1.2019. BDMnyt

Page 1

#1/2019 ▪ 175. ÅRGANG

VI KASTEDE OS UD I AT PRØVE ET FORNYET HÅB OM VÆKST DE FORTJENER EN FREMTID VI HAR SET JESUS, VERDENS FRELSER

BDMNYT BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION


BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission

AF JØRGEN BØYTLER, FORMAND FOR BDM

REDAKTØR Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 FORMAND Jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 REDAKTION Hanne Pihl Tine Elmelund Christensen Jens Peter Rejkjær OPLAG 3.000 Udkommer: Feb. • juni • sept. • dec. ISSN 0901 • 330X TRYK Øko-Tryk, Skjern LAYOUT Helle Høeg FORSIDEFOTO Margrethe Lorenzen Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld tlf. 3529 4820 Hjemmeside: www.bdm-dk.dk E-mail: bdm@bdm-dk.dk Gaver kan indbetales på: MobilePay 36945 Bank 0994 - 4672131928 Giro 4006666 General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 Bogholder Morten Olesen tlf. 3529 4820 Indsamling og information Martin Højgaard Jensen tlf. 3529 4820 Ungdomssekretærer Tine Elmelund Christensen tlf. 2069 3474 Christina Vejen Knudsen tlf. 30222684

To be, or not to be, that is the question At være eller ikke at være, det er spørgsmålet. William Shakespeares berømte ord fra skuespillet »Hamlet«, er ofte citeret. Det er Hamlet, der overvejer døden og livet, og om ikke livet er værd at vælge. At være eller ikke at være er også en overvejelse værd, når vi er engageret i mission. I den forbindelse menes der bogstaveligt talt spørgsmålet om at være til stede eller ikke at være til stede. En læge tilser en patient på hospitalet. Han bruger sin lægelige faglighed og uden videre overvejelser, sin kristne overbevisning om at vise barmhjertighed og hjælp. Ved indsatsen sammen med lokale medarbejdere bliver patienten rask. Nogle BDM-medarbejdere i en bil er undervejs og standser og tager en bedstemor, en mor, der lige har fået kejsersnit, og den lille fire dage gamle baby og giver dem et lift, så de kommer sikkert hjem. En prædiken holdes, emnet er dåben. Det blev understreget, at vi er alle lige for Gud, og at Gud i Kristus omvender verdens magtstrukturer. Kun hvis jeg bliver som et lille barn, kommer jeg ind i Guds rige. Efter gudstjenesten kommer der nogle kirkeledere hen og bemærker, at det var godt at blive husket på, at børnene – ligeværdige med de voksne – er mennesker. Tre små eksempler på, at udsendte missionærer, volontører og andre fra BDM kan gøre en forskel. Det er ikke altid kun de store, spektakulære projekter, der skal nævnes. Det er også de små hændelser, hvor Guds rige anes, i ord eller gerning. At BDM gerne udsender missionærer og volontører, er ikke udtryk for bedreviden eller for, at dem vi arbejder sammen med, ikke kan selv. Det er derimod forsøg på at støtte og være en del af Brødrekirkernes Kristus-vidnesbyrd gennem arbejdsfællesskab og håbsfællesskab. At være er at være til stede.


BDMNYT 1/2019

3

AF JULIE F. ERIKSEN, VOLONTØR I KIPILI

BØRNEKLUB I KIPILI Den kære landsby Kipili er et smukt sted. Vandet er roligt, menneskerne er søde, og solen står højt på himlen hver dag. Men Kipili er ikke bare ro og idyl, den er også fyldt med glade, livlige børn.

Det fandt vi ud af som noget af det første, da vi ankom til Kipili i starten af august 2018. Hjemmefra havde vi allerede drømt om at starte en børneklub, og synet af de mange glade børn, fik os til at gribe chancen. Vi kaster os ud i opgaven Sproget kunne vi ikke, men vi kastede os ud i at prøve og skrive bibelhistorier på swahili og lave illustrationer dertil. Vi lærte et par kristne børnesange på swahili og et par gode sætninger på swahili, som fx »sid stille og lyt« og »du må ikke stjæle farveblyanterne«. Vi tog farver, papir og en hel masse tillid til Gud under armen og gik ned gennem landsbyen.

