Biennale for Craft and Design 2011 by JE;SU

INDHOLDSFORTEGNELSE TABLE OF CONTENTS

S.3 INDHOLDSFORTEGNELSE TABLE OF CONTENTS — S.5 VELkOmmEN: BIENNaLEN GøR STaTuS aF muSEumSDIREkTøR pOuL DEDENROTH-ScHOu OG FORmaND maRk LauBERG WELCOmE: ThE BiENNALE TAkES STOCk By muSEum dirECTOr pOuL dEdENrOTh-SChOu ANd ChAirmAN mArk LAuBErg — S.16 INTRODukTION: I SkOVENS DyBE SaNSELIGE RO aF axEL jOHNSEN OG aNNI NøRSkOV møRcH, muSEET på kOLDINGHuS iNTrOduCTiON: iN ThE dEEp CALm, SENSuOuS FOrEST By AxEL jOhNSEN ANd ANNi NørSkOv mørCh, muSEET på kOLdiNghuS — S.34 NOTER FRa EN BEDømmELSESpROcES aF kRITIkER LOVE jöNSSON NOTES FrOm AN EvALuATiON prOCESS, By CriTiC LOvE jöNSSON — S.60 BIENNaLEpRISENS BERIGENDE BETyDNING, Q&a kERamIkER LOuISE HINDSGaVL ThE ENriChiNg rOLE OF ThE BiENNALE prizE, Q&A CErAmiST LOuiSE hiNdSgAvL — S.72 DET pRODukTIVE Vakuum aF kERamIkER aNDERS RuHwaLD ThE prOduCTivE vACuum, By CErAmiST ANdErS ruhWALd — S.112 SkOLERNES NyE kuRS OG FORSkNINGENS pOTENTIaLE - Q&a REkTOR aNNE-LOuISE SOmmER ThE dANiSh dESigN SChOOL’S NEW dirECTiON Q&A rECTOr ANNE-LOuiSE SOmmEr — S.124 FRa TRaSH TIL TREaSuRE aF pROFESSOR jORuNN VEITEBERG FrOm TrASh TO TrEASurE, By prOFESSOr jOruNN vEiTEBErg — S.142 cRaFT, Q&a SmykkEkuNSTNER caROLINE BROaDHEaD CrAFT, Q&A jEWELLEry ArTiST CArOLiNE BrOAdhEAd — S.154 uDSTILLERINDEkS ExhiBiTOr iNdEx — S.156 kOLOFON COLOphON — 3

VELkOmmEN

Biennalen gør status Siden 2004 har Danske Kunsthåndværkere i samarbejde med en eller flere kulturinstitutioner i Trekantområdet afholdt Biennalen for Kunsthåndværk og Design. Kernen i Biennalen er en kombineret udstilling og konkurrence, som alle danske kunsthåndværkere og designere kan melde sig til, og som censureres af en til lejligheden sammensat censorkomité. I tilknytning hertil afholder en række kulturinstitutioner deres egne temaudstillinger, foredrag og seminarer, som alle perspektiverer den aktuelle Biennaleudstilling. I år finder Biennalen for Kunsthåndværk og Design sted på Museet på Koldinghus. Dels fordi museet har en lang tradition for store udstillinger af internationalt format, dels fordi museet ser Biennalen som et betydningsfuldt bidrag til Kolding Kommunes og Trekantområdets vision om at gøre design og æstetisk formgivning til byens og områdets brand. Derfor er det glædeligt, at så mange institutioner i området også har valgt at sætte Biennale-aktiviteter på programmet, herunder Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Trapholt, Vejen Kunstmuseum, House of Design og Designskolen Kolding. I modsætning til Biennalen i 2009 er der denne gang ikke noget forudbestemt tema. Det ser vi som en styrke. For på den måde får vi mulighed for at gøre status over dansk kunsthåndværk og design og få et godt overblik over tendenserne. Hvor går skellet mellem kunsthåndværk og design? Hvad kendetegner dansk kunsthåndværk og design netop i disse år – også sammenlignet med tendenserne i det øvrige Norden? Hvad kan kunsthåndværk og design bidrage med i en fortravlet og bundlinjefikseret hverdag? 61 kunsthåndværkere og designere har bidraget med et eller flere værker, der spænder over de fleste genrer – lige

fra brugsgenstande i husholdningen, møbler og tekstiler til smykker, beklædning og elektroniske installationer. Variationen er stor og niveauet er højt. Det skyldes dels, at der var mange gode ansøgninger, dels at censorkomitéen har lagt sig i selen for at få alt det bedste og det nyeste med. Censorkomitéen, der består af keramiker Louise Hindsgavl, smykkekunstner Sigurd Bronger, kritiker Love Jönsson og udstillingsleder Axel Johnsen, har haft frie hænder til at udvælge værkerne blandt ansøgerne og supplere dem med nordiske værker, der dog står uden for konkurrencen. Takket være en bevilling fra Grosserer L.F. Foghts Fond kan vi også i år kåre en vinder af Biennaleprisen på 100.000 kr., der også kan se frem til en efterfølgende soloudstilling på Designmuseum Danmark i København. Vi glæder os over, at vi på denne måde kan være med til at stille skarpt på det allervæsentligste i kunsthåndværk og design, nemlig den gennemtænkte idé, modet til at betræde nye veje – og ikke mindst det sublime håndværk. På vegne af Biennalen for Kunsthåndværk og Design takker vi alle partnere og medarbejdere for veludført arbejde og velvillig støtte. En særlig tak rettes til de fonde og institutioner (se endvidere side 156), der med deres finansielle bidrag har gjort Biennalen mulig.

Velkommen til Biennalen for kunsthåndværk og Design 2011! poul Dedenroth-Schou Museumsdirektør, Museet på Koldinghus mark Lauberg Formand for Danske Kunsthåndværkere (fra marts 2008 til marts 2011)

wELcOmE

the Biennale takes stock Since 2004 the danish Arts and Crafts Association in cooperation with one or several cultural institutions in the Triangle region has organised the Biennale for Crafts and design. The Biennale involves a combined exhibition and competition that all danish craftspeople and designers can submit works for, and which is juried by a committee established for the event. in association with this main event, several cultural institutions stage thematic exhibitions, lectures and seminars of their own, all related to the current Biennale exhibition. This year, the Biennale for Crafts and design takes place at museet på koldinghus. This venue was chosen in part because the museum has a long-standing tradition for large exhibitions on an international scale and in part because the museum considers the Biennale an important contribution to the vision shared by the municipality of kolding and the larger Triangle region of turning design and aesthetic creative work into a brand for the city and the region. Therefore, it is encouraging to note that so many institutions in the region are staging Biennale-related activities, including the museum of international Ceramic Art – grimmerhus, Trapholt, vejen Art museum, house of design and the kolding School of design. unlike the 2009 Biennale, the 2011 Biennale does not have a pre-determined theme. We view this as a strength. it allows us to take stock of danish craft and design and to convey an overview of current trends. Where should the line be drawn between craft and design? What characterises danish craft and design right now – also compared with the trends in the rest of the Nordic region? What does craft and design have to offer in a hectic world, where attention is usually focused squarely on the bottom line?

Sixtyone craftspeople and designers have contributed with one or more works each, covering virtually all genres – from everyday household objects, furniture and textiles to jewellery, clothing and electronic installations. The diversity is great, and the level is high. This is partly thanks to the many good submissions and partly thanks to the dedicated efforts of the jury to capture the best and most recent developments. The jury, which comprises ceramist Louise hindsgavl, jewellery artist Sigurd Bronger, critic Love jönsson and exhibition manager Axel johnsen, has had completely free reins to choose among the submitted works and to add Nordic works, although the latter are not included in the competition. Thanks to a grant from the foundation L.F. Foghts Fond, we are once again able to hand out the Biennale Award with a prize sum of 100,000 kroner to a recipient who can also look forward to a subsequent solo exhibition at designmuseum denmark in Copenhagen. We are delighted with this opportunity to highlight the crucial aspects of craft and design: the convincing idea, the courage to blaze new trails – and, not least, sublime craftsmanship. On behalf of the Biennale for Crafts and design we would like to thank all the partners and staff for their support and for a job well done. A special thanks goes to the foundations and institutions (see page 157) whose financial contributions have made this Biennale possible. welcome to the 2011 Biennale for crafts and Design! poul Dedenroth-Schou museum director, museet på koldinghus mark Lauberg Chairman of the danish Arts and Crafts Association (from march 2008 to march 2011)

uDSTILLER / EXHIBITOR

hanne Enemark

pROFESSION / PROFESSION

glasdesigner / glass designer TITEL / TITLE

Crystallized

måL / DIMENSIONS

18 x 18 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Blæst glas med pick up af koldt forarbejdet flame-polished glas MATERIALS / TECHNIquE

Blown glass with pick-up of cold processed flame-polished glass åR / YEAR

2010 IDé

Crystallized-serien er vaser i bløde blæste former, der hviler på skarpe kanter af glaskrystaller. Enemark arbejder både med glasset i den bløde flydende form og i den kolde og stivnede tilstand og skaber derved kontrastfyldte objekter, der fremhæver og hylder materialets egenskaber og kvaliteter. IDEA

The Crystallized series displays soft, blown form resting on the sharp edges of glass crystals. Enemark works with the glass in both its soft, liquid form and its cold and frozen state, thus creating contrast-filled objects that highlight and celebrate the properties and qualities of the material. www

hanneenemark.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

Anne damgaard

pROFESSION / PROFESSION

Beklædningsdesigner / Clothing designer TITEL / TITLE

Swan dress

måL / DIMENSIONS

130 x 75 x 75 cm

maTERIaLER / TEkNIk

morphotex-polyester og rigilene-bånd. Laserskæring og drapering. MATERIALS / TECHNIquE

morphotex polyester and rigilene bands. Laser-cutting and draping. åR / YEAR

2010 IDé

inspireret af en tur til japan har Anne damgaard skabt to unikke kjolekreationer, der på magisk vis smelter geometriske former, laserteknik, atypiske materialer og skulpturel beklædningsinnovation sammen. Elegante som en japansk tegning uden at gå på kompromis med kvaliteten. IDEA

inspired by a trip to japan, Anne damgaard has created two unique dresses that magically blend geometric shapes, laser technology, unconventional materials and sculptural clothing innovation. Elegant like a japanese drawing without compromising on quality and function. www

Annedamgaard.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

dorte kristoffersen

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

vaser / vases måL / DIMENSIONS

20-35 x 15-20 cm

maTERIaLER / TEkNIk

porcelæn. Støbt og modelleret. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain. Cast and pinched. åR / YEAR

2010 IDé

vasens grundform eller krop forlænges af en bølges bevægelse eller et stolt gevir. de utraditionelle motiver skaber et anderledes afsæt for mangetydige fortællinger, som beskueren selv kan digte videre på. IDEA

The basic shape of the vase or the body is extended with a wave motion or a proud set of antlers. The untraditional motifs create a different framework for ambiguous stories that the beholder is free to continue. www

dortekristoffersen.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

Susanne moeskjær

pROFESSION / PROFESSION

produktdesigner og keramiker / product designer and ceramist TITEL / TITLE

Cirkel / Circle måL / DIMENSIONS

h 12 cm, ø 31 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Stentøj. modelleret.

MATERIALS / TECHNIquE

Stoneware. pinched. åR / YEAR

2010 IDé

Susanne moeskjærs eksperimenterende keramikskulpturer skaber en hjemlig og nostalgisk følelse af genkendelse. rustbrun og flødebeige glasur hen over en organisk keramisk form genkalder måske følelsen af en elsket tekande eller et fad fra ens eget eller ens mors køkken i 70’erne. IDEA

Susanne moeskjær’s form experiments create a homely and nostalgic feeling of recognisability. rusty brown and creamy beige glaze on an organic ceramic shape may call to mind the memory of a favourite teapot or dish from one’s own or one’s mother’s kitchen in the 1970s. www

Sumdesign.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

marie-Louise kristensen pROFESSION / PROFESSION

Smykkekunstner / jewellery artist TITEL / TITLE

Stå stille / Stand still måL / DIMENSIONS

90 x 30 x 30 mm

maTERIaLER / TEkNIk

Sølv

MATERIALS / TECHNIquE

Silver

åR / YEAR

2011 IDé

En gulvlampe til fingeren, hvor den tematiske vinkel på indretning reflekterer over den enorme energi, vi bruger på at tilpasse vores hjem til det billede, vi gerne vil vise af os selv. IDEA

A floor lamp for the finger, where the thematic angle on interior design reflects on the huge efforts we put into adapting our homes to fit the self-image we would like to project to the world. www

m-lo.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

marianne krumbach

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

7 træer / 7 trees måL / DIMENSIONS

h 21-33 cm

maTERIaLER / TEkNIk

glaseret stentøj. modelleret. MATERIALS / TECHNIquE

glazed stoneware. pinched. åR / YEAR

2010 IDé

keramisk skulpturgruppe bestående af 7 træer – alle i forskellig form og farve. En balancekunst mellem begrebet om et træ og abstraktionen af det – som en metafor for dagligdagens manglende naturindspark. værkets intuitive formgivning vidner om en keramiker med mere fokus på det fortællende aspekt end det tekniske. IDEA

Ceramic sculpture group consisting of seven trees – all in different forms and colours. A balancing act between the concept of a tree and its abstraction – like a metaphor for the absence of natural elements in our everyday life. The intuitive design is testimony to a ceramist who focuses more on the narrative aspect than on the technical. www

mariannekrumbach.dk

aF axEL jOHNSEN OG aNNI NøRSkOV møRcH, muSEET på kOLDINGHuS

i skovens dyBe sanselige ro Et parketgulv i alle regnbuens farver. En naturtro gople strikket i uld. En broche, der ligner glitrende sandkorn. Rustbrunt stentøj. Og en sofa uden stel til trange bylejligheder. Biennalen for kunsthåndværk og Design 2011 er kalejdoskopisk, men emmer alligevel af ro, fordybelse og hjemlig hygge.

Niveauet er højt og bredden stor på årets Biennale for Kunsthåndværk og Design. De 61 udstilleres ukoordinerede indsats giver et spraglet, men aktuelt signalement af den verden, vi lever i netop nu, med alle dens store og små udfordringer. Vi skal have det hele til at hænge sammen – hverdagen, arbejdslivet, velfærden og jordens ressourcer. I vores krisemærkede verden spørges der i dag, hvordan vi genfinder balancen efter forbrugsfesten i de første år efter årtusindskiftet. Kan man se denne tendens afspejlet i keramiske skulpturer, strikkede lamper, designmøbler og vævede tæpper? Ja, for en stærk understrøm bevæger sig gennem Biennalens kalejdoskopiske overblik tilbage til rødderne – tilbage til håndværket, fordybelsen og naturen. Mange af værkerne på Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 minder os om, at vejen til det gode liv ikke er brolagt med fladskærme, firehjulstræk og designikoner i den dyre ende. Vi skal gå en helt anden vej – tage os god tid, falde til ro og bruge vores indre energikilder, i hjemmet og i naturen. SkOVLy Skoven er et tilbagevendende tema på Biennalen 2011. Måske fordi den repræsenterer alt det, vi værner om: den oprindelige og uberørte natur, stilheden, fordybelsen, den afstressende kvalitetstid med familien – og selvfølgelig na-

turlige materialer. Marianne Krumbach deltager med en serie keramiske træer (7 træer, se s. 15), der tilsammen udgør en lille eventyrskov, som vækker fantasien. Pi Bjørg arbejder tematisk med skoven i sit keramiske billede The Edge Of The Wood (se s. 130), der er et stærkt stilisereret og naivistisk landskabsmaleri af flade porcelæns- og stentøjsplader – kronet af den for tiden allestedsnærværende kloge ugle. Keramiker Pia Lund Hansen (se s. 49) gengiver i sine cylindriske beholdere skovens dybde ved at lade de sorte træsilhouetter fortone sig inde i porcelænet – en virkning, som for alvor bliver tydelig, når beholderen ses i modlys. Jørgen Hansens portræt af en skov (se s. 95) er rå retro i form af et grønt glaseret løvdække, der lægger sig tungt over stammernes hemmelige hule. Anderledes dobbelttydig er Signe Højmarks brug af skoven som motiv (se s. 123). Værket Rødder minder om, at vi på trods af vores høje teknologiske stade er mere bundet til jorden, end vi gerne vil tro. Samtidig antyder den udvalgte del af stammen med dens fritlagte rødder konturerne af en raket klar til affyring. HaVGyS Vandet og havet har på mange måder samme rekreative funktion og er lige så betydningsladet og sagnomspundet som skoven. Marianne Johnstad-Møllers strikkede lampe ligner til forveksling en gople (se s. 96). Frit svømmende i det mørke hav. På én gang frygtindgydende og fredsom-

melig. Skønhed eller udyr? Den strikkede gople overrasker – ikke mindst på grund af den overbevisende måde, goplen overvinder modsætningen mellem motiv og materiale på. Marianne Johnstad-Møller udfordrer en af de traditionstunge discipliner i den danske designverden, nemlig lamperne, hvoraf mange er blevet design-ikoner. De er smukke og elegante – men de er massefremstillede og ses overalt. Marianne Johnstad-Møllers lampe er aldrig set før og findes kun i dette ene eksemplar. Ordet biennale [ bi ’næ:l ] er italiensk og kommer af latin afledt af bi-, som betyder “to-” og annus, som betyder ”år”. En biennale er en udstilling, et arrangement eller en begivenhed, der afholdes hvert andet år. Man bruger især betegnelsen om tilbagevendende udstillinger af moderne kunst, arkitektur, design og kunsthåndværk. Guldsmed Hanne Behrens’ materialebrug overrasker også (se s. 122). Hendes værk Kurv 14, er Biennalens eneste stykke korpussølv – klassisk og elegant i sin form, men alligevel meget utraditionelt: Kurven er også strikket – i sølvtråd. En blanding af retog vrangmasker gør det næsten muligt at folde kurven sammen, uden at den mister sin grundform. Hanne Behrens’ kurv er et af Biennalens mange eksempler på, at danske kunsthåndværkere og designere ikke blot søger tilbage til naturen i deres inspirationskilder, men også arbejder søgende og eksperimenterende op imod de kendte grænser mellem kunsthåndværkets mange retninger. Kaori Juzu tvinger ligeledes guldsmedefaget ud over sine vante grænser med sine bemærkelsesværdige brocher (se s. 54). Med en forfinet teknik skaber hun strukturer i overfladen på smykkerne, der ser ud som om, de er skabt af naturen selv. Guldglimtende sandkorn, geologiske strukturer eller muslingeskallens runding anes i glimt i smykkerne, der kunne være skatte fundet i ørkenen eller på havets bund. Men smykkerne er alt andet end tilfældige fund. I sit eksperimenterende arbejde revitaliserer og viderefører Juzu overbevisende det krævende klassiske arbejde med emalje. HjEmmET Et andet gennemgående tema i Biennalen 2011 er hjemmet, og her spænder værkerne virkelig vidt. Fra klassisk møbeldesign i træ over en væghængt brændeovn til møbeldesigner Christina Liljenberg Halstrøms økologiske og funktionalistiske pudemøbel Gym de Luxe (se s. 148). Her bliver man inviteret til at føle sig hjemme og bore sig ind imellem de væghængte puder. Det er ikke en sofa til tandlægens venteværelse eller hotellets lobby. Når man tager plads i Gym De Luxe, må man spænde skiene fra og give sig god tid med kop te og en spændende bog. Gym de Luxe er desuden tænkt som et pladsbesparende møbel,

der udnytter væggen som bærende struktur – lige som keramiker Jane Reumert og tegner og designer Bo Bonfils’ lille væghængte brændeovn, der egner sig til at sprede hygge og varme i små rum (se side 58). Også her er der tale om et stykke design, der skræller alt det uvæsentlige bort og udnytter de muligheder, som omgivelserne tilbyder. Designer Pernille Snedker Hansens marmorerede trægulv kaldet Marbelous Wood (s.26) bringer den nordiske fyrreskov ind i hjemmet i usædvanligt dekoreret form. Her er der tale om et eksklusivt byggemateriale, der ikke bare er smukt og farvestrålende, men som også har en klar mission – nemlig at give den oversøiske hårdttræsproduktion baghjul: slut med at fælde regnskoven og bruge tonsvis af CO2 på at fragte den til Europa. Vores eget træ rummer masser af spændende muligheder – og hvis vi har modet til det, kan vi gøre vores gulv til et kunstværk. Censorgruppen består af den danske keramiker Louise Hindsgavl, den norske smykkekunstner Sigurd Bronger, den svenske kunsthåndværker- og designkritiker Love Jönsson og udstillingsleder ph.d. Axel Johnsen. Censorgruppen sikrer en konkurrence og udstilling af høj kvalitet, der anerkender de mest nytænkende og væsentlige eksempler på dansk kunsthåndværk og design anno 2011. Priskomitéen, som udnævner de 5 nominerede blandt de udvalgte udstillere og slutteligt vinderen af Biennaleprisen, består af de tre kunsthåndværksfaglige medlemmer af censorgruppen: Louise Hindsgavl, Sigurd Bronger og Love Jönsson. BRuN ER DEN NyE SORT Retro er et helt kapitel for sig – især ses den nostalgiske fascination af 1970’ernes brune univers hos den yngre generation af kunsthåndværkere på denne i øvrigt meget unge Biennale. Men retro-fascinationen af 1970’erne synes at være mere end en nostalgisk generationsbundet tendens. 70’erne var også et årti mærket af krise og forkærlighed for jordbunden brun, varm orange, hyggelig hessian og tryg hulestemning. Værket Bænk er et gennemført brunt møde mellem det konceptuelle og det håndværkmæssigt fokuserede kunsthåndværkerarbejde (se s. 111). Keramiker Christin Johansson har i samarbejde med en snedker skabt et uhyre praktisk og husmoderligt møbel. I hvert fald hvis man lige står og skal sy en knap i en brun skjorte. Bænken i smukt brunt træ er enkelt og funktionelt formgivet. Her kan man sidde på den brune polstrede plads i skæret af den røgfarvede pære fra den keramiske lampe, hvis fod er integreret i bænken. Lampefoden er skræddersyet til ruller af sytråd, knapper, saks og opsprætter; alt i samme brune farve som skjorten i rummet under sædet – der er uden knapper.

Ved synet af Susanne Moeskjærs keramiske skulpturer kan man få den samme hjemlige og nostalgiske følelse af genkendelse (se s. 13). Rustbrun og flødebeige glasur hen over en organisk keramisk form fremkalder måske følelsen af en elsket tekande eller et fad fra ens eget eller ens mors køkken fra 70’erne. Selvom form og udtryk minder om jordbundne brugsgenstande, er her tale om helt nye skulpturer, som eksperimenterer med forskellige formmæssige udtryk, jævnfør titlerne Spiral og Cirkel. I år suppleres udstillingen med et udblik mod det øvrige Norden i kraft af den nordiske censorgruppe og takket være en generøs donation fra Nordisk Kulturfond, der gør det muligt at invitere nordiske kunsthåndværkere og designere til at perspektivere de danske kollegers arbejde i udstillingen. De indkuraterede nordiske værker deltager ikke i konkurrencen om Biennaleprisen. japaN GENBESøGT En anden også delvist generationsspecifik tendens kommer fra Japan. Især etablerede udøvere har haft Japan som inspirationskilde i deres værkers enkle og omhyggeligt gjorte detaljer. En stærk forbindelse mellem Japan og Danmark har, siden Danish Modern gjorde dansk formgivning verdensberømt i 50’erne og 60’erne, krydsbefrugtet møbler, keramik og funktionalistisk og kvalitetsbevidst indretning landene imellemværket. Værket Min japanske logbog er et eksempel på denne inspiration og består af en serie vævede billeder, der henter sine motiver direkte fra væver Berthe Forchhammers rejse gennem Japan (se s. 84). Rejsefotos danner grundlag for de figurative motiver vævet på digital væv. Mellem sorthvide tæpper inspireret af japanske skrifttegn ses de vævede rejsefotos af blomstrende kirsebærtræer fra uenoparken i Tokyo, den røde Miyajima-port i Hiroshima, sandstrukturer fra det elegante Ginkakuji Tempel i Kyoto, en anderledes trappe i H&M og et lykketræ fra Kannon-templet i Tokyo. Japan har også inspireret Anne Damgaard til formen og materialerne i hendes to kjoler Wilma og Swan Dress (se s. 11). Wilma er draperet af håndvævede japanske hampbånd, der normalt bruges til fremstilling af obien – bæltet, der bindes om den japanske kimono. Wilma oser uundgåeligt af Japan, men har dog et samtidigt kig ind mellem stammerne i en svensk fyrreskov – selv i de japansk inspirerede værker er det ikke til at se Biennalen for bare træer. kuNSTHåNDVæRk mED HuD OG HåR Den søgen ud til grænserne for materialets og teknikken formåen og ind til kernen, som kendetegner dansk kunsthåndværk og design anno 2011, materialiserer sig også i en optagethed af det kropslige. underligt tiltrækkende og gen-

kendelig – for nogle måske ligefrem afskyvækkende – er keramiker Julie Bartholdys værker Vase og End (se s.131): en stor klumpet skulptur og en vase, der giver mindelser om bløddele fra den menneskelige krop. Her kan vi ikke vide os for sikre: Skal vi fastholde over for os selv, at vi står over for en vase – en upraktisk én af slagsen, men dog en vase? Eller skal vi åbne for muligheden, at den frastødende klump repræsenterer Julie Bartholdys kritik af den stramme skandinaviske minimalisme, der har sejret sig ihjel, fordi den blokerer for ny udvikling inden for kunsthåndværk og design? Med sin egen krop tematiserer keramiker Susanne Hangaard traditonsforvaltningen i dansk kunsthåndværk og design (se s. 59). Værket Absentia er en installation og en unik kombination af en stop motion-film af bodypainting og en keramisk skulptur. I filmen musselmales keramikerens nøgne krop. Traditionens kongeblå stempel dækker efterhånden hele kroppen og vælder til slut ud af munden på hende, som om hun kløjes i den tunge arv fra århundreders designsucceser fra den royale producent. Traditionen kan også behandles ved at udnytte kunsthåndværkerens og designerens blik til at give nye teknologiske landvindinger merværdi. Jens Christian Kondrup præsenterer tre nye udformninger af glødepæren – naturligvis ved at rette sit blik som formgiver mod den nyeste LED-teknologi, og give pærerne ny form, der er mere end bare nyttig (se s. 92). På samme måde smelter Helle Trolle og Kent Laursen ny teknologi og traditionel formgivning sammen i prototypen Light Bulb, hvor lysledende kabler kniples til en lampe, hvor skærm og lyskilde er ét (se s. 85). Biennalen for Kunsthåndværk og Design startede på initiativ af Danske Kunsthåndværkere i 1994. Biennalens mission var fra starten at: ”… vise det til enhver tid bedste inden for dansk kunsthåndværk og design” og skabe en samlende begivenhed for området, der kan aktivere det professionelle miljø og engagere publikum. Siden 2004 har Biennalen for Kunsthåndværk og Design været afholdt i Kolding. Biennalen for Kunsthåndværk og Design er per definition kalejdoskopisk. Nogle værker danner tydelige grupper, fordi inspirationen til dem udspringer af de samme bevægelser i samfundet; andre fortæller deres helt egen isolerede historie. Nogle kunsthåndværkere og designere rammer lige durk ned i den aktuelle tidsånd; andre sætter en ære i at udfordre den – og skaber måske ligefrem en ny ved både at skue frem og tilbage på nye måder. Og på den måde er Biennalen for Kunsthåndværk og Design et spejlbillede af verden: mangfoldig, dynamisk og forunderlig. GOD FORNøjELSE!

By axEL jOHNSEN aND aNNI NøRSkOV møRcH, muSEET på kOLDINGHuS

in the deep, calm, sensuous forest a parquet floor in every colour of the rainbow. a lifelike jellyfish knit in wool. a brooch that looks like sparkling grains of sand. Rusty brown stoneware. and a frame-less sofa for cramped city flats. The 2011 Biennale for crafts and Design offers kaleidoscopic diversity yet still radiates calm, reflection and homeliness.

The level is high, and the range is wide at this year’s Biennale for Crafts and design. The 61 exhibitors’ uncoordinated efforts offer a diverse yet current impression of the world in which we live right now, with all its challenges, large and small. We have to make ends meet all around – everyday life, work life, welfare and global resources. in our crisis-stricken world, the question now is how we can regain our balance after the consumerist splurge that characterised the first years of this new millennium. is this trend reflected in ceramic sculptures, knit lamps, designer furniture and woven textiles? yes – a strong undercurrent is moving through the kaleidoscopic selection at the Biennale that reaches back to the roots, back to the craft skills, reflection and nature. many of the works in the 2011 Biennale for Crafts and design remind us that the road to the good life is not paved with flat-screen Tvs, 4Wds and high-end design icons. We need to choose a different road altogether – taking our time, calming down and using our inner energy sources in the home and in nature. DEEp IN THE FOREST The forest is a recurring theme in the 2011 Biennale. perhaps because it represents all the things we cherish: original and untouched nature, silence, reflection, low-stress quality time with the family – and of course a source of natural materials. marianne krumbach presents a series

of ceramic trees (7 trees, see p. 15), a little fairytale forest that triggers the imagination. pi Bjørg explores the forest theme in her ceramic picture The Edge of the Wood (see p. 130), a highly stylised and naivistic landscape painting made of flat porcelain and stoneware plates – crowned by the currently ubiquitous wise owl. Ceramist pia Lund hansen (see p. 49) reproduces the depth of the forest in her cylindrical containers with black silhouetted trees that fade into the porcelain – an effect that stands out even more when the container is held up to the light. jørgen hansen’s portrait of a forest (see p. 95) is raw retro with a green glazed leaf cover draped heavily over the secretive cave of the tree trunks. Signe højmark gives the forest motif a more ambiguous treatment (see p. 123). her work roots reminds us that despite our elevated technological state, we are more earth-bound than we like to think. Still, the selected section of the trunk with its bared roots marks the outline of a rocket, ready for launch. OcEaN wILD in many respects, water and the sea serve a similar recreational function, and this element is just as fabled and charged with meaning as the forest. marianne johnstad-møller’s knit lamp resembles a jellyfish (see p. 96). Swimming free in the deep, dark sea. At once terrifying and benign. Beauty or beast? The knit jellyfish takes us by surprise – not least because of its convincing way of over-

coming the contrast between motif and material. marianne johnstad-møller challenges one of the very traditional disciplines in the danish design world: lamps, an area that includes many design icons. They are beautiful and elegant – but they are also mass-produced and present everywhere. marianne johnstad-møller’s lamp has never been seen before, and only one exists.

to save space because it utilises the wall as a supporting structure – just like visual artist and designer Bo Bonfils’ little wall-mounted wood-burning stove, which will spread warmth and a cosy atmosphere in small rooms (see p. 58). This too is a design that strips away all superfluous elements and makes the most of the possibilities offered by the surroundings.

The word biennale [bi ’næ:l ] is italian and comes from Latin, derived from bi-, which means two- and of annus, which means year. A biennale is an exhibition or an event that is held every two years. The term is used especially about recurring exhibitions of modern art, architecture, design and craft.

designer pernille Snedker hansen’s marbled wooden floor, called marbelous Wood (see p. 26), brings the Nordic pine forest into the home in an unusually decorated form. This is a case of an exclusive construction material that is not only beautiful and colourful but also has a clear mission, which is to out-compete the overseas production of hardwood: putting an end to rainforest logging and the subsequent emission of many tonnes of CO2 to transport the timber to Europe. Our home-grown wood has plenty of exciting potential – and if we have the courage, we can turn our floors into works of art.

jeweller hanne Behrens’ choice of materials is also a surprise (see p. 122). her work, Basket 14, is the only silver hollowware at the 2011 Biennale – classic and elegant in form, yet highly untraditional: The basket is knit – in silver wire. A combination of plain and purl stitches makes it almost possible to fold the basket without losing its basic shape. hanne Behrens’ basket is one of the many examples in the Biennale that danish craftspeople and designers not only turn to nature as a source of inspiration but also explore and experiment with the familiar boundaries that separate the many categories of craft. kaori juzu also pushes jewellery beyond its familiar boundaries with her remarkable brooches (see p. 54). With a sophisticated technique she creates structures in the surface of the brooches that look as is if they were the result of natural processes. grains of sand glittering with gold, geological structures or the rounded shape of a clam shell can be glimpsed in these brooches that seem like treasures found in the desert or on the ocean floor. however, the jewellery is anything but random finds. in her experimenting approach juzu convincingly revitalises and continues the demanding and classic discipline of enamelwork. THE HOmE Another consistent theme in the 2011 Biennale is the home, and here, the works really cover a wide range. From classic furniture design in wood over a wall-mounted woodburning stove to furniture designer Christina Liljenberg halstrøm’s organic and functionalist pillow furniture, gym de Luxe (see p. 148). The gym de Luxe really invites us to make ourselves at home, to burrow in among the wallmounted pillows. This is not a sofa for the dentist’s waiting room or the hotel lobby. To settle in gym de Luxe, one has to unstrap one’s skis and take the time to kick back with a cup of tea and a good bock. gym de Luxe also aims

The curation committee comprises danish ceramist Louise hindsgavl, Norwegian jewellery designer Sigurd Bronger, Swedish craft and design critic Love jönsson and danish Exhibition director, ph.d. Axel johnsen. The committee ensures a high-quality competition and exhibition, which recognise the most innovative and important examples of danish craft and design in 2011. The jury for the Biennale prize, which appoints five nominees among the selected exhibitors and, eventually, the recipient of the Biennale prize, comprises the three craft professionals on the biennale curation committee: Louise hindsgavl, Sigurd Bronger and Love jönsson. BROwN IS THE NEw BLack retro is a theme in its own right – in particular, the nostalgic fascination with the brown universe of the 1970s is evident among the younger generation of craftspeople in this generally very young Biennale. The retro fascination with the 1970s seems to be more than just a nostalgic, generational trend. The 70s were also a decade characterised by crisis and attracted to earth-bound, warm orange tones, cosy hessian and warm, embracing interiors. The work Bench is an encounter between conceptual content and craft with an emphasis on craftsmanship (see p. 111). Together with a cabinetmaker, ceramist Christin johansson has created a very practical and housewifely piece of furniture. At least for anyone who needs to sew a button into a brown shirt. The bench, which is made in beautiful brown wood, has a simple and functional design. One can sit on the brown padded seat in the light of

the smoke-coloured light bulb in the ceramic lamp, whose base is an integrated part of the bench. The lamp base is tailor-made for spools of thread, buttons, scissors and an unstitching tool, all in the same brown colour as the shirt in the space under the seat – which has no buttons. The sight of Susanne moeskjær’s ceramic sculptures trigger a similar homely and nostalgic sense of recognition (see p. 13). rusty brown and cream-beige glaze on an organic ceramic shape may kindle the memory of a beloved teapot or a dish from one’s own or one’s mother’s kitchen in the 1970’s. Even if the form and expression are more closely related to down-to-earth objects for everyday use, these are entirely new sculptures, which experiment with various idioms, cf. the titles Spiral and Circle. This year, the exhibition is supplemented with a look at the rest of the Nordic region thanks to the Nordic curation committee as well as a generous donation from the Nordic Culture Fund, which makes it possible to invite Nordic craftspeople and designers to add perspective to the danish colleagues’ works in the exhibition. The curated Nordic works, however, are not included in the competition for the Biennale prize. japaN REVISITED Another partly generation-specific trend stems from japan. Established practitioners in particular have often used

japan as a source of inspiration for the simple and careful detailing of their works. Ever since danish modern made danish design world-famous in the 1950s and 60s, a strong bond between japan and denmark has helped to cross-fertilise furniture, ceramics and functionalist and quality-conscious interior design in both countries. my japanese logbook is an example of this inspiration; it consists of a series of woven images with motifs taken directly from weaver Berthe Forchhammer’s journey through japan (see p. 84). Travel photos form the basis for the figurative motifs that have been woven on a digital loom. Between black/white pictures inspired by japanese writing we see the woven travel photos of cherry trees in bloom from the ueno park in Tokyo, the red miyajima gate in hiroshima, sand structures from the elegant ginkakuji Temple in kyoto, an unusual set of stairs at h&m and a tree of fortune from kannon Temple in Tokyo. japan also inspired Anne damgaard’s choice of form and materials in her two dresses Wilma and Swan dress (see p. 11). Wilma is made of draped hand-woven japanese hemp bands that are normally used for the obi – the sash that is wrapped around the japanese kimono. Wilma has an unmistakable air of japan, but it also offers a contemporary look in between the tree trunks in a Swedish pine forest – even in the japanese-inspired works, it’s difficult to see the Biennale for the trees.

The Biennale for Crafts and design was founded at the initiative of the danish Crafts Association in 1994. From the outset, the mission of the Biennale was to ”… present the best current examples of danish crafts and design” and to create a common event for the field to activate the professional scene and engage the audience. Since 2004 the Biennale for Craft and design has been held in kolding. cRaFT wITH SkIN aND aLL The urge to test the full capabilities of the materials and techniques and to go to the core that characterises danish craft and design in 2011 is also materialised in a focus similarly on the human body. Oddly attractive and recognisable – to some, maybe even revolting – are the works by ceramist julie Bartholdy (see p. 131): a large, lumpy sculpture and a vase that is reminiscent of soft tissue from the human body. here, we cannot be sure: Should we maintain to ourselves that we are looking at a vase – granted, an impractical vase, but still a vase? Or should we allow the possibility that the revolting lump represents julie Bartholdy’s critique of the tight Scandinavian minimalism that has become so successful that it has become counterproductive, because it blocks new developments in craft and design? Ceramist Susanne hangaard uses her own body to address the management of tradition in danish craft and design (see p. 59). The work Absentia is an installation and a unique com-

bination of a stop-motion film of body-painting and a ceramic sculpture. in the film, the ceramist’s naked body is decorated with the pattern known from blue fluted porcelain. The royal blue stamp of tradition gradually covers her entire body until it finally pours out of her mouth, as if she is choking on the heavy legacy from centuries of design successes from royal Copenhagen. Tradition can also be addressed by exploiting a craftsperson’s and designer’s grasp to add value to new technological developments. jens Christian kondrup presents three new designs of the incandescent light bulb – naturally created by turning his designer’s eye to the most recent technology, LEd, and giving the bulbs a new shape that goes beyond mere utility (see p. 92). Similarly, helle Trolle merges new technology and traditional design in the prototype Light Bulb, where optical fibre cables are woven like lace to form a lamp where shade and light source are one (see p. 85). The Biennale for Crafts and design is by definition kaleidoscopic. Some works fall into obvious clusters, because their inspiration springs from the same trends; others tell their own unique, isolated story. Some craftspeople and designers hit the spirit of the times dead-centre; others make it a point of pride to challenge it – and may even create a new trend by looking to the past and the future and in new ways. And thus, the Biennale for Crafts and design is a mirror image of the world: diverse, dynamic and amazing. ENjOy!

uDSTILLER / EXHIBITOR

pernille Snedker hansen pROFESSION / PROFESSION

designer

TITEL / TITLE

marbelous Wood måL / DIMENSIONS

13,5 x 90 cm pr. træbræt / i alt 24 m2 / 13,5 x 90 cm per wooden board / up to 24 m2 maTERIaLER / TEkNIk

Træbeklædning af marmoreret fyrretræ MATERIALS / TECHNIquE

decorated pine wood åR / YEAR

2010 IDé

En nytænkende variation af fyrretræets uanede muligheder, hvor funktionalitet og æstetik swinger i sublimt samsving. marmoreringen giver træet en naturlig, organisk, farverig og vibrerende mønstring, som spiller sammen med træets årringe. Træbeklædningen har imponerende format og deltaljeringsgrad i den fintfølende marmorering. marbelous Wood er inspireret af bakkemarmorering fra bog binderfaget – både den orginale marmorering Suminagashi fra japan og den vestlige bakkemarmorering. IDEA

An innovative variation on the untold possibilities of pine wood, where function and aesthetics reach a sublime level of harmony. The marbling gives the wood a natural, organic, colourful and vibrant pattern that engages in dialogue with the natural growth rings of the wood. The wood flooring has an impressive scale, and the delicate marbling displays an equally impressive degree of detailing. www

Snedkerstudio.dk

censorerne udtaler: ”Idéen alene er slående. At marmorere et helt gulv og dermed via en gammel og næsten glemt teknik at vitalisere et simpelt fyrretræsgulv til en malerisk og næsten psykedelisk oplevelse – det er da bemærkelses- og anerkendelsesværdigt! Designeren tilsætter gennem et enormt håndværksmæssigt arbejde det ydmyge fyrretræ marmoreringer i syntetiske og karamelagtige farver og gør det simple nordiske råmateriale til et værdifuldt objekt, man begærer at eje og se udfolde sig på gulve og vægge.”

The jury’s statement: ”The very idea is striking. To marble an entire floor, using an old and almost forgotten technique to vitalise a simple pinewood floor and turn it into a powerful visual, almost psychedelic experience – now, that is truly remarkable and worthy of recognition! With a huge work effort, the designer adds synthetic, caramel-like marbling to the humble pinewood, thus turning this plain Nordic raw material into a valuable object that one yearns to own and see unfolded on floors and walls.”

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

pernille Snedker Hansen

Hvordan opstod ideen til gulvet? Oprindeligt eksperimenterede jeg med bakkemarmorering for at skabe organiske mønstre til et andet projekt. Blandt de mange eksperimenter så jeg forbindelsen mellem de organiske linjer og former fra marmoreringen og årringemønstringen i træ. Den opdagelse satte ideer i gang om, hvordan jeg kunne skabe en ny visuel og rumlig oplevelse af træ, og hvordan perspektiv og afstand til materialet påvirker opfattelsen og forståelsen af træ som materiale.

How did you get the idea for this floor? Originally, i was experimenting with marbling in order to create organic patterns for another project. Through the many experiments i saw the link between the organic lines and shapes from the marbling and the growth rings in wood. This discovery had me thinking about how i might create a new visual and spatial experience of wood, and how perspective and distance to the material affect our perception and understanding of wood as a material.

Hvorfor er du så fascineret af materiale og mønster? Materialer og mønstre kan understrege de fysiske rammer, man indgår i. Jeg synes, det er interessant, hvordan øjet kan danse hen over flader og udfordre ens umiddelbare sansning af materialerne i omgivelserne og fordre en større tilstedeværelse i og af rummet.

why are you so fascinated with material and pattern? materials and patterns can underscore the physical context that one enters into. i find it interesting how the eye can dance across surfaces and challenge our immediate sensation of the materials in our surroundings and promote a stronger sense of presence in and of the room.

Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Jeg tager udgangspunkt i min idé og tager fat i de redskaber, som jeg skal bruge for at udføre ideen eller løse problemet. Det er givende at arbejde på mange forskellige måder, og jeg ser det ikke som mit nødvendige udgangspunkt at arbejde ud fra ét bestemt materiale eller én bestemt teknik.

Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? i take my point of departure in my idea and use whatever tools i need to carry out the idea or solve the problem. it’s rewarding to work with a wide variety of approaches, and i don’t consider it a necessity to work with one particular material or one particular technique.

uDSTILLER / EXHIBITOR

Lone Borgen kristiansen pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

manskalikkeskuehundenpaahaarene / dontjudgeabookbyitscover måL / DIMENSIONS

h 60 cm, ø 27 cm

maTERIaLER / TEkNIk

porcelæn, porcelænsmaling og metallak. drejet, modelleret og glaseret med decaler. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain, porcelain paint and metallic lacquer. Thrown, pinched and glazed, with decals. åR / YEAR

2010 IDé

vasens underfundige titel, manskalikkeskuehundenpåhårene, lægger op til, at man kigger nærmere, dechifrerer symbolerne og går på opdagelse i motiverne. de fantasibefordrende motiver er glaserede decaler, dvs påførte tryk, porcelænsmaling og metallak. IDEA

The intriguing title of this vase, dontjudgeabookbyitscover, invites the beholder to take a closer look, decipher the symbols and go exploring among the motifs. The motifs put in place to spark the imagination are glazed decals, i.e. transfer prints, porcelain paint and metallic lacquer. www

Loneborgen.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

helle Bovbjerg

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

hjemstavn / homeland måL / DIMENSIONS

23 x 11 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Stentøj. pladeteknik.

MATERIALS / TECHNIquE

Stoneware. Slab technique. åR / YEAR

2010 IDé

hjemstavn reflekterer over roen og fordybelsen, der i stigende grad er en mangelvare i vores hektiske og utrættelige samfundshjul, og serien er således et materielt forsøg på at skabe små hjemsteder, hvor refleksionen kan opholde sig. IDEA

The series homeland explores the calm and the reflection that are in such short supply in the hectic and tireless machine of our workaday lives, and thus the series is a material attempt at creating little homelands where reflection can take shelter. www

hellebovbjerg.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

pernille Braun

pROFESSION / PROFESSION

glaskunstner / glass artist TITEL / TITLE

Constructing Optimism #4 måL / DIMENSIONS

19 x 30 x 33 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Fuset og slumpet glas, metal, lakeret træ og plexiglas MATERIALS / TECHNIquE

Fused and slumped glass, metal, painted wood and plexiglas åR / YEAR

2009 IDé

glasskulpturen ligner alt andet end den almindelige forestilling om glas med dets blanke transparente kvaliteter. kendte man ikke materialet, ville man måske gætte på, at det var et smeltet dæk på træstylter vippet op i en æggende vinkel. Er titlen på denne fascinerende leg med materialer mon ironisk eller et seriøst bud på optimisme? IDEA

The glass sculpture looks far removed from the common idea of glass with its shiny transparent qualities. Someone who did not know the material might guess that this was a melted tyre on wooden stilts, tilted into a provocative angle. is the title of this fascinatingly playful treatment of materials ironic or a serious vision of optimism? www

pernillebraun.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

micha karlslund

pROFESSION / PROFESSION

glas- og billedkunstner, kunsthåndværker / glass and visual artist, craftswoman TITEL / TITLE

hOmE – version 2011 måL / DIMENSIONS

Seks flag 30 x 37 - 53 x 70 cm / Six flags, each 30 x 37 - 53 x 70 cm maTERIaLER / TEkNIk

Armybukser, bedetæppe, undertøj med mere. Syet. MATERIALS / TECHNIquE

Army trousers, prayer mat, underwear etc. Sewn. åR / YEAR

2010 IDé

dansk identitets stærkeste nationalsymbol, dannebrog, brugt som afsæt for at åbne for spørgsmål om identitet og nye strømninger. Flagene er syet af forskellige stykker tekstil, der ændrer flagenes udtryk alt efter hvilke mønstre, farver og referencer, der er i spil. hvad føles hjemligt, og hvad føles fremmed? IDEA

The most powerful national symbol of danish identity, the danish flag, has been used as a basis for raising questions about identity and new trends. The flags are made of different types of textile, and thus the expressions of the flags change depending on the patterns, colours and references that are in play. What feels homely, and what feels alien? www

micha.karlslund.dk

aF LOVE jöNSSON Oversat fra svensk af morten visby

noter fra en Bedømmelsesproces Love Jönsson er design- og kunsthåndværkskritiker og gæstelærer ved Skolen for Design og Kunsthåndværk på Göteborgs Universitet. Han har kurateret adskillige udstillinger og bidraget som skribent til flere end 50 udstillingskataloger og antologier. Love Jönsson er desuden medlem af netværket Think Tank: A European Initiative for the Applied Arts, som siden 2004 har stået bag en række årlige udstillinger og publikationer om kunsthåndværk. Thinktank04.eu

Der var engang en nordmand, to danskere og en svensker, som blev sat til at vælge blandt hundredvis af genstande. Langsomt blev der færre og færre genstande, og til sidst blev de resterende samlet på en udstilling. Så prosaisk kunne man beskrive den bedømmelsesproces, der er gået forud for dette års udgave af Biennalen for Kunsthåndværk og Design. Processen kunne imidlertid også skildres som et følelsesladet forløb, der har kastet lys over subjektive holdninger til ting, funktioner, billeder og beretninger. Censorgruppens møde med de indsendte arbejder har nemlig affødt både debatter, misforståelser og fælles latter. En del genstande har der været stor enighed om, mens mange – rigtig mange – andre har udløst diskussioner omkring, hvordan man egentlig definerer kvalitet, funktion og udtryk. ”Enhver, der har siddet i et bedømmelsesudvalg for kunsthåndværk, har været konfronteret med genstande, som man normalt ville opfatte som grimme, håbløse og elendige – men som alligevel var ganske fine!”, skriver ulf Linde, efterkrigstidens fremmeste svenske kunstkritiker i et essay fra 1968. Blandt dette års indsendelser var der mange ting, der tenderede ulf Lindes beskrivelse. Nogle af dem kan henføres til det, man i dag kalder sloppy craft: arbejder, der afviser godt og velfunderet håndelag og i stedet lægger hovedvægt på det umiddelbare og ekspressive. Eller, 34

med et andet udgangspunkt, prioriterer et intellektuelt indhold eller budskab over den tekniske udførelse, der således bliver sekundær. Det sjuskede håndværk, som først og fremmest udøves blandt den yngre generation, afspejler en række forandringer i uddannelsessystemet, som indebærer et stadigt mindre fokus på teknisk dygtighed. ScaNDINaVIaN mODERN? Et værk som Marianne Krumbachs 7 Træer, en gruppe naturinspirerede stentøjsformer, fremstår langtfra som noget mesterværk i teknisk henseende, men har en afvæbnende umiddelbarhed, som man let bliver tiltrukket af. De usammenhængende tingester virker tilfældige og improviserede. Kunstneren forekommer at have arbejdet hurtigt og lystbetonet. Gruppen af fordringsløse genstande markerer en stræben væk fra det gennemarbejdede og virtuose, en stræben, der fungerer som en kritik af den æstetik, der længe har været den regerende kongelinje i dansk keramik. Et så tydeligt brud med de konventionelle forventninger på et bestemt område kan betragtes som en fortærsket avantgardistisk gestus. Men samtidig er det en metode, der stadig formår at gøre et værk interessant, i hvert fald når den indgår i et samspil med et personligt og oprigtigt tonefald. Men passer det virkelig, at dansk keramik i almindelig-

hed er præget af beherskelse og virtuositet? under censorgruppens møder har vi haft heftige diskussioner om, hvad der kendetegner de forskellige nordiske landes design og kunsthåndværk. For selvom vores lande – under overskrifter som Scandinavian Modern og Scandinavian Design – ofte har markedsført sig som en region med en fælles holdning til form, materiale og funktion, er det helt åbenlyst, at der også findes tydelige skillelinjer. Men det er svært at beskrive disse skillelinjer uden at forfalde til firkantede nationale skabeloner – såsom at dansk design er køligt og intellektuelt, at norsk kunsthåndværk er ekspressivt, at man i Sverige dyrker en balanceret mellemvej, og at det finske er særegent og barskt. HVERT LaND SINE TRaDITIONER Måske vil det være klogere at begynde med at konstatere, at de praktiske forudsætninger simpelthen er forskellige. De nordiske lande har hver deres traditioner for, hvordan håndværk, kunsthåndværk og design forholder sig til hinanden, hvordan uddannelserne og erhvervsorganisationerne er organiserede på forskellige områder, og hvordan samfundet engagerer sig i form af museumsvæsen og støtteordninger. Det ville da være mærkeligt, hvis ikke disse forskelle påvirkede det kunstneriske arbejde, dets formidling og reception. For nu at give nogle eksempler var der i store dele af 1900-tallet tætte forbindelser mellem kunstindustri og kunsthåndværk både i Danmark og Sverige, hvilket fortsat præger disse lande i dag. Når man i Danmark arrangerer en Biennale for Kunsthåndværk og Design, er det naturligvis et udtryk for dette forhold. I Norge derimod, hvor man har en forholdsvis svag kunstindustri, har kunsthåndværket som oftest haft tættere forbindelser til den frie kunst. Dette indtryk blev bekræftet, da man for nylig gennemførte en sammenlægning af Statens Håndverks- og Kunstindustriskole og Statens Kunstakademi i Oslo, også selvom det var en alt andet end en gnidningsløs proces. Selv inden for de enkelte discipliner er der tydelige forskelle. I Danmark var det i vid udstrækning guldsmedene, der førte an under udviklingen af en modernistisk smykkekunst, hvorimod det i Sverige var sølvsmedene. Dette forhold har fortsat indvirkning på, hvordan uddannelsesstrukturen og det kollegiale samarbejde tager sig ud i de respektive lande. I dag aftegner der sig også andre nationale forskelle på netop dette område. Hvor finsk og svensk smykkekunst tydeligvis har gennemgået en stærk internationalisering i det seneste årti, fremstår dansk og norsk smykkekunst mere isolerede. BIENNaLEN FOR kuNSTHåNDVæRk OG DESIGN 2011 Hvis man skulle fremhæve nogle tydelige tendenser på denne Biennale, kunne det blandt andet være, at kunsthåndværk dominerer over design, om end der naturligvis ikke er nogen absolutte grænser mellem disse områder. Det er også tydeligt, at naturen er et vigtigt referencepunkt for mange udøvere, såvel yngre som ældre. Hos en del af de yngre anes en vis fascination af et tilbageskuende formsprog med stærke efterklange af 1970’ernes naivisti-

ske stil – som i Pi Bjørgs Edge of the Wood, et relief med skovmotiv udført i lertøj og porcelæn. Hjemmet og dets genstande er ligeledes en underliggende inspirationskilde for mange, indimellem med undertoner af ubehag. Et eksempel på sidstnævnte er Susanne Hangaards værk Absentia, hvor en stop motion-film viser en kvindekrop blive dækket med musselmalede porcelænsdekorationer, indtil kvinden til sidst forekommer at brække sig af den blå farve. Musselmalet bliver her en snigende trussel, der invaderer kroppen som en sygdom. Musselmalet repræsenterer måske primært et borgerligt dansk hjemmemiljø, men på et mere generelt plan refererer det også til, hvor let historiske former og idealer kan tilpasses nye tider. Det var jo også en variant af musselmalet, Arne Jacobsen valgte til restauranten på det ultramoderne SAS Royal Hotel i 1960, og den klassiske dekoration har tillige gjort stærkt comeback i 00’erne i Karen Kjældgård-Larsens forstørrede version Mussel Mega. Susanne Hangaards værk kan knyttes til den internationale keramikbølge, der interesserer sig for porcelænsmønstrenes historie og symbolsprog – som det ses hos de britiske keramikere Robert Dawson og Paul Scott. Levende billeder opleves måske stadig som et lidt fremmed indslag på en Biennale for Kunsthåndværk og Design, men flere og flere tiltrækkes af filmmediet. I Anne Mette Larsens More Asphalt to ukraine – The Movie forenes tekstil og digital animation på en overbevisende måde. Her kombineres billedtæppet, som har været fortællingsbærende gennem århundreder, med det medie, der i dag fungerer som den altdominerende formidling af vores oplevelser af verden, nemlig filmen. Endvidere fandt censorgruppen det tiltalende, at dette arbejde til forskel fra hovedparten af de indsendte værker har tydelig reference til en verden uden for Danmark. Den udadvendte, åbne attitude, der gennemsyrer More Asphalt to ukraine – The Movie ledte mine tanker tilbage til en samtale, jeg havde med en dansk keramikgallerist for knap ti år siden. Hun fastholdt blankt, at hun ikke følte noget behov for at rejse ud for at stifte bekendtskab med andre landes keramik ”for Danmark har de bedste keramikere i verden”. Denne form for chauvinisme må alle lande være på vagt over for. I den forbindelse må man ikke glemme, at kunsthåndværket har en lang tradition for udvekslinger hen over landegrænser – håndværkere har taget på arbejdsophold i udlandet gennem århundreder. I vor tids globaliserede verden fremstår den nationale selvgodhed i stigende grad som en hæmsko. For første gang siden 1995, hvor Biennalen for Kunsthåndværk og Design blev afholdt første gang, har den i år overskredet Danmarks nationalgrænser og rummer nu også arbejder fra Finland, Norge og Sverige. Censorgruppen har inviteret en række kunsthåndværkere fra nabolandene, hvilket formentlig er det første skridt til fremover at gøre Biennalen til et helt igennem nordisk arrangement. Man må bestemt håbe, at de nordiske kunsthåndværkerorganisationer kan se værdien af en fælles satsning på en sådan tilbagevendende udstilling. 35

By LOVE jöNSSON Translated from danish by dorte h. Silver based on morten visbys’ translation from the original Swedish

notes from an evaluation process Love Jönsson is a craft and design critic and a guest lecturer at the School of Design and Crafts at the University of Gothenburg. He has curated several exhibitions and contributed as a writer to more than 50 exhibition catalogues and anthologies. Love Jönsson is also a member of the network Think Tank: A European Initiative for the Applied Arts, which was founded in 2004, and which hosts annual exhibitions and issues publications on craft. Thinktank04.eu

Once upon a time there was a Norwegian, two Danes and a Swede who were asked to choose among hundreds of objects. Slowly, the field was narrowed down, and eventually all the remaining objects were put together in an exhibition. That would be the prosaic description of the evaluation process that led up to this year’s Biennale for Crafts and Design. However, it could also be described as an emotional process that shed light on subjective perceptions of things, functions, images and stories. The jury’s encounter with the submitted works led to debates, misunderstandings and shared laughs. Some objects met with a high degree of consensus, while many, many others sparked discussions about how to define quality, function and expression. “Anyone who’s ever served on a crafts jury has been confronted with objects that one would normally perceive as ugly, hopeless and pathetic – but which nevertheless were really excellent!” writes ulf Linde, the leading Swedish art critic of the post-war era, in an essay from 1968. Among this year’s submissions, many came close to matching ulf Linde’s description. Some of them could be categorised as what is now known as sloppy craft: works that reject good, well-founded craftsmanship and instead place

their main emphasis on immediacy and expressiveness. Or, from a different point of view, works that prioritise intellectual content or message over technical performance, which is thus relegated to second place. Sloppy craft, which is mainly seen among the younger generation, reflects certain changes in the education system, which has a diminishing emphasis on technical skills. ScaNDINaVIaN mODERN? A piece such as Marianne Krumbach’s 7 Trees, a group of nature-inspired stoneware shapes, is far from a masterpiece in any technical sense, but it has a disarming immediacy that is appealing. The incoherent contraptions seem random and improvised. The artist appears to have worked quickly, driven by pleasure and enjoyment. This group of unassuming objects reflects a move away from the process of painstaking effort and virtuosity, a move that offers a critique of the aesthetic that has long reigned supreme in Danish ceramics. Such a clear break with the conventional expectations of a particular area may seem a tired avant-garde gesture. But it is also an approach that still manages to make a work interesting, at least when it engages in interaction with a sincere and personal voice.

