#2/2019 ▪ 175. ÅRGANG
GUD TIL ÆRE OG OS TIL GAVN MISSIONSGLØD, PENGE OG HJERTEVARME HVER DAG ER EN OPLEVELSE VI MÅ VÆRE VILLIGE TIL AT GÅ
BDMNYT BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION
BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission
AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR
REDAKTØR Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 FORMAND Jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 REDAKTION Hanne Pihl Tine Elmelund Christensen Jens Peter Rejkjær Martin Højgaard Jensen OPLAG 3.000 Udkommer: Feb. • juni • sept. • dec. ISSN 0901 • 330X
Gud til ære og os til gavn
TRYK Øko-Tryk, Skjern LAYOUT Helle Høeg FORSIDEFOTO Jens Peter Rejkjær Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld tlf. 3529 4820 Hjemmeside: www.bdm-dk.dk E-mail: bdm@bdm-dk.dk Gaver kan indbetales på: MobilePay 36945 Bank 0994 - 4672131928 Giro 4006666 General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 Bogholder Morten Olesen tlf. 3529 4820 Indsamling og information Martin Højgaard Jensen tlf. 3529 4820 Ungdomssekretærer Tine Elmelund Christensen tlf. 2069 3474 Christina Vejen Knudsen tlf. 30222684
Hvad er meningen med livet? I kristne hjem har vi ofte sunget bordverset I Jesu navn går vi til bord, hvorfra overskriften for denne leder er hentet. Måske uden at tænke nærmere over, hvad det egentlig betyder. Gud skal have æren for det daglige brød, og det skal være os og vor næste til gavn. Den tidligere højskoleforstander, Johannes Christensen, sagde: Guds retning for dig, går altid i retning af tjeneste for andre. Fokus bliver rettet på noget uden for os selv. Det betyder, at når vi taler om meningen med livet, skal vi ikke søge indad i os selv, men udad til andre. Det indebærer, at vi får fokus på troen på Kristus og livet i efterfølgelsen af ham. Det fokus, vi har, kommer til at bestemme, hvordan vi lever vort liv, og hvordan vi anvender vore resurser som tid, kræfter og penge. Er du dit eget livs centrum, eller er der en anden – Kristus – der har overtaget denne plads? Hvis det sidste er tilfældet, får du et andet syn på de mennesker, du lever iblandt, og de mennesker, der lever på denne jord. De er ikke længere ligegyldige for dig. Hvis du samtidig forpligter dig til livet i efterfølgelsen af Kristus, glemmer du dig selv, og det er netop i selvforglemmelsen, at du er allermest menneskelig. Jesus er tydelig, når han taler om denne sag. Der er ingen, der kan være hans discipel uden at give afkald på alt sit eget. Det indebærer, at projektøren er rettet væk fra mig selv og frem mod min næste. Den næste, der har brug for, at jeg ser vedkommende og handler med hjerte, mund og hænder! Derfor, lad os råbe det ud: Vort lam har sejret. Lad os følge ham! Gud til ære og os og vor næste til gavn.
BDMNYT 2/2019
3
AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INDSAMLING & INFORMATION
SUNDHEDSPROJEKT SØSÆTTES Kort efter påske rejste Knud Elmo Knudsen til D.R. Congo via Tanzania. Inden afrejsen gav pendlermissionæren BDMnyt indblik i sine rejseplaner. Dette forår bistår Knud Elmo Knudsen Brødrekirken i D.R. Congo med at opstarte en ny fase i BDMs sundhedsprojekt langs Tanganyikasøens vestkyst. En sundhedsindsats som rækker ud til tusindvis af fattige congolesere i små, afsidesliggende landsbyer. Det er derfor en spændt Knud, der er på farten igen. I 2017 måtte han ufrivilligt forlade Tanzania efter en tvivlsom udvisningssag, som BDM sidenhen fik omstødt hos myndighederne. Hjælpe ny fase på vej »Jeg skal mødes med Brødrekirkens ledere og de nye medarbejdere i projektet. Hjælpe til at næste projektfase
søsættes efter planen. Sundhedsprojektet har ligget i dvale i et stykke tid, så jeg skal følge op på mange praktiske ting«, siger Knud. CISU-midler har via BDMs ansøgning givet Brødrekirken i D.R. Congo hele 3,5 millioner kroner til – over de næste tre år – at gøre en målrettet indsats for blandt andet børnenes sundhed, kvindernes situation i forbindelse med prævention og graviditet samt kvinders rettigheder. Ingen selvfølgeligheder i Afrika Knud, som fra 1999-2017 var udsendt i Tanzania, fortæller, at hans fokus i dag mere er rettet mod D.R. Congo og Burundi: »Jeg håber projektets træbåd
står klar, så jeg kan nå frem til alle 22 landsbyer på Congo-siden. Jeg vil gerne se, hvor langt de er nået med sundheden. Jeg skal rådgive teamet og møde menighederne. Den personlige kontakt er vigtig. Der er ikke så mange »selvfølgeligheder« i Afrika«. »Hver dag byder på nye udfordringer, og vi kan ikke tage for givet, at tingene bare kører i projektet. Derfor er det altafgørende, at der oplyses og undervises sådan, at landsbyerne tager ansvar for egen sundhed«. Byerne i projektet spreder sig over 300 km. De nås ad søvejen fra landsbyen Kizike, hvor projektet har base, og hvor Knud opholder sig foråret ud.
