Indhold
Du skal lære • at samle data og vise dem til andre • om skoven, som levested for træer, fugle og pattedyr • navne på arter af træer, fugle og pattedyr. Du skal undersøge • hvad vi bruger skoven til • hvilke træer, fugle og dyr der lever i din skov.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven
Skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Skoven har værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 At samle data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Danmarks skove . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Skovens løvtræer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Pattedyr i vores skove . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Spor efter skovens dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Fugle i skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Dyr og planter lever sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Mine resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 En udstilling om din skov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Fik du lært det du skulle? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
1
Skoven
2 Skoven
Skoven
En løvskov om sommeren.
Gå på jagt efter ting af træ Tag fotos af eller tegn, hvad du finder.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven har værdi
Skoven har også værdi som natur. I skoven lever der dyr og planter. De har brug for hinanden. Uden skoven ville disse dyr have svært ved at overleve. Vi passer på skoven, fordi den har værdi for mennesker, dyr og planter.
Beskriv, det du har fundet.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Ord om skoven – hvad betyder de? Slå op eller gæt. plante træer pattedyr fugle dyrespor skovbrug Produkter fra skoven økosystem levested fødekæde fødenet fredning.
Skoven
Vi bruger skoven på mange måder. Vi kan gå tur i den. Hvis vi har en brændeovn, henter vi måske brænde i en skov. Møbler eller andre af vores ting er ofte lavet af træ fra en skov. Man kan sige, at skoven giver værdi til vores liv på flere måder.
3
At samle data
4
Egens agern kan spises af dyr men ikke af mennesker
At samle data Da du ledte efter ting af træ, samlede du data. Vi kan stille os spørgsmål, fx om naturen, og prøve på at svare ved at samle data. Hvilke slags træer er der i skoven? Hvordan bliver skoven brugt? Hvilke dyr lever i skoven? Svarene er ikke ens for alle skove. For at finde svar, som gælder for din skov, kan du indsamle data.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven
Hvis du kigger op, kan du være heldig at se skovens lystige fyr, egernet.
At samle data
trĂŚer i skoven?
hvordan skoven bliver brugt?
dyr der lever i skoven?
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven
Hvilke data viser noget om:
5
At samle data
6 Skoven
Saml data om træer i din skov Der er mange slags træer i Danmark. Forskellige slags træer hører til forskellige træ-arter. Blade, bark og frugter er forskellige for hver træart. Hvis du indsamler blade og bark som er faldet af og frugter fra træer i din skov, vil det fortælle dig, hvilke træarter der er i skoven.
Saml data om, hvordan skoven bruges Du kan se, hvad folk laver i din skov, eller du kan spørge dem. Blad fra bøg.
Du kan skrive dine data i et skema:
Fx: Undersøg klassens ture i skoven Hvornår
Hvor mange
I denne uge I denne måned Inden for det sidste halve år Inden for det sidste år Har været der engang Har aldrig været i skoven
Frugt og blade fra eg. Blad fra ahorn.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
At samle data
7
Hvis du ikke ser spor efter ræv, er der så ingen ræve i din skov?
Klovspor af rådyr. Lort fra ræv.
Potespor af ræv.
Ordn din viden og dine data Du kan ordne din viden og dine data, så de bliver lettere at forstå. Du kan ordne dem på forskellige måder.
Ordn dine data fra skemaet på side 6 i et pindediagram.
Har aldrig været der
Har været der
Inden for et år
Inden et halvt år
I denne måned
I denne uge
Fx: Diagram over klassens ture i skoven
Måder at ordne på: Et diagram En beskrivelse En udstilling.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven
Kogle spist af mus.
Danmarks skove
Da de første mennesker kom til landet, var det næsten dækket af skov. Da vi blev bønder, blev skov fældet og lavet om til marker. For ca. 100 år siden var der næsten ikke noget skov tilbage. For at skoven ikke skulle forsvinde, fik Danmark en skovlov i 1904. Den sagde, at man ikke måtte rydde mere skov. I stedet begyndte man at plante skov, det vi kalder skov-rejsning. I dag er ca. 1/9 af Danmark dækket af skov.
Areal af skov i Danmark
Farv, så det svarer til 1/9.