But is it really true that Danish ceramics in general is characterised by control and virtuosity? In the jury meetings we had heated discussions about what characterises the craft and design of the various Nordic countries. For even if our countries – under headings such as Scandinavian Modern and Scandinavian Design – have often marketed themselves as a region with shared perceptions of form, material and function, it is quite obvious that clear distinctions do exist. It is difficult, however, to describe these distinctions without resorting to rigid national stereotypes – characterising Danish craft and design as cool and intellectual, Norwegian craft and design as expressive, Sweden as seeking the middle ground, and the Finnish expression as unique and harsh. TO EacH THEIR OwN TRaDITIONS Perhaps it would be wiser to note first of all that the practical conditions differ. The Nordic countries all have their own unique traditions concerning the relationship between handicraft, craft and design, the structure of educational institutions and organisations of business and industry in various areas and the involvement of society through museums and subsidies. It would be odd, in fact, if these differences did not have an impact on the artistic outcome its presentation and its reception. To offer some examples, throughout much of the 1900s there were close ties between crafts and the design industry both in Denmark and Sweden, which continues to affect these countries to this day. When Denmark features a Biennale for Crafts and Design, this of course reflects that history. In Norway, on the other hand, where the design industry has been relatively weak, craft has typically had closer ties to fine arts. This impression was confirmed recently with the merger of the National Academy of Craft and Art Industry and the National Academy of Fine Arts in Oslo, even if the process was anything but friction-less. Even within the individual disciplines there are obvious differences. In Denmark, for example, the goldsmiths were the leading force in developing modernist jewellery design, while in Sweden the silversmiths led the way. This continues to influence the educational structure and professional relations in the respective countries. Today we are seeing additional national differences unfold in this particular field. While Finnish and Swedish jewellery has clearly developed a strong international orientation in the last decade, Danish and Norwegian jewellery appears more isolated. THE 2011 BIENNaLE FOR cRaFTS aND DESIGN If one were to highlight certain distinct trends in this biennale, one might be the dominance of craft over design, although there are, of course, no unambiguous boundaries between these fields. It is also apparent that nature is an important point of reference for many practitioners, young and old alike. In some of the younger participants we see a certain fascination with a retrospective idiom with strong

echoes of the naivistic style of the 1970s – as in Pi Bjørg’s Edge of the Wood, a forest-motif relief made in stoneware and porcelain. The home and its objects are also an underlying source of inspiration to many, sometimes with undertones of discomfort. An example of the latter would be Susanne Hangaard’s work Absentia, where a stop-motion film shows a woman’s body being covered with the decorations known from blue fluted porcelain, until eventually the woman appears to vomit out the blue colour. Here, blue fluted becomes an insidious threat that invades the body like a disease. Perhaps, blue fluted mainly represents the bourgeois Danish home environment, but on a more general level it also refers to the ease with which historical forms and ideals can be adapted to new eras. It was also a variant on blue fluted that Arne Jacobsen picked for the restaurant in the ultra-modern SAS Royal Hotel in Copenhagen in 1960, and this classic pattern made a strong comeback in the 00s in Karen Kjældgård-Larsen’s oversized version Blue Fluted Mega for Royal Copenhagen. Susanne Hangaard’s piece can be associated with the international ceramic trend that takes an interest in the history and symbolic language of porcelain patterns – as exemplified by the British ceramists Robert Dawson and Paul Scott. Moving images may still seem a slightly alien phenomenon in a Biennale for Crafts and Design, but more and more craftspeople and designers are attracted to this medium. Anne Mette Larsen’s More Asphalt to ukraine – The Movie convincingly combines textile and digital animation. Here the tapestry, which has served as a narrative medium for centuries, is combined with the medium that currently serves as the dominant medium for conveying our experiences of the world: moving images. The jury also liked the fact that this piece, unlike most of the submitted works, has a clear reference to a world outside Denmark. The extrovert, open attitude that permeates More Asphalt to ukraine – The Movie took me back to a conversation I had with a Danish ceramics gallery-owner a little less than ten years ago. She maintained that she felt no urge to travel to see ceramics in other countries, since “Denmark has the best ceramists in the world”. This form of chauvinism is something that all countries should watch out for. In this connection, one should not forget that craft has a longstanding tradition for exchanges across national borders – for centuries, artisans and craftspeople have gone abroad to work. In today’s globalised world, national complacency is increasingly counterproductive. This year for the first time since 1995, when the Biennale for Crafts and Design was held, the biennale has transcended Denmark’s national borders and now also features works from Finland, Norway and Sweden. The jury has invited craftspeople from the neighbouring countries, which is probably the first step toward making the biennale a fully Nordic event in the future. One would certainly hope that the Nordic craft organisations will realise the value of a joint effort to stage a recurring exhibition.

12 INDkuRaTEREDE NORDISkE VæRkER AddiTiONAL CurATEd NOrdiC WOrkS

ExHIBITOR

Frida Fjellman TITLE

herman maTERIaLS

Form-blown glass, 2009 DImENSIONS

Approximately 55 cm tall

By Love jönsson The curation committee for this year’s Biennale has chosen to complement the selection of submitted works with works by six invited craftspersons, five of whom are from the neighbouring Nordic countries. A criterion in selecting the invited craftspersons was that their works, in addition to being interesting in themselves, would also complement the other exhibits in a variety of ways. The curation committee felt that while Danish ceramics had a strong presence at the biennale, glass, hollowware and jewellery were less well represented. Therefore the Swedish glass designer Frida Fjellman was invited, as was her countryman jeweller Anders Ljungberg. From Finland we have included jewellery designers Helena Lehtinen and Terhi Tolvanen, whose works accompany those of the Danish jewellery designer Per Suntum. And finally, from Norway, we have textile designer Kari Steihaug, who has created a new version of her piece Rewind for the Biennale, a piece that has been exhibited in a variety of contexts in recent years, and which the curation committee hopes will enter into an interesting interaction with the magnificent exhibition space at Koldinghus.

13 INDkuRaTEREDE NORDISkE VĂŚRkER AddiTiONAL CurATEd NOrdiC WOrkS

ExHIBITOR

per Suntum TITLE

grOWS ON TrEES # 3, brooch, 2010 maTERIaLS

Fine silver, silver, enamel and 18-ct gold

TITLE

iNFANT rOCk FiELd, brooch, 2010 maTERIaLS

20-ct, 18-ct, 14-ct gold, 18-ct palladium white gold and silver

TITLE

kurumE, brooch 2011 (Not illustrated) maTERIaLS

palladium, 18-ct palladium white gold and 18-ct gold

TITLE

iNTErpLAy #4, brooch 2011 (Not illustrated) maTERIaLS

isolith, 18-ct gold and silver

TITLE

FLOrENCE, brooch 2011 (Not illustrated) maTERIaLS

18-ct gold, palladium, 24-ct, 22-ct gold and silver

photo: Anders Sune Berg

14 INDkuRaTEREDE NORDISkE VĂŚRkER AddiTiONAL CurATEd NOrdiC WOrkS

ExHIBITOR

helena Lehtinen TITLE

gardens Collection, Blue brooch, 2011 maTERIaLS

Wood, thread, beads

TITLE

gardens Collection, The big blue brooch, 2011 maTERIaLS

Silver, beads, textile, antique box, reconstructed material

TITLE

gardens Collection, Turquoise brooch, 2011 maTERIaLS

Wood, thread, beads

15 INDkuRaTEREDE NORDISkE VæRkER AddiTiONAL CurATEd NOrdiC WOrkS

ExHIBITOR

kari Steihaug TITLE

rEWiNd installation at West Norway museum of decorative Art (vestlandske kunstindustrimuseum), 2007. maTERIaLS

knit dress/unraveling machine, variable size. Belongs to the National museum of decorative Arts (Nordenfjeldske kunstindustrimuseum).

photo: pål hoff

16 INDkuRaTEREDE NORDISkE VæRkER AddiTiONAL CurATEd NOrdiC WOrkS

ExHIBITOR

Terhi Tolvanen TITLE

Timber, brooch, 2007 maTERIaLS

Silver, rosemary wood, paint, graphite DImENSIONS

Width 14 cm

TITLE

Curly, brooch, 2007 maTERIaLS

Silver, hazelnut wood DImENSIONS

Width 14 cm

TITLE

Schelpentak, brooch, 2005 maTERIaLS

Wood, seashells, gold, leather DImENSIONS

Width 19 cm

photo: Francis Willemstijn

17 INDkuRaTEREDE NORDISkE VĂŚRkER AddiTiONAL CurATEd NOrdiC WOrkS

ExHIBITOR

Anders Ljungberg TITLE

handtagen #1 (handles #1), 2011 maTERIaLS

Silver, handles, mixed materials

TITLE

handtagen #2 (handles #2), 2011 maTERIaLS

Silver, handles, mixed materials

TITLE

handtagen #3 (handles # 3), 2010 maTERIaLS

Chrome on brass. handles, mixed materials.

uDSTILLER / EXHIBITOR

gurli Elbækgaard

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

den Sorte Serie / The Black Series måL / DIMENSIONS

h 18-27, B 16-18 cm maTERIaLER / TEkNIk

Stentøj. hånddrejet og glaseret. MATERIALS / TECHNIquE

Stoneware. Wheel-thrown and glazed. åR / YEAR

2011 IDé

den Sorte Series enkle formsprog gentages i gruppen, der samtidig fremhæver kandernes unikke håndlavede form og de uendelige nuancer af sort i den matte, ru eller blanke glasur. Tekanden er ærligt klassisk kunsthåndværk og formen delikat som en naturlig symbiose mellem japan og Skandinavien. IDEA

den simple expression of The Black Series is repeated throughout the group, which also highlights the unique handmade shape of the teapots and the endless shades of black in the matt, rough or shiny glaze. The teapot is an honest and classic craft product, and the shape is delicate – a natural symbiosis of japan and Scandinavia. www

Formverk.dk

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

Gurli Elbækgaard

Hvorfor har du lavet en hel familie af kander? Når jeg tidligere tømte ovnen og stillede tekanderne hulter til bulter, opdagede jeg, hvordan kanderne interagerede med hinanden. Formelementerne taler sammen, og størrelserne bliver relative i forhold til hinanden. De syv tekander hører sammen i en familie, da formsproget er fælles i den enkle form, hanken, låget og tuden – ligesom i min egen familie, hvor vi var en søskendeflok på syv.

why did you make an entire family of teapots? When i used to empty my kiln and put the teapots next to each other in a jumble, i noticed how the teapots interacted. The form elements engage in dialogue, and the sizes become mutually relative. The seven teapots belong together in a family, because they share an idiom based on the simple form, the handle, the lid and the spout – as in my own family, where we are seven siblings.

Hvad er det, der fascinerer dig ved brugsgenstande? Glæden ved at arbejde med ting, som har en bevidst modtager. Mine unikaværker er mere en personlig udvikling, som så senere finder en modtager. I arbejdet med brugsting oplever jeg, at jeg skærper min formsans, som jeg efterfølgende overfører til arbejdet med unika.

what fascinates you about utilitarian objects? The pleasure of working with things that have an intended recipient. my one-offs are more about personal growth and only later find a recipient. When i work with utilitarian objects, i find that i hone my sense of form, something which is then transferred to my one-off work.

Tekanden har jeg altid haft en forkærlighed for – sikkert fordi den indeholder mange elementer, korpus, tud, låg og hank, som skal passe sammen. Elementerne skal desuden fungere i praksis, for det går jo ikke, hvis låget fx ikke slutter til. Og så er det en glæde at skabe ting, som folk nyder at bruge i deres dagligdag.

i’ve always had a particular affinity for the teapot, probably because it contains several elements – a body, a spout, a lid and a handle – that have to match. Furthermore, these elements have to function in practice; it’s no good if the lid doesn’t fit, for example. And it’s a pleasure to make things that people enjoy using in their everyday life.

Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Jeg betragter mig som kunsthåndværker, men tænker også på det indhold, jeg skaber – så for mig er det ikke et enten/ eller. I arbejdet med brugsting har jeg mere fokus på teknik og metode og laver brugsting af høj håndværksmæssig kvalitet, men når jeg skaber unika, er det en blanding af både det håndværksmæssige og en kunstnerisk proces. Og det er således meget forskellige sider af mig selv, jeg bruger.

Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? i do consider myself a craftsperson, but i’m also concerned with the content i create, so to me, it’s not either/or. When i work with utilitarian objects, i am more focused on technique and method, and i make objects that represent quality craftsmanship, but when i make one-offs it’s a mix of craftsmanship and an artistic process, so i draw on very different sides of myself.

uDSTILLER / EXHIBITOR

Trine Ellitsgaard

pROFESSION / PROFESSION

væver / Weaver TITEL / TITLE

palmeflet / palm weave måL / DIMENSIONS

150 x 100 cm

maTERIaLER / TEkNIk

palmeblade, hestehår. Flet og vævning. MATERIALS / TECHNIquE

palm fronds, horsehair. Braiding and weaving. åR / YEAR

2010 IDé

Skårne palmeblade er vævet og bundet sammen med hestehår og fremstår som en voluminøs skulptur i et møde mellem traditionelle og tilbageskuende materialer og metode og fremsynede kombinationsmuligheder. IDEA

Cut palm fronds have been woven and tied together with horse hair to make a voluminous sculpture in an encounter of traditional, retrospective materials and methods and forward-looking combination possibilities.

uDSTILLER / EXHIBITOR

pia Lund hansen

pROFESSION / PROFESSION

keramisk formgiver og designer / Ceramist and designer TITEL / TITLE

Silhuetter fra skoven / Silhouettes from the forest måL / DIMENSIONS

25 x 25 cm

maTERIaLER / TEkNIk

porcelæn. dekoration indfældet i cylindrenes lag. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain. decoration embedded in the layers of the cylinders. åR / YEAR

2011 IDé

Silhuetter fra skoven tilbyder en mental tur i det grønne som et afbræk fra storbystress og jag. på samme måde som man kan gå på opdagelse i skoven, er keramikeren gået på opdagelse i materialet, hvor silhuetterne dukker frem, når lyset strømmer gennem porcelænet. IDEA

Silhouettes from the forest offers a mental nature walk as a break from the stress of urban living. just as one can go exploring in the forest, the ceramist has gone exploring in the material, where the silhouettes emerge when the light shines through the porcelain. www

pia-lund.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

mette maya gregersen pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

growing pains & pleasures måL / DIMENSIONS

37 x 59 x 28 cm

maTERIaLER / TEkNIk

porcelæn, papirler, stentøj. modelleret. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain, paper clay, stoneware. pinched. åR / YEAR

2010 IDé

En refleksion over menneskelige og keramiske udviklingsprocesser. Leret er i udgangspunktet formbart og bevægeligt, men kan brændes til at fastholde denne bevægelse. Titlen peger på de dobbelttydige bevægelser i følelseslivet. IDEA

A reflection on human and ceramic growth processes. initially, the clay is malleable and mobile, but it can be fired to preserve a given movement. The title hints at the duality of emotional developments. www

mettemayagregersen.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

Alikka garder petersen pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

horisontal / horizontal måL / DIMENSIONS

h 35 cm, ø 60 cm

maTERIaLER / TEkNIk

porcelæn. Støbt og frihåndsformet. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain. Cast and freehand-shaped. åR / YEAR

2011 IDé

horisontal er en mellemting mellem lampe og skulptur, der giver en æstetisk oplevelse af porcelænets egenskaber sammen med lys. horisontal er også et udtryk for materialeforståelse og leg – for hvor meget lys slipper der igennem de forskellige tykkelser af porcelæn? Og hvordan laver man store objekter i så fragilt et materiale? IDEA

horizontal is a cross between a lamp and a sculpture that provides an aesthetic experience of the properties of the porcelain in combination with light. horizontal also reflects playfulness and a grasp of materials – how much light escapes the various thicknesses of porcelain? And how does one go about making large objects in such a fragile material? www

Alikka.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

kaori juzu

pROFESSION / PROFESSION

guldsmed / jeweller TITEL / TITLE

Not me but storyteller #1 måL / DIMENSIONS

78 x 65 x 40 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Emalje, kobber, 14 karat guld og sølv MATERIALS / TECHNIquE

Enamel, copper, 14-carat gold and silver åR / YEAR

2010 IDé

guldsmedefaget tvinges ud over sine vante grænser med en forfinet blanding af teknikker og en eksperimenterende videreførelse af det krævende arbejde med emalje. juzus brocher har overflader, der får smykkerne til at se ud, som om de er skabt af naturen selv – som skatte fundet i ørkenen eller på havets bund. IDEA

jewellery is forced beyond its familiar boundaries with a sophisticated mix of techniques and an experimental continuation of the demanding discipline of enamelwork. juzu’s brooches have surfaces that make the jewellery look as if it were created by nature itself – like treasures unearthed in the desert or retrieved from the bottom of the sea. www

klenodie.dk

censorerne udtaler: ”Smykkerne er udsøgte i komposition og overflade. Som mystiske og hemmelighedsfulde skatte frister de til, at man undersøger dem nærmere med øjne og fingerspidser. Er den blanke overflade glat og kølig, er den ru overflade stikkende som sand, hvor starter guldet, og hvor smelter emaljen hen over kobberet? Den perfektionistiske beherskelse af guldsmedeteknikkerne og den kunstneriske kvalitet tåler denne nærmere undersøgelse, selv bagsiderne af smykkerne er smukt afrundede og fuldendte. Smykkekunstneren presser det klassiske emaljearbejde ud over sine kendte grænser og opnår et nyt og forførende udtryk i smuk samklang med smykkernes form. Disse brocher bringer således både guldsmedefaget tilbage til rødderne og ind i fremtiden.”

The jury’s statement: ”The jewellery is exquisite in composition and surface. Like mystical, secretive treasures it tempts you to examine it more closely with your eyes and fingertips. is the shiny surface smooth and cool, is the rough surface prickly like sand, where does the gold begin, and where does the enamel melt over the copper? The perfectionist grasp of the jewellery techniques and the artistic quality stand up to this closer inspection, and even the backs of the pieces are beautifully finished and perfect. The jewellery designer pushes classic enamelwork beyond its known boundaries and achieves a new and seductive expression in beautiful harmony with the shape of the jewellery. These brooches take jewellery back to its roots as well as into the future.”

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

kaori juzu

Hvad fascinerer dig mest ved dit fag? In pitch black lightlessness All of existence is sensed, but colours A golden sheen blissfully expels darkness The sky reflects profuse tones of orange I catch again all life A bloom of innumerable colours I hold a piece of metal and look at my colour array I consider each colour of enamel intensively A pure white? A pure green? A pure blue? Just like snow? Like grass? Like the sky? Is snow white? Is grass green? Is the sky blue? I build up layers of colour intuitively until such moment: the moon gleaming on water Soft lifting serene, subdued, yet strong, intimate enough To have inherited a life as well as a form I pick up colours Colours are there for all time

what fascinates you most about your profession? in pitch black lightlessness All of existence is sensed, but colours A golden sheen blissfully expels darkness The sky reflects profuse tones of orange i catch again all life A bloom of innumerable colours i hold a piece of metal and look at my colour array i consider each colour of enamel intensively A pure white? A pure green? A pure blue? just like snow? Like grass? Like the sky? is snow white? is grass green? is the sky blue? i build up layers of colour intuitively until such moment: the moon gleaming on water Soft lifting serene, subdued, yet strong, intimate enough To have inherited a life as well as a form i pick up colours Colours are there for all time

Dine smykker er nærmest små skulpturer – er det bevidst? Og bruger du kontrasterne i dine overflader (lige) så bevidst? Grundlæggende forsøger jeg at føle materialet og transformere denne forståelse til form gennem arbejdet med at smede, ciselere og repoussé-drive. Ved at bruge emalje i flere lag søger jeg et rigere og mere subtilt udtryk, og ved at balancere de to vidt forskellige processer bestræber jeg mig på ikke blot at opnå et unikt udtryk, men en dyb form.

your jewellery is almost like tiny sculptures – is that deliberate? and do you use the contrasts in your surfaces (just as) deliberately? Basically, i try to feel the material and transform this understanding into form through the effort of forging, chasing and repoussé work. With the use of multi-layered enamel i aim for a richer and more subtle expression, and by balancing the two widely different processes i strive not only for a unique expression but for a profound form.

Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Når man taler om kunsthåndværk i Europa, lægger man vægt på teknik, mens der i Japan mere er tale om tradition. Som jeg ser det lægger europæerne vægt på det emotionelle i kunsten, mens det handler om frihed i Japan. Jeg ved ikke, hvilken kategori der passer bedst til mit arbejde, da jeg aldrig har set mit arbejde på den måde. Og hvad er mit arbejde? Jeg giver alt gennem arbejdsprocessen for at opnå et komplet værk, og så håber jeg, at værket taler for sig selv.

Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? in Europe, when people speak of craft, there’s a great emphasis on technique, while in japan it’s more about tradition. As i see it, Europeans emphasise the emotional aspect of art, while in japan the emphasis is on freedom. i don’t know which category fits my work best, since i’ve never thought about it in that sense. And what is my work? in the working process, i give everything i’ve got in order to create a complete piece, and then i hope that the piece will speak for itself.

uDSTILLER / EXHIBITOR

jane reumert og Bo Bonfils pROFESSION / PROFESSION

keramiker og tegner og designer / visual artist and designer TITEL / TITLE

Bonfils ildsted / Bonfils fireplace måL / DIMENSIONS

38,8 x 36 x 30,5 cm maTERIaLER / TEkNIk

Stål og ildfaste sten. CNC-laserskåret, bukket og svejset. MATERIALS / TECHNIquE

Steel and fire-proof stone CNC laser-cut, bent and welded pRODucENT / MANuFACTuRER

jane reumert & Bo Bonfils åR / YEAR

2009 IDé

Et væghængt ildsted opstået ud fra et konkret behov om at opvarme mindre rum uden at overophede det. det er lykkedes i denne udgave, der desuden får form og funktion til at mødes i æstetikkens funktionelle ærinde. IDEA

A wall-mounted fireplace based on a concrete need to heat a small room without overheating it. That has been achieved in this version, which also brings form and function together in the functional purpose of aesthetics. www

Bobonfils.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

Susanne hangaard

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Absentia

måL / DIMENSIONS

61 x 10 x 25 cm

maTERIaLER / TEkNIk

projektion af stop motion-film og modelleret objekt i lertøj og latex. MATERIALS / TECHNIquE

projection of stop-motion picture and pinched ceramic object and latex. åR / YEAR

2010 IDé

hangaard tematiserer de musselmalede dekorationers indflydelse, arv og begrænsning i en kortfilm, der i bogstavelig forstand går i halsen på keramikeren. det musselmalede som begreb, institution og tradition sættes på spidsen på en enkel, subtil og både humoristisk og skræmmende måde. IDEA

hangaard addresses the influence, legacy and limitations of the classic decorations on blue fluted porcelain in a short film that literally goes for the ceramist’s throat. Blue fluted porcelain as a concept, institution and tradition is discussed in a simple and subtle manner that is both humorous and frightening. www

Susannehangaard.dk

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul

LOuISE HINDSGaVL

Biennaleprisens Berigende Betydning Louise Hindsgavl er uddannet keramiker fra Designskolen Kolding i 1999 og har siden arbejdet som selvstændig kunstner i sit værksted med udstillingsaktivitet over hele verden. I 2006 vandt hun Biennaleprisen sammen med smykkekunstner Mette Saabye med efterfølgende udstilling på Kunstindustrimuseet med titlen ”In Reality…” Senest er Louise Hindsgavl aktuel med udstillingerne ”Masterpieces” på Museum Het Prinsenhof, Delft, NL, ”DyreDamer” på Silkeborg Bad, Silkeborg samt soloudstillinger hos Galleri Cristoffer Egelund (DK), Galerie Terra Delft (NL) og Puls Contemporary Ceramics (B). Louisehindsgavl.dk

Louise hindsgavl, The day just before. photo: Louise hindsgavl

Hvad har Biennaleprisen betydet for dig? For mig betød modtagelsen af Biennaleprisen et afsæt til et højere niveau i min kunstneriske karriere. I første omgang fordi der er tale om en bred, positiv eksponering. At blive udvalgt blandt mange til en udstilling, der allerede havde bevågenhed i offentligheden, er ikke af ringe betydning. Det økonomiske aspekt af prisen er det håndgribelige udtryk for, at ens arbejde bliver værdsat. Sekundært har det også betydning for mulighederne i den nære fremtid. For mig blev det muligt at frikøbe mig fra jobs, der udgjorde det daglige økonomiske fundament. Jeg var (og er) afhængig af at kunne lægge timerne på værkstedet for at få brudt den onde cirkel, hvor man ikke kan lave tilstrækkeligt med gode værker til at lave gode udstillinger og således få skabt et bæredygtigt økonomisk grundlag gennem sit fag, fordi man ikke har tid til at være på værkstedet pga. sit brød på bordet-job. Men det vigtigste aspekt i forbindelse med Biennaleprisen var den tilknyttede udstilling, der skulle løbe af stabelen i forbindelse med den efterfølgende Biennale to år senere. At blive tildelt prisen ser jeg som er tillidserklæring med forventet efterbevilling: Man havde set et potentiale i mig, som jeg fik mulighed for at indfri i Designmuseum Danmarks perfekte rammer. En museumsudstilling af den karakter har vægt både værkmæssigt og cv-mæssigt. Man får mulighed for at bevise sit værd og en chance for at lade andre få blik for det potentiale, som man selv dunkelt aner og håber, man render rundt med indeni. Smykkekunstner Mette Saabye, som jeg delte prisen med, og jeg fik endvidere god fondsopbakning og derigennem mulighed for at lave et potent og gennemarbejdet katalog, som jeg stadig bruger som overbevisende eksempel på min kunnen, når jeg er ude i verden for at præsentere mine værker. Hvorfor er Biennalen for kunsthåndværk og Design vigtig for udøvende kunsthåndværkere? Generelt vil jeg mene, at Biennalen for Kunsthåndværk og Design er vigtig for de udøvende, fordi det er et stort og dyrt maskineri, der sættes i sving. Biennalen er en stor offentlig og appetitlig udstilling, hvor udøverne får en platform, de kan vise deres kunnen fra og evt. prøvekøre nye eksperimenter. Og udøverne når et publikum, der måske ellers ikke ville finde dem. For yngre udøvere er det et must at søge deltagelse i Biennalen for at udbrede kendskabet til deres værker. For publikum er Biennalen et oplagt sted at danne sig et overblik over kunsthåndværkets aktuelle status, ligesom det for udøverne også er en kærkommen lejlighed til at se kollegernes frembringelser og udveksle nye idéer. I disse år med manglende danske gallerimuligheder er Biennalen for Kunsthåndværk og Design endnu vigtigere som vindue ud af værkstedet. Det er nytteløst at være genial, hvis der ikke er mulighed for at vise det. Inden for mit eget felt, keramikken, er det paradoksalt, at vi nyder stor international bevågenhed og anerkendelse, samtidig med at man fra ministeriel side nærmest undergraver vilkårene og udklækningen af udøvere ud fra den vildfarelse, at der da vist hverken er penge eller prestige i den del af

skoven. En udstilling som Biennalen er vigtig, fordi den eksponerer området, så værdien bliver synlig Du bevæger dig i feltet mellem kunst og kunsthåndværk. Hvorfor? Jeg vil hellere sige, at jeg befinder mig i et felt, hvor kunst og kunsthåndværk overlapper hinanden, og det er helt uden bevidst strategi, at jeg er lige dér. Det er nok det generelle behov for at opdele i kategorier, der bevirker, at mit virke opfattes som noget i et grænsefelt. Mine værker har et kommenterende, ofte kritisk eller politisk indhold, der trækker dem i retning af den almindelige opfattelse af kunst. Men samtidig ville de ikke eksistere uden anvendelse af mine opøvede evner og ekspertise som kunsthåndværker! Typisk opfatter man ikke kunsthåndværket som noget med holdninger i. Det synes jeg er både ærgerligt og et udtryk for en forældet opfattelse af, hvad kunsthåndværk er og kan. Feltet er i min opfattelse meget bredt og rummer i virkeligheden alt, hvad der tager afsæt i glæden ved materialet. Hvad er det, kunsthåndværket kan? Når kunsthåndværkere i pressede situationer bliver enige med hinanden om deres uundværlighed, går talen ofte i retning af, at vi med vores ekspertise inden for de respektive materiale- og teknikgrupper kan udvide feltet og bryde grænserne for, hvad der er muligt. Det er nok ikke helt rigtigt, men heller ikke helt forkert. Jeg tror, at kunsthåndværkerne er en slags materialehviskere: De kan lide idéer og materie så meget og interesserer sig så brændende for det, at der nødvendigvis må udklækkes nytænkende værker. Kunsthåndværket er viden. Og viden er som bekendt magt. Hvad er dit vigtigste ærinde med dit arbejde? Jeg har adskillige dagsordner i mit arbejde, men en af mine overordnede overvejelser er den forpligtelse, der knytter sig til at ødsle med CO2 gennem mine brændinger, og at leret oven i købet i den proces transformeres til noget uforgængeligt. Resultatet bør på en eller anden måde opveje eller retfærdiggøre det ressourcesvineri, og jeg søger at lave værker, der ikke er ligegyldige og forhåbentlig kan gøre verden til et lille smule bedre sted at være i. Er det vigtigt for dig at kommunikere bredt, så alle og enhver kan forstå det, du laver? Jeg er den slags menneske, som gerne vil fortælle historier, kommunikere holdninger og levere budskaber. Derfor er det vigtigt for mig, at værkerne på en eller anden måde inviterer til dialog, for at der kan komme skred i fortællingerne. Jeg har dog intet ønske om at blive komplet afkodet. Det vigtigste for mig er, at beskueren får incitament til at danne sine egne fortællinger – hvilket naturligvis er med afsæt i personens egne referencer. For min skyld kan man udlede af værkerne, hvad man vil – ofte oplever jeg, at andres fortolkninger er langt mere bevægende end mit eget udgangspunkt. Værkerne skal desuden leve deres eget liv uafhængigt af mig, og på den måde vil der nok – og forhåbentlig – altid opstå lige så mange tolkninger, som der er øjne, der ser dem. Svaret er ”nej”. 61

