddeles i overskri"er og områder som vist herunder.

KRAV OG ØNSKER TIL ET FAMILIEHJEM Boligen designes #l en familie bestående af et forældrepar og to børn. Til en familiebolig er iden#ﬁceret en række funk#oner som det ønskes skal indgå.

Forgående kapitler har redegjort for baggrunden og konteksten som boligen skrives ind i, og at der skal bygges inden for et afgrænset volumen. Følgende sider dokumenterer hovedpunkter i designprocessen og præsenterer visionen og konceptet bag det endelige boligdesign.

DESIGNPROCES

1. Opgave, problemområde, kontekst, analyser, teori, baggrund

3. Tekniske og konstruk•ve overvejelser, revision og skærpelse af koncept 4. Visuel formidling af opgaveløsning og præsenta•on af projekt

2. Idegenerering, skitse og model fase, koncept og vision

2 x Børneværelser 2 x Toile$er med badefaciliteter 1 x Kontor 1 x Forældresoveværelse 1 x Bryggers 1 x Garage 1 x Tagterrasse 1 x Køkken 1 x stue 1 x sekundært opholdsrum En række designparametre ops#lles. De er yderligere retningslinjer for hvad der har været inten#onen med designet.

DESIGNPARAMETRE EKSTROVERTE / INTROVERTE RUM FLEKSIBILITET UDENDØRS OPHOLD ANVENDELIGHED OG FORANDERLIGHED DAGSLYS OPBEVARING RUMHØJDE, MULIGHED FOR DOBBELTHØJE RUM

Ill. 8

Figur som illustrerer punkter i arbejdsforløbet.

DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Skitsering og modellering Ud fra de ops!llede designparametre og en vision, blev der idégenereret ved hjælp fysiske modeller i pap og skum, 3D-modellering i sketch-up og skitsering af primi!ve plantegninger på papir. Ved at beny"e forskellige medier og metoder !l modellering af boligen, gav det en bedre kommunika!on i gruppen, og dermed et bedre grundlag for diskussioner og beslutningstagen ud fra visuelle løsningsforslag og koncepter.

Der blev udarbejdet to koncep!déer på baggrund af de fælles ops!llede krav. Et vig!gt krav for begge forslag var, at sollys og dagslyset skulle trækkes ind i det lange dybe volumen og dermed op!mere kvaliteten af indendørsarealerne. Modellerne blev diskuteret, fordele og ulemper sat op mod hinanden. De"e førte !l forbedringer, justeringer og nye ideer !l udformningen af boligen. Gennemgående for modellerne, var det som havde været i fokus, at få et ﬂow mellem etagerne, lys ned i boligen og et rumprogram som virkede logisk. Den endelige bolig bygger på et koncept om et atrium midt i boligen som skal trække lys ind. Der er en etage for hver hovedfunk!on, og forløbet langs trappen, gennem boligen, giver mulighed for et interessant ﬂow og spændende kig.

DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

f Ill. 9 a-f

KONCEPT: EN LANG TRAPPE FORBINDER DE TRE ØVER STE ETAGER. LYS TRÆKKES IND I BOLIG VED VINDUE SOM LØBER I ET BÅND OVER TRAPPEN.

ATRIUM, TAGTERESSE OG STADIG ÅBEN GÅRDHAVE.

ATRIUM OG ÅBEN LYSBRØND I BOLIGEN. DOBBELTHØJT RUM MELLEM STUE OG 1. SAL MOD VEST DAGSLYS.

ETAGERNE FORSKYDES, TRAPPEHÆLDNING IKKE SÅ STEJL.

e+f

KONCEPT FOR ENDELIG LØSNING. FORSKUDTE ETAGER, LUKKET ATRIUM. INDENDØRS GÅRDHAVE OG OVER DÆKKET TAGTERESSE.

c a

Ill. 10 a-c

ATRIUM, TAGTERESSE OG STADIG ÅBEN GÅRDHAVE.

KONCEPT: EN LANG TRAPPE FORBINDER DE TRE ØVER STE ETAGER. LYS TRÆKKES IND I BOLIG VED VINDUE SOM LØBER I ET BÅND OVER TRAPPEN.

ATRIUM OG ÅBEN LYSBRØND I BOLIGEN. DOBBELT HØJT RUM MELLEM STUE OG 1. SAL MOD VEST DAGSLYS.

DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

DESIGNPROCES

Ill. 11

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Skitser •l udformningen af indre gårdrum. Idé at få et ﬂow fra den indre gård •l reposet over køkkenet.

Koncept Konceptet for boligen er at få trukket lys ned i dybden af volumet. Det er gjort med et rela!vt intui!vt greb; at skyde en lang ‘kvadra!sk form’ af lys og lu" midt ind i den del af boligen, som ellers ville have været dybest inde og længst fra dagslysindfald. Et atrium fungerende som lyskerne centreret i boligen, skærer lodret ned gennem bygningen og forbinder etagerne. De#e areal udgør en gangzone mellem etagerne og mellem de to former for rum, introverte og ekstroverte. Et trappeforløb omkring kernen fører ski"evis !l en etage med et privat rum og en etage med et socialt rum. Etagerne øst og vest for kernern er forskudte fra hinanden hvilket giver endnu bedre kig gennem boligen når man bevæger sig i gangarealet. (Se næste side)

Ill. 12

Skitse der viser princippet i atriummet

DESIGNPROCES

Ill. 13

Diagram der viser de forskellige trin i processen med at skabe atriummet og det visuelle ﬂow

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

c DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Ill. 14 a-d

Diagrammer som viser forskellige kig gennem boligen fra ďŹ re forskellige steder.

Rumprogram Rumprogrammet i det endelige koncept er udformet så boligen deles i en introvert og en ekstrovert del. Sam!dig huser hver etage en primær funk!on, fx kontor, stue eller soveværelse, men rummene er også ﬂeksible, så denne funk!on (med undtagelse af køkken og bad) kunne have været en anden, eller at rummet kan !lpasses e#er sine beboere.

Udearealer

Ekstroverte rum

De introverte, private rum ligger mod øst og har kig ud !l gaden. De ekstroverte, større og åbne rum ligger mod vest og har udsigt !l vandet og Østre Havn. Atriummet er centrum i boligen og skaber den zone, som adskiller den introverte og den ekstroverte del. Det er også i denne mellemzone, at de primære gang- og trappearealer ﬁndes. Det er her, det primære ﬂow er mellem zonerne og etagerne.

Introverte rum

Ill. 15

Ill. 16

Diagram der viser opdelingen mellem de introverte og de ekstroverte rum

Diagram der viser rumprogrammet

DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Lys Lysets betydning i boligen, samt i ens omgivelser, har stor indflydelse på om man føler sig "lpas eller ej. Der er mange fordele ved at indre#e boligen e$er dagslys, da lyset har påvirkning på indeklimaet, sundhed samt humøret. Undersøgelser viser, at lyset har indflydelse på koncentra"onen, opmærksomhed, samt indvirkning på de hormonstoffer, som styrer vores søvn og døgnrytme. Dagslyset er også med "l at opvarme boligen, og med "l at skabe stemning alt e$er hvordan lyset kommer ind i et givent rum (Bolius, 2014).

Dog er der også ulemper ved sollys. Der kan opstå situa"oner, hvor der kommer for meget lys ind i boligen, på grund af for store vinduespar"er. De#e kan medføre overophedning, især i sommerperioden. Her er det vig"gt at det også er muligt at lu$e ud og regulere temperaturen ved for eksempel gennemtræk. Især i opholdsrum, er behovet for dagslys, sollys, og kuns"gt lys et krav (Bygningsreglementet, 2014). I de#e projekt er der fokus på, hvordan især dagslyset kan trækkes ned i den ellers smalle, men høje bolig. Det blev løst ved at lave et stort ovenlys og et atrium, som går ned "l 1. sal i boligen. Diagrammet "l venstre illustrerer, hvordan en åbning i taget vil kunne give lys inde på etagedækkene, hvor det ellers ville have været mørkt.

b DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Ill. 17 a-b

Diagrammer som viser hvilken forskel atriummet gør i forhold •l dagslys.

Materialer i boligen

Skibsplank af behandlet lærketræ med sort fuge brugt på tagterrasse og møbel i indre gård.

Keramiske ﬂiser med grå fuge brugt på gulv i køkken, badeværelser samt i bryggers.

Skibsplank i lyst egetræ med lys fuge. Gulvbeklædning i opholdsrum, stue og værelser.

Natursten med lys fuge Belægning i indre gård.

DESIGNPROCES

Valnøddetræ •l skydedøre. Ill. 18

Billeder af de forskellige materialer, samt hvor de er beny!et.

Lyse betonvægge •l nabobebyggelse.

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Facader Den endelige facade er opbygget af vinduespar!er og ydervægge beklædt med trælameller. For hver etage er der indsat vinduespartier, der som bånd spænder hele bygningens indre bredde på 4,5 m. Vinduesbåndene består af to eller ﬁre ruder. Facaden består altså af vinduesbånd og ydervæg, der rytmisk markerer facaden i en veksling mellem vindue og træfacade (midt for på illustr!on herunder).

Facadebeklædningen består af ver!kale trælameller med et tværsnit på 80x40 mm og er lagt med et mellemrum på 25 mm. På vestgavlen fortsæ#er lamelbeklædningen op over taghøjden og bliver !l rækværk på tagterrassen. En del fortsæ#er op langs den nordlige side af terrassen som en stribe på en meters bredde, og videre hen over udestuen, hvor lamellerne dækker hele taget.

Ill. 19

Skitseforslag •l facader.

Nogle af de første ideer !l facadeudformningen var baseret på et grid. Inden for de#e gridsystem, blev afprøvet en lang række inddelinger af facade og vinduer. En række af de forslag er illustreret !l højre. Det endelige design er stadig rytmisk, retvinklet og !lpasset de rum, som er inde bag. Mod vest er der udsigt !l vandet, og det er her de åbne opholdsrum er, og derfor er facaden !lsvarende åben med store vinduearealer. Det giver meget lys og ﬂot udsigt. Mod vest er facaden mere lukket, det er her de introverte rum er, og kig !l en vej og nabobebyggelse.

DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Ill. 20

Skitseforslag •l facader.

Etagedæk

Trappen

Etagedækket er inddelt i forskellige fag a!ængig af hvor stort et tryk der er det sted på etagedækket. Der hvor lasten er størst, er trykket på etagedækkene også størst. De"e er gjort for at de vægge som står på etagerne kan placeres på sin egen bjælke og dermed får en jævnere understøtning, der hvor belastningen er størst. De kra#igste farver på diagrammet herunder, er der hvor trykket er størst.

Trapperne er fastgjort på etagedækkene, på den yderste bjælke på etagedækkene. De er sikret så der ikke er risiko for at trappen kipper. Trappetrinene er fastgjort på stålbjælken som spænder mellem to etager og de er ligeledes fastgjort så der ikke kan ske kipning.

I alle fagene har bjælkerne en centerafstand på 50 cm og er af limtræ i klassen GL32h med dimensionerne 150x150 mm. (Se uddybende beregninger i Appendix).

Ill. 23

Model som viser at trappen ligger af på den første bjælke i hvert etagedæk.

Ill. 21 1m

5,5m Ill. 24

Detaljetegning som viser hvorledes trappen er fastspændt på etagedækket.

DESIGNPROCES

Ill. 22

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Brandkrav Ifølge Bygningsreglementet skal bygningsdele udføres således, at de personer der opholder sig i bygningen let kan bringe sig i sikkerhed, enten på terræn i det fri eller !l et sikkert sted i bygningen. Da huset er en familiebolig og dermed klassificeres som en brandcelle, er det ikke nødvendigt at have yderligere brandceller. De#e betyder, at der i huset kun er behov for en flugtvej. Garagen er ikke en del af brandcellen hvilket betyder at man blot skal redde sig herud for at være udenfor brandcellen. Vinduerne mod øst kan beny#es som flugtvej, hvorfra personer kan redes ud med redningskøretøjer, hvis de#e skulle være nødvendigt. Disse flugtveje er markeret med rødt på ill. 25. En redningsåbning skal have en fri højde og bredde på sammenlagt minimum 1,5 m. Højden skal være minimum 0,6 m og bredden skal være minimum 0,5 m. Underkanten på redningsåbningen skal være maksimalt 1,2 m over gulvet så det er muligt for personer at kravle ud gennem disse. Ill. 25

Digram der viser ﬂugtveje i boligen.

Lydkrav Et nybygget hus skal overholde klasse C angivet i Dansk Standard 490 “Lydklassiﬁka!on af boliger” fra 2007. I denne er angivet at lu%lydsisola!on, som er bygningsdelens evne !l at isolere mod lu%lydstransmission, skal være på minimum 60 dB. Ligeledes er det angivet at trinlydsniveauet, som angiver bygningsdelens evne !l at transmittere trinlyd, maksimum må være på 48 dB.

DESIGNPROCES Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

I boligen er de sociale rum store og åbne, hvilket kan give en dårlig akus!k. De#e kunne løses ved at opsæ#e akus!kbilleder på væggene og ved opsætning af for eksempel troldtekt på lo%et. (Muhlack Kiel, 2014)

Konklusion

Reﬂeksion

Det endelige design !l en rækkehusbolig på Østre Havn i Aalborg lever op !l visionen og de krav som blev ops!llet i begyndelsen af projektet. Der trækkes lys ned i boligen via et glasoverdækket atrium. Det primære ﬂow mellem introverte og ekstroverte etager sker omkring de#e atrium. Gangarealet og trapperne omkring atriummet bruges !l at skabe et spændende forløb op gennem huset. Sam!dig giver det også mulighed for nogle interessante kig gennem boligen og på tværs af etagerne.

Under designprocessen var det en fordel at vi brugte forskellige metoder !l undersøgelse af det volumen som boligen kunne udgøre. Skitsering i CAD-programmer, samt håndtegninger og i fysiske modeller, gav alle forskellige forståelser for, hvordan vi kunne udforme boligen, hvordan der kunne skabes et forløb mellem etagerne og hvordan lyset kunne trækkes ned i boligen.

Konstruk!vt er der taget højde for, at der er størst belastning på de etagefag som bærer trapperne, og ruderne mellem trappe og atrium.

Det var vig!gt at få et sammenhængende rumprogram og at arrangere rummene e%er deres funk!on. De#e blev ligeledes undersøgt gennem model og tegning.

Materialerne som er valgt !l gulve og facadebeklædning er nøje udvalgt så de giver et samlet udtryk !l det ydre og indre, men også så der er sammenhæng mellem for eksempel det indre gårdrum og tagterrassen. Ligeledes fortsæ#er facadebeklædningen på ves$acade hen over tagterrassen og samler hermed facade og tag. Boligens rum er fordelt således, at de ekstroverte arealer vender mod vest og de mere åbne og ekstroverte arealer vender mod vest. Alle værelserne mod øst kan indre#es ﬂeksibelt e%er familiens ønsker og behov.

