Indholdsfortegnelse 1. Forord
06
2.
10
Formålet med forskningsplanen
3. Indledning 3.1 Arkitekturforskning 3.2 Målsætning for KA’s forskning 2011-14 3.3 Forskningens målgrupper
14 15 17 19
4.
24
Rammer for forskningsplanen
5. KA’s forskningsområder 5.1 Grundlæggende forskningsområder 5.2 Fokusområder i planperioden 5.3 Aktuelle udfordringer
32 34 38 46
6.
Forskerskolen
50
7.
Implementering af forskningsplanen
54
1. Forord
/ 7
Forskningsplanen 2011-14 beskriver skolens strategi for arkitekturforskningen for perioden 2011-14. Planen tager sit afsæt i Kunstakademiets Arkitektskoles (KA) langsigtede visions- og strategipapir KA-Plan 2017, hvor forskningen har en central placering i forhold til skolens overordnede strategiske prioriteringer. Forskningsplanen har til formål at udstikke de overordnede rammer for skolens arkitekturforskning og understøtter ambitionen om at arkitekturforskningen skal være på højeste internationale niveau i forhold til en række grundlæggende forskningsområder, der spænder over hele den arkitektoniske skala, og som er i dialog med både arkitektonisk, kunstnerisk og anden videnskabelig praksis. I planperioden prioriteres således enkelte områder inden for arkitekturens grundlæggende forskningsområder og to centrale og tværgående samfundsmæssige udfordringer: bæredygtighedsproblematikken og globaliseringen, da arkitekturforskningen kan yde væsentlige bidrag hertil. KA er den 2. juli 2011 blevet fusioneret med Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole hvilket betyder, at arkitekturforskningen på den fusionerede institution er en del af Nordens største kunstfaglige forsknings- og uddannelsesmiljø for arkitektur, design, konservering og
2. Form책let med forskningsplanen
/ 11
Forskningsplanen for Kunstakademiets Arkitektskole 201114 har til formål at udstikke de overordnede rammer for arkitekturforskningen. Forskningsplanen er formuleret inden for rammerne af skolens langsigtede visions- og strategiplan for perioden 2010-2017 – KA-Plan 2017 – hvor forskningen har en central placering i forhold til skolens overordnede strategiske prioriteringer. Forskningsudvalget har med forskningsplanen konkretiseret anbefalingerne i KA-Plan 2017 i nedenstående prioritering: •
KA skal indgå i kritisk dialog med det omgivende samfund og være en stærk og synlig aktør i arkitekturdebatten gennem formidling af forskningsprojekter, der fokuserer på aktuelle problemstillinger.
•
KA skal sikre et internationalt fokus for at bidrage til løsningen af globale udfordringer ved hjælp af arkitektur. Særligt fokus rettes mod konsekvenserne af globalisering og bæredygtighedsproblematikken.
•
KA skal kunne gribe nyopståede fagligheder og udvikle nye vidensfelter gennem netværkssamarbejder og klyngedannelser på tværs af fagfelter.
3. Indledning
/ 15
3.1 Arkitekturforskning Arkitekturforskning omhandler arkitekturen og de fysiske omgivelser i bred forstand og på mange skalatrin. Arkitekturforskningen har således et specifikt genstandsområde, men trækker også på de samme videnskabelige traditioner som andre videnskabsgrene. Kendetegnende for arkitekturforskningen er, at den indskriver sig i en større samfundsmæssig kontekst og udvikler sig i samspil med andre discipliner: tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og kunstneriske. Hermed indgår de samme kvalitetskriterier, som anvendes i de nævnte discipliner, i forskningen på KA. Arkitekturforskningen omfatter flere forskellige faglige kontekster og metoder, som på samme tid kan indgå i det enkelte forskningsprojekt. Arkitekturforskningen er i dialog med: •
Arkitektonisk praksis inden for forskellige skalatrin
•
Anden videnskabelig praksis
•
Kunstnerisk praksis
16 /
Arkitekturforskningen omfatter på et metodisk plan: •
Forskning og udvikling med udgangspunkt i arkitektfagets teorier og metoder.
•
Forskning og udvikling med udgangspunkt i andre forskningstraditioner.
•
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed med udgangspunkt i arkitektfaget som en kunstnerisk disciplin.
/ 17
3.2 Målsætning for KA’s forskning 2011–14 Det er KA’s ansvar at konsolidere og udvikle arkitekturens vidensfelter gennem en forskningspraksis, der udforsker arkitekturens grundvilkår og samtidig udvikler fagområdet på relevante og tidssvarende måder. Det er desuden centralt, at KA som forskningsinstitution til stadighed er en uafhængig, kritisk og reflekteret stemme i forhold til arkitektonisk produktion og tolkning af arkitekturens betydning for omverdenen. Grundforskning Grundforskning forstås som forskning, der søger erkendelse uden at have et primært sigte på bestemte mål og anvendelser. KA skal styrke grundforskning på højeste niveau inden for hele den arkitektoniske skala og inden for grundlæggende forskningsområder som teknologi, repræsentationsformer, arkitekturhistorie, arkitekturteori, formgivning og metode samt arkitektfaglig praksis. Aktuelle problemstillinger I forhold til en nutidig kontekst er samfundet midt i radikale forandringsprocesser, som berører arkitekturens praksis og arkitektfagets vilkår på alle niveauer.
18 /
Der er i den forbindelse to store udfordringer, som skaber opbrud i både de økonomiske, sociale og kulturelle kontekster, som arkitekten og arkitekturen fungerer inden for: bæredygtighedsproblematikken og globaliseringen. Disse udfordringer stiller nye betingelser for alle dele af arkitekturproduktionen fra by og landskab til bygning og design. KA skal i sin forskning fremover bevidst adressere disse udfordringer. Organisering På et organisatorisk niveau tilstræber forskningsplanen dels større dynamik inden for forskningen, dels større udadvendthed. Ambitionen om større dynamik realiseres ved, at KA’s forskning i højere grad organiseres i klynger, hvor flere forskere inden for samme forskningsfelt samarbejder, samt ved tilskyndelse til øget mobilitet blandt forskerne. Ambitionen om større udadvendthed sikres gennem tilskyndelse til eksternt samarbejde, en målrettet international orientering samt ved en offensiv publiceringsstrategi, som også omfatter KA’s forlag og udstillingsvirksomhed. Som afsnittet om implementering viser, skal forskningens kvalitet tillige sikres gennem udviklingen af en systematisk fagfællevurdering.
/ 19
3.3 Forskningens målgrupper Forudsætningen for forskningen på KA er, at den har relevans for en eller flere af forskningens målgrupper. Målgrupperne er afgørende for forskningens karakter og formidling, og det forventes, at evalueringer af KA’s forskning inddrager alle målgrupper. Forskningsplanen opererer i den forbindelse med fire primære målgrupper. Samfundet Det er afgørende, at KA’s forskning forholder sig til en række aktuelle problemstillinger, som kendetegner nutidens samfund: bæredygtighed, globalisering, nye teknologiske udfordringer og nye interessenter inden for byggeriet. Forskningen ved KA vil på længere sigt kun få gennemslagskraft, hvis den medtænker disse aspekter. KA skal konkret støtte forskningsprojekter, der adresserer vigtige problemstillinger i samfundet. Det er meriterende i forskningssammenhæng, at forskerne formidler deres resultater til en bred offentlighed, og KA skal styrke sin position som kritisk dialogpartner i aktuelle samfundsmæssige arkitekturdebatter.
22 /
Den arkitektfaglige praksis, byggesektoren og produktionsindustrien Forskningen på KA har traditionelt været målrettet den arkitektfaglige praksis eller selv været forankret i arkitekterhvervet. Dette har betydet, at KA har været en vigtig referenceramme for arkitektfaget, samtidig med at faget løbende har påvirket forskningen på KA . Denne dialog skal fastholdes gennem større udveksling og samarbejde med arkitekterhvervet, f.eks. gennem publicering i fagtidsskrifter, i form af ErhvervsPhD’er og gennem udvekslingsaftaler mellem seniorforskere og praktikere. Dialogen skal udvides til hele byggesektoren og den industrielle produktion, såvel som centrale myndigheder inden for området, således at KA’s forskning er med til at sætte dagsordenen. KA skal herudover styrke sin rolle som partner i forskningsbaseret efter- og videreuddannelse. Interne og eksterne forskningsmiljøer Forskningen på KA skal øge dialogen med andre forskningsmiljøer. Mere samarbejde på tværs af både interne og eksterne forskningsmiljøer (herunder muligheden for udvekslingsaftaler) er i den forbindelse vigtigt. Forskerne skal ligeledes tilskyndes til publicering via kanaler og formater, der læses af andre forskningsmiljøer.
/ 23
Undervisningsmiljøet på KA Et centralt mål i KA-Plan 2017 er, at en større del af undervisningen, herunder projektundervisningen, skal være forskningsbaseret. KA skal på et strukturelt niveau øge synergien mellem forskning og undervisning. Undervisningen skal styrkes gennem forskning, der tager afsæt i arkitektfaglige arbejdsmetoder og en forskning, der forsøger at udvikle relevante begrebsapparater og terminologier for undervisningen.