Q&A

Questions by Charlotte jul

LOuISE HINDSGaVL

the enriching role of the Biennale prize Louise Hindsgavl graduated as a ceramist from the Kolding School of Design in 1999, and since then she has worked as an independent artist with her own workshop and exhibitions in Denmark and the rest of the world. In 2006 she received the Biennale Prize together with jewellery designer Mette Saabye, which included a subsequent exhibition at the Danish Museum of Art & Design titled “In Reality…” Louise Hindsgavl’s most recent exhibitions are ”Masterpieces” at Museum Het Prinsenhof in Delft, the Netherlands, ”AnimalWomen” at Art Centre Silkeborg Bad in Silkeborg (DK) and solo exhibitions at Galleri Cristoffer Egelund (DK), Terra Delft Gallery (NL) and Puls Contemporary Ceramics (B). Louisehindsgavl.dk

Louise hindsgavl, vacation at Aunties (we are going to have so much fun). photo: Louise hindsgavl

what has the Biennale prize meant to you? For me, the Biennale prize was a springboard to a higher level in my artistic career. First of all because it offers broad, positive exposure. Being selected among many in an exhibition that already enjoyed widespread public attention is of no small importance. The financial aspect of the prize is the tangible reflection of an appreciation of one’s work. On a secondary level, that also impacts one’s possibilities in the near future. in my case, the prize money enabled me to opt out of jobs that had otherwise provided my day-to-day income. i depended (and still depend) on being able to spend enough hours in my workshop to break the Catch 22, where i can’t produce enough good pieces to set up good exhibitions and thus establish a viable economic basis within my profession, because i don’t have the time to spend in the workshop due to the demands from my bread-and-butter job. But the most important aspect of the Biennale prize was the related exhibition that was scheduled in connection with the subsequent Biennale two years later. For me, being awarded the prize is a declaration of trust in anticipation of subsequent results: They had seen a potential in me that i was able to realise in the perfect setting of designmuseum danmark. A museum exhibition of that character has gravity, both in terms of works and in relation to one’s Cv. it offers an opportunity to prove one’s worth and a chance to give others an insight into the potential that one has glimpsed and hopes that one actually carries inside. jewellery designer mette Saabye, with whom i shared the award, and i also received good support from foundations, which enabled us to create a potent and well-designed catalogue that i still use today as a convincing example of my skills when i present my works around the world. why is the Biennale for crafts and Design important for active practitioners? generally, i would say that the Biennale for Crafts and design is important for practitioners because it is a large and costly machinery that is put into motion. The Biennale is a large, public and very appealing exhibition that offers craftspeople a platform for presenting their abilities and maybe test-driving new experiments. And the practitioners reach an audience that might otherwise not have found them. To younger practitioners, it is a must to apply for the Biennale in order to generate awareness of their works. For the audience it is easy to get an overview of the current status of craft and design, and for the practitioners too, the event offers a welcome opportunity to see the colleagues’ production and exchange new ideas. right now, with the current dearth of danish gallery venues, the Biennale for Crafts and design is even more essential as a window for looking outside one’s own workshop. There’s no point in being brilliant if there’s no opportunity to shine. paradoxically, my own field, ceramics, we are currently enjoying great international attention and recognition, while at the same time, the government is virtually undermining the conditions and the hatching of new practitioners, based on the erroneous belief that there is neither money nor prestige to be found in that

neck of the woods. An exhibition like the Biennale is important because it exposes the area and thus makes its value visible. you move in the field in between art and craft. why is that? i would rather say that i operate in a field where art and craft overlap, and there’s no deliberate strategy that led me to this particular place. it’s probably more due to a general need to categorise that my work is seen as something that exists in a borderland. my works have a commenting, often critical or political content that pulls them in the direction of the general perception of art. But at the same time they would not exist without the use of my acquired skills and expertise as a craftsperson! Typically, craft is not seen as something that is imbued with opinion. That’s a shame, i think, and a reflection of an outdated perception of the nature and capacity of craft. in my opinion, the field is very broad and in fact embraces everything that springs from the love of the material. what is the particular capacity of craft? in times of pressure, when we as craftspeople all agree about our own indispensability, the discussion often revolves around the fact that our expertise within the respective categories of materials and techniques enables us to expand the field and break down the boundaries of what is possible. That may not be entirely true, but it’s not far off the mark. i believe that craftspeople are a sort of “material whisperers”: They love ideas and matter so much and take such a burning interest in it that innovative works are bound to emerge. Craft is knowledge. And as we know, knowledge is power. what is the main purpose of your work? i pursue a variety of agendas in my work, but one of my main concerns is the obligation that comes from the fact that firing ceramics leads to CO2 emissions, and that in the process the clay is actually transformed into something imperishable. The result should somehow justify or make up for this wasteful use of resources, so i attempt to create works that make a difference, and which hopefully can make the world a slightly better place. Is it important for you to communicate broadly, so that anyone can grasp what you do? i’m the sort of person that loves to tell stories, communicate opinions and deliver messages. Therefore it’s important for me that the works somehow invite a dialogue in order to get the stories off the ground. however, i have no desire to be decoded completely. The main thing for me is to offer the beholder the incentive to form their own stories – naturally, based on their own references. As far as i’m concerned, people can make of my works what they want – often i find other people’s interpretations far more moving than my own original idea. Besides, the works should be able to lead a life of their own, independent of me, and thus there will probably – and hopefully – always be as many interpretations as there are beholders. The answer is “no”. 63

uDSTILLER / EXHIBITOR

peter moëll dammand pROFESSION / PROFESSION

designer

TITEL / TITLE

War

måL / DIMENSIONS

ø 44 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Tre fade af fuset og slumpet floatglas lamineret med flere lag non-toxic serigrafisk tryk MATERIALS / TECHNIquE

Fused and slumped float glass, laminated with multiple layers of non-toxic silk-screen print åR / YEAR

2010 IDé

Fadene er ved første øjekast smukke enkle glasværker, men ved nærmere eftersyn åbenbares titlens indhold i form af jagerfly og bomber ,der skriger de naturromantiske mønstre hen ad virkelighedens krigsveje. IDEA

At first glance, the dishes are beautiful and simple, but on closer inspection, the content indicated by the title is revealed in the form of fighter jets and bombs and the romantic nature patterns screaming down the war paths of reality. www

dammand.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

Louise Birch

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

pink Clouded mind måL / DIMENSIONS

37 x 56 cm

maTERIaLER / TEkNIk

modelleret lertøj

MATERIALS / TECHNIquE

pinched earthenware åR / YEAR

2009 IDé

En keramisk buste, der trækker reminiscenser fra 70’ernes retro. på den måde er pink Clouded mind en tidstypisk installation, der både spiller på banal genkendelighed og samtidig viser nye veje i keramisk stoflighed. Er det en virkelighedsflugt at svæve på en lyserød sky? IDEA

A ceramic bust with links back to 1970s retro. This makes pink Clouded mind an installation that is typical of its times, as it triggers simple recognisability while also pointing to new developments in ceramic textures. www

Louisebirch.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

Stine diness

pROFESSION / PROFESSION

glasformgiver / glass designer TITEL / TITLE

Falling Light

måL / DIMENSIONS

55 x 45 x 35 cm

maTERIaLER / TEkNIk

glas. Fritblæst og fuset. MATERIALS / TECHNIquE

glass. Free-blown and fused. åR / YEAR

2011 IDé

Falling Light er en lampe bestående af 250 glasdråber, hvor hver enkelt dråbe repræsenterer et fastfrosset øjeblik. Falling Light er et overbevisende naturfænomen fastfrosset i tid via en enkel konstruktion af gentagne glasdråber og som sådan et kulturelt naturvidunder. IDEA

Falling Light is a lamp consisting of 250 glass drops, where each drop represents a frozen moment. Falling Light is a convincing natural phenomenon frozen in time by means of a simple construction of repeated glass drops and as such a cultural marvel of nature. www

Stinediness.dk

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

Stine Diness

Hvordan opstod ideen til din lysskulptur? Falling Light er en lampe, men bag værket ligger der tanker om tilstedeværelse, om at stoppe op og være i nuet. Falling Light en lampe, hvor jeg benytter glassets evne som reflektor. Lyset formes og flyder med glassets nedadgående bevægelse. Når jeg arbejder med glas, bliver processen ofte en medspiller i det endelige objekt. Glas som materiale er utroligt krævende, hvilket betyder, at jeg er fuldstændig til stede i min arbejdesproces og derfor opstår der samhørighed og dialog mellem tilblivelsesfasen og det færdige produkt. I tilblivelsen bestræber jeg mig på at ramme det øjeblik, hvor glassets bevægelse fastfryses, at ramme det præcise øjeblik, hvor glasset går fra flydende til fast form. Den tilstedeværelse overføres til det endelig produkt, som i sin enkelhed fysisk består af en repræsentation af ca. 200 øjeblikke. Hvorfor er du vild med glas? For mig er glas et unikt materiale, da det rummer så mange forskellige muligheder. Glas kan være let og skrøbeligt eller massivt og tungt. Glas kan være transparent eller opakt, du kan arbejde med den todimensionelle dimension eller skabe tredimensionelle værker, men mest af alt er jeg fascineret af glassets evne til at fange og fastholde bevægelse, når det som materiale går fra flydende til fast form på meget kort tid. Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Når jeg arbejder med glas, er det afgørende, at jeg har en historie at fortælle. At der er indhold i det, jeg skaber. Jeg tror, at mine værker falder ind under kategorien ”kontemporær skulptur”, da der er en ligelig fordeling mellem mit afsæt i et specifikt materiale og de historier, jeg ønsker at formidle. Et gennemgående træk ved min produktion er, at jeg forholder mig både legende og nysgerrigt til de fænomener, jeg beskæftiger mig med. Som udgangspunkt er jeg optaget af den genkendelige verden, hvor jeg fokuserer på banaliteter på nye måder.

How did you get the idea for your light sculpture? Falling Light is a lamp, but the underlying idea behind the work is based on thoughts about presence, about pausing and being in the moment. in Falling Light i use the capacity of glass to serve as a reflector. Light is shaped and flows with the downward motion of the glass. When i work with the glass, the process is often reflected in the resulting object. As a material, glass is incredibly demanding, which means that i am completely focused when i work, and that creates a bond and a dialogue between the creative phase and the finished product. in the creative process i try to reach the exact moment when the movement of the glass is frozen, the moment when the glass goes from liquid to solid form. That focused presence is transferred to the final product, which in its physical simplicity consists of a representation of some 200 moments. why do you love glass? To me, glass is a unique material, because it has so many different possibilities. glass can be light and fragile or solid and heavy. glass may be transparent or opaque, you can work with the two-dimensional dimension or create threedimensional works, but most of all i am fascinated with the capacity of glass to capture and preserve motion, as the material goes from liquid to solid form in such a brief time span. Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? When i work with glass the main thing is that i have a story to tell. That there is content in the things i create. i think that my works can be considered contemporary sculptures, as there is an equal distribution between my interest in a specific material and the stories i wish to convey. A consistent feature in my production is my effort to maintain a playful and inquisitive perspective on the phenomena i work with. in my point of departure, i am interested in the recognisable world with all its recognisable and common-place trivialities.

uDSTILLER / EXHIBITOR

gitte jungersen

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

uden titel / Without title måL / DIMENSIONS

45 x 40 x 40 cm

maTERIaLER / TEkNIk

keramik, glasur og funden porcelænselefant MATERIALS / TECHNIquE

Ceramics, glaze and found porcelain elephant åR / YEAR

2011 IDé

den klumpagtige form tårner sig op og smelter sammen – boblende, sydende og altopslugende. med ler og tyk glasurmasse tager sanseligheden stærk og ubestemmelig form og opsluger en lille elefant. Som en fortabt kransekagefigur drukner den klassiske porcelænsfigur i det nye værks slubrende favntag og skriver ny historie. IDEA

The lump-like shape towers and fuses – bubbling, seething and devouring. The earthenware and thick glaze give the sensuality a powerful and indeterminable shape, devouring a small elephant. Like a lost ornament from a cake, the classic porcelain figurine sits in the slurping embrace of the new piece, writing new history. www

gittejungersen.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

kristine Tillge Lund & mikael jackson pROFESSION / PROFESSION

keramikere / Ceramists TITEL / TITLE

kop kaffe / Cup of coffee måL / DIMENSIONS

150 x 29 x 29 cm

maTERIaLER / TEkNIk

porcelænskop med kaffe i montre. readymade. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain cup with coffee in case. readymade. åR / YEAR

2011 IDé

mågestellet er et klassisk dansk stykke design, der symboliserer et brugsmæssigt, men også socialt ritual. keramikerne ophøjer hverdagen og dens ritualer til noget ikonisk, når mågestellets kaffekop fyldt med kaffe svæver mystisk foran vores øjne. dette værk er en hyldest til hverdagen og til Fanny garde, der skabte mågestellet i 1895. hun berettede om sin inspiration, at hun havde en foderkasse uden for vinduet, hvor mågerne kom flyvende og satte sig. IDEA

Seagull dinnerware is a classic danish design, which symbolises a utilitarian as well as a social ritual. The ceramists elevate everyday life and its rituals to an iconic level when a Seagull coffee cup filled with coffee floats mysteriously. This work is a celebration of everyday life and a tribute to Fanny garde, who created the Seagull dinnerware in 1895. About her source of inspiration she said that she had a feed box outside her window, where the seagulls would swoop down and perch. www

kristinetillgelund.com

aF aNDERS RuHwaLD

det produktive vakuum Anders Ruhwald er uddannet keramiker fra hhv. Glas og Keramikskolen på Bornholm og Royal College of Art i London. I 2002 var han modtager af Biennaleprisen på Biennalen for Kunsthåndværk og Design. Siden da har han haft over 15 soloudstillinger i bl.a. New York, San Francisco, London og Stockholm, og hans værker er repræsenteret på bl.a. Victoria and Albert Museum, Detroit Institute of Art, Nationalmuseum i Stockholm og The British Crafts Council. Han er Artist in Residence og Head of Ceramics på Cranbrook Academy of Art i USA og modtog sidste år Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Ruhwald.net

Med åbningen af endnu en Biennale for Kunsthåndværk og Design bør man forvente, at det er tid til igen at begræde kunsthåndværkeruddannelsernes fald, manglen på udstillingssteder og de seriøse mediers manglende anerkendelse. For vi er jo de bedste, os danske kunsthåndværkere, anerkendte og eftertragtede over hele verden for den høje kvalitet, det raffinerede formsprog. Ja, udlændinge er jo nærmest chokerede, når de kommer til Danmark og finder ud af, at kunsthåndværket praktisk talt ikke er til at opstøve medmindre man har adgang til de små værksteder spredt rundt i byens kældre og på diverse landsteder. ud over nogle enkelte bastioner – oftest i provinsen – som har holdt sig kørende gennem det sidste årtis hårde udskilningsløb, er der virkelig ikke meget at komme efter, hvis man skal have et overblik eller en form for forståelse af, hvad dansk kunsthåndværk er og kan i 2011.

hvor man med sikkerhed kan få et overblik. Men måske er dette ikke et problem. Eller for at sige det på en anden måde: Måske bør problemstillingen vendes om. Måske ligger kunsthåndværkets eksistenskrise ikke i manglen på repræsenterende institutioner, men i selve forståelsesbegrebet. Kunsthåndværket har vel altid været en diffus størrelse. Vores samhørighed beror på historiske forudsætninger og bredt definerede ideer om materiale og håndværk, som ved nærmere betragtning kan være svære at holde sammen. Som eksempel har mit felt, keramikken, haft lige så stort udbytte af en dialog med de objekt-baserede dele af kunsten som med andre grene af kunsthåndværket. Måske mere end keramikken har haft fordel af at blive betragtet i samhørighed med væverne. Og væverne har det vel ligeledes gennem dialog med billedkunstnerne, og smykkefolkene med den hollandske designbølge osv.

kuNSTHåNDVæRkETS Vakuum Kunsthåndværket befinder sig i et vakuum. Der er ingen central platform, hvor vores værker bliver set, intet sted

De seneste 20 års store skift er, at håndværket er trådt noget i baggrunden for at give plads til ideen. Lidt simpelt kan man sige, at kunsthåndværkets fokus er flyttet fra hånd-

værket over mod konceptet – og dermed har balancen i kunsthåndværkernes samhørighed ændret sig. Engang blev man oplært i at tænke gennem håndværkets processer for at finde nye former, mønstre og sammensætninger, og det var den metodik, der bandt os sammen. I dag er forholdet til håndværk mere løst. Håndværket er noget, man vælger og tilpasser alt efter, hvordan det passer ind i det overordnede koncept. Og det siger jeg ikke for at underminere institutionen kunsthåndværk, men blot for at pege på, at kunsthåndværket er en løst defineret gruppering, der favner bredt. Strukturelt kan man vel argumentere for, at begrebet kunsthåndværk primært er historisk defineret og i høj grad bliver vedligeholdt for at bibeholde den relative politiske styrke, denne samling af diverse undergrupperinger som keramik, glas og tekstil osv. giver. Vi bruger rammen til at samle disse vidtfavnende udtryk for at sikre, at vores historie og berettigelse bliver forstået i forhold til staten, museerne og uddannelserne. Min pointe er, at kunsthåndværkets bånd til tider kan virke snærende. Netop på grund af denne løse struktur kan det virke simplificerende og problematisk at samle os under et tag i udstillingssammenhænge. Værkerne, ideerne og udtrykkene kan være så langt væk fra hinanden, at det til tider virker som det rene nonsens at holde tingene samlet under dette begreb. Dette er ikke kun et problem for kunsthåndværket generelt, men også for de enkelte felter, som kunsthåndværket dækker over. Når vi udstiller sammen i materialespecifikke udstillinger, siger vi jo netop, at materialet er det centrale – at det er der, essensen ligger. Men er det virkelig sådan, det hænger sammen? BREDDEN OG INDHOLDET Som jeg ser det, ligger kunsthåndværkets styrke i bredden. I den vidtfavnende vifte af udtryk og tilgange, der dækker alt fra de konceptuelle værker til de gedigne velproducerede brugsgenstande. I dette spændingsfelt kan man lave ganske mange punktnedslag og udvikle midlertidige undergrupperinger, som beror på andet end vores traditionelle fagområder og materialer. Herfra kan man udvikle og finde mange gode interessefællesskaber, som kan bidrage med nye tilgange til kunsthåndværket generelt, men også til en mere kompleks forståelse af, hvad kunsthåndværk i det hele taget er for en størrelse. Mit bud er derfor, at vi skal være tilbageholdende med at bruge kategorierne kunsthåndværk, smykker, keramik, glas mv., da de oftest kommer til at virke som sovepuder. På overfladen ser disse kategorier ud til at give mening, men i realiteten hjælper de ikke synderligt på forståelsen af det, vi laver, og til tider er de direkte misvisende. Ideen er netop, at der er andre og mere specifikke kvaliteter i de enkelte kunsthåndværkeres produktioner, der er vigtige at hive frem og diskutere. De

interessante diskussioner opstår netop ved at insistere på indholdet og placeringen af det, vi laver. Ved at fokusere på det indholdsmæssige (ideen, placeringen, funktionen) og ikke det formelle (materialet, processen, kategorien) kan vi komme ind til kernen. Derfor står kunsthåndværkets udøvere lige nu et ganske interessant sted. For hvad gør vi, nu de fleste af vores traditionelle udstillingssteder ikke længere eksisterer? Hvor en betragtelig del af de nye generationer af kunsthåndværkere ikke længere kommer gennem de danske skoler? Og det tillige virker, som om pressen har besluttet sig for, at kunsthåndværket ikke længere er relevant? Hvor går vi hen, når de strukturer, vi tidligere har forventet skulle repræsentere os, er så godt som forsvundet ? Hvad gør vi nu, da kunsthåndværket er landet i dette vakuum? DET pRODukTIVE Vakuum Mit argument er, at det måske er det bedste, der kan ske for kunsthåndværket. For med de gamle strukturers undergang kan vi begynde at opfinde nogle, der bedre kan repræsentere den amorfe virkelighed, kunsthåndværket som paraply dækker over. Dette vakuum kan ligefrem være produktivt, hvis vi tænker os om og prøver at give plads til nye måder at angribe og forstå det her komplekse felt på. Måske er tiden inde til, at kunsthåndværkerne i højere grad begynder at bygge fællesskaber uden for vores egne trygge rammer, der kan sætte det, vi laver, i et andet lys. Derfor kan det måske virke absurd at afslutte med at sige, at netop denne Biennale er den eneste udstilling, der kan bære den brede og halvtomme overskrift ”Kunsthåndværk”. For Biennalen er jo netop et slags politisk manifest organiseret af vores interesseorganisation Danske Kunsthåndværkere for at synliggøre bredden af vores felt i 2011. Biennalen er med til at definere de nye udviklinger og strømninger, man skal holde øje med. Biennalen er med til at gøre opmærksom på den nye generation af kunsthåndværkere og give dem et skub fremad. Biennalen er et partisk indspark fra kuratorerne, der giver deres bud på en adskillelse mellem skidt og kanel. Men Biennalen redder ikke feltet og hjælper os ikke nødvendigvis videre. Det er op til kunsthåndværkerne selv – forhåbentlig med lidt hjælp fra gode formidlere, men i den rækkefølge. Det er os, der skal definere rammerne for vores egen forståelse og berettigelse. Og det sker ikke ved at hænge fast i gamle trætte kategorier, men alene ved at redefinere indholdet af hver vores praksis og finde nye veje til at vise det, vi laver. Det er klart, at vi er endt i et vakuum, men dette vakuum bør ses som en god udfordring – et produktivt sted, hvor noget nyt kan tage sit afsæt.

By aNDERS RuHwaLD

the productive vacuum Anders Ruhwald trained as a ceramist at the Glass and Ceramics School on Bornholm and at the Royal College of Art in London. In 2002 he received the Biennale Prize at the Biennale for Crafts and Design. Since then he has had more than 15 solo exhibitions, including exhibitions in New York, San Francisco, London and Stockholm and his works are represented at the Victoria and Albert Museum, the Detroit Institute of Art, Nationalmuseum in Stockholm and The British Crafts Council, among other places. He is Artist in Residence and Head of Ceramics at Cranbrook Academy of Art in the USA, and in 2009 he received the three-year working grant from the Danish Arts Foundation. Ruhwald.net

With the opening of yet another Biennale for Crafts and design one would expect that it is time once again to mourn the fall of crafts education, the lack of exhibition venues and the lack of recognition in the serious media. After all, we are superior, we danish makers, acknowledged and in demand all over the world for our high standards of quality, sophisticated expression. Why, foreigners will be practically in a state of shock when they come to denmark and find that craft is virtually impossible to locate unless one has access to the tiny workshops scattered throughout the city’s basements and in various country homes. Apart from a few bastions – usually outside Copenhagen – that have stayed in the game after the elimination race of the past ten years, there really is little to go by for someone seeking an overview or a form of understanding of what it is danish crafts are about, and what they have to offer in 2011.

a cRaFT Vacuum The crafts are in a vacuum. There is no central platform where our works are seen, no place where one can be certain to get an overview. But maybe that is not a problem. Or, to put it another way, maybe the issue needs to be turned upside down. maybe the existential crisis that the crafts find itself in lies not in lack of representing institutions but in the basic concept. in a sense, the crafts have always been a vaguely defined entity. Our common bond relies on historical conditions and broadly defined notions of materials and craftsmanship, which upon closer inspection may seem fairly elusive. For example, my own field, ceramics, has benefited equally from a dialogue with the object-based branches of fine art as with other branches of the crafts. maybe more than ceramics has benefited from being viewed together with the textile artists. And probably, the textile artists have benefited similarly from a dialogue

with the painters, and the jewellery people with the dutch design wave, etc. The big shift of the past twenty years is that the crafts have stepped into the background somewhat to make room for the idea. Somewhat simplified, one might say that the focus in crafts has shifted from craftsmanship to concept – and thus the balance of the mutual bonds between various fields of the crafts have shifted. Once, people were trained to think by working with craft processes to discover new forms, patterns and juxtapositions, and this was the shared approach that tied us together. Today, the relationship with craftsmanship is looser. One picks and adapts specific craft techniques based on one’s overriding concept. And i am not saying this to undermine the crafts as an institution but simply to point out that crafts is a loosely defined category that embraces a wide range of approaches. Structurally, one might argue that the concept of crafts is primarily historically defined and that it is mainly preserved to maintain the relative political strength provided by this collection of various sub-groups such as ceramics, glass, textile, etc. We use this framework to bring together these far-ranging expressions in order to ensure that our history and our justification are understood in relation to the state, the museums and the educational institutions. my point is that at times, crafts may seem fettered by these mutual bonds. precisely because of this loose structure it may seem simplifying and problematic to bring us together under one roof in an exhibition context. The works, the ideas and the expressions may seem so mutually distant that at times it seems like pure nonsense to keep things together under this overarching concept. This is not only a problem for crafts in general but also for the individual crafts fields. When we stage materially specific group exhibitions, we are saying that the material plays the key role – that this is where the essence lies. But is that really the case? DIVERSITy aND cONTENT As i see it, the strength of crafts stem from their diversity. in the far-reaching range of expressions and approaches that cover anything from the conceptual works to the solid, well-made utilitarian objects. in this field of tension it is possible to identify many points of convergence and to develop temporary sub-categories that are based on something other than our traditional disciplines and materials. From here, many good points of interest can be developed and discovered that may contribute new approaches to crafts in general but also to a more complex understanding of what the crafts are essentially about. i therefore suggest that we should be cautious about using the categories of crafts, jewellery, ceramics, glass, etc., since they often become a hindrance. On the surface, they may appear to make sense,

but in fact they do little to promote the understanding of what we do, and at times they are decidedly misleading. The whole point is that there are other, more specific qualities in the individual maker’s productions that it is important to draw out and discuss. The interesting discussions arise exactly when we insist on the content and the position of our work. By focusing on content (ideas, positioning, function) over the formal aspects (materials, process, category) we can get to the core of the matter. Therefore, makers currently find themselves in an interesting position. For what shall we do, now that most of our traditional exhibition venues no longer exist? Now that many among the new generations of makers no longer go through the danish schools? And in addition it appears that the press has decided that the crafts are no longer relevant? Where do we go when the structures we have previously expected to be represented by are mostly gone? What do we do now that the crafts have landed in this vacuum? THE pRODucTIVE Vacuum i would argue that this is perhaps the best thing that could have happened to the crafts. For with the demise of the old structures, we can now begin to invent new ones that are better suited to representing the amorphous reality that is included under the crafts umbrella. This vacuum may even be productive if we think carefully and try to make room for new ways of approaching and understanding this complex field. perhaps, it is now time that craftspeople begin to focus more on establishing communities outside our own comfort zone in order to shed new light on what we do. Therefore it may seem absurd to close by saying that this biennale is the only exhibition that will support the broad and somewhat pointless term “Crafts”. For the Biennale is precisely a sort of political manifesto, organised by our interest organisation danish Arts and Crafts Association in order to present the full range of our field in 2011. The Biennale helps define the new developments and movements to look out for. The Biennale helps highlight the new generation of makers and give them a push forward. The Biennale is a partisan contribution from the curators who offer their view on a distinction between wheat and chaff. But the Biennale does not salvage the field and does not necessarily help us move on. That is up to the makers themselves – hopefully with a little help from good facilitators, but in that order. it is up to us to define the conditions for our own understanding and justification. And we cannot achieve that by sticking to tired old categories, but only by redefining the content of our individual practices and finding new ways to present our work. Obviously, we have wound up in a vacuum, but this vacuum should be embraced as a positive challenge – a productive place for a new beginning.

uDSTILLER / EXHIBITOR

karin michelsen

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Familietræf / Family reunion måL / DIMENSIONS

h 4 -14, B 3,5-9 cm maTERIaLER / TEkNIk

porcelæn. Støbt, skåret og brændefyret. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain. Cast, cut and a wood-fired kiln. åR / YEAR

2010 IDé

Et familietræf af lågkrukker. Forskellige og unikke i størrelse og overflade, men alligevel i familie i farve og form. porcelænskrukkerne er støbt og skåret efter japansk tradition, som skaber de på en gang skarpe og tilfældige kanter på de enkle og detaljerige krukker. IDEA

A family reunion of lidded jars. different and unique in size and surface, yet related in colour and shape. The porcelain jars are cast and cut using a traditional japanese technique, which produce the sharp and random edges in the simple yet richly detailed jars. www

karinmichelsen.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

veronica müller

pROFESSION / PROFESSION

møbeldesigner / Furniture designer TITEL / TITLE

Briks / plank bed måL / DIMENSIONS

60 x 200 x 45 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Eg og uldbetræk

MATERIALS / TECHNIquE

Oak and wool cover åR / YEAR

2010 IDé

Briksens historiske aner som ægyptiske senge og 50’ernes arkitekttegnede møbler er genfortolket i denne udgave, hvor fleksibilitet tager højde for ulemperne ved et stort møbel i den moderne bolig. Briksen kan således både klappes op til sidde- og hvileposition, klappes sammen til en bænk eller klappes helt af vejen. IDEA

The historical tradition of the plank bed including Egyptian beds and 1950s designer furniture is reinterpreted in this version, which is flexible enough to avoid the downside of having a large piece of furniture in the modern home. Thus, the plank bed can be folded into a seated or reclining position, it can be folded into a bench, or it can be folded away completely.

uDSTILLER / EXHIBITOR

isabel Berglund

pROFESSION / PROFESSION

kunstner / Artist TITEL / TITLE

hands on drawers måL / DIMENSIONS

70 x 40 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Bomuldsgarn, metal, plastik og pap. håndstrik. MATERIALS / TECHNIquE

Cotton yarn, metal, plastic and cardboard. hand-knit. åR / YEAR

2010 IDé

Et møbel, der vender vrangen ud på forventninger og funktionalitet. det strikkede sorte bomuld lægger en blød og svulstig ham uden på møblet, og med hænder som greb bliver kommoden pludselig menneskelig. IDEA

A piece of furniture that turns all expectations and functionality inside out. The knitted black cotton adds a soft and bombastic skin to the surface of the chest, and with hands for grips this piece of furniture suddenly seems human. www

isabelberglund.dk

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

Isabel Berglund

Hvordan opstod ideen til den strikkede kommode? Jeg ville lave et værk i håndstrik, der skulle være mindre end mine tidligere værker, men stadigvæk forholde sig til kroppen og beskueren ligesom mine store håndstrikkede værker. Jeg ville gerne arbejde med ideen om, at nogen har sat sine spor og efterladt et aftryk. Resultatet blev derfor en minikommode. En kommode er ofte meget privat. En lukket skuffe pirrer nysgerrigheden og er omgærdet af mystik, og en lille kommode er endnu mere mystisk.