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Præsentation

PLANER 1:100

B A

B Stueplan Ill. 26

1. sal Ill. 27

PRÆSENTATION

PLANER 1:100

2.sal Ill. 28

3.sal Ill. 29

PRÃ&#x2020;SENTATION

PLANER 1:100

4. sal Ill. 30

5. sal Ill. 31

Tagteresse Ill. 32

PRÃ&#x2020;SENTATION

OPSTALT VEST

OPSTALT ØST

Ill. 33

Ill. 34

Ill. 35

Ill. 36

PRÆSENTATION

SNIT A•A 1:100

Stueplan

Ill. 37

PRÆSENTATION

SNIT B•B 1:100

Ill. 38

PRÆSENTATION

Stueplan

PRÃ&#x2020;SENTATION

Ill. 39

Stueplan

Ill. 40

PRÃ&#x2020;SENTATION

1.sal

PRÃ&#x2020;SENTATION

Ill. 41

2.sal Ill. 42

PRÃ&#x2020;SENTATION

4.sal

PRÃ&#x2020;SENTATION

Ill. 43

Ill. 45

4.sal

3.sal Ill. 44

PRÃ&#x2020;SENTATION

Kig ned fra tagteresse

PRÃ&#x2020;SENTATION

Ill. 46

5.sal Ill. 47

PRÃ&#x2020;SENTATION

Tagteresse

PRÃ&#x2020;SENTATION

Ill. 48

Litteraturliste Bøger

Ar!kler fra ne"et

• • • • • • • •

•

Dansk Standard 490; 2007 Den lille lune; Rockwool; 2015 Eurocode 0 - Forkortet udgave; Fonden Dansk Standard; 2010 Eurocode 5 - Forkortet udgave; Dansk Standard; 2012 Jensen, Bjarne Chr.; Teknisk Ståbi; Nyt Teknisk Forlag; 2011 Juul Holms, Michael; Living; Humlebæk: Louisiana; 2011 Komforthusene; Isover; 2010 Aalborg kommune; Strategier for byudvikling i nordiske kundskabsbyer; Strakks; 2010

•

• • • • • • • •

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Byboliger i forandring (3/11-15) h"p://vbn.aau.dk/files/16338876/byboliger.pdf Aalborg Kommuneplan (4/11-15) h"p://www.aalborgkommuneplan.dk/kommuneplanrammer/midtbyen/oe-gadekvarteret/14d1.aspx Bryan Lawson: “The Language of Space” (6/11-15) h"ps://books.google.dk/books?id=-YgsBgAAQBAJ&printsec=frontcover&hl=da&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=false Inspira!on !l trapper. Trapper gør boligen !l en leg. (6/11-15) h"p://www.houzz.dk/ideabooks/51356722/list/arkitektur-skulpturelle-trapper-der-goerboligen-!l-en-leg Arkitektur som integreret design (14/11-15) h"p://vbn.aau.dk/ws/files/1624830/The_Integrated_Design_Process__IDP____A_more_ holis!c_approach_to_sustainable_architecture Integrated Design Process in Problem-Based Learning: Integrated Design Process in PBL (14/11-15) h"p://vbn.aau.dk/files/16081935/IDP_in_PBL_2004_Mary-Ann_Knustrup_Ny_pdf_fil.pdf Generelt om Lys (24/11-15) h"ps://www.bolius.dk/generelt-om-dagslys-17646/ Størrelser på bjælkesko (26/11-15) h"p://shop.bygma.dk/images/bj%C3%A6lkesko%20m%C3%A5ltegninger.pdf Bygningsreglementet, Brandkrav (26/11-15) h"p://bygningsreglementet.dk/file/218960/exsamling_brand_vtre.pdf Muhlack Kiel (26/11-15) h"p://www.muhlack-kiel.de/front_content.php?idcat=120 Beskrivelse af Lambda (26/11-15) h"p://www.rockwool.dk/produkter/u/11157/teknisk-isolering/lambda-vaerdier Værdier for Lambda (26/11-15) h"p://energy.rockwool.dk/re/UI/Energy.html#Rockwool%20Energy Bygningsreglementet (27/11- 15) h"p://bygningsreglementet.dk/br10_03_id102/0/42 Blog, papertastebuds (21/11-15) Værk af Agneta Grezeszykowska og Jan Smaga, billede hentet på: h"p://papertastebuds.com/?p=5025

Illustrationsliste Ill. 1 Egen illustra!on - Gruppe 7 Ill. 2 Ill. 3

6 6

Egen illustra!on - Gruppe 7 Agneta Grezeszykowska og Jan Smaga PLANproject (2003-2004) 7 Ill. 4 h"p://p-fst1.pixsta!c.com/ 52543acc697ab04fe9003853._w.540_h.379_ s.ﬁt_.jpg 8 Ill. 5 a+b Foto af Satoshi Shigeta på h"p://www.dezeen. com/2012/02/27/cube-court-house-by-shinichiogawa-associates/ planer fra samme hjemmeside 8 Ill. 6 Egen illustra!on - Gruppe 7 10 Ill. 7 Egen illustra!on - Gruppe 7 11 Ill. 8 Egen illustra!on - Gruppe 7 13 Ill. 9 a-f Egen illustra!on - Gruppe 7 14 Ill. 10 a-c Egen illustra!on - Gruppe 7 15 Ill. 11 Egen illustra!on - Gruppe 7 16 Ill. 13 Egen illustra!on - Gruppe 7 17 Ill. 12 Egen illustra!on - Gruppe 7 17 Ill. 14 a-d Egen illustra!on - Gruppe 7 18 Ill. 15 Egen illustra!on - Gruppe 7 19 Ill. 16 Egen illustra!on - Gruppe 7 19 Ill. 17 a-b Egen illustra!on - Gruppe 7 20 Ill. 18 Egen illustra!on - Gruppe 7 21 Ill. 19 Egen illustra!on - Gruppe 7 22 Ill. 20 Egen illustra!on - Gruppe 7 22 Ill. 21 Egen illustra!on - Gruppe 7 23 Ill. 22 Egen illustra!on - Gruppe 7 23 Ill. 23 Egen illustra!on - Gruppe 7 23 Ill. 24 Egen illustra!on - Gruppe 7 23 Ill. 25 Egen illustra!on - Gruppe 7 24 Alle illustra!oner, nr 26-48 i ‘Præsenta!on’ er gruppens egne 26-40

Illustrationsliste Appendix44 Ill. 1 Ill. 2 Ill. 3 Ill. 4 Ill. 5 Ill. 6 Ill. 7 a-d Ill. 8 Ill. 9 Ill. 10 Ill. 11

44 44 45 46 46 47 48 61 62 63

Den Kompakte Bolig Gruppe 7 - 2015 BSc03 Ark/Urb

Appendix Indtryk af den samlede KASBAH-bebyggelse og af gruppens egen KASBAH-bolig Vores del af Kasbahen ligger på arealets sydøstlige hjørne. Modsat en del af de andre bebyggelser har vores rum tre ydervægge, den !erde støder op mod nabobebyggelsen. Rummet er afgrænset og opbygget som en mur af klodser. Vi har arbejdet med et grundmodul, som på to forskellige måder er opbygget i et system, et forbandt, der danner skallen om vores rum, rum med én kerne. Grundklodsen er en lille papkasse, som er foldet omvendt, foldet så den ikke danner et rektangulært lukket volume, men foldet så ﬂapperne der ellers ville lukke sammen #l en klods, bliver #l et stærkt modul af trekanter (se billedet) og som giver en horisontal åbning i midten, så hver ‘klods’ også lader lys komme ind og som lader beskueren udefra se at der er noget inde i rummet, men kan ikke se hvad det er.

