POLITIKEN 2
Torsdag 11. juli 2013
KULTUR KRITIK DEBAT NAVNE
Alt er bling. Bling og accessories Sofia Coppolas nye film, ’The Bling Ring’, som har dansk premiere i dag, beskriver, hvordan forbruger- og reality-tvkulturen er kammet over. Politiken interviewede instruktøren i Cannes. Film Interview
D
er er bling. Og så er der bling. Forstår man. Der er den bling, som Sofia Coppolas nye, stærkt civilisationskritiske film, 'The Bling Ring', handler om – dårlig bling, fy! Men der er også den bling, hendes skuespillere går rundt med om ørerne på os her i suiten i Cannes, og den bling, pr-selskabets unge kvinder går og flasher. Bling er – og det ved i hvert fald de yngre kvinder blandt læserne – egentlig noget tarveligt stads, der er til for at bevise, at ikke alt, hvad der glimter, er guld. Bling glimter som MICHAEL BO, billigt juletræspynt, og CANNES det er pointen. Begrebet kommer fra hiphopkulturen og blev brugt om de overdimensionerede imiterede sølvkæder, man gik rundt med om halsen, når man var tilstrækkeligt gangsta, eller guldbelagte tænder. I dag er brugen bredere og anvendes om alle mulige unyttige accessories, der skal signalere bærerens coolhedsfaktor. 'The Bling Ring' handler om en håndfuld teenagere i en forstad til Los Angeles.
Deres timer, dage, uger, måneder og liv går med at fantasere om personerne i diverse realityshow og hel- og oftest halv- eller kvartgode tv-film. Via medierne ved de, hvornår deres yndlingsstjerner er ude at rejse, og når de er væk, bryder de unge ind i deres huse, stjæler deres, ja, bling og lægger stolt billederne ud på Facebook. Det går længe, men selvfølgelig kun til en dag. Da ungerne arresteres, ender den ene i en celle side om side med Lindsay Lohan, en af de berømtheder, de brød ind hos, og som – åh, the irony – sidder inde for butikstyveri. Historien er ægte. Det skete faktisk. Og Vanity Fair bragte i 2010 et interview med de unge, der da var på vej i fængsel, med titlen 'De mistænkte gik i Louboutin' – efter den franske skodesigner Christian Louboutin. I Cannes var Sofia Coppola den usynlig-
ste person i rummet, da hun lavede presse for ’The Bling Ring’. Alle flintrede rundt om hende og lignede halve og hele millioner, mens hun bare ... sad. Og sms’ede. Men hun kigger høfligt op, da jeg spørger hende: I går så jeg ’The Great Gatsby’, Baz Luhrmanns filmatisering af Fitzgeralds roman om de brølende 20’ere, og det slog mig, at både den og din film handler om tabte generationer, om noget, der er på vej til at drukne. »Ja, helt afgjort!«, siger Sofia Coppola. »Fitzgerald kiggede på sin æra, på dens overfladiskhed og dekadence, og deres fascination af bling i 20’erne står absolut mål med vores i dag«.
Lille og u-blingy Hun sidder midt i Cannes’ blitz og glamour og er så u-blingy som nogen, Sofia
Coppola. Lille, mørk, velklædt, men også lidt duknakket. En af skuespillerne fra filmen kalder hende »den mest stille person, jeg har mødt«, hvilket selvfølgelig ikke siger alverden i netop Hollywood, men alligevel. Charleston og F. Scott Fitzgeralds Long Island er langt væk, men fortællingen om en kulturs udhuling, en desperat udadvendt livsstils dansen og forbrugen sig selv ihjel er den samme, når den omplantes til vore dages forstads-Hollywood. Guldkalven, der danses om, er den samme, og Coppolas socialt ambitiøse piger er golddiggers og gogetters med mange år på bagen. Hun har mødt Paris Hilton her og synes, hun var »varmhjertet og dejlig«, og faktisk lånte hotelarvingen og milliardøsen sit eget hjem ud til filmholdet, et hus, hvis indretning bekræfter alle negative
fordomme om, hvordan uansvarlige og narcissistiske unge milliardøser lever: eget minidisco med stripperstang, overdimensionerede puder med ejerens eget kontrafej på ... den slags. Og alle skoene, alt tøjet, alle de bugnende accessories, der får folk til at fnise af skadefryd nede i biografsalen, er Paris Hiltons egne. »Hun omfatter sig selv og sit eget image med en hel del ironi«, siger Coppola, der heller ikke er bange for at kalde Hilton-palæets udstaffering for »kitschet« og Hiltons skosamling for »et overbombardement af sanserne«.
The Bling Ring. USA. Instr.: Sofia Coppola. Premiere 11.7. i CinemaxX, Dagmar, Empire, Grand, Falkoner og Palads samt 8 andre biografer. 90 min. 11 år.
I
gamle dage handlede begær om sex. I vore tingsliggjorte dage handler det for manges vedkommende mere om accessories. Om attråværdige mærkevarer, om modetøj og dyrt og
lækkert tingeling. Som bliver yderligere erotiseret, hvis de bliver direkte forbundet med et berømt kulturikon. Helst en filmstjerne eller allerhelst en af de berømtheder, der er mest berømt for at føre sig frem som berømthed og score kassen på det. Det er påstanden i ’The Bling Ring’, og eftersom der er tale om en historie fra det virkelige og stadig mere uvirkelige liv, må man hellere tage det ad notam. Filmen fortæller om en gruppe unge fra Californien (hvor ellers?), der begynder at bryde ind hos de rige idoler og stjæler deres lækre ting og sager. Samvittighedsnag har de ikke skyggen af. Det kan måske være svært at skelne, hvis man lever sit liv på nettet og på de sociale medier, hvor informationen er fri, og alting er gratis, hvis det kan downloades. Hvorfor betale for noget,
man bare kan række hånden ud efter? Når nu Paris Hilton er dum nok til at lade nøglen til poppaladset ligge under måtten. SOFIA COPPOLA fortæller sin historie nøgternt. Uden at fordømme og uden at analysere deres handlinger er hun forbilledligt i øjenhøjde med sine unge hovedpersoner. Også så meget, at man i længden godt kunne ønske sig, at hun havde udlagt teksten bare en lillebitte smule mere. Nu bliver der skildret lige lovlig mange identiske indbrud med dertil hørende svælgen i smarte sko og flotte ure. Coppola har taget konsekvensen af, at hun for første gang er ude på virkelighedens dybe vand. ’The Bling Ring’ er filmet i en dokumentarisk stil, som i et vist omfang tilsi-
Bling Ring gik efter de berømtes glimmer og guld. Foto fra filmen: Merrick Morton (fotomanipulation Kaspar Busch)
KIM SKOTTE
de helt unge nyder den af forskellig grunde. Den indbyder vel i nogen grad folk til at svælge i alt det lækre, at give los, men jeg synes, folk skal tage det med sig, de har lyst til. Jeg prøver at gøre smykkerne, taskerne, skoene og husene lækre at se på, fordi det er sådan, de unge indbrudstyve opfatter dem. Men sidst i filmen er tonet forandret, det ender knap så lækkert, håber jeg«. Når man kigger på flertallet af de celebritytyper, du satiriserer over i ’The Bling Ring’, virker det, som om der faktisk ikke er den store forskel, kulturelt set, mellem dem og de unge, der røver dem. »Der er i hvert fald en klar sammenhæng mellem de mennesker, der blev deres ofre, og dem selv. De gik mest op i realitystjerner, og det var også sådan, de så sig selv«. Som om de næsten var forveksleligt ens? »Forvekslelige vil jeg ikke sige, men selvfølgelig gør det faktum, at en af pigerne ender i en celle ved siden af Lindsay Lohan, sit store idol og, ja, et af bandens ofre, en sammenligning mulig«. En afgørende del af den unge skuespillertrups forberedelse til filmen var ikke alene at gennemse alle politiets overvågningsvideoer med de virkelige personer, som de skulle spille. Derudover blev de beordret til at se timer og atter timer af realityshow, ’The Kardashians’, ’The Hills’, ’Fashion Police’ og ’Pretty Wild’, for at leve sig ind i, hvordan deres karakterer så ud inde i hovedet. Hvordan ser der f.eks. ud indeni, når man er en ung pige, der arresteres af politiet for bl.a. at bryde ind hos Lindsay Lohan, og hvis eneste bekymring er: »Hvad sagde Lindsay Lohan, da hun hørte det?«.
kim.skotte@pol.dk
michael.bo@pol.dk
At svælge i det lækre Er det muligt at nyde din film af de forkerte grunde, tror du? Hun ler. Stille og tørt, som man forestillede sig, at netop Sofia Coppola ville. »Jeg tror, at folk på min egen alder og så
Anmeldelse: En dokumentarisk Coppola Sofia Coppola har lavet sin både mest og mindst personlige film med historien om tyvebanden The Bling Ring.
LUKSUSTYVE. Teenagerbanden The
desætter Coppolas normalt så udsøgt underfundige iscenesættelse. Af samme grund bliver ’The Bling Ring’ visuelt den mindst karakteristiske af hendes film, samtidig med at man fornemmer, at de unge hovedpersoners higen efter modeguf er absolut genkendelig for Sofia Coppola, der selv har haft sit eget tøjmærke, Milkfed. Af samme grund er ’The Bling Ring’ måske i virkeligheden både hendes mest og hendes mindst personlige film til dato. Ikke på højde med hendes tre suveræne film ’Virgin Suicides’, ’Lost in Translation’ og ’Somewhere’, men på sine egne præmisser en pirrende og nagende lille film, der siger mere om livet anno 2013 end de fleste alvorlige problemfilm.