Aarstiderne by JE;SU

Ole Laursen

Haver til Maver

Fotos: Anne Mie Dreves

Jeg er sulten!

Haver til Maver

HAVER TIL MAVER 1. udgave 1.oplag 2007 Udgivet i samarbejde mellem Haver-til-Maver og Jepsen&Co © Haver-til-Maver og Forlaget Jepsen & Co All rights reserved © Tekst: Ole Laursen © Idé og opskrifter: Søren Ejlersen, Aarstiderne © Fotos: Anne Mie Dreves Plancher fra anskuelsestavler venligst udlånt af Dansk Skolemuseum Forlagsredaktion: Asger Uhd Jepsen og Thomas Nielsen Omslag og grafisk tilrettelæggelse: JE;SU/Gul Stue Illustrationer: Line Krüger/JE;SU/Gul Stue Produktion: Nørhaven Book A/S, Danmark Fotografisk, mekanisk, digital eller anden form for gengivelse fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtagen herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. ISBN 978-87-91770-41-8 Printed in Denmark 2007 Forlag: Jepsen&Co Læderstræde 5 DK 1201 København K Tel: +45 3332 5363 www.jepsenogco.dk

Haver til Maver

Indhold Ud i naturen

Før du starter

Kartofler

Grøntsager

Kartoffelsuppe

Grøntsagswok

Skrumpehoveder

Fra solen til maven

Kartoffelpower

Planternes rødder

Rødder og andet grønt

Jord, humus og kompost

Solovn

Kartofler i håret, grøden og vasketøjet

Fang skrukketrolden

Sanselige oplevelser

Naturens farver

Chili sin carne

Hokkaidosuppe

Smag på maden

Roelygter og græskarmænd

Mad og sanser

Lav dit eget blæk

Bønner

Svampestøv

Svampeaftryk

Konstruktion og forvandling 80

Ild, bål og brød 42 Fladbrød med avocado guacamole

Gærforsøg

Tegnekul

Naturperler

Spaghetti bolognese

Spaghetti-tårne

Forvandling

Insektvolde og billebanker

Lav din egen billebank

Om Haver til Maver

Ud i naturen Vi er ret så privilegerede, at vi bor på en planet kaldet JORDEN. Den ligger lunt i svinget, placeret i mælkevejen, hvor der lige præcis er den rigtige balance af varme, kulde, solenergi og luftarter, så ting kan gro, vi kan trække vejret, og det hele kan blomstre. Det er faktisk vildt kompliceret, men i det store hele finder naturen sin egen balance. Der er 5 milliarder mikroorganismer i en håndfuld jord. Vi tænker ikke så meget over det i hverdagen. Vi tager det for givet og tænker mere over, hvad der kommer i fjernsynet, end om naturen har styr på det hele for os. Hvis du går ud i naturen og kigger op, ned eller lige ud, er der et væld af oplevelser, som bare venter på at blive indtaget. Oplevelserne er tilmed gratis. De er som regel sjove og sætter også sindet i vigør på flere planer. Vores krop er som en maskine. Hvis du ved, hvad du skal smøre den med, kan den køre uden at knirke, og den kan køre langt. Smørelsen kan være de ting, du oplever på din vej igennem livet, men smørelse kan også være det, du spiser. Noget til hovedet og noget til maven. Du er egentlig bare en maskine, hvor mad og drikke er brændstoffet. Din krop optager en del af det, du spiser, så maskinen holdes kørende. Det bliver til 1.5 ton eller 1500 kg, mad og drikke, der flyder igennem dig om året. Derfor er det vigtigt, at det er ting, der er gode for dig og din krop. Denne bog vil have dig ud i naturen og til at føle din krop og dens mekanismer. Af naturen kan du lære en masse, som gør dig klog på livet - resten af livet. Ude i naturen eksisterer det, man kalder fotosyntesen, der fremstiller naturens benzin. Solen skinner og vupti er bladene grønne og naturen gror og skaber næring til din krop. HAVER-TIL-MAVER vil også have dig til at gribe en gryde og hjælpe med til, at du får dine første kokkeerfaringer. Der er 6 gode retter i bogen, som du kan få stor glæde af at lære, skabt af naturens produkter. Lav dem ikke kun én, men flere gange. Så glemmer du dem aldrig. Derfor – grib chancen – tag ud i naturen, nyd den og bliv klogere, også på dig selv. God tur Søren Ejlersen

Før du starter Vi fødes nysgerrige og opmærksomme. Duften af muldjord, røg og nye kartofler. Smagen af sommermodne jordbær og knasende sprøde efterårsæbler. Følelsen af en kildrende mariehøne på hånden, solen i ansigtet og tyngden af et stort græskar. Små lysegrønne spirer, der forvandles til et blomsterhav af farver og mærkværdige små væsner, der dukker op af jorden. Lyden af summende bier, rislende vand og et knitrende bål. Verden er fyldt med udfordringer. Vi lærer på mange forskellige måder og med hele kroppen. Naturen er vores livsgrundlag. Vi spiser, drikker, ånder og stresser af i naturen. Alligevel har vi sikkert mindre kontakt med naturgrundlaget end nogensinde. Førstehåndsoplevelser med levende natur, naturfænomener og sunde råvarer giver alle en forståelse af, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi bruger og behandler naturgrundlaget og os selv. Denne bog er tænkt som en aktiv og spændende opdagelsesrejse mellem natur, haver og maver. En opdagelsesrejse for de nysgerrige og kreative, der gerne vil lære mere om sund mad, gode råvarer, natur, historien, kroppen, naturkræfterne og vores fælles miljø. De meget konkrete oplevelser og aktiviteter i bogen er med til at skabe forståelse for samhørighed med naturen og en forståelse for, at det ikke er lige meget, hvad vi putter i munden. Bogen kan bruges som en temabog i natur/teknik-undervisningen, men er også tænkt som en bog, der bør ligge på havebordet hos enhver aktiv og nysgerrig dansk familie.

Du skal huske Vask altid dine hænder inden du går i gang med madlavning. Sørg for at skærebræt og redskaber er rene. Og at råvarerne er helt fri for jord.

Energiberegninger Bogens seks madopskrifter har alle en energi beregning. Beregningen viser, hvordan e nergien i retten fordeler sig på protein, fedt og kulhydrat. Du kan også se energifordelingen i forhold til de officielle danske kostanbefalinger. Anbefalingerne er fælles for Norden og viser hvordan energi, vitaminer og mineraler bør fordele sig i sund og alsidig kost. Generelt ligger det totale energiindhold i opskrifterne lavere end den mængde, der anbefales at børn i 10-13 års alderen indtager til et frokostmåltid. Det skyldes først og fremmest, at alle opskrifter indeholder mange grøntsager.

Kartofler I Irland spiste hver irer i 1780 i gennemsnit næsten fire kilo kartofler om dagen. Helt så mange kartofler har vi ikke spist i Danmark, men siden 1820’erne har det været populært at dyrke og spise kartofler. På landet blev der spist kartofler til alle hovedmåltider – kogt, stegt, stuvet eller moset. Der blev også brugt mange kartofler til fremstilling af brændevin og kartoffelmel. Nu spiser vi ikke nær så mange kartofler som tidligere. Vi arbejder nemlig ikke så hårdt fysisk og har ikke brug for helt så mange kul hydrater. Vi har også fået råd til mere kød og smag for pasta og ris. Alligevel er de små knolde helt fantastiske i maden, og de kan købes og dyrkes i mange forskellige former, smage og farver.

Kartoffelsuppe 8 portioner

Vand er vigtigt Cirka 65% af din krop består af vand. Denne balance skal holdes ved lige, og derfor har du brug for at drikke 1-2 liter væske om dagen. Ellers kan du få hovedpine, blive mindre koncentreret og svimmel. Hvis du leger, dyrker sport eller arbejder, skal du drikke mere. Det skal du også, når du er syg eller det er varmt udenfor, så du sveder.

Du skal bruge Kartofler efterår / 800 gram Løg / 2 stk. Vand / 2 liter Olivenolie / 2 spsk. Salt og friskkværnet peber Creme fraiche 18% / 80 gram Tilbehør: Brødcroutoner, tern af grovbrød, ristet i lidt olivenolie tilsat salt.

Sådan gør du 1. Skræl kartofler skær dem i tern. 2. Pil skrællen af løgene. Hak løgene i tern. 3. Steg tern af kartofler og løg i olivenolien i 4-5 min. uden de brænder på, rør jævnligt med en grydeske. 4. Tilsæt vandet. Kog til kartoflerne er møre ca. 20 min. 5. Blend suppen og smag til med salt, peber og evt. lidt creme fraiche eller fløde. 6. Servér evt. ristede tern af brød som drys til suppen.

Det er bedst at drikke vand fra hanen. Det slukker tørsten bedst og indeholder ikke sukker eller fedt. Dansk drikkevand er noget at det bedste i verden. Det er rent og billigt, og så indeholder det de vigtige mineraler kalcium og magnesium.

Energifordeling i kartoffelsuppe Protein 9,2 E% Fedt 30,8 E% Kulhydrat 57,3 E% Det anbefales Protein Fedt Kulhydrat

10-20 E% 25-35 E% 50-60 E%

Lav et magisk skrumpehovede

Skrumpehoveder Kartofler kom først til Europa i 1500-tallet. Det var spanske soldater og engelske søfolk, der bragte dem hjem fra Sydamerika, hvor indianerne i Andesbjergene i flere hundrede år havde dyrket og spist de vilde kartofler. De spanske soldater, der besøgte Andesbjergene, skulle se sig godt for. Lige hvor den lange bjergkæde møder verdens mest vandrige flod, Amazonfloden, levede jivaroindianere. De kæmpede indædt mod deres fjender, og de, der ikke overlevede mødet med stammen, kunne ende som et skrumpehoved.

Først huggede indianerne hovedet af den døde fjende og tog kraniet ud. Så blev hovedet fyldt med varmt sand eller grus og sat til tørring ved ildstedet. Hovedet, der stadig havde hud og hår, skrumpede langsomt ind, og endte med at være på størrelse med en knyttet hånd. Til sidst blev munden syet sammen, så den dødes ånd ikke kunne slippe ud. Skrumpehovedet var magisk. Det gav jivaroindianerne noget af den døde fjendes styrke og forhindrede den døde i at tage hævn over stammen og deres afdøde slægt. Skrumpehovedet var et trofæ, som bragte held og lykke fra stammens egne ånder.

Du skal bruge

Sådan gør du

En stor kartoffel En kniv Groft salt Sort garn eller tråd En synål

1. Skær øjne, mund og næse i kartoflen og et aflangt hul bag i. Hullerne skal være mindst en centimeter dybe. 2. Fyld salt i hullerne og lad kartoflen stå et par dage. Saltet trækker saft ud af kartoflen. Skyl saltet ud efter en dags tid, så der ikke dannes et hårdt saltlag. 3. Læg kartoflen til tørre på et varmt sted – fx på en radiator, i et fyrrum eller i ovnen ved cirka 50 grader - indtil den har det rigtige skrumpehoved-look. 4. Giv kartoflen hår og skæg.

Hovedregning Jivaroindianernes skrumpehoveder blev kendt over hele verden og mange drømte om at eje et. Der var så mange penge at tjene, at handels mænd drog ind i regnskoven for at opkøbe skrumpehoveder. De byttede et hoved lige over for et gevær. Geværerne gjorde det lettere for jivaroindianerne at dræbe deres fjender og sælge endnu flere skrumpehoveder og få endnu flere geværer og... Det blev hurtigt forbudt at handle med skrumpehoveder.

5. Sy munden sammen. Nu har du et magisk skumpehoved, der giver dig styrke og masser af held og lykke. Prøv også at lave et skrumpehoved af en selleri, en majroe eller en rødbede.

Så ved du det! De første kartofler i Danmark blev dyrket i den kongelige botaniske have i 1642. Kartoflen blev først en landbrugsplante i cirka 1720, hvor franske flygtninge (Huguenotter) havde den med til Fredericia. I Frankrig hedder kartofler i øvrigt ”pommes de terre”, som betyder jordæbler.

Kartoffelpower Hvert efterår kan du grave de lækreste batterier op i din have. Kartoflerne leverer ikke kun energi til din krop. De kan også blive til batterier, der kan levere strøm nok til en lysdiode eller et digitalur. Hvordan virker det? Et kartoffelbatteri virker ved hjælp af kemi. Elektricitet er en strøm af elektroner. Strømmen i kartoflerne laves af kemiske reaktioner mellem kobber, zink og fosforsyre i kartoflen. Ved zinksømmet opløser syren zinket og frigiver elektroner. Ved kobbertråden går syren i forbindelse med elektroner fra kob beret og bruger elektronerne til at producere brint. Kort for talt, er der det ene sted overskud af elektroner og det andet sted underskud. Det skaber en mulig strøm af elektroner fra zinksømmet til k obbertråden.

