Modeller - Værktøj til analyse af konflikter

ALDRIG MERE

Holocaust og andre folkedrab

Modeller VÌrktøj til analyse af konflikter

Kari Astrid Thynebjerg

Modeller Værktøj til analyse af konflikter Kari Astrid Thynebjerg 1. udgave, 1. oplag 2018 Forlagsredaktion: Martje Moseler og Søren Brandt Fotos: Creative Commens, s.3v: Ggia, s.3h: DFID Grafisk tilrettelægning: DigTea Tryk: Danmark ISBN 978-87-7169-732-2 aldrigmere.dk

ALDRIG MERE

Holocaust og andre folkedrab

Modeller Værktøj til analyse af konflikter

Introduktion

2

At genkende demokratiske eller ikke-demokratiske samfund

4

Opbygning af grupper

6

Folkedrabets 10 stadier

8

Konfliktoptrapning

10

Offertrekanten

12

Konfliktnedtrapning

15

Retfærdighedsfølelse i konfliktløsning

16

Kari Astrid Thynebjerg

Introduktion Kunne Holocaust have været forhindret? Kunne en analyse af situationen i Tyskland i mellemkrigsårene have klarlagt de faktorer, der i sidste ende førte til folkedrabet på blandt andre jøder? Og hvad kendetegner konflikter, der kan udvikle sig til folkedrab? Denne håndbog giver eksempler på en række modeller til at analysere og vurdere konflikter, der er i fare for at udvikle sig til folkedrab. Visse af teksterne der ledsager modellerne er forkortede og findes i en uforkortet udgave på aldrigmere.dk.

Identifikation – tegn Første del af analysen er at se efter tegn på, at der er en konflikt, som potentielt kan udvikle sig til et folkedrab. Det kan fx være mangel på demokratiske rettigheder for hele eller dele af befolkningen, gruppeopdeling og ondsindet propaganda. Til dette formål kan modellerne At genkende demokratiske eller ikke-demokratiske samfund (s. 4-5) og Opbygning af grupper (s. 6-7) anvendes.

Karakteristik – kriseniveau Derefter må man definere, hvor tæt på et muligt folkedrab konflikten har udviklet sig. Et folkedrab udvikler sig i stadier, og det aktuelle stadie har indflydelse på, hvordan der kan gribes ind for at standse den videre udvikling. Her kan modellerne Folkedrabets 10 stadier (s.

8-9) og Konfliktoptrapning (s. 10-11) anvendes.

Dybdeanalyse – årsag Hvis en konflikt mellem befolkningsgrupper ikke skal udvikle sig til folkedrab, er der behov for en varig løsning af krisens underliggende konflikter. Det kræver, at man kender til de bagvedliggende årsager.

Hvis man kun symptombehandler er der risiko for, at konflikten

2

Nationale og internationale kriser kan have rod i tidligere kriser, der ikke er løst tilfredsstillende. Tv. Flygtende syrere og irakere i Middelhavet. Th. Internt fordrevne rhohingya i flygtningelejr i Myanmar.

bryder ud igen. Modellen Offertrekanten (s. 12-14) kan afdække, hvilke roller de forskellige parter i en konflikt spiller. Samtidig giver den mulighed for at analysere konfliktens dynamik, og hvordan rollerne har skiftet eller er i fare for at skifte. Den kan også bidrage til at afdække de følelser af uretfærdighed eller behov for alliancer, der ligger bag.

Perspektiver – løsningsmuligheder Om en konflikt kan løses afhænger grundlæggende af to ting: Hvor langt krisen har udviklet sig, og hvilke årsager der ligger bag. Forslag til, hvilke trin der kan tages for at stoppe udviklingen af en konflikt, kan undertøttes af modellen Konfliktnedtrapning (s. 15). De forhold som man skal være opmærksom på i en konfliktløsning, for at sikre at alle parter kan respektere den, skitseres af modellen Retfærdighedsfølelse i konflikløsning (s. 16-17).

3

At genkende demokratiske eller ikke-demokratiske samfund Den typiske magtfordeling i et demokratisk samfund benævnes magtens tredeling: den lovgivende (folketing), udøvende (regering og forvaltning) og dømmende (domstole) magt, og den er bestemt af grundloven. I grundloven er borgerrettighederne for et land fastslået.

Gennem magtens tredeling kontrollerer de tre magtinstitutioner hinanden, og på den måde sikres det, at ingen får uforholdsmæssig meget magt.

Nedenfor er listet 3 forhold som man kan kigge efter for at vurdere om et samfund er demokratisk:

At magten i en stat er fordelt mellem flere institutioner Hvis der i et land fx er én politiker ved magten, som alene vedtager regler og love, så er det et diktatur. Et eksempel er Nordkorea, hvor Kim Jong-un leder landet med hård hånd og henretter personer, der truer hans position. Derved gør han brug af både den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt (bestemmer hvad der gør én til fjenden, og hvilken straf en sådan skal have, hvem der gør sig skyldig i at være fjende og iværksætter straffen).

Hvis politiet, militæret eller andre institutioner i et land har beføjelser til at straffe mistænkte eller anklagede for kriminalitet uden de først er stillet for en domstol, så er det ikke demokratisk. Et eksempel er landet Filippinerne, hvor præsident Rodrigo Duerte har genindført dødsstraf for narkokriminalitet. Politiet skyder folk, som de mistænker for at overtræde narkotikalovgivningen, på åben gade uden først at være stillet for en domstol.

4

At alle voksne i et samfund kan deltage i og opstille til frie valg til regeringen Hvis befolkningen ikke med jævne mellemrum har mulighed for at vælge deres lands regering gennem frie valg, så er det ikke demokratisk styret. Et eksempel er Thailand, hvor general Prayut ChanO-Cha med militæret bag sig i 2014 overtog magten i landet. Et demokratisk valg blev udskudt ad flere omgange.

At have ytringsfrihed og kunne tale frit og diskutere politik offentligt fx gennem aviser, tv og sociale medier Hvis befolkningen i et land ikke kan tale frit og diskutere deres politiske holdninger, så er der ikke ytringsfrihed, og det er ikke et demokrati. Et eksempel er Tyrkiet, hvor præsident Erdogan har fængslet mange af sine politiske modstandere, blandt andet landets journalister, fordi de har skrevet kritiske artikler eller er kommet med kritiske udtalelser om ham på tv. Når man ikke tillader kritik i den offentlige debat, kaldes det censur, og det er ikke foreneligt med et demokrati.

Henvisning til relaterede tekster på aldrigmere.dk

Grundloven deler magten i tre Retsstaten – Hvad betyder magtens tredeling?

5

Model Opbygning af grupper En gruppe eller organisation står stærkest, hvis der er en følelse af samhørighed hos medlemmerne. Men hvordan opnås dette ”bedst muligt”?

Faktorer der giver samhørighed En gruppering/organisation er etableret gennem en forståelse af et fælles udgangspunkt, som kan brydes ned til historiske, kulturelle, visionære og handlende/missionerende faktorer: Historie – facts om gruppens opståen og vigtige milepæle, vendepunkter eller mærkedage Kultur – særlige samværsformer, gruppemarkører, loyalitet, ansvarsfølelse, hierarki, regler og love Vision – hvad er grupperingens mål? Fx udbredelse af en lære, opnåelse af magt Mission/handlinger – hvordan opnås målet/visionen? Fx væbnet kamp, missionering, infiltrering osv.

Socialt accepterede grupperinger Gruppedannelser er ikke nødvendigvis dårlige, og der er mange typer af accepterede og respekterede grupperinger. De har typisk en samhørighed, som er skabt på baggrund af ligeværd for gruppemedlemmerne. Samtidig er grupperingerne kendetegnet ved, at deres visioner og aktiviteter ikke diskriminerer eller forulemper andre personer eller grupper.