How did you get the idea for a knit chest of drawers? i wanted to hand-knit a piece that was smaller than my previous works but which would still relate to the body and the beholder, as many of my larger hand-knit works do. i wanted to explore the idea of someone leaving traces behind, leaving their mark. So the result was a miniature chest of drawers. A chest of drawers is often a very private thing. A shut drawer piques our curiosity and is surrounded by mystery, and a tiny chest of drawers is even more mysterious.

Med hænderne som greb på skufferne er der tydelige spor af, at der har været nogen... Objekterne ovenpå fungerer som abstrakte antydninger af parfumeflakoner ligesom de lange tråde, der kommer ud fra kommoden, mimer spor af hår fra den person, som kommoden tilhører, måske? Kommoden er strikket i sort for at understrege værkets mystik. Værket er skabt i spændingsfeltet mellem kunst og design.

The hands that are used as grips on the drawers are an obvious clue that someone has been here... The objects on top serve as abstracts hints of perfume flasks, and the long threads coming out of the chest of drawers resemble traces of hair perhaps from the owner of the chest. The chest of drawers is made in black yarn to underscore it’s mysterious nature. The piece was created in a field of tension between art and design.

Hvorfor har du valgt et funktionelt objekt og gjort det mindre funktionelt, men meget mere dekorativt? For netop at få beskueren til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det er.

why did you choose a functional object, which you then made less functional but much more decorative? precisely in order to make the beholder wonder and question what the object is.

Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Jeg arbejder bevidst med, at mine værker skal befinde sig mellem kunst og design, og det er også der, jeg ser mig selv. Jeg synes, det er vigtigt, at folk forholder sig til værket uden at have en opskrift på, hvordan det skal læses, og hvilken kasse det passer i.

Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? i aim deliberately to create works that are positioned in between art and design, and that is also where i see myself. i think it’s important that people address the piece without having a manual that tells them how to decode it and what box to put it in.

uDSTILLER / EXHIBITOR

Christina Schou Christensen pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Bløde folder / Soft folds måL / DIMENSIONS

76 x 30 cm og 50 x 25 cm maTERIaLER / TEkNIk

håndmodelleret lertøj MATERIALS / TECHNIquE

hand-pinched earthenware åR / YEAR

2010 IDé

de to keramikbeholdere, der er foldet af keramiske plader, synes at signalere alt det bløde, man kan forestille sig. resultatet er et bjerg af hårdt, tyndt ler, der fremstår som en bunke bløde stofstykker, der på forunderlig vis holder sin opadstræbende form. Ophøjet jordbunden poesi. IDEA

Two ceramic containers made of folded ceramic slabs seem to signal exquisite softness... The result is a mound of hard thin clay resembling a pile of soft pieces of fabric that intriguingly maintains its skyward shape. Elevated, earth-bound poetry. www

Christinaschouchristensen.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

Castello hansen

pROFESSION / PROFESSION

Smykkekunstner / jewellery artist TITEL / TITLE

uden titel / Without Title måL / DIMENSIONS

50 x 36 mm

maTERIaLER / TEkNIk

Træ, maling, 900 guld MATERIALS / TECHNIquE

Wood, paint, 900 gold. åR / YEAR

2010 IDé

Castello hansens minimalistiske udgangspunkt er både stramt og organisk på samme tid. Som om de ædle metaller holdes i kort formsnor for netop at kunne vise deres værd der. den cirkelrunde form sender tankerne på historisk rundtur og fuldender fortællingen om, at et smykkes værdi ikke kun ligger i de ædle metallers vægt, men lige så meget i ideen og historien. IDEA

Castello hansen’s typical minimalist approach is simultaneously tight and organic. As if the precious metals are held on a short leash, form-wise, precisely in order to prove their worth. The circles point back to ancient history and highlight how the value of a piece of jewellery relies not only on the weight of the precious metals but just as much on the idea and the story. www

Castellohansen.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

Berthe Forchhammer

pROFESSION / PROFESSION

Tekstildesigner / Textile designer TITEL / TITLE

min japanske logbog / my japanese logbook måL / DIMENSIONS

10 stk. 75 x 75 cm

maTERIaLER / TEkNIk

hør og japansk papirgarn. digitalvævninger og dobbeltvævninger. MATERIALS / TECHNIquE

Linen and japanese paper yarn. digital weaves and double weaves. åR / YEAR

2010 IDé

Forchhammers tur til japan har dannet visuelt forlæg for denne tekstile billedserie, hvor skrifttegn, rejsefotos og andre inspirationskilder er omsat til tekstile udtryk via digitalvæven. Æstetisk, delikat, interessant – små billeder, der skaber ét stort. IDEA

Forchhammer’s visit to japan formed the visual basis for this textile series of images where japanese signs, snapshots and other sources of inspiration have been transformed into textile expressions via the digital loom. Aesthetic, delicate, intriguing – tiny images that produce one large one. www

Wwweave.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

helle Trolle og kent Laursen pROFESSION / PROFESSION

Tekstildesigner og industriel designer/ Textile designer and industriel designer TITEL / TITLE

Light Bulb

måL / DIMENSIONS

23 x 23 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Optiske lysledende fibre, lysdiode og aluminium MATERIALS / TECHNIquE

Optic fibres, light-emitting diode and aluminium åR / YEAR

2010 IDé

Light Bulb er et lysobjekt, der associerer til den gamle udfasede glødetråd. Ny teknologi viser vejen for den moderne glødetråd, der i virkeligheden er et optisk fiber, og lysgiveren en diode. Lysobjektet er fremstillet med en tekstil teknik, da lysfibrene er kniplede, hvilket skaber variation i både form og lysafgivelse. IDEA

Light Bulb is a light object that sparks associations with the old, phased-out incandescent light bulb. New technology points the way for the modern incandescent bulb, which is in fact an optic fibre with a diode as the light source. The object is made using a textile technique that creates variation in both form and light emission.

uDSTILLER / EXHIBITOR

Anne mette Larsen

pROFESSION / PROFESSION

væver / Weaver TITEL / TITLE

more Asphalt to ukraine – the movie måL / DIMENSIONS

90 x 90 cm

maTERIaLER / TEkNIk

To kvaliteter papirgarn, flash animation. Trelags vævning på fire partier udført på 24 skafts Armvæv. MATERIALS / TECHNIquE

paper yarn in two qualities, flash animation. Three-layered weaving in four sections done on a 24-shaft Arm-loom. åR / YEAR

2010 IDé

En cykeltur over 31 dage gennem ukraine flyttede tekstildesignerens fordomme, der lod de nye indtryk flytte ind for at skabe denne visuelle og auditive installation, der er en vellykket dialog mellem præsentation af processen, tankerne bag, fornyelsen af det geometriske billedsprog og det humoristiske, men seriøse billede af en anden kultur end den danske. IDEA

A 31-day bicycle tour through ukraine challenged the textile designer’s preconceived notions and made room for new impressions that led to this visual and auditory installation, which is a successful dialogue involving the presentation of the process, the underlying ideas, the renewal of the geometric idiom and the humorous yet serious image of a culture that differs from danish culture. www

Annemettelarsen.dk

censorerne udtaler: ”Værket er helt unikt, for her har kunstneren virkelig haft tentaklerne ude. Inspirationskilden, en cykeltur tværs over ukraine, åbner ud mod verden med et globalt udsyn, der sjældent ses i dansk kunsthåndhåndværk. Lige så grænseoverskridende er det, at det samlede værk succesfuldt kombinerer klassisk vævning med et for kunsthåndværk utraditionelt medie: en flash animationsfilm med, hvad vi kun kan formode må være, ukrainsk rockmusik som underlægning. Begge medier er håndværksmæssigt godt udnyttet, og vævning og film spiller musikalsk og humoristisk opløftende sammen.”

The jury’s statement: “This work is quite unique, as the artist has really stretched out her creative tentacles to pick up inspiration. With her source of inspiration, a bicycle tour across the ukraine, she reaches out to the world with a global perspective that is rare in Danish craft. In a similarly transcendent move, the work successfully combines classic weaving with a medium that is unconventional in a craft context: a flash animation film with a soundtrack that we can only assume is ukrainian rock. Both media are handled with good craftsmanship, and weaving and film make a musical, humorous and uplifting mix.”

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

anne mette Larsen

Hvorfor prøve at afkode en kultur og omsætte den til tekstil? Min visuelle drivkraft i forhold til mønsterdannelse og komposition har næsten altid sit udspring i bygninger. Særligt ghettobebyggelserne i Østeuropa med deres uendelige gentagelser ”trigger” min tekstile hjerne. Facadernes mønstre danner grundlag for opløsning og dekonstruktion, og fraværet af den gode smag visker farvetavlen ren. Jeg var taget af sted for at se beton, store formationer af blokke bygget i 60’erne og 70’erne, uendeligheden af døre, vinduer og altaner. Samme afstande og formater i blok efter blok. Et råt og skrabet udtryk. Det var bare ikke det, jeg så. Jeg så blomstrende frugttræer langs vejene, nymalede huse i klare farver, velholdte haver, hvor hvert eneste lille stykke jord var udnyttet. Der var gæs og ænder og køer og geder i vejkanten og mennesker i fuld gang med at sætte guldkuppel på en smuk gammel trækirke. Samtidig så jeg for mit indre blik de samme jordveje og huse i januar, når det fryser 20 grader, og russerne har lukket for gassen... men nu var det forår! Tekstilet er mit udtryk, og væven og computeren mine redskaber. Er det med vilje, at du lader flere medier arbejde på tværs og ind i hinanden – og hvorfor? Der er noget i hele vævningens konstruktion, som passer rigtig godt sammen med de pixelbaserede programmer. Jeg arbejder lodret og vandret, da trådene går vinkelret på hinanden. Så hvis jeg lader en pixel svare til en tråd, kan jeg arbejde præcist i mønsteropbygningen og ende med at have færdige vævefiler, der kan bruges direkte i vævningen. Desuden giver computeren en mere dynamisk og åben arbejdsproces og en mulighed for at formidle de tanker, der ligger bag. Det digitale medie er efterhånden blevet en integreret del af mit udtryk og min arbejdsmetode og fungerer både som værktøj og værk. Det er en kæmpe berigelse, som jeg ikke ville være foruden. Og så er det tilmed sjovt og lige så nørdet som det med trådene… Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Jeg opfatter ikke mig selv som rendyrket kunsthåndværker. Jeg udtrykker mig gennem vævning, fordi det nu engang er mit fag. Rent teknisk forsøger jeg via vævens muligheder og begrænsninger at opbygge et arbejdsfelt, der kan rumme en skabende proces.

why this attempt to decode a culture and turn it into textile? my visual motivation for creating patterns and compositions almost always stems from buildings. in particular, my textile brain is triggered by the ghetto structures in Eastern Europe with their endless repetitions. The patterns of the façades form the basis for dissolution and deconstruction, and the absence of “good taste” wipes the colour slate clean. i went there to experience concrete; huge formations of housing blocks constructed in the 1960s and 70s, the endless rows of doors, windows and balconies. Equidistant and identical in size, block after block. A raw and sparse expression. Except, that wasn’t what i saw. i saw fruit trees in bloom along the streets, freshly painted houses in bright colours, welltended gardens where every tiny scrap of land was put to good use. There were geese and ducks and cows and goats along the roadside, and some people were busy adding a golden dome to a beautiful old wooden church. Still, in my mind’s eye i imagined these same houses and dirt roads in january, when the temperature drops to minus 20 degrees, and the russians turn off the gas supply ... but right now it was springtime! The textile medium is my expression, and the loom and the computer are my tools. Do you deliberately choose to work across several, intermingling media – and why? There is something about the basic construction of the weave that makes a great match for pixel-based programs. i work in vertical and horizontal lines, because the threads cross each other at straight angles. So if i match a pixel with a thread, i can make very precise patterns and wind up with finished weaving files that i can use directly in my work. The computer also gives me a more open and dynamic working process and the ability to express my underlying thoughts. By now, the digital medium has become an integrated part of my expression and my working methods, and it serves both as a tool and as a work in its own right. That’s a great enrichment that i wouldn’t want to be without. And in addition, it’s fun and just as nerdy as the thing about the threads … Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? i don’t see myself purely as a craftsperson. i express myself through weaving, since that is, after all, my profession. in a purely technical sense, i use the possibilities and limitations of the loom to create a field of work that will accommodate a creative process.

uDSTILLER / EXHIBITOR

jens Christian kondrup pROFESSION / PROFESSION

glasrørsblæser / glass tube blower TITEL / TITLE

idélys / idea Light måL / DIMENSIONS

17 x 14 cm

maTERIaLER / TEkNIk

gylden glasfarve med klart glas. Lampeglasarbejde. MATERIALS / TECHNIquE

golden and clear glass. Flameworking. pRODucENT / MANuFACTuRER

j. C. kondrup & phillips IDé

Serien på tre nye lyskilder er en moderne flamme forstået som ny teknologi parret med elpærens kulturhistorie gennem 132 år. med phillips’ innovative LEd pære er der nye spor at følge og udfordre og nye historier at forme. IDEA

The series of three new light sources is a modern flame in the guise of new technology combined with the 132-year cultural history of the electric light bulb. With phillips’ innovative LEd bulb, there are new paths to follow and new stories to shape. www

jckondrup.dk

uDSTILLER / EXHIBITOR

Anne Fabricius møller

pROFESSION / PROFESSION

Stoftrykker og tekstildesigner / Textile printer and textile designer TITEL / TITLE

6 Buketter & Busketter fra københavn 1:1 / 6 bouquets and shrubberies from Copen-hagen 1:1 måL / DIMENSIONS

70 x 70 cm

maTERIaLER / TEkNIk

direkte aftryk af blomstersaft på uld MATERIALS / TECHNIquE

direct print with flower sap on wool åR / YEAR

2009 IDé

de seks tryk forestiller buketter og busketter fra det store og lille københavn skabt via en særlig teknik, hvor planternes egen saft og farve fikseres på uld. Fabricius møller har plukket blomster og blade rundt omkring i københavn i sensommeren 2010. IDEA

The six prints show bouquets and shrubberies from central and greater Copenhagen created with a special technique, where the sap and colour of the plants are fixated on wool. Fabricius møller picked flowers and gathered leaves in various locations around the city in late summer 2010.

uDSTILLER / EXHIBITOR

monette Larsen

pROFESSION / PROFESSION

glasformgiver / glass designer TITEL / TITLE

Open Sphere måL / DIMENSIONS

17 x 15 x 13,5 cm

maTERIaLER / TEkNIk

glas. Støbt, poleret og sandblæst. MATERIALS / TECHNIquE

glass. Cast, polished and sandblasted. åR / YEAR

2009 IDé

Open Sphere er et lille komplet univers, der er krænget op som en appelsinskræl. Skulpturen har en ru sanselig yderside og en fint forarbejdet glat overflade indvendig. IDEA

Open sphere is a tiny complete universe that has been turned inside out like an orange peel. The sculpture has a rough, sensuous exterior and a carefully processed smooth interior. www

monettelarsen.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

jørgen hansen

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Fornuft og følelse no. 2 / Sense and Sensability no. 2 måL / DIMENSIONS

33 x 45 x 45 cm

maTERIaLER / TEkNIk

keramik

MATERIALS / TECHNIquE

Ceramics

åR / YEAR

2011 IDé

rustik enkel, og naiv keramik podet med en tungere og mere skeptisk dagsorden bag er efterhånden blevet jørgen hansens signatur. For hvordan kan en skov være provokerende påtrængende? måske fordi den er fremmed for mange af os i vores kulturbærende dagligdag? jørgen hansen er naturens talerør med sin intuitive tilgang til lerets umiddelbare udtryk. IDEA

rustic, simple, and naïve ceramics, combined with a heavier and more sceptical underlying agenda – by now these characteristics have almost become jørgen hansen’s signature. For how can a forest seem so provokingly pushy? perhaps because it is alien to many of us in the culture-bearing construction that is our everyday life? jørgen hansen is nature’s advocate with his intuitive access to the unfettered expression of the clay. www

jorgenhansen.com

uDSTILLER / EXHIBITOR

marianne johnstad møller pROFESSION / PROFESSION

Strikdesigner / knitwear designer TITEL / TITLE

Lysgople / jellyfish måL / DIMENSIONS

55 x 65 x 60 cm

maTERIaLER / TEkNIk

polyamid garn og uldcrepe. Strikket. MATERIALS / TECHNIquE

polyamide yarn and wool crepe. knit. åR / YEAR

2009 IDé

En håndstrikket gople, der også er en lyskilde. goplen er både sart, delikat, stærk og skræmmende virkelighedstro i sit udtryk, der netop spiller på denne dobbelttydighed. Som kunsthåndværk er goplen den eneste af sin art og som sådan unik. IDEA

A hand-knit jellyfish that is also a light source. The jellyfish is tender, delicate, strong and disturbingly lifelike in an expression that draws on exactly this ambiguity. As a work of craft, the jellyfish is the only one of its kind and as such unique. www

mariannejohnstad.dk

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

marianne johnstad-møller

Hvordan opstod ideen til goplen? Lysgoplen opstod som følge af en udstilling, jeg deltog i med strikkede objekter, der hang ned fra loftet. Jeg arbejdede også der med lag, gennemsigtighed og materialet polyamid. Inspirationen var ikke havet, men at objekterne lignede væsener fra dybet og det ene objekt i særdeleshed en gople. Som den hang der i rummet, så det nærmest ud, som om den lyste. Lige dér startede min fascination af gopler. Er det med vilje, at den ligner en rigtig gople – det er svært at afkode den som tekstilt værk, medmindre man går helt tæt på? Hvorfor? Gopler er jo fascinerende med deres forunderlige skønhed. Smukke og elegante og i nogle tilfælde dødbringende. De kommer fra dybet, et element vi kun kan komme på besøg i. At man ikke kan afkode den med det samme, synes jeg er et plus. Måske det vækker nysgerrigheden og kræver et ekstra kig? Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Svaret må blive kunsthåndværker. Min fremstillingsproces er manuel og bygger på mine hænders kunnen sammen med min erfaring og evne til at eksperimentere og fordybe mig i materialer og teknikker – og processen foregår i et langsomt tempo, så min sjæl kan følge med. Lysgoplen er en bevidst modvægt til masseproduktion, ensartethed og hurtighed. Den er håndlavet, fremstillet af én person og sælges til én person. Den er skabt ud fra min fascination og mit behov for at udtrykke mig igennem mine hænder og med et ønske om, at den tid, sjæl, kunnen og kærlighed, som jeg har lagt i skabelsen af objektet, også når ud til brugeren/beskueren.

How did you get the idea for the jellyfish? The light jellyfish emerged as the result of an exhibition that i took part in with knit objects that were suspended from the ceiling. in the exhibition i also worked with layers and transparency and with polyamide as a material. The inspiration was not the sea as such but the fact that the objects resembled creatures from the deep, and one object in particular looked like a jellyfish. Suspended in the room, it almost looked luminescent. That is where my fascination with jellyfish began. Is the resemblance to a real jellyfish deliberate – it’s difficult to decode it as a textile work unless one gets up close? why? jellyfish are fascinating with their strange beauty. Beautiful and elegant and in some cases deadly. They come from the deep, an element that we can only visit. i like the fact that it can’t be decoded right away. perhaps it will pique someone’s curiosity and require a second look? Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? i would have to say, a craftsperson. my production process is manual and based on the skill of my hands along with my experience and my ability to experiment and immerse myself in materials and techniques – and the process unfolds at a low speed, so that my soul can keep up. The light jellyfish is a deliberate counterweight to mass production, uniformity and speed. it’s handmade, made by a person and sold to a person. it sprang from my fascination and my need to express myself through my hands and a hope that the time, the soul, the skill and the love that i poured into the creation of the object will reach the user/beholder.

uDSTILLER / EXHIBITOR

heike jacobsen

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

uden titel / Without title måL / DIMENSIONS

ø 34 - 50 cm

maTERIaLER / TEkNIk

håndtrillede porcelænstråde MATERIALS / TECHNIquE

hand-rolled porcelain threads åR / YEAR

2011 IDé

de sirligt opbyggede former, der først og fremmest er skulpturer til bord eller væg, er sammensat af skrøbelige håndtrillede porcelænstråde uden brug af redskaber eller skabeloner – inspireret af naturens og især blomstervæksters former. IDEA

The painstakingly constructed shapes that are primarily sculptures intended for a table or a wall are constructed of fragile hand-rolled porcelain threads made without any use of tools or templates – inspired by natural shapes, especially flowers. www

heikejacobsen.dk

100

uDSTILLER / EXHIBITOR

Annette dam

pROFESSION / PROFESSION

Smykkekunstner / jewellery artist TITEL / TITLE

Find 5 fejl / What’s wrong with this picture? måL / DIMENSIONS

10 x 7 x 2,5 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Sølv, forgyldt messing, lak, folie, elastik og clips. MATERIALS / TECHNIquE

Silver, gold-plated brass, lacquer, tin foil, elastic band and paper clips. åR / YEAR

2010 IDé

Brochen åbenbarer de fejl, vi alle begår, men helst holder skjulte. Smykkekunstneren peger humoristisk på de enorme kraftanstrengelser, vi ofte bevæger os ud i for at skjule vores fejl og mangler – håber vi på en medalje for den indsats? IDEA

The brooch reveals the mistakes we all make but prefer to keep out of sight. The jewellery artist uses humour to highlight the often huge efforts we go through to hide our mistakes and our flaws – are we hoping to get a medal for our trouble? www

goldfingers.dk

101

uDSTILLER / EXHIBITOR

Bitten hegelund

pROFESSION / PROFESSION

Tekstildesigner / Textile designer TITEL / TITLE

Folding i

måL / DIMENSIONS

3 x 1,5 m

maTERIaLER / TEkNIk

digitalprint med reaktivfarve på bomuldslærred MATERIALS / TECHNIquE

digital print with reactive dye on cotton canvas åR / YEAR

2011 IDé

Foldet papir affotograferet i en æske, hvor papirbåndene set oppefra danner labyrintiske krinkelkroge. den digitale viderebearbejning og den senere tekstile fortolkning er grafisk dragende uden at miste tekstil taktilitet og dybde. Traditionelt håndværk og moderne medier i symbiotisk samklang. IDEA

Folded paper photographed in a box, where the paper strips seen from above form labyrinthine nooks and corners. The digital processing and the subsequent textile interpretation are graphically intriguing without losing the textile tactility and depth. Traditional craft and modern media in symbiotic harmony.

104

censorerne udtaler: ”Så enkelt kan det gøres! To flade baner stof med tryk, der fastholder et åbent og nysgerrigt blik på verden. Designeren har her ladet blikket falde på et foldet stykke papir, som er udgangspunktet for mønstret. Mønstret er dygtigt forstørret til stofbanernes imponerende format, som inviterer til, at man træder ind i mønstret og genopdager den tredimensionale oprindelse. En enkelt strimmel foldet papir i en æske kan fremtræde tynd som en linje, når man ser direkte på kanten men drejer man hovedet lidt, fremtræder papirvæggen massiv. Dette spil er fastholdt i det printede mønster og bliver til et helt værk. Værket kvalificerer sig til nomineringen ved at demonstrere en særlig måde at se på – det at kunne fastholde et øjebliks fascination. At fastholde og viderebringe denne legende åbenhed er meget vanskeligt i den faglige dagligdag og fortjener anerkendelse.”

The jury’s statement: ”keeping it simple! Two lengths of printed fabric that maintain an open and inquisitive look at the world. here, the designer’s fascination with a folded piece of paper became the source of a new pattern. The pattern is skilfully enlarged to the impressive scale of the fabric, which invites the beholder to step into the pattern and rediscover its threedimensional origins. A single strip of folded paper in a box can appear thin as a line if one looks directly at the edge; but turn your head slightly, and the paper wall looks solid. This visual duality has been preserved in the printed pattern and turned into a craft object. The work qualifies for nomination by demonstrating a particular form of perception – grasping a moment’s fascination. The ability to preserve and convey this playful openness is a challenging task in a busy workaday life, and it deserves recognition.”

105

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

Bitten Hegelund

Hvad er idéen bag dine indsendte værker? At afsøge nye muligheder i materialer, overflader, motiver og farve og formidle korrespondancen mellem værk og rum. I værkerne Folding I & II har jeg med udgangspunkt i adskillige meter hvidt papir konstrueret en tredimensionel flade ud fra papirets iboende karakterer; måden, det folder på, papirets stivhed osv. Papirstrimlen er placeret på højkant i en papæske, så den danner labyrintiske krinkelkroge af rum og former, som er fastholdt af en ydre usynlig form. I skitseprocessen registreres disse flader fotografisk og videre bearbejdes digitalt. Skitsen overføres herefter på tekstil som en farvemættet gengivelse i et positivt og negativt print. Overordnet ønsker jeg at udforske spændingsfeltet mellem den håndværksmæssige materialebearbejdning og det digitale medie. arbejder du altid i et krydsfelt af forskellige medier? Det digitale og tekstile osv.? Gennem de senere år har jeg benyttet mig af det teknologiske digitalprint anvendt på tekstile materialer. De digitale medier gør det muligt at skabe større billed- og mønstermæssige forløb på den tekstile flade – ja, nærmest uendelige forløb modsat håndtryk med screens, hvor trykrammens størrelse sætter fysiske begrænsninger i forhold til rapportstørrelser og gengivelser af motiv. Det digitale medie giver et større fysisk og mentalt fri- og råderum, som er udfordrende i den kunstneriske og formgivningsmæssige proces. Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Som tekstildesigner arbejder jeg inden for kunsthåndværkets medier og fremgangsmåder, hvor materialer, teknik og metoder er relevante og bærende i såvel skitseproces som i værkfremstilling. Så svaret er ja.

106

what is the underlying idea behind the works you have submitted? To explore new possibilities in materials, surfaces, motifs and colours and to convey the correspondence between space and the individual work. in the works Folding i & ii, i have constructed a three-dimensional surface from several metres of white paper, utilising the inherent character of the paper – the way it folds, the rigidity of the paper, etc. The paper strip has been placed on edge in a cardboard box, where it forms labyrinthine nooks and corners space and shapes framed by an invisible outer form. in the drafting process, these surfaces are recorded in photographs and digitally processed. The draft is then transferred to textile as a coloursaturated reproduction in a positive/negative print. generally, i want to explore the field of tension between the craft-based approach to the material and the digital medium. Do you always work in a cross-field of different media? The digital and the textile, etc.? in recent years i have used technological digital printing on textile materials. The digital media let me create larger series of images and patterns on the textile surface – virtually endless, in fact, unlike hand-printing with screens, where the size of the frame imposes physical constraints on the size of repetitions and the reproductions of motifs. The digital medium offers greater physical and mental latitude, which is a challenge in the artistic and design process. Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? As a textile designer, i work with media and approaches inherent to craft, where materials, techniques and methods are relevant and essential in both the drafting process and the actual production process. So the answer is yes.