Husk Sømmene er egentlig stål, som er overtrukket med et lag zink, så de ikke ruster. Når du bruger sømmene i batterierne forsvinder zinket langsomt fra overfladen. Sømmene holder altså ikke evigt. Spis ikke kartoflerne bagefter – kobber og zink er ikke sundt i større mængder. Elektrisk spænding måles i volt. Spændingen stiger ved flere kartofler i serieforbindelse. Strømstyrken måles i ampere. Ved en strømstyrke på en ampere flyttes der over seks milliarder elektroner hvert sekund. Strøm styrken stiger ved flere kartofler i parallelforbindelse.

Så ved du det! Den danske kunstner Mogens Jakobsen har i nogle af sine kunstværker brugt kartoffelbatterier med over hundrede kartofler.

Du skal bruge

Sådan gør du

To store kartofler To tykke stykker kobbertråd To store galvaniserede søm (overtrukket med zink) Krokodillenæb Ledninger Et digitaltur, der normalt virker ved et 1-2 volt fladt batteri (knapbatteri), eller en lysdiode

1. Fjern batteriet fra digitaluret. 2. Noter, hvor den positive (+) og den negative (-) ende af batteriet skal tilsluttes. 3. Pres et søm og et stykke kobber ned i hver af kartoflerne. Der skal være stor afstand mellem sømmet og kobberet. 4. Sæt ved hjælp af krokodille-næbbene en ledning mellem kobberet i den ene kartoffel og den positive pol (+) i uret. Sæt på samme måde en ledning mellem sømmet i den anden kartoffel og den negative pol (-) i uret.

5. Forbind den tredje ledning mellem sømmet i den første kartoffel og kobberet i den anden. Nu skulle uret gerne få så meget strøm, at det virker. Hvis du ikke kan skaffe et ur, kan du bruge en lysdiode. Husk at den også har et positivt og et negativt ”ben”. Lysdioder kan virke ved spændinger under to volt og strømstyrker ned til én milliampere. Hvis du ikke kan få uret eller lysdioden til at virke, kan du forsøge at forbinde flere kartoffelbatterier i serie og parallelt, som vist på tegningerne.

Husk altid at vaske dine hĂŚnder nĂĽr du skal lave mad!

Kartoffelmel

Kartofler i håret og grøden På landet for 200 år siden afløste det ene hårde arbejde det andet. Når kartoflerne var gravet op om efteråret, skulle nogle af kartoflerne laves til amdam. Det er en slags hjemmelavet kartoffelmel, der blev brugt både i maden og til vasketøjet. Landsbyens indbyggere knoklede i fællesskab ved rivejern og vaskekar for at få lavet amdam nok til det næste års forbrug. Amdam blev brugt til at gøre frugtgrød og sovs tykkere og til at putte i kager, desserter og brød. Det bru-

mig Amdam?

ger man stadigvæk kartoffelmel til. Amdam blev også brugt til at stive det fine vasketøj. Hvide kra ver, forklæder, lommetørklæder og strutskørter kom til at sidde perfekt. Nogle brugte endda det fine pudder til at putte på babynumser og pudre parykker.

Stiv energi Det med at stive tøj passer godt med, at kartoflerne indeholder masser af ”stivelse”. Stivelsen bruger planterne først og fremmest til at gemme energi. Det findes især i frø som korn og ris og i rodknolde som kartofler. Stivelsen er

En kartoffelskræller Et rivejern Et kilo kartofler To spande Vand Et stykke tyndt stof/lærred

Når energien skal bruges, skilles kæden igen til sukkerstoffer, som let kan transporteres rundt i plan ten eller vores krop. Det udnytter vi mennesker, når vi spiser kartofler, korn eller ris. Vi har nogle stoffer i vores spyt og nede i maven, som skiller stivelsen ad. Stofferne hedder enzymer. Kartoflerne leverer altså masser af små energi-lækkerbiskener til vores krop.

Sådan gør du 1. Skræl kartoflerne og riv dem fint ned i den ene spand. Hæld vand i skålen, så kartoffelmassen er dækket og rør rundt med fingrene, så kartoffelmelet vaskes ud. Du skal mase og presse de revne kartofler grundigt.

Du skal bruge

lavet af lange kæder af sukkerstoffer (op til 100.000 små sukkermolekyler), som er bundet sammen ved hjælp af solens energi.

2. Si kartoffelmassen gennem stoffet over i den anden spand. Saml stoffet om kartoffelmassen og stram til, så al vandet løber ned i spanden. 3. Når du ikke kan få mere vand ud, hælder du cirka en liter vand mere ned over kartoffelmassen og vrider igen. Gør det i alt tre gange og sørg hver gang for at vride stoffet rigtigt grundigt.

4. Vandet skal nu stå helt stille, og du kan hurtigt se, at et hvidt stof samles på bunden. Det er dit amdam. 5. Når vandet er klart, hældes det forsigtigt fra, og det hvide/grå stof samles op på et viskestykke, hvor det kan ligge og tørre. Det kan godt klumpe lidt sammen, når det bliver tørt, men det kan du let knuse til mel med en kagerulle. På landet skyllede og tørrede man sit amdam nogle gange for at få det helt rent. Til sidst blev det tørret ude i solen, så det kunne bleges og blive helt hvidt. I dag koster et halvt kilo kartoffelmel under fem kroner. Så du bliver ikke rig af at lave kartoffelmel på den gammeldags måde.

Stift tøj er sejt Hvis du selv vil prøve at stive dit tøj, skal du tage en kop amdam eller kartoffelmel og røre det op i lidt koldt vand i en spand. Tilsæt så varmt vand – lidt af gangen, mens du rører rundt. Når vandet er helt klart, tager du det tøj, der skal stives. Det er bedst med bomuldstøj. Pres tøjet ned i vandet og rør godt rundt. Lad det ligge i mindst et kvarters tid. Hæng tøjet til tørre på en snor og vent til det er næsten tørt. Stryg tøjet med et strygejern, der ikke er for varmt. Ved høj varme bliver stivelsen nemlig brunlig.

Så ved du det! Stivelsen i kartoffelmel indeholder et af naturens største molekyler. Det giver kartoffelmel nogle egenskaber, der blandt andet bruges i fremstilling af papir, lakridskonfekt, vingummi, leverpostej, tabletter og vaskepulver. En almindelig spisekartoffel indeholder cirka 10% stivelse, men en speciel kartoffel til at lave kartoffelmel af kan indeholde op til 21% stivelse.

Kartoffelfælder

Fang skrukketrolden

Fra lortemad til muldjord

I naturen og i haven er der masser af små dyr, der hver især har deres foretrukne levested og funktion i naturens mange kredsløb. De fleste smådyr kan haveejerne være glade for, og så er de både smukke, spændende og mærkværdige at se på.

Bænkebiderne hjælper til gengæld regnorme og andre dyr med at omdanne plantedele til ny god muldjord. De kommer frem om natten og spiser de rådne plantedele. Med deres tre par kæber gnaver de plantedelene i små stykker, som de så æder. Bænkebiderne lever faktisk ikke af selve plantedelene men af de mange svampe og bakterier, der sidder på de rådne plantedele. De genbruger maden på en lidt speciel måde.

Et af de dyr, der gør stor gavn i haven er bænkebiderne. De små grå eller brune bæltekøretøjer, der myldrer rundt mellem hinanden, når du løfter en sten, en flise eller en gammel træstub i haven. Du kan lære en masse om dyr og dyrenes forhold ved at kigge lidt på bænkebiderne. Bænkebiderne er krebsdyr og hører ligesom krabber, krebs, tanglopper og rejer til storkrebsene. De fleste storkrebs lever i havet, men bænkebiderne har tilpasset sig livet på landjorden. De har syv par ben – 14 i alt og et skjold der består af mange led. De kan føle sig frem med de to lange antenner. På trods af deres navn, gnaver bænkebiderne ikke løs af havemøblerne. De er altså ikke skadedyr, selv om de godt kan spise lidt af agurkerne i drivhuset.

Bænkebiderne kan nemlig spise deres egen lort flere gange. Når lortene kommer ud, sætter der sig nye svampe og bakterier på dem. Efter et stykke tid har bænkebideren så et nyt festmåltid, og lorten kan komme endnu en tur gennem bænkebiderens fordøjelsessystem. Det er med til at findele blade og andet plantemateriale, så det hurtigere bliver til ny næringsrig jord.

Du skal bruge

Sådan gør du

En kartoffel En kniv En stor bred elastik

1. En stor kartoffel skæres over på langs, og udhules. 2. Skær en lille indgang til hulen. 3. Hold kartoflens to halvdele sammen med en elastik og læg fælden et sted, hvor du tror, der er bænkebidere.

De lokkes så i løbet af natten ind i det spiselige hus. Lidt ligesom pandekagehuset fra Hans og Grete. Du kan også prøve at lave en fælde af en agurk eller en anden grøntsag. Husk at kigge i fælderne hver dag. En kartoffelfælde er god til bænkebidere, men fanger også tit andre dyr.

Bittesmå bænkebidere

Så ved du det!

Bænkebidere parrer sig i løbet af foråret. Hunnen lægger æg i en rugepose, og efter cirka fem uger klækkes æggene. De mange små unger bliver hos moderen til de ligner små voksne bænkebidere. I august har mange hunbænkebidere små unger i rugeposen på maven. Hvis du fanger en stor bænkebider i august, kan du prøve meget forsigtigt at trykke den på begge sider mellem to fingre. Hvis du er heldige vrimler det frem med små gule bænkebiderunger.

En slags bænkebidere kan rulle sig helt sammen til en lille mørk kugle. Det gør den for at forsvare sig mod fjender eller holde på fugtigheden. Den hedder kuglebænkebider. Gennem tiden har man haft mange forskellige mærkelige navne til bænkebiderne. De er for ex blevet kaldt for gråsvin, skrukke-trolde, husæsler, stenlus, muremestre og kældersvin.

Bænkebiderbolig

Der Skal vi bo!

Bænkebidere går ikke kun i fælden, fordi de vil spise af kartoflen. Det er ligeså vigtigt for bænkebiderne, at kartoffelhuset er både mørkt og fugtigt. Hvis bænkebiderne er for længe et tørt sted, dør de. De fleste ånder nemlig stadig med en slags gæller, som deres fætre ude i havet. Du kan sagtens holde bænkebidere i fangenskab et stykke tid. De har det bedst i en lille spand eller et terrarium med huller i låget. Kom lidt fugtig jord eller sand i bunden. Bænkebiderne skal have noget at gemme sig under. Det kan være blade, bark eller en sten. Du kan fodre dem med gamle blade eller kartoffelskræller og kigge nærmere på dem med en lup.

Grøntsager Solen er vores nærmeste stjerne og centrum i hele vores solsystem. Mennesker har tilbedt solen i tusinder af år, og det er der god grund til. Solen leverer nemlig al den energi vi modtager på jorden, og det er lyset og varmen fra solen, der holder os i live. Selv om solen er næsten 150 millioner kilometer væk og er 4,6 milliarder år gammel leverer den energi til alt liv her på jorden hver eneste dag. På de følgende sider kan du lære at lave en solovn af en pizzabakke og høre, hvordan solens energi bliver til planter og dyr. Kig nærmere på de små dyr i jorden. De arbejder også hårdt for at drive et af naturens mange kredsløb og skaffe ny superjord til haven.

Grøntsagswok 6 portioner

Vitaminer Vitaminer er kemiske forbindelser, som din krop har brug for hver dag. Kroppen kan bare ikke selv danne vitaminerne i tilstrækkelige mængder eller måske slet ikke. Derfor skal der være masser af vitaminer i din mad. Din krop har kun behov for små mængder af de forskellige vitaminer hver dag, men alle vitaminerne er vigtige. Derfor er det også vigtigt med en varieret kost.

Du skal bruge Nudler / 180 gram Blandede grøntsager / 900 gram Ex rød peber, squash og porrer Sesamolie / 2 spsk. Soja / ½ dl. Sesamfrø / ½ dl. Salt og friskkværnet peber 2-3 håndfulde frisk persille

Sådan gør du 1. Kog nudlerne i letsaltet vand med 2 tsk. groft salt pr. liter efter anvisningen på pakken. Lad dem dryppe af i et dørslag eller en si. 2. Rens grøntsagerne og snit dem i mindre skiver eller stave der er lige store. 3. Varm en wok op så den er så varm, at du ikke har lyst til at holde hånden over den mere end få sekunder. Tilsæt olie. Kom grøntsagerne i w okken, skru ned for varmen og steg i 2-3 minutter under omrøring med en grydeske eller træpalet. 4. Tilsæt de kogte nudler. Sving wokken det bedste du har lært og tilsæt soja. 5. Smag til med salt og peber og drys hakket persille over.

Grøntsagswokken er rig på C-vitaminer, når du bruger røde peberfrugter. Rød peber indeholder nemlig fire gange så meget C-vitamin som citron eller appelsin - og så er det måske lidt nemmere at spise 25 gram rød peber end 100 gram citron. Jo friskere dine råvarer er, jo højere er vitaminindholdet. Når frugt og grønt gemmes forsvinder nogle af vitaminerne.

Energifordeling i grĂ¸ntsagswok Protein 12,6 E% Fedt 20,1 E% Kulhydrat 64,5 E% Det anbefales Protein Fedt Kulhydrat

10-20 E% 25-35 E% 50-60 E%

Fra solen til maven

Solen bader vores jord i ren energi. Det er solens energi, planterne bruger, når de vokser, og derfor er det også den, vi alle sammen lever af. Uden planternes helt specielle evne - fotosyntesen, ville vi ikke have noget mad. Planterne bruger lyset, vand og kuldioxid fra luften til at lave sukkerstoffer. Det hele foregår inde i nogle meget små grønne ”korn” i planternes blade. Det er grønkornene, der giver planternes deres grønne farve. Processen hedder fotosyntese, og det er verdens vigtigste kemiske reaktion. Ud over at fotosyntesen binder

Grønalger er nogle af de mindste planter. Alle planter har grønkorn – fra de mindste til de største træer.

energien i vores mad, kommer der nemlig også ilt ud af fotosyntesen, og næsten alt levende skal bruge ilt for at leve – også dig.

Vand + kuldioxid + sollys > planter (sukkerstof) + ilt Når sukkerstofferne er dannet, bruges de både som mad og byggemateriale inde i planterne. Sukkeret laves for eksempel om til mere specielle stoffer som stivelse, cellulose, planteolie eller frugtsukker.

I mørke ånder træer og planter ligesom alle os andre. De dele af planterne, der ikke har grønkorn, ånder også hele tiden.

Om sommeren kan vandet i søer og moser og sågar havet blive helt grønt af alger, som produceres af sollyset. Grønkornene svæver rundt inde i nogle af plantecellerne. Der er også planteceller, der ikke har grønkorn.

Når du spiser planter, bruger du energien og stofferne i planten til at holde din krop i gang og til at vokse af. Du skal både holde en temperatur på cirka 37 grader og holde alle kroppens funktioner i gang. Du skal også bygge din krop op og have energi til at bruge dine muskler og din hjerne. Når du nedbryder energien fra din mad, kaldes det forbrænding. Det er næsten den modsatte proces af fotosyntesen.

Planter (sukkerstof) + ilt > varme + kuldioxid + vanddamp Når du spiser kød, sker der også en forbrænding, selv om nogle af stofferne i kødet ikke findes i planterne og omvendt. Men al energien stammer fra solen og er i første omgang bundet i din mad ved hjælp af fotosyntesen.

Planternes rødder Planterne i Danmark skal kunne modstå de skiftende årstider. Om sommeren er her masser af sol, men måske mangel på vand. Om vinteren er det mørkt og frostkoldt - ikke et vejr for en sart plante med masser af vand i bladene. Planterne bruger forskellige taktikker til at overleve vintrene. Nogle binder masser af energi i deres frø og dør kort tid efter. Andre lader ”batterierne” helt op under jordoverfladen og visner væk over jorden. Nede i jorden findes planternes rødder. Planten bruger rødderne til at holde sig fast med, og til at suge vand og næringsstoffer op fra jorden. Men nogle planter bruger også rødderne eller løg som energilager, og derfor er rødderne om efteråret sprængfyldte med energi. Energien bruger planterne til at overleve vinteren og komme tidligt op om foråret. Vi mennesker elsker at spise de madpakker, planterne på den måde har gemt under jorden.

Pælerødder og trævlerødder

Rodtips og rodchips Du kan laves sprøde, lækre chips af mange af de rodfrugter, du dyrker i haven. Skær rodfrugter som kartofler, rødbeder, gulerødder, persillerod, selleri og pastinak i meget tynde skiver. Tør skiverne lidt med et rent viskestykke eller et stykke køkkenrulle. Varm cirka en halv liter vindruekerneolie i en tykbundet gryde til olien er rygende varm. Her skal du have en voksen til at hjælpe. Læg forsigtigt nogle af dine rodfrugtskiver ned i olien med en hulske – ikke for mange ad gangen. Tag dem op, når de begynder at blive lidt mørke og læg dem på noget køkkenrulle, der kan suge det overskydende fedt. Drys salt på til sidst.

Nogle planter har en masse tynde rødder, der gror som lange trævler. Derfor kaldes de trævlerødder. Andre planter har én lang hovedrod, der gror langt ned i jorden som en spids pæl, den kaldes pælerod. Grøntsager som gulerødder, persillerod, pastinak, radiser og rødbeder er pælerødder.

Rodknolde Kartofler og jordskokker er rodknolde. De små knolde kan hver især gro op som en ny plante om foråret. Det er godt at forspire kartoflerne, mens jordskokkerne bare lægges i jorden om efteråret. Tidligt om foråret lægger du nogle kartofler på et lyst og køligt sted. Gerne i en kasse med lidt humusmuld i bunden. Så dannes der efter nogle uger både spirer og små rødder. Sæt kartoflerne ud i haven, når spirerne er to tre centimeter lange. Hvis du lader nogle kartofler ligge et mørkt sted, kan du se, hvordan spirerne bliver meget lange og er helt lyse. De ”leder” efter lyset og bruger af næringen i kartoflen til at vokse, selv om der ikke er lyst, så de kan bruge fotosyntesen.

Løg Løg er ikke rødder, selv om de gror under jorden. Selve løget er fortykkede blade, hvor løgplanten har samlet næring til næste år. Tag et almindeligt løg og pil det fra hinanden. Du kan se de mange lag af løgskæl, der sidder fast på løgskiven for neden. Den lille skive er stænglen, og nederst kan du se de korte trævlerødder. Der er mange forskellige slags løg, der kan spises. Løg, kål og bønner var i middelalderen de tre vigtigste grøntsager. Løg hører til liljefamilien sammen med porrer, purløg og blomsterplanter som tulipaner.

Kartoffel Da Columbus fandt mig i Amerika kaldte han mig “Jordens Æg”

Fennikel Jeg smager af lakrids

Rødbede Du kan farve dit tøj vildt rødt med mig

Rødder og andet grønt

Løg Du tuder når du skærer i mig

Radise Dyp mig i salt og jeg smiler

Bladselleri Her er jeg uden min rod

Gulerod Pastinak Jeg hedder ikke persillerod - det er min søster

Hvorfor hedder jeg ikke orangerod?

Kartoffel Jeg er giftig når jeg er grøn

Hvidløg Du skal tykke på persille for ikke at lugte af mig

Persillerod Min top er lavet af persille smart ikke

Husk ogsĂĽ at vaske grĂ¸ntsagerne inden du bruger dem!

Jord, humus og kompost

I naturen omdannes naturens eget ”affald” hele tiden til ny jord. Blade, små grene, plantedele og døde dyr får ikke lov til at ligge længe. Det er nemlig dejlig mad for milliarder af små dyr, svampe og bakterier. Affald, der stammer fra levende ting, kaldes for organisk affald, og det nedbrudte materiale kaldes for humus. Humus findes i jordens øverste lag, og jo mere humus, der er i jorden, jo mørkere er den. Hvis du har prøvet at grave et stykke ned i en blød skovbund eller stået med hænderne dybt begravet i en pose med fugtig plantemuld, har du været i tæt kontakt med masser af humus. Ud over humus består jorden af mine ralstoffer og hulrum, der er fyldt med vand eller luft. Mineralstofferne er for eksempel sten, sand og ler. En

sandet jord har svært ved at holde på både vand og næringsstoffer. En leret jord kan godt holde på begge dele, men lerjord bliver let klistret, når den er våd og hård som granit, når den er tør. Ingen af delene er godt for planternes rødder. Både lerjord og sandjord bliver meget bedre at dyrke i, hvis du tilfører noget humus. Du kan lave den selv – med lidt hjælp fra naturens nedbrydere.

Kompost Når mennesker går ind og kontrollerer den proces, hvor organisk materiale bliver til humus, kalder vi det for kompostering, og de nedbrudte rester fra planterne, kalder vi for kompost.

bryderne nogle specielt gode forhold. De har det bedst, hvis der er fugtigt lunt, og når der er ilt nok. Med kompostbeholderen eller kompostbunken slipper vi af med en masse affald og får billig og plantevenlig kompost til at forbedre jorden i haven med.

Se på livet under jorden Hver gang du træder på jorden, står du oven på rigtig mange små dyr. Langt de fleste lever i de øverste 15 til 20 centimeter af jorden. Det er de dyr, der sammen med bakterier og svampe sørger for at nedbryde det organiske materiale, fordele det i jorden og grave gange, så der kommer luft og vand ned til planternes rødder. Du kan let komme til at hilse på nogle af dem.

Vi samler planteaffaldet fra haven og køkkenet på ét sted og giver ned-

Du skal bruge

Sådan gør du

En spade En hvid bakke eller balje En lup

1. Grav en lille spadefuld jord op fra det sted, du vil undersøge. 2. Fordel med fingrene jorden i den hvide bakke. Prøv at dufte til jorden og se på farven. Er den sandet, leret eller rig på humus.

De større dyr kan du finde med det samme. Andre gemmer sig i jorden og de mindre fætre, kan du kun se gennem luppen. De allermindste dyr i jorden kan du kun se, hvis du har et mikroskop. Kender du nogen af dyrene? Hvordan er de tilpasset livet i jorden, og hvad tror du, de spiser?

I en undersøgelse har man fundet ud af, at der i almindelig muldjord under en sko størrelse 42 i gennemsnit findes følgende dyr: 1.100.000 encellede dyr 34.000 rundorme 1.600 mider 1.000 springhaler 520 enchytræer 19 bænkebidere 18 flue- og myggelarver 5 biller 4 edderkopper 3 regnorme 1 mosskorpion 1 ægte tusindben 1 skolopender I en god økologisk dyrket jord er der endnu mere liv. Du kan give dyrene i jorden de bedste livsbetingelser ved at undgå gift i haven. Sørg også for, at der tilføres kompost engang imellem. Prøv også at tage et spadestik nede i skoven og se, om det er andre dyr, der dukker op der.

Regnormen lever i gange nede i jorden. Om natten strækker den sin forende op af jorden og leder efter blade og andre plantedele, som den spiser. Bagenden bliver nede i hullet. Så kan ormen hurtigt trække sig ned igen. Der er 19 forskellige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25 centimeter lange. Kun de største kan grave gange i jorden. De mindre lever i de naturlige hulrum, der er i jorden og i de større regnormes gange. Regnormenes mange gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder. Regnorme kan i øvrigt leve under vand i flere dage.

Solovn

Tørring af

Solen giver energi til at drive alle jordens kredsløb. Det er solen, der får dine planter til at vokse, men du kan også bruge solens energi til at tørre æbler, svampe og krydderurter fra haven. Det kan du gøre i en lille smart sol-ovn. Måske kan du endda holde temperaturen i din ovn så høj, at du kan bage kiks eller varme pølser.

Du skal naturligvis være helt sikker på, at du har fat i nogle spiselige og velsmagende svampe. Karl Johan rørhatte eller kantareller fra efterårets skovbund er perfekte. Tørring er en rigtig god måde at gemme svampe på. De tørrede svampe opblødes i kort tid og kan så bruges i maden – stadig med masser af smag. Svampene børstes rene for jord, og skæres i mindre stykker, der lægges ned i ovnen. Svampene tørres i en times tid ved 60 grader og derefter ved 35-40 grader i op til 5-10 timer. Lad svampene køle af og ligge et døgn et tørt sted, før de pakkes og opbevares ligesom krydderurterne.

Tørring af krydderurter Hos de fleste krydderurter er de specielle duft- og smagsstoffer stærkest lige før planten blomstrer. Det er også bedst, hvis du høster planterne om morgenen – lige når duggen er væk. Solen får i løbet af dagen mange smags- og duftstoffer til at fordampe. Når krydderierne er tørrede skal du putte dem i en lufttæt, mørk dåse. På den måde beholder de duft, farve og smag i op til et års tid. Krydderier som oregano (merian), timian, dild og rosmarin er gode at tørre. Kryd derier tørres ved cirka 35 grader til de kan smuldre mellem fingrene.

Så ved du det! Allerede i stenalderen tørrede man frugt,

bær, grøntsager og kød. Det var en nem måde at få maden til at holde i længere tid, før man fik fryser og køleskab. Ved tørring forsvinder så meget vand, at det er sværere for svampe, bakterier og andet mikrokryb at overleve. Samtidig stiger koncentrationen af både syre og sukker, og det er også med til at gøre livet sværere for de små bæster. 40

Æblemumier Du kan også tørre æbler i din solovn. Kernehuset fjernes og æblerne skæres i tern eller skiver. Æblerne skal som svampene have 60-65 grader i en times tid, før du skruer ned for solen og tørrer dem færdige ved 35-40 grader. Behandles ellers som svampe. Tørrede æbler er sund slik.

I solens indre er der 14 millioner grader varmt, og solens overflade har en temperatur på cirka 5.500 grader. Heldigvis er der næsten 150 millioner kilometer op til den, men husk solcremen.

Sådan gør du

Du skal bruge En pizzaæske Sort karton Aluminiumsfolie Tykt gennemsigtigt plastik Lim/tape Saks Lineal Blyant Termometer

1. Beklæd indersiden af æsken med alufolie. Dæk folien med sort karton på æskens bund.

6. Nu er ovnen klar, og du kan putte dine tynde skiver æbler, svampe eller krydderurter ind i æsken ved at åbne låget.

2. Tegn en firkant på æskens låg to centimeter fra kanten. Skær langs de tre sider af din firkant, så flappen kan åbnes med den bageste kant som hængsel.

