2 Danmark - Side til side-vejledning by DigTea

I Danmark skal eleven arbejde med at finde oplysninger. Dette er en del af CKF’et arbejdsmåder og tankegange fra fælles mål. Her søges elevens kritiske sans i forhold til at finde oplysninger nuanceret, både i forhold til afsender og forældelse af de fundne data. På det mere konkrete plan viser temaet et anvendelsesperspektiv på kort. Derfor er arbejdet med kort bygget op om kort som vejvisere. Det er primært fysiske kort i form af danmarkskort og lokalkort med særligt fokus på transportveje og bystørrelser, som eleven præsenteres for. Arbejdet falder i to dele. Det indledes med en diskussion af oplysninger samtidig med, at elevens forforståelse af læsning af både danmarkskortet og elevens lokalområde afklares. Herefter repeteres eller opbygges elevens viden om kort og signaturer, og hvordan de anvendes. Den faglige viden herfra cementeres gennem elevens arbejde med selv at tegne kort, som lever op til den opbyggede viden om kriterier for et godt kort. Herefter bygger eleven videre på sin viden både med byers indbyggertal, som de kan aflæses på kort, og afstande fra både kort og internettet. Eleven evalueres afslutningsvis alene i forhold til kor tlæren. Både begrebsforståelse og praktisk anvendelse af hans/hendes viden til at udforme et kort ud fra en instruktion evalueres. Du skal lære: • at finde oplysninger. • at tænke over, om oplysninger er gode. • at læse kort. • om danmarkskortet. Du skal undersøge: • området du bor i. • hvor langt der er mellem danske byer. • hvor mange mennesker, der bor i byerne. Særligt fokus på naturfaglige genrer, arbejdsmåder og tankegange: • At aflæse kort (repræsentationer). • At finde og vurdere oplysninger (kildekritik). • At følge instruktioner (forståelse af). • At skrive beskrivelser (repetition).

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

• At arbejde med værktøjer og måling. • At arbejde med argumentation (begyndende). Aktiviteter som skal henlægges til uden for skolen eller skolens udendørsarealer: • Undersøg retninger med kompas (grundside 8). • Tag på fotosafari (grundside 9). Samlet materialeliste Adgang til computere, kamera, kompas, snor, lineal, atlas, globus, lim, saks, tape, tegne og skriveredskaber. Evt. gps, meterhjul, trafikkort, cykler, cykelhjelme. Baggrund Danmarkskortet er et bredt begreb, da det ikke er entydigt ud fra ordet, om der menes et fysisk eller tematisk kort. Her anvendes det om det fysiske danmarkskort. Begrebet lokalområde er heller ikke særlig fast defineret: et afgrænset geografisk område, fx en by eller bydel, inden for et større område. Hvad eleverne kommer til at lære om lokalområdet er derfor meget på områdets præmisser og afhængig af lærerens tilrettelægning. Både i forhold til danmarkskortet og lokalområdet, kan man komme ind på udviklingen over tid, og hvordan det har betydning for, at oplysninger i et atlas hurtigt forældes. Faglig læsning og skrivning Hvis eleven skal have en fornuftig chance for at skrive beskrivende, er det vigtigt, at man har arbejdet med at læse beskrivende tekster inden. Her arbejder eleven med at forstå genren instruktioner. Hvis man ikke systematisk arbejder med genreforståelsen, må man slække kravene til elevens formåen. At følge instrukser I arbejdet med selvstændigt at arbejde med undersøgelsesspørgsmål kommer eleverne igen og igen til aktivt at være skrivende i genren. I DigiTema Danmark vil opgaverne jævnligt vende tilbage til, at eleverne skal forstå instruktioner til at udføre arbejdsgange eller tegnearbejde. Arbejdet kan ledsages af en nærmere analyse af ordvalg som bydefor-

Danmark

Tværfagligt samarbejde Historie kan byde ind med et relevant samarbejde, om udviklingen i Danmark og evt. lokalområdet gennem nyere tid eller længere tid tilbage. Dette kan tage udgangspunkt i læsning af ældre kort og en sammenligning med nutidige kort. Som en afslutning på et fælles forløb kan eleverne lege byråd eller regering, og foreslå hvilken udvikling der skal ske i land eller område, og hvilke ændringer dette vil give på det tilknyttede kort. Fx nye rekreative områder, broer, motorveje, boligområder ... Progression I DigiTema Danmark arbejdes videre med forståelsen af, at et kort med signaturer skal ses som en repræsentation af virkeligheden. Dette sker sprogligt og kvantitativt med brug af begreber som transportformer og -veje, bystørrelser og disses foranderlighed over tid, afstande osv. Elevens kort-horisont udvides fra byen eller bebyggelsen eleven bor i til lokalområdet defineret ud fra et område hvor eleverne færdes i det daglige. At søge oplysninger og vurdere disses kvalitet er en vigtig kompetence, som eleverne må tilegne sig gennem deres skoletid. Eleverne har tidligere kun i mindre grad i N/T-undervisningen søgt oplysninger udenfor undervisningsmaterialet. Til gengæld vil det i stigende grad blive forventet af eleven på de kommende klassetrin. Formidling gennem små bøger som evaluering efter et forløb giver eleven en god indsigt i, hvad han/ hun har arbejdet med og tydeliggør det faglige udbytte. Samtidig giver det mulighed for, at forældrene får et større indblik i, hvad eleven arbejder med. Arbejder man jævnligt med denne form for formidling, hvor eleverne efter et forløb samler deres arbejde, kan det medvirke til at øge deres motivation

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

for at yde en indsats i undervisningen, fordi arbejdet skal bruges til noget.

Find vej Grundside 2-3 Siderne giver et praktisk og et hverdagssprogligt afsæt for at arbejde med emnet. Undersøgende aktiviteter • Gem en skat (kort som repræsentationer). Faglig læsning og skrivning • Gem en skat (Kort som genre - førfaglig). • Ord om kort – hvad betyder de? (faglige ord). Tilrettelægning Afklaringen af elevernes forforståelse sker gennem de to aktiviteter, som indledes på side 2. Om man tager den ene eller den anden først er ikke væsentlig. Teksten på grundside 3 udvikler sig fra elevernes forforståelse og gør i et let forståeligt hverdagssprog eleverne bevidste om, hvad de skal tilegne sig. Den mest effektive læringstilegnelse opnår man, hvis man sammen med eleven ender med at koble de formelt skolefaglige begreber fra ordboksen på hverdagssproget i teksten Find vej.

Sæt X på kortet, hvor du mener, du bor Samt danmarkskortet grundside 2 Formål: At eleven repeterer sin forståelse af kort og signaturer som repræsentationer af virkeligheden. At eleven formelt præsenteres for danmarkskortet og „sætter sig selv“ på kortet. Kort og opgave lægger op til at tale om signaturer og at finde frem til, hvor eleven bor i Danmark. Tal gerne om og noter landsdele parallelt med at byer, som eleven kender til, noteres på kortet. Byerne kan sættes ind efter hukommelsen, fx på den tilhørende IWB-side, og efterfølgende kan eleverne i makkerpar finde byerne i et atlas, og sætte dem ind i deres bog med større nøjagtighed.

Danmark

mer og procesord. Samtidig kan man diskutere, hvad man skal vide noget om på forhånd, for at forstå en instruktion, fx ord som målebjælke og afstandstabel i opgaven på grundside 43.

Formål: At eleven skaber sin egen repræsentation af virkeligheden i form af et kort. At eleven erfarer, hvad der kan lette henholdsvis vanskeliggøre læsningen af et kort. Eleverne kan tegne i makkerpar og efterfølgende bytte kort med et andet makkerpar. Koret kan fx tegnes på skolens legeplads og hvert makkerpar kan gemme en lille ting, som afmærkes med et kryds på kortet. Når kortenes anvendelighed evalueres, kan makkerparrene gøre dette sammen, inden der samles op ved tavlen. Saml alle udsagn ind og kategoriser dem i grupper efter, hvordan de minder om hinanden. Lad eleverne finde på navne til kategorierne, fx kan se, hvad det forestiller/kan ikke se, hvad det forestiller, kunne let finde ud af, hvor langt der var/kunne ikke finde ud af, hvor langt der var. Med denne kategorisering har man lagt op til det videre arbejde med signaturer og retninger samt målebjælker

„Overskriften på teksten er Find vej. Har I prøvet selv at skulle finde vej? Hvordan fandt i stedet, I skulle til? Hvad kan hjælpe, når man skal finde vej? Teksten fortæller om, hvordan vi hver dag skal omkring, fx hvor vi bor. Er der steder nær jer, hvor I skal til næsten hver dag eller uge? Hvordan finder I de steder I skal til hver dag/uge? Hvad nu hvis I skal til andre byer eller lande. Hvad skal man så vide, for at komme dertil?“ (Moduleringen fortsætter med Hvor, hvornår og hvor langt). Relatér gerne teksten, til de oplevelser eleverne fik, da de tegnede skattekort, fx i forhold til at bedømme afstande, og hvordan ting lå i forhold til hinanden.

Ord om kort – hvad betyder de? Formål: At eleverne får mulighed for at forstå formelt skolefagligt sprog sammen med det aktiverede hverdagssprog om geografiske emner.

Find vej Formål: At eleven får mulighed for, at indstille sig på læringsindholdet. Hverdagssprog: Teksten er overvejende beskrevet i hverdagssprog. Førfagligt sprog: at finde oplysninger. Teksten sætter scenen i forhold til, hvad eleven skal arbejde med i kapitlet. Modulering af tekster Forskning viser, at elever skal kende ca. 95 % af ordene i en tekst, for at kunne læse den. Derfor bør man forberede elevernes læsning nøje. Vi foreslår, at man i stedet for at læse teksterne formidler dem til eleverne, på en måde, så de huller eleverne kan have i forhold til at forstå tekstens indhold, så at sige lukkes af læreren i hans/hendes formidling. Denne måde at formidle tekster på kaldes at modulere teksten.

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Nyt fagligt sprog: alle ord repræsenterer formelt skolefaglige ord og begreber. Eleverne kan i makkerpar skrive en forklarende sætning med hvert ord og evt. slå ordet op om nødvendigt. Diskuter i fællesskab ordenes betydning. Vend evt. tilbage til tekstafsnittet Hvor, hvordan og hvor langt? og find steder i teksten, som omhandler et af ordene fra ordlisten. Vær opmærksom på, at ordet oplysninger knytter sig til teksten helt overordnet. Vælg et ord ud ad gangen og find steder i teksten, der kan relaterer sig til ordet.

Hvor, hvordan og hvor langt? Modulering af tekster, fortsat „Men hvis du skal til et nyt sted, har du brug for at vide forskellige ting for at kunne komme dertil. Hvor ligger det? (Atlas, verdenshjørner). Hvordan kan man komme dertil? (Signaturer, transportmidler og -veje).

Danmark

Gem en skat

Her er et eksempel på, hvordan man kan modulere en teksts indhold for eleverne, med udgangspunkt i teksten Find vej:

I dette tema skal du finde oplysninger, om det sted du bor (lokalområdet) og om Danmark. Det kan fx være hvilke byer, du kan tage til, hvor langt der er, og hvordan du kan komme omkring (Atlas, signaturer, transportformer og -veje). Undervejs skal du tænke over, hvilke oplysninger der er gode, og hvilke der er mindre gode.“ Mulighed for supplerende arbejde med faglig læsning og skrivning Forklaringer: På kopiark 5 findes en tekst, som svarer til teksten Hvor, hvordan og hvor langt? bare i et formelt skolefagligt sprog. Teksten kan danne udgangspunkt for en samtale om fordele og ulemper ved, at tekster er skrevet i et fag-ligt sprog. Tekster i fagligt sprog er kortere og mere præcise, men de er langt mere betydningsmættede end tilsvarende tekster i hverdagssprog. Da teksten endvidere er en typisk forklaring, kan man desuden tale om denne genres karakteristika ud fra teksten.

At finde oplysninger Grundside 4-5 Eleverne kan tidligt lære at forholde sig kritisk til deres kilder. Dette vil være en stor fordel for dem i arbejdet med alle fag, og en kompetence, som selv voksne dagligt gør brug af. Opbygningen af kompetencen i forhold til naturfagene starter her.

Undersøgende aktiviteter • Hvor finder du oplysninger (at søge oplysninger). • Her bor jeg (kort som repræsentation – kobling mod faglig forståelse). Faglig læsning og skrivning • Tror du på det? (faglig kildekritik). • Her bor jeg (kortet som genre).

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Tilrettelægning Grundsider 4-5 er bygget op, så eleverne prøver at finde kilder til oplysninger og forholder sig til disse, får sat ord på, hvad der kan gøre nogle kilder mindre gode, gennem eksempler reflekterer over, hvilke fejlkilder der kan være og endelig, hvor de selv mærker, hvordan det er svært at komme med nøjagtige oplysninger, når de selv producerer et kort og sammenligner dette med kort i fx et atlas.

At finde oplysninger Formål: At eleven får en forståelse af, hvilke medier vi anvender, når vi søger oplysninger. Førfagligt sprog: kalender, lister. Nyt fagligt sprog: lave undersøgelser. Teksten skal give ideer i forhold til, hvor oplysninger beskrevet i næste opgave kan findes. Den kan læses/formidles i fællesskab, så man for hver mediekategori kan finde nogle underkategorier, som er typiske valg, når man skal finde oplysninger. Fx kan bøger både være leksika og almindelige fagbøger, kalendere kan både være elektroniske og på tryk osv.

Hvor finder du oplysninger? Formål: At eleven reflekterer over, hvor oplysninger af forskellig slags mest hensigtsmæssigt findes. I mindre grupper kan eleverne diskutere, komme med forslag og afprøve disse, for om de giver de ønskede oplysninger. Lad også eleverne notere selve oplysningerne, når de har fundet dem. Efterfølgende kan disse sammenlignes. Ved forskellige svar, kan man diskutere hvorfor de er forskellige, som en forberedelse til næste afsnit. Svar kan være: klassens kalender, et atlas, skolens hjemmeside, krak.dk, listen over ordensdukse.

Danmark

Er der langt? (Atlas, målebjælke) osv. Når du finder svar på spørgsmål som disse, kalder vi det at finde oplysninger.

Her bor jeg

Formål: At sætte ord på elevernes oplevelser i forrige aktivitet. At eleverne får en begyndende kildekritisk tilgang til at finde oplysninger. Fagsprog: Teksten er skrevet i hverdagssprog eller alle-rede kendt skolefagligt sprog.

Formål: At eleven prøver at tegne oplysninger i form af et kort. At eleven skærper sin kritiske sans og forståelse af at de genrekaraktertræk, der er for kort som repræsentation, er med til at styrke de oplysninger, der kan findes i kort. Førfagligt sprog: tegn til læsning af dit kort. Nyt fagligt sprog: (signaturer, målebjælke).