107

uDSTILLER / EXHIBITOR

josefine Bentzen

pROFESSION / PROFESSION

designer

TITEL / TITLE

Toddler bestik / Toddler cutlery måL / DIMENSIONS

100 x 26 x 23 mm

maTERIaLER / TEkNIk

plast

MATERIALS / TECHNIquE

plastic

pRODucENT / MANuFACTuRER

ToddlerCompany åR / YEAR

2009 IDé

Toddler børnebestik er designet til at understøtte den særlige måde, små børn griber om runde og buttede objekter. Spisebestikket er således kort, tykt og rundt, så barnets håndflade fyldes helt ud, når det griber om skaftet. innovation, ergonomi og funktionalitet i børnevenlig treenighed. IDEA

Toddler cutlery for children is designed to accommodate children’s special way of gripping round, chubby objects. Thus, the cutlery is short, chubby and round, filling up the child’s palm completely when the child grips the handle. innovation, ergonomics and functionality in a child-friendly trinity. www

josefinebentzen.com

108

uDSTILLER / EXHIBITOR

grethe Sørensen

pROFESSION / PROFESSION

væver og tekstildesigner / Weaver and textile designer TITEL / TITLE

millions of Colours måL / DIMENSIONS

To baner 750 x 140 cm maTERIaLER / TEkNIk

uld og polyester. digital jacquardvævning. MATERIALS / TECHNIquE

Wool and polyester. digital jacquard weave. åR / YEAR

2010 IDé

millions of Colours er et random Weave-koncept – tekstilstof på bestilling. Otte grundfarver skaber millions of Colours og kan således lave farve, mønster og mængde efter individuelle behov, der cementerer kunsthåndværkets berettigelse i en kommerciel og konkurrencebetonet branche. IDEA

millions of colours is a random Weave concept – textile on demand. Eight basic colours lead to millions of Colours, producing colours, patterns and lengths to match individual needs and thus cementing the justification of craft in a commercial and competitive business. www

grethesorensen.dk

109

uDSTILLER / EXHIBITOR

dorte visby

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Lågkrukke / Lidded jar måL / DIMENSIONS

53 x 25 cm

maTERIaLER / TEkNIk

keramik

MATERIALS / TECHNIquE

Ceramics

åR / YEAR

2010 IDé

Lågkrukken er en klassisk form og genre, der i dette tilfælde fortolkes med inspiration fra naturen - konkret inspireret af de geologiske strukturer og farver, der optræder i jordlagene ved Lønstrup klint, hvor klinten langsomt skrider i vesterhavet. IDEA

The lidded jar is a classic form and genre, in this case interpreted with inspiration from nature – specifically, the piece is inspired by the geological structures and colours that occur in the layers of soil by the cliff Lønstrup klint, as the cliff gradually slides into the sea. www

dortevisby.dk

110

uDSTILLER / EXHIBITOR

Christin johansson

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Bænk / Bench måL / DIMENSIONS

130 x 100 x 45 cm

maTERIaLER / TEkNIk

keramik, træ og tekstil. håndmodelleret keramik, møbel af møbelsnedker og møbelpolstrer. MATERIALS / TECHNIquE

Ceramics, wood and textile. handpinched ceramics, furniture made by cabinetmaker and furniture upholster. åR / YEAR

2010 IDé

undertitlen ”Sy knapper i din skjorte bænk” lyder næsten som en trylleformular fra en tegnefilm, men dækker ikke desto mindre over en holistisk keramisk snedkerenhed, hvor møbel, lampe og handling er tænkt sammen fra start. konceptuel multifunktionalitet holdt i brunt fra ende til anden – kringlet fremtidsretro. IDEA

The subtitle “Sew buttons in your shirt bench” almost sounds like a magic formula from a cartoon, but in fact it refers to a holistic ceramic furniture unit where bench, lamp and activity have been addressed as one. Conceptual multi-functionality all in brown – quirky retro for the future. www

Christin.dk

111

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul

aNNE-LOuISE SOmmER

skolernes nye kurs og forskningens potentiale Anne-Louise Sommer er rektor på Danmarks Designskole, København, uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har siden arbejdet ved flere af landets universiteter – senest som lektor og forskningsleder ved Danmarks Designskole. Anne-Louise Sommer har skrevet en lang række artikler, bogbidrag og bøger, og 1. sept. 2011 tiltræder hun stillingen som direktør for Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet). Dkds.dk

Hvor ser du kunsthåndværket bevæge sig hen? Kunsthåndværket har i de seneste 10-15 år befundet sig i et meget spændende krydsfelt mellem design og kunst – i et udforskende rum. For mig kan kunsthåndværket være en kritisk røst i samfundet, og det er en væsentlig funktion. Kunsthåndværket kan som kunsten sætte spørgsmålstegn ved alle vores forudfattede indsigter og opfattelser. Det kan være et nyt blik på verden, der kan gøre os klogere på det, der omgiver os. Men derudover står både materiale og formmæssige eksperimenter centralt – og den vigtige erkendelsesform, der ligger dér.

112

Hvad ser du som designskolernes fornemste opgave? Jeg ser det som en af de fornemmeste opgaver at bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for i disse og de kommende år. I virkeligheden kan det siges ganske kort og præcist med designorganisationen INDEX’ ord: “Design to improve life”. Der er globale, klimamæssige, sociale og sundhedsmæssige udfordringer i meget stor skala over hele verden. Hvis design kan bidrage til at forbedre og skabe balance, vil det være et stort og betydningsfuldt bidrag. Design to improve life er et relativt begreb, og ganske afhængigt af den givne kontekst i både

kulturel, geografisk og social forstand. Det, der er en forbedring for ét individ, vil ikke nødvendigvis være det for et andet. Nogle har meget – andre lidt, og derfor er det også relativt, hvad der skal til for at forbedre livssituationen. Det vil i vores aktuelle og privilegerede kontekst sige, at æstetik vil kunne indgå som kategori, mens der i et udviklingsland er et andet udgangspunkt. Hvorfor er teoretiseringen vigtig i forhold til fremtiden? Hvordan ser du kreativiteten og teoretiseringen krydsbefrugte hinanden? For designere i 2011 er en holistisk forståelse af helheden en vigtig forudsætning for at kunne skabe designløsninger af værdi. Dertil kommer, at det er nødvendigt at have redskaber for at kunne håndtere komplekse problemstillinger. I den forbindelse er både konkret viden, teoretisk indsigt og analytisk sans vigtige kompetencer. Derudover er research eller en forskningsrelateret tilgang et vigtigt afsæt for idégenerering og procesudvikling. For mig er teori og kreativitet ikke modsætninger, men to komplementære parametre, der gensidigt beriger hinanden. Hvorfor har I eksproprieret kunsthåndværket til Bornholm på Danmarks Designskole? Det virker en smule anakronistisk, når fx ledere fra Design academy Eindhoven netop betoner det vitale i at bevare værkstederne samlet, fordi det er her, magien og de nye ideer opstår. Tror I ikke på tværfaglig dialog i værkstederne, siden I har flyttet dem til Bornholm og dermed væk fra skolens andre fag? Vi tror bestemt på tværfaglighed og tværfaglige kompetencer. Og værkstederne er stadig en meget central del af uddannelsen. I forbindelse med vores udflytning til Holmen har vi netop opprioriteret værkstederne inden for stort set alle specialeområder. Både i form af bedre fysiske rammer (flere kvadratmeter) og mere up-to date udstyr.

Det er rigtigt, at vi i forlængelse af vores fusion med den tidligere Glas- og Keramikskole på Bornholm (pr. 1. januar 2010) i samarbejde med Kulturministeriet besluttede at nedlægge glasværkstedet i København i forbindelse med, at vi flyttede til Holmen (pr. 1. februar 2011). Glasværkstedet var et meget dyrt værksted at holde kørende, og søgningen var noget begrænset. Derfor blev det besluttet, at det var nok for den samlede institution at have glasfaciliteter på én lokalitet. På Bornholm udbyder vi en treårig kunsthåndværkeruddannelse, men alle studerende fra den femårige designuddannelse i København kan til enhver tid vælge at følge undervisning på Bornholm i kortere eller længere perioder – eller blot benytte de fantastiske værkstedsfaciliteter dér. I den nærmeste fremtid vil vi i højere grad arbejde på at forskningsunderstøtte den del af uddannelsen, ligesom vi vil undersøge mulighederne for at udvikle en toårig overbygning på kandidatniveau. Keramik fortsætter som specialeområde i København, men i en form, der også orienterer sig mod designuddannelsens mere generelle kompetencer som tredimensionel formgivning og materialeeksperimenter – og får i den forstand slægtskab med specialeområdet Industriel Design. På Holmen har vi har i øvrigt etableret et avanceret SuperFormLab, der understøtter keramik, og som bliver omdrejningspunkt for disse materiale- og formeksperimenter. Så med undtagelse af glas er alle vores værksteder gået styrket ud af flytteprocessen. På den måde spejler vi Eindhoven Designakademis profil og fokus på “hands on”-erfaringen. Og det er for os vigtigt at fastholde, fordi vi er en designuddannelse under Kulturministeriet, og fordi dette netop er et af de vigtigste særkender for en uddannelse, der hviler på et kunstnerisk fundament.

113

Q&A

Questions by Charlotte jul

aNNE-LOuISE SOmmER

the danish design schools’ new direction Anne-Louise Sommer is rector of The Danish Design School in Copenhagen. She graduated as an M.A. (research degree) in comparative literature from the University of Copenhagen and has since held positions in several Danish universities – most recently, she served as an associate professor and head of research at The Danish Design School. Anne-Louise Sommer has written a large number of articles, book contributions and books, and on 1 September 2011, she will take up the position as director of Designmuseum Danmark (previously the Danish Museum of Art & Design). Dkds.dk

where is craft headed today, as you see it? For the past 10-15 years, craft has existed in a very exciting cross-field between art and design – a space of exploration. As i see it, craft can be a critical voice in society, and that’s an essential role. Craft, like art, can challenge our preconceived insights and notions. it can offer a new perspective on the world and thus improve our understanding of our surroundings. But in addition, both material and form experiments are crucial – along with the important form of awareness that they hold. i see it as one of our chief purposes to help address the major societal challenges we are facing today and in the

114

coming years. in fact, it can be summed up quite nicely and briefly in the words of the danish design organisation iNdEx: “design to improve life”. There are global climate, social and health challenges on a vast scale all over the world. if design can help provide improvements and create balance, that will be a big and important contribution. design to improve life is a relative concept, and quite dependent on the given context in a cultural, geographic and social sense. Something that’s a big improvement for one person won’t necessarily be an improvement for someone else. Some people have a lot – some only a little, so what it takes to improve someone’s general situation is also relative. in our current, privileged context, that means that aesthetics can be a category,

while a developing country will have a different point of departure. why is the theoretical level important in relation to the future? How do you view the cross-fertilisation between creativity and theory? To designers in 2011, a holistic understanding is an important condition for creating valuable design solutions. in addition, it’s necessary to have the right tools for handling complex challenges. in this context, specific knowledge, theoretical insights and an analytical sense are key competences. Furthermore, research or a research-related approach is an important basis for idea generation and process development. To me, theory and creativity are not opposites but two complementary parameters that mutually enrich each other. why has The Danish Design School banished craft to Bornholm? That seems a little anachronistic, when, for example, the heads of the Design academy Eindhoven emphasise the vital importance of keeping the workshops in one location, as that is where the magic happens, and new ideas arise. Do you not believe in interdisciplinary dialogue in the workshops, since you have moved them to the island of Bornholm and thus away from the other areas of the school? We definitely believe in interdisciplinary approaches and competences. And the workshops are still a crucial part of our education programmes. in connection with our relocation to holmen in Copenhagen we placed particular priority on the workshops in practically all the areas of specialisation. Both in the form of improved physical settings (added square metres) and more up-to date equipment. it’s true that in extension of our merger with the former glass and Ceramics

School on Bornholm (by 1 january 2010) we decided, in cooperation with the danish ministry of Culture, to close the glass workshop in Copenhagen in connection with our relocation to holmen (by 1 February 2011). The glass workshop was a very costly workshop to run, and the use was somewhat limited. Therefore, it was decided that it was adequate for the combined institution to offer glass facilities in one location. On Bornholm we offer a three-year craft programme, but all the students from the five-year design programme in Copenhagen are free to take courses on Bornholm at any time, for shorter or longer durations – or simply use the amazing workshop facilities there. in the near future we will make a greater effort to provide a research base for this component of our education programmes, and we will also explore the possibilities of developing a two-year advanced master’s level programme. Ceramics continues to be offered as an area of specialisation in Copenhagen but in a form that also has an orientation toward the more general design competences such as three-dimensional design and material experiments – and which in this sense has a kinship with industrial design as an area of specialisation. On holmen we have established a cutting-edge SuperFormLab that supports ceramics, and which will also be the basis for these experiments with materials and form. So with the exception of glass, all our workshops have been strengthened by the relocation process. in this way, we are in step with the profile of the Eindhoven design Academy and their emphasis on “hands-on” experience. And that is essential for us to maintain, since we are a design education programme under the danish ministry of Culture, and because this is one of the key characteristics for a programme that rests on an artistic foundation.

115

uDSTILLER / EXHIBITOR

karen Lise krabbe

pROFESSION / PROFESSION

glasmager / glass maker TITEL / TITLE

Blind Box for no Thing måL / DIMENSIONS

12 x 10 x 12 cm

maTERIaLER / TEkNIk

glas. Støbt i sand ved manuelt 3d-print. MATERIALS / TECHNIquE

glass. Cast in sand with manual 3d-printing. åR / YEAR

2010 IDé

Små glasæsker lavet af glas og sand skabt ved en teknik, der ligner moderne 3d-print. Når glasset smelter, bruges sandet som form – og efter afkøling hentes former i glas med sand i overfladen, der ser både fremmede og naturlige ud. IDEA

Tiny glass boxes made of glass and sand, created in a technique resembling modern 3d-printing. As the glass melts, the sand is used as a mould, and once the glass has cooled off, glass shapes with a sandy surface are pulled out, looking both alien and natural. www

karenlisekrabbe.dk

116

uDSTILLER / EXHIBITOR

hans Sandgren jakobsen pROFESSION / PROFESSION

designer

TITEL / TITLE

Connect

måL / DIMENSIONS

200 x 95 x 72 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Eg, stål og kompaktlaminat. drejeri og plade- og stålbearbejdning. MATERIALS / TECHNIquE

Oak, steel and compact laminate. Turning and board and steel processing. pRODucENT / MANuFACTuRER

Bernstorffsminde møbelfabrik åR / YEAR

2010 IDé

Connect forbinder egetræ med stål i både konkret og overført betydning. håndværk og industri forenes i både materiale og formgivning, hvor bordets organiske ben forbindes med de specialudviklede stålbeslag via en forgrening på benet. Sandgren forener på overlegen vis naturinspiration og snedkerfinesse-kultur. IDEA

Connect links oak wood with steel in both a concrete and a metaphorical sense. Craft and industry are combined both in the materials and in the design, where the organic table legs are connected with the custom-designed steel fittings via a branched-out section of the leg. Sandgren has achieved a sublime combination of inspiration from nature and the highly skilled cabinetmaking culture. www

hans-sandgren-jakobsen.com

117

uDSTILLER / EXHIBITOR

marianne Nielsen

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Fjer #1 / Feather # 1 måL / DIMENSIONS

18 x 50 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Stentøj. modelleret og glaseret. MATERIALS / TECHNIquE

Stoneware. pinched and glazed. åR / YEAR

2010 IDé

værkserien Fjer er yderst naturtro gengivelser af naturfjer. ved at forstørre fjerene og trække dem ind i et kulturbærende univers, bliver kontrasten synlig, og fjerens poetiske natur kommer til sin ret. håndværksmæssigt er både formatet og detaljeringen imponerende, fordi fjerens lethed er intakt trods lerets tyngde. IDEA

These works are highly lifelike reproductions of natural feathers. Enlarging the feathers and drawing them into a culturebearing universe highlights the contrast and the poetic nature of the feather. in terms of craftsmanship, both the scale and the detailing are impressive, as the lightness of the feather has remained intact despite the gravity of the clay. www

mariannenielsen.com

118

119

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

marianne Nielsen

Hvorfor fjer? Fjer interesserer mig, fordi fjer er blevet og stadig bliver brugt på mange forskellige måder i de fleste kulturer – både symbolsk, æstetisk og praktisk. Når fjer isoleres fra fuglen, forsvinder fjerens naturlige formål, og den overgår næsten fra at være natur til at blive kulturgenstand. Ved at lave en fjer i keramik ønsker jeg at illustrere netop den pointe. At skabe et billede, der beskriver fjeren som naturen i kulturen. Er det et bevidst valg, at du arbejder så naturtro som muligt? – og hvad ønsker du at vække i beskueren ved netop at flirte med grænsen mellem virkelighed og konstruktion? Min nogenlunde naturtro gengivelse af fjer er opstået ud fra et ønske om at skildre fjer så rent som muligt. Det er fjeren, der har hovedrollen som objekt, og en imitation af fjeren viser, at det er det, den er. Fjeren forskyder sig fra sit ”naturlige” udgangspunkt ved at blive opskaleret i størrelse og forenklet i sin fremstilling, fordi ribberne både kommer til at fungere som struktur og mønster. Overgangen fra naturgenstand til vores tingslige verden, hvor form bliver til formgivning og farver til dekoration, er essensen i mit arbejde med at skildre naturgenstande. Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Mit umiddelbare svar er kunsthåndværker, fordi jeg er uddannet på en kunsthåndværkerskole og føler mig hjemme i den verden. Men i mit arbejde spiller betegnelsen ikke nogen rolle. For mig er teknik et middel til at nå et mål. Det er indholdet i mine værker, der interesserer mig, og her kommer materialet ind, fordi keramikken tilføjer værket betydning ved at være traditionsbundet. Den forankring holder jeg meget af, da det giver fodfæste i en ellers fri verden. Det keramiske materiale giver kontrast til de naturemner, jeg vælger at skildre, og skaber sammenhæng til formgivningshistorien, fordi det ofte er naturen, der er den grundlæggende form og referenceramme i keramikken.

120

why feathers? i find feathers interesting, because feathers have been used and continue to be used in many different ways in most cultures – for symbolic, aesthetic and practical purposes. When feathers are isolated from the bird, the natural purpose of the feather disappears, and it almost goes from being nature to becoming a cultural object. By making a ceramic feather i wish to illustrate exactly this point. To create an image that describes the feather as nature in culture. Do you make a deliberate choice to make your works as lifelike as possible? – and what do you hope to evoke in the beholder by flirting with the boundary between reality and construction? my fairly lifelike reproduction of feathers stems from a desire to portray feathers as purely as possible. The feather plays the lead part as object, and an imitation of the feather demonstrates that this is what it is. The feather is removed from its ”natural” origins when it is scaled up in size and simplified in appearance, because the shafts become both structure and pattern. The transition from being a natural object to entering our world of things, where form becomes design, and colours decoration, is the essence of my effort to portray natural objects. Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? my immediate answer would be craftsperson, because i am educated in a school of arts and crafts, and i feel at home in that world. But in my work, the label is of no importance. To me, techniques are a means to an end. it’s the content of my works that interests me, and that is where the material comes in, as ceramics adds meaning to the work because it is anchored in tradition. i really appreciate this anchorage, because it provides a foothold in a world that is otherwise characterised by freedom. The ceramic material provides a contrast to the natural topics i choose to portray as well as a link with design history, because nature often provides the essential form and the basic frame of reference in ceramics.

121

uDSTILLER / EXHIBITOR

hanne Behrens

pROFESSION / PROFESSION

guldsmed / jeweller TITEL / TITLE

kurv 14 / Basket 14 måL / DIMENSIONS

h 25 cm, ø 33 cm

maTERIaLER / TEkNIk

kurv i finsølv og 925 sølv. Strikket. MATERIALS / TECHNIquE

Basket in fine silver and 925 silver. knit. åR / YEAR

2010 IDé

Biennalens eneste stykke korpussølv er klassisk og elegant i sin form, men alligevel utraditionel: kurven er nemlig strikket – i sølvtråd. En blanding af retog vrangmasker gør det næsten muligt at folde kurven sammen uden at den mister sin grundform. IDEA

The only piece of silver hollowware in the Biennale is classic and elegant in shape, yet untraditional: The basket is knit – in silver wire. A mix of purl and plain stitches makes it almost possible to fold the basket without ruining its basic shape. www

hannebehrens.dk

122

uDSTILLER / EXHIBITOR

Signe højmark

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

rødder / roots måL / DIMENSIONS

63 x 43 x 31 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Stentøj. modelleret, begittet og glaseret. MATERIALS / TECHNIquE

Stoneware. pinched, covered with slip and glazed. åR / YEAR

2010 IDé

Som et træ dybt forankret i jorden har værket fået sin titel og minder os om, at vi alle er bundet til naturen trods vores høje teknologiske stade. men billedet er dobbelttydigt: det valgte udsnit af stammen og dets fritlagte rødder antyder også formen på en raket til affyring og peger opad – mod menneskets teknologiske stræben og landvindinger i rummet. IDEA

Like a tree firmly rooted in the ground, the title of this work reminds us that we are all bound to nature despite our advanced technological stage. But the image is ambiguous: The selected section of the tree trunk and its exposed roots also suggest the shape of a rocket ready for launch, and it points skyward – toward man’s technological aspirations and conquests in space. www

Signehoejmark.dk

123

aF jORuNN VEITEBERG Oversat fra norsk af Stefan hestnes

fra trash til treasure Jorunn Veiteberg bor og arbejder i København og Bergen. Uddannet mag.art. i kunsthistorie og dr.phil. Fra 1998-2007 var hun redaktør for det norske tidsskrift Kunsthåndverk. I 2010 blev hun tildelt Norsk Forms Hederpris og er for tiden professor på Kunsthøjskolen i Bergen og leder af forskningsprojektet K-verdi. Hun er desuden en flittig forfatter og foredragsholder og har bl.a. skrevet ”Det er tanken, der tæller” om guldsmed Kim Buck og senest om den norske smykkekunstner ”Sigurd Bronger Laboratorium Mechanum”, Arnodsche 2011. K-verdi.no

gitte jungersen, yellow dream, photo: dorte krogh

124

ron Arad, rover Chair, photo: ronarad.com

michael geertsen, Blue Wall Object, photo: Søren Nielsen

Masseproducerede tallerkner, genbrugstøj, gamle fotografier og arvesmykker. Råmaterialet for nutidens kunsthåndværkere og designere er blevet stærkt udvidet, efter at de er begyndt at forsyne sig i affaldsbjergene, handle i genbrugsbutikker og gå på loppemarkeder. The Rover Chair, lænestolen, som Ron Arad designede i 1981 ud af sædet fra en bil og metaldele fra et bygningsstillads, regnes i dag for en klassiker. Han producerede et par hundrede eksemplarer på sit værksted i London og solgte dem for en hundredlap stykket. I dag sælges de for 30-40.000 kroner på auktion. Værdistigningen hænger selvfølgelig sammen med, at stolen er blevet et designikon, og at ophavsmanden er en af verdens mest efterspurgte designere. Populariteten kan dog også hænge sammen med, at stolen rører ved tidens aktuelle værdispørgsmål. Ligesom collager i billedkunsten og brugen af citater i litteraturen peger genbrug af en ting mod dens tidligere eksistens. Den fortæller om menneskelige følelser og sociale ritualer, skiftende smag og værdier. Kort sagt tjener den til at bevare minder. Ved at benytte sig af genbrug som strategi opnår man muligheden for at blande forskellige kulturudtryk og tidsmæssigt bevæge sig mellem fortid og fremtid. Det slidte bilsæde i The Rover Chair minder os om værdien i at lade historien leve med i det nye. Men koblingen til tidligere brug fortæller også om at blive kasseret og anset som værdiløs. På den måde bliver vi konfronteret med trangen til at foretrække fabriksnyt frem for gammelt og brugt. Men det vigtigste i denne sammenhæng er, at Ron Arad gennem sin bearbejdning har forvandlet trash til treasure. Bilsædet har fået en ny chance og kan begynde på et nyt kapitel i sin livsfortælling.

værdifuldt, er også forskelligt fra person til person, men designeren og kunstneren er i den særlige position, at de kan ændre tingenes værdi ved at flytte dem fra et kredsløb til et andet. Et vigtigt aspekt af denne praksis er, at den gør det tydeligt for os, at kunst og design handler om værdiskabende aktiviteter – både i konkret og i overført betydning. Den statusopgradering og værdiforøgelse, som denne forvandlingsproces indebærer, er en central pointe for forfatterne William McDonough og Michael Braungart i bogen Cradle to Cradle; Remaking the Way We Make Things. De kalder statusopgraderingen for ”upcycling” som en præcisering af det mere generelle begreb ”recycling”. Ron Arads stol er et fremragende eksempel på ”upcycling”, men det kan diskuteres, om The Rover Chair er et designprodukt. Kan denne stol ikke lige så godt klassificeres som håndværk eller kunst? At tage udgangspunkt i fundne og færdiglavede ting var i hvert fald en strategi, som Ron Arad kendte fra billedkunsten, og for mange af hans møbler findes markedet i kunstverdenen. Så måske kan vi med teoretikeren Alex Cole i tankerne kalde The Rover Chair for designkunst. ”Nogle mennesker holder af at se på kunst, mens andre sidder på det”, lyder første sætning i Coles bog Design Art. I stigende grad har kunstsamlere udvidet interessen til at omfatte særegne møbelobjekter, og på kunstmessen i Basel er der en selvstændig afdeling for designkunst. På den måde har vi vænnet os til, at når alt muligt kan være kunst, kan alt muligt også være design og kunsthåndværk.

upcycLING OG DESIGN aRT Til forskel fra mange andre så Ron Arad potentialet i disse specielle materialer. Det er tydeligvis ikke kun oplevelsen af skønhed, som er ”in the eye of the beholder”, som filosoffen David Hume hævder. Hvad der bliver opfattet som

k-VæRDI OG aFFaLDETS NyE VEjE Nye produktionsmåder og nye holdninger til, hvad der er tjenligt materiale, kalder på nye begreber og forståelsesformer. Den udfordring er central i det norske forskningsprojekt K-verdi, som jeg er leder af (www.k-verdi.no). Forskning vinder stadigt mere indpas i kunsthåndværk- og designuddannelserne. Måske kan vores projekt fungere som inspiration. Begrebet K-værdi er en forkortelse af

125

Kunstnerisk Værdiskabelse. Det er et projekt om affald, readymades, kunst og keramik. Vi er en tværfaglig gruppe med en filosof, en kunsthistoriker, en museumskonservator og to kunsthåndværkere. Projektet er et samarbejde mellem Kunsthøjskolen i Bergen og Vestlandske Kunstindustrimuseum. Det finansieres af forskningsrådet i Norge og er tidsbegrænset til tre og et halvt år. Det afsluttes sidst på efteråret i år med en international udstilling og konference. Affald skal i denne forbindelse forstås i videst mulig betydning som det, der er blevet sorteret fra, gemt væk eller smidt ud og derfor ikke regnes for at have nogen værdi. Hvorfor så mange kunsthåndværkere bruger tørt affald og readymades som kunstnerisk råmateriale, er væsentligt i K-værdis diskussioner. Teoretikerne har hidtil gerne villet koble dette sammen med et ønske om at bidrage til en bæredygtig udvikling, der kan ses som en kritik af forbrugersamfundet og køb og smid væk-holdningen. Og i en verden, som allerede er så fuld af ting, er der ingen grund til at tære unødvendigt på naturressourcerne. Det virker sandsynligt, at det er årsagen til, at så mange designere og kunstnere helst vil genbruge. Samtidig kan dette valg også kobles sammen med større samfundsmæssige ændringer. I vestlige samfund er det service- og informationssektorerne og ikke produktion, som i dag udgør grundlaget for økonomien. Det har ramt mange kunstindustrielle virksomheder hårdt. I dansk sammenhæng er det nærliggende at tænke på Royal Copenhagen og Georg Jensen. Mange virksomheder er lukket eller har flyttet produktionen til lande med lavere omkostninger. Det har fået mange kunsthåndværkere til at ændre deres syn på industrien. Mens studiokunsthåndværket tidligere repræsenterede antitesen til industriproduktionen, er der i dag opstået en ny type kunst og design, hvor modsætningerne maskinfremstillet/ håndværk, masseproduktion/unika og industri/kunst ikke længere holder. pOSTINDuSTRIaLISmE Den postindustrielle tendens har vist sig særlig aktuel i det nye årtusinde og er måske en af de få tendenser, som kan karakteriseres som noget helt nyt inden for kunsthåndværket. Men det er ikke nyt på den måde, at der er sket et brud med fortiden. Tværtimod er fortiden nærværende overalt i det postindustrielle kunsthåndværk, i materiale- og motivvalg samt i arbejdsmetoder. Værker fra keramikkens verden er gode eksempler. I titlen på serien InDustReal spiller keramikeren Marek Cecula på ligheden med ordet ”industrial”, men han har ladet de allerede færdiglavede ting fra for eksempel Royal Copenhagens sortiment gennemgå en efterbehandling, der er fremmed for industrien. I værket InDustReal: Burned Again (2005) er fine hvide porcelænskopper og kander blevet anbragt i en af Guldagergaard International Ceramic Research Centers brændefyrede ovne. Ændringerne i tingenes udseende er fremkommet ved ildens og askens arbejde. En af ideerne med dette forløb var at give plads til det tilfældige i produktionsprocessen. De mangler, som dette førte med sig i form af deformitet og ”fejl”, var i højeste grad målet. Værket er et

