4 minute read
Skab ro og balance i huden
HUDEN PÅVIRKES IKKE ALENE AF DET BRÆNDSTOF, DER HÆLDES PÅ DEN, MEN OGSÅ AF VORES SINDSTILSTAND. STRESS OG MANGLENDE SUND LIVSSTIL KAN OFTE SES PÅ HUDEN. NÅR VI SNAKKER OM HUDEN, MÅ VI DOG SE PÅ KROPPEN SOM EN HELHED. HELE 80% AF HUDENS TILSTAND ER NOGET DER KOMMER INDEFRA, HVORIMOD DE SIDSTE 20 % PÅVIRKES UDEFRA. PÅ DE NÆSTE SIDER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU MED DE RETTE PRODUKTER KAN PÅVIRKE HUDEN DET SIDSTE STYKKE VEJ FOR FÅ DEN I GOD BALANCE.
Stimuler dine sanser for at berolige krop og sind
Comfort Zone har udviklet den unikke og anderledes kropsbehandling TRANQUILLITY PRO SLEEP TREATMENT. Behandlingen udføres som et ritual, der stimulerer tre sanser (lugt, hørelse og berøring), og ønsker at berolige krop og sind for at reducere spændinger, søvnbesvær samt jetlag-påvirkninger. Behandlingen indledes med varm duftende olie til soundtracket TRANQUILLITY SOUND, der er specielt sammensat til ritualet. Når lugte- og høresanserne er stimulerede, suppleres ritualet med en langsom, rolig og blid massage, der er inspireret af både ayurvediske bevægelser og indonesisk Sea Malay-massage. Til sidst børstes kroppen i blide bevægelser med specielle brede og flade pensler, der er bløde som fjer. Behandlingen varer i 60 minutter, og forhandles i hudplejeklinikker og spaer.
Skab ro og balance i huden
Suki er naturlig og effektiv hudpleje, der hjælper huden med, at blive den bedste version af sig selv i livets forskellige faser. Huden er et aldrende organ, der ændrer sig gennem livet. Vores hudsundhed er defineret af, hvad der sker med vores krop, hormoner og livsstadier. Hvad der virkede for dig i dine teenageår, virker måske ikke, når du bliver ældre. Startcycle serien fra Suki består af bl.a. cleansing oil og daily toner, som skaber balance i hudens pH, reducerer udbrud af urenheder og styrker og toner huden. For at skabe fugt og næring består serien også af facial oil og daily lotion.
Vitamin C til den sarte hud
Vitamin C behandlinger fra Kalahari Phytoceutial Skincare er til den sensitive hud. Efter huden er afrenset med en duftfri oliebaseret rensemælk, påføres en enzym-baseret eksfolierende maske. Herefter blandes Vitamin C masken af økologisk baobabfrugtpulver og økologisk rooibos te, som pensles på huden. Undervejs i behandlingen renses produkterne af i økologisk rooibos te, som indeholder et væld af antioxidanter og mineralet zink, der virker beroligende. Vitamin C masken køler øjeblikkeligt huden ned, og virker sammentrækkende på karrene og særdeles opstrammende. Derved får kunden både en synligt opstrammet hud, mens rødme og irritation beroliges. Behandlingen afsluttes med fugtgivende maske og fugtpleje.
Genopret hudbarrieren med Pro Calm behandling fra Dermalogica
Hudbarrieren kan være sensibel og irriteret som følge af bl.a. miljø og livsstil. Det kan resultere i synlig rødme, dehydrering, irritation, tørhed og ubehag - også kendt som sart hud. Sart hud kan føre til bestemte hudproblemer som fx eksem, rosacea og tørhed. For at blødgøre og styrke sart hud har Dermalogica udviklet deres Pro Calm-behandling, hvor der bl.a. bruges en oatmeal maske til professionelle salon-behandlinger.
Vitamin C til den sarte hud
Naturmedicinske olier er nøgleingrediensen i Lucia Cares produkter. Filosofien bag er, at det du bruger på huden, påvirker dig både fysisk og mentalt. Produkterne er tiltænkt både krop, sind og sjæl, fordi de afspænder og afstresser samtidig med at de plejer huden. Hvis du skal være der for andre, skal du først og fremmest passe på dig selv. Seriens produkter er multifunktionelle og bæredygtige idet produkterne har flere funktioner. To læger står bag Lucia Care, der ligeledes driver Luciaklinikken, som er en rekreations- og stressklinik på Fyn. De ønskede at skabe deres egne olier og produkter, der bl.a. indeholdt de lægeurter, som hjælper mod stress. Efter fem år var de første syv naturlige produkter skabt.
