POLITIKEN 2
Fredag 7. oktober 2011
www.politiken.dk
kultur kritik debat navne
En usandsynligt cool nørd Steve Jobs formåede at gøre teknologien smart ved at lytte til sin indre stemme. Han ændrede på godt og ondt vores verden. Men spørgsmålet er, om ikke hans største talent i virkeligheden var PR. NEKROLOG
L
ige siden nyheden om, at Apples grundlægger, Steve Jobs, onsdag døde efter flere års kamp med sin kræftsygdom, har sociale medier som Facebook været nærmest brolagt med diverse sorgytringer. Fra de helt lakoniske tilkendegivelser som »R.I.P. Steve Jobs« over de rent ud sagt sukkende som »Verden har mistet et geni« til de morbidt humoristiske, der refererer til fænomener som iDeath, iHeaven og måske lamenterer over, HENRIK PALLE at den altid sardonisk smilende teknoguru nu har indtaget sin endelige iCloud og heldigvis kan downloade angelisk harpespil fra iTunes til en fornuftig penge. Men fundamentet og grundtonen er den samme: Steven Paul Jobs døde alt for tidligt, og med hans bortgang har planeten Jorden mistet en af sine helt store teknologiske innovatorer; en mand, der på flere områder har ændret menneskers forhold til deres omverden og ikke mindst medvirket til at gøre et så håret monstrum som informationsteknologien salonfæhig, elsket og smart. Jobs blev født i 1955 i Californien, nærmere bestemt i Mountain View, hvor der er udsigt til Santa Cruz-bjergene, og hvor Silicon Valley – informationsteknologiens svar på jazzens New Orleans – befinder sig. Hans biologiske forældre var for unge til at kunne tage sig af ham, hvorfor han blev bortadopteret til en middelklassefamilie med armenske rødder. Han voksede op i relativ materiel tryghed sammen med adoptivsøsteren Patti og fik sin grundlæggende uddannelse på den progressive Homestead High School, der meget tidligt havde teknik på skemaet og faktisk har spillet en betydende rolle for udviklingen i Silicon Valley. Når unge Jobs havde fri fra skole, gik han til foredrag på Hewlett-Packard, som arrangerede den type aktiviteter med henblik på at spotte de lokale talenter så tidligt som muligt. Og virksomheden var da også vaks nok til at se, at den langhårede, ranglede knægt var mere end almindeligt godt begavet, hvorfor han blev ansat som sommerferiemedhjælp. I den sammenhæng mødte han den noget ældre ingeniørstuderende Steve ’Woz’ Wozniak, som han siden skulle skrive historie sammen med.
så alvorligt, at han efter det første semesters studier meldte sig ud, men dog blev hængende på campus og der blandt andet deltog i en forelæsningsrække om skrivekunst, som angiveligt er årsagen til, at Mac-computerne fra dag 1 havde mange forskellige skriftsnit at vælge imellem til skærmvisningen. Ifølge mytologien sov han på gulvet hos venner og skaffede sig til dagen og vejen ved at samle tomme flasker. Desuden spiste han gratis hos de lokale hare krishnamunke, og her anlagde han den vegetariske livsform, han beholdt resten af livet. Han tog et job hos spilfabrikanten Atari, så han kunne spare sammen til en rejse til Indien for at studere meditation. Og i 1975 vendte han tilbage fra Indien som overbevist og praktiserende buddhist med alt til faget hørende i form af barberet isse og indisk tøj. Ivrigt syretrippende, i øvrigt. I 1976 GRUNDLAGDE han sammen med Wozniak og den i dag ukendte Ronald Wayne Apple Computer i sine forældres garage. Venturekapitalen kom fra en Intelingeniør ved navn Mike Markkula, og resten er i dag en alment kendt del af den moderne informationsteknologis skabelsesmytologi: Salget gik over al forventning. Steve Wozniak skabte produkterne, og den for tungebåndet godt skårne Steve Jobs formåede at sælge varerne til et marked, der endnu ikke rigtig var klar over, hvad der foregik på den front. Gennembruddet kom i 1984, da Apple skulle lancere den første Mac og til det formål havde hyret Pepsi-direktøren John Sculley med de udødelige ord: »Vil du være med til at ændre verden, eller vil du bare sælge sukkervand resten af dit liv?«. Man bookede det mest prestigiøse reklamespot overhovedet, nemlig det i halvlegspausen i Super Bowl, finalen i verdensmesterskabet i amerikansk fodbold. Og her viste man en film, hvor en personlig computer med grafisk brugerflade frisætter de fremmedgjorte og uniforme indbyggere i et totalitært univers a la det, man finder i George Orwells roman ’1984’. Pudsigt nok var det, nogenlunde samtidig med at IBM så småt havde fået vind i sejlene med deres personlige computer, som bare ikke var nær så funky og smart som Apples. For at starte programmerne på IBM’s maskine skulle man skrive kommandoer på en sort skærm. For at komme i gang med Mac’en, skulle man ved hjælp af en mus klikke på et symbol. Og sådan var det hele vejen igennem. For her trådte Steve Jobs i karakter som den moderne tids måske mest kreative markedsføringsbegavelse overhovedet. Han formåede ene mand at gøre noget, der ellers var forbundet med hinkestensbriller, bumsede unge mænd og grimt tøj, cool og smart. Og heri ligger nok hans allerstørste bedrift. STEVE JOBS havde en personlighed, der både indeholdt nørdens tekniske indsigt og den populære drengs charme. Samtidig var han – ifølge adskillige kilder – en stålhård forretningsmand, der ikke tøvede med at træffe afgørende beslutninger og aldrig lod personlige relationer komme i vejen for
MEN INDEN det kom så vidt, skulle Steve Jobs først have sit high school diploma og lade sig indrullere på det pænt fornemme Reed College i Portland, Oregon, hvor livssynet var og er frisindet, og der lægges vægt på kreative fag og de studerendes personlige udvikling. Jobs tog det sidste
Illustration: Kaspar H. Busch – lavet i iPhone-programmet ’Wordfoto’. Originalfoto: AP/Apple
forretningsmæssig fremgang. Adskillige fremstillinger beskriver ham som en dobbelt person: på den ene side kold som en mafialejemorder og på den anden åben, imødekommende og helt utroligt charmerende. Den brede offentlighed kender ham fra de imponerende videosessions, hvor han præsenterer Apples seneste opfindelser: the next insanely great thing, som en kendt formulering fra hans side lyder. Hvor meget han egentlig havde at gøre med den konkrete udvikling af teknologien, er ikke afklaret. På det helt overordnede plan nok en del for så vidt angår brugerflader, betjening og design. Men så heller ikke mere. Til gengæld har han betydet alt for markedsføringen og Apple-kulturens selvforståelse. For via den indsigt i religiøse sammenhænge, han erhvervede sig under sin ungdoms ophold i en indisk ashram, forstod han, at et godt produkt ikke er nok. Det skal også give sin bruger en fornemmelse af at være noget særligt. Og derfor gjorde han sin virksomhed til en livsstilsbevægelse, hvor man ved sin deltagelse demonstrerede, at man havde valgt det kedelige nørdede fra. Han var så heldig at have en Bill Gates som sin modspiller og konkurrent, hvilket fremhævede hans egen cool attitude. For hvor Gates var indbegrebet af en skakspillende ingeniørd, var Jobs Armaniklædt, filmstjernelækker og med brændende intelligente øjne. Jobs blev den moderne teknologis pave med hele verdens kreative klasse som sin lydige menighed, der gerne spinker og sparer for at kunne være opdateret med det seneste isenkram. Men det er også takket være hans visioner, at det i dag er muligt at hente og høre Amon Düül II’s musik, hvor end man befinder sig i verden, selv om stort set ingen pladebutikker har gruppens udgivelser. Det er takket være Steve Jobs, at man har computere, der er så kønne, at eventuelle designermøbler ikke opsiger huld og troskab bare ved synet. Og det er takket være Steve Jobs, at nærværende avis udkommer både som iPhone-app og i en iPad-version. Nu kan hagiograferne og sensationsjægerne tage over. For nu er Steve Jobs her ikke længere til at præsentere os for den næste helt usandsynligt fantastiske gadget. Manden er borte. Myten er tilbage. henrik.palle@pol.dk
Sådan forandrede Steve Jobs din hverdag Side 4