3.2019. BDMnyt by Brødremenighedens Danske Mission

#3/2019 ▪ 175. ÅRGANG

KALDET AF KRISTUS ET MEGET GIVENDE OPHOLD VANSKELIGT AT FÅ ET REELT BILLEDE ENDNU EN PATIENT MED SPEDALSKHED

BDMNYT BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION

BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission

AF JØRGEN BØYTLER, FORMAND FOR BDM

REDAKTØR Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 REDAKTION Hanne Pihl Tine Elmelund Christensen Jens Peter Rejkjær Martin Højgaard Jensen OPLAG 3.000 Udkommer: Feb. • juni • sept. • dec. ISSN 0901 • 330X TRYK Øko-Tryk, Skjern

Mission er liv sammen

LAYOUT Helle Høeg FORSIDEFOTO Emily Anna Dobson Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 6070 Christiansfeld tlf. 3529 4820 Hjemmeside: www.bdm-dk.dk E-mail: bdm@bdm-dk.dk Gaver kan indbetales på: MobilePay 36945 Bank 0994 - 4672131928 Giro 4006666 Formand Jørgen Bøytler tlf. 7456 1420 General- og missionssekretær Jens Peter Rejkjær tlf. 3529 4820 Bogholder Morten Olesen tlf. 3529 4820 Indsamling og information Martin Højgaard Jensen tlf. 3529 4820 Ungdomssekretærer Tine Elmelund Christensen tlf. 2069 3474 Christina Vejen Knudsen tlf. 30222684

»Først i december 1931 nåede det sørgelige budskab til os, at Margrethe Jensen var død allehelgensdag i Usoke af sortevandsfeber; det eneste dødsfald blandt de europæiske medarbejdere i de 40 år i Unyamwezi«. Sådan skrev Biskop Ibsen i sin bog »Et Tilbageblik«. Den 17. juni 2019 stod jeg ved Margrethe Jensens grav på Gudsageren i Usoke. Jeg havde netop besøgt den nyistandsatte klinikbygning, som er opført til minde om Margrethe Jensen. Der er en plade på muren: The M. Jensen Memorial Clinic. BDM har for nylig givet godt 20.000 kr. til istandsættelse af klinikken. Nykalket, nymalet, nyopsatte lofter, elektricitet indlagt. Klinikken bruges, der er 80-100 fødsler om året. Margrethe Jensen var blandt de første otte missionærer, der rejste ud for BDM i 1922. Margrethe Jensen fik ti års missionærtjeneste i gave. En gave, som mange mennesker fik glæde af. Margrethe havde fået at vide hjemmefra, at hun og Mama Larsen sammen skulle stå for en missionsstation. Det skete ikke. Margrethe skulle til Ipole, Mama Larsen til Usoke. Senere byttede de plads. I Brødremenighedens Missionsblad fra juni 1927 skriver Margrethe beskedent om »Klinikarbejde i Usoke i Østafrika«. Om »Usoke Missionsstation (der) ligger på et Bjerg, omringet af utallige hedenske og muhammedanske Landsbyer; vi hører Folkets Raab og Larm og ser deres Elendighed og længes efter at bringe dem Livets Lys«. Sovesygen var en af flere store sygdomme, som både Mama Larsen og Margrethe Jensen arbejdede med at eliminere. Da Margrethe Jensen døde »stod hun i et blomstrende arbejde i Usoke blandt de syge og særlig blandt børnene«. The M. Jensen Memorial Clinic er blevet renoveret med støtte fra BDM. Der fødes børn. Der er stadig et blomstrende arbejde blandt de syge og særligt blandt børnene. Sortevandsfeberen – det kaldtes den fremskredne form for malaria, hvor nyrerne er ved at være ødelagt af parasitter – tog Margrethe Jensen. Men BDM er der stadig. Jeg synes, det er en god tanke, at vi i missionen har et liv sammen med mennesker i Usoke, og mange andre steder! Velkommen til livet sammen med andre. Kaldet af Kristus!

