D DAGINSTITUTION
Jons kat er død
IWBBOG Læsevejledning
Esma Suleyman Elisa Nadire Caeli
DigTea
IWBBOG DAGINSTITUTION Jons kat er død Dette materiale består af: • Læsevejledning • 15 IWB-sider til det interaktive whiteboard
Ali siger øh, da Jons kat er død. Men kan man det? Materialet henvender sig til højtlæsning og tidlig læseindsats med dialog og leg i daginstitutionen. Det er tilrettelagt med udgangspunkt i den gældende Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn. Udgangspunktet er et syn på læring, hvor børnene bliver aktive og sprogligt engagerede under læsningen. Inspirationskilden er dialogisk læsning, der adskiller sig fra traditionel læsning ved, at der læses med børnene på en måde, der skaber mere sproglig interaktion under læsningen. Arbejdet med bogen sker i en vekselvirkning mellem dialog og læsning, hvor der både arbejdes med bogens sproglige og illustrative virkemidler før, under og efter læsningen. Traditionelt set egner dialogisk læsning sig kun til grupper af 4-6 børn ad gangen, da det anses som vigtigt, at alle børn kan se illustrationer samtidig med, der læses. Imidlertid adskiller denne digitale dialogiske læsning sig positivt ved, at illustrationer kan ses af flere børn ad gangen, samtidig med der læses op. Med indlagte lydelementer er det også muligt, at børnene kan læse og bladre i IWB-bøgerne alene eller i små grupper, selvom de endnu ikke kan læse selvstændigt. ISBN 978-87-92968-74-6 DigTea • IWBbog • Jons kat er død
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Indhold
Side-til-side-vejledning ........................................................................................................ 14 Forside og bagside ........................................................................................................................ 14 Side 2 og 3.......................................................................................................................................... 15 Side 4 og 5.......................................................................................................................................... 16 Side 6 og 7.......................................................................................................................................... 17 Side 8 og 9.......................................................................................................................................... 18 Side 10 og 11 .................................................................................................................................... 19 Side 12 og 13 .................................................................................................................................... 20 Side 14 og 15 .................................................................................................................................... 21 Side 16 og 17 .................................................................................................................................... 22 Side 18 og 19 .................................................................................................................................... 23 Side 20 og 21 .................................................................................................................................... 24 Side 22 og 23 .................................................................................................................................... 25 Side 24 ................................................................................................................................................... 26 Ressource-side 1 og 2 ................................................................................................................. 27
IWB-ressourcer Hvis din institution: • ikke har UNI-login, fås IWB-ressourcerne ved henvendelse til forlaget. • har UNI-login, downloader du IWB-ressourcerne ved at gå ind på digibogen.dk: 1. Log på med dit UNI-login 2. Vælg den aktuelle bog 3. Download den ønskede fil Du kan vælge mellem filer udviklet til SMARTBoard (notebook) eller ActivBoard (flipchart). Har du ikke et af ovenstående interaktive whiteboards, kan du anvende SMARTBoard-filerne via programmet SMART Notebook Express.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Indhold
Introduktion ...................................................................................................................................... 4 Introduktion til materialet ....................................................................................................... 4 Materialets opbygning og interaktivitet........................................................................... 5 Dialogisk læsning .......................................................................................................................... 6 Hovedprincipper i dialogisk læsning ................................................................................... 7 Materialets samspil med de pædagogiske læreplaner ............................................ 8 Inspiration til de pædagogiske læreplaner ................................................................... 9 IWB-sidernes opbygning ........................................................................................................... 12 Vejledningens opbygning .......................................................................................................... 13
3
4
Introduktion til materialet
Introduktion
IWBbog Jons kat er død er tilrettelagt med en digital ressource med i alt 15 IWB-sider og en pædagogisk læsevejledning. Den digitale ressource indeholder lydfiler og anden interaktivitet. Desuden er materialet redigerbart, så pædagogen kan tilpasse de enkelte sider til børnenes behov. Til materialet kan den trykte bog (isbn: 978-87-9276797-4), e-bog (isbn: 978-87-92968-46-3) eller Lyt og læs e-bog (isbn: 978-87-92968-47-0) købes og evt. anvendes sammen med IWBbogen.
Målgruppe IWBbog Jons kat er død henvender sig til børn i dagtilbud med særlig fokus på leg med bogstaver og ord, tidlig opdagende læsning og sproglig udvikling.
Lektørudtalelse – beskrivelse Jon, der går i 1. b, kommer for sent i skole, fordi hans kat er død. Han er ked af det, og Ali ved ikke, hvordan han helt skal forholde sig til, at Jon er ked af det pga. den døde kat. Han fortæller sin far om sin tvivl efter skole, og alt ender fint, da Ali sammen med Jon ser, hvor katten er blevet begravet. En dagligdags historie om at miste nogen/noget, man holder af, og hvordan man som udenforstående forholder sig til dette. Mette Bødkers illustrationer og teksten understøtter fint hinanden. Brødteksten, der er dialogrig, er gengivet med blokbogstaver nederst på hver side. Lix er 06 Lektør: Karsten Boll
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Temaer Bogen kan stå alene, men er også ideel til at tale om emnerne: Sorg – at miste · Hvordan hjælper man en ven, der har mistet? · Hvordan kommer man selv videre, hvis man har mistet? · Er det ok at sørge, når man har mistet? · Hvor kommer man hen, når man dør? Er det anderledes for katte? Tag evt. på tur og se på gravsteder. Kig på billeder af dyr og mennesker, som de enkelte børn har mistet og lad dem tale om, hvordan de husker den savnede, og hvad de især savner. Bemærk, i mange familier er døden tabuiseret, så man må passe på ikke at træde nogen over tæerne. Venner og venskab · Hvad er en god ven? · Hvordan er man en god ven over for andre? · Hvornår er man en dårlig ven? · Hvordan kan man gøre det godt igen, hvis man har været en dårlig ven? Lad evt. børnene dramatisere situationer med både gode og dårlige venner. I arbejdet med sådanne bløde værdier og følsomme emner er DigTeas IWB-kursus Mig og mine venner velegnet som supplement.
