EKSPERT: DET ER TOPPEN AF ISBJERGET! Anne Dorthe Holm, Jydske Vestkysten Tlf. 7912 4571, adh@jv.dk 7. oktober 2006 Overtryk: Dansk Folkeparti bør skabe et rum for debat med ledelsen, siger politisk medierådgiver. I modsat fald spår han et udbryderparti. Topstyring er den grundsten, som Dansk Folkeparti har bygget sin succes på. Den har givet en klar og konkret politik uden slinger i valsen, som mange vælgere har kunnet forholde sig til. Men topstyring kan også være den sten, der vælter læsset i det 11 år gamle parti, hvis ikke den nuværende ballade bliver taget alvorligt. For meget tiet ihjel - Jeg tror, det her er toppen af isbjerget, og holder man græsrødder nede længe nok, kommer der en reaktion. Hele balladen er et udtryk for, at for meget er blevet tiet ihjel. Det siger Daniel Karpantschof, uafhængig rådgiver fra firmaet Center for Politisk Medierådgivning. Han kalder parties håndtering af hele situationen for kaotisk og råder DF til at skæve til partiet Venstre, der også er yderst topstyret. Her har man – direkte inspireret af engelske Labour – indført et årligt sommertræf, hvor medlemmerne spiser godt og diskuterer med ledelsen. Mødet har ingen beslutningsdygtighed, men kan bruges til at få luft for opsparede aggressioner. - Hvis DF ikke løser problemet, forudser jeg indenfor halvandet års tid et lille udspringerparti, dog uden den store indflydelse, siger Karpantschof, der er ved at skrive en bog om politisk ledelse. Forskerassistent Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet har skrevet bogen “Kedeligt har det i hvert fald ikke været” om Fremskridtspartiet og dannelsen af Dansk Folkeparti. Han mener, at der er et stykke vej endnu, før DF for alvor vakler internt og påpeger, at partiet har overlevet mange eksklusioner før. -Men det her er en af de voldsomste ballader i partiet, og det er klart, at man ikke kan ekskludere halvdelen af partiet. Så hvis massen bliver tilpas kritisk, må ledelsen til at handle, siger Jens Ringsmose.
SØRGEDAG MED BLÅT ARMBIND
Af Anders Mose Poulsen, Fyens Stifttidende amp@fyens.dk 31. maj 2005 ER DU SKUFFET, deprimeret eller måske ligefrem sorgfuld over det franske nej til EU’s forfatningstraktat, kan du i dag iføre din venstre overarm et blåt sørgebind, når du tager på arbejde. Opfordringen kommer fra et foretagende, der kalder sig noget så muntert som “Ministeriet for Nytænkende Fortælling”, en slags tænketank iværksat og ejet af pro-europæeren Daniel Karpantschof , studerende i international handel ved Handelshøjskolen i København. - Vi må vise, hvad vi mener, sagde han til sine medarbejdere i tænketanken, da de søndag aften sad og så fjernsyn fra Frankrig, inden de skulle færdiggøre endnu et af de rollespil om EU’s fortræffeligheder, de lader fremstille for ungdomsog uddannelsesinstitutioner landet over, herunder Odense. - Vi opfordrer det ganske land til tirsdag at bære blåt sørgebind, lød det fra en af hans medsammensvorne, og straks udgik en mail til alle landets medier om, at tirsdag er udnævnt til sørgedag i blåt. OG KAN MAN ellers tro de tilbagemeldinger, tænketanken siden har modtaget, vil mellem 15.000 og 20.000 danske pro- europæere i dag vise sig iført blåt armbind som en manifestation af det, den københavnske tænketank opfatter som et nederlag for både Unionen og de demokratiske værdier i Europa. -Vi vil udtrykke – ikke vor sorg – men vor skuffelse over det franske nej. Det er beklageligt, at ét af de lande, som var med til at stifte EU, nu går den forkerte vej, lyder det fra den københavnske tænketanksindehaver.