BDMNYT 3/2019

AF EMILY ANNA DOBSON, VOLONTØR

FANTASTISKE OPLEVELSER Fra januar til juni har jeg sammen med tre andre volontører været omgivet af 30 fantastiske børn og nogle skønne mamaer på børnehjemmet Peters House i Sumbawanga, Tanzania. Mine oplevelser har været helt igennem ubeskrivelige og fantastiske. Der har også været udfordringer undervejs, men det at kunne være sammen med 30 børn, der trods deres personlige omstændigheder altid har udvist mod på livet, har været med til at sætte udfordringerne i perspektiv og gjort, at jeg i stedet kunne nyde nuet sammen med dem. Familie i Tanzania Det har været et meget givende ophold. Jeg har fået en forståelse for den tanzaniske kultur. Vi fire volontører blev integreret ved at følge dresscode, udvise respekt og ikke mindst ved at lære

swahili, så vi kunne kommunikere med vores børn og de ansatte. Opholdet har givet mig en familie i Tanzania, som jeg kan mærke, at jeg har et savn til, og som jeg har i sinde at besøge igen. Et særligt bånd Når man er sammen med de samme børn hver dag i fem måneder, så knytter man sig til dem og omvendt. Derfor har jeg et særligt bånd til Tanzania. Det, som jeg tager med videre fra mit ophold, er små såvel som store ting, og det har sat mit eget liv i perspektiv. Jeg har oplevet en personlig udvikling. Opholdet har givet mig en større livsglæde. Dette halvår har fået mig til at få

øjnene op for, hvor heldig jeg er, hvor velsignet vi er i Danmark – og det er en oplevelse, jeg ikke ville være foruden. Større perspektiv Det at bo i Sumbawanga og arbejde på Peters House har lært mig, at det ikke kun er os som volontører, der giver ved at vise børnene omsorg og kærlighed, men det er ligeså meget dem, der giver os volontører et større perspektiv på verden og viser os, at man ikke behøver have meget for at være glad, så længe vi bare har hinanden. Deres livsglæde, omsorg og åbenhed er det største, jeg har fået, og det er det, som jeg tager med mig videre i livet.

» Opholdet har givet mig en familie i Tanzania, som jeg kan mærke, at jeg har et savn til, og som jeg har i sinde at besøge igen.

BDMNYT 3/2019

AF KNUD ELMO KNUDSEN, PENDLERMISSIONÆR

TILBAGE – OG HVA’ SÅ? I foråret var Knud Elmo Knudsen i D.R. Congo og Tanzania for at opstarte BDMs nye sundhedsprojekt. Her fortæller pendlermissionæren om projektet og en overvældende modtagelse En så omvæltende modtagelse, som den man oplever, når man vender tilbage til Tanzania eller Congo, kan være svær at beskrive. Allerede før vi når Kipili, er rygtet ’Knud kommer’ spredt, og de første er løbet mig i møde og tages op i bilen, hvor de stemmer i med sang, mens vi kører vinkende gennem byen op til missionsstationen. Inden vi når at få hilst på de nye missionærer Janice og Mads Jakobsen, er vejen fyldt af børn og voksne, som omfavner og synger, slår tungetriller i et væk. Der hentes en stol til mig og den næste halvanden time bliver jeg underholdt med traditionelle stammedanse og sang ledsaget af trommen på alt, der kan give lyd fra sig, mens folk stadig kommer til for at hilse

FAKTA Primary Health Care (PHC) i D.R. Congo Tre-årigt sundhedsprojekt Opstart maj 2019 22 landsbyer langs Tanganyikasøen BDM er bevilliget 3,5 mio. kroner af CISU (Civilsamfund i Udvikling) til projektet