Formidl tekstens indhold og relater den undervejs til elevernes oplevelser i forrige aktivitet.

Tror du på det Formål: At eleverne forholder sig kritisk til kilder og kan pege på, hvad der er svagt ved kilden. Eleverne kan i mindre grupper læse og diskutere om de fundne oplysninger er til at stole på og finde ud af, hvorfor de ikke er det. Svar kan være: Indirekte får vi fornemmelsen af, at Kalle er et barn. Vi hører ikke hvor han har fået sine oplysninger fra. Måske har han målt med en lineal i et atlas, eller hans ven har fortalt ham det. Men han kan måske også have anvendt en ok kilde. Fx krak.dk en gps eller tilsvarende. Atlasset er mindst 6 år gammelt. Måske var det allerede gammelt da Signe gik i 3. klasse. Mange mennesker kan være både døde, født, flyttet til og flyttet fra siden dengang.

Eleven tegner sit boligområde. Der er støtte at finde i ordboksen til venstre for, hvad der evt. kan tegnes ind på kortet. I makkerpar kan eleverne finde ligheder og forskelle fra deres egne kort til kort i et atlas. Anvend evt. kopiark 4 Et Venn-diagram. Saml alle input på tavlen. Her er Venn-diagrammet også anvendeligt. Saml forskelle og ligheder i kategorier efter om de relaterer sig til forhold omkring målestoksforhold, signaturer, retninger eller andet.

Kom omkring Grundside 6-7 For at undgå, at eleven igen og igen vil møde ord og begreber, som de ikke kender, relateret til transport især i geografiundervisningen, vil vi her engang for alle, få defineret begreberne og give eleven mulighed for at optage dem i deres aktive ordforråd.

Undersøgende aktiviteter Supplerende arbejde med at søge oplysninger Lad eleverne finde oplysninger og tjekke Kalle og Johannes påstande.

• Hvilke transportmidler passer til hvilke transportveje (anvendelse af fagligt sprog). • Vis at du kan læse et skoleatlas (læsning af kort).

Fotoet grundside 4 nederst Fotoet er et oplæg til en diskussion af hvordan repræsentationer af virkeligheden i form af kort kan være lettere at finde oplysninger ud fra, end fotos, som er mere virkelighedsnære gengivelser.

Faglig læsning og skrivning • Hvilke transportmidler passer til hvilke transportveje (anvendelse af skemaer) • Signaturer (opbygning af fagligt sprog).

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Danmark

Oplysninger er ikke altid til at stole på

samt illustrationen på grundside 6 Formål: At eleverne opbygger et formelt skolefagligt sprog til at tale om transport.

selvom de ligner hinanden, kan have forskellige formål, styrker og svagheder. Førfagligt sprog: skoleatlas, færdselskort, trafikkort, læse kort.

Hverdagssprog: ting vi kommer omkring med, komme omkring på (veje, stier, luften). Førfagligt sprog: tognet. Nyt fagligt sprog: transportmidler, transportveje.

Materialer: Medbring forskellige slags kort, en globus, og vis også gerne kort fra nettet. Fx trafikken nu, kraks kort, google maps osv.

Inddrag illustrationen og skab en overkategori sammen med eleverne til de afbillede underkategorier af transportformer. Det kan være måder at komme omkring på eller transportformer eller begge. Find på flere transportformer og føj dem til en liste. Tal om, hvor man bruger de forskellige transportformer. Introducer evt. begrebet transportveje.

Tal om, hvad de forskellige typer kan, og hvad de ikke kan. Globussen kan fx vise, hvordan lande er placeret i forhold til hinanden, og deres relative størrelser, mens et kort fra en skov kan vise detaljer som sump, gravhøje, bålpladser osv.

Herefter kan teksten formidles til eleverne.

Hvilke transportmidler passer til hvilke transportveje? Formål: At eleverne får arbejdet med førfaglige ord, der knytter sig til underkategorier af transportveje og transportmidler og disses relationer. Førfagligt sprog: farvande, færge. Hvis man allerede tidligere har listet samhørende transportformer og veje på tavlen, kan eleverne arbejde med opgaven i makkerpar. Lad dem evt. rådføre sig hos hinanden i forhold til eksempler på transportformer. Nogle kan sikkert finde nogle mere fantasifulde end andre. Saml evt. op ved tavlen, og lad eleverne skrive manglende kategorier på. Derefter kan eleverne skrive korte beskrivende sætninger om, hvornår de bruger de forskellige transportmidler. Fx Når jeg besøger min moster, kører jeg først i tog, og så sejler jeg med færge.

Kort er forskellige Formål: At nuancere elevens forståelse af, at fysiske kort,

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Formidl herefter teksten. I dette arbejde kan I sammen finde kort, som matcher de situationer, der er nævnt i teksten. Kort og signaturer på grundside 7 Førfagligt sprog: vådområder, bebyggelse, levende hegn. Begrebet levende hegn kan sikkert skabe forvirrende billeder på nethinden af nogle elever. Start med at tale om de tre svære førfaglige begreber, og hvordan de kan og skal forstås. Lad eleverne i makkerpar udpege områder med skov, vådområder, bebyggelse og levende hegn på det lille kort over Torup, Tielshøj og omegn. Lad dem herefter gætte på betydningen af de tre signaturer nedenfor. Svar kan være: træer, huse og veje.

Signaturer Formål: At eleverne får uddybet deres kendskab til signaturer til også at omfatte signaturer, som knytter til andre typer af kort end bykort. At eleven på et generelt plan ved, hvordan man anvender signaturer, når man læser kort. Hverdagssprog: tegn til læsning af kort. Nyt fagligt sprog: signaturer.

Danmark

Kom omkring

Kig efter signaturer på de forskellige kort, og tal om, hvordan der også er forskel på, hvilke signaturer der er vigtige i hvert enkelt tilfælde. Formidl teksten, og tal undervejs om, hvordan det der står, passer med det I forestillede jer i samtalen.

Vis at du kan læse et skoleatlas Formål: At eleverne selvstændigt finder oplysninger i et atlas. At eleverne arbejder med spørgsmål med flere svar. Materialer: Skoleatlas til hver gruppe eller makkerpar. I makkerpar kan eleverne kigge på et danmarkskort, og finde svar til de to spørgsmål. Færgeruter kan være svære at aflæse, og samtidig er de en mulig fejlkilde, hvis man kun har adgang til ældre atlas. Dette behøver ikke hæmme aktiviteten, men kan anvendes til at tale om kildekritik igen. Hvornår er skolens atlas fra? Og hvad betyder det for de oplysninger, som eleverne finder? Supplerende aktivitet De samme oplysninger kan eleverne finde på nettet eller med en gps. Her skal de have vist, hvordan man kan variere valg af ruter ud fra forskellige kriterier.

Dit lokalområde Grundside 8-9 Eleverne arbejder med at beskrive deres lokalområde både i beskrivende tekster og i form af et hjemmelavet kort.

Undersøgende aktiviteter • Lav et kort over dit lokalområde (kort og signaturer). • Undersøg retninger med kompas (anvendelse af måleudstyr). • Tag på fotosafari (indsamling af data). • Min beskrivelse af lokalområdet (formidling af data). DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Faglig læsning og skrivning • Lav et kort over dit lokalområde (kort og signaturer som repræsentationer). • Min beskrivelse af lokalområdet (den beskrivende tekstgenre).

