3.2018.BDMnyt

#3/2018 ▪ 174. ÅRGANG

BRØDREKIRKEN I ALBANIEN 25-ÅRS JUBILÆUM NØGLEPERSON I BDM S MISSIONSARBEJDE I SUMBAWANGA GUDS KÆRLIGHED OG TROFASTHED

BDMNYT BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION

BDMNYT 3/2018

BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission

AF JØRGEN BØYTLER, FORMAND FOR BDM

REDAKTØR Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 FORMAND Jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 REDAKTION Hanne Pihl Tine Elmelund Christensen Jens Peter Rejkjær OPLAG 3.000 Udkommer: Feb. • juni • sept. • dec.

ISSN 0901 • 330X TRYK Øko-Tryk, Skjern LAYOUT Helle Høeg FORSIDEFOTO Signe Hjorth Jensen Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld tlf. 3529 4820 Hjemmeside: www.bdm-dk.dk E-mail: bdm@bdm-dk.dk Gaver kan indbetales på: MobilePay 36945 Bank 0994 - 4672131928 Giro 4006666 General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 Bogholder Morten Olesen tlf. 3529 4820 Fundraiser og informationsmedarbejder Sten Nielsen tlf. 3529 4820 Ungdomsmedarbejder Tine Elmelund Christensen tlf. 2069 3474

3

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR

ET NYT KAPITEL Knud Elmo Knudsen kommer ikke tilbage til Tanzania som missionær!

Hellig utilfredshed Vi husker alle, da Jesus, i forbindelse med at Johannes Døber var fængslet, talte kritisk til mennesker, der ikke ville lytte til ham. Jesus udviste hellig utilfredshed. Der er en lang tradition i Det Gamle Testamente for det, som kaldes profetisme. Den brændende ild, den lidenskabelige stemme, det revsende ord har som mål at holde fast i Guds liv som sandt liv. Målet for profeters kritik er at fastholde Gudslivet.

Dette er i dag en vigtig rolle for kirken. Vi må have mod til at udtale hellig utilfredshed, vi må lidenskabeligt tale tendenser i samfundet, i verden og i vort eget liv imod, tendenser, der modarbejder og dræber det sande liv. Det er lettest bare at svigte den opgave som kirke. Banaliseringen og trivialiseringen er netop vantroen i verden. Vantro er selvfølgelig som menneske at forhærde sig i forhold til evangeliet, lukke af for Kristus. Men vantro er også en verden, der mister sansen for tilværelsens modsætninger mellem løgn og sandhed, mellem retfærdighed og uretfærdighed, mellem mening og meningsløshed.

Vantro er dybest set nihilisme, altså fornægtelse og forkastelse af værdier og autoriteter. Vantro er fatalisme, altså at tilværelsen er skæbnebestemt og at intet kan ændres, det hele er bestemt på forhånd.

Som missionsselskab er vi en del af kirken, kaldet til, vi kan sige i hellig utilfredshed, at forkynde evangeliet. Det handler om at modarbejde vantroen i alle dens afskygninger. Vi vil ikke forlige os med, at der er mennesker, der ikke kender Kristus, at der er mennesker, der lider nød, sulter, er syge eller undertrykte. Vi arbejder i lande, hvor kristendommen er fremtrædende, men hvor den stadig kunne påvirke mennesker og kultur meget mere. Der er opgaver inden for samarbejdskirkerne i at kalde til et liv i Kristus, undervise og selv lære. Tak for jeres deltagelse i opgaverne.

Som de fleste af BDMnyts læsere vil vide, fik missionær Knud Elmo Knudsen inddraget sin tilladelse i juli måned 2017 til at bo i Tanzania. Trods en stor indsats fra flere sider er det ikke lykkedes for Knud endnu at vende tilbage til Tanzania.

Ny opgave: pendlermissionær På det sidste bestyrelsesmøde har bestyrelsen haft en indgående dialog med Knud Elmo Knudsen om hans fremtid.

Det har været en stor hjælp, at Knud er så omstillingsparat, som han er. Flere forskellige modeller blev drøftet. Konklusionen blev, at han i fremtiden bliver pendlermissionær.

Det indebærer, at Knud bosætter sig fast i Christiansfeld, og at han i op til seks måneder årligt rejser til D.R. Congo, Burundi og Rwanda for at støtte arbejdet dér og være sparringspartner i de projekter, BDM er engageret i.