Socialt accepterede grupper er fx sportsklubber og offentlige foreninger.

6

Ikke-socialt accepterede grupperinger Nogle grupperinger eksisterer på kanten af normerne i samfundet.

Det kan fx være nogle bander, rockergrupper eller nynazister. Disse grupperinger er kendetegnet ved i gruppen at acceptere kriminelle handlinger som fx handel med stoffer eller diskrimination af andre gennem hate speach og vold.

Kommunikation skaber image Specielt ikke-socialt accepterede grupperinger kan have en anden selvforståelse end den forståelse de bliver mødt med fra omverden - deres image. Hvor tæt imaget er på selvforståelsen afhænger af grupperingens evne til at kommunikere. Fx har Islamisk Stat haft evnen til gennem de sociale medier at kommunikere, at de var mere magtfulde, end de nok i virkeligheden har været. Dette har de opnået gennem at demonstrere voldshandlinger og udråbe trusler mod omverden/”de vantro” i videoer.

7

Model Folkedrabets 10 stadier Gregory Stanton har forsket i folkedrab og forebyggelse af folkedrab.

Han har opstillet en model om, hvordan et folkedrab udvikler sig i 10 stadier. Modellen er ment som et redskab til at identificere et folkedrab under udvikling på et tidligt stadie og derved kunne gribe ind og stoppe det.

1.

2.

Symbolisering

3.

Diskrimination

4.

Umenneskeliggørelse

5.

Organisering

Oprettelse af specialtrænede militære enheder af dominerende gruppe

6.

Polarisering

Fronter trækkes op, ”fjernelse” af folk, der ikke tager parti for den dominerende eller offergruppen

7.

Forberedelse

Indkøb af våben og træning til kamp: ”Hvis vi ikke dræber dem, så dræber de os”

8.

Forfølgelse

Individer fra offergruppen identificeres, samles i centre og bringes til drabssteder

9.

Udryddelse

Den dominerende gruppe beskriver massedrab som udrensning af ”samfundsfarer”

10.

Inddeling i grupper, forsøg på at sikre at grupperne ikke mixes

Klassificering

Benægtelse

Spor efter massedrab fjernes, drabshandlinger slås hen som ubekræftede

8

Navngivning af grupper og tildeling af særlige gruppemarkører, fx tøj eller symboler Den dominerende gruppe fratager andre grupper deres rettigheder Sammenligning af offergruppen med fx rotter eller kakerlakker

Muligheder for at stoppe udviklingen Foruden at identificere et folkedrabs 10 stadier, siger Stanton også at udviklinger er til at stoppe. Han giver et bud på, hvad der stopper

1.

Klassificering

Forebygges ved at modvirke opdeling efter religion eller etnicitet og fremme tolerance og forståelse

2.

Symbolisering

Forbydelse af anvendelsen af hadfulde navne og gruppemarkører, fx ”uniformering”

3.

Diskrimination

Sikring af lige borgerrettigheder til alle grupper og mulighed for at føre retssager hvis de krænkes

4.

Umenneskeliggørelse

Det internationale samfund skal gribe ind mod ledere, der tillader hate speach og propaganda

5.

Organisering

Specialtrænede millitser skal forbydes. FN skal forbyde salg af våben til landet og undersøge overgreb

6.

Polarisering

Landets moderate ledere og humanitære organisationer beskyttes.

Ekstremister modarbejdes

7.

Forberedelse

Opfordring til og forsøg på at organisere folkedrab skal retsforfølges på internationalt niveau

8.

Forfølgelse

En folkedrabserklæring meldes ud.

FN sender tropper og humanitær bistand til flygtninge

9.

