7 minute read
Kano for hele familien i RKK
Andet steds i dette magasin kan du læse om Søren Kildemoes, som i mange år har levet og åndet for kapkano – og du kan læse om en spændende foskanotur for de lidt seje. Her skal det handle om kano for alle, også hele familien. Magasinets udsendte har talt med Kristian Dammand Nielsen fra Radiobugtens Kano og Kajakklub.
TEKST: MALENE HJORTH FOTO: RUNE HANSEN OG KRISTIAN DAMMAND NIELSEN
adiobugtens Kano og Kajakklub, RKK, er en af DKF’s ca. 190 medlemsklubber, og er en klub, der hovedsageligt fokuserer på kano – fra turkano med telt på Farum Sø til foskano i Sverige og Norge.
Fra ungdomsklub ...
Klubben er vokset ud af en ungdomsklub i Gladsaxe (SBBU startede i Tingbjerg i 1950), hvor unge fra stenbroen kom for at lære at bygge kanoer og for at være i naturen, fortæller Kristian Dammand Nielsen, formand i klubben. Kristian startede selv i klubben i 1985.
RKristian og vennerne brugte næsten al deres frie tid i klubben, kørte blandt andet ned i klubben efter skole for at lave lektier indtil der begyndte at dukke flere op fra skole og job, så man kunne gå på vandet eller hygge. De gik ikke så meget til fester, men der var fest nok på turene, hvor øl og ghettoblaster blev stuvet med i kanoen. Kristian husker dog især en pinsekanotur, hvor de slog lejr i nærheden af Nord, gik op til toget og tog til pinsekarneval i København, hvorefter de tog nattoget hjem igen for at overnatte i kanoerne ved Furesøen. Kanoen og samværet omkring aktiviteten var – og er – en helt integreret del i deres liv.
Til familieklub ... Han fortæller videre, at en hel del af klubbens nuværende ca. 150 medlemmer, har været med fra ungdomsklubtiden. De er, udover at være klubkammerater, også venner på kryds og tværs. Nu har de selv fået børn – og nogle endda børnebørn – som også kommer med i klubben og med på tur. De værdier, som de unge mennesker fra ungdomsklubtiden fik med sig, vil de gerne give videre til egne børn og børnebørn – og deres venner. Ligesom klubben gerne må opleves som en familievenlig klub med plads til alle aldre.
Men hvordan sluser man så nye medlemmer ind i sådan en klub, hvor grundstammen består af gamle venner? Det mener Kristian ikke er et problem, for der ér plads til alle – og selvfølgelig især, hvis man selv er aktiv og byder ind. Fx på de pligtarbejdsdage, der ligger hen over året. Udover at det er s…. hyggeligt, så er der også et klart incitament i, at det koster ikke at møde op til mindst en arbejdsdag om året. Der kommer simpelthen en ekstra opkrævning ud sammen med kontingentet. På arbejdsdagene møder man "de gamle" – og de nye – og lærer klubben at kende indefra og ud. Og så er der selvfølgelig festerne – RKK ligger i et smørhul med grønne omgivelser og både bålsted ude og brændeovn inde samt et stort klublokale med plads til sjov og ballade eller hyggelige middage. Ligesom saunaen også er populær, her slappes der af efter en tur på – eller i – vandet. Også om vinteren.
Aktiviteter for alle målgrupper Særligt familieegnede ture planlægges i klubben til pinse og sankthans, men familierne aftaler også andre ture med børnene, når vejret tegner godt, eller hvis der fx skal fiskes. Her er blandt andet Facebook et godt redskab til at annoncere via.
Derudover er der årlige foskanoture til Sverige og Norge for de mere eventyrlystne. Du kan læse om en udfordrende tur til Krokån her i magasinet.
Der er som sagt god plads til børn og unge i RKK, men udfordringerne med at få en aktiv børne- og ungdomsafdeling er dog de samme som i mange andre klubber – mange tilbud generelt til børn og unge, demografiske forhold, efterspørgsel efter ildsjæle – men men men Kristian er involveret i at få et træningshold for klubbens børn op at stå. Der er bl.a. indkøbt kapkanoer og kajakker i børnestørrelse til det samme. Det bliver spændende at følge.
Det er så især tilbuddet om at blive indført i foskanoens muligheder, der skal trække de unge til. Her kan man komme i mesterlære hos de erfarne fospadlere. En del kommer fra Poul Petersens Idrætsinstitut og bliver hængende efter endt uddannelse.
Kanoer i alle afskygninger Kristians første kano lever ikke mere, men han har bygget en anden siden og der arbejdes stadig med kanoer i klubbens værksted. Skurene i Radiobugten er fulde af kanoer – dels af de smukke hjemmebyggede trækanoer, men også af de mere slagfaste turkanoer i plast og glasfiber, foskanoer og kapkanoer – samt en del kajakker.
Kom ned og vær med – hvis du vil fællesskab og kano-/kajakliv.
Jels Søbad
VERDENS BEDSTE KOMMER TIL JELS I 2023
I august 2023 byder vi Kano og Kajak Maraton-verdenseliten hjertelig velkommen til et verdensmesterskab i unikke og traditionsrige rammer i Vejen Kommune. De smukke omgivelser på og omkring Jelssøerne danner rammen for konkurrencerne, og Sportscenter Danmark bliver i bedste OL-by-stil et pulserende centrum for udøvernes ophold, forplejning og træningsfaciliteter.
TEKST: ULLA PEDERSEN FOTO: CANOEPHOTOGRAPHY, TREKANTOMRÅDET DANMARK
Eventstrategien Dansk Kano og Kajak Forbund har siden 2009 haft en skarp international eventstrategi. Det er ikke altid let at få fat i de attraktive internationale kano- og kajakevents. Mindst tre år før man ønsker eventet, skal der søges, hvorfor forarbejdet til VM2023 i Kano og Kajak Maraton lå helt tilbage i 2018, og blev søgt i 2019. Vi har netop overstået et spændende EM i Silkeborg, i sidste måned, som også skal lægge grundstenen for VM i 2023.
Tilskuerne kommer ikke af sig selv En fantastisk tilskueroplevelse kræver, udover et flot sportsligt set-up, at tilskueren bliver underholdt fra ankomst til afrejse. Det betyder, at side-events har fået et større fokus gennem årene. De hardcore kano-kajakfans kommer
VIL DU MED TIL VM2023 SOM FRIVILLIG, MASTERROER ELLER TILSKUER
Følg med på Dansk Kano og Kajak Forbunds hjemmeside og facebookside for yderligere information.
Du kan også checke vores hjemmeside
www.canoemarathon.dk
Målet med de internationale kano- og kajakevents i Danmark er mangefold:
◆ Udstillingsvindue, som viser sporten frem til danskerne ◆ Hjemmebane til vores dygtige eliteatleter, så de både kan vise sig frem for venner og familie, men også mulige sponsorer ◆ Mulighed for give vores unge atleter “blod på tanden” i træningen, når de ser verdenseliten på dansk grund ◆ Samarbejde med kommuner om at give borgerne en god og anderledes oplevelse i nærområdet og løfte fx turismeomsætningen ◆ Oplevelser for Dansk Kano og Kajak Forbunds medlemmer – både som frivillige og tilskuere
EN FANTASTISK TILSKUEROPLEVELSE KRÆVER AT TILSKUEREN BLIVER UNDERHOLDT FRA ANKOMST TIL AFREJSE
kun for at se sporten, men skal vi have fx kommunens borgere til at se kano- og kajakevents, så skal det være en særlig oplevelsespakke, hvor man kan se, prøve, smage, blive udfordret og have det sjovt, og grundlæggende få en større oplevelse end forventet. Både i 2021 og 2022 har vi haft familien i centrum, med outdooraktiviteter for store og små. Det fortsætter vi med i 2023.
Join the Vikings Under overskriften ”Join the Vikings” giver vi deltagere og tilskuere en særlig oplevelse i et af Danmarks centrale vikingeområder, hvor man den dag i dag, passioneret, holder mange af de stolte vikingetraditioner i hævd. Det centrale omdrejningspunkt er naturen. Vi bruger den som arena til et verdensmesterskab, og vi har stor fokus på, hvordan vi passer bedre på den. Med en innovativ tilgang til gamle traditioner skaber vi fokus på sundhed, nordisk mad og et bæredygtigt syn på vores omgivelser.
Vikingerne var uovertrufne mestre på vandet, kunne om nogen feste og udforske med en særlig udholdenhed. Netop mestringen af vandet og en stålsat udholdenhed, er to færdigheder de danske roere besidder, når de dukker op til VM med adskillige vm- og em-medaljer i bagagen. Den inspiration vil vi give videre. Verdensmesterskabet i Kano og Kajak 2023 skal vise både internationale udøvere, turister og lokale, at vi i Danmark og trekantområdet har omgivelserne, evnerne og fællesskabet til at skabe et professionelt, festligt og spændende event ud over det sædvanlige.
PARTNERNE BAG VM2023
Dansk Kano og Kajak Forbund, Sport Event Denmark, Vejen Kommune, Trekantområdet, Sportscenter Danmark, International Canoe Federation.