Kano & Kajak 2022 #2

Her har vi plads til både gamle og nye gæster

Det røde plastik, den vingeformede kul fiber, den lange kunstfærdigt af træ og ben udformede – det er det fælles! Bladet som går igennem vandet. Det er det fælles, som vi valgte at fremhæve i vores jubilæumslogo. Materialerne er forskellige og i den anden ende er udformningen forskellig, og hænderne som holder den, tilhører personer med mange forskellige motiver og tilgange til at føre bladet gennem vandet.

Dansk Kano og Kajak Forbund samler begynderen i turkano med plastikpad len, topatleten som presser udstyret til det maksimale eller traditionalisten, som måske selv har formet sin grønlands åre. Vi påvirker rammerne og “ruger på ægget”, når en lille ny skrøbelig idé skal hjælpes til verden og blive til en ny padlesport-trend. Vi samler de mange om et DM, en instruktørsamling, et kursus eller de få om kursus og konkurrencer i bølgerne eller camps for en helt særlig målgruppe. Vi gør det som klubbernes klub. Det ældre erfarne medlem, der samler viden, kræfter, idéer og inspira tion for dels at kunne dele ud af samme viden, kræfter, idéer og inspiration – og

dels at kunne sige til og fra som den fælles stemme for de, der har "bladets bevægelse gennem vandet" til fælles.

Hvis DKF var en af sommerens turist attraktioner, så ville vi være det lille (lidt hemmelige) lokale vandland. Ikke alle forlystelserne er nye, men de populære er der, og de bliver udviklet og vedligeholdt. Vi kender mange af gæsterne, og når først entréen er betalt, er meget gratis, men du skal stadig betale for grillpølser og candyfloss. Ofte, men ikke hvert år, kommer der nye aktiviteter. Gæsterne elsker, som værterne, vand, og sammen ved de meget om det. Værterne hjælper gæsterne, men fællesskabet er stærkt, så gæsterne hjælper også hinanden, og de nye gæster får lidt mere opmærksomhed. Sådan et vandland er DKF.

I dette magasin har vi fokus på det, som, fans af "bladet gennem vandet" får som gæster i "Dansk Vandland”. Vi håber, det kan inspirere dig, der har været “gæst” i mange år, og dig, der nu for første gang har magasinet i hånden – efter du har fundet frem til det hemmelige lokale vandland.

HVIS DKF VAR EN AF SOMMERENS

TURISTATTRAKTIONER – SÅ VILLE VI VÆRE DET LILLE (LIDT HEMMELIGE) LOKALE VANDLAND

DISTRIBUTION

ANSVARSHAVENDE

Tom Bundesen Faurschou Formand, DKF tom.bundesen.faurschou@kano-kajak.dk

KONTAKTPERSON DKF’S

SEKRETARIAT

UDGIVER

Dansk Kano og Kajak Forbund

Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 4329 1094

ÅBNINGSTID

Hverdage 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk issn 0900-8438

Christian Jacobsen Direktør Tlf. 2081 5472 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

REDAKTION

Redaktør Niels Kliim Mobil 4412 2397 nkl@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk

Faglig redaktør

Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk

LAYOUT

Mediegruppen

AI Innovation House Innovations Allé 3 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net Forsidefoto: Niels Kliim ANNONCER Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontakt@vendemus.dk

TRYK OG DISTRIBUTION Aller Tryk OPLAG 27.000 ex.

Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk

MILJØ

Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomst- og FSC-mærket trykkeri.

Tom Bundesen Faurschou Formand, DKF

Efter mange års fravær på markedet har vi valgt at sætte den oprin delige CoastRunner i produktion igen. Den nye model vil dog være uden den uheldige gummifuge i bunden som forgængeren havde:-) • Fremstillet i en solid sandwich konstruktion med en vægt på ca. 13,5 kg • Farver: Hvid/hvid, rød/hvid, blå/hvid og gul/hvid Pris. kr. 19.995,-

Tiki er lidt af en institution når man taler om danske tur kajakker. Solgt i tusindvis af eksem plarer over en periode på 35 år. Hvis du vil vide hvorfor den er så populær, så tal med en Tiki-ejer eller kom forbi og prøv den hos KajakCentrum i Vejle. Pris. kr. 11.900,-

“Prøv så vidt muligt at holde fast på din paddel, hvis du vælter”

En fortælling om en klubkanotur til Krokån. En klub der har dyrket fospadling i fire årtier. Noget der har været forbeholdt de få, men som langsomt er ved at ændre sig.

TEKST/FOTO: RUNE HANSEN

Forberedelse

Efterårsfugten hænger som en tung dyne ind over Radiobugten ved Bagsværd Sø, efter en uge med masser af regn. Det er et godt tegn!

Det er sen eftermiddag og sms-trå den har glødet hele ugen, koordinering af fællesindkøb, hvem tager bil med. Deltagerlisten trimmes. Utætte opdrifts poser er blevet lappet, tørdragter, hjelme, fospadler, redningsliner og meget andet livsvigtigt grej er pakket.

I ugevis har vi talt om turen til fælles træning og flere har været mere opdateret på Krokån’s aktuelle vandstand, end på valgkampen i USA.

“Bare der kommer regn i weekenden!”. Det er jo absurd! De fleste friluftstyper drømmer ikke ligefrem om ture, hvor regnen siler ned, Men det gør RKK. Vand standen er det vigtigste. Jo mere vand jo bedre. Vi kan tørre, når vi kommer hjem.

Alle er efterhånden kommet frem til klubben i Bagsværd, og der bliver hilst og snakket alt imens det sidste fællesgrej og solokanoer findes frem fra skurene. Spændingen sitrer i luften og kanoer bliver målrettet og kreativt bundet på bilerne, for pladsen er trang. Vi er 11, der skal på vandet. Måske er det første gang, at så mange solokanoer skal afsted på samme tid fra Danmark, og turen bliver

NÅR MAN SPØRGER DEM, ER ALT COOL. MEN VI KAN ALLE SE, AT NERVERNE SIDDER I HELE KROPPEN OG HJERTET DUNKER

ekstra spændende, fordi tre nye padlere har meldt sig på banen; Jakob, Astrid og Monika. De skal prøve kræfter med solofospadling for første gang. De har alle foserfaring med toerkano, men de aner ikke, hvad de skal prøve kræfter med om mindre end 18 timer.

Lejrslagning og røverhistorier

Efter to timers kørsel nordpå gennem det svenske efterårslandskab drejer bilerne endelig ind på den sidste snørklede og kuperede skovvej, og i totalt mørke kører vi de sidste 600 m. ned til lejren, som ligger lige ud til Krokån.

Folk er sultne, så uden at noget egent lig er aftalt, begynder alle at arbejde for samme mål. Lejren skal etableres, og maden sættes over. Nogen tænder bål, mens andre laver overdækning som ly for den kommende nats regnvejr. Inden længe sidder alle om bålet, alt imens forskellige råvarer klargøres og tilberedes til den store skaldyrsgryde, som er én af formand Martins hofretter – han styrer med hård hånd, så det hele spiller.

Rundt om bålet går snakken, gamle fosfortællinger og anekdoter, ophøjet til de rene myter – nogle mere sandfærdige end andre. “Den sindssyge opstigning med kanoer på Tromsa elva på 250 m på en 60 graders bjergskråning fordi vi pad lede for langt nede i kløften". Og “hvad med Shoa på 150 kubik, kan du huske den? Mistede du din kano Pede eller fandt i den igen?” Og “hvad med Driva i 2016 den var voldsom, det fem meter drop skal vi prøve igen”. Og “hvad med Seidels kano der satte sig inde under et vandfald. Det tog 1,5 time inden Rune svømmede op imod strømmen langs et reb og fik hevet den kano fri".

Vi sidder alle og lytter i bålets skær, imens der flittigt bliver spist. Der bliver givet videre generationerne imellem og nye drømme sået. Som aftenen skrider frem, bevæger folk sig ud i mørket, for det, der venter i morgen, kræver et frisk hoved.

Så går det løs

Det kogte vand løber stille igennem kaffefilteret på den store madam blå-kande, og folk indfinder sig efterhånden om kring bålet, efter en regnfuld nat som har klaret det meste af opvasken fra i går. Henrik har været tidligt oppe og klargjort det hele. Det er luksus. Æg, pølser og bacon blandet med resterne fra gårsda gens aftensmåltid bliver indtaget med tilfredshed. Her bliver intet mad smidt ud. Depoterne skal fyldes op, for næste stop er Flammefaldet på Krokån.

De første kommer i tørdragterne, resten følger trop, og snart er vi klar til afgang. Forventningen er stor. Det bliver legendarisk med så mange kanoer på vandet. Planen er lagt. Vi har prøvet det mange gange før. De nye skal ligge over Flammefaldet og padle opstrøms for at få lidt føling med kanoen.

Solokanoer reagerer helt anderledes end toerfoskanoer. De er slet ikke så retningsbestemte og den bakketeknik de fleste har lært, er nærmest ubrugelig her.

Når de nye padlere har fået lidt føling med båden, er der kun én vej, og det er ned.

Når man spørger dem, er alt cool. Men vi kan alle se, at nerverne sidder i hele kroppen, og hjertet dunker, for det her er vildt og grænseoverskridende. Vandet vælter ned over de tre plateauer på det

store brede fald og laver en kolossal og dyb lydmur, der gør det svært at kommu nikere. De har set os andre padle ned flere gange. Det ser nemt ud, når en erfaren padler suser ned igennem faldet. Der bliver padlet utallige veje ned igennem og leget. Det kræver mange års erfaring at nå dertil. Vi forklarer, hvilken vej der er nemmest og flere kanoer ligger forneden og venter, hvis der nu er nogen, som skal reddes.

Ruten bliver opmærksomt tjekket en sidste gang, inden de sætter sig på knæ i bådene. Det gode overblik forsvinder fuldstændig, når man sætter sig ned i kanoen, med ansigtet langt tættere på vandet. Nu må det gå som det går. Den første kano driver i trægt tempo hen imod kanten, som starter med en brunlig tunge af koldt efterårsvand, der hurtigt får båden til at accelerere. Der går ikke mange sekunder, inden den første kano vender

"PRØV SÅ VIDT MULIGT AT HOLDE FAST PÅ DIN PADDEL HVIS DU VÆLTER”, LYDER MELDINGEN

bunden i vejret. Komfortzonen er langt væk, og overlevelsesreflekserne tager over. Tørdragterne får tæsk ned over de to største fald, som gradvist bliver større og vildere, men alt er ok. Den første kæntring er den værste. Nu ved kroppen, at det ikke er så farligt som først antaget.

Nu går jagten ind på at klare det fald. Koste hvad det vil af blå mærker og skrammer. Kanoerne trækkes op over klipperne, og der forsøges igen og igen. Undervejs giver vi gode råd omkring styring og støtte ned igennem faldet. “Du skal have mere fart i båden”, “prøv at ramme højre side af puden, og læn dig til padlesiden, så går det lettere”, “Det er dig der bestemmer. Hvis du ikke trækker til, fører vandet dig bare derhen …” “Du skal forsøge at lave et buff, når du tipper ud over kanten”.

Lige pludselig er den der, Både Jakob og Astrid klarer det, og folk pifter og hujer. De har knækket koden og jubler. Kådheden og selvtilliden lyser ud af øjnene på dem. Det er fandeme fedt det her.

Fra nedtur til optur

Nu mangler vi bare Monika, Hun forsøger bravt mange gange, men hver gang tipper hun rundt i det vanskelige sving. Det er nedtur, og den selvtillid det giver at klare faldet, og som er så god at have med videre, får hun ikke med. Men vi må videre nu, for der er langt hjem til bålet og det varme tøj. Hun får opmuntrende

kommentarer med på vejen, men alle ved, at det eneste der rigtigt hjælper, er en succes. Det sidder i kroppen, og nervø siteten bliver bare større, hver gang den dybe buldren tager til ned ad Krokån.

Efter et længere stykke med fladt langsomt drivende vand igennem et åbent område snævrer åen ind og bugter sig igennem en granskov. Der står masse vis af urørte kantareller på bredden under granerne, men tempoet i vandet tager hastigt til, så der er ingen tid til svampe plukning lige nu.

Nogle af de erfarne padlere, fanger et bagvand faretruende tæt på indgangen til fossen. Vi andre tager et større bagvand lidt længere opstrøms. Nogle padler ned i enden og venter på det store show. Vi er kommet til “shootet”. Et langt fosstræk, som ender i et shoot, hvor der står en kæmpe stopbølge forneden, som kan volde selv hærdede fospadlere pro blemer ved høj vandstand. Heldigvis er vandstanden ret tilforladelig i dag.

Hele stykket skal tjekkes i fællesskab, inden vi kan sende nye padlere ned igen nem, og der skal stå folk med rednings reb ved shootet og længere oppe, for at redde evt. kæntrede ind, inden det store shoot.

“Man skal aldrig padle noget, man ikke tør svømme”

Sådan lyder et af klubbens gamle ord sprog, men forventningen er, at alle giver det en chance. Alle, der har været med

@KANODAMERNE OG @KANODRENGENE

på turen før, har svømmet ned igennem det shoot på et eller andet tidspunkt. Det er ikke for sarte sjæle men heller ikke livsfarligt.

Efter en grundig gennemgang går vi tilbage imod kanoerne. Der er meget at huske. “Først hold til venstre gennem de to første drops efter højresvinget. Derefter søg over i højre side mellem nogle store boulders for til sidst at ramme ned i shootet fra højre med retning mod venstre”. Der er f...... meget, der kan gå galt. Der er helt stille på vej tilbage gennem den tætte og våde underskov. Hver tænker vel sit. Jacob lægger ud og kommer igennem svinget og klarer det flot helt ned til shootet, der som forventeligt spiser ham med hud og hår. De næste padlere følger. Amalie kæntrer i toppen, men kommer selv ind og klarer resten ned til shootet, som så spiser hende. Astrid bliver også spist i den store stopbølge ligesom Jakob. Nu mangler kun Monika. Efter de mislyk kede forsøg på Flammefaldet er for ventningen lille. Hun kommer lidt usikkert rundt i svinget, men klarer frisag og driver

Her lægger "kanodamer" og "kanodrenge" fra RKK billeder og film fra kano- og foskano ture til inspiration for alle med netop den interesse.

hurtigt ned imod shootet med en kano halvt fyldt med vand. Erfaringen rækker ikke til en tømning i et bagvand på vejen, så nu er det “point of no return”.