mig velkommen. De følgende dage bliver der holdt flere velkomstfejringer, og folk kommer gående langvejs fra for at hilse på og give gaver. Gæst i Tanzania Tilbage – ja, men ikke helt, for jeg er der som gæst, og mit arbejdsfelt ligger ikke længere i Tanzania, men i Congo og Burundi. Alligevel var det dejligt at møde de nye missionærer og opleve deres engagement i arbejdet og gode forhold til kirken og de lokale i landsbyen. Over søen til Moba Efter fem dage i Kipili, var jeg klar til at krydse søen de 100 km til Moba, hvor vores sundhedsprojekt PHC-C skulle startes op. PHC-C kommer til at dække 22 landsbyer på en 300 km strækning i den sydligste del af Tanganyikasøen, der kun er tilgængelige fra søsiden. Fra 2013-17 var der en forløber for projektet, hvor Eva og Jonas Diemer arbejdede sammen med folk fra Tanzania og et par stykker fra Congo. Nu to år efter er bolden taget op igen, men udelukkende med lokalt congolesisk personale, hvilket selvfølgelig ikke skal ses som nogen hindring for at benytte os af den ekspertise, de tidligere

medarbejdere i Tanzania har erhvervet sig gennem årene. Planlægningsarbejdet begynder Efter at have deltaget i kirkeledernes (Jacques og Modestes) formelle møder med regeringsinstanser og en blåstempling af projektet, kunne arbejdet med at planlægge arbejdet sammen med kirkens ledelse og de ansatte begynde. Da det officielle sprog i Congo er fransk, havde jeg været nødt til at oversætte alle dokumenter for at imødegå misforståelser. Vi fik gennemarbejdet oplægget og fordelt aktiviteterne over de kommende tre år. Svært at få et reelt billede Vi startede med at besøge de ni første landsbyer på vejen ned til vores base i Kizike, for at indsamle statistisk materiale, oprette sundhedskomiteer og evaluere på det, der var tilbage efter det foregående projekt. Resten af landsbyerne var jeg ikke med til, da jeg blev nødt til at rejse hjem. Det er et ret vanskeligt arbejde at få et reelt billede af, hvordan det står til, da man ofte får meget modstridende svar på de spørgsmål, der stilles. Det skyldes flere ting som bl.a. uvidenhed; generthed over at det står så dårligt til; overtro –

BDMNYT 3/2019

at sygdomme skyldes hekseri; samt at der ikke er nogen koordination mellem klinikkernes statistikker og det, der foregår uden for klinikkens regi. Klinikkerne fører kun tal med dem, der behandles der.

» Der skal virkelig satses på, at der er tale om en læring på et niveau, folk kan forstå og derefter praktisere i dagligdagen.

Mange tiltag var kørt ned Alle vil gerne tegne et godt billede af netop deres omgivelser, så det kræver nogen rutine at se bag om de oplysninger, vi får, for derefter at ændre spørgeteknik, så det, vi kan se med egne øjne, bliver omsat til konkrete tal. Vi måtte konstatere, at det alle steder var gået tilbage og mange af de tiltag, der var startet under det foregående projekt, havde problemer, hvilket havde medført nye koleraepidemier. Det indikerer, at kortsigtede projekter ikke har den ventede effekt i disse områder, hvilket også vil få indflydelse på vores stadige evalueringer i de næste tre år. Der skal virkelig satses på, at der er tale om en læring på et niveau, folk kan forstå og derefter praktisere i dagligdagen. Aktivt kirkesamfund Der skal ikke lægges skjul på, at kirken

’Eglise Morave Congo’ (Brødremenigheden Congo) betragter det som ’deres’ diakonale arbejde. Derfor vil der på alle rejser rundt til landsbyerne være en præst med for at tage hånd om den åndelige side af mennesket. Ved åbningsceremonien i kirken i Moba udtalte distriktsguvernøren til TV-Congo: »Det er første gang, jeg oplever et kirkesamfund gå så aktivt ind i almennyttigt samfundsarbejde – gid flere ville følge deres eksempel«. Store udfordringer de kommende tre år De kommende tre år vil jeg derfor befinde mig i disse omgivelser, der på alle måder er udfordrende, og hvor jeg får lov til at bruge al den viden og alle de evner, jeg har udviklet indtil nu. Et stort privilegium for en ellers lidt afdanket missionær.