Når du tørrer frugt, svampe eller krydderurter, må du ikke lukke æsken helt tæt, da den vandmættede luft skal kunne komme ud. Temperaturen må heller ikke blive for høj. Du kan eventuelt lave et lille hul i æsken og montere et stegetermometer. Så kan du holde øje med temperaturen. Du kan skrue op og ned ved at dreje æsken og ændre vinklen på låget.

3. Skær et stykke plastik til i samme størrelse som hele pizzaæskens låg. Lim plastik på undersiden af låget. Stram plastikken ud, så det ligner et glasvindue. 4. Lim alufolie på undersiden af flappen. Sørg for at det ligger helt glat og at der ikke kommer lim oven på folien eller på plastikvinduet. 5. Tape et stykke snor på flappens bagside og sæt et lille søm ind bag i æsken. Nu kan du – ved at binde snoren fast i sømmet – åbne flappen præcist i den vinkel, hvor ovnen virker bedst.

Hvis temperaturen skal være rigtig høj, skal du lukke alle sprækker i æsken med tape. Måske kan du også finde en måde at isolere den endnu bedre på. Ovnen skulle kunne nå op på 135 grader Celsius. Det kan bruges til at bage kiks eller måske en lille pizza, men det er ikke let at holde den temperatur.

Ild, bål og brød Bålet har været samlingssted for mennesker, siden man forstod at tænde ild. Ilden gav varme, lys og mulighed for at lave både mad og nye red skaber. At lave mad på bål er noget helt særligt. Maden smager godt, når den er lidt røget og lavet i frisk luft. Og ildens dansende flammer og voldsomme magt til at fortære træet er næsten hypnotiserende. Mad over bål er ikke fast food, og du har god tid til også at lave andre ting ved ildens hjælp. Lær at lave smukke naturperler og meget sort tegnekul. Bålet kan også bruges til at bage godt brød. I Danmark har man bagt grød til en slags brød allerede i stenalderen. Senere opdagede man, hvordan brødet på magisk vis hævede ved hjælp af nogle små gærsvampe. Fint, hvidt hvedebrød var i Middelalderen luksusmad. I dag må brød gerne være groft, hæve i lang tid og indeholde korn og skaldele. Her sidder nemlig masser af vigtige vitaminer og mineraler.

Fladbrød med avocado guacamole 6 portioner (ca. 2 brød til hver)

Fedt Du skal helst have mellem 25-35 % af energien i din kost fra fedt. Du kan ikke undvære fedt. Du skal bare ikke have for meget, og så skal du også helst have den rigtige sammensætning. Fedt bruges blandt andet til at optage de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Du skal også bruge fedt til at bygge dine celler op. Et gram fedt indeholder dog dobbelt så meget energi som et gram kulhydrat eller protein. Det betyder, at du skal brænde rigtig meget energi af, hvis du spiser meget fedt. Ellers tager du hurtigt på. Fedt kan deles op i mættede og umættede fedt. Mættet fedt findes først og fremmest i kød og mejeriprodukter. Umættet fedt findes i fisk, planter og frø. Du bør ikke spise for meget mættet fedt. Højst 10 % af energien i maden bør komme fra mættet fedt. Mættet fedt øger nemlig risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.

Fladbrød: du skal bruge Gær / 12 gram Lunkent vand / 3½ dl. Mel / ½ kg. Salt / ½ spsk. Olivenolie / 1 spsk.

Fladbrøds fedtindhold er ret højt. Det er dog stadig indenfor den anbefalede mængde. Fedtindholdet er højt men godt fordi avocadoer indeholder en del umættet fedt.

Sådan gør du 1. Smuldr gæren i lidt af vandet i en skål. Hæld resten af vandet i og tilsæt gradvist mel, salt og olie. Ælt dejen godt. Hæver i 25 min. 2. Form ca. 20 meget flade brød og bag dem på en pande – gerne over bål. Bag dem i ca. 3 min. på hver side til de er gennembagte uden at brænde. 3. Du kan bruge tortillabrød, hvis det tager for lang tid at bage dem selv.

Guacamole: Du skal bruge

Sådan gør du

Avocado / 1 stk. Yoghurt naturel / ½ dl. Citronsaft Salt

1. Avocadoen skæres over på langs og stenen tages ud. Det kræver lidt øvelse. Prøv dig frem eller spørg. 2. Fjern skallen og kom avocadokødet i en skål. Mos det med en gaffel og rør de andre ingredienser i.

3. Guacamolen smøres på det bagte fladbrød sammen med udskårne grøntsager, som f.eks. gulerødder, bladselleri og radiser Du kan vælge andre grøntsager efter smag.

Energifordeling i fladbrĂ¸d Protein 9,6 E% Fedt 29,2 E% Kulhydrat 57,7 E% Det anbefales Protein Fedt Kulhydrat

10-20 E% 25-35 E% 50-60 E%

Gærforsøg 500 milliarder levende organismer Når du køber en lille pakke gær, der vejer 50 gram får du cirka 500 mil liarder små levende gærceller, der er parat til at arbejde for dig. Gær er bittesmå æggeformede svampe, der hver består af én enkelt levende celle. Når du køber gæren ligger de små celler og venter i en slags dvale ved køleskabs temperatur. De små gærcellers favoritnæring er sukkerstoffer, og så arbejder de bedst, når det er lidt smålunt, mellem 27 og 37° C. Ved 40° C holder gæren op med at vokse, og ved 60° C dør gærcellerne. Gæring i naturen Selv om du kun putter en lille smule gær i din dej, vil cellerne hurtigt formere sig til mange flere. Når gærcellerne får varme og mad, begynder de at dele sig. Der er ingen hunner og hanner, og cellerne deler sig bare midt over til to ens celler. Gæring sker helt af sig selv ude i naturen. For eksempel kan sukkerholdige bær og frugter begynde at gære om sommeren. De små gærceller findes nemlig frit i naturen. For 10.000 år siden opdagede man i Mesopotamien, at man kunne bryg ge øl, der var naturligt gæret, og 5.000 år senere begyndte egypterne at bage hævet brød. Først mange tusind år senere opdagede man, at det var de bittesmå gærsvampe, man skulle takke. Hvad sker der? Gærcellerne får energi til at leve ved at nedbryde sukkeret til energi, kuldioxid og alkohol. Cellerne bruger selv energien, mens kuldioxid og alkohol er affalds produkter for gærsvampene. Det er det bestemt ikke for os mennesker. Vi har i tusinder af år brugt alkoholen til at lave vin, øl og spiritus og kuldioxiden til at få brødet til at hæve. Når brødet bages dør gæren. Samtidig fordamper alko holen og størstedelen forsvinder ud af brødet. Gæringen er med til at give brø det smag. Derfor smager brød, der har hævet længe også af mere end hurtigt hævet brød.

Så ved du det! CO2 eller kuldioxid kan vi ikke undvære. Men der udledes også masser af CO2, når man afbrænder olie, benzin og kul. Det er på lang sigt med til at skabe drivhuseffekten og ændringer i vores klima.

Du skal bruge

Sådan gør du

To pakker gær To flasker Sukker Vand To balloner

1. Begynd med at smuldre gæren fra den ene pakke. 2. Hæld forsigtigt gæren ned i den ene flaske og fyld op med 35 grader varmt vand til to centimeter under toppen. Ryst flasken til gæren er helt opløst. 3. Gør det samme med den anden pakke gær, men stop, når flasken er halvt fyldt med vand. 4. Hæld nu to skefulde sukker i flasken, ryst den, så sukker og gær er opløst og fyld vand på, så der er lige meget i hver flaske.

5. Pust ballonerne op en gang, før du laver forsøget. Så bliver de mere smidige og pustes lettere op i forsøget. 6. Sæt nu en ballon på halsen af hver af de to flasker. Du skulle kunne se noget i løbet af ½-1 time. Det går hurtigst, hvis du ved hjælp af et vandbad kan holde temperaturen på 30-35 grader. Lad bare forsøget stå i flere timer og hold øje med resultatet. Er der forskel på flaskerne? Hvad er der i ballonerne? Hvad sker der, hvis du ændrer temperaturen på vandet, eller kommer salt eller olie i en af flaskerne?

Hvorfor hæver jeg nu igen?

Så ved du det! Det var en dansker, der opfandt hullerne i osten. Hullerne er bobler af kuldioxid, som stammer fra gæring. Det var den danske mikrobiolog Sigurd Orla-Jensen, der op dagede den gæringsproces i mælk, der laver hullerne i osten.

Husk altid at smage til med salt og peber, n책r du laver mad!

Tegnekul

Så snart urmennesket kunne kontrollere ilden, blev den centrum for deres liv. Ilden gav varme, lys og mulighed for at lave både mad og nye redskaber. På et tidspunkt begyndte man at lave trækul. Trækul er det, der er tilbage, hvis du varmer træ op til cirka 300 grader uden, der kan komme ilt ind til træet. Hvis der er fri adgang til ilt, vil der kun være aske tilbage, men uden ilten får man det lette, sorte og porøse trækul. Det meste af trækullet er rent kulstof, og det kan bruges til mange forskellige ting. Man har først og fremmest brugt det som et godt brændsel, der giver høje temperaturer og lidt røg. Det

har man udnyttet, når man skulle udvinde og forarbejde metaller.

Sortkrudt På et tidspunkt fandt man ud af, at trækul også kunne bruges til at fremstille krudt, hvis det blev blandet med salpeter og svovl. Trækullet farvede krudtet sort og det kom derfor til at hedde sortkrudt. Rent, pulveriseret trækul kan selvantænde, og derfor var sortkrudtet farligt og kunne let eksplodere.

Tegnekul Du skal ikke lave krudt, men trækul, der kan bruges til at tegne med. Kullet bruges til store tegninger, hvor der ikke er behov for mange

detaljer. Trækullet afgiver farve på alle sider, så det kan vendes og drejes, så det giver streger og felter med mange forskellige tykkelser.

Et godt glødebål Du skal først lave et godt glødebål. Der er meget arbejde i at bygge, tænde og passe et bål, så det bliver et helt perfekt glødebål. Bøg, eg og birkebrænde giver mange gløder og varmer i lang tid. Gran, fyr og poppel er lettere at tænde, men det brænder hurtigere og danner kun få gløder. Du kan eventuelt tænde op med gran og så lægge nogle store stykker bøg eller birk på bålet, når der er store flammer. Pas på, at der ikke kommer flintesten ind i ilden. De kan sprænges ved høj varme.

Sådan gør du

Du skal bruge

1. Til tegnekullet skal du bruge nogle stykker flækket træ på tykkelse med en blyant og cirka ti centimeter lange. Lav rigeligt, når du nu er i gang. Du kan også bruge grenstykker, hvis du ikke kan flække træet med en økse. Birketræ og lindetræ er godt, men du kan bruge alle træsorter.

Et glødebål En kagedåse med låg Sand til kagedåsen Træ til tegnekullet

2. Læg et lag sand i bunden af kagedåsen. Læg træstykkerne og fyld op med sandet. Sæt låget på, og læg dåsen ind midt i gløderne.

3. Her skal den være i mindst en times tid, under høj varme. 4. Lad kagedåsen køle af, før du åbner den. Ellers risikerer du, at der går ild i trækullene. Efter afkølingen kan du tage de fineste stykker tegnekul op af sandet.

Så ved du det! Inde i en almindelig blyant er der også kulstof. En blyant er normalt lavet af træ med en hård kerne indeni. Kernen er en blanding af ler og kul, og forholdet mellem de to stoffer afgør, hvor hård blyanten er. Jo mere ler, der er i blyanten, jo hårdere er den, og jo lysere og tyndere bliver den streg, blyanten sætter på papiret. Hvis der er mere kulstof i kernen bliver stregen mørkere og hurtigt bredere, når kernen smitter af og smuldrer.

Naturperler Ægte naturperler er både sjældne og kostbare. De dannes inde i en musling - og specielt i østers - som beskytter sin bløde krop mod et skarpt sandkorn ved at indkapsle sandkornet i den perlemor, der sidder på skallens inderside. Perler kan i øvrigt også fremstilles af mange andre ting fra naturen.

til lerperler skal du bruge

til hyldeperler skal du bruge

til skeletperler skal du bruge

Ler (fra haven, supermarkedet eller blomsterhandleren) Tyk nål eller ståltråd Et glødebål Tom metaldåse med låg Savsmuld Bivoks

En lillefingertyk gren fra en hyldebusk En sav En kniv Et søm Sandpapir

Ben fra gris, ko, får, and, kylling eller andet dyr. En snittekniv Brintoverilte (3%) En lille fintandet hobbysav Sandpapir Et lille bor

Sådan gør du

1. Form leret til perler i de former og størrelser, du synes bedst om.

1. Skræl først barken af hyldegrenen med kniven.

2. Lav et hul i perlen med en nål eller et stykke ståltråd. Lav eventuelt mønstre i perlernes overflade.

2. Skær eller sav så grenen i små stykker, der er en halv til en centimeter lange. Inde i grenen er der hyldemarv. Det minder om skumgummi og kan skubbes ud med dit søm.

1. Benet skal ikke være kogt eller stegt. Det er meget lettere at skære i friske knogler.

3. Lad perlerne tørre langsomt i en uges tid. Det mindsker risikoen for, at leret sprænges under brændingen. 3. Tænd et stort bål og lad det brænde ned, til der er masser af gløder tilbage. 4. Læg et lag savsmuld i bunden af metaldåsen og læg perlerne oven på. Fyld op med savsmuld. Og stil dåsen ind i gløderne.

3. Nu har du allerede en lille træperle. Brug kniven til at skære mønster i perlerne og snitte dem i nye sjove former. 4. Lad perlerne tørre et par dage. Slib overfladen med fint sandpapir. Hyldeperlerne er lette at indfarve eller male.

5. Rag gløderne godt op omkring dåsen, så der bliver rigtigt varmt inden i. Lad dåsen stå i gløderne i mindst et par timer. Savsmuldet brænder op, og bruger ilten inde i dåsen. Perlerne får en smuk sort farve, fordi mineralerne i leret ikke bliver iltet. Til sidst kan du polere dine perler med bivoks.

2. Fjern først kød og sener fra knoglerne. Sav så nogle mindre stykker af knoglerne. Mange knogler er hule inden i (for eksempel et kyllingeben), så du ikke behøver at bore huller. 3. Snit perlerne til og lav måske mønstre. Perlerne kan blive meget flotte og runde, når du sliber dem med fint sandpapir. 4. Læg til sidst perlerne i blød i brintoverilte i et døgn. Det gør benet fint hvidt. Brug gummihandsker til brintoverilten og vask altid hænder, når du har arbejdet med knoglerne.

Så ved du det! Mennesket har smykket sig med perler fra naturen i årtusinder. I meget gamle danske udgravninger har man fundet perler af både rav, ben, horn, hjortetak, muslingeskaller og sten. De mest kendte lertyper i Danmark er rødler og blåler. Rødler ligger tættest på jord overfladen. Det har fået iltet de jernholdige mineraler, og kalken er vasket længere ned i jorden af regnvandet. Det iltede jern farver leret rødt, når det bliver brændt. Blåler ligger længere nede i jorden. Når det bliver brændt, får det en gullig farve fra kalken, som stadig er i leret. Mange af de dyr, vi spiser har et skelet af ben. Hvis du en dag får oksesteg eller fjerkræ til aftensmad, kan du måske stikke et enkelt stykke skelet til side til nogle naturperler. 53

Sanselige oplevelser Vi bruger vore sanser hele tiden – også når vi spiser. Det er ikke kun smagen og lugten, der betyder noget for, om maden virker indbydende og vi kan lide den. Bare tanken om, at vi selv har været med til at så et lille frø og passe de grøntsager, der er blevet til den grønne salat, kan få maden til at smage ekstra godt. Mange andre faktorer spiller også ind. Ser maden godt ud, hvordan dufter den, og har den en smag, der tiltaler os. Som man siger: smag og behag er forskellig og opleves ikke ens. På de næste sider gennemgås de 4 grundsmage: salt, surt, sødt og bittert sammen med den femte, umami. Desuden kan du lære mere om dufte og om de andre sanser.

chili sin carne 4 portioner

Du skal bruge Tørrede brune bønner / 30 gram Løg / 2 stk. Gulerødder / 3 stk. Knoldselleri / ½ stk. Hvidløg / 3 fed Chili / 2-3 stk. Mosede tomater / 1 flaske Spidskommen stødt / 1 spsk. Korianderfrø / 1 spsk. Olie og salt

Sådan gør du 1. Sæt bønnerne i blød natten over. 2. Kasser vandet fra bønnerne. Kog de udblødte bønner i frisk letsaltet vand til de en møre ca. 45 min. og hæld vandet fra. 3. Pil løg, skræl gulerod og knoldselleri og skær dem alle i tynde skiver. 4. Steg grøntsagerne i 4-5 minutter i oliven olie i en tykbundet gryde, rør jævnligt. 5. Tilsæt knust hvidløg, de mosede tomater og krydderierne og kog igennem i 20 minutter. 6. Flæk chilien på langs og skrab kernerne ud. Hak chilien, og vask hænder straks. 7. Tilsæt bønnerne, varm igennem og tilsmag med chili, salt og peber. Server med creme fraiche, reven blød ost og brød. 56

Proteiner Din krop har brug for proteiner. Proteiner hjælper med at opbygge celler og styrke muskler. Proteiner er også vigtige, når kroppen skal reparere sig selv, og de er byggestenene i dit hud, hår og negle. Der er mange proteiner i kød, æg, mejeriprodukter, bælgplanter, korn og nødder. Energien fra proteinerne bør udgøre 10-20 % af energien i din kost. Din krop har ikke noget lager til protein, som den har til fedt og kulhydrater, så kroppen regulerer selv proteinindholdet. Det overskydende protein forsvinder ud, når du tisser. Chili sin carne indeholder meget protein. Det er fordi, de tørrede brune bønner har et højt proteinindhold. Brune bønner har også et højt indhold af kostfibre, som hjælper dit tarmsystem og din fordøjelse af maden.

Energifordeling i chili sin carne Protein 17,4 E% Fedt 24,1 E% Kulhydrat 51,9 E% Det anbefales Protein Fedt Kulhydrat

10-20 E% 25-35 E% 50-60 E%

Smag på maden

I Chili sin carne er der masser af smag, og smagen bestemmer, om du har lyst til at sluge maden eller spytte den ud. Smag er evnen til at opdage og genkende forskellige kemiske stoffer. Da de første levende organismer udviklede sig for millioner af år siden havde de brug for at kunne kende forskel på, hvad der var spiseligt og hvad der var giftigt. Efterhånden udviklede nogle celler sig, så de kunne kende forskel på smagssammensætninger. Vore forfædre spiste ikke noget, de syntes smagte dårligt. På den måde lærte de at undgå fordærvet og giftig mad. Vi mennesker har gennem tusinder af år lært os selv at manipulere med smagen – for eksempel ved at bruge krydderier. I dag kan vi ikke sige, at alt, der smager godt, også er sundt. Det er også vigtigt at huske, at mange stoffer kun er sunde i begrænsede mængder. Det gælder for eksempel vitaminer, fedt, sukker og salt.

Fem slags smag Der er fire grundsmage, som de fleste mennesker kan skelne fra hinanden – salt, surt, sødt og bittert. Der er desuden en femte grundsmag, som kaldes umami og som specielt har haft betydning i det japanske og kinesiske køkken. Umami-smagen er i forhold til de andre lidt svær at beskrive. De stoffer, der giver smagen er først og fremmest et stof, der hedder glutamat og så nogle vigtige proteiner. Stofferne findes mest i kød og fisk, men det kan også genkendes i parmasanost, valnødder, tang og nogle svampe.

Glutamat kaldes også ”Det tredje krydderi” og det bruges specielt i mange kinesiske retter. Glutamat bruges tit som tilsætningsstof i mange madvarer – også i vege tarretter. På den måde kan man ”snyde” vores hjerne til at synes, at maden smager dejligt. Du kan se om der er tilsat glutamat ved at læse varens E-numre over tilsætningsstoffer. Glutamat har nummer E621. Umami-smagen har altså kunnet fortælle os, at her har vi noget mad, som kan give kroppen nogle vigtige proteiner. Saltsmagen kan hjælpe kroppen med at holde en god saltbalance i kroppen, og evnen til at smage surt kan hjælpe med kroppens syrebalance. Når noget smager bittert, er det for hjernen et tegn på, at det enten er fordærvet eller giftigt, så man skal spytte det ud. Den søde smag fortæller hjernen, at den mad vi har med at gøre er fyldt med kalorier og dermed rigtig velegnet som mad. Hver smag bidrager til din samlede smagsoplevelse. Ud over smagen er for eksempel duft, udseende, konsistens og tidligere oplevelser også med til at bestemme, hvad din hjerne synes om maden. Din hjerne kan kæde en ubehagelig eller en god oplevelse sammen med en speciel smag. Hvis du spiser risengrød med kanel og samtidig falder ned af stolen og brækker armen, kan du måske ikke fordrage kanel et stykke tid.

Så ved du det! Børn har langt mere følsomme smagsløg end voksne. Det er nok derfor, at mange børn ikke kan li så stærkt smagende mad som voksne.

Lav et tungekort

Sådan gør du

Tungen er fyldt med smagsløg. Det hedder de, fordi de ligner små løg, som sidder i fordybninger i tungen. Inde i hvert smagsløg sidder mange små celler, som registrerer smagsstofferne og giver besked til din hjerne om, hvad du putter i munden.

1. Opløs en skefuld sukker, salt og kaffe i vand i hvert sit lille glas. Fyld det fjerde med citronsaft.

Du skal bruge Vand Salt Citronsaft Sukker Pulverkaffe Fire små glas Vatpinde

2. Tegn et kort af din tunge på et stykke papir. 3. Start med den salte smag. 4. I skiftes nu til at lukke øjnene og lade kammeraten forsigtigt duppe med spidsen af vatpinden på tungen. Når I kan smage salt, rækker i hånden op, og der sættes en prik på tungekortet. Bliv ved til I har afprøvet smagen på hele tungen.

5. Hold en pause og skyl munden med vand. 6. Nu fortsætter I med citronsaft (surt), sukker (sødt) og pulverkaffe (bittert). Pas på, når I dupper bagerst på tungen. Det kan give brækfornemmelser hos nogen. Normalt vil det være sådan, at spidsen af tungen reagerer stærkest på sød smag. Forrest på siderne smages salt, bagest på siderne smages surt, og bittert smages bedst bagerst på tungen, men vi kan også smage alle grundsmagene andre steder på tungen, og smagen hænger tæt sammen med lugtesansen.

Stærk smag Vi har ikke en smagssans for mad som er stærk, som for eksempel chili. Stærk mad lammer ligefrem smagsløgene et stykke tid, så det er svært at smage andre ting. Alligevel har vi en slags kemisk sans for stærkt. Chili indeholder et stof, der hedder capsaicin, der opfattes af hjernen som varme og smerte. Derfor føles det også som om vi ”brænder”, når vi spiser rigtig stærk chili. En enkelt dråbe ren capsaicin opløst i 100.000 dråber vand er stærk nok til at give små vabler på tungen. I Indien har man for få år siden fundet verdens stærkeste chilipeber. Den kaldes Bhut Jolokia, som betyder ”spøgelseschili”. Spøgelseschili er 100 gange stærkere end en almindelig jalapeno, som normal chili hedder.

Husk nu at vaske dine hĂŚnder nĂĽr du skal lave mad!

Mad og sanser

Lugt, duft og stank Med smagssansen kan du opdage og genkende stoffer, der er opløst i vand. Med lugtesansen kan du på samme måde opdage og genkende stoffer, der er opløst i luften. Lugte, vi ikke synes om, kalder vi for stank, og lugte, vi synes er dejlige, kalder vi for duft. Der er altså ikke noget, der stinker godt eller dufter dårligt. Når du lugter til en blomst, er det i virkeligheden slet ikke blomsten, du kan lugte. Det er i stedet bittesmå duftmolekyler, der har revet sig løs fra blomsten. Molekylerne bæres fra blomsten ind i din næse, når du trækker vejret. Derfor er det en god ide at ”sniffe” luft ind gennem næsen, hvis du vil lugte til noget. På den måde cirkulerer duftstofferne rundt inde i næsen og kommer forbi de sanseceller, der registrerer duftene og sender besked til din hjerne.

Lav din egen .... Du kan meget let lave en lille flaske velduftende rosenvand. Fra en hybenbusk eller nogle duftroser, tager du et par håndfulde blade. Husk at få lov, hvis du napper af roserne i haven. Hybenroserne dufter meget kraftigt, og der er mange af dem.

Din næse fungerer som en stor tragt, hvor luften suges ind på vej til dine lunger. I næsen sidder en masse små hår og fanger støv og andre små partikler, så de ikke kommer ned i dine lunger. Næsen er også med til at varme luften op, inden den når ned i lungerne. Duften er i høj grad med til at bestemme din oplevelse af den mad, du spiser. Smag og duft hænger tæt sammen, og faktisk er det meget sværere at smage forskel på forskellige ting, hvis du holder dig for næsen. Det er også derfor, maden ikke smager af så meget, hvis du er forkølet.

Se bag på vinflaskerne Man har ikke en række grundlugte, som man har de 5 grundsmage: Salt, surt, sødt, bitter og umami ( se side 58). Nogen har forsøgt at dele lugtene op i for eksempel: krydret, harpiksagtigt, brændt, frugtagtigt, blomsteragtigt og råddent, men forskere har fundet over 3000 forskellige stoffer, der har ”aromavirkning”. Det vil sige at de påvirker sansecellerne, der registrerer lugte. Alle de stoffer kan sættes sammen på ufatteligt mange forskellige måder, der hver vil opfattes som en speciel lugt. Og så er det oven i købet sådan, at alle mennesker ikke kan lugte det samme. Evnen til at genkende lugte sidder nemlig i dine gener.