Hans indgående kendskab til kulturen og arbejdet i området, gør ham til en særdeles vigtig og værdifuld medarbejder, og vi glæder os over, at han også i fremtiden kan arbejde med det, hans hjerte brænder for.

samtidig, at han kommer til i endnu større udstrækning end tidligere at stå til rådighed for møder og arrangementer. Henvend jer derfor frimodigt til BDM for at lave en aftale!

En meget stor tak for 18 år Fra BDMs side skal der lyde en stor, hjertelig og velment tak for en uegennyttig indsats gennem 18 år i Tanzania.

Knud Elmo Knudsen har arbejdet målrettet med evangelisering, undervisning og diakonalt arbejde, og disse områder er gået op i en højere enhed, hvor kærligheden til det enkelte menneske altid har betydet, at Knud stod der med et ”til tjeneste”. Han ser det hele menneske og har omsorg for både sjæl og legeme.

Og så glæder vi os over, at Knud Elmo Knudsen fortsætter som missionær for BDM – om end det bliver under lidt andre vilkår. Det indebærer

» Fra BDMs side skal der lyde en stor, hjertelig og velment tak for uegennyttig indsats gennem 18 år i Tanzania

4

BDMNYT 3/2018

BDMNYT 3/2018

AF JENS PETER REJKJÆR, GENERAL- OG MISSIONSSEKRETÆR

25 ÅRS JUBILÆUM I BRØDREKIRKEN I ALBANIEN Den 17. juni 2018 fejrede Brødrekirken i Albanien sit 25-års jubilæum. Det blev en fantastisk dag, hvor mange gæster deltog på festdagen.

To af kirkens ledere, Vjollca Mazi og Dena Fortuzi holdt en fantastisk tale, hvor de fortalte om kirkens liv fra starten for 25 år siden og til i dag. Det var bevægende at lytte til. Gennem årene har der været mange udfordringer, men også mange glæder og opmuntringer. Efterfølgende holdt BDMs formand, der også fungerer som kirkens præst og er medlem af kirkens lederskab, Jørgen Bøytler, en prædiken, hvor han fokuserede på betydningen af frihed – både den menneskelige og den åndelige. En prædiken, der satte meget i perspektiv, når man tænker på den ufrihed, som det albanske samfund har oplevet gennem årtier.

Velkommen alle fjern og nær til Herrens søskendsamfund her, som har i Himlen hjemme!

Gud signe eder, gøre stærk, og han, som har begyndt sit værk, til Kristi dag det fremme!

Lover Herren! Løft hans banner, I, som stander tungt i striden, Sår med gråd og glædes siden!

M.B. Landstad 1858

Jørgen Bøytler sammen med nogle af lederne i arbejdet

Tre kvinder startede det hele. Vjollca Mazi, Meritta Meko og Viola Grillo

Din gave kan indbetales på:

Støt Brødrekirken i Albanien med en jubilæumsgave

• Girokort + 01 4006666 • Bank 0994 4672131928 • MobilePay 36945

Kirken i dag Kirken består i dag af 325 medlemmer, mest børn, unge og kvinder. Glædeligvis er der nu mange unge mænd, der tilslutter sig kirken. De mødes regelmæssigt i henholdsvis Tirana, Elbasan, Bathore, Burrel og Pogradec.

Ud over at holde gudstjenester, ungdomsmøder, mv. er kirken optaget af at støtte familier, der har særlige behov. Der er oprettet børnehaver, ligesom der afholdes lejre og konferencer på lejren i Pogradec.

Fem uforglemmelig festdage De efterfølgende dage havde albanerne arrangeret udflugter, hvor de internationale gæster kunne møde de forskellige grupper og se det arbejde, der gøres, og som vi med glæde støtter.

Det blev til fem helt uforglemmelige dage.

Kirken vokser langsomt, men lige nu er der oprettet to satellitgrupper, fordi der de pågældende steder er mennesker, som ønsker at være en del af den lutherske brødrekirke i Albanien.

5

6

BDMNYT 3/2018

BDMNYT 3/2018

AF TINE ELMELUND CHRISTENSEN, UNGDOMSMEDARBEJDER I BDM

NIVARD KASOKOTA – EN NØGLEPERSON Nivard Kasokota har gennem flere år været til stor hjælp i BDMs arbejde i Rukwa-provinsen i Tanzania.

Han fortæller her sin historie, og om hvordan han kom til at spille den rolle for arbejdet, som han gør i dag.

Nivard sidder på terrassen til missionærboligen i landsbyen Kipili og ser ud over Tanganyikasøen. Hans brede smil og imødekommende udstråling er iøjnefaldende. Nivard er vokset op i Kipili, hvor også hans kone og to børn bor, men selv er han bosat tre timers kørsel derfra i byen Sumbawanga. Herfra spiller han en nøglerolle i BDMs arbejde i både Sumbawanga og Kipili.

Efter kort tid på snedkerskolen blev han overflyttet til en skole i en anden landsby, således at han senere kunne vende tilbage som lærer på snedkerskolen i Kipili.

Gymnasial uddannelse Det viste sig hurtigt, at Nivard havde

Nivards historie Nivards historie begynder dog flere år tilbage, mens han stadig boede i Kipili. »Jeg var én blandt en gruppe af unge, som fik muligheden for at tage en snedkeruddannelse på missionsstationens skole i Kipili«, fortæller Nivard.

For ham var denne uddannelse ikke en selvfølge. Han beskriver selv, at han på mange måder var som et forældreløst barn, inden han blev taget ind på snedkerskolen i Kipili. Han er glad for, at han fik denne mulighed for at få en uddannelse.

Nivard begyndte i snedkerskolen Nivard begyndte i snedkerskolen tilknyttet brødrekirken i Kipili, hvor han lærte at udføre det håndværk, han selv fortæller, at han holder meget af.

Nivard Kasokota

mange evner, hvorfor han efter få år blev tilbudt at læse videre. Nivard fortæller, at han havde et stort ønske om at få en gymnasial uddannelse. Dette blev en realitet, da han fik en chance for at tage til Sumbawanga.

Der viste sig en ledig stilling på brødrekirkens bibelskole i Sumbawanga.

Flere af de evangeliststuderende tog også snedkerfaget, og skolen søgte en ny lærer. Derfor fik han muligheden for at tage til Sumbawanga, hvor han skulle arbejde som snedkerlærer for de evangeliststuderende om formiddagen og læse de gymnasiale fag om eftermiddagen. Nivard fik en bolig bag kirkens hus i Sumbawanga, hvor han kunne bo, mens hans kone og børn boede i Kipili.

De næste fire år brugte han på at læse på secondary school (svarende til et gymnasium) sideløbende med at fungere som snedkerlærer. Det var hårdt, fortæller han, både at arbejde som lærer og samtidig være elev. Nivards ønske om uddannelse drev ham dog til at forsætte, selv i de sværeste tider.

Nivards mange opgaver Det viste sig at være Guds plan at sende Nivard til Sumbawanga, for han fik hurtigt en vigtig rolle i BDMs missionsarbejde i byen. Han havde allerede i Kipili tæt kontakt med missionsstationen, og i Sumbawanga blev denne kontakt udvidet yderligere. Han fortæller, at de ansatte i missionsarbejdet i området kom til at fungere som en familie for ham. Nivard fik med tiden mange opgaver af forskellig slags. Særligt fremhæver han, at mange af opgaverne omhandlede volontører udsendt med BDM. Der var ofte brug for, at nogle praktiske problemstillinger skulle løses, f.eks. i forbindelse med visa-udstedelse, hvor hans kendskab og viden omkring samfundet blev til stor hjælp.

Nivard fortæller, at han ønsker at se alle volontører, der ankommer til Sumbawanga eller Kipili med BDM, som værende familie. Han udtaler: »Jeg ser missionærerne, som om de er min familie, og på samme måde ser jeg volontørerne. Derfor hjælper jeg volontørerne med hvad som helst, der skal til, for at de kan udføre deres arbejde her i Tanzania«. Og det var netop dette Nivard gjorde. Havde volontørerne problemer af den ene eller anden slags, var der altid hjælp af finde hos ham.

Nivard står klar til at hjælpe Da Nivard dengang startede sit arbejde i Sumbawanga, var antallet af

missionærer i området stort. I dag er situationen en helt anden. I arbejdet i Rukwa-provinsen er der kun ganske få missionærer tilbage. Nivard fortæller, at selvom situationen med antallet af missionærer i området ikke er optimal, vil han gøre alt, hvad han er i stand til, for at missionsarbejdet kan forsætte. »Jeg kan i samarbejde med BDM være med til at forsætte det arbejde, som blev igangsat af missionærerne«, siger han. Nivard er på denne måde blevet et uundværligt bindeled mellem Danmark og Tanzania for missionsarbejdet i Rukwa-provinsen. Det gælder ikke mindst volontørarbejdet. Gang på gang står Nivard klar med åbne arme til at tage imod volontører, når de ankommer til Sumbawanga. Han tilbyder sin hjælp til praktiske opgaver, men er også altid klar til at svare, når volontørerne har spørgsmål. Med sin viden om og forståelse af samfundet og kulturen i landet, er han på mange måder blevet en nøgleperson i BDMs missionsarbejde i Sumbawanga-området. Nivard fortæller, at han fungerer som en slags rådgivende person på flere af BDMs projekter. Udover forefaldende arbejde tager han nemlig også dagligt ud til

» Nivard er på denne måde blevet et uundværligt bindeled mellem Danmark og Tanzania flere af kirkens projekter for at se, hvordan det går, og hjælpe med eventuelle problemer.