Ord om at fælde skov En rydning er et sted, hvor træer er fældet, og at rydde skov betyder at fælde skoven og gøre plads til noget andet. Et gammelt træ fældes
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven
Danmarks skove
8
Danmarks skove
9
Skove kan ejes af almindelige mennesker eller af staten. En skov er en slags forretning. Vi kalder det skovbrug. Ejeren af skoven kan sælge træ og andet fra skoven. Det kaldes skovens produkter. Vi andre har lov til at komme i skoven, fx når vi går tur.
Fra skoven kan du købe:
Juletræer og gran bruges til pynt især til jul.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Frø til at så nye træer og buske, så der kan vokse ny skov.
Skoven
Skovbrug
Skoven løvtræer
10
Skovens løvtræer I skoven har vi løv-træer og nåle-træer. Løvtræer har flade blade. Bladene falder af om efteråret, derfor kaldes de løv-fældende. Nåletræer har lange, tynde blade som ligner nåle. Nogle nåletræer fælder nålene om efteråret. Men de fleste nåletræer er grønne hele året, de kaldes stedse-grønne.
blad frugt stamme
rod Træer er store planter. De har rod, blade, blomster og frugter som andre planter. De har ikke en stængel men en stamme. Yderst på stammen er der bark. Stammen forgrener sig og danner en krone.
Bøg er et løvtræ. Det bliver ca. 35 meter højt og har en stor krone. Stammen er lang og lige. Den er brun og blank på unge træer. På gamle træer bliver den grå og glat. Bladene føles som læder. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på bagsiden. Om efteråret bliver bladene brune. Et blad fra bøg har en rand, der er glat eller bølget. Bøgetræet blomstrer først, når det er 40-50 år gammelt. Det sætter blomster i maj.
Bøgens frugt hedder bog. Bog er små trekantede nødder. De sidder i skaller, der er formet som skåle og har pigge. Bog spises af mange af skovens dyr. Bøg kan blive 200-300 år gammelt. Hjorte som fx rådyr æder gerne af de unge skud. Bøgetræ bruges til fx møbler, gulve, pæle, legetøj, ispinde, træsko og brænde.
Frugt fra bøg hedder bog, de sidder i en skal med pigge.
Bøgens blade har bølget rand.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Bøg har en stor krone.
Bark på gamle bøgetræer er glat og grå.
Skoven
krone
Skoven løvtræer
11 Skoven
Ask er et stort løvtræ. Det bliver ca. 35 meter højt. Det unge træ har en opret krone. Senere bliver den mere flad. Stammen er lang og lige. Barken er grågrøn og glat på unge træer. På gamle træer bliver den grå med furer. Bladene er lysegrønne og har tandet rand. Ask får blomster i maj, før den får blade. De er røde Nogle træer har
hunblomster, mens andre har hanblomster. Asks frugter sidder på de hunlige træer. Det er vingede nødder. De er føde for mange af skovens fugle om vinteren. Ask kan blive mere end 200 år gammelt. Ask bruges fx til møbler, gulve, redskaber og brænde. Unge træer kan bruges til pæle.
Ask har sammensatte blade med tandet rand.
Bark på ask bliver furet og grå. Frugt fra ask er vingede nødder.
Elm er et løvtræ. Det bliver ca. 30 meter højt. Elm har en stor rund krone. Barken er grøn og glat på unge træer. På ældre træer bliver den grå og til sidst også med furer. Bladene har form som et æg med spids og en tandet rand. De er mørkegrønne og ru på oversiden og lysere på undersiden. Elms blomster sidder i bundter. De kommer før bladene i april. Frugterne er vingede nødder. Hjorte som rådyr æder gerne af elms knopper og skud.
Elmetræ bruges til fx gulve og brænde Der er ikke ret mange gamle træer. De er fældet, da de blev syge med noget, vi kalder elme-syge. Nogle af de træer, man har fældet, er brugt på legepladser eller er skåret ud til skulpturer.
En gammel elm har furet grå bark
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Frugt fra elm hedder manna.
Elms blade er ægformede med tandet rand.
Skoven løvtræer
12 Skoven
Birk er et løvtræ som bliver ca 25 meter højt. Træets krone består af hængede grene. Barken er først gråbrun og ru. Så bliver den brun og glat med hvide porer. Senere bliver den hvid og skaller af i tynde flager. På de ældste træer er barken sort med furer.
Bladene har form som en ruder med takket rand. Bladet er frisk grønt med ru overside. Blomsterne springer ud i maj lige efter de nye blad. Frugterne er stande af frø med vinger. Birketræ bruges til møbler.