BDMNYT 3/2019

AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER

HÅB OM BEDRE FREMTID FOR DE SPEDALSKE Efter en lang karriere i spedalskhedsarbejde ophørte i juni måned lægemissionær Steen Møllgaard Andersens tjeneste i Tanzania. Her giver han et indblik i, hvad fremtiden bringer for spedalskhedsarbejdet i Sikonge.

På sin allersidste arbejdsdag diagnosticerede han endnu en patient med spedalskhed. Et sygdomstilfælde som ikke var blevet opdaget på det store regionshospital. Eksemplet er langt fra enestående og vidner om, at spedalskhedsindsatsen i Sikonge fortsat er påkrævet. En uddøende race 34 år som spedalskhedslæge i Bhutan og Tanzania blev det til. Da BDMnyt

FAKTA BDM i Sikonge Spedalskhedsarbejdet i Sikonge støttes langt overvejende kun af BDM. Også byggeriet af den nye revalideringsenhed på Sikonge Hospital finansieres af BDM. Opførelsen sker i samarbejde med Brødrekirken i Vest-Tanzania.

møder Steen i Christiansfeld, midt i en lun dansk sommer, øser han ud af både personlige beretninger og kulturelle iagttagelser fra årene. I 2002 blev han, sammen med hustruen Lisbeth, udsendt af BDM til det vestlige Tanzania. »Som læge i spedalskhed og langtidsmissionær tilhører jeg nok en uddøende race«, smiler fagspecialisten, som hurtigt slår over i alvor: »Patienthistorien fra min sidste arbejdsdag understreger vigtigheden af, at arbejdet fortsætter«. Integration af spedalske slået fejl En mislykket integration af spedalskhedsarbejdet i det almene sundhedsvæsen er desværre en kendsgerning i Tanzania. Det nødvendiggør også fremtidige midler fra BDM, hvis det skal lykkes at bevare og måske endda udvikle det lokale spedalskhedsarbejde. I dag kan sygdommen helbredes fuldstændig, men de ramte stigmatiseres og udstødes ofte, fordi spedalskhed er så synlig og ofte vækker afsky. Integration

med det øvrige sundhedsvæsen har han derfor altid været fortaler for. Afskaffelse og adskillelse »Der er jo næsten sket en afskaffelse af spedalskhedsarbejdet i det offentlige sundhedsvæsen i Tanzania. Man er kun i stand til at diagnosticere og give medicin. Der er meget lidt kendskab til og behandling af sygdommens komplikationer. Sundhedsoplysning overfor patienter og nervefunktions-undersøgelser er de fleste steder ikke eksisterende. Og det selvom det er stik imod regeringens officielle politik og sundhedsorganisationen WHO´s program!« Vellykket integration forudsætter, at der findes steder med ekspertise, som der kan henvises til. Udviklingen, eller mangel på samme, ærgrer derfor den hjemkomne missionær. »Sundhedsvæsenets koordinatorer for tuberkulose og spedalskhed på distriktsog regionsplan har generelt ingen erfaring eller ekspertise i spedalskheds-

BDMNYT 3/2019

området. De kender til tuberkulose og AIDS, men de spedalske glemmes i sundhedsarbejdet«. Ny revalideringsenhed bygges »Vi har derfor arbejdet for, at vi også i Sikonge i fremtiden, lokalt, er klædt på til at være henvisningscenter for det kæmpestore område, vi tager patienter fra. Vi er det eneste sted, hvor man kan få god behandling. Hvor spedalskhedsramte reelt føler sig velkomne, og de indlagte spedalske får mad og mødes af en sundhedspleje med blik for hele mennesket«. Det er kirkens hensigt, at denne tjeneste skal fortsætte. I maj 2019 tog Brødrekirken, i samarbejde med BDM, de første spadestik til en ny revalideringsenhed på distriktssygehuset. Spedalskhedsarbejdet skal flyttes hertil fra det nuværende område 10 minutter derfra, og – omsider – skal patienterne integreres under samme tag som andre slags sygdomme. Det kommer forhåbentligt til at modvirke den stigmatisering og de sociale følger, som de spedalske stadig udsættes for. Det kan gøres bedre At det kan lykkes at integrere på et hospital, har Steen set, da han var udsendt til Bhutan fra midt-firserne og frem. Han håber derfor det bedste for to af sine nærmeste og mest vellidte medarbejdere Richard Masanja og Antoni