Materialets opbygning og interaktivitet
IWB-ressourcer på digibogen.dk Alle IWB-ressourcer kan tilgås og downloades fra digibogen.dk. Hent yderligere informationer på digtea.dk eller kontakt forlaget på tlf.: 8171 9181.
Udnyt materialets interaktivitet med børnene Der er grundlag for de bedste og mest lærerige/udvik-
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
lende samtaler, når man kan aktivere børnene. Dette er særligt let med IWBbog Jons kat er død, da materialet netop er tilrettelagt, så børnene selv kan gøre brug af interaktiviteten. Materialet støtter således op om et konstruktivistisk syn på læring og leg, hvor barnet bliver et skabende subjekt frem for at være passivt modtagende.
Introduktion
Den digitale IWB-ressource er tilrettelagt mhp. fælles læsning via IWB-sider. Herfra er det muligt at få teksten læst højt, øve læseretning og læsning af enkeltord samt høre spørgsmål som på tre niveauer engagerer børnene i historien og læsningen. Børnene kan dog også have adgang til ressourcen via pc, hvor det er muligt for dem at arbejde selvstændigt eller i makkerpar med bogen og indholdet.
5
Dialogisk læsning
6
Dialogisk læsning
Dialogisk læsning har til formål at engagere børnene sprogligt under læsningen af en bog/tekst. Målet er, at børnene bliver udfordret mere intellektuelt, opnår bedre sproglige kompetencer og får stimuleret deres abstrakte tankegang. I dialogen omkring teksterne har børnene mulighed for at opnå et bedre ekspressivt (udtrykke sig) og receptivt (forstå andres tale) ordforråd samt udvikle narrative kompetencer. Dialogisk læsning har vist sig at have en god effekt på især børn med sproglige udfordringer. Her støttes de gennem en aktivitet, som af de fleste opleves som naturlig, engagerende og sjov. Som pædagog skal man naturligvis også have de mest sprogligt begavede børn for øje i den dialogiske læsning, så man også får stillet spørgsmål, der udfordrer dem i deres nærmeste udviklingszone. Det er ikke kun i daginstitutionen, at dialogisk læsning kan anvendes. Forældre kan sagtens benytte metoden, når der læses i hjemmet.
DigTea • IWBbog • Jons kat er dødd
Pædagogiske og didaktiske tanker bag Teorien om dialogisk læsning er oprindeligt udviklet af den amerikanske forsker Grover Whitehurst, der bl.a. har arbejdet for det amerikanske uddannelsesministerium. Baggrunden for hans arbejde læses tydeligt ud af flg. citat: „In dialogic reading, the adult helps the child become the teller of the story. The adult becomes the listener, the questioner, the audience for the child. No one can learn to play the piano just by listening to someone else play. Likewise, no one can learn to read just by listening to someone else read. Children learn most from books when they are actively involved.“ Frit oversat: Gennem dialogisk læsning hjælper den voksne barnet med at blive historiens fortæller. Den voksne er lytter og spørger og bliver barnets publikum. Ingen kan lære at spille klaver ved bare at kigge på andre spille klaver, ligesom ingen kan lære at læse blot ved at observere andre læse. Børn lærer mest af bøger, når de er aktivt involveret.
Hovedprincipper i dialogisk læsning
De tre typer af strategier uddybes senere iht. nærværende bog.
Før, under og efter læsningen Læsningen kan inddeles i tre sekvenser: Før, under og efter læsningen. Det vigtige under hele forløbet er, at børnene får brugt sproget og arbejdet aktivt med teksten i forskellige former for samtale og evt. med drama.
Før læsningen* · Læs bogen, før du læser den med børnene. Dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien. · Gør læsningen til noget trygt og særligt. · Præsenter bogen for børnene: Tal om forsiden og bagsiden: Hvad mon bogen handler om? Hvad mon der står uden på bogen? Fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen. · Stil åbnende spørgsmål til barnet om bogens udseende. · Lad evt. børnene sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i historien.
*De tre punkter før, under og efter læsningen er hentet fra Sprogpakken.dk, der er et projekt om dialogisk læsning igangsat af Socialministeriet.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Under læsningen · Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs. Når børnene stiller spørgsmål, så stop op og tal med dem om mulige svar · Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til deres interesse og vent på deres svar. Lyt til svarene og inddrag dem så vidt muligt i samtalen · Gør børnene til medfortællere · Ved genlæsning: Opfordr børnene til at fortælle det, de kan huske, fx ud fra billederne. Hjælp børnene til at sætte ord på fortællingen, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger. Forklar de ord børnene ikke kender i forvejen og tilføj gerne ny viden.
Efter læsningen · Snak med barnet om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder – jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem.
De trykte bøger som ressource Supplér arbejdet med materialet med børnenes egen legelæsning i de tilhørende trykte bøger. Børnene kan evt. læse højt for hinanden, en bamse eller forældrene hjemme. Selvom børnene endnu ikke kan læse, vil deres dybe forståelse af indholdet gennem arbejdet med dialogisk læsning medføre, at de vil kunne læse den opdagende og så at sige udfylde hullerne i deres læsning ved at resumere det indhold, som de allerede kender – med god støtte i bogens tegninger – ligesom de sikkert vil kunne genkende enkelte ord.
Dialogisk læsning
Hovedtanken er, at dialogisk læsning består af to dele: dialog og læsning. Under læseforløbet bruges der strategier som: · Stil spørgsmål til barnet · Giv informativ feedback under læsningen · Giv støtte, der passer til barnets nærmeste udviklingszone.
7
Samspillet med de pædagogiske læreplaner
8
Materialets samspil med de pædagogiske læreplaner
Siden 1. august 2004 har alle dagtilbud skullet udarbejde en pædagogisk læreplan. De pædagogiske læreplaner er et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling.
De pædagogiske temaer Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan det vil gribe arbejdet an – men det er et krav, at læreplanen forholder sig til seks hovedtemaer:
De pædagogiske temaer i Jons kat er død DigTea's IWB-bøger til dialogisk læsning forholder sig især til området Sprog, men afhængig af den enkelte bogs indhold, vil de også komme omkring andre områder. Med nærværende IWB-bog, Jons kat er død, er det endvidere muligt at komme omkring temaerne Sociale kompetencer, Krop og bevægelse samt Kulturelle udtryksformer og værdier.
Sociale kompetencer · Barnets alsidige personlige udvikling · Sociale kompetencer · Sprog · Krop og bevægelse · Naturen og naturfænomener · Kulturelle udtryksformer og værdier.
Arbejdet med børnenes sociale kompetencer kommer til udtryk i arbejdet med at være en god ven. Hvornår er man en god ven? Hvordan kan man være en god ven for en, der er ked af det? Hvordan vil jeg gerne have andre er over for mig, når jeg er ked af det?
Sprog Det skal herudover fremgå af læreplanen, hvordan børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Den dialogiske læsning lægger i sin definition op til udvikling af sproget. Se side 6-7 i nærværende vejledning for nærmere beskrivelse af børnenes sproglige udvikling i dialogisk læsning.
Krop og bevægelse Der er mulighed for megen dramatisering i arbejdet med bogen. Her vil børnene få erfaringer med at koble det talte sprog og kropssprog sammen samt udvikle forståelse for de udtryk, der forbindes med et menneskes kropssprog.
Kulturelle udtryksformer og værdier I arbejdet med Mis' begravelse, gravstenen, samt hvis man som foreslået tager på kirkegård og ser på gravsteder, vil børnene blive præsenteret for menneskers forståelse af og tilgang til verden her i form af en overgangsrite, et begravelsesritual. Nogle vil måske kunne genkende og definere sine egne kulturelle rødder, idet de selv har været med til en begravelse, mens andre vil få indsigt i og møde en kulturel tilgang til verden, de (endnu) ikke kender til.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Inspiration til de pædagogiske læreplaner
Barnets alsidige personlige udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.
Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Samspillet med de pædagogiske læreplaner
Som inspiration og til uddybning har en række undervisere og eksperter givet bud på, hvordan man kan arbejde med de seks temaer (Kilde: uvm.dk).
9
Samspillet med de pædagogiske læreplaner
10
Sprog
Krop og bevægelse
Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.
Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig.
Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtigt” er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem fx kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne.
DigTea • IWBbog • Jons kat er dødd
Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble fx det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet.
Naturen og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.
11
Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder fx modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.
Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af fx materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. kan bidrage til den kulturelle vækst. Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.
Samspillet med de pædagogiske læreplaner
Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.
Materialets opbygning
12
IWB-sidernes opbygning
Generelt om siderne Siderne er opbygget på samme måde med to forskellige tekstspor, hvor der enten kan høres ord oplæst, så læseretningen kan øves, eller hele sætninger kan høres oplæst. Disse specifikationer er beskrevet nærmere i afsnittet Specielle features. I vejledningen findes der til hver side en dialogboks med relevante spørgsmål til teksten. Herudover er der til hver IWB-side indlagt 3 dialogspørgsmål, som læses op ved klik på de røde cirkler. Disse kan enten bruges af pædagogen under oplæsning sammen med de andre dialogspørgsmål, eller de kan bruges af børnene, hvis disse arbejder alene eller i makkerpar med bogen.
Formålet med disse spørgsmål samt de øvrige dialogspørgsmål er at skabe sproglig interaktion under læsningen mhp. udvikling af sproglige kompetencer, at stimulere abstrakt tankegang samt at øge det ekspressive og receptive ordforråd og udvikle narrative kompetencer.
Specielle features · Teksten kan læses højt ved klik på læseikonet . · Læseretningen kan øves ved klik på prikken under hvert enkelt ord i det øverste tekstforløb. · Dialogspørgsmålene b læses højt ved klik. · På nogle af siderne er elementer som tegninger eller talebobler flyt- eller skalérbare. Dette vil fremgå af side-til-side-vejledningen.
De tre spørgsmål er inddelt i niveuaerne a, b og c på flg. måde: A: Spørgsmål, der går ind i historien, her: „Hvorfor er Jon mon ked af det?“ B: Spørgsmål, der går ud af historien, her: „Hvordan kan man være en god ven for en, der er ked af det?“ C: Spørgsmål, der går ind i teksten, her: „Kan I se, hvor der står Jon?“ Normalt tekstspor med mulighed for oplæsning af enkeltord
Dialogspørgsmål
Læseikon til tekstoplæsning
Tekstspor i versaler til støtte for de yngste læsere
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Vejledningens opbygning
Under vejledningen til hver IWB-side er angivet en indholdsboks umiddelbart til højre for et screenshot af siden. Denne angiver alt indhold på siden – dvs. teksten samt det illustrerede.
Supplerende spørgsmål Ud over de tre spørgsmål a, b og c, som findes på hver IWB-side, er der som nævnt opstillet en række supplerende dialogspørgsmål i denne vejledning af flg. typer: · Spørgsmål, der aktiverer forforståelsen og gør børnene nysgerrige. Det er fx spørgsmål af typen: „Hvorfor tror I, at Jon ser ked ud af det på tegningen?“ · Afklaringsmæssige spørgsmål ved forståelsesmæssige udfordringer, som fx: „Hvad betyder det, at det er okay at være sig selv?“ · Tekstnære spørgsmål som fx: „Hvor er Jon og Ali på vej hen?“ · Spørgsmål, der lægger op til selvstændig tolkning, fx: „Hvad tror I, de taler om?“ · Spørgsmål, der går ud af teksten, som fx: „Må man godt græde, når man er ked af det?“ · Spørgsmål, der relaterer emnet direkte til børnene, som fx: „Hvad ville I selv have gjort, hvis en af jeres venner kom i børnehave og var meget ked af det?“
Ind-i-teksten – leg med bogstaver, ord og sætninger Ud over dialogspørgsmålene er der mulighed for at arbejde opdagende med både bogstaver, ord og sætninger. Hvilke emner, der kan arbejdes med, afhænger i høj grad af børnenes alder og udviklingstrin, og der gælder det om som pædagog at kende den barnegruppe, man sidder med. Emnerne kan fx være: · Hvad er bogstaver, og hvad er tal? · Genkendelse af centrale navne i bogen. Kan børnene fx finde de steder i teksten, hvor der står Ali? · Kan I finde de steder, der står kat i teksten? · At øve læseretningen: Klik på hvert enkelt ord fra venstre mod højre. Hvad sker der, når der klikkes på ordene fra højre mod venstre? · Legelæsning af sætninger. · Ordgenkendelse. Til hver IWB-side er der som nævnt tilkoblet flere supplerende spørgsmål end de tre, som kan høres på siden. Der er en progression i spørgsmålenes sværhedsgrad fra det konkrete mod det mere abstrakte.
Giv informativ feedback Under den dialogiske læsning er det vigtigt at fortolke og udvide det, barnet siger. I den forbindelse må det også fastslås, at selvom der i denne vejledning er givet specifikke dialogspørgsmål, så skal disse netop ses som vejledende. For den enkelte pædagog kan det være andre spørgsmål, der anses som vigtige i situationen – set i forhold til de børn, man som pædagog arbejder med, og set i forhold til hvor samtalen udvikler sig hen.
Giv støtte, der passer til hver enkelt barn Støtten til børnene kan differentieres ved, at der stilles simple spørgsmål til de sprogligt svageste børn og mere udfordrende spørgsmål til de sprogligt mest begavede. Alle har gavn af at sprogliggøre deres tolkninger, så det er altså hensigten, at alle kommer til at tale omtrent lige meget, men indholdet i samtalen kan gøres mere eller mindre konkret.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Materialets opbygning
Indholdsboks
13
Forside og bagside
Før læsningen
14
Bogens titel Jons kat er død Forsidens illustration En tegning af et barn (Jon), der græder. Bagsidetekst „Ali siger øh, da Jons kat er død. Men kan man det?“ Bogens forfatter Esma Suleyman Bogens illustrator Mette Bødker IWB-side 1. Aktivér børnenes forforståelse og gør dem nysgerrige på bogens indhold.
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring det at være ked af det. Der er stor sandsynlighed for, at børnene kan tale med omkring det at miste et kæledyr – enten hvis de selv har prøvet det, eller hvis de kender nogle, der har.
Specielle features · Bogens titel kan læses højt ved klik på læseikon. · Bagsideteksten (resumeet) kan læses højt ved klik på læseikon. · Læseretningen kan øves ved klik på hvert enkelt ord i bogens titel. · Overskriften kan slettes, hvorefter en ny kan laves med tekstværktøj. · Tegningen er flytbar.
Læsning
Alternativ anvendelse
Der er ikke megen tekst på de to sider. De tekniske specifikationer på bogens bagside anses som unødvendige at læse op. Det vigtige for børnenes forforståelse er bogens titel, forfatter og illustrator (for at barnet forstår at en bog er et kommunikationsmiddel) samt bagsideteksten i form af det korte resume.
· Lav en af flg. øvelser: Fjern tegningen og læs titlen. Ud fra dette kan børnene fortælle, hvad de ville tegne inde i cirklen. Alternativ: Fjern titlen og bed børnene finde på en titel ud fra det, de kan se på tegningen.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Supplerende spørgsmål Bogens titel · Hvad tror I bogen handler om (ud fra bogens titel)? Forsidens illustration · Hvem tror I, drengen på tegningen er? · Hvordan ser drengen ud/ hvordan har han det? Bagsidetekst · Hvorfor siger Ali mon øh? · Hvad ville I sige, hvis jeres ven kom og sagde, at hans/ hendes kat var død?
Side 2 og 3
15
Tegning af læreren, der står i klasseværelset og er i gang med undervisningen. Bogens side 3 – Sæt dig, Jon, siger Nils. Men Jon står bare. Tegning af Jon, der står i klassen med sin taske. Han ser trist ud.
IWB-side 2. Introducér dialogisk læsning for børnene. Hvad skal der ske? Hvad kan børnene byde ind med?
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring, hvordan man kan reagere, når man er ked af det. Jon er lidt i sin egen verden – han kommer for sent i skole og bliver stående, da Nils beder ham sætte sig.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvorfor er Jon mon ked af det?“ b: „Hvordan kan man være en god ven for en, der er ked af det?“ c: „Kan du se, hvor der står Jon?“
Tekstfokus Ordgenkendelse af navnet Jon. Lad børnene kigge efter navnet videre frem i bogen.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Supplerende spørgsmål Side 2 · Hvem ses på tegningen? · Hvad er den voksne, som hedder Nils? · Hvad laver en lærer? · Kender I børn, der går i skole? · Hvad betyder „1. b. har time“? · Hvor mange børn kan der være i en klasse? · Hvad kan man gøre, når man har time? · Hvorfor tror I, Jon kommer for sent? Side 3 · Hvad hedder drengen på tegningen? · Hvordan har Jon det? · Hvordan kan vi se, han er ked af det? · Hvorfor bliver Jon bare stående?
Under læsningen
Bogens side 2 1. b har time. Jon er sent på den.
Side 4 og 5
Under læsningen
16
Bogens side 4 Ali ser, at Jon har grædt. Jon står med sin taske. Han græder. Bogens side 5 – Kom og sid her, siger Ali til Jon. Jon går hen til Ali. Ali sidder ved sit bord. Han har en tom plads ved siden af sig.
IWB-side 3.
Oplagt dialog
Supplerende spørgsmål
Siden skaber ramme for samtaler omkring at hjælpe en ven, der er ked af det. I den forbindelse er det også oplagt at tale om, om børnene selv har prøvet at blive hjulpet af en god ven, når de har været kede af det.
Side 4 · Hvordan ser Jon ud? · Hvordan kan man se, at han har grædt? · Er det okay at græde, når man er ked af det?
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvorfor lægger Ali en hånd på stolen?“ b: „Er det godt at have en god ven, når man er ked af det? Hvorfor?“ c: „Hvor mange gange står der Ali på siderne?“
Tekstfokus Ordgenkendelse af navnet Ali. Lad børnene kigge efter navnet videre frem i bogen.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Side 5 · Hvad kan I se på tegningen? · Er Ali en god ven? · Hvad ville I selv have gjort, hvis en af jeres venner kom i børnehave og var meget ked af det? · Har I prøvet at blive hjulpet af en god ven engang, hvor I var meget kede af det? Hvordan?
Side 6 og 7
17
Bogens side 7 Ali ser på Jon. Han aer hans hånd. Jon ser trist på Ali og giver ham et lille smil. Tegning af Ali, der aer Jons hånd og taler til ham.
IWB-side 4.
Oplagt dialog
Supplerende spørgsmål
Siden skaber ramme for samtaler omkring mennesker, der bekymrer sig for en og vil hjælpe en, når man er ked af det.
Side 6 · Hvem er på tegningen? · Hvad vil Nils tale om?
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvem er på tegningen?“ b: „Kan det hjælpe at give en anden et smil?“ c: „Peg på et bogstav, du kender. Hvad hedder det? Sig et ord med bogstavet.“
Tekstfokus Bogstaver som dele af ord. Med de yngste børn kan man tale om, hvad ord er, finde de mellemrum der adskiller ord og markere dem med et rødt nul (lege Fylde nuller i huller), en streg eller lignende.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Side 7 · Hvad laver Jon og Ali på tegningen? · Hvorfor aer Ali Jons hånd? · Hvad kan det betyde, når man bliver aet?
Under læsningen
Bogens side 6 Nils ser på Jon. – Vil du tale om det? – Nej, siger Jon og ser væk. Tegning af Nils, der lægger hånden på Jons skulder og taler med ham.
Side 8 og 9
Under læsningen
18
Bogens side 8 Da de har fri, går Ali med Jon ud. – Min kat er død. Jon er helt rød i sine øjne. Tegning af Ali og Jon, der går og taler. Bogens side 9 – Øh! Ali ved ikke, hvad han skal sige. – Det var trist! Tegning af Ali, der står og siger "Øh".
IWB-side 5.
Oplagt dialog
Specielle features
Siden skaber ramme for samtaler omkring, hvad man kan svare, og hvordan man kan reagere, når ens ven er ked af det. Skal man tie stille? Skal man trøste?
· Taleboblen kan forstørres, og teksten inde i taleboblen er redigerbar.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvorfor siger Ali ØH?“ b: „Hvad kan man sige til en, der har mistet sin kat?“ c: „Hvor står der kat? Test ved at klikke på prikken og få ordet læst højt.“
Tekstfokus Ordgenkendelse af ordet kat eller undersøgelse af, hvordan det oplæste og ordene i en sætning er relaterede. Lad gerne børnene lede efter ordet ved at anvende de små lydprikker. Dette kan desuden give børnene en fornemmelse af, hvordan skrevne ord kan repræsentere sagte ord.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Alternativ anvendelse · Forstør taleboblen og tal om, hvad Ali ellers kunne sige? Tegn det ind i taleboblen eller skriv med legeskrivning. · Lad evt. børnene indtale deres udsagn og link udsagnene til de relevante talebobler. På den måde får børnene en meget konkret forståelse af, på hvilken måde skriftsproget repræsenterer en mening.
Supplerende spørgsmål Side 8 · Hvad laver Ali og Jon på tegningen? · Hvad er det for nogle tasker, de har med? · Hvad taler de mon om? · Hvad er et ord? · Hvad betyder det at være rød i sine øjne? · Hvor i teksten, står der kat? · Kender I nogle af bogstaverne i kat? Side 9 · Hvorfor tror I, Ali siger „ØH“? · Hvad ville I selv sige, hvis en af jeres venner var kede af, at hans eller hendes kæledyr var dødt?
Side 10 og 11
19
Tegning af Ali og hans far, der taler, spiser brød og drikker te. Bogens side 11 – Ja? Far ser på Ali. – Hvad kan man sige, når en kat er død, far? Tegning af Ali og hans far, der taler, spiser brød og drikker te.
IWB-side 6.
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring at tale med voksne om, hvordan man kan reagere på en svær situation.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvad taler far og Ali om?“ b: „Hvad kan du finde på at tale med din mor og far om?“ c: „Hvor mange ord kan du tælle over tegningen af far?“
Tekstfokus Ord udgør tekster. Lad evt. børnene tælle og samtidig høre ordene oplæst. Dette kan give børnene en fornemmelse af, hvordan ord skaber fortællinger. Vær dog opmærksom på, hvor meget børnene kan tælle til, og lad evt. nogle børn tælle hver linje for sig.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Supplerende spørgsmål Side 10 og 11 · Hvem er det mon, Ali sidder med? · Hvad tror I, de taler om? · Hvad kan I finde på at tale med jeres mor og far om? · Hvad er et ord? Hvor mange ord kan I tælle? · Hvad er det for nogle tal, der står nederst på siderne? · Hvad bruger vi dem til?
Under læsningen
Bogens side 10 Ali får te og brød med far. – Jons kat er død!
Side 12 og 13
Under læsningen
20
Bogens side 12 – Tja. Far ser på Ali. Er Jon ked af det? – Ja, en hel del, siger Ali. Taleboble med Jon, der græder. Bogens side 13 – Så må du sige, det er synd for ham. – Jeg kom til at sige øh, og at det var trist. Tegning af Ali, der kigger i retning af faren.
IWB-side 7.
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring, at tale med voksne om, hvordan man kan reagere på en svær situation.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvad siger faren til Ali?“ b: „Hvad synes du, Ali skal gøre?“ c: „Ved du, hvad en taleboble er? Kan du pege på taleboblen?“
Tekstfokus Måder at kommunikere på i bøger. Arbejd evt. videre med talebobler ved at sætte flere ind på siderne og skrive eller tegne dialogen i disse eller ved at skabe tegneserier. Talebobler kan kopieres ind på siderne fra bogens ressourcesider på IWB-side 14-15.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Supplerende spørgsmål Side 12 · Hvad er en taleboble? · Hvem er inde i taleboblen? · Hvad betyder det, at Jon er inde i taleboblen? · Hvad betyder det at være en hel del ked af det? Side 13 · Hvad siger Alis far? · Hvad synes I, Ali skal gøre?
Side 14 og 15
21
Tegning af faren, der giver Ali et opmuntrende klap på kinden. Bogens side 15 – Jo, siger Ali, Jeg tror, jeg må se til Jon nu. Tegning af Ali, der er på vej ud af døren.
IWB-side 8.
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring det at vide, at det man har gjort, er godt nok/følelsen af at være en god ven – samt at agere ud fra gode råd.
Supplerende spørgsmål Side 14 · Hvorfor giver faren mon Ali et klap på kinden? · Synes faren, at det er ok, at Ali sagde øh?
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvorfor giver faren Ali et klap på kinden?“ b: „Hvordan kan man få trøst af sine forældre?“ c: „Hvilke navne kan du finde og pege på?“
Tekstfokus Ordgenkendelse. Kan børnene genkende både Jon og Ali? De må gerne anvende prikkerne under ordene for at teste. Far bliver anvendt som et navn, og mange børn vil hurtigt lære at genkende dette.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Side 15 · Hvor vil Ali hen? · Hvofor vil han se til Jon? · Find navnene i teksten.
Under læsningen
Bogens side 14 – Det var vel ok? Far giver Ali et klap på hans kind.
Side 16 og 17
Under læsningen
22
Bogens side 16 Ved Jons hus står Jon og hans bror. – Hej Ali. Jon ser glad ud. Tegning af Ali, der vinker til Jon og hans bror. I en taleboble er en gravsten med „MIS“. Bogens side 17 – Nu har min kat en fin grav. Tegning af Ali, der vinker til Jon og hans bror. I en taleboble er en gravsten med „MIS“.
IWB-side 19.
Supplerende spørgsmål
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring, hvordan det kan hjælpe at lave en grav til sit kæledyr – som en måde at komme videre på og blive glad igen samt at have et sted, man kan gå hen og mindes.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvem er personerne på tegningen?“ b: „Hvordan kan det hjælpe at lave en grav til et kæledyr, der er dødt?“ c: „Hvad står der på gravstenen?“
Tekstfokus Legelæsning. Børnene vil måske tænke at der står Kat på gravstenen. Tal om, at det første bogstav ikke har lyd som første lyd i kat. Måske er der børn, som starter med k eller m, som kender m-lyden. Ellers kender børn ofte m-lyden fra ordet mor (eller Mc Donalds). Lad børnene lege med m-lyden og finde frem til at der kan stå MIS. DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Specielle features · Tegningen inde i taleboblen er flytbar. · Alle personer er flytbare.
Alternativ anvendelse · Flyt Ali hen til Jon og hans bror. Diskutér, hvad de taler om. · Forstør taleboblen og tegn/ skriv andre ting, som Jon måske kunne sige i situationen.
Side 16 og 17 · Hvem tror I Jon står sammen med? · Hvad er der inde i taleboblen? Kan I læse, hvad Jons kat hed? · Hvordan ser Jon ud nu? · Hvorfor er han mon glad nu? · Hjælper det at lave en grav til sit kæledyr? · Hvorfor kan det være dejligt at have en grav til sit kæledyr, når det er dødt? · Har I haft kæledyr, som I har begravet?
Side 18 og 19
23
Tegning af Ali, der kigger på Mis' grav. Bogens side 19 – Og tak, Ali, du er en god ven! Ali får et kram af Jon. Tegning af Jon og Ali, der giver hinanden et knus.
IWB-side 10.
Oplagt dialog
Specielle features
Siden skaber ramme for samtaler omkring, hvad det vil sige at være en god ven.
· Ali samt gravstenen er flytbar og kan forstørres/formindskes. · Teksten på gravstenen er redigerbar.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvordan ser Mis' gravsted ud?“ b: „Hvad kan man også skrive på en gravsten?“ c: „Prøv at legelæse hvad Jon siger til Ali.“
Tekstfokus Litterært sprog, legelæsning og læseretning. Når børn legelæser, efterligner de det litterære sprog, som vi anvender, når vi læser højt. Dette er en værdifuld sproglig ressource at træne, fx til når barnet selv skal digte historier. Børnene må gerne bruge prikkerne, så ordene bliver læst højt. På den måde kommer der også fokus på læseretningen.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Alternativ anvendelse · Forstør gravstenen og tal om, hvad man kan skrive på en gravsten. Skriv evt. en ny tekst på Mis' gravsten.
Supplerende spørgsmål Side 18 · Hvad kan I se på tegningen? · Hvorfor er der blomster? · Hvad kan man også skrive på en gravsten? Side 19 · Hvorfor giver Jon og Ali mon hinanden et knus? · Hvorfor mener Jon, at Ali er en god ven? · Hvornår er man en god ven?
Under læsningen
Bogens side 18 Ali ser på den fine grav. Der er en sten og en fin buket på.
Side 20 og 21
Under læsningen
24
Bogens side 20 – Tak. Ali ser på Jon. – Du var god til at gi’ mig trøst! Jon har fat i Ali. Kom, vi skal op til mig. Tegning af Ali og Jon, der taler. Bogens side 21 Ali er glad. Så var det ok at sige øh. – Du er også en god ven, siger Ali. Tegning af Jon og Ali, der går væk. Jon lægger armen om Ali.
IWB-side 11.
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring dét at have en god ven.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvor skal Jon og Ali hen?“ b: „Hvordan har man det, når man får at vide, at man er god til at give trøst eller hjælpe?“ c: „Find et bogstav du kender på siden. Lyt om du kan høre bogstavet i ordet?“
Tekstfokus Bogstaver som dele af ord. Tal om lydene af de bogstaver som børnene vælger og smag på ordene sammen, for at lytte efter om bogstavets lyd kan høres. Genfind bogstavet i andre ord på siden og lyt også efter bogstavets lyd i disse.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Supplerende spørgsmål Side 20 · Hvad tror I, Jon og Ali siger til hinanden? · Hvorfor mener Jon, at Ali var god til at trøste? Side 21 · Hvor er Jon og Ali på vej hen? · Hvorfor er Ali glad? · Hvorfor tror I, Ali synes, at Jon også er en god ven? · Hvad er et bogstav? · Hvor mange bogstaver kender du?
Side 22 og 23
25
Bogens side 23 – Der ser du, siger far. – Vær dig selv, det er helt ok. Ali får et kys til godnat, da far går. Tegning af far, der giver Ali et kys på kinden.
IWB-side 12.
Oplagt dialog Siden skaber ramme for samtaler omkring den tryghed, man oplever med sine forældre. At tale om det, man som barn oplever uden for hjemmet og at føle, at man er elsket, som den person man er.
Dialogspørgsmål a, b og c a: „Hvad taler far og Ali om?“ b: „Hvad taler du med dine forældre om, når du skal sove?“ c: „Peg på de steder, der står far. Test ved at trykke på prikkerne.“
Tekstfokus Ordgenkendelse. Far bliver anvendt som et navn, og mange børn vil hurtigt lære at genkende dette. Evt. har børnene talt om ordet i forbindelse med arbejdet på IWBside 8.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Supplerende spørgsmål Side 22 · Hvad tror I, far og Ali taler om? · Hvad taler I med jeres forældre om, når du skal sove? · Hvorfor kan det være godt at tale med sine forældre om de ting, man har oplevet i løbet af dagen? Side 23 · Hvad mener far med, at det er okay, at Ali er sig selv?
Under læsningen
Bogens side 22 Da det er sent, er Ali i seng. – Far! siger Ali. – Den lille kat har en grav nu. Og det var ok, at jeg kom til at sige øh! Tegning af far, der sidder ved Alis seng.
Side 24
Efter læsningen
26
Bogens side 24 Jons kat er død Esma Suleyman 1. udgave, 1. oplag 2012 DigTea Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker Forlagsredaktion: Thomas Brahe ISBN 978-87-92767-99-8 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftaler med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.digtea.dk
IWB-side 13. Siden er bogens kolofon og skaber ramme for samtaler omkring de tekniske specifikationer på en bog, og hvor den kommer fra.
Oplagt dialog Efter bogen er lukket kan børnene fortælle, hvad bogen handlede om, ligesom der kan tales om nye ord, overraskende steder, sørgelige steder, gode tegninger, nye eller sjove ord m.m.
Alternativ anvendelse · Dramatisér bogens handling. · Digt og tegn videre på historien. · Tegn et særligt sted i historien. · Skriv nogle af bogstaverne og ordene af fra bogen – evt. kan de skrives ind på børnenes tegninger til bogen.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Supplerende spørgsmål Side 24 · Tal om, hvad det er for nogle oplysninger, der står her. Gå evt. ind på www.digtea. dk og se, hvilke andre IWBbøger til dialogisk læsning, der findes. Efter bogen er lukket · Hvad handlede bogen om? · Var den god? Hvorfor var den god/ikke god? · Hvad var det mest sørgelige i bogen? · Hvad var sjovt i bogen? · Hvilken tegning kunne I bedst lide? · Har I lært nogle nye ord? Hvilke? · Har I lært nogle nye bogstaver? Hvilke?
Ressource-side 1 og 2
27
IWB-side 14.
Tiltænkt anvendelse
IWB-side 15.
DigTea • IWBbog • Jons kat er død
Siden er tænkt som en ekstra ressource, som børn og pædagog kan bruge i arbejdet med bogen. Fx kan der oprettes nye sider, hvori der indsættes elementer fra ressourcesiderne til at skabe nye, egne opgaver. Et eksempel: · Opret en ny side. · Kopier tegningen ind af Jon, der kommer i skole og er ked af det. · Kopier en tankeboble ind. · Opret en tekstboks inde i tankeboblen og arbejd med, hvad Jon mon tænker, da han kommer for sent i skole og er meget ked af det. Tegn/skriv det ind i tankeboblen. OBS: De selvtilrettelagte sider kan evt. printes og kopieres til børnene, hvis ikke der arbejdes fælles ved IWB-siden eller ved pc.
Før, under og efter læsningen
Ressource-siderne 1 og 2 De 2 ressource-sider består af forskellige tegninger fra bogen samt tale- og tankebobler.
Ali siger øh, da Jons kat er død. Men kan man det? IWBbog • Jons kat er død består foruden vejledningsdelen af 15 IWB-sider til det interaktive whiteboard eller pc. Materialet henvender sig til højtlæsning og tidlig læseindsats med dialog og leg i daginstitutionen. Det er tilrettelagt med udgangspunkt i den gældende Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn. Udgangspunktet er et syn på læring, hvor børnene bliver aktive og sprogligt engagerede under læsningen. Inspirationskilden er dialogisk læsning, der adskiller sig fra traditionel læsning ved, at der læses med børnene på en måde, der skaber mere sproglig interaktion under læsningen. Arbejdet med bogen sker i en vekselvirkning mellem dialog og læsning, hvor der både arbejdes med bogens sproglige og illustrative virkemidler før, under og efter læsningen. Traditionelt set egner dialogisk læsning sig kun til grupper af 4-6 børn ad gangen, da det anses som vigtigt, at alle børn kan se illustrationer samtidig med, der læses. Imidlertid adskiller denne digitale dialogiske læsning sig positivt ved, at illustrationer kan ses af flere børn ad gangen, samtidig med der læses op. Med indlagte lydelementer er det også muligt, at børnene kan læse og bladre i IWB-bøgerne alene eller i små grupper, selvom de endnu ikke kan læse selvstændigt. Denne læsevejledning giver forslag til, hvordan man udnytter IWB-bogen som digital ressource bedst muligt i en interaktion med børnene.
IWBbøger fra DigTea er mangfoldige materialetyper til fleksibel anvendelse. IWBbog • Jons kat er død Esma Suleyman Elisa Nadire Caeli © DigTea, København 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlagsredaktion: Kari Astrid Thynebjerg Grafisk tilrettelægning og illustration: Mette Bødker I det omfang der på de enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne tilladelse kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.
IWBBOG DigTea
ISBN 978-87-92968-74-6
digtea.dk