DigiLiv Mig og mine venner bladrebog gennemsyn by DigTea

PĂŚdagogisk vejledning med IWB-ressourcer

DIGILIV Mig og mine venner Elisa Nadire Caeli Anne Mette MĂ¸rup

DigTea

DIGILIV

DAGINSTITUTION

Mig og mine venner Dette materiale består af: • 45 siders pædagogisk vejledning • 21 IWB- og iPad-sider (IWB = interaktivt whiteboard) • 88 kopiark

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigiLiv • Mig og mine i venner består foruden vejledningen af 21 IWB- og iPad sider til lærerige in aktiviteter på det interaktive whiteboard/iPad og pc. Der udover indeholder materialet 88 kopiark. Materialet er udviklet til at støtte børns personlige og sociale udvikling. I den forbindelse bearbejdes emner som kærlighed, glæde, angst, ensomhed, mobning, at være en god ven, at kunne sige fra og selvkontrol. I arbejdet med IWB- og iPad siderne kan børn og voksne udnytte materialets lyd og interaktivitet ved at høre lyd på ord og illustrationer, flytte rundt på figurer, skalere elementer med mere. DigiDansk kan med fordel anvendes i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Indholdet retter sig direkte til temaerne alsidig, personlig udvikling; sociale kompetencer og sproglig udvikling. Den pædagogiske vejledning giver forslag til, hvordan man kan arbejde med de forskellige emner og udnytte den digitale ressource bedst muligt i en interaktion med børnene. Materialets indhold henvender sig primært til børn fra ca. 4 år. ISBN 978-87-92968-87-6

Se mere på digtea.dk eller kontakt os på tlf. 8171 9181

DIGTEA

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

IWB-ressourcer Hvis din institution: • ikke har UNI-login, fås IWB-ressourcerne ved henvendelse til forlaget. • har UNI-login, downloader du IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil Du kan vælge mellem filer udviklet til SMART Board (notebook) eller ActivBoard (flipchart). Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende SMART Board filerne via programmet SMART Notebook Express.

Indhold

Materialets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Formål og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Inspiration til de pædagogiske læreplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Forældrebrev ved påbegyndelse af emnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Side-til-side-vejledning Forside

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Humør og følelser · Hvordan er humøret? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Humør og følelser · Hvad kan gøre dig glad? . . . . . . . . . . . . . . . 14 Humør og følelser · Hvad kan du blive sur over? . . . . . . . . . . . 16 Humør og følelser · Hvad kan gøre dig bange? . . . . . . . . . . . . . 18 Humør og følelser · Hvad betyder det at sørge? . . . . . . . . . . . . 220 Personlige kompetencer · Hvad er en n god ven? . . . . . . . . . . . . 22 Personlige kompetencer · Hvad er du god ti til til? . . . . . . . . . . . . . . 24 Personlige kompetencer · Tæl til 10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Personlige kompetencer ncer · Hvordan siger du stop? . . . . . . . . . . 28 Relationer · Leger I godt sammen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Relationer · Hvordan var jeres leg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Relationer · Hvordan kan man løse konflikter? . . . . . . . . . . . . . 34 Sprog og begreber · Betyder ordene noget godt el. dårligt? 36 Sprog og begreber · Er du gal i skralden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Sprog og begreber · Kender du humør-ordene? . . . . . . . . . . . . . 40 Sprog og begreber · Kan du digte med humør-ord? . . . . . . . . 42 Ressourcer · Ressourceside 1-4

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Introduktion

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Introduktion

Materialets opbygning

Målgruppe DigiLiv · Mig og mine venner henvender sig til børn i daginstitutioner - primært de ældste på 4-6 år. Materialet har særligt fokus på at arbejde med børnenes sprog, udtryk og udvikling i forbindelse med personlige, adfærdsmæssige og sociale værdier.

Materialets opbygning DigiLiv · Mig og mine venner ∙ Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer og iPad-bøger indeholder en vejledning til hver IWB/iPad-side og et antal kopiark til hver. Enkelte sider findes alene som IWB-sider. IWB-ressourcen findes på digibogen.dk som notebook- eller flipchart-fil.

Mig og mine venner - IWB/iPad-sider

Mig og mine ne venner - kopiark

Til hver IWB/iPad-side /iPader der tilrettelagt et antal kopiark til børnene. De er tilrettelagt, så elementerne fra IWB/iPad-siden gengives eller klippes ud og anvendes på andre måder. Således kan barnet i dialog med pædagogen afprøve sin forståelse af den udvikling, det har opbygget gennem dialog og ledsagende aktiviteter.

Mig og mine venner - vejledningssider Materialet indeholder en side-til-side-vejledning, hvor pædagogen får forslag til, hvordan og i hvilke sammenhæng, der kan arbejdes med IWB-siderne og de tilhørende kopiark. Her vil der desuden være forslag til dialogspørgsmål og supplerende aktiviteter samt højtlæsningsbøger, der støtter op om arbejdet.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Specielle features Der er skabt grundlag for de bedste og mest udviklende samtaler, når børnene er aktive medskabere i læringssituationerne. At skabe sådanne rammer er særligt let med DigiLiv · Mig og mine ve venner, v da det er tilrettelagt således, at børnene enee selv kan gøre brug af interaktiviteten. Mulighederne ghederne er mange, ma og efterhånden vil børnene selv elv kunne anve anvende flere af disse muligheder.

R A L P M E S K E S N

IWB/iPad-ressourcerne er tilrettelagt med flytbare og/ eller klikbare illustrationer, der danner udgangspunkt for arbejdet med børnenes personlige og sociale udvikling. Da indholdet er et mangefacetteret emne ne uden konkrete facitter og bestemte løsninger, lægger ægger materialet i høj grad op til brug af det talte te sprog, kropssprog samt ansigtsmimik. Materialet alet støtter således sål op om en dialogbaseret læring,, der tager hensyn hen hens til, at børn kan lære med alle sanser. På IWB/iPad-siderne IWB er indlagt lyd.

Y S M E N N GE

Hver dag eller i perioder? De forskellige IWB/iPad-sider understøtter forskellige samtaler i børnegruppen. Derfor varierer det, om siderne egner sig bedst til den daglige samtale, til en daglig samtale i en periode eller til spredte samtaler hen over året. Det vurderes af den enkelte pædagog.

• Alle teg tegninger kan flyttes og skaleres. På IWBsid siderne kan de desuden klones. De findes desuden på ressourcesiderne IWB-side 19-21, hvorfra der kan dannes nye opgaver eller samtaleindhold, hvis man fx opretter en ny, blank side og kopierer udvalgte elementer ind på denne. • En stor del af teksten på IWB-siderne er flyt- og skrivbar. Nogle steder vil teksten være låst, men låses den op, kan man arbejde i den. • IWB/iPad-siderne indeholder en del lyd. Al tekst læses op ved klik på lydikonet eller de enkelte tegninger/sætninger/ord. • Hele IWB-sider kan klones for fx at lave sider til hver dag i en uge eller flere sider med variation af indholdet. It-ressourcer på digibogen.dk IWB-ressourcen og kopiarkene kan tilgås og downloades fra digibogen.dk. Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181.

Formål og indhold

At sætte ord på, udtrykke og mærke sine følelser i samtidig respekt for andres. Fx at være glad, at være ked af det, at være vred eller at være angst. At rose andre og sig selv; at bearbejde følelser og forstå sig selv; at udvise selvkontrol og kunne sige stop samt sætte grænser; at være en god ven; at kunne lege med andre og sidst; at kunne bearbejde og forebygge konflikter og mobning. Nærværende vejledning giver forslag til, hvordan man kan tale med børnene om temaerne og opbygge deres forståelse af de tilknyttede begreber. Ligeledes gives der forslag til aktiviteter, der kan ledsage samtalerne. IWB/iPad-bøger til emnet En række titler i serien DigiLæs fra DigTea er udkommet ett som IWB/iPad-bøger med oplæsning og undrespørgsmål rgsmål til hitorien. Titlerne er tilretelagt med henblik lik ik på dialogisk læsning i daginstitutionen. Foruden den en at teksten kan høres oplæst ved klik, kan ogsåå historiernes figurer flyttes omkring. Tre dialogspørgsmål desuden indtalt rgsmål er desud pr. 1-2 sider. Som supplement til DigiLiv Mig og mine ment ent venner, kan følgende titler itler tler anbefales: anbefale anbefal • • • • •

Jons kat er død - Er du flov, Ali? Jon og Ali på tur Ali ser rødt Mias mor er syg

Y S M E N N GE

Mulige udfordringer At arbejde med personlig udvikling og sociale kompentencer kan være et følsomt emne. Det er fx forskelligt, hvor meget der tales om følelser i børnenes familier, ligesom det er forskelligt hvilke holdninger og værdier, de vokser op med og danner sig. Det er således op til pædagogen løbende at vurdere og sikre sig, at børnenes grænser ikke overskrides i en undervisningssituation. Under alle omstændigheder bør man skrive et brev til forældrenes hjem inden påbegyndelse af emnet. Et forslag til brevets indhold findes på side 9 i denne vejledning.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Sange til emnet I de fleste institutioner har man sange, man igen og igen vender tilbage til. Disse kan have en betydningsfuld effekt i den forstand, at børn gerne kobler sange til fx en bestemt følelsesmæssig tilstand eller et læringsmoment. Fx kan Sigurd Barrets sang Jeg er sur i dag minde børnene om, at det er okay at være sur engang imellem. Nedenstående er forslag til kendte børnesange, som kan blive børnegruppens egne, hvis ikke man har sange med et tilsvarende indhold allerede:

R A L P M E S K E S N • • • • • • • • • • • • •

Jeg er så glad for min in cykel cyke Ih hvor er jeg glad og i godt h humør Solen er såå rød mor Jeg lægger ægger mig så trygt t til ro Jeg er en glad lille cowboy høre Jeg kan h hø med mit øre Mariehønen Evigglad Marie Mors lille Ole M Og fire små grise Rapanden Rasmus Kom ud og leg Selv om der er forskel på os to (Kaj og Andrea) Sange fra Sigurdsgade: Jeg er sur i dag

Introduktion

Temaerne i Mig og mine venner Mig og mine venner er tilrettelagt med henblik på temaerne:

Introduktion

Inspiration til de pædagogiske læreplaner

Siden 1. august 2004 har alle dagtilbud skullet udarbejde en pædagogisk læreplan. De pædagogiske læreplaner er et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling.

De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

De pædagogiske temaer

Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.

Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan det vil gribe arbejdet med de pædagogiske læreplaner an men det er et krav, at læreplanen forholder sig til seks hovedtemaer: · Barnets alsidige personlige udvikling · Sociale kompetencer · Sprog · Krop og bevægelse · Naturen og naturfænomener · Kulturelle udtryksformer og værdier

R A L P M E S K E S N

Det skal herudover fremgå af læreplanen, hvordan dan an børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske ædagogiske arbejde.

Y S M E N N GE

De pædagogiske temaer i Mig og mine vvenner

Mig og mine venner henvender vender sig direkte dire til temaet Barnets alsidige personlige ersonlige rsonlige udvikling. udvikli Dog kommer de forskellige aktiviteter, tiviteter, iviteter, der eer beskrevet i denne pædagogiske vejledning, omkring o alle seks pædagogiske hovedtemaer. r Som inspiration og til uddybning har en række undervisere og eksperter givet bud på, hvordan man kan arbejde med de seks temaer (Kilde: uvm.dk).

Barnets alsidige personlige udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Børn har brug for at udfolde udfold sig og afprøve deres potentialer. Muligheden små ideer, skabe heden den for at forfølge f egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er kter sammen dagtilbuddet, anerkender dem for deres en med i dagtil indsats, styrker selvværdet. ndsats,

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. m At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.

Inspiration til de pædagogiske læreplaner

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.

Sprog

Y S M E N N GE

Sprog er forudsætningen for at udtrykke rykke rykk ry kkee sig sig og kommuko ko nikere med andre. Der findes mange man ange ge forskellige forskellig ffor orsk skel elli ligg sprog, som alle spiller en rolle i børns ørn rnss udviklingsproces udvi ud udvikling vikl klin in og som skal have opmærksomhed. somhed. omh mhed ed.. Talesprog, Tale Ta le skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og g bbil bille billedsprog ille le er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtigt” er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer,øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blivee forstået af både børn fforstå orst or st og voksne.

R A L P M E S K E S N Krop og bevægelse se

Krop og bevægelse ægelse gelse er redsk redskaber redska til at erobre verden. Ved at styrke tyrke børns udv udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og o bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der forudsætning mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børmangfold nene til at bevæge sig. nen Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet.

Introduktion

Sociale kompetencer

Introduktion

Inspiration til de pædagogiske læreplaner

Naturen og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan an an bygge, skabe og konstruere og udforske materialer aaler lerr og le teknikker. Gennem vidende og medlevendee voksne voks vo ksne ne kan kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere mentere ment me nter eree og hente hee h masser af viden om naturfænomener eener nerr og tekniske ne ttek teknisk ekni nisk sk sammenhænge. Naturen giver børnene mulighed muli mu ligh ghed ed for for at a systematisere deres omverden ogg ved sammenhænge, der ved selvsyn selv se lvsy syn n fatte ffa ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet ree sv svær æree ffor or på det teoretiske retiske eti tisk skee plan. plan pl an.. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, ttal, mængder og rækkefølger. al,, mæ al At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse. Kreativitet trives bedst lyst, dst st i lys ly og engagementet trives, når børnene inddrages beslutninger om, hvilke kultudrages ages i beslu relle eller kunstneriske ak aktiviteter, de skal beskæftige sig med. ydelse på valg af f.eks. materialer og ed. d. Medindflyde projekter samt på rojekter p planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, oplevels styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billedder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forde skellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. kan bidrage til den kulturelle vækst. Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.

Forældrebrev ved påbegyndelse af emnet

Vi vil i den kommende tid arbejde med et forløb, der hedder „Mig og mine venner“. Forløbet er tilrettelagt således, at vi kommer ind på emnerne „Humør og følelser,“ „Personlige kompetencer“, „Relationer“ og „Sprog og begreber“.

R A L P M E S K E S N

Når vi arbejder med sådanne emner, vil børnene nene måske måsk komme hjem med spørgsmål, undren eller følelser om omkring det, de selv fortæller eller hører andre børn rn tale om. om

Y S M E N N GE

Det er vigtigt, at I giver er jer tid ttil at høre, hvad jeres barn har brug for at få snakket akket om. Og dukker der noget op, som, I mener, er nødvendigt dvendigt at arbejde videre med, vil vi meget gerne høre fra jer. Det være sig i forhold til jeres eget barn eller gruppen som helhed. Med venlig hilsen

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Introduktion

Kære forældre

Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Forside · Mig og mine venner

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål Introduktion til emnet.

Vejledning Vis børnene forsiden og tall om illustrationen. Hvad tror ror or de, materialet handler om, ogg hvilke emner emn em skal de mon arbejde med? Læs L også titlen Mig og mine venner og introducér lydikonet ved at klikke på det. Tal eventuelt om hvilke andre oplysninger der står på forsiden.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Side-til-side-vejledning

IWB/iPad-side 1.

Humør og følelser · Hvordan er humøret?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af 20 ansigter med forskellige udtryk og to tomme ansigter, hvorpå børnene selv kan tegne udtryk. Endvidere består siden af en tom, orange cirkel, som ansigterne kan trækkes hen i.

IWB/iPad-side 2.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At sætte ord på og opnå forståelse se for hvad følelser er, samt hvordan ordan følelser bliver udtrykt gennem kropssprog og ansigtsmimik. igtsmimik. Oplagt samtale mtale tale Siden læggerr op til tti at tale om følelser og en følelses tilhørende ansigtsminik. Samtalen kan udvides til at tale om børnenes egne følelser, og hvordan man kan hjælpe en person, der går rundt med en dårlig følelse indeni. Når man taler om følelser med børn, skal man være opmærksom på, at deres grænser ikke overtrædes. Mange børn har ikke problemer med at tale om, hvordan de har det. Derimod kan det være svært at finde de helt rigtige ord og præcise udtryk til at nuancere det.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Vejledning Siden an anvendes til at tale om forskellige følelser og deres tilknytske tede ansigtsudtryk. Bed børnene vælge et ansigt og trække det ned i den store orange cirkel - det kan eventuelt forstørres, så det tydeliggøres, hvilket der fokuseres på. Tal gerne om hvordan ser personen ud, og om man kan se, hvordan personen har det? Tal også om hvordan du ser ud, når du er sur, glad, bange osv.

Brug kroppen Vis i fællesskab, hvordan man kan se ud, når man er glad, ked af det, træt osv. Anvend gerne både ansigstsmimik og kropssprog. Her kan man fx juble med armene i vejret. Lav evt. en rundkreds og lad et barn demonstrere en følelse og de andre børn gætte den. Gulvøvelse: Hvordan viser en fodboldspiller glæde, når han/hun har scoret et mål?

Y S M E N N GE

Kopiark 1-5 Kopiark 1-2 indeholder de samme ansigter som på IWB/iPad-siden. De kan farvelægges og lamineres eller klistres over på karton, rton, hvorefter de kan anvendes ndes des til vendespil, samtalekort,, firkort (fisk sk) m.m. Kopiark 3-4 indeholder tomme ansigter. Her kan børnene lave deres egne ansigter og anvende dem til samtale eller spil.

Kopiark 5 hedder Mit humør i dag. Her kan børnene tegne dem selv og deres humør ind i et opstreget ansigt. I tegne- og skriverammen nedenunder kan børnene tegne og evt. skrive nogle bogstaver, der beskriver, hvorfor de har det godt, dårligt, er trætte - alt efter hvordan de har det. Pædagogen kan oversætte bogstaverne til rigtige ord på børnenes kopiside.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Tal om situatione situationer hvor børnene kan huske, aat de var fx glade, vrede eller kede af det. Tal også om hvordan situationen udviklede sig? hv

Hvordan har du det lige nu? Lad de børn, der har lyst, vælge et ansigt, som beskriver, hvorledes de har det lige nu. Barnet kan også vælge at tegne sit eget ansigt på IWB-siden i et af de tomme, opstregede ansigter. Derefter trækkes ansigtet ned i den orange cirkel. Tal gerne om, hvorfor barnet har det sådan. Tal også om, hvad man som ven kan gøre for en person, der har en negativ følelse.

Højtlæsningsbøger om emnet Holde Kreul: „Mig og mine følelser”. Billedbog til at snakke sammen om. Vi har både positive og negative følelser, og det er vigtigt at kende og acceptere dem. Fra 4 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Kan man altid se på en person, hvordan han eller hun har det? • Hvordan kan man hjælpe en ven, der har en dårlig/negativ følelse? • Hvordan føles det, når man er ked af det? • Hvordan føles det, når man er glad? • Hvad kan man være glad for? • Hvornår er man ked af det? • Er det en god eller dårlig følelse at være træt? Hvorfor?

Sprog og begreber · Hvad kan gøre dig glad?

Side-til-side-vejledning

IWB/iPad-siden består af følgende situationer: 1. Dreng, der kysser fodbold. 2. Mor, der giver søn et kys i panden. 3. En pige ved en hest. 4. To venner. 5. Far, der spiller fodbold med sin datter. 6. En pige, der aer sin kanin. 7. Mor og far, der kysser. 8. Mor, far fa og to børn, der krammer hinanden. 9. En dr dreng, der står med mange dre penge i hånden. pen Samt en tom cirkel til selv at tegne i og én til markering.

IWB/iPad-side 3.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At tale om hændelser, ting, relatitii oner m.m., som man er glad for og at afklare forskellen på materielle og immaterielle glæder. læder. æder.

Oplagt samtale mtale tale Siden skaberr ramm ramme for samtaler omkring ting og hændelser, børn kan glædes over. Samtidig lægges der op til at tale om forskellige oplevelser af samme type følelse – fx glæde. Hvordan er følelsen af glæde ved at få et knus af familien og følelsen af glæde ved at få nogle penge?

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Vejledning Siden an anvendes til at tale om ting og situationer, der gør børnene glade. Start eventuelt med at spørge før IWB/iPad-siden vises. Er der forskel på at være glad for sin fodbold og være glad for sin mor og far? I den tomme cirkel kan børnene tegne det, de kan glædes over. Denne kan kopieres og/eller forstørres. Den tykke, grå cirkel bruges til at markere, hvilken tegning man taler om. På den måde bliver fokus tydeligere for børnene.

Brug kroppen Vis en situation, der kan gøre dig glad, eller vis hvordan man kan se ud, når man er rigtig glad.

Y S M E N N GE

Kopiark 6-15 Kopiark 6 er en tom tegneramme, hvor børnene kan tegne, hvad de kan blive rigtig glade over. Lad dem efterfølgende fortællee hinanden om deres tegninger. er. r. Kopiark 7-15 er malesider, sider, h hvor IWB/iPad-sidens tegninger er forstørret og lavet i sort-hvid. Lad børnene farvelægge alle siderne eller udvælge én eller flere sider efter interesse og lyst. Evt. kan de fortælle om den tegning, de har farvelagt, og hvorfor man kan blive glad i den situation. På denne måde er det muligt at repetere og evaluere på dét, man har talt med børnegruppen om i forbindelse med IWB/iPad-siden.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Kopiér IWB-siden og slet alle tegopiér piér ninger på nær n næ den tomme cirkel og markeringscirklen. Kopiér hernæst marker markeri siden sid med den tomme cirkel til antallet af børn i den pågældende børnegruppe. Forstør den eventuelt først hvis der ønskes mere tegneplads. Er der ikke plads nok på IWB-siden, kopieres der blot til endnu en IWB-side. Børnene kan nu gå op til tavlen og tegne de ting, den hændelse eller lignende, som gør dem glade. Tal om situationerne.

Højtlæsningsbøger om emnet: Yvonne van de Brug: „Der er en lille plet i dit hjerte”. Billedbog. Der er ikke to mennesker, som er ens. Men alle har vi et hjerte, og her er der en lille plet. Den kan være kold, når du er vred eller ked af det, og varm når du er fyldt med kærlighed og glæde. Fra 4-7 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvad er glæde for noget? • Hvornår kan man blive glad? • Kan man blive glad på forskellige måder? • Er der forskel på den måde, man bliver glad på, når man får et knus af sin familie, eller når man får penge til legetøj? Hvordan?

Humør og følelser · Hvad kan du blive sur over?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden indeholder et link til musikvideoen til Sigurd Barrets sang: Jeg er så sur fra albummet: Sange fra Sigurdsgade. Tjek inden emnet påbegyndes, at siden åbner korrekt. Alternativt kan cd’en lånes på biblioteket, men børnene vil sikkert finde sangen sjovere med video til. IWB/iPad-sidens venstre side indeholder holder older plads til at tegne og/ eller skrive skrive, hvorfor Sigurd er „så skide kide su sur“. IWB/iPad-sidens højre side indeholder plads til at skrive sid og/eller tegne, hvad børnene kan blive. sure over.

IWB/iPad-side 4.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At sætte ord på følelsen sur og bearbejde denne følelse.

At forstå sig selv i forhold til andre.

Oplagt samtale ale Siden skaber ramme for samtaler omkring det at være sur. Hvorfor er man nogle gange er sur; hvordan føles det at være sur, og hvordan får man følelsen væk igen? Husk børnene på at det er normalt at være sur ind imellem – nogle dage er bare møgdage. Omdrejningspunktet i den forbindelse kan være, hvordan man laver en møgdag om til en god dag. Brug eventuelt formuleringerne Sigurddag og Sigurd-sur for at indikere, at nu tales der om en møgdag og et møghumør, hvor man godt må anvende kraftudtryk til at beskrive den.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Vejledning Vejlednin Hør Hø og se sangen. I den første cirkel tegnes og skrives, hvorfor Sigurd er sur. I den næste tegner børnene ting, de kan blive sure over. Sigurd bliver sur, fordi:

• Han har haft mareridt om vampyrer, spøgelser, sure mænd og alle mulige dumme dyr. • Der var ikke flere cornfl akes til morgenmad, så han var nødt til at spise en rugbrødsmad, som han hader. • Hans far siger, at han skal tage sit tøj på, og det gider han ikke. Han vil bare have nattøj på hele dagen og gå rundt og være sig selv. • I skolen driller de andre ham, og han synes, det er så møgirriterende, at han ikke kan

lade være med at drille igen. Der er ikke nogle af de andre i skolen, der gider gøre noget for andre. De vil bare være sig selv.

Brug kroppen Vis en situation hvor du var glad, eller vis hvordan man kan se ud, når man er glad. Afspil sangen igen, med eller uden video, og lad børnene danse til musikken. De kan også agere de situationer, hvor Sigurd bliver sur. Lad dem eventuelt over- eller underdrive hvordan man kan se sur ud.

Y S M E N N GE

Kopiark 16-17 På kopiark 16 kan børnene tegne hvilke 4 ting, Sigurd bliver så skide sur over. Dette kan gøres enten inden eller efter det fælless arbejde med IWB/iPad-siden. På kopiark 17 kan børnene rnene indtegne 4 ting, de selv kan blive sure/ Sigurd-sure over. Der må gerne være sammenfald mellem Sigurds og deres egne situationer. Bagefter viser børnene deres tegninger til hinanden og fortæller om de ting, de kan blive rigtig sure over.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Lav skuespil ud ffra sangen og lad avv børnene agere ag age de forskellige situationer, tuation hvor Sigurd er skide sur. Disse er: Sigurd har haft mareridt, Di Sigurd er løbet tør for cornﬂakes, Sigurd gider ikke have tøj på og Sigurd bliver drillet og driller igen.

Hvis børnene magter det, kan de også agere løsninger til de forskellige situationer. På denne vis kan de demonstrere og afprøve, hvordan man kan gøre en Sigurd-dag til en god dag.

Højtlæsningsbøger om emnet: Dina Gellert: „Den dag Leopold blev sur“. Billedbog. Leopold kommer hjem fra skole og vil se ”Fis med Gris” i fjernsynet. ”Nixen-Bixen” siger Leopolds mor. ”Ikke før du har ryddet op på dit værelse”. Det, synes Leopold, er fuldstændigt og helt og aldeles uretfærdigt, så han bliver SUR – så sur, at han stikker af hjemmefra! Hvad mon Leopolds mor vil sige, når hun opdager, at hendes lille søde søn er væk? Fra 3-6 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvornår har I sidst været sure? Hvad var I sure over? Hvordan blev I glade? • Hvilke ord/hvad kan man nogle gange komme til at sige, når man er sur eller vred? • Hvordan kan man blive glad igen, hvis man er sur? • Hvad kan man nogle gange komme til at gøre, hvis man er sur? • Hvordan kan man forhindre at blive så møgsur, at man ikke kan være sød ved de andre børn? • Er det okay, når man kommer til at sige grimme ting eller fx kommer til at sparke og slå?

Humør og følelser · Hvad kan gøre dig bange?

Side-til-side-vejledning

Indhold IWB/iPad-siden består af følgende situationer: 1. Far og mor ﬂytter fra hinanden. 2. Højdeskræk. 3. Angst for edderkopper. 4. Far og mor skændes. 5. Et barn er genert og bange for at tale med fremmede. 6. Bange for mørke. 7. En n tom cirkel til at tegne i.

R A L P M E S K E S N

Herudover Herudov erudov indeholder siden et barn, der tænker tanker i en tænbar keboble og sætninger, der beskriver ovennævnte 6 situationer.

IWB/iPad-side 5.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At italesætte og acceptere, at man an kan blive bange. At føle sig normal,, når man bliver blive bange. At arbejde med, at håndtere sin angst.

Oplagt samtale Siden lægger op til at tale om situationer, hvor man kan føle sig bange. Det kan være en konkret følelse, såsom angst for edderkopper eller angst for at have lyset slukket om natten, men det kan også være mere uhåndgribeligt såsom angst for uhyrer under sengen. I forbindelse med skænderiet mellem mor og far kan man fx tale om følelsen af skyld og angst. Dette kan med fordel kombineres med den foreslåede højtlæsningsbog. Afklar betydningen af ordet skyld og tal gerne om, hvorfor

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

man kan føle sig skyldig og bange, når mor og far skændes? I den samtale kan det endvidere blive sam oplagt at tale om ansvarsfordeling mellem børn og voksne.

tomme cirkel. Hvis ønsket, kan denne klones. Klik på tegningerne og få dem læst højt eller klik på tekststykkerne og kombiner dem med tegningerne.

I visse tilfælde vil børnene kunne nikke genkendende til hinandens situationer. I den sammenhæng, og generelt, er det en god idé at lade samtalen fremhæve det normale i at være bange og ikke mindst børnenes måder at håndtere og løse det, de er bange for.

Brug kroppen Man kan også blive bange, hvis man bliver forskrækket. Ager for hinanden hvordan det ser ud og tal om, hvordan kan man forskrække en anden for sjov? Vis det og lav „forskrækkelseslyde“ sammen. I den forbindelse kan man tale om, hvorvidt dette er anden form for angst, end den der opstår, når man fx er bange for, at far og mor skal flytte fra hinanden.

Vejledning I venstre hjørne af IWB/iPad-siden er der tegnet et barn og en tankeboble. Samtalen med børnene går ud på at italesætte, hvad der kan gøre dem bange - med udgangspunkt i de tegnede situationsbilleder. Træk billederne ind i tænkeboblen en efter en og tal om dem. Lad også gerne børnene komme med eksempler og tegne dem i den

Y S M E N N GE

Kopiark 18-20 Kopiark 18-19 er situationskort, der kan farvelægges, klippes ud og lamineres eller klistres på karton. n. Herefter kan de anvendes som om samtalekort, firkort, vendespil endespil ndespil eller lignende. Børnene nene ene kan også ogs udvælge en situation,, som de selv har været bange for, klippe den ud og klistre den ind på et tomt stykke papir. Ligeledes kan de tegne deres egen situation på papiret. Kopiark 20 kan anvendes til at lade børnene tegne noget, de er bange for. Bagefter kan de vise tegningen til de andre børn og fortælle om situationen.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Kopiér IWB-siden og slet alle tegopiér piér ninger på nær n næ den tomme cirkel og barnet med taleboblen. Kopiér den tomme cirkel til antallet af børn i to den pågældende gruppe. Forstør den eventuelt først, hvis der ønskes mere tegneplads. Er der ikke plads nok på IWB-siden, kopieres der blot til endnu en IWB-side. Børnene kan nu gå op til tavlen og tegne en ting eller hændelse, som de er bange for. Efterfølgende tales der om situationerne ´som foreslået i de foregående punkter.

Højtlæsningsbøger om emnet: Jana Frey: „En dag med ballade”. Hverdagsrealistisk billedbog om hvordan børn oplever de voksnes skænderier. Toms mor bliver lynende vred på far og råber højt. Tom er bange og ked af det. Er det hele mon hans skyld? Fra 4 år.

Side-til-side-vejledning

Supplerende dialogspørgsmål • Hvornår kan man være bange? • Hvad har gjort dig bange? • Hvordan kan man hjælpe en, der er bange? • Hvad har hjulpet dig, når du har været bange? • Er der forskel på at være bange for, at mor og far skal flytte fra hinanden og at være bange for edderkopper? • Hvad er forskellen på at være bange og at blive forskrækket?

Humør og følelser · Hvad betyder det at sørge?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af 8 tegninger fra bogen Marvi Myrebjørn ﬁnder nyt håb af Guni Martin. Endvidere består den af en „talslange“ med 8 tomme pladser, hvori tegningerne kan sorteres. Tegningerne forestiller: Marvi kigger på en lille blå fugl. Dyrene giver Marvi gode råd. Marvi bliver sur og gårr fra Kalle. Ka Marvi tænker på regnbuen. Marvi hvisker: Mor og Varki. Kalle alle da danser gulerodsgalop. Kalle og Marvi begraver den lille fugl. Kalle Ma og Marvi taler sammen.

IWB/iPad-side 6.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At tale om sorg; at holde af, længes og miste.

At det er okay, at blive ked af det. de At det er okayy at få det god godt igen, selvom man længes. n stadig læn

Oplagt samtale Siden skaber ramme for samtaler omkring sorg. Hvad gør man, når nogen sørger? Hvordan kan man hjælpe dem? Hvordan kan man vise, at man respekterer deres sorg? Hvordan lytter man til nogen, der sørger – skal man tie stille, spørge eller selv fortælle? I denne forbindelse er det vigtigt at have for øje, at ting, der kan virke mindre alvorlige for en voksen, fx et tab af en kattekilling eller en fugleunge, kan være en relativ stor sorg for et barn. Blot en sorg, der ofte er mere flygtig.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Da emnet kan være meget følelsesladet, er det vigtigt at medsesladet de forældregruppen om arbejdet dele og emnernes karakter. På side 9 findes forslag til et forældrebrev, hvori de overordnet informeres om det foregående, og at de bedes være opmærksomme på eventuelle snakke, deres barn har brug for at afslutte eller eventuelt fortsætte i institutionen. Vejledning Læs bogen Marvi Myrebjørn ﬁnder nyt håb, af: Martin, Guni højt for børnene. En historie om at elske og miste, om venskab og håb - Ørnens Forlag, [2003]. - 69 sider: ill. Lad herefter børnene sætte de 8 billeder på siden i rigtig rækkefølge. Dette skærper børnenes opmærksomhed over for handlingen og træner dem i at gengive et handlingsforøb. Herefter tales om

bogens indhold, og emnet relateres til børnenes egne følelser omkring sorg. Anvend med fordel de her foreslåede dialogspørgsmål. At tage udgangspunkt i en bog kan have den effekt, at emnet ikke opleves som tabuiseret, hvorfor børnene kan føle, at deres egen sorg er okay. Har et barn i børnegruppen oplevet et nyligt tab og sorg, kan man efterfølgende tale med vedkommende, om han/hun ønsker at tale om det skete med gruppen. I den forbindelse skal gruppen være godt forberedt i forhold til at tage sig af deres kammerat. Hvis man ønsker at berøre emnet yderligere, har Guni Martin skrevet flere bøger med temaerne: at miste; at være ked af det; venskab; at give udtryk for sine følelser; at være vred m.m.

Y S M E N N GE

Brug kroppen Lav et skuespil ud fra Marvi Myrebjørn-bogen eller lav et andet skuespil, der omhandler sorg. Vis is det fx for en anden børnegruppe. ruppe. Kopiark 21-31 Kopiark 21-22 er identiske entiske ntiske med opgaven på IWB/iPad-siden. d-side På ark d-siden 21 klippes tegningerne ud og på ark 22 klistres de ind. Børnene kan eventuelt lave denne aktivitet, imens, eller efter, det fælles arbejde med IWB/iPad-siden. Kopiark 23-30 består af de forskellige tegninger i stort format og er til at farvelægge. At farvelægge indenfor stregerne udvikler finmotorikken samtidig med, at børnenes opmærksomhed over for bogens handling skærpes og repeteres.

R A L P M E S K E S N

På kopiark børnene tegne iark ark 31 kan bør deres egen sørgelige historie i eres res sørge taleboblen. De kan også finde på en historie, hvis de ikke har deres hist egen eg at fortælle.

Alternative anvendelsesmuligheder Hvis ikke man ønsker at sortere tegningerne, kan man fx slette talslangen i midten og trække alle de små tegninger ud til den ene side. Tag tegningerne frem én efter én og forstør dem, så opmærksomheden skærpes omkring den tegning, man taler om. Hvem ser vi? Hvad sker der? Har I oplevet noget lignende? Hvordan kan kaninen hjælpe myrebjørnen? Etc.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvad er sorg? • Hvordan sørger man? • Hvordan føles det inde i dig? Husk på, at når man sørger over at have mistet, er man i den heldige situation, at man har haft noget/nogen, man holder af. • Hvordan kan man se, at andre sørger? Hvordan kan man hjælpe dem? • Hvordan lytter man til nogen, der sørger? Skal man tie stille, spørge eller selv fortælle? • Er nogens sorg for lille? • Hvad kan man miste fx ved død: venner, familie, dyr? Eller ved flytning: venner og trygheden ved at kende folk og stedet, hvor man befinder sig?

Personlige kompetencer · Hvad er en god ven?

Side-til-side-vejledning

Indhold På siden er tegnet to venner. Udenom er der bobler til at skrive eller tegne i.

IWB/iPad-side 7.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At sætte fokus på venskaber.

At skærpe opmærksomheden heden over for, hvad en god ven en er. At være god od d mod andre. andre

Oplagt samtale Siden skaber ramme for samtaler omkring venskab. Hvornår er man en god og/eller en dårlig ven?

Hvis gruppen magter det, kan samtalen udvides til at tale om misforståelser og skænderier mellem venner. Nogle gange kan samme situation opleves meget forskelligt - den ene bliver sur, den anden forstår det ikke. Tal gerne om, hvad man kan gøre i sådanne situationer?

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Vejledning Børnenes Børnene opgave er at tænke over, hvordan man er en god ven. I den hvo sammenhæng er det ofte også oplagt at tale om, hvordan man er en dårlig ven. Indled arbejdet med en brainstorm og samtale med børnene, hvor alle deres bud på et godt venskab og gode egenskaber ved en ven skrives ned på IWB/ iPad-siden. Hvis børnene går i stå, kan de hjælpes videre ved at give eksempler på situationer, hvor man kan reagere på flere måder. Fx at én bliver drillet; én er ked af det osv. Hvordan agerer man som en god ven?

Brug kroppen Vis situationer, hvor man er en god ven. Følgende scenarie kan fx udspille sig: Et barn kommer i skole og er ked af det. Hans/hendes kat er død. Hvad gør man som en god ven? Find eventuelt på andre situationer og vis dem på gulvet. En anden øvelse, der kan få smilet frem, er knus og kram. Lad børnene knuse og kramme hinanden - respektér dog, hvis nogle ikke bryder sig om dette. Forsøg også at lave et rigtig stort gruppekram.

Y S M E N N GE

Kopiark 32-33 Kopiark 32 er en gengivelse af IWB/iPad-siden. Her kan børnene arbejde på deres eget ark - fx kan an pædagogen skrive deres udsagn dsagn sagn fra den fælles IWB-gennemgang nnemgang nemgang ned på papir og kopiere piere iere til børnene. Herefter kan dee klippe klipp dem ud og lime ind på deres ark. Siden kan forstørres til A3, så der er mere plads.

Kopiark 33 er en maleside af de to gode venner klar til at farvelægge.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Slet et boblerne og skriv i stedet nogle situationer situat situa på siden. Eksempler ku kunne være én, der har mistet et kæledyr og kommer i børnehave og græder. Én, der kommer i børnehave og fortæller, at mor og far skal skilles, én, der blev holdt udenfor i en leg, én, der har været oppe at slås osv. Lad børnene fortælle, hvordan man kan være en god ven i sådanne konkrete situationer.

Højtlæsningsbøger om emnet: A.A. Milne: „Peter Plys’ lille bog om venskab” 4-7 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvad er en god ven? • Hvad gør man som en god ven? • Hvad gør man ikke som en god ven? • Hvorfor er det dejligt at have gode venner? Hvordan får det jer til at føle? • Hvordan får det jer til at føle, når I er uvenner? Hvad gør I, når I er blevet uvenner med en god ven? • Hvornår er man en dårlig ven? • Hvordan bliver man gode venner?

Personlige kompetencer · Hvad er du god til?

Side-til-side-vejledning

Indhold IWB/iPad-siden forestiller to børn. Udenom dem er der bobler til at skrive eller tegne i og en tekstboks, hvori et navn kan skrives.

IWB/iPad-side 8.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At kunne anerkende et andet menn-neske og tage imod anerkendelse. delse. At anerkende sig selv. elv.

Styrkelse aff selvværd, selvbillede s og selvtillid.

Oplagt samtale Siden skaber ramme for samtaler omkring emnet anerkendelse. Anerkendelse er en vigtig følelse for de fleste. Fx bliver man glad over at få anerkendelse for noget, man er god til eller egenskaber, som andre kan lide ved en. Vejledning (kun IWB-siden) Slet børnene i midten. Et barn kommer til IWB-siden og laver „sig selv“, så det ligner ham/hende bedst muligt. Hertil anvendes ressourceside 19. Vil man gerne hurtigt igang, kan man alternativt bruge et af de tegnede børn

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Barnet skriver sit navn i cirklen. Bar i det øve øverste tekstfelt med eller uden hjælp fra pædagogen. Sidder ud ude man i rundkreds, kan barnet sidde i midten. Pædagogen stiller sig ved IWB-siden klar til at notere de andre børns anerkendende ord om vedkommende. Det er kun tilladt, at sige positive ting. Fx: Du er god at lege med. Et opfølgende spørgsmål kunne være: Hvorfor? Hvortil der fx svares: Fordi du er god til at dele. De forskellige udsagn skrives i en af boblerne. Om nødvendigt kopieres flere bobler. Alle børn bør komme til IWB-siden. Aftal eventuelt med børnegruppen, at det foregår én gang om ugen. Gem evt. IWB-siden til hver enkelt barn og giv et udskrift til barnet, som han/hun kan tage med hjem. Gem dog ikke oveni skabelonen. De fleste børn bliver meget glade og stolte over en sådan anerken-

delse af deres positive egenskaber. Denne glæde er desuden med til at styrke et positivt selvbillede og et godt selvværd, ligesom den kan virke motiverende i forhold til fortsat at anvende og udvikle positive egenskaber. Brug kroppen Vis hvordan, man kan være en god ven. Lad børnene spille situationer med hinanden. Fx kan man spille situationen, at man deler sin madpakke med et kammerat, der har glemt madpakke, at man deler sit legetøj, osv. Ager hvordan man med kropssprog kan udvise anerkendelse, åbenhed og accept i modsætning til fx afvisning, vrede og lukkethed. Det være sig armene ned langs med siden eller over kors. At man kikker opmærksomt eller vender ryggen til og lignende.

Mere generelt (nogle af disse er repeterende fra IWB-side 7): • Hvornår er man en god ven? • Hvornår er man en dårlig ven? • Er det okay at være god til noget. Må man gerne vise det? • Hvordan føles det at være sød ved andre? • Hvordan føles det, når andre er søde ved én?

Y S M E N N GE

Kopiark 34-40 Kopiark 34 er en identisk side med den, der findes på IWB/iPad-siden. Elevernes udsagn skrives ind i taleboblerne. Dette kan eventuelt entuelt ske ved, at pædagogen n skriver udsagnene på et stykke ykke papir og giver til det barn, derr er i m midten af cirklen. Som alternativ til, eller i kombination med, IWB/iPadsiden.

Kopiark 35 er skabt til, at børnene lærer at sige anerkendende ting om sig selv og lærer at reflektere over, hvad de er gode til. Pædagogen skal igen hjælpe med at skrive eller lade børnene tegne i taleboblerne. I så fald kan arket forstørres eller kopieres til A3-størrelse. Kopiark 36-40 er påklædningsdukker. Disse kan med fordel klistres over på karton, inden de klippes ud. Alternativt kan de lamineres efterfølgende. Kopiér eventuelt i

R A L P M E S K E S N

A3-størrelse. Dukkerne kan bruges rrelse. Dukkern till at lave rollesp rollespil og andre lignende lege. Vis fx med dukkerne, hvad m man kan sige og gøre for at være væ anerkendende. Agér gerne børnenes besvarelser af dialogspørgsmålene. På denne måde kan dukkerne bruges til alle emnerne i dette materiale og ikke kun i forbindelse med denne IWB-side.

Alternative anvendelsesmuligheder Afprøv øvelsen ved IWB-siden med en fiktiv person til at starte med.

Højtlæsningsbøger om emnet: Carola Holland: „Karl kan godt”. Billedbog. Karl er meget klodset, og hans mor skælder altid ud. En dag gør en kat ham opmærksom på alle de ting, han er god til, og det forandrer hans hverdag. Fra 3 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvad er X god til? • Hvad kan du allerbedst lide hos X? Hvorfor? • Hvornår gør X dig glad?

Personlige kompetencer · Tæl til 10

Side-til-side-vejledning

Indhold Situation 1: Et barn løber over en sandkasse og træder på en andens sandslot. Situation 2: To børn er på vej ind/ud af samme dør, og hvem skal vige for hvem? Situation 3: to børn sidder med hånden oppe; den ene har fået lov til at tale, og den anden sidder med hånden for munden og skal beherske sig for ikke at tale, før han/ hun n blive bliver spurgt. Situation 4: To børn tackle tackler hinanden til fodbold. Situation Situatio ituatio 5: En dreng er ved at spise, da en pige kommer til at spi vælte hans drikkedunk. Situation 6: Et barn falder over en taske, en anden har smidt på gulvet.

IWB/iPad-side 9.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At udvikle selvkontrol At lære at tælle til ti.

Oplagt samtale Først og fremmest mest er det vigtigt vi vig at få afklaret, ret, et, hvad det betyder at tælle til tii , så bbørnene forstår meningen.

Siden lægger op til at tale om, hvordan man lærer at beherske sig, når der opstår en konflikt eller en anden form for svær situation, hvor det er vigtigt at kunne tælle til ti.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Vejledning Træk den tykke cirkel hen over en af tegningerne på siden. Dette t tydeliggør fokus. Tal herefter om situationen. Hvad er der ved at ske? Hvorfor kan man blive sur i en sådan situation? Hvornår er det nødvendigt at kunne beherske sig? Hvorfor er det godt med selvkontrol? Ved klik på henholdsvis tegning og sætning læses sætningen højt. Lad eventuelt børnene parre sætning med situation.

Brug kroppen Agér situationer, hvor et barn driller et andet: fx skubber, stiller sig i vejen, tager den andens ting osv. Lad det drillede barn blive meget sur, og måske drille eller slå igen, eller lad det tælle til ti og fx hente en voksen. Tal om, hvordan de forskellige handlemåder virker. Lad børnene vise, hvordan de ser ud, når de udviser selvkontrol tæller til ti.

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 41-49 På kopiark 41 er de 6 tegninger fra IWB/iPad-siden lavet som situationskort. Disse kan farvelæggess og lamineres eller klistres over på karton. Efterfølgende nde de kan de bruges til samtalekort, ort, vendesp vendespi vendespil, firkort med mere.

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Med udgangspunkt ed udgangspun i billederne er det muligt, at tale med børnene, om de har h været ude for lignende situationer. Hvad gjorde de i sit disse? Nåede de at tælle til ti, eller kom de til at reagere på en uhensigtsmæssig måde?

Kopiark 42 er tegningen af drengen fra siden, der tæller til 10. Øv tallene 1-10 ved at klippe dem ud og klistre dem ind i boblen. Farvelæg tegningen.

Slet tegningerne inde i boblerne og lad børnene tegne situationer, hvor det kan være godt at kunne beherske sig og tælle til 10.

Kopiark 43 er samme tegning. Her er det blot meningen, at børnene kan tegne en af deres egne situationer, hvor de har været nødt til at tælle til 10. Kopiark 44-49 er malesider af de 6 situationer.

Højtlæsningsbøger om emnet: Anne Vibeke Fleischer: Gal på alt og alle. Peter og Sofie er meget forskellige, men de har en ting tilfælles. De bliver alt for hurtigt vrede over meget små ting. Fra 4-8 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvordan og hvorfor tæller man til ti? • Hvornår kan det være godt at tælle til ti? • Kan du fortælle om engang, hvor du talte til ti? Kan du fortælle om engang, hvor det havde været bedre at have talt til ti? • Kan man lære at tælle til ti, så man kan få tid til at tænke over det, der skete eller det, der ville have været sket? • Kan man hjælpe en anden med at tælle til ti? Hvordan gør man det?

Personlige kompetencer · Hvordan siger du stop?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af situationsbilleder med børns forskellige reaktioner: en der sparker/slår, en der går sin vej, en der græder, en der siger ”stop” på en pæn måde, en der siger ”nej” på en pæn måde samt en der kaster et stykke legetøj mod en anden. Herudover består den af en cirkel til at trække den situation over i, som er i fokus.

IWB/iPad-side 10.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At lære at sige fra på en god måde. At sige stop!

At lære børnene, att de ikke må gøre noget med ed d en anden, som s vedkommende nde ikke vil h have.

Oplagt samtale Siden lægger op til at tale om at sige til og fra og mærke sine grænser. Afklar, hvad det vil sige at sige fra, og hvad det betyder at sætte en grænse. Tal også om, hvorvidt det er okay at græde, råbe, skælde ud, sparke fra sig og slå, hvis man føler, at ens grænse er blevet overskredet. Afklar gerne, om der er situationer, hvor det kan være nødvendigt. Som pendant refereres til, hvordan det er muligt at sige fra verbalt og forklare, at ens grænser overskrides. Tal også gerne med børnene om det at føle sig nedgjort, kritiseret eller krænket. Hvordan føles det, og hvordan kan man få følelserne

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

til at forsvinde? forsvind Andre oplagte samtaleemner er: At være uenige, samtalee at have forskellige grænser, at h udvise tolerance og accept.

Vejledning At tale om og lære at sætte grænser kan være svært. Det kan være svært at give udtryk for sine grænser, ligesom det kan være svært at mærke dem. Det er de voksne, der har ansvaret for, at børn lærer deres grænser at kende og lærer at sige til og fra i overensstemmelse hermed. I denne sammenhæng kan det være en fordel at tilrette arbejdet således, at børnene får mulighed for at spille skuespil og agere forskellige situationer, hvor der siges fra og sættes grænser. På den måde kan man undgå, at det føles for personligt. Under alle omstændigheder er det vigtigt at vise børnene, at følelser og grænser er meget menneskelige og almin-

delige. Ligeledes er det vigtigt at vise, hvordan det ikke behøver at være svært at tale om. Skriv eller tegn situationerne i cirklen på IWB/iPad-siden og brug siden til at tale om de forskellige måder at sige fra på. Hvordan kan sige fra på en god måde i situationen om fx frugten? Billederne kan trækkes hen i de forskellige cirkler med bud på reaktioner. Når man har talt om situationen, trækkes billederne tilbage igen, og man kan tale om en ny situation. Siden kan også bruges løbende, når der opstår situationer i børnegruppen. Brug kroppen Dramatisér forskellige måder hvorpå en grænse overskrides, og der siges fra. Fx: Et barn propper et stykke frugt ind i munden på et andet barn på trods af, at vedkommende ikke vil have det.

R A L P M E S Et barn giver gentagne gange et andet barn knus og kram på trods af, at vedkommende ikke vil have det. Alternativt kan man agere gere ere situationerne fra højtlæsningsbogen sningsbogen Noni siger nej. Kopiark 50-57 På kopiark 50 er de 6 tegninger fra IWB/iPad-siden lavet som situationskort. Disse kan farvelægges og lamineres eller klistres over på karton. Herefter kan de bruges til samtalekort, vendespil, firkort m.m. Kopiark 51 består af en tom cirkel, hvori børnene kan tegne en situation, hvor de har sagt fra. Har sagt stop!

Kopiarkk 52-57 er male malesider af de 6 situationer. Når de tuationer. uationer. d er malet, kan de eventuelt eventue hænges som eksempler på gode og mindre gode måder de at sige fra på. Alternative anvendelsesmuligheder På IWB-siden kan der tegnes flere måder at sige fra på. At sige stop på! Slet tegningerne inden IWB-siden vises. Indtegn en ny situation og lad børnene komme med forslag til, hvordan man kan sige fra. Sammenlign eventuelt børnenes svar med sidens forslag.

Højtlæsningsbøger om emnet: Heather Hartt-Sussman: Noni siger nej. Billedbog. Noni kan næsten alt, men hun kan ikke sige nej til sin bedste veninde Susie. Noni finder sig i alt, og selv da Susie klipper hendes hår og farver pandehåret rødt, tør hun ikke sige stop. Men en morgen, da Susie vil spise de sidste af Nonis yndlingscornfl akes, bliver det for meget for Noni! 4-6 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Er det okay at sige stop eller nej tak, når der er noget, man ikke har lyst til? • Har du oplevet en situation, hvor du havde svært ved at sige stop til noget, du ikke havde lyst til? • Hvordan siger man stop på en god måde? • Er der dårlige måder at sige stop på?

Relationer · Leger I godt sammen?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af 5 kroppe samt 16 hoveder med forskellige ansigtsudtryk.

IWB/iPad-side 11.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At italesætte legesituationer medd henblik på at finde ud af, hvordan vordan det kan lade sig gøre, at alle har det godt. At finde udd af, hvordan man kan sørge for at have ddet god i en legesituation.

Oplagt samtale Siden skaber ramme for samtaler omkring legesituationer. Hvordan er man med til, at alle har det godt? Hvordan sørger man for selv at have det godt i en leg?

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Vejledning Figurerne Figurern bruges til at illustrere forskellige situationer for samtale. for fors Start fx med at fortælle en historie om to børn, der leger og har det sjovt. Hertil vælges to kroppe med glade ansigter. Lidt derfra står et barn, der er ked af det. Hun/han må ikke være med. Tal med børnene om hvordan man kan være en god legekammerat i den situation? Og hvad kan man selv gøre, hvis man ikke må være med i en leg?

Figurerne på siden kan også anvendes til at illustrere- og tale om børnenes egne legesituationer. Der kan indkopieres forskellige elementer fra ressourceside 1. Fx en taleboble hvis man ønsker, at en person skal sige noget.

Brug kroppen De omtalte legesituationer fra enten IWB/iPad-siden eller børnenes egne erfaringer kan dramatiseres og vises som små rollespil. Dramatiser gerne samme legesituation men med forskellige afslutninger. På den måde kan børnene både se, udleve og opleve, hvordan en legesituation er god for alle; hvordan man kan være en god og mindre god legekammert, og hvordan man sørger for selv at have det godt i legen.

Y S M E N N GE

Kopiark 58-60 De tre kopiark kan anvendes på samme måde som IWB/iPad-siden. På kopiark 58-59 klippes kroppe og ansigter ud, efter de er blevet farvelagt. Herefter skabes abes bes en legesituation på side 60. 0.. dette gøre gøres ved at klistre udvalgte te personer pers per ind. Denne øvelse kan eventuelt laves efter, man har talt med børnegruppen om situationer på IWB/ iPad-siden. På den måde kan de børn, der ikke selv kan finde på en legesituation, vælge en herfra, som man allerede har talt om.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Skab en ny IWB-side og sammenkab ab IWB-s sæt persone personer af krop plus hoved. Indsæt også tanke- og talebobler fra ressourceside 1. Arbejd på den måde med de forskellige ansigtsudtryk og tal om dem med børnene. Hvordan ser de fx ud? Hvad tænker de forskellige personer mon på, når de ser henholdsvis glade, vrede og triste ud? Indskriv løbende børnenes udsagn i boblerne eller lad børnene tegne personernes tanker.

Højtlæsningsbøger om emnet: Susanne Ullidtz: Sisse. Billedbog. Sisse føler en hel masse. Hun er glad, når hun danser og svømmer. Ked af det, når de voksne skændes, og ensom når hun føler, at bamse er hendes eneste ven. 3-6 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvornår leger man godt sammen? • Hvordan kan man være med til, at alle har det godt i en leg? • Er det i orden at sige nej til at lege? Hvornår må man sige nej til at lege? • Hvordan undgår man, at en anden bliver ked af det, hvis man siger nej til at lege? • Er der forskellige måder at sige nej på? • Hvordan kan man hjælpe én, der ikke har nogen at lege med? • Hvad kan man gøre, hvis man ikke har nogen at lege med? • Må man gerne lege mere med nogen end med andre? • Hvad er en god legekammerat?

Relationer · Hvordan er en god leg?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af en legeplads. I en hvid cirkel er tegnet 6 børn, som kan placeres på legepladsen.

IWB/iPad-side 12.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At tale om børnenes udelege og konkretisere forskellige udelege. lege.

At sætte ord på hvordan vordan en leg opstår, og hvem em m der skal sørge sør sø for det. At tale om udelege.

Oplagt samtale Siden skaber ramme for samtaler omkring børnenes udeleg og lægger op til at forskellige lege konkretiseres i forhold til fx antallet af deltagere, nødvendige genstande og lignende. Ligeledes lægger siden op til samtaler omkring, hvordan en leg starter, og hvem der skal starte den?

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Vejledning IWB/iPad-siden skal gerne anvenIWB/iPa des som et samtaleark om udelege og mulige legesituationer.

IWB/iPad-siden præsenteres for børnene, som på tur får lov at flytte en selvvalgt figur hen på legepladsen. På den måde er det muligt at illustrere forskellige udelege, som man efterfølgende kan tale om. Er legen fx god for mange eller få deltagere, og skal man bruge noget bestemt legetøj for at lege legen? Barnet må gerne sætte flere figurer ind efter hinanden for at illustrere legen bedst muligt. Lad også gerne børnene komme med bud på, hvordan man starter legen, og om det er nogen besemt, der skal starte den.

Brug kroppen Gå på legepladsen, i parken eller lignende og leg forskellige udelege. Det er en fordel, at aftale hvad man leger hjemmefra. Det kan også være en god idé at aftale, hvem der skal lege sammen i en given periode, og hvilken leg de kan lege. Tal bagefter om, hvordan det gik.

Y S M E N N GE

Kopiark 61-68 Kopiark 61-62 er identisk med IWB-sidens indhold. Her kan børnene klistre tegningerne fra sidee 61 ind på side 62, så det svarer varer til en udeleg. Denne øvelse velse kan eventuelt indlede arbejdet rbejdet med IWB-siden som en forberedende rbered aktivitet. Ved IWB-siden kan børnene opfinde en ny- eller genskabe deres udelege fra kopiarkene. Kopiark 63-68 er de seks tegninger i sort-hvid. Disse kan anvendes som malesider og eventuelt hænges op som ideer til udelege.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Tag et billede af jjeres legeplads. g Kopiér IWB IWB-siden og slet den store IWBtegning af udearealet. Sæt derefter te eget billede ind og placér det bagerst. Nu kan børnene placere figurerne på deres egen legeplads, og aktiviteten virker straks mere virkelighedstro. Man kan også tage billeder af børnene til at sætte ind på legepladsen.

Højtlæsningsbøger om emnet: Mette Finderup: Lasse-Leif gider ikke lege med Fætter Finn. Billedbog. I dag får Lasse-Leif besøg af dumme fætter Finn. Fætter Finn er større og ældre end Lasse-Leif. Fem år! Engang ødelagde fætter Finn Lasse-Leifs legetøjsflyver. Lasse-Leif gider ikke lege med ham! Mor siger, at det skal han. Hun siger, at det garanteret bliver supersjovt at lege med fætter Finn. Og så løfter hun pegefingeren og siger, at Lasse-Leif skal være sød. 3-5 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvad er en god udeleg? • Hvordan starter en god leg? • Hvordan kan man selv starte en leg? • Hvor mange kan være med i en leg? • Kan man lege godt alene? • Hvilke ting på legepladsen kan man lege med alene og/eller sammen? • Hvad kan du bedst lige at lege med af de ting, der er på IWB/ iPad-sidens legeplads og hvorfor? • Kan du komme med foreslag til lege på IWB/iPad-sidens legeplads?

Relationer · Hvordan kan man løse konflikter?

Side-til-side-vejledning

Indhold Tegning 1: To børn har fat i den samme bold. Hvis tur er det til at bruge den? Tegning 2: To børn slås. Den ene har måske kaldt den anden dum. Tegning 3: Et står med ryggen til to andre børn, som leger. Hun må ikke være med til at lege. I en boble er der skrevet forskellige sætninger, der omhandler ting, g, man ma kan gøre, hvis man er i-- eller ser en konflikt: holde den ene, ne, hep heppe, sige stop, slås med, gå sin vej, hjælpe med at slå, grine, spørge om de vil lege i stedet for, hente en voksen til hjælp eller stå og kigge på.

IWB/iPad-side 13.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At starte en social læreproces, hvor børnene lærer at håndtere ere konflikter. At forebygge mobning.

Oplagt samtale ale Siden skaber ramme for samtaler omkring konflikter og konflikthåndtering. At lære at håndtere konflikter kræver, at man sættes i situationer, hvor man er i sociale relationer, og at der er voksne, der støtter begge parter i håndtering af konflikten. Der er sjældent én sandhed i en konflikt, idet den opfattes/føles forskelligt af de involverede parter. En forståelse af konflikthåndtering er, at den involverer forståelse af sig selv, af den anden og af samspillet. Hvis man således skal håndtere en konflikt konstruktivt, skal man kunne adskille konflikten fra relationen mellem deltagerne i konflikten.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Man skal kunne kun få parterne til at tale sammen om det skete på en sam ikke-fysisk/ikke-voldelig måde. ikk ikke Man skal kunne få parterne til at finde veje ud af konflikten. Parterne skal kunne lytte og forstå hinandens og egen reaktion. Man skal tage ansvar for egen deltagelse i konflikten.

Vejledning Dialogen om konflikter tager udgangspunkt i IWB-sidens situationsbilleder. Lad børnene gøre sig tanker om illustrationerne og komme med bud på, hvad de forestiller. Herefter højtlæses den ovenstående tekst, og man kan sammenligne bud på det skete. Lad børnene fortælle hvad de ville gøre, hvis de overværede en sådan konflikt. Der er hjælpesætninger på IWB-siden, som kan trækkes hen til det pågældende situationsbillede. Skriv også gerne børnenes løsningsforslag ved det billede, det vedrører.

Med udgangspunkt i billederne på IWB-siden kan samtalen fortsætte til at omhandle konflikter i børnegruppen. Det være sig generelle konfliktmønstre i hele gruppen eller bestemte konflikter, der går igen mellem få eller flere børn. Hvis børnene har mod på det, kan det være en rigtig god læreproces at tale om en igangværende konflikt eller en netop overstået konflikt. Se endvidere dialogspørgsmålene. Brug kroppen Arbejd med ordene i den blå cirkel på IWB-siden. Stil jer op og demonstrer, hvordan ser man ud og lyder, når man siger stop? Hvordan man hepper, går osv?

Y S M E N N GE

Kopiark 69-72 På kopiark 69 kan børnene tegne deres egne erfaringer med konflikter. Det kan være en konflikt, dee har været en del af eller en,, de har overværet. Alternativt kan børnene finde på en konfl onfl nflikt. Kopiark 70-72 er malesider i sorthvid, som børnene kan farvelægge. Lad dem eventuelt afskrive de ord fra IWB-siden, som de synes passer til at løse konflikten.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Tag g udgangspunk udgangspunkt i en IWB-side til at lave en bbrainstorm med børnene. Til dette formål kopieres siden, og alle ord samt de tre tegninger slettes. Lad herefter børnene komme med bud på alverdens konflikter og tegn konfliktsituationerne på IWB-siden. De kan også komme med bud på løsninger, som efterfølgende også kan tegnes. Udskriv eventuelt nogle af situationerne og hæng dem op som samtalebilleder på børnegruppens stue.

Højtlæsningsbøger om emnet: Brian Sibley: Den frygtelige madkrig eller lidt om at give og modtage. Billedbog, der i eventyrets form, fortæller hvordan misundelse og intriger kan udløse konflikter og krige. Nabobyerne Aralia og Zedonia har eksisteret fredeligt side om side indtil politikerne sår splid. En katastrofe genopretter freden. 5-7 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvorfor kommer man i konflikt? • Hvad kan man gøre, hvis man kommer i en konflikt? • Hvad kan man gøre, hvis ens bedste ven kommer i en konflikt? • Hvad vil du gøre, hvis en, du ikke kender eller ikke kan lide, kommer i en konflikt? • Hvordan ser en konflikt ud? • Hvad kan man gøre for at komme ud af en konflikt? • Hvordan kan man tale sammen for at løse en konflikt? • Kan man altid se en konflikt? • Kan en konflikt mærkes i kroppen?

Sprog og begreber · Betyder ordene noget godt eller dårligt?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af to cirkler, en positiv og en negativ, der overlapper hinanden. Cirklernes fællesrum kan rumme ord, der både kan være positive og negative. I nederste højre hjørne er en cirkel med ordene: knuse, pæn, dygtig, sød, dum, smilende, lyve, venlig, grim, slå, dejlig, slås, drille, heppe, kramme, amme, mme, ggrine og ﬂink.

IWB/iPad-side 14.

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Formål/sociale mål At børnene udvikler sprogforståelse og udvider deres begrebsforbsforståelse.

Vejledning På IWB-siden står ordlisten i vilIWB-s IWBkårlig rækkefølge. Her sorteret på kår kårl én måde (flere er mulige):

At forstå, at ord rd kan betyde forskellige ting ngg i forskellige forskellig kontekster.

Positive: Sød, pæn, dejlig, venlig, smilende, flink, dygtig, kramme.

Oplagt samtale Siden lægger op til at tale om de forskellige begreber i den grønne cirkel. Betyder de noget godt eller noget dårligt? Nogle ord kan både opfattes positive og negative, afhængig af situaton og person. Fx kan det være negativt at knuse ens selvtillid (eller at knuse en selv) men positivt at give én et knus. Man kan heppe på nogen, man vil hjælpe med at opnå noget, eller heppe når nogen slås. Man kan grine sammen, eller grine af nogen.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Negative: Dum, grim, drille, slå, slås, lyve. Kan bruges som begge: Knuse, heppe, grine. Lyt til ordene ved at klikke på dem og tal om, om de betyder noget godt eller dårligt? Lad børnene trække ordene hen i den cirkel/de cirkler, hvor de mener, de hører til.

Brug kroppen Arbejd med ordene i den grønne cirkel for at udvide børnenes begrebsforståelse og sproglige udvikling. Rejs jer alle op. Hvordan hepper man? Hvordan driller man? Osv. Vis det med kropssprog og ord.

Y S M E N N GE

Kopiark 73-74 De to kopiark er en gengivelse af IWB-siden. Ordene klippes ud og klistres ind - evt. mens aktiviteten ten en foregår fælles via IWB-siden. en.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Medd de største børn b kan man finde på sætninger sætninge med ordene. Giv dem sætning et ekse eksempel for at forklare, hvad en sætning er. Fx Du er pæn. Ved at arbejds med små sætningskonstruktioner fremmes børnenes sproglige udvikling, idet de skal anvende ordene i en ny kontekst.

Højtlæsningsbøger om emnet: Mick Manning: „Hvordan skal jeg opføre mig?” Billedbog. I bogen lægges mange emner frem til samtale: at være høflig, at prutte, at mobbe og meget mere. Fra 4 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvornår er et ord et godt ord, og hvornår er det et dårligt ord? • Er det altid noget godt fx at knuse en? • Kan man nogle gange drille, hvor det er okay? (Kærlige drillerier?) • Hvornår kan det være godt at heppe, og hvornår er det dårligt? • Kan det både være godt og dårligt at grine? Hvornår?

Sprog og begreber · Er du gal i skralden?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af 6 talemåder illustreret bogstaveligt: At være i sit es. Ikke kunne få armene ned. Slå koldt vand i blodet. At være gal i skralden. At få kolde fødder. Hjertet sidder helt oppe i halsen. Forneden er talemåderne indskrevet i bob bobl bobler.

IWB/iPad-side 15.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At udvikle en begyndende forståelse for talemåder og følelserne erne bag dem.

At sætte talemåderne måderne i forbindelse forbi forb med egne følelsessituat følelsessituationer. ølelsessitua Oplagt samtale Siden lægger op til at tale om forskellige følelser og giver mulighed for at tale om situationer, der kan beskrives med en talemåde. Fx at „være gal i skralden“, „i deres es“ osv. Vær gerne opmærksom på, at børn ikke nødvendigvis er bekendte med talemåder. Ligeledes kan de være ganske svære at forstå. Tal med børnene om de illustrerede talemåder og lad dem forsøge at gætte, hvad de betyder. Forklar, at de ikke skal forstås på den måde, de er skrevet eller tegnet. Et barn i et es betyder ikke, at barnet sidder inde i et es, men derimod at det er glad og veltilpas.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Børnene vil sandsynligvis finde s tegningerne morsomme, hvilket tegninge kan skærpe deres opmærksomhed. På den måde dannes der et godt udgangspunkt for samtale omkring de følelser, der ligger bag talemåderne. Meningen er ikke, at de skal kunne anvende talemåderne eller nødvendigvis forstå alle betydningerne. Det vigtigste er dialogen omkring følelserne og børnenes begyndende forståelse for talemåders kreative og finurlige sproglighed.

Vejledning Siden anvendes til at tale om talemåder, der handler om følelser. Det er en god, sproglig aktivitet i den svære kategori. Samtalerne kan med fordel tage udgangspunkt i tegningerne. Tal om hvad de forestiller og klik på talemåderne og lyt. Forbind talemåde og tekst med en streg eller lign. Brug kroppen Lad børnene være de aktive, der kommer op til IWB-siden og parrer tekst med tegning. Lad børnene vise med kropssprog, hvordan man ser ud, når man er gal i skralden osv.

Y S M E N N GE

Kopiark 75-86 Kopiark 75-80 består af en tegneramme til hver af de 6 talemåder. Efter at have talt om talemåderne, ne, deres illustrationer og betydninger ydninger kan børnene tegne og fortælle en historie til hver af de 6 talemåder. talemåd I den forbindelse kan n man med fordel udelade bestemte tegninger, hvis de synes for vanskelige for et eller flere af børnene. Ligeledes kan man lade børnene vælge den talemåde og illustration, som vedkommende bedst kan lide eller har nemmest ved at forstå. Kopiak 81-86 er malesider til de 6 talemåders illustrationer.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Opret en ny IWB-side og lad pret IWBbørnene tegne teg deres egne skøre talemåde-tegninger. talemå talemåd Tegn sjove talemåder fra højlæsningsbogen.

Højtlæsningsbøger om emnet: Hélène Wagn: Skeletter i skabet og 73 andre talemåder forklaret for børn. Bogen henvender sig til børn fra 8 år, men flere af ordsprogene er velegnede som samtaleemner for væsentligt yngre børn.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvilken følelse viser pigen med kortet, drengen med istapper på fødderne osv? • Hvad betyder det at være X ? • Hvornår var I sidst ”gale i skralden”? • Har I prøvet ”ikke at kunne få armene ned”? • Hvornår kan man ”få kolde fødder”? • Hvad kan få en til at ”ryge i luften”? • Har I prøvet, at ”hjertet sidder helt oppe i halsen”? • Hvornår skal man ”slå koldt vand i blodet”? • Har du følt dig ”i dit es”?

Sprog og begreber · Kender du humør-ordene?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af 6 tegninger med ansigtsudtrykkene: ked af det, glad, sur, bange, trist og træt. Til højre er brikker med lyd, der matcher billederne.

IWB/iPad-side 16.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål Repetition af følelsesord og videre re sproglig udvikling. At udtrykke en følelse else ved hjælp af ansigtsmimik og kropssprog. mikk kropsspr kropssp

At afkode ansigtsudtryk hos andre. nsigtsu Oplagt samtale Siden lægger op til at tale om, hvordan man ser ud, når man har det på en bestemt måde. På lignende vis lægges der op til samtaler om, hvad de forskellige følelser kaldes, og hvordan samme følelse kan komme til udtryk ved forskellige ansigtsudtryk.

R A L P M E S K E S N

Vejledning Børnene kender sikkert vendespil fra andre sammenhænge. Hvis ikke skal dette introduceres. Start eventuelt med at skjule alle tegningerne på siden og lyt i fællesskab til ordene. Herefter vises billederne, og børnene kan forsøge at matche lyd med billeder. Ved et rigtigt match har man et stik. Inden et nyt spil blandes billederne og lydene, så børnene ikke på forhånd ved, hvor de ligger. Vær sikker på, at alle børn ved, hvordan brikkerne skal parres. Spillet kan spilles ved IWB-siden af hele gruppen eller ved at dele gruppen i to hold, som på skift kommer til tavlen. Man vender en brik og lytter til et ord ved at at klikke på brikkerne og lytte efter om de passer. Matcher de, tegner barnet fx en ring om de to brikker. Børnene kan også spille spillet vha. det tilhørende kopiark 87.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Brug kroppen Lad børnene udtrykke, hvordan man ser ud, når man er glad, trist, bange osv. Tag et ord af gangen og lad en fra gruppen demonstrere følelsen. Gør gerne børnene opmærksomme på, at man kan se glad ud på forskellige måder. Fx ved at grine - og hvis man er rigtig glad, lægger man sig måske på gulvet og triller rundt, rækker armene højt op i vejret og råber jubiii., smiler, giver krammere eller knytter næven som i en sejrsgestus.

Y S M E N N GE

Kopiark 87 Her er vendespillet lavet som kopiark. Det vil sige, at der skal kopieres to ark til hver gruppe. Disse sse lamineres og klippes ud, eller ler de klistres over på karton n og klippes ud. Børnene kan n spille spillet, spille efter det er blevet introduceret trodu troduc via IWB-siden. De kan evevtuelt lave flere brikker til spillet eller anvende situationskort fra tidligere kopiark som brikker.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Lav nye regler til vendespillet. Fx avv ti at børnene skal s spille følelsen for at få et stik, som de har matchet.

Indsæt andre humørkort fra nogle af de foregående sider, fx IWBside 2. Vær opmærksom på at disse skal passe til de 6 lydord, for at spillet kan spilles.

Højtlæsningsbøger om emnet: Lydia Zeller: Ikke lyst til noget som helst! Som regel er Max i godt humør og leger og hygger sig. Som regel synger han samtidig. Max kan godt være bekymret, ked af det og i dårligt humør, hvis fx katten ´Soffi´ ikke kommer hjem og sover, eller hvis hans bedste ven Katrine leger med en anden. Men nogle dage er Max hverken glad eller trist. Bare ligeglad. Har ikke lyst til noget som helst. Og så vil han gerne have lov at blive i sin seng og være i fred. En lille hverdagshistorie om stemninger og humør, og hvordan lysten heldigvis tit kommer igen, hvis man bare venter lidt... Fra 4-6 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Kan I vise andre følelser med ansigtsudtryk? Fx at være doven, at være spændt, overrasket eller utålmodig. Børnene må gerne bruge kropssprog til at vise deres følelse. Evt. rejse sig og spille følelsen for de andre, som kan prøve at gætte den.

Sprog og begreber · Kan du digte med humør-ord?

Side-til-side-vejledning

Indhold Siden består af et tomt skrive- og tegnefelt, hvori der kan skrives eller tegnes en rap. Til højre kan lyttes til en rap, der allerede er lavet. I en cirkel står hjælpeordene: jaloux, ﬂov, bange, doven, glad, trist, stolt, gal, vred, sur. Forneden findes tre rytmer i langsomt, middel og hurtigt tempo.

IWB/iPad-side 17.

Y S M E N N GE

Formål/sociale mål At udtrykke sine følelser eller sætte sig ind i andres følelser. er.

Oplagt samtale Siden skaber ramme amme for samtaler sam omkring att udtrykke sin sine følelser og prøve at sætte sig ind i andres følelser. At have empati.

R A L P M E S K E S N

Vejledning Her er dde det meningen, at børnene digter dig en fiktiv person og bestemdigt mer, hvordan personen har det. Er personen trist, glad, doven eller noget helt fjerde? Træk de tilhørende følelsesord hen i den tomme kasse på IWB-siden.

Ud fra de valgte ord digtes en simpel rapsang. Vær opmærksom på at det er børnene, der skal digte, og pædagogen der skal vejlede og skrive ned. Afhængigt af hvor bekendt man er med genren rap og rytmik rappes eller læses teksten i fællesskab. På IWB-siden er indsat klikbare lydelementer i form af rytmeknapper. Disse kan afspilles, mens gruppen rapper. Der kan evt. laves en aftale om, at gruppen optræder med deres rap for en anden stue.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Tip! Lyt evt. først til den simple sang, der allerede ér digtet: Uha hvor jeg var gal i dag. Så jeg gik hen til dig og sa’ Vil du ha no’en bank, vil du ha’ noen bank. Men du sa’e bare vel vil jeg ej, kom bare herhen til mig og leg. Hvor er det godt at ha’ en ven. så man kan blive glad igen.

Brug kroppen Lav en dansekoreografi til Uha hvor var jeg gal i dag eller børnenes egne rapsang(e).

Y S M E N N GE

Kopiark 88 Her kan børnene skrive med fra IWB-siden samt tegne til den eller de rapsange, der findes på.

R A L P M E S K E S N

Alternative tive anvendelsesmuligheder anvendelse Lav avv andre typer rrapsange sammen med bø børnene. Gør eventuelt opgaven opgave nemmere ved at beslutte, hvad hv sangen skal handle om. Emnet kan være, en der er trist. Vejled børnene i at rappen skal fortælle hvorfor personen er trist, og om personen bliver glad igen.

Højtlæsningsbøger om emnet: Hiawyn Oram: Humørjagten. Billedbog. Sandra vågner glad, men pludselig kommer hun i tanke om, at hun skulle have noget med i børnehave at fortælle om. Og så bliver det gode humør helt væk, og Sandra føler sig rigtigt gnaven i stedet for. Bogen handler om, hvad godt og dårligt humør betyder for en selv og andre. Den handler også om, hvordan man selv kan få indflydelse på stemningen. Fra 3-5 år.

Side-til-side-vejledning

Dialogspørgsmål • Hvad kan man gøre, når man er trist/glad/vred/flov? • Hvad kan man sige, når man er trist/glad/vred/flov? • Hvad kan andre sige til en, når man er trist/glad/vred/flov? • Hvorfor og hvornår kan I blive triste, glade, vrede, flove?

Ressourcer · Ressourceside 1-4

Side-til-side-vejledning

Indhold De 4 ressourcesider består af forskellige tegninger til at skabe egne IWB-sider.

IWB-side 18-20.

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

E S N

At børnene kan være aktive ktive medskabere i arbejdet med emnet.

Vejledning ing - eksempel Opret pret en ny IWB-side IWBog kopier tegningen ind iin af far og datter fra ressourceside ressour 4. Kopier en taleboble bo ind til både far og datter fra ressourceside 1. Med denne nye side kan man fx arbejde med, hvordan man har det. Faren kan spørge, hvordan datteren har haft det i børnehaven, og barnet kan svare, at det har haft det godt, fordi ...

Emnerne kan bearbejdes på kreativ vis og tilpasses den enkelte børnegruppe, hvor den enkelte pædagog finder det gavnligt.

Brug kroppen Børnenes egne IWB-sider kan i høj grad skabe udgangspunkt for dramatiseringer af diverse situationer. Opretter man fx sider med børn og tilhørende talebobler, kan man arbejde med, hvad der siges i de pågældende situationer. Man kan også arbejde med fx ansigtsudtryk. Endvidere er det muligt at indskrive børnenes udsagn fra arbejdet med materialet og efterfølgende lade dem dramatisere situationerne.

Side-til-side-vejledning

Y S M E N N GE

Formål At skabe egne IWB-sider og arbejde kreativt med emnet ift. den gruppe børn, man sidder med.

R A L P M E S K E S N

Introduktion

DIGILIV Mig og mine venner

Side 3-10

Humør og følelser Side 11-21

R A L P M E S K E S Personlige rsonlige N kompetencer Y Side 22-29 S M E N N GE

Mig og mine venner Elisa Nadire Caeli Anne Mette Mørup © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2013

Relationer Side 30-35

Forlagsredaktion: Anne-Mette Navne Rye Grafisk tilrettelægning: Mette Bødker

Sprog og begreber Side 36-43 Vi gør din undervisning digital

978-87-92968-87-6

DIGILIV DAGINSTITUTION Mig og mine venner

Dette materiale består af: • 45 siders pædagogisk vejledning • 21 IWB-sider til det interaktive whiteboard • 88 kopiark

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

DigiLiv • Mig og mine i venner består af 21 IWB-sider med legende dialog og aktiviteter, der tager in udgangspunkt i det interaktive whiteboard eller pc, 88 kopiark samt en pædagogisk vejledning. Materialet er udviklet til at støtte op om børnenes personlige og sociale udvikling, hvor emner som glæde, angst, ensomhed, mobning, at være en god ven, at kunne sige fra, selvkontrol m.fl. bearbejdes. I arbejdet med IWB-siderne kan børn og voksne udnytte materialets interaktivitet og flytte rundt på, klone og skalere elementer mm. Den pædagogiske vejledning giver forslag, hvordan man udnytter den digitale ressource bedst muligt i en interaktion med børnene samt giver inspiration til materialets inddragelse i de pægagogiske læreplaner.

Se mere på digtea.dk eller kontakt os på tlf. 8171 9181

DIGTEA

Kopiark 1 . Hvordan er humøret?

Humørkort 1

Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Humørkort 2

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 2 . Hvordan er humøret?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 3 . Hvordan er humøret?

Mine humørkort 1

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Mine humørkort 2

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 4 . Hvordan er humøret?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 5 . Hvordan er humøret?

Mit humør i dag

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Det kan gøre mig glad

lidt mindre tegning eller rykket mere ud fra rammen, så den ikke ’ødelægger’/forvirrer i den tegning børnene skal lave inde i kassen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 6 . Hvad kan gøre dig glad?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 7 . Hvad kan gøre dig glad?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 8 . Hvad kan gøre dig glad?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 9 . Hvad kan gøre dig glad?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 10 . Hvad kan gøre dig glad?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 11 . Hvad kan gøre dig glad?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 12 . Hvad kan gøre dig glad?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 13 . Hvad kan gøre dig glad?

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 14 . Hvad kan gøre dig glad?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 15 . Hvad kan gøre dig glad?

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Tegn de 4 ting, der gør Sigurd sur

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 16 . Hvad kan du blive sur over?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 17 . Hvad kan du blive sur over?

Tegn 4 ting, du kan blive sur over

Y S M E N N GE

Navn DigTea â&#x20AC;˘ DigiLiv â&#x20AC;˘ Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Situationskort 1

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 18 . Hvad kan gøre dig bange?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 19 . Hvad kan gøre dig bange?

Situationskort 2

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Det kan gøre mig bange

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 20 . Hvad kan gøre dig bange?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 21 . Hvad betyder det at sørge?

Sæt tegningerne om Marvi Myrebjørn i rækkefølge 1

Y S M E N N GE

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Sæt tegningerne om Marvi Myrebjørn i rækkefølge 2

Y S M E N N GE5

7 Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M4 E S K E S N 6

Kopiark 22 . Hvad betyder det at sørge?

Kopiark 23 . Hvad betyder det at sørge?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 24 . Hvad betyder det at sørge?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 25 . Hvad betyder det at sørge?

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 26 . Hvad betyder det at sørge?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 27 . Hvad betyder det at sørge?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 28 . Hvad betyder det at sørge?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 29 . Hvad betyder det at sørge?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 30 . Hvad betyder det at sørge?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 31 . Hvad betyder det at sørge?

Min sørgelige historie

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Hvad er du god til?

Hvad er du god til, og hvad er en god ven? Skal byttes om - jeg har byttes rundt på de to kapitler så hvad er en god ven kommer først.

her skal taleboblerne vende udad, da det er noget andre folk siger

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 34 . Hvad er du god til?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 35 . Hvad er du god til?

Det er jeg god til

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

her skal taleboblerne vende indad, da det er noget personen selv siger

Navn DigTea â&#x20AC;˘ DigiLiv â&#x20AC;˘ Mig og mine venner

Min påklædningsdukke 1

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 36 . Hvad er du god til?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 37 . Hvad er du god til?

Min påklædningsdukke 2

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Min påklædningsdukke 3

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 38 . Hvad er du god til?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 39 . Hvad er du god til?

Min påklædningsdukke 4

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Min påklædningsdukke 5

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 40 . Hvad er du god til?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 32 . Hvad er en god ven?

Hvad er en god ven?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 33 . Hvad er en god ven?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 41 . Tæl til 10

Situationskort

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Tæl til 10

Kopiark 42 . Tæl til 10

Navn

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 43 . Tæl til 10

Hvornår skal du huske at tælle til 10?

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 44 . Tæl til 10

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

rammen er pludselig blå igen?

Kopiark 45 . Tæl til 10

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 46 . Tæl til 10

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 47 . Tæl til 10

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Kopiark 48 . Tæl til 10

N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

L P M E S K E

Kopiark 49 . Tæl til 10

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Situationstegninger

DigTea â&#x20AC;˘ DigiLiv â&#x20AC;˘ Mig og mine venner

Kopiark 50 . Hvordan siger du stop?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 51 . Hvordan siger du stop?

Engang jeg sagde stop

Y S M E N N GE

Navn DigTea â&#x20AC;˘ DigiLiv â&#x20AC;˘ Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 52 . Hvordan siger du stop?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 53 . Hvordan siger du stop?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 54 . Hvordan siger du stop?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 55 . Hvordan siger du stop?

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 56 . Hvordan siger du stop?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 57 . Hvordan siger du stop?

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Fortæl om en leg 1

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 58 . Leger I godt sammen?

R A L P M E S K E S N

Kopiark 59 . Leger I godt sammen?

Fortæl om en leg 2

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Fortæl om en leg 3

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 60 . Leger I godt sammen?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 61 . Hvordan er en god leg?

Fortæl om jeres leg 1

E S K E S N Y S M

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L

Fortæl om jeres leg 2

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 62 . Hvordan er en god leg?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 63 . Hvordan er en god leg?

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 64 . Hvordan er en god leg?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 65 . Hvordan er en god leg?

Farvelæg tegningen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 66 . Hvordan er en god leg?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 67 . Hvordan er en god leg?

Farvelæg tegningen

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 68 . Hvordan er en god leg?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 70 . Hvordan kan man løse konflikter?

Konflikt 1

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Konflikt 2

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 71 . Hvordan kan man løse konflikter?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 72 . Hvordan kan man løse konflikter?

Konflikt 3

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Min konflikt

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Kopiark 69 . Hvordan kan man løse konflikter?

jeg vil gerne have denne først og de tre malesider sidst...

Kopiark 73 . Betyder ordene noget godt eller dårligt?

Betyder ordene noget godt eller dårligt 1

knuse pæn dygtig dum

R A L P M smilende E S lyve K E S N Y venlig S M grim E slå N N E slås G sød

drille

dejlig heppe

grine kramme flink

DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Betyder ordene noget godt eller dårligt 2

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 74 . Betyder ordene noget godt eller dårligt?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 75 . Er du gal i skralden?

Fortæl en historie om at få kolde fødder

Få kolde fødder

A L P

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Fortæl en historie hvor hjertet sad helt oppe i halsen

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Kopiark 76 . Er du gal i skralden?

Hjertet sidder helt oppe i halsen

Kopiark 77 . Er du gal i skralden?

Fortæl en historie om at slå koldt vand i blodet

Slå koldt vand i blodet

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Fortæl en historie om at være gal i skralden

A L P

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 78 . Er du gal i skralden?

Være gal i skralden

Kopiark 79 . Er du gal i skralden?

Fortæl en historie om at være i sit es

Være i sit es

A L P

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Fortæl en historie om ikke at kunne få armene ned

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Kopiark 80 . Er du gal i skralden?

Ikke kunne få armene ned

Kopiark 81 . Er du gal i skralden?

Farvelæg tegningen · Få kolde fødder

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen · Hjertet sidder helt oppe i halsen

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 82 . Er du gal i skralden?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 83 . Er du gal i skralden?

Farvelæg tegningen · Slå koldt vand i blodet

Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

R A L P M E S K E S N

Farvelæg tegningen · At være gal i skralden

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 84 . Er du gal i skralden?

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Kopiark 85 . Er du gal i skralden?

Farvelæg tegningen · Være i sit es

R A L P M E S K E S N Y S M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Farvelæg tegningen · Ikke kunne få armene ned

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

Kopiark 86 . Er du gal i skralden?

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

Kopiark 87 . Kender du humørordene?

Spil vendespil

M E N N GE

Navn DigTea • DigiLiv • Mig og mine venner

P M E S K E

Skriv eller tegn din rap

Navn DigTea â&#x20AC;˘ DigiLiv â&#x20AC;˘ Mig og mine venner

Kopiark 88 . Skriv eller tegn din rap

Y S M E N N GE

R A L P M E S K E S N

DigiLiv • Mig og mine venner består foruden vejledningen af 21 IWB- og iPad sider til lærerige aktiviteter på det interaktive whiteboard/iPad og pc. Der udover indeholder materialet 88 kopiark. DigiNat 2erPraktisk med IWB-ressource giver praktiske anvisninMaterialet udvikletvejledning til at støtte børns personlige og sociale udvikling. I den forbinger til læreren om, på hvilken måde IWB-ressourcen IWB-bogen DigiNat delse bearbejdes emner som kærlighed, glæde, angst, ensomhed, mobning,2at være til atsige fokusere bevare en rød tråd i undervisningen, både en kan god anvendes ven, at kunne fra ogogselvkontrol. I arbejdet med IWB- og iPad siderne kan når der samtales, læses og skrives faglige tekster samt arbejdes undersøbørn og voksne udnytte materialets lyd og interaktivitet ved at høre lyd på ord og gende. illustrationer, flytte rundt på figurer, skalere elementer med mere. I IWB-bogen findes hele elevbogens indhold på seks kapitler under overskrifterne Vejret, Jord, sol og måne,med Dinedesanser, Byen oglæreplaner. Vi unDigiDansk kanSmådyr, med fordel anvendes i arbejdet pædagogiske dersøger. Indholdet retter sig direkte til temaerne alsidig, personlig udvikling; sociale kompetenMaterialet er udvikling. et flergangsmateriale med tilladelse til giver at anvende en hvordan man cer og sproglig Den pædagogiske vejledning forslagi til, ét skoleår gangen. emner Ønskerog flere klasserden at digitale gøre brugressource af materialet kanklasse arbejde med de ad forskellige udnytte bedst muligt i samtidig, skal der købes et tilsvarende antal Praktiske vejledninger. en interaktion med børnene. Har man behov for en dybere didaktisk og pædagogisk begrundelse for materialet, henviser vi til Den og didaktiske vejledning. Materialets indhold henvender sigpædagogiske primært til børn fra ca. 4 år.

DigiNat 1-6 har med en tydelig progression og erogtilrettelagt med afklaring DigiLiv er en serie vægt på indre værdier barnets forståelse af sig af selv og andre. forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange I 2013 er hidtil udkommet: og en løbende færdighedsevaluering. Til hver elevbog hører en Lærerens med kopiark, der vejleder DigiLiv · Dage vi fejrer, DigiLiv · Mig ogbog mine venner, DigiLiv · Dagen læreren og året i at gennemføre en undervisning, som lever op til Fælles Mål for natur/teknik. På digibogen.dk læreren adgang til IWB-ressourcen som notebook-fil til DigiLiv · Mig og minehar venner · Pædagogisk vejledning medenten IWB-ressourser SMARTBoards eller fl ipchart-fi l til ActivBoards. Elisa Nadire Caeli Anne Mette Mørup DigiNat 2konsulentbistand: Lærerens bog Lars Friis Laursen Pædagogisk Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2013 1. udgave, 1. oplag 2012 Navne Rye Forlagsredaktion: Anne-Mette Forlagsredaktion: Katrine Mølgaard Andersen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker I det omfang der på de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladelse kun for det omfang der påder de har enkelte givet tilladelse til kopiering, gælder denI skole/institution, købtsider detteermateriale. denne tilladelse kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.

DIGILIV ISBN 978-87-92968-87-6

DigTea

digtea.dk