Udryddelse

Hurtig væbnet indsats fra FN, beskyttede flugtruter og ”sikre” områder etableres for flygtninge

10.

udviklingen på hvert af de 10 stadier, som skitseres nedenfor:

Benægtelse

De skyldige skal straffes gennem nationale eller internationale domstole, så ofrene får retfærdighed

Efter folkedrabene i Bosnien og Rwanda i 1990’erne blev erklæringen Reason to Protect (R2P) formuleret i 2005 af en lang række stater. Gennem denne lover staterne at forebygge og standse fire typer af forbrydelser, herunder folkedrab. Læs mere på aldrigmere.dk

9

Model Konfliktoptrapning En optrapning af en konflikt kan forstås ud fra seks trin. På det første trin oplever en af konfliktens parter en utilfredshed, som til sidst, på trin 6, har udviklet sig til åben kamp. Se modellen på næste side. =

Utilfredsheden over en bestemt ting eller frustration får parterne til at skyde skylden på modparten og påstå, at det er den andens skyld.

Fra trin 1 til 2 glemmer de to parter, at konflikten handler om en sag, fx uenighed i en beboerforening om man skal have et juletræ eller ej. Nu blander andre mennesker sig måske i konflikten, og de kan komme til at blande deres egen frygt og fordomme ind i tolkningen af konflikten, fx “den muslimske bestyrelse vil afskaffe jul i en dansk beboerforening” eller ”muslimerne vil fremme islam”. Pludselig er det manglende juletræ blevet til et religiøst symbol, der er blevet offer for en anden religion.

Hvis ingen siger: “Hov, diskuterer vi ikke bare, om vi skal bruge penge på et juletræ eller ej”, så fortsætter konflikten til trin 3. Her begynder parterne og deres støtter at komme med beskyldninger med brug af absolutter (altid, aldrig, ingen, alle) – ”ALDRIG kan etnisk danske føle sig trygge”, eller negativt ladede metaforer/billedlig tale.

Hvis konflikten optrappes yderligere til trin 4, sker der en opdeling i os og dem: “De bestemmer om vores børn må spise svinekød i skolen” eller “De vil afskaffe vores jul”, hvor DE pludselig dækker over alle, som fx ser ud på en bestemt måde, uanset at de kan have en helt anden holdning end den, disse udsagn giver udtryk for.

10

Når konflikten videre til trin 5, skaber de to parter i konflikten fjendebilleder af hinanden, fx ”muslimerne kommer her og tager vores piger” eller ”danskere er vantro, som drikker og horer”. På denne måde kommer modparten til at fremstå som en fjende, som er farlig for ens egen verden.

Når der i trin 6 opstår åben kamp eller vold, så er der ingen der længere kan huske, hvordan det hele startede. Nu ser parterne udelukkende, at deres fjendebilleder er gjort til “sandhed” og kan forklare, hvorfor “fjenden” skal forfølges eller bekæmpes.

Trin 6 Åben kamp = vold

Trin 5 Fjendebillede skabes = monsterficering

Trin 4 Konflikten kommer ud af kontrol = alliancer dannes

Trin 3 Konflikten vokser = absolutter optræder i retorikken (altid, aldrig, alle, ingen, hele)

Trin 2 Personificering af årsag = væk fra sagen

Trin 1 Utilfredshed = oplevelse af ulighed eller uretfærdighed

11

Model Offertrekanten Dramatrekanten eller Karpmans trekant – i Danmark typisk kendt som offertrekanten – er en sociologisk model udviklet af Stephen Karpman og offentliggjort i 1972.

Offertrekanten er siden blevet anvendt til systematisk analyse af rollefordelingen i konflikter, især inden for psykologien. Men måske kan modellen også give os forståelse for de roller, grupper antager i konflikter, der truer menneskerettigheder? Måske kan vi gennem modellen forstå, hvordan folk, der føler sig som ofre, pludselig er de nye bødler?

Teori Offertrekanten kortlægger relationerne mellem de forskellige grupperinger i en konflikt. Samtidig forklarer den gruppernes forståelse af deres egen rolle på det psykologiske plan, og hvordan rollerne let kan skifte mellem de involverede grupper.