Skab ro i huden med daglig hudpleje
Mænd mærker også huden røre på sig i pressede perioder. Hvad enten det skyldes vejr og miljø udefra eller stresshormoner indefra, så reagerer mandens hud med fx tørhed, rødme, udslæt og inflammation. Selv en velafbalanceret hud kan have brug for at blive kalibreret til ro indimellem. I stedet for at skifte produkter, og bruge ugentlige masker, kan du med fordel tilføje forskellig mængde repair oil fra by Men’s Room. Det er en helende multifunktionsolie, der kan bruges som et selvstændigt natprodukt eller dråbevis i den daglige rutine ved at massere ansigt, skæg, negle og hovedbund. Dens helende dråber af økologiske jojoba- og arganolier er særligt godt at bruge ved eksem, akne, fedtet, oprørt og tør hud. Algeingredienser dæmper inflammationstendens, og aloe ferox hjælper med at regenerere skader fra sol og miljø.
Genopliv huden med Meso Fresh Vitamin
Meso Fresh Vitamin er udviklet til behandling med microneedling, men findes også i en version til injektioner. Den hedder Meso Fresh Vitamin+ og er særligt effektiv til grålig og mat hud, som ikke har været beskyttet mod sol, eller som ikke har fået regelmæssig pleje. Den indeholder 34 aktive ingredienser inklusivt bl.a. retinol, 12 aminosyrer, multivitaminer og hyaluronsyre. Den forbedrer den stressede hud ved at give en masse fugt.
Hjælper huden mod ydre påvirkninger
A-R Emulsion fra Heliocare er en let fluid, der specifikt er udformet til sensitiv hud med tendens til rødme. Sammensætningen er beriget med et kompleks, som hjælper huden til bedre at modstå ydre påvirkninger. Den yder beskyttelse mod skadelige effekter af UVA- og UVB-stråling, synligt lys og infrarød stråling. Dette parfumefri produkt hjælper desuden med at reparere solskader.
Berolig huden med ansigtsmist
Phyto Calm Facial Mist er en probiotisk mist der beroliger, hydrerer og plejer sensitiv hud med inflammation. En banebrydende formel med figenkaktus, peptider og glucosekompleks reducerer selv kronisk rødme og inflammation. Giver en øjeblikkelig følelse af velvære i huden.
Øjeblikkelig lindring af skadet hud
Soothing SOS Fluid fra derma.cosmetics plejer, fugter og køler den irriterede hud samtidig med at den reducerer rødme. I samme serie findes Sensiderm Stress Protect Cream. En mild dagcreme, der styrker den følsomme hud mod ydre påvirkninger, og reducerer tørhed, kløe eller ømhed i huden. Cremen har en rig konsistens, og kan med fordel bruges som kur efter ekstrem påvirkning af sol.
Afstress huden med naturlige ingredienser
Er huden tilbøjelig til udbrud eller rødme, så kan den veganske Stress Faace cremebalm komme den til undsætning. Udover at påvirke sanserne med skønne dufte fra jasmin, ylang, geranium og patchouli vil de naturlige ingredienser, såsom neurophrolin, marulaolie og japansk risklidolie arbejde for, at forbedre hudtonen og teksturen. De beroligende egenskaber vil få huden til at fremstå med mere glød, fugt, elasticitet og en mere ensartet hudtone.
Mindsker rødmen i huden
Exuviance har udviklet en kølende serum til personer, som oplever en tilbagevendende rødme i huden. Den indeholder planteekstrakt og patenterede teknologier, og bør anvendes regelmæssigt i den daglige hudplejerutine. Den giver effekt allerede inden for et par timer, og vil på længere sigt styrke huden og minimerer fremadrettet forekomst af rødme. Den indeholder bl.a. PHA (glukonolakton og laktobionisk syre), der stimulerer cellefornyelsen og styrker hudens beskyttelsesbarriere samtidig med, at den tilfører huden fugt.