Opskrifter på julens bedste smørrebrød
♥
KÄHLERS “SNAPPAS” ♥
Klassisk smørrebrød i nyfortolkning
“SNAPPAS” ER EN NY JULETRADITION! December måned er fyldt til randen med julegodter, knas og konfekt. Invitér familie og venner på en delikat julefrokostmenu bestående af tre små og yderst delikate smørrebrød med en varm og styrkende julesnaps ved siden af. Her får du opskriften på Kählers delikate smørrebrød i tapasstørrelser – tilføj en lille snaps, og du får “snappas.”
♥ Glædelig jul! Skål og god jul!
EN LÆKKER SILD Stegte og marinerede sild fra det danske hav får dejligt modspil af syltede skalotteløg og en velsmagende rygeost-creme.
TIL 4 PERSONER
Stegte og marinerede sild
Syltede skalotteløg
• • • • • • • • • • •
• • • •
10 friske sild 3 gulerødder 2 rødløg 5 laurbærblade 1 l eddike 1 l sukker 10 spsk. dijonsennep 30 g tørrede dildspidser 300 g rugmel olie Flagesalt og friskkværnet peber
Kog en syltelage af eddike og sukker. Mens syltelagen køler af, skyller du sildene og klipper rygfinnerne af. Læg de rengjorte sild på bordet med skindsiden nedad og smør sildene med dijonsennep og drys med dildspidser, salt og peber. Fold nu sildene sammen (du bestemmer selv om det skal være på langs eller på tværs). Vend sildene i rugmel og steg dem i smør på panden, indtil de er gyldenbrune. Lad de sprødstegte sild køle af, hvorefter du hælder den kolde syltelage over, så sildene er helt dækket af lage. Lad dine julesild trække i køleskabet i en uge og gerne længere.
2 dl vand 2 dl eddike 2 dl sukker 5 skalotteløg
Lav en syltelage ved at koge eddike og sukker sammen i en gryde. Når din syltelage har kogt, sætter du den til afkøling i fryseren. Pil skalotteløgene og del dem i tre. Hæld den kolde syltelage henover løgene, så løgene er helt dækket af lage. Lad de syltede skalotteløg stå i en uges tid køleskabet og gerne længere.
Rygeostcreme • • • •
100 g rygeost 75 g creme fraiche Saften fra 1 citron Salt og peber
Kom rygeost, creme fraiche og citronsaft op i en skål og rør ingredienserne godt sammen. Smag din rygeostcreme til med salt og peber.
Anret en gavmild portion julesild på fire skiver rugbrød med grofthakkede stykker af syltede skalotteløg. Pynt med små, dekorative portioner af den smagfulde rygeostcreme.
Anret fine skiver af julesylten pü 4 skiver rugbrød sammen med rødbedesalaten. Slut af med den dekorative friterede persille
KÄHLERS JULESYLTE Delikat julesylte serveret på et groft stykke rugbrød og toppet med dejlig rødbedesalat og friteret persille.
TIL 4 PERSONER
Julesylte
Rødbedesalat
• • • • • •
• • • • • • •
2 kg svinebov 3 løg 4 laurbærblade 10 sorte peberkorn 3 l vand 75 g lys skypulver
Kom svineboven og 3 liter vand op i en stor gryde. Sørg for, at vandet dækker svineboven, så der er ca. 3 cm. vand henover kødet. Pil løgene, del dem i halve og kom dem op i gryden sammen med laurbærblade og sorte peberkorn. Lad svineboven koge sammen med løg og krydderier i 2-3 timer, indtil kødet er så mørt, at du kan pille det fra hinanden. Husk at skumme urenheder af undervejs. Når svineboven er mør, tager du den op, piller kødet fra hinanden og kommer det møre kød op i en passende form. Lad lagen koge videre i endnu en time. Smag lagen til med salt og peber. Herefter sigter du lagen og hælder den over i et litermål og måler 1,5 liter af til 75 g. skypulver. Kom lagen op i gryden igen, og når lagen koger, tilsætter du skypulveret, og lader blandingen koge i yderligere 3-4 minutter.
1,5 kg rødbeder 0,5 l eddike 0,5 l sukker 0,2 l vand 1 æggeblomme 1 tsk. dijonsennep 5 dl olie
Kog en syltelage af eddike, sukker og vand. Skær rødbederne i små, fine tern. Lad syltelagen køle ned og kom lagen henover rødbederne til de er helt dækket. Lad de syltede rødbeder stå i køleskabet i 3-4 døgn og gerne længere. Pisk æggeblommen med dijonsennep, eddike og salt og peber til en luftig konsistens. Dernæst hælder du olie i lidt efter lidt og slutter af med at tilføje 1 spsk. vand. Lad de syltede rødbeder dryppe af på et viskestykke og bland rødbederne i sennepsmayonnaisen.
Friteret persille • 1 bundt bredbladet persille • 0,5 l olie Varm olien op i en gryde og kom dernæst forsigtigt de skyllede persilleblade ned i olien (pas på, for de kan godt sprøjte lidt). Tag persillen op, når den værste brusen er væk, og lad den friterede persille dryppe af på et stykke køkkenrulle.
AND I JULEKLÆDER Røget andebryst i herlig harmoni med smuk og farverig rødkålspuré, syltede bøgehatte og delikat trøffel-mayonnaise.
TIL 4 PERSONER
Røget andebryst
Syltede bøgehatte
• Røget andebryst • 2 x røget andebryst • Salt og peber
• • • • • •
Røget andebryst får en herlig smag, hvis du steger kødet kort på pande. Rids skindet på andebrystet og læg det på en kold pande med skindsiden nedad. Når andebrystet har stegt, og skindet er blevet sprødt tager du andebrystet af og sætter det på køl, indtil det skal anrettes sammen med rødkålspuré, syltede bøgehatte og trøffelmayonnaise
1 - 1,5 kg friske bøgehatte 1 l vand 2 dl æbleeddike 1 dl hvidvin 1 spsk. honning Krydderier: Rosmarin, timian, laurbærblade, hvidløg og løg • 1 dl rapsolie • salt Kom alle ingredienserne op i en gryde, lad dem koge op og stil derefter blandingen til afkøling. Skær de rengjorte bøgehatte i skiver og kom dem på glas. Hæld nu den afkølede og lune lage henover bøgehattene, så lagen dækker bøgehattene fuldstændigt.
Rødkålspuré
Trøffel-mayonnaise
• • • • • • • •
• • • • •
1,5 kg snittet rødkål 3 dl æblejuice 3 dl eddike 150 g sukker 15 peberkorn 3 laurbærblade 5 nelliker 115 g andefedt
Kom alle ingredienserne, bortset fra andefedtet, op i en gryde og kog i 1-1,5 time. Når rødkålen er mør, tilsætter du andefedtet og blender blandingen, indtil den er glat og fin. Smag rødkålspuréen til med salt og peber.
1 dl æggeblomme 7 dl olie 1 spsk. trøffelolie 1 tsk. æbleeddike Salt og peber
Pisk æggeblommen luftig i en skål sammen med eddike, salt og peber. Når ingredienserne er pisket godt sammen, kommer du trøffelolien i og derefter olien, lidt efter lidt. Slut af med at komme 1 spsk. vand i mayonnaisen, så du får den helt perfekte konsistens.
Anret det smøre og saftige andebryst på fire skiver rugbrød og top det med en skefuld af den farverige rødkålspuré. Slut af med at pynte med syltede bøgehatte og trøffel-mayonnaise.
ÅRETS BEDSTE JULESNAPS En af årets hyggeligste sysler er at gå i køkkenet og tilberede årets julesnaps. Kählers julesnaps smager så englene synger, og så er den tilmed utrolig nem at lave og behøver kun tre uger til at udvikle sin delikate smag.
Det skal du bruge: • • • • •
♥
1 l Linie Aquavit 5 økologiske blommer 2 økologiske appelsiner 4 kanelstænger 4 stk. stjerneanis
♥
Sådan gør du: Skyl blommerne, skær dem i halve og fjern stenene. Ligeledes skyller du appelsinerne og skærer dem i halve. Kom blommer, appelsiner, kanelstænger og stjerneanis ned i et stort syltetøjsglas og hæld Linie Aquavit henover. Lad snapsen stå og trække i 14 dage. Herefter sigter du blandingen, kommer den klare væske på flaske, og lader julesnapsen stå og trække i yderligere en uge. Skål og god jul!
Forkæl venner & familie med Kähler Smørrebrød
KØB KÄHLERS “SNAPPAS” SOM TAKE-AWAY
Kählers “snappas” kan købes hos Kähler Smørrebrød - Take-away på Aarhus Central Food Market Du får 1 stk. for 35 kr. | 3 stk. + en snaps for 99 kr. | 5 stk. + en snaps for 159 kr.
Kähler Smørrebrød - Take-away ∙ Aarhus Central Food Market ∙ Skt. Knuds Torv 7-9 ∙ 8000 Aarhus C