DIGINAT Kari Astrid Thynebjerg Magnus Nielsen
DigTea
LÆRERENS BOG
Pædagogisk og didaktisk vejledning med Tavlebog
2
Indhold Natur/teknik med DigiNat Naturfag for alle
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
Den didaktiske opbygningen af DigiNat Elevbogens opbygning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6
Faglig læsning og skrivning Emnerne i DigiNat 1 og 2
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tilrettelægning af undervisningen
10
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15
Side-til-sidevejledning Smådyr
7
Vejret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Jord, sol og måne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Dine sanser
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
44
Byen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Vi undersøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kopiark
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
64
2
Natur/teknik med DigiNat DigiNat er, når det er fuldt udbygget, et system, som dækker Natur/Teknik (N/T) fra 1.-6. klasse. Systemet består til 2. klasse af et elevhæfte, en Lærerens bog og en digital bog, Tavlebogen, som læreren får gratis adgang til ved køb af et klassesæt og den tilhørende lærerens bog. Elevbogen: indeholder opgaver, beskrivelser eller henvisninger til aktiviteter, tekster og evaluerende oplæg. Til hvert klassetrin er der udarbejdet seks undervisningsforløb. Den købes enten som interaktiv digital engangshefte eller som trykt engangshefte. Lærerens bog: indeholder en generel vejledning, der bl.a. andet beskriver, hvordan systemet bidrager til at opfylde Fælles Mål og en vejledning til hvert undervisningsforløb samt et antal kopiark. digibogen.dk: giver adgang til kopiark fra Lærerens bog, samt de tilhørende digitale ressourcer i det omfang de er tilkøbt. Den digitale bog af DigiNat kan anvendes på iPad. De digitale versioner er bl.a. skrivbare og kan gemme elevens arbejde. På digtea.dk oplyses om flere supplerende produkter til systemet.
DigiNat 1 og DigiNat 2
Tilfredsstiller Fælles Mål 2009 DigiNat tilgodeser i sit faglige indhold alle aspekter af Fælles Mål. DigiNat lægger lige så stor vægt på det faglige indhold som på CKF-området – Arbejdsmåder og tankegange, som erfaringsmæssigt er vanskeligt at indarbejde systematisk og med progression i undervisningen. DigiNat inddrager naturligt de digitale muligheder. Det naturfaglige stof formidles ved hjælp af Tavlebogen eller de interaktive IWB-sider. Eleven opfordres til i sine undersøgelser at anvende elektronisk udstyr og at søge efter oplysninger på computeren, ligesom han/hun opfordres til at formidle på mangfoldige måder, bl.a. ved hjælp af elektroniske præsentationer. DigiNat har fokus på faglig læsning. Men systemet går videre end Fælles mål ved systematisk at inddrage forskellige træk i sin didaktiske 40 Lyt sprogpædagogiske og hør opbygning. DigiNat lægger bl.a. op til, at eleven skal Hørelsen tilegne sig gennem faglig og andre Du hørerviden med dine ører . De kan være skrivning høje, som en gris Med øret hører du lyde . der skriger eller dybe som kan være svage som et blad der torden i det fjerne . sprogligeLydeaktiviteter. rasler eller kraftige, som en løve der brøler .
Hvordan er lyden
Gå på lydjagt Optag lyd og fotografer lyd-kilden.
Sæt streg
kraftig
Undersøg en tromme og lyd Trom på flere måder, prøv fx at tromme med stemmen.
Lærerens bog
svag
dyb
høj
IWB-side Der er interaktive digitale sider udviklet til SMART Board og ActivBoard til alle elevbøger fra DigTea
Naturfag for alle DigiNat er tilrettelagt med henblik på at give alle elever en mulighed for at kunne identificere sig med aspekter af undervisningen. Derfor er der en stor variation i arbejdsformer, ligesom der er tænkt nøje over progressionen i både sprog, naturfaglig systematik, arbejdsmåder og tankegange.
Variation i arbejdsformer Med DigiNat kommer eleven til at arbejde med alle sine sanser og med både sin logiske og kreative side. Dette sker gennem undervisningsforløb, der inddrager en bred variation af arbejdsformer. Således vil eleven komme til at skrive, diskutere, optage billeder og lyd, indsamle data og genstande, opføre modelskuespil, tegne og bygge modeller, holde foredrag og lave udstillinger. Derved er DigiNat et inkluderende natur– fagssystem, der henvender sig til alle typer af elever: drenge, piger, elever som kan sidde stille, elever som ikke kan sidde stille, forskerspiren, forfatterspiren, instruktørspiren og alle de andre typer elever.
