UTZON-parken

uTZONPARKEN

Melike Gültekin, Martin Bernhard Pedersen og Jakob Frost Dahl BSc03 ARK/URB efterår 2015

1

Titelblad Projektmodul: Byrummets Struktur, Funktion og Materialitet Projektperiode: 06.01.2016-27.01.2016

Melike GĂźltekin

Hovedvejleder: Shelley Smith Antal samlet sider: 16 Aalborg Universitet Arkitektur & Design Bsc03 ARK/URB

Martin Bernhard Pedersen

Jakob Frost Dahl

3

INDHOLDSFORTEGNELSe Projektbeskrivelse side 5 Intentioner side 5 Teori side 6 Analyser side 7 Kevin Lynch side 8 James Corner side 9 Geoteknik side 10 Benspænd 1 side 11 Benspænd 2 side 12

Benspænd 3 side 13 Beplantning, belysning og belægning

side 14

Refleksion side 15 Illustrationsliste side 16 Litteraturliste side 17

4

Projektbeskrivelse

Intentioner

Formålet med denne rapport er at formidle processen, som gruppen har beskræftiget sig med i projektforløbet ”Byrummets struktur, funktion og materialitet”. I projektet fik gruppen til opgave at optimere en lokation i Aalborg. Grunden, som blev tildelt er Utzonparken. Denne indgår i helhedsplanen for Aalborg Havnefront. Mod vest afgrænses parken af Utzoncentret, som indeholder Jørn Utzons arkitektur, mens der mod øst er tre højhuse, med ungdomsboliger, kaldet Bikuben.

Gruppens mål med pladsen er at skabe en lokation, altså en park, som indbyder til ophold, kultur og aktivitet. Parken skal respektere de omkringliggende bebyggelser og deres brug. Her skal Utzon Centrets aktivitet og udstillingsmuligheder respræsenteres og der skal skabes plads til et godt studiemiljø i parkområdet. Især et ønske om at trække limfjorden og dermed vandet ind i området finder sted for at få en kontrast til den ellers meget stringente havnefront. Opholdsmulighederne i området er mange, men på grund af manglende overdækning ved disse, og dermed læ i området, medfører dette at færrer benytter sig af mulighederne. Især i efterår- og vinterperioden ligger pladserne øde hen. Det er derfor et ønske at integrere overdækning med maritime referencer.

Processen bliver kommunikeret gennem analyser, uddybbende tekster, skitser, diagrammer og modeller.

TEORI Michael Waltzer har fremlagt teorier omkring single minded og open minded public spaces. Han definerer singleminded rum som gennemgangsrum, hvor gennemgangeren ofte har travlt og ikke tid til ophold. Brugeren har altså kun én klar intention om stedets funktion. Modsætningen til single minded public spaces kan betegnes som værende de open minded lokationer. Disse spaces er designet til flere forskellige brugere samt funktioner. Walter påpeger ”mindedness”, som understreger at et open-minded public urban space også inviterer til ikke planlagte funktioner, aktiviteter og anden brug. Rummene vil blive brugt til at beskue liv, og menneskers udfoldelse uden fordomme.

Marc Augé som er fransk antropolog har fremlagt idéen omkring non-places, som omhandler rum, der ikke inviterer til ophold. Disse er steder hvor vi befinder os oftere, men som ikke har en traditionel historie eller inviterer til ophold - dog er ophold ofte en del af deres brug. Dette kan være steder såsom lufthavne, supermarkeder mm.

Public Domain, som er et begreb indført at Martin Hajers og Arnold Reijndorp, sociolog og byplanlægger, definerer rum hvor oplevelsen er nøgleordet. Det er her hvor ‘exchange’ finder sted og hvor en fælles oplevelse imellem mennesker med forskellig baggrund og interesser finder sted.

5

ANALYSER For at undersøge hvordan byarkitekturen kan opleves som en samlet visuel og sanselig oplevelse kan fænomenologiske analyser benyttes.

