IWB natur og fænomener DAG bladrebog by DigTea

DAGINSTITU D T TTUTIO

Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer

DIGINAT Natur og naturfænomener

Katrine Mølgaard Andersen Mette Bødker

DigTea

DIGINAT

DAGINSTITUTION

Natur og naturfænomener Dette materiale består af: • Pædagogisk vejledning med 32 kopiark • 17 IWB-sider til det interaktive whiteboard

DigiNat Basis • Natur og naturfænomener, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer består, foruden vejledningsdelen, af 17 IWB-sider til undervisning på det interaktive whiteboard og pc samt 32 kopiark. Med DigiNat • Natur og naturfænomener får institutionen en interaktiv ressource som udgangspunkt for legende og lærerige samtaler om naturen. Materialet er delt i 3 emner: Pas på naturen, Vejret samt Året og døgnet som tilsammen giver mulighed for at arbejde med temaerne Natur og naturfænomener og Sproglig udvikling under de pædagogiske læreplaner. Vejledningen giver forslag til, hvordan samtaler og leg med udgangspunkt i det interaktive whiteboard kan ledsages af ture og undersøgelser i naturen og arbejde med materialets kopiark. Materialet henvender sig til børn og deres pædagoger i daginstitutionen og er tilrettelagt, så også den ikke naturkyndige tages i hånden til at gennemføre sjove og lærerige forløb i og om naturen. ISBN 978-87-92968-80-7 DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

IWB-ressourcer Hvis din institution: • ikke har UNI-login, fås IWB-ressourcerne ved henvendelse til forlaget. • har UNI-login, downloader du IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil Du kan vælge mellem filer udviklet til SMART Board (notebook) eller ActivBoard (flipchart). Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende SMART Board filerne via programmet SMART Notebook Express.

Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181 ISBN 978-87-92968-26-5

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Indhold

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Introduktion

Natur og naturfænomener til daginstitutionen . . . . . . 4 Formålet med materialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 Materialet støtter op om de pædagogiske læreplaner . . . . .6 Det kan natur og naturfænomener – praktiske anvisninger. .7 Ture ud af huset og andre aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . .8 Pas på naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 Hvad hedder naturområdet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Hvor bor dyrene? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Hvor bor de små dyr? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Rigtigt eller forkert? ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Sorter affaldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Vejret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22 Find tøj og aktiviteter til regnvejr . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Find tøj og aktiviteter til snevejr . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Find tøj og aktiviteter til blæsevejr . . . . . . . . . . . . . . . 26 Find tøj og aktiviteter til varmt solskinsvejr . . . . . . . . . . 28 Året og døgnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 Dag og nat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Tøj til årstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Aktiviteter til årstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Skab vejr til årstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Supplerende IWB-side Insekter fra æg til voksen . . . . . . . 38 Kopiark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 Kopiark 1, 2: Naturområder/Levesteder. . . . . . . . . . . . . . 40 Kopiark 3-6: Hvor bor de små dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kopiark 7, 8: Rigtigt eller forkert? . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Kopiark 9, 10: Sorter affaldet ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kopiark 11-16: Find tøj og aktiviteter til ... . . . . . . . . . . 50 Kopiark 17, 18: Dag og nat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Kopiark 19-21: Tøj/Aktiviteter til årstiden. . . . . . . . . . . . 58 Kopiark 22, 23: Skab vejr til årstiden . . . . . . . . . . . . . . . 61 Ressourcesider og supplerende kopiark . . . . . . . . . . . .63 Kopiark 24, 25: Hvor bor dyrene?. . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Kopiark 26, 27: Insekter fra æg til voksen. . . . . . . . . . . . 65 Kopiark 28, 29: Hvor bor de små dyr?. . . . . . . . . . . . . . . 67 Kopiark 30, 31: Sorter affaldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Kopiark 32: Lav din egen bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Introduktion

Natur og naturfænomener til daginstitutionen

DigiNat • Natur og naturfænomener henvender sig til daginstitutionen. Materialet er udviklet til at støtte børns og voksnes samtaler om og legende undersøgelser i naturen. Omdrejningspunktet er børnenes egen nære dagligdag og deres oplevelser i naturen.

Materialets opbygning Natur og naturfænomener • Pædagogisk vejledning med IWB ressource indeholder en vejledning til hver IWBside og et antal kopiark. IWB-ressourcen findes på digibogen.dk som notebook- eller flipchart-fil.

IWB-sider IWB-ressourcen er tilrettelagt, så den kan danne udgangspunktet for børnenes tilegnelse af indsigt og færdigheder indenfor naturfaglige emner om naturen og naturfænomener.

Kopiark Til hver IWB-side er der tilrettelagt et antal kopiark, som man kan anvende sammen med børnene. De er tilrettelagt, så elementerne fra IWB-siden gengives og kan klippes ud og samles. På den måde kan barnet i dialog med den voksne afprøve sin forståelse af naturen, som er opbygget gennem dialog og ledsagende aktiviteter fx i naturen i arbejdet med de tilhørende kopiark.

Vejledningssider Vejledningen giver pædagogen forslag til, hvordan og i hvilke sammenhænge man kan arbejde med IWB-siderne og de tilhørende kopiark. Her vil der desuden være forslag til supplerende aktiviteter og undersøgende lege, der støtter op om arbejdet. It-ressourcer på digibogen.dk Alle it-ressourcer kan tilgås og downloades fra digibogen.dk. Adgangen opnås ved brug af UNI-Login. Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181.

Hver IWB-side har to tilhørende vejledningssider og 2-4 kopiark.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Formålet med materialet

Emnerne i Natur og naturfænomener Emnerne i Natur og naturfænomener er Pas på naturen om naturområder og de dyr der lever her, samt hvordan vi gennem valg og handlinger bidrager til at passe på naturen, Vejret med fokus på hvad forskllige slags vejr kaldes, hvordan man klæder sig til vejret og hvad man kan lave samt Året og døgnet, hvor børnene lærer om årstider og hvad der sker dag og nat.

Erfaringer med natur og naturfænomener Barnets observationer i naturen sammen med den voksne, støtter barnet i sprogligt at begribe sine iagttagelser og giver barnet vigtige erfaringer, som det kan anvende i de legende aktiviteter omkring materialet. Børnenes observationer kan registreres på forskellige måder, fx ved indsamling, optagelse af billeder eller lyd, tegning mv. Forslag til dette vil være anført, hvor det er relevant. Børnenes egne registreringer kan desuden anvendes til dokumentation af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Små fagbøger Børnene kan tegne små bøger om udvalgte emner, som afslutning på et emne eller som efterbehandling af en tur ud af huset. Kopiark 32 leverer en skabelon til en lille bog, hvor et emne kan deles i fire overskuelige underkategorier, der kan beskrives hver for sig under et samlet emne. Et eksempel kan være at tegne om en årstid som afslutning på emnet om årstider.

Den pædagogiske vejledning giver forslag til, hvordan man kan tale med børnene om emnerne samt hvilke aktiviteter, der kan ledsage disse samtaler.

Materialets interaktivitet Flytbare elementer I samtale og opgaveløsning er der lagt op til, at børnene flytter med IWB-sidernes elementer.

Opgaveformulering Ved tryk på lydikonet i tilknytning til overskriften på IWB-siden, vil opgaven der knytter sig til siden blive læst op. Den kan også findes i vejledningen og stilles af den voksne.

Lyd De fleste flytbare elementer er forsynet med lyd, så børnene kan få støtte til at se hvad det er, eller lære nye ord.

Klon sider før ændring Hvis man vil anvende en IWB-side på alternativ vis, foreslår vi, at den klones før ændring.

Klonbare elementer Nogle elementer er klonbare. Fx børnene på denne side. Lyd kan fjernes sider kan låses eller låses op Ved højreklik på elementer, kan man redigere i elementets interaktivitet. Fx fjerne lyd, låse eller låse op.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Kopier og sæt andre elementer ind Hvis man vil anvende et element fra en anden IWB-side kan det kopieres og indsættes med notebooks værktøjer. Lyden følger med.

Introduktion

Barnet tilegner sig sprog og færdigheder gennem dialog og oplevelser. Nærværende materiale støtter det sproglige arbejde, der især knytter sig til temaerne Natur og naturfænomener og Sproglig udvikling under de pædagogiske læreplaner. Målgruppen er de ældste børn i daginstitutionen, men materialet appellerer med sine tegninger i glade farver til børn helt ned til ca. 3 års alderen og samtalen med udgangspunkt i materialet kan tilpasses de aktuelle børns alder og sproglige modenhed.

Introduktion

Materialet støtter op om de pædagogiske læreplaner

Ved anvendelse af materialet kan man arbejde med følgende områder fra De pædagogiske læreplaner: Natur og naturfænomener • lægge mærke til naturfænomener i hverdagen • kende til og besøge forskellige naturområder og de dyr, der lever der • kende til årets og døgnets gang og til begivenheder i naturen, som er knyttet dertil • kende til hvordan man klæder sig til forskelligt vejr • forstå hvordan vejret påvirker valget af udendørsaktiviteter • færdes hensynsfuldt i naturen • få begyndende kendskab til hvordan vi sorterer affald for at passe på naturen. Sproglig udvikling Det talte sprog, Samtale og dialog: • fortælle om egne ideer til den voksne eller andre børn • kunne forstå anvisninger fra den voksne i arbejdet med opgaver • bruge ord om natur og naturfænomener og forstå, at disse kan være repræsenteret i tegning eller kan konkretiseres ud fra barnets egne observationer og oplevelser i naturen.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Det kan Natur og naturfænomener – praktiske anvisninger

Udnyt materialets interaktivitet sammen med barnet De bedste og mest lærerige samtaler opnår man, når man kan aktivere børnene. Dette er særligt let med Natur og naturfænomener, da det er tilrettelagt, så børnene selv kan gøre brug af interaktiviteten. Mulighederne er mange, og efterhånden vil børnene selv kunne anvende flere: • Flyt rundt på sidens brikker. • Klon brikker. • Klon og hent brikker fra andre IWB-sider. • Klon hele IWB-sider for at lave fx flere sider med variation af indholdet. • Opret blanke sider, og anvend brikker fra IWB materialet i andre sammenhænge. Fx flytte rundt på brikker og sætte dem i rækkefølge. Hver dag eller i sammenhængende forløb? De forskellige IWB-sider understøtter forskellige naturfaglige samtaler i en lille gruppe af børn ad gangen. Generelt egner siderne sig bedst til længere sammenhængende forløb omkring et emne. Men stort set alle siderne kan også med fordel genoptages og evt. udbygges efter behov. Således kan samtaler om visse emner, der er aktuelle hver dag (fx vejret), understøttes igen og igen af IWB-siderne. Tilpasning til børnegruppen Generelt er materialet tilrettelagt, så IWB-siderne bliver sværere med stigende sidetal indenfor et emne. Arbejdet med IWB-siderne og aktiviteterne på kopiarkene kan gøres lettere og sværere efter behov. Et eksempel er Hvor bor dyrene?, hvor børnene kan arbejde med de dyr, der optræder på siden. Der kan reduceres i antallet af dyr, eller de kan udskiftes med andre fra ressourcesiden. Man kan på den måde vælge at fokusere på udvalgte dyr, som man på forhånd ved at børnene kender og/eller kan være heldige at støde på i nærområdet. Eller man kan brede udvalget af dyr ud, så børnene får kendskab til nye dyr og deres levesteder. På samme måde kan man i dialogen gå mere eller min-

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

dre i dybden med dyrenes valg af levested, herunder fødebehov, yngel og gemmesteder for fjender. I materialet vil der være forslag til tilpasning af indholdet, hvor det er oplagt. I samtalen må man være opmærksom på, præcist hvad hvert enkelt barn formår sprogligt og fagligt. Hvis børnene har store forskelle i deres niveau, kan man arbejde med en del af gruppen af gangen, så alle får plads til at komme til orde. Arbejdet med kopiark Kopiarkene giver mulighed for at arbejde med aktiviteterne uden brug af IWB-tavlen. Gennem arbejdet med kopiarkene vil børnene få mulighed for på egen hånd at afprøve deres forståelse af et emne. Børnene kan arbejde med hver deres kopiark i en fælles dialog eller de kan arbejde sammen to og to. Størstedelen af kopiarkene kan genanvendes som samtaleoplæg hver gang det pågældende emne er på dagsordenen. I sådanne tilfælde vil det være en fordel at laminere kopiarket og de brikker, der skal påsættes. På den måde bliver det mere holdbart, og det vil være muligt at flytte brikker rundt ved brug af klæbemasse i stedet for lim samt at tilføje nye brikker efter behov. Mens emnet er aktuelt, kan siderne hænge og pryde væggen. Samtidig kan de minde børnene om, hvad I har talt om og danne grundlag for relaterede samtaler børnene imellem. For nogle af kopiarkenes vedkommende vil det være en fordel at kopiere dem op i A3 format. Dette vil være nævnt i vejledningen. En del af kopiarkene vil, ud over i farver, forekomme som sort/ hvid-farvelægningsark. Disse kan anvendes som alternativ til de farvede kopiark eller blot som en farvelægningsaktivitet.

Introduktion

Ledsag spontane eller tilrettelagte oplevelser fra barnets hverdag med en snak omkring en udvalgt IWB-side, og lad barnet arbejde videre med kopiarkene i en samtale om indholdet styret af det enkelte barns interesse og ønske om at tilegne sig viden og sprog.

Introduktion

Ture ud af huset

Aktiviterne herunder er primært tiltænkt at ligge i forlængelse af arbejdet med en given IWB-side, men kan i princippet anvendes hvor det giver bedst mening i forhold til den generelle planlægning og ens behov.

Sanse og landskabsområde-tur Aktiviteten falder naturligt i forlængelse af arbejdet med IWB-side 2 om landskabet og dets områder. I IWBmaterialet Krop og Sundhed fra DigTea er der en mere udførlig beskrivelse af, hvordan man kan opleve naturen med alle sanser. Formål At få sat sansespor i erindringen for områder i den danske natur.

hyben. På stranden er der fx strandarve, strandasters og strandkål. Efterbehandling Ud af de indsamlede råvarer kan man fremstille supper, salater, syltetøj, grød, te eller krydret brød. Dette kan foregå over bål, hvis der er en bålplads i området.

Undersøgelser af et naturområde – eksempel Skoven Udflugtsmål Nærområdets landskaber. Materialer Kurve, poser, evt. kamera og andet optageudstyr. Mulighed for at tilberede de indsamlede råvarer. Sans landskabet Gå en tur i området og se på landskabet. Tal om de typer af områder, der findes her. Snus til og mærk, hvordan det er at færdes i de forskellige områder. Forhold der varierer kan være fugtighed, som afgør affjedringen i jordbunden og duftens intensitet, åbenheden der afgør, hvor stille eller blæsende der er samt forholdet mellem sol og skygge. Smag på naturen Smag på områdets spiselige planter, så børnene får knyttet smagsindtryk til deres hukommelse af stedet. Medbring kurve eller andet til at indsamle de gode sager i. Om foråret kan det være spæde blade af skovsyre (spis ikke for mange), mælkebøtte og blomster, skvalderkål, bøge og birkeblade, skud af rødgran, birkesaft, ramsløg (pas på ikke at forveksle dem med høsttidløs og liljekonval, der begge er giftige), hyldeblomster, brændenælde og rosenblade. Om sommeren kan det være blåbær, skovjordbær, skovhindbær, hyldebær, tusindfrydblomster, lindeblomster, vejbredblade, fuglegræs, løgkarse, mynte, kamille og gråbynke. Om efteråret kan det være brombær, nødder, enebær, hindbærblade, kløver, mirabeller, skovæble, havtornbær og

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Aktiviteten knytter sig især til arbejdet med IWBsiderne 2 og 3 Hvad hedder naturområdet? og Hvor bor dyrene? Det skitserede er et eksemplarisk forløb. Man kan med en smule tilpasning let flytte undersøgelserne til andre naturområder, fx en sø eller en strand. I søen kan man fange smådyr i vandet, og ved stranden finde muslingeskaller og sten samt se, hvordan vandstrømme kan flytte sand og fjerne nyligt byggede sandslotte. Formål At finde og studere blade, grene, bark, træers frugter, myrertuer osv. i skoven samt at lave en indsamling af ting fra skoven til nærmere undersøgelse derhjemme. Udflugtsmål Skoven. Foreslåede materialer Lyd-, billed- og filmoptage udstyr (fx iPads), graveskeer, lup, hvid/gennemsigtig plastikbakke, hvidt klæde, kikkert. Forberedelser For at give tid til fordybelse er det en fordel at udvælge en til to undersøgelser og gemme de resterende til andre udflugter til skoven. Det er en god ide for den voksne på forhånd at have tilegnet sig viden om de dyr og planter, man forventer at kunne støde på. En god tommelfingerregel er at kende lidt til 5 individer af hver slags, fx 5 urter, 5 træer, 5 større dyr og 5 smådyr. Vælg disse efter, hvor almindeligt forekommende de er i om-

Udvælg et sted i skoven Det kan være sjovt at vende tilbage til det samme sted, på en anden årstid, og gentage de samme undersøgelser. Hvis det er muligt kan det være en god idé at lave en afmærkning af området, så det kan kendes igen, fx med grene fra skovbunden og større sten. Sørg for, at området ligger relativt ugenert, så der ikke jævnligt færdes mennesker. Tal om, hvordan området ser ud. Er der lukket af for lyset af træer? Er det en lysning? Er der vandhuller? Osv. Tag fotos eller lav en videooptagelse af stedet. Vær helt stille, og lav en lydoptagelse. Nogle af de lyde I fanger på optagelsen, vil I måske først lægge mærke til, når I lytter det igennem derhjemme. Undersøg jord i skoven Grav jord op og put den i plastikbakken. Undersøg jorden, mens I er i skoven, eller tag den med tilbage til undersøgelse derhjemme. Hvad er i jorden? Er der blade, rødder, frø/frugter fra træerne osv. Hvilke dyr kravler rundt i jorden? Kig på dem med lup. Har de ben? Hvor mange? Forsøg at tegne dem. Husk at slippe dyrene løs igen efter undersøgelsen. Planter i skovbunden Hvilke planter kan I finde på jeres sted? Dette vil afhænge meget af årstiden. Måske kan I finde spor efter planter i form af rødder, blade og frø. Undersøg det I finder under lup. Måske er der små insekter, der kravler rundt eller har taget en bid af planten. Måske har plantens blade små bitte takker eller andet, der er svære at se med det blotte øje. Tag billeder af planter eller tegn dem, evt. som I ser dem under luppen. Træer i skoven Kig efter træer og buskadser. Hvilke slags træer er der? Træer med nåle (nåletræer). Træer med fl ade blade (løvtræer). Tag fotos af træerne og buskadserne. Indsaml eventuelle frugter, blade og grene (kun dem der ligger på jorden). Når I kommer hjem, kan I tage fotos/tegne frugterne, evt. skære dem op sammen med børnene og se, hvordan de ser ud indeni. Bladene kan I sortere efter forskellige kategorier. Fx efter om de har takker eller ej, deres farver, størrelser osv. Tal om hvad træerne hedder, som I har fotograferet eller har blade og frugter fra. Lav flotte bladkollager til at hænge op. DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Undersøg smådyr Sæt jer på hug og sid helt stille. Hvad kan I se/finde af smådyr? Det kan tage lidt tid at opdage dem, for oftest vil de gemme sig. Nogle dyr kammuflerer sig i skovbunden mellem planter og buskadser. Vend blade, sten, stubbe osv. og se, hvad der gemmer sig nedenunder. Læg et hvidt klæde under en busk. Ryst busken og se, hvad der lander i klædet. Tag fotos af dyrene, tegn dem og undersøg de mindste af dem under lup. Medmindre det er helt små dyr som insekter, orme og andre leddyr, så lad dem blive i skoven. Førstnævnte smådyr kan evt. holdes i et terrarie, men skal naturligvis slippes fri efterfølgende. Se efter fugle og andre større dyr Ret blikket opad og slå ørerne godt ud. Kan I høre nogle fugle? Optag de fuglelyde I hører. Kan I se nogle fugle? Tag kikkerten i brug og studer fuglene. Led efter fuglespor i form af fjer og dun. Tag sporerne med hjem. Hvilke andre dyr kan I finde spor fra? Er der rævelort? Rævelorte er snoede og ofte leddelte. De kan indeholde fjer og musehår, så er de grålige. De kan også indeholde knoglerester, i hvilke tilfælde de vil være lyse. Hvis det er sensommer kan de indeholde sten fra frugter og bær. Er der muselort? Disse er små, afl ange med spids ende og har en ubehagelig lugt. Hvad med rådyrlort? De kan ligne lakridser - sorte og næsten runde med en lille spids. Er der afgnavede kogler fra spætte (meget flosset gnavet), egern (lidt flosset gnavet) eller mus (fint gnavet)? Andet? Tag sporene med hjem. Nøjes dog med fotos af dyrelortene. Afslut turen med en samtale Tal om hvad I har fundet på jeres sted, og hvilke planter og dyr, I ved, der lever på stedet. Lav en udstilling og vis den frem for børnene på en anden stue eller forældrene. Alternative muligheder Tilrettelæg en sanseudstilling med børnenes fund. Put fx blade i en kasse, hvor man skal stikke en hånd gennem et klæde for at mærke bladene. Put jord i en lille beholder med huller i låget så børnene kan lugte til jordbunden. Find bog, pil skallerne af så børnene kan smage dem osv.

Introduktion

rådet. Den viden der opnås ved forberedelsen kan også være nyttig i arbejdet med IWB-siderne.

Introduktion

Undersøg forskel på dag og nat

Undersøg årstiden

Aktiviteten knytter sig især til arbejdet med IWB-side 11 Dag og nat, men bør også lægges efter arbejdet med naturområder og dyrene i disse (IWB-side 2 og 3).

Aktiviteten knytter sig især til arbejdet med IWBsiderne 12-14 om årstiderne.

Formål At opleve de forskelle der er forbundet med dag og nat i naturen, samt at mærke overgangen mellem nat og dag. Udflugtsmål Alle naturområder egner sig. En have eller park er også fint. Materialer Lygter, lyd-, billed- og filmoptage udstyr (fx iPads). Undersøg forskelle Planlæg en overnatning fx i efteråret, når det ikke bliver lyst alt for tidligt. Brug aftenen på at hygge jer, og tale om, hvad I skal opleve om morgenen. Et natteløb med lygter skaber ofte begejstring. Kig og læs evt. i bogen Nattens dyr (Lars-Henrik Olsen, Agertoft) ved sengetid og tal om, hvilke dyr der er nataktive, og hvilke dyr der lever i Danmark. Stå op før solopgang og træk i tøjet. Tag ud til jeres planlagte sted. Stå helt stille og lyt til lydene. Lav evt. nogle optagelser af dem. Mærk hvordan luften føles. Hvordan er lugtene på stedet? Gå lidt omkring, men forsøg at være stille. Sid helt stille og lyt efter dyr, der pusler omkring? Kig på blomsterne, hvis der er nogle. Er de åbne eller lukkede? Føl på blade, strå osv. Er der dug på? Tag billeder, optag film og lyde, så I bagefter kan tale om oplevelserne. Efterhånden begynder solen at stå op. Hvad sker der, når natten bliver til dag? Lyde, dyrenes adfærd og temperaturen kan være interessant at lægge mærke til. Gentag de andre undersøgelser I lavede, mens det var mørkt, så I har noget at sammenligne med. Afslut turen med en forestilling Tal om de forskelle mellem nat og dag, som I oplevede dem. Lyt til og se jeres optagelser. Lav evt. en forestilling, hvor I leger nataktive og dagsaktive dyr. Afspil jeres lydoptagelser til forestillingen. Børn der spiller nataktive dyr starter med at agere, og når lydene skifter lægger de sig til at sove, mens de dagsaktive dyr vågner op og tager over.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Formål At undersøge og indsamle ting fra naturen, der fortæller om årstiden. Udflugtsmål Skov, eng, mark eller sø. Alle steder, hvor der kan observeres dyr og planter, vil egne sig som indsamlingssteder. Materialer Papir, farveblyanter, lyd-, billed- og filmoptage udstyr, plastikposer. Saml ting fra Årstiden Find ting ved udflugtsmålet, der fortæller om årstiden. Fx vinter: Tag billeder af dyrespor i sneen, optag lyde fra vinden/dyrene/grene der knækker, eller sne der rutsjer ned fra træerne. Saml nøgne grene, optag en video hvor I bygger en snemand, tegn himlen så man kan se om det er lyst eller mørkt, tag billeder af jeres påklædning, tag billeder af isbelagte vandpytter osv. Afslut med en udstilling Udstil jeres ting, og inviter gæster til en fernisering. Aktiviteten kan evt. gentages, når årstiden skifter.

Lav en billedfagbog

Aktiviteten knytter sig til IWB-side 6 Sortér affald.

Aktiviteten kan anvendes som en afslutning på alle materialets temaer. En dyrebog, en naturområdebog, en dag- og nat-bog, en årstidsbog eller en affaldsbog.

Formål At børnene ser forskellige steder, hvor vi kan komme af med vores affald og fornemmer, hvordan affaldssortering og håndtering er sat i system. Udflugtsmål Affaldsbeholdere ved institutionen, fl aske- og papirscontainere tæt på og evt. udvide til en tur til den lokale genbrugsplads. Materialer Kamera, karton, lim, tusser, evt. affald. Gennemførelse Pak affald sammen med børnene og tag på tur for at aflevere det i de forskellige affaldsbeholdere. Husk at fotografere alt affaldet inden turen samt undervejs når det kommes i rette beholder. Skab plancher med jeres fotos Print fotos ud og sæt dem på karton, så der skabes plancher. Evt. en til hver affaldskategori. Det er også muligt at skabe små billedfagbøger om affald. Anvend kopiark 32. Se beskrivelsen af billedfagbøgerne her på siden.

Formål At børnene registrer deres viden eller oplevelser i tegning og/eller fotos. Materialer Kopiark 32 kopieret op til A3, karton, pakkeklips, tegneredskaber, saks, papir, evt fotos. Klip to cirkler ud i karton efter skabelonen. Den ene skal have skåret et kvart felt ud, som vist på skabelonen. Den vil give et læsefelt, og denne cirkel udgør forsiden. Når forsiden drejes, „bladrer“ man. Lad børnene pynte forsiden, fx med en tegning eller fotos, der limes på. Lad dem skrive deres navn. Evt. kan de kopiere en tekst som overskrift, ellers må en voksen hjælpe. Den hele cirkel deles i fire felter, og barnet tegner på hver side om emnet. Fx kan forsiden vise et naturområde og indholdet være fire dyr, der har naturområdet som levested. Forsiden kan også være en tegning af årstiden og indholdet vise vejr, hvad der sker i naturen, hvilket tøj og hvilken aktivitet der passer til årstiden.

På kopiark 32 er der en skabelon til at lave små fagbøger af.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Introduktion

Undersøg, hvor man kan komme af med affald

Hvad hedder naturområdet?

Pas på naturen

Ord til samtaler Strand: vand, sand, bølger, smager af salt, tang. Sø: vand, kan gå tur rundt om, andemad. Skov: mange træer, kan gå tur i den, klatre på væltede træer. By: mange huse, veje, biler, cykler, måske en park. Bondegård: På landet, ikke så mange huse, marker udenom. Mark: Hører til en gård, kan have hegn om, græs eller andre små planter.

IWB-side 2. Hvad hedder naturområdet?

Instruks fra lydikon Sæt ordene ved de rigtige steder i billedet.

Formål At tale om forskellige typer naturområder, samt få kendskab til hvilke ord der kan beskrive dem.

parker.dk, hvor der findes billeder og videoer af landskaber og dyr fra Mols Bjerge, Thy og Vadehavet. Eller søg efter billeder med søgeordene landbrug, by, skov, mark, strand osv. på nettet.

Oplagt samtale Hvad hedder et sted som det her, hvor der er vand, sand og bølger? Hvor der er ...? (Se evt. Ord til samtaler for ideer.) Er der nogen der kan se bondegården/byen/skoven/marken/stranden? Bor I nær en bondegård/by/ skov/mark/strand? Har I været på tur til en bondegård/by/skov/ mark/strand? Hvad kan man lave i/ved en bondegård/by/skov/mark/ strand? Supplerende muligheder Find billeder og videoer på nettet: Kig fx på www.danmarksnational-

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Forbered siden Niveauet på siden kan ændres ved at slette navne på nogle områder og dermed reducere antallet af naturområder, som børnene skal finde. Det kan være relevant, hvis børnene ikke skønnes at være parate til at kunne skelne mellem forskellige vandområder, fx sø og strand. Tag siden i brug Kig på illustrationen. Tal om landskabet. Lyt til instruksen. Lyt til navnene på ordene for naturområderne. Sæt navn på området Lad børnene komme til tavlen en til to ad gangen. Lad dem vælge et naturområde og støt dem i at placere det i landskabet. Det kan fx gøres ved at fortælle barnet, hvad det skal kigge efter, eller for de lidt ældre børn ved at lade dem

Pas på naturen

Kopiark 1-2.

Formål finde området selv, og derefter lade dem fortælle, hvad der er særligt ved området.

At arbejde med aktiviteten på egen hånd eller med en kammerat og prøve at huske, hvad de forskellige naturområder hedder. Samtidig får børnene udbygget deres forståelse af, hvad et ord er. De ældste børn kan måske være med til at høre bogstavlydene i ordene og sammenligne med ordenes forreste bogstaver. Vejledning Firkanterne med områdenavnene på kopiark 2 klippes ud. Børnene kan tale sig frem til, hvor områdenavnene skal limes ind på landskabsarket. Lyt til deres samtale for at høre, hvordan de anvender ord til at beskrive de forskellige naturområder. Hvis man laminerer kopiark 1, vil det være flot at have hængende i lokalet i den periode, hvor I beskæftiger jer med naturen (især

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

når dyrene tilføjes i forbindelse med næste IWB-side). Siden kan samtidig danne baggrund for yderligere samtaler om naturområder og levesteder for dyr.

Hvor bor dyrene?

Pas på naturen

Ord til samtaler Dyr, dyrenavne (se side 15), levested/bosted, skjul/skjulested, føde/, yngle/få unger, unger, føde unger/lægge æg, flyve, svømme, løbe, vinger, ben, pels, fjer, glat, hale, ører, snude, man, næb, finner, skæl, skal, klør, skelet udenpå/indeni, horn, gevir, poter, hove, klove, knurhår, planteæder, rovdyr, ådselæder.

IWB-side 3. Hvor bor dyrene? Instruks fra lydikon Sæt dyrene på et sted, hvor de kan leve godt.

Formål Gennem arbejdet med siden er det målet at børnene får mulighed for at tale om, hvor dyrene lever. Gennem aktiviteten kan man komme til at tale om, at dyr lever på steder, hvor de kan finde skjulesteder, mad og kan få deres unger.

Supplerende muligheder Undersøgelser af skoven Som afslutning på emnet om naturområder og dyrs levesteder kan man gennemføre forskellige undersøgelser i et naturområde fx skoven. Se under forslag til ture ud af huset side 12.

Oplagt samtale Tal om, hvad de forskellige dyr spiser og/eller hvor de lever. Har børnene set nogle af dyrene og i så fald hvor? Lad børnenes interesser styre samtalen. Fx kan man komme ind på, hvad de forskellige dyr spiser (planer eller dyr), hvordan de yngler (lægger æg/føder levende unger, i vand/på land) og hvordan de kan gemme sig for/forsvare sig mod fjender.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Forbered siden De dyr, der fremstår på siden, er et lille udvalg blandt flere, hvoraf de resterende kan findes på den tilhørende ressourceside (IWBside 16). Dyrene kan fjernes eller skiftes ud efter behov, hvis der er andre dyr, der virker mere oplagte for den enkelte børnegruppe. Hvis det vil være en støtte for børnene, kan navnene på naturområderne kopieres fra forrige side og indsættes i landskabet på denne side. Lyden følger automatisk med. Tag siden i brug Tal om, hvad man ser på siden og hør, hvad der skal gøres ved tryk på lydikonet. Tal om, hvad dyrene hedder evt. støttet af oplæsning ved tryk på dyret.

Pas på naturen

Hvor bor dyrene? Dyrene skal placeres ved deres levesteder. Lad børnene komme til tavlen på skift og vælge et dyr. Støt barnet i at fortælle om dyret, og lad det herefter placere dyret ved et levested. Der vil være en del dyr, der har flere levesteder. Fx kan snogen leve både i skoven, på engen, ved vandløb, ved søer og på marken. Her kan I blive enige om et sted, eller klone dyret og indsætte det flere steder. Dyrenes levesteder Disse er omtrentlige. Ko: træffes på mark og eng. Krabbe: træffes på stranden. Hættemåge: træffes ved sø, strand vandløb og åbent land. Duer: træffes afhængigt af art i byer, skove osv. Egern: træffes fx i skoven. Får: træffes på mark og eng. Rådyr: træffes i skoven, og på fx engstykker tæt ved for at æde. Fiskehejre: Træffes ved sø, vandløb og strand. Frø: træffes ved sø og vandløb. And: træffes ved sø, vandløb og strand. Snog: træffes i skov, på eng og mark, ved vandløb og søer. Solsort: træffes ved sø, vandløb, skov og det åbne land. Sommerfugl: træffes i skov, på eng og det åbne land. Brandmand: træffes på stranden (i havet). På den tilknyttede ressourceside (IWB-side 16) findes flere dyr, der kan placeres ved deres levested. Kig evt. på Naturportens hjemmeside i deres dyreleksikon, for at finde informationer om disse dyrs levesteder.

Kopiark 1-2 samt ressourceside til Hvor bor dyrene? (kopiark 24-25)

Formål At lege med at placere dyr på levesteder som børnene synes passer til dyrene og tale om deres valg. Vejledning Lad børnene klippe dyr ud fra kopiark 2 og sætte dem ind på kopiark 1 kopieret op i A3-format. Tal undervejs om dyrene og deres levesteder. Ressourcesiden med supplerende dyr tages i brug, hvis børnene har lyst til at finde levesteder til flere dyr, eller hvis de hver især skal have forskellige dyr at placere. Laminer evt. landskabet og hæng det op på væggen. Så kan det anvendes som udgangspunkt for tilbagevendende samtaler om naturen og dyr i naturen. Supplerende anvendelse Leg: Hvem bor her? Legen bliver mest overskuelig, hvis man udvælger dyr med forskellige og specifikke levesteder, så de bliver lettere at placere, fx

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

skov, by, strand og mark. Et antal børn får tildelt et naturområde hver. Resten trækker et kort med et dyr. Børn med områder skal gå rundt blandt „dyrene“ og spørge „Hvilket dyr er du?“ Til svar kan „dyrene“ agere deres dyr ved at mime eller, hvis det er for svært, blot sige navnet. Når børnene ved hvilket dyr, de står overfor, skal de vurdere, om det er et dyr, der lever i deres naturområde. Legen slutter, når alle dyr og områder har fundet hinanden. Små fagbøger: Kopiark 32 kopieres op i ca. A3 format på karton. Der skal bruges to cirkler. På den ene cirkel klippes et udsnit som vist. Det er forsiden. Den anden er til bogens indhold. Til forsiden kan børnene tegne et udvalgt dyr eller klippe/ klistre billeder af dyret fx fundet på nettet. Et felt kan beskrive hvor dyret lever, et andet hvad det spiser, det tredje kan vise dets unger, og endelig kan det fjerde vise dyrets fjender. Sæt de to cirkler sammen ved at stikke hul midt igennem begge cirkler og saml dem med en clips.

Hvor bor de små dyr?

Pas på naturen

Ord til samtaler Sommerfugl, regnorm, snegl, hveps, tusindben, edderkop, græshoppe, bænkebider, myre, vinger, ben, følehorn, lægge æg, flyve, krybe, kravle.

IWB-side 4. Hvor bor de små dyr?

Instruks fra lydikon Find små dyr i tegningen.

Formål At tale om de små dyr, der lever i forskellige naturområder og få kendskab til deres navne. Oplagt samtale Kan børnene finde sommerfuglen, der er i gang med at lægge æg på et blad? Kan børnene finde tusindbenet, der ligger i jorden og beskytter sine æg? Kan børnene finde græshoppen, der skjuler sig i græsset? Hvad mon dyrene lever af? Hvordan får de unger? osv. Supplerende aktiviteter Undersøg smådyr Fang smådyr og undersøg dem under en lup (helst en plastbøtte med indbygget lup i låget). Har institutionen en sommerfuglebusk, er der rig lejlighed til at studere sommerfugle. Fang evt. en med et insektnet. Vis børnene hvordan du passer på dyret, og

tal fx om, at de ikke må ødelægge støvet på vingerne. Tag til en græsmark, gå i græsset og læg mærke til, hvordan græshopperne flygter. Fang evt. en og undersøg den i en lup (helst en plastbøtte med indbygget lup i låget). Tal om græshoppens udseende, bl.a. kæberne. Prøv at tyg på græs og mærk, hvor sejt det er. Løft sten og find dyr, der lever her. Det er ofte nedbrydere, som lever af døde planterester eller rovdyr, der lever af andre smådyr. Grav et bæger ned i skyggen med kanten i jordovefl aden. Kig til bægeret med mellemrum for at se, om smådyr er gået i fælden. Halver og udhul en kartoffel, saml den igen med elastikker. Sørg for en lille indgang. Nu har I en dejlig saftig og skyggefuld kartoffelfælde. Grav i jorden efter snegleæg, regnorme og andet spændende. Film myrernes travle liv. Husk at sætte dyrene ud, når I har studeret dem.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Tag siden i brug Hør sammen med børnene opgaven. Lad børnene på skift finde et dyr og tal om, hvad det hedder. Hvor bor de små dyr - ressourceside IWB-side 17 indeholder planter og smådyr fra siden.

Formål Siden kan danne udgangspunkt for samtaler om dyrenes og planternes kendetegn. Baggrund Siden viser, hvordan de hvirvelløse dyr er ordnet i rækkerne bløddyr og ledorme (som ikke har et skelet) og leddyr (som har ydre skelet) yderligere ordnet på klasserne insekter, spindlere og mangeben (egentligt krebsedyr og myriapoder). De afbillede planter viser forskellige familier af planter: skærmblomst (her skvalderkål), kurv-

Pas på naturen

blomst (her mælkebøtte), nælde (her brændenælde) og græs (denne ligner mest kornsorten emmer). De hvirvelløse dyr er inddelt i dyrerækker og klasser efter kriterier som antal kropsled og antal ben. Til børn kan man nøjes med at anvende antal af ben som kriterie. Dyr uden ben er bløddyr som snegle og ledorme som regnorme. Dyr med seks ben er insekter. Dyr med otte ben er spindlere, fx mider, skorpioner og edderkopper. Dyr med mange ben er flere klasser, til børn er det tilstrækkeligt at klassificere dem som mangeben. Dyr uden ydre skelet, som snegle og orme, men også visse dyr med et ydre skelet er meget udsatte for solens udtørrende kraft. De foretrækker derfor et liv i skygge. Find smådyr Tal om, hvordan smådyrene ser ud og find evt. andre smådyr ved at søge efter billeder på nettet. Tæl ben. Seks ben er et vigtigte karakteristika for klassen af insekter, som sommerfugle hører til, sammen med et udvendigt skelet og tre kropsled (hos det voksne dyr). For børnene er viden om de seks ben tilstrækkelige til at finde andre insekter.

Kopiark 3-6

Arbejdet med kopiarkene giver børnene mulighed for at reflektere over de små dyrs levesteder og tale om, hvor og hvordan de lever. Vejledning Lad børnene klippe dyrene ud på kopiark 4 og sætte dem ind i levestedet på kopiark 3. Tal evt om, hvor de mon godt kan lide at være og hvorfor. Supplerende anvendelse Laminer sider og smådyrsbrikker. Her kan det være en fordel, at det er en voksen der klipper dyrene ud, så det hvide område udenom dyrene minimeres. Børnene kan flytte rundt på dyrene og hvis de fx har set et tusindben tæt ved jorden, kan dette give anledning til at sætte dyret ind på et tilsvarende sted i illustrationen. På den måde bliver barnets observation anvendt til noget og der er større chance for at den bliver til en erkendelse.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Ressourcesider Kopiark 28 og 29 er støtteark til den voksne og giver navne på plantefamilier og viser hvilke rækker og klasser smådyrene tilhører.

Rigtigt eller forkert?

Pas på naturen

Ord til samtale Affald, kaste i naturen, gøre skade på dyr, gøre skade på naturen, skraldespand, kigge på, forstyrre, gøre bange, ødelægge, tale, larme, rødder, plukke, moden frugt, umoden frugt.

IWB-side 5. Rigtigt eller forkert?

Instruks fra lydikon Sæt rødt kryds over det du ikke må gøre i naturen.

Formål På siden er der opstillet eksempler på både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd i naturen. Ved at finde den tegning, der viser den korrekte opførsel i hver af de opstillede scenarier, kan børnenes forståelse for en hensynsfuld færden i naturen udvikles. En respektfuld adfærd over for dyr og planter vil åbne muligheden for flere læringsrige oplevelser i naturen. Sociale mål Ved at lære om, hvordan man behandler naturen med respekt, kan børnene udvikle et tættere forhold til naturen.

Oplagt samtale Tal om, at naturen er dyrenes og planternes hjem, og at det er os, der kommer på besøg hos dem. At en ødelagt natur i sidste ende går ud over os selv kan være meget abstrakt for det lille barn. Tag udgangspunkt i, hvilke konsekvenser en adfærd som i tegningerne vil have. Plukker man fx æbler før de bliver modne, så får man ingen modne æbler. Hvis man smider affald i naturen ser det grimt ud, dyrene kan komme til at spise det og få ødelagt maven (fordøjelsen) eller komme til skade på anden vis. Supplerende aktivitet Tag på tur og tag fotos af børnene, hvor de viser at de kender til god opførsel i naturen.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Tag siden i brug Kig på tegningerne. Hvad forestiller de hver især? Hør instruksen til opgaven. Tal om, at det røde kryds betyder forkert/forbudt. Sæt kryds over den forkerte Tag en situation med to forskellige scenarier ad gangen og lad et barn sætte krydset over den tegning, der viser den forkerte opførsel. Efter jeres tur i skoven kan I relatere situationenerne på siden til jeres tur i skoven. Hvad var børnene rigtig gode til at gøre rigtigt?

Pas på naturen

Kopiark 7 og 8.

Formål Ved at arbejde med kopiarkene kan børnene få mulighed for at afprøve deres forståelse af, hvordan naturen bør behandles. Vejledning Lim de forskellige tegninger ind på kopiark 7 under rigtigt (grønt flueben) eller forkert (rødt kryds). Find i fællesskab eller hver for sig på nye situationer i naturen, som kan tegnes i de tomme firkanter. Lav en rigtig og forkert til hver situation. Sorter dem efterfølgende i rigtig og forkert adfærd. Man kan også printe fotos fra børnenes egen tur i naturen. Kopiarket kan anvendes som samtaleoplæg hver gang en tur i naturen er på dagsordenen. Hvis siden lamineres kan den hænges op på væggen. På den måde er det lige ved hånden, også hvis I finder på nye regler at tegne/tilføje.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Sorter affaldet

Pas på naturen

Ord til samtale Affald, køkkenaffald, glas, papir, farligt affald, kompost, døde ting, ting der har været levende, rådne, genbruge, brænde, lave til nye ting.

IWB-side 6. Sorter affaldet

Instruks fra lydikon Sorter affaldet i de fem ringe.

Formål Siden er tilrettelagt med henblik på at give børnene et indblik i, at affald kan sorteres i kategorier, fx efter hvad de er lavet af (materiale). Gennem arbejdet kan børnene opleve, at de selv kan være med til at sortere affald og evt. deltage i en tur, hvor de afleverer institutionens affald til genbrug. Sociale mål Børnene kan opleve dem selv som medborgere, der har et ansvar for at skaffe affald af vejen på god vis.

som fl asker/dukker/aviser er lavet af? Hvad gør man med mad, der skal smides ud? Hvilke ting tror I vi kalder farligt affald? Ved I hvad en kompostbeholder/bunke er? Baggrund Hver person i Danmark smider ca. 2 kg og 200 g ud om dagen. Den mængde gør os til europamestre. Supplerende muligheder Sorter i fællesskab affald fra institutionen, og tag på en tur hvor børnene ser hvor de forskellige ting afleveres. Tal om hvad affaldet sorteres efter og om der var nogle ting, som kunne have været genbrugt. Se Ture ud af huset s. 11.

Oplagt samtale Hvor gør man af ting, man ikke mere vil have? Er det forskelligt hvad man skal gøre af det alt efter om det er fx en dukke, noget tøj eller aviser? Hvad kalder man det,

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Forbered siden Hvis det vurderes, at nogle af affaldskategorierne er for svære for børnene, kan de samt det affald der hører til kategorien, fjernes inden I går i gang med siden. Tag siden i brug Kig på illustrationerne af affaldet. Tal om kategoriene en ad gangen. Tal derefter om affaldet. Hvad er det for noget affald og evt. hvad er det lavet af? Tal om hvordan vi sorterer affald i de fem kategorier forneden: husholdningsaffald, glas og fl asker, papir, farligt affald, kompost. Sorter affald Lad børnene komme til tavlen på skift og vælge noget affald. Støt barnet i at fortælle om affaldet. Herefter skal affaldet ned i den kategori, barnet mener, er den rigtige. Vær opmærksom på at man ikke må smide rester fra tilberedt mad i kompostbeholderen, da det tiltrækker rotter.

Pas på naturen

Kopiark 9 og 10 samt ressourcesiderne til Sorter affaldet (kopiark 30-31).

Formål Gennem arbejdet med kopiarkene kan børnene selv prøve at sortere affaldet i kategorier. Vejledning De yngste børn skal have de affaldstyper, der er lettest at sortere og evt., så der nøjagtigt er en til hver kategori. Fx mælkekartonen til husholdningsaffald, syltetøjsglasset til glasaffald, batterier til farligt affald og æblet til kompostbeholderen. De større børn kan prøve kræfter med mere affald, fx fra ressourcesiden. Bemærk dog, at her optræder også kategorierne metalaffald og genbrug. Klip affaldet ud og lad børnene – evt i grupper eller makkerpar – sortere det. Tegn evt. selv mere affald i de tomme bokse, der falder indenfor de fem affaldskategorier på kopiark 10.

Hvis siden og brikkerne lamineres kan de hænges op på væggen, og så kan der til hver en tid tilføjes nyt affald. Der kan også tilføjes yderligere kategorier, så affaldsudvalget kan blive bredere. Supplerende aktivitet Spil: Affalds-memory Tal om og klip affaldet fra ressourcearket ud. Brikkerne kan evt. lamineres. Arbejd i makkerpar eller små grupper. Læg brikkerne med bagsiden opad. Nu skal børnene skiftes til at vende to brikker ad gangen. De får et stik, når to slags affald falder under samme kategori. Hvis der ikke opnås et stik, vendes brikkerne igen, og det er næste barns tur. Spillet fortsætter, til der ingen brikker er tilbage. Til de små kan spillet laves med et styk affald, der skal passe ind i en affaldskategoricirkel. I så tilfælde må brikkerne gøres større.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Husk at der her er tilføjet kategorierne metalaffald og genbrug foruden de fem fra kopiark 5. Baggrund Derhjemme vil stort set alle smide en konservesdåse i husholdningsaffaldet. Det korrekte er at rengøre og indlevere den til metalaffald. Korrekt sortering: Metal: konservesdåse, sodavandsdåser, cykel, skruer. Husholdningsaffald: flødekarton, madrester, mælkekartoner, ble, tandpastatube. Glas og fl asker: syltetøjsglas, smadret vandglas, vinfl asker, saftevandsfl aske. Papir: avisbunke, reklamer. Farligt affald: elpære, spraydåse, kemikalier, malebøtte, batterier. Kompost: gulerødder, æbleskrog, æggeskaller, bananskræl. Genbrug: bukser, bluse.

Find tøj og aktiviteter til regnvejr

Pas på naturen

Ord til samtale Sky, regn, regnvejr, byge, vandpyt, pjaske, regnjakke/bukser, gummistøvler, hætte, paraply, våd, syg.

IWB-side 7. Find tøj og aktiviteter til regnvejr

Instruks fra lydikon Sæt børn med tøj der passer til regnvejr ind i tegningen. Find ting man kan lave i regnvejr og sæt ind i tegningen.

Formål At vide, hvordan man skal klæde sig i regnvejr. At tale om, hvad regnvejr er, hvad vi kan lave i regnvejr og hvorfor vi skal klæde os, så vi ikke bliver alt for våde. Oplagt samtale Tal om hvad regnvejr er, og hvordan der ser ud udenfor, når det regner. Fx at alting bliver vådt, at der kommer vandpytter osv. Tal om hvilken slags tøj der passer til regnvejr. At det er tøjet der gør, at vi ikke bliver alt for våde, fordi hvis vi bliver våde, bliver vi let kolde. Og hvis vi bliver kolde, bliver vi lettere syge.

Supplerende muligheder Leg i regnvejr Gå ud og leg i regnvejret. Hvis det regner meget kan man lede små vandstrømme med sand, sten og grene og se, hvordan vand kan erodere og lede materialer omkring. Brug en paraply og se, hvordan man kan stå i tørvejr, og hvordan vandet samler sig til store dråber. Dans en regndans Tal om de oprindelige indianere, der dansede regndans, hvis det ikke havde regnet længe og planterne tørstede. Dans en regndans og ledsag den af trommerytmer og evt. rytmer fra andre slagtøjsinstrumenter.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Forbered siden Til de yngste børn kan man fjerne de fleste tegninger og kun lade relevante tegninger og 1-2 snydetegninger blive tilbage, så det er lettere for barnet at finde ud af. Evt. kan man klone siden og kun behandle tøj på den ene og aktiviteter på den anden side. Tag siden i brug Hvad er det for en slags vejr? Hvordan kan man se det? Kan I finde en vandpyt/regnvejrssky/ regn/noget der er vådt osv. Find tøj og aktiviteter Tal om tøj og aktiviteter i de små illustrationer. Hvilke synes børnene der passer ind? Har børnene selv regntøj? Kan de lide at være ude i regnvejr? Hvad kan man lave i regnvejr? Lad børnene på skift flytte en illustration ind i den store illustration og støt barnet i at fortælle om påklædningen eller aktiviteten.

Pas på naturen

Kopiark 13 samt 11 og 12.

Formål Med kopiarkene kan børnene gentage arbejdet, som det foregik ved IWB-siden. Vejledning Lad børnene klippe påklædning og/eller aktiviteter ud og lime dem ind på den store illustration, som de synes passer til vejret. Gem ubrugte illustrationer i en kuvert med barnets navn, da de skal bruges i forbindelse med arbejdet med de kommende sider. Supplerende anvendelse Igen kan side og brikker lamineres. Evt. kan alle fire vejrtyper placeres sammen, brikkerne kan hænge ved siden af med klæbemasse og børnene kan lege med at sætte illustrationer ind som de lyster. Siderne kan i denne form også hjælpe de yngste børn til at overskue, hvilken slags vejr det er ved at sammenligne med vejret

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

udenfor og derigennem finde ud af/samtale om, hvordan de skal klæde sig på.

Find tøj og aktiviteter til snevejr

Vejret

Faglige ord i spil Sne, snevejrssky, koldt, frost, fryse til is, skøjter, kælk, ski, snemand, engle i sneen, snebolde, snehule, vasker, komme ind i varmen, være forfrossen, varmt tøj, flyverdragt, støvler.

IWB-side 8. Find tøj og aktiviteter til snevejr Instruks fra lydikon Sæt børn med tøj der passer til snevejr ind i tegningen. Find ting man kan lave i snevejr og sæt ind i tegningen.

Formål At vide, hvordan man skal klæde sig i snevejr. At tale om, hvad snevejr er, hvad vi kan lave i snevejr og hvorfor vi skal klæde os, så vi ikke bliver alt for kolde og våde. Oplagt samtale Tal om, hvad snevejr er og hvordan der ser ud udenfor, når det sner. Fx at det bliver hvidt og at der kan komme til at ligge et helt lag af blød sne osv. Tal om hvilken slags tøj, der passer til snevejr. At det er varmt tøj der gør, at vi ikke bliver kolde og våde, fordi hvis vi bliver kolde, bliver vi lettere syge.

Supplerende muligheder Leg i snevejr Gå ud og leg i snevejr. Lav fodspor i sneen eller engle ved at lægge jer i sneen og flyve med arme og ben (det kommer til at ligne engle). Man kan lege sneskjul i den nye sne, hvor den der skal lede efter de andre, står med ryggen til fx et stort område med ubetrådt sne. Et antal børn løber over sneen og gemmer sig. De skal nu findes ved at deres spor følges i sneen. Byg snemænd og huler og form snebolde. Omdan sne til vand og omvendt Tag snebolde med ind og sæt dem i et glas. Følg med i hvad der sker, når sneen smelter. Man kan evt. sætte en streg der hvor sneen går til, og en streg der hvor vandet ender med at gå til og tale om, hvorfor der er mindre vand end der var sne i glasset. Svaret er, at sne er i fast form og ikke pakker sig så tæt som flydende vand.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Læg et tyndt lag vand på et plastiklåg, sæt det i fryseren, knus det efterfølgende og vis, at vandet nu er blevet til sne. Klip snefnug i silkepapir Fold silkepapir på midten to gange og klip flotte mønstre i. Hæng dem på ruden eller på et stykke karton og på væggen.

Vejret

Kopiark 14 samt 11 og 12.

Vejledning

Formål

Forbered siden Til de yngste børn kan man fjerne de fleste tegninger og kun lade relevante tegninger og 1-2 snydetegninger blive tilbage, så det er lettere for barnet at finde ud af. Evt. kan man klone siden og kun behandle tøj på den ene og aktiviteter på den anden side.

Med kopiarkene kan børnene gentage arbejdet, som det foregik ved IWB-siden.

Tag siden i brug Hvad er det for en slags vejr? Hvordan kan man se det? Kan I finde en snevejrssky/sne/noget der er sne på osv. Find tøj og aktiviteter Tal om tøj og aktiviteter i de små illustrationer. Hvilke synes børnene passer ind? Har børnene selv varmt vintertøj? Kan de lide at være ude i snevejr? Hvad kan man lave i snevejr? Lad børnene på skift flytte en illustration ind i den store illustration og støt barnet i at fortælle om påklædningen eller aktiviteten.

Vejledning Lad børnene klippe påklædning og/eller aktiviteter ud og lime dem ind på den store illustration, som de synes passer til vejret. Gem ubrugte illustrationer i en kuvert med barnets navn, da de skal bruges i forbindelse med arbejdet med de kommende sider. Supplerende anvendelse Igen kan side og brikker lamineres. Evt. kan alle fire vejrtyper placeres sammen, brikkerne kan hænge ved siden af med klæbemasse og børnene kan lege med at sætte illustrationer ind som de lyster. Siderne kan i denne form også hjælpe de yngste børn til at overskue, hvilken slags vejr det er ved at sammenligne med vejret udenfor og derigennem finde ud

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

af/samtale om, hvordan de skal klæde sig på.

Find tøj og aktiviteter til blæsevejr

Vejret

Ord til samtale Blæst, puste luft, mølle, blæse lidt, blæse meget, storm, træer svajer, blade blæser af, sætte drage op, paraplyer ødelægges, skyer farer over himlen, tøj efter hvor koldt det er.

IWB-side 9. Find tøj og aktiviteter til blæsevejr Instruks fra lydikon Sæt børn med tøj der passer til blæsevejr ind i tegningen. Find ting man kan lave i blæsevejr og sæt ind i tegningen.

Formål At vide, hvordan man skal klæde sig i blæsevejr. At tale om, hvad blæsevejr er, hvad vi kan lave i blæsevejr og hvorfor vi skal klæde os, så blæsten ikke går igennem vores tøj. Oplagt samtale Tal om, hvad blæsevejr er og hvordan vi kan se, at det blæser. Fx at træer svajer, møller drejer, røg kastes ud til siden og fl aget blafrer lige ud i luften. Tal om, hvilken slags tøj, der passer til blæsevejr. At det er tøj, der holder blæsten ude, så vi ikke bliver kolde. Fordi hvis vi bliver kolde bliver vi lettere syge.

Supplerende muligheder Leg i blæsevejr Gå ud og leg i blæsevejr. Tag en lille mølle med og hold den, så vinden rigtig får fat i den. Tag fx kapper på, så I kan lege, at I kan flyve. Man kan også prøve hvad der sker med en paraply, hvis det blæser. Prøv at sætte drage op, hvis det ikke blæser for voldsomt.

Vejledning

Leg at I er blæsten Pust selv til møllen, så den drejer rundt. Pust også på hånden, så I kan mærke luftstrømmen. Find et stort stykke stift plast eller karton og blafr med det, så der skabes blæsevejr. Tal om at blæst er luft der bevæger sig.

Tag siden i brug Hvad er det for en slags vejr? Hvordan kan man se det? Hvordan ser træerne/fl aget/vindmøllen/ røgen fra skorstenen ud?

Baggrund Små børn tror, at det de ikke kan se ikke er der. Leg evt. med vand og luft i tilknytning til arbejdet med blæsevejr. Dyk et glas ned i en balje med vand. Fyld det med luft ved at bruge et sugerør. På den måde kan børnene se, at luften de puster ud fylder.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Find tøj og aktiviteter Tal om tøj og aktiviteter i de små illustrationer. Hvilke synes børnene passer ind? Har børnene selv vindtæt tøj? Kan de lide at være ude i blæsevejr? Hvad kan man lave i blæsevejr? Lad børnene på skift flytte en illustration ind i den store illustration og støt barnet i at fortælle om påklædningen eller aktiviteten.

Vejret

Kopiark 15 samt 11 og 12.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

af/samtale om, hvordan de skal klæde sig på.

Find tøj og aktiviteter til varmt solskinsvejr

Vejret

Ord til samtale Sol, ingen/få skyer, varmt/lunt, være ude, bade, slikke sol, lave bål, spise is, let tøj.

IWB-side 10. Find tøj og aktiviteter til varmt solskinsvejr

Instruks fra lydikon Sæt børn med tøj der passer til varmt solskinsvejr ind i tegningen. Find ting man kan lave i varmt solskinsvejr og sæt ind i tegningen.

Formål At vide, hvordan man skal klæde sig i varmt solskinsvejr. At tale om, hvad varmt solskinsvejr er, hvad vi kan lave i varmt solskinsvejr og hvorfor vi skal klæde os, så vi ikke bliver alt for varme. Oplagt samtale Tal om, hvad varmt solskinsvejr er og hvordan der ser ud udenfor, når solen skinner. Fx at det bliver meget lyst, at solen varmer alting op (asfalt og andre mørke ting tager særligt imod solens varme). Tal om, hvilken slags tøj, der passer til varmt solskinsvejr. At det er tøj, der gør at vi ikke bliver alt for

varme, fordi varmen kan give os hedeslag, hvis vi ikke kan komme af med varmen igen. Supplerende muligheder Lav skygger i solen Lav skygger på jorden med kroppen eller med andre ting. Hvordan kan man lave lange eller korte skygger? Hvad sker der, hvis man kaster skygge op ad en væg i stedet for på jorden? Vandleg Sprøjt vand med vandpistoler, med vandkander fx med spreder på. Stå med ryggen til solen og se, om I kan lave en regnbue. Lav en vandpyt og se, hvordan solens varme snart får den væk igen. Tal om, at vandet ikke forsvinder men bliver til en del af luften. Ånd evt. på et spejl, så børnene kan se, at luft som vi selv puster ud, indeholder vand som på det kolde spejl bliver til dug. Tal om, hvornår vi ellers ser dug.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Forbered siden Til de yngste børn kan man fjerne de fleste tegninger og kun lade relevante tegninger og 1-2 snydetegninger blive tilbage, så det er lettere for barnet at finde ud af. Evt. kan man klone siden og kun behandle tøj på den ene og aktiviteter på den anden side. Tag siden i brug Hvad er det for en slags vejr? Hvordan kan man se det? Hvordan ser himlen ud? Hvordan er lyset? Find tøj og aktiviteter Tal om tøj og aktiviteter i de små illustrationer. Hvilke synes børnene passer ind? Hvilken slags tøj har børnene på, når det er meget varmt og solen skinner? Kan de lide at være ude i varmt solskinsvejr? Hvad kan man lave i solskinsvejr? Lad børnene på skift flytte en illustration ind i den

Vejret

Kopiark 16 samt 11 og 12.

store illustration og støt barnet i at fortælle om påklædningen eller aktiviteten.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

udenfor og derigennem finde ud af/samtale om, hvordan de skal klæde sig på.

Dag og nat

Året og døgnet

Ord til samtale Nat, dag, døgn, morgen, middag aften, midnat, lys, mørke, kat, pindsvin, hane, anemone, fl agermus, evt. sol, måne, stjerner, timer, nataktive dyr.

IWB-side 11. Dag og nat

Instruks fra lydikon Sæt tegninger, der viser ting der sker om dagen, hen til tegningen af dag. Sæt tegninger, der viser ting der sker om natten, hen til tegningen af nat.

Formål Siden er tilrettelagt med henblik på at tale om forskellen på dag og nat samt de små og store hændelser der knytter sig hertil, både i naturen og i børnenes egen hverdag. Oplagt samtale Hvad betyder det at det er dag/ nat? Hvad gør man om dagen/natten? Hvilke forskelle er der på dag og nat? Kan man bytte om på dag og nat, så vi fx sover om dagen og er vågen om natten? Hvis der er nogen af børnene, der har en undulat eller kanariefugl, ved de sikkert, hvordan mørket kan virke som en dag/nat kontakt på fuglen.

Når fuglen får et tæppe hen over buret, bliver den stille og tror, at den skal sove. Tal om dette. Bliver I selv trætte, når det bliver mørkt udenfor? Hvad sker der i løbet af et døgn (en dag og en nat)? Fx I spiser, sover, børster tænder, går på toilettet, går i skole osv. Supplerende muligheder Mørklægningsforsøg Forsøget vil have størst effekt, hvis det udføres om sommeren. Prøv at mørklægge vinduerne og dæmpe belysning og lyde i lokalet. Bevar det på denne måde gennem en halv times tid. Tal til sidst om, hvilken effekt det har på jer. Bliver I friske/trætte/glade/triste? Hvordan føles det, hvis man går lige ud i solskinnet? Undersøg forskel på dag og nat Se under forslag til ture ud af huset side 10.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Forbered siden Nogle af de illustrerede begivenheder kan fjernes, så kun de der knytter sig til enten dag eller nat optræder. Hvis blomsten, der lukker sig om aftenen og åbner sig om morgenen fjernes, kan det også nedsætte sværhedsgraden. Tag siden i brug Hvad ser I på de to billeder af huset? Hvad viser de? Tal om de små illustrationer. Hvad forestiller de hver især? Tal om de to anemoner. Den ene er lukket for at bekytte sin pollen mod fugt om natte n. Tal om, at også andre planter og dyr (fx fugle) hviler om natten. Sorter efter dag og nat Begivenhederne i cirklerne skal sorteres efter om de foregår om dagen/morgenen eller om aftenen/natten. Børnene kan på skift

Året og døgnet

Kopiark 17 og 18.

komme til tavlen, vælge en illustration og flytte den til dag- eller nat-feltet. Nogle af illustrationerne repræsenterer noget, der kunne finde sted både om dagen og om natten. Fx børster vi tænder både morgen og aften, katten sover primært om dagen, men ikke udelukkende. I disse tilfælde kan man enten klone illustrationen og placere den begge steder, eller placere den mellem de to felter.

Formål Ved at relatere dag og nat til begivenheder i naturen og hændelser børnene genkender fra deres egen dagligdag, får de opbygget en god forståelse af, hvordan døgnets skiften påvirker vores og dyrenes liv. Gennem samtale under arbejdet med sorteringen vil alle få mulighed for at anvende sproget, der knytter sig til emnet. Vejledning Tal om begivenheder, der forekommer dag eller nat. Tal igen om, hvad illustrationerne på kopiark 18 viser. Lad børnene tegne supplerende illustrationer af dag- eller natbegivenheder i de tomme felter. Klip figurerne ud. Børnene kan evt. arbejde sammen med en ven for at få aktiveret sproget. Supplerende muligheder Kopiarkene egner sig til samtaleoplæg om dag og nat, og kan

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

anvendes hver gang emner som året og døgnet er i spil. Hvis siden lamineres, kan den hænges op på væggen. Herefter kan figurerne flyttes rundt på siden og der kan tilføjes flere tegnede situationer efter behov.

Tøj til årstiden

Året og døgnet

Ord til samtale Ordene knyttet til de fire IWB-sider om vejret egner sig samt årstider, forår, sommer, efterår, vinter, blomstre, visne, umodne frugter, modne frugter.

IWB-side 12. Årstider

Instruks fra lydikon Giv børnene tøj på, der passer til en af de fire årstider.

Formål Børnene skal lære om årstidernes skiften. De skal opnå en fornemmelse af, hvilket vejr der kendetegner de forskellige årstider. Oplagt samtale Hvad hedder de fire årstider? Hvilken årstid er det nu? Hvordan kan man se det, når man ser ud/ er ude? Tal om, hvordan børnene er klædt og hvordan påklædningen passer til årstiden. Passer deres påklædning også til sommer/efterår/vinter/forår? Hvordan klæder man sig typisk til de andre årstider? Tal om årstiderne og hvad der er særligt ved dem, dagens længde, træernes udseende, temperaturen og hvad man kan finde/ plukke/samle i naturen. Hvordan forandrer træerne sig gennem de

fire årstider? Hvornår har træerne blade/blomster/frugter/ ingen blade? Hvornår er træernes frugter modne? Tal om årstidernes rækkefølge. Hvad kommer efter vinter, når sneen begynder at smelte og blomster titter frem? Tal om, hvem af børnene, der har fødselsdag til hvilken årstid. Supplerende muligheder Lav en udstilling om årstiden Se under Forslag til ture ud af huset på side 10.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Tag siden i brug Indled med at tale om illustrationerne i cirklen. Hvilken en passer med årstiden vinter/sommer/forår/ efterår? Hvordan ser træet ud til de forskellige årstider? Tal om rækkefølgen af årstider. Klæd børnene på til årstiden Lad et barn ad gangen komme til tavlen. Lad barnet give drengen eller pigen tøj på og placere ham/ hende i den årstid, hvor tøjet passer til. Man kan klone børnene, så der kan være en påklædt dreng og pige til hver årstid. Man kan også flytte dem tilbage igen og afklæde dem, hver gang et nyt barn kommer til tavlen. Læsning af årstidshjulet Set med ansigtet mod tavlen er vintertræet øverst i venstre side. Træet er nøgent bortset fra enkelte visne blade, og der ligger sne-

Året og døgnet

Kopiark 19 og 20

driver. Ved siden af står forårstræet i blomst, og de første blomster titter frem i græsset. Nedenunder dette er sommertræet. Det bærer grønne umodne æbler. Græsset er højt, og der er gule mælkebøtter. Det sidste træ er efterårstræet. Her er der nedfaldne modne æbler, træets blade er begyndt at skifte farve, og det regner som et symbol på, at vejret er meget omskifteligt på årstiden.

Formål Men kopiarkene kan børnene selv matche årstider og påklædning. Vejledning Klip de påklædte børn ud. Tal om, hvilken påklædning børnene synes passer til de fire årstider. Børnene kan indsætte de udklippede børn i årstidshjulet med lim/klæbemasse. Kopiarkene egner sig til genanvendelse og kan bruges hver gang I taler om årstider og påklædning. Da vil det være en god idé med laminering. I kan evt. have det hængede i lokalet med fokus på den aktuelle årstid ved, at kvartcirklen med den aktuelle årstid klippes ud for sig og børnene vælger de relevante påklædte børn, som passer dels til årstiden, dels til dagens vejr.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Aktiviteter til årstiden

Året og døgnet

Ord til samtale Ordene knyttet til de fire IWBsider om vejret samt ordene kælke, spise is, lam, fåret får unger, bade, plukke blomster/en buket, plukke æbler/frugter/bær, se vintergækker titte frem af sneen, lege med blade, have lys på cyklen, stå på skøjter, tage solbad/slikke sol/ nyde solen.

IWB-side 13. Aktiviteter til årstiden

Instruks fra lydikon Sæt ting man kan gøre ind ved de årstider, hvor de passer.

på træet, som bladene lå under? Hvordan så de ud? Hvordan var vejret? Havde I lange bukser og jakke på? Var det lyst/mørkt?

Formål Siden lægger sig i forlængelse af den forrige. Her bliver årstidernes skiften anskueliggjort ved at have fokus på årstidsbestemte aktiviteter. Oplagt samtale Tal aktiviteterne på IWB-siden igennem og tal herunder om de skift/kendetegn, der er ved den pågældende årstid. Fx, har I prøvet at klappe et nyfødt lam? Kan I huske, hvordan vejret var? Havde I handsker/shorts på? Gik lammet på en mark? Hvordan så marken ud? Var der grønt græs med blomster/ sne på? Var det før eller efter I holdt sommerferie? Har I prøvet at lege i en bunke blade, der lå på jorden? Var bladene friske eller visne? Var der blade tilbage

Supplerende aktivitet Små fagbøger: Som afslutning på arbejdet med emnet kan børnene lave en lille bog, hvor de beskriver en årstid (kopiark 32). Beskriv fx, hvad der sker med træerne og planterne til årstiden, hvad der sker med dyrene, hvad der sker med vejret og hvilke aktiviteter, der egner sig til årstiden. Se en nærmere beskrivelse af bogen på side 11 under Lav en billedfagbog.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Tag siden i brug Tal om illustrationerne med de forskellige aktiviteter. Hvad forestiller de? Vælg en aktivitet til årstiden Børnene kan komme til tavlen på skift og vælge en aktivitet. Tal om, hvad det er for en aktivitet. Har barnet selv fx plukket og spist bær fra en busk? Kan han/hun huske, hvilken tid på året det var? Hvad havde han/hun på af tøj? (fx korte bukser). Hvornår og hvor var det? (fx sommerferie hos bedsteforældrene). Stil så mange spørgsmål som nødvendigt for at lede barnets tanker hen mod den rette årstid. Lad derefter barnet flytte aktiviteten hen ved den årstid, den passer til. Læsning af illustrationer Drengen der plukker blomster kan man vælge at placere enten ved

Døgnet og året

Kopiark 19 og 21.

forår eller sommer. Alternativt kan illustrationen klones, og indsættes begge steder. Pigen, der finder anemoner under sneen, hører til i den sene del af vinteren. Bærspisning er noget, der hører til sommeren og fortsætter ind i starten af efteråret, alt efter hvilke bær det er. Barnet der cykler i mørke, kan både høre til under efterår og vinter, mens det er sjældent, at børn i børnehaven får lejlighed til at cykle i mørke forår og sommer. Her kan I igen vælge en af årstiderne eller klone illustrationen.

Formål Gennem arbejdet med kopiarkene får børnene arbejdet med det sprog, der er knyttet til beskrivelsen af årstiderne og de skift, der sker i naturen som kendertegner årstiderne i en samtale om årstidsbestemte aktiviteter. Vejledning Lad børnene arbejde sammen i makkerpar, klippe aktiviteterne ud og sætte dem ind ved de rigtige årstider med lim/klæbemasse. Find på andre aktiviteter, der hører til bestemte årstider. Tegn aktiviteterne i de tomme firkanter. Klip firkanterne ud. Aktiviteten kan give anledning til samtaler, hvor børnene må aktivere sproget, der knytter sig til årstiderne. Gå rundt til børnene og støt deres sprogbrug i samtalerne ved at spørge ind, gentage deres svar og samti-

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

dig udbygge det. Siden egner sig til genanvendelse og samtaleoplæg om årstider og skift i naturen.

Skab vejr til årstiden

Året og døgnet

Ord til samtale Ordene knyttet til de fire IWBsider om vejret og de to forrige IWB-sider samt ordene typisk vinter/forår/sommer/efterårsvejr, mildt, varmt, koldt, regnbue, storm, evt. nedbør for regn og sne og temperatur (for at nuancere ordene varme og kulde).

IWB-side 14. Skab vejr til årstiden

Instruks fra lydikon Sæt en vejrtegning ind på den årstid du synes passer til.

ud fra det ikoniske billede er muligt let at se, om vejret afviger fra det forventede.

Formål

Supplerende muligheder Fotografer tegn på årstiden Gå på jagt med kamera eller iPad og find tegn på årstiden eller på ændringer i denne. Det kan fx være erantis, der titter op ad sneen, æbler der er modne osv.

At børnene får kendskab til, at årstiderne er præget af særlige vejrtyper. At børnene samtidig får kendskab til, at visse vejrtyper/ fænomener kan opleves flere gange i løbet året. Oplagt samtale På hvilken årstid har I fødselsdag? På hvilken årstid er det jul/fastelavn/påske/Sankt Hans/Haloween/ sommerferie? Hvordan tænker I vejret er om sommeren/efteråret/ vinteren/foråret/når det er jul/ fastelavn/påske/sommerferietid, på din fødselsdag? De fleste har en ikonisk forestilling om, hvordan vejret er til de forskellige årstider. Samtalen kan bære præg af dette. Denne forestilling er god på den måde, at det

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Tag siden i brug Hvad ser I på siden? Er der forskel på, hvad I ser på de fire store tegninger? Kan I se, hvor det er forår/ sommer/efterår/vinter? Hvilken årstid passer med den vi har lige nu? Skab vejr til årstiderne Lad børnene sætte vejrtegninger ind på de fire del-illustrationer, så det passer med deres forestilling af, hvordan vejret er til årstiderne. Støt børnene i at fortælle om årstider og vejr.

Året og døgnet

Kopiark 22-23.

Formål Børnene får gennem arbejdet med kopiarkene mulighed for at anvende sproget, der knytter sig til årstider og vejrmæssige begreber. Vejledning Kopier kopiark 22 op i A3 format og lad børnene klippe vejrfænomernerne ud fra kopiark 23. Tal igen om, hvordan man kan forstå illustrationerne, inden børnene limer dem ind på årstiderne. Alle vejrfænomener behøver ikke blive anvendt. Supplerende muligheder Laminer siden og brikkerne med vejrtegninger, så børnene kan arbejde med dem igen og igen.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Fra æg til voksent insekt - Supplerende IWB-side

Pas på naturen

Ord til samtaler Græshoppe, insekt, vinger, flyve, ben, springben, følehorn, kæber, synger, forvandler sig, skifte skelet, æg, nymfe, voksen, gemme/ kamuflere sig.

IWB-side 15. Fra æg til voksent insekt

Instruks fra lydikon Fortæl hvordan et græshoppeæg bliver til en græshoppe. Fortæl hvordan et sommerfugleæg bliver til en sommerfugl.

Formål At børnene får en begyndende forståelse af, at smådyr (hvirvelløse dyr) lægger æg, og at der sker store forandringer med dyrene fra æggene klækker og til de bliver til voksne dyr. Oplagt samtale Lad evt. børnene komme med bud på, hvad der sker fra pil til pil i sommerfuglens livscyklus. Den voksne sommerfugl lægger sine æg på et blad, hvor de klækkes til larver. Når larven har ædt sig fed, laver den sig om til en puppe (forpupper sig) og inden i puppen forvandler den sig til en sommerfugl, der en dag kravler ud af puppen. Lad evt. børnene komme med bud på, hvad der sker fra pil til

pil i græshoppens livscyklus. Den voksne græshoppe lægger sine æg i jorden. Æggene klækkes til en nymfe, som ligner en voksen græshoppe, men som er mindre og ikke kan flyve, da den endnu ikke har vinger. Når nymfen vokser sig større, må den skifte skelet, da dette ikke vokser med. På et tidspunkt skifter nymfen skelettet ud og bliver til en voksen græshoppe, der kan flyve, da den nu har fået vinger. Supplerende muligheder Flyt insekternes stadier væk fra livscyklusserne (en ad gangen) og støt børnene i at genskabe cyklussen. Lad evt. ordene stå, så børnene kan høre (ved aktivering af lyd ved tryk på ordene), hvilke stadier der skal være hvor.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejledning Forbered siden Man kan evt. klone siden og fjerne den ene livscyklus på hver af siderne, så de er mere overskuelige. Tag siden i brug Tal om de dyr børnene ser. Hvad hedder de, og hvad er det for en slags dyr? Tal om at selvom æg, larve og puppe ikke ligner en sommerfugl, så er det alligevel en sommerfugl. Og lige sådan med græshoppen, dens æg og nymfer. Bagefter kan man sammen med børnene tale om hver af de to livscyklusser.

Pas på naturen

De suplerende kopiark 26 og 27

Baggrund Insekter med larvestadier siges at have fuldstændig forvandling – her repræsenteret af sommerfuglen. Insekter med nymfestadier siges at have ufuldstændig forvandling – her repræsenteret af græshoppen. Det er forskelligt, hvor mange nymfestadier insekter har. Når nymfen vokser må den skifte det ydre skelet, da det ikke vokser med. Nymfer kan kendes ved, at de er mindre end den voksne, og kun de voksne insekter har vinger. Græshoppen lever også tæt ved sin mad. Den spiser græs. Den lægger sine æg i jorden, hvor den lever, så den nyklækkede nymfe straks kan finde græs at spise. Den har kraftige kæber, som er gode at have, når den skal spise det seje græs.

Formål At tale om og prøve at lægge græshoppens og sommerfuglens livscyklus. Vejledning Lad børnene klippe dyr og pile ud fra kopiark 27. Derefter kan de forsøge at lægge livscyklusserne sammen med en ven. Kopiark 26 kan bruges som som støtte og/ eller tjek. I kan også lægge livscyklusserne i fællesskab hvor børnene opfordres til, og støttes i, at anvende de nye begreber.

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Små fagbøger: Kopiark 32 kopieres op i ca. A3 format på karton. Der skal bruges to cirkler. På den ene cirkel klippes et udsnit som vist. Det er forsiden. Den anden er til bogens indhold. I hvert felt kan børnene klistre et af de livsstadier ind, som de har farvelagt på kopiark 27 (i rækkefølge!) På forsiden kan børnene tegne en græshoppe eller en sommerfugl. Her vil det være tydeligt at se, hvor grundigt I har arbejdet med emnet. Har sommerfuglen fx seks ben, snabel, følehorn fire vinger og har græshoppen følehorn, store bagben og kraftige kæber? osv.

Naturområder/Levesteder

Kopiark 1

Pas på naturen

Navn DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Pas på naturen

Naturområder/Levesteder

skov

strand

mark

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Kopiark 2

sø

Hvor bor de små dyr? 1

Navn

Kopiark 3

Pas på naturen

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Pas på naturen

Hvor bor de små dyr? 2

Kopiark 4

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Hvor bor de små dyr? 3

Navn

Kopiark 5

Pas på naturen

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Pas på naturen

Hvor bor de små dyr? 4

Kopiark 6

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Rigtigt eller forkert?

Rigtigt 

Kopiark 7

Pas på naturen

Navn DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Forkert x

Pas på naturen

Rigtigt eller forkert?

Kopiark 8

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Sorter affaldet

Kopiark 9

Pas på naturen

Navn DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Pas på naturen

Sorter affaldet

Kopiark 10

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Find en aktivitet til vejret

Kopiark 11

Vejret

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejret

Find tøj til vejret

Kopiark 12

DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Hvordan Find tøj og seraktiviteter et menneske til regnvejr ud?

Kopiark 13

Vejret

Navn DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejret

Find tøj og aktiviteter til snevejr

Kopiark 14 A4 A3

Navn DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Find tøj og aktiviteter til blæsevejr

Kopiark 15

Vejret

Navn DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Vejret

Find tøj og aktiviteter til varmt solskinsvejr

Kopiark 16 A4 A3

Navn DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Dag og nat

Kopiark 17

Året og døgnet

Navn DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Året og døgnet

Dag og nat

Kopiark 18

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Årstider/ Aktiviteter til årstiden

Kopiark 19

Året og døgnet

Navn DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Året og døgnet

Årstider

Kopiark 20

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Aktiviteter til årstiden

Kopiark 21

Året og døgnet

DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Året og døgnet

Kopiark 22

Vinter

Skab vejr til årstiden

Navn

Forår

Sommer

Efterår

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Skab vejr til årstiden

Kopiark 23

Året og døgnet

DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Ressourceside

Hvor bor dyrene? 1

Kopiark 24

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Hvor bor dyrene? 2

Kopiark 25

Ressourceside

denne skal være uden farver

DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Pas på naturen – Supplerende kopiark

Insekter fra æg til voksen 1

Kopiark 26

Fuldstændig forvandling

puppe

larve

voksen

æg

Ufuldstændig forvandling

nymfe voksen nymfe

æg

Navn DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Insekter fra æg til voksen 2

Kopiark 27

Pas på naturen – Supplerende kopiark

DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Pas på naturen – ressource

Hvor bor de små dyr? 1

Kopiark 28

hvirvelløse dyr

bløddyr

insekter

Navn DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

ledorme

spindlere

mangeben

Hvor bor de små dyr? 2

Kopiark 29

Pas på naturen – ressource

græs

nælde

visne blade

Navn DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

kurvblomst

skærmblomst

Pas på naturen – ressource

Sorter affaldet

Kopiark 30

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

Sorter affaldet

Kopiark 31

Pas på naturen – ressource

DigTea • Diginat • Natur og naturfænomener

Supplerende kopiark

Lav din egen bog

Kopiark 32

2 stykker karton

A4 A3

DigTea • DigiNat • Natur og naturfænomener

DigiNat • Natur og naturfænomener, Pædagogisk vejledning med IWB-ressourcer består, foruden vejledningsdelen, af 17 IWB-sider til undervisning på det interaktive whiteboard og pc samt 32 kopiark. Med DigiNat • Natur og naturfænomener får institutionen en interaktiv ressource som udgangspunkt for legende og lærerige samtaler om naturen. Materialet er delt i 3 temaer: Pas på naturen, Vejret samt Døgnet og året som tilsammen giver mulighed for at arbejde med især temaerne Sproglig udvikling og Natur og naturfænomener under de pædagogiske læreplaner. Vejledningen giver forslag til, hvordan samtaler og leg med udgangspunkt i det interaktive whiteboard kan ledsages af ture og undersøgelser i naturen og arbejde med materialets kopiark. Materialet henvender sig til børn og deres pædagoger i daginstitutionen og er tilrettelagt, så den ikke naturfagskyndige tages i hånden til at gennemføre et sjovt og udbytterigt pædagogisk tilrettelagt forløb i og om naturen. DigiNat er en ny serie af materialer, der er udviklet med henblik på at støtte op om arbejdet med de pædagogiske læreplaner og it i daginstitutionen.

DigiNat er et ﬂeksibel materiale som let differentieres og suppleres ved at pædagogen/læreren evt. i samarbejde med børnene redigerer i og tilpasser materialet til sin egen klasse. Følgende andre titler er udkommet eller er under udvikling: DigiNat • Krop og sundhed,

DigiNat • Leg med undersøgelser

DigiNat • Årstider: Forår, DigiNat • Natur og naturfænomener, Lærervejledning med IWB-ressourser Katrine Mølgaard Andersen © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2013 Forlagsredaktion: Kari Astrid Thynebjerg & Søren Brandt Graﬁsk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker

DIGINAT ISBN 978-87-92968-80-7

DigTea

digtea.dk