Dit lokalområde Formål: At eleven gennem arbejdet får en fornemmelse for sit lokalområde, og hvilke faciliteter det byder på. Førfagligt sprog: færdes, zoome. Nyt fagligt sprog: lokalområde. Indledningen kobler teksten sammen med aktiviteten på grundside 5, hvor eleven tegnede stedet hvor han/hun bor ud fra hukommelsen. I teksten defineres ordet lokalområde. Konsekvensen af definitionen vil være at vi hver især har helt individuelle lokalområder, men det hænger sammen med, at der ikke er en præcis definition på ordet, så hvad der er elevernes lokalområde, kan let diskuteres.

Lav et kort over dit lokalområde Formål: At eleverne anvender deres allerede opbyggede viden om kort i praksis. Materialer: Computere, printer, skriveredskaber, saks, lim, tape, ekstra papir, kompas. Kort kan man finde på nettet alene ved at skrive byens navn i en søgemaskine (google maps) eller ved at gå ind på kort og matrikelstyrelsens hjemmeside (www.kms.dk). I begge tilfælde skal man finde et passende udsnit. Bor man i en større by, er lokalområdet oftest at betragte som en mindre del af byen, mens lokalområdet rækker ud over byens grænser, hvis man bor i en lille by. Opgaven går ud på, at eleven får udfærdiget et brugbart kort. Dette kan gøres ved at skrive ovenpå et print. Vigtigt er det, at få markeret særlige typer af områder og tegne signaturer, der passer til. Det kan gøres som på et turistkort, hvor et nummer eller et bogstav markerer en seværdighed, som genfindes på en liste. Forslag til, hvad der skal laves signaturer til

Danmark

Materialer: Som ovenfor.

Arbejdet vil give eleven en forståelse af, hvad han/ hun ved om lokalområdet, og hvor der er forhold, som man kan undersøge nærmere. Afslut med at diskutere ting, som eleverne kunne tænke sig at finde ud af. Skriv en liste med spørgsmål. Disse gemmes og anvendes i forbindelse med en fotosafari.

Undersøg retninger med kompas Formål: At eleverne får en fornemmelse af skolens placering i forhold til verdenshjørnerne. At eleverne træner anvendelsen af et kompas. Nyt fagligt sprog: verdenshjørner, nord, syd, øst, vest (nordøst, nordvest, sydøst, sydvest). Materialer: Kopiark 1, kompas, skriveredskaber, evt. kamera, computer, printer, lim. Eleverne kan sendes ud i mindre grupper og finde

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

interessante bygninger i alle verdenshjørner i forhold til skolen. Hver gang eleverne skal finde bygninger i en ny retning, skal de huske at vende retur til skolen og starte herfra.

Beskriv dit lokalområde Formål: At forberede eleven på at skrive i den beskrivende tekstgenre. At eleven tænker over, hvad der er interessant at kende til i lokalområdet. Genrefagligt sprog: beskrivende tekst, nutid. Materialer: Evt. skriveskabelonen på kopiark 2. Repetér evt. fagligt sprog fra undervisningen, og skriv en ordliste, for at sikre at eleverne anvender fagligt sprog aktivt. Introducér evt. kort eleverne for kopiark 2, der skal anvendes til selve skrivearbejdet i forbindelse med samtalen om 1. afsnit. Moduler tekstens indhold. Tal om de nævnte ordklasser; 3. persons pronominer og verber i nutid, og hvordan de virker i en tekst. Skriv evt. et par prøvende sætninger som disse. I mit lokalområde var der en svømmehal. I lokalområdet er der en svømmehal. Hvad betyder det for måden vi opfatter en tekst på, om der står mit eller bare lokalområdet i ubestemt ental? Og hvad er forskellen mellem at skrive i nutid og datid. Hvilken slags tekster ville eleverne forvente at møde i fx en opslagsbog eller i en skønlitterær bog? Under gennemgangen af andet afsnit kan den kommende fotosafari forberedes. Formidl tekstens indhold og tal om tekster, som eleverne kender til, hvor man anvender fotos til at støtte tekstens indhold. Kan nogle af disse tekster betegnes som tilhørende den beskrivende tekstgenre? Hvad synes eleverne, det vil være interessant at vise andre om deres lokalområde? List steder og områder op og anvend

Danmark

eller markeres på anden vis, kan findes i ordboksen til højre. Det er svært at få plads til i selve bogen, men signaturerne kan tegnes og skrives på et stykke papir. Sæt det fast i siden eller bunden af elevbogen med tape, så det er lige til at folde ud og ind. Målestoksforhold kan man vente med til arbejdet med grundside 14-15. Ofte følger der en målebjælke med kortprintet, og i så fald, kan eleverne gemme deres målebjælker. De print man får på nettet har nord opad, men det ved eleven måske ikke. Dette kan afprøves ved, på kortet at udvælge to kendte punkter og måle retningen på den linje, der ligger imellem dem. Husk retningen ved at indstille den drejelige pil efter den. Læg kompasset på kortet med den indstillede pil langs med linjen mellem de to punkter. Ud fra dette findes kortets nordretning.

Tag på fotosafari Formål: At eleven lærer sit lokalområde at kende. Materialer: Cykler, cykelhjelme, tøj til vejret, kameraer, besked til forældrene om turen. Med udgangspunkt i listen fra gennemgangen af Beskriv dit lokalområde, kan en fotosafari planlægges. Anvend evt. kortet fra nettet på en interaktiv tavle, hvis I anvendte et sådant i arbejdet med at lave egne kort. Her kan områder med lokaliteterne findes og en rute kan planlægges. Lad også eleverne opdatere deres kort på grundside 8.

Min beskrivelse af lokalområdet Formål: At eleven skriver i den beskrivende tekstgenre. At eleven bliver bekendt med og kan beskrive sit lokalområde. Nyt fagligt sprog: Signaturer, transportmiddel, transportveje, lokalområde, nord, syd, øst, vest, nordøst, nordvest, sydøst, sydvest. Materialer: Evt. skriveskabelonen på kopiark 2. Repetér evt. fagligt sprog fra undervisningen, og skriv en ordliste, for at sikre at eleverne anvender fagligt sprog aktivt. Eleverne kan arbejde i makkerpar med skriveopgaven. Gennemgå opbygningen af en beskrivende tekst med overskrift, klassifikation og en række beskrivende sætninger. Eleverne kan evt. notere på kopiark

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

8 undervejs. Skriv gerne en eksempeltekst med alle eller et udvalg af eleverne, så de får en god forståelse af, hvad der forventes af dem og hvordan man tænker, når man skriver beskrivende. Hvad er en god overskrift? Hvordan kan man klassificere lokalområdet (fx Østbyen er mit lokalområde). Den er en lille del af byen Byled. Byled ligger i Jylland. Bemærk det sproglige hierarki, der er typisk for en klassifikation: lokalområde = Østbyen -> by = Byled -> landsdel = Jylland. Fortsæt med at liste nogle af de ting, der er interessante at beskrive i elevernes lokalområde. Dette kan gøres i venstre margin på kopiarket. Fx svømmehal, skole, indkøbsmuligheder mv. Start derefter på at skrive en beskrivende sætning med hvert ord. Her kan eleverne falde fra efterhånden, som de ønsker selv at fortsætte med opgaven. Lad evt. eleverne i mindre grupper læse deres tekster for hinanden. Her kan de diskutere om teksten opfylder de gennemgåede genrekrav og på hvilke måder de afviger. Saml op, ved at få tilbagemeldinger fra alle grupperne og sæt ord på, hvorfor nogle genrekrav har været svære at leve op til. Ofte vil eleverne være tilbøjelige til at skrive berettende. Dette ses ved afsenderforholdet, og at der er mange procesord (gøre-ord/verber) i teksten og at den beskriver et forløb over tid. Lad gerne eleverne rette deres tekster.

Dit eget danmarkskort Grundside 10-11 Den indledende tekst og teksten i den røde boks fungerer tilsammen som en instruktion til at udfylde danmarkskortet på grundside 11. De to afsnit om retninger og byer er dels en forklaring og en beskrivelse. Hvoraf den sidste giver navnene på landets fem største byer, som skal anvendes i opgaven.

Danmark

listen til introduktionen af Tag på fotosafari. Bidrag selv med steder fx af lokalhistorisk eller forhistorisk værdi, som kan være interessant at lære om for eleverne. Her kan historielæreren sikkert være interesseret i at bidrage.

Retningen nord på kort

Undersøgende aktiviteter • Skriv retninger på kortet (demonstrere faglig forståelse). • Danmarks store byer (søgning af oplysninger). • Mindre byer du kender (søgning af oplysninger). • Veje og togbaner i Danmark (vise faglig forståelse).

Faglig læsning og skrivning • Skriv retninger på kortet, Danmarks store byer, Mindre byer du kender, Veje og togbaner i Danmark (forstå instruerende tekster). Tilrettelægning: Arbejdet med siderne kan gennemføres i den rækkefølge, som der lægges op til på siderne.

Dit eget danmarkskort samt danmarkskortet grundside 11 Formål: At finde geografiske oplysninger. At orientere sig på danmarkskortet. Find et kort over Danmark og vis frem fra den interaktive tavle, eller hvis der er et danmarkskort i klassen, kan dette også anvendes. Vis eleverne, hvordan man kan orientere sig på et kort og fx finde store byer. Dette kan gøres ved, at en elev kommer til tavlen og støttes i, at finde en by af interesse. Vis dem ligeledes hvordan man kan sætte ord på, hvor byen ligger og overføre denne viden til bogens kort. Dette kan evt. vises i Tavlebogen eller på den tilknyttede IWB-side. Fortsæt evt. ved at sætte endnu en by ind, gerne en der er forbundet med den første by med en motorvej. Indtegn vejen mellem de to byer. Herefter kan eleverne fortsætte i deres egne bøger,

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

samt danmarkskortet grundside 11 Formål: At forstå verdenshjørner på kort. At kende til, hvordan verdenshjørnerne vender i forhold til hinanden. Materialer: evt. et kompas pr. gruppe eller makkerpar. Eleverne har uformelt opbygget den viden, som teksten præsenterer i arbejdet med at undersøge retninger med kompas på kopiark 1. Denne viden cementeres ved at blive sprogliggjort. Da forarbejdet er gjort, kan man umiddelbart formidle tekstens indhold til eleverne. Stop efter hvert tekstafsnit og tal om elevernes egne oplevelser, som underbygger teksten. Fx Har I prøvet at bruge viden om verdenshjørnerne? Hvornår kan det være fint at bruge højre og venstre? Hvorfor duer højre og venstre ikke, hvis vi fx skal rejse langt? Til det sidste lille afsnit kan man inddrage kompasset, og samtale om teksten ud fra dette. Fotoet af kompasset på grundside 10 Lad eleverne fortælle til hinanden i makkerpar, hvor verdenshjørnerne er i fotoet.

Skriv retning på kortet samt danmarkskortet grundside 11 Formål: At eleverne anvender deres viden om, hvordan verdenshjørnerne vender i forhold til hinanden. Nyt fagligt sprog: kompasrose. Start med at forklare eleverne hvad en kompasrose er, og hvordan de finder den på kortet på grundside 11. Eleverne skal anvende den viden, som de har fået

Danmark

enten ved at finde oplysninger på nettet eller i et atlas. I fællesskab kan man forholde sig til nettet og atlasset som kilder i forhold til at finde de geografiske data. Fx kan et gammelt atlas måske mangle nye motorvejsstrækninger.

11 Danmark

præsenteret i teksten. At nord altid vender opad på et kort og hvordan de øvrige verdenshjørner er orienteret i forhold til nord. ca. 1810

ca. 1910

i dag

Byer i Danmark samt danmarkskortet grundside 11 Formål: At eleverne får en relativ fornemmelse af Danmarks størrelse. Førfagligt sprog: landsby, by. Teksten er forløber for den anden opgave i den røde ramme Danmarks store byer. Start med at lade eleverne gætte på, hvor mange byer der er i Danmark. Diskuter: Hvad er en by? Hvad er en landsby? Slå evt. by op på nettet sammen med eleverne. Definitionen kan findes på www.denstoredanske.dk. Definitionen af landsby afledes af at være mindre end definitionen af en by. Tal evt. om, hvorvidt oplysningen om de 142 byer i Danmark og størrelsesrækkefølgen af de danske byer står til troende.

Eleverne kan finde navnene på byerne i teksten ovenfor. Herefter kan placeringen findes enten ved søgning på nettet eller i et atlas. Lad alle prøve at finde byerne både i atlas og på nettet, og tal om, hvordan søgeprocessen adskiller sig i de to medier. Alle bør desuden undervises i, hvordan man anvender registeret i et atlas, og hvad en angivelse som „7 B6“ betyder. Hvis man har en GPS kan denne også forsøges anvendt. Supplerende kortlege Lad evt. eleverne lege skattejagt på danmarkskortet i makkerpar. Hvilken by ligger i C2? Man kan også lade dem finde kort og feltangivelser til andre byer, som eleverne fx kender fra ferier eller Europæiske hovedstæder.

Mindre byer du kender

samt illustrationen grundside 10 og danmarkskortet grundside 11

samt danmarkskortet grundside 11 Formål: At lade eleven gå på opdagelse efter andre byer efter eget valg.

Formål: At eleverne på egen hånd finder oplysninger. At eleverne forholder sig kildekritisk til oplysninger de selv har fundet.

Eleverne kan valgfrit skrive bynavne ind. Dette kan gøres ved at søge efter specifikke byer eller ved at kigge på danmarkskortet efter byer, som eleverne genkender navnene på.

Start med en samtale om den tilknyttede illustration. Tal om tekstens budskab. Hvad er forklaringen på, at færre bor i landsbyer i dag og flere i byer? Her kan man arbejde med brøkdiagrammer. Den relative størrelse af landbefolkningen i Danmark til forskellige tider i omtrentlige brøker står nævnt i elevbogen, og disse informationer kan afbildes som i brøkdiagrammerne nedenfor. I dag bor 85 % af befolkningen i byerne.

Veje og togbaner i Danmark

Danmarks store byer

samt danmarkskortet grundside 11 Formål: At eleverne får kendskab til transportformer og veje mellem Danmarks store byer. Igen kan eleverne finde oplysningerne på nettet eller på danmarkskortet. Afslut med at tegne byer, veje osv. på tavlen. Dette

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Mine signaturer Noter herefter i fællesskab udvalgte signaturer under kortet. Kan man kende forskel på fx motorveje, veje og tognet? Ellers kan man i fællesskab sørge for at dette bliver muligt. Efterfølgende kan eleverne tegne signaturer, der passer nøjagtigt til deres egne kort i deres bøger.

Teksten beskriver detaljer ved signaturer for byer. Mange forstår umiddelbart at signaturstørrelsen afspejler byens relative størrelse. Derfor er teksten let at formidle. Eleverne kan evt. læse den selv i makkerpar. Deres forståelse vil afspejles af, om de kan løse opgaven nedenfor i et atlas. En opsamling kan laves, hvor man taler om, hvad signaturerne viser og hvad ordet indbyggertal betyder.

Indbyggertal i Danmarks byer

Store og små byer Grundside 12-13 Arbejdet med kildekritik fortsætter her. Fokus er på, at data kan blive forældede og ligger derfor i direkte forlængelse af arbejdet på grundside 4. Samtidig er det indgangen til elevernes begyndende forståelse for demografi, idet den førfaglige forståelse for befolkningstilvækst bygges op.

Undersøgende aktiviteter • Indbyggertal i Danmarks byer (at finde oplysninger). • Årstal for indbyggertal (at være kildekritisk). Faglig læsning og skrivning • Indbyggertal fra gamle dage til i dag (at læse og evt. skrive forklarende). • Indbyggertal i Danmarks byer, Årstal for indbyggertal (at følge en instruktion). Baggrund Byers størrelse beskrives traditionelt ud fra indbyggertallet, mens deres areal eller andre parameter nævnes eksplicit, når de skal anvendes.

Formål: At eleverne søger geografiske informationer på flere måder. At eleverne får en fornemmelse af, hvor store Danmarks store byer er. Det er oplagt først at lade eleverne anvende den nye viden om at signaturer kan angive kvantitative størrelser. Dette kræver at eleverne finder deres eget korts signaturer og aflæser byernes størrelser her. Herefter overføres de til kortet på grundside 11, evt. efter at man i fællesskab har markeret bystørrelser på kortet i Tavlebogen eller på IWB-siden. Husk man skal skrive signaturer ved kortet. Dette gælder både på tavlen og på grundsiden.

Indbyggertal fra gamle dage og i dag er forskellige samt illustrationen på grundside 13 Formål: At eleverne får en begyndende forståelse for faktorer, der påvirker indbyggertal. Førfagligt sprog: blive født, flytte til, folk dør, flytter væk. Nyt fagligt sprog: døde, (fødte, indvandring, udvandring).

Store og små byer Formål: At give eleverne et fagligt sprog til at tale om byers størrelser med. Førfagligt sprog: flere slags, størrelse, mennesker. Nyt fagligt sprog: (relevante signaturer som repræsentationer for størrelser), indbyggere, antal. DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Hvis man først arbejder med illustrationen og skriver en forklarende eksempel tekst, er det let at formidle tekstens første afsnit til eleverne. Tal om illustrationen. Hvad viser den? Hvis det nu var tre indbyggere i en by, hvordan kunne de tre

Danmark

gøres lettest i Tavlebogen eller på den tilhørende IWB-side. Bruger man Tavlebogen, kan den gemmes som screendump, mens IWB-siden kan gemmes i selve filen.

Supplerende arbejde med faglig skrivning Skriv en forklarende tekst om, hvordan indbyggertallet i en by kan ændre sig. Eksempel: Titel: Byers indbyggertal Resultat: Byers indbyggertal ændrer sig hele tiden. Forklaringer: Indbyggertallet kan ændres på fire måder. Nogle af byens indbygger kan dø. Andre indbyggere kan blive født. Indbyggere kan flytte væk fra byen, eller indbyggere kan flytte til byen. Opsamling: Når indbyggere dør eller flytter væk, bliver indbyggertallet mindre. Når indbyggere bliver født eller flytter til byen, bliver indbyggertallet større. Første afsnit af teksten kan evt. læses i makkerparrene og tekstens indhold kan resumeres i fællesskab. Andet afsnit beskriver konsekvensen af indbyggertallets foranderlighed. Inden det læses, kan man tale om kildekritik og gamle tal. Hvis man har fundet et indbyggertal for København fra 1970, vil det tal så passe i dag? Og hvorfor ikke? Læs derefter teksten sammen. Hvad hjælper det at skrive, hvornår indbyggertallet er fra? Her kan man vende tilbage til brøkdiagrammerne, hvis man har lavet dem i forbindelse med arbejdet på side 10. Var tallene sande, selvom de var fra „gamle dage“?

Årstal for indbyggertal Formål: At eleverne forholder sig kritisk over for oplysninger de finder. Her må eleverne finde udgivelsesåret for atlas og årstalsangivelser for kilder på nettet. Disse kan være svære at finde, så denne del af opgaven skal eleverne have vist, hvordan man kan klare, da der ikke er entydige måder at skrive kildernes årstal på. Men alt andet lige, vil nettet kunne give de nyeste tal. Det kræver så, at man har fundet en kilde, der er til

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

at stole på. Byernes egne hjemmesider kan regnes for troværdige her.

Afstande i Danmark Grundside 14-15 Målestoksforhold er svært for mange elever. I 3. klasse kan man ikke forvente, at de ud fra forholdstal kan beregne en afstand. Til kortlæsning er der oftest om ikke altid markeret med en målebjælke, hvordan omsætningen i forhold til virkeligheden er. At få en forståelse af, hvordan man kan måle ikke rette linjer og at kunne læse og skabe tabeller i tilknytning til tekst eller baseret på systematisk indhentede data er ligeledes på dagsordnen.

Undersøgende aktiviteter • Sæt afstande ind i tabellen (at måle eller finde oplysninger på flere måder). Faglig læsning og skrivning • Afstandstabel for Danmarks store byer (at forstå en tabel). • Sæt afstande ind i en tabel (at udarbejde en tabel). Faglig læsning og skrivning Eleverne arbejder ud fra en førfaglig forståelse, som må stilladseres af læreren, når eleverne skal udfylde eller aflæse tabeller. De skal blive bevidste om, at en tabel er et blandt flere elementer i det vi kalder en blandet tekst, og hvordan brødtekst og tabel må støtte hinanden gensidigt og fortælle samme historie. Tilrettelægning Arbejdet med de to sider foregår fint i den rækkefølge, der er lagt op til. Der er forslag til små supplerende undersøgende aktiviteter, der kan støtte elevernes forståelse. Disse kan udføres mellem læsningen af tekstens afsnit.

Danmark

personer så have ændret eller komme til at ændre byens indbyggertal?

Sådan måler du med lineal og snor

samt illustrationen af vejskilt Formål: At eleverne får forståelse af at enheden km knytter sig til store afstande, som dem vi oftest måler på kort.

Formål: At eleven får viden om, hvordan man manuelt kan måle afstande på et kort. Materialer: Lineal, snor, kort. Teksten er en kort instruktion til, hvordan man med tælleremser kan omsætte afstande på kort med udgangspunkt i en målebjælke.

Førfagligt sprog: langt væk. Nyt fagligt sprog: afstand, måler, kilometer, km. Det faglige ord afstand kan kobles på det førfaglige sprog gennem en samtale om illustrationen. Hvor langt er der til Rom? Hvad er afstanden til Rom fra vejskiltet? Kender eleverne afstande til byer, der ligger tæt på, hvor de bor? Hvor langt er en kilometer egentligt? Hvor mange gange skal man løbe rundt om skolens idrætsbane for at løbe en kilometer? Tal om, om 1 km er langt eller kort. Her kan eleverne komme til at forstå det relative i målinger. Hvornår kan en kilometer være langt, og hvornår kan det være kort? Supplerende undersøgelser Materialer: GPS eller meterhjul. Lad eleverne finde afstande på en kilometer. Det kan være antallet af omgange i skolegården, rundt om skolen eller på skolens idrætsplads.