ELEVSAMLING MISLYKKEDES Jyllandsposten, 30. april 2001 Danske grundskoleelever er fortsat delt i to organisationer, efter at Danmarks Elev Organisation (DEO) på sin kongres på Bogenseskolen på Nordfyn lørdag stemte nej til en sammenlægning med Folkeskolernes Landsorganisation (FLO). DEO’s næstformand, Daniel Herzberg Karpantschof , slog ellers varmt til lyd for en sammenlægning. /ritzau/
SAMLING AF ELEVORGANISATIONER MISLYKKEDES Berlingske Tidende, 31. april 2001 Danske grundskoleelever er fortsat delt i to organisationer, efter at Danmarks Elev Organisation (DEO) på sin kongres på Bogenseskolen på Nordfyn lørdag stemte nej til en sammenlægning med Folkeskolernes Landsorganisation (FLO). På FLO’s landsmøde i slutningen af marts var der stort flertal for at nedlægge sig selv, hvis DEO gjorde det samme, og derpå gå i gang med en sammenlægningsproces. DEO’s næstformand, Daniel Herzberg Karpantschof , slog ellers varmt til lyd for en sammenlægning: “En samler elevorganisation for grundskoleelever betyder ikke bare, at eleverne ikke behøver vælge, men også at vores fæles samarbejdspartnere ikke behøver at være i tvivl om, hvem der er mest reel”, sagde Daniel Herzberg forud for afstemningen.
LANG VEJ TIL VERDENSSKOLEN Af Klaus Slanina Petersen, Danske Kommuner, 8. februar 2001 Der var masser af visioner og provokationer, da KL i sidste uge arrangerede Skolerigsdag 2001. Men der skal slagtes mange hellige køer, før jagten på en skole i verdensklasse kan gå ind - Hvis vi skal vurdere folkeskolen, kunne det være interessant at se, om vi kunne finde en kunde, der ville købe den. Jeg giver en flaske kold champagne
til den, der kan finde et land, der vil betale så høj en pris for det produkt, vi leverer i dag! Selvom det mangeårige medlem af kompetencerådet, Lars Kolind, var i det provokative hjørne, da han gæstede Skolerigsdagen i sidste uge, så bar provokationen en del af Kolinds budskab: Folkeskolen skal gennemgå drastiske ændringer, hvis den skal opnå betegnelsen ”Verdensklasse”. For selv om den danske folkeskole er verdens første, så er den ikke nødvendigvis verdens førende. Men derfor kan man jo godt have ambitioner alligevel. Da Kommunernes Landsforening i sidste uge indbød til Skolerigsdag 2001 var temaet netop ”Folkeskolen i Verdensklasse – lokalt, nationalt, globalt”. Over to dage samledes mere end 1.100 skolefolk, organisationsfolk og politikere til en debat om globaliseringens udfordringer til den danske folkeskole. Hvad skal vi holde fast i, og hv ad skal vi gøre anderledes og forny for at leve op til fremtidens udfordringer, spurgte KL. Hvilken vej skal vi gå, hvis vi vil have en skole i verdensklasse? Noget endegyldigt svar leverede konferencen som ventet ikke, men de mange indlæg fra scenen i Aalborg Kongres og Kulturcenter havde et fælles træk. Nok har vi en god folkeskole, men den er ikke tidssvarende, og den er ikke skruet sammen efter de vilkår, som eleverne møder, når de forlader skolen. Lars Kolind har i årevis hjulpet eksisterende virksomheder med at omstille sig til videnssamfundets præmisser, og den omstilling må folkeskolen også igennem, mener han. - Vi har en formålsparagraf i folkeskoleloven, der er visionær. Men praksis er ude af trit med værdisættet. Vi skal have evnen til at åbne skolen mod omverden og komme ud af den fæstning, som skolen også er, sagde han. Og så gik han ellers i gang med at træde på adskillige ømme tæer i forsamlingen. Blandt andet med ideer om, at lærerne skal opfordres til at løse opgaver, de m åske ikke er formelt kvalificerede til, og at individuel løn efter kvalifikationer og efterspørgsel nok også bliver vejen frem i folkeskolen, som det er det i erhvervslivet. Det er vores fremtid Men Kolind var ikke den eneste, der fik de fremmødte ud på stolekanten. Også rektor for Kaospiloterne, Uffe Elbæk, havde rystende nyt til skolefolket. Ja, han tog sig oven i købet den frihed
at foreslå, at skolen hyrer flere free-lance undervisere alene for inspirationens skyld. Og selv om folkeskolen står over for en truende lærermangel, så er det næppe et forslag, de mange skoleledere smider på bordet til næste lærermøde. Men Elbæks budskab var det samme som Kolinds: Det er blevet tid til at ryste posen og relancere folkeskolen. Vi skal finde ud af, hvordan vi skaber den folkeskole, de unge har fortjent, sagde han. Men før vi kommer så langt, skal vi være enige om, hvis fremtid, det er, vi taler om, sagde Uffe Elbæk. Og ingen i salen var vist i tvivl, da det kom dertil. Omdrejningspunktet er børnene og de unge, men hvor var de henne til Skolerigsdagen? Jo, på første række i den store Hal Øst var der blevet plads til to repræsentanter for skoleeleverne, og de var begge mildest talt forundrede over, at ”elevernes sag” skulle tales af 45-årige Uffe Elbæk og ikke af dem selv. - Der er behov for, at vi bliver taget meget mere seriøst, når man diskuterer folkeskolen. Det er vores fremtid det handler om, og selv om vi langt hen ad vejen er enige i de synspunkter, der bliver fremlagt, så skylder man at lytte mere til eleverne, sagde Lasse Bjerre, næstformand i Folkeskoleelevernes Landsorganisation. Og eleverne har deres ideer om, hvad de ønsker sig af skolen i dag. -Der er masser af steder at gribe fat. I dag er geografiundervisning stadigvæk noget med at lære om de forskellige lande ved at sidde og kigge på landkort. Men der skal nye boller på suppen. Lærerne skal efteruddannes, og der skal findes nogle mere tidssvarende måder at undervise på, sagde den anden elevrepræsentant, Daniel Karpantschof , næstformand i Danmarks Elev Organisation.
og andre, der på andendagen af arrangementet i Aalborg tog del i den afsluttende debat. Her var alle tilsyneladende enige om at forfølge målet om en skole i verdensklasse, selv om enigheden slutter, når det begreb skal defineres. Og mest af alt afslørede debatten, at der stadigvæk er mange knaster, der skal høvles af i samarbejdet om den danske folkeskole, før vi kan kaste os ud i visionære omlægninger a la Kolind og Elbæk. Eksempelvis hvem der kan undervise i folkeskolen – lærermangel eller ej. - Jeg er faktisk pikeret over, at man som lærer skal forsvare, at man skal have en seminarieuddannelse for at undervise i folkeskolen. Folkeskoleloven er bygget op om, at man har en seminarieuddannelse, ligesom netop den uddannelse er tilpasset de krav, der stilles i loven, sagde formand en for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, som svar på KL’s opfordring om at lukke andre faggrupper ind i folkeskolen. Men læreruddannelse eller ej er ikke det eneste stridspunkt mellem skolens parter. Engelskundervisning, integration af IT, helhedsskole og fleksibel skolestruktur er andre områder, som må afklares, før der er overhængende risiko for, at Lars Kolind kommer af med sin champagne. Men han kan måske nok begynde at lægge den på køl. For der er ingen tvivl om, at de delta-gende i Skolerigsdag 2001 kunne tage fra Aalborg med masser af inspiration. Ingen af de deltagende kan undgå at tænke på, hvordan netop de løser opgaven med at udvikle folkeskolen i deres kommune. Og det var vel i bund og grund også, hvad deltagerne i paneldebatten kunne enes om: At fortsætte udviklingen gennem samarbejde og en grundliggende diskussion af, hvad vi vil med Folkeskolen.
DELTE MENINGER OM SKOLENS ROLLE
- Vi har en smuk, positiv skolelov med et flot formål, men praksis er altså noget andet. Som jeg ser det, er der brug for en egentlig skolereform, hvor man blandt andet kan gøre op med undervisningsformerne, som efter min mening er klart forældet, sagde han.
Af ANNE-MARIE DOHM og LONE RYG OLSEN, Jyllands-Posten, 28. august 1999
Gæstelærere nej tak Så langt var eleverne, Kolind og Elbæk altså enige, men ingen af dem er storspillere, når folkeskolens indhold og strukturmåske allerede i år skal lægges om. Det er der imod KL, Danmarks Lærerforening
Meningerne er delte i diskussionen om, hvorvidt der skal sorteres i de mange opgaver, folkeskolen er blevet pålagt ud over den basale undervisning. Der er dog klart politisk flertal bag undervisningsminister Margrethe Vestagers (R)
Politikerne er for, forældrene imod og eleverne står splittede i diskussionen om, der skal luges ud i folkeskolens mange opgaver.
ønske om at se nærmere på for eksempel kampagner imod rygning, mobning og misbrug. "Vi skal tilbage til basis og skære så meget som muligt væk af de ting, der ikke har med fagene at gøre. For eksempel burde familierne tage sig af de mere private ting, så skolen ikke kommer til at spilde kostbar tid på for eksempel seksualundervisning," siger uddannelsesordfører Brian Mikkelsen (K). Også Anne Baastrup (SF) er klar til en oprydning. Hun advarer dog imod at fjerne folkeskolen alt for langt fra børnenes hverdag. Den bekymring deler Folkeskoleelevernes Landsorganisation. "Unge skal være klar til at gå ud i den virkelige verden med en basal viden om ting som færdsel, alkohol og rygning. Men det skal være i rimelig mængde. For eksempel har vi i vores klasse arbejdet med misbrug i tre år, og så er det for meget," siger næstformand Jacob Antonsen. Danmarks Elevorganisation mener til gengæld, at der skal prioriteres langt hårdere i skolen. "Man må simpelthen skære, så de mange opgaver ikke ødelægger kvaliteten af undervisningen," siger landssekretær. I Skole og Samfund advarer landsformand Thomas Damkjær Petersen imod at forbyde bestemte former for kampagner eller vejledning i bestemte emner. Han mener, at lærerne og forældrene i samarbejde skal finde frem til de emner og kampagner, som er relevante for de lokale skoler. "I en landkommune kan det være relevant at have emner om génterapi, mens det på Vesterbro kan være relevant at have noget om narkotika. Det er uheldigt, hvis man fra centralt hold skal til at bestemme, hvad tiden skal bruges på," siger Thomas Damkjær Petersen. Han mener, at man ikke undgår at have et element af opdragelse i samfundsforhold med i folkeskolen. ‘
medlemsskoler faldet fra 1600 til 150. Derfor stiftede man i sommer den såkaldte Efterretningstjenesten – en underafdeling af Danmarks Elev Organisation – der via elevvalgte agenter overvåger, at forholdene på skolerne er i orden. ‘Vores erfaring er, at hvis man bruger ordet politik over for folkeskoleelever, så bakker de ud med det samme. Derfor har vi stiftet Efterretningstjenesten for at præsentere uddannelsespolitik på en ny og spændende måde,’ siger Daniel Herzberg Karpantschof , der er næstformand i Danmarks Elev Organisation og generalsekretær i Efterretningstjenesten. Faldende Medlemstal Ligesom andre elevorganisationer kæmper Danmarks Elev Organisation i disse år med faldende medlemstal. ‘Den nuværende tilslutning er kritisk, og faktisk forstår jeg det ikke. Vi gør det ene og det andet for at få medlemmer, og alligevel bliver det sværere og sværer,’ siger Daniel Herzberg Karpantschof. Også Martin Justesen, der er uddannelsespolitisk sekretær i den konkurrerende elevforening, Folkeskoleelevernes Landsorganisation, kan melde om faldende engagement. ‘Interessen er ikke, som den har været. Det er ikke ‘in’ at engagere sig, som det for eksempel var i 70ʹ′erne. I dag er elevrådsarbejde nærmest et tabu-emne,’ siger han. Folkeskoleelevernes Landsorganisation baserer sig på individuelt medlemskab. Antallet af skoleelever i organisationen er på fire år mere end halveret fra 1500 til cirka 700 medlemmer.
ENGAGEMENT: ELEVRÅDET ER FOR KEDELIGT
Martin Justesen tror, at det vil blive svært at ændre billedet. ‘Der er ikke mange folkeskoleelever, der interessere sig for politik. De går op i sport og musik og har ikke tålmodighed til at vente på resultaterne af det politiske arbejde,’ siger han.
Af Irene Stelling, Aktuelt, 8. januar 2001
FORBYD MOBILERNE I SKOLEN
Det er blevet sværere at få skoleelever til at engagere sig politisk. Det mærker elevorganisationerne, der må finde nye veje i kampen om elevernes gunst. Hvorfor være elevrådsrepræsentant, når man kan være agent? Hvorfor holde stormøde, når man kan gå til topmøde, og hvorfor lave opgaver, når man kan udføre missioner?I Danmarks største forening for folkeskoleelever, Danmarks Elev Organisation, går man nye veje i kampen mod faldende medlemstal. På blot syv år er antallet af
Af Daniel Bergsagel, ComputerWorld, 3. november 2000 Computerworld Onlines læsere kræver forbud mod mobiltelefoner i skolerne. Det imødekommes dog hverken af forældre, lærere eller elever. Det kan skolerne sagtens selv administrere, siger de. Daniel Herzberg Karpantschofs telefon ringer. Normalt er han glad
for at modtage opkald. Problemet denne gang er, at telefonen ligger i skoletasken på gulvet ved siden af skolebordet på Carolineskolen i København – og oppe ved tavlen står en vred lærer, der er blevet afbrudt i undervisningen. Daniels telefon bliver konfiskeret, og den unge elev kan med røde ører traske hjem til sine forældre og fortælle, at kun de kan få telefonen udleveret. Daniel er i dag næstformand i Danmarks Elev Organisation, der er en interesseorganisation for alle skoleelever i Danmark. Organisationen har ingen officiel holdning på området mobiltelefoner, men næstformanden synes, at de regler hans egen skole havde var gode. Dem kan han anbefale. Det er nok ikke tilstrækkeligt for Computerworld Onlines læsere. Sidste uges barometerspørgsmål handlede nemlig om, hvorvidt mobiltelefoner skal forbydes i skolerne eller ej. Hele 87 procent af de 4.401 læsere, som stemte, går ind for et forbud mod telefonerne. Det er dog ikke lykkedes for redaktionen, at finde en eneste repræsentant for skolevæsnet, der bakker op om forslaget.
KRONIK: MOBNING ER EN PLAGE Af Daniel Herzberg Karpantschof, Berlingske Tidende, 24. august 2000 Mobbepatruljer bestående af skoleelever kan løse det groteske problem Jeg er lige gået ud af en privatskole – Carolineskolen, og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv har mobbet. Den historie, jeg vil fortælle, handler om en pige, der havde sine problemer. Jeg vil ikke gå dybere ind det, men hun havde det absolut ikke nemt. Umiddelbart ville man tro, at vi andre som gode kammerater ville hjælpe hende og støtte hende – men nej. Vi gjorde det ikke nemmere for hende, tværtimod. Vi mobbede hende. Men hvorfor? Er det børns mentalitet at slå ned på de svage og udnytte deres svagheder til selv at stige op ad popularitetens trappe eller er det bare “drengestreger”? Jeg ved ikke, hvad denne pige tænkte, men hun skal vide, at vi alle i dag fortryder det, vi gjorde. Havde det ikke været for min klasselærer, var vi nok heller ikke stoppet med det. Men er mobning “kun” for sjov eller er det ondskabsfulde tanker, der driver folk til det? Og er det lærerne, der skal gå ind og stoppe det? Nej, for
vi må erkende, at lærerne er gode til at lægge ansvaret fra sig, når det kommer til mobning En tidligere klasselærer klassificerede mig som værende ondskabsfuld og ude af stand til at tilpasse mig “den almindelige måde at omgås folk på” i en alder af 10. Meget imponerende. Men udover at svække min selvtillid og styrke Janteloven fik hun så stoppet mobningen i klassen? Nej, hun sagde til mine forældre, at det var deres ansvar, da jeg nu engang var deres søn. Men er mobning et så stort problem, sammenlignet med mange andre ting? Kommunernes Landsforening er kun interesseret i at overtage det hele, efter at de har sendt et debatoplæg på gaden, mens de politiske partier kaster rundt med floskler om en bedre skole. En bedre skole – efter deres mening ikke efter elevernes, skolens reelle brugere. Men JA! Det er vigtigt. Efter denne debat ønsker jeg ikke at høre flere ottendeklasses piger udtale: “Jeg er jo en ganske almindelig person. Hvorfor vil ingen være sammen med mig? Begynder jeg at tale med nogen, vender de sig om mod deres veninder og griner af mig”. Det kan ikke være rigtigt! Folkeskolelovens formålsparagraf skriver klart og tydeligt: “Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Derfor kan det ikke passe, at en pige fra syvende klasse udtaler: “Hvis Gud vidste, at jeg skulle få det sådan, hvorfor lod han mig så føde?”. Det er uacceptabelt og helt uanstændigt for et velfærdssamfund som det danske, at små børn går rundt med selvmordstanker. Men hvad kan vi gøre ved det? Er det skolens, forældrenes eller elevernes ansvar? Eleverne må jo være udelukket, da det ville ende med at en majoritet ville gå rundt og “kanøfle” marginalgrupperne. Forældrene kan ikke holde øje med deres børn i skoletiden, da de skal på arbejde. Tilbage er så lærerne. Er lærerne klar til at tage så stort et ansvar? Kan de håndtere det ansvar at stå med et barns selvfølelse og selvværd, samtidig med at de skal forholde sig pædagogiske over for de andre elever i klassen? Jeg tror ikke, at lærerne er klar til at påtage sig et sådant ansvar. Hvis nu eleverne bliver ”uddannet” til at tage et socialt ansvar, kan det måske lade sig gøre. Hvis vi opretter “mobbe-patruljer” bestående af elever, som i samarbejde med de andre elever skal forsøge at finde en løsning på dette groteske område.
Men er det et nyt Sverige, vi ønsker? Skal vi have vedtaget en lovgivning, der resulterer i, at der bliver udstedt bøder, hvis en elev mobber? Vi kan se på tal fra to undersøgelser – den ene foretaget af World Health Organization, WHO, den anden af Børnerådet – og de viser begge, at ca. 25 pct. af alle eleverne i grundskolerne bliver mobbet, mens Sverige er nede på kun 6 pct. Jeg håber, at vi sammen med Folkeskoleelevernes Landsorganisation, undervisningsministeren, Kommunernes Landsforeningen, Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og alle de andre interesseorganisationer kan finde en løsning på dette problem, der allerede nu har plaget vores skoler i alt for lang tid.
FORÆLDRE I OPRØR OVER BREVKAMPAGNE Af Kristian Lindberg, Berlingske Tidende 14. december 2000 Den Danske Forening: Elevrådsmedlemmer kan selv vurdere lødigheden af detmateriale der bliver sendt til dem, siger elevrådsformand Thue QuistThomasen om den kampagne. Den Danske Forening har rettet mod rådene.Formanden for landets skolebestyrelser er uenig. Den Danske Forening har i denne uge sendt breve ud til folkeskolernes elevråd. Brevet advarer mod det multietniske samfund. Det har skabt uenighed mellem danske elevrådsmedlemmer og forældreorganisationen Skole og Samfund i spørgsmålet om, hvorvidt det bør være voksne, der bestemmer, hvilket materiale elevrådene har fri adgang til. Forældreorganisationen Skole og Samfund så helst, at brevene blev frasorteret før, de når elevrådene. Brevene forklarer om Den Danske Forenings formål og advarer altså samtidig mod det multietniske samfund. »Hvis der skal til at være censur på det materiale, som bliver sendt til elevrådene, kan man lige så godt afskaffe elevrådene,« siger formanden for Danmarks Elev Organisation (DEO), Thue Quist Thomasen. »Uanset vores personlige holdninger om Den Danske Forening, så er det ikke nødvendigvis forkert, at den sender breve direkte til elevrådene. Rådene er udmærket i stand til at selv at vurdere, hvad de vil gøre med tilsendt materiale,« siger han. Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Kristian Madsen, er enig med DEO. »Børn og unge i dag har netop behov for at få skærpet deres politiske bevidsthed, og det gør man selvfølgelig bedst ved, at de har fri adgang til alle slags informationer. Husk der er jo kun mellem tre til fem år til før mange af dem skal
ind og beslutte sig i valglokalerne,« siger formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Kristian Madsen. Thomas Damkjær Petersen, der er formand for forældreorganisationen Skole og Samfund, mener, at skolernes ledelse har en naturlig ret til at frasortere breve, der kun vil promovere ensidige synspunkter. »Der findes elevråd, hvor de ældste elever kun er elleve år og jeg har det helt fint med, at en voksen vurderer, om det materiale de børn skal have, bør bortcensureres eller ej,« siger Thomas Damkjær Petersen. En enkelt elevforening har erklæret sig enig med forældreformanden. Elevforeningen Jødisk Junior Forum kalder materalet fra den Danske Forening for stærkt manipulerende og tror ikke, at alle elever vil være i stand til at gennemskue budskaberne. »Mange børn og unge i dag har ikke sat sig dybt ind i nazismens historie. Og når Den Danske Forening så i sit materiale forklarer, at den ikke er nazistisk, kan den nemt få nogle elever til at tro, at den er en okay organisation,« siger formanden, Karpantchof. Han støtter derfor de skoleinspektører og skolebestyrelser, der har nægtet elevrådene adgang til DDFs materiale.
MED LOVEN I HÅNDEN Af Anne Mette Svane, Aktuelt 6. juni 1999 Eleverne i grundskolen gider ikke stille op på barrikaderne. Folkeskolen fungerer nemlig fint, mener Danmarks Elev Organisation - kampen står om at få loven overholdt. Væggene på landssekretariatet er som renskuret for slagord. Danmarks Elev Organisation DEO er blevet pæne og tilfredse. 'Vi tager ikke ud for at kaste med brosten som andre unge. Det er useriøst. Vi vil tages alvorligt af de voksne,' siger Maria Andersen, der som DEO's landsforkvinde taler på vegne af 150.000 medlemmer fra grundskolen. Hun blev valgt på DEO's kongres i maj og passer i dag kontoret i en baggård på det københavnske Nørrebro sammen med landssekretæren Daniel Herz berg Karpantschof, der er 14 år. Det var i 70'erne, at elevorganisationer voksede op og markede sig med en progressiv og antiautoritær attitude til den voksne omverden. Men de politiske mærkesager og oprørs -trangen ligger søvnig og støvet hen i rækken af velorganiserede mapper på sekretariats reolsystemer. DEO'S PARADOKS I DEO er der opstået et slags pænhedssyndrom i anfald af tilfredshed med folkeskolen status quo. Den nye folkeskolelov indarbejdede mange af elevernes tidligere mærkesager som tværfaglighed, projektarbejde, undervisningsdifferentiering,
skriftlige udtalelser og større elev-indflydelse. Maria Andersen indrømmer, at vedtagelsen af folkeskoleloven har medført et paradoks for DEO. 'Folkeskoleloven er et fremskridt for grundskolen. Den har skabt nogle gode rammer, der er rummelige og giver plads til, at børn er individer, som lærer og udtrykker sig forskelligt. Samtidig har loven pacificeret os som elevorganisation, for der er ingen oplagte sager at kæmpe for,' siger Maria Andersen. Hun tager en slurk af colaen som tænkepause og siger med et smil: 'Jeg tror, der skulle en undervisningsminister som Bertel Haarder til, hvis vi skulle have den gamle kamp ånd tilbage.' Ikke engang klassiske modstandere som Kommunernes Landsforening, skoleledere eller forældre i skolebestyrelserne kan få DEO til at skrue bissen på. 'Vi er tit uenige med dem, men alle parter vil det bedste for folkeskolen. Vi vil hellere blive lyttet til end angribe dem,' forklarer Maria Andersen. TRAVL TIDSÅND Interesseorganisationer kan i dag ikke få børn og unge til at engagere sig i spørgsmål om skolen. DEO har oplevet en afmatning i organisationens størrelse og medlemmernes engagement. Det tror Maria Andersen skyldes, at årgangen af travle 90'erbørn vælger organisationsarbejdet fra på den store tilbudshylde af interesser for børn og unge. 'Arbejdet bliver først interessant, når man er blevet indfanget i en politisk organisation og får tændt sin interesse. Men når der ikke er noget at brokke sig over i skolen, så vælger børn organisationsarbejdet fra,' mener Maria Andersen. 'Vi skal stadig kæmpe for, at folkeskoleloven bliver ført ud i praksis. Det halter flere steder. Projektarbejdet bliver for eksempel ikke vægtet højt nok, og lærerne har problemer med at fylde deres nye rolle ud i klassen som debatskaber frem for underviser. Lærerne mangler information om, hvordan de får det hele ind i den daglige undervisning. Men generelt har vi som elever et fælles ansvar med lærerne for at leve op til folkeskoleloven,' siger Maria Andersen på en meget diplomatisk og voksen måde. STORE VOKSNE DEO er en børne-organisation, der skal tale børnenes sag. Men DEO som organisation har forbavsende meget til fælles med de voksnes verden. På DEO's hjemmeside står der blandt andet, at 'DEO er en tværpolitisk og parlamentarisk organisation med en flad struktur'. I alle amter har organisationen amtsformænd, og i toppen af børnemagten sidder forretningsudvalget valgt af en bestyrelse og med flere underudvalg. Der er styr på organisationen på den voksne måde. Maria Andersen startede sin organisatoriske karriere i 3. klasse og har prøvet de fleste af kasketterne på
vejen op til titlen som forkvinde for DEO. Men hun forsikrer selv, at elevrådsarbejde ikke er for nørder. 'Der er et godt socialt miljø i DEO, selv om vi har interne uenigheder og fraktionsmøder. Jeg har da lært en masse sjove ord gennem mit arbejde i DEO,' siger Maria Andersen i en indskudt sætning, efter at tungen er snublet over de mange faglige og tekniske udtryk, hun ellers mestrer professionelt. STYR PÅ MILJØET På et enkelt punkt kan eleverne ikke først og fremmest kæmpe for at få loven gennemført. DEO har sammen med alle studerende under uddannelse talt for at få indført en arbejdsmiljølov. Skoler og uddannelsesinstitutioner hører nemlig ikke under den gældende lov, fordi der ingen arbejdsgiver er, fortæller landssekretæren. 'De eneste regler, der er for skolerne, er en kuldegrænse på 16 grader og en klassekvotient på max 28 elever. Men der er ingen regler, der sikrer, at vi har ordentlige faciliteter som på andre arbejdspladser,' siger . DEO håber, at der vil ske en ændring, når SID sender oplysningsmateriale ud til skolebestyrelserne for at råbe dem op. anne.svane@aktuelt.dk