Guided tour i Kasbah-bebyggelsen: Man kunne starte inde vores kerne, sidde på skamlen og fornemme lyset som strømmer ind oppefra, fra den runde åbning tre meter oppe. Kernen er opbygget af ovale ‘klodser’, hule og uden top og bund, med indhak som gør at de kan stables i et system, hvor de ﬂe%es sammen i et forbandt. Det bliver #l en samlet konstruk#on, en form for brynjestruktur som forsig#gt og præcist er sat sammen. Kernen er 2,85 m høj, som giver en fornemmelse for hylster eller puppe. Hvis man rejser sig fra skamlen og går ud af kernen, føres man ud i indgangsrummet, eller rummet som har kernen omkring sig. Man kan gå videre ud i gårdrummet, ud #l kasbahpladsen. S#ller man sig midt på pladsen er man by-midten’. Man er der hvor folk samles.

Ill. 3 Kig op i kernen

Plant forbandt Ill. 1

Forskudt forbandt Ill. 2

Gulv og lo$ er simpelt. Gulvet er den samme ‘jord’ som er på pladsen, gulvet er der ikke gjort noget ved, andet end den afgrænsning som væggene skaber. Lo$et er et enkelt lag af papplader. Lo$et er der for at afgrænse det indre rum, for at skabe kontrast #l den indre høje kerne som vokser ud af taget. Kernen har en åbning i lo$et, som trækker lys ned i kerne-rummet. Primært bliver lyset trukket ind i den runde kerne, men lyset rammer også den ene indre facade.

Appendix 44

Når man færdes i området udenfor Kasbah arealet, har man fornemmelsen af, at man er ude. Der er ingen åbninger i de enkelte bygninger. Der er bagvægge. Det er muligt at gå en tur hele vejen rundt om kasbahen. Man kan tydelig se at det er en helhed som er sammensat af individuelle enheder. Hvert hus har sit eget system og sin egen tanke. Forskellighederne fra bygning #l bygning er spændende, grundet de varierende forbandter og facader. Nysgerrigheden omkring hvordan pap-husene er bygget begynder at blomstre og man begynder automa#sk at aﬂæse hvorfor det er som det er. Har man gået en omgang om hele kasbahen, har man også lagt mærke #l at der er åbninger, a&rydelser i den lukkede tæ%e bagmur, indgange #l kasbahpladsen. Går man ind på kasbahpladsen igen, lægger man mærke #l, at det er den side hvor man ville samles, det er et indre, en modsætning #l den ydre side af kasbahen.

KASBAH WORKSHOP

Opstalter fra tre sider Ill. 4

KASBAH WORKSHOP

Appendix 45

Lodret snit 1:20 Ill. 5

Appendix 46

Vandret snit 1:20 Ill. 6

KASBAH WORKSHOP

Ill. 7 a-d

KASBAH WORKSHOP

Kasbah set udefra, inde fra kerne, langs indervĂŚg, kontrast mellem kerne og vĂŚg.

Appendix 47

Ill. 8

Skitser som viser !dlige ideer !l planlĂ¸sning.

Appendix 48

SKITSER

Varmetab ௗ ఒ

R-værdierne er varmeisolansen og det gælder at ܴ ൌ , hvor d er tykkelsen på materialet og λ er varmeledningsevnen, der beskriver hvor godt

materialet isolerer. Jo mindre denne værdi er, jo bedre isolerer materialet. λ-værdierne for de forskellige materialer er fundet på rockwool.dk. Træbeklædning ቀͶͷͲ

௞௚ ቁ: ௠మ

݀ଵ ൌ ͲǡͲʹͷ ݉ ܹ ߣଵ ൌ ͲǡͳʹͲ ݉‫ܭכ‬ ͲǡͲʹͷ ݉ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴଵ ൌ ൌ ͲǡʹͲͺ ܹ ܹ ͲǡͳʹͲ ݉‫ܭכ‬ Ventilationsspalte: ݀ଶ ൌ ͲǡͲʹͷ ݉ ܹ ߣଶ ൌ ͳ ݉‫ܭכ‬ ͲǡͲʹͷ ݉ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴଶ ൌ ൌ ͲǡͲʹͷ ܹ ܹ ͳ ݉‫ܭכ‬ Vindspærre: ݀ଷ ൌ ͲǡͲͲʹ ݉ ܹ ߣଷ ൌ ͳ ݉‫ܭכ‬ ͲǡͲͲʹ ݉ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴଷ ൌ ൌ ͲǡͲͲʹ ܹ ܹ ͳ ݉‫ܭכ‬ Isolering: ݀ସ ൌ ͲǡͶ ݉

ߣସ ൌ ͲǡͲ͵͹

ܹ ݉‫ܭכ‬

BEREGNINGER

Appendix 49

ܴସ ൌ

ͲǡͶ ݉ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ൌ ͳͲǡͺͳ ܹ ܹ ͲǡͲ͵͹ ݉ ‫ܭ כ‬

OSB som dampspærre: ݀ହ ൌ ͲǡͲͳͷ ݉ ܹ ߣହ ൌ Ͳǡͳ͵Ͳ ݉‫ܭכ‬ ͲǡͲͳͷ ݉ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴହ ൌ ൌ Ͳǡͳͳͷ ܹ ܹ Ͳǡͳ͵Ͳ ݉‫ܭכ‬ Massivt træelement ቀ͹ͲͲ

௞௚ ቁ: ௠మ

݀଺ ൌ ͲǡͲ͹ ݉ ܹ ߣ଺ ൌ Ͳǡͳ͹ ݉‫ܭכ‬ ͲǡͲ͹ ݉ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴ଺ ൌ ൌ ͲǡͶͳʹ ܹ ܹ Ͳǡͳ͹ ݉‫ܭכ‬ Gips: ݀଻ ൌ ͲǡͲͳ͵ ݉ ܹ ߣ଻ ൌ Ͳǡʹͷ ݉‫ܭכ‬ ͲǡͲͳ͵ ݉ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴ଻ ൌ ൌ ͲǡͲͷʹ ܹ ܹ Ͳǡʹͷ ݉‫ܭכ‬

ܴ௜ og ܴ௨ er fundet i DS418 Beregning af bygningers varmetab: ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴ௜ ൌ Ͳǡͳ͵ ܹ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ܴ௨ ൌ ͲǡͲͶ ܹ

Nu da alle R-værdier kendes er det muligt at finde varmetabet med følgende formel:

Appendix 50

BEREGNINGER

ܷൌ

ͳ ܴ௜ ൅ σ ܴ ൅ ܴ௨

ͳ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ ݉ଶ ‫ܭ כ‬ Ͳǡͳ͵ ܹ ൅ ͲǡʹͲͺ ܹ ൅ ͲǡͲʹͷ ܹ ൅ ͲǡͲͲʹ ܹ ൅ ͳͲǡͺͳ ܹ ൅ Ͳǡͳͳͷ ܹ ൅ ͲǡͶͳʹ ܹ ൅ ͲǡͲͷʹ ܹ ൅ ͲǡͲͶ ܹ ܹ ܷ ൌ ͲǡͲͺͷ ଶ ݉ ‫ܭכ‬ ܷൌ

U-værdien beskriver hvor stort varmetabet er for en overflade, per kvadratmeter. Ifølge Bygningsreglementet skal en let ydervæg med træskelet overholde et krav for 2015, der siger at ydervægen maksimalt må have en U-værdi på Ͳǡͳʹ ௐ ͲǡͲͺͷ ௠మ ‫כ‬௄

kan det ses at den overholder dette krav.

BEREGNINGER

ௐ . ௠మ ‫כ‬௄

Da ydervæggen i boligen har en U-værdi på

Appendix 51

Beregninger Først er der beregnet for en af de bjælker der ligger i det meste af etagedækket. Bagefter er der beregnet på de bjælker der bærer glasvæggen og trappen. Nyttelasten findes ved opslag i Eurocode 1 (s. 19). Bjælken og dens laster er under kategori A1: Bolig og interne genveje, da den bærer et gulv. ݇ܰ ‫ݍ‬௞ ൌ ͳǡͷ ଶ ݉ Egenlasten, inklusiv bjælken, antages at være: ݇ܰ ݃௞ ൌ Ͳǡ͸ ଶ ݉

For at regne med en linjelast, multipliceres egenlasten med centerafstanden ሺܿܿ ൌ Ͳǡͷ ݉ሻ: ݇ܰ ݇ܰ ݃ ൌ ݃௞ ‫ ܿܿ כ‬ൌ Ͳǡ͸ ଶ ‫Ͳ כ‬ǡͷ ݉ ൌ Ͳǡ͵ ݉ ݉ ݇ܰ ݇ܰ ‫ ݍ‬ൌ ‫ݍ‬௞ ‫ ܿܿ כ‬ൌ ͳǡͷ ଶ ‫Ͳ כ‬ǡͷ ݉ ൌ Ͳǡ͹ͷ ݉ ݉ Opslag i Eurocode 5 (s.22-25) giver: Kontrolklasse: 2 Anvendelsesklasse: 1 Styrkeklassen sættes til GL32h. Bjælkens dimensioner sættes til: ܾ ൌ ͳͲͲ ݉݉ ݄ ൌ ͳͷͲ ݉݉ ݈ ൌ ͶͷͲͲ ݉݉

Appendix 52

BEREGNINGER

Anvendelsesgrænsetilstand (AGT) Ved opslag i Teknisk Ståbi (s. 314), finder man elasticitetsmodulet for konstruktionstræ: E i fiberretninger, middelværdig: ‫ܧ‬଴ ൌ ͳ͵͹ͲͲ ‫ܽܲܯ‬ De øjeblikkelige udbøjninger beskrives med nedenstående formel: ͷ ݃ ‫݈ כ‬ସ ‫ݑ‬ൌ ‫כ‬ ͵ͺͶ ‫ܧ‬଴ ‫ܫ כ‬ ଵ

ଵ

hvor ‫ ܫ‬ൌ ଵଶ ‫݄ כ ܾ כ‬ଷ ൌ ଵଶ ‫ͳ כ‬ͷͲ ݉݉ ‫ כ‬ሺͳͷͲ ݉݉ሻଷ ൌ Ͷʹͳͺ͹ͷͲͲ ݉݉ସ . Udbøjning ved egenlasten: ݇ܰ Ͳǡ͵ ‫ כ‬ሺͶͷͲͲ ݉݉ሻସ ͷ ݉ ‫ݑ‬௚ ൌ ‫כ‬ ൌ ʹǡ͹͹ ݉݉ ͵ͺͶ ͳ͵͹ͲͲ ‫ כ ܽܲܯ‬Ͷʹͳͺ͹ͷͲͲ ݉݉ସ

Udbøjning ved nyttelasten: ݇ܰ Ͳǡ͹ͷ ݉ ‫ כ‬ሺͶͷͲͲ ݉݉ሻସ ͷ ‫ݑ‬௤ ൌ ‫כ‬ ൌ ͸ǡͻ͵ ݉݉ ͵ͺͶ ͳ͵͹ͲͲ ‫ כ ܽܲܯ‬Ͷʹͳͺ͹ͷͲͲ ݉݉ସ

Da bjælken regnes i anvendelsesklasse 1, fås følgende faktorer fra Eurocode 0 og Eurocode 5 for lastandel (Ȳଶ ) og lastvarighed (݇ௗ௘௙ ) til bestemmelse af den totale nedbøjning: For egenlasten: ݇ௗ௘௙ǡ௚ ൌ Ͳǡ͸ For nyttelasten: ݇ௗ௘௙ǡ௤ ൌ Ͳǡ͸ Ȳଶ ൌ Ͳǡʹ

Den totale udbøjning for egenlasten (g) har formlen: ‫ݑ‬௠௔௫ǡ௚ ൌ ‫ݑ‬௚ ‫ כ‬൫ͳ ൅ ݇ௗ௘௙ǡ௚ ൯ ൌ ʹǡ͹͹ ݉݉ ‫ כ‬ሺͳ ൅ Ͳǡ͸ሻ ൌ ͶǡͶ͵ ݉݉

Den totale udbøjning for nyttelasten (q) har formlen: ‫ݑ‬௠௔௫ǡ௤ ൌ ‫ݑ‬௤ ‫ כ‬൫ͳ ൅ ݇ௗ௘௙ǡ௤ ‫ כ‬Ȳଶ ൯ ൌ ͸ǡͻ͵ ݉݉ ‫ כ‬ሺͳ ൅ Ͳǡ͸ ‫Ͳ כ‬ǡʹሻ ൌ ͹ǡ͹͸ ݉݉

BEREGNINGER

Appendix 53

Den totale nedbøjning er summen af nedbøjningerne: ‫ݑ‬௠௔௫ ൌ ‫ݑ‬௠௔௫ǡ௚ ൅ ‫ݑ‬௠௔௫ǡ௤ ൌ ͶǡͶ͵ ݉݉ ൅ ͹ǡ͹͸ ݉݉ ൌ ͳʹǡͳͻ ݉݉

Den totale nedbøjning for både egenlasten og nyttelasten skal overholde: ݈ ‫ݑ‬௠௔௫ ൑ ʹͷͲ ͶͷͲͲ ݉݉ ͳʹǡͳͻ ݉݉ ൑ ʹͷͲ ͳʹǡͳͻ ݉݉ ൑ ͳͺ ݉݉ Brudgrænsetilstand (BGT) Der er to lastkombinationer. Egenlast: P-last (Permanent last) Egenlast+nyttelast: M-last (Variabel last)

Bjælken undersøges i brudgrænsetilstand i lastkombination jf. Eurocode 1: ෍ ߛீǡ௝ ‫ܩ כ‬௞ǡ௝ ̶൅̶ߛ௉ ‫̶ܲ כ‬൅̶ߛொǡଵ ‫ܳ כ‬௞ǡଵ ̶ ൅ ̶ ෍ ߛொǡଵ ‫ כ‬Ȳ଴ǡ௜ ‫ܳ כ‬௞ǡ௜ ௝ஹଵ

௜வଵ

Forspændingslasten (P) udgår, så formlen for både egenlasten og nyttelasten hedder: ෍ ߛீǡ௝ ‫ܩ כ‬௞ǡ௝ ൅ ߛǡଵ ‫ܳ כ‬௞ǡଵ

Opslag i Eurocode 0, regnemæssige lastværdier (s. 41), giver: ߛீǡ௝ǡଵ ൌ ͳǡʹ ߛீǡ௝ǡଶ ൌ ͳǡͲ ߛொǡଵ ൌ ͳǡͷ ݇ܰ ‫ܩ‬௞ǡ௝ ൌ Ͳǡ͸ ଶ ݉ ݇ܰ ܳ௞ǡଵ ൌ ͳǡͷ ଶ ݉

Appendix 54

BEREGNINGER

Opslag i Teknisk Ståbi (s. 315) giver følgende: Regningsmæssige styrketal for GL32h: ݂௠ǡௗǡ௉ ൌ ͳͶǡͺ ‫ ܽܲܯ‬ ݂௩ǡௗǡ௉ ൌ ͳǡ͹ͷ ‫ ܽܲܯ‬ ݂௖ǡଽ଴ǡௗǡ௉ ൌ ͳǡͷʹ ‫ ܽܲܯ‬ ݂௠ǡௗǡெ ൌ ͳͻǡ͹ ‫ ܽܲܯ‬ ݂௩ǡௗǡெ ൌ ʹǡ͵Ͷ ‫ ܽܲܯ‬ ݂௖ǡଽ଴ǡௗǡெ ൌ ʹǡͲ͵ ‫ܽܲܯ‬ Karakteristiske styrketal for GL32h: ݂௠ǡ௞ ൌ ͵ʹ ‫ ܽܲܯ‬ ݂௩ǡ௞ ൌ ͵ǡͺ ‫ ܽܲܯ‬ ݂௖ǡଽ଴ǡ௞ ൌ ͵ǡ͵ ‫ܽܲܯ‬