126

af en lang række arbejder fra Marek Ceculas hånd, hvor han forsøger at underminere de etablerede æstetiske værdier. At åbne vore øjne for andre ideer om hvad der er smukt, er sandsynligvis et af de områder, hvor kunstnere kan tilføre industriproduktionen mest. En gang var afstøbning og dekorering med transfers forbundet med industriproduktion, og derfor ikke velanset i studiokeramikken. Siden 1970’erne er begge dele blevet mere almindelige, og der er i det hele taget sket en forskydning fra produktion mod reproduktion. Det unikke, klart afgrænsede og helhedsorienterede værk er blevet udfordret af andre måder at tænke værkkategorien på som eksempelvis serielle opstillinger og installationer af mere rumlig karakter. Resterne fra nedlagte fabrikker bliver udnyttet som grundmateriale i nye kunstneriske fortællinger af Paul Scott og Neil Brownsword. Begge er fra Storbritannien, men kendte fra udstillinger i Danmark. NyE TIDER, NyE VæRDIER Stipendiaterne i K-værdi, finske Caroline Slotte og svenske Kjell Rylander, skaber helt nye visuelle kunstværker ved at slibe, save, stable og sample tallerkener fra genbrugsbutikker. På den danske scene er der flere, der følger denne tendens. Gitte Jungersen har brugt færdiglavede plastikdyr og porcelænsfigurer, som hun lader optræde i landskaber formet af ler og glasur, og som på den måde danner kontrast mellem materialerne. Andre benytter sig af et formsprog, der efterligner maskinalderens æstetik og lader for eksempel autolak erstatte glasur, som Christin Johansson gjorde det i projektet Sanitet med Identitet. Michael Geertsen bruger på sin side gerne motiv og teknikker fra pottemagertraditionen, men blander det med et industrielt farve- og formsprog og skaber dermed typiske postindustrielle objekter. Sådan kunne jeg blive ved, men konklusionen bør være klar: Den modsætning, som historisk har eksisteret mellem kunsthåndværk og industri, og som har været kernen i kunsthåndværkernes selvforståelse, synes ikke længere så meningsfuld. Den ændrede situation er specielt tydelig inden for keramik, tekstil og smykkekunst. Håbet er, at flere af dem, der skriver og samler, i eller uden for museerne, erkender, at denne type materialevalg og arbejdsmetoder er meget mere end et modelune. Denne kunst repræsenterer en vigtig del af samtidens kunsthåndværk, og det er måske i sig selv et værdistempel?

marek Cecula, industreal, photo: pr

By jORuNN VEITEBERG Translated from danish by dorte h. Silver based on Stefan hestnes’ translation from the original Norwegian

from trash to treasure Jorunn Veiteberg lives and works in Copenhagen and Bergen. Graduated as an M.A. (research degree) in art history and as a dr.philos. in 2000. From 1998-2007 she was the editor of the Norwegian magazine Kunsthåndverk. In 2010 she was awarded Norsk Forms Hederpris (honorary award from the Foundation for Design and Architecture in Norway), and she is currently a professor at the Bergen National Academy of the Arts and head of the research project k-verdi. She is also a prolific writer and speaker. Among her published books are “It’s the thought that counts” about the Danish jeweller Kim Buck and, most recently “Sigurd Bronger Laboratorium Mechanum” about the Norwegian jewellery designer Sigurd Bronger, Arnodsche 2011. K-verdi.no

Caroline Slotte, going Blank Again, photo: øystein klakegg

127

mass-produced plates, second-hand clothes, old photographs and heirlooms. Today’s craftspeople and designers can draw from a wider range of raw materials than ever before, now that they have begun digging into the mountains of waste and shopping in thrift stores and at flea markets. The rover Chair that ron Arad made in 1981 based on a found car seat and metal scaffolding components, is now viewed as a classic. he made a few hundred rover chairs in his London workshop and sold them for the equivalent of a hundred kroner. Today, they sell at auction for 30-40,000 kroner. Of course, the increase in price reflects the fact that the chair has become a design icon, and that ron Arad is now one of the world’s most sought-after designers. however, part of the chair’s popularity may also stem from the fact that it addresses issues of value. Like collages in visual art and the use of quotations in literature, reused material its previous existence. it reflects human emotions and social rituals, changes in taste and values. Briefly put, it is a way of preserving memories. recycling as a strategy makes it possible to mix different cultural expressions and to move in time between the past and the future. The worn-out car seat in The rover Chair reminds us of the value in letting history live on in the present. however, the link to its former life also tells us about being discarded and considered worthless. Thus we are confronted with the urge to prefer things brand-new from the factory over things that are old and used. But the main point in this context is that ron Arad has managed to turn “trash” into “treasure”. The car seat was given a second chance and was able to open a new chapter in its life story.

upcycLING aND DESIGN aRT unlike many others, ron Arad saw the potential in these unusual materials. Clearly, it is not only beauty that is “in the eye of the beholder”, as claimed by philosopher david hume. What is viewed as valuable also differs from person to person, but the designer and the artist occupy unique positions, as they can alter the value of things by shifting them from one circuit to another. An important aspect of this practice is that it shows us that art and design are valuecreating activities – in a concrete as well as in a figurative sense. The status upgrade and added value that this transformation process achieves is a key point for William mcdonough and michael Braungart, authors of the book Cradle to Cradle; remaking the Way We make Things. They call the status upgrade “upcycling”, a more specific version of the more general term “recycling”. ron Arad’s car seat is an excellent example of “upcycling”, but it is debatable whether The rover Chair is a design product. might we not be equally justified in classifying the chair as craft or art? Working with found objects and readymades was definitely a strategy that ron Arad was familiar with from the art world, which is also where much of his furniture finds its market. So perhaps, with theorist Alex Cole in mind, we can call The rover Chair design art. “Some people like to look at art, others like to sit on it,” is the opening line in Coles book design Art. increasingly, art collectors have expanded their

128

interest to include special furniture objects, and the Basel Art Fair has a separate section for design art. just as we have grown accustomed to the notion that anything can be art, anything can also be craft and design.

aRT VaLuE aND THE NEw paTHS OF TRaSH New manufacturing methods and new perceptions about what constitutes applicable materials call for new concepts and forms of understanding. This challenge plays a key role in the Norwegian research project k-verdi which i head (www.k-verdi.no/english). research is increasingly finding a place in craft and design education. perhaps our project can serve as a source of inspiration. k-verdi is a project about trash, readymades, art and ceramics. We are an interdisciplinary group with a philosopher, an art historian, a museum conservator and two craftspeople. The project is organised in a partnership between Bergen National Academy of the Arts and West Norway museum of decorative Art. it is funded by the research Council of Norway and runs for three and a half years. it is concluded in late autumn 2011 with an international exhibition and conference. in this context, the term trash should be understood in the widest possible sense as anything that has been discarded, put away or thrown out, and which is therefore not considered to hold any value. Why so many craftspeople use dry trash and readymades as artistic raw materials is an important point in k-verdi’s discussions. So far, theorists have wanted to link this behaviour with a desire to contribute to a sustainable development, which may be viewed as a criticism of consumerism and the perception of objects as disposable. And in a world that is already overflowing with things, there is no reason to put any undue strain on our natural resources. it seems likely that this is the reason why so many designers and artists prefer to recycle. however, this choice can also be associated with overall changes in society. in Western societies, it is no longer manufacturing but the service and information sectors that drive our economy. That has hit the industrial production of ceramics, metalware and other craft-related products hard. in a danish context, royal Copenhagen and georg jensen are obvious examples. many companies have either closed down or moved production to countries with lower costs. That has changed the way many craftspeople view industry. While studio craft used to represent the antithesis to industrial production, we are now seeing the emergence of a new type of art and design where the opposition between machine-made and handmade, mass production and one-offs and industry and art no longer apply.

pOST-INDuSTRIaLISm The post-industrial trend has proved particularly relevant in the new millennium, and it may constitute one of the few tendencies that can be characterised as entirely new in the world of craft. But it is not new in the sense that a break has occurred with the past. On the contrary, the past is present everywhere in post-industrial craft, in the choice of materials and motifs and in working methods. Ceramic works offer

kjell rylander. While waiting for the clay...2, photo: janne höglund.

Christin johansson, Sanitet med identitet, photo: pr

good examples. in the title for the series industreal, marek Cecula plays with the term ”industrial”, but he has exposed the readymades from royal Copenhagen, to a treatment that is alien to industry. in the work industreal: Burned Again (2005), white, delicate porcelain cups and jugs were placed in one of the wood-fired kilns at the guldagergaard international Ceramic research Center. The changes in the appearance of the objects are a result of the impact of fire and ash. One of the ideas behind this project was to make room for random factors in the production process. The “defects” that this introduced in the form of deformities and “flaws” were strictly intentional. The work is one in a long series of works by marek Cecula that seeks to undermine established aesthetic values. Opening our eyes to other ideas about what is beautiful is probably one of the areas where artists have most to contribute to industrial production. Once, casting and the use of decorative transfers were associated with industrial production, and consequently, it was not welcome in studio ceramics. Since the 1970s, both methods have become more widespread, and overall, there has been a shift from production to reproduction. The unique and singular work has been challenged by other perceptions of the ‘work’ category, as exemplified in serial set-ups and installations of a more diverse character. paul Scott has used prints and Neil Brownsword scrap from closed-down factories as raw materials in new artistic narratives. Both are from the uk but known in denmark from exhibitions.

NEw TImES, NEw VaLuES The research fellows involved in k-verdi, Caroline Slotte from Finland and kjell rylander from Sweden, are creating an entirely new kind of visual art by collecting, cutting, sanding and stacking plates from second-hand stores. On the danish scene too, others follow a similar trend. gitte jungersen has used already-made plastic animals and porcelain figures which she places in a landscape of clay and glaze, thus achieving a contrast in materials. Others rely on an idiom that mimics the aesthetics of the machine age, for example using car paint in lieu of glaze, as Christin johansson did it in the project Sanitet med identitet (sanitary ware with identity). michael geertsen, for his part, uses motifs and techniques from the potters’ tradition but mixes them with an industrial idiom and palette, thus creating typical post-industrial objects. i could go on, but hopefully the conclusion is clear by now: The opposition that has existed historically between studio craft and industry, and which has formed the core of craftspeople’s self-understanding now seems less essential. The altered state of affairs is particularly evident within the fields of ceramics, textile and jewellery. The hope is that more writers and collectors, in or outside the museums, come to acknowledge that this choice of materials and working methods is much more than just a passing fad. This approach represents an important part of contemporary craft art, and that is, perhaps, in itself a mark of value?

129

uDSTILLER / EXHIBITOR

pi Bjørg

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

Edge of the Wood måL / DIMENSIONS

40 x 60 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Lertøj og porcelæn. pladeteknik og modellering. MATERIALS / TECHNIquE

Earthenware and porcelain. Slab technique and pinching. åR / YEAR

2011 IDé

En nyfortolkning af det velkendte landskabsmaleri af et skovbryn. Bjørg har skabt en nostalgisk og naivistisk collage af skoven ved at bruge glaserede lertøjsplader for at skabe en tredimensionel oplevelse med todimensionale materialer. IDEA

A reinterpretation of the familiar landscape motif featuring the edge of the wood. Bjørg has created a nostalgic and naivistic forest collage with glazed earthenware slabs, thus creating a threedimensional experience by means of two-dimensional materials. www

pibjoerg.dk

130

uDSTILLER / EXHIBITOR

julie Bartholdy

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

End

måL / DIMENSIONS

110 x 60 x 110 cm

maTERIaLER / TEkNIk

malet og modelleret lertøj MATERIALS / TECHNIquE

painted and pinched earthenware åR / YEAR

2010 IDé

denne glinsende rosa keramikskulptur føres ud af væggen, som var det rørføring på afveje. røret ender i en klump på gulvet, der minder om kroppens indre bløddele. værkets både afskyvækkende form og designlækre overflade strækker keramikkens udtryk ud over sine vante grænser og vækker en sær intimiderende genkendelse. IDEA

This shimmering pink ceramic sculpture comes out of the wall as if it were a water pipe gone astray. The pipe ends in a lump on the floor that resemble an inner organ. The combination of the disgusting form and the glossy design surface stretches the ceramic expression beyond its familiar boundaries and causes an oddly intimidating sense of recognition. www

juliebartholdy.com

131

uDSTILLER / EXHIBITOR

Bente Skjøttgaard

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

pink Clouds, Cumulus no. 1034 måL / DIMENSIONS

34 x 45 x 23 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Stentøj med glasur. modelleret. MATERIALS / TECHNIquE

Stoneware with glaze. pinched. åR / YEAR

2010 IDé

Skøttgaards skulpturelle skyformationer demonstrerer keramikerens udtalte håndelag, teknik og sans for glasurernes egenhændige fortælling. det hele ser legende let ud, men er faktisk svært: de spændstige og åbne former i det tunge og skrøbelige stentøj kræver en detaljeret plan tidligt i arbejdet. IDEA

Skjøttgaard’s sculptural cloud formations demonstrate her superior skill, technique and sense of the independent story-telling capacity of glazes. it all looks deceivingly simple ceramic but in fact is quite a challenge: The supple and open shapes in the heavy and fragile stoneware require a detailed plan at an early stage in the process. www

Skjoettgaard.dk

134

censorerne udtaler: ”Skjøttgaards skyer er fuldgyldige skulpturer og kunsthåndværksmæssige kraftanstrengelser på højeste niveau. Keramisk og kompositorisk er det krævende at opbygge så komplicerede strukturer i stentøj. Det kræver en stor viden om materialerne og en detaljeret plan og disciplin til at overholde den, mens man opbygger værket nedefra og op, bid for bid. Den tilfældighed, der også råder i værkerne, er tydeligvis udtryk for en slags overlegent behersket tilfældighed. Inden for det område, som keramikeren har tildelt den pink glasur at boltre sig på, kan man for eksempel kigge ind til leret mellem klatterne af glasur. Men tykkelsen og den klæbrige fornemmelse af glasuren forstærkes blot af disse mellemrum. Ligesom den pink farve i kontrast til den rå ler og den mørke tynde glasur i horisontlinjen fremtræder let og sfærisk – som en sky.”

The jury’s statement: ”Skjøttgaard’s clouds are fully fledged sculptures and craft accomplishments on the highest level. in terms of ceramic achievement and composition, it is demanding to create such complicated structures in stoneware. That requires extraordinary knowledge about the materials as well as a detailed plan and the discipline to stick to it while the piece is constructed from the bottom up, bit by bit. The random factors that also characterise the works clearly reflect a superior grasp of chance occurrences. For example, in the area where the ceramist lets the pink glaze frolic, the clay is visible in glimpses between splashes of glaze. These gaps, however, only serve to intensify the thickness and the sticky sense of the glaze. And in contrast to the raw clay and the thin dark glaze in the horizon line, the pink colour appears light and spherical – like a cloud.”

135

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

Bente Skjøttgaard

Hvordan opstod ideen til dine “skyer” og hvorfor? Pink Clouds er udsprunget af en idé om noget så modsætningsfyldt som at materialisere lette og flygtige vejrfænomener i ler. Skyer kommer og går og kan som bekendt antage alverdens former og farvekombinationer. Der er nærmest frit slag for formgivningen, og så er der alligevel en hel masse at hente. Cumulus-skyer er en type horisontale skyer med klart definerede kanter. De kaldes også godtvejrsskyer og er blomkålsformede og flade i bunden. Når man tegner en enkel stregtegning af en sky, er det ofte sådan en; en aflang figur med flad bund og bugtende overkant. Cumulus-skyer viser sig både alene, i linjer eller i klynger. Skyer er typisk lyse i toppen og mørkere i bunden, fordi solen skinner på dem fra oven. Nogle gange kan man opleve at se et regnvejr nærme sig som mørke vertikale linjer. Dette fænomen var inspiration til de tynde mørkegrønne ”stammer” i Pink Cloud no 1033. Den lyserøde farve er den kulør, skyer får, efter at solen er gået ned. En slags genskin. De vandrette glasurlag, som er opstået, ved at jeg har dyppet emnerne flere gange i store glasurbaljer, illustrerer skyers karakteristiske farveskift eller horisontlinjer, men har også til formål at skære lige linjer igennem alt det organiske krimskrams, som ikke har nogen bestemt form og i virkeligheden kunne fortsætte i det uendelige. Er det med vilje, at du bevæger dig mellem kontraster? Kontraster er altid virkningsfulde. I april i år er jeg inviteret til at deltage på MINDCRAFT 11 med Danish Crafts på møbelmessen i Milano. Kurator Cecilie Manz har sat tre ord op for at understrege de grundlæggende præmisser for arbejdet med kunsthåndværk og design: kvalitet, funktionalitet og materialitet. Jeg skal selvfølgelig tage mig af det sidste

136

og har genoptaget en af mine tidligere ideer, kuberne fra 2004, fordi jeg synes, at jeg her er tættest på en helt enkel og tydelig materialedemonstration: et udsnit af ren materialitet. Til udstillingen laver jeg tre ”Macro Cubes”. Ligesom ved en forsøgsrække skærer jeg tre kuber ud af et modelleret keramisk netværk. Ved at skære et skarpt snit ned gennem de bløde modellerede former opstår der nye flader og skarpe kanter, hvor glasurerne løber fra. Den enkle geometriske beskæring er, på samme måde som linjerne i skyerne, en kontrast til den vildtvoksende forgrening. Det er nu ikke længere kun et stykke figurativt natur, men også et grafisk mønster – et stykke kultur. Der zoomes helt ind på essensen af materialets særlige kvaliteter. Intet andet materiale er så formbart, men omvendt så umuligt at styre som ler. På en gang naturligt og forførende. Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Med min baggrund som keramiker tager mit arbejde næsten altid udgangspunkt i en materiale- eller formmæssig idé. Det kan være nye formudtryk opnået ved særlige sammensætninger, gennemskæringer eller glasureksperimenter, som resulterer i mærkelige overflader og stofligheder. Ofte hentes inspirationen i naturens formmæssige principper og fænomener. Arbejdet foregår systematisk til et vist punkt, hvorefter materialets muligheder resulterer i, at undersøgelserne udvikler sig til noget, der minder om store amorfe naturabstraktioner med masser af glasur. Jeg kalder dem også for ekspressive grænsesøgende eksperimenter i materiale og form. I mine arbejder optræder både elementer af natur, kultur og keramisk tradition.

How did the idea arise for your “clouds”, and why? pink Clouds sprang from an idea about something as inherently contradictory as materialising light and fleeting weather phenomena in clay. Clouds come and go, and as we know, they can assume any number of shapes and colour combinations. That means almost complete freedom for the design process, and yet, there’s lots of inspiration. Cumulus clouds are a type of horizontal clouds with clearly defined edges. They are also known as fair-weather clouds, and they’re cauliflower-shaped and have a flat base. That’s what simple line drawings of clouds often look like: an oblong figure with a flat base and a wavy upper outline. Cumulus clouds may appear individually, in rows or in clusters. Clouds are typically light toward the top and darker toward the base, because the sun shines down on them from above. Sometimes, one may see a rain shower approaching as dark vertical lines. This phenomenon was the inspiration for the thin, dark-green “stems” in pink Cloud no 1033. The pink colour is the colour clouds often acquire once the sun has set. A sort of afterglow. The horizontal layers of glaze, which i achieved by dipping the items repeatedly into large vats of glaze, illustrate the characteristic shifts in colour or horizon lines we see in clouds, but they also serve to cut some straight lines through all the organic doodles that have no definite shape and in fact might go on indefinitely. Do you make a deliberate choice to use contrasts? Contrasts always make an impact. in April this year, i’m invited to take part in miNdCrAFT 11 with danish Crafts at the furniture fair in milan. Curator Cecilie manz has chosen three terms to underscore the basic premises for working with craft and design: quality, functionality and material awareness. Of

course, my emphasis is on the latter, and i have chosen to revisit one of my earlier ideas: the Cubes from 2004. This, i think is my most specific attempt at a very simple and clear material demonstration: a section of pure material substance. For the exhibition i will make three “macro Cubes”. As in a series of experiments i will carve three cubes from a modelled ceramic network. making a sharp incision through the softly modelled shapes produces new surfaces and sharp edges where the glaze runs off. Like the lines in the clouds, this simple geometric pruning strikes a contrast to the wildly branched-out structure. it is no longer simply a piece of figurative nature but also a graphic pattern – a slice of culture. This zooms right in on the essence of the unique properties of the material. No other material is as malleable as clay yet simultaneously so difficult to control; at once natural and seductive. Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? Because of my background as a ceramist, my work is almost always based on an idea that revolves around material properties or form. This may involve new form expressions achieved with particular combinations, bisections or experiments with glaze that result in unusual surfaces and textures. Often the inspiration springs from natural form principles and phenomena. The working process proceeds in a systematic fashion until a certain point, and then the possibilities of the material cause the studies to result in something that resembles large amorphous nature abstractions with lots of glaze. i also refer to them as expressive boundary-seeking form and material experiments. my works feature elements of nature, culture and ceramic tradition.

137

uDSTILLER / EXHIBITOR

Laura Baruël

pROFESSION / PROFESSION

designer

TITEL / TITLE

patterns of praise – Nordic Flora, Fog and Shadow måL / DIMENSIONS

dynebetræk 140 x 200 cm, pudebetræk 63 x 60 cm / duvet cover 140 x 200 cm, pillow case 63 x 60 cm maTERIaLER / TEkNIk

Bomuldssatin. digitalprint af indsamlede planter. MATERIALS / TECHNIquE

Cotton satin. digital print of gathered plants. åR / YEAR

2011 IDé

patterns of praise – Nordic Flora er en serie interiørtekstiler med afsæt i den nordiske flora og genius loci. mønstrets frodige planteliv skaber både en visuel og mental kontrast til de lange kolde nordiske vintre. varm dig ved mindet om fabulerende sommerflora trods det vinterhvide udtryk. IDEA

patterns of praise – Nordic Flora is a series of interior textiles based on Nordic flora and genius loci. The lush vegetation of the pattern strikes a visual as well as a mental contrast to the long, cold Nordic winters. Wrap up warm with the memory of rich summer flora. www

Baruel.com

138

uDSTILLER / EXHIBITOR

Stine Bidstrup

pROFESSION / PROFESSION

glaskunstner / glass artist TITEL / TITLE

Studies in Search of Order and Chaos måL / DIMENSIONS

h 13-18 cm, B 10-13 cm maTERIaLER / TEkNIk

glas. Blæst, slebet og poleret. MATERIALS / TECHNIquE

glass. Blown, ground and polished. åR / YEAR

2010 IDé

Studies in Search of Order and Chaos udforsker de regulære, gentagne og uendelige mønstre i sammenhæng med glassets elasticitet i varm tilstand. mønstrets optiske vibration kortlægger de stræk, udposninger og facetter, der er opstået ved blæsning. de ujævne linjer skaber visuel forvirring i en ordnet verden, der minder om, at sammenbruddet ligger lige for. IDEA

Studies in Search of Order and Chaos explores the regular, repeated and endless patterns in connection with the elasticity of the hot glass. The optical vibrancy of the pattern maps the stretches, bulges and facets that emerge during blowing. The uneven lines form visual confusion in an ordered world, reminding us that collapse is an obvious possibility. www

Stinebidstrup.dk

139

uDSTILLER / EXHIBITOR

helene vonsild

pROFESSION / PROFESSION

Tekstildesigner / Textile designer TITEL / TITLE

Cloth – running meander displaced måL / DIMENSIONS

3 stk. 165 x 240 cm maTERIaLER / TEkNIk

Tekstil. printet.

MATERIALS / TECHNIquE

Textile and print åR / YEAR

2010 IDé

den klassiske antikke meanderbort under moderne grafisk behandling. de ornamenterede bånd i rette vinkler i lukkede forløb er blevet brudt af nye åbninger. Som om den tyrkiske flod, ornamentet er opkaldt efter, endelig bryder sine dæmninger og flyder i nye retninger. IDEA

The classic ancient meander frieze in a modern graphic treatment. The ornamented band with the closed, right angle pattern has been broken up with new, openings. Like the Turkish river that the ornament takes its name from finally breaking free and flowing in new directions. www

1x1design.dk

140

uDSTILLER / EXHIBITOR

kristine Tillge Lund

pROFESSION / PROFESSION

keramiker / Ceramist TITEL / TITLE

vASE

måL / DIMENSIONS

145 x 75 cm

maTERIaLER / TEkNIk

keramik og motor. modelleret MATERIALS / TECHNIquE

Ceramics and motor. pinched. åR / YEAR

2011 IDé

vasen ligner på alle måder en tilforladelig funktionel og smuk keramisk vase. men vasen er næsten mandshøj, vejer 200 kg og bevæger sig faretruende fra side til side som en automatiseret tumling. hjemmets trygge zone sættes på spil. IDEA

in every way, this looks like a benign, functional and beautiful ceramic vase. But the vase is almost as tall as a person, weighs 200 kg and sways ominously from side to side, like an automated rocking doll. The safe and secure zone of the home is jeopardised. www

kristinetillgelund.com

141

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul

caROLINE BROaDHEaD

craft Caroline Broadhead har arbejdet med kunsthåndværk i snart 40 år; først inden for smykkekunst, dernæst beklædning og efterfølgende til at arbejde med dansere og atmosfæren i arkitektoniske rum. Broadhead er uddannet på Central School of Art and Design i London og har undervist i smykkedesign på Middlesex University i 22 år. Siden 2009 har hun været leder af bacheloruddannelsen i smykkedesign ved Central Saint Martins, University of the Arts i London. Marsdenwoo.com Angelawoodhouse.co.uk

Hvordan opfatter du definitionen af kunsthåndværk i dag? En definition på kunsthåndværk er vanskelig at fastholde og forsøg på en definition fører til flere spørgsmål end svar. Er det den sociale, følelsesmæssige eller formelle relation med mennesker, der definerer kunsthåndværk? Er det den kreative og nære relation mellem mennesket og den fysiske verden? Er kunsthåndværk først og fremmest en aktivitet? Er det en bearbejdning af materialer og processer? Er kunsthåndværk en nødvendig modgift mod masseproduktion? Handler kunsthåndværk om praktiske færdigheder? Handler kunsthåndværk om fortsættelsen af en tradition? Er det vigtigt at fastholde og videreføre erfaringsbaseret viden? Hvordan fastholder man dette i en nutidig sammenhæng? Er godt håndværk et mål i sig selv? Er det bare ét i en række af færdigheder, der skal til for at skabe en kulturgenstand? Handler kunsthåndværk om

142

maria militsi, ruthless Aggression series: Big daddy, photo: maria militsi

den enkelte, udøvende kunsthåndværker? Hvor vigtige er kunsthåndværkerens ideer? Handler kunsthåndværk om at formidle ideer? Er kunsthåndværk et produkt? Er det et objekt, hvis betydning udspringer af tilblivelsesprocessen? Hænger kunsthåndværk sammen med funktion? Når kunsthåndværk ikke har en praktisk funktion, hvor finder det så sit formål? Hvordan adskiller kunsthåndværksobjekter sig fra andre objekter? Hvilken rolle spiller kunsthåndværk? Hvad er kunsthåndværkets relevans i dag? Peger kunsthåndværk på en måde at leve på? Indebærer det et værdisæt? Hvilken værdi tillægges kunsthåndværk som aktivitet? Har kunsthåndværkerne mere brug for kunsthåndværk, end publikum har? Kan kunsthåndværk betragtes som et særskilt område? I processen med at definere og klassificere kunsthåndværk tydeliggøres de elementer, der er svære at indpasse. Der er afvigelser og overlap. Distinktionerne ligger måske i værkets intentioner, udførelse og kontekst. underkategorier som keramik, tekstil, møbler og smykker er også en kilde til afvigelser og overlap; nogle klassificeres ud fra materiale, andre ud fra processer, mens andre igen er temaer. For eksempel kan tekstil være lavet af keramik, glas, metal, plastic eller fibre. Smykker er heller ikke materialespecifikke, og området omfatter identitet, personlige relationer, minder, status og værdi – emner, som overlapper med beklædning. Er det sandt, at kunsthåndværket befinder sig i en overgangsfase? at kunsthåndværk er et forældet begreb, mens det nye i dag er hybrider af teknikker, historier og materialer? Jeg tror, at kunsthåndværk, design og kunst altid vil befinde sig i en overgangsfase – i en tilstand af konstant forandring. Verden ændrer sig, og værker bliver til i samspil. Disse værker forandrer det kulturelle landskab og gør det muligt for efterfølgende værker at blive til i et nyt perspektiv. I løbet af min karriere er der sket et skift i kunsthåndværk fra et fokus på brugskunst til værker, der rummer en kommentar. Ofte sætter disse værker spørgsmålstegn ved vores værdisystem. Nicola Robersons porcelænsbadges afspejler det forfald og den nedbrydning, der præger Londons metrosystem; Maria Militsi bruger klassiske supermacho-figurer som inspiration og markant kontrast til fine og lette halskæder; Lin Cheung peger på det dyrebare i personlige relationer; Maisie Broadhead udforsker værdierne i det kunstige og det ægte. For nylig lavede jeg et flettet armbånd som respons på en mexicansk souvenir. Da jeg skulle beregne en pris for mit armbånd, beregnede jeg de timer, jeg havde brugt på at lave det, ud fra den britiske minimumsløn, hvilket var betydeligt mere end det armbånd, jeg købte for under 10 euro. Jeg viser de to side om side. Det gennemgående er trangen til at udtrykke sig gennem materialer. For at kommunikere må man have et middel til at udtrykke ideer, som andre kan forstå. Hvis noget var fuldstændig nyt, ville det være uforståeligt. Alle disse værker bruger en forankring i et velkendt element i

kombination med et ukendt element som et middel til at tiltrække sig opmærksomhed og udtrykke et synspunkt. Hvilke udfordringer ser du inden for feltet? Både som udøvende kunstner og uddannelsesleder på en designskole? Hvilke udfordringer ser du for dine studerende? Da jeg afsluttede min uddannelse i 1970’erne, var meget af tidens kunsthåndværk i opposition til den accepterede praksis med at fremstille smykker af kostbare materialer med henblik på at stille rigdom til skue. Det at være tvunget til at bryde fri af begrænsninger og formulere rammerne for sit eget arbejde gav en følelse af retning og motivation. De nyuddannede i dag kommer ud i en verden, hvor der er større accept af forskellige tilgange, og derfor har de ikke de muligheder, der ligger i den slags begrænsninger. Teknologien muliggør et globalt fællesskab, hvor man kan udveksle ideer og tanker og let og hurtigt opnå adgang til information, formidle ideer og indgå i elektroniske netværk. Hvad den ikke kan give os, er den erfaringsbaserede viden, der kommer af at udforske og bearbejde materialer, eller en forståelse af, hvor lang tid det kan tage at udvikle, bearbejde og perfektionere sit værk. Som leder af en af de mest omfattende smykkeuddannelser i verden er jeg klar over, at Central Saint Martins producerer et stort antal kandidater hvert år på internationalt plan. Selv om der er job at få med at designe og producere værker i smykkebranchen og i relaterede funktioner, står de, der gerne vil arbejde inden for en moderne kunsthåndværksramme, over for udsigten til ikke blot at være kunsthåndværker og designer, men også skribent, fotograf, revisor, agent, administrator og arrangør samt at have evnerne til at håndtere kontakten til kunder, galleriejere og leverandører og til at træffe beslutninger om fremtiden for en lille virksomhed i en verden præget af skarp konkurrence. Begejstringen og trangen til at skabe ting skal være en stærk motivation, og det kræver stor udholdenhed at blive ved. At skabe værker, der forudsætter refleksion, research og eksperimenter, er ved at blive en luksus; det kræver store afkald og viljen til hele tiden at sætte spørgsmålstegn ved, hvad man gør og ikke gør. I dag, hvor de britiske universiteter står over for drastiske nedskæringer, indebærer den enorme stigning i undervisningsafgifter og lukningen af mange kunsthåndværksbaserede uddannelser, at fremtiden ser sort ud. På den anden side har der heller aldrig været bedre muligheder for mindre bureaukratiske, uafhængige institutioner, der er selvfinansierende. Hvilke håb har du for fremtiden inden for feltet? Jeg håber, at finanskrisen ikke har den katastrofale indvirkning på uddannelses- og kulturaktiviteter, som jeg frygter. Jeg håber, at de unge, der står over for en kæmpe stigning i undervisningsafgifter, alligevel er i stand til at opdage og realisere deres kreative potentiale; at det vil lykkes os at møde nye og vanskelige situationer ved at finde nye måder at fortsætte kommunikationen på gennem materialer og kreativ aktivitet. At skabe væsentlige værker er en kombination af erfaring, viden, fantasi og intelligens; jeg håber, at denne aktivitet vil fortsætte.