Bybilledemetoden er en metode, som Kevin Andrew Lynch, en amerikansk urban byplanlægger og forfatter, præsenterer for os. Han er især kendt for sit værk “The Image of the City”, som er udgivet i 1960. I bogen fremviser han studier om hvordan mennesket opfatter og forstår det urbane byrum. Han gør det muligt for byens borgere og besøgende at orientere sig i byen ved at byarkitekturen fungerer som et orienteringssystem. Ved at undersøge hvilke arkitektoniske elementer, som skaber byens images undersøger han hvad der skiller den ene by fra den anden. Lynch arbejdede især med fem karakteristiske elementer, som var følgende: 1. Paths - kan betegnes som bevægelsesruter. Disse kan være transit linjer, kanaler, gågader, gader, veje mm. Folk observerer byen mens de bevæger sig igennem den.

2. Edges - er afgrænsninger af indre og ydre rum. Dette kan være barriere, både dem man kan bevæge sig igennem og ikke kan.

3. Districts - områder, som er identificerbare i en kontekst.

4. Nodes - som også kaldes knudepunkter, fortæller os, hvor vejene mødes i populære områder. Disse kan være relateret til paths.

5. Landmarks - er vigtige punkter i en kontekst. Disse kan have variable skala.

6

Landskabsarkitekten James Corner har defineret mapping begrebet, som bruges til at kategorisere en lokation, et område, inden for forskellige punkter, som er følgende: · · · · · · · · ·

Det grønne Det bebyggede Infrastruktur Zoner Funktioner Mening Intensiteter Spøgelser Temporale koncentrationer

At lave mappings over ens kontekst i forhold til enten en bygning eller et urbant design er en kreativ proces hvor man fokuserer på et enkelt punkt frem for at se konteksten som en helhed.

kEVIN LYNCH I området nær Utzonparken forekommer en del landmarks, som har stor betydning for pladsen og dens identitet. Disse landmarks er bl.a. Utzon Centret, Aalborg Universitet mm. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, at pladsen skal respektere disse.

Den bredde trafikkerede sti langs havnen er derudover bemærkelsesværdig, da denne danner vej for mange mennesker, gående

illustRation 1

såvel som cyklende, i løbet af dagen, og er en vigtig del af havnefrontens passage. Denne er derfor valgt bevaret i projektets uformning.

Det er også tydeligt at se områdets edges, som er der, hvor byen og det hektiske liv bliver afbrudt af havnefronten, hvor der er plads og mulighed for at nyde tilstedeværelsen.

Landmark Path Node Edge

7

James Corner For at finde ud af hvilken kategori de omkringliggende bebyggelser kan placeres i er der lavet et kort over disse. Her er det væsentligt at bemærke, at især kulturelle bygninger, erhverv, hoteller, universitetsbygninger og boligbebyggelse i form af ungdomsboliger er stærkt repræsenteret i området. Derfor er det også tidligt i processen overvejet at parken især skulle indbyde til ophold med studiemiljø, afslapning og kulturelle aktiviteter.

Kultur Erhverv Hotel Universitetsbygninger Boligbebyggelse

illustRation 2

8

Borested : Slotsgade 35A, Ålborg 9000 Aalborg

Kommune : Aalborg Region : Nordjylland

Boringsdato : 23/7 2002

GEOTEKNIK

Boringsdybde : 5 meter

Brøndborer : Andreasen og Hvidberg, Ålborg MOB-nr : BB-journr : A2144 BB-bornr : 1

Prøver - modtaget : - beskrevet : 23/7 2002 af : T - antal gemt : 0

Formål : Geoteknisk boring Anvendelse : Boremetode :

Datum : ED50 Koordinatkilde : Geoteknisk firma Koordinatmetode : KMS digitale kort

Indtag 1

Kortblad : 1317IIISV UTM-zone : 32 UTM-koord. : 556230, 6323450

Ro-vandstand 1.5 meter u.t.

(seneste)

Geoteknik er ingeniørvidenskab om jord og yderst vigtigt.