Afstande i et atlas Formål: At eleven lærer om målestokken som en repræsentant for et korts målestoksforhold. Førfagligt sprog: virkelighed. Nyt fagligt sprog: centimeter, regne ud, målebjælke. Det springende punkt i elevernes forståelse kan let blive at regne afstandene ud. Selvom eleverne kender til at gange, er det at overføre en kompetence fra et fag til et andet ikke let. Derfor lærer eleven at måle ved hjælp ad tælleremser som 10, 20, 30, ... osv. Læreren kan derefter selv fornemme, hvilken forståelse eleverne har, og om de evt. kan anvende en lommeregner eller gange i hovedet.

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

NB: Målebjælken og målestoksforholdet 1:1.500.000 passer til danmarkskortet på grundsiden. Læs teksten og demonstrer, hvordan man til hver delinstruktion kan gøre det, der står. Vis det på danmarkskortet i Tavlebogen eller på IWB-siden. På IWB-siden kan man kopiere målebjælken over på siden med kortet, mens man er nødt til at finde afstanden for 20 km på side 14 i Tavlebogen for derefter at vende tilbage til kortet på grundside 11 og måle efterfølgende. Tæl 20-tabellen med eleverne. Skriv evt. tabellen på tavlen fra 20 og så langt, som det skønnes nødvendigt. Sammenlign den med 2-tabellen, som eleverne sikkert har styr på. Mål et par afstande og skriv i tabellen på grundside 15.

Afstande på nettet Formål: At eleverne finder en kilde til at finde afstande til deres videre arbejde. Førfagligt sprog: planlægge, rute. Start med at formidle tekstens indhold. Sproget er hverdagssprog. Kun ordet ruteplanlægger kan forventes at være ukendt for eleverne. Skil det sammensatte ord ad i planlæg og rute. Tal om, hvad ordene betyder. Demonstrer over for eleverne, hvordan man kan gennemføre den foreslåede søgning. Hvad er det teksten siger man kan gøre? Hvad er det, der skal stå i søgefeltet (ruteplan kan også anvendes)? Hvilke af de fundne hits ser gode ud? Og hvorfor? Vær opmærksom på, at mange hits er til opmåling af løberuter. Disse kan også være interessante, men ikke til opmåling af afstande i Danmark. Nederst vil der være en

Danmark

Afstande i Danmark

Afstande på mange måder Formål: At eleven får en fornemmelse af, at der ikke er en bestemt måde at finde afstande på. Teksten lægger op til arbejdet med Sådan måler du med lineal og snor og tabellen nederst på grundside 15 Sæt afstande ind i tabellen.

Afstandstabel for Danmarks store byer Formål: At eleven arbejder med at aflæse og forstå tabeller. Afstandstabeller er især anvendt i vejatlasser og turistguides. Her skal eleverne forstå at frem og tilbage er lige langt. Derefter kan de kopiere tallene fra tabellens øvre del til den nedre. Forskellen fra denne tabel til næste er, at de variable i både rækker og søjler er ens. Tal om, hvad der står som variabler over hver søjle og i starten af hver række. Og hvad betyder afstande i km, der hvor søjler og rækker krydser. Afstande i kilometer mellem hvad? Spørg eleverne om specifikke afstande, så de får øvet i at aflæse tabellen. Hvor langt er der fra ... til ...? Giv lidt tid efter hvert spørgsmål, indtil alle har fundet afstanden. Når måden at aflæse på, er forstået af alle elever, kan man spørge ind til, hvad der skal stå i de tomme felter nederst.

Tabellens variable er kun delvist udfyldt. Og enheden mangler i feltet hvor rækker og søjler mødes. Læs teksten. Hvad er det, der skal skrives i tabellen? Hvor skal afstandene skrives og hvilke afstande er det, der skal skrives? Hvad kunne der stå i øverste felt i næste søjle? Hvad kunne der stå i feltet til venstre i næste række? Hvad er afstanden mellem Esbjerg og København, hvis man finder det i en tabel? Hvor skal tallet skrives? Hvad gør man, hvis man ikke kan finde oplysningen (fx findes afstanden mellem mindre byer næppe på tabeller, som eleverne kan komme i besiddelse af)? Opgaven er velegnet til at løse i en lille gruppe. Her kan man fordele delopgaverne imellem sig. Man kan også organisere en fælles løsning i klassen og lade elever finde oplysninger til udvalgte felter. Saml oplysningerne på tavlen og lad eleverne skrive af, så de får udfyldt hele tabellen. Pas på, hvis alle variable ikke er valgt ens.

Din bog om dit lokalområde Grundside 16 Dette er den afsluttende fase i læringscyklussen om kort og beskrivende tekster. Eleven kan cementere sin forståelse og anvende fagligt sprog aktivt, i sin fremstilling af en bog om lokalområdet.

Undersøgende aktiviteter • Din bog om dit lokalområde (at formidle, at være kildekritisk). Faglig læsning og skrivning • Din bog om dit lokalområde (at skrive beskrivende, kort som repræsentation).

Sæt afstande ind i tabellen

Din bog om dit lokalområde

Formål: At eleven finder oplysninger og sætter disse i system. At eleven anvender tabeller til at registrere og systematisere sine egne data.

Formål: At eleven strukturerer og formidler et gennemført arbejde skriftligt. At eleven forholder sig til sit læringsudbytte.

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Danmark

kort liste med fx kraks tjeneste. Denne er anvendelig til eleverne, men der skal vejledning til, før de kan finde det rette søgested på kraks hjemmeside. Linket til FDM giver videre links til degulesider.dk, kraks.dk og et tredje site. Vis et par søgninger inden arbejdet fortsætter. I opgaven Sæt afstande ind i tabellen, står der links lige til at anvende for eleverne. Sæt nogle af de fundne afstande ind i tabellen.

Indholdsfortegnelsen kan se sådan ud Indholdsfortegnelsen er et forslag. Som lærer kan man på forhånd overveje, om den vil være passende i forhold til det klassen har arbejdet med. Det er vigtigt, at finde en indholdsfortegnelse inden arbejdet går i gang, da eleverne dermed ved, hvad der forventes af dem. Førfagligt sprog: bog, indholdsfortegnelse, register, kapitel. Materialer: Ringbind, plastiklommer. Bogen kan laves i bookcreator, hvis man scanner og gemmer de udfærdigede kort som billedfiler. Benyt evt. muligheden for at kigge i fagbøger og se, hvordan de er tilrettelagte. Dette kan give inspiration til fx at lave ordforklaringer, kolofon eller andet til elevens egen bog. Elevens bog sammensættes med en kort beskrivende tekst på forsiden i hver plastiklomme og den beskrevne opgave sat ind på bagsiden. Dette gør det nemmere at samle bogen, når en lomme svarer til et kapitel. Anvender man bookcreator bør beskrivelserne være på venstresider og den tilhørende opgave på højresider. Eleven har mulighed for at anvende grundbogssider med svar på opgaverne som kladder og ud fra disse skrive og tegne flotte kort og mere sprogligt korrekte tekster (kræver støtte). Alternativt kan man kopiere udvalgte grundsider. Det fagligt udfordrende bør være, at eleverne får sammensat en fagbog, at de kort beskriver hvert „kapitel“, og at de forholder sig kritisk til deres kilder. En vejledning til elevens arbejde med første punkt kan findes under Sådan laver du en beskrivelse. Sætninger til de to sidste punkter kan fx have ordlyden: Jeg har fundet oplysningerne i et atlas, det er fra 20xx. Det er x år gammelt, derfor kan tallene i dag

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Sådan laver du en beskrivelse Formål: At stilladsere elevens skrivning af beskrivende tekster Materialer: kopiark 2. Selvom eleven har arbejdet med beskrivelser jævnligt gennem kapitlet, er det altid en god ide at stilladsere elevens arbejde med skriveskabelonen. En kort beskrivelse kan lyde: (Titel) Mit danmarkskort. (Klassifikation) danmarkskortet viser byer, transportveje og signaturer til at læse kortet med (evt. en række beskrivende sætninger). Danmarks fem store byer kan ses og også nogle mindre byer. De veje der forbinder de store byer er vist. Der er signaturer til læsning af kortet og en målebjælke, så man kan finde afstande.

