3
BACHELORSTUDIET 2011/12
Arkitektur, proces og projektudvikling Skolens ni afdelingsbetegnelser starter alle med ”Arkitektur…”, fordi det er det, det hele handler om. Det gælder også for Studieafdeling 3’s betegnelse, der fortsætter med ”…proces og projektudvikling”. Proces drejer sig i den forbindelse om de måder, hvorpå man kan overskue forskellige forløb og udnytte de mange metoder og redskaber, der sikrer fremdrift. Og projektudvikling drejer sig om, at arkitektens arbejde aldrig er et isoleret fænomen, men altid både afspejler og påvirker de mange problemstillinger, der præger samtiden. Så det handler selvfølgelig om arkitektur. Men det bliver først rigtig interessant, når man er i stand til at agere professionelt. Og det bliver først rigtig væsentligt, når man evner at gå i clinch med resten af verden.
FAGLIG KARAKTERISTIK
1.1 RUM På 1. studieår introduceres arkitekturens særlige arbejdsfelt, og det tilhørende begrebsapparat forbindes med den enkelte studerendes personlige erfaringer. Den første af tre korte opgaver på 1. semester handler om rum – og forskellige rumbegreber undersøges sideløbende med, at man afprøver støbeteknikker og grafiske fremstillingsmåder.
1. STUDIEÅR
Isometri og snit: Nanna Kley-Jacobsen // Foto af støbt Ill model: Clara Schmidt IlIllustrationer: u ration us ust rat at tion on nKynne er: Li Lisa sa L Lin Lind d
1.2 OBJEKT Den anden af de tre korte opgaver handler om begrebet objekt, som er komplementært til rumbegrebet. Også her kombineres det begrebslige med konkrete formgivningsøvelser, hvor forskellige modelteknikker og fremstillingsmåder afprøves. Desuden arbejdes der med kompositioner af sammenstillede objekter.
6DPOHW
5HOLHI
1LFKHU
3RUWDO
$GVNLOW
1. STUDIEÅR
3
Objektstadier mellem samlet og adskilt: Ida BjallerbĂŚk Pedersen // Perspektiv: Rasmus Thomas Larsen
1.3 TEKTONIK Den tredje af de tre korte opgaver handler om, hvordan dele samles til helheder. Ved at afprøve forskellige kombinationsmuligheder og samlinger, kan identiske enkeltdele danne helheder med markant forskelligartede egenskaber. Sidste års opgave knyttede sig til et igangværende udviklingsarbejde vedrørende et særligt teglformat, som rummer forskellige nye kombinationsmuligheder. Et udvalg af disse blev realiseret som led i udviklingsarbejdet, hvoraf to udført af afdelingens studerende blev præmieret af en uafhængig jury.
1. STUDIEÅR
Illustrationer og murvĂŚrk: Anders Peter Rod, Anna Weile KjĂŚr, Emil Skaarup Schmidt, Joakim Kernn, Malmgren, John Philip Edstrand, Nanna Kley-Jakobsen, Peter Friberg Ravnborg, Simon Hald Hansen, Sophie Andresen
1.4 BOSÆTNING I LANDSKABET I forhold til 1. semesters opgaver er denne opgave både længere og mere sammensat. Blandt andet introduceres to nye begreber – kontekst, der handler om forholdet til stedet og program, der omfatter det funktionelle indhold. Desuden arbejdes der på to størrelsesmæssige niveauer – bebyggelsens og boligens.
/$1'6.$% 3/$1
VQLW EE
VQLW DD
1. STUDIEÅR
Landskabs-plan og snit // Visualisering af rum i legatbolig: Rasmus Thomas Larsen
2.1 TEGN OG BETYDNING Også på 2. studieår lægges der ud med tre korte opgaver – blot inddrages i højere grad fagligheder udenfor arkitekturens kerneområder. Den første opgave forbinder det arkitektoniske med det semiotiske og fokuserer dermed på, hvordan der i et givet projekt kan arbejdes bevidst med tegn og betydning. Som et oplagt eksempel kan nævnes den måde hvorpå en facade kommunikerer en bygnings indhold i forhold til det offentlige rum, den henvender sig til.
2. STUDIEÅR
Opstalt, plan og snit // Visualisering: Camilla Dahl
2.2 SAMMENFØJNING Huse er for store til at kunne laves i ét stykke, så derfor består de i praksis af et meget stort antal enkeltdele – og derfor er det interessant for en arkitekt at arbejde med det designmæssige problem, der består i at sammenføje. Det drejer sig om et komplekst samspil mellem æstetiske, funktionelle og produktions- og byggetekniske forhold.
2. STUDIEÅR
(1:1 detailmodel af Bjerget/PLOT: Linda Johansson og Trine Skovbo 1:1 detailmodel af Farum Midtpunkt/FĂŚllestegnestuen: Sejr Siticum og Josfin Holm 1:1 detailmodel af Stokhusgade/Holscher: Sara Wriedt, Louise Winther og Signe Munk 1:1 detailmodel af B.T.-huset/Henning Larsen: Anne Bjerre og Hanna Rylander
2.3 KLIMA OG MILJØ Den tredje af de korte opgaver drejer sig om klima og miljø. Opgaven består i at udarbejde en mindre bygningsenhed i en sammenhæng, hvor netop forholdet til det klimatiske og det miljømæssige er afgørende.
2. STUDIEÅR
Visualisering af arbejdsrum og diagrammer // Visualisering af ankomst: Torben Møller Kjelstrup
2.4 ET HUS I BYEN Denne opgave strækker sig som opgave 1.4 over et semester, men er i flere henseender mere kompleks. For det første drejer det sig om en bymæssig kontekst, der er mere sammensat og kulturelt betinget end den landskabelige – og for det andet arbejdes der med et mere omfattende program, der til dels udarbejdes af den enkelte studerende.
2. STUDIEÅR
Typologisk oversigt over projektets udviklingsforløb // Modelfoto: Michala Crone
3.1 STED, INTERVENTION, KATALYSATOR Opgave 3.1 er den første af tre sammenhÌngende opgaver, der beskÌftiger sig med en bestemt relativt omfattende lokalitet i Københavns Kommune. Opgaven drejer sig om at indhente en første büde analytisk og oplevelsesbaseret viden om lokaliteten, for derefter at �intervenere� stedet i form af bygningsmÌssig tilføjelse eller omdannelse.
INDRE BY FREDERIKSBERG
VALBY VESTERBRO
ISLANDS BRYGGE
SYDHAVNEN
SLUSEHOLMEN
'LDJUDPPHW YLVHU EURHQ RJ RSGHOLQJHQ DI DNWLYLWHWHU 6HOY EURHQ HU RSGHOW L IÂ UGVHOV RJ RSKROGV]RQHU 'HW HU PXOLJW D NRPPH IUD SXQNW $ WLO % KXUWLJW HOOHU PDQ NDQ YÂ OJH HQ OÂ QJHU YHM JHQQHP SDUNHQ 2SKROGV]RQHUQH RJ IÂ UGVHOV]RQHUQH H GHUXGRYHU QLYHDXRSGHOW 'HWWH HU JMRUW IRU DW GLIIHUHQWLHUHU ]RQ HUQH 7\NNHOVHQ DI EURHQ WMHQHU RJVn HW NRQVWUXNWLYW IRUPnO G GHW GHUYHG NRQVWUXNWLRQVPÂ VVLJW HU PXOLJW DW SODQWH WUÂ H 3n KDYQHGHOH DI EURHQ HU GHU WUDSSHU PHG DGJDQ WLO YDQGHW KYRU PDQ NDQ EDGH HOOHU XGÂĄYH VSRUWVDN
3. STUDIEĂ…R
Situationsplan og diagram // Visualisering ved Kalvebod Brygge: Thea Sophie Gasseholm
3.2 MASTERPLAN I forlængelse af opgave 3.1 udarbejdes der i mindre grupper alternative masterplaner for hele området. Dermed øges kompleksiteten og skalaen betydeligt i forhold til de tidligere opgaver, og man bringes i den særlige situation, det er, at skulle fastlægge rammer, som andre siden skal arbejde indenfor – og kunne inspireres af.
3. STUDIEÅR
Collager // Illustrationsplan: Illustrationer: Birk Daugaard, Birk Daugaard, Alexander Alexander Eising, Eising, Christoffer ChristofferGotfredsen Gotfredsen
3.3 BACHELOROPGAVE Bacheloropgaven stilles med et særligt emne og et ”principprogram”, der som en del af opgaven detaljeres af den enkelte studerende og videreudvikles indenfor en af masterplanerne efter eget valg. Dermed kommer man i en situation, der er modsat den, man opererede med den foregående opgave – nemlig at skulle projektudvikle indenfor allerede fastlagte rammer. Det viste projekt “Kunsthal København” af Kasper Benjamin Hansen blev tildelt Bachelorprisen 2011 af Akademisk Arkitekfforening.
3. STUDIEÅR
Snit // Visualisering af indgangsparti: Kasper Benjamin Hansen
På Studieafdeling 3 understøttes den særlige karakteristik ”proces og projektudvikling” af en kursusrække Proces og formidling 1, 2 og 3, svarende til ét kursus på hvert af bacheloruddannelsens 3 studietrin. Disse kurser knytter sig til de opgaver, der i øvrigt arbejdes med, og tilsammen udgør de en systematisk gennemgang af arbejds- og formidlingsmåder, der sætter den enkelte studerende i stand til at håndtere de stillede opgaver og kommunikere resultaterne. MOTIV
KONKRETION
KONFIGURATION udtryk
1:1 erindring
trends
skalering
system
lighed
aspekt
værdisæt
struktur
klynge
framing
METAFOR
TYPE
KONCEPT
KURSER
Proces & Formidling: Typologiske undersøgelser
Studieafdelingen afholder hvert år to studierejser – en kort i efterårssemestret og en længere i forårssemestret. Den korte tur går i studieåret 2011/12 til Oslo, for blandt andet at opleve byudviklingen i havneområderne og operahuset af Snøhetta. USAs østkyst er udgangspunkt for den lange studietur, hvor Mike Martin, gæsteprof. fra UC Berkeley, er medarrangør. Turen vil blandt indbefatte projekter af Louis Kahn samt nyere projekter som The High Line i New York City.
STUDIEREJSER
The High Line, NYC: James Corner Field Operation & Diller Scofidio
Udlandske arkitekter inviteres løbende til at arrangere workshops for studiafdelingen. I 2011 arrangerede Nezu Aymo architects fra Amsterdam en 48 timers workshop, hvor tegnesalens dimensioner var udgangspunkt for udviklingen af rumstore modeller. Tidligere har studieafdelingen bl.a. haft besøg af Ecosistema Urbano (Madrid), Superpool (Istanbul) og Korteknie Stuhlmacher (Rotterdam).
WORKSHOPS
Model: Michala Kjestrup, Victor Thystrup, Joakim Kernn Malmgren, Clara Kynne-Schmidt, Rasmus Thomas Larsen, Torben Møller Kjelstrup
Sidste mandag i måneden afholder studieafdlingen en række faglige og sociale arrangementer, der samler de studerende på tværs af årgangene. Der bydes på et glas vin og indslag fra studerende, undervisere eller inviterede gæsteforelæser.
+3
Finn Selmer Ulla Agger
Lektor, Studieleder Afdelingssekretær
Anette Dyring Naalund Anne Mette Frandsen Arne Cermak Nielsen Claus Bjarrum
Arkitekturlærer Studieadjunkt Studieadjunkt Lektor
1. studieår (ansv.) 2. studieår og Kandidatstudiet 2. studieår (ansv.), Proces & Formidling Kandidatstudiet
UNDERVISERE
Claus Smed Søndergaard Flemming Overgaard Jan Christiansen Katrine Lotz Michael Cederfeld de Simonsen Mike Martin Troels Rugbjerg
Timelærer Timelærer Timelærer Lektor Studieadjunkt Professor Studieadjunkt
1. studieår Kandidatstudiet 2. og 3. studieår, Kandidatstudiet Kandidatstudiet 3. studieår (ansv.) Kandidatstudiet, Studieturskoord. 2. studieår, Studieturkoordinering
3
Studieafdeling 3 arkitektur, proces, projektudvikling Philip de Langes AllÊ 9A 1435 København K Tlf: 32686165 afd3@karch.dk www.karch.dk/afd3