Men nogle gange er held bare en faktor, som tilsmiler den der trænger. Hun brager ned igennem shootet og bliver i næste sekund kastet lige ind i stopbølgen ligesom de andre, men balancen rækker. Vi andre ser måbende til, mens Monika selvsikkert padler ind til en sten for at tømme sin kano. Nedtur blev til optur. Nu kan Flammefaldet bare vente sig i morgen.

Vi driver videre ned igennem det syd svenske efterårslandskab. Åen deler sig af og til og bliver så lav, at man næsten må ud af båden for at komme igennem. Andre steder er den doven og dyb med bøgeskov langs kanten i gule og brune nuancer.

Flere udfordringer

Vi passerer lejren, hvor vi vinker til Pernille ved bålet. Bare hun sørger for "panikpølser" til os, når vi kommer tilbage. Pernille springer padlingen over i denne om gang, da hun er gravid i syvende måned. Endelig er vi kommet til kløften. Nu bliver det lakrids. Det længste fosstræk på Krokån og så ligger det i en kløft, så man ikke rigtig kan kigge på det, så de, der ikke kender det, må lytte godt efter nu. Vi trækker over på venstre bred oppe foran starten på strækket for at se den første del. Vi skal ned over et mindre drop og skarpt til venstre og følge kurven rundt og forsøge at komme ind i bagvandet til højre. Derefter ned over endnu et drop og rundt til venstre. Det er svært at huske. De nye må bare kigge og følge med, så godt det er muligt.

Først padler nogle erfarne padlere for at sikre sig, at nogen kan hjælpe, hvis det er nødvendigt. Så kommer alle som perler på en snor, og alt klapper.

Lidt stille vand følger, hvor det næste stræk forklares. Vi kan ikke kigge på det. De må bare stole på det, de hører. Vi skal rundt i et s-sving og forsøge at holde så lang til venstre som muligt i den sidste del. Hvad f..... betyder det? Hvad møder vi, hvis vi ikke gør det?

De fleste klarer sig igennem som planlagt, men den snævre kløft pres ser vandet sammen og frembringer en enorm voldsomhed. Flere kæntrer ved det næstsidste drop. Det er svært at trække kanoen igennem vandet på tværs af strømmen tids nok til at komme langt nok over til venstre og oven i købet nå at

rette den op og buffe på det helt rigtige tidspunkt. Ingen kan forvente dette af en ny padler. Det kommer med erfaringen. Beslutningerne skal eksekveres resolut og lynhurtigt for at klare kløften.

Nu er der bare et enkelt lille stykke tilbage, inden vi kommer til takeout ved broen.

Biler bliver hentet og kanoer bundet fast, alt imens dagens blå mærker og knubs inspiceres med overraskelse, i takt med at dragterne kommer af. Nu kan skuldrene godt sænkes, for nu står den på panikpølser.

Aftenen foregår igen i bålets skær, med hygge og snak om dagens begiven heder, men allerede kort efter aftensmaden begynder de første at luske i posen. Den fysiske træthed gør det let at tage beslutningen.

Dag 2

Det rumsterer i lejren, og kaffeduften får folk til at flokkes om det knitrende bål. Henrik har været tidligt på færde og bagt brød i en “Dutch Oven”. Vi får spist og masseret de ømme muskler, og inden længe kommer tørdragterne på. Det er andendagen, og alle har set hele stræk ningen, så i dag kan vi sætte farten lidt op. Farten i vandet er også kommet lidt højere op til 5m3/s.

Første stop er Flammefaldet. Hvem vinder over hvem i dag? Stemningen er generelt langt mindre anspændt, men for Monika er der en hel del på spil. I dag skal det forbandede fald overvindes.

Alle trækker deres både i vandet og der bliver padlet igen og igen. For nogen er det en leg, og de tre plateauer i Flam mefaldet angribes på nye kreative måder. Balancen og styreteknikker afprøves med mere eller mindre held.

Efter et par mislykkede forsøg bliver Monika briefet ekstra grundigt om de enkelte elementer i ruten ned over faldet. Hun sætter sig målrettet i båden og med et koncentreret blik rettet imod indgangen, glider hun ned af den første tunge, og efter mindre end 10 sekunder padler Monika stolt ind til land nedenfor Flammefaldet. Hvor svært kan det være?

Vi padler snart videre gennem Krokåens snørklede løb. Overskuddet er helt anderledes i dag og bagvandsindsving og -udsving bliver flittigt øvet. Vi møder snart indløbet til shootet. Nogle padler ned til lige efter shootet, som har vokset sig lidt større siden i går, og andre padler ind i bagvand lige før indløbet, men ingen mener at det skal scoutes (tjekke ruten

ud) endnu engang, før det padles. Der står folk klar med redningsreb til at samle kanoer op, hvis det er nødvendigt. Amalie padler først, og uden problemer kommer hun igennem shootet og tilslutter sig redningsteamet.

Skrammer skræmmer ikke

Flere følger trop, og til sidst mangler kun de nye padlere. Først kommer Jakob. Han glider fint hen imod shootet med fin hastighed og holder spidsen godt til venstre. Desværre lidt for meget og i næste sekund banker kanoen ind i klippen på vej ned, og river ham rundt og ned i den store stop bølge. Mand, kano og paddel bliver på et splitsekund adskilt. Jakob og hans kano reddes ind, imens padlen stadig driver rundt og rundt inde i et bagvand.

Jakob bløder fra øjenbrynet. Han er blevet ramt i hovedet af sin egen kano. Christian kigger på det. Det er ikke al vorligt, men skal nok have et par sting hjemme i Danmark.

Nu kommer Astrid efterfulgt af Monika. Ingen af dem kommer heldigt ned igen nem shootet. Begge bliver revet ud af kanoen og spyttet ud på et splitsekund. De fleste ville nok ikke kunne se det helt sjove i situationen, men de er helt oppe at køre. Det var f..... vildt. Monika kommer forpustet op på bredden med en knækket paddel i hånden. Shootet viste endnu engang tænder.

Nu mangler kun nogle få kilometer, inden vi når vores slutpunkt. Vi padler i smågrupper ned igennem den flotte natur, indtil vi når kløften. En efter en plumper kanoerne ned over det første drop som markerer indgangen, og i fin stil fanger de fleste det første bagvand. Martin vil tage den næste sektion i ven stre side. En meget smal passage som ender i et stejlt drop. Han svinger ud og padler selvsikkert ned igennem, men i droppet kommer han en anelse skævt på, så paddel og hånd rammer hårdt ind i klippesiden. Det ser skidt ud. Hans tom melfinger har skrammer og hæver hurtigt op. De fleste kanoer kommer fint ned igennem kløftens sving og små drops, og inden længe kommer broen til syne, og nu et tiltrængt hvil efter to dages krævende padling. De fede oplevelser har sat sig i de flestes kroppe. Nu skal kanoerne bare bindes på bilerne og køreturen overstås. Endnu en RKK-klubtur er overstået, og tre nye fospadlere har forhåbentlig fået mod på flere eventyr.

Arbejdsglæden er noget af det vigtigste for DKF's nye udviklingschef

Den nye udviklingschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, Nina Iren Øverberg, er en travl kvinde, der gerne bruger meget af sin tid uden for kontoret i Brøndby – ude hvor tingene sker. Det lykkedes dog at sætte et møde op i et shelter ved Lejre Havkajak & Frilufts forening, hvor vi fik en snak om jobbet og fremtiden, inden hun skulle videre til det næste møde.

Nina vidste nogenlunde, hvad hun gik ind til i jobbet som udviklingschef i DKF, idet hun inden da havde været projektleder i “Bevæg dig for livet”, med kontor i DKF’s lokaler i Brøndby. Da hun er forbundets første udvik lingschef, var der ikke nogen manual, hun kunne læne sig op af. Til gengæld har Nina så haft stor indflydelse på at forme sit job, og her, godt otte måneder efter hun startede som udviklingschef, fornemmer man tydeligt, at hun er vild med sit arbejde.

Hun satte sig i chefstolen på et tids punkt, hvor forbundet havde færdigud arbejdet en sprit ny strategiplan for de næste otte år, så der har været nok at gøre med at sætte sig ind i de mange nye arbejdsområder, ligesom hun skulle sætte sig ind i en del nye administrative opgaver.

Og netop forbundets strategiplan, som rækker helt ind i 2028, er et vigtigt omdrejningspunkt i udviklingsafdelingens daglige arbejde. De ambitiøse planer spænder vidt. Blandt andet er en af strate gierne, at forbundet gerne vil kendes på sin store faglighed. Det er dog en opgave Nina tager med ophøjet ro, for noget af det, der glæder hende mest, er de mange kompetencer og den store viden hendes afdeling rummer, gennem medarbejdernes høje faglige niveau. Det handler nu om at få sat alt den viden i spil, så klubber og medlemmer kan få endnu mere glæde af den.

Åbenhed

– Jeg vil have, at vi bliver kendte for vores høje faglighed, og at klubber og med lemmer bliver klar over, at de er velkomne til at henvende sig, og trække på vores viden – stort som småt, siger Nina med et bredt smil.

Det ligger Nina meget på sinde, at ud brede åbenheden til DKF på flere fronter end den er i forvejen. Derfor er der nu sat turbo på udviklingen af WePaddle, som har været undervejs i et par år. WePaddle er et digitalt værktøj, der sætter medlem

met i centrum, og som vil gøre det langt lettere, at finde rundt i DKF's fællesskab og de mange tilbud.

Fokus på børn og unge

Der arbejdes målrettet på at få flere børn ind i klubberne og ud på vandet. Selv om der er mange klubber, der har tilbud til børnene og de unge, så er der, ifølge Nina, for få, hvis behovet skal dækkes i hele Danmark. For at sikre, at der kommer til at ske en positiv udvikling har hun ansat Rasmus Bertelsen, som børne- og unge konsulent, og i skrivende stund (ultimo juni) søges der efter endnu en medar bejder, der kan supplere Rasmus i hans arbejde.

Det handler i al sin enkelthed om, at få skabt nogle miljøer der er tiltrækkende for den unge målgruppe, som klubberne kan se sig selv i og som, ikke mindst, er lette at starte op for klubberne. Nina er dog godt klar over, at det er lettere sagt end gjort. Ud over de udfordringer der kan være med hensyn til trænere og fri villige, er der traditioner i klubberne, som skal respekteres, og sikkerhedsforhold der skal overholdes.

DKF tager ansvar – Vi skal tage et større ansvar i forhold til at skabe ro- og padleaktiviteter for ud satte grupper, og vi skal tage ansvar for at være bæredygtige og være et forbund, der tænker grønt – være et forbillede, siger Nina

For at styrke os på facilitets- og miljøområdet, har vi startet et samarbejde med Dansk Sejlunion og Dansk Forening for Rosport, hvor vi deler to medarbejdere, som dermed kan beskæftige sig helt og holdent med de to områder.

De seneste år er der kommet meget mere pres på adgangen til vores vand. Der er mange, der tager ud for at få oplevelser på vandet, og kommunerne har fået en større lyst til at give borgerne mere adgang til vandet. Det er jo rigtigt dejligt, men det giver ind imel lem også nogle udfor dringer for vores klubber, som jo allerede ligger ved vandet.

JEG VIL HAVE AT VI BLIVER KENDTE FOR VORES HØJE FAGLIGHED

En af måderne til at skubbe på udvik lingen, ikke bare på børne- og ungeom rådet, er at skabe samarbejde på tværs i forbundet.

– Det er vigtigt, at udviklingsafdelingen ikke bliver sin egen ø i forbundet, fortæller Nina, men at vi sørger for at skabe sam arbejder på kryds og tværs. Det er for eksempel vigtigt, at børne- og unge konsulenten ind imellem informerer og taler med vores sportschef, som jo også i kontakt med rigtigt mange klubber.

Nina er overbevist om at hendes afde ling, i samarbejde med forbundets øvrige afdelinger og klubberne ude i landet, nok skal finde nye veje til at få endnu flere børn og unge ud og opleve glæden ved at ro og padle på vandet, gennem klubber der kan rumme det hele.

Nina ser det der for som en stor styrke, at hendes afdeling, i Kamilla, facilitetskonsulenten, og Irene, miljøkonsulenten, har et stærkt par, med en stor viden, som dels er klar til at hjælpe de klubber, der selv henvender sig, og dels selv er opsøgende, og gerne henvender sig til både naturforeninger og lokale politikere.

– De arbejder med et område, som for mange ikke nødvendigvis er så synligt. Der er meget lobbyarbejde, dialog med kommuner og lignende, fortæller Nina, der fortsætter: Men desto vigtigere er det at få formidlet deres indsats til klubber og medlemmer – Det øver vi os på.

Vi ønsker at give så mange som muligt mulighed for at deltage i vores idræt, og vi har et mål om at nå flere udsatte grupper såvel med egne tilbud som med klubtilbud.

Uddannelse

Da snakken falder på uddannelse, bliver Nina for et øjeblik alvorlig.

TEKST/FOTO: NIELS KLIIM

– Uddannelse er alfa og omega i DKF. Det er næsten vigtigere end noget andet. Uddannelse er grundlaget og et middel til at få vores andre opgaver til at ske.

