Afd3_Kandidatstudiet_1112 by KA 3

KANDIDATSTUDIET 2011/12

Arkitektur, Proces og Projektudvikling Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 1

29/08/11 11.49

Indhold

Efterår 2011 Byen og dens komplekse programmer eK-1 Byen og dens komplekse programmer ePF-1 Koncept eK-2 Logbog ePF-2 Projekt eK-3 Element & komposition ePF-3 Redigering eK-4 Fremstilling a ePF-4 Udstilling

4 6 10 12 14 14 16 16 18

Forår 2012 Materialets Arkitektur - Arkitekturens Materiale 20 fPF-1 Skitse fK-1 Materialets potentialer fPF-2 Projekt fK-2 Materialets programmer fPF-3 Komponent fK-3 Detalje & samling fPF-4 Redigering fK-4 Fremstilling b fPF-5 Udstilling

22 22 24 24 26 26 28 28 30

Kandidatstudiet på Afd. 3

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 2

Undervisning Projektfaser (PF) og Kurser (K) 1. & 2. semester 3. semester, specialestudier og afgang Sprog Bedømmelse og evaluering Tegnesalen Undervisere på afd. 3

32 33 34 35 36 36 37 38

29/08/11 11.49

Kandidatstudiet på afd. 3

På afd. 3 næres en særlig interesse for hvordan arkitekturprojektet folder sig ud, og hvad der sker i det, med det og omkring det imens. Som fotografer der indstiller kameraet til at tage et enkelt billede i minuttet over mange dage og uger for til sidst i en kort sekvens at kunne vise hvordan et frø spirer, danner grene og folder sine blade ud og møder verden, iagttager vi hvordan projekterne bliver arkitektur. Men vi vender også linsen mod os selv, og følger hvordan vi - i og med projektets udvikling - dannes som arkitekter. Udviklingen af projektet er en kontinuert proces, der løber over hele semesteret. Fra den indledende programmering til det gennemarbejdede forslag. Gennem de forskellige faser undersøges, bearbejdes og udvikles det individuelle projekt frem til et sammenhængende og tydeligt arkitektonisk udsagn, der er velbelyst og vidensmæssigt understøttet i alle sine dele. Projektfaserne (PF) og afdelingens kurser (K) er tilrettelagt, så de i videst muligt omfang er relevante for projektets aktuelle udvikling i projektfasen. På den måde udnytter kurserne læringspotentialerne i de behov for viden og færdigheder der opstår undervejs i processen.

I efteråret sætter de indledende studier af byen, dens problemer og potentialer, dens arkitektur og dens omfattende netværker spor gennem hele semesteret. De forskellige kurser og workshops bidrager til at undersøge og kvalificere projektets specifikke træk. I foråret er det umiddelbare og konkrete møde med materialet og undersøgelser af dets arkitektoniske potentiale og produktionsformer afsæt for projektudviklingen. Projektets sted, program og arkitektoniske indhold bestemmes af og udvikles fra materialets muligheder, der studeres på forskellige måder. I nærværende hæfte beskrives projektfaserne og kurserne, og der er vist en række eksempler på studier, hvori de processer der gennemspilles i hvert af de to semestre afspejler sig.

Velkommen til kandidatstudiet på afd. 3! Katrine Lotz August 2011

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 3

29/08/11 11.49

Efterår 2011 Byen og dens komplekse programmer

I efterårssemesteret 2011 på afd. 3’s kandidatstudie beder vi dig spørge med den italienske forfatter Italo Calvino: Hvad er hemmeligheden ved de byer, der kan svare på de dybe spørgsmål vi bærer hos os? For en arkitekt betyder det overvejelser over hvilke typer af arkitektoniske indgreb og programmer der kan gavne et attråværdigt, mangfoldigt og bæredygtigt hverdagsliv i byen. Det handler om at stræbe efter at blive i stand til at udvikle en arkitektur der evner at forstærke byens menneskelige relationer; som kan forstå og insistere på byens særkende og dens historie i alle skalaer. En arkitektur som bidrager til fortællingen om en by som er sammensat, i balance, tæt og i live. Studiet handler om at øve sig. Om at træne sig i at sanse, opleve og forstå hvad der er på færde i en given situation. At øve sig i at analysere og at sammenfatte, så man kan overskue det komplekse. At lære sig at gøre sin viden, indsigt og intuition til redskaber, der kan bruges til at få byen til at åbne sig for nye rum, strukturer, steder, passager, lys, stem-

ninger. Og at øve sig i at lade disse mulige fremtider træde frem i tegninger, modeller, materialer, diagrammer, ord og billeder. At gøre det mange gange, så man bliver bedre til det. Studiet handler lige så meget om netop dette: at studere. Om at tilegne sig viden om byen, om byliv, om arkitektur. Om at basere udviklingen af sit projekt på analyser af og forskning i hvordan vi kan forstå byens liv og komplekse processer. Om at studere vellykkede projekter, arkitektur og arkitekter der med præcist valgte udtryk og faglig indsigt formår at gribe ind i og forandre byens rum, boliger og institutioner – og forstå hvorfor og med hvad. Om at udnytte disse indsigter til at forme stærke argumenter for fremtider der kan vække drømme - og blive til virkelighed. Det er så simpelt, og det er så sindssygt svært: At skabe byer, der kan svare på de dybe spørgsmål vi bærer hos os.

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 4

29/08/11 11.49

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 5

29/08/11 11.49

Byen og dens komplekse programmer eK-1 Week 35-39 All days 4 ECTS, grade Mike Martins

Gennem kurset skal du • opnå kendskab til byen København, dens kvarterer og deres arkitektoniske potentialer og problemer gennem forelæsninger, opgaver og ekskursioner • opnå kendskab til og erfaring med metoder til at kortlægge, analysere og visualisere komplekse rumlige forhold • tilegne dig viden om og erfaring med brug af metoder til arkitektonisk programmering • omsætte og udvikle viden om et særligt program- matisk område. • opnå færdigheder i at præcisere og visualisere et oplevet, sanset forhold mellem kroppen og byens rum, steder and strukturer • tilegne dig de færdigheder, som gør dig i stand til at formulere, undersøge, udvikle, skitsere og præsen- tere et fuldt og forpligtende program for udviklingen af dit projekt gennem hele semestret

Kurset består af forelæsninger om København, om forudsætningerne for byens hverdagsliv, om aktuelle projekter og konkurrencer mm, workshops og ekskursioner til de seks områder og relevante udstillinger. De stillede opgaver løses i grupper og individuelt, men der afleveres et individuelt program tilsidst. Udgangspunktet er seks byområder i Københavns Kommune, der hver især byder på en række arkitektfaglige udfordringer i alle skalaer. Gennem en sekvens af øvelser og seminarer undersøges de seks områder. Deres rumligheder, strukturer og befolkninger analyseres og diskuteres for at indkredse og studere deres særkende, deres problemer og deres potentialer. Samtidig analyseres en række nyere, vellykkede arkitekturprojekter med henblik på at forstå deres programmatiske baggrund hos bygherrer, by og brugere/beboere. På turene er Jan Christiansen - tidligere stadsarkitekt og nu underviser og forsker på Arkitektskolen - guide. Jan vil også følge semesteret som underviser og kritiker. We ask you kindly to prioritize full participation and attention in these first weeks – they are seminal to your final result.

et aktuelt tema giver direkte adgang til en ‘offentlighed’, i hvilken det individuelle projekt kan debatteres og udvikles.

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 6

29/08/11 11.49

Project: Mari Rass

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 7

29/08/11 11.49

Byen og dens komplekse programmer eK-1

Udover de individuelle programmer udvikler kurset ‘en offentlighed’ - eller en fælles bevidsthed - på hele holdet. Dermed kan de individuelle projekter møde kvalificeret med- og modspil. Det kvalificerer de løbende diskussioner og overvejelser i resten af semesteret at giver rum til at rejse spørgsmål, der overskrider de enkelte projekter, som f.eks.: Hvilke typer af problemer det giver det mening, at forsøge at løse i og med det arkitektoniske projekt? Hvad kommer først: sted eller funktion? Hvilke typer af metoder giver det mening at starte ud med (og hvor man - mere eller mindre som følge heraf – ender op ...), eller: Findes een tilgang til faget eller een arkitektfaglig position (kunstnerisk, rationel, personlige, distribueret), som bør - eller ikke bør anammes af alle arkitekter?

Kurset bedømmes med en karakter, der gives på grundlag af kvaliteten af det afleverede materiale i forhold til kontinuiteten i arbejdsindsatsen. Vurderingen vil ske med lige hensyn til: • Præcision, relevans og sammenhæng i formulerin- gen af projektets formål og temaer, og beskrivelsen af de undersøgelser dets udvikling fordrer; bymæssigt, arkitektonisk, funktionsmæssigt • kvalitet, relevans og sammenhæng i programmets tekst og visuelle kommunikation • kvalitet og relevans af undersøgelser, analyser og beskrivelser af det aktuelle byområde • kvalitet og relevans af undersøgelser, analyser og beskrivelser af det valgte funktionsområde • Det visuelle materiales evne til, i diagrammer, refe- rencer, fotos, skitser og modeller, at kommunikere oplevelsesmæssige kvaliteter, atmosfærer og arkitektoniske potentialer i det valgte område og sted • Programmets evne til at omsætte og forlænge ind holdet af periodens forelæsninger, introer, udflugter, opgaver mv.

8 kunstnerisk præcision og trangen til at udvikle arkitektur der kan påvirke

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 8

29/08/11 11.49

Project: Mari Rass

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 9

29/08/11 11.49

ePF-1 Koncept

I denne første fase konkretiseres programmets muligheder i skitser - modeller, tegninger, visualiseringer. I disse tidlige - konkrete og materielle - udviklinger undersøges det, hvilke motiver, metaforer og typer der kan samle og oversætte programmets forudsætninger. Det er ikke så meget et spørgsmål om ‘at få en idé’ (og slet ikke om at gå og vente på den!). Det er snarere om vedvarende at udvikle de muligheder der viser sig i det producerede materiale. Målet er at konkretisere og visualisere de karakteristikker, eller præcise udsagn om sted, rum, atmosfære, struktur, form og materialitet, der kan denne klangbund for den videre bearbejdning af det arkitektoniske projekt.

10 Evne til at fokusere og en stor arbejdskapacitet

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 10

29/08/11 11.49

Project: Kirstin Gade

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 11

29/08/11 11.49

Logbog eK-2 Starts in week 36 See calendar 2 ECTS, grade Flemming Overgaard, Katrine Lotz

namikker der virker i processen og hvordan man selv agerer i den går gennem en vedvarende , refleksiv opmærksomhed på ens egen faglige praksis og dens samspil med projektets øvrige aktører og hvordan disse forhold udvikler projektets indhold.

Gennem kurset skal du opnå • kendskab til, og erfaring med metoder til at udvikle en personlig, refleksiv praksis og til at træffe informerede valg af metoder til projektets udvikling. Kurset præsenterer en række metoder til at etablere og opretholde en sådan systematisk, refleksiv praksis gennem registrering og kortlægning af projektets udvikling.

Kurset vurderes med en karakter efter Udstillingen, baseret på • Graden af stringens og kontinuitet i den førte logbog • Bearbejdning og præcision af ‘Study Story’ og øvrige diagrammer og visualisering • I hvilken grad indholdet af forelæsninger, tekster og øvelser er omsat i det afleverede materiale

Det består af en indledende forelæsning, tekstlæsning og et seminar midt i semesteret. Feedback gives ved kritikken efter PF2, Projektfasen. Udvikling af arkitektur er som regel unikke forløb. Der er muligt at pege på visse generelle træk, men vejen til en forståelse for - og en form for overblik over - de mange dy-

PROGRAM Reference to the Maggie Center

X Too restricted X Too «private» program

Norrebro Stration

PROGRAM

_ Health Care _Cultural Activities _Dwellings for patients

CRITITC _ Nature of the place? - Hospital? - Public buildling? - Park?

Amor Parken

_ Attachment to an Hospital

The Healing City

_Loneliness _Loss of senses

Mind Maps / Flow Writing

_Social Interaction _Rehabilitation _Senses

Dwellings -> NO

Duality Public/Private Site Analysis

_ Broken Area _Cut/Void between the hospital and the city

OVERSIZE OF THE BUILDING ACCORDING TO THE DRAFT OF THE PROGRAM

Study of progam needs

_Gym _Swimming Pool _Cafe _Park

How could it work?

(Handling Architecture)

PROGRAM

Access / Axis

Program’s need

Free Movement

Trees

Design of Drawings Models 1:500 then 1:200 and 3D

Defining the Reasons - Framing - Built Environment - Program

Reduction of Size Detailing of the materials Construction Details Ajustments of the plan (few times) 1:200 / 1:50

Curves Study - SANAA -Oscar Niemeyer

Implantation Study - Position on site - Under/On/Over

CONCEPT

Underground Buildling

Conceptual Model

Concept of connection between the Hospital and the Intersection

Shape Study

- Free form (bulb) - Regulated form (rectangle) - Mix

personligt engagement arkitekturens netværk af brugere, bygherrer, entreprenører, producenter, offentligheden, stedet og byen

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 12

29/08/11 11.49

Project: Kari Poykko

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 13

29/08/11 11.49

ePF-2 Projekt

Element & komposition eK-3 Week 46-47 All days 2 ECTS, grade Claus Bjarrum

I den relativt lange projektfase udvikles projektets forskellige elementer gennem konkrete undersøgelser. Det er i denne fase at projektets forskellige dele folder sig ud og udfordrer konceptet. Det er nu projektet begynder at hænge sammen på nogen helt bestemte måder - og dermed udfordrer både program og koncept. Projektet udfordres bl.a. gennem ‘Logbog’-kursets seminar og kurset ‘Komponent og Komposition’, hvor eet eller flere konkrete og arkitektonisk signifikante bygningselementer f.eks. trappe, karnap, facadeelement - skitseres og gennemarbejdes. I slutningen af perioden starter kurset ‘Fremstilling 4’ op.

På kurset skal du tilegne dig: • viden om, og øvelse i detaljering og bearbejdning af bygningselementer med hensyn til materialer, konstruktion, proportion, produktion og mulige kom- positionsformer • erfaring med at udvikle og styrke et projekts karakter- træk og sammenhæng gennem elementer og detaljer Forelæsninger, workshops og øvelser introducerer til skitseringsmetoder, der egner sig til at udvikle og præcisere bygningselementer, så de understøtter og udvikler projektet som helhed. Kurset forholder sig til de individuelle projekter, selvom ikke alle projekter vil blive debatteret. Inden kursusstart har alle deltagere gjort sig overvejelser over, hvilke bygningselementer der gennem bearbejdning vil kunne bidrage til præciseringen af projektets bærende arkitektoniske træk. Kurset bedømmes med en karakter på baggrund af: • graden af præcision i det arkitektoniske forhold mellem projekt og element der træder frem i det afleverede materiale • i hvilket omfang indholdet af forelæsninger og workshops er omsat i det afleverede materiale

14 viljen til at raffinere og videreudvikle sin arbejdsmetode for at kunne håndtere komplekse sammenhænge

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 14

29/08/11 11.49

Project: Anna-Lena Schrempf

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 15

29/08/11 11.49

ePF-3 Redigering

Fremstilling 4 eK-4 Starts in week 48 See calendar 2 ECTS, grade Arne Cermak Nielsen

I denne fase skærpes projektets arkitektoniske sammenhæng. I arbejdet med at samle syntesen og udvikle en visuel kommunikation der er i overensstemmelse med den, er det afgørende at holde balancen mellem de muligheder der er kommet til syne som følge af projektets egen dynamik, og hensynet til den viden der er fastholdt i analyser, program og del-elementer. Men kan sige at man i denne fase må stille spørgsmålet ‘skal du blive, eller skal du vige’ til alle projektets forskellige elementer - og ind i mellem også til programmet - for at gøre det muligt at samle og balancere komposition, funktion og konstruktion. Fasen hedder ‘redigering’, fordi den samlede komposition nu skærpes og kommer til syne i alle projektets dokumenter. Den rigtige skala for planer, snit og modeller overvejes nøje, de rigtige analyser og diagrammer placeres de rigtige stede Det er vigtigt at understrege, at kritikken efter denne fase er den sidste, og dermed den endelige kritik af projektets indhold.

Efter kurset skal du kunne • vurdere hvilke tegnings- og visualiseringstyper, der bedst kommunikerer opgavens særlige fokus på byen og dens komplekse programmer. • planlægge, udføre og arrangere det illustrative materiale. Kurset har form af en indledende forelæsning, en individuel konsultation i løbet af kursusugen og igen i løbet af den sidste projektfase, ‘Udstilling’ Kurset tager direkte afsæt i udviklingen af det individuelle projekt. Kurset bedømmes med en karakter på baggrund af, i hvilken grad det materiale der afleveres til den afsluttende udstilling • understøtter de bærende karaktertræk i projektet gennem nøje prioriteringer af det visuelle materiale med hensyn til den overordnede komposition, det grafiske udtryk og de valgte skalaer. • giver en præcis karakteristik af projektets udvikling og forholdet til det oprindeligt formulerede program

16 modet til at miste hvad der een gang er opnået, for at skabe et endnu bedre projekt

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 16

29/08/11 11.49

Project: Lauri Virkola

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 17

29/08/11 11.49

ePF-4 Udstilling

I den afsluttende fase færdiggøres den visuelle kommunikation af projektet. Tidligere analyser og programmet gennemgås kritisk i forhold til projektet, modeller revideres og suppleres. Gennem flere runder af redaktion, udvælgelse og gen-tegninger udvikles projektets sammenhæng, eller konsistens. Man kan også kalde denne sidste fase for en præcisering af projektets argument: Det færdige projekt er på en måde et argument for netop sin version af fremtiden - og dette argument står stæ rkest, når det hænger sammen i alle sine dele, især i forhold til de undersøgelser og det program det udspringer af, når det er indlysende hvorfor byen bliver en bedre by i og med dette projekt, når projektet forløser brugernes behov kvalificeret og kritisk, og ‘giver mere og andet’ til byen og kvarteret end det man kunne forvente,

når det er indlysende at det vil være behageligt og oplevelsesrigt at bruge det, når dets komposition, rum, struktur og stemninger træder tydeligt frem fra det visuelle materiale, når det er helt tydeligt, at projektets arkitektur og dets arkitekt(er) har noget på hjerte og noget at byde på. Når projektet udstråler en distinkt og selvbevidst arkitektonisk nerve Den færdige præsentation omfatter både dokumentation og fremstillingen af projektet og af dets udvikling gennem semesteret. Det er nu, vi ser den lange og omfattende projektudvikling - både som en bestemt historie og som en proces-type. Udstillingen er ikke en ekstra kritik eller gennemgang, men baggrund for den endelige bedømmelse af projektopgaven samt kurserne ‘Logbog’ og ‘Fremstilling 4’.

18 forpligtelse til at opnå og anvende den relevante viden for at kunne udvikle velargumenterede løsninger

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 18

29/08/11 11.49

Project: Lauri Virkola

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 19

29/08/11 11.49

Forår 2012 Materialets arkitektur - Arkitekturens materiale

Forårssemesteret 2012 starter fra første dag med et meget konkret spørgsmål: Hvad er dette materiales arkitektoniske potentiale? Hvordan kan dets struktur, overflade, farver udfoldes optimalt - og endda udfordres - i rum-kompositioner, detaljer og konstruktioner? Hvilken arkitektur bliver mulig med netop dette materiale - hvad er de arkitektoniske konsekvenser, når man udnytter materialets egenskaber fuldt ud? Hvordan kan formgivningen forløse materialets indre kræfter og overkomme dets modstande? Med overskriften ‘Arkitekturens materialer - materialets arkitektur’, er det undersøgelser af materialet, dets karakteristika og æstetiske kvaliteter, dets fysiske egenskaber og dets produktion der er drivkræfterne i og fokus for udviklingen af det arkitektoniske projekt. Udgangspunktet er både traditionelle materialer som f.eks. tegl og træ, der gennem århundreder er blevet brugt og ‘kodet’ i forbindelse med byggeri, og de nye ‘designede’, kompositte materialer der endnu ikke har fået udviklet arkitektonisk vokabularier at udtrykke sig i. Det indebærer overvejelser over og fordybede studier i materialet - med begge hænder i det! Det kræver at man systema20

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 20

tisk skaffer sig indsigt i de konkrete produktionsformer der udfordrer - og ofte selv udfordres af - projektet. Det kræver at man har helt åbne sanser i sit møde med materialet. Semesteret starter med at udvikle forståelsen for materialet og dets egenskaber gennem en undersøgende fase. Gennem workshops og kortere opgaver undersøges det specifikke materiale hands-on for dets potentiale til at etablere rum, detaljer, elementer, system, konstruktion, klimaskærm og også funktionelle programmer. Forelæsninger af praktiserende arkitekter og forskere der har beskæftiget sig indgående med materialer samt ekskursioner til - og samarbejder med - produktionsvirksom-heder er en integreret del af programmeringsfasen. I den midterste del af semesteret understøtter kurser og workshops et innovativt forløb, hvor projektet - eller dele af det - udvikles i forhold til konkrete teknologier og produktionsformer og i dialog med relevante producenter. I den sidste del af semesteret bearbejdes projektets elementer og helhed mod en stadig større afklaring. Kurser fokuserer på projektrelaterede kommunikations- og visualiseringsformer. Materialet er for arkitektur, hvad lyd er for musik!

29/08/11 11.49

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 21

29/08/11 11.49

fPF-1 Skitse

Materialets potentialer fK-1 Week 5-8 All days 4 ECTS, grade Halli Sigurdsson

Den allerførste fase går direkte til projektet: der udvikles et skitseprojekt i direkte forlængelse af grundige undersøgelser af materialet, dets egenskaber og dets produktion. Skitseprojektet er det første konkrete udsagn om materialets muligheder. Det kan på sin vis sammenlignes med et haikudigt: På een måde véd det det hele, og samtidig peger det mod noget der er mere omfattende. Det er den kondenserede viden der på den måder er fanget, og de mange åbninger og mulighedsskabelser - vi kan kalde det ‘endnu-ikke-viden’ - som skitsen fastholder og spejler, der gennem resten af semesteret udfoldes til et komplekst og gennemarbejdet arkitektonisk udsagn; den roman, der svarer til skitsens haiku-digt.

Efter kurset skal du have opnået • indgående kendskab til et materiales fysiske egenskaber og dets produktion - både som råstof og som produkt, element og evt. byggevare • overblik over de bæredygtighedsmæssige aspekter ved produktion, brug og genbrug af materialet gennem begreber som f.eks. ‘Superuse’ og ‘Cradle to Cradle’ • erfaring med at undersøge et materiales arkitektoni ske potentialer gennem sansning, udfoldning og doku mentation • kendskab til relevant viden om og forskning i materi alet Kurset har form af forelæsninger, ekskursioner og øvelser Kurset bedømmes med en karakter der gives på baggrund af, i hvilken grad det afleverede materiale • formår at formidle materialets egenskaber - fysisk, fænomenologisk, historisk og haptisk/oplevelsesmæs sigt gennem model, fotos, tegning, tekst • demonstrerer evne til at se et arkitektonisk potentiale, og udføre og fremstille en fokuseret undersøgelse af det. • formidler den relevante viden om og forskning i mate rialet på en letforståelig og relevant måde

22 forpligtelse til at opnå og anvende den relevante viden for at kunne udvikle velargumenterede løsninger

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 22

29/08/11 11.49

Project: Kaisa Lillemets

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 23

29/08/11 11.49

fPF-2 Projekt

Materialets programmer fK-2 Week 9-10 1 ECTS, p/f Katrine Lotz

På baggrund af det indledende skitseprojekt og et selvformuleret program der bestemmer funktion og sted udvikles et arkitektonisk projekt. I den ganske lange fase er det helt afgørende at deltage aktivt i rundbordssamtalerne fra uge til uge. Det er hér, når de forskellige materialer får stemmer gennem projekterne og kan gå i dialog med hinanden at projekterne virkelig udvikler deres karaktertræk, betydninger og potentialer.

Gennem kurset skal du opnå • erfaring med at formulere og formidle et program for udviklingen af et arkitektonisk udsagn • erfaring med at planlægge projektudvikling • erfaring med at anvende tekst- og værkanalyse i pro grammeringen Kurset har form af to workshops. Det omfatter tekstlæsning, værkanalyse og en række mindre øvelser, der understøtter udviklingen af programmet. De indledende materiale-studier og skitser konkretiseres som et program for et mere komplekst projekt, der både skal situeres et bestemt sted, og relaterer til et funktionelt program. Kurset bedømmes bestået/ikke bestået på baggrund af det afleverede program.

24 engagagerede og dygtige undervisere - anerkendte arkitekter og forskere.

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 24

29/08/11 11.49

Project: Kaisa Lillemets

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 25

29/08/11 11.49

fPF-3 Komponent

Detalje & samling fK-3 Week 16-17 2 ECTS, grade Claus Bjarrum i samarbejde med CINARK v. Jesper Nielsen

I denne fase er fokus på at udvikle projektets sammenhæng mellem dele og helhed. Gennem perioden bearbejdes og afklares een eller flere afgørende arkitektoniske træk. Det kan f.eks. være en bestemt samling, måden overgange bliver formuleret rumligt, bygningens åbninger, dens elementer eller klimaskærmens opbygning der er helt afgørende for netop dette projekts arkitektoniske komposition.

På kurset skal du tilegne dig: • redskaber til og øvelse i skitsering og udvikling af et projekts samlinger og væsentlige detaljer • erfaring med udvikling og bearbejdning af bygnings elementer - materialer, konstruktion, produktion • erfaring med at udvikle og styrke et projekts karakter- træk og sammenhæng gennem elementer og detaljer Forelæsninger, workshops og øvelser introducerer til redskaber til at skitsere, udvikle og præcisere bygningselementer, så de understøtter og udvikler projektet som helhed. Kurset tager udgangspunkt i det individuelle projekt. Inden kursusstart overvejet, hvilke detaljer og samlinger der gennem bearbejdning vil kunne bidrage til præciseringen af projektets bærende arkitektoniske træk. Kurset bedømmes med en karakter på baggrund af: • graden af præcision i det arkitektoniske forhold mellem projekt og element der træder frem • i hvilket omfang indholdet af forelæsninger og workshops er omsat i det afleverede materiale

26 forpligtelse til at opnå og anvende den relevante viden for at kunne udvikle velargumenterede løsninger

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 26

29/08/11 11.49

Project: Clelia ZappalĂŠ

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 27

29/08/11 11.49

fPF-4 Redigering

Fremstilling 5 fK-4 Starts in week 18 See calendar 2 ECTS, grade Arne Cermak Nielsen

Den visuelle kommunikation af projektet bliver brugt som en motor for udviklingen i denne fase. Modeller revideres og suppleres, og det vurderes nøje hvilke fremstillingsformer og skalaer der er bedst egnede til at præsentere projektet. Gennem denne omhyggelige redaktion af projektmaterialets visuelle fremstilling udvikles en stærk sammenhæng, eller konsistens, der gør det muligt at vurdere projektet i sin egen ret. Der er i denne bearbejdning af projektet, at uventede muligheder dukker op. Nye aspekter ved materialet bliver synlige gennem den arkitektoniske bearbejdning. Muligheder som netop dette projekt åbner for, og som ikke nødvendigvis var en del af programmet eller var synlige i de tidligere fasers skitser. Det er vigtigt at understrege, at kritikken efter denne fase er den sidste, og dermed den endelige kritik af projektets indhold.

Efter kurset skal du kunne • vurdere hvilke tegnings- og visualiseringstyper, der er bedst egnede til at kommunikere opgavens særlige fokus på materiale og produktion. • planlægge, udføre og arrangere det illustrative materiale til en sammenhængende præsentation Kurset består af en indledende forelæsning, en individuel konsultation i løbet af kursusugen og igen i løbet af den sidste projektfase, ‘Udstilling’. Kurset tager direkte afsæt i udviklingen af det individuelle projekt. Kurset bedømmes med en karakter på baggrund af, i hvilken grad det materiale der afleveres til den afsluttende udstilling • understøtter de bærende karaktertræk i projektet gennem nøje prioriteringer af vægtningen af det visuelle materiale med hensyn til de valgte skalaer, det grafiske udtryk og den overordnede komposition • giver en præcis karakteristik af projektets udvikling og forholdet til den oprindelige skitse og oprindeligt programmet

28 Forestillinger om at en inspirationel venteposition kan udvikle projektet nyder ikke agtelse på afdelingen

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 28

29/08/11 11.49

The project began with a investigation of the material polycarbonate. Through a conceptual approach I tested the limits of the material, and how it could be reinvented as an exciting material for Architecture. Investigations led me onto the path of forming the material using heat; let it shape to walls that could hold functions of furniture as well as structure.

From the research into materials a pavilion was created, the vision was a space in the city that could function as a retreat. The research had shown the possibility for Polycarbonate to hold life, let plants grow inside the wall. The retreat could be a space for growing herbs and similar. In this phase a second material started to grow into the project, the use of wood based on the same technique as polycarbonate.

The project moved from a pavilion to a â&#x20AC;&#x153;site lessâ&#x20AC;? pre fabricated unit that could be transported across the country and placed on a roof in Copenhagen. In this phase the research into the materials kept developing, and I was looking for a system that could have skin, structure and furniture. Plywood and polycarbonate held the same capability to be formed in a similar fashion, creating prefabricated elements that could be used over and over again. The focus here was on creating units that could hold function.

By simplifying the idea I could go down to creating only 5 pre fabricated elements, that could be used over and over again. This allowed me to shape a building that was simpler, and didnâ&#x20AC;&#x2122;t try to do too much at the same time. The focus went over to a more plywood-oriented design, letting the polycarbonate elements fill in gaps between the different elements. I decided to create an apartment as small as possible, using ideas from the airline industry. The wall would still hold the skin, structure and functions.

Project: Thomas Gundersen

SK I N

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 29

STRUCTURE

L I V I N G

Copenhagen is a city of increasing density and is rapidly expanding outwards to accommodate all its new inhabitants. This project takes another perspective on growth, allowing growth of density to happen in the centre of Copenhagen city. Using existing rooftops as a base for new urban living, inhabiting the skyline of the city. The project bases itself around the idea of student living, and the need for temporary spaces for student to live in while they study in Copenhagen. The concept of the project is skin-structure-furniture, creating an environment where the functions needed for everyday life is included in the unit itself. By including furniture in the design, I can cover the basic needs of a student. The project is developed from a research into material technology and pre-fab construction. Developing a system that can adapt and be used in different ways to create variety in design and functions.

29/08/11 11.49

fPF-5 Udstilling

I den afsluttende fase færdiggøres den visuelle kommunikation af projektet og den research i materialets egenskaber og produktion der ligger til grund for det. Man kan også kalde denne sidste fase for en præcisering af projektets argument: Det færdige projekt er på en måde et argumentere for netop sin version af fremtiden. Og dette argument står stærkest, når det hænger sammen i alle sine dele - især i forhold til de undersøgelser, både videns- og designmæssige - det udspringer af, når det er indlysende hvordan netop dette materiales arkitektoniske potentiale; dets overflades egenskaber, dets akustiske, tektoniske, haptiske, konstruktionsmæssige, lysmæssige egenskaber - kan udnyttes og forløses i netop dette projekt med denne arkitektur, når sammenhængen mellem de væsentligste detaljer/samlinger og projektets arkitektoniske udsagn er 1:1,

når dialogen med produktionsformerne træder tydeligt frem, og man forstår hvordan den har påvirket projektets udvikling - og i heldigste fald måske endda udfordret kvalificeret. når det er helt tydeligt, at projektets arkitektur og dets arkitekt(er) har noget på hjerte og noget at byde på - og hvad det er. Den færdige præsentation omfatter både dokumentation og fremstillingen af projektet og af dets udvikling gennem semesterets faser. Det er nu, vi ser den lange og omfattende projektudvikling - både som historie og som en type. Fasen afsluttes med en udstilling af alle projekterne, hvor alle semesterets undervisere er til stede. Udstillingen er ikke en ekstra kritik eller gennemgang, men baggrund for den endelige bedømmelse af projektopgaven samt kurset ‘Fremstilling 5’.

30 nærvær, vidt åbne sanser, en stærk nysgerrighed og følsomhed overfor verden

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 30

29/08/11 11.49

The project moved from a pavilion to a “site less” pre fabricated unit that could be transported across the country and placed on a roof in Copenhagen. In this phase the research into the materials kept developing, and I was looking for a system that could have skin, structure and furniture. Plywood and polycarbonate held the same capability to be formed in a similar fashion, creating prefabricated elements that could be used over and over again. The focus here was on creating units that could hold function.

By simplifying the idea I could go down to creating only 5 pre fabricated elements, that could be used over and over again. This allowed me to shape a building that was simpler, and didn’t try to do too much at the same time. The focus went over to a more plywood-oriented design, letting the polycarbonate elements fill in gaps between the different elements. I decided to create an apartment as small as possible, using ideas from the airline industry. The wall would still hold the skin, structure and functions.

SKIN

STRUC T U R E

L I V I N G

8 7

10 9

7 8 6

9 10

15 16

Assembly system

1 1

17 6 19 17

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 15 16 17 18 19

Laminated Plywood 20mm Laminated Coated Plywood 20mm Kingspan TEK 160mm Laminated Plywood Joint 20mm 160x90 mm Vindu Laminated Plywood 10mm Hydraulic Arm Leaver Connection Pipe Storage Unit Hardwood Top Plate 48mm Desk Slider (Slider for drawers) Cushon Seat Leaver Connection / Fastener

Project: Thomas Gundersen

4 8

1 10 2

4 8

1:5 Detail - Living Unit

2 10

1:50 Section Through Roof 3

1:5 Detail - Kitchen Unit

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 31

29/08/11 11.49

Undervisning

Kandidatstudiet på afd. 3 foregår i mange forskellige lærings-arenaer. Den tegnesals-baserede undervisning er kernen i Arkitektskolens Beaux-art-tradition. Studieformen og dens udgangspunkt i den ganske langvarige udvikling af projektet stiller store krav til studiemæssig modenhed og selvstændighed. Aktiv tilstede-værelse er helt afgørende for at den enkelte kan opnå de forventede resultater. Tegnebordsundervisning Ved bordene udvikles de individuelle projekter i en koncentreret og refleksiv dialog mellem lærer og studerende. Arbejdet foregår samtidig i en dialog med de mange andre analyser og projekter, der udvikles ved de forskellige borde på tegnesalen.

Gruppearbejde Studiet retter sig mod den individuelle udvikling og præstation, men studiet baserer sig ikke alene på individuelt arbej-de. Samarbejdet mellem lærere og medstuderende kan minde om situationen på en tegnestue, hvor opgaverne drøftes i teamet. På afd. 3 lægges der vægt på at man er indstillet på at udvikle sine evner til at opnå resultater i samarbejder, og især på kurserne udføres en del af øvelserne og de stillede opgaver i grupper.

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 32

Den obligatoriske kritik Der afholdes 3-4 obligatoriske kritikker pr. semester. Kritikkerne er dét forum, hvor du samler dit projekt sammen og præsenterer det så det står klart for lærere og medstuderende hvad dit projekt handler om og hvad du ønsker at opnå med det. Du skal give en kort og klar præsentation, og kommentarer og bedømmelser er fokuseret på lærernes vurdering og diskussion af dit arbejdes kvalitet. Deltagelse i kritikkerne - hele dagen - er obligatorisk. Projekterne afleveres kl. 15 dagen før i auditoriet. Den endelige karakter for projektarbejdet er hovedsagelig baseret på vurderingen af udviklingen af dit projekt igennem dine præsentationer af det ved kritikkerne. Det er dét, det hele handler om: den kontinuerte projektudvikling. Det er derfor helt afgørende for dit udbytte af studiet at du deltager i kritikkerne. Det er også væsentligt, at du følger udviklingen i dine studie-kammeraters projekter. Når dine lærere er døde og borte, vil du kunne huske stregtykkelsen på de bedste af dine kamme-raters projekter! Kritikkerne ligger fortrinsvis på mandage og fredage. De varer ofte til ud på aftenen, så være forberedt på lange dage!

29/08/11 11.49

Projektfaser (PF) og Kurser (K)

Pin-ups og rundbordssamtaler er samlinger med een eller flere lærere, og fra 2 til 10-12 studerende. Hér er debatten mellem projekter, studerende og lærere væsentlig mere åben end ved de tidsbegrænsede kritikker. Fokus er på at gennemgå elementer og aspekter af projekterne mere grundigt, på at reflektere over de valgte metoder og redskaber. De fleste samlinger er planlagte, men der kan arrangeres supplerende møder. Den afsluttende udstilling og studiekonsultationer Semesteret afsluttes med en udstilling af de endelige projekter, hvor alle undervisere er tilstede. I dagene umiddelbart efter udstillingen afholdes semestersamtaler. Det er konsultationer af ca. 20 min. varighed med din lærer og den ansvarlige for kandidatuddannelsen. Samtalen har til formål at afklare dine planer for resten af dit studie på baggrund af dine resultater i det forgangne semester, og at vi kan få din feedback på planlægning og undervisning.

Projektfaser (PF) er, sammen med fokus på proces og metode de faglige nøgleord på afd. 3. Derfor er semesterprojektets udvikling i fokus, og det er dets forskellige faser der styrer studiets øvrige undervisningsaktiviteter. Projekterne er som udgangspunkt individuelle, men der kan etableres samarbejder mellem to eller flere studerende. Programmet udvikles individuelt, og geografien er selvvalgt - inden for semesterets tema. Selvom hver af projektfaserne har sin særlige fokus og afsluttes med en kritik der forholder sig til dette, er det det individuelle projekts udvikling og forfølgelsen af det arkitektoniske potentiale i programmet, materialet og stedet, der er i højsædet. Afdelingens kurser (K) kaldet ‘Projektrelaterede grundlagsdiscipliner’ eller ‘PGK’ og workshops er alle arrangeret med henblik på at fascilitere projektudviklingen. På flere af kurserne baserer de stillede opgaver sig direkte på projekterne. Vi vægter en tæt sammenhæng mellem kurser og øvelser meget højt. Men da der ikke er to projektudviklinger der er eens, kan kurserne ind i mellem opleves som forskudte i forhold til det individuelle projekt. 33

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 33

29/08/11 11.49

1. & 2. semester

1. & 2. semester Studerende på 1. og 2. semester samt exchange-studerende følger det planlagte semesterforløb. Det største udbytte af studiet opnår man, når man følger alle de fire semestre på afdelingen. De to planlagte semestre - forår og efterår - giver øvelse i at arbejde med projektudvikling indenfor hele arkitektfagets bredde. Det efterfølgende specialestudie på 3. semester modner en selvstændig stillingtagen til, hvad man vil som arkitekt. På den måde giver studiet den rigtige baggrund for hvad man vælger at fokusere på i sin afgangsopgave, og vi kan se, at de studerende der vælger muligheden for en studiemæssig fordybelse afleverer mere gennemarbejdede og modne projekter til deres afgang. Det må selvfølgelig ikke stå i vejen for planer om praktik (som vi også anbefaler varmt) og/eller et studieophold i udlandet. Vi anbefaler derfor at man planlægger sit kandidatstudie sådan at

• •

3. semester og senere I løbet af den første uge af semesteret afholdes et møde med alle 3. semester-studerende, med henblik på at skabe størst mulig sammenhæng mellem speciale-studiet og afgangsopgaven, og at skabe de bedste studiemæssige betingelser. Studerende på 3. semester kan vælge at udvikle et individuelt program i relation til semesteres tema, eller at følge det planlagte program. Det anbefales 3. semester-studerende at følge semesterets introduktion, i løbet af hvilken programmet udfoldes. Det bidrager til en hurtigere afklaring af, hvad projektet skal handle om - selvom semesterets tema måske ikke lige præcis svarer til dét, man havde i tankerne. Studerende på 3. semester kan - i det omfang det kan lade sig gøre! - træffe aftale med en lærer blandt afdelingens undervisere, der i givet fald også følger afgangsprojektet.

man følger mindst eet af de to planlagte semestre på afdelingen at mindst eet semester ligger umiddelbart før afgang semesteret, og at der her formuleres et speciale der danner grundlag for afgangsprogrammet.

gennem studiet udvikles det individuelle projekt, og hér er evnen til at bidrage til og få udbytte af samarbejde et must.

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 34

29/08/11 11.49

3. semester, specialestudier og afgang

Specialekurset Formålet med specialekurset er at kvalificere og udvikle det relevante vidensindhold i projekt. Gennem dette arbejde udvikles et speciale, hvis tema danner baggrund for programmet for afgangsopgaven. Kurset har form af en række seminarer og workshops, der zoomer ind på enkelte aspekter i projektet og går i dybden med dem. Der kan tilknyttes eksterne undervisere og konsulenter til kurset, hvis det skønnes relevant. Kurset er på 8 ECTS, og det kan i visse tilfælde helt eller delvis afløses af andre kursusaktiviteter - f.eks. på eet af skolens forskningsinstitutter - hvis det har relevans for det valgte specialeområde.

Sidste semester og afgang Ved evaluering og bedømmelse efter 3. semester præsenterer den studerende en plan og et preliminært program for afgangsprojektet. Studielederen indkalder i god tid inden afleveringsfristen til en gennemgang af afgangsprogrammer i en foreløbig form. Ved gennemgangen deltager alle afgangsstuderende studielederen og de relevante lærere. Studielederen godkender det endelige program inden det afleveres.

Specialekurset er det eneste obligatoriske kursus på 3. semester udover de Fælles Grundlagsdisipliner der skal følges.

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 35

29/08/11 11.49

Sprog

Bedømmelse og evaluering

Vi er ret pragmatiske når det kommer til sprog, og alle lærere på instituttet er i stand til at tale og undervise på forståeligt engelsk.

Semesteret godkendes på baggrund af det projekt der afleveres ved udstillingen.

Næsten alle aktiviteter i efterårs- og forårs-programmet er på engelsk. Men oversættelser forråder ofte det oversatte. Der opstår ofte situationer, hvor dansk er det eneste hensigtsmæssige sprog at udtrykke sig på om et projekt, og ind i mellem engagerer vi forelæsere og oplægsholdere, der ikke taler engelsk. Det er en tommelfingerregel, at kritikkerne er på engelsk. Men danske studerende kan altid vælge at præsentere deres projekter og få bemærkninger og vurdering på dansk.

Projektet bedømmes med en karakter, der gives på baggrund af projektets kvalitet i forhold til den studerendes studietrin. I bedømmelsen indgår, om projektet har udviklet sig kontinuert fra kritik til kritik. Kursernes bedømmelse er beskrevet under det enkelte kursus. Alle studerende tilbydes en personlig konsultation umiddelbart efter den afsluttende udstilling. Studerende på de to planlagte semestre får en skriftlig udtalelse, der danner baggrund for den opnåede projektkarakter. På baggrund heraf overvejes det videre studie frem mod afgang i en samtale mellem lærer, studerende og den uddannelsesansvarlige.

36 seriøse og engagerede studier i arkitekturens historie, discipliner, metoder og professioner

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 36

29/08/11 11.49

Tegnesalen

Tegnesalen er hjertet i den beaux-arts tradition, skolen bygger på, og afdeling 3 råder over velnok skolens mest elegante af slagsen. Det høje rum med balkonen der går hele vejen rundt blev opført i 1893 med C.T. Hansen som arkitekt. Det blev kaldt ‘Modelkammeret’, og anvendtes til at opbevare og fremvise skalamodeller af de store skibe. Tegnesalen er en arbejdsplads. Den er et priviligeret sted der er tilegnet det fordybede og seriøse studie i arkitektur. Desværre er rummet ikke velsignet med den bedste akustisk til netop dette formål, og på trods af lydregulerende foranstaltninger er rummet stadig meget lydt. Derfor er en høj disciplin nødvendig hvad angår støjende adfærd for et opretholde arbejdsro og koncentration. Undtaget herfra er dog afdelingens fredagsbar, der løber af stabelen hver fredag fra kl. 16-17. Køkkenet ligger lige når man kommer ind, og er på den måde - på godt og ondt - det første en besøgende møder. Dette - og så hensynet til helt almindelig hygiejne - gør at køkkenet skal rengøres grundgt mindst een gang om ugen. Ved semesterets start laves en liste, og gennem et semester har hver studerende ansvaret for køkkenet i een uge.

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 37

29/08/11 11.49

Undervisere

Valg af lærer Efter de første fire uger af semesteret vælges en lærer blandt de undervisere, der er tilknyttet kandidatdelen. I langt de fleste tilfælde får man sin 1. el. 2. prioritet. Studerende der har fulgt de to planlagte semestre på afdelingen kan - i det omfang det er muligt at arrangere - vælge lærer for 3. semester og afgangsforløbet. Der kan vælges mellem lærerne på kandidatstudiet.

Anette Dyring Nålund Arkitekturlærer, Ansvarlig for 1. år Københavns Ejendomme

Anne Mette Frandsen Studieadjunkt, Kand. og 2. år Domus Arkitekter

Arne Cermak Nielsen Studieadjunkt, Ansvarlig for 2. år Hasløv og Kjærsgaard Arkitekter

I særlige tilfælde kan lærere blandt afdelings øvrige undervisere tilknyttes projekterne - og kun i det omfang det kan lade sig gøre.

Halli Sigurdsson Timelærer, Kand., forår 2012 Andersen & Sigurdsson Arkitekter

Jan Christiansen Timelærer, 3. år og Kand. Stadsarkitekt i KBH 2001-2010/Inst. 2

Katrine Lotz Lektor, Ansvarlig for Kand. Institut 2/CINARK

Evne til at fokusere og en stor arbejdskapacitet

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 38

29/08/11 11.49

Claus Bjarrum Lektor, Kand. Claus Bjarrum Arkitekter

Claus Smed Søndergaard Timelærer, 1. år DOMUS Arkitekter

Michael Cederfeld Studieadjunkt C.F Møllers Tegnestue

Mike Martin Gæsteprofessor, Kand. UC Berkeley, Environmental Design

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 39

Finn Selmer Lektor, Studieleder Institut 2

Troels Rugbjerg Studieadjunkt, 2. år Folkeuniversitetet

Flemming Overgaard Timelærer, Kand. Keinicke & Overgaard Arkitekter

Ulla Agger

29/08/11 11.49

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design & Konservering Arkitektskolen Studieafdeling 3 Arkitektur, proces, projektudvikling Philip de Langes AllĂŠ 9A 1435 KĂ¸benhavn K Tlf.: 32686165 afd3@karch.dk www.karch.dk/afd3 Kontakt ang. programmet: Katrine Lotz katrine.lotz@karch.dk

Kandidatstudiet_2011-12_da.indd 40

29/08/11 11.49