BEDRE HUD MED ÅRENE
Videnskabens opskrift på en friskere og pænere hud – helt enkelt
”I got Botox and I asked the doctor
’How many years younger will this make me look?” and he was like ’Zero. You’ll look just like the other girls your age who have also gotten Botox.’”
DANA BAD Standupkomiker fra New York på Twitter
FORORD
At man kan få bedre hud med årene, er ikke noget, jeg har fundet på. Det er tilmed en halvprovokerende sætning, som gerne må fremkalde din skepsis. Det håber jeg, den gør. For netop skepsis er afgørende for, at du kan se igennem de til tider tykke lag af markedsføring, der hurtigt kan blænde en, når man går på hudplejeindkøb.
At huden kan blive bedre, er noget, andre har lært mig. Demonstreret i praksis og dokumenteret. En af dem er Dan Buettner, en opdagelsesrejsende, underviser og forfatter, som længe slangede sig på toppen af New York Times’ bestsellerliste med bogen ‘The Blue Zones’. Han har rejst verden tynd for at møde og forske i små samfund, der så ud til at have fundet ungdommens kilder. Fra Nicoyahalvøen i Costa Rica til italienske Sardinien fandt Buettner befolkningsklynger, der formår at leve aktive, sunde liv, til de er langt oppe i 90’erne og ofte når at fylde 100 år. Disse steder kaldes de blå zoner.
Det bemærkelsesværdige er, at befolkningerne i de blå zoner ikke på nogen måde lever særlig dyrt eller ekstremt, men har tradition for en helt enkel levevis med masser af personligt samvær, mange gåture og færre af de komfortløsninger, mange af os andre pakker os ind i, med alt fra fjernbetjening til håndmikser.
Da Buettner havde gransket dagligdagen hos mennesker, der i alle kroge af verden havde knækket koden til at leve længe og energifyldt uden sygdom og med masser af langtidsholdbar livskvalitet, var hans konklusion, at energiniveau og levealder overvejende har med livsstil at gøre.
Og i hans øjne er en aktiv hverdag med naturlig bevægelse mindst lige så vigtig som skemalagt motion. Her er, hvad han sagde under et pressemøde i Paris, som jeg deltog i:
”Slip bekvemmeligheden, dyrk havearbejde, slå græs som i gamle dage, lad bilen stå, når du skal på indkøb, og bevæg dig til noget, der er sjovt – som dans eller fodbold,” sagde han til mig under et pressemøde i Paris. Han anbefaler især daglige gåture i et rask tempo for at bevare en velfungerende og adræt krop og sænke risikoen for stress.
Buettners undersøgelser viser, at folk i de blå zoner er bemærkelsesværdigt gode til at håndtere netop stress, som er en af de vigtigste skurke at holde i skak, hvis man vil undgå at blive tidligt svækket. Langvarig stress og stress i for store mængder fyrer op under kronisk inflammation, som kan udløse, fremskynde eller forværre stort set alle aldersrelaterede sygdomme.
”Lad systemet køle ned i minimum 15 minutter hver dag. Kald det siesta, middagslur eller meditation,” siger han og understreger, at de, der dagligt snupper en lur, sjældent plages af stresssymptomer.
Selvom det er en helt uvidenskabelig dokumentation, har jeg selv set, hvad netop siesta gør ved mennesker. Mine egne forældre har troligt, hver eneste dag i hele deres voksenliv, sovet til middag i en halv time.
Dengang de var på arbejdsmarkedet, cyklede de hjem i middagspausen for at sove, og i dag er de et pænt stykke oppe i firserne og aktive, bridgespillende typer, der læser to-tre landsdækkende aviser om dagen. Og hudmæssigt vil jeg blive glad, hvis jeg kan ende med lidt af det, min mor har: friske glatte kinder, tydeligt fugtmætte og med glød.
Fremfor at netflixe sig gennem livet er happy hour en naturlig del af hverdagen i Buettners zoner, hvor man dagligt mødes for at vende verdenssituationen over et glas rødvin.
Med til historien hører også en kost, der er fortrinsvis plantebaseret og gerne rig på fisk, og at man stopper med at guffe i sig, når maven er 80 procent fuld. Det sidste har sidenhen vist sig at være et ligefrem afgørende lifehack, som vi vender stærkt tilbage til.
Men hvad har alt det med huden at gøre? tænker du måske. Ganske meget, for den måde, folk i de blå zoner lever på, kan også være markant hudforbedrende. Endda med årene.
1. Mindre stress giver styrket hudbarriere
Når du dæmper dit stressniveau, beskytter du også huden. Vedvarende stress svækker hudens immunsystem og dens evne til at hele sår.1 For eksempel lider huden under det, når stress ødelægger ens nattesøvn. Studier har vist, at barrierefunktionen og dermed hudens evne til at holde på fugt bliver påvirket af kronisk dårlig søvn. Så når man prioriterer sin søvn, blandt andet ved at håndtere stress, gavner det også huden. I et af studierne kunne forskerne påvise en 30 procent bedre barrierefunktion hos dem, der sov godt, i forhold til dem, der ikke gjorde.2 Selv én nats dårlig søvn påvirker hudens fugtmætning. 3
2. Træning forynger huden indefra
I modsætning til langvarig og voldsom stress kan små, kontrollerede doser af belastning styrke kroppen, herunder huden, og udløse kaskader af gode og sundhedsfremmende reaktioner. Eksempelvis når man bevæger sig fysisk. Så danner ens muskler større mængder af det hormonlignende signalstof interleukin-15 (IL-15), som er med til at forbedre huden indefra. Et studie viser, at man efter træning kan måle stoffet
direkte i huden, hvor det dæmper og forsinker det, man i studiet kalder ’aldersrelaterede forandringer’.4
3. Omega-3-fedtsyrer og D-vitamin mindsker rødme
Når du spiser mindre kød, mere grønt, godt med fede fisk og ikke spiser dig propmæt, kan det ifølge professor og hudlæge Christian Grønhøj mindske, måske ligefrem stoppe, inflammatoriske tilstande i huden som for eksempel rosacea og psoriasis. Fisk, især de fede af slagsen, indeholder godt med D-vitamin og masser af omega-3-fedtsyrer, der øger hudens smidighed. Et nyere Harvardstudie baseret på 25.000 raske deltagere har vist, at D-vitamin og omega-3-fedtsyrer kan forebygge og hæmme inflammation hos 40 procent af testpersonerne. Det er god viden for de mange, der døjer med rød, irriteret eller tør hud, da der ofte er inflammation indblandet.
Det er tankevækkende, hvordan nogle af de vigtigste og stadig helt basale faktorer, der har indflydelse på vores hud, ikke handler om hudplejeprodukter, men om daglige vaner, om valg af livsstil.
Vi har altså flere vigtige livsstilsknapper at skrue på for at holde huden frisk. Den australskfødte biolog David Sinclair, der i dag er professor på Harvard University i USA og forsker i aldringsprocesser, mener endda, at vi ikke blot kan forsinke vores aldring, men ligefrem modvirke den. 5 I undertitlen på sin bog ’Lifespan’ skriver han ligeud ”Why we age – and why we don’t have to”.
Måske en lige lovlig frisk sætning, der dog ikke ændrer på, at vi roligt – i hvert fald i forhold til huden – kan løfte blikket og overhøre de tungsindige dommedagsprofetier, der ofte omgiver den. For vores hud kan seriøst blive bedre med årene.
FOR POKKER ALDRIG VÆRET NOGENS HUDTYPE
Sådan passer du bedst din hud i 20’erne, 30’erne, 40’erne, 50’erne … Kan du huske den slags overskrifter? Før i tiden var det svært at samle et magasin op uden at få blæst sådan en i hovedet. Artiklerne tog udgangspunkt i, at ens alder var nærmest altafgørende for hudens trivsel, og at huden tilsyneladende fik nye behov, så man skulle rydde alt, hvad man havde stående på hudplejehylden og købe et nyt arsenal, hver gang man tog hul på et nyt årti. I hvert fald indtil man passerede 50’erne. Herefter måtte man sejle sin egen sø, for så stoppede kommunikationen og de mange råd – ud over at folk måtte købe noget, der begyndte med ‘anti-age’, ‘anti-rynke’ eller var rettet mod ‘moden hud’. Og du kan sikkert høre det: ‘Moden’ er noget, der er lige på nippet til at rådne.
Derfor blev jeg nysgerrig, da jeg på et tidspunkt fik tilsendt en ny hudplejeserie fra Matas ved navn Glow. Det fremgik af både pressemeddelelsen og selve produkterne, at målgruppen var ”+65-årige, som ønsker fugt og masser af glød”. I spænding læste jeg videre, for hvad mon kvalificerede produkterne til at være målrettet lige præcis dem over 65?
Der stod: ”Serien udmærker sig ved at være parfumefri, svanemærket, vegansk og produceret i Danmark.” Måske svaret gemmer sig i indholdsoversigten? tænkte jeg. Men i presseteksten til et af produkterne,
Matas Glow Dagcreme, stod der bare: ”Rosa pigment giver smuk glød”. Desuden indeholder cremen ”matrixyl morphomics, et aktivt peptid, der stimulerer dannelsen af kollagen og reducerer linjer i panden, ved munden og omkring øjnene”. Og endelig: ”C-vitamin, der plejer og beskytter, samt sheasmør, der blødgør.”
Nu er hverken rosa pigment, det nævnte peptid, C-vitamin eller sheasmør så aldersdiskriminerende, at man ikke kan få gavn af det, hvis man er 64 år. Eller 24. Det er heller ikke noget, personer over 65 mangler mere af end så mange andre.
Set med pessimistiske briller er det et forsøg på at skabe nye behov ved at sige, at du som 65+ har brug for en særlig serie. Skifter vi til de positive brilleglas, kunne man spørge, om striberne fra Matas ikke bare hjælper med at navigere i et uoverskueligt marked? Men nej, det tror jeg desværre ikke.
For på samme måde som hverken maskinerne i fitnesscentret eller grønsagshylderne i supermarkedet er aldersinddelte, giver det ingen mening at alderskategorisere kombinationen af C-vitamin, sheasmør, peptider og rosa pigment, og alt for mange går glip af godt indhold, hvis de tror, at deres hudplejematch hænger sammen med dåbsattesten.
Hvis du har prøvet af få vurderet din hud hos en kosmetolog, en hudlæge eller en hudplejesælger, er jeg overbevist om, at du ikke har fået at vide, at du var en ’hudtype 40 år’ eller ’hudtype 70 år’. For de findes selvfølgelig ikke. Man kan ikke engang være en såkaldt ’moden hudtype’. Det er ren markedsføringssnak. Og det er ikke bare gammeldags at inddele os i aldersbåse på den måde, det er også decideret vildledende.
Vores alder har intet at gøre med hudtype og vil aldrig få det. Og desuden kan hudplejeingredienser ikke afkode alder – eller køn for den sags skyld. På samme måde som vi på tværs af kønsidentitet har brug for tandpasta og broccoli, vil alle med hud have gavn af alt fra deodoranter til
solbeskyttelse – uanset alder. Solfilter er nok det allerbedste eksempel. Så det gælder om at forstå hudens mest basale behov – dem, som al hud har brug for – og desuden identificere din huds særlige behov og forudsætninger og få styr på, om den har brug for noget ekstra.
Et fokus på produkternes ingredienser frem for mulig aldersmålgruppe svarer til at have øje på bolden, og det fremkalder ikke mindst den helt åbenlyse erkendelse, at du hudmæssigt kan have helt andre behov end dine jævnaldrende. Er du for eksempel hudmæssigt til den fedtede side og befinder dig midt i 40’erne, vil du muligvis have mere til fælles med din 16-årige teenagenabo end med hendes mor, som er på din alder, men har en mere tør hud end du.
Du bliver klogere på din hud med tiden
Bevares, selvfølgelig er der ting, vi kan rage til os på grund af slid og tid. Som flere pigmentpletter, livets folder og en ekstra tilbøjelighed til rødme … og muligvis en kæbelinje, som får ny agenda. Men samtidig er der mange andre aspekter af huden, som kan blive bedre, og dem synes jeg, vi taler for lidt om.
Ofte er det netop med årene og tiden, at du finder din hylde rent hudplejemæssigt. Som forfatter Joan Didion siger i bogen ‘Et år med magisk tænkning’: ”Tiden er den skole, vi lærer af.” Det gælder også for huden. Og når koden til, hvad der virker for dig, er knækket, så er det selvforstærkende – det har du muligvis allerede erfaret. Det føles pludselig langt mindre frustrerende at få en bums, en pigmentplet eller hvad det måtte være.
Selv tager jeg det roligt, hvis der kommer hævelser under øjnene. For jeg ved, hvad der skal til for at få dem til at lægge sig igen. Jeg ved også, hvad jeg skal stoppe med at gøre, hvis huden pludselig bliver tør. Et skuldertræk er, hvad jeg har tilovers for nye karsprængninger på kin-
derne eller omkring næseborene. For jeg ved, hvilket nummer jeg skal ringe til for at få dem væk.
På samme måde bliver en bums harmløs, når ingrediensen, der kan tage livet af den, allerede står klar i skabet. Den ville jeg ønske, jeg havde kendt, dengang jeg som teenager led af halvslem akne. I dag er der ingen ar eller spor efter den, men jeg husker tydeligt en kommentar fra min klassekammerat Ulla i 6. klasse. Vi stødte ved et uheld ind i hinanden i en musiktime, og da hun kom på benene, var det med ordene: ”Ad, jeg har sgu fået en af dine bumser i munden.”
Aknen udviklede sig til nogle insisterende små knopper, som aldrig rigtig blev diagnosticeret, men på Marselisklinikkens hudafdeling fik jeg ordineret en skrap A-vitaminpillekur, der bragte huden tilbage til normalen.
For at få bedre hud med årene kan det sagtens være, at du skal bruge noget krudt på at rette lidt op på fortidens synder: søvnmangel, dårlig kost, en stillesiddende hverdag, fest og ballade med masser af alkohol. Eller som for mit eget vedkommende: alt for meget sol i alt for mange år. Et decideret solmisbrug, der startede som en dyst blandt veninder. Fra vi var 13 år, var det helt normalt at spørge hinanden, hvor mange timers sol den anden havde fået, hvis det havde været en solrig dag. I dag ville det nærmest svare til at sige: ”Åhh, fik du røget 20 smøger i går? Jeg nåede desværre kun 10”.
Først som 37-årig, altså to årtier senere, sad jeg til et møde med en hudklog herre og bad lidt henslængt om en status på min hud. Han nævnte straks de store porer, han kunne se fra den anden side af bordet – og det var et meget bredt bord. Han fortsatte med den glinsende T-zone og de sart-tørre, lidt rødmende, kinder. Selv var jeg begyndt
at registrere, at jeg ikke blev jævnt solbrændt længere. Solen bed på klatvis, så jeg altid så spættet ud. Året efter mødte jeg en hudlæge, der
dømte min hud smadret, som i så solsmadret, at han sagde: ”Det er ikke et spørgsmål, om du får hudkræft, men hvornår.”
Fra den ene dag til den anden stoppede det, solmisbruget. Som jo for mig ikke bare var en sommerting, men noget med at booke dobbelttider i det lokale solarium, mens jeg sparede op til at få mit eget af slagsen hængende over sengen. Det er ikke rart at tænke tilbage på.
En ihærdig, men ikke uoverkommelig, rutinemæssig indsats gav mig min hud tilbage. For der var insisterende pigmentpletter. Der var de synlige porer, fordi solen jo, sagt i en smart vending, smadrer elastikken, så porerne bliver udvidede. Ud over at være hullet og plettet havde jeg også rødmeramte kinder og et net af solindtørrede linjer omkring øjnene.
Overordnet er det de fire områder, jeg har arbejdet på at komme væk fra. At det lykkedes, kan jeg selvfølgelig selv se. Men også en fotograf, der ellers ikke interesserede sig særligt for hud, sagde det højt på et tidspunkt. Han kunne huske min hud fra dengang i 00’erne – og kunne se, at den var blevet bedre med tiden. Fedt, tænkte jeg. Min veninde mente derimod, at det var grænsende til creepy, at der findes folk, som kan huske hud 10 år tilbage i tiden.
Tilbage står, at min hud er blevet bedre med årene. Og det har været en optur at opdage, at jeg langtfra er alene om at opleve det.
Og når nu netop alder, i det hele taget at være her på kloden og få lov at fejre mange fødselsdage, er et privilegium, der langt fra er alle forundt, giver det vel maksimal mening at please, pleje og måske ligefrem nyde et sådant privilegium.
Den fæle dom med hudkræften? Den er der styr på. For hudlægen sagde nemlig: ”Vi fanger den i tide, så den ikke udvikler sig.”
Jeg håber, du med bogen vil føle dig i godt selskab og ikke mindst få øjnene endnu mere op for, hvordan også din hud kan blive seriøst bedre med årene.
”Huden fungerer i døgndrift som gårdvagt i forhold til de andre organer som hjerte, lever og nyrer. Samtidig slides huden hurtigere end vores andre organer, fordi den er mest udsat for ydre påvirkninger. I særdeleshed uv-stråling.”
DAVID SINCLAIR i genetik ved Harvard Medical School og banebrydende forsker i kroppens aldringsprocesserProfessor