Rollerne er fordelt på tre “karakterer”, offer, bøddel og hjælper. Når Karpman kaldte det en dramatrekant, så var det dels fordi han interesserede sig for teater, men også fordi han mente, at offeret til dels selv valgte offerrollen til, ligesom man kan forstå både bøddel- og hjælperrollen som roller man selv kan vælge at træde ind i. Offertrekanten “opstår”, når en person eller gruppe tager enten offer- eller bøddelrollen på sig og herefter tildeler eller tilbyder de øvrige roller i trekanten til mulige “medspillere”.

Rollerne kan beskrives således: Offerrollen – Offerets replik er: “Stakkels mig!” Offeret føler sig gjort til offer, undertrykt, hjælpeløs, magtesløs, skamfuld og uden håb.

12

Offeret virker ude af stand til at tage beslutninger, løse problemer, nyde livet eller opnå indsigt. Hvis ikke offeret har en bøddel, så vil han/hun udse sig en, som han/hun kan give skylden for sin offerrolle.

Hjælperrollen – Hjælperens replik er: “Lad mig hjælpe dig!” Hjælperen føler sig skyldig, hvis han/hun ikke kommer offeret til undsætning.

På overfladen fremstår hjælperen som en, der vil løse konflikten.

Men den ydede hjælp har en negativ effekt; den opretholder offerets afhængighed af andre og undskylder offeret for at fejle. Hjælperens gevinst og interesse i at spille med i konflikten er at opmærksomheden bliver taget fra ham/hende og henledes på offeret. Ved at udvise bekymring for offeret kan hjælperen glemme sine egne problemer og undgå at skulle tage stilling til dem.

Bøddelrollen – Bødlens replik er: “Det er alt sammen din skyld!”

Bødlen spiller rollen som den autoritative undertrykker. Han/hun kommer med beskyldninger, kritik og er vred, rigid samt kontrollerende.

BØDDEL “Det er din skyld!”

Føler sig uretfærdigt behandlet med ret til hævn

HJÆLPER DEN DYNAMISKE OFFERTREKANT

“Lad mig hjælpe dig!”

Har ondt af Offeret Er vred på Bødlen

OFFER “Stakkels mig!”

Føler sig undertrykt og forfulgt af Bødlen Hjælperen understøtter denne forståelse

13

Skiftende roller Rollerne i offertrekanten er ikke statiske. Hvis hjælperen lader sig opildne mod bødlen af offeret, så overtager han/hun rollen som bøddel og den tidligere bøddel bliver offer. Nye spillere kan også komme i spil og overtage roller i offertrekanten, så en konflikt opretholdes.

Opretholdelsen af det skiftende spil i offertrekanten kan fortsætte, fordi de tre rolleindehavere hver især har en uudtalt, og oftest også ubevidst, motivation for at spille deres rolle. Deres ønsker og behov bliver tilfredsstillet gennem deres rolle på en måde, som føles retfærdig og dette gør, at de ikke bemærker det uhensigtsmæssige og ødelæggende i situationen.

Man ser altså, at hver enkelt rolleindehaver reagerer på baggrund af egne egoistiske behov, og ikke tager ansvar for alles fælles bedste på en uselvisk måde. Foruden at hjælperen kan fastholde offeret i offerrollen, kan hjælpen til offeret få dynamikken til at skifte. Bødlen kan føle sig overset, uretfærdigt udråbt som skyldig og dermed offergjort på en måde, som kan få alle roller til at skifte.

Hvis man skal bryde spillet i en offertrekant, må man klarlægge hvilke begrundelser, hver enkelt spiller har for sin rolle. Ved at “fjerne” disse begrundelser forsvinder motivationen for at opretholde spillet, og offertrekanten kan brydes.

Henvisning til tekster på aldrigmere.dk Der er eksempler til at forstå modellen på hjemmesiden under titlen

Offertrekanten

14

Model Konfliktnedtrapning Denne model kan anvendes, når en konflikt skal analyseres for at finde ud af, om den er på vej til at blive løst. Man kan også finde ud af, hvor tæt på en løsning en igangværende konflikt er, og hvilket trin der er det næste i processen.

Selve modellen viser syv forskellige trin, som en proces mod en løsning på en konflikt gennemløber. Trin 1 starter med, at de to parter i konflikten får kontakt til hinanden og trin 7 slutter med, at en konkret løsning bliver fundet.

Trin 1 Direkte kontakt parterne imellem

Trin 2 Fælles ønske om at løse konflikten Trin 3 Parterne kommunikerer og lytter til hinanden Trin 4 Konflikten beskrives Trin 5 Underliggende behov og interesser hos parterne beskrives Trin 6 Løsningsforslag diskuteres Trin 7 Konkrete løsninger aftales

15

Model Retfærdighedsfølelse i konfliktløsning Denne model kan bruges som en hjælp til at foreslå, hvordan en konflikt kan løses, så begge parter i konflikten kommer til at føle sig retfærdigt behandlet – oplevelse af fairness.

Man kan undersøge løsninger som andre har foreslået, eller bruge modellen til at komme med forslag til, og argumentere for, en løsning, man tænker er god.

Hvis en løsning skal være holdbar og ikke bryde ud i en ny konflikt, så er det vigtigt, at begge parter føler sig retfærdigt behandlet. Man kan opleve, at processen mod en løsning er retfærdig, fx fordi man føler sig lyttet til. Så oplever man processuel fairness. Men kan også føle, at der er retfærdighed i, hvordan fx et landområde er blevet delt, som man tidligere har været uenig om hvem tilhørte. Det kaldes, at man oplever fordelingsmæssig fairness: Fordelingsmæssig fairnessoplevelse

Processuel fairnessoplevelse

Resultat-/indholdsorienteret: Fik jeg ret?

Er lovgivningen med mig?

Hvor meget økonomi fik jeg ud af det?

Var løsningen fejlfri?

Fik jeg lige så meget som de andre?

Procesorienteret: Følte jeg mig hørt?

Fik jeg taletid/mulighed for at kommunikere?

Mødte jeg respekt og blev behandlet værdigt?

Blev mine synspunkter med-taget i løsningen?

16

Processen er vigtigere end resultatet Opleves processen som unfair, kan det ødelægge den positive oplevelse af et godt resultat, og omvendt kan en oplevelse af en fair proces skabe accept, selvom resultatet ikke er helt som ønsket.

Potentiel ny konflikt Hvis ikke parterne går ud af konflikten med en god retfærdighedsfølelse, så efterlades de med spændinger, som potentielt kan lede til en ny konflikt.

Oplevelse af behovstilfredsstillelse For at parterne i en konflikt kan opleve, at deres behov bliver tilfredsstillet, er det væsentligt at have disse faktorer for øje:

Anerkendelse, forståelse, interesse for, opmærksomhed, fællesskab, accept, empati, respekt, ligeværdighed.

17

ALDRIGMERE.DK

Denne håndbog introducerer en række modeller til anvendelse, når eleverne i grundskolens ældste klasser, i ungdomsuddannelserne og VUC arbejder med nuværende eller historiske nationale kriser, hvor befolkningsgrupper er - eller har været - i konflikt med hinanden. Med modellerne i hånden kan eleverne analysere konfliktniveauet, give forslag til og vurdere handlemuligheder, som kan iværksættes for at undgå konfliktens udvikling mod en humanitær katastrofe, fx i form af et folkedrab.

Modellerne anvendes blandt andet på de gratis tilgængelige undervisningsmaterialer om Holocaust og andre folkedrab, der er samlet på aldrigmere.dk.

Eksempler på temaer fra aldrigmere.dk: • Holocaust – viden og ansvar • Yazidi – på kanten af et folkedrab?

• Tænk hvis det skete for mig ...

• Holocaust og andre folkedrab • Folkedrabets mekanismer • Planlægning af folkedrab • Danmark oktober ’43

ISBN 978-87-7169-732-2

ALDRIG MERE

Holocaust og andre folkedrab

aldrigmere.dk