De vrimlede frem for at være med Det var på ingen måde svært at finde børn, som havde lyst til at være med. De vrimlede frem og løb straks hen efter alle deres søskende, venner og kusiner. Det blev startskuddet til nogle utroligt hyggelige, sjove og kaotiske børneklub-timer. Som tiden gik, blev vi bedre og bedre til swahili. Fortællingerne blev længere, og sangene blev der flere af. Det var dog ikke den bedste udvikling, der skete, for det skønneste var nemlig, at der kom flere børn til. Hver uge kom der nye, nysgerrige ansigter forbi. Gud skal have al æren og takken De fleste børn i landsbyen vidste

efterhånden, hvad børneklub var, og en mandag var vi helt oppe på at have 69 herlige børn siddende og lytte til en bibelfortælling. Det var fantastisk at opleve, hvor meget glæde vi spredte hos børnene. Der var slet ingen tvivl om, at deres favoritdag var mandag, for så skulle der tegnes, lyttes og synges. Det er stunder, som vi aldrig vil glemme. Og Gud skal have al æren og takken for at bruge os i så meningsfyldt et arbejde og gøre det hele muligt!

» Det var dog ikke den bedste udvikling, der skete, for det skønneste var nemlig, at der kom flere børn til. Hver uge kom der nye, nysgerrige ansigter forbi.


4

BDMNYT 1/2019

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR AF BR. PASCAL BENIMANA, BRØDREKIRKEN I BURUNDI

HILSEN FRA BRØDREKIRKEN I BURUNDI Kære brødre og søstre

FREEPIK.COM

Den 1. januar kunne vi indlede det nye år med at tage den nye kirkebygning i Bujumbura i brug. Der afholdtes en festgudstjeneste for alle menighederne i storbyen. Trods det, at byggeriet endnu ikke er helt færdigt, er det alligevel bedre end det, vi er vant til, og hvad der er vigtigere, er det et samlingspunkt og et ansigt udadtil, som markerer begyndelsen til et fornyet håb om vækst for evangeliet. Der vil fremover blive afholdt tre gudstjenester i kirken hver søndag. Vi føler os meget taknemmelige for den gave, Gud har bragt til os gennem jer, og beder ham fortsat velsigne os alle i det arbejde, vi hver især står i.

FAKTA I lighed med Burundi støtter BDM også et kirkebyggeri i Kigali, Rwanda. Fælles for begge lande er, at regeringerne har stillet nye krav til registrering af kirkesamfund, hvor bl.a. ejerskab af grund og bygninger er en betingelse. Birthe og Kaj Bruun besøger begge menigheder under deres rundtur i februar og vil kunne bringe nyt, når de vender tilbage.

PHCPROJEKTET FORTSÆTTER I DR CONGO Det er en stor glæde at kunne meddele, at en stor donation fra CISU (Civilsamfund i Udvikling) giver mulighed for, at BDM – i samarbejde med Brødrekirken i Østcongo og i Rukwa, Tanzania og de lokale sundhedsmyndigheder i Østcongo – kan videreføre det sundhedsarbejde, vi er i gang med langs Tanganyikasøen, både i Tanzania og Østcongo. PHC (Project Health Care) er bl.a. med til at opbygge sundhedskomitéer i 22 landsbyer, der ligger langs søbredden. Derudover vil der i projektet være speciel fokus på kvinder og børn, ikke mindst på baggrund af en meget høj børnedødelighed. Det er nogle af de mest basale sundhedsforhold, der vil blive fokuseret på. Fx betydningen af rent vand, etablering af toiletter, mv. Derudover fokuseres der på vigtigheden af en bedre organisering og et forbedret samarbejde mellem komitéer, så som landsby-, sundheds-, vand- og skolekomitéer. Fra dansk side vil pendlermissionær Knud Elmo Knudsen blive tilsynsførende i projektet.