Snyd hjernen Skær nogle æbler og pærer i små stykker. Prøv først om du kan smage forskel med lukkede øjne. Prøv så om du kan smage forskel, når du holder dig for næsen. Lad til sidst en kammerat holde et stykke æble op til din næse, mens du spiser et stykke pære og omvendt. Kan du narre din hjerne til at tro, du spiser noget andet. Tror du også det vil gå, hvis du bruger banan eller appelsin?

Nogle mennesker har særlig brug for at kunne sætte navne på lugte. For eksempel når man skal sælge parfumer, eller vinskribenten, der skal ammelde og beskrive vin. Prøv at læse nogle vin-anmeldelser i en avis – eller kig bag på etiketterne efter duft-ord. Her er et eksempel: Duften er sød, elegant og stærk med hints om hybenrose, mint, tobak, der efter nogen tid drejer over i krydderier, kaffe, lakrids og trøffel.

Gæt en lugt Det er sjovt at udfordre hinanden i lugtedyst. Gå på jagt i naturen, haven og køkkenskabene efter ting med en særlig lugt. Find for eksempel 20 ting og læg dem i små plastikposer. Giv hinanden bind for øjnene og forsøg så at gætte, hvad poserne indeholder alene ved at bruge lugtesansen. Brug aldrig kemikalier – de kan være farlige at indånde.

SĂĽ ved du det! Hundes lugtesans er op mod to millioner gange bedre end menneskers. Derfor kan hunde bruges som sporhunde og til at finde narkotika. Man bruger ikke kun plantedufte i dyre parfumer. Man har for eksempel brugt ambra fra kaskelotÂ hvalers maver, moskus fra himalayahjortes bagdel og sekreter fra kirtler pĂĽ rumperne af bĂŚvere og afrikanske katte.

Bønner

I historien om ”Hans og bønnestagen” smider Hans nogle bønner på jorden, og dagen efter er der vokset en kæmpestor bønneplante op. Plantens stængel går helt op i himlen. Helt så hurtigt går det ikke med pralbønnerne, men de vokser både hurtigt og er lette at få til at spire. Det betyder, at de også er et godt valg, hvis du vil kigge nærmere på, hvad der sker, når et frø forvandles til en plante. Du skal bruge nogle tørre frø af pralbønner, et højt glas, et kaffefilter, pottemuld og nogle urtepotter.

Følg bønnerne, mens de vokser Normalt kan man ikke se, hvad der sker, når plantefrø spirer nede under jorden, men her er et forsøg, hvor du kan følge pralbønnerne, mens de vokser. Start med at lægge nogle af de tørre bønner i vand i et døgn, før du sår dem. Det får det lille frø til at starte med at vokse. Prøv at skille en af bønnerne ad i de to halve. Kan du se den lille spire? Klip et kaffefilter i et firkantet stykke, der passer på indersiden af dit glas. Sæt filteret på indersiden af glasset og anbring et eller to bønnefrø mellem glasset og kaffefilteret. Fyld glasset op med pottemuld, så der ikke kommer jord ned til bønnerne mellem filteret og glasset. Vand jorden og følg dine pralbønner mens de spirer og udvikler rødder. Efter 14 dage har bønnerne fået grønne blade og når op over glasset.

Pral med bønner i haven Hvis du også vil have pralbønner i haven, kan du forspire dem indendørs i potter med jord. Så ikke bønnerne alt for tidligt, da de vokser hurtigt og helst ikke må plantes ud i haven før sidst i maj, hvor temperaturen i jorden er cirka 14°. Bønneplanterne kan være lidt skrøbelige, så vær forsigtig med ikke at knække dem, når de skal plantes ud i haven. Planterne skal helst kravle op

ad et stativ af en eller anden slags. Når bønnerne når op til toppen af dit stativ, skal du bare knibe topskuddet af. Så får planterne sideskud, og I får nogle flotte bønnebuske. En dag blomstrer pralbønnerne med masser af blomster i smukke farver. De kan være både rød/hvide, røde, hvide eller orange. Når blomsterne visner, vokser de store bælge hurtigt. Pralbønnebælge kan blive over 30 centimeter lange.

Pralbønnerne kan spises, men ikke rå Husk altid at koge grønne bønner. Grønne bønner og herunder pralbønner indeholder nemlig nogle stoffer, der gør dem let giftige, når de er rå. Stofferne fjernes, hvis du koger bønnerne, og så kan de spises uden pro blemer.

Lidt mere om bønner De tørre bønnefrø er små pakker af levende stof. Inden i hvert bønnefrø er der en lille spire, som kan udvikle sig til en plante. Kimbladene fylder det meste af bønnerne og er fyldt med næring. De fungerer som en slags madpakker for plantespiren, indtil den har foldet sine blade ud og kan få energi fra solen for at vokse. Der er mange forskellige slags bønner. Voksbønner er gule, og der er også både lilla, grønne og røde bønner.

Findes der ikke også hvide bønner?

Så ved du det! Måske lagde du mærke til at bønnerne voksede meget og hurtigt, da du lagde dem i blød. Bønner og andre frø er meget stærke, når de svulmer op på den måde. Hvis du fylder et syltetøjsglas helt op med tørre bønner eller ærter og derefter fylder op med vand og skruer låget tæt på, kan frøene udvide sig så meget, at de sprænger glasset. Der er flere historier om skibe, der har sejlet med bønner eller ærter, og som i en storm har fået vand ned til lasten, hvorefter skibets skrog er sprængt i stykker, og skibet er sunket.

Den som prutten lugte kan – har måske spist bønner Ja, man kan let komme til at prutte, hvis man spiser mange bønner. Bønner er ellers sunde. De har et lavt fedtindhold og indeholder store mængder kulhydrater, som i fordøjelsessystemet langsomt bliver frigjort som energi. Men det er de mange fibre i bønnerne, du kommer til at prutte af. Fibre er et fælles navn for alt det plantemateriale, som kroppen ikke kan fordøje og optage. Men fibrene er guf for de bakterier og svampe, der lever i vores tyktarm. De holder fiberfest, når bønneresterne kommer forbi, og det sætter gang i en gæringsproces, hvor der frigøres gasser, der ikke lugter særlig godt. Og endnu værre – gassen vil ud – og den vælger den nærmeste udvej. Bønnerne indeholder mange flere fibre end for eksempel kartofler, gulerødder og ris. Men på trods af faren for prutter er fibre en meget vigtig del af vores kost. De både mætter og hjælper os til at få en rigtig god fordøjelse.

Naturens farver Naturen er fyldt med farver og mønstre. Flamingoen bliver pink af de små krebsdyr og alger, den spiser, og bierne laver store bygningsværker af sekskantede celler. En grankogle og en snegl er snoede som spiraler, og en tudse kan skifte farve efter sine omgivelser. For dyr og planter har farver og mønstre som regel et formål og er udviklet gennem hundrede tusinder af år. Dyr og planter lokker, advarer, og signalerer til hinanden gennem farver og former. Vi mennesker bruger også naturens farver til at kommunikere med hinanden. Naturfolk har altid smykket og malet sig for at fortælle om, hvem de er. Lidt ligesom når du bruger makeup og vælger tøj om morgenen. Den makeup, du bruger, kan i øvrigt også stamme fra dyr og planter. Lys, former, mønstre og farver bruger vi også til at lave billeder og skabe stemninger. Det kan du lære mere om på de næste sider.

Hokkaidosuppe 4 portioner

Mineraler Vitaminer og mineraler er to meget forskellige ting. Vitaminer er kemiske forbindelser, mens mineralerne er grundstoffer, der kan hjælpe vitaminerne med at fungere. De kan også være en slags byggesten i kroppen til for eksempel dine knogler og tænder. Nogle mineraler har helt specielle funktioner, som for eksempel jern, der hjælper med at transportere ilten rundt i dit blod. Andre mineraler hjælper med at regulere dit nervesystem og din krops væske- og saltbalance.

Du skal bruge Hokkaido / 1 lille, ca. 500 gram Løg / 2 stk. Hvidløg / 2 fed Olivenolie / 1 spsk. Vand / 1 liter Fløde 13 % / 80 gram Timian, salt og peber Tilbehør: Grovboller / 400 gram

Sådan gør du 1. Skræl hokkaidoen, tag kernerne ud og skær græskarkødet i store stykker. 2. Pil løg og hak det. Steg dem klare i olivenolie i en gryde. 3. Pil hvidløg og knus det og kom det i gryden med græskarstykkerne. Vand hældes ved til det dækker. 4. Kog suppen ca. 45 minutter til hokkaidoen er mør. 5. Blend suppen med en stavblender. Tilsæt fløde og krydderier efter smag. Og smag til med salt.

Ligesom vitaminerne skal du have mineralerne tilført gennem en varieret kost. Her er navnene på nogle af de vigtigste mineraler for din krop: kalk (calcium), jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink.

Energi fordeling i hokkaidosuppe Protein 10,9 E% Fedt 28,6 E% Kulhydrat 56,9 E% Det anbefales Protein Fedt Kulhydrat

10-20 E% 25-35 E% 50-60 E%

Roelygter og græskarmænd Roelygter og græskarmænd Sidst i oktober måned lyses de mørke efterårsaftener op af tusinder af flammende vrede øjne og lysende, brede munde med skarpe tænder. Vi nærmer os halloween, og om dagen står de skrigende orange græskar på mange danske trappetrin. Men de orange græskarmænd har invaderet Danmark i løbet af de sidste ti år. Før var det roelygternes tid. At skære roelygter eller græskarmænd kan nemt blive til en årlig tradition.

Roelygter Du kan bruge både sukkerroer, kålroer (kålrabi) eller endda de lidt mindre majroer til roelygterne. Hvis du bruger sukkerroer, kommer der til at dufte lifligt af candyfloss, når du tænder levende lys inde i roelygterne. Lugten kommer fra det brændte sukker, der findes meget af i roerne. Det er lettest at skære lygter af store roer, og hvis du kan finde roer med lidt mærkelige former, kan du få en helt unik roelygte. Tag noget varmt tøj på og sæt dig udenfor sammen med dine kammerater, mens I udhuler roerne. Så kan I samtidig udnytte tiden til at fortælle uhyggelige historier. Først skærer du en skive af roens top og vender den på hovedet. Nu kan roen stå selv med spidsen opad. Herefter skæres roen lige over to tredjedele

oppe. Gem spidsen. Den skal du bruge som låg senere. Hvis toppen er lang eller med flere spidser, kan den ligne en nissehue eller et sjovt hår. Roen udhules nu til skallen ikke er mere end 1–2 centimeter tyk. Brug en kort kniv og en ske. Det kan være hårdt, da roerne er en del hårdere end for eksempel græskar. Pas på fingrene. Herefter tegner du et ansigt eller et andet mønster på roen og skærer hullerne ud. Hullerne skal være så store, at der kan komme ilt ind til lyset. Ellers vil det slukkes.

Brug indmaden Måske kan du finde en god opskrift, hvor du kan bruge ”roekødet”. Du kan også forsøge at lokke dyr til med indmaden fra roen. Læg det et sted i haven, hvor du kan holde øje med, hvilke store og små dyr, der kommer og spiser.

Jack-O-Lantern Roe- og græskarlygter kaldes på engelsk også for Jack-O-Lantern. Navnet stammer fra Irland, hvor et sagn fortæller om drukkenbolten Jack, der ikke blev lukket ind i himlen efter sin død. Han kunne heller ikke komme ind i Helvede, fordi han en gang havde narret Fanden selv. Jack blev sendt af sted med en glød af Helvedes ild til at lyse for sig. Han gik og spiste af en roe og lagde ilden ned i roen. Jack går ifølge sagnet stadig rundt med den uhyggelige roelygte på jagt efter et sidste hvilested.

Græskarmænd Græskar er lidt lettere at skære i, og så har de en ekstra gevinst inden i. Kernerne fra de store græskar kan du nemlig tørre og bruge som snacks. Når du udhuler dit græskar, skal du pille de store kerner fra græskarkødet og vaske dem, inden de tørres i to til tre timer i en lun ovn. Herefter rister du kernerne i lidt olie på en pande og drysser med salt.

Så ved du det Den 31. oktober er det allehelgensaften og dagen efter, den 1. november, er det allehelgensdag. Traditionerne allehelgensaften stammer fra en gammel keltisk folkefest for sommerens afslutning – en slags høstfest. Ifølge folketroen er hekse, genfærd og mørkets magter løs denne aften. Allehelgensdag er den kristne kirkes fælles mindedag for martyrer og helgener. I Danmark blev den dog i 1770 henlagt til 1. søndag i november. Danmarks største græskar blev dyrket af Erik Lund i 2006. Græskarret blev ved Danmarksmesterskabet vejet til 309,2 kilo. Der findes sukker i alle frugter, bær og grøntsager. Der er flere forskellige slags – både almindeligt sukker, frugtsukker og druesukker. Sukkerroer og sukkerrør indeholder ekstra meget sukker, og derfor er det de planter, man udvinder sukkeret af.