Har du tjek på kort Grundside 16-17 Eleverne får mulighed for at demonstrere at de har forstået begreber i tilknytning til kort og transport, og at de kan tegne en repræsentation af virkeligheden i form af kort på baggrund af en instruktion og fortolke dette. Arbejdet med at finde oplysninger evalueres ikke. Faglig skrivning læsning og skrivning evalueres i forhold til, om eleven kan læse og forstå en instruktion og om eleven kan anvende genretræk, når han/hun skriver i den beskrivende tekstgenre.

Danmark

godt være lidt anderledes. Skriv eksempler på de forskellige typer af tekster til eleverne på tavlen, så de ikke skal gætte sig til, hvad en god præstation indeholder.

Evalueringen vedrører begrebet lokalområde, de områder, der specifikt eksisterer i elevens lokalområde samt den mere generelle forståelse af signaturer, og hvilke der er relevante for et kort om et lille område af Danmark. Opgaverne om transportformer og -veje er koblede og meget specifikke. De evaluerer om eleven forstår de to begreber. I Følg en instruktion evalueres om eleven kan følge en instruktion, om eleven ved, at nord altid er opad på kort og om han/hun i kortet kan indbygge letafkodelige signaturer for byer, transportveje som veje, togbaner, landskabstyper som skov, mark og vand.

Lokalområdet Læringsmål: Du skal undersøge, området du bor i. Hvad er et lokalområde? Opgaven kan besvares med forskellige formuleringer, og man er som lærer nødt til at fortolke hvert enkelt svar. God præstation: Eleven svarer generelt, evt. det er et område hvor man kan bo og uddyber ved fx at forklare at det er et område lige omkring en by eller at det er en lille del af Danmark. Acceptabel præstation: Eleven svarer specifikt, evt. det er der, jeg bor, men uddyber ikke begrebet nærmere eller beskriver det med diffuse forhold, som: her kan man købe ind, gå i svømmehallen mv.

forventninger: Bør alle elever kende til: Bør mange elever kende til: God præstation: Eleven nævner alle områder af kategorien Bør alle elever kende til og en del af kategorien Bør mange elever kende til. Acceptabel præstation: Eleven nævner stort set alle områder af kategorien Bør alle elever kende til. Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Eleven nævner langt fra alle områder af kategorien Bør alle elever kende til eller svarer irrelevant (fx i formuleringer, som ikke relaterer sig til undervisningsstoffet).

Danmark Læringsmål: Du skal lære om danmarkskortet. Nævn mindst 4 transportformer til at komme omkring med i Danmark Skriv hvilke transportveje, de kan bruges til Svar kan være: tog, togskinner/jernbaner; bus, veje; cykel, veje/stier/cykelstier; gåben, fortove/veje/ stier; skib, farvande/hav/sunde; fly, luftveje/luften med videre. God præstation: Eleven nævner mindst fire transportformer og tilhørende relevante transportveje.

Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Eleven svarer ikke eller eleven svarer ikke relevant.

Acceptabel præstation: Eleven nævner tre eller flere transportformer og tilhørende relevante transportveje til minimum tre.

Hvilken slags områder findes i dit lokalområde? Forventningerne til elevernes svar afhænger af hvordan man har arbejdet med at undersøge lokalområdet, og hvad der er i lokalområdet. Opstil selv nogle

Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Eleven nævner to eller færre transportformer og tilhørende relevante transportveje.

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Danmark

Har du tjek på kort

Læringsmål: Du skal lære at læse kort. Følg en instruktion Tegne kort Meget god præstation: Eleven tegner en nordpil, der viser opad, tegner en ø med vand rundt om (fx vist med blå farve, ord eller bølgestreger), tegner tydeligt størrelsesforskel mellem en stor by og to mindre, tegner veje og togbaner, som let skelnes fra hinanden, markerer to slags områder med plantevækst og områder, som tydeligt indikerer søer. God præstation: Eleven har 1-3 fejlfortolkninger eller udeladelser i forhold til den meget gode præstation. Acceptabel præstation: Eleven har forstået og fortolket mere end halvdelen af anvisningerne korrekt (8 eller flere).

generelt i mindre grad end til angivelse på elevens eget kort. Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Eleven tegner få relevante signaturer, som i ringe grad er knyttet til elevens eget kort. Sæt en målebjælke ind Opgaven evaluerer elevens forståelse af en målebjælkes funktion, til at angive et målestoksforhold. God præstation: Eleven tegner en målebjælke, der viser, hvordan antal målte centimeter omsættes til kilometer. Acceptabel præstation: Eleven tegner en målebjælke og skriver kilometertal på. Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Eleven tegner ikke en målebjælke, som kan fortolkes.

Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Eleven har forstået og fortolket færre end halvdelen af anvisningerne korrekt (7 eller færre).

Udfyld afstandstabellen for din ø, kopiark 3 Opgaven evaluerer elevens forståelse af en målebjælkes funktion, til at angive et målestoksforhold.

Tegne signaturer Opgaven evaluerer, om eleven har forståelse for, hvordan signaturer er vejledninger til at læse kort.

God præstation: Eleven skriver de tre byer og afstandene imellem dem korrekt i tabellen.

Meget god præstation: Eleven tegner signaturer minimum til de seks nævnte forhold, som alle svarer til angivelser i elevens eget kort.

God præstation: Eleven skriver de tre byer og to ud af tre af afstandene imellem dem korrekt i tabellen.

God præstation: Eleven tegner signaturer til minimum fem af de nævnte forhold, heraf svarer mindst fire til angivelser i elevens eget kort. Acceptabel præstation: Eleven tegner signaturer til minimum fem af de nævnte forhold, disse svarer til angivelser på kort

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Acceptabel præstation: Eleven skriver de tre byer korrekt i tabellen, men kan have fejl i målingen af afstandene imellem dem. Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Eleven udfylder ikke tabellen korrekt.

Danmark

Signaturer og afstande

God præstation: Eleven skriver med de nævnte genretræk. Acceptabel præstation: Eleven skriver med de nævnte genretræk, men blander evt. et genretræk fra beretninger eller forklaringer ind i form af fx 1. persons afsenderforhold, en enkelt forklarende sætning blandt de beskrivende sætninger eller evt. en reorientering eller konkluderende sætning. Præstation som tyder på manglende udbytte af undervisningen: Der er mangelfulde eller ikke tydeligt genkendelige genretræk i elevens tekst.

DigTea . DigiTema Danmark - Side til side vejledning

Danmark

Beskriv din ø, kopiark 3 Opgaven evaluerer om eleven forstår at skrive beskrivende. Man kan kigge efter, om eleven anvender et generaliseret sprogbrug, om eleven holder opbygningen med overskrift, klassifikation og beskrivelser.