4
BDMNYT 2/2019
AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INDSAMLING & INFORMATION
SENIORVOLONTØRER SÆTTER SPOR Siden 2006 har Birthe og Kaj Bruun en gang om året fyldt kufferterne op med missionsglød, penge og hjertevarme. I februar drog de igen sydpå for at betjene de lokale præster og ledere. »Vi mente ellers, at turen i 2018 skulle være vores sidste, men det ville Gud anderledes«, beretter parret, da BDMnyt møder seniorvolontørerne i rækkehuset i Holstebro. Netop hjemvendt til dansk forårsvejr smiler parret og uddyber: »Vi fornemmede, at vi skulle afsted én gang mere. At en opgave ventede på os igen i år. At vi måtte gå bud for Herren, da Han med et bibelord på en cykeltur mindede Kaj om at opmuntre og trøste sit folk«. Og det gjorde parret så. Pakkede kufferten og forlod de trygge rammer i en måneds tid. For at opmuntre og hjælpe til i Tanzania, Burundi og Rwanda.
På kursus i Burundi
For selvom de mærker, at kræfterne er blevet færre, så er parret bevidste om, at der stadig er et forældreskab at udfolde i de områder, hvor de selv – i en yngre udgave – i årene 1988-91 og igen fra 1997-2000 virkede som missionærpar udsendt af BDM. Samler præster og evangelister Det er en kunst at pakke kufferten med det rigtige indhold til rejsen, men Bruuns har i årenes løb fundet det, der efterspørges, når de kommer frem. For eksempel penge indsamlet blandt trofaste støtter i Danmark. De fordeler selv gaverne sammen med lederne alt
efter de mest presserende behov derude. Behovene er fortsat store, selvom der er sket en positiv udvikling siden den første volontørtur i 2006. »Hovedparten af midlerne bruges blandt andet til at samle omkring 100 evangelister med deres ægtefæller i Bujumbura i Burundi og 30 andre i Tanzania til en uges seminar og ophold. Det har stor betydning, at kvinderne også inviteres med. Udover bibelske og teologiske emner undervises der nemlig også i sundhed og parforhold«, oplyser de. Nyopført Burundi-kirke Brødrekirkens biskop og formand sæt-
En personlig gave
BDMNYT 2/2019
5
Birthe og Kaj tilbage i haven i Holstebro
ter pris på opbakningen fra dansk side. I Bujumbura foregik seminaret i år i den nyopførte Brødrekirke, som er bygget med støttekroner fra BDM. Regeringen har lukket tre Brødrekirker i hovedstaden, fordi de ikke var »ejede«, men kun »lejede«. »Den nye kirke er en stor, solid bygning, som bliver flot, når den står færdig. Og det arbejder de ihærdigt på. Når der holdes kursus, betaler vi hele deres ophold, og de får tre gode måltider mad hver dag. Det er ikke nogen selvfølge for dem. Undervisningen står kirkens egne ledere for. De er dygtige og veluddannede folk. Vi bakker op, giver gode råd og deler vores erfaringer. Og så beder vi for og med dem«. Alder ingen hindring Erfaring har parret både fra missionsmarken, et aktivt menighedsliv i Danmark og et livslangt ægteskab. Og det kommer de lokale præster og evangelister til gode at suge til sig fra den tidligere lærer Kaj og sygeplejersken Birthe. Begge har de godt og vel rundet de 80 år. Forude venter diamantbrylluppet. Men fødselsattesten får ikke lov at spænde ben for deres store passion. Tværtimod. De omgærdes med stor respekt af de afrikanske præster og ledere.