BDMNYT 1/2019

5

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR

GODDAG OG FARVEL! BDM byder velkommen til en ny medarbejder, og samtidig siges farvel til en skattet medarbejder, som har været ansat i to omgange.

fået ansat en dygtig medarbejder med en bred erfaringsbaggrund inden for de områder, han skal arbejde med i BDM. I forhold til tidligere bliver stillingen opnormeret fra en halvtids- til en fuldtidsstilling. Det er ganske afgørende for, at vi kan varetage de mange opgaver, der skal løses, og med henblik på den udvikling, vi er inde i. Vi byder Martin hjertelig velkommen som medarbejder. Vi er overbevist om, at BDMs bagland vil gøre det samme!

Martin Højgaard Jensen

BDM har ansat Martin Højgaard Jensen i stillingen som indsamlings- og informationsmedarbejder. Martin er 42 år gammel. Han er gift med Hanne og har tre børn. Martin begyndte sin opgave i BDM den 15. januar 2019. Martin kommer fra en stilling som præst i Sjølundkirken i Næstved, hvor han har arbejdet i 11 år. Han har tidligere været ansat på en efterskole. Udover teologisk uddannelse har han taget en diplomuddannelse i ledelse med særligt henblik på ledelse i frivillighed og diakonale organisationer. Han har ligeledes siddet i redaktionsudvalget for et kirkeligt magasin. Vi er overbevist om, at vi i Martin har

Jerusalem for Israelsmissionen. Vi ønsker Sten og hans hustru, AnnMari alt godt og Guds rige velsignelse over pensionistlivet!

Sten Nielsen

Baggrunden er, at Sten Nielsen efter tre år stopper som informationssekretær og fundraiser i BDM for at gå på snarlig pension. Sten har været ansat i to omgange i BDM – begge gange til stor tilfredshed. Sten er en meget kompetent og dygtig medarbejder, der flittigt og målrettet har varetaget de opgaver, han har haft. Samarbejdet med Sten har været fortrinligt, og det bliver ikke let at undvære ham i huset. Hans kompetencer inden for kommunikation og indsamling er markante, og han har betydet meget for den positive udvikling, som BDM i de foregående år har været inde i. Inden Sten går helt på pension, skal han i de næste tre måneder være præst i

STØT BDM Din gave kan indbetales på: • Girokort + 01 4006666 • Bank 0994 4672131928 • MobilePay 36945


6

BDMNYT 1/2019

AF MIRIAM BØYTLER, STUDERENDE

BESØG PÅ STARMOUNTAIN Siden 2016 har BDM i samarbejde med DMRU sendt penge til et nyopstartet projekt på Star Mountain, Vestbredden, Israel. Arbejdet har et udadrettet fokus. Det arbejde skulle blive mit primære fokus i praktikperioden. I starten af september 2018 startede jeg i praktik ved BDM. Det var i forbindelse med mit femte semester på min bachelor, hvor jeg læser Sociologi og Kulturanalyse. Jeg har stort kendskab til BDM og har arbejdet rundt omkring i Afrika, da jeg har været af sted som volontør i halvandet år og senere arbejdet som ungdomssekretær indtil starten af 2018. Hvad jeg ikke vidste så meget om, var det spændende arbejde, som foregår på Star Mountain på Vestbredden, Israel. Jens Peter Rejkjær og jeg blev derfor hurtigt enige om, at Star Mountain Rehabilitation Center skulle være mit primære fokus. Af sted det gik I midten af november 2018 tog jeg af sted til Vestbredden, hvor jeg skulle indsamle materiale til oplysningsarbejdet og data til min eksamensopgave. Jeg var så privilegeret at få lov til at følges med Business Administrator fra den verdensomspændende Brødrekirke, som skulle til bestyrelsesmøde. Børnehaven Til dette møde fik jeg et godt indblik i, hvad Star Mountain egentlig har at byde på. Star Mountain er et rehabilite-