Med en centerafstand på ܿܿ ൌ Ͳǡͷ ݉ bliver den regningsmæssige last pr. bjælke: BGT1: ݇ܰ ݇ܰ ܲௗǡଵ ൌ ߛீǡ௝ǡଵ ‫ܩ כ‬௞ǡ௝ ‫ ܿܿ כ‬ൌ ͳǡʹ ‫Ͳ כ‬ǡ͸ ଶ ‫Ͳ כ‬ǡͷ ݉ ൌ Ͳǡ͵͸ ݉ ݉ BGT2:

ܲௗǡଶ ൌ ߛீǡ௝ǡଶ ‫ܩ כ‬௞ǡ௝ ‫ ܿܿ כ‬൅ ߛொǡଵ ‫ܳ כ‬௞ǡଵ ‫ ܿܿ כ‬ൌ ͳǡͲ ‫Ͳ כ‬ǡ͸

݇ܰ ݇ܰ ݇ܰ ‫Ͳ כ‬ǡͷ ݉ ൅ ͳǡͷ ‫ͳ כ‬ǡͷ ଶ ‫Ͳ כ‬ǡͷ ݉ ൌ ͳǡͶ͵ ଶ ݉ ݉ ݉

Det regningsmæssige brudmoment findes med formlen: ͳ ‫ܯ‬ௗ ൌ ‫ܲ כ‬ௗ ‫ ݈ כ‬ଶ ͺ

BGT1:

‫ܯ‬ௗǡଵ ൌ BGT2:

‫ܯ‬ௗǡଶ ൌ

ͳ ͳ ݇ܰ ‫ܲ כ‬ௗǡଵ ‫ ݈ כ‬ଶ ൌ ‫Ͳ כ‬ǡ͵͸ ‫ כ‬ሺͶǡͷ ݉ሻଶ ൌ Ͳǡͻͳ ݇ܰ݉ ͺ ͺ ݉ ͳ ͳ ݇ܰ ‫ܲ כ‬ௗǡଶ ‫ ݈ כ‬ଶ ൌ ‫ͳ כ‬ǡͶ͵ ‫ כ‬ሺͶǡͷ ݉ሻଶ ൌ ͵ǡ͸ʹ ݇ܰ݉ ͺ ͺ ݉

BEREGNINGER

Appendix 55

Den regningsmæssige bøjningsspænding ൫ߪ௠ǡௗ ൯ findes med formlen: ‫ܯ‬ௗ ߪ௠ǡௗ ൌ ܹ ͳ ͳ ܹ ൌ ‫݄ כ ܾ כ‬ଶ ൌ ‫ͳ כ‬ͷͲ ݉݉ ‫ כ‬ሺͳͷͲ ݉݉ሻଶ ൌ ͷ͸ʹͷͲͲ ݉ଷ ͸ ͸

Eftervisning af forskydningsstyrke Forskydningskraft findes med nedenstående formel: ݈ ܸௗ ൌ ‫݌‬ௗ ‫ כ‬൬ െ ݄൰ ʹ

ߪ௠ǡௗǡଵ

BGT2:

BGT1:

BGT2: ߪ௠ǡௗǡଶ

‫ܯ‬ௗǡଵ Ͳǡͻͳ ‫݉݉ܰ ଺Ͳͳ כ‬ ൌ ൌ ൌ ͳǡ͸ʹ ‫ܽܲܯ‬ ܹ ͷ͸ʹͷͲͲ ݉݉ଷ ‫ܯ‬ௗǡଶ ͵ǡ͸ʹ ‫݉݉ܰ ଺Ͳͳ כ‬ ൌ ൌ ൌ ͸ǡͶͶ ‫ܽܲܯ‬ ܹ ͷ͸ʹͷͲͲ ݉݉ଷ

Udnyttelsesgraderne kontrolleres: ߪ௠ǡௗ ൑ͳ ݂௠ǡௗ

BGT1: ߪ௠ǡௗǡଵ ൑ͳ ݂௠ǡௗǡ௉ ͳǡ͸ʹ ‫ܽܲܯ‬ ൑ͳ ͳͶǡͺ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡͳͳ ൑ ͳ BGT2: ߪ௠ǡௗǡଶ ൑ͳ ݂௠ǡௗǡெ ͸ǡͶͶ ‫ܽܲܯ‬ ൑ͳ ͳͻǡ͹ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡ͵͵ ൑ ͳ

Appendix 56

BGT1:

݈ ݇ܰ Ͷǡͷ ݉ ܸௗǡଵ ൌ ‫݌‬ௗǡଵ ‫ כ‬൬ െ ݄൰ ൌ Ͳǡ͵͸ ‫כ‬൬ െ Ͳǡͳͷ ݉൰ ൌ Ͳǡ͹͸ ݇ܰ ʹ ݉ ʹ ݈ ݇ܰ Ͷǡͷ ݉ ܸௗǡଶ ൌ ‫݌‬ௗǡଶ ‫ כ‬൬ െ ݄൰ ൌ ͳǡͶ͵ ‫כ‬൬ െ Ͳǡͳͷ ݉൰ ൌ ͵ ݇ܰ ʹ ݉ ʹ

Den regningsmæssige forskydningsspænding ሺ߬ௗ ሻ findes med nedenstående formel: ܸௗ ߬ௗ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬൬ ൰ ‫ܣ‬ ‫ ܣ‬ൌ ݄ ‫ ܾ כ‬ൌ ͳͷͲ ݉݉ ‫ͳ כ‬ͷͲ ݉݉ ൌ ʹʹͷͲͲ ݉݉ଶ BGT1:

ܸௗǡଵ Ͳǡ͹͸ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ߬ௗǡଵ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬൬ ൰ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬ቆ ቇ ൌ ͲǡͲͷ ‫ܽܲܯ‬ ‫ܣ‬ ʹʹͷͲͲ ݉݉ଶ BGT2: ߬ௗǡଶ

ܸௗǡଶ ͵ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬൬ ൰ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬ቆ ቇ ൌ Ͳǡʹ ‫ܽܲܯ‬ ‫ܣ‬ ʹʹͷͲͲ ݉݉ଶ

Udnyttelsesgraderne kontrolleres: ߬ௗ ൑ͳ ݂௩ǡௗ

BEREGNINGER

BGT1: ߬ௗǡଵ ൑ ͳ ݂௩ǡௗǡ௉ ͲǡͲͷ ‫ܽܲܯ‬ ൑ ͳ ͳǡ͹ͷ ‫ܽܲܯ‬ ͲǡͲʹͺ ൑ ͳ

Udnyttelsesgraderne kontrolleres: ߪ௖ǡଽ଴ǡௗ ൑ ͳ ݇௖ǡଽ଴ ‫݂ כ‬௖ǡଽ଴ǡௗ ݇௖ǡଽ଴ ൌ ͳǡͲ BGT1: ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଵ ൑ ͳ ݇௖ǡଽ଴ ‫݂ כ‬௖ǡଽ଴ǡௗǡ௉ Ͳǡͳ ‫ܣܲܯ‬ ൑ ͳ ͳǡͲ ‫ͳ כ‬ǡͷʹ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡͳͷ ൑ ͳ

BGT2: ߬ௗǡଶ ൑ ͳ ݂௩ǡௗǡெ Ͳǡʹ ‫ܽܲܯ‬ ൑ ͳ ʹǡ͵Ͷ ‫ܽܲܯ‬ ͲǡͲͻ ൑ ͳ

Eftervisning af trykstyrken Den regningsmæssige trykspænding findes med formlen: ݈ ‫݌‬ௗ ‫כ‬ ʹ ߪ௖ǡଽ଴ǡௗ ൌ ‫ܣ‬௘௙ ‫ܣ‬௘௙ er arealet af understøtningen: ܾ௨ ൌ ͳͷͲ ݉݉ ݈௨ ൌ ͷͷ ݉݉ ‫ܣ‬௘௙ ൌ ܾ௨ ‫݈ כ‬௨ ൌ ͳͷͲ ݉݉ ‫ כ‬ͷͷ ݉݉ ൌ ͺʹͷͲ ݉݉ଶ

BGT2: ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଶ ൑ ͳ ݇௖ǡଽ଴ ‫݂ כ‬௖ǡଽ଴ǡௗǡெ Ͳǡ͵ͻ ‫ܣܲܯ‬ ൑ ͳ ͳǡͲ ‫ʹ כ‬ǡͲ͵ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡͳͻ ൑ ͳ

BGT1:

ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଵ ൌ BGT2:

ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଵ ൌ

‫݌‬ௗǡଵ ‫כ‬ ‫ܣ‬௘௙

݈ Ͷǡͷ ݉ Ͳǡ͵͸ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ‫כ‬ ʹൌ ʹ ൌ Ͳǡͳ ‫ܽܲܯ‬ ͺʹͷͲ ݉݉ଶ

݈ ‫݌‬ௗǡଵ ‫ʹ כ‬ ‫ܣ‬௘௙

ൌ

ͳǡͶ͵ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ‫כ‬

Ͷǡͷ ݉ ʹ ൌ Ͳǡ͵ͻ ‫ܽܲܯ‬

ͺʹͷͲ ݉݉ଶ

BEREGNINGER

Appendix 57

Herfra beregnes momentet og trykstyrken på de bjælker der bærer glasvæggen og trappen. Det regningsmæssige brudmoment findes med formlen: ͳ ‫ܯ‬ௗ ൌ ‫ܲ כ‬ௗ ‫ ݈ כ‬ଶ ͺ BGT1:

‫ܯ‬ௗǡଵ ൌ

BGT2:

‫ܯ‬ௗǡଶ ൌ

Momentet for punktlasterne for glasvæggen og trappen beregnes: BGT1: ‫ܯ‬௚ ൌ Ͳǡͻ͸ ݇ܰ ‫ ݉ ͳ כ‬ൌ Ͳǡͻ͸ ݇ܰ݉ BGT2:

‫ܯ‬௧ ൌ ͳǡͷ ݇ܰ ‫Ͳ כ‬ǡͷ ݉ ൌ Ͳǡ͹ͷ ݇ܰ݉

Da glasset er understøttet to steder og der er to trapper der er understøttet, giver dette to laster af hver. Momentet for punktlasterne adderes på brudmomentet: BGT1: ‫ܯ‬ௗǡଵ ൌ Ͳǡͻͳ ݇ܰ݉ ൅ ʹ ‫Ͳ כ‬ǡͻ͸ ݇ܰ݉ ൅ ʹ ‫Ͳ כ‬ǡ͹ͷ ݇ܰ݉ ൌ Ͷǡ͵͵ ݇ܰ݉ BGT2: ‫ܯ‬ௗǡଶ ൌ ͵ǡ͸ʹ ݇ܰ݉ ൅ ʹ ‫Ͳ כ‬ǡͻ͸ ݇ܰ݉ ൅ ʹ ‫Ͳ כ‬ǡ͹ͷ ݇ܰ݉ ൌ ͹ǡͲͶ ݇ܰ݉

Appendix 58

BEREGNINGER

Eftervisning af forskydningsstyrke Forskydningskraft findes med nedenstående formel: ݈ ܸௗ ൌ ‫݌‬ௗ ‫ כ‬൬ െ ݄൰ ʹ

ߪ௠ǡௗǡଵ

BGT2:

BGT1:

BGT2: ߪ௠ǡௗǡଶ

‫ܯ‬ௗǡଵ Ͷǡ͵͵ ‫݉݉ܰ ଺Ͳͳ כ‬ ൌ ൌ ൌ ͹ǡ͸ͻ ‫ܽܲܯ‬ ܹ ͷ͸ʹͷͲͲ ݉݉ଷ

‫ܯ‬ௗǡଶ ͹ǡͲͶ ‫݉݉ܰ ଺Ͳͳ כ‬ ൌ ൌ ൌ ͳʹǡͷʹ ‫ܽܲܯ‬ ܹ ͷ͸ʹͷͲͲ ݉݉ଷ

Udnyttelsesgraderne kontrolleres: ߪ௠ǡௗ ൑ͳ ݂௠ǡௗ

BGT1: ߪ௠ǡௗǡଵ ൑ͳ ݂௠ǡௗǡ௉ ͹ǡ͸ͻ ‫ܽܲܯ‬ ൑ͳ ͳͶǡͺ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡͷʹ ൑ ͳ

BGT2: ߪ௠ǡௗǡଶ ൑ͳ ݂௠ǡௗǡெ ͳʹǡͷʹ ‫ܽܲܯ‬ ൑ͳ ͳͻǡ͹ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡ͸Ͷ ൑ ͳ

BGT1:

ܸௗǡଵ Ͳǡ͹͸ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ߬ௗǡଵ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬൬ ൰ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬ቆ ቇ ൌ ͲǡͲͷ ‫ܽܲܯ‬ ‫ܣ‬ ʹʹͷͲͲ ݉݉ଶ BGT2: ߬ௗǡଶ

ܸௗǡଶ ͵ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬൬ ൰ ൌ ͳǡͷ ‫ כ‬ቆ ቇ ൌ Ͳǡʹ ‫ܽܲܯ‬ ‫ܣ‬ ʹʹͷͲͲ ݉݉ଶ

Udnyttelsesgraderne kontrolleres: ߬ௗ ൑ͳ ݂௩ǡௗ

BEREGNINGER

Appendix 59

BGT1: ߬ௗǡଵ ൑ ͳ ݂௩ǡௗǡ௉ ͲǡͲͷ ‫ܽܲܯ‬ ൑ ͳ ͳǡ͹ͷ ‫ܽܲܯ‬ ͲǡͲʹͺ ൑ ͳ

Udnyttelsesgraderne kontrolleres: ߪ௖ǡଽ଴ǡௗ ൑ ͳ ݇௖ǡଽ଴ ‫݂ כ‬௖ǡଽ଴ǡௗ ݇௖ǡଽ଴ ൌ ͳǡͲ

BGT2: ߬ௗǡଶ ൑ ͳ ݂௩ǡௗǡெ Ͳǡʹ ‫ܽܲܯ‬ ൑ ͳ ʹǡ͵Ͷ ‫ܽܲܯ‬ ͲǡͲͻ ൑ ͳ

BGT1: ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଵ ൑ ͳ ݇௖ǡଽ଴ ‫݂ כ‬௖ǡଽ଴ǡௗǡ௉ ͲǡͶ ‫ܣܲܯ‬ ൑ ͳ ͳǡͲ ‫ͳ כ‬ǡͷʹ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡʹ͸ ൑ ͳ

Eftervisning af trykstyrken Den regningsmæssige trykspænding findes med formlen: ݈ ܾ ܾ ‫݌‬ௗ ‫ כ‬൅ ܳ௚ ‫ כ‬൅ܳ௧ ‫כ‬ ʹ ݈ ݈ ߪ௖ǡଽ଴ǡௗ ൌ ‫ܣ‬௘௙