Uddannelse er et "produkt", som efter spørges af rigtig mange, og netop det, at forbundet har et så anerkendt og efter spurgt system, kræver lidt ekstra, fordi der skal være orden i sagerne. Nina er klar over, at DKF, udbyderne og klubberne har en stor opgave i at uddanne nok personer til at kunne uddanne andre, og samtidigt kunne tilbyde relevante kurser, som gør padleglade mennesker endnu mere kompetente og sikre på vandet.

Til at varetage den store opgave med uddannelse har Nina heldigvis god og kompetent hjælp i Morten Ib Juul Madsen, der til dagligt står for at koordinere og udvikle uddannelsestilbud til de mange klubber og medlemmer under Dansk Kano og Kajak Forbund.

Klubkonsulenterne farer rundt Udviklingsafdelingen tager sig af en meget bred vifte af forskellige opgaver, og det er Ninas opgave at forsøge at holde styr på det hele. Med klubkonsulenter der farer

rundt i landet og mødes med vores klubber, samt medarbejdere der arbejder i tre forskellige forbund, er det en opgave blot at finde tid til at få talt sammen. Men det klager Nina ikke over, for som hun siger: – Udviklingskonsulenter skal naturligvis ikke sidde på et kontor i Brøndby – de skal ud og udvikle og inspirere vores klubber og vores medlemmer.

Det er noget de to erfarne klubkonsu lenter, Silas Kraul og Bjørn Thomsen, kan tale med om. Når først sæsonen starter ude i klubberne, er der ikke meget tid til at tage på kontoret. I stedet bruger de tiden på at besøge klubber rundt omkring i hele landet.

Ind imellem er der naturligvis tid til, at alle konsulenterne mødes, diskuterer og inspirerer hinanden, og i en afdeling med en god blanding af gamle og nye medarbejdere, ligger det Nina meget på sinde, at alle har en mening, og at den kommer frem. Det er rigtigt godt, at nye medarbejdere får en indføring i forbundets kultur, men det er lige så vigtigt, at nye medarbejdere bringer ny inspiration ind i det daglige arbejde, og ind imellem stiller spørgsmål ved, hvorfor vi gør, som vi gør.

– Jeg forventer ikke, at man skal være i sit arbejde hele tiden, men når man er på arbejde, så skinner det igennem, at man er glad for sit arbejde!

Det er i det hele taget vigtigt for Nina, at medarbejderne bevarer glæden og kreativiteten, for den er vigtig, hvis for bundet skal kunne udvikle nye idéer og tilbud. Så når hun opfordrer medarbej derne til ikke at fylde arbejdskalenderen til bristepunktet, så er det for at skabe plads og rum til at tænke og udvikle idéer.

For Nina står de kommende seks år på udvikling. Hun vil gerne være med til at skabe udvikling i sin afdeling, i forbundet, i klubberne, hos medlemmerne – kort sagt for hele ro- og padlesporten. Og når hun engang skal kigge tilbage på sin tid i forbundet, håber hun, at folk vil tænke “Hende den gale nordmand – hun fik flyttet noget. Hun havde nogle idéer og nogle tanker – en spirit – som gjorde, at det var spændende at være med”.

Foreløbig håber hun dog på mange gode år foran sig, i Dansk Kano og Kajak Forbund.

NÅR MAN ER PÅ ARBEJDE, SÅ SKINNER DET IGENNEM, AT MAN ER GLAD FOR SIT ARBEJDE!

KEND DINE KONSULENTER

Prøv at forestille dig, at du har et helt ekspertpanel siddende klar til, dagligt, at hjælpe dig med alt inden for kano, kajak og sup – det ville være ret lækkert – ik'?

TEKST: NIELS KLIIM FOTO: PRIVAT

Men ved du hvad? Det har du faktisk. Dansk Kano og Kajak Forbund har seks konsulenter i Team udvikling, der til sammen rummer en enorm viden på, næsten, alle områder inden for vores alle sammens fælles yndlingssport. Og du er velkommen til at henvende dig, hvis du har nogen spørgsmål.

Her på siden præsenterer vi dine konsulenter, så du kan lære dem lidt bedre at kende, og ved hvem, der bedst kan hjælpe dig med det, du har brug for. Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte, så tager du bare fat i en af dem, så hjælper vedkommende dig videre. De sidder klar til at hjælpe dig!

SILAS KRAUL

Hjemby: Lejre

Ekspert i:

Havkajak, foskajak, kajakpolo. Ud over at være tekniknørd på kajakområdet, så er jeg det også på foto- og video produktion.

Arbejdsområde:

I et forbund er der mange opgaver og det betyder en meget sjov og blandet arbejdsdag. I løbet af en dag kan man nå at arbejde med alt. Fra hjælp til at arrangere kom og prøv i en lokal klub, snakke med told og skat omkring importregler i forbindelse med et VM i Wales (GRRRRR Brexit), redigere videoer fra seneste 60+ samling og afsti afsted til visionsaften i en klub.

Det er mange kasketter på en dag, men der står kano og kajak på dem alle! Og hvor er fedt at se, hvor forskellig sporten er. Fra DM i Sprint på Bagsværd Sø til roning med soldaterprojektet i Lejre Havkajak og alt deri mellem.

Personlig oplysning:

Kajak er sjovest, når vandet er lidt vildt. Surf, fos eller en polokamp – der har jeg det bedst. Jeg kender til den rette vandstand på de fleste norske floder, og så har jeg facts og anekdoter, der kan underbygge ethvert emne.

Telefon: 2871 7572 Email: sk@kano-kajak.dk

BJØRN THOMSEN “KAJAKBJØRN”

Hjemby: Ejby/Kirke Hyllinge – Lige ned til Isefjorden.

Ekspert i:

Havkajak, turkano og SUP. Jeg er ud dannet fotograf og har skrevet artikler, manuskripter samt lavet illustrationer til fagblade, bøger og TV omkring friluftsliv og fiskeri. Rutineret planlægger af ro- og padle-events i ind- og ud land.

Arbejdsområde: Med mange år som frivillig i kano- og kajakverdenen var det oplagt at søge den første konsulentstilling i BDFL Kano og kajak – og det udmøntede sig i en projektansættelse i Projekt BDFL Kano og kajak i april 2017. Et projekt som jeg heldigvis stadig er en del af.

I 2020 fik jeg også mulighed for at arbejde med en stor passion inden for kano og kajak, nemlig sikkerhed. De sidste to år har jeg haft fokus på ”den nye dreng i klassen”, nemlig SUP og i et tæt samarbejde med relevante sam arbejdspartnere og vores uundværlige fonde udarbejdet kampagnen ”Sikker på SUP”.

Siden januar 2022 har jeg også haft fingrene nede i ”uddannelsesområdet” med primær fokus på turkano og op datering af uddannelsen i SUP og kano. Samlinger i forbindelse med Instruktør, Censor og 60+ er jeg også en del af.

Personlig oplysning:

I min fritid er jeg formand for og med stifter af Lejre Havkajak og Friluftsfor ening. Ved siden af mine friluftsinteresser spiller jeg bas i forskellige bands, hvilket jeg har gjort siden 12-årsalderen.

Telefon: 2324 0433

Email: bt@kano-kajak.dk

IRENE HURTADO LAURIDSEN

Hjemby: Søborg

Ekspert i:

Lovgivning vedrørende adgang til vandområder, klimaaftryksanalyser, grønne udviklingsmuligheder, bæredygtighedstransformationer, spanskundervisning og rejsetips til Argentina.

Arbejdsområde:

Til dagligt arbejder jeg med at sikre adgang til vandområder for vores klubber i forbindelse med projekter som havplanen, vandområdeplaner, muslingefarme m.m. Derfor går en del af min tid med at læse rapporter og koordinere med andre interesseorga nisationer, så vi sikrer, at SUP-, kanoog kajakaktiviteter tænkes ind i projek terne. Jeg får heldigvis stor hjælp og tips fra vores lokale ambassadører, der holder øje med deres lokalområde.

Jeg bruger også en del af min tid på at skabe opmærksomhed omkring, hvordan vores aktiviteter kan blive mere bæredygtige og tilbyder hjælp til at planlægge miljøvenlige events, SUP- og kajakture med eksempelvis indbygget naturformidling.

Så hvis du oplever, at jeres mulighed for at komme på vandet forringes, eller hvis du får lyst til at skabe en bære dygtig forandring i din klub, er det mig du skal ringe eller skrive til

Personlig oplysning:

Jeg arbejder med fundraising til et naturreservat i Argentina, hvor de passer på dyr. Og så er jeg i øvrigt bange for fugle og læser tegneserier.

Telefon: 6065 8692 Email: il@kano-kajak.dk

KAMILLA BRADT RYDING

Hjemby: København

Ekspert i:

Viden om idræt for personer med funktionsnedsættelser, coaching, løbeteknik og vegetarmad.

Arbejdsområde: Facilitetskonsulent. Jeg arbejder på forskellige måder for at forbedre facili teter og rammer til vandsporten, både til vands og til lands.

Det gør jeg ved at:

• søge indflydelse på større nationale og regionale projekter og sager, som har en betydning for mulighe derne for at kunne dyrke vandsport i havne, søer, åer og ved kyststræk ninger.

• rådgive og klæde klubberne endnu bedre på til at gå i gang med byggeprojekter og understøtte klubberne i kontakten med kommunen eller andre instanser, hvis der er udfordringer.

• fortælle kommuner og andre sam arbejdspartnere om vores ønsker og behov til faciliteter til vandsport ved bl.a. at deltage aktivt i netværk på området og holde oplæg om faciliteter til vandsport på konfe rencer.

Personlig oplysning:

Jeg har en bronzemedalje i goalball fra De Paralympiske Lege i Beijing i 2008.

Telefon: 2444 2931 Email: kry@kano-kajak.dk

RASMUS BIRKKJÆR BERTELSEN

Hjemby:

Ekspert i:

Frederiksberg

Havkajak og bruger stor del af min tid på vandet som underviser og instruktør men også med at uddanne friluftsvej ledere. Desuden har jeg et par kniv skarpe tricks til, hvordan du strikker en lækker menu sammen til bålet sam mensat af friskfanget fisk fra kajakken, når du skal overnatte ude.

Arbejdsområde:

Jeg er uddannet lærer og har brugt meget tid på at arbejde med børn og unge i både sommercamps, som frivillig og ude i institutioner og skoler.

Jeg bruger meget af min tid på at gøre kajakmiljøet tilgængeligt både igennem små og store projekter med lokale og regionale samarbejdspart nere. Samtidig er jeg tit ude og besøge klubber og foreninger, der kunne have brug for en snak om udviklingen af deres børne- og ungeafdeling i klubben.

Alt dette er med henblik på at ud brede kajaksporten på landsplan og gøre det hele til en samlet sport.

Personlig oplysning:

Jeg er opvokset på Bogø, hvor jeg startede mit “vandliv” i optimistjolle. Jeg elsker at blive overrasket over gode historier i film og bøger. Jeg har stor kærlighed til italiensk mad, countrymusik og kage. Og så drømmer jeg stadig om, at blive professionel fodboldspiller og cykelrytter.

Telefon: 48 80 90 03 Email: rbb@kano-kajak.dk

MORTEN JUUL MADSEN

Hjemby: Netop flyttet fra Aalborg til Christianshavn

Ekspert i:

Underviser i turkano, havkajak og SUP. Har dyrket SUP på konkurrenceniveau med en 3. plads i sprint i 2019. Er ud dannet dive master.

Arbejdsområde: Jeg sidder til dagligt med uddannelse i DKF, hvor jeg bl.a. administrerer vores kursusplan. Arbejdet består i høj grad i at finde instruktører, få datoer til at gå op, samt sikre at der er nok deltagere på hvert kursus. På uddannelsesom rådet har vi tre store begivenheder om året, som jeg står bag; instruktørsam lingen, censorsamlingen, uddannelses forum.

Jeg er med til at udvikle nye normer for de forskellige bådtyper, ligesom jeg også er med til at udvikle nye bådtyper. Fx er surfski en ny bådtype, som der er stor interesse for rundt i det danske land. Endeligt er jeg også sekretær i det europæiske paddle-samarbejde (Euro Paddle Pass – EPP).

Personlig oplysning:

Min fritid bruger jeg blandt andet på at “flyve” på hydrofoil, der groft beskrevet er en flyvinge spændt under et SUP-board. Måske et nyt legetøj for klubberne der gerne vil have flere unge med på vandet? Og så er jeg en dårlig taber.

Telefon: 2324 6340 Email: mjm@kano-kajak.dk

Uddannelsescentre

– hvad er det – og hvorfor – og hvor mange?

Har du hørt om DKF's uddannelsescentre? Måske ikke. Eller hvis du har, så er du måske i tvivl om, hvad det egentlig er? Læs med her.

TEKST: MALENE HJORTH

Lidt baggrund

Euro Paddle Pass har siden 2008 været Dansk Kano og Kajak Forbunds grund læggende system, når det kommer til egenfærdighedsuddannelse. For langt de fleste bådtyper er der efterhånden udviklet normer, som er fælles for de 11 lande, der er med i EPP-samarbejdet.

I Danmark er IPP2, i mange af DKF's klubber, blevet frigivelsesniveau. Klub berne har således taget systemet til sig, så det er blevet en succes, der er med til at sikre, at DKF's medlemmer har et højt færdighedsniveau, når de bevæger sig ud på vandet.

Parallelt med egenfærdighedsniveauerne er der udviklet instruktørud dannelser, som tager udgangspunkt i IPP-systemet. De første år holdt man planlægningen og afholdelse af uddan nelserne på niveauerne over IPP2/I1 i for bundsregi – for at man fortløbende kunne evaluere niveauet.

Flere udbydere

Men efterhånden kom der udbydere til (både skoler og kommercielle), som fik licens til at bruge uddannelsessyste met og klubberne begyndte at ønske sig målrettede kurser til egne medlemmer i egen klub, hvor noget af planlægningen så også havnede hos klubberne. Specielt en fordel for de store klubber med mange ressourcer, mange potentielle deltagere

og også ofte uddannede instruktører til at tage sig af forløbene.

For at de små klubber ikke skulle komme i klemme og ende med at stå uden tilbud – fordi kurserne blev trukket i retning af de store klubber, blev disse op fordret til at åbne for deltagelse fra andre klubber, i de tilfælde, hvor der var plads. Dette er så blevet sat lidt i system med de såkaldte uddannelsescentre.

Uddannelsescentre

Uddannelsescentre er klubber, fordelt strategisk i landet, som har sagt ja til at indgå en samarbejdsaftale med forbun det, hvor uddannelsescentrene forpligter sig til at udbyde kurser, som alle i op landet kan have glæde af. Disse kurser annonceres i DKF’s kalender på linje med de kurser, der administreres af DKF's sekretariat og udbydernes kurser.

De fem klubber, der p.t. har en uddan nelsescenteraftale, i forbindelse med forsøgsordningen er: Faxe Bugtens Kajak Klub, Kajakklubben Viking, Kolding Kajak Klub, Kajakklubben Nordhavn 2150 og Nibe Roklub. Altså klubber godt spredt i geografien.

En DKF-uddannelsescenteraftale har en varighed på to år, og kravet til klubben er, at der mindst er tilknyttet én DKF In struktør 3/Træner 3 i den/de bådtyper, der udbydes uddannelse i. Det er den tilknyt tede instruktør/træner, der har det over

ordnede ansvar for det faglige indhold på uddannelserne. Efter to år genforhandles aftalen – eller ikke – alt efter, hvad der giver mening for den enkelte klub og for helheden.

Samtidig arrangeres der også, som tidligere, lokale klubkurser, hvis en klub fx har nok deltagere til at fylde et hold.

Mange aktører med samme mål

Der er således nu flere "aktører", der udbyder DKF’s uddannelser, og er med til at sikre uddannelsesmuligheder med kvalitet for så mange som muligt i alle egne af Kajakdanmark. Og med dette lidt brogede udbudsbillede går en af øvelserne ud på, at vi i fællesskab får balanceret udbuddet, således at de kurser, der slås op, kan fyldes op, samtidig med, at vi ikke "tager" kursister fra hinanden.

Det er stadig forbundets ansvar, at der er noget for alle. Og ligesom det er forbundet, der er systemejer (IPP-, DKFinstruktør- og træneruddannelserne), er det også forbundet, der godkender alle censorer og dermed er med til at sikre, at niveauet og de aftalte normer holdes.

DKF er glad for, at der er klubber, der har været friske på at indgå i forsøgsord ningen – der er sikkert plads til forbedring af rammeaftalerne og planlægningspro cessen, men det ville jo også være kede ligt, hvis vi ikke udviklede os i samarbejde med hinanden hele tiden.

Omkring 40 roere var på mørkerotur. På vej afsted så de den flotte solnedgang over Kerteminde.

Foto: Rasmus Steffensen

INSTRUKTØRSAMLINGEN 2022

Den sidste weekend i april, var der vanen tro instruktørsamling i Kerteminde.

TEKST: MORTEN JUUL MADSEN

Det var en weekend med mange forskellige workshops, som gav instruktørerne ny inspiration, som de har taget med hjem i klubberne.

I år var samlingens workshops, forsøgt udformet, så alle bådtyper kunne være med. Nogle af billederne, du ser i denne collage er taget fra en foto-workshop, som blev afholdt på samlingen med stor succes.

Som forsøg var der også oprettet nogle workshops, som var specifikt rettet mod bestemte bådtyper. Fx var der to workshops om surfski. Surfski er den nye hurtige og frække båd i klassen. Surfskien kombinerer fart, motion, sjov, leg og spas – alt sammen og meget mere!

Anne Lolk var forbi søndag morgen, hvor hun lavede en workshop om motiva

tion. Anne Lolk er tidligere eliteroer, og har bl.a. arbejdet med motivation for at blive endnu hurtigere. Hvad er motivation? Hvordan bibeholder vi vores motivation til at ro kajak? Det var nogle af de spørgs mål som som deltagerne fik lov at tage stilling til.

Næste år prøver vi at lave flere speci fikke workshops til de enkelte bådtyper a la de workshops for surfski, som der var stor succes med. Det kunne fx være en workshop som nørder roteknik i turkajak.

– Har du nogle gode forslag til workshops, så vil uddannelseskonsulent Morten Juul Madsen gerne høre fra dig på mjm@kano-kajak.dk.

Vi ses til instruktørsamlingen 2023!

Introduktion til Stand Up Paddle i havnebassinet. Her udføres et flot pivot-turn.

Foto: Kenneth Kim Nielsen

En flok spændte kajakroere briefes, inden de tager på vandet.

Foto: Kenneth Kim Nielsen

Fuld fart og skumsprøjt.

Foto: Daniels Larsen

Katrine Birk fangede et billede fra sin drone af nogle af kajakkerne linet op ved slæbestedet.

På lejrpladsen står telte, kajakker og surfski i symbiose.

Foto: Daniel Larsen

Daniel Larsen fangede et moment på vandet, hvor forskellige bådtyper deltog i leg og læring med smil og højt humør.

Ny bog af Line Maj Skuldbøl

Kap- og turkajak

Visualiserede grundteknikker og informationer

TEKST: ANDERS KRINTEL FOTO: LINE MAJ SKULDBØL

Endelig er der kommet noget, der minder om en undervisningsbog til IPP2-under visningen i tur- og kapkajak. Den Aarhu sianske kajakroer, designer og illustrator Line Maj Skuldbøl har skrevet og illustreret denne lille fine bog, som giver et meget kvalificeret bud på en undervisningsbog til begynderne på alle klubbernes årlige IPP2-hold.

Lad mig starte med bogens præmis: Det er forskelligt, hvordan der undervises i forskellige klubber, og hvordan teknik kerne udføres, samt hvilke vedtægter klubberne har. Indholdet her er lavet som et oplæg til, hvordan det kan gøres og er dermed åbent for fortolkning.

Dette er nemlig vigtigt af huske, for undervejs i læsningen fald jeg netop i og tænkte flere gange, at sådan og sådan ville jeg da ikke vise eller forklare tingene. Jeg mener således afgjort, at bogen skal følges ad med rigtig instruktion, og så vil instruktørerne kunne supplere, diskutere, og sorterere nøjagtigt som forfatteren

selv lægger op til. Når det så er sagt, er det en fornøjelse, at Line Maj Skuldbøl har kastet sig over det vanvittigt store arbejde, som det må have været at lave de over 130 super fine illustrationer. I stedet for fotos har Line valgt at bruge en slags grafisk leddukke a la dem man øver sig i at tegne efter. Figuren er androgyn og alt er holdt i få farver, og det giver et meget elegant og egalt grafisk og visuelt udtryk.

Bogen er bygget logisk op startende med, hvad vi skal forholde os til inden afgang. Derefter et kapitel om udstyr og klargøring heraf, efterfulgt af ind- og udstigning samt håndtering af udstyret. Fjerde del omhandler selve roningen og de forskellige manøvrer og teknikker og til sidst et afsnit om makkerhjælp og selvredning.

Selvom Line lægger op til fortolkning vil jeg alligevel pointere, at end ikke denne bog giver mig en overbevisende løsning på instruktionens ”enfant terrible”, nemlig sidetaget, ligesom ”sculling” med en wingpagaj også kun fungerer ordentligt

på papiret. Men jeg sidder alligevel tilbage med en fin lille bog, der efter min bedste mening bør ligge i enhver klub. Hvis den i øvrigt ballancerer med jeres klubs forkla ringer på tingene, så er det nærliggende at købe et ”klassesæt” hjem, så begyn derne får koblet lærerige billeder på al vores snak.

Hvad skal vi med alle de unger?

Phillip, Rasmus og Penille Knudsen, Nikolai Thomsen, Thorbjørn og Cathrine Rask, Nikolaj og Philip Bryde, Jeppe Kristensen, Caroline Faurschou, Magnus Sibbersen, William Anker Scales med flere. Ja, man skal måske nok være kender for at ane fællesnævneren under denne række navne. Hvis du ikke kan se det, så er den, at disse unge kano- og kajakroere alle har forældre, der har været, eller er kano- eller kajakroere selv. Tesen er, at man muligvis kan være født ind i at have en ekstra god mulighed for at blive en god atlet. Hvis du starter tidligt, har det helt rigtige udstyr fra dag ét, får styr på teknikken som barn, lytter til spæn dende historier om kano og kajak under aftensmaden i familien. Som barn af en kano- og kajakroer ved du, hvad det er, du går ind til, og hvor et liv i en kajak eller kano kan føre dig hen, i modsætning til de børn, der kommer "udefra", når de kommer til deres første prøvetur i den lokale klub. For de ovennævnte har det været helt naturligt at klø på fra første dag og blive gode. Andre skal først lære "vores" verden at kende. Blive tryg ved trænerne (hvis der er sådan nogle i klubben). Danne sig en fornemmelse af hvad hele substansen ”kano og kajak” består af. Finde forbilleder, venner, ligesindede og rollemodeller og her er der et stort arbejde at gøre.

Er de unge ikke fra barnsben dus med miljøet, kan det kræve en nænsom og inspirerende intro duktion, for at fremmane den rette passion. Alt dette er alle de, der arbejder med børn og unge i klubberne naturligvis opmærksomme på. Pædagogik, aldersrelateret træ ning, psykologi, motorik, børne-ungemiljø. Der er nok at tage fat på, og man kunne snildt skrive en større afhandling om, hvordan man fra første dag skaber en ny superroer. Og nej! Vi skal ikke kun skabe nye OL-roere, men helst en kæmpe skare af børn og unge, der bare elsker at ro. Men mulighederne skal være der. Både for at blive ung engageret motionist og for at få høj fart i båden.

Den tidligere landstræner for DKF, Bent Serup, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med efter hans trænertid, introducerede mig engang til ”popcornmodellen”. Når man laver popcorn har alle

majskornene samme udgangspunkt og muligheder. Hovedparten popper lystigt, men der ligger altid en lille flok majs tilbage, der bare ikke vil noget som helst. Ligeledes forholder det sig med et hold børn, men der må og skal lægges en masse kræfter i, at så mange som muligt popper. Ikke kun så vi får elite roere, men også så vi får en masse medlemmer, for hvem kano og kajak er deres ”ting”.

Min lille klubkammerat Johanna på 12 er ramt. Man kan se forventningen og gløden i hendes øjne, inden hun skal med de andre børn og unge på vandet. Hun ligner én, der helst bare vil afsted hele tiden. Og hun har fået egen båd, og mens de andre gør klar rundt omkring på pladsen, står hun og glæder sig til at komme ud i den. Siger ikke så meget, men står og suger til sig. Johanna har ikke overfor mig sat ord på det, men jeg kan se det på hende og jeg er ikke i tvivl. Kajakken er nærmest hendes ”skæbne”, og det bliver man bare glad i låget over at se.

Vi har engagerede trænere, hvor nogle af dem selv er tidligere kon kurrenceroere. De ved helt naturligt, hvordan det hele skal gribes an, fordi de netop har klubbens ånd med i bagagen og en dyb forståelse for, hvordan det er at være barn og ung i klubben. Vi har altså gang i en slags fødekæde, hvor en del af de unge ender med at give noget videre. Men man skal være opmærksom på, at det kan tage flere år inden denne kæde er opbygget.

Rundt i landet er der etableret kraftcentre, og vores unge får således mulighed for, at mødes med unge roere, fra naboklubberne. Det udvider netværket, men åbner også dørene endnu mere for, at dem der vil, kan pleje talentet. Og så er mulighederne mange og dørene åbne, også selvom man ikke er født ind i vores verden.

Hele den kæmpe struktur der ligger bag talentud viklingen i vores forbund koster naturligvis noget, men i mine øjne er det altafgørende for hele dynamikken i både klubber og forbund, at der investeres i børn og unge. Det glæder mig, at en del af mit kontingent til DKF går til støtte, uddannelse, stævner, børnekonsu lenter. Det er simpelthen basalt og livgivende for alt.

TEKST: ANDERS KRINTEL

I MINE ØJNE ER DET ALTAFGØRENDE FOR HELE DYNAMIKKEN I BÅDE KLUBBER OG FORBUND, AT DER INVESTERES I BØRN OG UNGE

DET SKER

FRA AUGUST TIL DECEMBER

AUGUST

Kajakm

Kajakmand

Dato: 11. august

Sted: Vallensbæk Kano og Kajak Club www: vkkc.dk

Kajakmand er et årligt tilbagevendende løb. Løbet er inspireret af ironman, men på et niveau hvor de fleste roere kan være med. Konkurrencen består af 200 m svømning, 3-6 km løb og 5-10 km kajak, kano eller SUP. Distancerne afhænger af alder og hvad man ror.

DM Ocean Race

Dato: 13. august Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com --> Vand Sport 20 --> Begivenheder

27 km OceanRace/DM i Østersøen. Start ved Lalandia (Ny Strand ved femernbyggeriet) og til Maglehøj Strand ved østvind. Ved vestvind startes fra Magle høj Strand 27 km til Lalandia.

Lalandia Ocean Race

Dato: 13. august

Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com --> Vand Sport 20 --> Begivenheder

Vendelboløbet Aabybro til Aalborg

Dato: 13. august

Sted: Aalborg Kajakklub www: aalborgkajakklub.dk

TILMELDING

Tjek arrangørens eller arrangementets hjemmeside

Siden 1976 har Aalborg Kajakklub af holdt Vendelboløbet i august. Stævnet er for alle roere, der har lyst til at prøve kræfter med den smukke og afvekslende rute fra Aabybro til Aalborg. Vendelbo løbet byder på en smuk og afvekslende rute. Det første stykke nedstrøms ad den brede Ryå, derefter roning på lavt vand ved åens munding, og til sidst åben fjord til målet ved Aalborg Kajak klub. Distancen i Vendelboløbet er 21 km og for alle roere, motionister som kaproere. Der udskrives løb i mange aldersklasser samt K2 og Havkajak/ surfski. Der uddeles medaljer i samtlige løbsklasser, samt lodtrækningspræmier blandt alle.

DM Turbåd Dato: 14. august Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com --> Vand Sport 20 --> Begivenheder

Lolland Open Marathon

Dato: 14. august Sted: Nakskov Roklub/VS20 www: facebook.com --> Vand Sport 20 --> Begivenheder

Maraton Nakskov Fjord 8,16 og 24 km i alle klasser: Tre overbæringer for elite.

Kanojak Trim

Dato: 20. august Sted: Kajakklubben Esrum Sø www: kkes.dk

Kom og ro på en af Danmarks største søer, Esrum Sø og oplev stemningen ved et kajakløb, hvor såvel hurtige som

mindre hurtige roere deltager. Vores rovand byder på flotte omgivelser i den nordsjællandske natur. Der ros søen rundt, som er 20 km, men der vil også være en kortere 12 km-rute, der er velegnet til børn og nybegyndere.

Kronborgløbet

Dato: 20. august

Sted: Kajakklubben Krogen, Helsingør www: kajakklubben-krogen.dk

PaddleBattle Cup, Holstebro

Dato: 21. august Sted: Kajakklubben Pagaj www: pagaj.dk

PaddleBattle Cup, Vallensbæk Kano og Kajak Club

Dato: 21. august Sted: Vallensbæk Kano og Kajak Club www: vkkc.dk

Et super event for begyndere og let øvede roere mellem 8 og 16 år. Stævnet foregår i trygge rammer på Ringebæk Sø i Strandparken ved Vallensbæk Havn.

Thurø Rundt

Dato: 21. august

Sted: Svendborg Kajakklub www: svendborg-kajakklub.dk

Svendborg Kajakklub har fornøjelsen af at invitere jer til Åbne fynske mester skaber i maraton. Løbet starter ud for Svendborg Kajakklub (på Tåsingesiden), går rundt om Thurø og slutter igen ved Svendborg Kajakklub (på Svendborg-siden). Der er også mu lighed for Trim-tur (distance 10 km) rundt om Kidholm. Så uanset om du er til kaproning eller motionsroning, så kom og oplev det sydfynske øhav samt den hyggelige stemning.

DM Maraton, Jels Sø

Dato: 26. august

Sted: Jels Sø – Vejen/DKF

SEPTEMBER

DT 4 – Polo

Dato: 3. – 4. september Sted: Odense

www: facebook.com --> kajakpolo danmarksturneringen

Tour de Gudenå (23, 42 eller 70 km)

Dato: 10. september Sted: Silkeborg www: tourdegudenaa.dk

PaddleBattle Cup

Dato: 11. september Sted: Hellerup www: hellerup-kajakklub.dk

PaddleBattle Cup-stævnerne er for børn og unge i klasserne U10, U12,U14 og U16. Stævnerne henvender sig især til begynder og nyere roere, der under uhøjtidelige former får en tryg mulighed for at stifte bekendtskab med konkurrenceroning.

MBB Mølleåens Blå Bånd

Dato: 24. september Sted: Lyngby www: lyngby-kanoklub.dk

Mølleåens Blå Bånd er et af de største arrangementer indenfor kano og kajak i Danmark. Løbet har traditionelt været afslutningen på en lang sæson inden for Dansk Kano og Kajak Forbund. Løbet er både for motionister og eliten samt en selvfølgelig vores masterroere. Felter er aldersopdelte motionister og eliteløb. Ønsker du at ro sammen med klubkammeraterne fra andre klasser eller ro en anden distance er TRIM klasserne en oplagt mulighed. Vi er åbne for nye klasser og opretter løb når der er tre tilmeldte. Vi havde 2021 den første til at gennemføre på SUP. Ror du havkajak eller polokajak kan du ligeledes deltage. Nyd den skønne tur over Furesøen gennem slusen og ned af Mølleåen og over Lyngby Sø, med afslutning I Lyngby Kanoklub.

OKTOBER

Støt brysterne

Dato: 8. oktober Sted: Furesøen og Gudenåen

Havneræs Horsens

Dato: 6. november Sted: Horsens www: horsens-kajakklub.dk

Deltagere er unge og gamle, nye og erfarne roere. Alle deltagere, som nyder at ro om vinteren, fastholde trænings niveau og holde kontakt til med lemmerne i klubben. Vi kalder det et ”ræs”, for selvfølgelig gælder det om at komme først – i den gruppe man nu til hører og i forhold til dem, man måler sig med. Så der er altså både mulighed for at teste formen af i forhold til de bedste og/eller bare veninden fra ens egen klub!

DECEMBER

Danish Open Ergometer Grand Prix

Dato: 3. december Sted: Silkeborg www: silkeborg-kajakklub.dk

Havneræs i Ry Roklub

Dato: 4. december Sted: Ry Roklub www: ry-roklub.dk

DT 5 – Polo

Dato: 17. 18. september Sted: Skovshoved www: facebook.com --> kajakpolo danmarksturneringen

Susåløbet

Dato: 17. september Sted: Næstved www: nkc.dk

DM Sprint

Dato: 16. 18. september Sted: Bagsværd www: regattagladsaxe.dk

Støt kuglerne

Dato: 29. oktober Sted: Furesø, Kano og Kajakklubben NORD www: kkkn.dk

NOVEMBER

DKF Censorsamling

Dato: 4. – 11. november Sted: Faaborg www: kano-kajak.dk/kurser

Interesserede DKF-undervisere [instruktør 3] mødes årligt i november til censorsamling, hvor man kan være med til at påvirke de mange uddannelser der ligger i IPP systemet.

Havneræs er et stævne for alle uanset hastighed i kajakken eller kanoen. Vi ror 5 eller 10 km, og det er delta gelsen, som gælder. Der trækkes lod om præmier på deltagernummeret. Kom og vær med – det er sjovt at møde hinanden på tværs af klubberne, og i Ry tilsætter vi lige lidt ekstra julestemning denne første weekend i december – alle nisser er velkomne.

Flydebroer og ramper

Fra den "dårligste årgang" til TRÆNER I UDLANDET

Magasinets udsendte har talt med Niklas M. Hansen, der netop har rykket teltpælene op og bosat sig i Ottawa, Canada, hvor han er blevet ansat som klubtræner i Canadas største kano- og kajakklub. Desværre var der ikke råd til skribentens flybillet, så interviewet foregik online – og så er der jo ikke så langt fra Brøndby til bredden af floden Rideau, der glider gen nem Ottawa.

TEKST: MALENE HJORTH FOTO: NIKLAS M. HANSEN

Hvem er Niklas?

WARCANOE

I Niklas’ klub Rideau, som i de fleste af Canadas kanoklubber, er warcanoe en yderst vigtig disciplin. Der holdes årligt mesterskaber i herre-, dameog mix-både og der er stor prestige forbundet med at er hverve sig mesterskabstitlen.

Niklas Hansen, 29 år, har roet kajak i Silkeborg siden han var 11-12 år. Interessen kom ikke helt ud af den blå luft, da hans storebror padlede kano og hans mor var kajakmotionist i klubben. Og Niklas fandt hurtigt ud af, at det var sjovt at træne, men at det sociale var en ligeså vigtig faktor – al fritid blev brugt i klubben.

Niklas har roet med på forskellige landshold siden han var 16 år – både sprint- og maratonlandshold, hvorefter han sprang ud som træner i 2012 – først i klubben i Silkeborg som frivillig, siden i deltidsstilling på kraftcenteret mens han gik i 4. g.

I 2014 spurgte DKF’s tidligere formand, Ole Tikøb, om Niklas ville være hjælper til World Cup. Det blev til en lang række opgaver som chauffør, hjælper og hold leder på ungdomslandholdene ved deres deltagelse ved diverse konkurrencer.

Det har givet Niklas et stort netværk i udlandet, som han siden har kunnet trække på. Og en god erfaring med, at den ene tjeneste er den anden værd. For det, at Niklas tilbød at agere bådtransport for Canadas U23 atleter fra Portugal til VM Danmark 2021 – et VM de ellers ville kunne have haft en træningslejr op til – resulte rede i mange gode snakke – og i sidste ende hjælp til at skaffe en arbejdstilladelse i Canada.

Den dårligste årgang

– Ja, det må du gerne citere mig for at sige, sagde Niklas, da han fortalte, at Finn Pape (mangeårig træner både i Silkeborg og DKF) kaldte Niklas’ kajakårgang for den dårligste årgang i Danmark.

I stedet for mange medaljer, er der til gengæld kommet mange dygtige trænere ud af årgangen. Trænere, der har blik for, at der er mere til sporten end "de der medaljer". Ikke fordi, det er forbudt at stræbe efter det sublime, siger Niklas, men der er andet i livet end kano/kajak –en erkendelse, der for nogen kan gøre det nemmere at nærme sig det sublime!

Niklas har ikke taget den store træneruddannelse. I stedet har han været i en slags mesterlære hos Finn, suppleret med ICF’s level 3 træneruddannelse i 2020. Men Niklas’ filosofi, når det kommer til eliteidræt – den holistiske tilgang, der handler om at give det hele menneske plads – den er groet ud af Niklas’ egen praksis, som blandt andet har ført til, at han i 2016 startede på en bachelorud dannelse, HA erhvervsøkonomi, på RUC og efterfølgende tog en kandidatuddan nelse i virksomhedsledelse – også selvom kajakken fyldte meget.

Vigtigheden af at værne om det hele menneske er så også den grundtanke, som Niklas har taget med sig ud i verden, hvor den har vundet genklang i den klub, der nu har ansat ham til at være U16koordinator med ansvar for 13 atleter og fem deltidsansatte trænere.

Men hvor kom udlængslen fra?

I nogle vintre var Niklas frivillig gæstetræ ner i San Diego, USA og der grundlagdes drømmen om at komme til at arbejde som træner i udlandet. Før det havde han drømt om at komme til at rejse ud på baggrund af sin kandidatuddannelse, men efterhånden blev lysten til at arbejde som træner større og større, og han begyndte at holde øje med udenlandske trænerjob.

Coronasituationen gjorde processen lidt længere end ønskeligt, men i 2021 mødte Niklas Rideaus cheftræner til ungdoms-VM, og i januar 2022 opfordrede klubben ham til at søge den stilling, han nu sidder i. Niklas sagde dog ikke ja, før han havde været igennem online sam taler med tre klubber i starten af februar 2022. Rideau var dog den klub, der bedst matchede Niklas’ træningsfilosofi og klubben var stor nok til, at Niklas ville få kolleger, hvilket også vejede tungt.

DET ER VIGTIGT FOR NIKLAS, AT DE UNGE UDVIKLER SIG TIL HELE OG GODE MENNESKER – AT DE FÅR ET GODT LIV

Rideau

Klubben der har samme navn som floden, den ligger ved, er Canadas største med 100 betalende atleter, fire fuldtidsansatte trænere og seks deltidstrænere.

Udover at atleterne betaler for træningen, tjener klubben penge på sommerskoler. I de otte uger, sommerferien varer, er der over tyve fuldtidsansatte trænere og 200 børn udover de sædvanlige.

En anden indtægtskilde kommer fra klubbens 190 dragebådshold, der bruger klubbens både og trænere. Dragebåd er stort i Canada. Det vil sige, at i tre måne der om året er der rigtigt, rigtigt mange mennesker i klubben, som også drives lidt mere som en forretning end en dansk klub – der er fx en fuldtids administrativ medarbejder. Generelt er canadiske klub ber mere professionelle end de danske, siger Niklas.

Men for at vende tilbage til hovedat traktionen, så var det klubbens holistiske

tilgang til trænergerningen, der trak –menneske først, atlet næst. Det er Niklas’ oplevelse, at man er mere åben overfor det mentale helbred hos atleterne, end man er i Danmark. Der føres mange gode samtaler om det – og det har givet succes for klubben. Ligesom alle atleter tager en uddannelse samtidig med, at de dyrker deres passion.

Men hvorfor gik Rideau efter Niklas fra Danmark?

Udover at der var god kemi mellem Rideaus cheftræner og Niklas, når de mødtes til konkurrencerne, så har Niklas på trods af sin unge alder meget erfaring – så i et ungt trænerteam, passede han godt ind som ankermand. Ligeledes har Niklas stor teknisk indsigt – specielt når det kommer til arbejdet med mand skabsbåde. Og endelig var der jo det der fælles fodslag i forhold til synet på atleterne.

Niklas synes, at det er givende at arbejde med unge mennesker, at være med på deres rejse. Det er vigtigt for ham, at de unge udvikler sig til hele og gode mennesker – at de får et godt liv – som han selv har fået det gennem sin sport og de fællesskaber, han har været en del af. Man kan mærke, at ordene kommer helt inde fra – her er en mand med en mission.

Opfostres der en mester, eller flere, er det selvsagt herligt, men det er sekun dært i det store billede. Det er den indsigt Niklas gerne vil formidle, sammen med de værdier om fællesskab, der stadig lever i det danske foreningssystem. Et system, der er lidt under pres med alle de tilbud, der er på hylderne i dag, men som ikke desto mindre er værd at kæmpe for. Niklas er en af dem, der giver videre.

Har Danmark tabt dig for altid?

Niklas er faldet godt til i Canada, det er sikkert. Canadierne er åbne og venlige mennesker, som "taler sammen i bussen" og inviterer på middag som det natur ligste. Niklas’ hund, som selvfølgelig bare skulle med til Ottawa, giver også mange kontakter under lufteturene.

Lejligheden han bor i ligger i center town – 10 min fra klubben – og selvom byen er halvstor, har den en mindre bys "vibe" med mange grønne områder, hvilket passer Niklas godt.

Arbejdstilladelsen gælder i tre år – og lige nu skal det hele bare nydes – jobbet, kollegerne, atleterne, træningen, at leve i en anden kultur. Hvad der siden skal ske, vil vise sig.

Kapdamer

P R O U D S P O N S O R

BÆREDYGTIGHED ER OGSÅ SOCIALT ENGAGEMENT

OG SPORT

Når vi bygger, påvirker vi uundgåeligt lokalsamfundet. Med hvert af vores byggeprojekter følger således en stor indvirkning på dagligdagen for mennesker i det nære samfund – og et tilsvarende stort ansvar. I NPV er vi meget bevidste om dette ansvar, og vi bidrager gerne til en styrkelse af lokalsamfundet, hvor vi kan, og bakker op om gode initiativer i nærområdet.

Tilhørsforholdet til et område er lige så vigtigt som kvaliteten af det byggeri, vi leverer. Et stærkt socialt liv, hvor fritidsaktiviteter og elitesport går hånd i hånd, skaber en by, man er stolt af at bo i. Social bæredygtighed er en prioritet for os som udvikler.

NPV er i år stolt sponsor ved EM i maraton i Silkeborg, hvor vi glæder os til at se et stærkt felt af danske atleter i aktion.

Samarbejde, bæredygtighed og innovation er vigtige byggesten i fremtidens ejendoms- og byudvikling. Vi skal som aktør hele tiden udvikle os og være nysgerrige på løsninger og muligheder, der anvender ny teknologi til at forbedre byggeprocesserne og tilgodeser klima såvel som trivsel for de mennesker og virksomheder, der skal bruge de nye bygninger i dag og i fremtiden. Derfor ønsker NPV at være blandt markedets førende ejendoms- og bydelsudviklere inden for bæredygtighed og innovation. Sådan et formål forpligter. Læs mere på www.npv.as

W W W . W E A R G R O U P . C O M

E C A C A N O E M A R A T H O N E U R O P E A N C H A M P I O N S H I P S 2 0 2 2

DET BLÅ DANMARK ER UNDER PRES

Der efterspørges friluftsfaciliteter som aldrig før, og kampen om vores kyster og havnefronter bliver mere og mere udtalt. Oven i det, er vores have og søer også under pres fra en større og større miljøbelastning. Det vil Dansk Kano og Kajak Forbund ikke sidde overhørig, og derfor blander vi os lokalt og nationalt.

UDFORDRINGER

Har du oplevet udfordringer i løbet af din kajaktur pga. mus lingeopdræt, tangfarme og andre produktionsaktiviteter på vandet? DKF er i gang med at undersøge, om akvakultu ren udfordrer vores sikkerhed og færdsel på vandet i eks. Limfjorden eller Sydfyn. Skriv til os og fortæl os om dine oplevelser!

MARINE NATURNATIONALPARKER

BLÅ RUTER OG BLÅ STØTTEPUNKTER

DKF har en liste over 98 skønne kajakruter rundt omkring i Danmark. Hvis du er i gang med at planlægge en længere tur, kan du kontakte sekretariatet og få listen tilsendt.

NATURA2000

Der kommer løbende nye potentielle restriktioner for roernes færdsel på vandet, når bl.a. Natura2000-planer og Vandområdeplanerne skal im plementeres af kommunerne. DKF følger med i den politiske udvikling og står klar med høringssvar og forhandlinger, når roernes adgang til vand områder indskrænkes.

Vil du have indflydelse i plan lægning af dit lokale vand område eller interesserer du dig for biodiversitet? DKF vil gerne hjælpe dig med at slå et slag for adgang til vandkan ten, bedre faciliteter og mere natur. Deltag i netværket og bliv forbundets repræsentant sammen med andre lokale ildsjæle.

TEKST: IRENE LAURIDSEN OG KAMILLA RYDING

Forbundet deltager i Idrætsmødet i Aalborg og skaber synlighed hos kommuner og andre interesserede om, hvordan man kan bygge bedre faciliteter til vandsport.

Der har været en stribe hændelser mel lem kajakroerne og fiskerne i Skanderborg området, som eskalerede og førte til en konflikt. Gudenåkomiteen kontaktede DKF og forbundet sørgede for at skabe dialog mellem brugergrupperne, hvor retnings linjer for sameksistens defineredes. Hvor meget afstand skal vi holde til fiskerne? Hvor tæt må fiskerne være på sejlrenden? Er du også i tvivl, ring til os og lad os hjælpe dig!

Ro- og kajakklubberne i Aalborg vil gerne gøre det endnu mere attraktivt og sikkert at dyrke kaproning i området. Derfor støtter DKF klubberne i arbejdet for at få etableret et træningsområde i Aalborg/Limfjorden, til glæde for alle dem, der vil træne kaproning.

Vi ønsker, at der kommer endnu bedre rammer til at dyrke kaproning. Vi samar bejder derfor med Sønderjyske Regatta forening og Haderslev Kommune om at få en 2000 m robane på Haderslev Dam.

Forbundet holder øje med Lynetteholm-projektet og for søger at påvirke det, hvor det er muligt, særligt med fokus på sikkerhed og adgang for fritidssejlads.

Aarhus Havn udvikler sig og vokser bl.a. hvor 100 hektar havmiljø bliver til containerplads. DKF samarbejder med de lokale foreninger og andre blå forbund vedr. kontakten med Aarhus Kommune og vil arbejde for at sikre, at roerne og sejlerne bevarer deres adgang til vandet og de gode faciliteter.

Københavns Havn udvikles og udvides og vores klubber risikerer at miste adgangen til vandet. DKF, de lokale klubber samt Dansk Sejlunion og Dansk Forening for Rosport kæmper for at sikre adgang til vandet og faciliteter for roere og sej lere i og omkring havnen.

Kapkanoernes frontkæmper

TEKST/FOTO: ANDERS KRINTEL

SSidste år ved tiden omkring sankthans blev ildsjælen Søren Mads Kildemoes udnævnt til æresmedlem i 361 Kano- & Kajakklub. Der er ingen klubber, der rutter med den slags udnævnelser, men efter 34 års medlemskab i klubben, en masse bestyrel sesarbejde, et utal af timer i motorbåden ved stævner på Bagsværd og ikke mindst sit enorme arbejder for kanosporten i Danmark blev det altså

med rette Sørens Kildemoes’ tur. I øvrigt sammen med klubkammeraten Kurt Binau.

Det fleste, der har været til stævner på Bagsværd Rostadion, har sikkert set Buller, som han oftest kaldes, i en af motorbådene, eller set ham traske rundt i sit umiskendelige grønne klubtøj med sit uundværlige Nikonkamera om halsen eller foran det ene øje. Sørens karakteristiske overskæg og den lange tjavsede hestehale gør ham nem at kende, men også hans snakkesalige væsen gør ham kendt på stævnepladsen. At arbejde fri

villigt for sin klub og for Regatta Gladsaxe har i mange år været Sørens DNA. Og det er blevet til et utal af stævner i løbet at årene. Både de mindre hjemlige men også de helt store begivenheder som VM – endda flere gange.

Søren er kanomand Om det er turkano med termokande, kamera, bløde hynder og fiskestang, eller om det er den gamle Delta-kapkano af træ fra Struer som Søren ror i, betyder ikke alverden. Bare det er en kano. Og så

alligevel. For en ubønhørlig KOL-diagnose har i de senere år besværliggjort alt for livlig aktivitet og sætter en ikke særlig velkommen kæp i hjulet for ham især i forhold til kapkanoen.

– Kapkanoen blev jeg fascineret af da jeg helt tilbage i 1990 roede C2-tur til Tour de Gudenaa, og så kapkanoerne komme drønende i en smuk blanding af fart og elegance, fortæller han.

– Derefter måtte jeg bare selv i gang. Da jeg var yngre, var jeg elitesoldat og det ligger ikke til mig at give op, griner han og forsætter:

– Mange af de gamle garvede kanoroere følte sig godt underhold af mine mange ture i vandet, men de kunne jo se, at jeg mente det, og mine to store idoler Arne Nielsson og Christian Frederiksen begyndte at give mig gode råd.

Derefter gik det slag i slag. Der kom fart i kanoen og antallet af medaljer fra den gang ligger da også på den rigtige side af 40.

Kano Danmark

I stedet for at træne i kapkanoen bruger Søren mange entusiastiske timer på at arbejde i facebookgruppen Kano Dan mark, som er kapkanoroernes interesse gruppe. Idéen til gruppen fik han tilbage i 2007 sammen med bl.a. Bob Dokkedal, og gruppen er fra starten blevet opbyg get af Søren selv og herinde sørger han og andre for at alt, hvad der rører sig

inden for kapkano, bliver delt og bakket op. Gruppen skal udbrede kendskabet til kapkanosporten, og det er da også her, at vi på magasinet har hentet inspiration til adskillige kanorelaterede artikler.

En vigtig del af arbejdet i Kano Dan mark har været at få indstiftet ”Kano Danmark-pokalen”. Der er udarbejdet et pointsystem for resultater inden for kapkanosporten og vinderen får hvert år overrakt pokalen ved en lille ceremoni. Ud over pokalen har Søren også altid skaffet trøjer og andre sponsorgaver bl.a. sam men med Carsten Anker Scales, der også knokler for kapkanoroningen i Danmark.

Senest blev den lille seance (Pokalen for 2021) afholdt i forbindelse med dette års Bagsværd Regatta i juni. Pokalen har i år eksisteret i 10 år og støtte og sponso rater er altid velkomne, husker Søren lige af få med.

Efterspørger man rådgivning ift. kap kanoroning, kan man også være sikker på, at Søren er behjælpelig. Hver eneste nye kapkanoroer i Danmark er en næsten personlig lille sejr for Søren, der helt ind i marven ønsker, at sporten skal vokse sig større.

– Men der er også glæden ved at se unge roere, som man har trænet eller været mentor for, stå på en præ mieskammel. Den glæde er måske den største, fortæller Søren.

– ja, og alle de venskaber det frivillige arbejde har kastet af sig, slutter han.

Når ikke kanoerne og det frivillige arbejde kalder, trækker Søren sig ofte til bage og sysler med guitarspil, modeltog og saltvandsakvarie, men ikke mere end at der altid bliver fulgt grundigt med i, hvad der rører sig i kanosporten.

Søren blev udnævnt til æresmedlem i 361 Kano- & Kajakklub.

SAMMEN SKABER VI RAMMEN

Det er en ustadig junidag med lavthæn gende skyer, der gennembrydes af den skarpe eftermiddagssol, som reflekterer lyset i krusningerne på Gamborg Fjord. Kulissen er sat med de mørke skyer i top og den gyldne fjord i bund, delt op i to af den tykke og frodige forsommerskov. Lige her i bunden af fjorden ved side af Sophienlyst Slot ligger Føns Søsportsklub, der blev startet i 1996.

Klubben beskriver sig selv som en klub, der skaber en ramme om engagement, respekt for den enkelte og kammeratska bet. Dette for at imødekomme behovet for motion og fællesskab. Denne ramme bliver også meget hurtig tydelig, når man ankommer på det fugtige græs, hvor det oser af liv, foran den åbne hvidkalkede lade. Lige her er en stor flok børn, unge og voksne i gang med at hjælpes ad med at trække kajakker i alle størrelser ud. Også den helt store K4 bliver trukket ud. Det er her, for enden af den lange røde firerkajak,

jeg møder Kristian Rud, der sammen med Lotte Graugaard Jensen tilbage i 2018 fik idéen til at starte børne- og ungehold op i klubben.

Vandtilvænning, balance og leg

– Der har været et fokus på at få fami lierne med i klubben, så der skulle også være et tilbud til forældrene. Sådan, så når man kommer, så kommer man for at deltage, fortæller Lotte.

– Der har været fokus på at få inkluderet så mange som muligt, og samtidig skabe

en atmosfære af, at man prøver sig frem og bliver tryg med vand og fartøjerne, fortæller Kristian.

Det er tydeligt at se, for mens vi snakker, er de mindste af børnene på omkring otte år hoppet i vandet, som går dem til livet, og der svømmes fra bro til bro, imens andre ordner og indstiller kajakker og løbende går på vandet.

– Det hele startede med en enkelt sommerskole, hvor børnene begyndte at tage venner med på vores opfordring, og nu er de børn pludselig blevet små

TEKST/FOTO: RASMUS BIRKKJÆR BERTELSEN

ambassadører for klubben ved at rekrut tere deres venner og klassekammerater, fortæller Lotte.

Der er en dejlig afslappet stemning, blandet med en god portion iver for at komme ud på, og for nogen også i, vandet. K4’eren stikker afsted op langs kysten med en voksen, der jagter kilometer til bogen, imens en naturlig opdeling på det lave vand i bunden af fjorden, er ved at tage fart. De lidt større unge ror samlet ud og øver vendinger og kantning i de hurtige tur- og enkelte kapbåde. Mens en

mindre gruppe af 8-10-årige forsøger sig med at holde balance og retning, med hjælp fra Lotte, der nu er hoppet ned for at hjælpe med at tømme de kajakker, der er væltet med grinende børn.

– Vi træner da selvfølgelig for at kom me med til Paddle Battle Cups, men det er lige så vigtigt, at træningen har været sjov, som at den er indholdsrig, fortæller Kristian og tilføjer, at der skal være plads til legen, og forklarer hvordan små og store bolde og murerspande bliver brugt til kreative lege, både på SUP og i kajak.

En af de mindste roere, som for anden gang storsmilende sidder i en kajak, kæmper nu for at komme væk fra bred den. Lotte guider i hvilken side, der skal ros, og spørger om jeg ikke lige vil puffe hende væk fra kysten, og selvfølgelig smider jeg sko og sokker for at hjælpe til, for her er der en stemning, som man har lyst til at være en del af og en imødekom menhed og energi, hvor man får lyst til at hjælpe til.

En energi båret af fællesskabet. Der er så stor tilslutning i lokalmiljøet, at

DET ER LIGE SÅ VIGTIGT, AT TRÆNINGEN HAR VÆRET SJOV, SOM AT DEN ER INDHOLDSRIG

HER ER ET HELT SÆRLIGT FORÆLDREFÆLLESSKAB, HVOR MAN HAR LYST TIL AT KOMME NED OG VÆRE MED

klubbenikke kan tage flere ind på nuvæ rende tidspunkt. Der er rigtigt mange på holdet, der kører fast hver fredag. At flytte træningen til fredag har været virkelig populært, og har mødt stor opbakning fra både børn og forældre i klubben og har betydet meget for klubbens succes, da flere af klubbens forældre også har fundet et stærkt sammenhold i klubben.

Forældre står sammen

”– Skal du ikke have noget at drikke?, bliver jeg spurgt af forældregruppen, da jeg sætter mig op for at tørre mine fødder. Vi har taget plads ved bordene oppe foran gavlen med udsigt over fjordens nu endnu mørkere skyer. Forældrene fortæller, hvor

dan klubben har bragt et dejligt fælles skab med sig. Et fællesskab der byder på spontane fællesspisninger og gode snakke, mens deres børn er på vandet. Ungerne er nu i færd med at skifte fartøj i en hast. Med hjælp fra forældrene, er kajakkerne båret op og SUP på vej ud –der skal bades og leges.

– Der er et helt særligt forældrefællesskab, hvor man har lyst til at komme ned og være med. Når nu vi har været her om vores børn og nogle gang spist noget mad sammen, og børnene har hygget sig, så er weekenden ligesom i gang, ikke, fortæller forældrene. Det bevidste familiefokus fra klubbens side betyder, at der tilbydes forældretræning samtidig med

at ungdomsholdet kører. Dette resulterer i flere hænder til at hjælpe på tværs af holdene. Og selvom ikke alle kender hinanden, så får de lov at være sammen om aktiviteterne – både store og små kan få lov til at lege, tilføjer Lotte med et glimt i øjet.

De mørke skyer er nu så fortættede, at de ikke kan holde vandet tilbage, da jeg siger tak for i dag. Og da jeg drejer bilen ud på Ronæsbrovej drypper det på forruden, men det er næppe noget, der præger stemningen i Føns Søsportsklub, for her er kan en smule regn vel ikke slå sammenholdet og den gode stemning fra hinanden.

DesigneD for work. MaDe for the long run.

Circle er vores initiativ for bæredygtighed, og en integreret tråd, der går igennem alt det, vi gør. Fra design til levering og videre. Formålet er enkelt - at opmuntre og motivere for et bevidst valg, der minimerer vores produkters miljøpåvirkning. Vi vil f.eks. kun benytte bomuld og uld fremstillet i overensstemmelse med Global Organic Textile Standard og favorisere recycled polyester frem for virgin polyester, som reducerer kulstofudledningen med 79%. I 2023 er vores mål, at alle Craft-produkter skal være helt eller delvist fremstillet af bæredygtige materialer.

Vil du vide mere om vores bæredygtighedsinitiativ? Lær mere på www.craftsportswear.com/global/craft-circle

ANMELDER

ANDERS KRINTEL

Magasinets mangeårige anmelder og fagredaktør.

FENIX 7X SAPPHIRE SOLAR

Garmins nye flagskib

I samarbejde med Garmin og forretningen Pulsure.dk i Horsens har vi fået lov at kigge grundigt på Garmins nye superavancerede multifunktionelle GPS.

Helt tilbage i 2000 var jeg en af de aller første, der begyndte at benytte Garmins håndholdte gule eTrex-GPS til kajakro ning. Den var stor og klodset, men det gjorde en verden til forskel ift. træning. Man kunne pludselig se både distance og hastighed. Siden fik Garmin gjort GPS’erne mindre og med Forerunner-serien der be gyndte at komme i 2003, kunne de nu sid de på armen. Det kneb i mange år med vandtætheden, men med Forerunner 310XT fra 2009, det legendariske orange ur, var dette problem løst. I det allerførste nummer af Magasinet Kano & Kajak fra 2010, skrev vi da også om netop denne model. Nu er vi i 2022 og Garmin har just lanceret deres nye flagskibe, nemlig Fenix 7-serien. Denne nye model kan så meget, at jeg kan konstatere, at jeg på de næste sider ikke når at nævne andet end en lille del af alle de mange muligheder.

Pulsure.dk har fabrikeret en dansk manual, der fylder hele 125 sider, hvilket siger en del om omfanget af muligheder.

Kæmpe skærm

Fenix 7 fås i tre størrelser, 7S, 7 og 7X, hvor denne, X, er den største. Hvis vi starter med skær men, så havde 310XT en skærm på syv kvadrat centimeter, hvor denne er helt oppe på 10,5. Og uden om selve den ”effektive” skærm er der endda brugt plads til Fenix 7X Solars 2,5 mm brede krans af solceller. Min ellers meget flittigt brugte cykel-GPS Garmin Edge205 kan præstere en skærm på 11. Fenix’ store skærm giver mig således mulighed for at have hele otte datafelter på en gang,

præcis som på min gamle Edge, hvilket er en fornøjelse, når man både har pulsog kadencevisning under træning. Jeg benytter dog kun seks felter, da mit let alderssvækkede syn godt kan lide, at cifrene ikke bliver alt for små – jo færre datafelter jo større tal. Jeg fandt dog en app, et datafelt, det bringer visningen op på hele 10 felter, kaldet AK MTB, men med visninger, der mest er til moun tainbike.

Touchfarveskærmen er skarp og lækker at se på, og så er der mulighed for at justere baggrundslys på flere niveauer, så man kan få en passende mængde lys ved fx roning i tusmørke.

FOTO: CHARLOTTE AMALIE HVILSHØJ & ANDERS KRINTEL

TEST GARMINS NYE PULSUR

Ud over min personlige opsætning til selve træningen, har jeg lavet mulighed for at bladre til to andre sider, nemlig til et kompas og til almindeligt ur. Det er, hvad jeg lige behøver til daglig, men man kan bare udvide med flere sider.

Lækker urkasse og rem Urkassen er udført i titanium, vandtæt til 100 meter og glasset består af solidt ridsefrit safirglas. Silikoneremmen er lækker og overbevisende robust og med Garmins quickfit-system er det nemt at skifte til andre farverige remme til små 400 kroner, men du kan også vælge, da vi med Fenix 7X er i feinschmeckerafdelingen, at investere i en ventileret titaniumrem med carbongrå DLC-belægning til næsten 2000 kr.

Find vej i mørket

Denne største model, 7X, har, som det eneste ur jeg kender til, indbygget lommelygte i selve urkassen, hvilket jeg allerede har brugt virkeligt meget. Da lyset peger fremad vil det kunne bruges som ekstra markeringslys på urholderen ved mørkeroning. Lygten kan også lyse rødt, og i løbeprofilen kan man få den til at blinke hvidt, når armen peger fremad, og rødt når den vender bagud. Det er ge nialt, og det kan undre, at det først er nu, nogen har fundet på det. Lommelygten

7X HAR SOM DET ENESTE UR JEG KENDER TIL INDBYGGET LOMMELYGTE I SELVE URKASSEN

vil jeg være meget ked af nogensinde at undvære i et ur igen.

Kajak eller cykel?

Det lader til, at Garmins algoritmer i urets løbe- og kajakprofiler er justeret efter, at uret sidder på håndleddet. Når man ror kano, kajak eller løber, bevæger armen sig frem og tilbage og fra side til side. Derfor udregnes aktuel hastighed som et snit over længere tid for at være mere præcist, end når man bruger en cykel-app/profil, hvor uret er tænkt til at sidde stille på styret. De fleste af os bruger jo urholdere, og derfor får jeg en hurtigere opdatering på min fart ved at bruge en cykelprofil til kajakken. Denne lille ”teori” understøttes af, at min Edge 205-cykelcomputer opdaterer farten langt hurtigere end nogen anden GPS, jeg

har trænet med, hvilket er mange. Brugen af en cykelprofil giver også mulighed for at få vist kadence, hvilket kajakprofilen ikke kan.

Apropos kadence

Vi snakkede ved besøget hos Pulsure. dk om min Vaaka (www.vaakacadence. com), som mange kajakroere kender – en ret dyr kadencemåler til at montere på pagajen. Da jeg var på vej ud af døren foreslog produktmanager og medejer Nicklas Runliden, at jeg lige skulle prøve Garmins lille kadencesensor V2, som ikke koster mere end 239 kroner. Det var mere genialt, end man turde håbe på, for det virker fantastisk godt. Den monteres blot midt på skaftet pegende fremad, og så får du ellers din frekvens målt i dobbelt tag vist på Fenix 7.

Garmins lille kadencesensor V2 koster 239 kroner.

Firmaet bag Vaaka, har i øvrigt udviklet en app, der måler roerens distance pr dobbelttag helt ned på centimeterniveau, som virker fantastisk godt (i cykelprofilen vel at mærke) og giver helt eminent billede af effektiviteten af dine tag. Den virker både med V2’eren og Vaaka.

OBS på pulsmålingen Jeg benytter en ekstern optisk pulsmåler, nemlig min Polar OH1, der er beregnet til at sidde på overarmen, men som jeg bærer i knæhasen. På den måde mærker man den overhovedet ikke, imens man ror. Modellen er opgraderet og hedder nu Polar Verity Sense og findes også hos Pulsure.dk. Her må jeg lige bemærke en løjerlig lille detalje, nemlig at Fenix 7X’ ind byggede optiske pulsmåler utroligt nok lykkes med at registrere en puls direkte ind i mine urholdere til både kapkanoen og kajakken! Blot lige nævnt for at du faktisk skal være sikker på, at du har tilsluttet din eksterne pulsmåler ordentlig, så du ikke står med en underlig falsk pulsmåling.

Men om ikke andet ville det være skønt om Garmin lavede en kajakprofil til mon teret ur, der fordrer en ekstern pulsmåler (og slår den indbyggede optiske funktion fra), der kan klare kadence målt i enkelt tag, gerne med længde pr tag samt helst med en lynhurtig opdatering af min fart.

Både min Garmin-kadencesensor, min Vaaka, headsets og pulsmålere har i øvrigt været meget uproblematiske at tilslutte. Fenix 7 klarer da også både kom munikation via Ant+, Bluetooth og WiFi.

Masser af udvidelser og uanede mange muligheder

Fenix 7 kan kobles til din PC enten via WiFi eller USB-kabel og via programmet Garmin Express, og det er her, der er mulighed for at hente forskellige apps i Garmin IQ Store, heriblandt en masse forskellige dekorative urskiver. Jeg prøvede lige at installere en fin urskive kaldet ”Titanium”, hvilket var nemt klaret fra telefonen. En stor del af de mange apps er heldigvis gratis, så det er bare at gå i gang med at lege.

En stor og væsentlig del af urets op sætning klares også via telefon-app’en Garmin Connect, der også giver et for

nemt overblik over alt, hvad du har fore taget dig. Søvn, aktivitet, kalorieforbrug, puls, stressniveau, skridt, restitution og en masse andet. Du kan også koble dig op på Strava, det store onlinefælleskab, hvor du kan dele dine præstationer med andre, og med Fenix 7 har du en meget informativ vejrstation med dig med alt fra UV-indeks til temperatur.

En anden smart funktion er Garmin Pay. Man kan simpelthen bruge uret til at betale med, ved at linke sit betalings kort sammen med det. Her skal man lige tjekke, hvilke kort og banker som under støtter dette. Det kan man se på Garmins hjemmeside. Jeg var uheldig, at jeg

kun har Visa-Dankort, da Danske Bank i stedet understøtter Mastercard i denne sammenhæng. Smart er det dog, at man ellers altid vil kunne medbringe en beta lingsmulighed.

Jeg er musiklærer … Ja, der knytter sig et par kommentarer til netop det ellers ligegyldige faktum. For det første er det et lille kuriosum, at bevægelser under klaver- og trom mespil ganske enkelt bonner ind som skridt. Jeg kan snildt få 5-6000 skidt i skridtbanken i løbet af en arbejdsdag ved egentlig blot at sidde næsten stille. Det gør mig ikke noget, for jeg er ikke bange for at være for inaktiv i øvrigt, men er man meget optaget af sine aktivitets målinger, er det et lille opmærksomheds punkt.

folket er nøjagtighed altid godt. Uret kom mer med et utal af indbyggede gratis kort herunder også kort over 2000 forskellige skipister.

JEG NYDER,AT JEG KONSTANT KAN OPDAGE NYE FUNKTIONER OG MULIGHEDER

Jo flere funktioner man har kørende, GPS, musikafspiller, vibration og lys, jo mere strøm bruger uret naturligvis, og for at forhale det tidspunkt, hvor det løber tør, har uret indbygget solceller. Dette giver et supplement til almindelig opladning, men ikke så uret ligger og stiger i batteriprocenter, når det ligger i solen. Men Fenix 7X’ batteri er stort og trods mine op til 10 timers GPS-brug om ugen og konstant optisk pulsmå ling, har det kun været i opladeren en gang om ugen ca. Jeg er mere end godt tilfreds.

Som musiklærer er det rart at kunne holde et tempo, og til min store fornøjelse, fandt jeg en gratis metronom-app, der fx giver mig mulighed for at få vibrationsim pulser ind i håndledet i et bestemt tempo. En metronom, der kan det samme til håndledet, findes til trommeslagere, men nu bor den altså permanent på min arm uden nogen merudgift.

Fenix 7X har også musikcontroller ind bygget. Jeg kan simpelthen installere fx Spotify Premium, men jeg kan også loade mine mp3-filer direkte over i uret, og nemt via Bluetooth afspille musikeksem pler for mine elever eller styre musikken, når vi morgentræner på kajakergometrene i klubben. Der er snildt plads til et par tusinde mp3-filer på den ca. 15 GB ledige plads, og så kan jeg naturligvis have musik med i et trådløst headset på fx en løbetur. Med et USB-kabel kan jeg også benytte uret som USB-stick. Jeg benytter PC og ikke Apple skal jeg lige nævne.

Desuden kan jeg med uret styre musik, der bliver sendt fra min telefon til fx et bluetoothanlæg. Man tilkobler sig, som er det til et headset. Det er også via Bluetooth, jeg kan få mine sms’er sendt til uret fra telefonen.

Høj præcision og batterilevetid

Fenix 7-serien har multibandmodtagelse, altså mulighed for at modtage GPS-sig naler fra flere forskellige satellitsystemer på samme tid. Dette øger selvsagt præ cisionen. Jeg har normalt ikke brug for decideret navigation, men for outdoor-

Garmins Fenix 7X Sapphire Solar er et dyrt, men gennemført vildt ur. Jeg bøvlede i begyndelsen med navigationen rundt i uret, fordi jeg kom fra et Suunto-ur, hvor knapperne har andre funktioner, men jeg er kommet efter det og nyder, at jeg konstant kan opdage nye funktioner og muligheder. Kommer man først lige ind i tankegangen med app’s og opsæt ninger, så kan uret vel ca. alt. Man kan argumentere for, at ingen har brug for så mange funktioner, som Fenix 7X tilbyder, men folk har også biler, der kan køre hurtigere end det tilladte. Jeg synes, at Fenix 7X er gennemført fantastisk, og jeg er efter halvanden måned slet ikke færdig med at lege med det og opdage nye muligheder.

PULSURE.DK

Pulsure.dk blev stiftet i 2001 af Henrik Bisgård, som stadig er direktør i dag.

Butikken ejer han sammen med Nicklas Runliden og den succesrige virksomhed mod tog i 2021 Børsens Gazellepris. Pulsure.dk er en af de førende, hvis ikke DEN førende inden for feltet af sportsure, cykel computere og faktisk også hometrainere.

Kommer du igennem Horsens er det bestemt værd at luske ind i Pulsure.dk’s showroom på Gotlandsvej 13A til en spændende snak om alt inden for GPSer og pulsure.

Fenix 7X Sapphire Solar koster 7189,- hos Pulsure.dk

Læs meget mere på garmin.dk og pulsure.dk

TRÆNINGSINSPIRATION

Ergometerroning i Hvidovre

TEKST: ANDERS KRINTEL FOTO: OLE TORP

Når vi om nogle måneder kommer på den anden side af efterårsferien, begynder Hvidovre Kajakklub at trække inden for på kajakmaskinerne. Det er der mange andre, der også gør, men i Hvidovre er kajakergometerroningen bare opskaleret i forhold til de fleste andre klubber. Ole Torp, der ejer Dansprint og har udviklet kajakmaskinerne, er nemlig medlem af Hvidovre og derfor er klubben ekstra godt kørende på lige den front. Hele ni maskiner står der i klubbens ergometerlokale, samt tre spinningcykler og et baglænsergo meter.

Klubben har opbygget en misundel sesværdig tradition for at samle både unge, gamle, motionister og kaproere til intet mindre end 12 sessions af en times

varighed i løbet af en uge. Heraf er det ene et børnehold og det andet et ung domshold. På hele 10 af ”spinningtimerne” er det Ole Torp selv, der er frivillig indpisker og træner, og som han siger, så er det deltagernes udelte begejstring, der får ham til at bruge så mange timer om ugen. Folk bak ker 120% op og alle hold er stort set fyldt op hver dag. Det er ikke de sam me 10-12 mennesker, som deltager hver gang. Der er ifølge Ole så godt som ingen gengangere i løbet af en uge, hvilket bringer tallet af forskellige deltagere op på i nærheden af 100.

Den store søgning forvaltes ved, at en programmør fra klubben har fiflet lidt,

FAKTA

Besøg dansprint.dk og Hvidovre Kajakklub på hvidovrekajakklub.dk

Du kan også søge råd og blive inspireret i facebookgruppen ”Kajakergometersiden” eller se lidt stemning fra Hvidovre ved at scanne QR-koden:

så man kan booke sig ind via rokort.dk, som de fleste klubber kender og benytter. Samtidig organiseres en stor del af ergo meterroningen i en dertil indrettet face bookgruppe, hvor et afbud ikke får lov at stå mange minutter før pladsen igen er optaget. Når klubben når frem til påske trækker mange af roerne ud på vandet igen, hvor noget lignende fællestræning er ved at udvikle sig, men det er en anden historie. Men undervejs hen over vin teren har Hvidovre bl.a. afholdt deres vanlige julemaraton på maskine og traditionen tro været flittige deltagere ved DM i kajakergometer i januar.

erhvervsrejser sportsrejser

Vi får dig i mål over alt i verden –døgnet rundt, året rundt

Rejsechefen er den optimale samarbejdspartner, når virksomheder sender nøglemedarbejdere, og idrætsforbund sender atleter og spillere ud i verden.

Rejsechefen kender vigtigheden af præcision og fokus. Vi får erhvervsfolk og sportsfolk i mål over alt i verden – døgnet rundt, året rundt.

Rejsechefens medarbejdere har mange års erfaring og er blandt de mest erfarne i branchen for erhvervsrejser og sportsrejser. I mål uden omveje

Kano for hele familien i RKK

Andet steds i dette magasin kan du læse om Søren Kildemoes, som i mange år har levet og åndet for kapkano – og du kan læse om en spændende foskanotur for de lidt seje. Her skal det handle om kano for alle, også hele familien. Magasinets udsendte har talt med Kristian Dammand Nielsen fra Radiobugtens Kano og Kajakklub.

TEKST: MALENE HJORTH FOTO: RUNE HANSEN OG KRISTIAN DAMMAND NIELSEN

adiobugtens Kano og Kajakklub, RKK, er en af DKF’s ca. 190 medlemsklubber, og er en klub, der hovedsageligt fokuserer på kano – fra turkano med telt på Farum Sø til foskano i Sverige og Norge.

Fra ungdomsklub ... Klubben er vokset ud af en ungdoms klub i Gladsaxe (SBBU startede i Ting bjerg i 1950), hvor unge fra stenbroen kom for at lære at bygge kanoer og for at være i naturen, fortæller Kristian Dam mand Nielsen, formand i klubben. Kristian startede selv i klubben i 1985.

Kristian og vennerne brugte næsten al deres frie tid i klubben, kørte blandt andet ned i klubben efter skole for at lave lektier indtil der begyndte at dukke flere op fra skole og job, så man kunne gå på vandet eller hygge. De gik ikke så meget til fester, men der var fest nok på turene, hvor øl og ghettoblaster blev stuvet med i kanoen. Kristian husker dog især en pinsekanotur, hvor de slog lejr i nærheden af Nord, gik op til toget og tog til pinsekarneval i Køben havn, hvorefter de tog nattoget hjem igen for at overnatte i kanoerne ved Furesøen. Kanoen og samværet omkring aktiviteten var – og er – en helt integreret del i deres liv.

DET ER SÅ ISÆR TILBUDDET OM AT BLIVE INDFØRT I FOSKANOENS MULIGHEDER, DER SKAL TRÆKKE DE UNGE TIL

Til familieklub ...

Han fortæller videre, at en hel del af klubbens nuværende ca. 150 medlemmer, har været med fra ungdomsklubtiden. De er, udover at være klubkammerater, også venner på kryds og tværs. Nu har de selv fået børn – og nogle endda børne børn – som også kommer med i klubben og med på tur. De værdier, som de unge mennesker fra ungdomsklubtiden fik med sig, vil de gerne give videre til egne børn og børnebørn – og deres venner. Ligesom klubben gerne må opleves som en familievenlig klub med plads til alle aldre.

Men hvordan sluser man så nye medlemmer ind i sådan en klub, hvor grundstammen består af gamle venner? Det mener Kristian ikke er et problem, for der ér plads til alle – og selvfølgelig især, hvis man selv er aktiv og byder ind. Fx på de pligtarbejdsdage, der ligger hen over året. Udover at det er s…. hyggeligt, så er der også et klart incitament i, at det koster ikke at møde op til mindst en arbejdsdag om året. Der kommer sim pelthen en ekstra opkrævning ud sam men med kontingentet. På arbejdsdage ne møder man "de gamle" – og de nye

– og lærer klubben at kende indefra og ud. Og så er der selvfølgelig festerne – RKK ligger i et smørhul med grønne omgivelser og både bålsted ude og brændeovn inde samt et stort klublokale med plads til sjov og ballade eller hyggelige middage. Ligesom saunaen også er populær, her slappes der af efter en tur på – eller i –vandet. Også om vinteren.

ildsjæle – men men men Kristian er invol veret i at få et træningshold for klubbens børn op at stå. Der er bl.a. indkøbt kap kanoer og kajakker i børnestørrelse til det samme. Det bliver spændende at følge.

Aktiviteter

for alle målgrupper Særligt familieegnede ture planlægges i klubben til pinse og sankthans, men familierne aftaler også andre ture med børnene, når vejret tegner godt, eller hvis der fx skal fiskes. Her er blandt andet Facebook et godt redskab til at annon cere via.

Derudover er der årlige foskanoture til Sverige og Norge for de mere eventyrlyst ne. Du kan læse om en udfordrende tur til Krokån her i magasinet.

Der er som sagt god plads til børn og unge i RKK, men udfordringerne med at få en aktiv børne- og ungdomsafdeling er dog de samme som i mange andre klubber – mange tilbud generelt til børn og unge, demografiske forhold, efterspørgsel efter

Det er så især tilbuddet om at blive indført i foskanoens muligheder, der skal trække de unge til. Her kan man komme i mesterlære hos de erfarne fospadlere. En del kommer fra Poul Petersens Idræts institut og bliver hængende efter endt uddannelse.

Kanoer i alle afskygninger Kristians første kano lever ikke mere, men han har bygget en anden siden og der arbejdes stadig med kanoer i klubbens værksted. Skurene i Radiobugten er fulde af kanoer – dels af de smukke hjemmebyggede trækanoer, men også af de mere slagfaste turkanoer i plast og glas fiber, foskanoer og kapkanoer – samt en del kajakker.

Kom ned og vær med – hvis du vil fællesskab og kano-/kajakliv.

VERDENS BEDSTE KOMMER TIL JELS

I 2023

I august 2023 byder vi Kano og Kajak Maraton-verdenseliten hjertelig velkommen til et verdensmesterskab i unikke og tradi tionsrige rammer i Vejen Kommune. De smukke omgivelser på og omkring Jelssøerne danner rammen for konkurrencerne, og Sportscenter Danmark bliver i bedste OL-by-stil et pulserende centrum for udøvernes ophold, forplejning og træningsfaciliteter.

TEKST: ULLA PEDERSEN FOTO: CANOEPHOTOGRAPHY, TREKANTOMRÅDET DANMARK

Eventstrategien

Dansk Kano og Kajak Forbund har siden 2009 haft en skarp international eventstrategi. Det er ikke altid let at få fat i de attraktive internationale kano- og kajakevents. Mindst tre år før man ønsker eventet, skal der søges, hvorfor forarbejdet til VM2023 i Kano og Kajak Maraton lå helt tilbage i 2018, og blev søgt i 2019. Vi har netop overstået et spændende EM i

s. 46 august 2022 VM2023

Silkeborg, i sidste måned, som også skal lægge grundstenen for VM i 2023.

Tilskuerne kommer ikke af sig selv

VIL

TIL VM2023

Du kan også checke vores hjemmeside www.canoemarathon.dk

HVORFOR INTERNATIONALE KANO- OG KAJAKEVENTS TIL DANMARK?

Målet med de internationale kano- og kajakevents i Danmark er mangefold:

◆ Udstillingsvindue, som viser sporten frem til danskerne

◆ Hjemmebane til vores dyg tige eliteatleter, så de både kan vise sig frem for venner og familie, men også mulige sponsorer

◆ Mulighed for give vores unge atleter “blod på tanden” i træningen, når de ser verdenseliten på dansk grund

◆ Samarbejde med kommuner om at give borgerne en god og anderledes oplevelse i nærområdet og løfte fx turismeomsætningen

◆ Oplevelser for Dansk Kano og Kajak Forbunds med lemmer både som frivillige og tilskuere

kun for at se sporten, men skal vi have fx kommunens borgere til at se kano- og kajakevents, så skal det være en særlig oplevelsespakke, hvor man kan se, prøve, smage, blive udfordret og have det sjovt, og grundlæggende få en større oplevelse end forventet. Både i 2021 og 2022 har vi haft familien i centrum, med outdooraktiviteter for store og små. Det fortsætter vi med i 2023.

Join the Vikings

Under overskriften ”Join the Vikings” giver vi deltagere og tilskuere en særlig oplevelse i et af Danmarks centrale vikingeområder, hvor man den dag i dag, passioneret, holder mange af de stolte vikingetraditioner i hævd. Det centrale omdrejningspunkt er naturen. Vi bruger den som arena til et verdensmesterskab,

og vi har stor fokus på, hvordan vi passer bedre på den. Med en innovativ tilgang til gamle traditioner skaber vi fokus på sundhed, nordisk mad og et bæredygtigt syn på vores omgivelser.

Vikingerne var uovertrufne mestre på vandet, kunne om nogen feste og udforske med en særlig udholdenhed. Netop mestringen af vandet og en stålsat udholdenhed, er to færdigheder de danske roere besidder, når de dukker op til VM med adskillige vm- og em-medaljer i bagagen. Den inspiration vil vi give videre. Verdensmesterskabet i Kano og Kajak 2023 skal vise både internationale udøvere, turister og lokale, at vi i Danmark og trekantområdet har omgivelserne, evnerne og fællesskabet til at skabe et professionelt, festligt og spændende event ud over det sædvanlige.