143

Q&A

Caroline Broadhead, Bracelet, photo: jonathan keenan

Questions by Charlotte jul

caROLINE BROaDHEaD

craft Caroline Broadhead has been making work for nearly 40 years, starting in jewellery, evolving into clothing and developing to work with dancers and subtle atmospheres in architectural spaces. She was educated at Central School of Art and Design in London and for 22 years taught in the BA Jewellery programme at Middlesex University. Since 2009, she has been Course Director of BA Jewellery at Central Saint Martins, University of the Arts in London. Marsdenwoo.com Angelawoodhouse.co.uk

maisie Broadhead, Nipple pinch, photo: pr

144

How do you see the definition of craft today? The definition of craft is elusive. Trying to define it creates questions rather than answers. is it the social, emotional or formal relationship with people that defines craft? is it the creative and intimate relationship between the human and the material world? is craft primarily an activity? is it a manipulation of materials and processes? is craft a necessary antidote to mass production? is craft about practical skill? is craft about a continuity of tradition? is it important to maintain and pass on experiential knowledge? how is this maintained in a contemporary context? is craft skill an end in itself? is it only one of a range of skills needed to make a cultural object? is craft about authorship? how important are the ideas of the maker? is craft about expression of ideas? is craft a product? is it an object whose meaning comes from the making? is craft linked to function? When craft does not have a practical function, what is its sense of purpose? how do craft objects distinguish themselves from other objects? What role does craft play? What is its contemporary relevance? does craft indicate a way of life? does it signify a set of values? What value is placed upon the activity of making? is craft needed more by the makers than the audience? Can craft be seen as a distinct area? in the process of defining and classifying something, elements that do not easily conform get highlighted. There are anomalies and overlaps. distinctions perhaps lie with the intentions, achievement and context of a work. Subdivisions within craft such as ceramics, textiles, furniture and jewellery, also throw up anomalies and overlaps; some are classified by material, some by processes, and some are subjects. For instance, textile can be made of ceramics, glass, metal, plastic as well as fibre. jewellery is also not material specific and the subject includes identity, personal relationships, memory, status and value, which overlap with clothing. Is it true that craft is in transition? That craft is a rigid concept of the past, and hybrids between techniques, history and materials are the new now? i think that craft, design and art are always in transition – in a state of flux. The world changes, and works are made in response, and these works change the cultural landscape and allow subsequent works to be made with a different perspective. Over the time of my career, there has been a shift in craft from an emphasis on use towards works that provide a commentary. Often these works question our system of values. Nicola roberson’s porcelain badges mimic the decay and deterioration of the London underground; maria militsi uses vintage super macho figurines as inspiration which form a startling contrast to delicate necklaces; Lin Cheung identifies personal relationships as precious; maisie Broadhead explores the values of the fake and the authentic. recently, i made a beaded bracelet in response to a mexican souvenir. To calculate a price for mine i counted the hours i spent making it at the uk minimum wage, which was significantly more than the one i bought for less than 10 euros. The pair is shown side by side. The constant is the drive to express

oneself through materials. To communicate you must have a means of expressing ideas that can be understood. if something were totally new, it would not be understandable. All these works use the anchor of a familiar element combined with an element of something unfamiliar as a way of inviting attention and a way of expressing a standpoint. what challenges do you see in the field from where you are standing – both as a working artist and as a head of department at your design school? what challenges do you see for your students? When i left college in the 1970s, much work was made in opposition to the accepted practice of making jewellery out of expensive materials and for the display of wealth. having to break from constraints and formulate one’s own framework to work within gave a sense of motivation and direction. Today’s graduates come into a world where there is more acceptance of different approaches, and therefore they do not have the possibilities such constraints generate. Technology offers a global community with whom to share ideas and thoughts and a speed and facility for obtaining information, disseminating ideas and networking electronically. What that does not offer is experiential knowledge of exploring and manipulating materials or an understanding of the length of time it can take to develop, refine and perfect work. As Course director of one of the largest jewellery courses in the world, i am aware that Central Saint martins produces a high number of graduates each year internationally. While there are jobs designing and producing work in the jewellery industry as well as in supporting roles, those who want to work in a contemporary craft framework face the prospect of not only being a maker and designer, but also a writer, photographer, accountant, promoter, administrator and organiser as well as have the ability to deal with customers, gallery owners and suppliers and the ability to take decisions about the future of a small business in a highly competitive world. The excitement and drive to make things must be a strong motivation, and it takes stamina and determination to keep going. The making of work which involves thought, research and experiment is becoming a luxury; it involves making sacrifices and always having to question what it is you do and what you don’t do. At present, with uk universities facing swingeing cuts, the massive increase in student fees and the closure of many crafts-based courses means the future looks bleak. On the other hand, the possibility of less bureaucratic, independent institutions that are self-financing has never been better. what hopes do you have for the field in the future? i am hoping that the financial crisis will not have the disastrous effect on education and cultural activities i fear it will. i hope that young people being faced with an enormous increase in study fees will still find ways of discovering and realising their creative potential; that if we are faced with a new and challenging situation, we will find new ways of continuing communication through materials and making. making significant work is a combination of experience, knowledge, imagination and intelligence, i hope the activity continues.

145

uDSTILLER / EXHIBITOR

Andrea Lehmann Sivertsen pROFESSION / PROFESSION

Beklædningsdesigner / Clothing designer TITEL / TITLE

Skala 1 / Scale 1 måL / DIMENSIONS

120 x 50 cm

maTERIaLER / TEkNIk

marineblåt norsk uldgarn. Strikket. MATERIALS / TECHNIquE

Navy blue Norwegian wool yarn. knit. åR / YEAR

2010 IDé

Andrea Lehmann Sivertsen er kendt for at twiste sit fag med bl.a. digitalprintede indvolde på catsuits. denne gang står menuen på nordisk revanche i klassisk marineblåt uldgarn. Sømandsreferencen får smæk af den sexede skulpturelle silhuet og den nytænkende konstruktion, hvor rækken af strikkede bånd gradvist forskydes i skala, samtidig med at de udgør kjolens form. IDEA

Andrea Lehmann Sivertsen is known for giving her work a certain twist, for example using digital prints of entrails on cat suits. This time, she is serving up a Nordic rematch in classic navy-blue wool. The sailor reference is combined with a sexy, sculpted silhouette and an innovative construction where the rows of knit bands gradually change in scale to make up the shape of the dress. www

Andrealehmannsivertsen.dk

146

uDSTILLER / EXHIBITOR

Ane-katrine von Bülow pROFESSION / PROFESSION

keramisk formgiver / Ceramic designer TITEL / TITLE

meteor

måL / DIMENSIONS

h 6 cm, ø 40 cm

maTERIaLER / TEkNIk

porcelæn. Silketrykt og støbt. MATERIALS / TECHNIquE

porcelain. Silk-screen printed and cast. åR / YEAR

2010 IDé

Tre runde og svævende fade med mønstre, der minder om geologiske strukturer. Overfladen og fadenes tyngde rimer fint på fadenes titel, samtidig med at den afrundede bund får det til at se ud som om, værkerne er svævende himmellegemer. IDEA

Three round floating dishes form patterns resembling geological structures. The surface and the heft of the dishes are a god match for the title, and at the same time the rounded base actually makes the works look like floating celestial bodies. www

Anekatrinevonbulow.dk

147

uDSTILLER / EXHIBITOR

Christina Liljenberg halstrøm pROFESSION / PROFESSION

møbeldesigner / Furniture designer TITEL / TITLE

gym de Luxe måL / DIMENSIONS

150 x 110 x 110 cm maTERIaLER / TEkNIk

vegetabilsk garvet læder, økologisk uldgarn, økologisk hampstof, kapok, valnød. Sy, strik, træarbejde. MATERIALS / TECHNIquE

vegetable-tanned leather, organic wool yarn, organic hemp fabric, kapok, walnut. Sewing, knitting, woodworking. åR / YEAR

2009 IDé

gym de Luxe er et fleksibelt pudemøbel, der bruger væg og gulv som stel og tvinger brugeren til at bevæge sin krop. puderne har desuden en støttende funktion, ligesom formgivning og materialitet er udført i ypperste kvalitet. gym de Luxe er med andre ord et nytænkende siddemøbel i sundhedens tjeneste. IDEA

gym de Luxe is a flexible piece of pillow furniture that uses the wall and floor for a frame and forces the user to move their body. The pillows also have a supportive function, and the design and materials are exquisite quality. in other words, gym de Luxe is a piece of innovative seating furniture aiming to improve the user’s health. www

Christinaliljenberghalstrom.blogspot.com

148

149

Q&A

Spørgsmål ved Charlotte jul / Questions by Charlotte jul

christina Liljenberg Halstrøm

Hvordan opstod ideen til dit “møbel”? Puder bliver ofte opfattet som kvindens (måske unødvendige) trang til at pynte hjemmet. Men puder har jo også en støttende funktion, og det er denne funktion, der er bærende for “Gym de Luxe”. udgangspunktet var, at puderne skulle danne det grundlæggende element for et sidde/hvilemøbel, samtidig med at jeg gerne ville inddrage de flader, vi omgiver os med i vores hjem, nemlig gulv og væg. I en typisk københavnerlejlighed (det er sådan en, jeg bor i: to værelser, to børn og to voksne) er plads ikke det, der er mest af, og de fleste har en tendens til at placere møblerne op ad væggene for at få frigjort gulvplads. Det behov er enkelt og naturligt, og derfor blev møblets forankring til væggen et område, jeg kunne arbejde med for at skabe en detalje, der understøttede ideen om, at møblet kun består af puder, men samtidig også er en funktionel detalje, der er nødvendig, for at møblet fungerer. Hvorfor bryder du forventningerne til funktionalitet, æstetik og storytelling? Mine møbler skal være mere end bare pæne. Funktionen skal give mening, og møblet skal berettige sin eksistens. Og så er jeg optaget af at involvere brugeren både fysisk og mentalt. Når jeg arbejder, forsøger jeg altid at skære ind til benet: Hvad er det, vi har brug for? Og jeg oplever, at vi har brug for at bevæge os mere. I Norden befinder vi os indenfor store dele af året, og derfor syntes jeg, det var interessant at arbejde med en aktiv hvilesituation. Når man skal op og ned fra gulvet, får man rørt hele kroppen på en sund måde. Jeg er klar over, at jeg nok ikke får omvendt hele den danske befolkning til at sidde på gulvet, men jeg vil gerne forsøge. Noget af det, jeg også arbejder med, er at skabe ligevægt mellem form og udtryk. Når folk skal acceptere, at de bør sidde på gulvet, bliver materialerne vigtige for denne overtalelse. Vi er vant til at se materialer som uld, læder og træ i møbelsammenhænge, og den genkendelighed synes jeg er spændende at arbejde videre med. Betragter du dig selv som kunsthåndværker i forhold til teknik, metode, identitet, eller tænker du mere på det indhold, du skaber? Jeg er designer og befinder mig i spændingsfeltet mellem kunst og design. Jeg arbejder jo altid på at løse en konkret problemstilling, men vil også meget gerne lave møbler, der kan noget mere, som fx at skabe debat.

150

How did you get the idea for this piece of “furniture”? pillows are often seen to reflect the woman’s (possibly superfluous) urge to decorate. But pillows also have a support function, and it’s this function that forms the basis for “gym de Luxe”. my original idea was to use the pillows to form the basic element in an easy chair/recliner that incorporated the surfaces we surround ourselves with in our home: floors and walls. in a typical Copenhagen flat (such as mine: two rooms, two kids, two grown-ups), space is limited, and most people tend to place their furniture against the wall to free up floor space. This is a simple and natural need, and so the idea of attaching the furniture to the wall became an element that i could exploit to create a detail that would support the notion of a piece of furniture that consists entirely of pillows, but which also serves as a functional detail that is required for the piece to work. why do you break with the expectations of functionality, aesthetics and storytelling? my furniture should do more than simply look nice. its function should make sense, and it should justify its own existence. Furthermore, i want to involve the user, both physically and mentally. in my work i always try to cut to the bone: What is it that we need? And i feel that we need to use our bodies more. in the Nordic countries, we stay indoors much of the year, so i thought it was interesting to work with an active rest situation. To get up from the floor and back down again, we use our bodies in a way that’s really healthy. i know that i probably won’t convince the entire danish population to sit on the floor, but i’d like to try. Another aspect of my work is an attempt to strike a balance between form and expression. if i want people to accept the idea of sitting on the floor, materials play a key role in this process of persuasion. We are used to seeing materials such as wool, leather and wood in a furniture context, and i would like to work with this type of recognisability. Do you consider yourself a craftsperson in terms of technique, method, your identity, or are you more concerned with the content you create? i’m a designer, and i operate in the field of tension between art and design. i always attempt to address a particular issue, but i’m also keen to make furniture that does more than that, for example by sparking debate.

151

uDSTILLER / EXHIBITOR

Nis øllgaard

pROFESSION / PROFESSION

industriel designer / industrial designer TITEL / TITLE

Skohorn / Shoehorn måL / DIMENSIONS

700 x 42 x 35 mm

maTERIaLER / TEkNIk

polycarbonat. Støbt.

MATERIALS / TECHNIquE

polycarbonate. Cast. åR / YEAR

2010 IDé

prototype på et langt, gedigent skohorn i et skulpturelt design. Skohornet er funktionelt og opmærksomt designet, da spidsen er så tynd, at skohornet tilpasser sig foden og skoen. Skohornet kan hænges diskret på væggen ved hjælp af en indstøbt magnet. IDEA

prototype for a long, quality shoehorn in a sculptural design. The shoehorn horn is functional and carefully designed, as the tip is so thin that the shoehorn adapts to the foot and the shoe. The shoehorn can be placed discreetly on the wall with the use of an embedded magnet. www

griffit.dk

152

uDSTILLER / EXHIBITOR

morten Cramer & morten Tillitz pROFESSION / PROFESSION

keramikere og billedkunstnere / Ceramists and visual artists TITEL / TITLE

Bagtanker / Secret motives måL / DIMENSIONS

30 x 20 x 20 cm

maTERIaLER / TEkNIk

Stentøj. modelleret og glaseret. MATERIALS / TECHNIquE

Stoneware. pinched and glazed. åR / YEAR

2009 IDé

Bagtanker er den kryptiske titel bag denne serie på tre keramikskulpturer, der handler om den dialogiske proces mellem udøverne. værkerne opstår gennem forhandling og gensidig inspiration som en fortløbende diskussion, hvor skulpturerne bygges op via tilfældigheder og improvisation. IDEA

Secret motives is the cryptic title of this series, which addresses the dialogic process between the practitioners. The works develop through negotiation and mutual inspiration in a sort of ongoing discussion, where the sculptures are constructed on the basis of random factors and improvisation. www

Cramertillitz.dk

153

uDSTILLERINDEkS BIENNaLEN FOR kuNSTHåNDVæRk OG DESIGN 2011 ExhiBiTOr iNdEx, 2011 BiENNALE FOr CrAFTS ANd dESigN

S. 51

_ aLIkka GaRDER pETERSEN

S. 43 _ aNDERS LjuNGBERG / Indkurateret / Curated Nordic contribution S. 146 _ aNDREa LEHmaNN SIVERTSEN S. 147 _ aNE-kaTRINE BüLOw / Serie af tre porcelænsfade / Series of three porcelain dishes S. 11

_ aNNE DamGaaRD / To kjoler / Two dresses

S. 93

_ aNNE FaBRIcIuS møLLER / Serie af seks tekstiltryk / Series of six textile prints

S. 88 _ aNNE mETTE LaRSEN / Værk af to vævninger og en filmprojektion / Work of two woven pieces and one film projection S. 101 _ aNNETTE Dam / To brocher / Two brooches S. 134 _ BENTE SkjøTTGaaRD / Serie af tre keramikskulpturer / Series of three ceramic sculptures S. 84 _ BERTE FORcHHammER / Serie af ti vævninger / Series of ten woven pieces S. 104 _ BITTEN HEGELuND / Serie af to trykte tekstilbaner / Series of two printed textile lengths S. 58 _ BO BONFILS OG jaNE REumERT S. 83 _ caSTELLO HaNSEN / To brocher / Two brooches S. 111 _ cHRISTIN jOHaNSSON S. 148 _ cHRISTINa LILjENBERG HaLSTRøm S. 82

_ cHRISTINE ScHOu cHRISTENSEN / Serie af to keramikskulpturer / Series of two ceramic sculptures

S. 12

_ DORTE kRISTOFFERSEN / Serie af to keramikvaser / Series of two ceramic vases

S. 110 _ DORTE VISBy S. 38 _ FRIDa FjELLmaN / Indkurateret / Curated Nordic contribution S. 70

_ GITTE juNGERSEN / Serie af tre keramikskulpturer / Series of three ceramic sculptures

S. 109 _ GRETHE SøRENSEN / Serie af to vævede rapporter / Series of two woven repeats S. 44 _ GuRLI ELBækGaaRD / Serie af syv keramiske tekander / Series of seven ceramic teapots S. 122 _ HaNNE BEHRENS S. 10

_ HaNNE ENEmaRk / Serie af to glasvaser / Series of two glass vases

S. 117 _ HaNS SaNDGREN jakOBSEN S. 100 _ HEIkE jacOBSEN / Serie af tre porcelænsskulpturer / Series of three porcelain sculptures S. 40 _ HELENa LEHTINEN / Indkurateret / Curated Nordic contribution S. 140 _ HELENE VONSILD / Serie af tre trykte duge / Series of three printed tablecloths S. 31

_ HELLE BOVBjERG / Serie af fem keramikskulpturer / Series of five ceramic sculptures

S. 85 _ HELLE TROLLE OG kENT LauRSEN / Serie af tre lysskulpturer / Series of three light objects S. 78

_ ISaBEL BERGLuND

S. 92

_ jENS cHRISTIaN kONDRup / Serie af tre lysglas / Series of three glass sculptures with light

S. 108 _ jOSEFINE BENTzEN S. 131 _ juLIE BaRTHOLDy / To keramikskulpturer / Two ceramic sculptures

154

S. 95

_ jøRGEN HaNSEN

S. 54 _ kaORI juzu / Tre brocher / Three brooches S. 116 _ kaREN LISE kRaBBE / Serie af tre glasobjekter / Series of three glass objects S. 41

_ kaRI STEIHauG / Indkurateret / Curated Nordic contribution

S. 76

_ kaRIN mIcHELSEN / Værk af 23 porcelænslågkrukker / Work consisting of 23 lidded porcelain jars

S. 141 _ kRISTINE TILLGE LuND / Keramikvase og readymade / Ceramic vase and readymade S. 138 _ LauRa BaRüEL S. 30

_ LONE BORGEN kRISTIaNSEN

S. 65 _ LOuISE BIRcH S. 96 _ maRIaNNE jOHNSTaD møLLER S. 15

_ maRIaNNE kRumBacH / Værk af syv keramikskulpturer / Work consisting of seven ceramic sculptures

S. 118 _ maRIaNNE NIELSEN / Serie af to keramiske vægobjekter / Series of two ceramic wall-mounted objects S. 14

_ maRIE-LOuISE kRISTENSEN / To ringe / Two rings

S. 50

_ mETTE maya GREGERSEN / Serie af to keramikskulpturer / Series of two ceramic sculptures

S. 33 _ mIcHa kaRLSLuND / Værk af seks flag / Work consisting of six flags S. 71

_ mIkaEL jackSON OG kRISTINE TILLGE LuND

S. 94 _ mONETTE LaRSEN S. 153 _ mORTEN cRamER & mORTEN TILLITz / Serie af tre keramikskulpturer / Series of three ceramic sculptures S. 152 _ NIS øLLGaaRD S. 39 _ pER SuNTum / Indkurateret / Curated Nordic contribution S. 32

_ pERNILLE BRauN

S. 26

_ pERNILLE SNEDkER HaNSEN

S. 64 _ pETER mOëLL DammaND / Serie af tre glasfade / Series of three glass dishes S. 130 _ pI BjøRG S. 49 _ pIa LuND HaNSEN / Serie af tre porcelæncylindre / Series of three porcelain cylinders S. 123 _ SIGNE HøjmaRk / To keramikskulpturer / Two ceramic sculptures S. 139 _ STINE BIDSTRup / Serie af tre glasskulpturer / Series of three glass sculptures S. 66 _ STINE DINESS / En glasskulptur og en glaspendel / One glass sculpture and one pendant glass lamp S. 59

_ SuSaNNE HaNGaaRD / Værk af filmprojektion og gynge med keramisk objekt / Work consisting of film projection and swing with ceramic object

S. 13

_ SuSaNNE mOESkjæR / Serie af to keramikskulpturer / Series of two ceramic sculptures

S. 42

_ TERHI TOLVaNEN / Indkurateret / Curated Nordic contribution

S. 48 _ TRINE ELLITSGaaRD S. 77

_ VERONIca müLLER

155

kOLOFON BiENNALEN FOr kuNSThåNdvÆrk Og dESigN 2011

Biennalen arrangeres i et samarbejde mellem Danske Kunsthåndværkere Museet på Koldinghus udstillingsperiode 7. maj – 30. oktober 2011 Tak for værdifuld støtte 15. juni Fonden Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Danish Crafts Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 Fabrikant Mads Clausens Fond Grosserer L. F. Foghts Fond Kulturministeriet og Kulturregion Trekantområdet Nikolai og Felix Fonden Nordisk Kulturfond Toyota-Fonden censorgruppe Louise Hindsgavl / Louisehindsgavl.dk Love Jönsson / Thinktank04.eu Sigurd Bronger / Sigurdbronger.no Axel Johnsen / Koldinghus.dk priskomité Louise Hindsgavl / Louisehindsgavl.dk Love Jönsson / Thinktank04.eu Sigurd Bronger / Sigurdbronger.no udstillingsarkitekt Elisabeth Topsøe / 036.dk webdesign JE;Su / Gulstue.com/jesu programmering og elektronisk tilmelding Kasper Skov-Nielsen, openusource Aps, Openusource.com Nicolai Gjessing / Danskekunsthaandvaerkere.dk Formidlingsfilm Anette Olsen og ulla Jacobsen, Safran Film / Safranfilm.dk Sekretariat, fundraising og projektledelse Anni Nørskov Mørch / Koldinghus.dk Nicolai Gjessing / Danskekunsthaandvaerkere.dk Nanna Kronberg Frederiksen / Danskekunsthaandvaerkere.dk

Nordisk idégruppe Hanne Lange Houlberg (DK), Danske Kunsthåndværkere Synnøve Vik (N), kunsthistoriker, Gustavsberg Konsthall Love Jönsson (S), kunsthåndværks- og designkritiker Sigurd Bronger (N), smykkekunstner Agneta Linton (S), glasformgiver Christin Johansson (DK), keramiker Helle Severinsen (DK), Danske Kunsthåndværkere

kaTaLOG Trykkeri Narayana press / Narayanapress.dk aD og grafisk design JE;Su / Gulstue.com/jesu Foto Diverse PR fotos Dorte Krogh / Dortekrogh.dk Engelsk oversættelse Dorte Herholdt Silver Oversættelse fra norsk Stefan Hestnes / Danskforfatterforening.dk Oversættelse fra svensk Morten Visby / Danskforfatterforening.dk Skribenter Jorunn Veiteberg / K-verdi.no Anders Ruhwald / Ruhwald.net Love Jönsson / Thinktank04.eu Caroline Broadhead / Marsdenwoo.com Charlotte Jul / Items.nu Axel Johnsen / Koldinghus.dk Anni Nørskov Mørch / Koldinghus.dk Redaktør Charlotte Jul / Items.nu Redaktørudvalg Anni Nørskov Mørch og Axel Johnsen ISBN: 978-87-87152-61-7 Biennalen2011.dk

Biennalerelaterede begivenheder arrangeres af Danmarks Keramikmuseum, Grimmerhus / Grimmerhus.dk Designskolen Kolding / Designskolenkolding.dk House of Design / Houseofdesign.biz Trapholt / Trapholt.dk Vejen Kunstmuseum / Vejenkunstmuseum.dk Biennalen 2011 er en del af Design i Trekanten

156

cOLOpHON ThE 2011 BiENNALE FOr CrAFTS ANd dESigN

The Biennale is organised by danish Arts and Crafts Association museet på koldinghus Exhibition period 7 may – 30 October 2011 we thank our sponsors for their invaluable support 15. juni Fonden Aage og johanne Louis-hansens Fond danish Crafts danmarks Nationalbank’s Anniversary Foundation of 1968 Fabrikant mads Clausens Fond grosserer L. F. Foghts Fond The danish ministry of Culture and the Triangle Culture region Nikolai og Felix Fonden Nordic Culture Fund Toyota-Fonden curation committee Louise hindsgavl / Louisehindsgavl.dk Love jönsson / Thinktank04.eu Sigurd Bronger / Sigurdbronger.no Axel johnsen / koldinghus.dk prize committee Louise hindsgavl / Louisehindsgavl.dk Love jönsson / Thinktank04.eu Sigurd Bronger / Sigurdbronger.no Exhibition architect Elisabeth Topsøe / 036.dk webdesign jE;Su / gulstue.com/jesu programing and electronic registration kasper Skov-Nielsen, openusource Aps, Openusource.com Nicolai gjessing / Danskekunsthaandvaerkere.dk presentation film Anette Olsen and ulla jacobsen, Safran Film / Safranfilm.dk administration, fundraising and project management Anni Nørskov mørch / Koldinghus.dk Nicolai gjessing / Danskekunsthaandvaerkere.dk Nanna kronberg Frederiksen / Danskekunsthaandvaerkere.dk

Nordic concept team hanne Lange houlberg (dk), danish Arts and Crafts Association Synnøve vik (N), art historian, gustavsberg konsthall Love jönsson (S), craft and design critic Sigurd Bronger (N), jewellery artist Agneta Linton (S), glass designer Christin johansson (dk), ceramist helle Severinsen (dk), danish Arts and Crafts Association

caTaLOGuE printer narayana press / Narayanapress.dk aD & Graphic design jE;Su / gulstue.com/jesu photo various pr photos dorte krogh / dortekrogh.dk English translation dorte herholdt Silver Translation from Norwegian to Danish Stefan hestnes / danskforfatterforening.dk Translation from Swedish to Danish morten visby / danskforfatterforening.dk Text jorunn veiteberg / k-verdi.no Anders ruhwald / ruhwald.net Love jönsson / Thinktank04.eu Caroline Broadhead / marsdenwoo.com Charlotte jul / items.nu Axel johnsen and Anni Nørskov mørch / koldinghus.dk Editor Charlotte jul / items.nu Editorial committee Anni Nørskov mørch and Axel johnsen iSBN: 978-87-87152-61-7 Biennalen2011.dk

Separate events related to the Biennale are organised by museum of international Ceramic Art, grimmerhus / grimmerhus.dk kolding School of design / designskolenkolding.dk house of design / houseofdesign.biz Trapholt / Trapholt.dk vejen Art museum / vejenkunstmuseum.dk The 2011 Biennale is part of Design in the Triangle

157