BGT2: ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଶ ൑ ͳ ݇௖ǡଽ଴ ‫݂ כ‬௖ǡଽ଴ǡௗǡெ Ͳǡ͸ͻ ‫ܣܲܯ‬ ൑ ͳ ͳǡͲ ‫ʹ כ‬ǡͲ͵ ‫ܽܲܯ‬ Ͳǡ͵Ͷ ൑ ͳ

‫ܣ‬௘௙ er arealet af understøtningen: ܾ௨ ൌ ͳͷͲ ݉݉ ݈௨ ൌ ͷͷ ݉݉ ‫ܣ‬௘௙ ൌ ܾ௨ ‫݈ כ‬௨ ൌ ͳͷͲ ݉݉ ‫ כ‬ͷͷ ݉݉ ൌ ͺʹͷͲ ݉݉ଶ BGT1:

ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଵ

Ͷǡͷ ݉ ͳͷͲ ݉݉ ͳͷͲ ݉݉ ݈ ܾ ܾ Ͳǡ͵͸ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ‫ ʹ כ‬൅ ͻ͸Ͳ ܰ ‫כ‬ ൅ ͳͷͲͲ ܰ ‫כ‬ ‫݌‬ௗǡଵ ‫ ʹ כ‬൅ܳ௚ ‫ כ‬൅ܳ௧ ‫כ‬ ͳͷͲ ݉݉ ͳͷͲ ݉݉ ൌ ͲǡͶ ‫ܽܲܯ‬ ݈ ݈ ൌ ൌ ‫ܣ‬௘௙ ͺʹͷͲ ݉݉ଶ

ߪ௖ǡଽ଴ǡௗǡଵ

Ͷǡͷ ݉ ͳͷͲ ݉݉ ͳͷͲ ݉݉ ݈ ܾ ܾ ͳǡͶ͵ ‫Ͳͳ כ‬ଷ ܰ ‫ ʹ כ‬൅ ͻ͸Ͳ ܰ ‫כ‬ ൅ ͳͷͲͲ ܰ ‫כ‬ ‫݌‬ௗǡଵ ‫ ʹ כ‬൅ ܳ௚ ‫ כ‬൅ܳ௧ ‫כ‬ ͳͷͲ ݉݉ ͳͷͲ ݉݉ ൌ Ͳǡ͸ͻ ‫ܽܲܯ‬ ݈ ݈ ൌ ൌ ‫ܣ‬௘௙ ͺʹͷͲ ݉݉ଶ

BGT2:

Appendix 60

BEREGNINGER

Ill. 9

MINDMAPS

Appendix 61

Ill. 10

Appendix 62

MINDMAPS

Ill. 11

MINDMAPS

Appendix 63

DEN KOMPAKTE BOLIG

DEN KOMPAKTE BOLIG På en grund ved Østre Havn i Aalborg, skal en rækkehusbebyggelse opføres. Opgaven er, at designe et familiehjem, der rummer en lang række kvaliteter og funktionaliteter, som en familie med børn efterspørger i en bolig i dag. Det er kvaliteter som fleksibilitet i boligen, gode opholdsarealer til samvær, plads til opbevaring og også mulighed for mere private rum som soveværelser, børneværelser og hjemmearbejdsplads. Boligen skal bygges inden for et volumen på 12x5x16 m, hvor det kun er via de smalle gavle mod øst og vest, samt tagfladen, hvor det vil være muligt at have vinduesarealer. Udfordringen er at udforme et rumprogram i en bolig som er høj og smal, og at få trukket dagsllys ind på alle etager. Konceptet for boligen er at få trukket lys ned i dybden af volumenet gennem et ovenlys og atrium midt i boligen. Det er gjort med et relativt intuitivt greb; at skyde en lang ‘kvadratisk form’ af lys og luft midt ind i den del af boligen, som ellers ville have været

Christina Dorf Falberg Pedersen - Martin Bernhard Pedersen - Jakob Frost Dahl - Julie Pallesen

Gruppe7 BSc03 Ark/Urb 2015

dybest inde og længst fra dagslysindfald. Det er også omkring atriummet at gangarealet og og trapperne giver flowet op og ned i boligen. Etagerne øst og vest for kernen er forskudte i forhold til hinanden, hvilket giver endnu bedre kig gennem boligen når man bevæger sig i gangarealet. Konstruktivt er der taget højde for, at der er størst belastning på de etagefag som bærer trapperne og ruderne mellem trappe og atrium. Materialerne som er valgt til gulve og facadebeklædning er nøje udvalgt så de giver et samlet udtryk til det ydre og indre, men også så der er sammenhæng mellem for eksempel det indre gårdrum og tagterrassen. Ligeledes fortsætter facadebeklædningen på vestfacaden hen over tagterrassen og samler hermed facade og tag. Boligens rum er fordelt således, at de introverte arealer vender mod vest og de mere åbne og ekstroverte arealer vender mod øst. Alle værelserne mod øst kan indrettes fleksibelt efter familiens ønsker og behov.

VISION Visionen for dette projekt er, at skabe rammerne om et hjem til en familie, hvor funktionalitet, æstetik og et spændende forløb gennem huset, er kernen i designet. Boligen udarbejdes således, at der er en klar opdeling mellem introverte og ekstroverte rum. Der arbejdes med dagslys som et vigtigt element. Lyset skal trækkes ned i boligen, så de lange rum ikke opleves mørke og små, trods de rammer som er sat for bebyggelsesarealet. Der er taget højde for det æstetiske aspekt i valget af materialer og proportioner, som skal give et samlet udtryk til det ydre og indre. Boligen skal have et klart udtryk med enkle brugbare rammer, som en familie selv kan udfylde med liv.

Snit B-B Snit A-A

SNIT A-A 1:50

SNIT B-B

Snit B-B

1:50

Snit A-A

Snit B-B

Snit B-B Snit A-A

PLANER 1:100

Stueplan

2.sal

1. sal

3.sal

DEN KOMPAKTE BOLIG Christina Dorf Falberg Pedersen - Martin Bernhard Pedersen - Jakob Frost Dahl - Julie Pallesen

Gruppe7 BSc03 Ark/Urb 2015

4. sal

5. sal

Tagterrasse

DEN KOMPAKTE BOLIG

KONCEPT-DIAGRAM AF BOLIGENS UDFORMNING

RUMINDDELINGS-DIAGRAM

FORSKELLIGE VIEW GENNEM BOLIGEN

ETAGEDÆK Etagedækket er inddelt i forskellige fag afhængig af hvor stort et tryk der på etagedækket. Der hvor lasten er størst, er trykket på etagedækkene også størst. Denne faginddeling er lavet for at de vægge som står på etagerne kan placeres på sin egen bjælke, og dermed får en jævnere understøtning, der hvor belastningen er størst. De kraftigste farver på diagrammet ovenover viser hvor trykket er størst. I alle fagene har bjælkerne en centerafstand på 50 cm og er af limtræ i klassen GL32h med dimensionerne 150x150 mm.

Opstalt VEST

KONSTRUKTIV DETALJE Trapperne er fastgjort på den yderste bjælke på etagedækkene. De er boltet fast to steder for at trappen ikke kipper. Trappetrinene er fastgjort på stålbjælken som spænder mellem to etager og de er ligeledes fastgjort så der ikke kan ske kipning.

Christina Dorf Falberg Pedersen - Martin Bernhard Pedersen - Jakob Frost Dahl - Julie Pallesen

1:50

SAMLINGSDETALJE mellem trappe og etagedæk

Gruppe7 BSc03 Ark/Urb 2015

Opstalt ØST

1:50

KERAMIK Køkken, WC, brygger

BETON Ydrevægge

MØRK SKIBSPLANK Gård have, Terasse

NATUR STEN Gård have

LYST SKIBSPLANK Alle opholdsrum & Værelser