Mlolwa. Richard, som også var daglig leder af leprosariet, mens Steen var udsendt, bliver leder af den nye revalideringsenhed og dermed spedalskhedsarbejdet ved hospitalet. Antoni, som egentlig er uddannet skomager, har udviklet sig til en dygtig protesemager, hvilket også er en vigtig kompetence i revalideringen. »I spedalskhedsarbejdet fandt langt det meste af udviklingen sted i mine første år i Sikonge«, fortæller Steen. »De fysiske rammer blev forbedret sammen med kvaliteten i patientbehandlingen«. Hensigten med den nye revalideringsenhed er, at den gode standard skal holdes og integrationen forbedres. Glem dem ikke »Richard er i flere år blevet forberedt til opgaven med at stå i spidsen for spedalskhedsarbejdet. Han er kompetent til at diagnosticere, behandle og foretage operationer af hænder og fødder, og får tillige et kursus i Nairobi i lederskab og management«. Selvom lægemissionæren er stoppet, kommer han med en sidste opfordring til at huske spedalskhedsarbejdet, som BDM fortsætter sit engagement i: »Jeg håber, mange stadig vil støtte spedalskhedsarbejdet efter mig. Når nu det nationale fokus er fraværende, er det vigtigt, at arbejdet fortsætter i Sikonge«.

FAKTA Lisbeth & Steen Møllgaard Andersen. Lisbeth er uddannet sygeplejerske. Steen er læge. Sammen udsendt i 2002 af BDM til Sikonge Hospital og Leprosarium i Tanzania. Lisbeth gik på pension i 2014. Steen den 1. juli 2019. I perioden 1985-2001 var de begge udsendt af Spedalskhedsmissionen til Bhutan. Inden da var Lisbeth også missionær i Etiopien og Bahrain. De er nu bosat i Christiansfeld

En stor tak En æra er forbi! Siden 2002 har Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen arbejdet blandt de utallige mennesker, der kom til spedalskhedshospitalet og Sikonge Hospital for at blive behandlet for deres sygdom. Uegennyttigt og samvittighedsfuldt har I utrætteligt arbejdet for at hjælpe mennesker, der tidligere blev invalideret, når de fik spedalskhed, men som nu – med den rette behandling – kan leve et normalt liv. Arbejdet med at afhjælpe følgerne af spedalskhed og informationen om, hvad man skal gøre, når man får symptomerne, fortsætter, men nu uden danske udsendinge på stedet. Fra BDM vil vi sige jer en stor tak for indsatsen gennem de mange år, og vi ønsker jer Guds rige velsignelse over jeres fremtidige liv og virke i Christiansfeld! Jens Peter Rejkjær General- og missionssekretær

BDMNYT 3/2019

MISSION ER STADIG EN HJERTESAG I EN GLOBALISERET VERDEN Missionsfesten 2019 i tekst og billeder BDM kom styrket ud af år 2018 med økonomisk overskud, udsendelse af nyt missionærpar og modtagelse af en stor arv, som giver nye muligheder

Der blev højlydt sunget med på fællessangen i Brødremenighedens unikke kirkesal.

» Mission er at finde ud af, hvad Gud gør, og tilslutte sig.

Gensynsglæden var stor, og der blev tid til gode snakke efter gudstjenesten. Med en god frokost fortsatte missionsfesten i Søstrehuset.

Tonen for dagen blev slået an på festgudstjenesten. Generalsekretær i Dansk Missionsråd, Jonas Adelin Jørgensen, talte om bøn og mission i sin prædiken.

BDMNYT 3/2019

FØLG MED I 2019

Gode minder og højt humør. Videohilsner og seneste nyt fra udsendte medarbejdere var på festmenuen. Også BDMs unge og tidligere volontører var mødt frem.

