Kapitel 2
massakre
Synet, der mødte Rakan, da han løb ind gennem byporten, ramte som en forhammer. Afbrændte guirlander, flag og smadrede lamper lå spredt mellem forvredne kroppe. De faldne maldrakkrigeres olivengrønne kroppe, der var dækket af brynjer, skjold og hjelme, lå side om side med bjergfolkets faldne, der kun havde nået at gribe køller og skjolde, men ellers var klædt i deres festtøj med gule, blå og brune farver, der symboliserede bjerget, himlen og solen. Maldrakkernes sabler og økser var smurt ind i blod. De havde hugget, skåret og flænset sig langt ind i rækkerne af ubeskyttede bjergkrigere, før de var blevet nedkæmpet. En hånd greb fat om Rakans ben, og han kiggede ned i et blodstænket ansigt med et par bedende øje. Det var Estan, en af krigerne fra træningskampen, der lå i en pøl
25