ø ukendt ø ukendt

Pejledato 23/7 2002

Ydelse

p

x

BORERAPPORT

Udskrevet 18/1 2016 Side 1

DGU arkivnr: 26. 1273

Kommune : Aalborg Region : Nordjylland

Boringsdato : 10/6 1960

Terrænkote : 1.4 meter o. DNN

illustRation 3 Brøndborer : GEO. Geoteknisk Institut

4.8 LER, (ler). Note: Ålborgler.

Boringsdybde : 22.4 meter

MOB-nr Aflejringsmiljø -: Alder (k lim a-, krono-, litho-, bios tratigrafi) BB-journr : 6097 BB-bornr

m eter u.t.

: 703

Formål : Geoteknisk boring - 5 mangler Anvendelse : Boremetode :

0

2.1 GYTJE (DYND), tørve-holdig. (gytje, dynd, slam).

Borested : ÅLBORG G I SAG 6097 BOR NR 703 4.5 LER, (ler). Note: postglacialt?.

9000 Aalborg

5

Pumpetid

Dannelsesmiljø

0 M ULD, (muld).

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

0

Sænkning

meter u.t. m

Under Utzonparken består jorden af marint sand og ler. Perioden som jorden fra lokationen stammer fra er altså postglacial. Postglaciale aflejringer kan skabe store problemer, og er et dårligt funderingsforhold. Dog skal det nævnes, at sand som regel er godt af fundere på, men der skal passes på, da det underliggende lag, som i dette tilfælde er ler, kan være sætningsgivende. Leret kan stamme fra flere forskellige perioder. Her er det værd at bemærke, at ler som stammer fra glacialtiden har gode funderingsegenskaber, mens ler fra sen- og postglacial har dårlige funderingsegenskaber.

Funderingsløsninger som skal anvendes på denne lokalitet skal selvfølgelig opfylde de krav som jordarten stiller. Da der ifølge Geus.dk ikke er lavet en boring på præcis den lokalitet, som gruppen har fået, er der undersøgt på de omkringliggende grunde, hvilken periode leret her stammer fra. Som det kan ses på illustration 3 og fire, som stammer fra boringer henholdsvis på Slotsgade og fra Slotspladsen. Vi kan se på illustration 3, at der på Slotsgade er muld og gytje i jorden, som har dårlige funderingsegenskaber. Og leren fra Slotspladsen, illustration 4, henholdsvis er fra sen- og postglacialtiden, som heller ikke har de bedste egenskaber.

Begge illustrationer viser, at der er dårlige funderingsegenskaber i området, hvilket vil sige, at der vurderes, at lokationen også bærer præg af dette. Der vil derfor i tilfælde af fundering blive benyttet pælefundering, som er dyr og mere vanskelig at lave end direkte fundering.

Terrænkote : 1.4 meter o. DNN

Kortblad : 1317IIISV UTM-zone : 32 UTM-koord. : 556241, 6323495

Prøver - modtaget : - beskrevet : - antal gemt :

5

af : G

Datum : ED50 Koordinatkilde : Koordinatmetode : Dig. på koor.bord

meter u.t.

ø ukendt o

hp

l

0 (fyld).

0

5 (postglacial saltvandssand).

5.4 (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).

5

10.4 (postglacial saltvandssand).

10.9 (ler).

yl

11.7 (senglacial saltvandsler).

yi yl

12.9 (senglacial saltvandssilt).

13.5 (senglacial saltvandsler).

yl

16.6 (senglacial saltvandssand).

17.1 (senglacial saltvandsler).

10

15

20

22.4

illustRation 4

9

bENSPÆND 1 Første benspænd som gruppen blev stillet over for var at skulle transformere sitet til mindst tre rum ved siden af hinanden - i det horisontale plan.