Frugter af birk er stande af små frø.
Birkeblade har takket rand.
Lind er et løvtræ som bliver ca 20 meter højt. Stammen er kort og tyk. Barken er først gul og glat. På ældre træer er den grå og ru. De ældste træer har bark med smalle lodrette furer. Bladene er formet som skæve hjerter. De har fint takket rand og en kort spids. De er mørkegrønne med en blågrøn bagside. Om efteråret er de gule,
lige før de falder af. Træet får blomster i juli. Blomsterne er små og gulhvide og sidder i små kvaste. Bier er glade for blomsterne. Frugterne er små nødder. Et forblad virker som vinge, så nødderne lettere spredes med vinden. De samles af mus og fugle. Skud og grene er føde for hjorte, når det er vinter. Lind kan blive mere end 300 år gamle. Lind bruges til legetøj, til at lave modeller af og til at skære skulpturer i.
Ældre lind har smalle lodrette furer i barken.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Linds frugter er nødder. Det lille blad virker som vinge.
Birketræets krone har hængende grene.
På ældre birk skaller barken i hvide flager.
Linds blade har form som skæve hjerter.
Lind har en kort og tyk stamme.
Skoven løvtræer
13 Skoven
Eg er et løvtræ. Det bliver Eg kan blive 800 år gamle. ca. 30 meter højt og har De fleste bliver mere end 400 en stor krone. Stammen er år gamle, hvis de ikke fældes kort og tyk med krogede inden. Hjorte og harer æder grene. Barken er grågrøn gerne de helt unge træer. og glat på unge træer. Så Egetræ bruges til fx gulve, bliver den lysebrun. På pæle, skafter på redskaber, gamle træer bliver den tømmer, når man bygger gråbrun med dybe furer. tønder og møbler. Bladene er formet som æg med stilken i den spidse ende. De har lappet rand. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på bagsiden. Om efteråret bliver bladene brune. Egs blade har Eg blomstrer, efter bladene lappet rand. er sprunget ud i maj. Blomsterne sidder i rakler. Egens frugt hedder agern. De ligner små hoveder med huer på. Agern ædes af både fugle og pattedyr. Frugt fra eg Gamle egetræer er hedder agern.
Undersøg et træs alder Et træ danner hvert forår og efterår en ny ring under barken. Ringen kommer fordi træet vokser. De lyse ringe er fra om foråret, de mørke er fra om efteråret.
gode levesteder for store rovfugle.
Antallet af lyse ringe fortæller, hvor mange år træet er. Det skal du bruge: en stub fra et fældet træ. Sådan gør du: tæl kun de lyse ringe.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Bark på gamle ege får dybe furer.
Skoven løvtræer
14 Skoven
Kend et træ på bladet Løvtræer kan kendes på deres blade. Hver træart har blade med en særlig form og en særlig rand. Her kan du se træernes blade med bladrande og bladformer.
En bladrand er kanten af bladet: a glat, b bølget, c takket, d tandet, e lappet.
a
b
c
d
e
Gør beskrivelserne færdige Bøg har blade med rand.
Elm har æg-formede blade med rand.
Birk har blade med rand.
Eg har æg-formede blade med rand.
Lind har hjerte-formede blade med rand.
Ask har sammensatte blade med rand.
Nogle blade ser mærkelige ud. De kan fx have små æble-lignende bær. Det er en galler. I gallen på egebladet er der en larve fra galhvepsen.
Undersøg blade for liv Kopiark 1 DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven løvtræer
15
Ord om olden
Løvtræer kan kendes på deres frugter.
Bog og agern kaldes tilsammen for olden. Et år med mange olden kaldes for oldenår. I oldenår er der masser af føde til skovmus, skovskader og rødt egern.
Tegn træernes frugter
Frugterne fra lind er små nødder, der sidder 3-4 sammen.
Frugterne fra elm er flade runde vingede nødder, som kaldes manna.
Egens frugt hedder agern. De ligner små hoveder med huer på.
Bøgens frugt hedder bog. De er trekantede og sidder i piggede skaller.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Frugter af birk er stande af bitte små frø.
Frugter fra ask er aflange vingede nødder, som sidder i klaser.
Skoven
Kend et træ på frugten
Dyr i vores skove
16 Skoven
Pattedyr i vores skove Der er mange pattedyr i vores skove. Pattedyr er en klasse af dyr. En dyre-klasse har nogle ting til fælles. Pattedyr har pels og føder levende unger, som de giver die.
Hvilke danske pattedyr kender du?
Rådyret er et pattedyr. Et rålam dier hos sin mor.
Vi sætter dyr i system Pattedyr er mange forskellige arter af dyr. Dyr der ligner hinanden meget er ordnet i familier, og familier som lever på næsten samme måde er ordnet i ordner. I skoven er der flest fra ordnen af gnavere. Det er fx mus og egern. Af andre ordner kan nævnes rovdyr, fx ræv, grævling og mår og klovdyr fx rådyr og kronhjort. Og så er der det flyvende pattedyr, ordnen flagermus.
klasse
pattedyr
rovdyr
klovdyr
hunde
hjorte
egern
mus
barnæser
rød ræv
rådyr
rødt egern
skovmus
brunflagermus
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
gnavere
flagermus
orden
familie
art
Dyr i vores skove
17 Skoven
Spor efter skovens dyr Det er sjældent du vil se dyr, når du er i skoven. Du må være helt stille i lang tid og helst sidde, så du får vinden ind forfra. På den måde vil vinden bære din lugt væk og ikke hen til de dyr, du gerne vil have frem af deres skjul. Men du kan altid kigge efter spor fra dyr. Et aftryk af et dyr, som er gået forbi. Rester af et skelet, dyrelort, uglegylp, en fjer eller en tot pels. Der er mange spor at finde, hvis du ser dig godt for.
Måske kan du finde spor efter et af spurvehøgens fest-måltider.
Tag aftryk af dyrespor Kopiark 2
Rødt egern Du kan være heldig, at se et egern kravle rundt i skovens træer. Her leder den måske efter nødder, agern og kogler. Om foråret er fugleæg en lækker spise for egern. Den spiser også insekter, planter og svampe. Du kan finde gnavede nødder og kogler efter egern.
Egernet kendes let på sin buskede hale.
En kogle spist af et egern er flosset.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Egernets lorte er runde og næsten sorte.
Dyr i vores skove
18
Rød ræv I skove finder ræven mus, fugle, fugleæg og ådsler. I august og september æder de også bær. Derfor er der tit sten fra bær i rævelort på denne tid af året.
Ræven er kødæder. Den er både et rovdyr og en ådselæder
Om efteråret er der tit sten fra bær og frugter i rævelort
Brunflagermus Brunflagermusen jager insekter i mørket. Der hvor flagermus flyver ind i deres gemmer, finder man bunker af lort. Dens lort er aflang og spids. Du kan se rester af insekter i lorten.
Brunflagermusen lever i skove med store træer.
Der kan ses rester af insekter i de aflange lorte fra flagermus.
Ræven har samme farver som skoven om efteråret. Den er godt kamufleret.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven
Potespor af ræv
Dyr i vores skove
19 Skoven
Rådyr I fugtig jord kan du måske se fodspor efter rådyr. Dens lorte kan du finde ved steder med føde eller hvor den har hvilet. Rådyr spiser græs, men også små træer og nye skud på Rådyret spiser nye skud på træer træer.
Skovmus Du kan finde nøddeskaller eller gnavede kogler efter mus. Mus åbner nødder ved at holde med dens for-tænder og gnave et hul i nødden med dens undertænder. Du kan derfor se mærker efter tænder omkring et hul fra en mus.
Rådyrlort ligner 1 ½ cm aflange kaninlorte.
Rådyret har klove, den træder med to tånegle.
Skovmusen er et natdyr med store øjne og ører.
En kogle spist af en mus er gnavet fint.
Man kan tit se rådyr æde i skovbryn omkring solopgang og solnedgang. Her er et rådyr med to lam.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Muselort lugter skidt. De er små, aflange og med spids ende.
Dyr i vores skove
20 Skoven
Fugle i skoven Fugle er en klasse af dyr, der er let at genkende. Fugle lægger æg, har fjer, de har to ben og to vinger. Deres mund er formet som et næb. Man mener at fuglene er efterkommere af dinosaurerne. Det er gruppen velociraptor, som gennem lang tids udvikling, er blevet til de fugle, vi kender i dag. I løvskoven findes mange fuglearter, her er et lille udvalg.
Ord om fugle: Når hannen befrugter hunnens æg, så der kommer unger i æggene, kalder man det, at de parrer sig. De æg som fuglen lægger på en gang, er et kuld. Fugle der ligger og varmer på deres æg, ruger. Når æggene går i stykker, kaldes det, at de klækkes og ud kommer den lille fugleunge.
næb
Den tid på året, hvor fugle ligger på æg og fodrer deres unger, kaldes for yngletiden. vinger Når ungerne kan flyve, er de flyvefærdige. Når de er klar fjerdragt til at få unger, er de to ben kønsmodne. De fugle som bliver i Danmark om vinteren, kaldes for standfugle, En fugls kendetegn er dens fjerdragt, vinger, næb, to ben mens de fugle der flyver til og at den lægger æg varme egne, kaldes for trækfugle.
Spurvehøg Spurvehøgen er en lille rovfugl. Den har en lang hale og vinger som er runde i enden. Hunnen er brun med en underside som er stribet i grå og hvid. Hannen er blågrå, og undersiden er stribet i hvid og rustrød, han vejer ca. 180 g. Hunnen er næsten dobbelt så stor som hannen og vejer ca. 300 g.Hannen tager
småfugle som bytte, mens hunnen også kan tage større fugle fx duer. Spurvehøgen skjuler sig i et træ og overrasker sit bytte med en hurtig flugt, så byttet ikke kan nå væk. De fleste spurvehøge er standfugle, men nogle trækker til Sydvest-europa om vinteren. Vejer som en:
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Om sommeren er fugleunger der lige er fløjet fra reden et let bytte for spurvehøgen.
Dyr i vores skove
21 Skoven
Blåmejse Blåmejsen er en lille fugl med en blå top, blå hale og vinger og en gul underside. Blåmejsen æder insekter, når det er sommer og frø, når det er vinter, især bog. Ungerne fodres med små insekter. Blåmejsen vejer ca. 9-12 g. En blåmejse bliver normalt 5 år, og den kan yngle, når den er 1 år.
Den lægger 8-16 æg i hvert kuld. Den kan lægge tre kuld på en sommer, men lægger normalt kun et kuld. Den ruger i 13-14 dage. Ungerne er klar til at flyve fra reden, når de er 18-20 dage. De fleste danske blåmejser er standfugle. Vejer som en:
Blåmejser er små akrobater, de kan hænge med hovedet nedad, når de jager insekter.
Undersøg hvad fugle vejer Kopiark 7
Skovskaden gemmer agern og bog i skovbunden. De glemte olden spirer til nye træer om foråret.
Skovskade Skovskaden er nem at kende på dens flotte fjerdragt og dens stemme. Den er rødbrun med sort nedad mod halen. Den har en flot blå farve på kanten af vingerne. Den ser ud som om den har sort skæg og så er den hvid lige under halen. Dens hale er kort. Krææææh lyder dens kald.
Skovskaden samler agern og bog. Det er forråd til vinteren, der gemmes i jorden. Den æder af forrådet helt til foråret. Så fodrer hannen hunnen, når den ligger på rede. Skovskaden ødelægger små fugles reder, men da den æder mange skadelige insekter er den alligevel nyttig for skoven.
Skovskaden æder også ådsler. Den vejer 140-190 gram, er ca. 34 cm lang og bliver 6 år gammel. Når den er 2 år kan den yngle og lægger 5-6 æg i et kuld. De klækkes efter 16 dage. Ungerne flyver fra reden, når de er 20 dage gamle. Det er en standfugl. Vejer som en:
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Dyr og planter lever sammen
22 Skoven
Dyr og planter lever sammen Skoven er et levested for mange dyr og planter. Et levested, hvor alle dyr og planter har brug for hinanden, kaldes for et økosystem. Man kan tegne diagrammer, som viser noget om, hvilke planter og dyr, der har brug for hinanden i et økosystem. Du skal lære om to slags.
En fødekæde Fødekæder kan fortælle hvilke planter, der bliver spist af hvilke dyr og hvilke dyr, der bliver spist af andre dyr.
Skovmusen lever hvor der er mad, men her lever fjenden også!
En fødekæde består af led af planter og dyr, fx:
1. led
2. led
3. led
Denne fødekæde viser, at egern æder kogler, og at ræve æder egern. Den viser også at det er vigtigt for ræve, at der er kogler. For er der mange kogler, vil der være mange egern. Og er der mange egern, er det let for ræven at finde føde til sig selv og dens unger.
Led i en fødekæde
Tænk over fødekæder
1. led er altid fra en plante.