3 Natur/teknik som et kulturbærende fag DigiNat er kendetegnet ved at have en klar progression også i forhold til naturfaglige arbejdsmåder og tankegange. På denne måde oplever eleven tydeligt, hvordan han/hun bliver mere kompetent til at indhente data og viden, analysere og konkludere, formidle egne og andres resultater samt forholde sig kritisk til naturvidenskab, fx i medierne. Eleven opnår herved en forståelse af, hvordan man skaber naturvidenskabelig viden, og hvordan denne viden formidles og finder anvendelse i vores samfund. DigiNat indfører på denne måde eleven i den naturvidenskabelige subkultur, uden at det kræves af ham/ hende, at han/hun skal blive en lille forsker. Således afmystificeres naturvidenskaben, så eleven ikke skal tage stilling til, om han/hun kan identificere sig med faget eller ej. I stedet giver DigiNat faget N/T en skolefaglig identitet, hvor eleven tilegner sig skolefaget som et kulturbærende fag, på samme måde som han/hun tilegner sig kundskaber om dansk litteratur eller dansk historie.
4
Den didaktiske opbygningen af DigiNat DigiNat indeholder til hver årgang seks undervisningsforløb på hver ca. 12-14 lektioner. Forløbene er tilrettelagt med en rækkefølge, så det faglige indhold passer til den aktuelle årstid. Eleven vil gennem de seks års arbejde med DigiNat i faget N/T stifte bekendtskab med en række forskellige metoder til at indsamle data, søge informationer, tilegne sig teoretisk viden, gennemføre systematiske undersøgelser, præsentere data mv. Følgende didaktiske valg karakteriserer en undervisning ud fra DigiNat-systemet:
Overordnet forståelse og centrale begreber Børn har generelt en holistisk tilgang til verden, mens naturvidenskab i langt højere grad er fokuseret på detaljer. Hvis disse to verdensopfattelser skal mødes, er man nødt til som udgangspunkt at opfylde elevens behov for en overordnet forståelse af de sammenhænge, der er i et nyt felt. På de to første skoleår vil elevens arbejde derfor i høj grad tage udgangspunkt i den konkrete omverden og nye begreber vil blive introduceret og udviklet herfra.
Naturfag er mere end undersøgelsesaktiviteter Traditionel dansk N/T undervisning fokuserer meget på det undersøgende arbejde. Der er også meget at lære på denne måde. Men tænkning hviler på sprog, og forsømmer vi at bygge barnets sprog på, forsømmer vi at give barnet en mulighed for at kvalificere sine kognitive systemer, så disse reelt får en struktur, der giver mulighed for at drage nytte af og bygge
videre på allerede tilegnet viden. En måde, vi kan se denne forsømmelse på, er, at danske elever ofte kan tale meget om observationer, men i et upræcist sprog, der viser, at de ofte ikke får tilegnet sig det formelt faglige sprog, så de kan anvende dette. Samtidig ser vi, at fordi de ofte ikke forstår de sproglige kategoriseringer, har de vanskeligt ved at generalisere og at anvende deres viden i nye sammenhænge. Derfor er undervisningen med DigiNat tilrettelagt med henblik på at bringe eleven fra det førfaglige sprog ind i det formelt faglige sprog ved en aktivering af førfagligt sprog, kobling til det formelt faglige sprog, anvendelse af formelt fagligt sprog og endelig formidling ved brug af formelt fagligt sprog (Derewianka).
Hverdagsforestillinger Elevens hverdagsforestillinger kan stå i vejen for tilegnelsen af naturfaglig viden. En måde at imødegå dette på er at tale med eleven og bevidstgøre ham/ hende om de forestillinger, han/hun gør sig om et emne. Samtidig aktiveres det førfaglige sprog. Især tosprogede elever kan mangle viden om det førfag– lige sprog, og dette kan stå i vejen for, at de kan tilegne sig det formelt skolefaglige sprog gennem tekstaktiviteter. Gennem en indledende samtale (Introsamtale) kan eleven således blive bevidst om, hvornår han/hun tænker i hverdagsforestillinger, og hvornår han/hun tænker i naturvidenskabelige forestillinger (Ausubel). Denne måde at håndtere viden på har vist sig at give eleverne den bedste naturfaglige forståelse (Solomon).
Introsamtale
Undersøgende arbejde
Arbejde med faglige tekster
Skrivning af tekster og andet materiale
Fremlæggelse af arbejdet
Afklaring af hverdagsforestillinger og førfagligt sprog
Kobling mellem førfagligt sprog og faglig forståelse
Konkret anvendelse af formelt fagligt sprog
Kobling af forståelse på fagligt sprog
Formidling af faglig forståelse ved brug af fagligt sprog
Eleverne arbejder sig gennem undervisning fra en førfaglig forståelse til en faglig forståelse, som de kan formulere og formidle til andre (Derewianka).