Her blev der arbejdet med hvordan rummene imellem objekter kunne danne passager, både ved at skyde en volumen op men også ned at sænke ned i jorden. illustRation 6

Et koncept med sejl blev testet. Der blev fokuseret på hvordan sejlene blev placeret om et centrum hvor der var mulighed for at skabe flow mellem sejlene. illustRation 7 illustRation 5

10

Til at starte med blev lokationen overvejende delt op i tre rum. Ned mod fjorden skulle der være mulighed for ophold, i midten af pladsen skulle der være plads til rekreative aktiviteter, mens der mod hovedvejen skulle være plads til at opholde sig i mere eller mindre grad afskærmet fra trafikken.

Benspænd 2 Dette benspænd gjorde at gruppen arbejdede med at transformere byrummet fra et pan til mange plan - altså i det vertikale plan.

illustRation 8

Der blev arbjedet med rum ved vandet ved dette benspænd. Her blev der testet niveau-skift med platform og trapper. Samtidig blev overgangen fra et rum til et andet, fastland til vand undersøgt og mulighederne i dette diskuteret. Modellen blev lavet i 1:50 for at kunne vise væsentlige detaljer. Også scene-effekten kom i spil, hvor overvejelserne omkring en mulig scene plads opstod.

Der blev undersøgt hvordan de små opholdsrum kunne dækkes til, så der opstod mulighed for ophold i læ, når denne skulle benyttes på andre tidspunkter end de varme årstider.

11

bENSPÆND 3 Det sidste benspænd var at udforme et redesign baseret på første og andet benspænd. Her skulle der ud fra det horisontale og vertikale plan arbejdes med programmering af stedet.

Til sidste benspænd blev der ud fra de to første benspænd udviklet en bebyggelsesgrund af området. Her blev der inddraget de forskellige elementer fra tidligere benspænd, som blev testet af med henblik på stiforløb, defineret og udefineret rum samt hvordan overgangen fra vand til park skulle være, både funktionelt, men også formmæssigt.

Der blev også ved dette benspænd, efter feedback fra vejledere bygget 1:50 modeller for at se hvilken effekt valgene af belægning og sejl ville have for konceptet.

illustRation 9

illustRation 10

illustRation 11

Beplantning, belysning og belægning

illustRation 12

Beplantning

Belægning

For at bevare og understrege udsigten til fjorden fra byen er der valgt at have åbne kiler mellem parkens trærækker. Efter Jørn Utzons ønske er træerne i parken i dag forskellige arter af flerstammede kirsebær. De flerstammede kirsebær tænkes at blive bevaret, da de fungerer optimalt og er hårdføre nok til at overleve de ellers hårde vilkår for lokationen. Derudover har de en markant høstfarve og blomstring, som synes være passende til den atmosfære, der ønskes på pladsen.

Der er valgt at have en blægning, som skal definere opholdsrummene. Denne belægning er fliser, og skal have målene 25 cm x 200 cm. Her er der taget inspiration til et værk, se illustration 15. Der er senere fundet frem til, at det nye kulturhus, Dokk1 i Aarhus har benyttet sig af samme belægningstype, se illustration 16. Det er dermed blevet muligt at se hvilken effekt denne har og hvilke udtryk det giver.

Græs er placeret på lokationen, hvor der, udover de definerede rum, er behov for ophold og behov for at bryde med de belagte flader.

illustRation 16

Belysning illustRation 13

Belysningen bør være tilstrækkelig for at parken føles tryg i de sene aftenstimer. Derfor er tanken, at sørge for at de allerede eksisterende lygtepæle, illustration 13, mod byen og mod fjorden bliver en del af lokationen. Tanken er derudover at beholde de fine små belysninger i cortenstål, som oplyser stier og gangruter, se illustration 14.