» I fuld respekt for det enkelte menneske og dets integritet hjælper vi diakonalt – og tænker: Bare han også kunne møde Jesus.

BDMs unge vil gerne gøre BDM mere kendt. Her fortæller én af ungdomssekretærerne Christina Vejen Knudsen om de unges ambitioner.

Vil du orientere dig mere om BDMs arbejde i år 2018-2019, kan du læse årsberetningerne fra missionsfesten i deres fulde længde på www.bdm-dk.dk

”BDM er ikke et stort missionsselskab, men vi når langt ud!” sagde generalsekretær Jens Peter Rejkjær. Det lader sig kun gøre med et stærkt bagland, som beder og støtter.

» Der skete skelsættende ting i året, der gik – og det på flere områder. Selv står vi tilbage i dyb taknemmelighed til Gud og mennesker for, at det skete. Fra formand Jørgen Bøytler lød en stor tak til de mange frivillige og ansatte, som har gjort mission til deres hjertesag. Her får Birte og Kaj Bruun en blomsterhilsen for deres indsats som seniorvolontører.

Foto: Jens Peter Rejkjær / Martin Højgaard Jensen

BDMNYT 3/2019 4/2016

NYE VOLONTØRER TIL TANZANIA I efteråret 2019 har vi i BDM den store glæde at kunne sende et hold på seks volontører til Tanzania. Fire volontører skal være på børnehjemmet Peters House i Sumbawanga, mens to volontører skal bo i landsbyen Kipili, hvor de blandt andet vil indgå i førskolearbejde og engelskundervisning. I begyndelsen af august mødtes volontørerne til et forberedende kursus, hvor de blandt andet blev introduceret til kultur, sprog og arbejdsopgaver i Tanzania.

TÆT PÅ! Kom tæt på mission – med et besøg af BDM. Vi kommer gerne, og nogle gange kan vi stille op med kort varsel! Få besøg af generalsekretær Jens Peter Rejkjær, pendlermissionær Knud Elmo Knudsen eller informationsmedarbejder Martin Højgaard Jensen. Vi laver allerede nu aftaler for foråret 2020. Kontakt sekretariatet på tlf. 3529 4820.

NY MISSIONÆR ANSAT BDMs bestyrelse har ansat den 30-årige Rasmus Kjær Jensen som missionær. Rasmus er uddannet landbrugsmaskinmekaniker og diakon. Rasmus arbejder på Kristelig Handicapforenings hjem – Skærvebo i Løsning. Rasmus skal deltage i et ti-ugers introduktionskursus på All Nations Christian College i London. Vi forventer at kunne udsende Rasmus i december måned eller i begyndelsen af 2020 til Kigoma i Tanzania. Opgaverne vil bl.a. være at understøtte den mobile bibelskole, deltage i børne- og ungdomsarbejdet, støtte ledelsen. Senere kan Rasmus Kjær Jensen der blive tale om opgaver i Burundi og D.R. Congo. Vi glæder os meget over, at Rasmus har meldt sig til tjeneste i BDM! Jens Peter Rejkjær General- og missionssekretær

UFORGLEMMELIGE OBERAMMERGAU Det sker kun hvert 10. år – og næste gang er i 2020! Grib muligheden for at opleve det unikke passionsspil, kom tæt på Jesu lidelseshistorie og rejs videre til Brødremenighedens rødder i Prag (Jan Hus) og Herrnhut med BDM og Felix Rejser i dagene 21.-28. juli 2020. Rejselederne Knud Elmo Knudsen og Erik Baun oplyser, at der stadig er ledige pladser. Ring 75 92 20 22 (Felix Rejser) eller find rejsen på: www.felixrejser.dk/Oberammergau514

TRE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE MEDLEM AF BDM BLIV engageret i mission på ’hele paletten’ STØT os, så vi fortsat kan tilbyde skattefradrag for gaver GÅ med! Sammen bringer vi ’de gode nyheder’ længere ud!