Nivard har med glæde fortalt om sin historie og om sit liv. Han udviser stor taknemlighed for den vej hans liv er gået. Han slutter sin fortælling af med en tak: »Lad os takke Gud. Det er ham, der kan ændre menneskers liv«.

7

8

BDMNYT 3/2018

BDMNYT 3/2018

AF KNUD ELMO KNUDSEN, MISSIONÆR

AF MADS & JANICE REFSHAUGE JAKOBSEN, MISSIONÆRER

PRÆSTEVIELSE I BURUNDI

GUD HAR LEDT OS OG UDRUSTET OS

Kobero er en grænseby til Tanzania, og den ligger helt oppe i det nordøstlige hjørne af Burundi.

En hilsen fra Janice og Mads, hvor de takker for forbøn og fortæller lidt om deres tanker vedrørende alt det nye, som nu kommer til at ske.

Byen har flere gange skullet være vært for kirkelige begivenheder, når der skulle deltage folk fra Tanzania, der føler sig lidt mere i sikkerhed, når de kan se over grænsen til deres hjemland.

Derfor var det også her konventet for den fornyede Brødrekirke i Burundi blev afholdt i dec. 2016.

Da vi i juni tog afsked med vores venner, vores hjem og All Nations Christian College, var vi helt klar over, at vi nu gik ind i en helt ny fase. Der er ikke flere foredrag og ikke flere opgaver, som skal skrives, og ikke flere af de kendte ansigter fra vores lille missionsfællesskab.

Seks præster ordineret I år d. 29. juli var kirken vært for vore brødre fra D.R. Congo, og seks præster blev ordineret. De fem som ’Diakonus’ og den sjette som ’Presbyter’ efter Brødrekirkens tradition. Ordinationen blev foretaget af den nyudnævnte biskop for MCTWP, Ezekiel Yona, som blev indsat som biskop i juni måned.

Dermed blev denne handling også hans første ordination efter, at han selv blev ordineret.

Præsentation af de nye præster Blandt de nye præster finder vi Nkulu Pierre, som var blandt den gruppe flygtninge fra Congo, som jeg fulgte tilbage i 2005, og som efter et bibelskoleophold i Sumbawanga var med til at bygge kirken i Moba distrikt Østcongo op.

Pablos, som jeg mødte første gang under et seminar for evangelister i Bujumbura, og som var den, der ledte

mig på sporet af pygmæerne; han er stadig engageret i dette arbejde, selv om urolighederne i området skaber store vanskeligheder.

Jeannot fra Goma, som er flyfragtspeditør og er den, som har ledet og hjulpet menigheden af pygmæer og andre i flygtningelejren uden for Goma.

Modeste, generalsekretæren for kirken i Østcongo og den, som har opsyn med driften af børnehjemmet for forældreløse, handikappede i Kakusi lidt syd for Uvira.

Erici, som også var med på seminaret

i den mobile bibelskole i Bujumbura og som nu er leder af kirkens ungdomsarbejde i Kivu Syd. Endelig Jacques, som er formand for kirken i Østcongo og derfor nødvendigvis må være Presbyterviet. Jacques har taget sin præsteuddannelse på Brødrekirkens Teologiske Fakultet i Muene Dieto i det centrale Congo og er nu i færd med at tage en Master i Bujumbura.

Bed for dem, at de fortsat må være gode og trofaste arbejdere på Herrens mark.

Hjemløs På trods af, at vi følte os lidt hjemløse – både i Hong Kong og i Danmark, er vi alligevel taknemmelige, fordi vores familier begge steder har budt os varmt velkommen. Vi er i Hong Kong nu, og der vil vi opholde os indtil 10. september. Herefter er vi i Danmark indtil den 26. september. Efter den dato vil vi befinde os i Tanzania.

STØT BDM Din gave kan indbetales på: • Girokort + 01 4006666 • Bank 0994 4672131928 • MobilePay 36945

Guds trofasthed Vi er meget taknemmelige for Guds kærlighed og trofasthed mod os i de to år, vi har været på All Nations. Gud har svaret på vores bønner, både Mads’ bøn om at finde en hustru til at dele tjenesten som missionær med og Janices bøn om Guds ledelse i, hvor hun bedst kunne tjene efter opholdet på All Nations.

Vi har fået et bedre kendskab til Gud og til hans ønsker om mission og tjeneste.

Han har ledt os og udrustet os.

Der er altid mere at lære Mange mennesker har spurgt os, om vi nu er helt klar til Tanzania. Ja, og nej.

Vi har lært meget om at arbejde tværkulturelt og drive mission i forskellige sammenhænge. Men der opstår mange spørgsmål, som først kan besvares i Tanzania. Desuden er der altid mere at lære om hinanden, om vores kulturelle baggrund og om vores fremtidige arbejde som et team.

Skilt fra mig kan I slet intet gøre Ved afslutningsgudstjenesten på All Nations blev vi mindet om Jesu ord til disciplene: »Jeg er vintræet, I er grenene.

Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre« Joh 15,5.

Tak for forbøn og Gud velsigne jer.

9

Janice & Mads Refshauge Jakobsen

VELKOMMEN TIL UDSENDELSESFEST LØSNING KIRKE SØNDAG DEN 23.09.2018 KL. 10.30

FAKTA Udsendelsesfest for Janice og Mads: søndag den 23. september 2018.

Afrejse fra Billund mod Tanzania: onsdag den 26. september 2018.

10

BDMNYT 3/2018 4/2016

MINDEORD OM HARRY JØRGENSEN

Harry Jørgensen var født 21. november 1924 i Astrup, Vendsyssel. Efter et par år ved landbruget, blev han i 1947 på Kolonien Filadelfia færdiguddannet som diakon. Senere påbegyndtes lægestudiet. Harry Jørgensen blev gift med Elly den 14. juli 1950.

I 1954 blev han og hustruen af BDM udsendt til Sikonge, hvor de skulle lede spedalskhedslandsbyen Kidugalo.

I 1959 blev Harry Jørgensen ordineret til præst i Brødremenighedens Kirke.

Før hjemrejsen til Danmark i 1967 fik Harry Jørgensen overrakt en af det prækoloniale Afrikas hovedordener, Løvetegnet med konkylie, samt toga, spyd, bue og pile.

Ydre mission var en hjertesag for Harry Jørgensen igennem hele livet.

Fra 1968-71 virkede Harry Jørgensen som sognepræst i VejbySejlstrup, derefter et par år som missionssekretær i Brødremenighedens Danske Mission 1971-74.

Endelig var han sognepræst i Vorgod-Fjelstervang 1974-91.

Harry Jørgensen sov fredfyldt ind den 11. februar 2018. Æret være hans minde!

BDMNYT 3/2018

175 ÅR I GUDS MISSION! Uforståeligt – men sandt. BDM fylder 175 år!

I 1843 stiftede Niels Johannes Holm, der dengang var præst i Brødremenigheden i Christiansfeld og ligeledes salmedigter, Nordslesvigsk Missionsforening. Formålet var at yde støtte til Brødremenighedens missionsarbejde ved at gøre arbejdet kendt, hvilket skete gennem et missionsblad.

Etableringen af missionsorganisationen betød et vældigt opsving i arbejdet. Men det skete ikke gennem specielle missionskredse. Opfattelsen var, at missionsarbejdet er et menighedsanliggende, og derfor har man altid søgt at arbejde igennem de bestående menigheder.

I det næste nummer af bladet vil der komme en artikel, der fortæller lidt om, hvad der er sket i de sidste 175 år.

VOLONTØRKURSUS I CHRISTIANSFELD I starten af august havde vi den store fornøjelse at have ikke mindre end syv volontører på volontørkursus i Christiansfeld. De var samlet i tre dage, hvor de fik mulighed for at lære hinanden lidt at kende og høre mere omkring deres fremtidige ophold i Tanzania. Volontørerne fik besøg af missionærer og volontører, som var med til at give dem indblik i livet i Tanzania. Derudover fik volontørerne en lille introduktion til sproget swahili – en udfordring de tog rigtig godt imod.

Tre af volontørerne, Signe, Julie og Emilia, skal bo i Kipili, hvor de skal arbejde i førskolen, mens Christian, Tobias, Amalie og Laura skal være på børnehjemmet Peters House i Sumbawanga.