4. Rammer for forskningsplanen
/ 25
Rammen om forskningsplanen udgøres af skolens økonomi, KA-Plan 2017, Kulturministeriets Forskningsstrategi og den politiske flerårsaftale for 2011-2014 for de videregående uddannelser under Kulturministeriet. Økonomi Udgangspunktet for realiseringen af forskningsplanen er de økonomiske ressourcer, der er afsat på budgettet til forskning. I tabel 1 ses nøgletal 2010 for skolens forskning opgjort på årsværk, lønomkostninger, ekstern finansiering samt ph.d.bestand, idet disse tal udgør udgangspunktet for realiseringen af skolens forskningsplan.
/ 27
[1] Årsværk for forskningspersonale finansieret af KA’s finanslovsbevilling. Tallet indeholder ikke administrative medarbejdere placeret med forskningsformål i f.eks. forskningsadministrationen. I tallet indgår kun personer med tjenestested på KA, dvs. ikke Center for Designforskning eller Kunstakademiets Designskole. [2] Det samlede antal årsværk for KA var 210 årsværk i 2010. I tallet indgår kun personer med tjenestested på KA, dvs. ikke Center for Designforskning eller Kunstakademiets Designskole. Tallet er en samlet opgørelse og baseret på endelige regnskabstal. [3] De eksternt finansierede lønomkostninger på 9 mio. kr. er en del af den samlede eksternt finansierede forskning, som i 2010 udgjorde ca. 18 mio. kr. Opgjort som regnskabsførte årlige omkostninger for 2010. [4] Ph.d.-bestanden udgøres af ph.d.-studerende indskrevet ved KA. En række af disse har ansættelse i private virksomheder som del af deres ErhvervsPhD-projekt.
28 /
KA-Plan 2017 KA har med formuleringen af KA-Plan 2017 lagt de overordnede rammer for skolen for de næste syv år. Forskningen har en markant plads, idet KA-Plan 2017 blandt andet prioriterer: • At øge andelen af forskere med henblik på at styrke forskningsbaseret undervisning. • At styrke grundforskningen. • At styrke det tværfaglige nationale og internationale forskningssamarbejde. • At øge den eksterne finansiering. At kunne gribe opståede fagligheder og sikre • kontinuiteten og den fortsatte udvikling af skolens vidensbase. Kulturministeriets forskningsstrategi Kulturministeriet lancerede i marts 2009 en forskningsstrategi som opfølgning på regeringens indgåelse af velfærdsforliget og den efterfølgende etablering af globaliseringspuljen i 2006. Konkret lægger strategien vægt på, at de enkelte institutioner udarbejder forskningsstrategier som forholder sig til: • Organisering og finansiering af forskningsindsatsen. • Kvaliteten af forskningen og prioritering af forskningsområderne.
/ 29
• Et alment forskningsbegreb, der opererer med kriterierne transparens, originalitet og gyldighed. • Styrket formidling af forskning med henblik på øget synlighed over for eksterne potentielle samarbejdsparter. • Etablering af nye eller udbygning af eksisterende netværk. Den politiske flerårsaftale Regeringen indgik den 27. oktober 2010 et bredt politisk forlig for de videregående uddannelser under Kulturministeriet for 2011-2014. Aftalen lægger bl.a. vægt på: • At institutionerne fortsat udvikler interne og fælles kvalitetssikringssystemer på internationalt niveau for bl.a. forskningen og den kunstneriske udviklings virksomhed. At der skabes tværgående strukturer for forsker- • uddannelse og forskningsmiljøer, der sikrer, at de mindre forskningsmiljøer støttes i deres forskningsaktiviteter. • At der udvikles strukturer, der sikrer det tværfaglige samarbejde inden for kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning, hvor det styrker interaktionen med erhvervet. I nærværende forskningsplan har KA konkretiseret målene i KA-Plan 2017 under hensyntagen til det forskningspolitiske landskab, som beskrevet ovenfor.
5. KA’s forskningsområder
/ 33
Ambitionen for KA’s forskning i planperioden er dels at sikre en række grundlæggende forskningsområder inden for hele den arkitektoniske skala fra design over bygningskunst til planlægning, dels at fokusere på og prioritere en række forskningsfelter. Forskningsprojekter på KA kan hermed indplaceres enten inden for de grundlæggende forskningsområder og/eller inden for et af planens fokusområder. Den faglige ambition med forskningsplanen er således blandt andet, at skolen får konsolideret sine kernefagligheder og dermed styrket sin grundforskningsfaglige profil, men også at skolen i planperioden løfter væsentlige fokusområder, udvalgt på baggrund af aktuelle udfordringer, som samfundet står over for.
34 /
5.1 Grundlæggende forskningsområder Forskningsplanen udpeger seks grundlæggende forskningsområder inden for hvilke, det er vigtigt at have grundforskningskompetence på KA. De seks grundlæggende forskningsområder er: teknologi, repræsentationsformer, arkitekturhistorie, arkitekturteori, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og arkitektfaglig praksis. En dyb faglighed inden for disse områder, der dækker hele arkitekturens skala, udgør grundlaget i KA’s forskningsfaglige profil og er forudsætningen for, at skolens forskningsmiljøer kan indgå i strategiske og anvendelsesorienterede forskningssamarbejder med eksterne parter nationalt og internationalt. Allerede nu er mange af skolens forskningsprojekter kendetegnet ved at kombinere aspekter fra flere af de nævnte forskningsområder. Forskningsplanen vil i den forbindelse tilskynde til klynge- og netværksdannelser inden for og på tværs af disse områder med henblik på at opnå større synergi mellem forskere og sikre mere robuste og bæredygtige forskningsmiljøer.
/ 35
I det følgende beskrives kort områderne: Teknologi Et indgående kendskab til arkitekturens teknologiske grundværdier i konstruktion, stof og tektonisk fremtræden er centralt for faget og dermed for skolens forskning og uddannelse. Forskningen skal udfolde en stor del af dette felt, dog således at et fagligt fokus ikke gentager, men i stedet komplementerer en teknologisk forskning på andre forskningsinstitutioner, f.eks. DTU. Repræsentationsformer Der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsmetode, produktion og repræsentationsformer. Forskningen bør udfolde hele dette felt, både teoretisk og praktisk. Herunder skal undervisningen i tegning, modellering (analog som digital) og visualisering gennem andre medier i højere grad være forskningsbaseret, således at de studerende tilegner sig en reflekteret praksis. Arkitekturhistorie Arkitekturhistorie omfatter viden og kendskab til planlægnings-, landskabs-, design-, bygnings- samt teknologihistorie. Kendskabet til denne viden er en vigtig forudsætning for
36 /
arbejdet som arkitekt og arkitekturforsker. Skolen skal på én gang sikre et stærkt fundament, hvad angår den regionale og nationale arkitekturhistorie og udvikle forskningen inden for den internationale arkitekturhistorie. Arkitekturteori Arkitekturteori omfatter teori inden for arkitektur, design og by- og landskabsplanlægning. Teoriudvikling bidrager til en meget betydningsfuld udvikling inden for arkitektur, design og planlægning. Arkitekturteori skal indgå som en del af al forskning på KA, men der skal også være et særligt område, hvor der forskes og undervises i arkitekturens specifikke teoretiske grundlag på højeste niveau. Der skal fokuseres på arkitekternes egne teoridannelser, således at disse bliver forankret i en arkitektfaglig praksis. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er som metodisk tilgang helt central på et kunstakademi. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed og anvendelse af denne i forbindelse med forskningen skal således styrkes i planperioden. Feltet defineres bredt som en virksomhed, der tager afsæt i arkitekturen som en kunstnerisk disciplin, og som især kommer til udtryk gennem konkret formgivning af såvel traditionelle
/ 37
arkitekturprojekter som mere eksperimenterende projekter, der ikke sigter mod en umiddelbar realisering. Arkitekturens praksis Dette forskningsfelt omfatter forskning i og udvikling af de centrale processer inden for planlægning, byggeri og produktudvikling og deres betydning for det arkitektfaglige arbejde og den arkitektoniske kvalitet. Det gælder ledelse og organisation, bruger- og borgerinddragelse/samarbejdsformer, kommunikation, formidling samt strategisk planlægning. Ledelse/projektstyring på metaog mikroplan er en arkitektfaglig kernekompetence, der i langt højere grad skal synliggøres både på kandidatstudiet og i forskningen.
38 /
5.2 Fokusområder i planperioden Dette afsnit anviser, hvordan KA skal fokusere inden for de grundlæggende forskningsområder; på tværs af de grundlæggende forskningsområder og endelig, hvordan KA skal adressere to aktuelle udfordringer: globalisering og bæredygtighedsproblematikken. Fokuseringen indebærer en øget bemanding eller økonomisk stimulering til området, f.eks. i form af allokering af eksisterende forskningsressourcer, nyrekruttering, opgradering af eksisterende ressourcer, tilskyndelse til klyngedannelser eller brug af ”seed money.” 5.2.1 Fokusering inden for de grundlæggende forskningsområder Bæredygtig teknologi Inden for forskningsområdet teknologi skal forskning i bæredygtig materialeanvendelse, teknologi og ressourceforvaltning prioriteres højt. KA har de seneste år i undervisning og forskning erkendt et behov for et større vidensfundament for at skabe en arkitektur, der kan bidrage til at løse bæredygtighedsproblemet. Dette involverer et bredt spektrum af teknologiske aspekter, herunder udvikling af bæredygtige konstruktioner, som muliggør fremtidig
40 /
omprogrammering; energibesparende bygningsinstallationer og materialer, hvis livstidscyklus medregnes. Tegning Inden for forskningsområdet repræsentationsformer skal forskning i tegning prioriteres. En stor del af KA’s undervisningsressourcer går til undervisning i tegning, der er en af arkitektfagets kernekompetencer. Kun en lille del af denne undervisning er imidlertid forskningsbaseret, med alvorlige konsekvenser for de studerendes forståelse af og refleksion over praksis. Internationalt findes en omfattende forskning på området, som KA bør tage del i og bidrage til udviklingen af. Forskning inden for tegning spænder fra forskning med grundforskningskarakter til anvendt forskning og udvikling, herunder forskning med karakter af research by design. Kompleks modellering (herunder BIM) Inden for forskningsområdet repræsentationsformer skal kompleks modellering, herunder BIM (Building Information Modelling) prioriteres. I dag fremstilles arkitekturen næsten udelukkende gennem digitale redskaber. Det er gennem it-baserede redskaber og deres potentiale for at beregne store mængder af data med
/ 41
en høj kompleksitetsgrad, at vi som videnssamfund søger at konstruere løsningsmodeller for urbaniseringen af megabyer, globalisering og bæredygtighed. KA skal udvikle stærke kompetencer inden for forskning og udvikling af kompleks modellering for kritisk og positivt at kunne bidrage til udviklingen af nye løsningsmodeller. Regional bygningskultur og arkitekturhistorie Inden for forskningsområdet arkitekturhistorie skal forskning i regional bygningskultur og arkitekturhistorie prioriteres. Netop kendskabet til regional arkitekturhistorie og bygningskultur er central i en globaliseret økonomi, hvor lokale strategier og alternativer kan inspirere den globale mainstreamkultur. En delvist historiografisk forskning, der fokuserer på mødet mellem regional og international bygningskultur, skal derfor styrkes. Didaktik Inden for forskningsområdet arkitekturteori skal forskning i didaktik prioriteres. I forlængelse af fokuseringen på arkitekternes egne teoridannelser bør der oprettes en egentlig didaktikforskning, der er specielt rettet imod arkitekt- og forskeruddannelsen, og som forholder sig kritisk og innovativt til den tænkning og de læringsmetoder, der dominerer arkitektverdenen.
42 /
Formgivning og metode I forlængelse af forskningsområdet kunstnerisk udviklingsvirksomhed skal forskning i arkitektfaglig formgivning og metode prioriteres. Der findes herunder en række metodiske tilgange til formgivning, der har forskellige teoretiske grundlag. En grundlæggende styrkelse af metodebevidstheden inden for disse forskellige tilgange er særdeles vigtig, set i forhold til den forskningsbaserede undervisning, hvor studiet både har brug for en tydeliggørelse af formgivning som arkitektfagligt kerneområde og for forskningsbaseret undervisning på projektniveau. Værdibaseret byggeledelse Inden for forskningsområdet arkitekturens praksis skal værdibaseret byggeledelse prioriteres. Den arkitektfaglige byggeledelse er baseret på værdier, der aftales mellem byggeriets parter og kommer til udtryk i grundlagsmaterialet, fra program til projekt. KA skal styrke forskning og undervisning inden for dette væsentlige område, der har betydning for livskvaliteten i vore fysiske omgivelser og for udviklingen af bæredygtige byer og bygninger.
/ 43
5.2.2 Fokusering på tværs af de grundlæggende forskningsområder Landskab og byplanlægning Forskningsfeltet landskab og byplanlægning skal i planperioden styrkes. Feltet omfatter såvel et historisk/teoretisk arbejde, som et fremadrettet arbejde, hvor fagets discipliner bringes i spil i forhold til nutidens udfordringer: klimaforandringer, byvækst i nogle områder, og affolkning af byer og landskaber i andre (se også aktuelle indsatsområder). Forskningsfeltet rummer rige muligheder for nationale og internationale forskningssamarbejder, herunder samarbejder med planmyndigheder i ind- og udland, og det spænder fra forskning med grundforskningskarakter til anvendt forskning og udvikling. Møbelkunst og grafisk design I sidste planperiode har fokus været på at genopbygge den viden og teori, der historisk har dannet grundlag for skolens undervisning i møbelkunst og grafisk design. Ambitionen i nærværende planperiode er, at opbygge solide forskningsmiljøer, der har ressourcer og kompetence til at udfolde og udvikle disse væsentlige forskningsfelter. Disse forskningsfelter har traditionelt haft nære samarbejder med erhverv og industri, og spænder fra forskning med
44 /
grundforskningskarakter til anvendt forskning og udvikling, herunder forskning med karakter af research by design. Forskningens placering i forbindelse med arkitektuddannelsen lægger op til et skærpet fokus på samspillet mellem by-, bygnings- og designskala. Grænseflade mellem offentlige rum og private rum Brugen af det offentlige byrum har ændret sig markant i løbet af de sidste par hundrede år. Overgangen fra det industrielle samfund til netværkssamfundet har medført en række grundlæggende forandringer både i forhold til infrastruktur og massekommunikation, og i forhold der har med den sociale og kulturelle offentlighed at gøre. Forskningen inden for dette felt skal både på teoretisk plan og gennem forslagsstillelse undersøge implikationerne for den ændrede brug af offentlige byrum og anvise mulige strategier i forhold til dette. Transformation og bevaring I fremtiden vil en meget stor del af byggeriet i de europæiske lande være præget af opgaver, hvor der indgår transformation af ældre byggeri og/eller anlæg. Dels er befolkningstallet i disse lande stagnerende, dels er nedrivning af eksisterende bygningsmasse i forbindelse med konvertering til andre formål sjældent bæredygtig.
/ 45
Fremtidens arkitektur vil derfor ikke mindst handle om genanvendelse og omprogrammering, hvilket giver en række udfordringer på flere niveauer, der bl.a. involverer programmatiske, teknologiske og kulturhistoriske problemstillinger. Nye programmer Programmering har historisk været en central faktor i udviklingen af nye bygningstyper og nye arkitektoniske formprincipper. En del af KA’s forskning har derfor naturligt et programmatisk afsæt og vil i planperioden fokusere på en række bygningstyper, som i den aktuelle samfundsudvikling kræver programmæssige revisioner inden for f.eks. boligbyggeriet, der det seneste årti har vist sig forholdsvist konservativt, eller idrætsbyggeriet og sundhedsbyggeriet, der i kraft af skiftende kropsidealer i forbindelse med overgangen fra industrisamfund til netværkssamfund lægger op til nye løsningsmodeller. Også krav til øget bæredygtighed lægger op til programmatiske revisioner.
46 /
5.3 Aktuelle udfordringer To store udfordringer skaber opbrud i både de økonomiske, sociale og kulturelle kontekster, hvori arkitekten og arkitekturen fungerer: bæredygtighedsproblematikken og globaliseringen. Disse udfordringer stiller nye betingelser for alle dele af arkitekturproduktionen fra bygning til by og landskab. Problemstillingen kompliceres af, at bæredygtighedsproblematikken og globaliseringsprocesserne grundlæggende er modsatrettede: Globaliseringen er forbundet med vækst og forbrug, mens bæredygtighedsproblematikken kræver reduktion af forbruget. Arkitektfaget fungerer og navigerer i dette modsætningsfelt med sin afhængighed af økonomi og investor på den ene side og sin selvforståelse og bredt erkendte nødvendighed af at skabe holdbare samfundsmæssige løsninger på den anden side. Hastig befolkningstilvækst og voldsom migration fra land til by karakteriserer de opkommende økonomier, mens befolkningsstagnation og ældning præger de vestlige lande. Det skaber store sociale og infrastrukturelle udfordringer og stor byggeaktivitet nogle steder på kloden – og tilpasning og omstrukturering andre steder. Forskningen på KA må både interessere sig for disse nye vilkår og stille sig kritisk over for dem og den tænkning og de
48 /
reaktionsmønstre vilkårene fremkalder. Arkitekturforskningens opgave er i denne sammenhæng at bidrage til bæredygtige arkitekturløsninger uden øget ressourceforbrug. Bæredygtighed inden for hele den arkitektoniske skala er derfor et væsentligt indsatsområde i planperioden. Forskningsplanen 2011-2014 lægger på denne baggrund hovedvægten på to overordnede indsatsområder, som skal styrkes i de kommende fire år: Byernes og bygningernes omdannelse Forstæderne og de byregioner, som de danner, står over for store udfordringer. De lever ikke op til de dagliglivsformer, der præger den postindustrielle æra, og de er baseret på et meget stort ressourceforbrug. Der er behov for planlægningsstrategier, der kan transformere de udtjente områder til byområder med nye sociale og urbane kvaliteter, fra byrumsskala til bygningsniveau – og dermed få byregionen som helhed til at fungere mere bæredygtigt. Dette kræver en bred forskningsindsats omfattende alle arkitekturens skalaer, som skal være synlig inden for alle hovedområder af KA’s forskning. Klimarelateret arkitekturforskning Klimasituationen og de stadig strammere energikrav vil sætte stærkt fokus på energirigtige byggematerialer,
/ 49
på energicertificering og på energirenovering af den eksisterende bygningsmasse de kommende år. Håndteringen af klimaændringer i form af voldsom nedbør og stigende vandstand vil påvirke byernes struktur både i den store og den lille skala. KA skal adressere dette igennem fremadrettet forskning i materialer, byggeteknikker og omdannelsesstrategier samt i nye teoridannelser, der kan være med til at skabe bæredygtig arkitektur og planlægning.
6. Forskerskolen
/ 51
Forskerskolen ved KA har til formål at uddanne forskere på højeste niveau i samspil med den øvrige forskningsverden – nationalt og internationalt. Gennem kurser og vejledning kvalificerer forskerskolen på KA den ph.d.-studerende til at honorere de fordringer til ph.d.graden, som er formuleret i ’Ny dansk Kvalifikationsramme for videregående uddannelser’ fra 2007. Kvalifikationsrammens fordringer er differentieret på dimensionerne viden, færdigheder og kompetencer, og i lighed med Kvalifikationsrammen er det forskerskolens ambition at sikre samspil mellem disse dimensioner med henblik på at skabe originale, transparente og gyldige forskningsresultater i arkitekturens kerneområder. Det er ambitionen, at forskerskolen i planperioden skal blive en mere central del af KA’s forskningsmiljø. Dette skal ske ved at målrette kommende ph.d.-stipediater til forskningsplanens fokuseringer, gennem systematisk opkvalificering af ph.d.vejledere, gennem styrkelse af det internationale samarbejde og endeligt gennem en aktiv allokering af undervisningsressourcer fra hele skolens forskningsmiljø til forskerskolen. Kommende ph.d.-stipendiater skal knyttes til KA’s forskningsmiljøer og afspejle forskningsplanens fokuseringer. Endvidere
52 /
skal ph.d.-projekterne adressere de samme målgrupper, som forskningen i øvrigt og tage udgangspunkt i arkitektfagets teorier og metoder, såvel som andre forskningstraditioner og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Ph.d.-vejledere skal opkvalificeres gennem vejlederkurser og samarbejder mellem flere vejledere, der på denne måde kan udveksle erfaringer. Vejledernes tidsforbrug skal i den forbindelse vurderes realistisk og medregnes som en væsentlig del af KA’s undervisning. Det internationale og nationale samarbejde skal fortsat prioriteres højt, bl.a. gennem inddragelse af bivejledere fra udlandet og fra andre institutioner og gennem symposier, hvor forskere og ph.d.-stipendiater fra eksterne, herunder udenlandske forskningsmiljøer, deltager. Alle skolens forskningsenheder skal levere ressourcer til undervisning på forskerskolen og til vejledning af ph.d.stipendiater.
7. Implementering af forskningsplanen
/ 55
Forskningsplanens formål er at fastlægge de overordnede mål og fungere som det overordnede styringsredskab for KA’s forskning i perioden 2011–2014. I de foregående afsnit er der sket en indkredsning af mål og indhold. I dette afsnit diskuteres de overordnede rammer for implementering og styring. For at opnå de mål og den forskningsindsats, som er beskrevet i de foregående afsnit, er der en række styringsmæssige udfordringer, der skal håndteres: • Der skal være organer og strukturer, som kan vurdere og fordele ressourcer til de grundlæggende forsknings- områder og forskningen inden for de aktuelle indsatsområder samt sikre diskussion og ressourcer til nye fagligheder og gennemføre den omprioritering dette medfører. • Der skal være organer, som har den fornødne styrke til at kunne stå som ansøger og vært for eksternt finan sierede forskningsprojekter og understøtte disse administrativt. • Der skal være en struktur, der gør det attraktivt for udenlandske forskningsmiljøer at indgå samarbejde med KA.
56 /
Inden for kategorierne organisering, rekruttering og mobilitet, kvalitetssikring og synlighed er nævnt en række initiativer og redskaber som skal medvirke til at løse disse styringsmæssige udfordringer. Organisering • Klynge- og netværksdannelser af forskere. • Formalisering af dynamiske, tidsbegrænsede og projektrelaterede forskerlederstillinger med efterføl- gende forskningsorlov. ”Seed money”, som kan danne grundlag for en styrket • faglighed og øget ekstern finansiering inden for prioriterede indsatsområder. • Centraliseret bistand af forskningsprojekter på administrativt niveau. • Systematisering af vidensdeling i forbindelse med projektansøgninger. Rekruttering og mobilitet • Gennem formelle aftaler sikres, at skolens forskere i perioder arbejder på andre institutioner/virksomheder nationalt og internationalt. • Tidsbegrænset rekruttering af forskningslektorer, der kan styrke forskning samt ph.d.-undervisning. • Fokus på styrkelsen af den forskningsbaserede undervisning i forbindelse med nyansættelser.
/ 57
• Målrettet nyrekruttering eller omorganisering af eksisterende ressourcer inden for de områder, som planen prioriterer. • Styrket internationalisering gennem målrettet rekruttering af dygtige kandidater fra relevante faglige miljøer i udlandet eller gennem forpligtende samarbejder, understøttet af udvekslingsaftaler. • Indførelse af ansættelsessamtaler og prøve- forelæsninger inden ansættelser. • Forskerrekruttering på kandidatniveau til ph.d.- uddannelse gennem et censorkorps med øget forsknings- baggrund. Kvalitetssikring • Fagfællevurdering af skolens forskningsaktiviteter i forbindelse med publicering, udstillinger, konference- bidrag, netværksaktiviteter og forskningsansøgninger. • Kvalificering af forskningsbaserede udgivelses- og udstillingsvirksomhed gennem relevant fagkyndigt redaktions- og udstillingsudvalg. • Øget brug af lokal sparring og fagfællevurdering, f.eks. gennem forskningskollokvier inden for klyngedannelser. • Aktiv indsats på politisk niveau for at sikre relevante vurderingskriterier i kvalitetssikringen. • Ph.d.-vejledning via oprettelsen af formelle obligatoriske vejlederkurser og -aktiviteter og et øget ph.d.-kursus- udbud nødvendiggjort af et øget antal ph.d.-studerende.
58 /
Synlighed • Synliggørelse af forskning i samfundsdebatten. • Strategi for synliggørelse af forskning via skolens hjemmeside med links til projekter og publikationer. • Open Access: Skolen vil i planperioden arbejde for at synliggøre og udbygge materialet i forskningsdata-basen READ med særligt fokus på at udbygge de visuelle data samt ”full text data” • Årlig afholdelse af arkitekturforskningskonference.
Illustrationer Forside: Forskningsprojekt v. Center for IT og Arkitektur og MAPT tegnestue: Reef Pattern. Foto: Anders Ingvartsen 03: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Foto: Susan Gregers Jensen 09, 20-21: Udstilling, Institut for Design og Kommunikation og Center for IT og Arkitektur: 1:1 Research by Design. Foto: Anders Ingvartsen 13: Forskningsprojekt v. professor Anders Abraham, Institut for Bygningskultur: Stændertorvet i Roskilde. Foto: Anders Abraham 30-31: Udstilling, Institut for Planlægning: Land Architecture People. Foto: Christina Capetillo 39, 53: Forskningsprojekt v. videnskabelig assistent Anna Aslaug Lund, Center for Byrumsforskning: Hverdagens byrum - gader og veje. Foto: Anna Aslaug Lund 47: Workshop v. gæsteprofessor Pierre d’Avoine, Institut for Planlægning. Foto: Thomas Wiesner 59: Forskningsprojekt v. ph.d.-studerende Jacob Riiber, Center for IT og Arkitektur: Porous Ascend. Foto: Jacob Riiber
Udarbejdelse Forskningsplanen er tiltrådt af KA’s Skoleråd den 12. januar 2011 på baggrund af et forlæg udarbejdet af det til formålet nedsatte forskningsudvalg. Forskningsudvalget bestod af: Lektor Peter Thule Kristensen (formand) Professor Anne Beim Professor Jens Kvorning Professor Mette Ramsgaard Thomsen Lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup Lektor Nicolai de Geir Lektor Thomas Bo Jensen Lektor Jonna Majgaard Krarup Lektor Henrik Oxvig Redaktion Jacob Kristoffer Hansen Kirsten Kuhn Iversen Layout Susan Gregers Jensen ISBN 978-87-7830-272-4