Kan du komme på en fødekæde, der er på 4 led eller længere.
3. led er dyr som lever af andre dyr – en kødæder.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Fx et græsstrå, en ko, et menneske, en myg, en flagermus.
2. led er et dyr som lever af planter – en planteæder.
Dyr og planter lever sammen
23
I skoven vokser der planter. Der lever også planteædere og rovdyr. Dyrene finder deres føde i skoven. Der vokser planter, der giver føde til planteædere. Og planteæderne bliver til føde for skovens rovdyr. Dyr som ikke kan finde føde må finde et nyt levested. På den måde har dyr og planter brug for hinanden i skoven. Her er et lille fødenet. Det viser, hvordan dyr og planter æder og bliver ædt af hinanden.
Skoven
Et fødenet
Fødenettet viser, at mår og ræv er konkurrenter. De konkurrerer om føden - egern og mus. Egern og mus er også konkurrenter. Kan du se hvorfor?
Rovdyr
Planteædere
Føde fra planter
Dyrs levesteder Alle dyr har brug for at drikke vand og finde føde. De har brug for skjul og for at kunne få unger. Alt dette kan de i et godt levested. Fx skal ræven have en hule til sine hvalpe, og den skal have mus, fugle eller andre små dyr for at få føde nok.
Fredning Når du passer på planter i din skov, passer du også på dyrene. Uden skoven var der ikke levesteder til skovens planter og dyr. Hvad ville der så ske med dem? Der er regler for, hvordan vi skal passe på vores natur. Især gode levesteder er fredede. De fleste pattedyr og fugle er også fredede. Hvis en art er fredet, betyder det, at vi ikke må plukke planten eller skyde dyret.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Et fødenet er sat sammen af flere fødekæder. Hvor mange fødekæder kan du finde?
Ryet skov er et godt levested. Her lever mange slags dyr og planter
Dine resultater
24 Skoven
Dine resultater Her er der nogle forslag til, på hvilke måder du kan notere eller vise, dine data fra skoven.
Skovens brug Hvad kan træerne i din skov bruges til?
Skovens værdi A
Saml data om skovens brug. Skema - kopiark 3
Skovens værdi B
Vis hvad din skov bruges til. Pindediagram - kopiark 4 Pindediagrammet viser, hvordan en skov blev brugt en septemberdag
Træer i skoven Hvilke arter af træer fandt du?
Brug dine blade, frugter og barkstumper til en udstilling.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Dine resultater
Lav en drejebog til en film om en fugls liv i skoven. Du kan også vælge et pattedyr, men så må du finde oplysninger på nettet eller biblioteket. Brug så mange ord som muligt fra ordboksen.
En drejebog Kopiark 10
Skoven som levested Tegn 3 fødekæder.
Tegn et fødenet.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Ordboks Fugle: parre, yngle, kuld, klække, fjerdragt, vinterforråd, føde, standfugl, trækfugl, kald, flyvefærdig, fjender, rede. Pattedyr: parre, drægtig, vinterforråd, føde, pels, die, fjender, spor, hi, rede, hule, kuld, voksen, kønsmoden.
Skoven
Et dyrs liv i skoven
25
Dine resultater
26
En udstilling om din skov
Skoven
Skriv små forklaringer til de dyrespor, du har samlet og udstil dem. Sæt plakater op om skovens træer. Lim blade, bark og frugter på. Skriv hvad træerne kan bruges til. Tegn dine diagrammer op på karton. Husk at skrive overskrift og forklaring på alle tre. Udstil dem i klassen. Udstil din drejebog om din fugl/dit dyrs liv. Optag en film ud fra din drejebog. Skriv en bog.
Fik du lært, det du skulle Skoven som økosystem
Foreslå en fødekæde fra skoven.
Skriv, hvad de forskellige led hedder.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Dine resultater
Forklar, hvad det vil betyde for rovdyrene, hvis planterne forsvinder fra et levested.
Udvalgte dyr og planter fra skoven Nævn to fugle, to pattedyr og to arter af træer, der har skoven som levested.
Skovbrug Foreslå forskellige ting, mennesker kan bruge skoven til.
Forklar, hvad fredning er.
Skoven som levested Nævn noget, som dyr har brug for på deres levested for at overleve.
DigTea . DigiTema Skoven - Elevmateriale
Skoven
Forklar, hvad man kan forstå ud fra fødenettet.
27