5 Arbejdsmåder Eleven skal lære at arbejde naturfagligt. I Fælles Mål 2009 inkluderer det bl.a., at han/hun skal lære at udføre undersøgelser og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler. I arbejdet med DigiNat lærer eleven forskellige måder at gennemføre undersøgelser på. Til en start vil disse arbejdsmåder opleves af eleven som situationsbestemte, men fra 3. klassetrin vil de blive mere generelle og indgå som læringsmål for eleven.
så det lever op til Trinmålene for en toårig periode – henholdsvis 1.-2. klasse, 3.-4. klasse og 5.-6. klasse som beskrevet i Fælles Mål 2009. Undervisningen skal i henhold til Fælles mål 2009 suppleres med andre relevante multimediale tekster, bl.a. fagtekster, artikler og film. Til hvert undervisningsforløb giver DigiNat Lærerens bøger, hvor det er relevant, forslag til konkrete supplerende materialer.
Evaluering Undersøgelsesspørgsmål DigiNat træner eleven i at formulere undersøgelsesspørgsmål. Disse må altid formuleres ud fra elevens kognitive udvikling. I de små klasser lægges der således op til meget konkrete undersøgelses–spørgsmål, og med stigende klassetrin vil eleven arbejde med en stigende grad af generaliseret teoretisk indhold. Denne udvikling foregår gradvist i DigiNat og svarer til den takt, i hvilken eleven udvikler en mere abstrakt tænkeevne.
Ordning af data og formidling af viden Eleverne skal lære, hvordan man ordner og formidler naturfaglige data og viden. I Fælles Mål 2009 inklu– derer det følgende færdigheder: at kunne anvende data, drage konklusioner og formidle resultater og viden fra egne og andres undersøgelser. I DigiNat arbejdes der med dette på tre niveauer i et undervisningsforløb. 1. Eleven håndterer sine egne data og viden. 2. Eleven formidler sin viden og sine eller andres data til fx klassen. 3. Eleven kan rede gøre for generelle måder at håndtere data og viden på. Sidste niveau introduceres på 3. klassetrin.
Faglige tekster Elevhæfternes tekster er sprogligt bearbejdet, så de er tilpasset målgruppen. Til tider er teksterne ledsaget af læsehjælp i form af begrebshierarkier i gra–fisk form. Teksterne gør det muligt for eleven, når det førfaglige sprog er aktiveret, at tilegne sig den viden og det formelle skolefaglige sprog, han/hun har brug for for at gennemføre sine undersøgelser på kvalificeret vis. Indholdet i de faglige tekster er nøje udvalgt,
Det er en stor tilfredsstillelse at tilegne sig nye kundskaber, og eleven skal vide, hvordan han/hun udvikler sig fagligt. Vi ved fra elevundersøgelser, at elever finder glæde i at demonstrere deres tilegnede viden på tilsvarende vis, som det er muligt i fx dansk og matematik. I DigiNat evalueres eleven på to måder: dels i en fri form, når eleven arbejder med undersøgelser eller formidler sine data og viden til andre, dels på de afsluttende sider til hvert kapitel, hvor eleven gennemgår en mere præcis afsluttende færdighedsevaluering. En del af evalueringsopgaverne har en åben karakter, der giver læreren et nuanceret billede af elevernes forståelse af stoffet ud fra deres svar.
Litteraturliste Fælles Mål 2009 Natur/teknik, Faghæfte 13, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 – 2009 Wellington, J. & Osborne, J. Language and Literacy in Science Education. Open University Press 2001. jf. Bruner, J. m.fl.: Det lærende menneske har brug for støtte (stilladsering) fra omgivelserne for at opbygge viden. Ausubel, D. P., Novak, J. D. og Hanesian, H. (1968) refereret i Sjøberg, S. Naturfag som almendannelse. Dansk udgave. Klim 2005, s. 321. Solomon, J. (1983). Learning about energy: How pupils think in two domains. European Journal of Science Education, 5(1),49-59. Derewianka, Beverly (1990). Rocks in the Head, Children and the Language of Geology, i Carter R. (ed): Knowledge about Language and the Curriculum. London: Hodder & Stoughton.
6
Elevbogens opbygning
Supplerende ressourcer til elevens bog
Tekster, illustrationer, opgaver og undersøgende aktiviteter optræder mellem hinanden i elevens bog, når de er indbyrdes relevante.
IWB-sider: fleksible interaktive sider til intreraktive whitwboards med elevbogens indhold Lærerens bog: med vejledning til læreren og kopiark Tavlebog: elevens bog komplet som bladrebog til den interaktive tavle til undervisningsbro eller til lærerens forberedelse
Illustration, der lægger op til samtale i førfagligt sprog om hverdagsforståelser Underemne
Undersøgende aktivitet
Faglig tekst
Illustration, der støtter forståelsen af den undersøgende aktivitet
Illustration der støtter tekstens indhold
Opgave, der virker som delevaluering af elevens forståelse
Undersøgende aktivitet
Evaluering Elevens håndtering af undersøgelser og opgaver i det daglige er vigtige tegn, som vidner om elevens læringstilegnelse. Evalueringssiderne er et supplement til disse iagttagelser og omhandler primært elevens skriftsproglige formåen til at formidle sin forståelse, hvad enten dette sker i tegning eller tekst. Færdighedsopgaver tester forståelsen af fagligt sprog i form af centrale ord, begreber og symboler.
Færdighedsopgaver. Kender eleven anvendelsen af centrale ord og begreber?
Tænkeopgaver. Kan eleven drage konklusioner på baggrund af faglige oplysninger?
Tænkeopgaver tester desuden, om eleven kan omsætte faglige beskrivelser til en hverdagsbeskrivelse. Transferopgaver tester om eleven kan koble fagligt sprog på en hverdagssituation. Åbne opgaver tester elevens egen forståelse af det faglige felt og indikerer desuden til tider, hvilke områder af feltet eleven opfatter som det centrale. Fortolkninger af elevsvar fremgår af side-til-sidevejledningen. Transfereopgaver. Kan eleven anvende fagsprog på hverdags– situationer? Åbne opgaver. Hvad tænker eleven, at han/hun har lært?
Faglig læsning og skrivning Sproget står centralt i undervisningen med DigiNat. Det gælder både det talte, det skrevne og billedsproget. Dette er begrundet i, at det er gennem sproget og, vi opbygger vores forståelse igennem sproglige hierarkier og systemer (Wellington og Osborne). Derfor kan undersøgelser ikke gennemføres kvalificeret, og ny viden kan ikke opbygges effektivt, hvis ikke sproget kobles på. Den sproglige formulering er både en forudsætning for at gennemføre undersøg–elserne og for, at eleven kan forstå resultaterne af sine undersøgelser.
Sprog og faglige begreber Når vi taler med eleven om naturfaglige emner, er vi tilbøjelige til at forstå ham/hende, også når han/hun ikke anvender de korrekte faglige begreber. DigiNat udfordrer eleven på dette punkt og opmuntrer ham/ hende til at gøre sig umage med at anvende et formelt fagligt sprog. Derved støttes elevens tilegnelse af det faglige indhold.
7 At tegne og skrive om sin viden De fleste af os har prøvet at læse og udføre undersøgelser af faglige emner og efterfølgende konstatere, at vi ikke i tilstrækkelig grad kan gøre rede for vores nye viden. Ofte er det, fordi vi ikke har forstået det faglige indhold i dybden. Når vi formulerer oplyningerne skriftligt og gør os umage med at anvende fagsprog, får vi en langt bedre forståelse af det, vi har arbejdet med. Oplysningerne bliver til personlig viden. Den samme oplevelse vil eleven få, når DigiNat udfordrer ham/hende til at formulere ny viden ved at tegne eller skrive. Gennem dette arbejde vil det endvidere være tydeligt for læreren, hvilken grad af forståelse eleven har opnået. Til tider vil eleven blive præsenteret for ordbokse i forbindelse med løsningen af opgaver. Boksene er en stilladserende hjælp til eleven. De bidrager til, at eleven ikke behøver at gætte sig til, hvilke krav og forventninger en opgave stiller til ham/hende.
Undervisning i formelt skolefagligt sprog
Afklaring af elevens hverdagsforståelse og aktivering af førfagligt sprog
8 Naturfag har nogle spilleregler, og ofte er de ikke italesatte over for eleven. Hvis vi italesætter spil– lereglerne, sikrer vi, at flere elever får chancen for at mestre de forventninger, vi efterhånden vil stille til elevens præstationer i faget, og derved åbner vi døren til den naturvidenskabelige kultur for flere elever end dem der selv kan gætte sig til spillereglerne eller kender dem hjemmefra. DigiNat er tilrettelagt, så læreren bevidst kan arbejde for elevens inklusion i den naturvidenskabelige kultur, dels ved at eleven får undervisning i naturvidenskabelig metode, og dels ved at eleven undervises i den naturvidenskabelige tekstkultur.
Genrer i naturfag En måde at præstere på er at skrive i genrer, som er acceptable i naturfaglige sammenhænge og at være bevidst om det, når man vælger genrer, der afviger. Typiske tekstgenrer er: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og argumenterende. Typiske tekster i skolens naturfagsundervisning er af beskrivende, forklarende eller instruerende karakter, men ofte er en del genretræk brudt, da dansk tradition er, at man tiltaler eleverne direkte, og da træk fra beretninger og instruktioner optræder hyppigt i både beskrivelser og forklaringer. Renere beskrivende tekstgenrer findes i DigiNat 2 fx i de supplerende tekster til kapitlet Smådyr.
Beretninger Tekster af berettende karakter kan typisk anvendes, hvis man ønsker, at eleven skal føre naturlogbog, eller hvis man skriver science fiction - også kaldet faktion. I sidste tilfælde lader man fx eleverne skrive om en fiktiv rumfærd, men på en måde så faktuelle oplysninger anvendes korrekt i beretningen. Den supplerende opgave Opfind et hvirvelløst dyr i kapitlet Smådyr er et eksempel på faktionsoplæg i DigiNat 2.
Beskrivelser Beskrivende tekster er hyppigt forekommende i naturfag. Eleven vil ofte komme til at beskrive ud fra sig selv eller forholde sig til konkrete forhold, fx jeg ved om regnormen eller den regnorm, jeg fandt ... Det er helt naturligt, da elever typisk tidligt fortæller og skriver personligt berettende. Kriterierne for en beskrivende tekst er dog, at den skal være generel, at den er skrevet i præsens (nutid), og at der primært forekommer pronominer (stedord) af 3. orden: den, det, de, dem, dens, dets, deres. Teksten er typisk komponeret med en overskrift, som viser, hvilket emne der er på tale, en klassifikation, der ordner emnet i forhold til overkategorier og/eller underkategorier samt en række beskrivende udsagn, gerne ordnet systematisk, så man igen starter et emne og fortsætter med at beskrive underemner eller omvendt fx Leddyr med 6 ben er insekter. Insekter har et skelet udenpå ...
smådyr
ingen ben
bløddyr
hvirvelløse dyr
leddyr
ledorme
6 ben
Begreber fra beskrivelser kan ofte vises i sproglige hierarkier:
insekter
række
8 ben
spindlere
krebsdyr
mange ben
myriapoder
klasse
9 I DigiNat 2 er der oplæg til at arbejde med beskrivelser på kopiark 9 Skriv og tegn om et hvirvelløst dyr og mere generelt på kopiark 17, Skabelon til en beskrivende tekst.
Forklaringer Forklaringer er næsten lige så hyppigt forekommende som beskrivende tekster. Eleven møder typisk genrens mundtlige form, når læreren gennemgår ved tavlen. Kriterierne for en forklaring er, at der er en overskrift som gerne skulle afsløre, hvad eleven skriver om/skal lære og derefter en klassifikation, som overordnet redegør for emnet. På side 39 er klassifikationen implicit, da eleven allerede har læst to tekster om øjet. Overskriften lyder: Når du ser. Herefter kommer en række forklaringer ofte i kronologisk orden – hvordan og evt. hvorfor. Trin 1: Lys fra ting omkring dig kommer ind i dit øje gennem pupillen. Trin 2: Lyset rammer bagest. Forklaringer lader sig afbilde. Typisk i proces eller cyklusdiagrammer. Fx
Kopiark 14 og 15 lægger op til, at eleverne skal arbejde med forklaringer.
Instruktioner Opgaver i naturfag og i andre fag hører til genren instruerende tekster. Den mundtlige instruktion fra lærer til elev er hurtigt kendt af selv den yngste elev. Men det er en rigtig fin udfordring for eleven at skrive i genren selv. Dette giver tid til refleksion. Hvad var det nu jeg gjorde? I DigiNat er der oplæg til, at eleven tilrettelægger sine egne undersøgelser, her vil der være mulighed for at arbejde med genren. Kriterierne for en instruerende tekst kan beskrives i fire trin. 1. trin: Der skal være et mål for instruksen.
Dette kan fx være beskrevet i et undersøgelses– spørgsmål, fx Hvor meget kan man se i mørke? 2. trin: Der kan være et forslag til, hvad der skal anvendes fx Du skal bruge ... 3. trin: Fremgangsmåden beskrives fx Sådan gør du 4. trin: Evt. ledsages instruktionen af et spørgsmål, som skal kalde på refleksion fx Tegn hvad du så. Kopiark 19 leverer oplægget til, at eleven arbejder undersøgende, heraf er en del svarende til det at skrive instruerende tekster. Bemærk, at der er beskrevet flere trin, idet den naturvidenskabelige måde at undersøge på typisk er bygget op med 1. trin: et undersøgelsesspørgsmål, 2. trin: en beskrivelse af hvor feltet står med hensyn til emnet; typisk kaldet baggrund. Dette afkræves ikke af elever i 2. klasse, 3. trin: en hypotese, her under punktet Gæt et svar, 4. trin: en redegørelse for resultatet, her beskrevet ved Det ser du ske, samt 5. trin: en konklusion, Fortæl om svaret.
Argumenterende tekster DigiNat inkluderer den argumenterende genre, hvor det er muligt. Det er vores holdning, at den bør have en langt større plads i naturfagene, dels for at afspejle naturvidenskab på højere niveauer, men i særdeleshed også fordi eleverne med den argumenterende genre vil forstå, at faget ikke er lukket om sig selv, men at han/hun i høj grad har mulighed for at byde ind og kan tage stilling. Det bidrager til en generel inklusion i den naturvidenskabelige kultur. I Lærerens Bog vil der være oplæg til elevdiskussioner, som egner sig til at arbejde hen imod den argumenterende „tekst“-genre med.
10
Emnerne i DigiNat 1 og 2 DigiNat 2 - er tilrettelagt med kapitlerne Smådyr, Vejret, Jord, sol og måne, Dine sanser, Byen og Vi undersøger og lægger kimen til forståelsen af bl.a. evolution, meteorologi, fysiologi, astronomi, geografi og kemi. Nogle områder er allerede berørt i arbejdet med DigiNat 1 - hvor kapitlerne hedder Fra bondens gård, Din krop, Himmelrummet, Årstider, Hjemme hos dig og Blomstrende urter og introducerer den første forståelsen af bl.a. evolution, biologi, astronomi, geografi og økologi.
Udgangspunkt i elevens hverdagsoplevelser Den nære omverden
Ved trinmålene for 2. klasse i N/T nedenfor forklarer tallene om et mål behandles i DigiNat 1 eller 2, og i hvilket kapitel det behandles. Således betyder 2.6, at målet behandles i DigiNat 2 kapitel 6. Visse trinmål er delt på flere kapitler. Arbejdsmåder og tankegange lader sig ikke begrænse til enkelte kapitler.
Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at • sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse (2.6) • undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses (2.6) • undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd (2.6) • beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper (2.1) • kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året (1.4; 2.1) • kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst (1.6) • kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever (1.6; 2.1) • kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed (1.2; 2.4) • kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen (1.4) • undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør (2.2) • beskrive vigtige funktioner og steder i lokalom rådet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur (2.5) • kende enkle kort, enkle signaturer og verdens hjørnerne. (2.5)
11 Den fjerne omverden
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at • kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr (1.1) • fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer (1.1) • kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele (1.1; 1.5) • kende udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder (1.1) • kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden (1.1; 1.5) • kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort (2.5) • fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat. (1.3; 1.4; 2.4)
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: • hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? • opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter • anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort • ordne resultater og erfaringer på forskellige måder • formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning.
Menneskets samspil med naturen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at • tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab (1.6; 2.1) • give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. (1.5)
At sortere og kategorisere fx dyr Arbejdsmåder og tankegange
12
Tilrettelægning af undervisningen Hvert kapitel i DigiNat 2 lægger op til et forløb som skitseret nedenfor. I de fleste tilfælde er introsamtalen og den introducerende aktivitet sammenfaldende, og som det ses, kommer der hver gang en eller flere cyklusser af introsamtaler -> undersøgende aktivitet -> arbejde med faglige tekster.
Trin 1 Introsamtale
Afklaring af hverdagsforestillinger og førfagligt sprog
Trin 2
En organisering i små grupper med ca. 3 elever i hver er hensigtsmæssig i mange tilfælde. Størrelsen gør det nødvendigt med en dialog eleverne imellem og samtidig muligt for alle at komme til orde. Hver gang bør man lægge op til, at hver gruppe taler sig frem til en formulering som konklusion på en undersøgelse.
Trin 3
Undersøgende arbejde
Kobling mellem førfagligt sprog og faglig forståelse
Trin 4
Trin 5
Arbejde med faglige tekster
Skrivning af tekster mv.
Fremlæggelse af arbejdet
Konkret anvendelse af formelt fagligt sprog
Kobling af forståelse på fagligt sprog
Formidling af faglig forståelse ved brug af fagligt sprog
En til flere cyklusser af flere eller færre trin
Førfagligt sprog og hverdagsforestillinger Hvert kapitel starter med en aktivitet eller opgave, der lægger op til at aktivere det førfaglige sprog, samtidig med at eleverne redegør for deres hverdagsforestillinger om et emne. En undtagelse er Dine sanser, hvor kapitlet introduceres med en kort faglig tekst, der redegør for de fem sanser. Men her kan man vælge at indlede med aktiviteten sanse-gætteleg. Det er vigtigt i disse indledende aktiviteter at få koblet elevernes sprog på, for at de får fundamentet for at bygge videre med det formelt skolefaglige sprog, der knytter sig til kapitlet. Især skal man som lærer være opmærksom på, at stille elever kommer til orde.
Undersøgende arbejde Eleverne skal ikke være små forskere. I stedet for at gennemføre systematiske undersøgelser med henblik på at udvide vores alle sammens viden, er de undersøgende aktiviteter i høj grad oplæg til, at eleverne kan opbygge de sproglige strukturer i deres tænkning, som naturfaglig forståelse bygger på - elevens egen personlige erkendelse.
Denne fremlægges for resten af klassen. Fx kan det antage en form af en forklaring af, hvilken sans der var svær at bruge, og hvilken en der var let og hvorfor i Sanse-gætte-leg elevbogens side 36. Arbejdet med undersøgelsesspørgsmål, der er beskrevet under Argumenterende tekster på side 9, er ligeledes mere en sproglig aktivitet end en forsk– ningsmæssig aktivitet. Metoden giver eleverne en forståelse for, hvad sproget gør, når naturvidenskabelig viden tilvejebringes. Metoden handler om at forfølge et spørgsmål og finde et argument for et godt gæt, hvilket samtidig træner elevernes logiske tankegang og ræsonnementskompetence. Den beskrevne metode lægger sig opad en metode, der i nogle sammenhænge kaldes IBSE - inquiry based science education; mere information kan findes på fibonacci-project.dk .
Faglige tekster Faglige tekster (bogens eller andre) kan anvendes på flere måder. Man kan starte tekstlæsningen med at formulere, hvad der står i teksten og herfra gå videre enten med at læse teksten i fællesskab eller ved at gå direkte til bogens øvrige opgaver og undersøgende
13 aktiviteter. Man kan også gå direkte i gang med en fælles læsning af teksten, hvor man som lærer modulerer teksten for eleverne undervejs. At modulere en tekst vil sige at de steder, hvor fagligt indhold er implicit, taler man om dette med eleverne for at øge deres forståelse. Hvis en lærer ønsker at undgå skriftsproget i sin undervisning, er der mange aktiviteter og illustrationer i bogen, der kan lægge op til samtaler om de faglige emner. Vi vil dog ikke lægge skjul på, at vi mener, at fagets tekster er endog meget vigtige, og at det er en større bevidsthed om, hvordan teksterne inddrages i undervisningen, der skal kvalificere vores elevers standpunkter i naturfagene yderligere (Derewianka). Bogens tekster tjener flere formål. Dels støtter de lærerens undervisning ved at introducere et formelt fagligt sprog, som man kan samtale om. Dels giver de mulighed for senere at trække det formelt faglige sprog ind i elevernes skriftsproglige arbejde, og endelig leverer de oplæg til at opbygge elevernes sproglige strukturer og dermed tænkning i kategorier og underkategorier. Mange lærere fortæller os, at de ikke er interesserede i tilrettelagte tekster fra lærebøgerne, men at de hellere vil finde eller skrive deres tekster selv. Det er dejligt, at der er natur/teknik-lærere, der har dette overskud. For dem er der mulighed for i DigiDesigneren på digibogen.dk at ændre i bogens tekster og gøre dem til deres egne, eller at fjerne dem helt. Siderne fra DigiDesigneren kan udgives i elevens bog, hvis man har købt digitale elevbøger, eller de kan printes.
Skrivning af tekster Skrivning af faglige tekster tjener til, at cementere elevernes forståelse af de faglige begreber og det formelt faglige sprog. I side-til-sidevejledningen er der oplæg til små skriveopgaver i bestemte genrer. Disse skal tjene til, at eleverne får en forståelse af, hvad tekster kræver af dem i naturfagene og give dem en bevidsthed om, at de adskiller sig fra den skønlitterære eller personlige beretning, som for de fleste elever er velkendte. Elevernes tekster kan stå alene, men på de
yngste klassetrin mener vi, at det giver mest mening for eleverne, hvis de indgår som en del af elevernes fremlæggelser sammen med tegninger, filmoptagelser, plancher, demonstration af undersøgelser osv.
Fremlæggelse Gennem elevernes fremlæggelser får man som lærer et billede af, på hvilket niveau eleverne har tilegnet sig det faglige stof. De spørgsmål, man kan stille sig selv under elevernes fremlæggelser, er som følger: Formulerer de sig let om det faglige indhold? Udviser de forståelse af, at der er forskel på hverdagssproget og det formelt faglige sprog? Har de nedbrudt deres hverdagsforestillinger til fordel for en naturfaglig forståelse? Har de opbygget et sprogligt system af kategorier og underkategorier, der kan støtte deres forståelse og videre tænkning?
De evaluerende opgaver Fortolkninger af elevernes svar i de evaluerende opgaver, som afslutter hvert kapitel i elevbogen, vil være at finde i side-til-sidevejledningen. Hvis mange elever ikke præsterer tilstrækkeligt i de evaluerende opgaver, må man spørge sig selv, om undervisningen har behandlet emnet på en anden måde end opgaven, om det beror på, at man har besluttet at springe et emne over, eller om man har fået formidlet stoffet på en måde, så det ikke har været muligt for eleverne at tilegne sig det.
14
Side-til-sidevejledning På de følgende sider vil vi beskrive, hvordan vi tænger en god naturfagsundervisning skal gennemføres. Til hvert kapitel vil der derfor blive redegjort for vores fortolkning af fælles mål på feltet, hvilken progression kapitlet er en del af og den baggrundsviden, som vi mener er nødvendig for, at have et overblik over feltet i undervisningen vil blive præsenteret.
Undervisning med læringscyklusser Til hvert underemne i et kapitel (to til fire sider i elevbogen) er der forslag til, hvordan man organiserer undervisningen, herunder hvordan man gennemfører introsamtaler, undersøgende aktiviteter og læsning og skrivning af faglige tekster. Til sidst vil der til hvert kapitel være et afsluttende oplæg til, hvordan eleverne kan formidle det nyligt tillærte, og endelig er der en vejledning til, hvad man kan slutte sig til om elevernes læringstilegnelse ud fra de afsluttende evaluerende opgaver. Tallene før forskellige aktiviteter fortæller, hvilket trin i læringscyklussen man arbejder med, og det efterfølgende bogstav fortæller, hvilken cyklus ud af flere den hører til. Fx vil 3.b vise, at det er en læseaktivitet i den anden læringscyklus i undervisningsforløbet.
Tal om Hver gang der i vejledningen står Tal om, skal det forstås som forslag til, hvad en samtale kan dreje sig om. Men hele tiden bør man have sig for øje, at det allerbedste er, hvis det er elevernes nysgerrige og undrende spørgsmål, der sætter dagsordnen for samtalen. Spørgsmål nævnt under Tal om anviser i lige så høj grad, hvilke dele af elevernes undren der i hvert enkelt tilfælde er relevante at forfølge, uden at man skal holde sig fra at forsøge at finde svar på elevernes øvrige spørgsmål.
Tag bogen i brug Det er en vigtig aktivitet at orientere sig i en bog man skal i gang med at læse. Kig på billeder, og læs i indholdsfortegnelsen. Hvad mon man kan lære i bogen? Der er både noget om dyr, vejret, himmellegemerne, sanser, kort og forskellige undersøgelser. Bemærk, at farverne adskiller kapitlerne fra hinanden. Læs kapiteloverskrifter. Passer de med det indtryk man får, når man bladrer? Kig på et kapitels afsluttende sider. Tal om, at her kan man tjekke, om man har lært det, man skulle.
DigiNat 2 Lærerens bog vejleder læreren i at undervise i at undersøge smådyr, vejret som de kan opleve det eller som det fortælles om i tv og på nettet og om jord, måne og sol og hvad de har med tid at gøre. De skal lære om deres sanser og fx undersøge lys og is, vand og damp og de kommer til at kigge på smådyr, finde ligheder og forskelle og lære om, hvordan vi ordner smådyr i et system. Eleverne skal ud i vejret og måle og måske ud i natten og se, hvordan månen ser ny ud hver dag, og de kommer til at bruge lup, termometer, vindmåler, vandmåler, kamera, ur, nettet og andre hjælpemidler og værktøjer.
DigiNat 1-6 har en tydelig progression og er tilrettelagt med afklaring af forforståelse, faglig læsning og skrivning, undervisning i naturvidenskabelige metoder og tankegange og en løbende færdighedsevaluering. Til hver elevbog hører en Lærerens bog med kopiark, der vejleder læreren i at gennemføre en undervisning som lever op til Fælles mål for natur/teknik. På digibogen.dk har læreren adgang til en komplet udgave af elevbogen tilrettelagt som interaktive tavler samt en digital udgave til at klippe-klistre egne supplerende opgaver. DigiNat 2 Lærerens bog Kari Astrid Thynebjerg og Magnus Nielsen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlagsredaktion: Hanne Bjerre Hansen Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker I det omfang der på de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladesle kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.
DIGINAT DigTea
ISBN 978-87-92767-63-9
digtea.dk