Lav dit eget blæk Farver er vigtige for dyr og planter. I naturen bruges farverne tit til at sende be stemte signaler. Gule og sorte striber siger normalt: ”Jeg er farlig”. Svirrefluerne har gule og sorte striber, selv om de er helt uskadelige. På den måde narrer de både fugle, mennesker og andre fjender til at tro, at de er en bi eller hveps med skarpslebet brod. Farverne bruges også som lokkemad. Det er derfor, planterne ofte har farve strålende blomster og bær. På den måde lokkes insekter til at bestøve blomsterne og dyr til at æde bærrene. På den måde spredes frøene til nye områder og starter oven i købet livet i en klat gødning. Farverne bruges af mange dyr, når de skal finde en mage. Det er ofte hannerne, der får flotte farver og på den måde for søger at blære sig og tiltrække hunnerne. Hunnerne skal sørge for at unger og æg ikke bliver opdaget og har derfor tit camouflagefarver. Det vil sige, at dyrene har de samme farver som deres omgivelser, og at de derfor er svære at få øje på. Nogle dyr kan endda skifte farve efter omgivelserne. I Danmark gælder det for eksempel skrubtudser og rødspætter. Mennesket har en lang tradition for at bruge naturens farver til at male med. Lige fra de første hulemalerier har man brugt farver, der er udvundet fra sten, mineraler, planter og dyr. Det gælder for eksempel farver med flotte navne som umbra, purpur, cinnober og indigo.

Du skal bruge

Sådan gør du

En rødkål eller et par rødbeder fra haven En kniv og et skærebræt Vand En gryde med låg Eddike Natron eller potaske En pen

1. Hak rødkålen eller rødbederne fint og kom det i gryden. 2. Hvis du har en blender, kan du få mere farve ud ved at blende grøntsagerne. 3. Hæld et par centimeter vand i bunden og sæt låget på. 4. Kog det hele i et kvarter og si grøntsagsmassen fra. 5. Kom vandet tilbage i gryden.

6. Kog nu uden låg, til der kun er lidt koncentreret blæk tilbage i bunden af gryden. Du kan også lave grønt blæk af de fleste græsarter og af mange forskellige slags blade. Eller hvad med orange gule rodsblæk? Følg fremgangsmåden som ovenfor, hvor planterne først koges under låg i lidt vand for at trække farverne ud. Efterfølgende sies plantedelene fra, og væsken koges ind, så farven koncentreres. Sort blæk kan du tage direkte fra modne eksemplarer af svampen parykblækhat. Man har før i tiden indsamlet svampene og brugt blækket til at skrive med.

Trylleri med farven

Tilsætningsstoffer

Hvis du vil have et rødt blæk tilsættes et par dråber eddike. Hvis du vil have en mere blå farve tilsættes en lille smule natron. Farven i blæk af rødkål og rødbeder skifter nemlig, hvis blækket bliver blandet med sure eller basiske stoffer.

Hvis blækket er for tyndt, kan det (i alle farver) gøres tykkere med lidt honning. Hvis blækket skal holde i længere tid, kan du tilsætte et par dråber Atamon. Det forhindrer angreb af mugsvampe.

Svampestøv

Efter et regnskyl i sensommeren fyldes skovbunden pludselig med de mystiske paddehatte. Kantareller, mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skørhatte og mange andre hatte i forskellige former og farver kan i løbet af få timer mase sig op gennem de visne blade. Paddehattene er svampenes frugter. Langt det meste af en paddehattesvamp lever nemlig godt gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe sig føden. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale – levende eller dødt. Der findes også andre svampe end de, der får paddehatte. På side 46 kan du læse om gærsvampen. Der er også små svampe, der hedder skimmel, mug, rust og meldug. De sidste kan gøre stor skade på afgrøderne

fantastiske at spise og dødsens giftige. Men paddehattene er egentlig kun frugter, som skal danne en forfærdelig masse små svampe sporer og sende dem af sted ud i den vide verden. Sporerne er svampens frø, og de er så små og lette, at de kan føres rigtig langt bort for at vokse som en ny svamp. på markerne. Nogle svampe snylter på levende organismer, og andre er med til at nedbryde og fjerne naturens affald. Svampene er nogle af de få organismer, der kan leve af at nedbryde træ. Svampe er hverken planter eller dyr – de er bare svampe. Svampe er både sjove, smukke og lidt magiske. Mange knytter svampene sammen med hekse og andre mystiske væsner. Det er måske fordi, paddehattene både kan være

Se hvordan du laver svampeaftryk på side 76

Svampeaftryk Mange paddehatte har de små sporer godt gemt og beskyttet mellem nogle lameller, der løber på under siden af svampens hat fra stokken i midten ud til kanten af hatten. De enkelte sporer kan man ikke se med det blotte øje, men med et lille trick kan du lave et flot aftryk af lamelsvampenes sporer.

Om efteråret er der særlig mange svampe. Husk altid at vaske hænder, når du har rørt ved svampe. En del svampe er giftige og enkelte er livsfarlige at spise. Andre svampe er fantastiske spisesvampe, men spis ALDRIG svampe, du ikke er helt sikker på, at du kender.

Sådan gør du 1. Først skal du ud for at finde nogle lamelsvampe med store flotte paddehatte. 2. Tag stokken af, så du kun har selve hatten tilbage. 3. Læg et stykke farvet karton på bordet og placer forsigtigt svampehattene på dit karton med lamellerne nedad.

Du skal bruge Nogle forskellige svampehatte uden stok. Gerne lamelsvampe. Karton eller papir i forskellige farver En stor skål

4. Sæt skålen hen over svampene, så de står helt uforstyrrede et døgns tid. 5. Tag skålen af og løft forsigtigt hatten væk.

Sporerne er i løbet af natten drysset ned på papiret i et smukt mønster. Det er meget let at komme til at tvære de lette sporer ud, så vær forsigtig. Du kan fiksere mønstrene med hårlak. Svampenes sporer kan have mange forskellige farver. De kan være helt sorte, hvide, gule, brune eller endda lyserøde. Du kan ikke regne med, at sporerne har samme farve som lamellerne, så du er nødt til at prøve dig lidt frem med forskellige farver karton for at få helt skarpe mønstre. Efterhånden lærer man de forskellige farver at kende, og du kan lave en hel samling af billeder med svampestøv. Husk at vaske fingrene, når du har arbej det med svampene.

Så ved du det! En kæmpestøvbold producerer det største antal ”børn” for et levende væsen i naturen. Kæmpestøvbolden kan indeholde 17 billioner (17.000.000.000.000) sporer. Nogle svampe har vist sig at være fantastisk vigtige for os mennesker. I 1928 opdagede englænderen Alexander Fleming ved et tilfælde, at en mugsvamp dannede et stof, der dræbte skadelige bakterier. Svampen udskiller et stof, der hedder penicillin, og det har siden reddet millioner af mennesker fra at dø af infektioner.

Ordet paddehatte har svampe frugterne, fordi man i gamle dage troede at padderne (frøer og tudser) sad i læ under svampene, når det regnede.

Konstruktion og forvandling Vi mennesker lærer hele tiden af naturen. I naturen havde fuglene vinger lang tid før, vi fandt på flyvemaskinen og flagermusen begynd te at bruge radar, før vi nåede til stenalderen. Små dyr som myrer, termitter og bier kan bygge meget holdbare og imponerende bygningsværker, og bævere kan stoppe store floder med deres dæmninger. Et lille frø kan blive til et 1000 år gammelt og kæmpestort træ og en laber larve kan blive til den smukkeste sommerfugl. I det hele taget kan det være svært at forstå, hvor de små mirakler i naturen kommer fra. Kom tættere på naturens forvandlinger på de næste sider og få samtidig hjælp fra smådyrene til at beskytte din have.

Spaghetti bolognese 4 portioner Du skal bruge Spaghetti / 200 g Gulerødder / 3 stk. Persillerødder / 2 stk. Squash / ½ stk. Løg / 2 stk. Bladselleri / 2 stængler Flåede tomater / 1 dåse Hvidløg / 1 fed Tørret chili / ½ Olivenolie / 2 spsk. Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du 1. Sæt en stor gryde over med meget vand og en håndfuld salt. 2. Fjern skrællerne på hvidløg, løg, gule rødder og persillerødder og vask dem. 3. Riv gulerødder, courgetter og persillerødder på et groft rivejern. 4. Skær løg og hvidløg i små stykker 5. Svits hvidløg og chili af i olien og tag dem op af gryden når de er brune. I samme gryde svitses grøntsagerne. 6. Kom salt og peber på grøntsagerne og hæld flåede tomater over. Det hele skal koge i ca. 15 minutter 7. Kog spaghettien i den store gryde i 7-10 minutter 8. Når den er kogt, kommes den over bolognesen og det hele vendes. Kan spises med frisk revet parmesanost på toppen

Kulhydrater Din krop elsker kulhydrater. Den laver kulhydraterne om til sukker, som er et godt brændstof for dine muskler og resten af kroppen. Kulhydraterne kan deles op i ”hurtige” og ”langsomme” kulhydrater. De hurtige er sukkerstoffer, som hurtigt nedbrydes og optages i din krop. De langsomme kulhydrater nedbryder og optager din krop langsommere, og med dem kan du for eksempel dyrke sport i længere tid. Hvis du spiser hurtige kulhydrater som for eksempel chokolade eller slik, bliver du også hurtigere sulten igen, De langsomme kulhydrater findes i kartofler, grøntsager, nogle frugter, ris, gryn, korn, og pasta. De hurtige kulhydrater er sukker og de findes i slik, chokolade, honning og andre søde ting.. Både pastaen og grøntsagerne i opskriften her indeholder mange af de gode langsomme kulhydrater.

Energifordeling i spaghetti bolognese Protein 12 E% Fedt 25,3 E% Kulhydrat 57,1 E% Det anbefales Protein Fedt Kulhydrat

10-20 E% 25-35 E% 50-60 E%

Spaghetti-tårne

Spaghetti-tårne Det er ikke let at konstruere og bygge tårne, der både skal være høje, stærke og lette. Den 31. marts 1889 stod et verdensberømt 300 meter højt tårn færdigt som en triumf for ingeniørkunsten og for den ingeniør, der havde tegnet tårnet. Han hed Gustave Eiffel, og Eiffeltårnet i Paris viste vejen for mange andre byggerier. Helt frem til 1930 var Eiffeltårnet verdens højeste bygning. Tårnet blev bygget af 18.038 jerndragere og samlet med 2,5 millioner nitter. Her er en udfordring til dig, der vil gå i Eiffels fodspor – bare med lidt andre byggematerialer.

Byg det højeste spaghettitårn Du kan udfordre dine venner eller bare dig selv og samtidig lære en masse om teknik, materialer og konstruktion, hvis du kaster dig over at bygge spaghettitårne. Reglerne i udfordringen er simple. Ved hjælp af en pakke spaghetti, en kniv og fem æbler skal du bygge så højt et

tårn som muligt. Tårnet skal kunne stå selv uden at vælte.

Nogle gode råd Spaghettierne samles ved hjælp af udskårne æblestykker. Vær omhyggelig med udskæringerne, så du bruger det meste af æblet og ikke kommer til at mangle byggematerialer.

til at bygge. Hvis spaghettierne står og er fugtige i lang tid, kan de blive bløde, så det gælder måske også om ikke at bruge for lang tid. Æblerne bliver hurtigt brune, men det betyder ikke så meget for deres egenskaber. Hvad sker der med æblestykkerne, hvis de står i mange dage?

Andre udfordringer og regler Hvis du bruger flere spaghettier sammen i bunden af tårnet, får du et mere stabilt fundament, der kan holde til trykket fra det øverste af tårnet. For at skabe ligevægt i tårnet, så det ikke vrides, er det en god ide at gøre det symmetrisk og ikke bare bygge løs. Hvis du bygger med trekanter, får du det mest stabile og stærkeste tårn. Prøv at læg mærke til nogle af de metaltårne og broer, du kommer forbi. Du kan finde masser af trekanter i konstruktionerne. Tænk over, hvordan dine materialer opfører sig, hvis du bruger lang tid

Du kan ændre på udfordringen eller materialerne, hvis du synes det lyder sjovere at bygge noget andet. Nogle steder holder man konkurrencer i at bygge den stærkeste bro af spaghetti og andre forsøger at bygge kendte bygningsværker. Du kan bruge andre materialer til at samle dine konstruktioner. Skift æblerne ud med marshmallows eller brug en limpistol. Det sidste gør konstruktionen endnu stærkere og mere holdbar, men det gør også udfordringen mindre, og du kan i hvert tilfælde ikke spise dit tårn bagefter.

Så ved du det! De lange tynde pastatråde, som vi kender som spaghetti, kommer måske slet ikke fra Italien. I Kina har man lavet lange nudler af hirse i mange tusinde år. I det vestlige Kina har man ved udgravninger i Minhe provinsen fundet en skål med 4.000 år gammel spaghetti. Spaghetti, som vi kender den, laves af hvede og ikke af hirse. Kineserne hævder, at den berømte opdagelses rejsende Marco Polo bragte spaghettien til Italien fra Kina. Italienerne er ikke enige – de siger, at de selv har opfundet spaghettien.