Gensidig kærlighed »Vores relation til kirkens ledere er båret af stor tillid og gensidig kærlighed. Vi har kendt hinanden i mange år. Vi mærker også en omsorg, som i år gjorde et særligt indtryk på os«, fortæller parret. »Vi oplever, at der lyttes til »os gamle«, når vi får lejlighed til at dele erfaringer fra vores liv«. I Burundi afholdtes i år to seminarer af en uges varighed på turen, som begyndte med en uge i Kigoma i Tanzania. »Det var stærkt at opleve en stuvende fuld kirke fejre gudstjeneste og synge »Amazing Grace«. I Bujumbura fylder de kirken, så de nu må holde tre gudstjenester om søndagen. Vi fik oven i købet vores egen afskedssang og
» Vi oplever, at det er Gud, som bruger os, og giver os kræfterne til det. Han alene skal have æren.
personlige gaver med hjem, fortæller de og viser forskellige strejf af Afrika frem i stuen. Presenning og motorcykel Behovene er individuelle hos de evangelister og ægtefæller, som de hjalp i år. »En kvinde oplevede helbredelse ved forbøn for sin arm. Formanden i Rwanda forærede vi en motorcykel, så han bedre kan komme rundt blandt menighederne. I en by stod de med en kirkebygning uden tag, så her anskaffede vi presenninger, så de i første omgang kan mødes i tørvejr, indtil der kan anlægges et rigtigt tag«. Flere rejser? »Vi oplever, at det er Gud, som bruger os, og giver os kræfterne til det. Han alene skal have æren«, understreger parret samstemmende, når snakken afslutningsvis falder på, at skulle afsted igen. »Vi kommer til at savne det, når det slutter. Vi håber, at andre kan tage over, og at vi på den måde kan fortsætte hjælpen med at udruste dem på disse kurser og seminarer. For »I kan regne med os, hvis I skal afsted igen«, siger vores mange støtter«. »Vi har oplevet en trofasthed, som vi har nydt godt af og er meget taknemlige for. Det håber vi vil fortsætte, den dag andre tager over efter os«.
6
BDMNYT 2/2019
AF JANICE LEUNG OG MADS REFSHAUGE JAKOBSEN, MISSIONÆRER KIPILI
HER ER VORES LIV I KIPILI Hun er fra millionbyen Hong Kong. Han er fra landsbyen Løsning. Nu står BDMs unge missionærpar midt i et kulturmøde af dimensioner i Tanzania, i hjertet af Afrika. Janice Leung og Mads Refshauge Jakobsen beretter fra deres første tid i Kipili på Tanganyikasøens østlige bred. Vi har allerede været i Kipili i over tre måneder. Hver dag er en oplevelse. Vi kan vågne op og tænke: »Måske skulle vi lave A og B i dag«, men vi ender ofte med at lave B, C, D og Z. I vores første tre måneder i Kipili har vi lært positivt at møde forstyrrelser og uventede oplevelser. De fleste dage får vi gæster, går på det lokale marked, besøger vores naboer og renoverer på bygningerne på missionsstationen. Nogle dage besøger
vi også nærliggende landsbyer og de lokale Brødrekirker og viser Jesus-filmen udendørs på storskærm i samarbejde med de lokale kirkeledere. Vi forsøger at lære kulturen her i Tanzania og Kipili godt at kende, mens vi prøver at dygtiggøre os i at tale sproget swahili i vores hverdag. Det har været morsomt at iagttage kulturen i Kipili med vores forskellige kulturelle briller, og opdage kulturelle ligheder og forskelle mellem Kipili, Danmark
og Hong Kong. Normalt inviterer vi i vores hjemlande næsten kun venner og familie på besøg, men her i Kipili inviterer man gerne hvem helst indenfor som gæst. Utallige gange er vi gået forbi et hus og blevet inviteret indenfor til en snak. På samme måde kommer andre forbi og besøger os når som helst. Bortløben brud En af vores mest ekstraordinære oplevelser begyndte med en svag banken på vores bagdør om aftenen, da vi var på et kortere ophold i byen Sumbawanga tre timers kørsel fra Kipili. Spørgsmål som hurtigt fyldte vores tanker var: »Hvordan kom personen ind gennem hegnet? Er det en forvirret gæst, eller er det ’lokkemad’ for tyve?« Vores nysgerrighed bragte os rundt på husets område i søgen efter svar. Efter at have fundet et stort hul i hegnet, fandt vi en skræmt og træt teenagepige. Pigen undskyldte, at hun havde banet sig vej ’som en tyv om natten’, men hun havde desperat brug for hjælp. Aftenen før – mens hun sammen med andre sad og så udendørs TV i landsbyen – kidnappede fire mænd hende. De tog hende
BDMNYT 2/2019
med til den næste landsby for at tvinge hende til at gifte sig med én af dem! Det er åbenbart en gammel stammetradition, som i dag næsten er gledet ud. Sent om aftenen var det lykkedes hende at stikke af, og hun havde rejst 46 kilometer til fods og ved at tomle sig til et lift med en vogn, der skulle til Sumbawanga. Næste morgen prøvede vi at opspore pigens tante i Sumbawanga. Det lykkedes dog ikke. Derfor gik vi til politiet for at hente hjælp, men de havde alt for travlt til at tage sig af det. Således løbet tør for muligheder og udmattet ved tanken om at stå overfor alt det ukendte i en storby, valgte pigen at sluge den bitre pille at vende tilbage til sine forældre, med den risiko hængende over hovedet at blive tvunget ind i et ægteskab. – Gennem denne erfaring lærte vi ikke alene mere om de traditionelle ritualer og synet på kvinderne, men også om, hvordan Gud kan bruge os, når vi er åbne for uventede møder med andre. Udfordringer Mange af vores gæster kommer med deres problemer til os. De fleste med en overbevisning om, at hvis vi vil give dem penge, vil deres problemer blive løst. Som mennesker i 20’erne betragtes vi som unge og har derfor mindre
» Vi vil gerne blive endnu bedre til at tale swahili og lære mere ved at gå på opdagelse i den lokale kultur, så vi bedre kan forstå, hvorfor folk gør tingene, som de gør.
indflydelse socialt. Det er normalt og socialt accepteret, at folk, som er ældre end os, bare kan gå ind og underkende vores beslutninger. Det har vi flere gange oplevet i mødet med ældre mennesker, som krævede ydelser af os, som vi simpelthen ikke kunne give dem. Her har det været udfordrende at skulle bruge tid på at lytte og forklare sig. Det er rigtigt, at penge for en kort tid kan løse problemer, men vi ser ofte, at folk kommer med problemer, som skyldes uretfærdighed eller brudte relationer – indbyrdes relationer mellem ægtepar, familiemedlemmer, forholdet til sig selv og til Gud. Vi beder derfor Gud om hver eneste dag at fylde os med sin kærlighed og visdom, mens vi forsøger at lære mere om, hvordan vi skal handle i mødet med vores næstes behov – for skilt fra Gud kan vi slet intet gøre.
7
Planer for den nærmeste tid Vi vil gerne blive endnu bedre til at tale swahili og lære mere ved at gå på opdagelse i den lokale kultur, så vi bedre kan forstå, hvorfor folk gør tingene, som de gør. Vi vil også fortsætte med at besøge landsbyerne langs Tanganyikasøen for at se, hvad Gud er i færd med at gøre disse steder. Vi lytter til Ham og spørger, hvordan Han vil bruge vores gaver til at tjene Ham sammen med de lokale menigheder. Forhåbentlig bliver der også mulighed for at sejle rundt om Tanganyikasøen sammen med et team af lokale kristne, for at opmuntre og hjælpe de lokale menigheder til at tjene hinanden og deres lokalsamfund med de gaver og evner, de har fået.
8
BDMNYT 2/2019
AF SUNE SKARSHOLM, SOGNEPRÆST I KORNING OG LØSNING SOGNE
VI GÅR IKKE I KIRKE – VI ER KIRKE! Vi skal opmuntre hinanden til at være i mission i vores egen hverdag. For enhver af os lægger Gud nemlig gode gerninger til rette – gerninger, som vi skal vandre i. Vi oplever god kirkegang i Løsning og Korning. Søndag efter søndag deltager flere hundrede mennesker i gudstjenesterne. Og i løbet af ugen er mange frivillige engageret i kirkelige aktiviteter for folk i alle aldre. Det er vi naturligvis dybt taknemmelige for. Alligevel er der et selvransagende spørgsmål, som vi har drøftet indbyrdes: Er vi fortsat en kirke i mission?
Sammenhæng mellem gudstjeneste og hverdag? Spørgsmålet har i virkeligheden mange niveauer. Det handler om, hvordan dynamikken er mellem menigheden, når vi er samlet til gudstjeneste, og når vi er spredt i løbet af alle ugens øvrige dage vidt forskellige steder. Hvad er sammenhængen mellem det evangelium, vi hører til gudstjenesten søndag formid-
dag og så den hverdag, hvor vi er spredt som menighed i ugens løb? Går jeg fra gudstjenesten med en klar bevidsthed om og frimodighed til at gå ud i min hverdag – som sendebud eller som missionær til alle mennesker? Der er en stor fare for, at kirken lukker sig om sig selv og bliver et eksklusivt fællesskab, der er til for sin egen skyld. Vi arbejder derfor på at få en anden
BDMNYT 2/2019
9
kirkeforståelse ind under huden og ind i forkyndelsen. Forståelsen kan samles i denne sætning: Vi går ikke i kirke – vi er kirke! Enhver kristen er et tempel for Helligånden Den bibelske tanke bag denne enkle sætning er, at kirken består af »levende sten«. Kirke er ikke først og fremmest en bygning af sten, men den er bygget af levende mennesker, der er døbt, og som bekender troen på Den treenige Gud. Enhver kristen er et tempel for Helligånden. Gud har taget bolig i os ved sin Ånd. I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys (1 Pet 2,9). Kongevejen til troen Vi behøver derfor strengt taget ikke en bygning for at være kirke. Men hvis vi skal have noget at forkynde for andre – så må vi selv lytte til Guds ord! Vi må mødes i Jesu navn – for at vi kan være kirke. Gudstjenesten er kongevejen til troen. Her hører vi Guds ord i forkyndelsen, får del i Jesus gennem nadveren og tjener hinanden gennem fællesskabet med de andre troende. På den måde udrustes vi til at være levende stene. Det er Guds værk og gave til hver af os. Men hvad så, når vi forlader kirkerummet? Ud fra samtaler med folk er det min fornemmelse, at ganske mange spekulerer på, hvorfor deres liv og hverdag udenfor kirken har så lidt sammenhæng med det, der tales om i kirken. Jeg møder mennesker, som længes efter, at de to verdener hænger bedre sammen. De er kristne, rodfæstede i troen og fællesskabet, men de betragter ikke deres hverdagsliv som et område, hvor Gud vil arbejde. De føler det endda arrogant at tro, at Gud kunne bruge dem der. Men det vil Gud! Vi går jo ikke i kirke. Vi er kirke – også uden for kirkerummet. Et omklædningsrum Gudstjenesten kan sammenlignes med
et omklædningsrum, hvor spillerne mødes og gør sig klar til kamp. De klæder sig på, får de sidste instruktioner fra træneren og opmuntrer hinanden indbyrdes. Så er de klar til at blive udsendt! De forlader omklædningsrummet, udrustet og klar til kampen. På samme måde er gudstjenesten en forberedelse til udsendelse. En mønstring af tropperne til kamp. Guds vision med sin kirke i Danmark er, at vi følger Jesus i hverdagen. Gud vil, at troen flytter ind i alle de rum, som vores liv består af. Det kristne liv er en befrielseskamp, hvor evangeliet bringes ud i alle områder af vores liv og sætter os fri af de afguder, der binder os. Den kamp foregår hver dag og hele livet. Det er kaldet til discipelskab i alle livets faser og områder. Der er ikke noget område i en kristens liv, som Jesus ikke er Herre over. Og intet område af dit liv, som han ikke ønsker at bruge til sin ære. Gud lægger gode gerninger til rette for os En kirke, som vil være i mission, skal være varsom med at bede alminde-
lige mennesker om at bruge deres sparsomme fritid på at deltage i de missionsinitiativer, som vi, der er ansatte, får vores løn for at arrangere. For mange vil den tilgang til mission opleves som en byrde, de skal løfte ved siden af alt det andet, som de kæmper for at få til at hænge sammen i deres liv. I stedet skal vi opmuntre hinanden til at være i mission i vores egen hverdag. Gud lægger nemlig gode gerninger til rette for hver af os, som vi skal vandre i. For nogen har det ført til en sendelse til Afrika – for andre blot få meter over til naboen. Men Guds mission er den samme: At gøre alle folkeslagene til mine disciple!
STØT BDM Din gave kan indbetales på: • MobilePay 36945 • Bank 0994 4672131928 • Girokort + 01 4006666
10
BDMNYT 2/2019 4/2016
BED OG STØT BDM har udsendt og støttet missionærer siden 1843. For at de kan sendes, må andre sende dem ud! Derfor er vi engageret i mission! – Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer, sagde Jesus. BDM er i mission – og i bevægelse. Vi sender, og vi sendes. Vi er til stede blandt de fattige, de syge, de sultne. Vi når frem, også på steder, hvor de endnu ikke har haft mulighed for at høre det kristne budskab. Derfor er vi engageret i mission! Gaver og forbøn er vigtige for BDM. Du kan sætte større aftryk, end du tror! Hjælp os, at bringe håb og forvandling. Hjælp os, at bringe evangeliet længere ud. Bed og støt. Derfor!
AKTUELLE BØGER Se aktuelle bøger af tidligere BDM-missionærer på www.bdmdk.dk Køb, læs og støt BDMs arbejde!
NY BESTYRELSE I BDM S UNGE I januar var BDMs Unge samlet for at afholde årets generalforsamling. Efter flere år som aktive i BDMs Unge valgte Cecilie Bork Sørensen (tidl. formand for BDMs Unge), Trine Korneliussen og Rakel Hauge Hoffman at træde ud af bestyrelsen. Vi vil fra BDMs Unge gerne sige dem mange tak for det arbejde, de har lagt i BDMs Unge i deres aktive år i bestyrelsen. Ved generalforsamlingen blev Tobias Laulund Sørensen og Kristina Østergaard Kristensen valgt ind i bestyrelsen, hvor de nu sidder sammen med Kristina Laursen (nuværende formand for BDMs Unge), Anne Møller og Simon Stoof Taulborg Hansen. Vi ser frem til samarbejdet med den nyvalgte bestyrelse.
MISSIONSFEST SKAL INSPIRERE BAGLAND Søndag den 26. maj indbyder Brødremenighedens Danske Mission (BDM) til missionsfest. Vi begynder kl. 10.00 med festgudstjeneste i Brødremenighedens kirke, hvor generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen fra Dansk Missionsråd prædiker. Som generalsekretær i Dansk Missionsråd siden 2010 har han fingeren på ’missions-pulsen’ og et stort kendskab til de danske missionsorganisationer. Til missionsfesten vil han udfordre og inspirere BDMs bagland til følgeskab og fællesskab i mission. Efter gudstjenesten bydes på frokost i Søstrehusets multisal, hvor programmet fortsætter med nyheder fra ind- og udland om missionsarbejdet, udsendte medarbejdere og BDMs projekter samt generalforsamling med fremlæggelse af et positivt årsresultat for år 2018. Det er gratis både at deltage og spise frokost. Der er mulighed for at give en gave til BDM.
BDMNYT 2/2019
11
AF TINE ELMELUND CHRISTENSEN, UNGDOMSMEDARBEJDER I BDM
VI MÅ VÆRE VILLIGE TIL AT GÅ, NÅR HAN KALDER »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst« (Matt 9,37-38).
Høsten er stor, men arbejderne få. Det kan virke som et nedslående vers at læse i Bibelen. Opgaven fremstår næsten helt uoverkommelig. Der er ufatteligt mange mennesker, som endnu ikke kender til Jesus og evangeliet om hans frelsende død på korset. Hvordan når vi nogensinde ud med budskabet? Gud finder selv løsningen Når jeg har læst de to vers fra Matthæusevangeliet, har jeg ofte haft en tendens til at lade det sidste vers ligge. Der bliver fremlagt en problemstilling: Der mangler
arbejdere, og straks går min menneskelige hjerne i gang med at tænke løsninger i stedet for at læse videre. Men læser vi videre i vers 38, står der faktisk ikke: »I må derfor tage jer sammen og finde ud af, hvordan I vil løse problemet«. Nej, der står tværtimod: »Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst«. Dette er nogle fantastiske og befriende ord at læse. Det er Gud, der vil sende arbejdere, Gud der vil kalde. Gud sender og virker gennem os Vi kan så ofte tænke, at vi står alene i
kampen om at nå mennesker med evangeliet om Jesus, men da er det vigtigt at vende tilbage til et vers som dette. »Bed derfor høstens herre om at sende…« Det er Gud, der sender og virker gennem os. Da må vi være villige til at gå, når han kalder. I missionsbefalingen lover Jesus os, at han går med os alle dage indtil verdens ende (Matt 28,20). Det må vi tage med os og frimodigt, sendt af Gud, være vidner der, hvor vi er sat. Vi må minde hinanden om, at selv de dage, hvor høsten virker uoverkommelig stor, går Gud med.
12
BDMNYT 4/2016
Formand for BDM Jørgen Bøytler
Dr Mark Galpin
Rev Dr V. J. Samkutty
Richard og Louisa Evans Disse organisationer anbefaler konferencen: