KA12_inst_4

/4 /4 Institut for design og kommunikation/ Institute of Design and Communication Jørgen Hauberg/Institutleder/Head of Institute

Instituttets mål er at udvikle forskningsmodeller, som skaber overensstemmelse mellem forskningens proces og metode og fagets praksis. En sådan forskning vedrører den direkte relation mellem det analyserende og forslagsstillende og undersøger hvordan viden udvikles gennem vores praksis og gennem inddragelse af arkitektens redskaber, processer og metoder. Vi anvender betegnelsen ‘research by design’ og ser dette som forskning der rummer det metodisk videnskabelige og som på forskellig vis rækker ud mod kunsten og det konkret forslagsstillende.

Instituttets forskningsfelt kan beskrives ved et særligt fokus på relationen mellem repræsentationens rum (visuel kommunikation, it og tegning) og det materialebårne (design og digital fremstilling), og forskningen retter sig mod områderne ‘Design’, ‘Informations- og kommunikations-teknologi’ og ‘Visuel kommunikation’.

I instituttet indgår Center for IT og Arkitektur, CITA. Siden 2005 har CITA etableret sig som et internationalt anerkendt forskningscenter, der opsøges og efterspørges af forskere fra hele verden.

Med et stærkt tværfagligt fokus undersøger CITA hvordan nye digitale formgivningsredskaber tillader en gentænkning af byggeriets tektoniske grundlag og ændrer forholdet mellem arkitekturens repræsentationer og dens materielle praksis.

Instituttet og CITA indgår i en række tværfaglige og internationale samarbejder og i foråret 2011 viste Instituttet og CITA nye forskningsresultater på udstillingen ’1:1 – research by design’. CITA’s forskningsresultater har i efteråret 2010 desuden været vist på en række internationale og danske udstillinger.

The Institute’s objective is to develop research models that create the best possible cohesion between the process and method of research and the profession’s practice. Such research concerns the direct relationship between the analysing and the proposing, and it investigates how knowledge is developed through our practice and through the inclusion of the architect’s tools, processes and methods. We use the term ‘research by design’ and consider this to be research that encompasses the methodologically scientific, which in various ways reaches out towards art and the concretely proposing.

The Institute’s research field can be described as a special focus on the relationship between the spaces of representation (visual communication, IT and drawing) and that, which is carried by materials (design and digital production). Research is aimed at the fields of ‘Design’, ‘Information and Communication Technology’ and ‘Visual Communication’.

The Center for IT and Architecture (CITA) forms part of the Institute. Since 2005, CITA has established itself as an internationally recognised research centre, which is frequented and wanted by researchers across the world. With a strong, interdisciplinary focus, CITA investigates how new digital design tools allow a rethinking of construction’s tectonic foundations and change the relationship between architecture’s representations and its material practice.

The Institute and CITA participate in a number of interdisciplinary and international partnerships, and in the spring of 2011, the Institute and CITA presented new research results at the exhibition ‘1:1 – Research by Design’. In the autumn of 2010, CITA’s research results were also shown at a number of international and Danish exhibitions.

4 TITEL/TITLE Reef 2011/Reef 2011

KATEGORI/CATEGORY Forskningsprojekt/Research project

NAVN/NAME Aurélie Mossé

/4

INSTITUT/INSTITUTE

Reef 2011

Reef 2011

Reef er en ‘materialehistorie’: en personificeret fortælling der gennem design af en modtagelig loftoverflade undersøger, hvordan elektroaktive polymerer kan bidrage til konceptualisering og materialisering af et dynamisk interiør. Reef dukker op fra loftet som en sky af tilpasningsdygtige minimumsenergistrukturer, der ændrer form ved at omdanne elektricitet til bevægelse. De er tilsluttet en vindføler og er programmeret til at reagere på vindforandringer. Når vinden ændres, åbner o g lukker de sig gradvist efter vindens puls.

Reef is a ‘material tale’: an embodied narrative exploring, through the design of a responsive ceiling surface, how electro-active polymers can contribute to the conceptualization and materialization of a dynamic interior. Reef emerges from the ceiling as a cloud of adaptive minimum energy structures, changing shape by converting electricity into motion. Connected to a wind sensor, they have been programmed to respond to wind variations. As wind fluctuates, they open and close gradually following the pulse of the wind.

Som en fortælling udforsker Reef en ny rolle for teknologien. I stedet for at bestræbe sig på at tilfredsstille brugernes behov fremmaner Reef en verden, hvor naturen smelter sammen med teknologien, hvor teknologien bliver et middel hvorigennem naturen finder sin egen stemme i vores hverdag. Ved at tillade naturens noget uforudsigelige midlertidighed at snige sig ind i hjemmet omdanner Reef interiøret til et tidsmæssigt landskab, hvor beboerne må forhandle med denne tilstedeværelse, der for ofte holdes på afstand.

Reef blev udstillet som del af udstillingen 1:1 Research by Design, der blev afholdt på Kunstakademiets Arkitektskole i marts 2011. Den er resultatet af et tværfagligt samarbejde med forsker i materialelære Guggi Kofod og interaktionsdesigner David Gautier.

As a tale, Reef investigates a new role for technology. Instead of seeking the satisfaction of users’ need, Reef evokes a world in which nature fuse with technology, where technology becomes the means through which nature is finding its own voice within our everyday. By allowing nature’s rather unpredictable temporality to worm its way into the home, Reef transforms the interior into a timescape where the inhabitant has to negotiate with this presence, too often put at a distance.

Reef was exhibited as a part of the 1:1 research by design exhibition at the Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture in March 2011. It is the fruit of a crossdisciplinary collaboration with material scientist Guggi Kofod and interaction designer David Gautier.

/4

INSTITUT/INSTITUTE

TITEL/TITLE How would it be to live in a soft space.../ How would it be to live in a soft space...

KATEGORI/CATEGORY Lissabon Arkitektur Triennale 2010/ Lisbon Architecture Triennale 2010

NAME/NAME Mette Ramsgaard Thomsen Karin Bech

How would it be to live in a soft space...

Projektet består af tre dele: opstillingen, bordet og tegningen. Hver af de tre dele reflekterer over fremstillingen af et blødt rum, i hvilket materialerne og konstruktionerne bevæger sig. Projektet spørger, hvordan man kan forestille sig arkitektur via en idé om det bløde og smidige.

Ved at anvende materialer gennem beregninger definerer værkerne ‘blød’ som en række parallelle niveauer, der vikler sig ind og ud mellem hinanden. ‘Blød’ er en tektonisk forespørgsel om det tilpasningsdygtige, det udformede og det bevægelige og desuden et kulturelt spørgsmål om, hvad et hjem kan være.

108

KA 12 /FORSKNING/RESEARCH

Som en samtale mellem teltet som en umiddelbart beskyttende konstruktion og gobelinen som en yderst kulturpræget tradition for forståelse af beboelse spørger det her viste projekt, hvordan tekstiler kan ses som et medie for en transformerende arkitektur.

I Thicket spørger opstillingen, hvordan tekstilprincipper vedrørende vævning og fletning kan definere en fleksibel og åndende arkitektur, der destabiliserer forholdet mellem subjekt og rum. På bordet, det hjemliges overflade, indkapsler tapetet og dugen det fjernes poesi og tillader os som beboere legende at mødes med det, der er andet end her.

TITEL/TITLE How would it be to live in a soft space.../ How would it be to live in a soft space...

KATEGORI/CATEGORY Lissabon Arkitektur Triennale 2010/ Lisbon Architecture Triennale 2010

NAVN/NAME Mette Ramsgaard Thomsen Karin Bech

/4

INSTITUT/INSTITUTE

How would it be to live in a soft space...

The project consists of three parts: the installation, the table and the drawing. Each of the three parts reflects upon the making of a soft space in which the materials and the structures move. The project asks how architecture could be imagined through an idea of the soft and the pliable.

As a conversation between the tent as a primary construction of shelter and the tapestry as a highly encultured tradition of understanding inhabitation, the project shown here asks how textiles can be seen as a media for a transformative architecture.

Engaging material through computation, the works define soft on a series of parallel levels that twine in and amongst each other. Soft is a tectonic enquiry into the adaptable, the crafted and the motile as well as a cultural question about what a home could be.

In Thicket, the installation asks how textile principles of weaving and pleating can define a flexible and breathing architecture destabilising the relationship between subject and space. In the table, the surface of the domestic, the wallpaper and tablecloth, embeds the poetics of the distant allowing us as inhabitants to playfully encounter that which is other than here.

KA 12 /FORSKNING/RESEARCH

109

/4

INSTITUT/INSTITUTE

TITEL/TITLE Porous Ascend/Porous Ascend

KATEGORI/CATEGORY Ph.d.-projekt/PhD project

NAVN/NAME Jacob Riiber Nielsen

Porous Ascend

Porous Ascend

Porous Ascend undersøger anvendelsen af rekursion som redskab til operativt at tilføre skalabegrebet en tilstand af tabt hierarki. I stedet eksisterer enheder her indlejret i andre enheder og derfor altid i relation til hinanden. Herved opnås en tilstand af sømløshed, hvor en enkeltstående struktur relaterer til forskellige skalaer simultant. Porøsitetsbegrebet anvendes her som et instrument der konceptualiserer variablen, med hvilken denne sømløshed kan kontrolleres.

Porøsitet er et mål for tomrum i et materiale. Det relaterer til en beskrivelse af komponenters relative skala i et materiale. Ved høj porøsitet er skalaforskellen mellem individuelle komponenter lille. Lav porøsitet kræver derimod en betydelig størrelsesvariation for at udfylde rummet, der omsluttes af materialet. I en formgivningssammenhæng bliver porøsitet et mål for konnektivitet.

Projektet tager afsæt i et aperiodisk og fraktalt mønster, som udgør grundlaget for et specialudviklet digitalt formgivningsrum. Heri tillader skalavariationer samt distributioner af mellemrum formgiveren at komponere ved hjælp af grader af porøsitet. Igennem denne forhandling med mønsteret udfoldes rumlige komponentbaserede strukturer.

Projektet undersøgte yderligere udfordringen i at realisere de rekursive digitale strukturer som fysisk model i stor skala. Dette arbejde resulterede i en næsten 5 meter høj model der bestod af 527 individuelle komponenter.

Porous Ascend investigates the utilisation of recursion as a means to actively provide the concept of scale with a condition of a loss of hierarchy. Instead, units exist nested within other units and thus always relative to each other. Hereby, a state of seamlessness is achieved where a single structure relates to different scales simultaneously.

Here, the concept of porosity acts as a means to conceptualise the variable by which this seamlessness can be controlled.

Porosity is a measure of the void spaces in a material. It relates to a notion of relative scale between components of a material. Where porosity is high, the difference between scales of individual components is minor. Low porosity, on the other hand, requires a significant variation in sizes to fill the space enclosed by the material. In the context of design, porosity becomes a measure of connectivity.

The project departs from an aperiodic and fractal pattern forming the basis of a bespoke digital design space. Here, variations in scaling and distributions of voids, allow the designer to compose by means of degrees in porosity. Through interfacing with the pattern, spatial structures rooted in a component base logic were unfolded.

The project additionally explores the challenge of realising the recursive digital structures as a physical large-scale model. The work resulted in an almost 5 metres tall model, consisting of 527 individual elements.

110

KA 12 /FORSKNING/RESEARCH

TITEL/TITLE Demoid Dermoid/Dermoid

KATEGORI/CATEGORY Forskning Forskningsprojekt/Research project

NAVN/NAME Martin Tamke, Mette Ramsgaard Thomsen, Phil Ayres, Anders Holden Deleuran, Aron Fidjeland, Stig Anton Nielsen

/4

INSTITUT/INSTITUTE

Demoid

Demoid

Dermoid er et forskningssamarbejde udviklet af CITA og gæsteprofessor fra Velux, Mark Burry og hans RMIT-forskningshold. Det toårige forskningsprojekt udvikler en undersøgelse af, hvordan materialers ydeevne kan bruges som designparameter i et konstruktionsværktøj. Projektet undersøger brugen af krydsfiner som et vedvarende materiale, der har en iboende evne til at bøje under spænding. Projektet spørger, hvordan korte komponenter fremstillet af billige træressourcer kan anvendes til at skabe lange spænd i letvægtskonstruktioner.

Projektet udvikles med brug af en reciprok logik, hvor hver bjælke læner sig op ad en anden. Med udviklingen af splittede bjælker fungerer konstruktionen som en rumgitterkonstruktion. Kompleksiteten i gensidig afhængighed og ambitionen om at arbejde aktivt med materialers ydeevne viste sig at være en udfordring for traditionel repræsentationel 3D-modellogik. For at udvikle konstruktionen skabte vi et netværk af specialfremstillede informationsværktøjer, der gjorde det muligt at gennemføre undersøgelser på forskellige niveauer. Vi anvendte dynamisk relaksation for at løse problemet med fordeling af celler hen over overfladen og kombinerede dette med specialudviklede værktøjer til udvikling af data for konstruktionsanalyse og digitale fremstillingsdata.

Projektet blev udstillet på Design Museum Danmark som del af Copenhagen Design Week. Det blev udviklet gennem en række workshops med studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, og gennem samarbejde med en række nye samarbejdspartnere (Mark og Jane Burry, SIAL, RMIT, Sigurdur Ormarsson, DTU Byg, Christoph Gengnagel, UDK Berlin og Copenhagen Design Week).

Dermoid is a research collaboration developed by CITA and Velux Visiting Professor Mark Burry and his RMIT research team. The two year research project develops an inquiry into how material performance can be used as a design parameter in structural tool. The project investigates the use of ply wood as a renewable material that has inherent ability to bend under tension. The project asks how short members made from cheap timber sources can be used to create long spans in light weight constructions.

The project is developed using a reciprocal logic where each beam leans upon the other.

Developing spatialised beams the structure works as a space frame. The complexity of reciprocal interdependency and the ambition to work actively with material performance proved challenges traditional representational logics of 3D modelling. To develop the structure we created a network of bespoke information tools by which different levels of investigation could be solved. We used dynamic relaxation to solve the distribution of the cells across the surface and combined this with bespoke tools developing data for structural analysis and digital fabrications data.

The project was exhibited at the Design Museum Danmark as part of Copenhagen Design Week. It developed through a series of workshops with students from the school and through collaboration with a host of new partners (Mark and Jane Burry, SIAL, RMIT, Sigurdur Ormarsson, DTU Byg, Christoph Gengnagel, UDK Berlin and Copenhagen Design Week).

KA 12 /FORSKNING/RESEARCH

111

/4

INSTITUT/INSTITUTE

TITEL/TITLE Mønsterdannelse i fire farver/ Pattern Formation in Four Colours

KATEGORI/CATEGORY Forskningsprojekt/Research project

NAVN/NAME Per Møldrup

Mønsterdannelse i fire farver

Pattern Formation in Four Colours

Enhver visuelt opfattet farve kan beskrives ved hjælp af fire ud af seks mulige grundlæggende farveopfattelser, nemlig hvidt (w) og sort (s) kombineret med to nuancer, (c), som kun kan være gult (y) + rødt (r), rødt (r) + blåt (b), blåt (b) + grønt (g) eller grønt (g) + gult (y) – princippet for NCS, i hvilket farveordensystemet naturligt følger de gensidigt største ligheder og mindste forskelle – ud fra en visuel vurdering.

Any visually perceived colour can be described through four out of six possible basic colour perceptions, i.e. whiteness(w) and blackness(s) combined with two hues, (c), which can only be yellowness(y) +redness(r), redness(r)+blueness(b), blueness(b) +greenness(g) or greenness(g)+yellowness(y) - the principle for NCS, in which the colour order system is natural according to mutually greatest similarities and smallest differencies - visually estimated.

Mit alternative beskrivelsesprincip, hvor de fire farveopfattelser er rangordnet efter deres visuelle vægtning, fremhæver de mindre forskelle. Hvordan disse bidrager til mønsterdannelse i farvekombinationer er et spørgsmål om farvernes samspil, der kan udforskes eksperimentelt via denne kombinationstavle.

My alternative descriptive principle, where the four colour perceptions are arranged in ranks according to their visual weighing, emphasizes the minor differencies. How these contribute to the pattern formation in colour combinations is the issue to the interaction of colours, which experimentally can be investigated by the present combinatorial board.

112

KA 12 /FORSKNING/RESEARCH

TITEL/TITLE Modellen som diagram/The Model as Diagram

KATEGORI/CATEGORY Forskningsprojekt/Research project

NAVN/NAME Peter Bertram

/4

INSTITUT/INSTITUTE

Modellen som diagram

The Model as Diagram

En model i 1:1 er ikke en skalamodel. Den er en model, fordi den inkorporerer en eksemplarisk fremgangsmåde eller præsenterer en problemstilling, der kan overføres på andre sammenhænge.

A model in scale 1:1 is not a scale model. It is a model because it incorporates an exemplary approach or presents an issue that can be transferred to other contexts.

Modellens relation til det, den modellerer i sit materiale, er med andre ord en transformation. Modellen kan ikke abstraheres fra det konkrete materiale, den fordeler eller fra den praksis, hvormed den er udviklet. Den forudsætter en nøje omgang med bestemte teknikker, der er en integreret del af dens undersøgelse. Den inkarnerer ikke en abstrakt model, men opstår fra lokale og enkle sammenpasninger mod mere artikulerede niveauer. Den afgrænser et nøje arrangeret felt, der løbende opretter og udvikler sine regler.

In other words, the model’s relation to that which it models in its material is a transformation. It is not possible to abstract the model from the concrete material that it distributes or from the practice by means of which it has been developed. It presupposes a careful use of certain techniques, which are an integrated part of its examination. It does not incarnate an abstract model – it emerges from local and simple harmonisation towards more articulated levels. It delimits a clearly organised field, which continually sets up and develops its rules.

Den er ikke udviklet til at blive reproduceret i andre sammenhænge på samme måde. Den er kun eksemplarisk for så vidt, at den inkorporerer et diagram gennem bestemte fremgangsmåder.

It has not been developed to be reproduced in other contexts in the same way.

It is only exemplary inasmuch as it incorporates a diagram through specific approaches.

KA 12 /FORSKNING/RESEARCH

113