illustRation 14

illustRation 17 illustRation 15

13

Gruppen er kommet frem til et koncept, hvor der er plads til et studiemiljø i rum, som er defineret ved brug af belægning, som bryder græsset. I disse rum er der skabt læ ved at overdække pladsen med sejlformede dækning. Pladserne, har fået forskellige funktioner. To er tiltænkt som værende ophold samt studiepladser, hvor der er plads til at være i læ for vind og vejr, men samtidig med mulighed for at oplade diverse elektronisk udstyr. En af pladserne er til til udendørs aktiviteter med legeplads og siddepladser, så mødre kan følge og være tæt på børnene mens de nyder udendørsfaciliteterne. Den sidste af de definerede rum er tiltænkt Utzoncentret, som har beliggenhed i klar forbindelse med parken, her er det muligt at have midlertidige såvel som permanente udstillinger. Vandet er trukket ind på pladsen, og der er opstået en scene ude i fjorden, hvor der er mulighed for at arrangere diverse kulturelle begivenheder såsom koncerter mm. Her er det muligt at dræne vandet og skabe plads til flere deltagere, og skabe en mere intim stemning.

Der er bibeholdt den maritime stemning ved at fuldføre den brug af materialer, som også findes på resten af havnefronten.

14

REFLEKsION Generelt har designprocessen været en udfordring på mange punkter. De forskellige benspænd medførte til diskutioner og der blev generet mange forskellige koncepter, hvor den menneskelige skala samt rum var fokusset. Under den lange designproces blev der fravalgt nogle områder og punkter hvor ellers et ønske om videreudvikling var tilstede. Her tænkes der på en dybere undersøgelse af valg af materialer. Generelt har sejlene været et område, grundet tidspræs, der kunne været sat mere i fokus, da de er et af hovedelementerne i parken. Belysningen i området var også et af de primære diskussioner, da visionen om en bedre udnyttelse af området var højt prioteret. Da konceptet har valgt at bevare de allerede eksisterende lyskilder har der ikke været brug for yderligere tests af diverse funktions og effektlys, dog ville det være optimalt at undersøge effektlys med henblik på sejl og vand.

Det tekniske område har under hele forløbet været nedprioteret da meningen med projektet har været at skabe et konceptuelt design.

Det er lykkedes at skabe forskellige områder hvor der er mulighed for ophold uanset vind og vejr. Formsproget i designet er gennemgående og overgangen imellem havnefront og park skaber en en helhed til området. Der er forsøgt at indrage Utzons værker som inspiration, som har medført til det endelige formsprog.

15

ILLUSTRATIONSLISTE Illustration 1 - Egen illustration - Kevin Lynch Illustration 2 - Egen illustration - mapping James Corner Illustration 3 - PDF af boringsdata - http://www.geus.dk/DK/Sider/default.aspx d. 21.01.2016 Illustration 4 - PDF af boringsdata - http://www.geus.dk/DK/Sider/default.aspx d. 21.01.2016 Illustration 5 - Eget billede af model Illustration 6 - Eget billede af model Illustration 7 - Eget billede af model Illustration 8 - Eget billede af model Illustration 9 - Eget billede af model Illustration 10 - Eget billede af model Illustration 11 - Eget billede af model Illustration 12 - Billede af kirsebærtræ Illustration 13 - Billede af græs - http://newsbreak.dk/broendby-direktoer-foerst-nu-kan-graesset-overleve/ 25.01.2016 Illustration 14 - Eget billede af lygtepæle i Utzonparken Illustration 15 - Eget billede af lygtepæle i Utzonparken Illustration 16 - Inspirationsbillede - https://dk.pinterest.com/pin/347762402456106451 d. 18.01.2016 Illustration 17 - Billede af Dokk1 -http://www.danskbeton.dk/belægningsgruppen/om+belægningsgruppen/nyheder/vis+nyhed?docid=45952 d. 24.01.2016

16

LITTERATURLISTE Bøger Lynch, Image of the City, Hjemmesider http://designforwalking.com/are-paths-the-primary-component-of-landscapes/ d. 19.01.2016 http://www.planetizen.com/topthinkers/lynch d. 18.01.2016 http://www.sitas.dk/plantetips/traeguide d. 25.01.2016 http://www.vibekeroennow.dk/page23.html d. 20.01.2016 PDF’er http://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/Faenomenologsheet281210.pdf d. 24.01.2016

17

18