Forvandling Din krop udvikles langsomt fra det øjeblik, du bliver født, til du bliver voksen. Sådan er det ikke overalt i naturen. Insekter forvandles for eksempel flere gange i deres liv på næsten magisk vis. På få minutter skifter de til et helt nyt og meget anderledes udseende. For mange gælder forvandlingen ikke kun udseendet. De skifter madvaner, leve sted og lærer for eksempel at flyve i løbet af få sekunder. Og så er de oven i købet både smukke og meget nyttige i haven. Sommerfuglene har fuld stændig forvandling. Det betyder, at de i løbet af deres liv ser ud på fire helt forskellige måder: æg, larve, puppe og voksen. Vi kalder dem egentligt først sommerfugle, når de er blevet voksne. Du kan følge sommer fuglenes fantastiske forvandlinger om foråret og lokke de voksne sommerfugle til, så du kan iagttage dem på helt tæt hold.

Hvor og hvornår kan jeg finde larver? I maj måned kan du finde larver fra almindelige sommerfugle som nældens takvinge, dagpåfugleøje og admiral på brændenælder. Larverne fra kålsommerfuglen lever på kålplanter, og i løbet af juni kan du finde larver fra tidselsommerfuglen på tidsler. Du kan naturligvis også bare finde nogle larver og så vente i spænding på, hvad der kommer ud af puppen bagefter.

lav din egen sommerfuglEpuppe Tag kun nogle få larver med hjem af hver slags, og lad ikke flere forskellige arter gå i samme bur. Buret kan være en tæt kasse eller et terrarium. Der skal et fint net over buret, så der altid kan komme frisk luft ind til larverne. Sommerfuglelarver holder sig tit til en bestemt plante som føde. Derfor skal du tage nogle grene med blade fra den plante, hvor du fandt larven. Larverne skal helst have friske stængler og blade hver dag. I buret skal du også lægge nogle små grene og kviste. Dem skal larverne bruge, når de forpupper sig. Larverne sætter i øvrigt pris på et rent bur. Når larverne skal til udvikle deres puppe, begynder de at vandre rundt i buret for at finde en kvist eller et andet passende sted

til puppen. Du må ikke tage pupperne af grenen eller pille for meget ved dem, for så kommer sommerfuglen måske aldrig ud. Hold øje med pubberne. Der går normalt nogle få uger før sommerfuglene kommer ud. Et par dage før klækningen bliver puppen lidt mørkere, og dagen før kan du ane farverne på sommerfuglens vinger. Sommerfuglene kommer tit ud af deres pupper tidligt om morgenen. Hvis du har en mørk puppe er det med at stille vækkeuret tidligt. De nye sommerfugle er meget sårbare. De første par timer tørrer de vingerne, og derefter er de i stand til at flyve. Sæt dem forsigtigt ud på det sted, hvor du fandt larverne.

Lok sommerfuglene til Du kan lave din egen sommerfuglenektar og lokke de lækkersultne sommerfugle til. Bland fire kopper sukker med tre kopper rødvin i en skål. Læg nogle lange tøj strimler i blød i blandingen et døgns tid. Hæng strimlerne op i buske og træer med et stykke ståltråd. Dagsommerfuglene holder af læ og sol. Hvis du vil se natsommerfuglene, hænger du lokkestrimlerne op en time før solnedgang og går så ud med en lygte og tjekker efter solnedgang. Sommerfuglene bliver tiltrukket af duften fra snorene på mange hundrede meters afstand.

Guf for sommerfugle Hvis du gerne vil have flere dag-sommerfugle i haven skal du så planter som: Sommerfuglebusk, kæmpejernurt, hjulkrone, honningurt, solhat, fingerbøl, pragtskær og høj tidselkugle. Nat-sommerfuglene foretrækker arter som: Tobak, sæbeurt, lægekulsukker, pil og gedeblad.

Så ved du det! Der er også insekter, der har ufuldstændig forvandling. Døgnfluen har for eksempel kun tre livsstadier – æg, nymfe og voksen. Også her er der fantastisk forskel på udseende og levevis. Nymfen kan leve i flere år under vandet i en sø eller et vandløb. Når døgnfluerne klækkes, lever de kun meget kort tid som voksen. De spiser og drikker slet ikke. De skal kun koncentrere sig om at parre sig og lægge æg. Til gengæld kan de pludselig flyve og leve over vandet.

Insektvolde og billebanker De kribler, krabler, vrimler, summer, brummer, svirrer, graver, myldrer, slimer og snor sig rundt i haven. De små dyr er en del af havens naturlige kredsløb. Nogle er skadelige for af grøderne, men andre hjælper med til at bestøve planterne, omdanner dødt plantemateriale til muld og holder bestanden af skadedyr nede. Derfor laver man insektvolde på og mellem markerne på gårde, hvor man gerne vil undgå at bruge sprøjtegift. På den måde ar bejder naturen sammen med landmanden. Insektvolde kaldes også for billebanker. Det er jordvolde, hvor de nyttige smådyr har det godt. Volden er højere end resten af havens jord, og derfor løber vandet fra om vinteren, så insekterne har det tørt og godt. Det gælder for eksempel mange rovbiller og jagted derkopper. Om foråret, sommeren og efteråret tiltrækkes en masse flyvende nyttedyr til insektvolden. Det er for eksempel svirrefluer, snyltehvepse, mariehøns og guldøjer. På insektvolden sås om foråret en blanding af græsser og blomsterplanter, som tiltrækker de flyvende insekter, og som også giver gode skjule- og redemuligheder for jordrugende fugle som agerhøns og fasaner. Her er også skjulesteder og føde for mange andre spændende dyr. På billebanken plantes for eksempel rødkløver, hvidkløver, nelliker, okseøje, hunde græs og engsvingel.

oplev insektvolden

sådan gør du

På insektvolden kan du fange nogle af smådyrene, så du kan kigge nærmere på deres liv og særheder.

1. Det nemmeste er at tage dyrene forsigtigt med en plastikske.

du skal bruge En plastikske En lys balje eller skål Et insektnet En lille skovl Nogle syltetøjsglas med låg

2. Led efter dyrene på planterne og under sten og døde plantedele. 3. Brug nettet til at fange de flyvende dyr, men pas på, for mange af smådyrene er skrøbelige, så du kan let komme til at kappe et ben eller en vinge af.

Lav din egen billebank Du kan godt lave din egen billebank i haven. Find et stykke jord på cirka tre gange én meter. På den lange led skal bedet ligge øst-vest vendt. Det giver nemlig både en varm sydside og en koldere nordside. Det opfylder kravene til levesteder for mange forskellige insekter. Du kan vælge andre planter end de, der bruges i mark erne, men planterne må ikke blive alt for høje. For eks empel er mange krydderurter fine at blande med kløver, lave blomster og græs, der vokser i små lave tuer.

Løbebiller Løbebillerne er hurtige og adrætte rovdyr. De har kraftige løbeben og lange følehorn. De fleste er 1-3 cm lange og sorte eller brunlige. Enkelte er dog farvestrålende med ”metalfarver” på rygskjoldene. De færreste kan flyve og løbebillerne regnes normalt for nyttedyr, da mange af de insekter, de spiser, er skadedyr på planter. De spiser desuden mange snegleæg. Edderkopper For mange mennesker er en edderkop et dyr med otte ben, der sidder midt i sit edderkoppespind og venter på, at aftensmaden flyver ind i nettet. Men der er masser af edderkopper, der ikke spinder et net. Hvis du var 1000 gange mindre, skulle du passe godt på jagtedderkopperne. De er skovbundens geparder, der med deres otte lange ben løber hurtigere end de fleste andre smådyr. De kaster sig over byttet og bider det med deres giftkroge, så det dør. Jagtedderkopperne kan blive op til to centimeter lange. Hvis du ser en jagtedderkop, der bærer rundt på en lille kugle, er det en hun med æg i sit æggespind. Når de 40-50 små unger kommer ud af ægget, sidder de et par dage på morens ryg og får en ridetur.

Så ved du det! Voksne guldøjer kan kendes på deres flotte neongrønne farve og de lange antenner. De har gennemsigtige vinger med et fint netværk indeni. De hører også til den gruppe insekter, der hedder netvinger. Øjnene skinner som guld, hvis de ses i det rette lys. Guldøjens larve kaldes også for en bladluseløve. Den har en drabelig, fremadrettet tang, som den bruger til at gribe og udsuge sit bytte.

Svirrefluer Svirrefluer er små flyvende insekter, der ligner bier og hvepse. Svirrefluerne har dog kun to vinger, og de kan også kendes på den måde, de står stille i luften og ”svirrer” over blomsterne. De voksne fluer lever af pollen og nektar fra blomsterne. De flyver fra den ene blomst til den næste og bestøver planterne ligesom bierne. De er næsten kun aktive i sollys og svirrer især om morgenen. Når svirrefluerne efterhånden har fået nok at spise, så parrer de sig og hunnerne begynder at lægge æg ved bladluskolonier, som de er meget dygtige til at finde på planterne. En svirrefluehun kan lægge flere hundrede æg i sin levetid på ca. 3 uger.

Æggene bliver til små larver, og selv om larven i starten kun er et par millimeter lang, så spiser den bladlus, der er flere gange større end den selv. Larven angriber bladlusene med sine spidse mundkroge, stikker dem ind i bladlusen, løfter den op i luften og suger indholdet ud af den. Drabeligt og effektivt. En enkelt larve kan i løbet af syv til ti dage spise flere hundrede bladlus, inden den forvandler sig til en puppe og klækkes til en ny svirreflue. Svirrefluerne hjælper altså med til at holde bladlusene væk fra havens grøntsager.

Mariehøns Der findes 48 forskellige arter af mariehøns i Danmark. Den mest almindelige har syv sorte pletter på de røde dækvinger. Andre mariehøns har fra 2-24 pletter og kan have andre farver. Mariehøns spises ikke af så mange andre dyr. De smager nemlig grimt, og de kan udskille små dråber af en ætsende væske, hvis de angribes af små rovdyr. Mariehønens larve er gråblå med sorte og gule pletter. Både som larve og som voksen bille er mariehønen et glubsk rovdyr, som først og fremmest æder bladlus. En voksen mariehøne kan æde 2040 bladlus om dagen, eller i alt op til 6000 bladlus.

Om Haver til Maver Vi skal alle have marker at løbe på, jord under neglene og grøntsager i knolden. I 2004 startede den første skoleklasse med at dyrke en have hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard, i Humlebæk. Siden er der kommet flere haver og endnu flere børn til. Skoleklasserne kommer ca. 8 gange om året til gården. Haver til Maver er et økologisk sanse- og naturoplevelsescenter med gastronomisk fokus rettet mod børn og unge. Igennem undervisning og oplevelser vil vi udvikle børns viden om - og indsigt i landbrug, madlavning, sunde madvaner og spiselige oplevelser.

Ideen er enkel En skoleklasse får sin helt egen jordlod, hvor de dyrker grøntsager til de 6 retter, der er beskrevet i denne bog, og samtidig lærer de at lave maden i udekøkkenet. De 6 retter er samtidig kogekunst, som alle kan lide. Projektet startede ud fra de erfaringer, Aarstiderne har med elever og mad. Gentagelse og oplevelser, der motiverer til at komme tættere på naturen, tættere på råvarerne og tættere på gastronomiske oplevelser. Alt sammen oplevelser, der får eleverne til at bide i en gulerod og slå flik flak i naturen. Skolerne kan vælge at have deres egen have, eller bare komme op på endagsbesøg og få et indblik i natur og madlavning.

I 2007 bliver det til ikke mindre end 18.000 besøg på gården. 1.500 elever har deres egen have, hvor de dyrker grøntsager. I de primitive udendørskøkkener tilberedes sammen med en kok ca. 10.000 retter mad på et år. Sundhed og lyst til gode vaner hænger nøje sammen med de oplevelser, som vi beriges med i hverdagen. Naturen er kommet langt væk fra hverdagen i mange hjem. Maden bliver i stigende grad hastigt tilberedt, og derfor får eleverne ikke det samme forhold til råvarerne som for bare en generation siden. Der skal mange tiltag til for at holde en god udvikling i undervisningsøjemed. Aarstiderne arbejder af flere grunde med Haver til Maver. Vi startede, fordi vi syntes, der manglede liv på gården - og hvad var så mere naturligt end at starte med noget, der giver mening. Aarstiderne har haft den sociale ansvarlighed med i undfangelsen, og det er det ben vi udvikler videre sammen med eleverne i Haver til Maver. Hilsen Søren Ejlersen Aarstiderne

Projektet Haver til Maver er støttet af Egmontfonden

Du kan læse mere og downloade opgaver og opskrifter, vi bruger i haverne på www.havertilmaver.dk

Nu tror jeg at vi skal lave b책l

Skal vi ikke snart spise?

Haver til Maver

Madlavning ErnĂŚring Opgaver

Opdagelser FĂŚllesskab

Lege

Energi Natur Viden

Spisevaner

Teknik

9788719770414