1 minute read

Pas på fordøjelsen

OG DERMED DIT IMMUNFORSVAR!

HUDEN, FORDØJELSEN OG OGSÅ IMMUNSYSTEMET HÆNGER TÆT SAMMEN. FAKTISK SIDDER HELE 80 % AF IMMUNFORSVARET I MAVEN. FLERE STUDIER PEGER PÅ, AT MANGE SYGDOMME KAN OPSTÅ SOM FØLGE AF EN SVÆKKET TARMFLORA. JO BEDRE IMMUNFORSVAR, JO BEDRE VIL KROPPEN KUNNE SLÅ DÅRLIGE BAKTERIER OG

INFLAMMATION NED I KROPPEN OG I HUDEN. DET ER DERFOR VIGTIGT AT PLEJE FORDØJELSEN IKKE BLOT FOR HUDENS UDSEENDE, MEN OGSÅ FOR DIT HUMØR, VELVÆRE OG SUNDHED.

Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, vaccinationer, stress, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet. Langvarigt stress kan svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner. Det kan slide på både krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. En langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv – men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. Faktisk kan langvarigt stress give kronisk forhøjelse i cortisol- niveauet, hvilket kan medføre kronisk inflammation i kroppen.

Vores fordøjelse er i dag udfordret af vores levemåde. Vi spiser mange færdigvarer, som bl.a. indeholder raffineret salt og sukker, ødelagte fedtstoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, manglende fibre, der piner vores tarmflora. Nogle får medicin dagligt, hvilket også påvirker bakterierne i tarmen negativt. Antibiotikakure slår alle bakterier i tarmen ihjel også de gavnlige, som vi ikke kan undvære. Derfor kan det være en god idé at tilføre gode mælkesyrebakterier enten på daglig basis eller tage en mælkesyrebakteriekur et par gange om året.

Immunforsvaret består af mange dele, og for at de enkelte dele og deres funktioner virker optimalt, har de behov for bl.a. vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler fås gennem en sund og varieret kost, men i nogle tilfælde kan der suppleres med kosttilskud.

De gode råd er mange i Bente Klarlund Pedersen nye bog Dit helbreds bedste ven – immunsystemet: En guide til et liv i sund balance (foto af bogen) hvor hun gør op med alt, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og forklarer – overraskende, personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Alle råd er forskningsbaserede.

Gode R D

TIL AT STYRKE DIT IMMUNFORSVAR:

1. Undgå rygning

2. Spis sundt og varieret

3. Få masser af motion og bevægelse

4. Drik alkohol i moderate mængder

5. Undgå svær overvægt og inaktivitet

6. Sov godt

7. Undgå kronisk stress

8. Positive tanker og frisk luft

This article is from: