Onsdag 6. nov. 2013 POLITIKEN
Kultur 5
Siden er redigeret/layoutet af: Peter Lembo/Kaspar Busch
Hvem skal have magten over internettet? Selv om internettet opstod som et anarkistisk system uden grænser, har mange af nettets vigtigste funktioner ligget i USA. Men kan vi – efter aflytningsskandalerne – overlade nettets drift til amerikanere? Nej, mener Brasiliens regering, som i disse dage behandler en lov, der skal begynde at flytte magt til Brasilien. Hvis andre lande gør det samme, kan det føre til en ’balkanisering’, vurderer eksperter.
Internet
I
centrum af Miami i Florida rager en kridhvid betonbygning op. Den er en klods uden vinduer, bastant som en marmorkiste, høj som en seks etagers boligblok. Øverst oppe indhegner nogle gule barrierer et fladt tag med parabolantenner og tre massive radarkugler af den slags, man kender fra lufthavnes kontroltårne. Nederst holder vagter streng kontrol med, hvem der går ind og ud ad glasdørene. Ellers gør den amerikanske bygning ikke JENS LENLER, meget væsen af sig, og SYDAMERIKAKORREda et tv-hold fra BBC tidSPONDENT, ligere på året lavede et BUENOS AIRES indslag om den, anede ingen af de forbipasserende, hvad den husede, da de blev spurgt. Nu er betonbygningen – som bærer navnet Network Access Point of Americas – imidlertid blevet et symbol på en hel verdensdels paranoia. Bygningen omdirigerer nemlig op til 90 procent af al datatrafik fra hele Latinamerika videre ud i verden. Fra hele Latinamerika. Godt 20 lande og 600 millioner mennesker. Så når en mexicaner sender en e-mail, når en brasilianer downloader et stykke musik, når en argentiner skriver til en slægtning, eller når en chilener køber en flybillet på nettet, er der en god sandsynlighed for, at operationen ryger en tur igennem det firkantede hus. Som jo altså står i USA. Før agenten Edward Snowden afslørede, hvordan den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA belurer alverdens magthavere, firmaer og borgere, lignede det måske mest af alt bare en stump fascinerende fakta. Men nu er det et rædselsscenarie for mange latinamerikanere. »USA udspionerede jo rent faktisk vores præsident og læste hendes e-mail. De aflyttede også brasilianske firmaer og millioner af almindelige borgere. Det er meget chokerende, hvad der er sket, og det kalder på et stærkt modsvar. Desværre kan dette modsvar nu få ødelæggende konsekvenser for internettet globalt, som vi q q
Foto: Jacob Ehrbahn
kender det«, siger Ronaldo Lemos, som er direktør for Institut for Teknologi og Samfund i Rio de Janeiro. Han er internationalt anerkendt it-jurist og en af idémændene bag en ny brasiliansk lov om borgerrettigheder på internettet, som landets parlament behandler i disse dage – og som har taget en noget anden drejning, end Ronaldo Lemos havde forestillet sig. Marco civil do internet, som loven hedder, har været undervejs siden 2007. Den sikrer rettigheder som ytringsfrihed online og slår for eksempel fast, at Frygten for det er forbudt at spionage gør overvåge eller afdet nu legitimt lytte borgerne genfor lande at nem nettets strukopbygge turer. Alt sammen fremsynede tiltag, mekanismer, der klart dømmer som skal USA’s opførsel for begrænse og ulovlig. styre deres Men de seneste nettrafik par måneder har Brasiliens regering Andrew med præsident DilMcLaughlin, ma Rousseff i spidit-rådgiver sen puttet nye for-
slag til paragraffer ind – mest kontroversielt, at amerikanske firmaer som Google og Facebook skal tvinges til at bygge datacentre i Brasilien og opbevare deres oplysninger om brasilianere dér. Og det er bare en af de ideer, Brasilien varsler for at vriste kontrollen med nettet ud af amerikanske hænder. Præsident Dilma Rousseff taler om et alternativt internet, fri af USA’s dominans. Det var ikke lige det, Ronaldo Lemos ønskede med loven. »Det kan skabe en dominoeffekt, for så vil andre lande kræve det samme. Vi risikerer at brække internettet i stykker, fordi hvert land nu vil organisere nettet på en måde, som for det første er ineffektiv, og for det andet giver en undskyldning for at kontrollere indholdet«, siger juristen.
Godmodigt diktatur I de første år vildtvoksede internettet på tværs af grænser – før regeringer eller gammeldags teleselskaber overhovedet fattede, at der var noget at styre. Og nettet fungerer stadig ganske anarkistisk. Men hvis ét land alligevel skal udpeges som internettets sherif, er det USA. Det var for eksempel den amerikanske regering – og ikke internationale fora – der i 1998 skabte organisationen Icann,
som fordeler adresserne på nettet og overvåger driften. Og det er amerikanske firmaer som Google, Facebook, Twitter og Microsoft, der giver os de værktøjer, de fleste af os bruger på nettet i dag. »Internettet har været drevet som en slags godmodigt diktatur af USA med verdens accept – ud fra den antagelse, at Amerika handlede til alles bedste. Den tror folk ikke længere på, og spørgsmålet er, hvad der nu vil ske«, siger den amerikanske ekspert i netsikkerhed Bruce Schneier, som blandt andet har rådgivet den britiske avis The Guardian under afsløringerne af amerikansk spionage. Bruce Schneier frygter en »balkanisering« af nettet. En situation, hvor hvert enkelt land begynder at lege lokal høvding i hver sit hjørne af internettet. Nogle gange i den bedste mening. For som den amerikanske it-ekspert og tidligere teknologiske seniorrådgiver for præsident Obama Andrew McLaughlin konstaterer: »Et demokratisk land som Brasilien handler ud fra en helt forståelig frustration. Problemet er bare, at frygten for spionage nu gør det legitimt for lande at opbygge mekanismer, som skal begrænse og styre deres nettrafik lokalt. Og det kan paradoksalt gøre det lettere for regeringer at overvåge og censurere deres egne borgere – hvilket er katastrofalt, fordi de fleste lande har dårligere beskyttelse af borgerrettigheder end USA«, siger han. På FN’s konference om telekommunikation i Dubai i december sidste år krævede Rusland, Kina og flere afrikanske og arabiske lande netop, at regeringer skulle have langt mere magt over internettet. Og da Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, talte på FN’s Generalforsamling i september, slog hun også til lyd for kontrol. Siden er hun dog begyndt at bakke op
om Icann, som i dag regulerer nettet. Som tak har formanden for Icann, Fadi Chehadé, rost hendes »lederskab« og støtter åbent Brasiliens kamp for at mindske USA’s magt over nettet. Brasilianske Ronaldo Lemos vurderer, at præsidenten har indset, at Icann – som også involverer private firmaer og borgergrupper – er en bedre og mere demokratisk måde at mindske USA’s indflydelse på. »Samtidig kan hun lobbye for at få flere af nettets strukturer flyttet til Brasilien«.
Asociale medier På Sydamerikas østkyst, lige syd for ækvator, ligger Brasiliens 5.-største by Fortaleza. Og på den anden side af Atlanterhavet, en smule mere sydligt, Angolas hovedstad, Luanda. For tiden trækker Brasilien og Angola et godt 6.000 kilometer langt lyslederkabel, som for første gang binder de to byer og dermed Latinamerika og Afrika direkte sammen på nettet. Herfra kan datatrafikken gå videre til Asien. Brasilien forbereder også en ’optisk ring’, der knytter 12 af Sydamerikas lande direkte til hinanden. Og planlægger flere kabler til Nigeria og andre lande, som skal lede data uden om knudepunkterne i USA og Europa. Det handler om uafhængighed. Og om at gøre det mere oplagt at lægge nogle af nettets kernefunktioner i Brasilien. Samtidig ønsker politiske kræfter i landets regering altså, at giganter som Google og Facebook skal tvinges til at bygge mægtige dataservere. Det tegner også til at blive et krav fra andre lande i fremtiden – om ikke andet, fordi de vil have del i de job og investeringer, som den slags datacentre giver. »Absurd nok vil det dramatisk styrke amerikanske giganter som Google, Facebook, Twitter og Microsoft, for det er de eneste firmaer, som vil have penge nok til at placere servere i forskellige lande. Og det vil være meget svært at styre teknisk«, siger it-eksperten Andrew McLaughlin, der mener, at sociale medier mister deres mening, hvis data skal holdes inden for et lands grænser. »Hvis en brasilianer vil kommunikere med en person i Argentina, skal Facebook i hvert af landene så smide halvdelen af samtalen ud?«.
Hvad med strømmen? Nettets effektivitet bygger nemlig på, at data flytter sig frit rundt i verden – og at de data ofte ligger spejlet som kopier flere steder. I centrum af Miami styrer den hvide bygning med Network Access Point of Americas som nævnt en enorm datatrafik. Men selv hvis den orkansikrede betonklods blev sat ud af spillet, ville andre dele af nettet automatisk tage over. Det ville føles langsommere. Men data ville stadig kunne flyde. Mange brasilianske internetfirmaer har i øvrigt også deres datacentre i Miami, fordi det er billigere. »Alle ideer med undersøiske kabler og bedre infrastruktur er fantastiske – både fordi de formindsker afhængigheden af USA, men især fordi data generelt kan flytte sig hurtigere. Men at holde datatrafikken inden for et bestemt lands grænser går til gengæld stik imod hele grundideen med internettet«, siger Ronaldo Lemos. Og nævner en mindre detalje: »Desuden kræver sådan nogle datacentre enorme mængder af energi. Brasiliens elnet har slet ikke mulighed for at levere al den strøm i en overskuelig fremtid«.
BRASILIEN INTERNET UDEN USA
Brasilien vil gøre internettet mere uafhængigt af USA. Præsident Dilma Rousseff har blandt andet annonceret en national, sikret email-tjenestee. Desuden vil Brasilien have flere af nettets knudepunkter til landet og ønsker, at firmaer som Facebook og Google bygger dataservere i Brasilien. Brasilien støtter også en reform af Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (Icann), som er en ikkeprofitdreven organisation med både regeringer, private firmaer og borgergrupper. Icann er oprindelig skabt af USA til at fordele adresser på nettet og sikre dets funktioner. DATACENTER. Brasilien vil have datacentre til landet som dette fra Georgia i USA. Foto: Connie Zhou/Google/Zumapress.com
jens.lenler@pol.dk
Sikkerhed på nettet: Tyskland og Brasilien kalder til global kamp Sammen med Tyskland går Brasilien efter en FNresolution om borgerrettigheder på nettet. JENS LENLER
I
disse dage behandler Brasiliens parlament landets kommende lov Marco Civil do Internet, som regulerer menneskerettigheder på nettet og gør det ulovligt at overvåge og aflytte mange former for trafik af data på internettet i Brasilien. Og også internationalt arbejder brasilianerne for borgerrettigheder på nettet. Brasilien har netop sammen med Tyskland skrevet et udkast til en FNresolution, som kalder til en global kamp mod elektronisk overvågning, indsamling af private data om borgere og andet digitalt dyneløfteri. Resolutionen betegner overvågning – inklusive den, der foregår på tværs af landegrænser – som »brud på menneskerettighederne og overgreb«, der er dybt bekymrende. Og opfordrer FN’s medlemsstater til at »tage skridt til at stoppe overtrædelser af disse rettigheder«. Både Brasiliens præsiLoven fastslår meget klart, at dent, Dilma Rousseff, og hvad NSA Tysklands lavede, er kansler, Anillegalt gela Merkel, Ronaldo Lemos, har allerede fordømt den brasiliansk amerikanske it-jurist sikkerhedstjeneste NSA’s aflytning. De har da angiveligt også selv været mål for den. Tjenesten skulle både have kigget med i Dilma Rousseffs e-mail og overvåget Angela Merkels mobiltelefon. Deres resolution foreslår uafhængige globale mekanismer, som sørger for, at det er gennemsigtigt, hvordan stater overvåger eller blander sig i kommunikation og indsamler personlige data. FN-resolutionen bygger på mange af de samme grundtanker som den nye brasilianske lov, som kan blive vedtaget i løbet af denne uge. »Loven fastslår meget klart, at hvad NSA lavede, er illegalt under brasiliansk lov. Samtidig styrker den ideen om nettet som et sted, der er baseret på menneskerettigheder«, siger it-juristen Ronaldo Lemos, som er en af initiativtagerne til loven, der har været undervejs siden 2007 og nu behandles hurtigt på grund af de aktuelle sager.