Alt om substantiver navneord 路 niveau 1
1
Lisbet Jensen Grammatikplatformen
Andre titler fra Grammatikplatformen
og mange ere ...
Alt om substantiver navneord 路 niveau 1
1
Lisbet Jensen Grammatikplatformen
44
Teori Indhold
Indhold Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oversigt over QR-sider . . . . . . . . . . . . . . . . Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Seriens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . Læringsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oversigt over ordklasser . . . . . . . . . . . . . . Ordklassernes navne på latin og dansk Om navneord (substantiver) . . . . . . . . . . . Navneord som ordklasse . . . . . . . . . . . . . . . Bøjningsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . N-ord (fælleskøn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T-ord (intetkøn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kendeord (artikler) . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regelmæssigtbøjede navneord . . . . . . . Uregelmæssigtbøjede navneord . . . . . . Bestemthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ental og bøjning i bestemthed . . . . . . . . Flertal og bøjning i bestemthed . . . . . . . Navneord i alle bøjningsformer . . . . . . . . . . Dobbeltkonsonant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brug af ordbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sammensatte navneord . . . . . . . . . . . . . . . Dan sammensatte navneord . . . . . . . . . . . . Bindebogstaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Egennavne (proprier) . . . . . . . . . . . . . . . . . Facit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2 . .3 . .4 . .4 . .4 . .5 . .6 . .6 . .7 . .7 . .8 . .8 . .8 . .8 . .9 . .9 . .9 10 . 11 . 11 12 12 13 15 17 17 17 18 19
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Scan QR-koden på modsatte side eller benyt linket og få adgang til de tilhørende skrivbare pdf’er med øvelserne. Du kan også printe og anvende dem i papirform. Tekstlink til øvelserne:
db.tt/QXlAdCjC
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Teori HENT ØVELSER
Oversigt over QR-sider QR-side Øvelse 1 Overordnet mål 2 Videns- og færdighedsmål Oversigt over ordklasser Om navneord (substantiver) 3 Ting du bruger 4 Find navneord 5 Navneord blandt andre ord Bøjningsformer 6 “En” og “et” 7 Kendeordene “den” og “det” 8-9 Ubestemt og bestemt ental 10-11 Sætninger i bestemt ental 12 Sætninger i ubestemt flertal 13-14 Tre forskellige regelmæssige flertalsendelser 15-16 Ubestemt og bestemt ental og ubestemt flertal 17-18 Samme navneord – 3 sætninger 19 Navneords bøjningsformer Dobbeltkonsonant 20 Find ord med dobbeltkonsonant Brug af ordbog 21 Ordbogsøvelse – navneord Sammensatte navneord 22 Dan sammensatte navneord Egennavne (proprier) 23 Egennavne og stort begyndelsesbogstav 24 Ret fejlene – Evaluering
Teoriside
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
6 7 7 7 7 8 8 9 10 10 11 11
Facitside
20 21 21 22 22 23 23 24 24
12
25
12 12 13 14 15 15 17 18 19 19
26-27 28 28 29 30 30 30
5
66
Teori Forord
Forord Alt om substantiver ∙ niveau 1 behandler ordklassen substantiver (navneord) på et elementært niveau svarende til de kundskaber, eleven normalt har opbygget efter 4. klassetrin. Serien Alt om … er 12 flergangshæfter til koncentrerede kurser i dansk grammatik og retskrivning indenfor de fire grammatiske områder: Substantiver, verber, adjektiver og sætningsanalyse. Sproget og eksemplerne er tilpasset, så hæfterne både kan anvendes i folkeskolen og af voksne studerende fx på VUC, AVU, FVU, EUD og til DU 1-3. Målgruppe Alt om-serien henvender sig til elever i grundskolen (mellemtrin og udskoling) samt til AVU- og FVU-studerende på VUC-centre. Desuden kan materialet anvendes af studerende på erhvervsskoler, gymnasier og andre steder, hvor unge og voksne lærer grundlæggende dansk grammatik. Serien består af: Alt om – substantiver ∙ niveau 1, 2 og 3 Alt om – verber ∙ niveau 1, 2 og 3 Alt om – adjektiver ∙ niveau 1, 2 og 3 Alt om – sætningsanalyse ∙ niveau 1, 2 og 3 Seriens opbygning Seriens 12 hæfter indeholder teori, eksempler og facitlister. Til hvert hæfte er der knyttet en lang række øvelser i pdf-format, som tilgås via QR-koder. Øvelserne i pdf-filerne er skrivbare. Øvelserne kan derfor valgfrit løses på en pc, en tablet, eller de kan printes og løses i hånden. Løser eleven eller den studerende øvelserne digitalt, kan de efterfølgende sendes til læreren.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Forord Teori
Niveau 1 er for alle hæfter det elementære niveau, niveau 2 giver den grundlæggende grammatiske forståelse, der er tilstrækkelig for at bestå folkeskolens afgangsprøve, mens niveau 3 giver den nysgerrige elev mulighed for at fordybe sig yderligere med henblik på at forberede sig på en gymnasial ungdomsuddannelse. Materialet har en indbygget progression, det vil sige, at sværhedsgraden øges jævnt fra niveau 1-3 indenfor de fire grammatiske områder, ligesom sværhedsgraden også øges gennem hvert enkelt hæfte. De tre niveauer kan anvende samtidig i en klasse, så alle arbejder med den samme ordklasse, men på forskellige forståelsesniveauer. I hæfternes niveau 1 anvendes danske grammatiske betegnelser, mens der på Niveau 2 og 3 anvendes latinske. Oversigter på både latin og dansk findes på de første sider i teorihæfterne. Læringsmål Alt om substantiver - niveau 1 gør eleven/den studerende i stand til at identificere substantiver og deres køn samt tilføje korrekte endelser ved bøjning i bestemt og ubestemt ental og flertal for regelmæssigt bøjede substantiver. Derudover er der i hæftet fokus på konsonantfordobling, dannelse af sammensatte substantiver samt at skrive undergruppen proprier med stort begyndelsesbogstav. Alt sammen for at styrke elevens sprogkorrekthed og retstavning. Til hvert enkelt emne/disciplin er der formuleret henholdsvis videns- og færdighedsmål, som skal hjælpe eleven/den studerende til at blive bevidst om sin egen læring. Målene ses på QR-side 2. De overordnede læringsmål, som kan anvendes til introduktion og evaluering af undervisningsforløbet, er formuleret på QR-side 1. QR-side 24 kan ligeledes anvendes til evaluering af elevens opnåelse af færdigheder.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
7
8
Teori Oversigt over ordklasser
Oversigt over ordklasser Oversættelsen mellem latinske og danske betegnelser er god at have ved hånden, når du skal forstå de informationer, som du finder i Retskrivningsordbogen om hvilken ordklasse, et opslagsord tilhører. Ordklassernes navne på latin og dansk Latin
Dansk
Eksempler
substantiver
navneord
en bog, bogen, bøger, bøgerne
proprier
egennavn
Per, Amina, Olsen, Køge, Kairo, Asien, Biblen, Føtex
artikler
kendeord
en by, et føl, den kjole, det telt
verber
udsagnsord
at løbe, jeg løber, jeg løb, jeg har løbet, kom løbende
adjektiver
tillægsord
en ny bil, den nye bil, et nyt hus, de nye huse
konjunktioner
bindeord
og, men, eller, for, thi, så, samt, da, idet, før, fordi
præpositioner
forholdsord
af, for, hos, over, under, mellem, til
pronomen
stedord
jeg, du, han, hun, den, ham, vi, os, hans, hvem, hvad, som
adverbier
biord
snart, nu, sådan, ikke, aldrig
numeralier
talord
mængdetal: to, ordenstal: første, tiende
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Om navneord Teori
Om navneord (substantiver) Navneord er de ord, vi bruger til at benævne ting med. Det kan være levende væsner, ting, steder eller begreber. Du kan røre ved de fleste navneord.
Navneord som ordklasse Ordklassen navneord dækker over begreberne fællesnavne og egennavne. Forskellen på disse to er, at egennavnene skal skrives med stort begyndelsesbogstav - det skal fællesnavne ikke. Eksempler på fællesnavne: Levende væsner: Ting: Steder: Begreber:
pige, elektriker, tiger, opsynsmand, orm træ, hus, lampe, spegepølse, skur skole, park, losseplads, gymnastiksal kulde, kærlighed, viden, tanke, ubehag
Eksempler på egennavne: Personer og dyr: Steder: Ting
Muhammed, Petersen, Gorm den Gamle, Fido Amalienborg, Folketinget, Vestbredden Dannebrog, Retskrivningsordbogen, Koranen
QR-sider 3-5 Ting du bruger Find navneord Navneord blandt andre ord GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
9
10
Teori Bøjningsformer
Bøjningsformer Navneord forandres i sproget alt efter hvilken sammenhæng, de anvendes i. De bøjes efter deres køn, tal og bestemthed.
Køn Navneord har køn. På dansk har vi to køn. Vi kalder navneord, der knytter sig til de to køn for n-ord og t-ord. N-ord (fælleskøn) Det ene køn kalder vi fælleskøn, og ord af fælleskøn kalder vi n-ord. På andre sprog kan dette være delt i hankøn og hunkøn (fx på tysk og fransk). Eksempler: en mand
en park
den hest
den måne
Regel: N-ord er navneord, som du kan sætte ”en” eller “den” foran. T-ord (intetkøn) Det andet køn kalder vi intetkøn. , og ord af intetkøn kalder vi t-ord. Det findes også på tysk. Eksempler: et barn
et slot
det egern
det træ
Regel: T-ord er navneord, som du kan sætte ”et” eller “det” foran.
QR-side 6 “En” og “et”
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Bøjningsformer Teori
Kendeord (artikler) “En” og “et” samt “den” og “det” kaldes kendeord (artikler). De viser ordets køn. “Den” og “det” henviser desuden til én specifik ting. Eksempel: Den kat Victor har, hedder Mulle.
(den kat er Victors kat)
Tal De fleste navneord betegner noget, der kan tælles, og som kan bøjes i tal: Ental og flertal. Du har brug for at kende til, hvordan navneordene bøjes i tal, når du skriver tekster. Regelmæssigt bøjede navneord Mange navneord bøjes på samme måde ved at sætte -er, -r eller -e på i enden i flertal. Det kaldes, at de er regelmæssigt bøjede. Eksempler: Ental en blomst en dame et ur
Flertal flere blomster flere damer flere ure
endelsen -er endelsen -r endelsen -e
Regel: Regelmæssigt bøjede navneord får tilføjet -er, -r eller -e til navneordet i entalsformen, når de bøjes i flertal
QR-side 7 Kendeordene “den” og “det”
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
11
12
Teori Bøjningsformer
Bestemthed Alle navneord kan bøjes i bestemthed. Bestemthed dækker over fire bøjningsformer: Ubestemt ental og flertal og bestemt ental og flertal. Ental og bøjning i bestemthed Vi bøjer typisk navneord i ental fra ubestemt til bestemt form ved at tilføje endelsen -en eller -n for n-ord og -et eller -t for t-ord. Den ubestemte entalsform anvendes bl.a., når vi taler om en ikke bestemt ting. Eksempel: Jeg har set en blomst. Aisha ønsker sig et ur. Den bestemte entalsform anvendes, når der er tale om én bestemt ting. Eksempel: Blomsten, jeg har plukket, er en tulipan. Uret, Aisha fik, var en gave. Eksempler på bøjning i ubestemt og bestemt ental: Ubestemt ental en blomst en dame et ur et vindue
Bestemt ental blomsten damen uret vinduet
endelsen -en endelsen -n endelsen -et endelsen -t
QR-sider 8-11 Ubestemt og bestemt ental Sætninger i bestemt ental
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Bøjningsformer Teori
13
Regel: Når navneord bøjes i ental ubestemt form, tilføjes endelsen -en eller -n til n-ord og -et eller -t på t-ord. Flertal og bøjning i bestemthed Vi bøjer typisk navneord fra ental ubestemt til flertal ubestemt form ved at tilføje endelsen -r, -e eller -er. Ubestemt flertal anvendes, når der er tale om flere af en ikke bestemt ting. Eksempel: Mange ure har visere. Eksempler på regelmæssig bøjning af navneord i ubestemt flertal: Ubestemt ental en blomst en dame et ur
Ubestemt flertal flere blomster flere damer flere ure
Bemærkninger endelsen -er endelsen -r endelsen -e
Regel: Vi bøjer typisk navneord fra ental ubestemt til flertal ubestemt form ved at tilføje endelsen -r, -e eller -er. Bestemt flertal anvendes, når der er tale om flere af én bestemt ting. Eksempel: Alle urene i butikken havde visere.
QR-sider 12-14 Sætninger i ubestemt flertal Tre forskellige regelmsæssige flertalsendelser
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
14
Teori Bøjningsformer
Eksempler på regelmæssig bøjning i bestemt flertal: Ubestemt ental en dame et ur en blomst
Bestemt flertal alle damerne alle urene alle blomsterne
Bemærkninger endelsen -rne endelsen -ene endelsen -erne
Regel: Vi bøjer typisk navneord fra ental ubestemt til flertal bestemt form ved at tilføje endelsen -ene, -rne eller -erne.
Navneord i alle bøjningsformer Når du medtager alle fire bøjningsformer, kan du få overblik over, hvordan forskellige ord bøjes i bestemthed og tal ved at opstille dem i skematisk form. Eksempler på forskellige typer af regelmæssige navneord i alle fire bøjningsformer: Ubestemt ental
Bestemt ental
Ubestemt flertal
Bestemt flertal
en blomst en dame et ur et vindue
blomsten damen uret vinduet
flere blomster flere damer flere ure flere vinduer
alle blomsterne alle damerne alle urene alle vinduerne
QR-side 15-19 Ubestemt og bestemt ental og ubestemt flertal Samme navneord – 3 sætninger Navneords bøjningsformer GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Dobbeltkonsonant Teori
Dobbeltkonsonant Nogle navneord får dobbeltkonsonant, når de bøjes. De kan få dobbeltkonsonant i alle bøjningsformer på nær ubestemt ental. Fælles for disse ord er, at de i ental ubestemt form ender på konsonanter og har en kort vokal umiddelbart før. Disse ord ender typisk på en stavelse, der ikke er lydret. Eksempel (hvor u i hul lyder som å, og y i kys lyder som ø): Et hul – De graver to huller (ikke huler, som man bygger) Et kys – Kysset gjorde ham glad (ikke kyset, som betyder skræmt) Regel: Navneord med en kort vokallyd i sidste stavelse får dobbeltkonsonant ved bøjning.
Ord hvor sidste stavelse er lydret beholder derimod typisk én konsonant ved bøjning. Eksempel (hvor i i både bil og vin er lydret): En bil - Børnene leger med biler (ikke biller, som er dyr) En vin - Hun købte to vine (ikke vinde, som er luft i bevægelse) Regel: Navneord med en lang vokallyd i sidste stavelse får ikke dobbeltkonsonant ved bøjning.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
15
16
Teori Dobbeltkonsonant
Bemærk, at nogle ord kan være undtagelser fra disse regel. I disse tilfælde må man lytte efter om vokalen er kort eller lang i bøjningsformen af ordet for at afgøre, om der skal tilføjes dobbeltkonsonant. Eksempel (kam og hat, hvor a er lydret): En kam – Frisøren har to kamme. En hat – Der hang ti hatte i garderoben. Regel: Navneord med en kort vokallyd i sidste stavelse i bøjningsformen har dobbeltkonsonant.
QR-side 20 Find ord med dobbeltkonsonant
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Brug af ordbog Teori
Brug af ordbog Hvis du bliver i tvivl om, hvordan du bøjer et ord, vil du kunne hente hjælp i en ordbog. Hvis du slår ordene ”blomst” og ”lam” op i ordbogen på ordnet.dk, vil der øverst stå følgende:
blomst substantiv, fælleskøn BØJNING
-en, -er, -erne
ur
substantiv, intetkøn BØJNING -et, -e, -ene
kat
substantiv, fælleskøn -ten, -te, -tene
BØJNING
Her kan du se, at begge ord tilhører ordklassen substantiver, som er det latinske ord for navneord, og at der er tale om to n-ord (fælleskøn) og et t-ord (intetkøn), hvilket passer med, at vi siger ”en” blomst, “et” ur og ”en” kat. Under angivelsen af ”bøjning” ser du tre endelser for hvert af de tre ord. Det er endelserne for bestemt ental, ubestemt flertal og bestemt flertal, som altid er den rækkefølge endelserne angives i. Det betyder, at når vi bøjer blomst, bliver bøjningsformerne: blomst-en, blomst-er og blomsterne, når vi bøjer ur bliver bøjningsformerne ur-et, ur-e og ur-ene, og når vi bøjer kat, bliver bøjningsformerne: kat-ten, kat-te og kat-tene. Som du ser, får navneordet kat dobbeltkonsonant, når det bøjes.
QR-side 21 Ordbogsøvelse – navneord
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
17
18
Teori af ordbog Brug
Her ser du det vist i skemaform: Ordklasse Køn
Bøjningsendelser
Bøjningsformer
blomst
substantiv
n-ord
-en, -er, -erne
blomsten, blomster, blomsterne
ur
substantiv
t-ord
-et, -e, -ene
uret, ure, urene
kat
substantiv
n-ord
-ten, -te, tene
katten, katte, kattene
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Sammensatte navneord Teori
Sammensatte navneord Du kan lave nye navneord ved at sætte navneord sammen. De bliver til sammensatte navneord.
Dan sammensatte navneord Hvis ting har karakter af to ting i en, eller hvis de bruges af bestemte personer eller dyr, kan de beskrives mere præcist med et sammensat ord. Eksempler: pastiller som er lavet af lakrids lakrids - pastiller lakridspastiller en kage som smager af chokolade chokolade - kage chokoladekage et slot, der tilhører en konge konge - slot kongeslot et skur til en cykel cykel - skur
cykelskur
Regel: Sammensatte navneord får samme køn, som det sidste navneord, der udgør ordet og bøjes på samme vis.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
19
20
Sammensatte Teori navneord
Bindebogstaver Nogle gange er du nødt til at benytte dig af bindebogstaver, når du danner sammensatte ord. Det er typisk i tilfælde, hvor første del af ordet kun har en stavelse. Eksempler: lys – stage fugl – hus skib – mast land – kamp
lys-e-stage fugl-e-hus skib-s-mast land-s-kamp
lysestage fuglehus skibsmast landskamp
Regel: De mest almindelige bindebogstaver i sammensatte ord er -e og -s.
QR-side 22 Dan sammensatte navneord
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Egennavne Teori
Egennavne (proprier) Et egennavn er navnet på en bestemt person, en bestemt ting eller et bestemt sted. Eksempler på egennavne: Navne Nogle få titler Byer Veje Lande Floder, åer Søer Have og sunde Verdensdele Planeter mfl. Bygninger Firmaer Aviser Ting
Kasper, Mette, Abdallah, Fido, Hendes Majestæt Dronningen, Deres Excellence København, Randers, London, Santiago Sydvænget, Storegade, H. C. Andersens Boulevard Danmark, Kina, Brasilien, Afhganistan Gudenåen, Themsen, Elben, Nilen Arresø, Aralsøen, Victoriasøen, Genesaret sø Vesterhavet, Atlanterhavet, Øresund Europa, Asien, Australien Venus, Mars, Mælkevejen Amalienborg, Big Ben, Eiffeltårnet, Kabaen Kvickly, Fona, Novo Nordisk Politiken, Børsen, New York Times Dannebrog, Biblen, Koranen
Regel: Egennavne skrives altid med stort begyndelsesbogstav. Ordene solen og månen kan både skrives med lille og med stort begyndelsesbogstav. Det er fordi, de kan opfattes som fænomener ligesom fx et lyn eller som navnet på et himmellegeme. I sidste tilfælde skriver vi Solen og Månen. Hvis du er I tvivl, så tjek på www.sproget.dk.
QR-side 23 Egennavne og stort begyndelsesbogstav
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
21
2222
Teori Facit
Facit QR-side 3: Ting du bruger når du laver mad eller bager gryde
pande
forklæde
grydeske
målebæger
kande
fad
vægt
kogebog
skål
når du skal have gæster dug
serviet
blomst
lys
glas
tallerken
gaffel
ske
kniv
sovseskål
støveklud
kost
børste
spand
sæbe
gulvklud
støvsuger
balje
tæppebanker
fejeblad
når du gør rent
når du laver havearbejde spade
rive
trillebør
stige
skovl
lugejern
plæneklipper
rosensaks
haveslange
grensaks
når du er på arbejde eller i skole papir
blyant
computer
lineal
viskelæder
blyantsspidser
bord
stol
printer
mus
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Facit Teori
QR-side 4: Find navneord 1. år, kørekort
2. støvler
3. ring
4. sommerhus
5. bussen, dag
6. festen
7. barnet, barnevognen
8. påsken, ture
9. jagt, skoven
10. kødet
11. plakaten, toget
12. hest, gård
QR-side 5: Navneord blandt andre ord 1. måne/rideheste
2. horn/mand
3. fugl/næser
4. søen/jaguar
5. hule/gase
6. askebæger/ nåle
7. kugle/hoveddør
8. lejrbål/tanke
9. egetræ/ badekar
10. fuglebur/loft
11. sofa/agurker
12. sæk/solen
13. kvæget/hytte
14. bondekone/ dyne
15. æsel/ hjemmesko
16. kusine/kane
17. kongeørn/gris
18. klædeskab/reb
19. sæbe/diamant
20. søm/ kakaomælk
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
23
2424
Teori Facit
QR-side 6: ”En” og ”et” en bog
et tårn
et brev
et vindue
en bøjle
et bord
en vægt
et tog
en spand
en stol
et øje
et æsel
en lygte
et lys
en blyant
en sikkerhedsnål
et anker
et rivejern
en blyantspidser
en blok
QR-side 7: Kendeordene ”den” og ”det” 1 2 3 4 5 6 7 8
Kan du spise både det æble og den pære? Den kat, jeg så, fangede en mus. Jeg kan se det skib og den bil, du ejer. Den lille mus spiser den ost, jeg giver den. Den vase passer godt til den buket. Den bog stillede jeg ind i den reol. Den sol skinner på den måne. Jeg har den tråd og den nål, du skal bruge.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Facit Teori
QR-sider 8-9: Ubestemt og bestemt ental 1. en hammer/ hammeren
2. et bælte/bæltet
3. en stige/stigen
4. en kælk/kælken
5. en lampe/lampen
6. et skib/skibet
7. et komfur/komfuret
8. en fugl/fuglen
9. et firben/firbenet
10. en sofa/sofaen
11. en mur/muren
12. en sko/skoen
13. en kjole/kjolen
14. en magnet/ magneten
15. en skrue/skruen
QR-side 10-11: Sætninger i bestemt ental Eksempelvis: 1. Jeg glemte paraplyen.
2. Fisken svømmer rundt i akvariet.
3. Skibet lagde til kaj.
4. Frøen hopper i mosen.
5. Delfinen svømmer i havet.
6. Danseren optrådte i en sort kjole.
7. Toget er kørt.
8. Låsen er ikke sikker.
9. Blyanten er knækket.
10. Hun har spist æblet.
11. Skjorten er helt ny.
12. Lyset er gået ud.
13. Kyllingen slog med vingen.
14. Kaninen elsker græs.
15. Han slukkede radioen.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
25
2626
Teori Facit
QR-side 12: Sætninger i ubestemt flertal Eksempelvis: 1. Jeg er glad for æbler.
2. Nåle kan stikke. Så pas på.
3. Jeg fik mange gaver.
4. Mine nøgler ligger i min lomme.
5. Der er flere larver i æblet.
6. Man troede på hekse i gamle dage.
7. Her ligger flere glemte huer. QR-sider 13-14: Tre forskellige regelmæssige flertalsendelser 1. en dreng – flere drenge 3. en panda – flere pandaer 5. en pose – flere poser 7. en kage – flere kager 9. en ost – flere oste 11. en flue – flere fluer 13. en mølle – flere møller
2. en kæde – flere kæder 4. et træ – flere træer 6. en bold – flere bolde 8. en hund – flere hunde 10. en kirke – flere kirker 12. en fugl – flere fugle 14. en elefant – flere elefanter
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Facit Teori
QR-sider 15-16: Ubestemt og bestemt ental og ubestemt flertal
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
ubestemt ental en bille et tårn en hjort en palme en plante en ged et træ en krabbe en sæl en gryde en sløjfe en pølse en spiral en byge en regnbue en planet
bestemt ental billen tårnet hjorten palmen planten geden træet krabben sælen gryden sløjfen pølsen spiralen bygen regnbuen planeten
ubestemt flertal biller tårne hjorte palmer planter geder træer krabber sæler gryder sløjfer pølser spiraler byger regnbuer planeter
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
27
2828
Teori Facit
QR-sider 17-18: Samme navneord – 3 sætninger 1
skib
a) Vi har købt et lille skib. b) Skibet er ikke helt nyt. c) Inden vi købte det, så vi på flere skibe.
2
reje
a) Jeg fangede kun en enkelt reje. b) Jeg smed rejen ud igen. c) Jeg har lyst til at spise flere rejer.
3
sø
a) Vi har en lille sø i vores baghave. b) Søen er ikke ret dyb. c) Der er flere søer i vores område.
4
haj
a) Jeg så en haj. b) Hajen var meget stor. c) Der er flere hajer i området.
5
sæl
a) I dag så jeg en sæl på stranden. b) Sælen var ikke ret stor. c) Det er sjældent, at vi ser sæler på stranden.
6
ø
a) Vi strandede på en lille ø. b) Øen var ikke særlig stor. c) Der er en del øer i Øresund.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Facit Teori
7
viol
a) I går plukkede jeg årets første viol. b) Violen var ganske lille. c) Der er en del violer i vores have.
8
påskelilje
a) Jeg fik en påskelilje af min kæreste. b) Påskeliljen var gul. c) Jeg har plukket en del påskeliljer i min have.
9
blad
a) Et blad faldt ned fra træet. b) Bladet var rødbrunt. c) Om efteråret falder der blade ned fra træerne.
10
valmue
a) Jeg fandt en valmue i en grøft b) Valmuen tabte sine kronblade. c) Valmuer er ofte røde med sort midte.
11
tulipan
a) En tulipan i blomst i haven betyder sommer. b) Tulipanen er en løgplante. c) Jeg giver min mor en buket tulipaner.
12
kvist
a) En kvist er den yderste del af en gren. b) På kvisten var der bær. c) På flere kviste var bærrene allerede spist.
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
29
3030
Teori Facit
QR-side 19: Navneords b酶jningsformer A. saks kjole blyant hus
ubestemt ental en saks en kjole en blyant et hus
bestemt ental saksen kjolen blyanten huset
ubestemt ental en blomst en fugl et bord en park
ubestemt flertal blomster fugle borde parker
ubestemt flertal flere sakse flere kjoler flere lamper flere huse
bestemt flertal alle saksene alle kjolerne alle lamperne alle husene
B. blomst fugl bord park C. saks kjole lampe hus
QR-side 20: Find ord med dobbeltkonsonant en taburet
en pistol
X
en blok
en skat
X
X
et blad
taburetten
pistolen
blokken
skatten
bladet
en avis
en fyldepen
en dug
en tus
glas
X
X
tussen
glasset
X avisen
fyldepennen
dugen
GrammatikPlatformen 路 Alt om substantiver 路 navneord niveau 1
Facit Teori
QR-side 21: Ordbogsøvelse – navneord ordklasse
Køn
Bøjningsendelser
Bøjningformer
1 kat
substan- n-ord tiv
-ten, -te, -ene
katten, katte, kattene
2 bord
substan- t-ord tiv
-et, -e, -ene
bordet, bordene, bordene
3 saks
substan- n-ord tiv
-en, -e, -ene
saksen, sakse, saksene
4 maleri
substan- t-ord tiv
-et, -er, -erne maleriet, malerier, malerierne
5 flaske
substan- n-ord tiv
-en, -er, -erne
flasken, flasker, flaskerne
6 grav
substan- n-ord tiv
-en, -e , -ene
graven, grave, gravene
7 bluse
substan- n-ord tiv
-n, -r -rne
blusen, bluser, bluserne
8 kam
substan- n-ord tiv
-men, -me, -mene
kammen, kam-me, kammene
9 stjerne
substan- n-ord tiv
-n, -r , -rne
stjernen, stjerner, stjernerne
substan- n-ord tiv
-en, -er, -erne
frøen, frøer, frøerne
10 frø
Find selv ... (ingen facit)
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
31
3232
Teori Facit
QR-side 22: Dan sammensatte navneord 1) hestesko 4) grydeske 7) rævesaks 10) kalenderlys
2) tandbørste 5) solbriller 8) brevkasse
3) hundehus 6) bogorme 9) kongeslot
QR-side 23: Egennavne og stort begyndelsesbogstav 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Brasilien Brasilien, Sydamerika Nanna, Frederik, Skottegårdsskolen, Kastrup Københavns Lufthavn, Store Magleby, Dragør Kastrup, København, Amager Langebro, Knippelsbro, Amager, Sjælland Jylland, Århus, Ålborg Århus, Den gamle By Ålborg, Jens Bangs Stenhus Pluto Retskrivningsordbogen H. C. Andersen, Den grimme ælling
QR-side 24: Ret fejlene – Evaluering 1. sakse
2. kaktusser
3. ormekur
4. en pølse
5. spiralen
6. Nordjylland
7. hestesport
8. sejlet
9. Silvan
10. klædeskab
GrammatikPlatformen · Alt om substantiver · navneord niveau 1
Teori
GrammatikPlatformen 路 Alt om substantiver 路 navneord niveau 1
33
3434
Teori
GrammatikPlatformen 路 Alt om substantiver 路 navneord niveau 1