BDMNYT 3/2019

AF MARTIN HØJGAARD JENSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER

DEN UFULDKOMNE MISSIONÆR Hvad gør Gud, hvis missionæren løber væk fra opgaven? Den bibelske beretning om profeten Jonas, der sluges af en stor fisk, giver overraskende svar. Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn: »Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab«. Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren. (Jon 1,1-3a) Et møde med Jonas´ Gud Jonas er en missional antihelt. Han afviser at rejse til storbyen Nineve og sejler direkte ind i en storm. By-missionæren ender som sømandsmissionær. I samme båd som søfolk, der i havsnød råber til hver sin gud. Og dér i stormen, på flugtruten væk fra Herren, får alle et møde med Jonas´ Gud!

En lektion i nåde Vores svaghed og uformåen spænder ikke ben for Guds mission. Med en tavs profet, som ikke beder og ikke vil dele budskabet, åbenbarer Gud alligevel, hvem han er, for hvem han vil. Sømænd vender om til Herren. Byboere forlader deres onde veje. Alt imens Gud tålmodigt forsøger at finde en åbning for nåden i Jonas´ sind. Et åbent spørgsmål fra Gud Vi kan, som Jonas, kæmpe med meningen med det hele. Troen, livet, opgaven. Han synker til bunds. Han reddes. Han finder nåde, vender om og får succes i Nineve: Byen omvender

sig overraskende! Og Gud ser det og viser nåde og barmhjertighed. Denne godhed begriber Jonas endnu ikke. Den er »for meget« af det gode. Hvor er retfærdigheden henne, hvis Gud bare kan tilgive dem al deres ondskab? Det ender i vrede og depression: »Jeg vil hellere dø end leve, når det skal være på den måde«! Måske Jonas ser en forsmag på evangeliet, på Guds ufortjente nåde, men mister appetitten. Finder han den mon igen? Måske skjuler svaret sig i Guds spørgsmål til ham – og til os. Beretningen slutter brat: »Skulle jeg ikke have medlidenhed med alle dem, som jeg har skabt«?

BDMNYT 4/2016

VI HAR BRUG FOR DIG! Glade givere Når du giver bidrag til BDM, bliver du en del af et stort og trofast bagland, der ønsker at muliggøre mission: Evangelieforkyndelse, kirkebyggeri, udbredelse af sundhed, undervisning, børnehjem og meget mere til mennesker, der har store behov på alle områder. Bliv fast giver Som fast giver aftaler du med BDM hvilket beløb, du vil give til arbejdet pr. år, og hvordan indbetalingerne skal fordele sig hen over året. BDM opretter aftalen med Betalingsservice/NETS – og du får regelmæssighed i givertjenesten. Kontakt sekretariatet på tlf. 35 29 48 20, så hjælper vi dig godt i gang! Du kan også oprette en fastgiver-aftale online på www.bdm-dk.dk

Derfor støtter vi BDM med en fastgiver-aftale: Helene Kirkegaard Petersen, København Jeg fik hjerte for BDMs arbejde i forbindelse med mit volontørophold i Kipili, og en fastgiver-aftale er en måde fortsat at bære med i dette arbejde. Vi er kaldet til at lede til Jesus, og givertjeneste til et missionsselskab er for mig en måde at handle på det kald.

Majken Bisgaard Pedersen, Aalborg Jeg støtter BDM med en fastgiver-aftale, fordi jeg deler BDMs værdier og stoler på, de bruger pengene på en god måde. Med en fastgiver-aftale bliver det nemmere for mig, fordi jeg ikke selv skal huske at overføre penge, og nemmere for BDM fordi de ved, hvor mange penge de får.

Christine Høllsberg Markussen, Videbæk Jeg har valgt at forpligte mig på at give penge til kristen mission, da det hjælper mig til at give med hjertet og ikke kun lade mig være påvirket af »den gode følelse«. Guds mission i verden er vigtigere end for eksempel impulskøb og impulsforbrug! Jeg er overbevist om, at penge til kristen mission skal prioriteres højt, og ikke blot være noget man giver til, når man »føler for det«. Derfor har jeg en fastgiver-aftale med BDM!

BDM BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION