Diginat Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen
DigTea
3a 1a
Indhold
Skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Skoven har værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 At samle data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Danmarks skove . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Skovens løvtræer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Pattedyr i vores skove . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Spor efter skovens dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Fugle i skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Dyr og planter lever sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Mine resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 En udstilling om din skov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Fik du lært det du skulle? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Du skal lære at samle data og vise dem til andre om skoven som levested for træer, fugle og pattedyr navne på arter af træer, fugle og pattedyr
Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Find vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At finde oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kom omkring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dit lokalområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dit eget danmarkskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Store og små byer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afstande i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Din bog om dit lokalområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Har du tjek på kort? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
28 29 30 32 34 36 38 40 42 42
Du skal lære at finde oplysniger at tænke over, om oplysninger er gode at læse kort om danmarkskortet
Affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ting vi smider væk er affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At sortere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Affald - alt det vi smider ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er det lavet af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad sker der med affaldet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Madaffald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvorfor sortere affald? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En kampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44 45 46 48 50 54 56 58 60 61
Du skal lære at sortere affald
Har du styr på affald? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Du skal undersøge hvad vi bruger skoven til hvilke træer, fugle og dyr der lever i din skov
Du skal undersøge området du bor i hvor langt der er mellem danske byer hvor mange mennesker der bor i byerne
Du skal undersøge de materialer vores ting er lavet af hvad der sker med affald, som bliver smidt i naturen hvad der er forskellen mellem at smelte og at brænde hvordan noget affald bliver til jord
2
Skoven
En løvskov om sommeren
Gå på jagt efter ting af træ Tag fotos af eller tegn, hvad du finder
3 Skoven har værdi Vi bruger skoven på mange måder. Vi kan gå tur i den. Hvis vi har en brændeovn, henter vi måske brænde i en skov. Møbler eller andre af vores ting, er ofte lavet af træ fra en skov. Man kan sige, at skoven giver værdi til vores liv på flere måder. Skoven har også værdi som natur. I skoven lever der dyr og planter. De har brug for hinanden. Uden skoven ville disse dyr have svært ved at overleve. Vi passer på skoven, fordi den har værdi for mennesker, dyr og planter.
Beskriv det du har fundet
Ord om skoven – hvad betyder de? Slå op eller gæt plante træer pattedyr fugle dyrespor skovbrug Produkter fra skoven økosystem levested fødekæde fødenet fredning
4 Hvis du kigger op, kan du være heldig at se skovens lystige fyr, egernet
Egens agern kan spises af dyr men ikke af mennesker
At samle data Da du ledte efter ting af træ, samlede du data. Vi kan stille os spørgsmål fx om naturen, og prøve på at svare, ved at samle data. Hvilke slags træer er der i skoven? Hvordan bliver skoven brugt? Hvilke dyr lever i skoven? Svarene er ikke ens for alle skove. For at finde svar, som gælder for din skov, kan du indsamle data.
5 Hvilke data viser noget om: trĂŚer i skoven?
hvordan skoven bliver brugt?
dyr der lever i skoven?
6 Saml data om træer i din skov Der er mange slags træer i Danmark. Forskellige slags træer hører til forskellige træ-arter. Blade, bark og frugter er forskellige for hver træart. Hvis du indsamler blade, bark som er faldet af og frugter fra træer i din skov, vil det fortælle dig, hvilke træarter der er i skoven.
Saml data om hvordan skoven bruges Du kan se, hvad folk laver i din skov, eller du kan spørge dem. Du kan skrive dine data i et skema:
Blad fra bøg
Fx: Undersøg klassens ture i skoven Hvornår
Hvor mange
I denne uge I denne måned Inden for det sidste halve år Inden for det sidste år Har været der engang Har aldrig været i skoven Frugt og blade fra eg Blad fra ahorn
7 Saml data om skovens dyr
Kogle spist af mus
Du kan finde spor efter dyr. Det kan være lorte eller kogler og nødder som dyr har spist af. Sporene kan vise, hvilke dyr der lever i din skov. Nogle spor kan du tage med hjem. Hvis du ikke ser spor efter ræv, er der så ingen ræve i din skov?
Lort fra ræv
Potespor af ræv
Klovspor af rådyr
Ordn din viden og dine data Du kan ordne din viden og dine data, så de bliver lettere at forstå. Du kan ordne dem på forskellige måder.
Måder at ordne på: Et diagram En beskrivelse En udstilling
Fx: Diagram over klassens ture i skoven
Har aldrig været der
Har været der
Inden for et år
Inden et halvt år
I denne måned
I denne uge
Ordn dine data fra skemaet på side 6 i et pindediagram
8 Danmarks skove Da de første mennesker kom til landet, var det næsten dækket af skov. Da vi blev bønder, blev skov fældet og lavet om til marker. For ca. 100 år siden var der næsten ikke noget skov tilbage. For at skoven ikke skulle forsvinde, fik Danmark en skov-lov i 1904. Den sagde, at man ikke måtte rydde mere skov. I stedet begyndte man at plante skov, det vi kalder skov-rejsning. I dag er ca. 1/9 af Danmark dækket af skov.
Areal af skov i Danmark
Farv, så det svarer til 1/9
Ord om at fælde skov En rydning er et sted hvor træer er fældet og at rydde skov, betyder at fælde skoven og gøre plads til noget andet. Et gammelt træ fældes
9 Skovbrug Skove kan ejes af almindelige mennesker eller af staten. En skov er en slags forretning. Vi kalder det skovbrug. Ejeren af skoven, kan sælge træ og andet fra skoven. Det kaldes skovens produkter. Vi andre har lov til at komme i skoven, fx når vi går tur.
Fra skoven kan du købe: Brænde kan du købe lov til at samle i skovbunden
Juletræer og gran bruges til pynt især til jul
Træ kan bruges til at lave møbler og gulve
Flis er små stykker træ, som kan bruges til at lave varme af
Frø til at så nye træer og buske, så der kan vokse ny skov
10 Skovens løvtræer I skoven har vi løv-træer og nåle-træer. Løvtræer har flade blade. Bladene falder af om efteråret, derfor kaldes de løv-fældende. Nåletræer har lange, tynde blade som ligner nåle. Nogle nåletræer fælder nålene om efteråret. Men de fleste nåletræer er grønne hele året, de kaldes stedse-grønne.
krone
blad
frugt
stamme
rod Træer er store planter, de har rod, blade, blomster og frugter som andre planter. De har ikke en stængel men en stamme, yderst på stammen er der bark, stammen forgrener sig og danner en krone.
Bøg er et løvtræ. Det bliver ca. 35 meter højt og har en stor krone. Stammen er lang og lige. Den er brun og blank på unge træer. På gamle træer bliver den grå og glat. Bladene føles som læder. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på bagsiden. Om efteråret bliver bladene brune. Et blad fra bøg har en rand, der er glat eller bølget. Bøgen blomstrer først, når det er 40-50 år gammelt. Det sætter blomster i maj. Bøgens frugt hedder bog. Bøgens blade har bølget rand
Bog er små trekantede nødder. De sidder i skaller, der er formet som skåle og har pigge. Bog spises af mange af skovens dyr. Bøg kan blive 200-300 år gammelt. Hjorte som fx rådyr æder gerne af de unge skud. Bøgetræ bruges til fx møbler, gulve, pæle, legetøj, ispinde, træsko og brænde.
Bøg har en stor krone
Frugt fra bøg hedder bog, de sidder i en skal med pigge
Bark på gamle bøgetræer er glat og grå
11 Ask er et stort løvtræ. Det bliver ca. 35 meter højt. Det unge træ har en opret krone. Senere bliver den mere flad. Stammen er lang og lige. Barken er grågrøn og glat på unge træer. På gamle træer bliver den grå med furer. Bladene er lysegrønne og har tandet rand. Ask får blomster i maj, før den får blade. De er røde Nogle træer har hunblomster, mens andre har hanblomster.
Asks frugter sidder på de hunlige træer. Det er vingede nødder. De er føde for mange af skovens fugle om vinteren. Ask kan blive mere end 200 år gammelt. Ask bruges fx til møbler, gulve, redskaber og brænde. Unge træer kan bruges til pæle.
Ask har sammensatte blade med tandet rand
Bark på ask bliver furet og grå Frugt fra ask er vingede nødder
Elm er et løvtræ. Det bliver ca. 30 meter højt. Elm har en stor rund krone. Barken er grøn og glat på unge træer. På ældre træer bliver den grå og til sidst også med furer. Bladene har form som et æg med spids og en tandet rand. De er mørkegrønne og ru på oversiden og lysere på undersiden. Elms blomster sidder i bundter. De kommer før bladene i april. Frugterne er vingede nødder. Hjorte som rådyr æder gerne af elmens knopper og skud.
Elmetræ bruges til fx gulve og brænde Der er ikke ret mange gamle træer. De er fældet, da de blev syge med noget, vi kalder elme-syge. Nogle af de træer, man har fældet, er brugt på legepladser eller er skåret ud til skulpturer. En gammel elm har furet grå bark
Frugt fra elm hedder manna
Elms blade er ægformede med tandet rand
12 Birk er et løvtræ som bliver ca 25 meter højt. Dens krone består af hængede grene. Barken er først gråbrun og ru. Så bliver den brun og glat med hvide porer. Senere bliver den hvid og skaller af i tynde flager. På de ældste træer er barken sort med furer. Frugter af birk er stande af små frø
Bladene har form som en ruder med takket rand. Bladet er frisk grønt med ru overside. Blomsterne springer ud i maj lige efter de nye blad. Frugterne er stande af frø med vinger. Birketræ bruges til møbler.
Birketræets krone har hængende grene
På ældre birk skaller barken i hvide flager
Birkeblade har takket rand
Lind er et løvtræ som bliver ca 20 meter højt. Stammen er kort og tyk. Barken er først gul og glat. På ældre træer er den grå og ru. De ældste træer har bark med smalle lodrette furer. Bladene er formet som skæve hjerter. De har fint takket rand og en kort spids. De er mørkegrønne med en blågrøn bagside. Om efteråret er de gule lige før de falder af.
Træet får blomster i juli. Blomsterne er små og gulhvide og sidder i små kvaste. Bier er glade for blomsterne. Frugterne er små nødder. Et forblad virker som vinge, så nødderne lettere spredes med vinden. De samles af mus og fugle. Skud og grene er føde for hjorte, når det er vinter Lind kan blive mere end 300 år gamle. Lind bruges til legetøj, til at lave modeller af og til at skære skulpturer i.
Ældre lind har smalle lodrette furer i barken
Linds frugter er nødder. Det lille blad virker som vinge
Linds blade har form som skæve hjerter
Lind har en kort og tyk stamme
13 Eg er et løvtræ. Det bliver ca. 30 meter højt og har en stor krone. Stammen er kort og tyk med krogede grene. Barken er grågrøn og glat på unge træer. Så bliver den lysebrun. På gamle træer bliver den gråbrun med dybe furer. Bladene er formet som æg med stilken i den spidse ende. De har lappet rand. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på bagsiden. Om efteråret bliver bladene brune. Eg blomstrer efter bladene er sprunget ud i maj. Blomsterne sidder i rakler. Egens frugt hedder agern. De ligner små hoveder med huer på. Agern ædes af både fugle og pattedyr.
Eg kan blive 800 år gamle. De fleste bliver mere end 400 år gamle, hvis de ikke fældes inden. Hjorte og harer æder gerne de helt unge træer. Egetræ bruges til fx gulve, pæle, skafter på redskaber, tømmer, når man bygger tønder og møbler.
Egs blade har lappet rand
Frugt fra eg hedder agern Gamle egetræer er gode levesteder for store rovfugle
Undersøg et træs alder Et træ danner hvert forår og efterår en ny ring under barken. Ringen kommer fordi træet vokser. De lyse ringe er fra om foråret, de mørke er fra om efteråret.
Antallet af lyse ringe fortæller, hvor mange år træet er. Det skal du bruge: en stub fra et fældet træ Sådan gør du: tæl kun de lyse ringe.
Bark på gamle ege får dybe furer
14 Kend et træ på bladet Løvtræer kan kendes på deres blade. Hver træart har blade med en særlig form og en særlig rand. Her kan du se træernes blade med bladrande og bladformer.
En bladrand er kanten af bladet a glat, b bølget, c takket, d tandet, e lappet
a
b
c
d
e
Gør beskrivelserne færdige Birk har blade med rand
Elm har æg-formede blade med rand
Bøg har blade med rand
Eg har æg-formede blade med rand
Lind har hjerte-formede blade med rand
Ask har sammensatte blade med rand
Nogle blade ser mærkelige ud. De kan fx have små æble-lignende bær. Det er en galler. I gallen på egebladet er der en larve fra galhvepsen
Undersøg blade for liv Kopiark 1
15 Kend et træ på frugten
Olden
Løvtræer kan kendes på deres frugter.
Bog og agern kaldes tilsammen for olden. Et år med mange olden kaldes for oldenår. I oldenår er der masser af føde til skovmus, skovskader og rødt egern.
Tegn træernes frugter
Frugterne fra Lind er små nødder, der sidder 3-4 sammen
Frugterne fra elm er flade runde vingede nødder, som kaldes manna
Frugter af birk er stande af bitte små frø
Egens frugt hedder agern. De ligner små hoveder med huer på
Bøgens frugt hedder bog. De er trekantede og sidder i piggede skaller
Frugter fra ask er aflange vingede nødder, som sidder i klaser
16 Pattedyr i vores skove Der er mange pattedyr i vores skove. Pattedyr er en klasse af dyr. En dyre-klasse har nogle ting til fælles. Pattedyr har pels og føder levende unger, som de giver die.
Hvilke danske pattedyr kender du?
Rådyret er et pattedyr. Et rålam dier hos sin mor
Vi sætter dyr i system Pattedyr er mange forskellige arter af dyr. Dyr der ligner hinanden meget er ordnet i familier, og familier som lever på næsten samme måde er ordnet i ordner. I skoven er der flest fra ordnen af gnavere. Det er fx mus og egern. Af andre ordner kan nævnes rovdyr, fx ræv, grævling og mår og hjorte fx rådyr og kronhjort. Og så er der det flyvende pattedyr, ordnen flagermus. klasse
pattedyr
rovdyr
klovdyr
hunde
hjorte
egern
rød ræv
rådyr
rødt egern
flagermus
familie
mus
barnæser
orden
skovmus
brunflagermus
gnavere
art
17 Spor efter skovens dyr Det er sjældent du vil se dyr, når du er i skoven. Du må være helt stille i lang tid og helst sidde, så du får vinden ind forfra. På den måde vil vinden bære din lugt væk og ikke hen til de dyr, du gerne vil have frem af deres skjul. Men du kan altid kigge efter spor fra dyr. Et aftryk af et dyr, som er gået forbi. Rester af et skelet, dyrelort, uglegylp, en fjer eller en tot pels. Der er mange spor at finde, hvis du ser dig godt for. Måske kan du finde spor efter et af spurvehøgens fest-måltider
Tag aftryk af dyrespor Kopiark 2
Rødt egern Du kan være heldig, at se et egern kravle rundt i skovens træer. Her leder den måske efter nødder, agern og kogler. Om foråret er fugleæg en lækker spise for egern. Den spiser også insekter, planter og svampe. Du kan finde gnavede nødder og kogler efter egern.
Egernet kendes let på sin buskede hale
En kogle spist af et egern er flosset
Egernets lorte er runde og næsten sorte
18
Potespor af ræv
Rød ræv I skove finder ræven mus, fugle, fugleæg og ådsler. I august og september æder de også bær. Derfor er der tit sten fra bær i rævelort på denne tid af året.
Ræven er kødæder. Den er både et rovdyr og en ådselæder
Om efteråret er der tit sten fra bær og frugter i rævelort
Brunflagermusen lever i skove med store træer
Der kan ses rester af insekter i de aflange lorte fra flagermus
Brunflagermus Brunflagermusen jager insekter i mørket. Der hvor flagermus flyver ind i deres gemmer, finder man bunker af lort. Dens lort er aflang og spids. Du kan se rester af insekter i lorten.
Ræven har samme farver som skoven om efteråret. Den er godt kamufleret
19
Rådyr I fugtig jord kan du måske se fodspor efter rådyr. Dens lorte kan du finde ved steder med føde eller hvor den har hvilet. Rådyr spiser græs, men også små træer og nye skud på træer.
Rådyrlort ligner 1 ½ cm aflange kaninlorte
Rådyret spiser nye skud på træer
Skovmus Du kan finde nøddeskaller eller gnavede kogler efter mus. Mus åbner nødder ved at holde med dens for-tænder og gnave et hul i nødden med dens under-tænder. Du kan derfor se mærker efter tænder omkring et hul fra en mus.
Man kan tit se rådyr æde i skovbryn omkring solopgang og solnedgang. Her er et rådyr med to lam
Rådyret har klove, den træder med to tånegle.
Skovmusen er et natdyr med store øjne og ører
En kogle spist af en mus er gnavet fint
Muselort lugter skidt. De er små, aflange og med spids ende
20 Fugle i skoven Fugle er en klasse af dyr, der er let at genkende. Fugle lægger æg, har fjer, de har to ben og to vinger. Deres mund er formet som et næb. Man mener at fuglene er efterkommere af dinosaurerne. Det er gruppen velociraptor, som gennem lang tids udvikling, er blevet til de fugle, vi kender i dag. I løvskoven findes mange fuglearter, her er et lille udvalg. Ord om fugle: Når hannen befrugter hunnens æg, så der kommer unger i æggene, kalder man det, at de parrer sig. De æg som fuglen lægger på en gang, er et kuld. Fugle der ligger og varmer på deres æg, ruger. Når æggene går i stykker, kaldes det, at de klækkes og ud kommer den lille fugleunge.
næb
Den tid på året, hvor fugle ligger på æg og fodrer deres unger, kaldes for yngletiden. Når ungerne kan flyve, er de flyvefærdige. Når de er klar til at få unger, er de kønsmodne. De fugle som bliver i Danmark om vinteren, kaldes for standfugle, mens de fugle der flyver til varme egne, kaldes for trækfugle.
vinger fjerdragt to ben En fugls kendetegn er dens fjerdragt, vinger, næb, to ben og at den lægger æg
Spurvehøg Spurvehøgen er en lille rovfugl. Den har en lang hale og vinger som er runde i enden. Hunnen er brun med en underside som er stribet i grå og hvid. Hannen er blågrå, og undersiden er stribet i hvid og rustrød, han vejer ca. 180 g. Hunnen er næsten dobbelt så stor som hannen og vejer ca. 300 g.
Hannen tager småfugle som bytte, mens hunnen også kan tage større fugle fx duer. Spurvehøgen skjuler sig i et træ og overrasker sit bytte med en hurtig flugt, så byttet ikke kan nå væk. De fleste spurvehøge er standfugle, men nogle trækker til Sydvest-europa om vinteren. Vejer som en:
Om sommeren er fugleunger der lige er fløjet fra reden et let bytte for spurvehøgen
21 Blåmejse Blåmejsen er en lille fugl med en blå top, blå hale og vinger og en gul underside. Blåmejsen æder insekter, når det er sommer og frø, når det er vinter, især bog. Ungerne fodres med små insekter. Blåmejsen vejer ca. 9-12 g. En blåmejse bliver normalt 5 år, og den kan yngle, når den er 1 år.
Den lægger 8-16 æg i hvert kuld. Den kan lægge tre kuld på en sommer, men lægger normalt kun et kuld. Den ruger i 13-14 dage. Ungerne er klar til at flyve fra reden, når de er 18-20 dage. De fleste danske blåmejser er standfugle.
Blåmejser er små akrobater, de kan hænge med hovedet nedad, når de jager insekter
Vejer som en:
Undersøg hvad fugle vejer Kopiark 3
Skovskaden gemmer agern og bog i skovbunden. De glemte olden spirer til nye træer om foråret
Skovskade Skovskaden er nem at kende på dens flotte fjerdragt og dens stemme. Den er rødbrun med sort nedad mod halen. Den har en flot blå farve på kanten af vingerne. Den ser ud som om den har sort skæg og så er den hvid lige under halen. Dens hale er kort. Krææææh lyder dens kald.
Skovskaden samler agern og bog. Det er forråd til vinteren, der gemmes i jorden. Den æder af forrådet helt til foråret. Så fodrer hannen hunnen, når den ligger på rede. Skovskaden ødelægger små fugles reder, men da den æder mange skadelige insekter er den alligevel nyttig for skoven.
Skovskaden æder også ådsler. Den vejer 140-190 gram, er ca. 34 cm lang og bliver 6 år gammel. Når den er 2 år kan den yngle og lægger 5-6 æg i et kuld. De klækkes efter 16 dage. Ungerne flyver fra reden, når de er 20 dage gamle. Det er en standfugl. Vejer som en:
22 Dyr og planter lever sammen Skoven er et levested for mange dyr og planter. Et levested, hvor alle dyr og planter har brug for hinanden, kaldes for et økosystem. Man kan tegne diagrammer, som viser noget om, hvilke planter og dyr, der har brug for hinanden i et økosystem. Du skal lære om to slags. Skovmusen lever hvor der er mad, men her lever fjenden også!
En fødekæde Fødekæder kan fortælle hvilke planter, der bliver spist af hvilke dyr og hvilke dyr, der bliver spist af andre dyr. En fødekæde består af led af planter og dyr, fx:
1. led
2. led
3. led
Denne fødekæde viser, at egern æder kogler, og at ræve æder egern. Den viser også at det er vigtigt for ræve, at der er kogler. For er der mange kogler, vil der være mange egern. Og er der mange egern, er det let for ræven at finde føde til sig selv og dens unger.
Led i en fødekæde
Tænk over fødekæder
1. led er altid fra en plante.
Kan du komme på en fødekæde, der er på 4 led eller længere
3. led er dyr som lever af andre dyr – en kødæder.
Fx et græsstrå, en ko, et menneske, en myg, en flagermus
2. led er et dyr som lever af planeter – en planteæder.
23 Et fødenet I skoven vokser der planter. Der lever også planteædere og rovdyr. Dyrene finder deres føde i skoven. Der vokser planter, der giver føde til planteædere. Og planteæderne bliver til føde for skovens rovdyr. Dyr som ikke kan finde føde må finde et nyt levested. På den måde har dyr og planter brug for hinanden i skoven. Her er et lille fødenet. Det viser, hvordan dyr og planter æder og bliver ædt af hinanden.
Fødenettet viser at mår og ræv er konkurrenter. De konkurrerer om føden - egern og mus. Egern og mus er også konkurrenter. Kan du se hvorfor?
Rovdyr
Planteædere
Føde fra planter
Dyrs levesteder Alle dyr har brug for at drikke vand og finde føde. De har brug for skjul og for at kunne få unger. Alt dette kan de i et godt levested. Fx skal ræven have en hule til sine hvalpe, og den skal have mus, fugle eller andre små dyr for at få føde nok.
Fredning Når du passer på planter i din skov, passer du også på dyrene. Uden skoven var der ikke levesteder til skovens planter og dyr. Hvad ville der så ske med dem? Der er regler for, hvordan vi skal passe på vores natur. Især gode levesteder er fredede. De fleste pattedyr og fugler er også fredede. Hvis en art er fredet, betyder det, at vi ikke må plukke planten eller skyde dyret.
Et fødenet er sat sammen af flere fødekæder. Hvor mange fødekæder kan du finde?
Ryet skov er et godt levested. Her lever mange slags dyr og planter
24 Dine resultater Her er der nogle forslag til, på hvilke måder du kan notere eller vise, dine data fra skoven.
Skovens brug Hvad træerne i min skov kan bruges til?
Skovens værdi A Saml data om skovens brug Skema - kopiark 4
Skovens værdi B Vis hvad din skov bruges til Pindediagram - kopiark 5 Pindediagrammet viser, hvordan en skov blev brugt en septemberdag.
Træer i skoven Hvilke arter af træer fandt du?
Brug dine blade, frugter og barkstumper til en udstilling
25 Et dyrs liv i skoven
Ordboks
Lav en drejebog til en film om en fugls liv i skoven. Du kan også vælge et dyr, men så må du finde oplysninger på nettet eller biblioteket. Brug så mange ord som muligt fra ordboksen.
Fugle: parre, yngle, kuld, klække, fjerdragt, vinterforråd, føde,standfugl, trækfugl, kald,flyvefærdig, fjender, rede
En drejebog Kopiark 6
Skoven som levested Tegn 3 fødekæder
Tegn et fødenet
Pattedyr: parre, drægtig, vinterforråd, føde, pels, die, fjender, spor,hi, rede, hule, kuld, voksen, kønsmoden
26 En udstilling om din skov Skriv små forklaringer til de dyrespor, du har samlet og udstil dem. Sæt plakater op om skovens træer. Lim blade, bark og frugter på. Skriv hvad træerne kan bruges til. Tegn dine diagrammer op på karton. Husk at skrive overskrift og forklaring på alle tre. Udstil dem i klassen. Udstil din drejebog om din fugl/dit dyrs liv. Optag en film ud fra din drejebog. Skriv en bog.
Fik du lært det du skulle Brug gerne ord fra ordboksene i kapitlet fx side 3 og 25
Skoven som økosystem Foreslå en fødekæde fra skoven
Skriv hvad de forskellige led hedder
27 Forklar, hvad man kan forstå ud fra fødenettet
Forklar, hvad det vil betyde for rovdyrene, hvis planterne forsvinder fra et levested
Udvalgte dyr og planter fra skoven Nævn to fugle, to pattedyr og to arter af træer, der har skoven som levested
Skovbrug Foreslå forskellige ting, mennesker kan bruge skoven til
Forklar, hvad fredning er
Skoven som levested Nævn noget som dyr har brug for, på deres levested for at overleve
28
Danmark
SĂŚt X pĂĽ kortet hvor du mener du bor Hvad betyder SĂŚt andre byer ind, som du kender
Gem en skat Tegn et skattekort og lad en ven finde skatten
29 Find vej Hver dag skal du omkring. Du skal i skole, til tandlæge, til sport og mange andre ting. I en familie skal der købes mad og andre varer. Det er meget godt at vide, hvor de forskellige steder ligger. Det ved du godt, når det er steder, hvor du kommer tit.
Hvor, hvordan og hvor langt? Men hvis du skal til et nyt sted, har du brug for at vide forskellige ting, for at kunne komme dertil. Hvor ligger det? hvordan kan man komme dertil? er der langt? osv. Når du finder svar på spørgsmål som disse, kalder vi det at finde oplysninger. I dette kapitel skal du finde oplysninger, om det sted du bor og om Danmark. Det kan fx være hvilke byer, du kan tage til, hvor langt der er og hvordan du kan komme omkring. Undervejs skal du tænke over, hvilke oplysninger der er gode og hvilke, der er mindre gode.
Kunne dit kort bruges til at finde skatten?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Ord om kort – hvad betyder de? Slå op eller gæt Oplysninger Verdenshjørner Signaturer Lokalområde Atlas Målebjælke Indbyggertal Transportmidler Transportveje
30 At finde oplysninger Oplysninger kan du fx finde i bøger, kalendere, lister af forskellige slags, på nettet eller ved at lave undersøgelser.
Hvor finder du oplysninger? Hvem har fødselsdag i december? Hvor ligger byerne Mørke eller Tikøb? Hvor mange elever går der på din skole? Hvor langt er der til Malmø i Sverige? Hvem skal være ordensduks næste gang?
Oplysninger er ikke altid til at stole på Nogle oplysninger kan man finde flere steder. Fx både i bøger og på nettet. Men bøger kan blive gamle, så oplysningerne ikke passer længere. Og nogle oplysninger på nettet, kan være skrevet af folk, der ikke er kloge nok. Så bliver oplysningerne ikke til at stole på.
Tror du på det? Kalle har selv lavet en hjemmeside. Her har han skrevet om en tur til Sverige. Han skriver, at der var 500 km fra Odense til Malmø.
I et atlas finder Johanne ud af, at der bor 4.852.000 mennesker i Danmark. Det er det samme atlas som Signe havde, da hun gik i 3. klasse. Nu går Signe i 9.
Et foto fra luften viser et område som det ser ud, men det er svært at bruge til at finde vej. Et kort, der er tegnet, er lettere at læse
31 Her bor jeg Ordboks veje, huse, marker, skov, sø, skole, kirke
Tegn et kort som du husker, der ser ud, hvor du bor. Lav tegn til lĂŚsning af dit kort
Hvad er forskellene til et kort i et atlas?
32 Kom omkring Hvis du skal omkring i verden, kan det ske på forskellige måder. De ting vi komme omkring med kaldes transport-midler. Når du har valgt et transportmiddel, skal du ud på veje og stier, eller tognettet og luften. Det kaldes transport-veje.
Hvilke transportmidler passer til hvilke transportveje? Transportmidler
stier
veje
motorveje
Færge
Hvornår bruger du de forskellige transportmidler?
farvande
X
tognettet
luften
33 Kort er forskellige Når du skal finde vej, kan du bruge et kort. Men der er mange slags kort. Fx kort på nettet, i et skoleatlas og færdselskort. Hvis du skal en tur i skoven, skal du bruge et kort, der viser skovstier. Hvis du skal køre langt i bil, har du brug for et trafikkort, der viser motorveje. Kortene ser forskellige ud, og skal læses forskelligt.
skov
Signaturer
vådområde
På de fleste kort, er der tegn, der viser, hvordan du skal læse det. Den slags tegn hedder signaturer. Her ser du nogle signaturer, for kortet til højre:
Tielshøj
bebyggelse
levende hegn
Gæt hvad disse signaturer fra kortet betyder:
Vis at du kan læse et skoleatlas Hvordan vil du komme fra Frederikshavn til København?
Kan du finde flere måder?
Torup
34 Dit lokalområde Dit kort over, hvor du bor, er en lille del af dit lokalområde. Dit lokalområde er der, hvor du bor og færdes til daglig. De fleste børn går i skole i deres lokalområde. Her kan man ofte også gå til sport, på biblioteket og i svømmehallen. På nettet kan du finde kort, hvor du kan zoome ind på dit lokalområde. Har de ikke signaturer der viser, hvor der er by, vand og veje, kan du tegne selv.
Lav et kort over dit lokalområde
Ordboks Tegn signaturer til læsning af dit kort
Sæt en pil ind, som viser nord på dit kort. Hvis du ikke ved, hvilket retning nord ligger i, kan du bruge et kompas.
vej, by, marker, skov, sø, skole, kirke, fabrikker, svømmehal
Undersøg retninger med kompas Kopiark 7
35 Beskriv dit lokalområde Når du skal skrive en beskrivende tekst, skal du gøre det på en særlig måde: Du skal skrive i nutid. Du skal ikke skrive fx: jeg, du og vi men i stedet for: den, det og de. Det er fint, hvis du bruger ord som: har, er, ser ud osv. Sæt fotos ind, der viser steder i dit lokalområde. Så skal du skrive under fotoet, hvad det viser. Du kan også sætte farvede streger fra hvert foto til stedet på kortet.
Min beskrivelse af lokalområdet
Tag på fotosafari Cykl rundt i dit lokalområde. Tag fotos af steder, hvor du kommer tit fx fodboldbanen og svømmehallen. Brug dine fotos til din beskrivelse.
36 Dit eget danmarkskort Du skal bruge et atlas og internettet. Du skal skrive byer og veje ind på danmarkskortet på modsatte side, og tegne de signaturer du bruger i siden af dit kort.
Retningen nord på kort Kort tegnes så nord vender opad. Vi anvender verdens-hjørnerne, som en hjælp, når vi skal finde vej. I det daglige bruger vi højre og venstre, lige ud og bagud til at beskrive retninger. Men højre og venstre ændrer sig, når vi går, for de er bestemt ud fra os selv. Når vi kigger på kort har vi brug for retninger, der er ens for alle mennesker. Til det bruger vi verdens-hjørnerne.
Et kompas røde pil peger mod nord, når det holdes vandret
Med et kompas kan vi finde verdenshjørnerne. Et kompas røde pil peger altid mod nord. Syd ligger i modsat retning, øst ligger til højre for nord og vest til venstre.
Byer i Danmark I Danmark er der 142 byer og mange landsbyer. De fem største byer i Danmark hedder København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg.
I dag bor de fleste danskere i byer. For 100 år siden boede halvdelen af danskerne på landet og for 200 år siden boede 4 ud af 5 på landet
Skriv retning på kortet Find kompasrosen. Skriv retningerne nord, syd, øst og vest ind
Danmarks store byer Find ud af hvor de 5 største byer ligger og sæt navnene ind de rigtige steder på kortet. Hvordan fandt du ud af det?
Mindre byer du kender Sæt navnene på andre byer du kender ind på kortet
Veje og togbaner i Danmark Tegn togbaner og veje ind, så man kan se på kortet, hvordan man kan komme rundt mellem de forskellige byer. Du kan også tegn andre ting fx store broer, færgehavne og lufthavne
37
Mine signaturer
38 Store og små byer På danmarkskortet kan du finde signaturer for byer. Der er flere slags. De kan være store og røde eller små og sorte. Størrelsen fortæller, hvor mange mennesker der bor i byerne.
Over 500.000 indbyggere
100.000 - 500.000
25.000 - 50.000
5000 - 10000
Antallet af mennesker der bor i en by, kaldes for byens indbyggertal.
Indbyggertal i Danmarks byer Find de fem byers indbyggertal. Sæt derefter de rigtige signaturer ind på side 37 København Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Hvordan fandt du ud af byernes størrelser?
Prøv at søge på nettet, skriv fx ”indbyggertal Aalborg” Hvilke tal finder du på denne måde?
39 Indbyggertal fra gamle dage og i dag er forskellige Når der bliver født børn i en by, bliver indbyggertallet større. Det gør det også, når der flytter nye folk til. Når der dør folk eller folk flytter væk fra byen, så bliver indbyggertallet mindre. Tal der er skrevet for nogle år siden, passer nok ikke i dag. Der kan være født mange børn siden, nogle kan være døde, nogle er flyttet til byen og andre er flyttet væk. Skriv derfor hvornår tallet er fra.
Årstal for indbyggertal
Indbyggertallet i en by kan blive mindre eller større af flere grunde
Hvornår er de tal, du har fundet, fra?
Hvordan finder man de nyeste indbyggertal?
Sæt 5 andre byer, du kender, ind på kortet på samme måde
40 Afstande i Danmark Når vi taler afstande mellem byer i Danmark, måler vi i kilometer, det forkortes km. Hvis du skal besøge en ven, er det meget rart at vide, hvor langt væk han bor. Kan du gå, cykle eller skal du køres i bil, bus eller tog.
Afstande i et atlas I et atlas kan du se, hvor to byer ligger i Danmark og se afstanden imellem dem. Afstanden på kortet kan måles i centimeter og så skal det regnes ud, hvor langt det er i kilometer. Det gør du med en målebjælke.
Du kan finde afstande, til byer der ligger tæt på, på vejskilte
1:1500000 1 cm 0
10
20
30
40
50
På denne målebjælke kan du se, at 1 centimeter på kortet, er 15 kilometer i virkeligheden.
Afstande på nettet På nettet kan du hurtigt få svar på, hvordan du kommer til en anden by. Du kan også få svar på, hvor langt der er, og hvor langt tid det tager at komme derhen. Søg efter ruteplanlægger Danmark. Her kan du finde svar.
Afstande på mange måder Du skal vise, at du kan finde afstande mellem byer på forskellige måder.
Sådan måler du med lineal og snor Læg snor eller lineal ved målebjælken. Find ud af hvor langt 20 km er. Tæl, 20, 40, 60 på kortet, mens du måler fra by til by.
41 Afstandstabel for Danmarks store byer Afstande i km
København
København
Aarhus
Odense
Aalborg
Esbjerg
156
141
224
260
86
101
134
185
198
Aarhus Odense Aalborg
123
Udfyld den anden halvdel af tabellen
Sæt afstande ind i tabellen Find afstande på mange måder, fx gps, google maps og krak.dk. Find også afstande mellem andre byer og sæt ind i din tabel EsbjergAalborgKøbenhavn Odense
AarhusKøbenhavn
lineal snor tabel
Hvilken måde at finde afstande på, synes du er bedst? Hvorfor?
42 Din bog om dit lokalområde Alt det du har arbejdet med om kort, kan du lave til en bog. Sæt dine sider i plastiklommer og sæt dem i et ringbind. Nu mangler du en indholdsfortegnelse, et register. I hvert kapitel skal du skrive: • En beskrivelse af hvad kapitlet handler om • Hvor du har fundet dine oplysninger • Hvorfor dine oplysninger er gode
Sådan laver du en beskrivelse Kopiark 8
Har du tjek på kort Brug gerne ord fra ordboksene i kapitlet
Lokalområdet Hvad er et lokalområde?
Hvilken slags områder findes i dit lokalområde?
Find på og tegn 5 signaturer til et kort over dit lokalområde. Husk at skrive, hvad de betyder
Danmark Nævn mindst 4 transportformer til at komme omkring med i Danmark Skriv hvilke transportveje de kan bruges til
Indholdsfortegnelsen kan se sådan ud: Forord Mit skattekort Her bor jeg En rejse fra Frederikshavn til København Mit lokalområde Mit danmarkskort Register
43 Signaturer og afstande Følg en instruktion: Du skal tegne et kort, som du får beskrevet. Du skal skrive signaturer til. Til sidst skal du beskrive det område, som kortet viser.
Tegn en ø Skriv en nord-pil på kortet Tegn en stor by Tegn to landsbyer Giv byerne navne
Tegn veje mellem alle byerne Tegn togbaner som går fra den store by og ud til begge landsbyer Tegn skovområder, marker og søer
Tegn dine signaturer (land, vand, by, skov, marker, vej, togbane) Sæt en målebjælke ind Udfyld afstandstabellen for din ø
Beskriv din ø Kopiark 9
44
Affald
Tænk hvis vi kunne undgå at lave affald
En tings liv Skriv og tegn en tings fantastiske historie og fortæl den for andre Her blev den til
Sådan kom den til mig
45 Ting vi smider væk er affald Vi har rekorden i Europa i at lave affald. Vi køber mange nye ting og smider dem væk, når vi ikke ønsker at bruge dem mere. Engang var det anderledes. I stenalderen lavede folk selv deres ting, fx pilespidser, økser og lerpotter, så de blev ikke smidt ud, før de var slidt helt op. For ca. 60 år siden, under 2. Verdenskrig, var det svært at få de ting, man skulle bruge. Derfor passede man godt på sine ting. Fx blev gammelt tøj syet om til nyt tøj eller det blev brugt til klude. I fremtiden er vi nødt til at lave mindre affald. Derfor skal børn og unge i fremtiden, være med til at finde på nye måder at bruge affald på. De skal også opfinde bedre måder at lave ting på, så de aldrig behøver at blive til affald. Men først skal du vide, hvad vi gør ved vores affald i dag.
Det har den oplevet med mig
Ord om affald – hvad betyder de? Slå op eller gæt materiale affald farligt affald genbrug forbrænde varmeværk destruere deponi planterester ådsel nedbryde mikroorganismer kompost farlige stoffer egenskab
Når jeg ikke kan bruge den mere, så ..
46 At sortere Når vi rydder op sorterer vi. Vi lægger lego i én kasse, bøger på en hylde og spil i skabet. Lego, bøger og spil er kategorier. Matador og Ludo hører til kategorien spil. Vi sorterer affald. Måske har du allerede et bud på, hvilke kategorier man kan sortere affald i.
Måder at sortere på Man kan sortere efter, hvad man bruger ting til, eller hvad de er lavet af. Affald sorterer vi efter, hvad det er lavet af. Nævn ting, der hører til kategorierne lego og bøger?
Hvilken måde sorterer vi på, når vi rydder op?
Nævn, hvad affald kan være lavet af?
47 At undersøge affald Affald kan undersøges på flere måder. Du kan undersøge, hvad forskellige slags affald kan eller ikke kan. Hvad kan flyde, bukkes, rives itu eller andet. Det kaldes egenskaber. Tings egenskaber kan give os ideer til, hvordan de kan bruges. Du vil nok ikke bruge glas til at lave en bog. Du kan undersøge, hvad der sker med affald, hvis det ligger i jorden. Det er godt at vide, hvis vi skal holde vores omgivelser pæne. Er det mon æbleskroget eller sodavands-dåsen, vi skal bruge tid på at samle op? Nævn ting som kan flyde eller rives itu
Hvorfor kan vi drikke af et glas, men ikke bruge en papkasse som paraply?
Hvordan kan man undersøge, hvad der sker med affald i jorden?
At få gode ideer Når vi har et problem, fx for meget affald, er det vigtigt, at der er nogen der kan komme med ideer, som kan løse problemet. Til sidst i kapitlet skal du prøve at finde en ide, som giver mindre affald i fremtiden. Men hvis du får ideer undervejs, kan du skrive dem ned. Hæng dem på opslagstavlen. Så kan alle blive klogere af de bedste ideer.
48 Affald – alt det vi smider ud Vi burde smide mindre ud. Det er ikke godt for naturen med alt det affald. Det koster også penge, når vi skal af med det.
Hvordan kan vi smide mindre ud?
Kan du og din familie smide mindre ud?
Hvad smed du og din familie ud i sidste uge?
Du kan nok ikke huske alt det, I smed ud i sidste uge. Men du kan undersøge, hvad I smider ud i næste.
Undersøg hvor meget I smider ud Find en måde at undersøge, hvor meget affald I smider ud Kopiark 10
Ting har et liv Måske smed I ting ud, som egentlig godt kunne bruges igen. Eller ting som kun nåede at blive brugt en gang, før de var i stykker. Ting kan have et langt eller et kort liv. Nogle ting kunne måske få et længere liv, hvis vi tænkte os om inden vi smed dem ud. En ting kan kaldes en vare. En vares liv, starter den dag, den bliver lavet og slutter den dag, den bliver smidt ud og ikke brugt igen.
Her starter en produktion af tøj
49 En cykels liv Metal bliver kørt til en fabrik. På fabrikken bliver cyklen lavet – den bliver produceret.
Et diagram der er lavet som en perlekæde hedder et cyklusdiagram
Den færdige cykel skal sælges, fx i en cykelbutik. I butikken kommer der kunder og køber nye cykler.
til sidst bliver cyklen smidt ud
fra metal bliver cyklen produceret i butikker bliver cyklen solgt
Så bliver cyklen brugt i et stykke tid. Måske kan den bruges af flere børn i en familie. Men en dag kan den ikke bruges mere. Så bliver den smidt ud. Cyklen er blevet til affald!
cyklen bliver arvet og brugt igen
Tegn dit eget cyklusdiagram. over en vare
en kunde køber cyklen og bruger den
50 Hvad er det lavet af? Du ved allerede en del om, hvad ting er lavet af. Her skal du lære noget om hvilke kategorier, affald kan sorteres i. Affald kan fx være mad og ting. Ting laver vi af materialer fra jorden eller fra naturen. Madvarer får vi direkte fra naturen. Materialer kan fx være metal, glas, plastik, træ og tekstil. Tekstil er stof og garn.
jern er et metal
flasker kan være af plastik
flasker kan være af glas
papir laves af træ
garn er tekstil
Levende materialer Nogle materialer kommer fra dyr og planter i naturen eller fra landbruget. De kaldes for levende materialer. Det er fx tøj i bomuld og uld og ting af træ som papir og pap.
levende materialer
dyr
planter
landbrug
skovbrug
landbrug
bomuld
træ
ben
hør
papir
horn
pap
uld
51
døde materialer
råolie
mineraler
metaller
glas
plastik
Døde materialer Andre kaldes for døde materialer. De kommer fra råolie og forskellige slags sten, som hentes op fra under jorden eller findes på jorden. Sten er det vi kalder mineraler. Af bestemte mineraler kan vi lave varer i metal og glas. Af råolie kan vi lave varer af plastik.
Farlige stoffer bliver også til affald Noget affald kaldes for farligt affald, fordi det indeholder farlige stoffer. Der er farlige stoffer i rengøringsmidler og batterier. De bliver fremstillet på fabrikker. De fleste er fremstillet af døde materialer. Du kommer ikke til at undersøge farlige stoffer.
Et kemikalie som svovlsyre kan bruges i batterier. Det kan laves af svovl-pulver, oxygen-gas og vand. Svovlpulver findes i jorden og oxygen-gas findes i luften
I batterier er der kemikalier, der kan ætse, det vil sige ødelægge hud og tøj
52 Kategorier af affald Noget affald, kan man let se, er lavet af papir eller plastik. Noget affald kan se ud som om, det er lavet af metal, men være af et helt andet materiale. Hvordan skal man så sortere det rigtigt?
Sortering af affald På genbrugspladsen skal forskellige materialer smides i forskellige beholdere. Fx skal batterier mange steder i plastiktønder og affald af metal skal i en stor container. Du skal lære at sortere affald ligesom alle andre mennesker i Danmark. Måske bliver du så dygtig, at dine forældre kan lære noget af dig.
Find affald omkring skolen: Hvilke kategorier fandt du?
Var der noget, du ikke kunne sortere?
Hvad fandt du mest af?
På genbrugspladsen bliver affaldet sorteret efter, hvad det er lavet af
53 Materialers egenskaber Hvis man ikke kan se hvad affald er lavet af, kan man undersøge det. Men først skal man naturligvis vide, hvordan forskellige materialer er, altså hvilke egenskaber de har. Bagefter kan du bruge din viden og finde ud af, hvad det sidste affald er lavet af.
Materialers egenskaber: træ:
træ er et .......... materiale. Det er både hårdt og ....
plastik: metal: papir: pap: tekstil: sten:
Hvordan kender man forskel på: metal og papir:
plastik og træ:
54
Hvad sker med affaldet? Vi sorterer affaldet hjemme. Noget affald af levende materialer kommer i skraldeposen, bliver hentet af skraldebilen og kørt til forbrænding, på et varme-værk. Den kategori kaldes dag-renovation.
Genbrug Andre kategorier af affald skal til genbrugspladsen. Enten kører vi det selv, eller stor-skraldebilen henter det. Her skal affaldet sorteres i kategorier efter hvad det er lavet af. • Haveaffald er rester af planter. Det bliver lavet om til ny jord • Papir bliver til genbrugspapir • Tøj bliver solgt fra genbrugsbutikker Affald af døde materialer kan ende på mange måder. • Nogle ting kan bruges som de er • Nogle ting kan skilles ad og bruges på nye måde • Noget kan laves om til nye ting af det samme materiale.
Varmen der dannes, når affaldet fra dag-renovationen brænder, bliver brugt til varme i vores huse
Noget elektronik, indeholder dele, som kan bruges igen i et nyt apparat
Det er genbrug, når du arver din søsters mobil Nogle slags plastik, lerting og porcelæn, er ting som må ligge i jorden til evig tid i det vi kalder et deponi
Noget kan ikke genbruges En lille del kan ikke bruges igen. Måske skal det gøres uskadeligt på et særlige anlæg. Eller det kommer til at ligge i jorden til evig tid.
55 Fjernvarme
Tøj Varmeværk
Destruktion på særligt anlæg
Dag-renovation
Pap og papir
Farligt affald
Træ Elektronik-affald Direkte genbrug
Plastik
Glas Metal Smeltes om Deponi
Smeltes om
Affald bliver genbrugt på forskellige måder og noget kan ikke genbruges
Smeltes om
At brænde eller smelte Der er stor forskel på, når ting brænder, og når de smelter. Ting der er smeltet og lavet til en ny ting, er stadig lavet af det samme materiale. Fx kan en flaske af plastik smeltes og laves til en ske, som stadig er lavet af plastik. Ting der brænder bliver til helt andre materialer eller stoffer. Fx bliver træ til gassen kuldioxid, vand og varme. Så en træstol der brænder, kan ikke blive til en kommode.
Undersøg forskellen på at brænde og smelte Kopiark 11 Guld fra el-affald kan smeltes om
56 Madaffald Madvarer kommer fra naturen fra forskellige slags dyr eller fra frugt og grønt. dyr
Hvis et dyr eller en plante dør i naturen, bliver den ædt af andre dyr. Et dødt dyr kaldes et ådsel og en ådselæder, æder døde dyr. Ræven og spyfluen er ådselædere.
plante
Naturens genbrug Visne planter og de sidste rester af døde dyr bliver ædt af bitte små former for liv. Dem kan vi kun se i mikroskoper. Vi kalder dem for mikro-organismer. De laver de sidste rester om til ny jord. Det kaldes at resterne bliver nedbrudt. Planter vokser godt i den nye jord. På den måde er naturen god til genbrug.
Mikro-organismer er meget små former for liv. Her er det bakterier set i et mikroskop
dødt dyr
små dyr og mikroorganismer
ny jord
Et dyr dør. Det bliver spist af små dyr og mikroorganismer. Når dyret er nedbrudt er der dannet ny jord. En plante får næring fra den nye jord. Planten vokser og bliver spist af et dyr.
plante
ny jord
død plante
små dyr og mikroorganismer
En plante visner. Den bliver spist af små dyr og mikroorganismer. Når planten er nedbrudt, er der dannet ny jord. En plante får næring fra den nye jord.
57 Mad bliver til kompost Hvis vi har en beholder til kompost, kan vi putte affald af mad i den. Her lever der små dyr og mikro-organismer, som spiser vores madaffald. De nedbryder maden og laver den til ny jord præcis som i naturen. Som regel må man kun komme frisk frugt og grønt, æggeskaller, te og kaffegrums i kompostbeholderen. Hvis man kommer kød og mad, der er kogt eller stegt i, vil det tiltrække rotter. Den slags madaffald skal i skraldespanden.
Kompostbunke med rester af frugt, grønt og kaffegrums
Undersøg nedbrydere Kopiark 12
Nedbrydere i kompost
Det ser du på tegningen
Her er et fødenet for livet i jorden. Her kan du se, hvordan nedbrydere lever af døde dyre- og planterester eller af hinanden.
1 vissen plante eller dødt dyr
6 mider, edderkopper og insekter
2 mikro-organismer
7 slim fra nedbrydningen
3 flue- og myggelarver
8 regnorme
4 springhaler
9 ny jord
5 nematoder
10 større dyr 10
9
6
3 1
6 4
2 5
7
8
58 Hvorfor sortere affald? Nogle gange ville det være så let, hvis vi bare kunne smide affald fra os. Vi slap for at skulle finde en skraldespand, og vi behøvede ikke at bære rundt på vores skrald. Hvad tror du, der ville ske, hvis disse ting blev smidt i naturen? plastik
madrester
metal
elektronik
glas
kemikalier
træ
Der er flere grunde til ikke at smide vores affald. Det ser grimt ud, det kan skade dyr og mennesker og det kan forurene naturen.
Det ser grimt ud Du har sikkert set affald ligge og flyde. De fleste er nok enige i, at det ser grimt ud og kan være ulækkert.
I nogle lande har man andre ting at tænke på end affald
Det kan skade Noget affald har skarpe kanter og kan skade dyr eller mennesker. Det gælder fx glasskår og dåser. Flasker og glas kan være farlige for små dyr. Hvis de kravler ind efter madrester, kan de måske ikke komme ud igen og dør. Fugle kan finde på at spise stumper af plastik og det kan ikke altid komme ud igen. I Canada har man fundet fugle med plastikklumper i maven så store som tennisbolde.
En flaske ligger parat til at fange et dyr
59 Det forurener Elektronikaffald og farligt affald forurener naturen. Natur der er forurenet er ikke et godt levested. Planter, dyr og mennesker bliver syge i en forurenet natur.
Hvorfor forsvinder affaldet ikke af sig selv? Madrester og træ kan godt forsvinder af sig selv. Det bliver ædt af dyr og nedbrydere og omdannet til jord. Noget plastik kan også nedbrydes i naturen. Men dyr og mikroorganismer kan ikke leve af at æde glas, metal og el-affald. Der kan gå tusindvis af år, inden det er væk igen. Her kan du se hvor lang tid, det tager for affald at forsvinde i naturen:
Foto af affald der forurener: død fugl
Olie i naturen ødelægger fuglenes fjer
døde dyr 1 uge
blade 1 år
frugt og grøntsager 2 - 5 uger
aviser og papir 3 - 12 mdr. tøj 4 - 5 år
tyggegummi 5 år
træ 100 år
tøj
blade elektronik 1000 år
plastik 10 år - aldrig
Undersøg nedbrydningen af affald sodavands-dåser 500 år glas 1 mio. år
Kopiark 13
60 En kampagne Du ved en masse om affald og genbrug. Du har set, at nogle mennesker kan finde på at smide affald i naturen. Du ved at det ikke er godt for planter dyr og mennesker. Nu skal du fortælle, det du ved til andre, så flere kommer til at vide noget om affald og genbrug. På den måde kan du være med til at lave om på tingene. Dit mål skal være, at vi i fremtiden smider mindre ud og genbruger mere. Du kan: Opstille regler for, hvordan man skal sortere sit affald Forklare, hvordan man kan genbruge en eller flere kategorier af affald Vise en af de undersøgelser, du har lavet Sådan kan du gøre: Lav en plakat med fotos, tekst og tegninger Lav en tv-udsendelse med et par venner, fx hvor en stiller spørgsmål, en anden svarer og den sidste filmer Lav et foredrag for en anden klasse eller for klassens forældre
Brug de rigtige ord Øv dig i at bruge de nye ord, du har lært. Sæt ring om dem, du skal bruge til kampagnen. dødt materiale levende materiale genbrug genbrugsplads affald farligt affald forbrænde varmeværk smelte
destruere deponi planterester ådsel nedbryde mikroorganismer kompost farlige stoffer egenskab vare producere sortere kategori cyklusdiagram
Alle møbler kan skilles og samles på nye måder
Fremtiden Måske er der ikke noget, der hedder affald i fremtiden. Måske er det bare materialer til at lave nye ting af. Videnskabsfolk arbejder for en fremtid uden affald. Her kan du se, hvordan en arkitekt, som tegner huse tænker om fremtiden. Hvordan tænker arkitekten at affald skal genbruges?
Tegn din egen ide til fremtiden Forklar, hvordan din ide giver mindre affald
Affald af kød og fra wc’er laves til biogas
Grønt affald bruges til gødning Vand renses af planter
61
62
Har du styr på affald? Mit mind-map om affald Gå tilbage til ordene i ordlisten på side 61. Lav et mindmap. I dit mind-map, skal man se, hvordan du tænker, at ordene hører sammen
Affald
Sammenlig med en vens og find forskelle og ligheder
63 Det ved jeg om affald og genbrug Nævn mindst 4 kategorier af affald og mindst to ting inden for hver kategori. kategori
ting
Fortæl, om noget som kan bruges igen, næsten som det er
Fortæl, om noget som kan smeltes om, og hvad det kan blive til
Fortæl, hvad der sker med affaldet i vores skraldespand
Fortæl, hvad der sker med planterester i en kompostbeholder
Forklar, forskellen på at smelte og at brænde
Sæt tal for ordene ind, ved den sætning der passer 1 deponi 2 nedbrydere 3 dødt materiale 4 farligt affald
noget som kan forurene naturen
mineraler og olie fra jorden
små former for liv, som lever af dyre- og planterester
sted hvor affald, som vi aldrig kan slippe af med, kan ligge
64
Stikordsregister a
afstande, 40, 41 art, 6, 14, 16, 20, 23 ask, 11, 14-15 atlas, 29-30, 33, 36, 40
b
bark, 6, 10-13, 26 birk, 12, 14, 15 blade, 6, 10-14, 26, 59 bladform, 14 bladrand, 14 blåmejse, 21 brunflagermus, 16, 18 brænde, 3, 9-11, 55 byer, 28-29, 36, 38, 40-41 bøg, 10, 14-15
d
deponi, 55 destruktion, 55 diagram, 7, 22, 24, 26, 49
e
eg, 13-15 egenskab, 47, 53 egern, rødt egern,2, 6, 16-17, 23 elm, 11, 13-14
f
farlige stoffer, 51 farligt affald, 51, 55, 59 fredning, 23 frugt, 6, 10-13, 15, 18, 26, 56-57 fugle, 20,23 føde, 11-12, 15, 19, 22, 24, 26 fødekæde, 22-23 fødenet, 23, 57
g
galler genbrug, 52, 54-56, 60 genbrugsplads, 52, 54
i
ideer, 47, 61 indbyggertal, 38-39
k
kategori, 46, 50, 52, 54, 60 kompost, 57 krone, 10-13 kødæder, 18, 22
l
levested, 13, 22-23, 59 lind, 12, 14-15 lokalområde, 34-35, 42
m
materiale, 50-54 mikroorganismer, 56, 59 mus, skovmus, 7, 12, 15-16, 19, 22-23 målebjælke, 40
t
transport, 32 træer, 4, 6, 8-15, 17, 19, 21, 26
v
verdenshjørner, 36 vare, 29, 48-51, 56 varmeværk, 54-55
ø
økosystem, 22
å
ådsel, 18, 56 ådselæder, 18, 56
n
nedbryde, 57, 59
o
oplysninger, 25, 29-30, 42 overleve, 3
P
pattedyr, 13, 16, 23 plante, 3, 8, 10, 17, 22-23, 50, 54, 56-57, 59-60 planterester, 57 planteæder, 22-23 producere, 49 produkter, 9
r
rand, 10-13 ræv, rød ræv, 7, 16, 18, 22-23, 56 rødt egern, egern 2, 6, 16-17, 23 rådyr, 7, 10-11, 16, 19
s
signaturer, 33-34, 36-38 skovbrug, 9, 50 skovmus, mus, 7, 12, 15-16, 19, 22-23 skovskade, 15, 22 smelte, 55 sortere, 46, 50, 52, 54, 58, 60 spor, 7, 17-19, 26, 49 spurvehøg, 17, 20 stamme, 10-13
Billedfortegnelse
stock.xchng: forside Guillermo Ossa, s2 micdobro, 4ø Rene Cerney,m Steve Knight, 8, 9v+44+50v John Nyberg, 9m, h Michael Stocks, 14, 36 Brith-Marie Warn, 48, 49 Josep Altarriba, 50 vm, m Martin Boose, hm Griszka Niewiadomski, h Samuel Rosa, 51 m Jeinny Solis S., n Tibor Janosi, 55, 56 Eric Chegwin, 57 B. B., 58m Stephen Eastop, n Filippo Vicarelli, 59 Marlon Paul Bruin Phosee: 17, Stig Jensen 22, Picasa: 19 Carsten Poulsen Andre: 24 Claus Monrad, 18 Dott Ovesen, 56 Steven A. Beatty, 54 Vestforbrænding
Med DigiNat 3a skal du arbejde med skovens dyr og træer, Danmarkskortet og dit lokalområde og hvad vi gør med vores affald nu og i fremtiden. Du skal sortere, finde oplysninger, undersøge og komme med idéer. Til det skal du bruge internettet, atlas, kort, kompas, lup, kamera og andre hjælpemidler og værktøjer. Din viden skal du vise til din lærer eller andre som diagrammer, film, bøger, udstillinger eller foredrag. Undervejs vil du møde og bruge nye svære, sjove og lange ord. Hver gang du afslutter et tema kan du teste, om du har lært det du skulle.
DigiNat er bl.a. tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering. DigiNat 1 – 6 har en tydelig progression og dækker tilsammen Fælles mål for faget natur/teknik. DigiNat 3a Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2011 Forlagsredaktion: Hanne Bjerre Hansen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker Tryk: Tarm Bogtryk A/S Dette er et engangsmateriale. Kopiering forbudt.
Diginat ISBN 978-87-92767-64-6
DigTea
digtea.dk