Volontørkurset blev afsluttet med en udsendelsesfest for de syv volontører, hvor et stort fremmøde af både familie og venner var med til at gøre det til en rigtig festlig eftermiddag.

GENBRUGSBUTIKKEN LUSANGI HAVDE 30 ÅRS FØDSELSDAG Erik Th. Nielsen, som er journalist på Lokalavisen på Fur, fortæller: Den 30. juli havde vi 30-års fødselsdag i Lusangi, og det blev en stor festdag med en masse gæster.

Vores fantastiske leder, Lisbeth Malling, havde gjort en stor indsats for at gøre dagen festlig for de mange gæster, der kom for at hylde os, og de blev trakteret med kaffe og lagkager.

Til vores store glæde kom Else og Ankjær Poulsen for at fejre dagen sammen med os. Det var de to, der for 30 år siden, sammen med Vagn Villadsen startede vores genbrugsbutik. Vi håber og tror, den må fortsætte mange år endnu.

11

AF INGRID MARKUSSEN, TIDLIGERE MISSIONÆR

VEJEN TIL FRIHED ER JESUS Jesus siger: »Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple, I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri«. Joh 8,31-32 Det er godt at høre Guds Ord forkyndt, det er godt at læse i Guds Ord, i Bibelen. Vi lærer derved sandheden at kende, sandheden om os selv og sandheden om Guds frelsesplan for os mennesker.

Jesus er alle menneskers frelser Sandheden er, at Jesus er verdens frelser, altså vores frelser, din og min frelser, men også alle andre menneskers frelser. Se det Guds lam, som bærer verdens synd! De ord blev virkelighed langfredag på korset, hvor Jesus sagde: »Det er fuldbragt«!

I os selv er vi fortabte Sandheden om os selv er, at vi er

fortabte, hvis vi lever vores liv uden Jesus, for kun han kan sætte os fri af fortabelsens fortvivlende virkelighed.

Gud elskede hver eneste af os så højt, at han gav sin søn Jesus, for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få evigt liv hjemme i Himlen hos Gud selv.

Vi må dele glæden med andre Ved tro på Jesus bliver vi sat fri, fri til at leve vores liv med glæde. I Jesus er jeg fri, og han er min glæde. Mission er at dele glæden med andre. Det er derfor en glæde, jeg må dele med andre mennesker, så de også må høre om Jesus og komme til tro på ham og blive frelst.

Vi kan alle dele vores glæde med andre ved at invitere dem med til kirke og til møder, hvor de kan høre Guds ord. Og det med Jesus er meget vigtigt, han er den, der sætter os alle fri fra dommen og døden. For Jesus er den, der fylder os med glæde og fred.

FAKTA Safari – en rejse i Guds plan Bog af tidligere missionær i BDM, Ingrid Markussen. Bogen kan bestilles på BDMs sekretariat.

12

BDMNYT 4/2016

HVAD ER BDM S UNGE FOR DIG? BDMnyts redaktion har lavet en lille rundspørge blandt BDMs Unge, om hvilken betydning det har for dem at samles med andre tidligere volontører i BDMs Unge.

BDMs Unge er for mig et fællesskab, som er med til at gøre mission til noget, der fylder i min hverdag og i mine tanker. Det er et sted, hvor jeg kan snakke med andre unge, som brænder for mission både i udlandet og i Danmark. Som hjemvendt volontør fra Tanzania er det også en måde for mig fortsat at følge med i og være en del af arbejdet dernede, hvilket jeg nyder meget!

Af Tine Elmelund Christensen

Jeg er inspireret af BDM, og jeg vil gerne være med til at sprede gejsten til andre for at komme ud og rejse og møde mennesker, som ser livet fra et andet perspektiv.

Af Trine Korneliussen

BDMs Unge giver mig mulighed for at bevare kontakten til Tanzania på flere måder. Gennem BDMs Unge får jeg mulighed for at snakke med gamle og nye volontører om, hvad det betyder for os at være en del af Guds arbejde i Tanzania - også selvom vi er i Danmark. Det er et fællesskab med en helt særlig brand, hvor vi deler oplevelser, dybe savn og intern Tanzania-snak.

Af Pauline Kofod Damm

BDMs Unge er for mig en mulighed for at indgå i et fællesskab, hvor mange deler omsorg for Tanzania og dets mennesker. Det har samtidig givet mig en mulighed for at hjælpe lidt til med arbejdet i Congo gennem Uvira-gruppen.

Af Martin Nielsen

BDM BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION