/06 Arkitektur, rum og form Cort Ross Dinesen/Studieleder
Det arkitektoniske landskab på studieafdeling 6 er som den japanske stenhave, hvor gruset dagligt rives i nye former og hvor de tolv sten aldrig kan iagttages samlet, da én sten altid er dækket af de andre. Denne seen og reflekteren giver en fornemmelse af rum og tid, der rummer et taktilt nærvær og samtidig væves ind i en virtuel sfære, hvor betydningerne strømmer i et væv af tråde, der danner hvirvler af begivenheder. For at lade dette komme til syne viser studieafdeling 6 kun tre studerendes arbejder. Elin Thorisdottir (1. år) viser hvorledes man opdyrker et landskab af informationer og fæstner sine iagttagelser i en tegningsform, som søger at håndtere og sammentænke kompleksiteten. Modellerne og tegningerne udtrykker i første omgang en måde at bevæge sig igennem problemstillingerne på og efterhånden udfoldes der en stil gennem denne håndtering. Ved at drøfte skalarelationerne og bearbejde transformationerne mellem modeller og forskellige tegningsformer åbnes der for tilvejebringelsen af et udtryk og et formsprog omkring bygning, rum og landskab skabt gennem en fordybelse i materialets muligheder. Tina Urup (3. år - bacheloropgave) viser med sin store opstalt, hvordan man i mødet med tegningen ikke blot ser en repræsentation, men en seende der øjner de mange niveauer og informationer, som projektet indskriver sig i. Den særlige plasticitet udtrykker en åbning mod et sanseligt nærvær gennem tegningens tæthed og samtidig en sitren, der peger på det stof, som projektet har artikuleret og som dækker over endnu ikke erfarede muligheder. Gennem en bevægelse mellem de mange processer projektarbejdet udfoldes i skabes et frontalt landskab, som vidner om hendes kunnen og pleje af studiet. Frederik Seehusen (5. år - studie- og afgangsopgave) viser hvorledes der udvikles et særligt tegningsrum, som fremkalder et nyt landskab. Her spørges til en form hvor landskab og bygning væves sammen og konfigurerer en særlig arkitektur, der er fremkaldt og organiseret gennem bevægelser, forhandlinger og relationer i tegningen og hvor en tæthed mellem interaktion og program skaber en særlig topologisk arkitektur. Dette landskab udtrykker et manifest for en række arkitektoniske spørgsmål. Det er denne spørgen til arkitekturens kontekst som giver en fylde af studiet, når det er bedst. Og det ses i afgangen, der giver et incitament til at forme et samlet studie. De tre 'gartnere' plejer afdelingens landskab smukt og vidner om en stilfærdig og nænsom respekt for faget, der har som mål at række ud og favne det liv, vi sætter rammer for.
/06 Architecture, Space and Form Cort Ross Dinesen/Head of Department
At Study Department 6, the architectural landscape is like a Japanese rock garden, where the gravel is daily raked into new shapes and where the 12 stones can never be observed simultaneously, as one stone is always obscured by the others. This seeing and reflecting gives a sensation of space and time that contains a tactile presence and at the same time is woven into a virtual sphere where meanings flow in a web of threads that form whirls of events. In order to let this appear, Study Department 6 only presents the work of three students. Elin Thorisdottir (1st year) shows how to cultivate a landscape of information and fixes her observations in a drawing form that seeks to handle and consider complexity. At first, the models and the drawings express a way of moving through the issues, and gradually, a style is unfolded through this approach. By discussing scale relations and processing the transformations between models and different drawing forms, the provision of an expression and an idiom about building, space and landscape is facilitated through immersion in the material's possibilities. Tina Urup (3rd year Bachelor project) uses a large elevation to show how in the encounter with the drawing one does not only see a representation but also someone who sees the many levels and bits of information that the project is inscribed into. The particular plasticity expresses an opening towards a sensory presence through the drawing's density and at the same time a quivering that points to the matter that is articulated by the project and which covers as yet non-experienced possibilities. A frontal landscape that bears witness to her ability and dedication to the study is created through a movement between the many processes in which the project work is unfolded. Frederik Seehusen (5th year – study and graduation project) shows how a special drawing space is developed that produces a new landscape. He addresses a form in which landscape and building are interwoven and configure a special architecture that is produced and organised through movements, negotiations and relations in the drawing, and in which closeness between interaction and programme create a special topological architecture. This landscape expresses a manifest for a number of architectural issues. It is this questioning of the architectural context that adds fullness to the study when it is at its best. And this is evident in the graduation project that gives an incentive to shape a comprehensive programme. The three ‘gardeners’ nurture the Department's landscape beautifully and bear witness to a quiet and gentle respect for the discipline that has as its objective to reach out and embrace the life for which we establish frameworks.
/06 AFDELING/DEPT
ÅRGANG/YEAR 01
NAVN/NAME Elin Thorisdottir
LÆRER/TEACHER Maria Mengel Maya Lahmy
Kompositorisk tekst For et sted, som er presset af kræfter, der ligger i den genskabte og fortolkede landskab, er det svært at ikke påvirkes af dem. Disse stærke kræfter har sine faste retninger i et ordnet indre system. Kanterne af de krydsende vejer danner rammen for kræfterne. Men trods at de er grundmuret ned i jordbunden, er der stadig en underliggende spænding, skabt fra den hastighed der følger med vejenes funktion. Men hvordan kan et element hæfte sig til kanten af sådan et højere vold, og stadig få den stabilitet som er nødvendig til at blive der? I stedet for at søge direkte efter den balance som er fremherskende i verden, må man hellere udvikle muligheder for sin skabelse, med at slip hold af sine grænser og lade følges med strømmen, den frie bevægelighed, og ser hvor den vil ligge. Forsigtigt begynder der små skridt at arbejde sig ud fra vejen. De fletter sig ved den, men glider også videre ud i det ukendte. Retninger dannes i en fast række af strømmer, der skaber en særlig væv. En tråd, som trækker sig gennem landskabet og fletter sammen forskellige niveauer. Kraften skærer sig ned i feltet og skaber åbninger i landskabet. Disse indskæringer, deler fladen op, og skaber nye felter, spaltninger og mellemrum.
Tråd som tvinder sig ved landskabsvæven
50m
Rum og skala/landskab og bygning På 2. semester giver studiet indsigt i en skalamæssig konkretion, hvor det erfarede om 'det kompositoriske rum' og 'det arkitektoniske rum' fra tidligere løste opgaver sættes i relation til et landskab.
Forløbet er suppleret med projektrelaterede kurser omkring rum, form og skala. Gennem en tegningsmæssig refleksion skabes 'et landskab', hvor forhandlinger, relationer og forbindelser udvikler en diskussion af skalabegrebet.
Gennem en række iagttagelser udvikles notationsformer, karakteristika beskrives og et nyt landskab konstrueres. Her indskriver de skala-mæssige relationer sig som forhandlinger mellem landskab, bygning og program.
Studiet rummer tillige en række undersøgelser af processer og transformationer mellem tegning og model, som udvikler en indsigt i medierne og en opmærksomhed på deres særlige evne til at udfolde deres indhold. Denne kontinuerlige afsøgning udvikler indsigten i formgivningens konkretion.
64
KA 11 /BACHELOR/BACHELOR
Kant - opbremsning - udspænding
Fletter sig ved kanten - kraft ti
ÅRGANG/YEAR 01
NAVN/NAME Elin Thorisdottir
/06 AFDELING/DEPT
LÆRER/TEACHER Maria Mengel Maya Lahmy
2. etage - udkigstårn
1. etage
indendørs baner
kontor
a restaurant / café udendørs baner galleri terrace køkken
galleri forhal / reception
omklædning
Plan 1 : 200
b
a
Snit 1:200
b
Snit 1:200
Space and Scale / Landscape and Building The studies on the 2nd semester provide insight into a scaled concretion, where that which has been experienced from previous assignments about ‘the compositional space’ and ‘the architectural space’ is related to a landscape. Notation forms are developed, characteristics are described and a new landscape is constructed through a series of observations. Here, the relations of scale are included as negotiations between landscape, building and programme.
The course is supplemented by project-related courses about space, form and scale, in which a drawing-related reflection forms the basis for the creation of a ‘landscape’, where negotiations, relations and connections develop a discussion of the scale concept. The study also involves a number of investigations of processes and transformations between drawing and model, which develop insight into the media and attention to their special ability to unfold their content. This continual examination develops insight into the concretion of design.
KA 11 /BACHELOR/BACHELOR
65
/06 AFDELING/DEPT
ÅRGANG/YEAR 03
NAVN/NAME Tina Urup
LÆRER/TEACHER Helle Brabrand, Anne Møller Sørensen
Bacheloropgave: et arkitektonisk modul Et arkitektonisk modul kan beskrives som en afgrænset programmatisk enhed, der kan have forskellige produktionssteder og koblinger til lokale og fysiske karakterer, samt til eksterne økonomiske og funktionelle programmer. Den programmatiske enheds særlige kontekst er udgangspunktet for en række rumligt artikulerede størrelser, der skaber en kompleksitet og identitet som gennemtrænger enhedens rumlige disponering, dens relationer, orientering og dens infrastruktur. Enheden kan ses som et værk, der lokalt vil søge at aktivere rummet og være påvirket af såvel synlige og usynlige relationer i konteksten, og som en arkitektonisk, kulturel, social og økonomisk komponent, der vil indgå i en lokal proces og medvirke til at skabe dynamik på mange niveauer i forhold til stedet.
66
KA 11 /BACHELOR/BACHELOR
Den store tegning søger at sætte en sanselighed ind i projektet ved, at det stoflige artikuleres og gives betydning gennem en dybde. Fokuseringen på denne materialebestemte fremtræden skal ikke blot ses som en støtte for den arkitektoniske syntaks, men også som en fremstilling af en selvstændig forestilling, der udtrykker en refleksion på tværs af program, forslag og kontekst. Særligt artikulerede eksponeringer af materialet åbner for denne tværlæsning, der kan udtrykke forslagets intentionelle forestillinger. Samtidig udgør den plastiske opstalts fremtræden en form for en koncentreret tekst – en opsummerende fortælling om projektets karakter.
ÅRGANG/YEAR 03
NAVN/NAME Tina Urup
LÆRER/TEACHER Helle Brabrand, Anne Møller Sørensen
/06 AFDELING/DEPT
Bachelor Project: An Architectural Module An architectural module can be described as a delimited programmatic unit, which may contain various production places and have links to local and physical characters as well as to external financial and functional programmes. The programmatic unit's particular context is the starting point for a series of spatially articulated entities, which create a complexity and identity that pervade the unit's spatial layout, its relations, orientation and infrastructure. The unit may be considered a work that will seek to activate the space locally; it will be influenced by both visible and invisible relations in the context, and as an architectural, cultural, social and financial component, it will form part of a local process and contribute to creating dynamics at many levels in relation to the place.
The large drawing aims to add sensuousness to the project by articulating the material and giving it meaning through depth. The focus on this materialdetermined appearance should be seen not only as support for the architectural syntax, but also as a presentation of an independent concept that expresses a reflection across programme, proposal and context. Particularly articulated exposure of the material opens up for this cross reading, which can express the proposal's intentional concepts. The plastic elevation's appearance also constitutes a sort of concentrated text – a summary narrative about the project's character.
KA 11 /BACHELOR/BACHELOR
67
/06 AFDELING/DEPT
ÅRGANG/YEAR Kandidat/Graduate
NAVN/NAME Frederik Seehusen
LÆRER/TEACHER Cort Ross Dinesen
Strategi for udfyldning af en tom DSB-grund Det forladte banelegemeareal mellem Nørrebro Station og Bispebjerg Station fremstår i dag som et tomrum, på den ene side afskåret af banelegemet, og på den anden side afskåret af Mjølnerparken. Hvilke strategier kan aktivere dette tomrum og skabe en produktiv kobling mellem banelegemet og boligområdet? Hvilke tegningsstrategier rummer både vektorielle kræfter, hastigheder, permanens og tid?
68
KA 11 /KANDIDAT/GRADUATE
Dette tegningsapparatur forsøger at undgå de normative repræsentationsformer som fx plan over for snit, for i stedet at finde en teknik der efterlader spor af værktøjet i det endelige udsagn. De fortløbende tegningssituationer bliver et vidnesbyrd om en designproces og arbejdet bliver en materialisering af selve praksissen ‘at designe’. En sådan kartografi fortæller ikke om hvad der er, men om hvad man finder og hvad der kan eksistere - om hvilke programmer og handlinger der kan udfylde kortet.
ÅRGANG/YEAR Kandidat/Graduate
NAVN/NAME Frederik Seehusen
LÆRER/TEACHER Cort Ross Dinesen
/06 AFDELING/DEPT
Strategy for Filling of an Empty DSB Site The abandoned railway area between Nørrebro Station and Bispebjerg Station today appears as a void; on one side cut off by the railway, and on the other side cut off by the Mjølner Park. Which strategies can activate this void and create a productive link between the railway and the residential area? Which drawing strategies contain both vector forces, velocities, permanence and time?
This drawing device seeks to avoid the normative representation forms such as plan and section, in order to find a technique that leaves traces of the tool in the final statement. The consecutive drawing situations become a testimony to a design process and the work becomes a materialisation of the practice: to design. Such cartography does not say anything about what it is, but about what you will find and what may exist – about the programmes and actions that can fill the map.
KA 11 /KANDIDAT/GRADUATE
69
/06 AFDELING/DEPT
ÅRGANG/YEAR Afgang/Final
NAVN/NAME Frederik Seehusen
LÆRER/TEACHER Cort Ross Dinesen
Slow Exposure - et bygningslandskab på kanten af Refshaleøen En øget urbanisering af Københavns Havn vil betyde en gradvis afvikling af de industrielt betingede havneprogrammer. Den form for infrastruktur der tidligere har domineret havnefronten bliver erstattet af nye former med udpræget bykarakter både i funktion og fremtrædelsesform, og havnen som type bliver langsomt udvisket over tid. Dette projekt søger at forme en ny type bygning/landskab der evner at sammenbinde og skabe et gensidigt produktivt møde imellem den eksisterende, rationelle - næsten maskinelle - infrastruktur, sat over for byens flydende sociale relationer og behov for foranderlighed. Som et tidevand der skyller over arket fremkaldes bygningskonstellationens programmer i overgangens sitren. Programmerne repræsenterer forskellig varighed
70
KA 11 /KANDIDAT/GRADUATE
som fx udstillingsrum til periodisk brug, hoteller med aktiviteter over hele døgnet, og ugentlige markeder. Fortætningen af programmerne og deres indbyrdes møder skaber et foranderligt landskab af liv i konstellationen af bygninger på flere tidspunkter af døgnet og over forskellige årstider. Projektet udtrykker en udpræget metodisk tilgang hvor selve bygningskonstellationen langsomt fremkaldes igennem et grafisk arbejde: Tegningsabstraktionen bliver en modstand, et rum hvori en ny havnetypologi konstant kan forhandles.
ÅRGANG/YEAR Afgang/Final
NAVN/NAME Frederik Seehusen
LÆRER/TEACHER Cort Ross Dinesen
/06 AFDELING/DEPT
Slow Exposure – a Building Landscape on the edge of Refshaleøen Increased urbanisation of Copenhagen Harbour will mean a gradual phase-out of the industrially conditioned harbour programmes. The type of infrastructure that has previously dominated the waterfront will be replaced by new types of distinct urban character in both function and appearance, and the harbour as a type will slowly be obliterated over time. This project seeks to create a new type of building/landscape that is able to link and create a mutually productive encounter between the existing, rational – almost mechanical – infrastructure and the city's vague social relations and need for changeability.
durations, such as exhibition rooms for periodic use, hotels with activities 24 hours a day, and weekly markets. The densification of the programmes and their mutual encounters create a changeable landscape of life in the constellation of buildings at various times of the day and across different seasons. The project expresses a distinctly methodical approach, in which the actual building constellation is slowly developed through graphic work: The drawing abstraction becomes an opposition, a space in which a new harbour typology can constantly be negotiated.
As a tide washing over the sheet, the building constellation's programmes are provoked in the transition's trembling. The programmes represent different KA 11 /KANDIDAT/GRADUATE
71