ringscenter for fysisk og psykisk udfordrede børn og unge. De har en integreret børnehave, hvor børn kommer hver dag og leger sammen – både de normalt fungerende og de, som er udfordrede. Der er udover denne børnehave også fire klasser og en produktionsskole for voksne. Alle klasser har veluddannede lærere samt hjælpelærere, der oftest er tidligere elever fra Star Mountain. Produktionsskolen Produktionsskolen byder på mange alsidige og forskellige aktiviteter, hvor mange af de ting, der bliver produceret, bliver solgt i Star Mountains egen butik eller ude i lokale butikker rundt omkring i Ramallah. Det var spændende at se og høre om historierne og de tanker, der er, om fortsat at udvikle arbejdet på Star Mountain. Det udadrettede arbejde BDM har i 2016 fået 800.000 kr. til at starte et nyt projekt op i samarbejde med Star Mountain. Jeg var lidt spændt på, hvad det hele egentlig handlede om, da jeg tog af sted, eftersom det for mig virkede som en lidt rodet landhandel. Det kan jeg så efterfølgende sige, at det er det bestemt ikke!

På besøg i landsby Star Mountain har ansat et team til at tage ud og lave både gruppesessioner og enkeltpersonssessioner om seksuelle overgreb, og om hvordan man håndterer dette, samtidig med at de underviser omkring puberteten og de udfordringer, der kan være ved den. Jeg tog med ud til en landsby og mødte 16 veloplagte kvinder, som alle havde børn eller unge, der var fysisk eller psykisk handicappede. Jeg fik mulighed for at fortælle, hvem jeg var, og et hjælpsomt teammedlem oversatte fra engelsk til arabisk, da ingen af kvinderne kunne forstå eller tale engelsk. Herefter tog Rabiha ordet. Rabiha er koordinator for det udadrettede arbejde, uddannet socialarbejder og har arbejdet på Star Mountain i mange år. Hun stillede mange spørgsmål til mødrene og opfordrede dem til at fortælle ud fra deres egne oplevelser. Der kom med det samme en spændende diskussion om de generelle udfordringer, der var med deres børn, og hvordan de tog sig af dem. De udvekslede idéer og tanker, men snakken kom ikke ind på seksuelt misbrug eller pubertet. Rahiba fik dog hurtigt drejet samtalen over på seksuelt misbrug, idet


BDMNYT 1/2019

hun sagde, at kvinderne skulle fortælle oplevelser, de havde »hørt om«. De behøvede altså ikke sige, om det vedrørte deres eget barn eller nogle, de kendte. Kvinderne var stille, da det er meget tabubelagt at tale om disse overgreb. Rahiba fortalte selv en historie og begyndte at stille hver kvinde et spørgsmål og give taletid til den enkelte kvinde. Det løsnede flere af mødrene op, og igen var der en længere samtale, hvor mange af kvinderne fortalte historier om naboens søn eller datter. Det gik op for mig i løbet af denne samtale, at seksuelt misbrug ikke er unormalt, og at mange af de psykisk udfordrede børn oftest ikke ved, om det er rigtigt eller forkert. Rahiba viste en film, som fortalte, hvilke signaler mødrene skal holde øje med. Pubertetssnakken Efter en lang snak om seksuelt misbrug viste Rahiba bøger med flotte tegninger. Disse bøger er materiale omkring puberteten. Alle bøgerne blev fordelt mellem mødrene, og Rahiba fortalte, hvordan mødrene skulle tale om puberteten med deres børn. Bøgerne har alle flotte tegninger af enten piger eller drenge i forskellige situationer.

Der er bl. a. billeder af de forandringer, der sker med kroppen. Rahiba gennemgik bøgerne, og mødrene lyttede og stillede uddybende spørgsmål omkring flere tabubelagte emner som fx sex og menstruation. Efter halvanden times tid sagde vi alle farvel, og Rahiba og jeg kørte videre og gentog processen i en anden landsby. Overvejelse og eftertanke Nu sidder jeg hjemme i min stue og

7

tænker tilbage på min rejse og mit ophold på Star Mountain. Det udadrettede arbejde, som Star Mountain laver, er så meningsfyldt og givende. Medarbejderne tager fat i emner, som er svære at tale om, selv i Danmark. De udfordrer en kultur og giver plads til alle mennesker, arbejder på tværs af religion og har samme mål: Vi skal hjælpe, hvor der er brug for det.


8

BDMNYT 1/2019

AF MARGRETHE LORENZEN, SENIORVOLONTØR

SUMBAWANGAS UNGE SYSKOLEELEVER Det var i 2016, jeg første gang kom i kontakt med sypigerne. Min mand og jeg var i Tanzania som seniorvolontører i tre måneder. Af forskellige årsager kom jeg ikke i gang med min oprindelige opgave de første fem uger. Jeg fik derfor, igennem missionær Knud, forbindelse til syskolen, for jeg måtte bare i gang med et eller andet. Jeg mødte dem ved en »tilfældighed«. De gør ikke meget væsen af sig. Lever et stille, usynligt liv i udkanten af Sumbawanga by. De er mellem otte og tolv elever på holdet. De fleste bor i et værelse på ca. otte m2 med køjesenge. Ved siden af ligger køkkenet med et bålsted, hvor den daglige Ugali tilberedes på skift af pigerne. Syskolen, som er et muret hus på ca. 30 m2, ligger lige ved siden af. Der er lagt store kampesten foran huset. De fungerer som trappe. Inde i lokalet står der otte trædesymaskiner, hvoraf nok halvdelen er i stykker. I lokalet er ét bord, som bruges, når der skal stryges stof med et kulstrygejern. Pludselig forstår man betydningen af talemåden: at “stryge” mens jernet er varmt. Der skulle nemlig holdes liv i gløderne fra madlavningen, så de kunne putte dem i strygejernet. Stoffet klippede de på gulvet, som altid var støvet pga. den pudderagtige jord, som tvang sig vej ind alle steder.

Piger under uddannelse Det var et dejligt møde med en flok piger i alderen 18-22 år, som var i gang med en toårig uddannelse som syersker. Efter endt uddannelse forærer BDM pigerne en trædesymaskine, så de kan rejse hjem og dermed være i stand til at forsørge familien ved at sy for folk. De var meget åbne for nye ideer, så jeg måtte om aftenen, sidde og finde opskrifter på internettet og forberede mønstre til næste dag. De syede bl.a. en skuldertaske, som de lykkedes godt med. Når jeg i weekenden traf dem nede i byen, og de råbte: »Hey Bibi«, og jeg ikke lige kunne genkende dem, kunne jeg se det var piger fra syskolen, fordi de kom med tasken over skulderen og stolt viste den frem. Iver og gåpåmod De havde også mod på at lære at sy en habitjakke, hvilket fik sveden til at springe frem på min pande. Jeg følte

bestemt ikke, at mine kompetencer slog til her, men de var vedholdende, og til sidst indvilligede jeg i eksperimentet. Jeg gik ned på det lokale marked og købte en genbrugshabit, som de så kunne sprætte op og kopiere delene. Men det var jo ikke gjort med det, for hvordan var det lige, teorien var om at gøre den større eller mindre? Den bekymring kunne jeg godt lægge på hylden, for det viste sig, at Lydia, læreren, havde alle formlerne i hovedet og overtog derfra. Det var måske også den motivation og nysgerrighed, de havde, der gjorde, at jeg ikke helt kunne slippe dem i tankerne, efter vi kom hjem. Lyst til at hjælpe Da jeg halvandet år efter spurgte til dem, via missionær Knud, kunne jeg mærke en spirende lyst til at hjælpe disse piger til videreudvikling og hjælp til selvhjælp. Jeg gik i gang herhjemme med at sy taskemodeller, som jeg mente, de


BDMNYT 1/2019

kunne sy til videresalg i Danmark. Jeg skrev ansøgninger om hjælp til materialer m.m. hos stoffirmaer, men fik i første omgang afslag. Nå, tænkte jeg, det var måske ikke så god en idé alligevel. Massevis af stof og bånd Pludselig åbnede sluserne sig. Vi fik doneret massevis af stof, lynlåse, knapper m.m., som vi så måtte sende derned i flere omgange med volontørerne. I første omgang ca. 100 kg. Derefter var opgaven så at skaffe skulderremme. Jeg kontaktede et firma og fortalte om projektet og spurgte, om de havde mulighed for at sælge omkring 30-40 m bånd til os. Så sagde han: »Ved du hvad, jeg synes det lyder som et rigtigt godt projekt, så vi sender lige nogle bånd uden beregning og fragtfrit. De kommer med fragtbilen i morgen«. Der kom 88 meter! Så var der jo ikke andet at gøre end at se og komme af sted.

Tilbage i Sumbawanga Midt i oktober 2018, tog min mand og jeg af sted, denne gang i fem uger. Vi havde kufferterne fyldt med div. materialer, som sponsorer havde givet, en symaskine og to strygejern (vi fik lagt strøm ind, så de kunne erstatte kulstrygejernet, med et elektrisk). Der var stor gensynsglæde, da jeg mødte Lydia igen. Pigerne var skiftet ud med nye elever, men snart var det, som havde vi kendt hinanden altid. Den første dag mødte jeg så også én af eleverne fra 2016. Hun hedder Gift og var til et kirkestævne i nærheden. Og gensynsglæden var stor, da vi mødtes. Hun bor timers kørsel fra Sumbawanga, og meningen var, at hun skulle rejse hjem dagen efter. Jeg spurgte, om ikke hun havde lyst til at blive et par dage og lære at sy tasker. Det ville hun rigtig gerne, og hun blev næsten en uge på syskolen. I mellemtiden havde jeg fået

9

kopieret mønstre og pakket en kuffert fyldt med stof og andet materiale, så hun kunne sy videre derhjemme og sælge til turister, der kommer på Logden i Kipili, men da hun drog af sted, var der ikke nogen aftale i hus endnu. Pigerne fortjener en fremtid Jeg har så efterfølgende fået at vide, at hun har fået en løbende aftale om at sælge tasker til Logden. Om det var det hele værd? – JA, det var det. Og mit håb er, at vi i fællesskab kan hjælpe disse piger videre. De fortjener en fremtid, hvor det er lidt nemmere at være kvinde i Afrika. En stor tak til dem, der har støttet »Projekt Sumbawanga«. Det nytter. PS. Taskerne kan købes i »Shop Karibu« i Christiansfeld.


10

BDMNYT 1/2019 4/2016

KNUD ELMO KNUDSEN FRIKENDT! Ved en retssag i Tanzania den 26.11.2018 er det slået fast, at det var en forkert kendelse, da Knud Elmo Knudsen pludselig blev udvist af Tanzania i sommeren 2017. Det fremgår af afgørelsen, at dommeren har lagt vægt på, at udvisningen af Knud Elmo Knudsen var baseret på forkerte lovbestemmelser. Derfor er den ophævet fra datoen for domstolens afgørelse. Konsekvenserne af denne kendelse er endnu uklare. Men vi håber på, at det også betyder, at Knud Elmo Knudsen igen får mulighed for at rejse ind i landet. Vi er Gud og mennesker dybt taknemmelige for denne udvikling og glæder os over de muligheder, der sandsynligvis åbnes for Knud Elmo Knudsen i forhold til hans nuværende ansættelse som pendlermissionær for BDM.

DE HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN Fra torsdag den 30. maj til søndag den 2. juni afholdes De Himmelske Dage på Heden i Herning. BDM og BDMs Unge vil være repræsenteret på forskellig vis. Fx holder BDMs formand, Jørgen Bøytler, et foredrag på Tinghuspladsen lørdag den 1. juni kl. 10.00.

MØDEKOORDINATOR STOPPER Marianne Korsholm har varetaget opgaven som mødekoordinator siden 2014. Vi har været meget taknemmelige for den indsats, som Marianne har gjort. Marianne har ønsket at stoppe i opgaven med udgangen af 2018, da mange alligevel henvender sig direkte til kontoret i Christiansfeld. Med ønsket om Guds fortsatte velsignelse over dit liv, takker vi dig for indsatsen!

INDSAMLINGSEVENT HOS BDM S UNGE Traditionen tro arrangerede BDMs Unge igen i år et indsamlingsevent. Denne gang for at samle penge ind til Peters House, og d. 30 november åbnede BDMs Unge dørene for Julebanko i Aarhus. Frivillige i BDMs Unge gjorde et kæmpe arbejde med at finde sponsorater, som kunne bruges som præmier: Sæbebobler, julestjerner, plakater, sejltur og en flyvetur var blandt de præmier, som man kunne tage med hjem. Og tilmeldingerne strømmede ind. Vi samlede over 70 mennesker i missionshuset Tabor. En hyggelig aften med bankospil, leg, hygge, pebernødder, æbleskiver, gløgg og kaffe. Sammen fik vi skudt gang i julestemningen. Aftenen var en kæmpe succes. Vi er overvældet og taknemmelige for den kæmpe opbakning, der har været til arrangementet. Sammen fik vi indsamlet over 12.000 kr. Det var over al forventning, at så mange havde lyst til at deltage og hjælpe med at samle penge ind til børnene på Peters House. Der skal lyde en stor TAK fra bestyrelsen for BDMs Unge til alle, som var med. Vi takker for en hyggelig aften, og vi beder for, at pengene må blive til velsignelse.


BDMNYT 1/2019

11

AF STEN NIELSEN, FUNDRAISING OG INFORMATION

VI HAR SET JESUS, VERDENS FRELSER Vi kigger fremad på baggrund af de ord, der er talt til os gennem Bibelen. Det er derfor vi driver mission. I forbindelse med årsskiftet er det ikke ualmindeligt at kigge bagud for at betragte året, der er gået. En god tradition. For man kan vist altid lære noget af den tid, der er gået. På samme måde kan det også være en rigtig god idé at se lidt fremad; og ikke kun i forbindelse med årsskiftet, men vel altid. De så fremad! Helligtrekonger-tiden blev i år indledt med Mattæus’ beretning om vismændene, der rejste fra Østerland til Betlehem for at se og tilbede Guds søn, den nye konge, verdens frelser. Men hvorfor rejste de egentlig? De rejste, fordi de havde »set hans

stjerne gå op«. Det var et tegn, vidste de. Og det vidste de, fordi de kendte skrifterne, altså profetierne fra Det Gamle Testamente. De citerer Mika 5,1, om det lille Betlehem, som skulle fostre en stor hersker. Vismændene rejste altså, fordi de så fremad via profetierne og stjernen, der ledte dem.

sion?! Vi har set noget, som vi bare må fortælle videre. Akkurat som vismændene. Vi har set Jesus, verdens frelser, derfor må vi også gå med evangeliet. I BDM vil vi også i 2019 bruge al vores energi på at se fremad i tjenesten – og ikke mindst at se fremad imod Jesus, som kommer igen, når evangeliet er forkyndt til verdens ende!

Vi ser fremad! Når jeg læser og hører denne beretning igen, kommer jeg uvægerligt til at tænke på Guds folk i dag: Vi kigger også fremad på baggrund af de ord, der er talt til os gennem Bibelen. Det er vel også derfor, vi driver mis-

Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det…! Matt 2,10-11

Det er vel også derfor, vi driver mission?! Vi har set noget, som vi bare må fortælle videre.


12

BDMNYT 4/2016

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING Hermed indkaldes der til ordinær generalforsamling søndag den 26. maj 2019, Nørregade14, 6070 Christiansfeld. Generalforsamlingen er en del af Missionsfesten, der begynder kl. 10.00 i Brødremenighedens kirke og fortsætter kl. 13.00 i Søstrehuset. Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab 4. Fremlæggelse af budget 5. Valg til bestyrelsen 6. Indkomne forslag 7. Eventuelt Vi gør opmærksom på, at opstilling af kandidater til bestyrelsen og forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, indsendes skriftligt til BDMs sekretariat senest to måneder før generalforsamlingen. Øvrige forhold, der gør sig gældende vedrørende generalforsamlingen, kan findes på www.bdm-dk.dk/underside1. Hjertelig velkommen! BDMs bestyrelse

MISSIONSKONFERENCE 2019 Under overskriften Guds mission i en foranderlig verden indbyder BDM i samarbejde med All Nations Christian College i London til en konference på Grejsdalens Efterskole. Konferencen afholdes fra den 20.-22. september 2019. Vi ønsker at sætte fokus på mission – nationalt som internationalt – med mulighed for refleksion, nytænkning, drøftelse og besindelse, men også bøn, gudstjeneste og fællesskab i Kristus. På BDMs hjemmeside kan man i løbet af foråret læse mere om indholdet af konferencen.

BDM BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.