Politiken 1 sektion

nyheder

1 Side 5

KULTUR

Magtkamp: Connies klimachef siger op

DEBAT

Militære udgifter boomer

Verdens skabelse som tegneserie

2 Forsiden

3 Side 4

BØGER

LØRDAGSLIV

En anarkists erindringer

Nu er det igen smart at strikke

4 Forsiden

5 Side 12 Foto: Peter Hove Olesen / Gyldendal / tegning Robert Crumb

Lørdag

Tatoveringer kan ødelægge dit helbred

Dinosaurerne kommer Verdensberømt show klar til København

F

arverige tatoveringer har især bidt sig fast i huden på unge mennesker.

Men de færreste ved, at blæk og blodrøde farver kan være farlige for kroppen. I dag kan enhver åbne en tatovørforretning og sprøjte hvad som helst ind under huden på kunderne. Der er ingen lovkrav på området, og myndighederne tjekker ikke, hvad der foregår.

Læger og eksperter advarer nu direkte mod de sundhedsmæssige risici og efterlyser samtidig lovgivning på området. »Man kan putte kemiske stoffer ind i mennesker uden at vide, hvad de indeholder«, siger speciallæge i hudsygdomme Peter Bjerring, der i mange år har behandlet patienter med svære bivirkninger forårsaget af tatoveringer.

På Bispebjerg Hospital i København tilser en af Danmarks førende hudspecialister, overlæge Jørgen Serup, et stigende antal patienter med alvorlige komplikationer efter tatoveringer. Derfor har han indledt et større forskningsprojekt. »Farverne vandrer rundt i kroppen. Der ophobes farvepigmenter i de tatoveredes lymfekirtler. Vi frygter, at det betyder en øget risiko for kræft«, fortæller Serup.

Ny undersøgelse på vej Professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet kalder det uforståeligt, at der ikke stilles krav til tatoveringsfarver. I 2007 undersøgte han en hudprøve fra en patient, der fik en meget svær allergisk reaktion på grund af en rød tatoveringsfarve. Den afslørede et indhold af metallet cadmium, som er kræftfremkaldende og kan skade nyrerne. »Havde patienten ikke haft så kraftig en allergisk reaktion på metallet, havde vi formentlig aldrig opdaget, at tatoveringsfarven var fuld af cadmium. Jeg er bange for, at vi kun har set toppen af isbjerget«, siger Phillip Grandjean.

Allerede i 2002 kunne Miljøstyrelsen i en undersøgelse slå fast, at der er god grund til at kontrollere, hvad der sprøjtes

VEJRET. Lidt sol og enkelte byger. 8-11 gr.

Let til frisk vind

VIDEN Nyt om uddannelse Hver søndag

ind under huden hos tatovørerne. Grimme fund af kemi, autolak og printerblæk i farverne fik styrelsen til at fremlægge en række anbefalinger om mere kontrol og regulering. Men tatovørbranchen har stadig helt frie tøjler. »Noget, som kommer ind i huden, burde være omgivet af flere restriktioner end noget, der bliver lagt uden på huden. Hvis der var tale om en medicinsk behandling, ville der være krav til stoffernes uskadelighed, og der ville være emballagekrav og renhedskrav, som skulle være opfyldte«, siger Heidi Søsted, som er farmaceut på Gentofte Sygehus og arbejder med kemiske stoffers indvirkning på kroppen. I Kemikalieinspektionen under Jeg er bange Miljøstyrelsen forstår funktionslefor, at vi kun der Birte Børglum har set toppen godt kritikken. af isbjerget »Fra dansk side Phillip ville vi gerne have Grandjean, mere lovgivning på området. Det professor ville også gøre det i miljømedicin nemmere for tatovørerne og firmaerne. Vi har prioriteret andre områder som f.eks. ftalater i børnelegetøj højere«, forklarer hun.

Også tatovørerne så gerne kontrol med farverne og hygiejnen, siger formanden for Dansk Tatovør Laug, Johnny Hansen: »Man må jo ikke åbne en tandlægepraksis, uden at sundhedsmyndighederne kikker forbi. Men man må godt købe tatovørgrej over nettet og åbne en biks uden at have så meget som en håndvask«.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil lytte til eksperternes bekymring. Men han vil i første omgang afvente en ny undersøgelse af tatoveringsfarver, som Miljøstyrelsen gennemfører næste år: »Hvis undersøgelsen viser, at der er et problem, må vi få EU på banen. Der er jo ikke tale om et særlig dansk problem«.

Lørdagsliv side 4-6

Obama får fredspris for at skabe begrundede håb

H

vis Barack Obama leverer, hvad han har lovet sine amerikanske vælgere – og verden – at stræbe efter, bliver det rigeligt Nobels Fredspris værd.

Så vil vi opleve en verden uden atomvåben, en verden reddet fra klimatisk ragnarok, et Mellemøsten i fred, en verden med demokrati i stedet for diktatur og i det hele taget en verden, hvor dialog får forrang for militære løsninger.

Og hvem vil ikke gerne leve i sådan en verden?

Men vi taler således om en fredspris på forventet efterbevilling. Indtil videre har USA’s præsident Obama især leveret håb.

Det er dog også Nobelkomiteens primære begrundelse for at tildele netop Obama dette års fredspris.

Flere hædersmennesker med en dokumenteret gerning bag sig – blandt dem den afghanske menneskeretsaktivist Sima Samar – havde fået besked fra Oslo om at holde sig ved telefonen. Men det blev i Det Hvide Hus, telefonen ringede fra femmandskomiteen bag fredsprisen. Det skal være Barack Obama vel undt. Han har givet ikke så få en fornemmelse af begrundet håb.

Foto: Rick Rycroft/AP

Peter Bangsvej 147

Uge 42 & 43

LOPPEMARKED

• Massive bordplader • Linoleum bordplader • Laminat bordplader • Fingertappede borde

ENTRÉ 30 KR. (Røgfrit marked)

Book din stade online på: 00041

2 Side 8

EFTERÅRSTILBUD

fra kl. 10 til 17

5 708730 910167

De brøler og bevæger sig, så man tror, de er ægte. Storslået dino-show i Forum

KB Hallen

10. & 11. oktober

www. loppekompagniet.dk

politiken mener

Håb forude

Kemiske stoffer i tatoveringsblæk giver allergiske reaktioner og kan fremkalde kræft. Eksperter efterlyser mere lovgivning og kontrol på et område, hvor alle og enhver kan kalde sig tatovør.

STEFFEN EJSTRUP

10. oktober 2009 Årgang 126. Nr. 10 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

• Udvalgte stole - Stærkt nedsat

at-bo REOLEN

Halv pris på endagsture i efterårsferien

MEN DET er godt nok en forpligtende pris til en mand, der er blevet kritiseret for gerne at ville mødes med diverse totalitære ledere, men ikke har fundet tid, eller rettere: vilje, til at mødes med Dalai Lama, eksillederen for det besatte Tibet.

Fredsprismodtageren har soldater stående midt i to krige. I Irak er den ene krig svær at afslutte. I Afghanistan er den anden krig netop ved at gå ind i sit ottende år, og Obamas regering er tilsyneladende ikke enig om meget andet, end at det går skidt. Men bestemt, principperne er løfterige: Hellere fred end krig. Hellere demokrati end diktatur. Hellere menneskerettigheder end undertrykkelse. Hellere bæredygtighed end klimatisk sammenbrud. Hellere en verden fri for atomvåben end et nyt atomvåbenkapløb.

Fredsprisen er i bedste fald en ærefuld opmuntring til at huske disse principper, når Obama leder efter en passende holdning til Kina, Iran, Nordkorea, Saudi-Arabien m.fl.

Samtidig har Nobelkomiteen ganske frækt gjort det svært for Barack Obama at blive væk fra klimatopmødet i København straks efter modtagelsen af fredsprisen. aj

Wingchair Besøg webshoppen

www.brdr-friis.dk

Se flere tilbud på www.at-bo.dk Ny afdeling åbner i Hernin 5. november g

Slotsherrensvej 103, 2720 Vanløse, Telefon 33 15 66 01 À>Ì ÃÊ«>À iÀ }tÊÊUÊÊ iÛiÀ }ÊÌ Ê i iÊ > `iÌÊÊUÊÊ,i Û ÀjÀÊ}À>Ì ÃÊLÀ V ÕÀi

Køb d din Endagsbillet på dsb.dk

brdr. friis møbler mellemvangen 30 s brønshøj s tlf. 38 80 00 05 gladsaxevej 311 s søborg s tlf. 39 69 90 90 åben: man.-tors.10-18 s fre. 10 -19 s lør. 10 -14 www.brdr-friis.dk

Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer

5-cd MICHAEL JACKSON THE COLLECTION Pluspris 180 kr.

Alm. pris 200 kr.

VEJRET. En del sol, men især i øst måske lokale byger. 20-25 grader. Svag til jævn vind fra nordøst.

international

økonomi

kritik

Kultur

Flere shariadomstole end antaget i Storbritannien

To flystyrt på en måned rammer Airbus hårdt

Børnelitteratur udløser flest bibliotekspenge

Antallet af britiske muslimer, der foretrækker at få ordnet deres problemer under sharialovgivning, er større end antaget. En ny rapport fra den britiske tænketank Civitas anslår, at antallet af domstole eller tribunaler, der fungerer aktivt i Storbritannien, er helt oppe på 85. Shariadomstolene giver typisk britiske muslimer religiøs vejledning i sager om familieproblemer, skils1 Side 7 misse og uenighed i pengesager.

Et voldsomt flystyrt, som formentlig har kostet 152 mennesker livet i går – der er fundet én overlevende – kommer også som et hårdt slag for den europæiske flyproducent Airbus med 60.000 ansatte i flere lande. Flybranchen døjer i forvejen med den økonomiske krise, og efter to dødbringende styrt på en måned, ved Brasilien og Comorerne, vil rejsende undgå selskaber med fly fra 1 Side 11 Airbus, siger en dansk ekspert.

Han har 274.214 bøger stående på de danske biblioteker. Navnet er Bjarne Reuter, og vanen tro blev han topscorer, da Biblioteksstyrelsen i går uddelte sine 158 mio. kr. til de forfattere, der har flest bogbind stående på hylderne på de danske biblioteker.

Knap 800.000 kroner blev det til for Bjarne Reuter, der ligesom de fleste andre topscorere mest har gjort det i børne- og ungdoms2 Side 4 bøger.

Ice Age 3: Den elskelige trio svigter istiden og møder dinosaurerne 2 Side 5

Onsdag

1. juli 2009 Årgang 125. Nr. 273 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

politiken mener

Politiker vil anlægge sag mod staten Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten vil bruge en retssag til at få stoppet PET’s ulovlige registrering i fremtiden.

CLAUS BLOK THOMSEN

E

nhedslistens medlem af Folketinget Per Clausen vil sammen med foreløbig to tidligere venstrefløjsaktivister lægge sag an mod staten, fordi Politiets Efterretningstjeneste (PET) efter deres vurdering ulovligt registrerede dem op gennem 1980’erne. »Retssagen skal tvinge PET til fremover at foretage sine registreringer på lovlig vis. Derudover skal retssagen fastslå, at de registreringer, PET lavede under den kolde krig, var ulovlige, så de ansvarlige fra dengang kan blive stillet til regnskab«, siger Per Clausen.

PET-kommissionen fremlagde i sidste uge sin beretning. Her fremgår det, at PET fra 1981 til 1986 i al hemmelighed registrerede folk, der stillede op for VS til byrådet i Aalborg og til amtsrådet i Nordjylland.

Per Clausen var dengang en af kandidaterne. Det samme var Preben Poulsen, som i dag er chef på Christianshavns lokalradio, og Jens Otto Madsen, som nu er forstander på et VUC-center i Thisted.

Tomgang Hvor blev kunderne af?

Nybyggere Nydanskerne er pionerer for en ny iværksætterånd

D

e er ikke blevet modtaget med åbne arme og gode råd.

Ikke desto mindre er der god grund til at glæde sig over, at titusindvis af unge udlændinge har valgt at blive i Danmark. På trods.

Nydanskere bringer en livskraftig iværksætterånd med sig, der efterhånden er mere end tiltrængt i vores aldrende samfund. Sammenlignet med gammeldanskerne etablerer dobbelt så mange nydanskere egne virksomheder – ifølge nye tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Gennem historien har indvandrere næsten altid bragt nyt blod og begejstring med sig. Og som en folkegave viser det sig heldigvis nu, at også nydanskerne er mere energiske med at starte egne virksomheder.

Hvis vi ikke allerede havde indvandrere i Danmark, ville vi være nødt til straks at opfinde nye måder at tiltrække endnu flere udenlandske iværksættere på. Kendsgerningen er desværre, at danskerne ikke kun bliver ældre og ældre, men også at vi med årene er blevet mindre tilbøjelige til at starte egne firmaer: Her regerer lønmodtagerkulturen.

Skønt succesraten ikke er så høj blandt nydanskere, ville Danmark risikere at gå i stå, hvis ikke så mange unge udlændinge rent faktisk turde skabe deres egne virksomheder. Vi har brug for flere nybyggere.

»Vi vil gå sammen om en retssag, men det kan meget vel være, at andre registrerede også vil være med«, siger Per Clausen.

Skytset til retssagen henter de i et såkaldt juridisk notat, der er optrykt som bilag til PET-kommissionens beretning.

Det konkluderer, at PET under den kolde krig foretog sine registreringer i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Ifølge notatet følger det af en række domme fra Menneskerettighedsdomstolen, at det bl.a. skal fremgå af lovgivningen, hvilke kategorier af personer en efterretningstjeneste må registrere.

Sådan et grundlag har skiftende regeringer aldrig fremlagt. Flere juraeksperter vurderer over for Politiken, at sagsøgerne har en god chance for at få medhold: »Der er helt klart oplagte problemer«, siger lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Pernille Bøje Koch.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Brian Mikkelsen (K), som er på ferie. Ingen embedsfolk i Justitsministeriet har ønsket at udtale sig.

Det samme gælder chefen for PET, Jakob Scharf, som i stedet henviser til Justitsministeriet. claus.blok.thomsen@pol.dk

Sag kan kaste lys på PET 1. sektion side 4

Man skal ikke bedrage en dame på 92 Arving tilfreds: Direktøren for et auktionshus får fængselsstraf for maleribedrag.

CAMILLA STOCKMANN OG SANDRA BROVALL

D

et var en tavs og chokeret mand, der i går modtog byrettens dom på otte måneders fængsel.

Den tidligere direktør for Ellekilde Auktionshus havde ventet frifindelse, men kun den anden tiltalte i sagen – hans samlever – blev fundet uskyldig af retten.

Sammen tjente de 5 millioner kroner i 2004, da de kørte til Paris med et landskabsmaleri af André Derain i bagagerummet og solgte det hos en kollega.

JAZZ LIVE I PRESSEN 3.-11. juli 2009

Maleriet havde Ellekildedirektøren oprindelig fået overdraget til undersøgelse af den 92-årige Grethe Meyer, men han overbeviste hende om, at maleriet var uægte. Senere sørgede han i hemmelighed for, at ejerskabet overgik til samleveren.

Lettelsen var stor hos Grethe Meyers efterkommere. Datteren sagde: »Det var bare vigtigt, at der faldt dom.

Det havde været så uretfærdigt, hvis han var sluppet. Han har bedraget vores mor, og man skal ikke bedrage en gammel dame på 92 år«. camilla.stockmann@pol.dk

Foto: Peter Hove Olesen

Værste krise i 30 år. Hos Toyota i Rødovre er Christian Haufer ved at klargøre en spritny Toyota Avensis. Han har god tid: Bilsalget i Danmark er faldet med 40 procent. Og nye tal fra Nationalbanken fortæller historien om den største økonomiske nedtur i mere end 30 år.

sandra.brovall@pol.dk

Lettelse hos familien Meyer 2. sektion forsiden

1. sektion side 10

Soveposer

A^cZ 8dbWVi ;aj^Y

[PS I¥YU ]VRZUL

Køb billetter til Pluspris på politiken.dk/plus og kom og bliv opdateret i PRESSEN, Politikens Hus, hver dag kl. 15-18

K^g`Zg kZY Vi V[he¨cYZ YZ Vch^\ihbjh`aZg! YZg [dg ghV\Zg b^b^h`Z a^c_Zg kZY hVbbZcig¨`c^c\ V[ ]jYZc#

K^g`Zg hVbbZcig¨``ZcYZ e haVe ]jY [#Z`h# edhZg jcYZg ©_cZcZ d\ [dgWZYgZg hVbi^Y^\i jcYZg]jYZch ZkcZ i^a Vi jcY\ k¨h`ZVchVba^c\Zg#

Fra kun

Barsk mod insekter. Skøn for huden.

.com

00027

Ulrikkenborg Plads 2 Ç Lyngby Gl. Kongevej 119 Ç Frederiksberg

Mygmidler skal anvendes med forsigtighed. Læs etiket og brugsanvisning, før produktet tages i brug. Indeholder icaridin. Autan Protection Plus farebetegnelse: Brandfarlig. Forbrugerkontakt Tel. 808 835 64.

96CH@ H@¢C=:9HEA:?: > K:G9:CH@A6HH:

lll#WZVjiZ"eVX^Ã fjZ#Xdb

9

CN=:

Ej[[n :nZh <Za

19995

5 708730 910136

NYDANSKERE tør løbe en personlig risiko for at tabe alt modsat bekvemmelige, risikoangste gammeldanskere. Selv om brancherne ofte er begrænset til pizzeriaer, grønthandler og kiosker, står flere og flere nydanskere som symboler på folk, der kæmper for at klare sig selv.

Og i takt med det voksende uddannelsesniveau blandt nydanskere – især blandt unge kvikke indvandrerkvinder – er der tegn på, at de nye firmaer gradvis vil blive udvidet til at omfatte flere og mere teknologisk avancerede brancher.

Men iværksætterånden blandt nydanskere er naturligvis ikke uden tab. Syv ud af ti indvandrere går desværre konkurs med deres virksomhed inden for de første fem år. Hvis den høje fiaskorate kunne mindskes – så nydanskere begyndte at klare sig lige så godt, som de generelt set mindre driftige gammeldanskere – ville den danske samfundsøkonomi få en stor tiltrængt vitaminindsprøjtning i form af nye job.

Den korteste vej til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet er at forstærke rådgivningen til folk, der starter egne virksomheder. Nydanskerne skal lære at takle erhvervsbureaukratiet. Til gengæld kan resten af samfundet så lære af nydanskere at stå på egne ben. ltm

3&(/4,07&/4 (SBUJT */%*"/&3&

VEJRET Lidt eller nogen sol, men byger de ďŹ&#x201A;este steder. 11-13 grader. JĂŚvn vind til kuling nordvest.

danmark

Psykiske patienter skal lĂĽses inde i gummiceller Der skal indrettes gummiceller pĂĽ psykiatriske afdelinger i Danmark, foreslĂĽr sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Der kan voldsomme og farlige patienter opholde sig i stedet for at ligge spĂŚndt fast til en seng, som ifølge ministeren er et mere vidtrĂŚkkende indgreb. Forslaget deler vandene. En forening af pĂĽrørende siger, at det minder om ďŹ lmen â&#x20AC;&#x2122;Gøgeredenâ&#x20AC;&#x2122;, mens psykiater1 Side 4 nes talerør kalder det ÂťfornuftigtÂŤ.

125 ĂĽr med Politiken Politiken runder et skarpt hjørne. Mød Cavling, Rifbjerg, Strid, Tøger, TurĂŠll, PH, Pundik og mange ďŹ&#x201A;ere 3 SĂŚrsektion Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

125

Torsdag

Skat fĂĽr giganttab: 18 milliarder er vĂŚk Krisen betyder, at samfundet mĂĽ vinke farvel til skatteindtĂŚgter fra erhvervslivet pĂĽ 18 mia. kr. Skat kan takke sig selv, mener ekspert. Nye chokerende BNP-tal tyder pĂĽ, at krisen bliver endnu vĂŚrre.

MICHAEL LUND OG ESBEN KJĂ&#x2020;R

S

katteindtÌgter for milliarder af kroner er pü fü ür güet op i røg, fordi tusindvis af kriseramte virksomheder ikke er i stand til at betale deres gÌld til det offentlige.

I alt vurderer Skat, at gĂŚld for 18 milliarder kroner nu er umulig at inddrive, fordi de pĂĽgĂŚldende ďŹ rmaer er gĂĽet konkurs eller har standset betalingerne. Det er en fordobling siden udgangen af 2006, hvor erhvervslivets sĂĽkaldt ikkeinddrivelige skattegĂŚld udgjorde knap ni milliarder kroner, viser et svar til Folketingets Finansudvalg. ÂťKrisen sĂŚtter Skats indtĂŚgter under pres. Mange virksomheder har svĂŚrt ved at betale deres regninger og deres skat, og vi ser et stigende antal konkurser og tvangsauktioner. Det betyder, at vi mĂĽ betragte en stadig større del af virksomheKilde: Skat

Tabte skatter 18,2

Milliarder kroner

8,9

10,3 12,2

2006

2007

2008

Ultimo

JBM9257

Virksomheders skattegĂŚld, som Skat opgiver at inddrive.

2009 Juli

dernes skattegÌld som ikkeinddrivelig, fordi virksomhederne enten er ophørt eller under konkurs, siger Rikke Madsen, pressemedarbejder i Skat.

IsÌr i ürets første seks müneder er den ikkeinddrivelige gÌld vokset massivt.

Foruden krisen skyldes det, at en enkelt meget omfattende sag om it-giganten Intels gÌld pü 3,6 milliarder kroner til det offentlige nu betragtes som hübløs at hente hjem. Intels danske afdeling har ganske enkelt ikke sü mange penge i kassen. Sagen er desuden anket til Landsskatteretten, hvor Skat risikerer at tabe den.

SF: En falliterklÌring Professor i skatteret Ole Bjørn er chokeret over stigningen i den hübløse skattegÌld.

Men han mener samtidig, at Skat selv bĂŚrer en stor del af ansvaret. ÂťDet er ingen hemmelighed, at Skats inddrivelse i ďŹ&#x201A;ere ĂĽr har vĂŚret meget ineffektiv. Man har ikke vĂŚret hurtig nok til at fĂĽ inddrevet gĂŚlden, mens man stadig kunne. NĂĽr en virksomhed begynder at sløse med betalingen, er det som regel tegn pĂĽ, at det gĂĽr i den forkerte retning.

Her skal man som kreditor vĂŚre hurtig til at gøre krav pĂĽ sit tilgodehavende â&#x20AC;&#x201C; ellers fĂĽr man ikke pengene. Skat bliver ofte dem, der fĂĽr pengene til sidst, for de øvrige leverandører skal nok sørge for at fĂĽ deres pengeÂŤ.

SFâ&#x20AC;&#x2122;s skatteordfører, Jesper Petersen, kalder stigningen Âťen falliterklĂŚringÂŤ for

skatteminister Kristian Jensens (V) strategi for at effektivisere Skat. ÂťDet viser, at der ikke er tilstrĂŚkkelige ressourcer til at indkrĂŚve virksomhedernes gĂŚld, mens man stadig har mulighed for det â&#x20AC;&#x201C; og inden, de gĂĽr konkurs. Taberne er i sidste ende fĂŚllesskabet. De her penge kunne gøre gavn i skolerne og i ĂŚldreplejenÂŤ, siger han.

Skatteminister Kristian Jensen (V) ønskede i gür ikke at kommentere sagen.

Skats kvaler kommer frem samtidig med at Danmarks Statistik offentliggør de lÌnge ventede tal for det danske bruttonationalprodukt. Tal, der viser dansk økonomis udvikling i de vigtige müneder fra april til juni.

Og økonomerne er rystede: Dansk økonomi er skrumpet hurtigere end pü noget andet tidspunkt, siden man begyndte at opgøre BNP-tal.

Man har ikke Det er overravÌret hurtig skende, at vi hÌnnok til at fü ind- ger sü meget i drevet gÌlden, bremsen i forhold mens man til andre. Krisen eskalerede i Danstadig kunne mark, mens den Ole Bjørn, ebbede ud andre professor i steder, siger chefskatteret økonom Jacob Graven fra Sydbank og forudser, at alle økonomer nu nedjusterer deres forventninger til dansk økonomi mÌrkbart.

Helt konkret forventer han, at ledigheden stiger med 10-15.000 ďŹ&#x201A;ere personer, end de hidtidige prognoser har spĂĽet.

MestervĂŚrk Guldalder for animationsďŹ lm

EuropĂŚisk eventyr

OP

Nu betaler vi prisen Krise og nedskĂŚringer i Skat 1. sektion side 12-13

Spindoktors computer tjekkes Computere i Forsvarsministeriet og forsvaret skal undersøges for at finde lĂŚk af den arabiske oversĂŚttelse af â&#x20AC;&#x2122;JĂŚgerâ&#x20AC;&#x2122;-bogen.

MATIAS SEIDELIN, NAIMAH HUSSSAIN OG MORTEN SKJOLDAGER

F

orsvarsminister Søren Gade er nu gĂĽet med til, at computere i hans eget ministerium og i forsvaret skal undersøges. Det sker for at ďŹ nde den person, som lĂŚkkede en arabisk oversĂŚttelse af den tidligere jĂŚgersoldat Thomas Rathsacks bog â&#x20AC;&#x2122;JĂŚger â&#x20AC;&#x201C; i krig med elitenâ&#x20AC;&#x2122; til formiddagsbladet B.T. Politiken erfarer, at politikerne under et møde i gĂĽr i Forsvarsministeriet speci-

Torsdag

ďŹ kt har bedt om at fĂĽ undersøgt Gades egen pressechef, Jacob Winther, og hans computere i ministeriet. ÂťDet bliver meget vidtgĂĽende, og det kan ikke komme bag pĂĽ nogen, hvis pressechefens computere ogsĂĽ er en del af en sĂĽdan undersøgelseÂŤ, siger Socialdemokraternes forsvarspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen.

Dermed kan sagen fü konsekvenser for medarbejdere i Forsvarsministeriet, hvis de selv har vÌret indblandet i lÌkagen: Der kan vÌre nogen, der har røbet noget, hvor de har brudt deres tavshedspligt, og sü skal de ned i byretten. Det kan ogsü vÌre, at ministeren har vÌret rodet ind i det südan, at han ikke rigtig kan forsvare sin stilling. Men alt det er hvis og hvis, siger professor i offentligt ret pü Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen Søren Gade oplyste torsdag pressen

om, at den arabiske oversĂŚttelse af Rathsacks bog kunne ďŹ ndes pĂĽ nettet. Siden kom det frem, at dokumentet, som B.T. senere lagde ud pĂĽ sit website, oprindelig kom fra en af Forsvarskommandoens egne computere.

Et forhold, som bagefter blev mødt med stor kritik, fordi regeringen og forsvaret selv har forsøgt at fĂĽ Thomas Rathsacks bog stoppet. De mener, at den indeholder oplysninger, der er til fare for rigets sikkerhed. OgsĂĽ Venstre beder nu Gade om at genĂĽbne undersøgelsen: ÂťVi har bedt forsvarsministeren om at undersøge alle computere, hvor ďŹ len med oversĂŚttelsen kan vĂŚre sendt fra til B.T.ÂŤ, siger Venstres medlem af Forsvarsudvalget, Gitte Lillelund Bech.

Minister tvunget til undersøgelse 1. sektion side 5

SILKETĂ&#x2DC;RKLĂ&#x2020;DE NOT ONLY NEWSPAPERS

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

1. oktober 2009 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 1 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk NON 100% ITALIENSK SILKE Pluspris 225 kr.

Alm. pris 325 kr. politiken

GRATIS MONTERING ved køb af køkken og bad inden 1. november*

00040

Filmen â&#x20AC;&#x2122;Opâ&#x20AC;&#x2122; er et kosmisk mestervĂŚrk.

Pixars computertroldmĂŚnd har givet animationsďŹ lmen en ny guldalder, mener Politikens ďŹ lmredaktør, Kim Skotte 2 Forsiden

EfterĂĽrs tilbud

Irsk afstemning om EUâ&#x20AC;&#x2122;s fremtid

D

a Viggo Hørup netop i dag for 125 ĂĽr var med til at stifte Politiken, kaldte den ďŹ&#x201A;øj i datidens Venstre, som han stod i spidsen for, sig for â&#x20AC;&#x2122;europĂŚerneâ&#x20AC;&#x2122;.

Allerede dengang var der liberale og sociale krĂŚfter herhjemme, der sĂĽ dansk politik i et større perspektiv og havde sans for, at der var konďŹ&#x201A;ikter og principper, der gik pĂĽ tvĂŚrs af landegrĂŚnser. Selv om Politiken vandt den kamp, den var født af, da systemskiftet i 1901 knĂŚsatte det parlamentariske demokrati, skulle der gĂĽ trekvart ĂĽrhundrede og to verdenskrige, før den europĂŚiske tanke for alvor slog rod og blev til praktisk politik. Det skete med det europĂŚiske fĂŚllesskab fra 1957, som Danmark meldte sig ind i i 1972.

Siden er EU blevet netop den stÌrke fredsorden, fremskridtsvenner i det nittende ürhundrede drømte ud: en fÌlles retsorden, sammenvÌvede interesser, et parlament, en domstol, en fÌlles valuta og et samarbejde, der omfatter stadig større dele af Europa til übenlys gavn for velstand, velfÌrd og demokrati.

MEN KONSTRUKTIONEN er skrøbelig. Det tÌtte samspil mellem de europÌiske nationalstater, bundet sammen af de institutioner, de har skabt til formület, er ikke stÌrkere end sit svageste led.

Derfor rystes Europa, hver gang et land siger nej. Hvor lille landet end er, og hvor bred en enighed â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ blandt de folkevalgte i netop det land â&#x20AC;&#x201C; der end har bĂĽret de nye spilleregler frem til en afgørelse.

I morgen er det Irland, der for anden gang skal tage stilling til Lissabontraktaten, en traktat, der gør unionen langt mere gennemsigtig og beslutningsdygtig end tidligere, men som har haft en svĂŚr fødsel. Alle forventer, at irlĂŚnderne nu vil stemme ja med et solidt ďŹ&#x201A;ertal, sĂĽ EU, der midt i den verdensomspĂŚndende krise mere end nogensinde har brug for at kunne trĂŚffe fĂŚlles beslutninger, kan komme videre.

Iagttagere siger lidt kynisk, at det â&#x20AC;&#x2122;bareâ&#x20AC;&#x2122; er krisen, der nu fĂĽr irlĂŚnderne til at makke ret.

Men det er jo netop pointen. Der er ikke mindst som et vĂŚrn mod kriser, et anker i stormvejret, et skjold mod protektionisme, nationalisme og enegang, at EU har sin eksistensberettigelse.

Europa er nĂĽet nĂŚsten ubegribelig langt siden Hørups dage og siden denne danske avisâ&#x20AC;&#x2122; fødsel. ForhĂĽbentlig giver irerne i morgen deres samtykke til, at eventyret kan fortsĂŚtte. ts

Ventura turrygsÌk ¡ 65 ltr. Super bÌresystem Før 1.29995

Nordic comfort sovepose

Nu

¡ Fyldt med bedste kvalitetsdun

59995 Før 39995

Nu

*Se mere pĂĽ www.invita.dk

KĂ&#x2DC;KKENSĂ&#x2DC;NDAG SĂ&#x2DC;NDAG FRA KL. 10-16

Før 1.49995

Find din lokale Invita butik pĂĽ www.invita.dk

19995

Nu

89995

Hent vores nye inspirationskatalog i butikkerne nu

politiken.dk/plus 5 708730 910143

35

politiken mener

Gammel Kongevej 119 Ulrikkenborg Plads 2

Før 99995

Køb ogsü pü nettet naturligvis.com

Nu

69995

Discovery rygsĂŚk

Small Dreamer telt

¡ Perfekt til hverdag og tur

¡ Fantastisk 2 pers. letvÌgtstelt

Frederiksberg Lyngby

Telefon 33 21 30 30

nyheder

kultur

Danske chefer er alt for bange

PS

80 år med smilets digter

Lars Seier Christensen og Asger Aamund giver de danske direktører en opsang

2 Side 13

1 Side 12

VIDEN

Hjemme hos verdens værste terrorister

REJSER

mad

Troende passer bedst på livet

Hvorfor skal økoæg koste en bondegård?

Vinterrejser til alverdens velvære 3 Forsiden

4 Side 4

5 Side 12

6 Side 3

Søndag

Danskere lader sig ikke skræmme af terrortrussel

Genfødsel Fra Brigitte Stallone, Hollywood til Gitte Nielsen, Rødovre

En skæringsdag NU HÅBER VI så bare, at du har købt en MPEG4-boks, hvis ikke der står DVB-T på dit tv, for hvis du har købt en MPEG2-boks, kan du i aften hverken se Ramasjang, DRK eller DRHD, hvilket, hvad det sidste angår, i øvrigt muligvis forudsætter et abonnement på TDC Hometrio, og ellers er det nemt nok. I aften bliver Danmarks Radios tv-signaler digitale, og om nogle dage vil selv de mest analoge tv-seere have fået signalerne til at blive til billeder. Nogle af de sidste, der får det til at fungere (siger undersøgelserne og forudsigelserne), er visse af Politikens kernelæsere med særlig hang til bøger og kultur. De skal først have ringet til en nevø, som kommer og ordner det for dem en dag i næste uge – til gengæld venter der dem særlige belønninger, for de nye kanaler vil i høj grad tale til netop dem. Tre nye kanaler med særligt fokus på henholdsvis kultur og historie (DRK), kvalitets-tv for børn (Ramasjang) og særlig skarpe billeder (DR High Definition) er attraktive tilbud, som der er grund til at glæde sig til.

VEJRET. Skyet med regn fra vest. Jævn vind.

Op til 8 grader.

bo.maltesen@pol.dk

DF og S frygter terror mest 1. sektion side 4

hallen

00044

11.00-16.00

d. 31. okt & 1. nov.

Gælder kun søndag på ikke i forvejen nedsatte varer

Røgfrit marked Book din stade online på:

www. loppekompagniet.dk

KUN I DAG! ÅBENT KL. 10-17

Hold udkig efter Skåneavisen!

-10% på børnetøj og børnebøger

Entré 30 Kr.

DR UDNYTTER fortjenstfuldt de mange nye kanaler (flere vil følge) til at sende så meget forskelligt, at ingen kan klage over, at der ikke tales lige netop til dem. Men for hver ny kanal bliver det sværere for DR at være en samlende størrelse i det danske samfund. Og public service er også at dyrke det fælles frem for det fragmenterede. Gerne i High Definition. bb

2 Forsiden

Milnersvej 39

kl. 10.00 til 16.00

5 708730 910174

Man kan ikke blive ved med at sige undskyld

LOPPEMARKED Frederiksborg

Byens bedste kaffe?

Cafékontrol på

DEN TEKNOLOGISKE udvikling udfordrer Danmarks Radio på forpligtelsen til public service, og DR har for længst valgt at tackle udfordringen ved at brede sig ud i stadig flere og stadig mere differentierede tilbud til sine brugere. Der produceres så meget som overhovedet økonomisk muligt til enhver smag, institutionen DR ser sig selv som en industri, der skal levere varer til alle hylder.

Rent bortset fra det nødvendige teknologiske spring, der sker fra og med i dag, er tilkomsten af alle de nye kanaler en yderligere skærpelse af DR’s industrielle logik. Licensbetalerne ses i stadig højere grad som kunder/brugere/forbrugere og i stadig mindre grad som ’seere og lyttere’, hvilket var en gammeldags måde at sige ’borgere’ på.

I dag får du Skåneavisen, der vil give dig masser af gode tips om dejlige og sjove oplevelser i Skåne. Du kan også bestille den på www.skane.com God fornøjelse!

Foto: Johnér

D

anskerne lader sig ikke anfægte af, at terrortruslen mod mål i Danmark i denne uge blev meget konkret.

En ny meningsmåling, foretaget af Megafon for Politiken, viser, at afsløringen tirsdag af terrorplanerne mod Morgenavisen Jyllands-Posten ikke har øget den andel af den danske befolkning, der anser det for sandsynligt, at der kommer et terrorangreb på Danmark.

37 procent af danskerne venter et sådant angreb, og det er nøjagtig samme procentandel som i en tilsvarende meningsmåling efter den omfattende bombeterror i Madrid i 2004, hvor over 200 mennesker blev dræbt.

Når danskerne ikke går amok i terrorfrygt, fordi amerikanske islamister i samarbejde med al-Qaeda-tilknyttede terrorceller i Pakistan truer mål i Danmark, skyldes det efter flere forskeres mening efterretningstjenesternes effektivitet.

Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Københavns Universitet i forsvars- og internatonal politik, siger, at målingen afspejler, at folk kan se, at systemerne virker, fordi efterretningstjenesterne får fanget terroristerne, inden de når at udføre deres terrorhandlinger. »Men den afspejler også, at vi har en modsat rettet udvikling. De seneste år har PET og andre peget på, at Danmark er poppet op hos terroristerne som et synligt mål. Men på den anden side har vi også et billede af, at systemerne virker, når nogle prøver at få ram på os. Så man kan sige, at trusselsniveauet er steget, men der er styr på tingene«.

Terrorforskeren Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, gør opmærksom på, at Dan-

mark ikke har været i nærheden af et »stort gennemført angreb«, fordi terroristplanerne er blevet afsløret tidligt. »Mange danskere siger derfor: ja, der er en større terrortrussel, men der er også et bedre beredskab. Med politikerne er det anderledes, de overreagerer altid. Det er dog okay, for de har en rolle som ansvarlige for befolkTrusselsniveau- ningens sikkerhed.

Flere politikere et er steget, sagde da også men der er styr straks efter den sepå tingene neste trussel mod Peter Viggo Jyllands-Posten, at vi skulle gøre mere Jakobsen, mod terror, mens forsker vi andre kunne sige: Hvorfor egentlig det, for beredskabet virker jo?«.

Men kreativ direktør Frederik Preisler advarer. Han tror, at det er de intellektuelle, der ikke er bange for terror: »Og det kan være dumt, for det betyder, at de ikke har gennemskuet, hvor terroreksponeret Danmark er«.

Efter afsløringen af truslen mod Jyllands-Posten foretog PET en justering af sin beskrivelse af terrortruslen mod Danmark ved at tilføje, at der nu også var en risiko for terror begået af folk udefra. Men selve trusselsvurderingen blev ikke forhøjet i forhold til det høje niveau, den er på i forvejen, efter Jyllands-Postens trykning i 2005 af Muhammedtegningerne og mange mediers gengivelse af tegningerne sidste år efter PET’s afsløring af et planlagt attentat mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard.

politiken mener

High Definition

Tirsdagens terrorafsløring har ikke gjort os mere bekymrede, end vi var i forvejen, viser måling. Og det er der god grund til, mener forskere: Truslen er der, men PET viser os, at der er styr på tingene.

BO MALTESEN OG CLAUS BLOK THOMSEN

1. nov. 2009 Årgang 126. Nr. 32 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

20% PÅ ALLE SOFAER Gælder ikke i forvejen nedsatte sofaer og på ilva.dk

nyheder

kultur

PS

S i København lover ďŹ&#x201A;ere penge til skolerne

General Christiansen: Jeg er et paradoks 1 Side 4

2 Forsiden

VIDEN

NĂĽr man er inde i det dĂŠr voldelige, sĂĽ tĂŚnker man ikke

REJSER

Danskerne bliver syge af bekymring

Nu skal du pĂĽ asiatiske svampe

Vi besøger bisonen i USA â&#x20AC;&#x201C; og spiser den

â&#x20AC;&#x2122;Kaffeâ&#x20AC;&#x2122;, der i en rus myrdede sin drukkammerat RenĂŠ

3 Side 3

mad

4 Side 3

5 Side 4

6 Side 4

Søndag

Drabssigtet indblandet i terrorsag i Kenya

Panser pĂĽ pension Per Larsen taler ud efter 43 ĂĽr med forbrydere

D

en 28-ĂĽrige mand, som fredag aften forsøgte at slĂĽ bladtegneren Kurt Westergaard ihjel, blev for fem mĂĽneder siden anholdt i Kenya. Han var mistĂŚnkt for at deltage i et afvĂŚrget terrorkomplot mod den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton. Det erfarer Politiken fra ďŹ&#x201A;ere kilder tĂŚt pĂĽ sagen.

I september 2009 blev han imidlertid løsladt, fordi kenyansk politi ikke havde beviser imod ham. Herefter rejste han tilbage til Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, har gennem nogen tid holdt øje med den 28ürige, men har ifølge PET-chef Jakob Scharf ikke haft nok materiale til at anholde ham eller udvise ham.

PET har heller ikke overvĂĽget ham døgnet rundt, og derfor kunne somalieren fredag aften uhindret tage til Ă&#x2026;rhus, bryde ind i Kurt Westergaards hjem og true tegneren med en økse og en kniv. Tegneren slap uskadt, mens den 28-ĂĽrige blev sĂĽret af skud fra politiet og nu er fĂŚngslet til 27. januar â&#x20AC;&#x201C; sigtet for drabsforsøg mod Kurt Westergaard og en betjent.

PET-chef Jakob Scharf mener ikke, at PET har fejlet, selv om det lykkedes den 28ĂĽrige mand at komme ind i tegnerens hus: ÂťVi kan aldrig garantere sikkerheden 100 procent â&#x20AC;&#x201C; slet ikke, nĂĽr der som her formentlig er tale om en impulsiv indskydelse. Og vi skal ogsĂĽ respektere tegnerens ønske om at leve et nogenlunde ordentligt livÂŤ.

Den 28-ürige mand er somalisk født, kom til Danmark som 16-ürig og har dansk opholdstilladelse. Han tilhører en mindre gruppe stÌrkt ekstremistiske somaliere i Danmark, som PET holder øje med og tidligere har advaret imod. PET mener dog, at den 28-ürige mand handle-

de pĂĽ egen hĂĽnd og impulsivt, da han fredag aften kort efter kl. 22 trĂŚngte ind i Kurt Westergaards hjem i Viby uden for Ă&#x2026;rhus.

Ifølge PET har manden haft tĂŚtte forbindelser til den somaliske terrororganisation al-Shabaab og til al-Qaeda-ledere i Ă&#x2DC;stafrika. PET mener, han ogsĂĽ er en del af et terrornetvĂŚrk med tilknytning til Danmark, som angiveligt er med til at ďŹ nansiere og planlĂŚgge terroraktiviteter i blandt andet Somalia.

Da den 28-ĂĽrige i august blev anholdt i Kenya, blev han anklaget for sammen med ďŹ re andre at have vĂŚret ved at planlĂŚgge et terrorangreb mod en busstation og to hoteller â&#x20AC;&#x201C; heriblandt Hotel Intercontinental, hvor Hillary Clinton delVi bifalder, at tog i et afrikansk han prøvede at udviklingsmøde. slĂĽ den mand Aktionen skulle ifølge kenyansk poihjel, som fornĂŚrmede vores liti vĂŚret blevet planlagt af al-Shaprofet baab.

Al-Shabaab PĂĽ et pressemøde i gĂĽr i den somaliske hovedstad, Mogadishu, afviste en talsmand for al-Shabaab imidlertid, at den 28-ĂĽrige mand var medlem af organisationen: ÂťMen vi bifalder, at han prøvede at slĂĽ den mand ihjel, som fornĂŚrmede vores profet. Det sender et klart signal til dansksomaliere om at handle og slĂĽ den mand ihjel â&#x20AC;&#x201C; uanset omkostningerneÂŤ. claus.blok.thomsen@pol.dk bo.maltesen@pol.dk

PortrĂŚt: Kurt Westergaard har vendt frygt til vrede 1. sektion side 2 Ă&#x2DC;ksemand blev bĂĽret ind i retten Al-Qaedas unge somaliske løver 1. sektion side 6-7

politiken mener

NetvĂŚrket PET pĂĽ stadig vanskeligere opgave

I

ntet kan retfĂŚrdiggøre det afskyelige mordforsøg, som bladtegneren Kurt Westergaard blev udsat for nytĂĽrsdag. Og slet ikke en snart fem ĂĽr gammel karikaturtegning. Kurt Westergaard reddede livet takket vĂŚre de sikkerhedsforanstaltninger, han har truffet i samrĂĽd med PET. Han har krav pĂĽ beskyttelse, som enhver anden borger har det. Men dertil kommer, at han og hans blad er en del af den fri meningsdannelse. En effektiv bekĂŚmpelse af dem, der møder meninger â&#x20AC;&#x201C; eller for den sags skyld fornĂŚrmelser â&#x20AC;&#x201C; med vold, er livsvigtig for vores civilisation.

Mordforsøget er endnu en pümindelse om, at vi, som prÌsident Obama har udtrykt det, er truet af et verdensomspÌndende netvÌrk af vold og had. Det er et netvÌrk med medlemmer alle mulige steder: Vi har set terrorplaner afsløret herhjemme og i Bosnien. Senest blev mistÌnkte arresteret i Chicago. Denne gang er gerningsmanden fra Somalia, men med fast ophold i Danmark gennem mange ür.

Heller ikke de organisationer, der understøtter og inspirerer terroren, har et enkelt hjemland. Pakistan er det mest kendte arnested, efter at al-Qaeda blev fordrevet fra Afghanistan. Men lande som Yemen og Somalia spiller en stor og voksende rolle.

PET vidste besked om somaliers anholdelse i Kenya, hvor han var mistĂŚnkt for terrorplaner.

Somalisk terrorgruppe roser drabsforsøg pü tegner.

CLAUS BLOK THOMSEN, BO MALTESEN OG JESPER STRUDSHOLM, CAPE TOWN

3. januar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 94 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Det er ĂŚrgerligt, at vores rigdom har presset det sociale gen i baggrunden Per Larsen

3 Side 4-5 Foto: Joachim Adrian

VEJRET. Mest

SPREDNINGEN bĂĽde i vores og andre dele af verden illustrerer endnu en gang, hvor lidt terrorbekĂŚmpelse har med traditionel krig og territorium at gøre, og i hvor høj grad der er tale om et stykke krĂŚvende og højt specialiseret politiarbejde. Hidtil har der kun vĂŚret grund til at beundre PET for en vidtforgrenet og tilsyneladende effektiv indsats. Heller ikke denne gang lykkedes terroren â&#x20AC;&#x201C; selv om det var uhyggelig tĂŚt pĂĽ. Oplysningen om, at gerningsmanden sĂĽ sent som i oktober kom hjem til Danmark efter at vĂŚre mistĂŚnkt for terrorplaner mod Hilary Clinton i Kenya og dermed var i PETâ&#x20AC;&#x2122;s søgelys, udpeger et svĂŚrt dilemma: Er det acceptabelt, at sĂĽ oplagt en mistĂŚnkt kommer sĂĽ tĂŚt pĂĽ at nĂĽ sit mĂĽl? ForhĂĽbentlig har PET ret i, at manden har handlet alene og impulsivt: I modsat fald er der ikke bare tale om et større terrorkomplot, men ogsĂĽ om et muligt svigt i efterretningstjenesten. ts

102 LOUNGE STOL, i massiv dampbøjet eg, samlet med kiler

skyet. -7 til 0 grader. I nat ned til -10 grader.

IBYEN

+ODIAK 0ARKA

SĂ&#x2DC;NDAGS

Nye oplevelser Hver fredag

Ă&#x2026;BENT Webshop pĂĽ intera.dk

s 6ARM FORET VINTERJAKKE s 3YNTETISK PELSKANT s $AME OG HERREMODEL s 2Â&#x2019;D GRÂ&#x2019;N ELLER BRUN

Design: Bønnelycke mdd 2004

I DAG KL. 10-17

0RIS KR

Vejl. Udsalgspris kr. 8.500,00

5 708730 910174

00053

Ă&#x2026;boulevarden 70 â&#x20AC;˘ 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf.: 8676 1130

>

SE UDSALGSKATALOG / SHOP ONLINE PĂ&#x2026; ILVA.DK

Kontakt for nÌrmeste forhandler: Silo - Lindgreens Alle 7 2300 København S +45 5153 0737 www.silo-dk.com - mail@silo-dk.com

&JĂ&#x2039;LLRĂ&#x2039;VEN 3PECIALBUTIK s +ULTORVET s +Â&#x2019;BENHAVN +

nyheder

KULTUR

Jeg vil ikke sætte mine ben i moskeen på Vibevej – hvis den nogensinde bliver bygget

DEBAT

Hvam i nyt show

BØGER

Bliv levende reklame for en læskedrik

Tag den sunde fornuft med på svampejagten

Nick Cave skriver djævelsk god roman

Jakob Hougaard (S), Københavns integrationsborgmester

1 Side 4

LØRDAGSLIV

3 Side 1

2 Side 4

4 Side 5

5 Side 18-19 Foto: Joachim Adrian / PR / Gavin Evans / Creative Commons

Lørdag

Politikere vil skjule irakere

Feteret fodboldikon Ronaldo klar til dansk-portugisisk fodboldbrag

F

lere politikere erklærer sig nu parate til selv at bryde både loven og deres partis officielle linje ved at åbne dørene for afviste asylansøgere. »En gang imellem skal man følge sin medmenneskelighed. Jeg ville sige kom indenfor«, siger SF’s fødevarepolitiske ordfører, Kristen Touborg. Meldingen er den samme fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen. Og socialdemokraternes erhvervsordfører, Orla Hav, vil også kraftigt overveje at hjælpe en afvist asylansøger. »Det kommer selvfølgelig an på omstændighederne. Men tyskerne havde en dusør på min onkel under Anden Verdenskrig. Og jeg er i dag stolt over, at nogen hjalp med at skjule ham, og jeg ville håbe, at jeg kunne handle lige så uegennyttigt, hvis en iraker stod i samme situation«, siger han.

Meldingerne kommer, dagen efter at præsten i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, blev sendt tre uger på tvungen ferie, efter det kom frem, at Ramsdal var parat til at hjælpe med at skjule afviste irakiske asylansøgere – selv om det er ulovligt.

Men Brorsonpræsten er langt fra ene om at ville hjælpe irakerne.

Hemmeligt netværk Læger, socialrådgivere, jordemødre, advokater og masser af private borgere hjælper i et hemmeligt netværk afviste irakiske asylansøgere med husly, tøj, mad, juridisk assistance og lægetjek.

Foreningen Kirkeasyl erkender nu

Besparelser på handikapområdet er uacceptable

Længst væk står Ronaldo og skaber sig lidt med nogle af de andre spillere. Han har tydeligvis brugt tid på at sætte håret

åbent, at den hjælper flygtninge, der lever illegalt i Danmark. Efter den megen medieomtale af de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke strømmer det ifølge foreningen ind med henvendelser fra danskere, der gerne vil være med til at skjule irakerne eller hjælpe dem på anden måde. »Hvis vi fornemmer, at folk er seriøse, skriver vi deres navne ned og giver dem til de folk, der har kontakt til flygtninge under jorden«, siger Randa Sebelin fra Kirkeasyls pressegruppe .

En gang En af dem, der imellem skal hjælper, er jordeman følge moderstuderende Camilla Tved. »Jeg sine instinkter Kristen Touborg tager ud og besøger gravide kvinder de steder, hvor de gemmer sig. Her tilser jeg dem, og hvis der er komplikationer, har jeg et netværk på cirka 50 personer bestående af blandt andet læger og jordemødre«.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kræver indgreb fra regeringen. »Jeg har længe haft en fornemmelse af, at nogle har hjulpet de illegale flygtninge.

Men at først Kirkeasyl og dernæst flere politikere melder sig på banen, forarger mig. Jeg vil nu henvende mig til justitsministeren og spørge, om det ikke er noget, politiet burde se nærmere på«, siger han.

Det er fedt, folk vil hjælpe Mere video fra politiet 1. sektion side 6

Reportage fra den portugisiske lejr 1. sektion side 13 Følg kampen på politiken.dk

Tegning: Phillip Yoturnell

SF klar til at ofre overborgmesterposten i København HANS DAVIDSEN-NIELSEN

S

F’s stærke kandidat til overborgmesterposten i København, børne- og ungdomsborgester Bo Asmus Kjeldgaard, er klar til at trække sig ud af

kampen om den mest prestigefyldte post.

Et godt samarbejde med Socialdemokraternes kandidat, Frank Jensen, er vigtigere end at blive hovedstadens næste leder, fastslår Kjeldgaard. Derfor vil han ikke længere udelukke, at han peger på socialdemokraten som ny overborgmester. Også selv om SF skulle blive største parti ved kommunevalget til november. »For mig er politikken vigtigere end personen, og hvis SF kan få gennemført si-

VEJRET. Byger og nogen sol. Op til kuling fra vest.

VIDEN Afliv en myte Hver søndag

INDIEN Rajasthan og Goa 17 dage, fra 12.990,Daglig afrejse. Inkl fly, skatter, bil med chauffør, lokalguider og rundture med entre

5 708730 910167

00036

Telefon 47 16 12 20 www.kiplingtravel.dk

ne mærkesager ved at pege på Frank Jensen, så gør vi det. Det er ingen hemmelighed, at vores forhold til Ritt Bjerregaard (Københavns afgående overborgmester red.) har knirket gevaldigt, men jeg ser nogle helt nye muligheder for at samarbejde med Frank Jensen, som jeg har haft nogle gode samtale med. Der tegner sig billedet af et langt tættere samarbejde mellem S og SF om velfærd frem for skattelettelser«, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

SØNDAGSÅBENT 6. SEPTEMBER

10-17

Han udelukker på forhånd, at han vil lade sig vælge som overborgmester med de borgerliges stemmer. Efter mere end 100 års ubrudt socialdemokratisk styre i København er der blevet spekuleret i, om Venstre og Konservative kunne finde på at pege på en SF’er blot for at bryde det hidtidige magtmonopol.

Tilsyneladende har SF’s formand, Villy Søvndal, mere lyst til at hjælpe sin nye politiske makker, Helle Thorning-Schmidt

(S), end Bo Asmus Kjeldgaard. Frank Jensen har ingen kommentarer til den nye udvikling, ud over at det lyder interessant: »Men jeg synes, at vi skal have respekt for, at det er vælgerne, der afgør valget til november.« hans.davidsen@pol.dk

En sten mindre i skoen 1. sektion side 4

E

nhver kommunalpolitiker med respekt for sit eget byrådssæde har for længst lært lektien: Skal der spares, skal man ikke begynde dér, hvor interessentgrupperne er stærkest. Det kan gå grueligt galt. Især i et valgår.

Om dette er årsagen til de mange sager om besparelser på handikapområdet, som Politiken har omtalt de seneste uger, skal vi her lade være usagt. Men det ligner en tanke.

I gårsdagens avis kom det frem, at Københavns Kommune nu igennem flere år har undladt at give handikappede borgere tilbud om at deltage i undervisning og andre sociale aktiviteter – også selv om de ifølge serviceloven har krav på det.

Sagen er særlig alvorlig, eftersom kommunens egen tilsynsmyndighed i flere år i træk har dokumenteret over for byens politikere, at i alt 156 borgere lever uden aktivering.

De er overladt til sig og »sidder bare og kigger ud i luften«.

AT DE københavnske politikere har opført sig uanstændigt i den konkrete sag, hersker der ingen tvivl om. Men København er desværre langt fra alene, når det handler om systematisk nedprioritering af handikappede borgere.

Det er nu næsten tre år siden, at det fulde ansvar for handikapområdet overgik til kommunerne. Det skete i forbindelse med strukturreformen, hvor kommunerne også overtog de fleste sociale institutioner og specialiserede tilbud. Dette har siden ført til, at kommunerne handler med hinanden om brug af disse institutioner – og nogle gange handler så dyrt, at politikerne vælger at holde igen med at give deres handikappede borgere de tilbud, de har behov for.

Paradoksalt nok har disse kortsigtede besparelser ikke alene store personlige omkostninger for de berørte borgere. Ofte har de også store konsekvenser for samfundsøkonomien på sigt, fordi man med den rette støtte næsten altid kan hjælpe handikappede til et bedre og mere selvstændigt liv.

Det kan godt være, at politikerne ikke kan se dem og ikke kan høre dem. Men de er der. Og de har krav på at blive behandlet ordentligt, ligesom alle andre. pap

AGL’S PRISER ER ALT INKLUSIV!

11.00-16.00 -10% på børnetøj og børnebøger Gælder kun søndag på ikke i forvejen nedsatte varer

04099

Vejen til overborgmesterposten synes banet for socialdemokraten Frank Jensen.

politiken mener

Blind og døv

Flere politikere vil hjælpe afviste irakere med mad og husly, hvis de banker på deres dør. Foreningen Kirkeasyl afslører, at den hjælper folk i skjul.

CLAUS BLOK THOMSEN OG MATIAS SEIDELIN

5. sept. 2009 Årgang 125. Nr. 339 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

LYD POTTER LYDPOTTER TIL ALLE KENDTE BILMÆRKER MED AGL´S 12 MÅNEDERS GARANTI PÅ MONTERING OG NYE DELE 70 27 44 01 38 28 44 01 LLIGST

BI VI ER ALTID

FREDERIKSSUNDSVEJ 258 2700 BRØNSHØJ

ROSKILDEVEJ 551 2605 BRØNDBY

45 53 44 01

32 54 44 01

TOFTEBAKKEN 2 C 3460 BIRKERØD

ENGLANDSVEJ 384 2770 KASTRUP

WWW.AGL.DK

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer

cd CURTIS STIGERS LOST IN DREAMS Pluspris 125 kr.

Alm. pris 150 kr.

Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

VEJRET. I øst først lidt sol, ellers skyet med regn.

Op til hård vind fra syd og sydøst. 13-15 grader.

internationalt

kritik

Ulandshjælp får baghjul af fattiges egen indsats Udvandrede fra ulandene sender nu beløb hjem til deres fattige familier, der svarer til fire gange den officielle ulandsbistand. Men potentialet er endnu større. Derfor opfordrer FN’s udviklingsorganisation UNDP de rige lande til at åbne grænserne, så de kan slå to fluer med ét smæk: få besat de lavtlønnede job, som ingen andre vil have – og øge bistanden til de fattige lande markant, uden 1 Side 9 at det koster en krone.

Det, som jeg for alvor sansede, var mest af alt følelsen af ligegyldighed Monna Dithmer anmelder Peter Schaufuss Balletten ’Tommy’

2 Side 5

Kultur

danmark

Arkitektskole klar med ny plan mod fusion

Undervisningstid for en lærer: 14 timer om ugen

De ti professorer på Arkitektskolen anser det stadig for »fagligt uforsvarligt« at blive tvangsfusioneret med Danmarks Designskole og lancerer nu, hvad de selv anser for et Columbusæg i deres kamp. I et brev til Kulturministeriet foreslår de fælles administration med designskolen under Kunstakademiet. Arkitektsskolens rektor er ikke bange for en fusion, men kalder sine professorers 2 Side 3 udvej for »en virkelig god ide«.

Lærere underviser kun 14 timer og 20 minutter om ugen. Det viser en kortlægning af lærernes arbejdstid. Tilføjer man øvrig tid ansigt til ansigt med enten elever eller forældre, nærmer timeforbruget sig halvdelen af arbejdsugen. Men resten af tiden går til forberedelse, møder, planlægning etc. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har bestilt undersøgelsen med henblik på at 1 Side 3 skære ned på bureaukratiet.

Tirsdag

Tunge job koster 8 dårlige år

Sæsonstart Trods partiledernes markante bevægelser det seneste år har få vælgere skiftet side

V + K + DF + LA

Ny forskning afliver tvivlen om, at hårdt fysisk arbejde giver skader. Det kan lette nedslidtes vej til erstatning.

THOMAS FLENSBURG OG JENS PETER HOUE

H

årdt fysisk arbejde hænger tæt sammen med nedslidning af ryg, nakke og skuldre. Det dokumenteres nu af ny forskning.

Selv om meget hårdt fysisk arbejde er forsvundet, er der omkring 600.000 danskere, som løfter, slæber eller trækker så meget, at de ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) løber stor risiko for at få skader i muskler eller skelet. De udsatte arbejder f.eks. som bygningsarbejdere, tjenere, mekanikere, rengøringsfolk og slagteriarbejdere.

I disse fag kappes der mere end otte gode år af kvinders arbejdsliv, fordi kroppen giver kvaler. Og det er et gennemsnitstal, så for nogle er det langt flere år præget af smerter, lægebesøg, behandlinger mv.

For mænd går fem et halvt gode år tabt.

Efter årelang debat om, hvor stor betydning hårdt fysisk arbejde har for nedslidning, har en international ekspertgruppe nu dokumenteret en klar sammenhæng.

Og dermed er tvivlen endelig ryddet af vejen, siger leder af ekspertgruppen, seniorforsker Ole Olsen (NFA). »Den her undersøgelse er speciel, fordi den har været så grundig og omfattende, og fordi vi har sammenlignet 21 store forskningsundersøgelser, som peger på, at der en klar sammenhæng mellem fysisk hårdt arbejde og en række sygdomme«, siger han.

Det har hidtil ikke været nemt for nedslidte arbejdere at få erstatning, men med den nye forskning vil det formentlig blive lettere fremover. Det siger professor og overlæge Johan Hviid Andersen, der sidder i Retslægerådet, som udtaler sig til domstolene i erstatningssager. »Den her undersøgelse får indirekte betydning for Retslægerådets vurderinger.

Undersøgelsen bestyrker vores tillid til sammenhængen mellem arbejdet og de sygdomme, folk får«, siger han.

Det er Beskæftigelsesministeriet, som har bestilt rapporten fra ekspertgruppen.

Selv om ekspertgruppen ikke vil anbefale en konkret grænse for, hvor meget folk må løfte, skubbe eller slæbe, så skriver beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i en mail til Politiken: »Det er vigtigt med klare og gennemskuelige retningslinjer for løftearbejde«.

Hun vil nu diskutere bedre forebyggelse med arbejdsmarkedets parter. thomas.flensburg@pol.dk

Større chance for erstatning Det har sin pris at slæbe 6 ton aviser 1. sektion side 10

55-Cd

DEUTSCHE GRAMMOPHON 111 YEARS THE COLLECTOR’S EDITION Pluspris 645 kr. Alm. pris 700 kr.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

August 2008

Marts 2009

August 2009

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fremlægger en fælles udlændingepolitik

Margrethe Vestager slår fast, at de radikale peger på Thorning som statsminister

Pia Kjærsgaard kræver, at Løkke træder i karakter som statsminister %

53

53

50,9 % 52

50,9 %

51

51

50

50

49

49

48

49,0 %

48,7 %

47

September 2008

April 2009

August 2009

Lene Espersen afløser Bendt Bendtsen som formand for de konservative

Lars Løkke Rasmussen afløser Anders Fogh Rasmussen som Venstres formand og statsminister

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal fremlægger en fælles skattepolitik

Løkke åbner for sit projekt Danskerne skal have svar på nære problemer. Statsministeren åbner sit politiske projekt med udspil om ungdomskriminalitet og sundhedspolitik. nyhedsanalyse

P

ia Kjærsgaard vil have ham længere frem i bussen. De konservative vil have mere magt, og statsministereffekten er udeblevet i meningsmålingerne.

Lars Løkke Rasmussens statsministertid er ikke kommet flyvende fra start. I stedet ligger de politiske blokke helt tæt. Senest i en ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Her skiller tre mandater blokkene. 50,9 METTE ØSTERGAARD, procent til blå mod 49,1 POLITISK til rød.

REDAKTØR Men i dag tegner Løkke de første streger i det billede, der til foråret skal ligne et helstøbt politisk projekt.

KB Hallen Peter Bangsvej 147

LOPPEMARKED 10. & 11. oktober

I sin åbningstale til Folketinget vil han vise vælgerne et glimt af, hvad de kan forvente sig af ham som statsminister. Han vil tale om store linjer og om konkrete tiltag. Primært taget fra den borgernære kasse, som skal understrege hans rolle som velfærdsarkitekt – og glæde Dansk Folkeparti.

Han vil tale om det, der er tæt på danskerne. Som sygehusene, bekæmpelse af ungdomskriminalitet og ungdomsarbejdsløshed, krisen og hvordan tilliden til de offentligt ansatte skal genetableres gennem færre regler. For at vinde og fastholde den vigtige vælgergruppe i midten.

Allerede i denne uge fremlægger regeringen udspil på to områder, der fylder meget i talen: rets- og sundhedspolitik.

Vi vil få planen for, hvor de nye supersygehuse skal ligge, en lang række forebyg-

Direkte afgange til 24 destinationer i Europa fra København

gelsesinitiativer og flere penge til både psykiatri og kræftbehandling.

På retsområdet kommer en plan imod ungdomskriminalitet, som i store træk følger de anbefalinger, Ungdomskommissionen fremlagde for få uger siden.

Det betyder større fokus på forebyggelse, end regeringen hidtil har troet på.

Nogle regler strammes dog. Den kriminelle lavalder sænkes til 14 år, og regeringen vil indføre mulighed for at give unge stuearrest med fodlænker for at undgå, at de bruger deres tid på at sætte ild i gaden.

Konkrete udspil på de områder, som bekymrer danskerne, lyder parolen, efter en periode, hvor meget har handlet om EF-domstol, Nato og klimatopmøde.

Og Lars Løkke Rasmussen har brug for et nyt projekt, hvis han skal tage førertrøjen. For trods et dramatisk år i dansk politik, hvor de to regeringspartier fik nye formænd, og oppositionen forenede sig i en S-SF-alliance, så er det ikke lykkedes nogen af blokkene at trække fra modstanderne i meningsmålingerne.

S og SF har bundet sig tæt sammen,

men har i deres iver for at stå samlet og lægge diskussioner om både udlændinge- og skattepolitik døde blæst så meget på de radikale, at vælgerne nu tvivler på deres politik. Margrethe Vestager vil få indflydelse på udlændingepolitik og skat, mener vælgerne i flere målinger.

I regeringsblokken kæmper Venstre og de konservative bag linjerne om den magtbalance, der skal følge forholdet mellem Bendt Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen. De konservative råber mere op, end Venstre bryder sig om, men i forsøget på at holde sammen giver Løkke – og selv Pia Kjærsgaard – plads.

Men det er en stakket frist. Projektet skal være på plads efter klimatopmødet i december, lyder Pia Kjærsgaards deadline. I dag tegner Lars Løkke Rasmussen de første streger i sit billede af et nyt politisk projekt for danskerne. mette.ostergaard@pol.dk

Hvis jeg var statsminister...

Dødt løb mellem rød og blå blok 1. sektion side 6

”Verdens bedste snegaranti” finder du i Trysil TRYSIL PLUSS Bestil din Trysil ferie hos Trysil specialisten

10% rabat Skiferie for hel på liftkort og e famil Norge og Sv ie erige n 2009 -2010 skileje SNEGARANTI

Sænkning af lavalder gør kun kriminalitet grovere

S

trammerkursen er slået om i sin modsætning. Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år vil kun gøre ondt værre.

Mod bedre vidende vil borgerlige politikere til at opfostre børn til vaneforbrydere. Kriminalforsorgen har nemlig en fængslende effekt: Hvis først unge kommer bag tremmer, ja, bliver de skolet for livet.

Absurd nok er fængsler bedre til at fastholde unge mænd end erhvervsskoler. Mens over halvdelen af alle unge mænd, der begynder på en af landets erhvervsskoler, falder fra – på grund af dårlige kundskaber, manglende motivation og ringe social forankring – ender mere end 75 procent af tidligere indsatte igen i trygheden inde bag muren.

At sænke den kriminelle lavalder – et oldgammelt forslag fra Dansk Folkeparti, som nu støttes af Konservative og Venstre – vil have én sikker konsekvens: Den hårde kriminalitet blandt unge vil kun blive forværret.

Unge under 15 år vil komme ind i et livslangt læringsforløb i ’Skolen for kriminelle’ og blive uddannet af ældre forbrydere til at begå endnu mere rå og afstumpet kriminalitet.

Det vil være et dystert tilbageskridt.

STRAMNINGER er ikke kun symbolpolitik: Tværtimod virker de ude i virkeligheden, stik mod hensigten.

Som formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, klart udtaler: »Det vil være en stærk glidebane mod mere kriminalitet«.

I stedet for at opskole børn i grov kriminalitet bør samfundet sætte ind med en mere konsekvent, forpligtende og forebyggende indsats over for alle de unge, der kommer på kant med skolen og politiet. Det vil ikke blot være billigere, men også mere respektfuldt over for alle de mennesker, der undgår at blive ofre.

Kriminalitet blandt børn skal bekæmpes effektivt og langsigtet, og det er netop derfor, at en lavere kriminel lavalder er så uansvarligt et forslag. Selv Københavns politidirektør, Johan Reimann, der ellers gør sit yderste for at hjælpe regeringen, har i sin egenskab af formand for Ungdomskommissionen afvist at sænke den kriminelle lavalder.

Rodløse unge, der står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, udgør et stigende problem. De borgerlige partier flygter imidlertid fra ansvaret, hvis de tror, at den brutale virkelighed forsvinder, hvis børn spærres inde sammen med ældre kriminelle.

Det virker som en nedlukning for regeringen at have det slagnummer til Folketingets åbning i dag. ltm

Halv pris på endagsture i efterårsferien

Få kataloget med det største udvalg

fra kl. 10 til 17 Køb d din Endagsbillet på dsb.dk

(Røgfrit marked)

Book din stade online på: 00041

30. SEP. 2009

Kilde: Megafon for Politiken og TV2. Meningsmålinger 2008-2009. Den sidste måling er gennemført blandt 1.087 danskere 28.-30. sep. 2009 . CN/PY . 9461

ENTRÉ 30 KR. 5 708730 910129

48 47

28. AUG. 2008

politiken mener

Skolen for kriminelle

S + R + SF + Enh. L

%

52

6. oktober 2009 Årgang 126. Nr. 6 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

www. loppekompagniet.dk

Tlf.: 33 13 43 34 www.rejsecenternorge.dk

kultur

ps

viden

Vi kalder det lortevejr, men har ikke ord for det modsatte

Beiruts mure skriger det usagte 1 Side 10

2 Side 7

rejser

mad

cover

Crazy Horse skuer ud over sine døde

Bag dine egne fastelavnsboller

4 Side 4

5 Side 4

Han har det svĂŚrt med gult

Blinde kan lĂŚre at se med tungen 3 Side 5

6 Side 10

Søndag

V-topfolk tvivler pü Løkkes evner

Henderson Hun afmønstrede M/S Pop og fandt hjem til jazzen

politiken mener

Svensk hĂŚder Lyt til Carsten Jensen

C

arsten Jensen er en af vore mest klare og kloge intellektuelle. Den lange linje i hans offentlige virke er hans kvaliďŹ cerede uafhĂŚngighed som essayist, kommentator og intellektuel pĂĽ internationalt niveau. Dem har vi ikke mange af herhjemme.

Det er pĂĽ alle mĂĽder velfortjent, at han nu har fĂĽet en af Nordens store priser, Olof Palme-prisen pĂĽ nĂŚsten 400.000 kr., der uddeles til et menneske, der har virket i den myrdede svenske statsministers engagerede og internationalistiske ĂĽnd. Carsten Jensen har fortjent prisen, ikke bare pĂĽ grund af kvaliteten af hans bidrag til den offentlige debat. Men fordi han har haft modet til at modsige 00â&#x20AC;&#x2122;ernes politiske ortodoksi her i landet; en ortodoksi, der omfatter bĂĽde den ureďŹ&#x201A;ekterede opbakning til krigene i Irak og Afghanistan og den vedvarende mobning af det muslimske mindretal.

SĂĽ vidt, sĂĽ godt.

Lars Løkke Rasmussen er under hürdt pres fra sine egne støtter. En rÌkke topfolk i Venstre begynder at tvivle pü formandens evner som statsminister.

METTE Ă&#x2DC;STERGAARD, MIKAEL BĂ&#x2DC;RSTING OG CHRISTIAN HĂ&#x153;TTEMEIER

S

Mest skyet og stort set tørt.

-3 til -1 grad.

IBYEN Viser vej Hver fredag

Ikke tid til ferie ÂťLars og Lene skal stĂĽ sammen som et stĂŚrkt hold. Det hold skal simpelthen tone frem inden for den allernĂŚrmeste fremtidÂŤ, siger Venstre-borgmester i Herning Lars Krarup.

Heller ikke Dansk Folkepartis ledelse er tilfreds med Lars Løkke Rasmussens prĂŚstation. De savner ogsĂĽ en mere markant stil over for de konservative, som ifølge Dansk Folkeparti er ved at sĂŚtte regeringssamarbejdet over styr. ÂťVi er ikke i tvivl om, at han fagligt er en god statsminister, men vi mangler at se lederskabÂŤ, siger DFâ&#x20AC;&#x2122;s gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.

Büde støttepartiet og Venstres medlemmer havde givet Løkke arbejdsro frem til efter klimatopmødet. Men sü var forventningen, at statsministeren ville spille et nyt projekt og en nyt regeringshold pü banen. Men det er ikke sket, og det giver irritation internt i regeringen og i Venstres folketingsgruppe. Han bliver nødt til at sÌtte en mere nÌr dagsorden. Hans mül for Danmark i 2020 er alt for abstrakte og rammer jo ikke noget i danskernes hverdag lige nu, siger et folketingsmedlem for Venstre.

Venstres nĂŚstformand, Kristian Jensen, mener, det er muligt at kĂŚmpe sig ud af den krise, som Venstre beďŹ nder sig i. ÂťAlle har et medansvar for, at vi fĂĽr ĂŚndret pĂĽ tingene i stedet for at vente pĂĽ andres initiativ. Jeg har ikke den store bekymring for, at vi ikke skal vinde nĂŚste valgÂŤ, siger han.

I begyndelsen var jeg ikke sĂĽ meget for at blive kaldt diva

mette.ostergaard@pol.dk mikael.borsting@pol.dk christian.huttemeier@pol.dk

2 Side 6-7

LOPPEMARKED

DESIGN HOUSE STOCKHOLM PONCHO I FLEECE Füs i sort, rød og mørkegrü.

Pluspris 1.130 kr.

Alm. pris 1.330 kr.

KB Hallen Peter Bangsvej 147

SĂ&#x2DC;NDAGS

Ă&#x2026;BENT

d. 6. feb. & 7. feb. kl. 10.00 til 17.00 EntrĂŠ 30 Kr.

Webshop pĂĽ intera.dk

I DAG KL. 10-17

5 708730 910174

00005

DESIGN HOUSE STOCKHOLM HALSTĂ&#x2DC;RKLĂ&#x2020;DE MED HUE I FLEECE FĂĽs i sort, rød og mørkegrĂĽ.

Pluspris 445 kr.

Alm. pris 525 kr.

Røgfrit marked Book din stade online pü: www. loppekompagniet.dk

Ă&#x2026;boulevarden 70 â&#x20AC;˘ 8000 Ă&#x2026;rhus C Tlf.: 8676 1130

SE UDSALGSKATALOG / SHOP ONLINE PĂ&#x2026; ILVA.DK

>

Køb pü politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rüdhuspladsen 37, Kbh.

DESVĂ&#x2020;RRE er den mĂĽde, hvorpĂĽ hĂŚdersbevisningen er blevet omtalt og debatteret i de seneste dage, endnu et udtryk for den samfundstilstand, Carsten Jensen vender sig imod, og som den svenske priskomitĂŠ har haft øje for: Den politiske ortodoksi herhjemme er pĂĽ en gang sĂĽ selvsikker og sĂĽ provinsiel, at den ikke tĂĽler kritik, men derimod fordømmer bĂĽde Carsten Jensen og Sverige med en aggressivitet, der minder om europĂŚisk nationalisme fra første halvdel af det tyvende ĂĽrhundrede eller tidligere.

Melodien er, at Carsten Jensen forrĂĽder Danmark ved at kritisere et politisk ďŹ&#x201A;ertal, og at de svenskere, der hĂŚdrer ham, blot afslører deres egen Âťlukkede debatkulturÂŤ.

Intet dansk medie har endnu forholdt sig til substansen, refereret talerne i Stockholm eller for alvor ladet Carsten Jensen komme til orde. Politiken er desvĂŚrre ingen undtagelse, hvilket vi hĂĽber at rĂĽde bod pĂĽ i nĂŚr fremtid.

Carsten Jensen har ramt en stribe ømme punkter. Det samme har det Sverige, der har givet ham prisen. Det ville klÌde det danske debat- og medielandskab, hvis det var i stand til at udfolde kritikken og reagere pü den med anfÌgtelse og argumenter i stedet for med skÌldsord og udenomssnak. ts

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

VEJRET.

gruppen â&#x20AC;&#x201C; tog pĂĽ en planlagt vinterferie med sin familie til Tenerife.

Men regeringschef har ikke tid til at holde ferie, mener en rĂŚkke kilder. De understreger, at der er behov for, at regeringen ďŹ nder fĂŚlles fodslag, nĂĽr det gĂŚlder økonomien, og fĂĽr udpeget de temaer, der skal prĂŚge den politiske debat. Flere forventer, at Løkke prĂŚsenterer en ny dagsorden, sĂĽ snart han vender tilbage fra ferien.

Foto: Per Folkver

tatsministerens (V) hĂĽndtering af en stribe dĂĽrlige sager har fĂĽet usikkerheden til at brede sig i hans egen inderkreds. Politiken har talt med en lang rĂŚkke Venstre-folk, og bĂĽde folketingsmedlemmer og ministre retter nu en usĂŚdvanlig hĂĽrd kritik mod partiformanden. De tvivler pĂĽ, at Lars Løkke Rasmussen kan vinde nĂŚste folketingsvalg. ÂťSkepsis i partiet er udbredt. Der er mange, der for første gang er begyndt at tvivle pĂĽ, om det rent faktisk kan lade sig gøre at genvinde regeringsmagtenÂŤ, siger en central Venstre-kilde, der ligesom ďŹ&#x201A;ere andre kritikere afviser at lĂŚgge navn til kritikken.

OgsĂĽ ďŹ&#x201A;ere af Venstres ministre erkender, at partiet stĂĽr i store problemer, og at Løkke har virket Âťsur, irritabel og frustreretÂŤ. En af dem siger: ÂťVi skal have Lars vĂŚk fra det ringhjørne, han er malet op i pĂĽ Christiansborg.

Der ser han ikke godt ud. Han bliver nødt til at komme ud i landet og vise overskud.

Kritikken og frustrationen kommer, efter regeringen er presset i defensiven pĂĽ ďŹ&#x201A;ere omrĂĽder. Klimatopmødet, madpakkeordningen, lĂŚkagen i Forsvarsministeriet og det økonomiske slagsmĂĽl med de konservative har givet dybe ridser i lakken.

Flere af Politikens kilder er bekymrede over, at Løkke endnu ikke har skabt et klart billede af regeringens projekt.

Imens har de konservative haft travlt med at markere sig selvstÌndigt pü emner som efterlønnen. Kilderne hüber, at et nyt ministerhold kan Ìndre billedet: Det, der fÌlder ham, er svagheden ved ikke at handle. Han har ikke slüet ned over for de konservative, nür han skulle, og han har ikke lanceret et projekt og en rokade i tide. Han har simpelthen ikke den fornødne brutalitet, og det har undergravet hans integritet, lyder det fra inderkredsen.

I denne uge slap statsministeren vĂŚk fra al balladen, da han â&#x20AC;&#x201C; overraskende for

7. februar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 129 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer

cd CHARLES MINGUS AH UM - 50TH ANN. LECACY EDITION Pluspris 125 kr.

Alm. pris 150 kr.

JAZZ LIVE I PRESSEN 11. juli kl. 20.30

Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

VEJRET. Nogen sol og byger – måske med torden.

17-20 grader. Op til frisk vind fra sydvest og vest.

Danmark

debat

Rigsrevisor slår igen efter kritik i Løkkesagen Borgerlige politikere har kaldt rapporten den dårligste i Rigsrevisionens historie. Rapporten, der konkluderer, at Sundhedsministeriet med Lars Løkke Rasmussens i front har overbetalt landets privathospitaler. Men nu slår rigsrevisor Henrik Otbo tilbage: »Der er hverken fejl, politisering eller manglende informationer i beretningen. Jeg står 100 procent inde for de faktuelle 1 Side 5 oplysninger og vurderinger i den«.

Jazztalentet, der havde det for let, gæster København

Dansk Sprognævn sneg nyt komma ind ad bagvej

2 Forside Foto: PR

Dansk Sprognævn foreslog i 2004 at erstatte de to daværende kommasystemer med ét: det traditionelle grammatiske komma bortset fra »en enkelt valgfrihed«. Men den lille valgmulighed er et kunstgreb af format, der sniger det nye komma ind ad døren. Dagens kronikør, der er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er træt af, at »et tegn på størrelse med en 2 Side 7 fluelort skal skabe så stor ståhej«.

4.537 Irans ambassadør nægter at modtage de mange protester fra Politikens læsere

1 Side 4

Tirsdag

Enegang koster over 20.000 job i Danmark Fælles europæisk indsats ville hjælpe Danmark og de øvrige lande bedre og hurtigere gennem krisen, siger økonomer.

MICHAEL LUND OG THOMAS FLENSBURG

S

amlebåndene står foruroligende stille rundt omkring på landets industrivirksomheder, og antallet af konkurser fortsætter på et rekordhøjt niveau på grund af den økonomiske krise, viser nye nøgletal fra Danmarks Statistik.

Men Danmark kunne være sluppet langt billigere fra krisen, hvis regeringen i stedet for at søsætte en ren dansk vækstpakke – forårspakke 2.0 – havde indgået i én slagkraftig europæisk pakke i EU-regi.

Fælles europæiske initiativer har nemlig markant større effekt for de enkelte lande end nationale vækstpakker. I Danmarks tilfælde ville en EU-pakke skabe 22.000 flere arbejdspladser og markant større økonomisk vækst end en ren dansk vækstpakke, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), som flere af landets største eksportvirksomheder nikker genkendende til: »Det er logik for burhøns, at en bred, ensartet redningspakke i hele EU ville have en langt større effekt end de enkelte landes spredte og ukoordinerede pakker«, siger Ole M. Daugbjerg, kommunikationsdirektør i Danfoss.

Samme kritik kommer fra Grundfos.

Flere nye job En fælles europæisk vækstpakke øger beskæftigelsen langt mere end en ren dansk pakke.

48.400

Antal beskæftigede ved ... ... dansk vækstpakke ... europæisk vækstpakke

26.600

26.400

14.900

politiken mener

A-våben-fri verden? Efter op- og nedture lever drømmen igen

D

Ifølge analysen vil en europæisk vækstpakke direkte skabe arbejdspladser i Danmark – ganske som en ren dansk vækstpakke vil det. Men en koordineret europæisk pakke vil kickstarte økonomien og forbruget samtidig i alle lande. Det øger efterspørgslen på danske varer i udlandet til stor gavn for eksporten og beskæftigelsen herhjemme. »Det er den slags afledte effekter, som man ofte glemmer i debatten, og det er en god grund for de danske politikere til at arbejde målrettet for, at vi får en vækstpakke i europæisk regi. De vækstpakker, som de europæiske lande – herunder Danmark – hver for sig har indført, har selvfølgelig en vis effekt, men slet ikke så meget, som en samlet europæisk indsats ville have«, siger Signe Hansen, der er specialkonsulent hos AErådet.

Analysen viser, at en ren dansk vækstpakke, hvor økonomien sparkes i gang ved at øge de offentlige investeringer med en procent af BNP i eksempelvis nybyggeri, vil skabe 26.000 job frem mod 2010. En tilsvarende på europæisk plan vil skabe 48.000 – næsten dobbelt så mange.

En dansk pakke vil samtidig øge væksten med 0,75 procentpoint, mens en europæisk vil øge med 1,25 procentpoint.

Handelsbankens cheføkonom, Jes Asmussen, forudser, at krisen vil hærge EU i længere tid end USA, fordi supermagten hurtigere og mere centralt har vedtaget en massiv vækstplan: »Det er en hæmsko for væksten i Europa, at der ikke er en føderal regering, som lægger fælles planer for hele Europa. I USA virker den føderale regeringen stimulanspakker på tværs af alle staterne.

En mere koordineret økonomisk politik i Europa ville give større chance bryde den onde økonomiske cirkel«, siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), da hun er på sommerferie. Men den konservative finansordfører, Mike Legarth, forklarer: »Den politiske virkelighed i EU er jo, at de forskellige lande har meget forskellige interesser under en krise som denne, og at politikerne derfor har haft forskellige udgangspunkter. Det gør jo, at det derfor kan være svært at nå til enighed«. thomas.flensburg@pol.dk

2010

2009

Kilde: AE pba. den internationale model HEIMDAL

Forbehold for trykfejl

cd AARON PARKS INVISIBLE CINEMA Pluspris 125 kr. Alm. pris 150 kr.

JAZZ LIVE I PRESSEN 7. juli kl. 20.30 Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

MP 9311

Industriens maskiner står bomstille Fald i tvangsauktioner bliver kort 1. sektion side 10

AYURVEDA

1961. Khrustjov og Kennedy under den kolde krigs klimaks

1972. Bresjnev og Nixon lægger grunden til nedrustning.

1986. Reagan og Gorbatjov laver historisk aftale om a-vå-

1993. Clinton giver dollarbidrag til reformisten Jeltsin.

ben.

2001. Bush imponeres af Putin, der får frit løb i Tjetjenien.

2009. Medvedev og Obama sparker nyt liv i nedrustningen.

Foto: Ron Edmonds, Greg Gibson, Alexander Zemlianichenko, Haraz N. Ghanbari / AP

Obama og Medvedev skrotter en tredjedel af atomvåbnene Præsidenterne opnåede også aftale om Afghanistan, men store knaster udestår.

VIBEKE SPERLING, KORRESPONDENT

V

erden slipper for en tredjedel af Ruslands og USA’s langtrækkende atomarsenaler, hvis den ny atomnedrustningsaftale, som de to stormagters præsidenter, Barack Obama og Dmitrij Medvedev, underskrev i Kreml i går, bliver en realitet. »Denne juridisk bindende aftale vil blive færdiggjort inden årets udgang«, sag-

de Obama på deres fælles pressekonference i Kreml i aftes.

De vil dog stadig have atomvåben nok til at udslette verden. De beholder mellem 1.500 og 1.650 strategiske atomsprænghoveder og sidder tilsammen på over 90 procent af verdens atomvåben.

Det, enedes de om, »forpligter dem til at vise et godt eksempel for verden«.

Medvedev sagde: »Sikring af ikkeatomspredning er det vigtigste for vore lande.

Det har vi ansvaret for«.

Han og Obama udtrykte begge frygt for et »atomkapløb« i Mellemøsten, hvis Iran får atomvåben.

Der blev også underskrevet en aftale

om, at USA kan benytte russisk luftrum og landjord til transit for våbenleverancer til Afghanistan. »Det er et betragteligt bidrag til den internationale indsats. Det vil spare USA tid og ressourcer til at give vore styrker den støtte, som de behøver«, sagde Obama.

Men mange problemer imellem de to lande står uløste tilbage, herunder USA’s planer om missilskjoldsinstallationer i Polen og Tjekkiet. vibeke.sperling@pol.dk

Køreplan for ny atomtraktat Topmøder gennem tiderne 1. sektion side 7

UHØRT BILLIGT bredbånd – KUN i juli

Intensiv ayurvedisk behandling 2 uger i Sydindien med velvære, forebyggelse og forkælelse.

Amsterdam 495,-

one way

15 dage fra 13.600 kr.

Alle rejser udløser EuroBonus-point.

Book din rejse på sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00, eller kontakt dit rejsebureau

5 708730 910129

00028

Tlf. 33 117 117 www.gracetours.com

Prisen gælder fra København og er inkl. skatter, afgifter og tillæg. Specificering af prisen findes på sas.dk. Børn 2-11 år får 25 % rabat på billetprisen (ekskl. skatter, afgifter og tillæg). Ved telefonisk booking hos SAS Travel Center tillægges et salgsgebyr pr. billet på 250 kr. Priserne hos andre rejsebureauer kan variere. Begrænset antal pladser.

www.fullrate.dk

Korrupt Bulgarien Tilbageslag for demokrati er også EU’s nederlag

michael.lund@pol.dk

Anm.: Akkumulerede effekter på beskæftigelsen af hhv. en national og en koordineret vækstpakke på 1 pct. af BNP i 2009 og i 2010.

7. juli 2009 Årgang 125. Nr. 279 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Mindstepris i 6 mdr. kr. 1.332,-.

Forbehold for 10 % overhead og levering.

en største taber ved Bulgariens parlamentsvalg søndag var vælgernes afvisning af »det beskidte politiske spil«, ifølge en bulgarsk kommentator.

Det er glædeligt i EU’s mest korrupte land, at vælgerne vendte fingeren nedad over for det regerende Socialistparti og de mange kriminelle, der var løsladt fra fængsel, fordi kandidatur gav dem samme immunitet som folkevalgte.

Det blev en endnu mere overbevisende sejr for centrum-højre-koalitionen ledet af Sofias borgmester, Boyko Borisov, end ventet. Den farverige tidligere bodyguard med sort bælte i karate fører barsk tale med cigar i munden og italiensk læderfrakke over skuldrene.

Det er en skandaleombrust centrum-venstre-regering, som nu er fældet på manglende evne og vilje til at gøre op med korruptionsplagen. Og den måtte i sidste uge lide den tort at se Bulgarien nedgraderet af den internationale demokrativagthund Freedom House fra rang som demokrati til kun »delvist demokrati«.

FREEDOM House påpeger, at Bulgarien er et af de lande, som kom »for tidligt« i EU, der kun har sparsomme muligheder for sanktioner imod medlemmer, når først de er inde i varmen. Der sker tilbageslag for demokratiet i flere andre EU-lande og i Balkanlandet, som nu står først i køen til EU: Kroatien.

Selv om lande screenes nok så grundigt før optagelse, må EU erkende, at det er illusorisk, at tidligere kommunistiske lande kan lære at forstå essensen af et retssamfund på få år. Flere har slappet af med reformer efter medlemskab, og politiske ledere har taget for sig af EU-kasser.

EU har frataget Bulgarien fonde og indefrosset andre, fordi de havnede i de forkerte lommer. Flere likvideringer af blandt andre mediefolk har indskrænket ytringsfriheden.

Det samme er sket i Kroatien.

Den grumme fortælling om tilbageskridt i Bulgarien efter medlemskabet af EU bør være en belæring for Bruxelles om, at hastværk er lastværk.

Det må få konsekvenser for Kroatien og andre i køen til medlemskab. Og det haster for unionen med at udarbejde mekanismer til at skride radikalt ind over for demokratiske tilbageslag. Blandt uhyggelige udviklinger er fremmarch for fascistiske bevægelser i Ungarn og Italien. Så det er ikke kun de nye EUlande, som unionen må have instrumenter til at skride ind over for. vs

2.000 nye kunder skifter hver mĂĽned til Nykredit Bank.

Vil du vĂŚre den nĂŚste?

Ring 70 10 29 48

VEJRET. I vest regn af og til, i øst mest tørt og lidt sol.

Let til frisk vind. 16-20 grader. I nat 12-17 grader.

Internationalt

Kultur

Sporten

danmark

Sverige vil hjemsende 10.000 afviste irakere

Kom til premieren, og se filmen efter dine venner

SkĂŚrpet kamp om pladsen i det danske mĂĽl

Sverige har allerede tvangsudvist 323 irakere, siden hjemsendelsesaftalen med Irak trĂĽdte i kraft i februar 2008. Og det er bare begyndelsen. I det kommende ĂĽr skal mere end 10.000 afviste irakiske asylsøgere sendes tilbage til Irak. Sverige er et af de europĂŚiske lande, som har taget imod det største antal irakiske asylansøgere. Siden 2002 er ďŹ&#x201A;ere end 45.000 irakere ďŹ&#x201A;ygtet til 1 Side 7 Sverige.

Om ti dage er der premiere pĂĽ den nye Stieg Larsson-ďŹ lm, â&#x20AC;&#x2122;Pigen der legede med ildenâ&#x20AC;&#x2122;. Men til den tid har ďŹ lmen allerede vĂŚret vist ďŹ&#x201A;ere hundrede gange ved snigpremierer og lukkede arrangementer. Og det er en bevidst strategi: ÂťI det øjeblik, min bedste ven eller kollega anbefaler mig at se en ďŹ lm, sĂĽ vil min interesse vĂŚre større, end hvis jeg lĂŚste en omtale i en avisÂŤ, siger PR-man2 Side 3 den Freddy Neumann.

LandstrÌner Morten Olsen har füet et luksusproblem efter Brøndbymülmand Stephan Andersens fremragende indsats mod Portugal. Er det nok til at sende rutinerede Thomas Sørensen ud pü bÌnken i Tirana pü onsdag? Det ville Morten Olsen ikke svare pü i gür: Jeg synes bare, at vi alle skal vÌre glade og glÌde os over Stephans prÌstationer, og det gør Thomas ogsü. Sü mødes vi i 1 Side 11 morgen og taler om det.

Har prĂŚster en sĂŚrlig pligt til at hjĂŚlpe?

Danske prĂŚster giver deres tolkning af lignelsen om den barmhjertige samaritaner

1 Side 4

Mandag

KrÌftpatienter für større erstatning Patientforsikringen har gjort regningen op efter fejlfortolkning af loven: 11 krÌftpatienter, der tog skade af ventetiden, skal have 450.000 kroner, som de blev snydt for i første omgang.

HANS DRACHMANN

E

lleve krÌftpatienter eller deres pürørende har füet udbetalt 451.879 kroner i erstatning for de skader, som patienterne blev püført ved at vente for lÌnge pü krÌftbehandling.

Det er resultatet, efter at Patientforsikringen har afsluttet en ny behandling af sager fra 45 krÌftpatienter og pürørende, som i første omgang havde füet en afgørelse, der byggede pü en forkert fortolkning af loven.

Fejlen blev kun opdaget, fordi en 55ürig krÌftpatient fra det nordlige Køben-

havn insisterede pĂĽ, at afgørelsen i hans sag var forkert. Det forsøgte han to gange uden held at overbevise Patientforsikringen om. Først da han klagede til Sundhedsministeriet, som gav patienten ret og greb ind, blev fejlen erkendt i Patientforsikringen. ÂťDet er selvfølgelig ďŹ nt, at de erkender at de har begĂĽet en fejl og at det kommer nogle mennesker til gode økonomisk.

Men det er urimeligt, at mennesker, der har füet en krÌftdiagnose med den belastning, det giver, ogsü skal slüs for deres ret pü den müde, siger den 55-ürige mand, som ikke ønsker sit navn i avisen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) siger, at han er tilfreds med, at patienter og pĂĽrørende nu har fĂĽet erstatninger efter den korrekte fortolkning. ÂťDet er da et plaster pĂĽ sĂĽret oven pĂĽ et forløb, som jeg selvsagt ikke ďŹ nder har vĂŚret tilfredsstillendeÂŤ.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), mener, at det er godt, at Patientforsikringen har erkendt fejlen og givet kompensation. Det er ikke altid, at vi i det offentlige er sü gode til at indrømme fejl og rette op pü det, siger han.

Snydt tre gange Ogsü Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie HÌstorp Andersen, mener, at det er godt, at fejlen er rettet. Men forløbet virker ikke sü betryggende. Det efterlader et indtryk af, at der ogsü kan ske andre fejl, siger hun.

Med tildelingen af ekstra erstatninger

SAGEN November 2006: Politiken skriver om patienter, der KORT dør, mens de venter pü krÌftbehandling. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lover erstatning til patienter, der havde taget skade.

Oktober 2008: En 55-ĂĽrig mand, der har klaget til ministeriet, fĂĽr ret i, at Patientforsikringen har fejlfortolket loven.

Januar 2009: Patientforsikringen genoptager 45 sager fra patienter og pürørende.

pĂĽ 451.879 kroner er der ved at vĂŚre sat punktum i sagen om krĂŚftpatienterne, der blev snydt tre gange, og som Politiken bragte frem i november 2006.

Først kom patienterne til at vente for lĂŚnge. SĂĽ undlod sygehusene og Sundhedsstyrelsen at gøre noget for at ďŹ nde hurtigere behandling i udlandet, som de skal efter loven. Og til sidst ďŹ k de deres an-

modninger om erstatning for skader i ventetiden fejlbehandlet i Patientforsikringen.

Efter indgrebet fra Sundhedsministeriet sidste ĂĽr besluttede Patientforsikringen at genoptage 45 sager, hvor ventetiden var beregnet forkert.

Det har ført til, at syv patienter, der først ďŹ k afslag, nu har fĂĽet tilkendt erstatning , mens ďŹ re patienter, der allerede havde fĂĽet erstatning, har fĂĽet forhøjet beløbene.

Dermed er der samlet blevet udbetalt cirka 3,8 millioner kroner i 39 sager i følge Patientforsikringens seneste opgørelse. Genoptagelsen af sagerne er nu afsluttet. Det har vi skrevet kortfattet til ministeriet, og vi har ikke mere at sige om det, siger Martin Erichsen, der er afdelingschef i Patientforsikringen. hans.drachmann@pol.dk

Ventetid pĂĽ erstatning 1. sektion side 3

Moore til angreb pĂĽ Wall Street Amerikansk films enfant terrible er tilbage med ny film. Denne gang gĂĽr han efter selveste kapitalismen.

KIM SKOTTE, FILMREDAKTĂ&#x2DC;R, VENEDIG

S

elv om han har smidt nĂŚsten 50 kilo, er Michael Moore er stadig en velvoksen herre â&#x20AC;&#x201C; en ordentlig bamse i rød forvasket T-shirt, briller og truckerkasket.

Og hans nye dokumentarďŹ lm, â&#x20AC;&#x2122;Capitalism: A Love Storyâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; som havde verdenspremiere pĂĽ ďŹ lmfestivalen i Venedig i gĂĽr â&#x20AC;&#x201C; er ogsĂĽ klassisk Michael Moore: Med hjĂŚlp fra gamle reklamer, manipulerede ďŹ lmklip, reportage, klovnerier og masser af tankevĂŚkkende dokumentation giver han sit bud pĂĽ, hvad der er gĂĽet galt med økonomien i USA. ÂťDet er svĂŚrt at kalde noget et demokrati, nĂĽr økonomien er alt andet end demokratisk. Demokrati er ikke kun retten til at gĂĽ i en stemmeboks en gang hvert fjerde ĂĽrÂŤ, sagde Michael Moore pĂĽ en pressekonference.

Filmen ďŹ k en varm modtagelse og er blandt favoritterne i dysten om den prestigefyldte guldløve.

Det er vanen tro ikke en afbalanceret og nøgtern reportage, Moore leverer. â&#x20AC;&#x2122;Capitalismâ&#x20AC;&#x2122; er en typisk Michael Moore-ďŹ lm i stil med â&#x20AC;&#x2122;Bowling For Columbineâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;Fahrenheit 9.11â&#x20AC;&#x2122;, der vandt guldpalmen i Cannes i 2004.

Det er en underholdende og indigneret fortĂŚlling, hvor Michael Moore tager

VAGTHUND. Hver gang, der er gĂĽet syv et halvt sekund, bliver en amerikansk familie sat pĂĽ gaden, fortĂŚller Michael Moore i sin nye ďŹ lm, â&#x20AC;&#x2122;Capitalismâ&#x20AC;&#x2122;, som vanen tro bider det amerikanske samfund i haserne â&#x20AC;&#x201C; og som er blandt favoritterne til at vinde guldløven i Venedig.

Foto: Domenico Stinellis/AP

CykelglĂŚderr

Tegneserie

MARTIN KELLERMAN ROCKY PĂ&#x2026; FERIE

SPAR 40 KR.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Pluspris 158 kr.

Alm. pris 198 kr.

TOSCANA

klart parti for de helt almindelige amerikanere, der er kommet alvorligt i klemme. Med afsĂŚt i ďŹ nanskrisen fortĂŚller Michael Moore om et Amerika, der er kommet pĂĽ afveje, fordi man ikke lĂŚngere respekterer ĂŚrligt arbejde, men favoriserer kasinoøkonomi og de absolut rigeste i samfundet.

3Â?LG PĂ? AUKTION s (Â&#x2019;JE PRISER PĂ? BOGSAMLINGER

BREVE MANUSKRIPTER FOTOGRAlER OG NATURVIDENSKABELIGE VÂ?RKER

169,-

md.

00037

Høgenes vagtparade Udrensninger pü vej pü Irans universiteter

I

ran har fĂĽet en ny regering, som den dybe splittelse i regimet efter prĂŚsidentvalget i juni er søgt holdt ude af. Der er tvivl om mange af ministrenes kvaliďŹ kationer, men ikke om deres totale loyalitet over for prĂŚsident Mahmoud Ahmadinejad.

Ahmadinejad vandt en delsejr, da kun tre af hans ministerkandidater blev vraget af parlamentet i Teheran. Det var ventet, at en del ďŹ&#x201A;ere blev underkendt. Men en ophedet fem dage lang parlamentsdebat om ministrene viste, at selv mange af de konservative, som dominerer parlamentet, har vendt Ahmadinejad ryggen. Hans legitimitet og autoritet er langt ringere end i hans første periode. Det gĂŚlder i magtens top og i endnu højere grad i samfundet.

For omverdenen er regeringens vÌrste nye høg forsvarsminister Ahmad Tahiri, der efterlyses som bagmand for 85 terrordrab i Argentina i 1994. Hans godkendelse viste, at Ahmadinejad stadig kan hente støtte i had mod omverdenen og isÌr Israel.

FOR IRAN SELV er den vĂŚrste den nye videnskabsminister Kamran Daneshjou, der har ansvar for universiteterne.

Nu ventes spÌndt pü de studerendes reaktion, nür de snart genoptager studierne efter sommerferien. Dem frygter regimet isÌr, ligesom den øverste leder, Ali Khamenei, har lagt op til udrensning af antiislamiske lÌrere og elever.

De studerende, som var sĂŚrlig aktive i den varme protestsommer imod Ahmadinejads manipulerede genvalg, elsker deres fritĂŚnkere blandt lĂŚrerne, som regimet nu vil af med. Daneshjou afvises i universitetsverdenen som videnskabeligt ukvaliďŹ ceret, og han er politisk diskvaliďŹ ceret af, at han var chef for indenrigsministeriets valghovedkvarter og sĂĽledes for â&#x20AC;&#x2122;den kunstneriskeâ&#x20AC;&#x2122; udførelse af valget.

Universiteterne gür en barsk tid i møde, som kilder ved Teherans universitet siger.

Der er ingen af de nye ministre, som tillĂŚgges evner eller vilje til fredelig kommunikation med landets stadig yngre og rebelske befolkning. Regimets svaghed viser sig ved, at det ikke har andet end vold og udrensninger tilbage til at sikre sin magt. Det varsler meget mere ondt isĂŚr for de unge og veluddannede. Men mens volden har trĂŚngt demonstranterne vĂŚk fra gaderne, er lyspunktet en fantasirig civil modstand i alle samfundslag. vs

FLYTTEUDSALG Brugte klassikere af Arne Jacobsen, Hans Wegner, Børge Mogensen, Verner Panton, Finn Juhl, Ole Wanscher, Kaare Klint m.ďŹ&#x201A;.

25 - 50% rabat STARTER TIRSDAG D. 8. SEPT. KL. 10.00

Se mere pĂĽ: 5 708730 910112

Michael Moore rĂĽber vagt i gevĂŚr 2. sektion side 4

hvor som helst â&#x20AC;&#x201C; nĂĽr som helst

s 3E MERE PĂ? BRUUN RASMUSSEN DK

Bestil katalog: 9839 2069

kim.skotte@pol.dk

MOBILT BREDBĂ&#x2026;ND

Op til 2 Mbit

s 2ING PĂ? OG FĂ? EN UFORPLIGTENDE VURDERING ELLER E MAIL TIL BOGER BRUUN RASMUSSEN DK

regionrejser.dk

jede med et grin: Heldigvis er det südan indrettet, at en Ìgte kapitalist uden tøven vil sÌlge dig det reb, han bagefter vil blive hÌngt med.

politiken mener

ARKITEKTTEGNEDE MĂ&#x2DC;BLER

s Ă?RLIGE AUKTIONER MED ET STORT INTERNATIONALT PUBLIKUM

Køb den pü politiken.dk/plus eller i Boghallen, Rüdhuspladsen 37.

Det handler ikke kun om mÌrkelige lünekonstruktioner og ryggesløse spekulationer pü Wall Street, men om nødvendigheden af at indføre kapitalisme med et menneskeligt ansigt. Demokrati er ikke en publikumssport.

Det er noget, man mü tage del i og bruge krÌfter pü, sagde Michael Moore og tilfø-

7. sept. 2009 Ă&#x2026;rgang 125. Nr. 341 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Baltikavej 10 2100 Kbh. Ă&#x2DC; Tel 8818 1111

Har du Fullrate BredbĂĽnd sparer du 20 kr./md. Mindstepris kr. 1.113,-. Maksforbrug 5 GB. Hastighed op til 2 Mbit/384 Kbit.

Bredgade 32, 1260 København K www.dmk.dk

nyheder

kultur

PS

Vores forfÌdre havde følelser

Henrik Palle om DRâ&#x20AC;&#x2122;s X Factor

2 Side 12

REJSER

mad

Nu har de füet guldfeber i Grønland

Freak show og en syndďŹ&#x201A;od af talentløshed 1 Side 4

VIDEN

3 Side 4

4 Side 3

Marengs er pĂĽ mode igen

Fremtidens hotel ligger ude i rummet 5 Side 14

6 Side 4 10. januar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 101 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Søndag

Kenya: Ă&#x2DC;ksemand med i toppen af terrorgruppe

KommissĂŚren Connie Hedegaard om at komme til tops i politik

Terrorsvigt VK-regeringen tager ikke anti-radikalisering seriøst

M

idt iblandt os lever folk, der vil omstyrte Danmark med vold. Smü ekstremistiske netvÌrk af ofte velintegrerede indvandrere og herboende revolutionsromantikere fantaserer i dag om at terrorisere og omstyrte samfundsordenen. Der er derfor mange og gode grunde til, at Politiets Efterretningstjeneste i de senere ür har füet udvidet beføjelserne og budgetterne i massivt omfang.

Demokratiet mĂĽ og skal beskytte sig mod antidemokratiske krĂŚfter.

VK-regeringen har samtidig erkendt, at akut brandslukning nÌppe er tilstrÌkkeligt, hvis terrornetvÌrk med danske relationer skal holdes nede. PrÌventive indgreb, der forebygger politisk og religiøs radikalisering blandt de unge, er mindst lige sü afgørende som ordensmagtens muligheder for at overvüge de ekstremister, der allerede er optÌndt af en hellig ild.

Problemet er blot, at regeringens handlingsplan mod radikalisering stadig ligger i skufferne og samler støv. Ud af 53 initiativer har de borgerlige partier kun kunnet tage sig sammen til at føre 16 af dem ud i livet. Som Jyllands-Posten i ugens løb kunne dokumentere, har regeringen groft sjoďŹ&#x201A;et arbejdet for at modvirke radikaliseringen.

Ifølge kenyansk efterretningstjeneste var Kurt Westergaards overfaldsmand tiltÌnkt en rolle som spionchef i terrororganisationen al-Shabaab.

BO MALTESEN, LARS HALSKOV, CLAUS BLOK THOMSEN OG JESPER STRUDSHOLM, NAIROBI

D

en 28-ürige dansksomalier, der nytürsdag overfaldt Muhammedtegneren Kurt Westergaard, havde en langt højere placering i den somaliske organisation al-Shabaab, end det hidtil har vÌret kendt. Det oplyser en højtstüende kilde i den kenyanske efterretningstjeneste, som udtaler sig pü betingelse af anonymitet.

Han fortĂŚller, at dansksomalieren var udset til at erstatte den davĂŚrende efterretningschef i al-Shabaab, da dansksomalieren i sommer blev anholdt af kenyansk politi. ÂťDen hidtidige efterretningschef blev hĂĽrdt sĂĽret i juni. Vi havde fĂĽet efterretninger om, at der var en dansker pĂĽ vej for at overtage jobbetÂŤ, siger kilden og nĂŚvner hele navnet pĂĽ den mand, der nu sidder fĂŚngslet i Danmark â&#x20AC;&#x201C; sigtet for drabsforsøg pĂĽ Muhammedtegneren.

Den 28-ürige dansksomalier blev 30. juli 2009 anholdt i et rÌkkehus i Nairobibydelen Eastleigh, hvor antiterrorpolitiet samme morgen havde arresteret fem andre i jagten pü mulige terrorister forud for den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons besøg i byen.

De kenyanske efterretningsmyndigheder mener, at en af de anholdte var den hidtidige efterretningsleder. Han havde netop fĂĽet amputeret sit ene ben. Myndighederne formoder, det var sket, efter at han havde vĂŚret i kamp i Somalia. Derfor kunne han ikke lĂŚngere bestride jobbet, og der skulle ďŹ ndes en aďŹ&#x201A;øser. Ifølge den højtstĂĽende kilde var det den 28-ĂĽrige dansksomalier. ÂťDe ledte efter et sted at placere ham i Ă&#x2DC;stafrika. Vi ved ikke prĂŚcis hvor. Men siden Kenya er tĂŚt pĂĽ Somalia, ville det vĂŚre et godt budÂŤ, siger kilden.

Al Amin Kimathi, som er leder af Det muslimske Menneskerettighedsforum i

Nairobi, talte kort efter anholdelserne af bl.a. den 28-ĂĽrige og den amputerede mand med antiterrorpolitiet i Kenya.

Han bekrÌfter, at politiet ansü den amputerede mand som højtstüende al-Shabaab-medlem. De mente, han kom fra krigszonen i Somalia og havde en vigtig post i al-Shabaab, müske som efterretningschef, siger Kimathi til Politiken.

Samtidig havde den 28-ürige dansksomalier tilsyneladende indstillet sig pü ikke at vende tilbage til Danmark foreløbig.

Han havde ďŹ re uger før sin anholdelse meldt sit pas bortkommet pĂĽ den danske ambassade i Nairobi, men havde ikke aďŹ&#x201A;everet en ansøgning om at fĂĽ et nyt. Op til anholdelsen boede han sammen med sin kone og tre børn i et af de dyre kvarterer i Nairobi.

Al Amin Kimathi mener, at det kenyanske antiterrorpoliti kan have en interesse i at stemple folk som terrorister. Det er i hürd konkurrence med andre efterretningstjenester og under pres for at levere resultater, siger han og undrer sig over, at den 28-ürige kun blev afhørt i fü timer, hvis han vitterligt var mistÌnkt for at skulle have den høje post. Men kort tid efter dansksomalierens anholdelse bekrÌftede den danske ambassade, at den var villig til at hjÌlpe ham ud af landet. Dermed var kenyanerne af med et potentielt problem. Vi var blot glade for at slippe af med ham, siger efterretningskilden.

Herhjemme har Politiets Efterretningstjeneste (PET) udtalt, at den 28-ĂĽrige har tĂŚtte forbindelser til al-Shabaab og al-Qaeda-ledere i Ă&#x2DC;stafrika. Men PET ønsker ikke at kommentere oplysningerne om, at den 28-ĂĽrige var udset til at blive efterretningschef for al-Shabaab.

Foto: Peter Hove Olesen

Hvis du ikke vil slĂĽs, sĂĽ giver det jo ikke nogen mening

jesper.strudsholm@pol.dk

Det skjulte terrornetvĂŚrk PS forsiden

politiken mener

2 Forsiden

FORELĂ&#x2DC;BIG har de borgerlige partier nøjedes med at bruge anti-radikalisering som et skalkeskjul for blot at indføre nye stramninger og yderligere hĂŚrde den hĂĽrde kurs.

DesvÌrre tegner der sig i et mønster i syltningen af regeringens handlingsplan mod radikalisering: De fremadrettede initiativer, der handler om prÌventive og pÌdagogiske tiltag, er ikke blevet gennemført, mens det stort set kun er piske-metoderne, der er sat i gang.

NĂĽr det gĂŚlder f.eks. en â&#x20AC;&#x2122;styrket indsats mod diskriminationâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;rollemodellerâ&#x20AC;&#x2122; er intet sket, mens f.eks. â&#x20AC;&#x2122;indførelse af ungepĂĽlĂŚg og øget erstatningspligt for forĂŚldreâ&#x20AC;&#x2122; straks er blevet gennemført.

Kampen mod radikalisering krÌver büde hürde og bløde metoder.

Intet kan stü alene. Netop derfor er det udtryk for en malplaceret ideologisering, nür regeringen konsekvent vÌlger side og undlader at følge op pü deres bløde forslag.

Truslen er reel og anti-radikaliseringen kan derfor ikke overlades til symbolpolitik og slag i luften. ltm

VEJRET. Nogen sol med lidt sne af og til.

-5-0 grader.

VIDEN AďŹ&#x201A;iv en myte Hver søndag

Vinterens hotteste rejsefest er GRATIS Orkestre fra Cuba & Brasilien, tangoshow, danseundervisning, ĂŚgte brasiliansk churrascheria oksekøds middag og eksotiske varer fra Ă&#x2DC;sten.

Dagligt 29. januar - 28. februar kl. 18 Kulturkajen â&#x20AC;&#x153;Dockenâ&#x20AC;?pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro

#RYSTAL )GLOO ,ITE s 0ARKA MED l BERFOER s 3YNTETISK PELSKANT s -ANGE LOMMER s $AME OG HERREMODEL s 3ORT

00001

Sortehavet og ky sten

&Â&#x2019;R KR

.U KR

Se mere pĂĽ www.cctravel.dk 5 708730 910174

Zarens Lidvadia

oness OldgrĂŚske Hers

&JĂ&#x2039;LLRĂ&#x2039;VEN 3PECIALBUTIK s +ULTORVET s +Â&#x2019;BENHAVN + www.Fjeld-Fritid.dk

Dag 1: Ankomst og indkvartering i den historiske ďŹ&#x201A;ĂĽdehavn Sevastopol.

Dag 2: Den oldgrĂŚske by Hersoness, Vladimir Katedralen, Belaklava bugt, U-bĂĽdsfabrik, genovesisk borg.

Dag 3: Promenade og havnerundfart, Krim-krigens Panorama Museum.

Dag 4: Khanens Palads, Usbensky hulekloster, Grand Canyon, ankomst til strandhotel Dania.

Dag 5: Vinsmagning - besøg hos lokal stjerneproducent og vinmuseum.

Afslapning ved havet og bjergene.

Dag 6: UdďŹ&#x201A;ugt til Koktebel by, karadag

naturreservat, sejltur i vulkankrater.

Dag 7: Besøg i den lokale by og moskÊ, cognacsmagning og afslapning ved havet.

Dag 8: Yalta by og promenade, Tjekovs hus, Zarens slot Livadia og Alupka slot Dag 9: Vandretur, afslapning ved havet

eden Slottet Svaler og bjergene, mulighed for sejltur.

Dag 10: UdďŹ&#x201A;ugt til de â&#x20AC;?Grønne Bjergeâ&#x20AC;? , russisk festmiddag med vodka.

Dag 11: UdďŹ&#x201A;ugt til antik by Sudak , Novie Sveit by og Champagnefabrik.

Dag 12: Kort shopping i Simferopol by og afrejse til København.

Kun smĂĽ grupper, derfor bestil i god tid. For tilmelding og yderligere info: kontakt venligst tlf. 35 26 55 49 Mobil: 26 12 03 66 - email info@krimrejser.dk

Kun kr. 12.790,- (inkl. 8 dage fuldpension)

EnestĂĽende kultur- og rundrejse til Krim.

Afrejse: 11. maj, 25. maj, 8. juni, 22. juni, 6. juli, 20. juli, 31. aug, 14. sep. 3. okt.

Venlig hilsen Julia og Thomas Køllner

krim

rejser

www.krimrejser.dk

3&(/4,07&/4 (SBUJT */%*"/&3&

VEJRET. Skyet med regn af og til. 4-8 gr. Let til jÌvn vind mellem sydøst og nordøst.

internationalt

Danmark undsiger Tibet og slutter fred med Kina Efter seks müneders krise slutter Danmark fred med Kina og anerkender Kinas suverÌnitet over Tibet. Men det für Dansk Folkeparti til at se rødt. Det er et knÌfald for en diktaturstat. Kineserne har lavet pengeafpresning og truet os pü handelskontrakter, siger partiets udenrigsordfører, Søren Espersen. Krisen med Kina blev udløst, da den danske regering for nylig mødte 1 Side 11 Tibets ündelige leder, Dalai Lama.

Kunstnere roder sig ud i selvmodsigelser, nür de vil have opmÌrksomhed om deres vÌrker Anita Bay Bundegaard, kulturredaktør

2 Side 8

kultur

danmark

Nye bydele er livløse og mennesketomme

Første million rundet i indsamling til Irak Center

Masser af hĂŚder og en ďŹ&#x201A;ot prĂŚmie til boligbebyggelsen Sluseholmen i Sydhavnen i København.

Men hele omrĂĽdet er dødt. Der er lige sĂĽ lidt liv pĂĽ Sluseholmen som i alle planlagte byomrĂĽder af nyere dato, det vĂŚre sig Brøndby Strand, Høje Taastrup eller Ă&#x2DC;restad. Tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen peger pĂĽ placeringen af butikker som en forklaring. Og sĂĽ skal 2 Forside der vĂŚre steder med fred og ro.

Den første million er rundet i Politikens indsamling af penge til et Irak Center. Det skal tilbyde afviste asylansøgere fast arbejde, sü de kan blive i Danmark. Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden er yderst tilfreds med indsamlingen og oplyser, at de første fem job tilbydes i nÌste uge. Initiativet bliver rost og püskønnet af den irakiske ambassade i Danmark. Mens Venstre kalder 1 Side 7 initiativet useriøs journalistik.

Torsdag

Teenagere pĂĽ ďŹ&#x201A;ugt fra krig sat i fĂŚngsel

politiken mener

Irak Centeret Indsamling i fuld gang

D

er er ďŹ&#x201A;ere uger til jul, hvor indsamlingen til fordel for Irak Centeret slutter, men vi har allerede modtaget mere end 1 million kroner â&#x20AC;&#x201C; nĂŚrmere bestemt 1.085.795 kroner. Heri indgĂĽr foreløbig kun bidrag fra almindelige lĂŚsere â&#x20AC;&#x201C; omkring 2.000 af jer. Tilskud fra fonde og foreninger kan komme til senere. Jeres gavmildhed gør, at der nu er startkapital til, at Irak Centeret kan ansĂŚtte sine første medarbejdere, afviste og udvisningstruede irakere, der skal drive oplysningsvirksomhed om irakiske forhold og om asylforhold, som de i sagens natur har stor personlig indsigt i. Vi regner med, at de om fĂĽ dage kan indsende deres ansøgninger til UdlĂŚndingeservice om at fĂĽ arbejds- og opholdstilladelser til sig selv og deres familier. Hvis alt gĂĽr vel, betyder det, at Irak Centeret kan begynde sine aktiviteter tidligt i det nye ĂĽr.

Centeret er et tilbud til virksomheder, skoler, biblioteker, foreninger og andre, der gerne vil vide mere om forhold, der i ĂĽrevis har stĂĽet i centrum af den offentlige debat herhjemme. Men det siger sig selv, at de nye job for de pĂĽgĂŚldende samtidig vil afslutte en i de seneste mĂĽneder helt akut usikkerhed om deres fremtid. Med en arbejds- og opholdstilladelse i hĂĽnden er de kommet ind pĂĽ det danske arbejdsmarked og har dermed fĂĽet en mulighed for at hjĂŚlpe sig selv; en mulighed, som deres isolerede liv i asylcentrene i ĂĽrevis afskar dem fra lovlig adgang til.

Røde Kors bekymret over dansk praksis: Unge flygtninge ryger direkte i fÌngsel og für en lyndom, sü snart de kommer til Danmark med falske papirer.

LARS HALSKOV

U

nge ďŹ&#x201A;ygtninge mellem 15 og 18 ĂĽr bliver fĂŚngslet og dømt for dokumentfalsk, sĂĽ snart de lander i Danmark med falske papirer i lommen.

Dermed fĂĽr de meget svĂŚrt ved at fĂĽ asyl, og opholdet i et dansk fĂŚngsel er hĂĽrdt for de unge, der ofte er traumatiserede og ďŹ&#x201A;ygtet fra krigsomrĂĽder.

De unge ďŹ&#x201A;ygtninge risikerer at blive mĂŚrkede for livet, lyder kritikken fra Dansk Røde Kors, der har indsamlet dokumentation pĂĽ 18 sager i ĂĽr, hvor ďŹ&#x201A;ygtningebørn er sendt direkte i varetĂŚgtsfĂŚngsel og dømt for dokumentfalsk.

En af dem er den irakiske teenager Ragr Abdullah Hassan, der i april i ĂĽr ďŹ k at vide i Københavns Lufthavn, at der var et problem med hans pas, da han netop var landet med ďŹ&#x201A;y fra Spanien.

I stedet for at blive sendt til et asylcenter blev han anholdt og overført til Vestre FĂŚngsel. Kort efter ďŹ k han en dom pĂĽ 40 dage for dokumentfalsk, fordi passet var falsk, og han afsonede straffen i Vestre FĂŚngsel. Samtidig ďŹ k han en udvisningsdom og forbud mod indrejse.

Røde Kors: En glidebane Nu er han 17 ür og sidder i Asylcenter Gribskov, fordi han ikke er blevet sendt ud endnu. Han har søgt om asyl, men fÌngslet har prÌget ham. Selv nür jeg ser politiet i dag, bliver jeg bange, siger Ragr Abdullah Hassan.

Projektkoordinator Casper Smidt fra Dansk Røde Kors har samlet dokumentation pĂĽ de 18 dømte ďŹ&#x201A;ygtningebørn: ÂťDisse unge kommer fra krigszoner, og det er de mĂŚrkede af. Der er jo en ĂĽrsag til, at de

ďŹ&#x201A;ygter. Det er en glidebane at sĂŚtte dem i fĂŚngsel, og det mĂŚrker dem for livetÂŤ.

Dommene gør det meget vanskeligt for de unge senere at fĂĽ asyl i Danmark. OgsĂĽ selv om de skulle opfylde udlĂŚndingelovens paragraf om, at de vil Âťblive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandetÂŤ, som normalt giver ďŹ&#x201A;ygtningebørn under 18 ĂĽr mulighed for ophold i Danmark. ÂťDer stĂĽr i udlĂŚndingeloven, at hvis man er udvist med indrejseforbud, kan man ikke fĂĽ ophold i landet. Det vil sige, at den mulighed, der altid har vĂŚret, ikke eksisterer lĂŚngere for de mindreĂĽrigeÂŤ, siger Jens Bruhn-Petersen, der er advokat for Ragr Abdullah Hassan.

Mimi Jakobsen protesterer Red Barnets generalsekretĂŚr Mimi Jakobsen har kaldt fĂŚngslingerne Âťen grov overtrĂŚdelse af FNâ&#x20AC;&#x2122;s børnekonventionÂŤ.

Og i dag skal integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og justitsminister Brian Mikkelsen (K) i et samrĂĽd pĂĽ Christiansborg forklare omfanget og baggrunden for fĂŚngslingerne af ďŹ&#x201A;ygtningebørn.

Men for to uger siden bad Birthe Rønn Hornbech i folketingssalen om dokumentation for, at der overhovedet sad unge ďŹ&#x201A;ygtninge under 18 ĂĽr i fĂŚngsler: ÂťHvem er det? Hvad er det for nogen, der skulle sidde i Vestre FĂŚngsel?ÂŤ.

Røde Kors har nu sendt oplysningerne om sagerne til integrationsministeren.

Hverken de to ministre eller vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen har ønsket at kommentere oplysningerne.

FĂŚngslet er brĂŚndt fast i mit hoved 1. sektion side 6

SOM DET fremgür af dagens avis, er Irak Centeret ogsü budt velkommen fra en lidt uventet kant. Vi har füet et brev fra den hervÌrende irakiske ambassade, der pü de irakiske myndigheders vegne takker for det initiativ, Politikens lÌsere støtter. Brevet er endnu et eksempel pü den uklarhed, der knytter sig til grundlaget for de tvangsudvisninger af irakere, der er gennemført, men heldigvis i disse uger er sat i bero igen.

For hvordan kan en regering, der gerne sĂĽ disse mennesker vende hjem, hilse et initiativ, der vil sikre dem en fremtid pĂĽ det danske arbejdsmarked, velkommen? Under alle omstĂŚndigheder er vi glade for den ofďŹ cielle irakiske støtte. Den kan om ikke andet komme irakerne til gavn, hvis de negative politikere, der hidtil har udtalt sig, forhindrer UdlĂŚndingeservice i at give de forventede tilladelser. I sĂĽ fald skal de indsamlede midler jo hjĂŚlpe tvangsudviste irakere i Irak.

En stor foreløbig tak til alle jer, der støtter. Indsamlingen fortsÌtter. ts

DĂ&#x2DC;MT. ÂťSelv nĂĽr jeg ser politiet i dag, bliver jeg bangeÂŤ, siger 17-ĂĽrige Ragr Abdullah Hassan. Han er en af de 18 unge ďŹ&#x201A;ygtninge, som i ĂĽr har mĂĽttet tage turen direkte i fĂŚngsel, fordi de blev taget med falske papirer. Foto: Miriam Dalsgaard

Skat straffer hundredtusinder af danskere til nytĂĽr MICHAEL LUND

H

undredtusindvis af danskere mĂĽ bruge juleferien pĂĽ at beregne deres egen skattebetaling, hvis de vil undgĂĽ at betale strafrenter til Skat.

Som noget nyt ryger der nemlig renter

pĂĽ din restskat straks efter nytĂĽr, hvis du ikke har betalt den inden ĂĽrets sidste bankdag.

Og det er helt op til den enkelte skatteyder at ďŹ nde ud af, om han eller hun har betalt for lidt i skat i ĂĽrets løb. ÂťDet er en fuldstĂŚndig uoverskuelig byrde pĂĽ skatteborgernes skuldreÂŤ, siger den 46-ĂĽrige jurist Peter Willumsen.

Han fandt ved et tilfĂŚlde ud af de nye regler, men blev slemt overrasket, da han gik ind pĂĽ Skats hjemmeside for at bereg-

ne, om han ville fĂĽ restskat. ÂťDet krĂŚver, at jeg indhenter komplicerede oplysninger om blandt andet mine pensionsindbetalinger, mine lĂĽn, mine aktiehandler og mit SU-lĂĽnÂŤ, siger Peter Willumsen, der mener, at de nye regler Âťstemmer dĂĽrligt overens med regeringens politik om at skabe mindre bureaukrati for borgerneÂŤ.

Tidligere kunne lønmodtagere, der skyldte mindre end 40.000 kroner i skat, gratis vente til juli med at betale og kunne dermed afvente resultatet af ürsopgø-

10-17

ger, som de ikke har, hvis de vil undgĂĽ renterne. Det er der mange, der ikke kan ďŹ nde ud afÂŤ, siger ph.d. i skatteret ved Syddansk Universitet Jane Ferniss.

For de ďŹ&#x201A;este bliver renten beskeden.

Men erhvervsdrivende og folk, hvis privatøkonomi har Ìndret sig markant, risikerer renter pü tusindvis af kroner. michael.lund@pol.dk

Eksperter: Skatten bliver svĂŚrere 1. sektion side 16

Š Inter IKEA Systems B.V. 2009

Søndagsübent

relsen. Det gjorde 620.000 danskere i ĂĽr. FormĂĽlet med Mange kan ikke de nye regler er at forhindre, at folk ďŹ nde ud af det udnytter statskasJane Ferniss, sen som en gratis SDU kassekredit. Men mange lovlydige lønmodtagere vil ogsĂĽ blive ramt. ÂťLønmodtagere og selvstĂŚndige skal nu i en fart fremskaffe en masse oplysnin-

ugens

Betal din restskat inden ĂĽrsskiftet. Ellers koster det dig en ny strafrente.

Ă&#x201E;nglamark økologisk nøddepĂĽlĂŚg 400 g. Kg-pris 72,50

1 glas E Â ESTE KAN SPARE OP TIL Â ERE TUSINDE KRONER OM `RET MED EN OTALKONTOÂ&#x2020;

aLDER DET OGS` DIGÂ&#x2039;

5 708730 910143

00050

d e s i g n o l e ly n g g a a r d

Plads til livet

Ă&#x2DC;ko-hit Tilbuddet gĂŚlder fra søndag den 6. december t.o.m. søndag den 13. december 2009

i hele december w w w. o l e ly n g g a a r d . d k

10. dec. 2009 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 71 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

JEK total.jyskebank.dk.

29,Spar 10,95

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftsĂŚndringer samt udsolgte varer.

*OEUJM

nyheder

KULTUR

DEBAT

BØGER

Til sidst var det rart at blive fri for Salander.

Interview med Noomi Rapace

Staten er en faderfigur. Interview med den tyske forfatter Juli Zeh

Jægersoldaten bag ny bog fortæller sin historie 1 Side 8

LØRDAGSLIV

Sådan holder du køkkenkniven skarp

Jeg har aldrig mødt en mandschauvinist 2 Side 7

3 forside

4 Side 2

5 Side 10

Lørdag

12. sept. 2009 Årgang 125. Nr. 346 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Rekordmange søger konkurshjælp

politiken mener

danskere, hvis arbejdsplads er gået konkurs under krisen.

I august modtog garantifonden 3.552 ansøgninger fra danskere, der havde løn til gode hos en konkursramt arbejdsgiver.

Det er det højeste tal, siden LG blev stiftet i 1972. Fonden regner med at udbetale over en milliard kroner til i alt 30.000 danskere i år. Dermed vil 2009 blive det travleste og dyreste år for LG nogensinde.

Lønmodtagernes Garantifond erkender, at sagerne hober sig op: »Vi kan ikke overholde vores tidsfrister.

De mere komplicerede sager, hvor der mangler lønsedler eller anden dokumentation, kan tage op til seks-syv måneder at

Oppositionen skaber ny spænding i dansk politik

Konkursramte danskere må vente længe på penge fra Lønmodtagernes Garantifond, der har en pukkel på flere tusinde sager – og snart en tom kasse.

MICHAEL LUND

D

a Uffe Eghaves arbejdsgiver gik konkurs i februar, kunne den 30årige murer ikke få den løn, han havde ret til: Lønmodtagernes Garantifond (LG), som er sat i verden for at hjælpe danskere, hvis arbejdsgivere drejer nøglen om, havde for travlt. »Vi stod med et nyt hus, hvor der skulle

Disney dyrker det dydige

betales husleje, og havde en lille datter på vej, så det var umuligt at få økonomien til at hænge sammen. Situationen var håbløs«, siger Uffe Eghave.

Først efter to måneder kom hjælpen fra LG, der ellers har som mål, at 90 procent af ansøgerne skal have pengene inden fire uger. Han var derfor nødt til i mellemtiden at låne penge af sit fagforbund, 3F. Sådan er virkeligheden for tusindvis af

behandle. Det er dybt beklageligt«, siger kundechef Mogens Højland.

Især den fjerdedel af ansøgerne, der ikke er medlemmer af en fagforening, er dårligt stillet. Dels skal de selv udfylde den komplicerede ansøgning og fremskaffe dokumentation, og det forsinker sagen. Dels kan de ikke låne penge af fagforeningen, mens LG behandler sagen.

Mogens Højland betegner stigningen i ansøgertallet som »usædvanlig stor«. »Selv i løbet af sommeren, hvor der ellers normalt er lavere aktivitet på arbejdsmarkedet, er tallet steget overraskende«.

Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, hæfter sig ved, at mens det sam-

lede antal konkurser falder, stiger antallet af konkurser blandt større virksomheder: »Mange af de konkurser, vi så først på året, var små og nystartede firmaer, der måske i forvejen var uholdbare. Nu er turen kommet til de veletablerede selskaber med mange ansatte, og det er en mere alvorlig sag. Det understreger, at stigningen i ledigheden langtfra er overstået«.

Mogens Højland forventer nu, at LG’s pengekasse er tom ved årsskiftet. Derfor bliver arbejdsgivernes bidrag nu sat op. michael.lund@pol.dk

Konkurser dræner garantifonden 1. sektion side 11

Den danske kunstverden set gennem en kritikers briller

Disneystjerner tjener Gud – derfor kan ny moralsk dille være på vej til Danmark.

ANNEGERD LERCHE KRISTIANSEN

D

a Disney i morges klokken 6.00 blændede op for endnu en tv-kanal i Danmark, Disney XD, var det med udsigt til mere end gode seertal.

Nemlig promoveringen af god moral, kristne værdier – og seksuel afholdenhed.

Det mener Anne Petersen, ekspert i fankultur ved VIA University College i Århus: »Gennem de sidste år har Disneys unge stjerner haft travlt med at fremstille sig selv som dydige kristne ved siden af deres karrierer. Det er et bevidst valg fra Disneys sidefor at sælge deres produkter til den kristne målgruppe i USA«.

En af dem er den 16-årige Miley Cyrus, der spiller Hannah Montana i tv-serien af samme navn. Hun gør sit for at udbrede den kristne tro og bærer en renhedsring, der symboliserer seksuel afholdenhed.

I USA er salget af de såkaldte renhedsringe steget markant, siden de unge stjerner begyndte at promovere dem – og herhjemme er de første unge også begyndt at efterspørge dem. Men Disney Channels direktør i Skandinavien melder hus forbi: »Vi vælger ikke vores talenter ud fra, hvilke moralske eller religiøse valg de har truffet«, siger direktør Casper Bjørner. annegerd.kristiansen@pol.dk

Sex, Disney og rock’n’roll 2. sektion forsiden

VEJRET. Tørt vejr med nogen sol. 16-20 grader. I nat 10-14 grader.

VIDEN Afliv en myte Hver søndag

TEATER. En billedkunstner forføres af en kunstsamler i ’Faust uden titel’ – skrevet af altmuligmanden Michael Jeppesen til Odense Internationale Musikteater. Er det enden på kunsten, når dens sjæl sælges for ussel mammon?

Forfatteren går til angreb på en kunstverden, der efter hans mening er indspist og plaget af sponsortænkning.

2 Side 3

UDSALG ARKITEKTTEGNEDE MØBLER

Alternativt

O

pgøret i oppositionen viser, at der er flere alternativer til VKO-blokken. Den politiske debat er ved at blive åbnet igen.

Modspillet til regeringens tætte alliance med Dansk Folkeparti tegner ikke til at blive en ny kompromisløs standardkontrakt, der er færdigskrevet lang tid før valget.

Umiddelbart kan det måske virke som en svaghed, at oppositionspartierne stikker i hver sin retning: Mens Socialdemokraterne og SF ikke vil afvise at samarbejde med Dansk Folkeparti efter et valg, er Det Radikale Venstre gået solo med skatteforslag, der nok kun ville kunne gennemføres med Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Men på de fleste vigtige områder er oppositionspartierne enige, ikke mindst når det gælder kampen mod den stigende arbejdsløshed, investeringer i ungdomsuddannelser, bekæmpelsen af ghettoer og omstilling til vedvarende energi. Et konstruktivt samarbejde er muligt.

Oppositionen kan og skal ikke blive enige om alt. Men de radikale har ikke desto mindre meget at tabe, hvis de ikke finder sammen med S og SF og vinder indflydelse med ministerposter i en ny regering, og omvendt vil S og SF have mindst lige så meget at vinde ved at gå sammen med de radikale og derved få en ny stabil koalition.

UENIGHED gør stærk. Derfor er det sundt, at oppositionspartierne udfordrer hinanden. Splittelsen må imidlertid ikke stå i vejen for en tiltrængt debat om, hvordan VKOblokkens fiaskoer bliver udbedret hurtigst muligt. Internt fnidder og bogstavskombinationer må ikke fjerne opmærksomheden fra virkeligheden uden for Christiansborg.

Efter otte år med blokpolitik er der brug for en opposition, der tør diskutere praktiske løsninger på de områder, der er blevet vanrøgtet – fra den nederste del af uddannelsessystemet til klimaets øverste lag.

Hvis demokratiet skal fungere, må der være et selvstændigt tænkende alternativ til magthaverne.

Det er tid til konstruktive attituder uden at sælge ud af alle principper: De radikale må besinde sig på at udvikle kompromisvillige forslag, der kan føres ud i livet, mens S og SF til gengæld klart må afvise at give Dansk Folkeparti afgørende indflydelse efter næste valg. ltm

GENVEJ TIL KLASSIKERNE

Wingchair Hans J. Wegner

KLASSIK MODERNE MØBELKUNST køber og sælger brugte møbelklassikere. Vi istandsætter selv møblerne, hvis det er nødvendigt.

Vores møbelværksted kan klare alle former for renoveringsarbejde, hvis du selv har et møbel, der trænger til nyt liv.

Brugte klassikere af Arne Jacobsen, Hans Wegner, Børge Mogensen, Verner Panton, Finn Juhl, Ole Wanscher, Kaare Klint m.fl.

25 - 50% rabat STARTER TIRSDAG - FREDAG 10 -18 TIRSDAG 8. SEPT. KL. 10.00 LØRDAGD.10-15 Bredgade 32, 1260 København K www.dmk.dk 5 708730 910167

00037

brdr. friis møbler mellemvangen 30 • brønshøj • tlf. 38 80 00 05 gladsaxevej 311 • søborg • tlf. 39 69 90 90 åben: man.-tors.10-18 • fre. 10 -19 • lør. 10 -14 www.brdr-friis.dk

Ægget med original støbt fod og nyt rødt anilin læder KR. 56.000 (nypris kr.80.713)

Pernilla 69 med nye røde læderhynder KR. 11.250 (nypris kr.23.300)

Læs mere om os på www.klassik.dk

KLASSIK MODERNE MØBELKUNST KØBENHAVN I BREDGADE 3 I AALBORG STRANDVEJEN 11 I TEL. (+45) 3333 9060 I WWW.KLASSIK.DK

nyheder

KULTUR

DEBAT

Fattige lande fnyser over Connie H’s klimaudspil

LØRDAGSLIV

Far spiser de små i bestseller for børn

Ville jyder ikke være lykkeligere i deres eget land?

»Der er ikke noget i vejen med populisme«

Cykelstien begynder at blinke

Erwin Neutzsky-Wulff

2 Side 6

1 Side 6

BØGER

3 Side 8

4 Side 8

5 Side 6

Tegning: Roald Als

Foto: Jens Dresling, Finn Frandsen

Lørdag

Regioner sparer ved at bruge privathospitaler

politiken mener

Ny svømmekomet Rikke Møller vandt guld ved EM i Istanbul

Fattig jul Nyt mål for 2010: færre fattige i Danmark

D

et er juletid, Frelsens Hær synger, Børnenes Kontor sælger julehjerter, og Kirkens Korshær samler ind – og deler ud. Rekordmange familier søger i år om økonomisk hjælp til julen.

De frivillige organisationer kan slet ikke følge med. Og den store efterspørgsel kommer desværre ikke ud af det blå: Antallet af fattige familier i Danmark stiger eksplosivt. Næsten 60.000 danske børn lever i dag i relativ fattigdom. Ser man alene på de langvarigt fattige familier – dvs. familier, som er ramt af fattigdom mindst tre år i træk – er antallet steget med hele 65 pct. på fem år. Det svarer til, at i alt 11.000 børn vokser op i langvarigt fattige familier. Her er der hverken råd til fodboldkontingent, fødselsdagsfester eller fine julegaver – og børnene har reelt ikke udsigt til en bedre tilværelse.

De skammer sig og isolerer sig.

De bliver fattigere og fattigere, mens omverdenen bliver rigere og rigere. De er børn med underskud, som lever i et samfund med overskud. Og alligevel gør vi som samfund intet for at hjælpe dem. Dét er da til at skamme sig over.

Det kan bedre betale sig for Region Sjælland at sende en patient på privathospital i Nordsjælland end at bruge hovedstadens offentlige sygehuse.

Det er »helt uholdbart«, siger regionernes formand.

HANS DRACHMANN

R

egionerne sparer penge på at sende patienter fra ventelister til private sygehuse – frem for at lade offentlige sygehuse i andre regioner klare opgaven.

Prisen, som regionen skal betale for at få en patient opereret, er ofte 25-30 procent lavere på et privat hospital end på et offentligt hospital i en anden region.

Derfor sender Region Sjælland i stort tal de patienter, som skal opereres i knæ, hofter eller ryggen, til for eksempel Furesø Privathospital i Nordsjælland i stedet for at sende dem til behandling på offentlige sygehuse i hovedstaden, der ligger tættere på og har ledige pladser. »Med de aftaler, vi har, slipper vi billigere hos privathospitalerne«, siger Steen Bach Nielsen (S), der er ny formand for Region Sjælland. »Men det ville være dejligt, hvis Region Hovedstaden kunne tilbyde behandling til samme pris som privathospitalerne«.

Når et sygehus i en region sender en patient til behandling på et offentligt sygehus i en anden region, er prisen den, som operationen koster i gennemsnit på de offentlige sygehuse.

Da Region Sjælland sidste år sendte en række operationer og behandlinger i udbud, fik den priser, der lå op til 40 procent under den offentlige gennemsnitspris, fordi de private gav mængderabat.

Region Sjælland er nødt til at sende 10 procent af patienterne til behandling andre steder, fordi regionens egne sygehuse ikke har kapacitet til at behandle alle patienterne, oplyser Jens Arndal, der er lægelig konsulent i Region Sjælland.

Og så kan det bedst betale sig at sende patienterne til et privat sygehus, som har afgivet et godt tilbud og vundet et udbud, som for eksempel Furesø Privathospital,

VEJRET. Nogen sol med slud- eller snebyger.

VIDEN Afliv en myte Hver søndag

der i år modtager omkring 1.150 patienter fra Sjælland, som skal opereres i hofte, knæ, ryg eller skulder. Her er prisen omkring 25 procent under de offentlige sygehuse. Og der er stort set ingen ventetid. »Det viser, at vi kan gøre det mere effektivt end på de offentlige sygehuse«, siger John B. Christensen, der er virksomhedsansvarlig læge på Furesø Privathospital.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), siger, at regionerne for et års tid siden blev opmærksomme på sagen. »Det er uholdbart, og vi er nødt til at gøre noget ved det. De nuværende takster holder ikke i længden. Det haster med at finde en løsning«, siger han.

Hvis Region Sjælland skal foretrække de offentlige frem for de private sygehuse i hovedstaden, må regionen sænke prisen, siger regionens nye formand.

De nuværende »Der er jo tale takster holder om operationer, ikke i længden hvor alle basisudgifterne er betalt.

Bent Hansen, Derfor kan det gøDanske res billigere end Regioner gennemsnitsudgiften. Det har privathospitalerne opdaget«, siger Steen Bach Nielsen.

Han går ind for, at man primært skal benytte de offentlige sygehuse, men han mener, ansvaret ligger hos Region Hovedstaden, fordi den insisterer på at kræve gennemsnitsprisen for hver operation.

Helle Ulrichsen, direktør i Region Hovedstaden, siger, at priserne skal ses i sammenhæng med fordelingen af økonomiske byrder ved regionsdannelsen: »Her blev Region Hovedstaden hårdt ramt«. hans.drachmann@pol.dk

Fart på knivene i fabrikshallen 1. sektion side 4

12. dec. 2009 Årgang 126. Nr. 73 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Foto: Ibrahim Usta/AP

Europarekord varsler ny guldalder for dansk svømning

E

t fænomenalt år for dansk svømning er godt på vej mod en fantastisk afslutning, hvor bedrifterne står i kø for at overgå hinanden.

I går blev det ved europamesterskaberne på kortbane i Istanbul til yderligere tre medaljer, da både Lotte Friis og Rikke Møl-

ler Pedersen blev europamestre i henholdsvis 800 meter fri og 200 meter brystsvømning, inden Jeanette Ottesen vandt bronze i 100 meter fri.

Det er første gang nogen sinde, at Danmark vinder to guldmedaljer ved et kortbane-EM, og 20-årige Rikke Møller Peder-

sen kronede sin første internationale medalje ved at sætte sin femte europarekord på halvanden måned. allan.nielsen@pol.dk

Ingen kunne følge Lotte og Rikke 1. sektion side 15

Jµe[X^j Y\ek (*% [\Z\dY\i

20% ('$(.

DER ER flere årsager til den voksende ulighed og fattigdom. Men det handler først og fremmest om, at VK-regeringen siden 2001 har skåret ganske målrettet i ydelserne til de dårligst stillede i samfundet.

Som en AE-analyse viser i dagens avis, er dette bl.a. sket i form af 450timers reglen, kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Læg så hertil, at samme regering har afsat milliarder til skattelettelser for de bedst stillede. Så får man øget ulighed.

Desværre virker det, som om regeringen slet ikke har blik for sin egen aktive rolle. Og der er desværre ingen tegn på, at den vil trække i en anden retning. Som socialminister Karen Ellemann (V) forleden sagde til de hjemløses avis, Hus Forbi, er det da »glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud«.

Ministeren mener åbenbart, at de fattige er de frivilliges problem; at det i hvert fald ikke er hendes.

Lad os håbe, hun bruger julen til at tænke nye tanker. Lad os håbe, hun vil gøre 2010 til et vendepunkt i kampen mod fattigdom. pap

GENVEJ TIL KLASSIKERNE KLASSIK MODERNE MØBELKUNST køber og sælger brugte møbelklassikere. Vi istandsætter selv møblerne, hvis det er nødvendigt.

Vores møbelværksted kan klare alle former for renoveringsarbejde, hvis du selv har et møbel, der trænger til nyt liv.

PÅ ALLE SKO & STØVLER

11129 11129

Gælder udvalgte mærker til og med søndag den 13. december

Ægget med original støbt fod og nyt rødt anilin læder KR. 56.000 (nypris kr.80.713)

Pernilla 69 med nye røde læderhynder KR. 11.250 (nypris kr.23.300)

Læs mere om os på www.klassik.dk

KLASSIK MODERNE MØBELKUNST 5 708730 910167

00050

KØBENHAVN I BREDGADE 3 I AALBORG STRANDVEJEN 11 I TEL. (+45) 3333 9060 I WWW.KLASSIK.DK

danmark

SØREN VINTERBERG LEVENDE STREGER – POLITIKENS TEGNERE OG TEGNESERIER I 125 ÅR Pluspris 240 kr.

Alm. pris 300 kr.

Hedegaard var inhabil i sag om sin klimachef

Forbehold for trykfejl

Bog

Politiken.dk/plus eller Forhallen.

VEJRET Tørt og koldt, men med masser af sol.

7-10 grader. Let til hård vind fra nord

Klimaministeriets ledelse rejste tvivl om Connie Hedegaards (K) habilitet i sagen om – nu tidligere – chefforhandler Thomas Becker, fordi de to kender hinanden for godt. Det betød, at ministeren blev erklæret inhabil, inden Thomas Becker tog sin afsked i sidste uge. Ansvaret er flyttet over til justitsministeren. Det kaster nyt lys over sagen, og flere kilder siger, at Becker blev offer for 1 Side 6 rendyrket magtkamp.

Kapitalfondene er i krise, og det er nu, de skal vise, hvad de duer til Niels Lunde, erhvervskommentator

1 Side 12

kultur

internationalt

Træer og buske rykker ind i kampen mod graffiti

Toppost til Sarkozy jr. rejser nepotisme-anklage

Graffiti og ulovlig ophængning af plakater og klistermærker er tredoblet i København på fem år.

Men nu vil kommunen gå til kamp med træer og buske som våben. Planen er at plante grønt på flere af de store flader i byen, der indbyder til graffiti.

For »erfaringen er, at graffitimalerne aldrig oversprøjter grønne buske og træer«, siger Bianca Saarnak, sekretariatschef i kommu2 Side 3 nens Center for Renhold.

Han er 23 år, studerer jura på andet år og har aldrig arbejdet. Alligevel skal Jean Sarkozy – søn af Frankrigs præsident – nu stå i spidsen for et offentligt selskab, der omsætter for knap 8 milliarder kroner.

Selskabet driver forretningskvarteret La Défense uden for Paris, som huser 2.000 selskaber, og over 150.000 mennesker arbejder der. Nepotisme, siger oppositionen. Og udenlandsk 1 Side 10 presse skriver om bananrepublik.

14. oktober 2009 Årgang 126. Nr. 14 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Onsdag

Skat betaler millioner i strafrente MICHAEL LUND

M

illioner af kroner fosser hver måned ud af statens kasse, fordi Skat ikke kan overholde lovpligtige frister og udbetale penge i rette tid.

Når en virksomhed har betalt for meget i moms, har den krav på at få penge tilbage fra Skat inden 21 dage. Hvis tidsfristen ikke overholdes, skal Skat betale strafrenter.

Det har foreløbig i år kostet Skat over 160 millioner kroner alene i rentegodtgørelser – hvilket svarer til 20 millioner kroner i gennemsnit hver måned, og det er over fire gange så meget som i 2005.

Professor i skatteret Ole Bjørn kalder det et »rent spild af penge«. »Det er penge lige ud af statskassen, som borgerne ikke får noget som helst for. Det burde få konsekvenser for de ansvarlige«, siger han. Årsagen er ifølge formanden for de ansatte i Skat, Jørn Rise, at medarbejderne slet ikke kan følge med sagsmængden: »De er alt for få til at behandle de mange sager inden for tidsfristen. Og som jeg ser det, må det skyldes ressourcemangel«.

Han skyder skylden på regeringens nedskæringer, som begyndte i 2007, og som frem til 2013 barberer over en fjerdedel af Skats medarbejderstab væk.

»Når man laver så stor en omorganisering, som man er i gang med nu, så hiver det ressourcer væk, og så er der områder, der udsultes. Det her er så et af de områder, der er nødlidende«, siger Jørn Rise.

Rentegodtgørelserne er eksploderet på kun fire år. I 2005 betalte Skat kun 55 millioner kroner svarende til 4,5 millioner kroner i gennemsnit per måned.

Hos Skat erkender viceskattedirektør Hans Kurt Larsen, at sagspuklen har hobet sig op. Problemet blev dog i sommer forstærket af nogle helt ekstraordinære forhold, fortæller han: Dels har Skat tabt nogle store og ældre momssager ved Landsskatteretten og skal derfor betale rentegodtgørelse med tilbagevirkende kraft. Dels har det givet ekstraarbejde, at regeringen besluttede at udskyde moms- og skattebetalingen for erhvervslivet for at hjælpe virksomhederne under krisen.

Så meget har Skat i gennemsnit betalt i rentegodtgørelser om måneden Mio. kr.

20,1*

14,8 14,1 9,6 4,6 2005 2006 2007 2008 2009*

* Til og med august . Kilde: Skat . CN . 9479

Skat overskrider lovpligtige tidsfrister og må derfor betale enorme strafrenter til firmaer. »Spild af penge«, siger en ekspert. SF kalder det »dummebøder«.

»Vi har fået tusindvis af henvendelser fra firmaer, der havde spørgsmål til, hvad de skulle foretage sig, og hvordan de skulle udnytte muligheden. Det har altså taget tid fra de andre sager, for det er de samme medarbejdere, der skal behandle dem«, siger Hans Kurt Larsen.

michael.lund@pol.dk

Krisehjælp til firmaer tynger Skat 1. sektion side 13

Politikerne smadrer kunsten med kulturkamp, kontrol og købmandskab, siger Gasværkets Jon Stephensen.

D

ET SPEJL AF SAMFUNDET. »Tv er blevet direkte reaktionært, dansk teater er godt på vej til at blive det samme. Vi lever i normalitetens forgård – nej højborg!«, siger teaterdirektør Jon Stephensen. Foto: Martin Bubandt

Forbehold for trykfejl.

Direkte afgange til 24 destinationer i Europa fra København

den offentlige debat. Men hun erkender, at kulturen har trange kår i dansk politik. »Kultur rangerer lige over kirkepolitikken. Og det ville da være rart, hvis flere partiledere blandede sig«, siger hun.

Socialdemokraternes ordfører Mogens

Wingchair Besøg webshoppen

LEVENDE STREGER Søren Vinterberg og Louise C. Larsen fortæller om Politikens tegnere i Spisesalen på Diakonissestiftelsen – dekoreret af politikentegneren Valdemar Andersen.

Onsdag 21. oktober kl. 17 Pluspris 60 kr. Alm. pris 90 kr.

Billetter: politiken.dk/plus

www.brdr-friis.dk

00042

Jensen kalder opsangen uberettiget. »Vi vil gerne gøre mere for den eksperimenterende kunst. Men Jon Stephensen må forstå, at den siddende regering har flertal med Pia Kjærsgaard, og derfor kan vi ikke lave om på støtteordninger, før vi

18 DAGE TIL DET NYE TV-SIGNAL

brdr. friis møbler 5 708730 910136

Connie Hedegaard i muddergrøften

S

top mudderkastning’, lyder klimaminister Connie Hedegaards indtrængende bøn. Anledningen er, at chefforhandler på klimaområdet Thomas Becker har sagt sin stilling op, godt 50 dage før klimatopmødet i København skal finde sted.

Den bøn istemmer vi gerne. For i øjeblikket flyver der så meget mudder lavt gennem luften, at det i sig selv er en klimabelastning. Blot for at nævne et par af de store klatter: En chefforhandler, som truet af fyring siger op. En medarbejderstab i Klimaministeriet, som bruger mere tid på at tænke på et kuldslået arbejdsmiljø end på global opvarmning. Et Statsministerium og et Klimaministerium, som i iveren for at slås om æren for et vellykket topmøde risikerer at gøre det til en eklatant fiasko. Og nå ja, så noget bilagsrod i beløbsrammer, som knap kan dække et par af Søren Pinds frokoster i hans nylige kommunale fortid.

ER noget glemt? Sikkert. Når først to ministerier tørner sammen, går det ikke stille af. Men kønt er det ikke, når institutionschauvinisme gøres vigtigere end klodens overlevelse.

Vi trænger nok aldrig helt til bunds i, hvem der kastede den første klat mudder. Og om der gemmer sig reelt misbrug af offentlige midler bag afskeden. Eller om det er en veltilrettelagt intimideringskampagne rettet mod Thomas Becker.

Manden, der var afgørende for, at klimatopmødet kom i stand. Men som konkurrerende embedsmænd altså synes fyldte for meget i landskabet.

PER THEIL OG CHRISTIAN HÜTTEMEIER

Foredrag

Klimakoks

Han ærgrer sig over problemerne: »Det er ærgerligt, for vi ønsker jo at overholde fristerne, både så firmaerne kan få deres penge til tiden, men også så vi slipper for at betale renter«.

Både SF og Socialdemokraterne mener, at skatteminister Kristian Jensens (V) effektiviseringsplan allerede har spillet fallit, før den er endeligt gennemført. SF’s skatteordfører, Jesper Petersen, kalder rentegodtgørelserne »dummebøder«: »Det viser, at det koster betragtelige summer for skatteyderne, at regeringen har fyret så mange medarbejdere i Skat.

Penge, som skatteyderne ikke får et eneste minuts ældrepleje eller lægetid ud af«.

Skatteminister Kristian Jensen (V) har ikke ønsket at kommentere sagen.

Succesrig teaterchef: Magten omklamrer kunsten

ansk kunst bliver styret af en flok politikere, som går mere op i økonomisk bundlinje og kontrol end i udviklingen af kunsten.

Det mener teaterchef på Gasværket Jon Stephensen. Og konsekvensen er, at både kunsten og dens middelklassepublikum er blevet sløvet og ødelagt. »Den siddende regerings kulturkamp har – uden tvivl helt bevidst – gjort både kunsten og dens publikum ufattelig normale. Det er en kunst, som på alle områder er blevet professionel og dygtig, men samtidig underlig uengageret og politisk korrekt. Oprøret og nybruddet er væk. Publikum gider heller ikke blive udfordret«, siger Jon Stephensen, der netop nu kan fejre 30-års fødselsdag for Gasværket.

Han er rystet over, at det er Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, der fremstår som den stærkeste stemme i kulturpolitikken, når hun råber op om lort på dåse og latterliggør nytænkende teater. »Der er ingen kulturpolitikere, selv på venstrefløjen, der tager aktivt del i den debat og stiller sig op og opponerer mod den dæmonisering. Selv SF skal ikke nyde noget«, siger Jon Stephensen. »De, der burde tjene kunsten, lever i dag af at kontrollere mig. Giv mig dog den frihed, fred og ro, der skal til for at lave teater«, tordner succesteaterchefen.

Jon Stephensen opnåede i sidste sæson publikumsrekord og 3 millioner kroner i overskud på Gasværket.

Hos SF undrer kulturordfører Pernille Frahm sig over kritikken og siger, at Stephensen må have glemt at holde øje med

politiken mener

mellemvangen 30 s brønshøj s tlf. 38 80 00 05 gladsaxevej 311 s søborg s tlf. 39 69 90 90 åben: man.-tors.10-18 s fre. 10 -19 s lør. 10 -14 www.brdr-friis.dk

selv får magten«, siger Mogens Jensen. per.theil@pol.dk christian.huttemeier@pol.dk

Interview med Jon Stephensen 2. sektion forsiden

TIL GENGÆLD er der ingen tvivl om, hvad opgaven er nu. Få skabhalsene i begge ministerier til at forlige sig og komme samlet ind i klimakampen. Giv de ansatte i Klimaministeriet rimelige arbejdsbetingelser, så de kan koncentrere sig om den enorme og altafgørende opgave, som ligger forud for mødet.

Det er ikke godt nok, når klimaministeren henviser til sin og statsministerens samarbejde og siger: »Når vi kan, kan I også«. Det nytter heller ikke, at hun bagatelliserer balladen med, at det blot er »kontroverser« mellem de to ministerier.

Problemet skal tages gravalvorligt.

Alle, som har været tæt på centraladministrationen, ved, at lige så professionelt ministerier kan arbejde, når målet er i syne og ansvarsfordelingen er klar, lige så galt kan det gå, når de bruger deres betydelige ressourcer på magtkamp.

Klimaet – og klimaministeren – har fortjent en bedre skæbne end at ende i muddergrøften. fugl

EFTERÅRSTILBUD Uge 42 & 43 • Massive bordplader • Linoleum bordplader • Laminat bordplader • Fingertappede borde • Udvalgte stole - Stærkt nedsat

at-bo REOLEN

Se flere tilbud på www.at-bo.dk Ny afdeling åbner i Hernin 5. november g

Slotsherrensvej 103, 2720 Vanløse, Telefon 33 15 66 01 À>Ì ÃÊ«>À iÀ }tÊÊUÊÊ iÛiÀ }ÊÌ Ê i iÊ > `iÌÊÊUÊÊ,i Û ÀjÀÊ}À>Ì ÃÊLÀ V ÕÀi

nyheder

KULTUR

BØGER

DEBAT

LØRDAGSLIV

Vi har vænnet os til smagen af det argeste lort

193.248

Johan Olsen: Brølet i dansk rock

Status på Politikens indsamling til Irak Centeret 1 Side 4

2 Side 4

Restauratør Bo Jacobsen

Interview med årets debutant Martin Kongstad 4 Side 12

3 forside

Servietter er hårde ved huden

5 Side 7

Lørdag

Papirvælde tærer på velfærden

Klimakunst Kunstnere kaster sig over klimaet – og de mange støttekroner

politiken mener

Frisk mad Hvor svært kan det være

I

går morges kunne man i radioen høre en ordrig repræsentant for velfærdsstaten forklare, hvordan de omstridte madordninger i børnehaverne skal kunne bringes til at overvinde en del forældres skepsis. Det kloge menneske forklarede, at det drejede sig om det pædagogiske dannelsesprojekt, der er på spil i børnehaverne, og om, hvordan man på en fagligt tværgående måde kunne involvere personale og børn i en fælles proces. Da en træt journalist bad manden om at være konkret, forklarede han, hvordan børn og voksne i fællesskab skal genopdage de gamle danske kornsorter, grøntsagers helsegivende grovhed m.m.

Det var til at skrige over.

Madordninger i børnehaver – og skoler – drejer sig om at sikre børnene et godt og gerne varmt måltid mad midt på dagen. Institutionsmåltidets indlysende konkurrencefordel er, at det kan laves, umiddelbart før det spises.

Hver anden kommunal leder, der arbejder med børn og ældre, har farlig stress.

FLEMMING CHRISTIANSEN SOCIALREDAKTØR

K

nap hver anden kommunal leder, der arbejder med børn og ældre, har nu så meget stress i hverdagen, at de selv er bekymrede for deres helbred.

Og de peger på én hovedårsag: de mange kontroller, målinger og evalueringer, som de skal udføre for forskellige myndigheder.

Papirvældet gør samtidig den sociale service over for borgerne dårligere – hver anden chef siger, at kvaliteten i den offentlige service på deres område er blevet forringet i de seneste fire år.

Det viser en ny undersøgelse blandt kommunale institutionsledere på skoler, børneinstitutioner og ældreforsorg foretaget for Væksthus for Ledelse og Politiken. Den viden skal følges op med handling, og det skal være nu, siger Søren Thorup, formand for Væksthus for Ledelse. Kommunalreformen har de De nye love sidste år trukket skal lige have hårde veksler på letid til at virke derne, som har knoklet for at få Karen hverdagen til at Ellemann (V) hænge sammen. »Men nu er reformen relativt godt på vej, så nu er der plads til professionelle forbedringer. Vi skal blive bedre til stresshåndtering, og personalet skal have luft til at udføre mere velfærd«, siger han.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) kan ikke love, at situationen bliver bedre det næste års tid. Men om et par år skal det nok lette, håber hun. For i forgårs fremlagde regeringen en pakke med cirka 100 forslag om regelforenkling, som kan blive lov inden sommer. »Vi har vendt hver en sten, når det gælder statslige regler. Men de nye love skal lige have tid til at virke«, siger ministeren.

Hun peger dog på, at der stadig er mange kommunale regler og kontrolkrav, som også kunne trænge til oprydning.

Søren Thorup mener, at regeringens reform kun er et skridt på vejen: »Der er meget andet, vi skal gøre: stresshåndtering. Bedre uddannelse af lederne.

Der er ikke nogen snuptagsløsninger«. flemming.christiansen@pol.dk

VEJRET Efterhånden regn vestfra. 10-13 grader.

REJSER Nye sider af verden Hver søndag

17AUG 09

Målinger er tidsrøvere 1. sektion side 6

Vi drukner i klimakunst ANNE BECH-DANIELSEN

E

n ny dagsorden har sat sit præg på dansk kulturliv: Kunst 2009 handler om klimaet.

Alene i går åbnede to nye klimaudstillinger i København, biografer og teatre er med på vognen, og om det så er inden for den klassiske musik, er garvede komponister i gang med at sætte den globale nedsmeltning i dur og mol.

Problemet er bare, at ’klimakunsten’ ikke afspejler nogen stor og dybtfølt interesse for klodens fremtid. De mange

shows og udstillinger fortæller snarere noget om bevillingsmulighederne i dansk samtidskunst, siger kunsthistoriker ved Københavns Universitet Mikkel Bolt. »Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg, at den her brede interesse bunder i, at klimaet for tiden har høj politisk bevågenhed, og at det derfor er muligt at søge penge. Ingen af de her kulturinstitutioner har i hvert fald arbejdet sammenhængende med klimaet før«, siger Mikkel Bolt.

Han er heller ikke imponeret over udstillingernes »aktivistiske indhold«. Den

Logona è The Organic Pharmacy è sukí skin care è Jane Iredale m. fl.

testvindende hårfarve

Topkarakter i forbrugerbladet ÖKO-TEST´s hårfarvetest

Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade og få rådgivning

00046

klimakunst, han har oplevet, lægger sig ukritisk op ad magthavernes syn på klimaet, siger han: »I stedet for at synliggøre brud og forholde sig polemisk til hele retorikken spiller kunsten med på den her, hvor regeringen og alle andre er åh, så optaget af at få en aftale i København«.

Få uger før klimatopmødet er kulturscenen massivt præget af klimakunst for offentlige penge og sponsorkorner. Udstillerne kritiseres for at gå mere op i støtte og prestige end klodens fremtid.

Undgå farvestoffet PTD og skån dit hår og hovedbund med certificerede økologiske plante-cremefarver fra Logona uden kemi

5 708730 910167

14. nov. 2009 Årgang 126. Nr. 45 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Uden: Parabener è Phenoxyethanol è Sodium hydroxymethylglycinate Butikker: Grønnegade 31 & 36 è Kbh. K è Tlf. 33 17 00 70 è pureshop.dk

SYREREGN. Vejret er af lave, også her på Den Frie, hvor det regner med syre i kunstneren Bright Ugochukwu Ekes installation. Simon Hansen besøgte udstillingen i går sammen med sin søn Valde. Kritikere mener, den slags kunst er styret af støttekroner.

Foto: Niels Christensen

Der er millioner i klimakassen Ifølge en sondering, Politiken har foretaget, støttes årets udbud af klimarelateret kunst med et tocifret millionbeløb. Alene de øremærkede støttekroner fra Nordisk Kulturfond, Kulturministeriet og Kunststyrelsen løber op i omkring 14 millioner skattekroner.

Rektor på Kunstakademiet i København, Mikkel Bogh, afviser dog, at kunstnerne skulle være blevet medløbere med øje for, hvor pengestrømmene fører hen.

Angsten for de menneskeskabte temperaturstigninger er altoverskyggende, så det

ville være mærkeligt, hvis kunstnerne ikke beskæftigede sig med den, siger han. »Selvfølgelig virker pengene stimulerende, men jeg tror ikke, at det bare handler om, at her er penge. Det her handler om, at kunstnerne udtrykker sig om noget, der optager os alle sammen«, mener Mikkel Bogh. anne.bech@pol.dk

Klimakunst ud over alle kvoter 2. sektion forsiden

HVOR SVÆRT kan det være?

Det kan desværre være svært, fordi ikke alle institutioner har et køkken, og fordi tåbelige regler ofte forbyder, at de køkkener, der er, bruges. Og catering-mad, der er lavet dagen før, er bestemt ikke nogen indlysende forbedring for andre end de – desværre ikke helt få – børn, der ingen madpakke har fået med. Da Århus’ borgmester forleden i et tv-indslag fik præsenteret en sådan kommunal catering-madpakke, havde han svært ved at skjule sin spontane væmmelse.

Der er altså regler, der skal ændres, og køkkener, der skal etableres. Men da mange af de lande, vi sammenligner os med, længe har haft frisk mad i deres institutioner, og da rigtig mange forældre såmænd får rimelig varieret og aldeles frisk kantinemad på deres arbejdsplads, er det lidt af en national skandale, at den indlysende rigtige beslutning om at sikre vores børn noget så basalt som ordentlig mad skal drukne i bureaukrati, ordskvalder og kværulanteri.

Forældre med økologiske ambitioner, superkræsne børn eller helt særlige behov er velkomne til at supplere med madpakker. Men betale for det fælles gode skal de naturligvis alligevel – ligesom de betaler for alt det legetøj, deres egen pode ikke lige bruger.

Hvor svært kan det være? ts

AGL’S PRISER ER ALT INKLUSIV!

VINTER DÆK

GENVEJ TIL KLASSIKERNE KLASSIK MODERNE MØBELKUNST køber og sælger brugte møbelklassikere. Vi istandsætter selv møblerne, hvis det er nødvendigt.

Voresmøbelværksted møbelværkstedkan kanklare klare Vores alle former for renoveringsarbejde, hvis du selv har et møbel, der trænger til nyt liv.

TUSINDVIS AF DÆK I ALLE KENDTE MÆRKER. ALLE DÆK ER E- ELLER DOT-MÆRKET, DVS. GODKENDT TIL KØRSEL I EUROPA 70 27 44 01 38 28 44 01 LLIGST

BI VI ER ALTID

FREDERIKSSUNDSVEJ 258 2700 BRØNSHØJ

ROSKILDEVEJ 551 2605 BRØNDBY

45 53 44 01

32 54 44 01

TOFTEBAKKEN 2 C 3460 BIRKERØD

ENGLANDSVEJ 384 2770 KASTRUP

WWW.AGL.DK

Hans J. Wegner Kinastol med org. hynde i sort læder kr. 21.800,- (nypris kr. 43.665)

Ole Wanscher Colonial Chair med nye hynder i sort læder kr. 12.850,- (nypris kr. 20.000)

Læs mere om os på www.klassik.dk

KLASSIK MODERNE MØBELKUNST KØBENHAVN I BREDGADE 3 I AALBORG STRANDVEJEN 11 I TEL. (+45) 3333 9060 I WWW.KLASSIK.DK

*OEUJM

3&(/4,07&/4 (SBUJT */%*"/&3&

VEJRET. Mest skyet, men stort set tørt. Let til jÌvn vind fra sydøst. Mellem minus 5 og minus 1 grad.

Kultur

Indland

Larssons succes satte nyt krimipar pĂĽ sporet

Børn er pü smalkost, de voksne spiser for milliard

I ĂĽrevis har forfatterparret Alexandra og Alexander Ahndoril skrevet litterĂŚre bøger til et lille publikum. Sammen har de nu fĂĽet global succes som krimiforfatteren Lars Kepler. De blev inspireret af Stieg Larssons bøger, og deres roman â&#x20AC;&#x2122;Hypnotisørenâ&#x20AC;&#x2122;, der er første bind i en serie pĂĽ mindst otte, er nu udgivet verden over. Bogen har solgt over 200.000 eksemplarer i Sverige og 2 Forside udkommer i dag pĂĽ dansk.

Nür de ansatte sÌtter sig til frokostbordet pü landets private virksomheder, kan chefen give dem et pÌnt tilskud til maden og trÌkke udgiften fra i skat. Det koster hvet ür statskassen 1,2 milliarder kroner om üret. Den udskÌldte madpakke-ordning til børnene pü landets daginstitutioner für kun 400 millioner kroner i ürligt statstilskud. Det er rystende, mener SFs familie1 Side 7 ordfører Pernille Vigsø Bagge.

ÂťJeg er blevet yngre med alderenÂŤ IBYEN Foto: Finn Frandsen

Fredag

15. januar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 106 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

politiken mener

HAITI Red min lille pige! Her er ingen, ingenting, ingen medicin, ingen forklaring pü, hvorfor min datter skal dø Jeudy Francia, overlevende i Port-au-Prince

Til Haitis indbyggere siger vi klart og med overbevisning, at I vil ikke blive ladt i stikken og I vil ikke blive glemt Barack Obama, USAs prĂŚsident

KNUST. Ifølge Røde Kors er op mod 50.000 mennesker blevet drÌbt af jordskÌlvet pü Haiti, der har ramt yderligere tre millioner pü øen. Foto: Patrick Farrell/AP

Her kan du hjÌlpe: Folkekirkens NødhjÌlp, Ibis, LÌger uden GrÌnser, Red Barnet, Røde Kors, UNICEF. Se hvordan og lÌs mere side 8 og 9

Frank Jensen ansĂŚtter sine partisoldater

HANS DAVIDSEN-NIELSEN

K

øbenhavns nye overborgmester, Frank Jensen (S), har i al diskretion ladet ďŹ&#x201A;ere medarbejdere fra sin valgkampagne glide ind i ledende embedsmandsstillinger pĂĽ rĂĽdhuset. BĂĽde hans kampagnechef og hans presseansvarlige er blevet ansat i overborgmesterens sĂŚrlige sekretariat.

AnsÌttelserne undrer ikke mindst Venstre, der har füet hürd kritik for at blande parti- og statsapparatet sammen. Det er typisk socialdemokratisk hykleri, nür oppositionen kritiserer regeringens brug af sÌrlige rüdgivere, og Frank Jensen nu gør som Nyrupregeringen og ansÌtter partimedlemmer i embedsmandstillinger, siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.

Som ny sekretariatschef har Københavns overborgmester ansat sin kampagnechef, Simon KjÌr Hansen, der ogsü har en fortid i Socialdemokraternes sekretariat pü Christiansborg. Ogsü overborgmesterens nye personlige assistent, borgmestersekretÌren og en mediekonsulent har bünd til partiet.

Kommunerne er forpligtet til at slĂĽ em-

MAKTABI Ă&#x2020;GTE TĂ&#x2020;PPER

UDSALG Fredag 11-19 Lør 16/1 og søn 17/1 10-16

NĂĽr kvalitet og ĂŚgthed er vigtigt Store Kongensgade 83-85 - 33141202

Vinterens hotteste rejsefest er GRATIS Orkestre fra Cuba & Brasilien, tangoshow, danseundervisning, ĂŚgte brasiliansk churrascheria oksekøds middag og eksotiske varer fra Ă&#x2DC;sten.

Dagligt 29. januar - 28. februar kl. 18 Kulturkajen â&#x20AC;&#x153;Dockenâ&#x20AC;?pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro

Se mere pĂĽ www.cctravel.dk 5 708730 910150

00002

Tilbuddet gĂŚlder t.o.m. 23.1.2010. Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftsĂŚndringer samt udsolgte varer.

Kritik af den nye overborgmester: Han ansĂŚtter embedsmĂŚnd, der kommer fra hans egen politiske kampagnestab.

bedsstillinger op, og i den konkrete sag skal stillingsannoncerne have vĂŚret slĂĽet op pĂĽ kommunens hjemmeside i nogle fĂĽ dage. Men jobopslagene har ikke efterladt sig nogen spor pĂĽ internettet. Og i modsĂŚtning til andre kommunale stillinger er de hverken blevet indrykket i aviser eller i fagblade.

Frank Jensen siger, at der ikke er fugls føde pü sagen: Det er foregüet helt efter bogen. Du tror da ikke, jeg er sü dum, at jeg ikke følger de almindelige ansÌttelsesretlige regler, siger han.

Manipuleret offentlighed Ifølge overborgmesteren kan man ikke sammenligne hans nyansÌttelser med regeringens brug af politiske rüdgivere:

SPAR NU

20% PĂ&#x2026; ALT* Ă&#x2DC;KOLOGI *undtagen mĂŚlk, modermĂŚlkserstatning og abonnementskasser

lidt ud over det sĂŚdvanlige

sÌrlige rüdgivere og pressechefer. Det gør de øvrige partiers borgmestre ogsü, siger Kasper Møller Hansen.

De borgerliges oppositionsleder pü rüdhuset, kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), har ikke lyst til at kommentere spørgsmület om de sÌrlige rüdgivere.

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Erik Fabrin, siger: ÂťJeg kan ikke se noget behov for, at kommuner skal have sĂŚrlige rĂĽdgivere og kommunikationsansatte. Den almindelige model er, at embedsmĂŚndene klarer detÂŤ.

ÂťRegeringens spindoktorer er ansat til at betjene og manipulere offentligheden.

Det er ikke det, mit sekretariat befatter sig medÂŤ, siger han.

Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab pü Københavns Universitet, synes, at det bør diskuteres, om borgmestres rüdgivere burde vÌre omfattet af samme regler som ministrenes betroede folk. Regeringsmedlemmer mü f.eks. ansÌtte højst Ên pressechef, der bliver fritstillet op til et valg, sü han eller hun ikke kommer til at drive partipolitisk virksomhed pü statens regning. Hvis man kunne skabe et tilsvarende system i kommunerne, ville det give en større übenhed og gennemskuelighed. I København skal man huske pü, at det ikke kun er overborgmesteren, der ansÌtter

hans.davidsen@pol.dk

Borgmester forsvarer ansĂŚttelser 1. sektion side 4

VulgĂŚrt indhold Kina og Google i kamp om global ytringsfrihed

G

oogle er ikke Gandhi. Man skal ikke narre sig selv til at tro, at verdens førende søgemaskine konfronterer statscensuren i Kina pü grund af idealisme.

Ikke desto mindre er det opsigtsvĂŚkkende, at Google nu har brudt tabuet om hacking og censur i Kina.

Med prĂŚsident Obama i spidsen er der ved at opstĂĽ en ny debat om ytrings- og informationsfrihed â&#x20AC;&#x201C; og prisen for at gøre forretning.

Som reaktion pĂĽ ďŹ&#x201A;ere mĂĽlrettede angreb pĂĽ nogle fĂĽ Gmail-konti, der tilhører prominente kinesiske systemkritikere, har Google valgt at droppe de mange censurďŹ ltre, der hidtil har blokeret sĂĽkaldt vulgĂŚrt indhold over for netbrugere i Kina.

Verdens største varemĂŚrke har valgt at udfordre klodens nĂŚststørste økonomi. Hidtil har Google accepteret at censurere, ikke blot pornograďŹ sk indhold, men ogsĂĽ hjemmesider om menneskerettigheder, religion og politisk systemkritik.

Med verdens største befolkning og som hele klodens fabrik er det ikke blot et internt anliggende, nür Kina har sat krÌnkelsen af de universelle frihedsrettigheder i system.

Til gengĂŚld er det positivt, at debatten om Google og censur ogsĂĽ udfoldes for fuldt blus i Kina. Kinesere dominerer nu i blogosfĂŚren.

OPGĂ&#x2DC;RET om cyberspace sĂŚtter fokus pĂĽ de selektive krĂŚnkelser af den frie debat, der ďŹ nder sted i Kina og andre kontrollerende regimer.

Selv om Kina aldrig har vĂŚret mere ĂĽbent end i dag, har ny teknologi ogsĂĽ givet magthaverne nye metoder til at overvĂĽge og censurere.

Mens politikere og debattører i Danmark har stirret sig blinde pü spekulationer om mulig selvcensur og hypotetiske indskrÌnkelser af ytringsfriheden pü hjemmefronten, er det offentlige rum blevet snøret til hos EU-landenes største samhandelspartner. Prisen for billigt legetøj og plastikdimser har vÌret, at kritikken af menneskerettighedskrÌnkelser har vÌret dÌmpet ned.

Som et eksempel pü skÌvvridningen er størstedelen af de forfattere og skribenter, som Internationalt PEN opfordrer sine medlemmer til at sende en frihedshilsen, indespÌrret i kommunistiske lande. Ud af 73 fÌngslede systemkritikere er 53 indespÌrret i Kina, Vietnam og Cuba.

FÌngslede systemkritikere i Kina har krav pü, at vi styrker den kritiske dialog, samhandlen og intensiverer engagementet. Vesten kan og skal ikke forme fremtidens Kina. Men vulgÌrt eller ej, tavshed skal heller ikke kunne købes for guld. ltm

salg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg ud alg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg uds en tudsalg lg udsalg udsalg udsalg udsalg udsa kker udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg paudsalg cialisudsalg udsalg udsal e Alpin udsalg g p g udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg n s i d n i p bin Aludsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg incl .udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg dsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg u dsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg u salg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg95udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg ud Før 2.599 95 alg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg uds 95udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalgFør 5.599 Før 4.499 lg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsa Nu g udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalgNu udsalg udsalg udsal Nu udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg 95 udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg 95 udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg95 dsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg u dsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg u salg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg ud alg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg uds Salomon skiudsalg X-wingudsalg Tornado TI udsa Fischer White Heatudsalg alpinski Salomon Impact 8CS lg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg ¡ StorslĂĽet all mountain God pĂĽ pisten udsal ¡ Fantastisk stabil og letkørt ski udsalg udsalg ¡ Super skistøvle i fantastisk pasform g udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg ski. udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg ¡ Bredudsalg og letkørt ďŹ&#x201A;yder udsalg i off pisten ¡ KĂŚmpe udvalg i alpinski til uhørte priser ¡ Yderskallen kan varmes og formes dsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg u dsalg udsalg udsalg udsalgLyngby: udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg u Frederiksberg: salg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg udsalg ud Gammel Kongevej 119udsalg udsalg Ulrikkenborg Plads 2

Udsalg

1.899

Tlf 33 21 30 30

Tlf 33 21 30 30

1.899

Gratis parkering lige ved døren

2.999

nyheder

kultur

PS

Fredelig støtte til Nørrebrodemonstration

Hvis dette er Shakespeare, er det et chok for hans fans

1 Side 3

2 Side 12

Politikerne ved godt, at det ikke nytter noget og ikke gør andet end at fü den ene side til at sige, at nu vender de det hele mod os. Og stolt gür Jønke ud i pressen og siger: Lad os fü mere af det, sü vi kan fü de der sorte smidt hjem Eva Smith, formand for Det KriminalprÌventive Rüd

3 Forsiden

VIDEN

REJSER

mad

Washington.

Weekend i magtens centrum

Indsprøjtninger med gener kan redde synet 4 Forsiden

Kinesisk kĂĽl skal lynsteges og dampes 5 Side 10

6 Side 10

Søndag

Danskere opfordrer til angreb mod Israel-støtter

Dirty Old Harry Clint Eastwood anno 2009

politiken mener

Nej til vold og skel Nørrebro i samlet optog mod bandekrigen

N

ørrebro samlede sig lørdag eftermiddag i en smuk manifestation af medfølelse med Mustafa Safkir Hsownay, der 27. februar blev drÌbt som et uskyldigt offer for bandekrigen. Anledningen var det ligtog, som Mustafas familie havde arrangeret, og som gav alle mulighed for at følge rustvognen hele vejen igennem Nørrebro. Mange havde besluttet sig for at komme pü forhünd, og mange andre sluttede sig spontant til, da de sü, hvad der foregik.

Begivenheden blev bĂĽde den markering af sorgen, der kom til udtryk i familiens personlige afskedsord, og en politisk begivenhed i positiv betydning: Kvarteret viste bĂĽde sin afstandtagen fra bandekrigen og den meningsløse vold â&#x20AC;&#x201C; og sit sammenhold pĂĽ tvĂŚrs af den menneskelige, etniske og religiøse mangfoldighed i omrĂĽdet.

Udenlandske krigsskibe ved Gaza skal bekĂŚmpes, lyder det i en erklĂŚring, som tre danske muslimer â&#x20AC;&#x201C; heriblandt et bestyrelsesmedlem fra Islamisk Trossamfund â&#x20AC;&#x201C; har skrevet under pĂĽ.

MORTEN SKJOLDAGER

T

re fremtrĂŚdende danske muslimer er medunderskrivere pĂĽ en radikal erklĂŚring, som opfordrer til modstand Âťmed alle midler og metoderÂŤ mod Israel og lande, som støtter Israel â&#x20AC;&#x201C; blandt andet Danmark.

En af underskriverne hedder Khalil Assi, og sidder i bestyrelsen hos Islamisk Trossamfund i København. For tre ĂĽr siden var han den øverste leder i trossamfundet. En anden er Abu Bashar, som er imam i moskeen pĂĽ Ă&#x2DC;rbĂŚkvej i Odense.

Den radikale erklÌring blev sendt ud efter en konference, som blev afholdt i Istanbul i februar med deltagelse af højtstüende medlemmer fra islamistiske organisationer som Hamas, Det Muslimske Broderskab og Jamaat-e-Islami.

ErklÌringen er i store trÌk en hyldest til HamasbevÌgelsen i Gaza, mens den tager afstand fra det sükaldte arabiske frihedsinitiativ og opfordrer alle muslimer til at fortsÌtte med at føre jihad (hellig krig, red.) og modstand mod besÌtterne, indtil hele PalÌstina er befriet.

Den amerikanske terrorforsker Lorenzo Vidino beskriver indholdet i Gaza-erklÌringen som radikalt og meget skrÌmmende. ErklÌringen handler ikke kun om, at man støtter palÌstinensernes interne kamp mod Israel. Buskabet er reelt en krigserklÌring mod alle lande, som støtter Israel, siger Lorenzo Vidino.

Lande som Danmark, Holland og England har overvejet at sende krigsskibe til Gaza for at bevogte grĂŚnsen for at forhindre indsmugling af vĂĽben til Gaza og dermed sikre mulighederne for en varig vĂĽbenhvile mellem Hamas-styret og Israel.

Men ifølge Gaza-erklÌringen er det en forpligtelse for alle muslimer at betragte det som en krigserklÌring, en ny besÌttelse, en syndefuld aggression og en klar overtrÌdelse af Nationens suverÌnitet.

ÂťDette skal afvises og bekĂŚmpes med alle midler og metoderÂŤ, hedder det.

Khalil Assi fra Islamisk Trossamfund afviser, at han er med til at opfordre til militĂŚre angreb pĂĽ krigsskibe ved Gazas kyst. ÂťMed Âťalle midler og metoderÂŤ, hentyder til, at man skal gøre alt, hvad man kan for at forhindre krigsskibe ved Gaza â&#x20AC;&#x201C; men med alle lovlige midler. Jeg mener, at man skal skrive lĂŚserbreve, demonstrere og kontakte politikerne. Gøre alt, hvad der er lovligt her. Hvad de gør i Gaza, mĂĽ du spørge dem omÂŤ, siger han.

Men jeres erklĂŚring er jo ogsĂĽ henvendt til folk i Gaza. Skal de angribe danske skibe? ÂťJeg hĂĽber, at skibene vil komme med humanitĂŚr hjĂŚlp. Men selv hvis de kun kommer for at patruljere, sĂĽ gĂĽr jeg ikke ind for voldÂŤ.

Den fynske imam Abu Bashar vil ikke sige andet, end at han skrev under pĂĽ erklĂŚringen, Âťfordi han havde lystÂŤ.

Venstres undenrigsordfører Søren Pind er rasende over, at danske muslimer stür bag erklÌringen: Det kan opildne til angreb mod danskere og danske interesser. Jeg begriber ikke, at man kan komme med udtalelser, som kan skade det land, hvor man bor.

DFâ&#x20AC;&#x2122;s udenrigsordfører Søren Espersen kalder erklĂŚringen Âťdybt rystendeÂŤ: ÂťDet er landsforrĂŚderi i stor stil, at man reelt foreslĂĽr at slĂĽ danske soldater ihjel, hvis de skulle blive sendt pĂĽ mission for at forhindre vĂĽbensmugling ind i GazaÂŤ.

Ogsü Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt tager kraftigt afstand: Hele erklÌringen er krigerisk, ekstremistisk og indeholder en potentiel opfordring til terrorisme. Det er fuldstÌndig uhørt, og hvis Islamisk Trossamfund vil beholde nogen som helst trovÌrdighed, bør de tage skarpt afstand og ekskludere vedkommende. morten.skjoldager@pol.dk

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Mandigheden trĂŚder vande for tiden.

Vi har malet os op i et eller andet politisk korrekt hjørne. Interview i Kultur

1. sektion side 6

BLIV VĂ&#x2020;RTSFAMILIE

100% porcelĂŚn, hĂĽndmalet motiv.

Pluspris 148 kr.

Alm. pris 185 kr.

AFS Interkultur modtager til august ca. 150 udvekslingsstudenter. De mange spÌndende unge er i alderen 15 18 ür og kommer fra hele verden. I den forbindelse søger foreningen vÌrtsfamilier over hele landet.

Køb den pü politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rüdhuspladsen 37.

SIDSTE DAG 5 708730 910174

00011

SE SĂ&#x2020;SONKATALOG I DAGENS AVIS

- for en udvekslingsstudent og bliv klogere pĂĽ verden

Forbehold for trykfejl

MĂ&#x2DC;RK KOP

FĂ&#x2DC;R OPTOGET blev til virkelighed, havde nogle ellers besvĂŚret og bekymret sig over, hvad det nu var for noget. Dansk Folkeparti stemplede initiativet som ÂťudanskÂŤ, og forsøgte endda at fĂĽ myndighederne til at forbyde det med den groteske begrundelse, at der var tale om Âťusømmelig omgang med et ligÂŤ.

De skulle have munden vasket med sĂŚbe, skulle de.

Endnu en gang forsøgte Dansk Folkeparti at stimulere vores skrĂŚkscenarier, og det var ikke uden effekt pĂĽ mediernes forhĂĽndsforventninger. Ville det nu ikke udvikle sig til mellemøstlige udskejelser eller ligefrem optøjer i hjertet af København? TV 2â&#x20AC;&#x2122;s udsendte kameraer snurrede forventningsfuldt, men reporterne endte med at dokumentere et forløb, der var helt igennem fredeligt og positivt. Virkeligheden var sĂĽ entydigt et signal om fĂŚllesskab, at Dansk Folkepartis hysteri kom til at stĂĽ helt nøgent i det offentlige rum.

Intet kan bringe Mustafa tilbage til hans sørgende efterladte. Men takket vĂŚre hans families ďŹ ne initiativ blev hans ligtog et vendepunkt pĂĽ Nørrebro, der mĂĽske kan gøre indtryk selv pĂĽ bandekrigerne. Som minimum er der sendt et signal til resten af Danmark om, hvor meget andet end kriminalitet og konfrontation, Nørrebro ogsĂĽ rummer. ts

STORE OPLEVELSER I 30 Ă&#x2026;R

VEJRET. Skyet med tĂĽge og regn. Svag vind. 5-10 grader.

15. marts 2009 Ă&#x2026;rgang 125. Nr. 165 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 2. udgave www.politiken.dk

WWW KUNSTINDUSTRIMUSEET DK

Ring til AFS Interkultur pĂĽ 3834 3300 eller lĂŚs mere pĂĽ www.afs.dk AFS Interkultur er Danmarks største og ĂŚldste non-profit uddannelsesâ&#x20AC;&#x201C; og udvekslingsorganisation.

Sidste dag i dag!

Nyhavn 2, 1051 Kbh K â&#x20AC;&#x201D; Telefon +45 3313 4022 www.kunsthalcharlottenborg.dk

MODTAG GASVĂ&#x2020;RKETS SĂ&#x2020;SONKATALOG MED AVISEN I DAG UDENFOR HT-OMRĂ&#x2026;DET: BESTIL KATALOG PĂ&#x2026; BILLET@GASVAERKET.DK ELLER HENT DET I NĂ&#x2020;RMESTE IRMA BUTIK. Ă&#x2DC;STRE GASVĂ&#x2020;RK TEATER

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer

cd JOHN COLTRANE GIANT STEPS Pluspris 60 kr.

Alm. pris 70 kr.

Køb den pü politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rüdhuspladsen 37.

VEJRET. Lidt eller nogen sol og byger. 20-25 grader.

Svag til jĂŚvn vind fra sydlige retninger.

økonomi

danmark

kultur

Chefer: I krisetid bør de ansatte gü ned i løn

Politiet skĂŚrper kursen over for trickspillere

Ikon fra White Stripes debuterer med nyt band

Lønmodtagere bør acceptere at gĂĽ ned i løn for at redde arbejdspladser i krisetid. Det siger 54 procent af virksomhedslederne i en rundspørge, Politiken har foretaget. Fagforbund ryster pĂĽ hovedet. ÂťVi skal have gang i forbruget for at komme gennem krisen. Det fĂĽr vi altsĂĽ ikke ved at skĂŚre i lønnenÂŤ, siger Keld BĂŚkkelund, Dansk Metal, der kender til mindst 20 ďŹ rmaer, som for1 Side 9 handler lønnedgang med ansatte.

Romaer er igen i sommer strømmet til København og andre større byer, hvor de forsøger at lokke penge ud af folk gennem trickspil. Nu vil politiet forsøge at fü trickspillerne dømt for bedrageri, sü de kan udvises af Danmark. Indtil nu har ordensmagten vÌret magtesløs over for den kriminalitet, romaerne begür. Romaerne tjener sü meget pü trickspil og tyveri, at de ifølge politiet er lige1 Side 3 glade med de bøder, de für.

De udgiver deres debutalbum â&#x20AC;&#x2122;Horehoundâ&#x20AC;&#x2122; i dag.

Men i virkeligheden har bandet The Dead Weather vÌret en sükaldt supergruppe i ürevis. Det tÌller nemlig to af de største ikoner fra de sidste 10 ürs nyere rockscene: 34-ürige Jack White fra duoen White Stripes og gruppen The Raconteurs og 30-ürige Alison Mosshart fra duoen The Kills. Selv forklarer de bandets opstüen som ren tilfÌldig2 Forside hed: et halsonde hos Jack White.

2 Side 5

Cirkus med DRâ&#x20AC;&#x2122;s stjerner flopper Foto: PR

Onsdag

politiken mener

LÌger: Pres kan fremme din sag Patienter og pürørende klager, truer med at gü til medierne eller bryder sammen i grüd for at presse lÌgen og fü en bedre behandling. Og det virker, siger lÌgerne.

MARTIN KAAE

G

lem alt om et sundhedssystem, hvor alle har lige adgang til den bedste behandling. De patienter og pürørende, der er i stand til at lÌgge pres pü systemet, für bedre behandling og kortere ventetid.

Det siger to ud af tre lÌger i en undersøgelse, som Politiken har lavet blandt 1.206 medlemmer af Yngre LÌger. Her erklÌrer 62 procent af lÌgerne sig enige i, at patienter og pürørende ved at presse pü kan fü en bedre behandling i det danske sund-

hedsvĂŚsen. 24 procent er uenige, og 13 procent siger hverken eller.

Og de yngre lĂŚger mĂŚrker presset fra patienter og de pĂĽrørende i deres daglige arbejde. ÂťDet er ofte blot et spørgsmĂĽl om at henvende sig ďŹ&#x201A;ere gange. Hvis man stĂĽr pĂĽ en venteliste til en mindre operation, og man bliver ved med at ringe ind nok gange og presse pĂĽ og brokke sig, sĂĽ giver systemet efter til sidst, og sĂĽ kommer man ind og fĂĽr en tidÂŤ, siger Rie Brandt Seifert, der arbejder pĂĽ Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

Det mest brugte pressionsmiddel er ifølge lÌgerne, at borgerne klager over smerter og forringet livskvalitet. Andre vüben er klager til systemet, vrede, grüd og trusler om at gü til pressen eller politikerne med sagen.

Undersøgelsen bekymrer folketingsmedlem Pia Christmas-Møller, der som formand for paraplyorganisationen Danske Patienter reprÌsenterer 750.000 medlemmer af de største danske patientforeninger. Den er helt gal, nür de patienter, der

har overskud til selv at presse pü, kan fü en bedre behandling. Uden for systemet har vi hidtil kun haft en frygt for, at det hang südan sammen, men nür lÌgerne nu selv bekrÌfter det, sü er det meget ubehageligt. Det viser, at hvis man bare ter sig og skaber sig nok, sü kan man komme foran og skubbe andre nedad i køen, siger Pia Christmas-Møller.

Lisbeth Lintz Christensen, formand for Yngre LĂŚger, mener det er forstĂĽeligt og helt rimeligt, at patienterne lĂŚgger pres pĂĽ, og at de kommer til hurtigere behandling, hvis det skyldes smerter. ÂťDerimod mĂĽ jeg sige, at det ikke er sĂĽ godt, hvis patienter med trusler om at klage til systemet, politikere og presse kan fĂĽ en bedre behandling. Det er en forskelsbehandling af patienterne, som ikke burde ďŹ nde sted. Men nĂĽr patienterne bliver frustrerede, fordi de oplever en ventetid, der klart overstiger deres forventninger, sĂĽ presser de pĂĽ, og sĂĽ kan det have en effektÂŤ, siger Lisbeth Lintz Christensen. ÂťDet er selvfølgelig en del af vores job som lĂŚger at sige til den patient, der presser pĂĽ, at du kan ikke komme foran i køen,

Kunstsvindel

Südan presser patienter og pürørende LÌger oplever, at patienter og pürørende lÌgger pres pü dem for at fü en bedre behandling. Udbredte former for pres er ifølge lÌgerne:

63 %

Giver udtryk for smerter og forringet livskvalitet

46 % 43 % 39 %

De klager til systemet De bruger følelsesmÌssige udbrud som grüd eller vrede Für en ekstra henvisning fra egen lÌge De truer med at gü til politikere eller pressen

for din situation er fagligt set ikke vĂŚrre end alle andres. Jeg mener, at lĂŚgerne allerede i dag siger fra, men vi kan sikkert blive endnu bedre til detÂŤ, siger Lisbeth Lintz Christensen.

Politiken skrev tidligere pĂĽ ugen, hvordan patienter allierer sig med advokater og bisiddere fra patientforeninger for at fĂĽ adgang til genoptrĂŚning. Foreningen Danske Patienter mener, at den udvikling â&#x20AC;&#x201C; kombineret med, at de stĂŚrkeste patien-

JBMørch9194

ter presser sig igennem systemet â&#x20AC;&#x201C; skĂŚrper behovet for en ekstra indsats for de mest syge og svage danskere. ÂťVi bør seriøst overveje at indføre en bisidderordning til dem, der ikke har pĂĽrørende eller ressourcer til at skabe sig over for lĂŚgerneÂŤ, siger Pia Christmas-Møller. martin.kaae@pol.dk

De veluddannede presser lĂŚgerne 1. sektion side 5

Vidnesbyrd 53 israelske soldater afslører nu, hvad der skete i Gaza for et halvt ür siden

Vi skulle gü ind alle steder med ild. Først og fremmest skulle hvert hus have en granat eller to Israelsk soldat, som deltog i angrebet pü Gaza i julen 2008

En palĂŚstinenser skovler murbrokker ud af sit ødelagte hus 20. januar 2009 â&#x20AC;&#x201C; to dage efter at Israels tre uger lange angreb pĂĽ Gaza ophørte. Israel har afvist alle

AYURVEDA

anklager om krigsforbrydelser under militÌraktionen. Men i dag offentliggøres vidneudsagn fra 53 soldater, der bekrÌfter mange af anklagerne. Foto: Jerry Lampen/AP

FANTASTISKE PRISER PĂ&#x2026; KVALITETS-DĂ&#x2020;K OG ALUFĂ&#x2020;LGE F.eks. 4 stk. 15â&#x20AC;? Dezent L Silver og 4 stk.Tigar dĂŚk, 195/50HR15

Køb den pü politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rüdhuspladsen 37.

Forbehold for trykfejl

DOBBELTSENGEN TIL HAVEN HĂ&#x2020;NGEKĂ&#x2DC;JE Plads til 2 voksne og 2 børn Pluspris 3.190 kr.

Alm. pris 3.750 kr.

Intensiv ayurvedisk behandling 2 uger i Sydindien med velvĂŚre, forebyggelse og forkĂŚlelse.

SĂŚtpris inkl. montering:

3.599,Spar 4.237,ift. leverandørernes vejl. udsalgspriser

15 dage fra 13.600 kr.

5 708730 910136

00029

FIND ET CENTER I NĂ&#x2020;RHEDEN AF DIG PĂ&#x2026; EUROMASTER.DK

vad gør man, hvis man har arvet et usÌdvanligt billede fra faster Frederikke?

Ikke sü fü vil spørge et af de store auktionshuse, hvad billedet er vÌrd. Og derfor er det afgørende, at de ved, om auktionshuset er med dem eller mod dem.

Derfor er det ogsü udmÌrket, at byrettens dom i den sükaldte Derainsag nu prøves ved landsretten.

Byretten idømte en tidligere direktør for Ellekilde Auktionshus otte müneders fÌngsel for bedrageri.

Han havde overbevist en 92-ĂĽrig kvinde om, at hun havde et uĂŚgte landskabsmaleri af den store franske modernist AndrĂŠ Derain. Men da han havde overtalt den alderstegne kvinde til at sĂŚlge billedet â&#x20AC;&#x201C; til direktørens egen samlever â&#x20AC;&#x201C; for 180.000 kroner plus salĂŚr, sørgede han for videresalg af billedet i Paris for fem raske millioner.

Billedet, â&#x20AC;&#x2122;Paysage Ă Lâ&#x20AC;&#x2122;Estaqueâ&#x20AC;&#x2122;, var nemlig ĂŚgte og dyrebart.

Direktøren blev dømt for bedrageri, fordi han med rettens ord bevidst var güet efter at skaffe sig en betydelig fortjeneste ved salg af maleriet. Selv fremførte direktøren, at hans fortjeneste var ganske tilfÌldig.

OgsĂĽ samleveren var i byretten tiltalt for â&#x20AC;&#x2122;bedrageri af sĂŚrlig grov beskaffenhedâ&#x20AC;&#x2122;, men blev frifundet af to af de tre dommere. I landsretten, hvor parret nu fĂĽr prøvet deres sag, vil de stĂĽ over for tre juridiske dommere og tre menige domsmĂŚnd.

SAGEN ER principiel â&#x20AC;&#x201C; ikke kun juridisk, men ogsĂĽ moralsk.

Auktionshusenes rolle bør sammenlignes med ejendomsmĂŚgleres rolle over for sĂŚlgere af huse. Her gĂŚlder de fornuftige forbrugeretiske regler, at en mĂŚgler ikke mĂĽ pĂĽtage sig en handel, hvis mĂŚgleren selv â&#x20AC;&#x201C; eller hans samlever, en slĂŚgtning eller en ansat i hans/hendes virksomhed â&#x20AC;&#x201C; ønsker at købe ejendommen.

Det var prĂŚcis, hvad der skete i den opsigtsvĂŚkkende sag om landskabsmaleriet af Derain.

HVIS MAN gĂĽr til et auktionshus for at fĂĽ vurderet et billede, et møbel eller hvilket som helst usĂŚdvanligt tingeltangel â&#x20AC;&#x201C; eller for at fĂĽ hjĂŚlp til at sĂŚlge det â&#x20AC;&#x201C; bør man ogsĂĽ have krav pĂĽ, at auktionshuset under ingen omstĂŚndigheder vil lade sine egne interesser skygge for en faglig vurdering. Det bør forbrugeretiske regler hindre â&#x20AC;&#x201C; ligesom konkret bedrageri naturligvis er og skal vĂŚre forbudt. aj

Superliga til superpriser FĂĽ CANAL9 med SAS Liga, Premier League og meget mere.

Bestil pĂĽ 70 13 38 38 eller canaldigital.dk 4]`cRaÂŤb [R` OP] ^y :]QOZ( "' Y` [R 62BD P]f( Y` TÂŹ`abS y` 6OZdy`ZWU Y]`baS`dWQS( !&' Y`

Tlf. 33 117 117 www.gracetours.com

Auktionshuse bør respektere indlysende forbrugeretiske regler

H

27 %

Note: LÌgerne kunne svare ja til flere af spørgsmülene, derfor er summen af besvarelser mere end 100 pct.

Kilde: Rundspørge fra Politiken Research i samarbejde med Foreningen af Yngre LÌger. 1.206 lÌger har svaret pü spørgeskema i perioden 22. juni til 1. juli 2009.

15. juli 2009 Ă&#x2026;rgang 125. Nr. 287 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

#(

?a \S

za) bP \[Tc ! $%% Z _aXb a

>`Wa WOZb y`( #$$ Y` >O`OP]Z [SRTÂŹZUS` :SdS`W\U ]U W\abOZZS`W\U( "'# Y`

nyheder

kultur

...men Ritt var også ukendt engang

Dylan er ikke for sjov

PS

VIDEN

REJSER

De tjener millioner på din influenza

Tropesygdomme lurer ude i den danske natur

Her er landets bedste øko-varer

Pia Allerslev, Venstres spidskandidat i København

1 Side 6

3 Side 3

2 Side 6

4 Side 5

mad

5 Sektion

Tema: Tag på juleindkøb i Europa

6 Side 10 15. nov. 2009 Årgang 126. Nr. 46 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Søndag

USA frygter terroreksport til Europa

Fodboldenglen Henning Jensen har tabt alt og siger farvel

Dødskamp Løkkes kommunalreform er næppe langtidsholdbar

V

alget i overmorgen til de nye byråd og regioner er ikke kun den første tillidsafstemning på landsplan, mens Lars Løkke Rasmussen (V) har fungeret som statsminister. Valget er også den første reelle dom over hans eneste politiske svendestykke: strukturreformen, der blev indgået i 2004 – mens Lars Løkke var indenrigsminister – med det smallest tænkelige flertal. Løkke skal til eksamen.

Dengang valgte den nuværende statsminister, alene sammen med Dansk Folkeparti, at skabe nogle nye regionsråd, der hverken står helt eller halvt til ansvar for deres kerneområde, alle landets sygehuse. Regionsrådene minder mest af alt om valgte bureaukrater.

Dengang lød advarslen: Lad nu være med at ændre de politiske spilleregler uden bred opbakning i Folketinget. Ellers risikerer I at skabe en situation, hvor der hersker konstant usikkerhed om de politiske rammer for fremtidige beslutninger – og hvor ingen vil være i stand til at planlægge langsigtet.

Desværre er de værste anelser blevet til virkelighed. Regionsrådene har fået så umulige arbejdsbetingelser, at det meget vel kan blive første og sidste gang, at vælgerne nu får mulighed for at stemme.

Attentatplanerne mod Jyllands-Posten kan være første eksempel på ny strategi hos al-Qaeda: Terrorister rejser diskret med amerikansk pas.

D

e amerikanske myndigheder frygter, at terrorsagen fra Chicago er mere omfattende end hidtil antaget. Mistanken hos det amerikanske forbundspoliti FBI er, at de to anholdte i sagen har hjulpet et antal terrorister ind i USA – og at de pågældende nu blot venter på at blive sat i aktion i USA, Europa elCLAUS BLOK ler andre steder.

THOMSEN, Den ene af de to sigteCHICAGO de – en mand ved navn Tahawwur R – har gennem cirka 15 år haft et firma, som har hjulpet udlændinge med at få opholdstilladelse i USA. FBI er lige nu ved at undersøge, om nogle af de mennesker, hans firma har hjulpet ind i USA, har forbindelse til terrororganisationer. Det oplyser en efterretningskilde med nært kendskab til efterforskningen, som udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Samtidig vurderer efterretningsfolk, at sagen er udtryk for en ny strategi fra alQaedas side. »Hidtil har vi frygtet, at islamister i Europa ville bruge deres europæiske pas til at komme ind i USA for at lave terror. Men nu kan vi se, at der angiveligt også er terrorister i USA, som har udnyttet deres amerikanske pas til at komme til Danmark og planlægge terror. Det er første gang, jeg har set en sag af den slags«, siger Robert Grenier, der er tidligere stationschef i Pakistan for den amerikanske efterretningstjeneste CIA og frem til 2006 var leder af CIA’s antiterrorcenter.

Brugte USA-pas til at rejse diskret Den anden anholdte i sagen – en mand ved navn David Headley, som er amerikansk statsborger med pakistansk baggrund – arbejdede sammen med Tahawwur. Han har to gange i år besøgt Danmark for ifølge FBI og Politiets Efterretningstjeneste (PET) at planlægge terrorangrebet mod Jyllands-Posten.

PET-chef Jakob Scharf har ikke ønsket at udtale sig, men han har tidligere sagt, at David Headley på sine ture til Danmark ville undgå myndighedernes opmærk-

somhed ved at bruge sit amerikanske pas.

Den tidligere CIA-mand Robert Grenier finder det stærkt sandsynligt, at al-Qaedarelaterede terrororganisationer med tilknytning til de to anholdte i Chicago har forsøgt at få folk ind i USA, så de ligesom David Headley kunne rejse ubesværet rundt i blandt andet Europa på et amerikansk pas eller rejsedokument. »Al-Qaeda vil gribe enhver mulighed for at få folk ind i USA. Sagen fra Chicago indikerer, at vi fremover vil få et problem med folk, der vil bruge deres amerikanske pas eller rejsedokument til at lave terroraktioner i blandt andet Europa«, siger han.

Mistænkt skaffede folk ind i USA FBI ønsker ikke at udtale sig om deres efterforskning af Tahawwur R’s immigrationsfirma. Men FBI har fremlagt udskrifter af aflyttede telefon- og mailkorrespondancer.

Her rådgiver Tahawwur R ifølge FBI en mand med tilknytning til to af Pakistans mest frygtede terrororganisationer i, hvordan man kan snyde de amerikanske immigrationsmyndigheder og få folk ind i USA på falske oplysninger.

FBI skriver i et offentligt dokument, at Tahawwur R dermed har udvist ikke blot »evne«, men også »vilje« til at få folk ulovligt ind i USA. Ansatte i Tahawwur R’s immigrationsfirma i Chicago fortæller, at FBI – samme dag som Tahawwur R blev anholdt – beslaglagde firmaets arkiver med oplysninger på de »tusindvis« af kunder, firmaet har haft siden sin oprettelse.

I Chicago udtaler David Headleys hustru sig nu for første gang. Hun benægter, at hendes mand har forsøgt at planlægge et terrorangreb mod Jyllands-Posten. »Det kunne han aldrig finde på«, siger hun.

Men hun erkender, at han to gange i år har været i Danmark, og at han også har besøgt Tyskland. claus.blok.thomsen@pol.dk

På sporet af to terrormistænkte PS Forsiden

måske med slud. Let til frisk vind fra sydøst.

0-2 grader.

For udvidelse af vort lager af bedre antikvariske bøger, søger vi bøger indenfor alle områder. Derfor er vi interesseret i større eller mindre bogsamlinger f.eks. fra dødsboer. Ring til os, vi kommer overalt.

MAD Find opskriften på tjek.dk/mad

5 708730 910174

00046

BØGER KØBES

VEJRET. Regn,

ANDERSENS ANTIKVARIAT Kildevej 14 · 2600 Glostrup Tlf. 43631031 www.andersenant.dk

politiken mener

Man skal sgu lære at tabe

Foto: Tobias Selnæs Markussen

Han var den første dansker i Real Madrid og vandt titler på stribe.

Nu begynder Henning Jensen forfra i Spanien PS side 4

Region Hovedstaden

SABOTAGEN er sket indefra. Dansk Folkeparti har på eksemplarisk vis demonstreret, hvorfor smalle forlig i al almindelighed er kortsigtede, og i særdeleshed er det, når det gælder indretningen af vores fælles demokratiske institutioner.

Selv om Dansk Folkeparti er det eneste forligsparti bag den besynderlige konstruktion med de impotente regionsråd, har partiet absurd nok været det første til at sabotere de beslutninger, der rent faktisk er blevet truffet – med indblandingen i placeringen af det nye supersygehus i Region Midtjylland som det mest grelle eksempel.

Dansk Folkeparti har ikke fundet det opportunt at stå ved indgåede forlig og har dermed banet vej for, at regionsrådene må ændres efter næste valg. Alle potentielt regeringsbærende partier bør derfor inddrages i forhandlinger om en ny regionsmodel, der skaber en klar ansvarsfordeling mellem lokale politikere og Folketinget. Som det fungerer nu, er det uholdbart: Løkkes reform er dumpet. ltm

SE LYSET MED PLUS DESIGN HOUSE STOCKHOLM BLOCK, LAMPE Pluspris 1.070 kr.

Alm. pris 1.260 kr.

© Jonas Torp Ohlsen/MSF

Regionsrådsvalg 17. november – stem eller lad andre bestemme Bliv klogere på www.regionh.dk

SEND LÆGEHJÆLP NU – STØT MED 150 KR. Ring nu på 90 540 840

SMS ”LÆGE” til 1414

Støt online på msf.dk

Ved at støtte via sms eller telefon accepterer du, at Læger uden Grænser kontakter dig igen. Det koster 150 kr. + almindelig sms-takst. Udbydes af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, tlf. 39775600.

Læs mere og køb på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Politikens Hus

nyheder

KULTUR

DEBAT

Eksperter: Magtmisbrug

Skal 14 mænd slås for min ligeløn?

De stjålne billeder fra Warhols fabrik 1 Side 4

BØGER

Signe Wenneberg

2 Side 8

3 Forside

LØRDAGSLIV

Te fra posen slår den fra kanden

til geniale mangastreger

4 Side 4

5 Side 10

Lørdag

Byrødder køber harmløs sofakunst

Haiti Et knust land tæller sine døde og råber på hjælp

politiken mener

Regningen efter Fogh Reformforslagene ligger i VK-regeringens skuffer

S

ygdomserkendelse er det første skridt mod behandling.

Derfor er det opmuntrende, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endelig har besindet sig på, at der venter en stor regning efter uansvarligheden i 00’erne.

Alene krisebevidstheden er et tiltrængt skift efter Anders Fogh (V), der står tilbage som den mindst ansvarlige statsminister siden Anker Jørgensen (S) i 1970’erne. Under Fogh blev der for første gang i to årtier ikke sat gang i nye store reformer, der styrker dansk økonomi.

Ligesom Poul Schlüter (K) stod over for et større oprydningsarbejde i begyndelsen af 1980’erne, har Lars Løkke derfor sat en ny hovedprioritet op for 2010’erne: »Det er afgørende, at vi får sat arbejdet i gang med få kassekreditten i balance«, og videre: »Tiden er ikke til dans og pjat«, lød erkendelsen i går.

De næste år står på smalhals, besparelser og skuffede forventninger. Krisen har gjort det pinligt klart, at regeringen ikke kan levere både bedre velfærd og lavere skat.

Politikere bestemmer kunstkøb for millioner.

Ministeren vil stoppe det.

ANDERS HAUBART MADSEN OG CHRISTIAN BARTELS

D

e behøver ikke at gå på museum eller læse bøger om moderne maleri. Og de er blevet valgt på deres holdning til skoler og kloakker.

Alligevel bestemmer politikerne på landets rådhuse, hvordan millioner af kunstkroner skal bruges. I Esbjerg har borgmesteren endda shoppet på egen hånd og købt et maleri til 35.000 kroner. »Jeg mener, at det er magtmisbrug. At være politiker er ikke adgangskortet til at være i et kunstråd. Vi skal have mere faglighed, så der ikke bliver købt så meget harmløs kunst«, siger Ane Hejlskov Larsen, lektor på afdelingen for kunsthistorie på Aarhus Universitet.

Professor i offentlig forvaltning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, politikerne overskrider principperne for den offentlige kunststøtte: »Hvis ikke kommunerne kan styre det her, må staten skride ind med lovgivning, der sikrer, at politikerne distancerer sig fra indkøb af kunst«.

Han minder politikerne om armslængdeprincippet, som man også kender fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond.

Her bestemmer de politikere, der bevilger pengene, ikke, hvad der skal købes.

Venstres Leslie Arentoft er medlem af billedkunstudvalget i Københavns Kommune. Han forstår ikke kritikken og siger, at han interesserer sig for kunst: »Jeg maler selv og mener i al beskedenhed, at jeg har et vist talent for det«.

Men Henning Jørgensen advarer mod at lade politikerne købe kunst. »Pludselig får vi interesser ind, der ikke handler om, om kunsten er god eller ej.

Det aner politikerne jo ikke en kæft om«.

Kulturminister Carina Christensen (K) beder nu kommunerne om at rette ind. »Faglighed bør altid være et væsentligt kriterium, når der købes ind for skatteborgernes penge. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre kommunerne til at anvende armslængdeprincippet, når det handler om indkøb af kunst«. kultur@pol.dk

»Politikere ved for lidt om kunst« 2. sektion side 3

Haiti venter på verden Håbet lever i Haitis ruiner, men meget andet er der ikke tilbage, efter at jordskælvet ramte landet.

MARCUS RUBIN, NEW YORK, OG JENS PETER HOUE

J

ean Baptiste Vanise gennemlever et helvede, intet menneske burde opleve.

Hun har ikke set sin eneste søn, Marc Valends Louis Charles, siden jordskælvet.

Det sidste, hun hørte fra ham, var en sms tirsdag eftermiddag. »Hvor er du«, spurgte han.

Siden da har Jean Baptiste intet hørt, men hun er overbevist om, at hun ved, hvor den 12-årige dreng er: indespærret i musikrummet på Holy Trinity School and Craft Center i Haiti.

Det var her, at han gik til violin, og det er her, hun hver dag efter jordskælvet kommer tilbage og står og råber efter ham.

VEJRET.

Inde i chefens hoved Hver søndag

Vinterens hotteste rejsefest er GRATIS Orkestre fra Cuba & Brasilien, tangoshow, danseundervisning, ægte brasiliansk churrascheria oksekøds middag og eksotiske varer fra Østen.

Se mere på www.cctravel.dk 00002

SÅRET. En pige venter foran et hospital i byen Carrefour uden for Haitis hovedstad Port-au-Prince. Op mod 50.000 frygtes dræbt ved tirsdagens jordskælv.

»Alt er kaos« En af de mennesker, der lige nu kæmper for at komme til at hjælpe Armand St. Louis og hans familie er danskeren Jesper Holmer Lund.

Han er programofficer i FN’s Koordineringskontor for Humanitær Bistand (OCHA) og kom til Haiti dagen efter jordskælvet. Her skal han lede FN-nødhjælpsindsatsten i Haiti og koordinere alle ngo’erne, der nu strømmer mod øen.

Politiken fangede Jesper Holmer Lund på en mobiltelefon i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, fredag kl. 11.00 lokal tid.

Han har endnu ikke et fuldt overblik over situationen i det jordskælvsramte land.

Alt er kaos, fortæller han. »I eftermiddag (i aftes, red.) regner vi med, at vi kan komme ud med helikopter og undersøge området. Vi har været ude

en gang, men nu prøver vi igen, så vi kan få et fuldt overblik over skadernes omfang, og hvor der er størst behov for hjælp«. »Der er kaos på mange måder, fordi vi ikke har fuldt overblik over situationen.

Og det er der forskellige grunde til. For det første er FN-bygningerne og den store FN-mission hårdt ramt. Mange af vores medarbejdere er dræbt, kvæstede, og det er svært komme rundt på øen«. marcus.rubin@pol.dk

Haiti skriger: Hvor er hjælpen?

1. sektion side 6 Redningsfolk i kapløb med tiden 1. sektion side 7

UDSALG BREMSER Dagligt 29. januar - 28. februar kl. 18 Kulturkajen “Docken”på Østerbro

5 708730 910167

»Marc Valends«, råber Jean Baptiste, mens CNN hører på. »Louis Charles«. Men der er intet svar, og hun begynder at græde.

Rundt om hende forsøger en gruppe unge mænd at grave andre fri. Den 30-årige Armand St. Louis forklarer, at hans 8årige kusine og en anden 19-årig pige er fanget inde i skolen.

Han har talt med dem gennem ruinerne. »Det er mørkt, og hun er bange«, siger han.

Selv hvis de stadig er i live, svinder håbet for Marc Valends og den 8-årige pige langsomt. Det er nu mere end tre døgn siden, jordskælvet ramte Haiti, og der er stadig kun nået meget lidt nødhjælp frem. Havnen og de ødelagte veje gør det uhyre vanskeligt at få bistanden ind i landet og ud til de nødlidende.

»Vi har ingen hjælp fået. Ingen er kommet«, forklarer Armand St. Louis og giver sig atter til at grave.

KURSSKIFTET efter Fogh er dog reelt fremtvunget af omstændighederne. Statens balance er på et år vendt fra et overskud på 50 milliarder kroner til et underskud på 100 milliarder kroner. De kommende måneder vil derfor teste Løkke: Har Danmark igen fået en ansvarlig statsminister, der tør føre reformlinjen videre fra Schlüter og Nyrup, eller står vi med endnu en populistisk regeringschef, der ligesom Anker Jørgensen og Fogh styrer efter de kortsigtede gevinster?

Det Radikale Venstre har med sit udspil om behovet for reformer genåbnet midten i dansk politik.

Hvis Lars Løkke har formatet, kan han blive manden, der retter op på Foghs fiaskoer. Til al held ligger planerne klar. Velfærdskommissionen, Globaliseringsrådet og Arbejdsmarkedskommissionen har fremlagt hundredvis af forslag.

Fogh skød alt ned som ’tonedøvt’. Men i dag bør ingen synge med på Foghs falske melodi. Løkke kan træde i karakter som statsmand, hvis han hiver kommissionernes forslag op fra skufferne og inviterer til et bredt politisk samarbejde om en ny redningsplan. ltm

AGL’S PRISER ER ALT INKLUSIV!

Mest skyet, men tørt vejr.

-4 til -1 grad.

VIDEN

16. januar 2010 Årgang 126. Nr. 107 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Massive fingertappede reoler i 2 dybder Mahogni, Valnød, Eg, Bøg, Ask og Ahorn

F.eks. Massiv Eg - 70x70x30 cm. før 2089,- NU 1.859,X-finer reol i birk

70x70x30 cm. før 989,- NU

839,-

Malet reol i lysgrå

70x70x30 cm. før 1579,- NU 1.429,-

at-bo REOLEN

rse ør Dive tilbeh g g er o rin reol 2. sorteun Kbh. rk de Gæl

Se flere tilbud på:

www.at-bo.dk

Vanløse Herning

Slotsherrensvej 103 Allingevej 2

s s

KOBLINGER STØDDÆMPERE

REPARATION, KONTROL OG UDSKIFTNING TIL ALLE KENDTE BILMÆRKER. SELVFØLGELIG MED AGL´S 12 MÅNEDERS GARANTI 70 27 44 01 38 28 44 01 LLIGST BI VI ER ALTID

FREDERIKSSUNDSVEJ 258 2700 BRØNSHØJ

ROSKILDEVEJ 551 2605 BRØNDBY

45 53 44 01

32 54 44 01

TOFTEBAKKEN 2 C 3460 BIRKERØD

ENGLANDSVEJ 384 2770 KASTRUP

WWW.AGL.DK

UDSALG Ekstra nedsættelser på udvalgte møbler

brdr. friis møbler brønshøj tlf. 38 38 80 80 00 00 05 05 brønshøj •s mellemvangen 30 •s tlf. søborg 90 gladsaxevej311 311 •s tlf.tlf. 39 39 69 90 90 søborg •s gladsaxevej man-tors 10-18 10-18 •s fredag 10-19 10-19 s• lørdag lørdag 10-15 10 -15

www.brdr-friis.dk www.brdr-friis.dk

nyheder

KULTUR

DEBAT

’Røde Kai’ genopliver det lumre Vesterbro

BØGER

Folk drives til selvmordsturisme i bl.a.

Schweiz, som da vi havde abortturisme i 70’erne

Druk, løgn og kalenderfusk fældede Becker

LØRDAGSLIV

Sonnergaards nye roman’ lige lovlig godt konstrueret’

Billig tandpasta vinder test

4 Side 4

5 Side 10

Niels Peter Agger, cand.psych.

1 Side 3

2 Side 4

3 Side 3

Foto: Peter Hove Olesen / Polfoto / Tobias Selnæs Markussen / Rune Pedersen

Lørdag

PBS-gebyr er firmaers nye guldkalv

Kunstens superstjerne Men han har jo ikke noget tøj på ...

H

vis du går ud fra, at dine faste pengeoverførsler gennem Betalingsservice er gratis, går du galt i byen. I en række forskellige brancher er firmaer begyndt at opkræve et såkaldt Betalingsservicegebyr, der svinger mellem 5 og 15 kroner per pengeoverførsel.

Det viser en stikprøveundersøgelse, som Politiken har lavet. I eksempelvis forsikringsbranchen opkræver alle de store selskaber, på nær et enkelt, nu gebyret. »Gebyret på Betalingsservice er en slags snydeomkostning for forbrugerne. Det svarer til at tage 5 kroner for en liter letmælk og så bede kunden om at betale et gebyr for malkning af koen og et andet for pappet omkring«, siger økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

Bankernes og PBS’ markedsføring skilter ellers med, at Betalingsservice er gebyrfrit. Og sådan har det historisk også været, fordi firmaerne sparer administration og er garanteret faste pengeoverførsler. Men nu er forbrugerne blevet afhængige af Betalingsservice, og så tillader selskaberne sig at opkræve penge for at øge indtjeningen, lyder det fra både Kim Valentin og erhvervsforsker Mogens Bjerre. »Nu er vi rigtig mange, som er blevet glade for Betalingsservice, og så kan selskaberne skrue op og ned for gebyret, alt efter hvordan kunderne reagerer. Det er en glidebane«, siger lektor Mogens Bjerre fra CBS, Handelshøjskolen i København.

Analytikerne ser en klar parallel til Dankortsagen, der blev et tema i valgkampen 2005. Dengang begyndte landets butikker at opkræve et PBS-gebyr på 50 øre per transaktion – indtil daværende økonomiminister Bendt Bendtsen (K) fik forhandlet et forbud igennem.

Firmaernes reelle udgift til PBS for Betalingsservice er 4,32 kroner plus nogle øre for ekstra tekstlinjer per transaktion. Men Betalingsservicegebyrerne svinger mellem 5 og 15 kroner.

Et eksempel er Telia, der for tre måne-

der siden indførte et gebyr på 9,75 kroner.

Det indbringer ifølge Politikens beregninger teleselskabet en ekstraindtægt på 119 millioner kroner årligt. Men den håndfuld store firmaer, som Politiken har talt med, siger alle, at de kun opkræver gebyrer svarende til deres udgifter. »Vi tjener ikke penge på de her gebyrer.

Vi får dækket vores udgifter, ligesom vore kolleger gør det – de gør det bare på en anden måde«, siger produktdirektør i Telia Jesper Korsskov.

Forbrugerrådet mener til gengæld, Det svarer til at at gebyret er »en maskeret malketage 5 kroner maskine«. for en liter Og på Christiansletmælk og så borg kræver et pobede kunden litisk flertal beståom at betale et ende af S, SF og Vengebyr for malk- stre et indgreb for gebyrerne. ning af koen og over Venstres eret andet for hvervsordfører, Japappet omkring cob Jensen, siger: »Det her er en Kim Valentin meget irriterende og ærgerlig tendens, som desværre ser ud til at være bredt funderet på tværs af brancherne. Virksomheder er i deres gode ret til at vælte deres udgifter over på forbrugerne, men de skal indgå i varens samlede pris, så man ikke træffer en købsbeslutning på falske forudsætninger«.

Eksperterne siger, gebyrerne vil brede sig hastigt, nu katten er ude af sækken.

I forsikringsbranchen er Alm. Brand ene om ikke at opkræve PBS-gebyret: »Vi har hidtil gjort det gratis, fordi vi ønsker en papirløs administration, så vi har villet belønne og ikke straffe kunderne for at bruge Betalingsservice. Men vi overvejer at indføre gebyret, fordi der er en grad af økonomisk gevinst i det«, siger pressechef Anne Sophia Hermansen. jakob.sorgenfri@pol.dk

Det offentlige opkræver PBS-gebyr Lørdagsliv side 4-6

VEJRET. Skyet med byger, i vest en del sol. Hård vind fra nord.

Men avis vandt lille sejr.

S

talin må godt kaldes »blodtørstig kannibal«. Det tilkendegav en domstol i Moskva sent tirsdag, da den afviste en injuriesag imod den liberale avis Novaja Gaseta, som Stalins barnebarn Jevgenij Dsjugasjvili stod bag.

Det var en lille sejr for avisen i betragtning af den rehabilitering af Stalin, som længe har stået på i Rusland. Det manglende opgør med kommunismens forbrydelser betød, at også tidligere præsident Boris Jeltsin trådte varsomt om Stalin.

Men han omtalte ham aldrig så rosende som efterfølgeren Vladimir Putin, der for alvor satte gang i rehabiliteringen.

Putin har fremstillet Stalin som en barsk, men retfærdig leder, der trods nogle fejl skabte en supermagt. Og i skolebøger og nye historiske bøger vises stor forståelse for hans henrettelser af ’folkefjender’ i 1930’erne. Da unionen var omgivet af ydre fjender, måtte han slå hårdt ned på de indre, belæres russiske skoleelever om.

At Stalin stadig elskes blandt mange russere, viste resultatet i begyndelsen af året af en tv-rundspørge om, hvem seerne så som »den største russer til alle tider«. Stalin blev nummer tre. Ifølge russiske medier var han reelt nummer et, men det blev opfattet som for politisk ukorrekt at lade ham vinde.

- Fordi de tager for meget af lyset?

Nyt om fortiden Hver søndag

5 708730 910167

00042

Foto: Ryan Joel/AP

Verdens dyreste kunstner afsløret som amatørmaler Engelske Damien Hirst er en skandaløst dårlig maler. Faktisk er han så ubehjælpsom med en pensel, at hans malerier ikke er værd at kigge på. Det mener de britiske kunstanmeldere efter et besøg på hans nye udstilling i det mondæne Londonmuseum The Wallace Collection. I The Evening Standard kalder anmelder Brian

Sewell ligefrem Hirsts malerkunst »fucking forfærdelig«. Og han kolleger stemmer i med beskrivelser af malerierne som håbløse, umodne og amatøragtige.

Damien Hirst har siden 1990’erne været én af de absolut mest indflydelsesrige samtidskunstnere ved konceptuelt at behandle døden. Mest berømt er hans tiger-

haj i en glastank med formaldehyd. Men ved at forlade konceptkunsten og kaste sig over maleriet må Damien Hirst nu se sin agtelse dale voldsomt. camilla.stockmann@pol.dk

Målløse kritikere: Han kan ikke male 2. sektion forsiden

DEN OFFICIELLE rehabilitering skyldes nok, som Novaja Gasetas chefredaktør, Dmitrij Muratov, mener, at dagens magthavere vil vise russerne, »at magten altid har ret«.

Om retssagen imod avisen må siges, at det var beskæmmende, at domstolen overhovedet tog den op, da sagsøgers påstande var helt hen i vejret – så som at Stalin ikke personligt var ansvarlig for et eneste af millioner af ofre for hans terrorregime. Og at Stalin vil vise sig at være Ruslands første demokrat.

Det var også trist, at sagen bare blev afvist ved domstolen, der således ikke tog stilling til, om Stalin var massemorder.

Novaja Gaseta og hele det liberale Rusland havde håbet på en kendelse, der slog det fast. Men så meget ville Kreml nok ikke tillade.

Godt var det imidlertid, at domstolen ikke aktivt bidrog til rehabilitering af »den blodtørstige kannibal«. vs

AGL’S PRISER ER ALT INKLUSIV!

Træt af de gamle forsatsrammer?

- Fordi de er utætte?

VIDEN

politiken mener

Stalin er her stadig

Selv om Betalingsservice markedsføres som gratis, er virksomheder begyndt at opkræve penge for de faste overførsler. En maskeret malkemaskine, siger eksperter. Og et politisk flertal varsler indgreb.

JAKOB SORGENFRI KJÆR

17. oktober 2009 Årgang 126. Nr. 17 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

- Fordi det er svært at åbne vinduet?

- Fordi der ingen vindueskarm findes?

Se den optimale nye løsning alukob www.tegn-ag.dk Tlf. 30 22 69 11

VINTER DÆK TUSINDVIS AF DÆK I ALLE KENDTE MÆRKER. ALLE DÆK ER E- ELLER DOT-MÆRKET, DVS. GODKENDT TIL KØRSEL I EUROPA 70 27 44 01 38 28 44 01 LLIGST

BI VI ER ALTID

Wingchair Besøg webshoppen

www.brdr-friis.dk

FREDERIKSSUNDSVEJ 258 2700 BRØNSHØJ

ROSKILDEVEJ 551 2605 BRØNDBY

brdr. friis møbler

45 53 44 01

32 54 44 01

TOFTEBAKKEN 2 C 3460 BIRKERØD

ENGLANDSVEJ 384 2770 KASTRUP

mellemvangen 30 s brønshøj s tlf. 38 80 00 05 gladsaxevej 311 s søborg s tlf. 39 69 90 90 åben: man.-tors.10-18 s fre. 10 -19 s lør. 10 -14 www.brdr-friis.dk

WWW.AGL.DK

Halv pris på endagsture i efterårsferien

Køb d din Endagsbillet på dsb.dk

2.000 nye kunder skifter hver måned til Nykredit Bank.

Vil du være den næste?

Ring 70 10 29 48

VEJRET. Tørt, en del sol.

Let til frisk vind fra vest og nordvest. Ved kysterne op til hård vind. 17-20 grader.

danmark

internationalt

kultur

sport

København vil afdække forældres vold mod børn

»Abdullah er den bedste.

Han vil gøre en forskel«

Nobelpristager afslører, at han forsøgte voldtægt

Legender leder efter ord om 100 meter-kometen

Er det Anders, Ali, Emma eller Yasmin, der oplever vold i hjemmet? Nu vil Københavns Kommune spørge 3.000 skolebørn, om de er blevet slået af deres forældre eller har set andre i familien blive slået. Undersøgelsen er den første i Danmark og vil afdække et område, som i høj grad er tabubelagt, mener de københavnske politikere. Målet er, at lærerne i skolen skal blive bedre til at 1 Side 3 spotte volden og hjælpe børnene.

Mens truslerne fra Taleban tager til få dage før valget, liver Afghanistans hovedstad op et par timer på Kabul Stadion, hvor Taleban plejede at lade folk henrette. I dag er der euforisk stemning, glæde og entusiasme. Tusinder af tilhængere venter på den eneste reelle konkurrent ved valget på torsdag til den siddende præsident Hamid Karzai. »Abdullah er den bedste. Han vil gøre en for1 Side 6 skel«, siger en håbefuld 22-årig.

Nobelprisvinderen William Golding, der især er kendt for sin romanklassiker ’Fluernes herre’, efterlod sig grumme erindringer, da han døde i 1993.

Nu afslører en kommende biografi, der bygger på det upublicerede materiale, at Golding som ung forsøgte at voldtage en 15-årig pige. Det kommer også frem, at Golding i sin egenskab af lærer satte elever op mod hinanden for at se, 2 Side 3 hvordan de opførte sig i konflikt.

Tidligere topløbere kan knap finde ord til at beskrive 22-årige Usain Bolt, der ved VM spurtede 100 meter på 9,58 sekunder. Suveræn verdensrekord. »Kloden stod stille, og Bolt fløj til Mars«, lyder det fra Maurice Greene, tidligere tredobbelt verdensmester. Og legenden Michael Johnson siger: »Det er nærmest ikke til at fatte. Men jeg tænker lidt på dem, der skal løbe mod ham. Jeg er 1 Side 12 glad for, at det ikke er mig«.

Tirsdag

Indvandrere kaprer job i kommunerne Kommunerne ansatte 7.300 flere i 2008. 60 procent af dem havde indvandrerbaggrund.

Varig gevinst for integration, siger forsker.

THOMAS FLENSBURG OG JENS PETER HOUE

L

andets kommuner har de seneste år ansat indvandrere og efterkommere i tusindvis. I 2007 var der 32.543 med anden etnisk baggrund ansat i kommunerne, men blot et år efter var det tal vokset til 37.058.

På et enkelt år er der altså ansat godt 4.500 flere indvandrere i kommunerne – en stigning på 14 procent, viser en kortlægning fra KL’s nyhedsbrev, Momentum. »Kommunerne har de sidste par år haft meget fokus på at tiltrække indvandrere, og den indsats bærer nu frugt. Nu forsøger vi at fastholde de nye. Det handler om

at udnytte de kompetencer, som folk har, og hjælpe dem på områder, hvor de ikke er stærke. Det kan være sprogvanskeligheder«, siger Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), der også er formand for KL’s Løn- og personaleudvalg.

Der blev fra 2007 til 2008 ansat 7.300 flere i kommunerne til at pleje ældre, passe børn, gøre rent og så videre – hele 60 procent af de nyansatte var indvandrere.

Traditionelt har kommunerne ellers ikke ansat så mange indvandrere som fabrikker, rengøringsfirmaer og andre private virksomheder. Men den buldrende højkonjunktur har gjort det nødvendigt at udvide jagtterrænet, vurderer forsker. »Særligt de seneste år af højkonjunkturen var det svært at finde nye folk. Det har formentlig fået kommunerne til at søge i indvandrernes rækker«, siger arbejdsmarkedsforsker Christian Albrekt Larsen, Aalborg Universitet, der også peger på, at 300-timers reglen kan have fået indvandrerægtepar på kontanthjælp til at være mere aktive i jobjagten, fordi de risikerer at miste en del af hjælpen.

Nu er arbejdsløsheden så fordoblet på

Andel af ansatte med anden etnisk baggrund, fra ikke-vestlige lande:

2,9 %

3,8 %

2005

4,4 %

2006

2007

4,8 %

2008

Kilde: Danmarks Statistik - JH 9350

Kommunalt ansatte

Stjernestriber Dansk tegneseriekunst til USA

OLAV HERGEL

M

ens integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i dag utvetydigt afviser, at de afviste irakiske asylansøgere kan få humanitær opholdstilladelse, så lød det stik modsat, da hun som folketingsmedlem førte valgkamp for Venstre i november 2007.

I et interview med Jyllands-Postens Radio kritiserede hun i skarpe vendinger et socialdemokratisk forslag om at tillade asylansøgere og afviste asylansøgere at arbejde. Herefter spurgte journalisten i

DANNY BOYLE SLUMDOG MILLIONAIRE Pluspris 150 kr.

Alm. pris 200 kr.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

dvd

Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

interviewet, som ligger på Venstres hjemmeside: »Den her sag er Det er jo en særlig opstået, fordi der afgrænset grupsidder 400 irakipe, som nu har ske asylansøgere, som ikke har kun- siddet her i fire, net sendes hjem. seks eller otte år.

Hvad skal vi gøre Det er jo en helt ved dem?« anden situation.

Til det sagde De ville også på Rønn Hornbech: et tidspunkt efter »Det er jo en særlig afgrænset loven kunne få gruppe, som nu humanitær ophar siddet her i fi- holdstilladelse re, seks eller otte Birthe Rønn år. Det er jo en Hornbech, 2007 helt anden situation. De ville også på et tidspunkt efter loven kunne få humanitær opholdstilladelse«.

Birthe Rønns udtalelse vækker opsigt. »Det står i grel – jeg havde nær sagt kon-

Totalitært forslag fra de konservative

K

an man skabe frihed med tvang? Spørgsmålet besvarer sig selv. Det kan man naturligvis ikke, da tvangen ophæver friheden. Enhver kvinde, der smider den burka eller det tørklæde, som ægtemanden eller traditionen måtte have påtvunget hende, har krav på samfundets støtte til sin frihedskamp. Men det samme gælder naturligvis for den kvinde, der selv vælger at gå med burka eller tørklæde, når andre med magt forsøger at rive det af hende. Hvis frihed ikke er friheden til selv at vælge, så har vi indført Orwells nysprog og gjort frihed til undertrykkelse under et andet navn.

Længere burde den principielle diskussion om det konservative forslag om et totalforbud mod burkaer på gader og stræder ikke være. Desværre er der ikke tale om en tilfældig strøtanke fra den ikke just driftssikre Naser Khader i hans nye rolle som regeringspartiets integrationsordfører. Men om et forslag, som den konservative folketingsgruppe i fredags gjorde til en del af sin integrationspakke, og som ikke bare Dansk Folkeparti, men også Socialdemokraterne straks har tilsluttet sig.

et år, så den i juni rundede 100.000. »Vi kommer næppe til at se så eksplosiv udvikling i år. Men når den aktuelle krise er forbi, så vil der igen mangle folk til de kommunale job, f.eks. i ældreplejen, og her vil indvandrere være en mulig arbejdskraftreserve«, siger Albrekt Larsen.

Indvandrerne er fortsat i høj grad ansat som rengøringsfolk og i omsorgsjob.

Men de har efterhånden fået foden indenfor i børnehaver og i kontorjob, og navnlig efterkommerne bryder det traditionelle mønster. Hver 20. indvandrer sidder f.eks. på kontor eller har et it-job, mens 13 procent af kommunalt ansatte efterkommerne har et kontor- eller it-job. »Det har stor betydning, at indvandrere kommer over i andre job end f.eks. rengøring, hvor de i meget høj grad arbejder alene eller sammen med andre med en tilsvarende baggrund. Der er ikke meget integration i at gå alene en tidlig morgen og gøre rent på rådhuset«, siger adjunkt og ph.d. Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering (RUC).

Ifølge forskeren kan det store boom i kommunalt ansatte indvandrere give en varig integrationsgevinst. »Kommunerne skærer jo ikke ned i antallet af ansatte som private virksomheder gør i øjeblikket. De indvandrere, som har fået foden indenfor, vil have gode chancer for at blive i jobbet«, siger han.

BURKAFORBUDDET, der vedrører under et halvt hundrede mennesker i Danmark, er endnu et eksempel på, hvor langt ud i intolerancens og religionskrigens overdrev vi er kommet. Danmarks ry som et land, der trods folkekirkens særlige status dog respekterer en basal religionsfrihed, står på spil. Få dage efter billederne af den natlige politiaktion i Brorsons Kirke skal nyhedsbureauerne til at rapportere om endnu en episode i magthavernes klapjagt på vores muslimske mindretal – denne gang et mikroskopisk mindretal i mindretallet.

Forhåbentlig vil Venstre, der stadig kalder sig Danmarks liberale parti, stå fast på det standpunkt, som forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen igen og igen fremhævede som et eksempel på elementært dansk frisind, nemlig at vi naturligvis ikke i Danmark lovgiver om almindelige borgeres påklædning. I så fald vil forslaget ende med en velfortjent ydmygelse af de konservative, der selv med Socialdemokraternes hovedløse og Dansk Folkepartis automatiske støtte til forslaget ikke kan samle et flertal. Hvis også Venstre skrider i svinget, vil folketingsflertallet have smidt det sidste slør, der maskerer diskrimination og intolerance, og fremstå som åbenlyst muslimmobbende. I direkte modstrid med, hvad der hidtil har været et basalt frihedsprincip i vores samfund. ts

thomas.flensburg@pol.dk

Yingmei gik fra kantine til kontor Gladsaxe vil have indvandrere 1. sektion side 8

EN 100% ØKOLOGISK

KOGEBIBEL

Velkommen til et kernesundt, økologisk kogebogsunivers for dig, der vil skåne din krop for sukker, gluten, kemi og mælk.

Kernesund økomad Af Ninka-Bernadette Mauritson m.fl.

Kr. 250,- (vejl.)

frontatorisk – modsætning til det, minister Birthe Rønn Hornbech siger i dag«, lyder det fra de radikales udlændingeordfører, Marianne Jelved: »Det, der er centralt her, er, at hun især peger på børnefamilierne og siger, at de ifølge loven efter et stykke tid vil kunne få opholdstilladelse«.

Birthe Rønn Hornbech bekræfter, at hun er korrekt citeret, men mener at der er tale om en misforståelse. Den er opstået, fordi hun hele tiden talte om, at de afviste asylansøgere skulle have bedre forhold. Ikke at de skulle have opholdstilladelse, mener hun. »Jeg ved godt, at det var meget svært at forstå, at humanitære grunde til at give bedre forhold ikke er det samme som humanitær opholdstilladelse, og det er selvfølgelig min skyld. Det vil jeg gerne tage på min kappe«, siger Rønn Hornbech. olav.hergel@pol.dk

Rønn: Præster og bedstemødre støtter gadens parlament 1. sektion side 5

Direkte afgange til 24 destinationer i Europa fra København

2 Side 5

UDSALG

00034

SLÅ DIG LØS Bestil senest 15. sept. og få en trådløs router med til 0,-

Ekstra nedsættelser på udvalgte møbler

brdr. friis møbler brønshøj tlf. 38 38 80 80 00 00 05 05 brønshøj •s mellemvangen 30 •s tlf. søborg 90 gladsaxevej311 311 •s tlf.tlf. 39 39 69 90 90 søborg •s gladsaxevej man-tors 10-18 10-18 •s fredag 10-19 10-19 s• lørdag lørdag 10-15 10 -15

www.brdr-friis.dk www.brdr-friis.dk 5 708730 910129

politiken mener

Et forbud

Rønn åbnede for asyl til irakere Under valgkampen i 2007 sagde Birthe Rønn Hornbech, at de afviste irakiske asylansøgere kunne få humanitær opholdstilladelse efter loven. Hun føler sig misforstået, siger hun i dag.

18. august 2009 Årgang 125. Nr. 321 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

www.fullrate.dk

Mindstepris i 6 mdr. kr. 1.212,-.

Forbehold for levering. Beregn ca. 10 % overhead.

nyheder

PS

VIDEN

Drømmerejse endte i hündjern

Klimakaos: StueďŹ&#x201A;uer pĂĽ Mount Everest

REJSER

mode

Sikhernes fredelige land

Sønderjysk kagebord i ny glasur

Afghanere orker ikke et omvalg 1 Side 8

mad

3 Side 7

4 Side 5

5 Side 4

6 Side 4

Bliv klĂŚdt pĂĽ til efterĂĽret

7 48 sider

Søndag

Indsats mod mobning mislykkes

Interview Ole Thestrup har vĂŚret i Helvedes forgĂĽrd. Flere gange

Polakker gør nobelpristager blodig uret

D

en konservative avis Rzeczpospolita, der stür prÌsident Lech Kaczynski nÌr, bekrÌfter teorien om, at der stadig er to steder i verden, hvor tyskere altid vil vÌre nazister eller i det mindste pønse pü at blive det igen, nemlig Hollywood og Polen.

Seneste anledning er den tyske forfatter Herta Mßller, der er født og opvokset i det kommunistiske RumÌnien. Hun har lige füet Nobelprisen i Litteratur for en roman om den skÌbne, der overgik 80.000 tysktalende rumÌnere efter Anden Verdenskrig.

Stalin plukkede dem, pĂĽ grund af deres sprog og etniske oprindelse, ud af det rumĂŚnske samfund og sendte dem fem ĂĽr i slavelejr i Sovjetunionen. Sult og udmattelse tog livet af tusinder og mĂŚrkede de overlevende for livet.

For det polske højre er Herta Mßllers tema udtryk for revanchisme. Tyskland vil skrive historien om og gøre tyskere til verdenskrigens ofre, mener det polske blad.

KRISTINE KORSGAARD

T

byggende indsats til. Men i nogle situationer kan det altsü vÌre nødvendigt at gøre noget hurtigt og konkret. Ogsü for at give ofrene oprejsning, siger han.

Ministeren efterspørger et ekstra kapitel fra forskerne om, hvad skolerne skal gøre i stedet.

Formanden for Vi kommer ikke Danmarks LÌrermobningen til forening, Anders livs ved at pille Bondo Christentre elever ud af sen, genkender iken mobbekultur ke billedet af skolernes straffesysteHelle Rabøl, mer, men vil gerne mobbeforsker have mere fokus pü at skabe trivsel i klasserne.

Undersøgelsen peger ogsĂĽ pĂĽ, at mobbehandlingsplanerne for nogle skoler mest tjener som undskyldning â&#x20AC;&#x201C; for sĂĽ har de gjort noget. Har lĂŚrerne taget opgaven alvorligt nok? ÂťJeg er i hvert fald helt sikker pĂĽ, at skolerne er stĂŚrkt optagede af ikke at acceptere mobning. MĂĽske er det allervigtigste, at sĂĽ mange har lavet en antimobbeplan, for det har gjort os bevidst om problemetÂŤ, siger Anders Bondo Christensen.

Forskerne anbefaler, at skolerne ĂĽbner øjnene for gruppedynamikken mellem børnene. ÂťDe voksne skal skabe en kultur, hvor man accepterer hinanden. Vi skal tage de tĂŚtte dialoger, hvor man viser masser af tillid, i stedet for at straffe enkeltpersoner og regulere deres adfĂŚrd. Alle børn skal lĂŚre, at der ďŹ ndes en mellemting mellem at vĂŚre perlevenner og fjender: en god kammeratÂŤ, siger Helle Rabøl.

En anden hovedkonklusion i undersøgelsen er, at voksne kikser i deres forsøg pü at stoppe mobning, fordi de har svÌrt ved at forstü børnenes univers. Brugen af digitale medier som sms og chatsider pü nettet har gjort mobningen endnu mere omfattende og uigennemskuelig.

eller nogen sol.

8-10 grader. I nat 3-8 grader

For udvidelse af vort lager af bedre antikvariske bøger, søger vi bøger indenfor alle omrüder. Derfor er vi interesseret i større eller mindre bogsamlinger f.eks. fra dødsboer. Ring til os, vi kommer overalt.

5 708730 910174

00042

BĂ&#x2DC;GER KĂ&#x2DC;BES

VEJRET. lidt

Politikens tøjmÌrke politiken.dk/non

Ă&#x2026;BENBART spiller det ingen rolle, at hele RumĂŚnien, og ikke blot dets tyske mindretal, allierede sig med Hitler og deltog i tilintetgørelseskrigen i Ă&#x2DC;st. Stalin var den første til at forfalske historien, da han lagde en del af skylden for Hitlers ødelĂŚggelser kollektivt pĂĽ den tysktalende del af RumĂŚnien og lod resten slippe med skrĂŚkken.

For det andet har fĂĽ gjort sĂĽ stĂŚrkt op med nazismen blandt de rumĂŚnske tyskere som Herta MĂźller. Og for det tredje ďŹ k hun prisen af det stockholmske akademi, ikke af sin egen nation. Tyske kritikere kĂĽrede for fĂĽ dage siden â&#x20AC;&#x201C; for nĂŚsen af landets nobelpristager â&#x20AC;&#x201C; en ukendt kvindelig forfatter til den, der havde skrevet ĂĽrets bedste roman pĂĽ tysk. Den mand, der holdt hyldesttalen, kunne end ikke huske prismodtagerens navn.

Herta Mßllers forfatterskab modtages med blandede følelser i Tyskland. Hun skriver om et kapitel af historien, mange vil gü til yderligheder for at lÌgge bag sig.

Jeg kigger i sidespejlene. I bakspejlet. Der er ikke nogen. Og sü lukker jeg mine øjne. Og slipper rattet

kristine.korsgaard@pol.dk

Line er fra Mars, mor er fra Pluto PS side 3

ANDERSENS ANTIKVARIAT Kildevej 14 ¡ 2600 Glostrup Tlf. 43631031 www.andersenant.dk

politiken mener

Dømt nazi

Skolers regler og straf af enkelte børn virker ikke mod mobning, viser ny forskning. Kom med alternative forslag, svarer undervisningsministeren.

rods mange ürs arbejde for at komme mobning til livs formür lÌrere og skoleledere stadig ikke at gribe effektivt ind, nür elever udstødes af andre.

Skolernes handleplaner mod mobning er ofte enten tilfÌldigt udført eller bestür mest af sanktioner over for mobberne og hjÌlp til det enkelte offer. Og sü lÌnge man ikke für lÌrt hele klassen, hvad tolerance er, virker indsatsen reelt ikke.

Det konkluderer forskerne bag Danmarks hidtil største forskningsprojekt om mobning, exBus, som offentliggør sine første delresultater pü torsdag. Vi kommer ikke mobningen til livs ved at pille tre elever ud af en mobbekultur og hjÌlpe dem til at fungere bedre sammen. Nür du putter dem tilbage i gruppen, kan mobningen bare opstü igen i andre former eller blandt andre elever, siger jurist og mobbeforsker i exBus, Helle Rabøl.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har lÌnge haft fokus pü problemet, som giver børn psykiske ar for resten af livet. For to müneder siden blev det lovpligtigt for skolerne at have en nedskrevet mobbepolitik. Men 85 procent af skolerne havde det allerede. Problemet er bare, at det ikke virker, siger Helle Rabøl: Skolernes handleplaner bygger pü den dominerende forstüelse af mobning, at nogle børn er onde og aggressive mennesker, mens andre er svage ofre.

Og dermed forsømmer skolerne at gøre noget ved det dĂĽrlige miljø, som fører til mobning. Skolernes løsning bliver i stedet at mĂŚgle mellem enkelte elever og at straffe â&#x20AC;&#x2122;de skyldigeâ&#x20AC;&#x2122;.

I undersøgelsen nĂŚvnes som eksempel to piger, der ďŹ k forbud mod at vĂŚre sammen efter at have rundsendt nøgenbilleder af en skolekammerat til andre. Og en lĂŚrergruppe, der sender â&#x20AC;&#x2122;mobberneâ&#x20AC;&#x2122; ind at sidde i en klasse med ĂŚldre elever, hvis de har vĂŚret ubehagelige over for nogen.

Den slags metoder er der ikke noget galt med, mener undervisningsminister Bertel Haarder. ÂťJeg er enig i, at der ogsĂĽ skal en fore-

18. oktober 2009 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 18 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

2 Forside

Foto: Tobias SelnĂŚs Markussen

14

DAGE TIL DET NYE TV-SIGNAL

MENNESKERETTIGHEDERNE er udelelige. Müske er det godt endnu en gang at blive mindet om, at højrenationalistiske krÌfter i Europa forkaster dette synspunkt med samme ildhu som i sin tid den sovjetiske diktator Josef Stalin. pw

EN AFTEN MED

ETTA

ETTA CAMERON OG NIKOLAJ HESS MED VENNER Palle Mikkelborg Jens Søndergaard Klavs Hovman Marilyn Mazur Copenhagen Jazzhouse mandag d. 26. oktober kl. 20.00 billetlugen.dk

OBS! NY CD â&#x20AC;&#x153;ETTAâ&#x20AC;?

udgives d. 3. november sundance.dk

Spar pĂĽ varmen Ă&#x2013;SKIFTĂ&#x2013;TILĂ&#x2013;6%,&!#Ă&#x2013;VINDUERĂ&#x2013; ,Â&#x2026;SĂ&#x2013;MEREĂ&#x2013;PÂĽĂ&#x2013;6%,&!# DK

3&(/4,07&/4 (SBUJT */%*"/&3&

VEJRET Regn, mĂĽske med slud. 0-2 grader.

Let til frisk vind fra sydøst.

økonomi

Livsfarligt modeljob

Ingen bekymring over Flere blĂŚser pĂĽ tv-licens nĂŚstsidstepladser ved OL og parkeringsbøder En placering som nr. 76 ud af 96 deltagere i langrend. Nr. 27 ud af 28 i hurtigløb pĂĽ skøjter. Nr. 86 ud af 88 startende i skiskydning. Og nr. 53 ud af 64 deltagere i styrtløb. Niveauet hos de danske OL-atleter kommer ikke bag pĂĽ Danmarks IdrĂŚts-Forbund. ÂťDe har klaret det internationale OL-kvaliďŹ kationskrav, og sĂĽ skal de ogsĂĽ have muligheden for at komme medÂŤ, siger DIFâ&#x20AC;&#x2122;s formand, 1 Side 10 Niels Nygaard.

Parkeringsbøden ryger i skraldespanden, studiegĂŚlden hober sig op, og licensen fĂĽr lov til at samle støv. Flere og ďŹ&#x201A;ere danskere skylder penge til de offentlige kasser. PĂĽ syv ĂĽr er summen af blandt andet ubetalte bøder, licensregninger og afdrag pĂĽ studielĂĽn fordoblet til 9,6 milliarder kroner. ÂťNogle har mĂĽske en fornemmelse af, at det ikke har sĂĽ store konsekvenser at skylde sta1 Side 9 ten pengeÂŤ, siger ekspert.

Tag med til modeuge i Pakistan under trusler fra religiøse ekstremister

1 Side 7

Foto: Rizwan Baig

19. februar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 141 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Fredag

Regeringen pü tilbagetog i Tibetsag Regeringen lÌgger op til en langt blødere tone over for Tibet end i den sükaldte KinaerklÌring fra december. Dansk Folkeparti hüner regeringens zigzagkurs og knÌfald for Kina.

METTE Ă&#x2DC;STERGAARD, POLITISK REDAKTĂ&#x2DC;R

R

egeringen forholder sig nu langt mere positivt til et tibetansk selvstyre, end den gjorde sĂĽ sent som i december. Dengang hed det i en erklĂŚring, at Danmark Âťer imod Tibets uafhĂŚngighedÂŤ.

Formuleringen blev til efter pres fra de kinesiske myndigheder for at løse en diplomatisk krise mellem Kina og Danmark. I efterüret sidste ür var Danmark lagt pü diplomatisk is efter statsministeren Lars Løkke Rasmussens (V) modtagelse af Dalai Lama pü Marienborg.

Men nu er tonen en ganske anden. I et

Imam fĂŚngslet

forslag til en vedtagelse, som Politiken har füet indsigt i, skriver udenrigsminister Per Stig Møller (K), at Folketinget opfordrer til en dialog, der sikrer tibetanerne reelt selvstyre inden for rammerne af den kinesiske forfatning med kulturel og religiøs frihed og respekt for menneskerettighederne.

Tilbagetoget kommer, netop som USAâ&#x20AC;&#x2122;s prĂŚsident, Obama, i gĂĽr modtog Tibets ĂĽndelige leder i Det Hvide Hus, og er en klar opblødning af den tidligere retorik. ÂťMan opbløder den meget markante erklĂŚring fra december. Det var en meget kraftig formulering, og man kan spørge sig selv, om der var nogen grund til den â&#x20AC;&#x201C;

om man ikke gik for vidt, siger professor og Kinaekspert ved CBS, Kjeld Erik Brødsgaard.

Hans kollega ved Aarhus Universitet, Clemens Stubbe Ă&#x2DC;stergaard, siger, at formuleringen er ÂťsĂĽ meget blidere, at bĂĽde Dansk Folkeparti og Enhedslisten sikkert kan støtte denÂŤ.

Netop de to partier har vÌret store modstandere af erklÌringen fra december. Dansk Folkeparti mener, at regeringens Ìndrede kurs afslører et sølle forløb, og at regeringen handlede i panik for at afvÌrge en diplomatisk krise lige inden klimatopmødet.

ErklÌring fra december: Danmark anerkender Kinas suverÌnitet over Tibet og er som følge heraf imod Tibets uafhÌngighed.

Forslag til vedtagelse: Folketinget opfordrer til, at dialogen (mellem Kina og Tibet, red.) føres igennem til et resultat, der sikrer tibetanerne reelt selvstyre inden for rammerne af den kinesiske forfatning, med kulturel og religiøs frihed og respekt for menneskerettighederne.

DF: KnĂŚfaldet virkede ikke ÂťNu er klimatopmødet overstĂĽet, og det er afsløret, at man intet ďŹ k ud af sit knĂŚfald for Kina. De partier, som skrev under, mĂĽ sidde med en rigtig dĂĽrlig smag i mundenÂŤ, siger Søren Espersen.

Partierne bag erklĂŚringen fra december ďŹ k tidligere pĂĽ ugen forslaget til en ny

vedtagelse fra udenrigsministeren. Men regeringen afviser, at der skulle vĂŚre tale om et tilbagetog, fordi et tibetansk selvstyre stadig skal ske inden for rammerne af den kinesiske forfatning. Vedtagelsen udtrykker derfor prĂŚcis det samme som

politiken mener

Uskyldstab

erklÌringen i december, siger udenrigsordfører Naser Khader (K). Jeg kan simpelthen ikke fü øje pü opblødningen. Dalai Lama ønsker selvstyre og ikke selvstÌndighed, og det er det, vi hele tiden har forfulgt, siger han.

De radikale og SF sagde i Politiken i gĂĽr, at de ĂŚrgrer sig over den hĂĽrde tone i erklĂŚringen fra december. De radikale ønsker ikke at kommentere regeringens nye forslag, mens det ikke har vĂŚret muligt at fĂĽ en kommentar fra SF. Socialdemokraterne â&#x20AC;&#x201C; der ogsĂĽ underskrev erklĂŚringen i december â&#x20AC;&#x201C; understreger, at partiet støtter Dalai Lamas ønsker. ÂťDen danske politik skal vĂŚre helt pĂĽ linje med, hvad Dalai Lama vil. SĂĽdan har det ogsĂĽ vĂŚret hele tidenÂŤ, siger udenrigsordfører Jeppe Kofod. Vedtagelsen skal diskuteres i Folketinget 4. marts. mette.ostergaard@pol.dk

Kina strammer grebet om Tibet 1. sektion side 6

Krop og sjĂŚl 24 sider med museumsoplevelser

Mordtrussel mod DFâ&#x20AC;&#x2122;s formand, Pia KjĂŚrsgaard.

BO MALTESEN OG CLAUS BLOK THOMSEN

M

Ledende somaliere sigtet ...

1. sektion side 4

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

dvd DET ER IKKE MIG... JEG SVĂ&#x2020;RGER Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr.

Hvad tĂŚnker kustoderne pĂĽ?

Nat pĂĽ museet â&#x20AC;&#x201C; Zoologisk Museum liver op i mørket Gipsstatuer med gode kroppe

UFFE CHRISTOFFERSEN GRAFISK SĂ&#x2020;RTRYK

Ă&#x2020;GTE

UDSALG FORTSĂ&#x2020;TTER

GNikolaj Plads 9 /JLPMBK 1MBET 1067 K - Tlf. 33 11 , 5MG 82 00

5 708730 910150

00007

MĂĽl: 59x42 cm Pluspris 140 kr.

Alm. pris 165 kr.

Køb pü politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rüdhuspladsen 37, Kbh.V

museum

sukí skin care è The Organic Pharmacy è Logona è Jane Iredale m. fl.

problemhud reduceres 87%

V

old er demokratiets modsĂŚtning. Derfor var det rettidig omhu, da politiet i gĂĽr greb prĂŚventivt ind over for en lille gruppe formodede antidemokrater, der muligvis havde konkrete mordplaner mod formanden for Dansk Folkeparti, Pia KjĂŚrsgaard.

Heldigvis er myndighederne parat til at udnytte deres rigelige ressourcer og nye beføjelser til at forhindre potentielle attentatforsøg.

Intet kan undskylde eller relativere overfalds- eller attentatplaner. Politiet mü derfor hellere vÌre lidt for udfarende end det modsatte, nür det gÌlder politiske komplotter. Og sü efterfølgende lade det vÌre op til domstolene at afveje beviserne. Der kan jo vÌre tale om en tübelig iscenesÌttelse eller en panikreaktion.

Et levende demokrati forudsĂŚtter, at alle borgere kan ytre sig frit og uhindret â&#x20AC;&#x201C; uden at skulle frygte for liv og førlighed. Alle folkevalgte skal derfor kunne fĂŚrdes frit overalt i samfundet. Det gĂŚlder i sĂŚrlig grad for kontroversielle politikere.

Uanset om mistanken holder mod de fem anholdte mÌnd fra i gür, er det vigtigt, at demokratiet ikke gür pü kompromis med politikeres frihed. Pia KjÌrsgaards bevÌgelsesfrihed er süledes en lakmusprøve pü rummeligheden i Danmark. Det er beskÌmmende, at hun ikke lÌngere kan fÌrdes uden livvagter.

ET Ă&#x2026;BENT samfund har en skĂŚrpet forpligtelse til at beskytte de politikere, kunstnere og debattører, der pĂĽ demokratisk vis fremfører omdiskuterede og provokerende udsagn.

Forsamlingsfriheden er en vigtig forudsĂŚtning for ytringsfriheden â&#x20AC;&#x201C; og omvendt. Alle skal kunne fĂŚrdes frit for at kunne diskutere frit.

Dansk Folkeparti kan og skal kritiseres for meget, men ikke for et manglende demokratisk sindelag.

Truslerne mod Pia KjĂŚrsgaard retter sig derfor ikke kun mod hende som person, men mod hele samfundet.

Hvis ikke netop hun kan deltage frit i arrangementer og debatmøder i hele landet, har alle borgere i Danmark et demokratisk problem.

Truslen har ingen politisk retning. Ligesom Sverige i to omgang har oplevet fatale anslag mod det borgernĂŚre demokrati â&#x20AC;&#x201C; først med det uopklarede mord pĂĽ statsminister Olof Palme (S) i 1986 og senere med mordet pĂĽ udenrigsminister Anna Lindh (S) i 2003 â&#x20AC;&#x201C; er Danmark ogsĂĽ ved at miste sin uskyld.

Men netop fordi der i dag fÌrdes tosser, terrorister og antidemokrater iblandt os, mü vi holde godt fast i vores übne samfund og frie folkestyre ved ikke at lade os intimidere, men omvendt insistere pü at opføre os debatlystent og frygtløst. ltm

Ă&#x2DC;ko-hit Tilbuddet gĂŚlder fra mandag den 15. feb. t.o.m. lørdag den 20. feb. 2010

balancerer

anti-bakteriel

ReducÊr fedtet/uren hud og berolig sart/irriteret hud med den aktive balancerende serum fra eksklusive sukí skin care - helt uden kemi Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade og fü gode rüd tilpasset din hudtype

beroliger

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

ugens

claus.blok.thomsen@pol.dk

Foto: LĂŚrke Posselt

17AUG 09

indst en af de fem somaliske personer, som i gĂĽr blev anholdt for at stĂĽ bag trusler mod Dansk Folkepartis formand, Pia KjĂŚrsgaard, er kendt af Politiets Efterretningstjeneste (PET), erfarer Politiken.

Mens politiet i gĂĽr løslod ďŹ re af de fem personer efter nogle timers tilbageholdelse, blev den femte mand, en 37-ĂĽrig somalier, i aftes varetĂŚgtsfĂŚngslet til 3. marts, sigtet for pengeforfalskning. Ved en ransagning tidligt torsdag morgen fandt politiet i hans lejlighed pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro i København 50 falske 500-kronesedler. Et stort hul i hoveddøren vidnede i gĂĽr om ransagningen.

Manden er selvlÌrt imam, underviser i den somaliske moske i Københavns Nordvestkvarter og beskyldes af moderate somaliere for at radikalisere børn og unge.

Kilder i Ă&#x2DC;stafrika har tidligere forklaret til Politiken, at han er kendt som en â&#x20AC;&#x2122;reaktionĂŚr skriftklogâ&#x20AC;&#x2122; med tĂŚt kontakt til den somaliske terrororganisation Hisbul Islam, der kĂŚmper side om side med en anden somalisk terrororganisation, al-Shabaab, mod regeringen i Somalia.

Det var netop al-Shabaab, som ifølge kenyansk efterretningstjeneste havde rekrutteret den dansk-somaliske mand, som for nylig overfaldt bladtegneren Kurt Westergaard i hans hjem i Ă&#x2026;rhus.

Trusler mod KjĂŚrsgaard udfordrer demokratiet

Uden: Parabener è Phenoxyethanol è Sodium hydroxymethylglycinate Butikker: Grønnegade 31 & 36 è Kbh. K è Tlf. 33 17 00 70 è pureshop.dk

1 STK

695

Urtekram fuldkorns skruer 500 g Kg-pris 13,90

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer, afgiftsĂŚndringer samt udsolgte varer.

sport *OEUJM

danmark 5

POLITIKEN MANDAG 19. OKTOBER 2009

lægers uafhængighed

Læger tjener en halv million om året på bijob

Politikerne holder lægers løn hemmelig

De økonomiske bånd mellem læger og medicinalselskaber er langt mere omfattende end hidtil antaget. Det viser ny bog, der dokumenterer, at læger i stor stil udskriver medicin fra de firmaer, de bijobber hos.

Vi har reelt ingen mulighed for at holde øje med, om Lægemiddelstyrelsen giver for mange læger lov at bijobbe i medicinalindustrien. Folketinget har nemlig bestemt, at lægernes indtægter er hemmelige.

ANDERS LEGARTH SCHMIDT

F

or første gang får offentligheden et indblik i de hemmelige summer, som læger tjener i deres fritid, når de arbejder for medicinalselskaber.

Ved siden af deres primære arbejde med at behandle patienter tjener læger op mod en halv million kroner om året på job som konsulent, foredragsholder, underviser m.m. for de firmaer, der lever af at udvikle og sælge piller. Dermed udgør indtægten fra bijobs i disse tilfælde halvdelen af lægernes samlede årsindtægt.

Det fremgår af den nye bog ’Vores Piller’ skrevet af journalist Nina Vinther Andersen.

Bogen, der udkommer tirsdag, retter et kritisk lys mod det faktum, at læger gennem årene har knyttet stadig tættere økonomiske bånd til medicinalindustrien.

En af grundpillerne i det danske sundhedsvæsen er, at læger skal være uafhængige af økonomiske interesser, når de sidder over for deres patienter og udskriver medicin eller bestemmer anden behandling. Patienterne skal kunne stole på, at lægerne vælger den bedste behandling. »Den sikkerhed har patienterne ikke længere«, skriver forfatteren i bogen.

Bogen dokumenterer, at samarbejdet mellem danske læger og firmaer, der sælger medicin, er langt mere omfattende end hidtil antaget: Stort set samtlige de læger, der bijobber i medicinalindustrien, skriver samtidig recepter ud til deres patienter på medicin fra netop det eller de firmaer, de er på lønningslisten hos. For nogle læger er det ganske få recepter, mens andelen for andre udgør mellem 50 og 75 procent af alle de recepter, de udskriver. Det er ellers netop et af de forhold, Lægemiddelstyrelsen ser allermest kritisk på, når de behandler lægernes ansøgninger om at få lov at have et ekstra arbejde i industrien. Risikoen er, at lægerne via deres økonomiske bånd er tilbøjelige til at udskrive unødigt meget medicin fra det firma, der giver dem løn.

interview ANDERS LEGARTH SCHMIDT

F

AFHÆNGIGHED. I bogen ’Vores piller’ retter journalist Nina Vinther Andersen et kritisk lys mod det faktum, at læger i årevis har knyttet stadig tættere økonomiske bånd til medicinalindustrien. Arkivfoto: Jens Dresling

Læger fokuserer ensidigt på kemi Praktiserende læge Inga Marie Lunde er talskvinde for netværket Læger Uden Sponsor, der arbejder for at begrænse og synliggøre det tætte samarbejde mellem læger og industri. Hun siger: »Konsekvensen er, at vi læger har et ensidigt fokus på kemiske løsninger på patienternes sygdomme og risiko for at blive syge. Hvis pillen ikke virker, så fordobler vi dosis. Virker det heller ikke, så prøver vi

en anden pille. Og så en tredje. Andre behandlingsmuligheder overvejes ikke«.

Lægerne bliver nemlig blinde for andre løsninger på patienternes problemer end de rent medicinske, uddyber lægen. For eksempel ordinerer lægerne i stor stil Viagra, selv om bækkenbundsøvelser kan løse problemer med potensen. Et andet eksempel er forhøjet blodtryk, hvor lægerne i dag udskriver medicin mod mindre forhøjelser af blodtrykket, der ellers lige så godt kan afhjælpes med kostomlægning og motion – hvilket er sundere for patienten.

Samarbejdet mellem læger og industri er vidt forgrenet, viser bogen. Industrien betaler for lægernes efteruddannelse, hvor de fortæller dem om nye lægemidler – altså en form for markedsføring. Firmaerne finansierer forskning med offentligt ansatte læger tæt knyttet som konsulenter og forsøgsledere. Lægerne får middage, små gaver, flybilletter betalt til konferencer og meget andet.

Industrien udvælger nøje de læger, de ønsker at tilknytte. Det er nemlig langtfra alle læger, der er lige interessante for fir-

maerne.

Påvirkningen sker dels, når firmaets konsulenter besøger lægen på sygehuset eller i praksis og forklarer ham om nye lægemidler, der lige netop dækker hans patienters behov. Den strategi er gennem årene blevet suppleret af en anden, hvor det gælder om at udvælge de læger, der nyder størst anerkendelse blandt kollegerne. Kan man først overbevise dem om at give patienterne en ny medicin, så spreder brugen sig som ringe i vandet – også selv om medicinen er dyrere og måske ikke engang bedre. Hvis en anerkendt læge vender tommelen op for et nyt lægemiddel, kan det betyde en omsætning på flere hundrede millioner.

6.000 kroner for en times foredrag Nogle læger er kun på lønningslisten hos et enkelt medicinalfirma, mens andre er knyttet til tre eller fire. Øverst på listen står to københavnske lungemedicinere, der samarbejder med ni forskellige firmaer. Nogle læger bruger kun ganske få timer om året på deres bijob, mens andre bruger ti timer om ugen. Lægernes løn er hemmelig, men en prisliste viser, at medicinalselskabet Pfizer giver en læge 6.000 kroner for en times foredrag, en halv dags arbejde udløser 10.000 kroner, mens en tjans som mødeleder i seks timer belønnes med 15.000 kroner, hvilket er langt mere, end lægen tjener i det offentlige.

Medicinalselskabernes forening henvi-

ser til, at det er Lægemiddelstyrelsens opgave at vurdere, om samarbejdet med lægerne skal tillades. »Hvis jeg kom op til lægen og spurgte til en behandling og han svarede, at han ikke fik nogen information fra industrien, så ville jeg som patient blive stærkt bekymret. Jeg vil hellere have, at lægen får alle de informationer, han har brug for, og så i øvrigt har en kritisk tilgang til det, han får at vide«, siger Ida Sofie Jensen, direktør i Lægemiddelindustriforeningen.

Spørger man lægerne selv, så lyder svaret, at det er helt afgørende, at de samarbejder med industrien, der udvikler medicin, som patienterne har brug for. Lægeforeningens næstformand Yves Sales henviser til, at det er Lægemiddelstyrelsen, der skal vurdere, om samarbejdet skal tillades eller ej: »Det skal selvfølgelig reguleres, for ellers kan der opstå forestillinger om, at vi læger er i lommen på industrien. Jeg er ikke enig i, at påvirkningen betyder, at læger altid vælger farmakologiske løsninger i behandlingen. Som læger er vi forskellige. Nogle ordinerer mere medicin end andre, der ser mere på livsstil«.

Men samtidig anerkender han, at lægerne er udsat for en massiv påvirkning fra industriens side. En påvirkning, der i visse tilfælde kan få lægerne til at træffe »uhensigtsmæssige valg«. Yves Sales siger: »Nogle læger lader sig i for høj grad påvirke af markedsføring fra industrien. Der er desværre eksempler på, at læger ordinerer dyre lægemidler, hvor billige er lige så gode. Det har vi bl.a. set med mavesyremedicin, antidepressiva og medicin mod for højt blodtryk«.

Det synspunkt står Yves Sales langtfra alene med. Under en konference svarede fire ud af ti, ifølge bogen, ja til spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende har kolleger, der har haft eller har »et problematisk forhold til medicinalindustrien«. anders.schmidt@pol.dk

or nogle læger gælder, at halvdelen af de recepter, de udskriver, er på medicin fra et firma, de får løn af. Hvordan kan I være sikre på, at lægen ikke lader økonomiske interesser styre receptblokken? »Jeg kender ikke de konkrete sager, så det ved jeg ikke. Det kan være, at lægen samlet set kun udskriver få recepter, så kan 50-75 procent af recepterne jo i princippet være to eller tre recepter. Det kan også være sager, hvor samarbejdet mellem lægen og selskabet er meget begrænset. Men hvis lægerne i stort omfang udskriver medicin fra det firma, de bijobber for, så lyder det underligt, at de har fået en tilladelse«, siger Karsten Jørgensen, kontorchef i Lægemiddelstyrelsen.

Hvordan kan en læge foretage en uvildig vurdering af sin patient, når man har en økonomisk interesse i, at patienten får medicin fra det firma, der lønner en? »Meningen med systemet er, at såfremt det samarbejde er meget udbredt, så skal lægen ikke have tilladelsen. Hvis du har et stort samarbejde med en virksomhed, og dens produkter falder inden for det område, lægen selv arbejder med, så skal man ikke have en tilladelse. Jeg vil gerne undersøge de konkrete sager for at se, hvad forklaringen kan være«.

Hvordan hænger det sammen med jeres egen vejledning, hvor der står, at patienter skal kunne stole på, at personer, der ordinerer lægemidler, er uafhængige? »Reglerne var i glemmebogen i mange år. Ingen skænkede dem en tanke. Lægerne kendte ikke reglerne. Vi i Lægemiddelstyrelsen tænkte, at når der ikke kommer nogen ansøgninger, så går det nok meget godt. Det er selvfølgelig lidt naivt, men vi har haft travlt med mange andre ting. Vi må bare være ærlige og sige, vi var ikke oppe på mærkerne«.

Nogle læger kan tjene op mod en halv million om året på deres bijob. Men hvordan skal vi som borgere kunne vurdere, om lægerne er uafhængige, når vi ikke aner, hvor mange penge den enkelte læge tjener i industrien ved siden at jobbet som hospitalslæge eller praktiserende læge? »Det er en afvejning af hensynet til lægernes økonomi og hensynet til almenvellet. Vi er sådan set ligeglade. Det er politikernes valg. De har valgt et system, hvor Lægemiddelstyrelsen skal vurdere omfanget af det økonomiske samarbejde.

Hvis det er en læge på et offentligt sygehus, som tjener en halv million på bijob, så vil jeg vurdere det som et højt beløb«.

Men det kan vi så ikke få at vide? »Nej, enten må man stole på vores vurderinger eller gå til politikerne og sige: Det her kan vi ikke leve med«.

fangeudlevering

Partier vil undersøge både Gade og hans forgænger i fangesag Partierne i forsvarsforligskredsen lægger yderligere pres på forsvarsminister Søren Gade. Nu skal hans og forgængerens ageren helt tilbage til 2002 undersøges af en kommission i den såkaldte fangesag.

MATIAS SEIDELIN

D

et er ikke kun skandalen omkring Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoens håndtering af den såkaldte jægerbogsag, der bør kulegraves.

Også sagen om danske specialstyrkers kontroversielle fangeudleveringer til USA i Afghanistan i 2002 og forsvarsminister Søren Gades (V) personlige ageren i samme sag skal undersøges. Det mener flere

partier, der i dag fremlægger et forslag om at nedsætte en undersøgelseskommission til at gennemgå fangesagen: »Vores indtryk af fangesagen er nemlig, at der har været lige så meget manipulation og fusk som i sagen om jægerbogen.

Og derfor er det nødvendigt at afdække, i hvor høj grad der også her har været tale om politisk manipuleret styring«, siger udenrigspolitisk ordfører Mogens Lykketoft (S).

Sagen handler om, hvordan danske specialstyrker i marts 2002 overdrog 31 fanger til den amerikanske Kandaharlejr i Afghanistan. En af fangerne har senere anlagt en erstatningssag mod Forsvarsministeriet, fordi han hævder, at han blev mishandlet efter overdragelsen til amerikansk varetægt.

Arkiv forsvandt Siden har Politiken afsløret, hvordan flere centrale dokumenter er forsvundet i sagen, og hvordan regeringen har forsøgt at skjule kontroversielle oplysninger over

for dommerne i Østre Landsret. I vinter kom det frem, at regeringen har beholdt et arkiv med kritiske avisartikler om den lejr i Afghanistan, som specialstyrkerne udleverede fangerne til.

I artiklerne stod blandt andet, at fangerne levede under kummerlige forhold i lejren, som blev stærkt kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer. Artiklerne var løbende omdelt til Forsvarsministeriets chefer og forsvarets top.

Alligevel oplyste Søren Gade i 2007, at artiklerne slet ikke eksisterede i ministeriets journaler.

Men sagen stopper ikke her. I forrige måned dukkede et syv år gammelt notat op. Det viser, hvordan Forsvarets Auditørkorps advarede daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) om, at USA’s behandling af krigsfanger ikke levede op til de internationale konventioner.

Notatet er skrevet i 2002, kun to måneder før de danske specialstyrker udleverede de 31 fanger til amerikansk varetægt, men blev siden meldt »bortkommet« af

ministeriet, da regeringen kom under pres i sagen.

fakta FANGESAGEN

K: Ikke mere suppe på den pind Alligevel mener de konservatives forsvarspolitiske ordfører, Helge Adam Møller, ikke, at der er grund til at undersøge sagen nærmere. »Der kan vist ikke koges mere suppe på den pind. Enhver der var med til at beslutte, at vi skulle sende soldaterne ud i december 2001, vidste, at vi ikke medsendte afhøringsofficerer. Derfor var det krystalklart for alle, at tilbageholdt man nogle, skulle de selvfølgelig overgives til dem, vi arbejdede sammen med«, siger Helge Adam Møller. »Der er intet substantielt i det her. Det er rent politisk spil«, siger han videre og beskylder dermed partierne til venstre for regeringen for at spille plat på en i forvejen sørgelig sag. »Og det vil jeg ikke være med til«, siger han.

Men den holdning er SF’s forsvarspolitiske ordfører, Holger K. Nielsen, uenig i.

I januar 2002 tager danske specialstyrker til Afghanistan for at bekæmpe al-Qaeda og Talebanmistænkte.

To en halv måned senere tilbageholder soldaterne 31 fanger, som de udleverer til den amerikanske fangelejr i Kandahar, Afghanistan.

Fangerne hævder senere, at amerikanske soldater har mishandlet dem.

Det sker efter, at USA’s daværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, har gjort det klart, at USA ikke vil behandle de tilbageholdt efter bestemmelserne i Genèvekonventionerne.

Han mener, at Søren Gades håndtering af fangesagen skal ses sammenhæng med skandalerne om den fabrikerede arabiske oversættelse af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog ’Jæger – i krig med eliten’, som blev lækket af Forsvarskom-

mandoen til formiddagsbladet B.T. »Det her handler i høj grad om det tillidsproblem, der nu er mellem offentligheden på den ene side og forsvaret og Forsvarsministeriet på den anden side i de to sager, der begge har været fyldt med manipulationer og spin«, siger han og får støtte af Enhedslisten, som også er med i forslaget.

De radikales forsvarsordfører, Niels Helveg Petersen, afviser den sammenhæng, selv om han støtter forslaget om en undersøgelseskommission: »Fangesagen er meget mere principiel, fordi den handler om, hvordan vi undgår at komme i situationer, hvor Danmark bryder konventionerne, når vi udleverer fanger til fremmede magter«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken forsvarsminister Søren Gade eller Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind. Heller ikke Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, vil udtale sig om sagen. matias.seidelin@pol.dk

12

FREDAG 15. DECEMBER 2006 POLITIKEN

kreative erhverv NANOTEKNOLOGI

Er lugtfri sokker vigtigere end sikkerhed?

Der er postet 239 millioner forskningskroner i nanoteknologi i år. Men ingen ved, om den nye tids teknologi giver kræft, hjerte-kar-sygdomme eller ødelægger miljøet.

S

okker, der aldrig lugter af dine sure tæer. En vaskemaskine, der gør tøjet super rent ved lave temperaturer.

Og vinduesglas, der renser sig selv, når solen skinner på det. Det lyder simpelthen for godt til at være sandt. Men produkterne findes og er blot få eksempler på, hvad nanoteknologien kan føre til. Nanoteknologi er en blanding af fysik, kemi, SOLVEIG GRAM biologi og bioteknologi, JENSEN hvor man arbejder med materialer og stoffer på en ubegribeligt lille skala. Derfor kan man få stofferne til at opføre sig anderledes, end de plejer at gøre. Helt præcist er en nanometer en milliontedel af en millimeter. Et menneskehår er 80.000 nanometer bredt.

Men ingen ved, om nanoteknologi er farlig. Og i givet fald hvor farligt det er. De risici, som forskerne nævner i forbindelse med nanopartikler, er blandt andet, om de kan være kræftfremkaldende eller være årsag til hjerte-kar-sygdomme. Alligevel postes der solide forskningsmidler i nanoteknologien. Alene i år har området fået tilført rundt regnet 239 millioner offentlige kroner.

Det er ikke muligt at finde en samlet oversigt over, hvor mange offentlige midler der går til forskning i risikoanalyse af

fakta RISICI

Kritiske undersøgelser 2006: Et studie viser, at små koncentrationer af nanopartikler, lavet af titaniumdioxider, kan producere skadelige frie radikaler, altså skadelige molekyler i hjerneceller, og skade hjernecellerne.

2004: Et studie viser, at cadmium selenide nanopartikler kan nedbrydes i kroppen og evt. føre til cadmium-forgiftning.

1997: Studier viser, at nanopartikler af zink-oxider og titaniumdioxider, som bruges i solcremer, kan fremkalde frie radikaler i hudceller og give skader på dna.

Tiltag til risikovurderinger USA: har for nyligt etableret en enhed inden for fødevarevarestyrelsen, som skal sørge for, at styrelsen er godt nok udrustet vidensmæssigt til at sikre, at produkterne er sikre.

OECD: Har igangsat et projekt der skal skabe et overblik over forskningen i risikoanalyse og komme med en forskningsstrategi på området. Desuden starter der nu projekter, der skal teste nanomaterialer. Ud fra denne viden skal det vurderes, hvordan testmetoderne fungerer, og om de skal justeres.

EU: Den videnskabelige komite SCHENIR har indledningsvist vurderet de risikovurderingsmetoder, som findes i medlemslandene i dag. Konklusionen er, at der ikke er data nok om nanoteknologi nu, til at man kan vide, om der findes noget mønster for eventuelle risici overhovedet. Derfor er man nødt til at foretage en risikovurdering fra sag til sag. Det forventes, at der vil komme yderligere fokus på de mulige effekter af nanoteknologi og nanopartikler, næste gang der uddeles forskningsmidler form af det 7. rammeprogram.

Research: Jacob Bro Olesen Kilder: http://www.icta.org, International Center for Technology Assessment and Friends of the Earth, Miljøstyrelsen

nanoteknologi. Både herhjemme og i internationalt regi arbejder man på at kortlægge indsatsen, ligesom flere arbejdsgrupper undersøger, om lovgivningen skal udbygges. Samtidig vil der også fra OECD komme anbefalinger for en forskningsstrategi for området.

Men vi er allerede bagude, fordi produkter med nanoteknologi er på markedet, mener Stig Irving Olsen, der er lektor på Institut for Produktion og Ledelse på Danmarks Tekniske Universitet. »Det problematiske er, at vi ikke kender de præcise effekter af partiklerne. Vi mangler den helt basale viden om og standarder for, hvad vi skal måle, og hvordan vi skal gøre det. Derfor kan lovgivningen heller ikke helt følge med«, siger han.

Men i Det strategiske forskningsråd mener man, at reduktion og vurdering af risici skal være en integreret del af selve forsknings- og udviklingsarbejdet.

Derfor har rådet netop bevilget otte millioner kroner til at undersøge risikoen ved at bruge partikler på nanostørrelse. Jørgen Staunstrup, som er medlem af Det strategiske forskningsråd og prorektor ved ITUniversitetet, siger: »Vi vil gerne helt overordnet arbejde for, at forskningen bliver problemorienteret. Og med til problemet hører også de risici, der er«, siger han.

Nano ændrer alt Miljøstyrelsen er i færd med at kortlægge, hvilke produkter der indeholder nanopartikler eller bygger på nanoteknologi.

Desuden ser de på, hvilke sundhedsmæssige problemstillinger der kan være ved brugen af nanopartikler eller nanoteknologi i produkterne.

I dag, skal produkter med kemiske stoffer nemlig ’blot’ leve op til kemikalie- og miljølovgivningen. Derfor er det producenter og forhandleres ansvar at sørge for, at der ikke kommer noget på markedet, som indeholder kræftfremkaldende stoffer eller lignende. Det ser bare ud til, at den lovgivning ikke slår til, når det kommer til nanopartiklerne. For når man skal vurdere, om kemiske stoffer er farlige, måler man på dosis og vægt.

Når man kommer ned på nanoskala, handler det om antallet af partikler i et stof og deres overflade. Når man splitter en klump materiale, altså flere sammensatte partikler, op, får man en gruppe partikler og dermed også en meget større overflade. Derfor er overfladen stor i forhold til vægten. Ifølge forskerne spiller det sandsynligvis en vigtig rolle, hvis man skal sætte grænser for, hvornår et stof er helbredsskadeligt. Stig Irving Olsen har siddet med i en arbejdsgruppe under Teknologirådet, som har undersøgt, hvordan man få lavet en systematisk kontrol af risici, og om de nuværende love og regler er tilstrækkelige. Gruppen har blandt andet anbefalet:

Man står på relativt bar bund i forhold til, om nanopartikler kan være farlige Stig Irving Olsen, lektor – En stribe love skal udvides, så de tager højde for nanoteknologien. Blandt andet produktsikkerhedsloven, arbejdsmiljøloven og loven om kemiske stoffer og produkter.

– Forsigtighedsprincippet anvendes over for nanoteknologiske produkter. Det vil sige, at der hurtigt skal gribes ind over for teknologier og kemikalier, hvis man har mistanke om skadelige effekter. Samtidig skal producenterne selv bevise, at deres produkt ikke er farligt, hvis tvivlen er opstået.

– Der skal nedsættes et videnscenter, som indsamler viden om nanoteknologi og risikovurderinger. »Man står på relativt bar bund i forhold til, om nanopartikler kan være farlige.

Derfor er det vigtigt, at vi prøver at få samlet viden, både på nationalt og EU-plan. Så kan man fastslå, hvad vi ved, og hvor vi mangler viden«, siger Stig Irving Olsen.

Risikerer man ikke at hæmme forskningen, hvis man hele tiden fokuserer på risiciene i stedet for på fremskridtene? »Det er en meget svær problemstilling.

Men meget af forskningen foregår jo inden for andre områder end nanopartik-

Foto: Thomas Borberg

lerne. Derfor vil den forskning ikke blive hæmmet af, at vi indfører forsigtighedsprincippet. Det er en god ide, hvis man som minimum bør lave en foreløbig risikovurdering af, hvad er det, vi har med at gøre, og så betragter partiklerne, som om de er relativt farlige.

Så kan man forhåbentlig nå at komme på plads med lovgivningsarbejdet, inden nanoteknologiske produkter ligefrem vælter ind over os i større omfang, end i dag«.

Farlig vaskemaskine Men så simpelt er det ikke, siger Jørgen Staunstrup: »Der findes ikke bare et teknisk fiks, der gør, at to streger under de her partikler betyder, at de ikke er farlige. Det fører til en silotankegang, hvor man tænker meget disciplinorienteret og ser tekniske udfordringer for sig og risikoanalyse for sig.

Man kunne med lige så god ret sige, at det var ekstremt vigtigt at forstå antennerne på mobiltelefonen, fordi det er der, problemet med strålingen er koncentreret«, siger han.

Den magiske vaskemaskine, der blev

nævnt i starten af artiklen fik også den tyske miljøorganisation Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland på tæerne, og de advarede forbrugerne om at købe vaskemaskinen. Dyreforsøg har ifølge organisationen vist, at det sølv, som skal rense tøjet, kan forstyrre nerveceller og være giftig for lever og sædceller, når det kommer ned i nanostørrelse.

Man ved heller ikke, hvordan det påvirker miljøet, forklarer professor Herman Autrup, som står i spidsen for Bekymringen projektet om nanogår på, at nano- sølvpartikler: »Man frygter, at partiklerne på der vil samles så grund af deres meget sølv i renslille størrelse, ningsanlæg og anmåske kan blive dre steder, hvor vandet fra maskioverført fra nerne løber hen, at lungen ud i der kan komme en blodvejene ... effekt af sølvet Herman der«.

Autrup, Forskningsprogrammet skal udprofessor

vikle metoder til at teste frie nanopartikler af blandt andet sølv. Eksperterne regner med, at den slags partikler i fremtiden kan bruges inden for vand- og luftrensning.

Alt i alt er der tre indgangsveje for nanopartiklerne til den menneskelige krop, som projektet skal belyse, nemlig via vejrtrækningen, huden og madvarer. Her vil man undersøge, om nanopartiklerne opfører sig ligesom dieselpartikler, der er ganske godt undersøgt, forklarer Herman Autrup: »Bekymringen går på, at nanopartiklerne på grund af deres lille størrelse, måske kan blive overført fra lungen ud i blodvejene og så fordele sig systematisk i kroppen. De undersøgelser, der er lavet af metaloxide-nanopartikler, viser, at mange af disse partikler ikke følger de normale regler for kræftfremkaldende stoffer. De beskadiger for eksempel ikke dna-vævet direkte«, siger han.

Ud over effekten på den menneskelige krop skal projektet også se på, hvordan miljøet bliver påvirket, når de nanoteknologiske produkter bliver smidt ud. solveig.gram@pol.dk

Nanoproducent: »Ingen kan fortælle os, hvad virkningerne er« NanoCover udvikler produkter til overfladebehandling af bl.a. glas og træ. Glasset holder sig længere rent, mens træ ikke slår flammer i tilfælde af brand.

SCF Technologies har indgået licensaftale om salg og markedsføring af en ultratynd film til bilruder, som er selvrensende, giver bedre udsyn og afleder regnvand.

Virksomheden Capres producerer såkaldte prober baseret på nanoteknologi, altså små målere der kontrollerer kvaliteten på computerchips.

L

K

o Svarrer Hansen, direktør for Capres, hvordan har I testet, at jeres produkter ikke er farlige? »Vi har ingen frie partikler. Vores nanoteknologi er fremstillet oppefra og ned.

Det vil sige, at man tager en ting og gør den mindre, indtil den når nanoniveau.

Så der er ingen sundhedsfare forbundet med vores prober«.

Har I testet, hvad der sker, når proben bliver kasseret? »Nej. Men den består af silicium, altså smeltet sand, og guld«.

Er det testet, hvordan det reagerer i forhold til naturen og miljøet? »Nej. Materialemængden er så lille, så vi

eif Hansen, produktionschef i NanoCover, hvad har I gjort for at sikre, at jeres produkter ikke er farlige? »Der er ikke nogen af os, der som sådan kan sikre sig mod virkningerne af nanoteknologi, fordi ingen kan fortælle os, hvad virkningerne er. Vores produkter indeholder ikke frie nanopartikler. Partiklerne er bundet i en væske«.

Hvad har I gjort for at sikre jer, at der ikke sker noget? »Jamen vores produkter er testet og godkendt i EU alle sammen. De overholder alle krav og regler«.

Det er så kemikalielovgivningen? »Ja. Den er det eneste, der regulerer vo-

res område i dag«.

Er det blevet testet, hvad der sker med en bilrude med jeres overfladebehandling, når bilen bliver skrottet? »Selv i en skrotning, hvor alt bliver knust, bliver det aldrig skrottet og knust på nanoniveau«.

Har man testet det? »Det er fysisk lov. Man kan ikke knuse en bil ned på nanoniveau«.

Har I fulgt en bil med jeres nanoprodukt og set, hvad der sker, når den skrottes? »Nej. Men når nanopartiklerne ophører med at virke, så klumper de sammen. Dermed ryger de ud over nanostørrelse og de potentielle risici«.

arsten Felsvang , administrerende direktør i SCF Technologies, hvordan har I testet, at jeres teknologi ikke er

farlig? »Det er ikke farligt, fordi der ikke er tale om frie nanopartikler. Det er nanopartikler baseret på titandioxid, som opbevares i en væske. De er altså lukket inde.

Men I ved ikke, hvad der sker, når filmen kommer ud i naturen efter brug? »Det er rigtigt. Det er ikke noget, vi har beskæftiget os med«.

Er det ikke farligt? »Partiklerne er ikke farlige, når de bliver påført ruden, så er de heller ikke farlige, efter bilen bliver kasseret«.

I har ikke undersøgt, hvad der sker, når bilen sendes til skrot? »Nej. Vi har sat os ind i al eksisterende litteratur om de materialer, vi anvender.

Og litteraturen siger, det ikke er farligt.

Derudover indgår vi i projektet om risikovurdering af sølvnanopartikler med bl.a.

Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser. Hvis det projekt konkluderer, at det ikke er farligt, så er der ikke grund til at bekymre sig om, hvad der sker siden hen. Vi har gjort, hvad vi kunne«. »Det er jo hønen og ægget. Du får aldrig nogensinde et produkt på markedet, hvis du skulle vente seks til ti år«.

B

er slet ikke oppe på en skala, hvor man kan sige, om det kan skade noget. Og der er jo regler for, hvordan man kasserer elektronikaffald«.

Tager de regler højde for nanoteknologi? »De tager højde for elektronik«.

Så måske mangler der noget opdatering? »Hvis man kigger lige på vores produkt, ville det være noget pjat. Men selvfølgelig mangler der et regelsæt omkring nanoteknologi, og hvordan skal man sikre sig, det ikke laver ulykker«. »Man bør forholde sig til, at nu kommer der noget nyt, og så se på de skadevirkninger, det kan have og lave fornuftige regler for det«.

12

FREDAG 23. MARTS 2007 POLITIKEN

.

BUZZWORD PLAYSTATION 3

HITLISTEN

Sony’s længe hypede spilkonsol bliver idag lanceret i Europa. Det er over 4 måneder efter lanceringen i USA og Japan.

Konsollen har indtil videre fået meget blandede anmeldelser hos spilfolket.

medier & marked

Børsen Magasin har spurgt 8000 kernelæsere om, hvilke virksomheder de synes dårligst om:

1.

2.

3.

4.

5.

TDC : (16,8 pct.)

DSB: (9,4 pct.)

Danske Bank : (7,8 pct.)

Arla Foods: (6,1 pct.)

Keops: (5,7 pct.)

Kloge-Åse efterlyses De kvindelige eksperter er frustrerede over, at medierne gengiver kilder, der er stereotype på køn og fagområde. Kvoteringsstrategi er vejen, mener forskerne.

SOLVEIG GRAM JENSEN OG BIRGITTE RABEN

H

aves: Hvid mand, fyrre år eller derover, jakkesæt. Søges: Kvinde med ekspertkvalifikationer gerne på andre områder end livsstil. Det er status for mediernes brug af ekspertkilder, hvis man spørger medlemmerne af Kvinfos ekspertdatabase. I Politikens undersøgelse af databasen svarer 88 procent, at det er et problem, at der ikke er en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder blandt de eksperter, der udtaler sig i medierne.

Problemet er blandt andet, at når Kloge-Åge dominerer, opstår der en markant mangel på kvindelige forbilleder. Og de kvindelige eksperter savner især kvindelige repræsentanter, der kan agere barrierebrydere i det kønsopdelte samfund, hvor hankøn bliver økonomer, jurister og ingeniører, og hunkøn bliver hængende i de blødere fagområder: »Kvindelige eksperter fungerer som rollemodeller. Hvis jeg i højere grad blev citeret som seniorøkonom, ville der måske være flere piger, der så muligheden i at blive økonom«, forklarer en af deltagerne i undersøgelsen.

Og det kan der nok være noget om, mener Rikke Andreassen, der er lektor i me-

die- og kommunikationsvidenskab ved Malmø Universitet. I udlandet har man undersøgt, hvad det betyder for de kommende generationer at have forbilleder i medierne, som kan inspirere hunkønnet til at gå nye veje. Her viser det sig, at det har stor betydning for karrierevalget hos piger på universitetet, at der på uddannelsesinstitutionerne og i medierne er så få kvindelige professorer at spejle sig i. »Eksperter bruges primært i nyhedsmedier til at give uddybende oplysninger om virkeligheden. Men vi bruger dem også til at spejle os selv i. I praksis betyder det derfor, at hvis man sidder som studerende pige og har en drøm om at blive marinbiolog, er det problematisk, hvis de eneste marinbiologer, man ser i medierne, er mænd med store hvide fuldskæg«, fortæller Rikke Andreassen.

Men det er ikke den eneste måde, hvor det er en ond cirkel, når de mandlige eksperter går igen i medierne, påpeger hun: »Det bliver også svært for journalister at se andre end disse genkendelige typer som eksperter. For i tv-nyheder handler det for eksempel om at vise billeder, som hurtigt genkendes. Når vi har tradition for, at eksperter er hvide middelklassemænd på over fyrre år, bliver det sværere som journalist at tage en ekspert ind, som er kvinde sidst i tyverne. For slet ikke at tale om en etnisk minoritetskvinde. Simpelthen fordi hun ikke i øjeblikket bliver genkendt af seerne som ekspert«.

Farvel Taleban At det står grelt til med ligestillingen mellem kilder i eksempelvis de danske aviser, kunne rapporten ’Dagspressens Kilder’ i efteråret slå fast. Fire ud af fem kilder i avisen er mænd. Og den skæve fordeling bliver kun værre, hvis det drejer sig om erhvervsstof. Til gengæld ser det bedre ud på det blødere kulturområde.

For flere af deltagerne i Politikens undersøgelse er det et irritationsmoment, at når de kvindelige eksperter endelig kommer til orde, er det ofte inden for de traditionelle kvindeområder. Men medieforsker ved Københavns Universitet Vibeke Pedersen mener, at det på sin vis er positivt, at eksperter af hunkøn gør sig bemærket på dette felt: »På baggrund af den usynlighed kvindelige eksperter har været omgivet af, er enhver form for synlighed bedre end ingenting. Og man skal passe på med at nedvurdere betydningen af, at kvinderne er bedre repræsenteret på typiske kvindeområder. Tidligere var det også mænd,

der var eksperter her, så jeg synes, det er et fremskridt . Men det er klart, at det ville være bedre, hvis kvinderne også blev repræsenteret på de hårdere områder«.

I Norge tog Tromsøavisen Nordlys i 2002 konsekvensen af at være et medie, der på alle måder var mandsdomineret.

Både på redaktionen og på avissiderne.

Projektet ’Farvel Taleban’ havde som ambition at få flere kvindelige journalister.

At få flere kvindelige medlemmer af redaktionsledelsen. Og sidst, men ikke mindst at fordoble antallet af kvindelige kilder i avisen. En målbar målsætning som eksempelvis betød, at andelen af kvindelige kilder året efter var steget fra 22 procent til 30 procent.

En ny undersøgelse af Nordlys’ kønsli-

Serie KVINDER PÅ TOPPEN Ligestillingen lader vente på sig, når den bliver målt i antallet af kroner i lønningsposen og antallet af ledelses- og bestyrelsesposter. Men hvordan opleves ligestillingen af de kvinder, der finder vej til toppen af arbejdsmarkedet og har kompetencerne til at ændre situationen?

På baggrund af en undersøgelse af kvindelige frontløbere i Kvinfos ekspertdatabase bringer Politiken i denne uge en artikelserie om kvinders vej frem i karrieren.

Undersøgelsen er gennemført af Webpol for Politiken. Deltagere i undersøgelsen er medlemmer af Kvinfos ekspertdatabase. Alle er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen i perioden 6.-14. marts. 307 har besvaret hele skemaet.

Det svarer til, at 27 procent af Kvinfos ekspertdatabase har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ i videnskabelig forstand, men giver et indblik i, hvordan et udvalg af kvinder i toppen af arbejdsmarkedet ser på problemstillingen.

Kvinfos ekspertdatabase – www.kvinfo.dk – indeholder 1.140 kvindelige forskere, politikere, ledere, kunstnere og kulturpersonligheder.

WWW Deltag selv i ligestillingsdebatten på politiken.dk og kom til debatmøde tirsdag den 27. marts i Politikens Hus. Tilmeld dig mødet på www.politikenbillet.dk.

ge fordeling sidste efterår viste, at den positive udvikling i brugen af kvindelige kilder var gået lidt tilbage igen. Men dog ikke helt tilbage til udgangspunktet, og det var især mændene, der havde ændret deres adfærd. Mænd er mere tilbøjelige til at vælge mænd som kilder, forklarer den norske medieforsker Ivar Andenæs, som har fulgt projektet. Og det er derfor, at redaktionernes sammensætning også spiller en vigtig rolle i den medierede ligestilling:

Ledelsen må gå forrest »Det er et område, som ethvert medie må have en reflekteret holdning til. Og det er helt afgørende, at den øverste ledelse går forrest og flager med målsætningen«, vurderer Andenæs.

Politiken blev i ’Dagspressens kilder’ afsløret som en ligestillingssynder med 79 procent mandlige kilder. Siden er der blevet udstukket en målsætning om, at en tredjedel af ledelsen før år 2010 skal bestå af kvinder.

Både Andenæs og hans danske kollegaer mener, at et tiltag som Kvinfos ekspertdatabase er et skridt på vejen mod bedre kønslig fordeling i medierne. Men at en målsætning for kønsfordelingen kan give udviklingen et tiltrængt skub i den rigtige retning. Som Rikke Andreassen forklarer det: »Det er jo også et ideal for journalisterne at afspejle det samfund, de beskriver. Der lyder et ramaskrig i Danmark ved snakken om kvoteringer, fordi det bliver udlagt som tvang, og dermed som noget negativt. Men ellers sker der ikke noget. Og det behøver ikke kun hænge sammen med den gode viljes logik. Der vil også kunne være en økonomisk logik i det. Antallet af nyhedsseere og avislæsere har længe været faldende, og det er særligt kvinder, der ikke gider se nyheder eller læse avis. Måske vil medierne kunne få mange af de kvinder tilbage ved at give dem bedre mulighed for at spejle sig«. solveig.gram@pol.dk birgitte.raben@pol.dk

Bare bryster - ikke i svenske reklamer

Pr-fot o: He nnes & Ma uritz

H

un ligger på et blåt sengetæppe iført hvidt blondelingeri. Kærligt smiler hun mod manden i grå trøje, som læner sig over hende, mens hendes arm ligger rundt om hans nakke.

Med reklametekst i rødt står der: »Kvinder elsker at man ser ned på dem«.

Annoncen fra undertøjsfirmaet Passionata Lingerie er måske ikke en, man ville studse over i et dansk dameblad. Men i Sverige gik den over grænsen. Det mente i hvert fald de borgere, der meldte reklamen til Näringslivets Etiska Råd mot Könsdiskriminerande reklam, ERK. Reklamen blev fældet, ikke så meget på grund af billedet som for den medfølgende tekst. Der mente rådet nemlig, at reklamen var krænkende og formidlede det billede, at kvinder er underlegne mænd og er tilfredse med det. »Annoncen er et eksempel på kønsrollebevarende reklamer, hvor kvinder fremstilles på en nedværdigende måde«, skriver rådet i sin domsfældelse.

For i Sverige nøjes man ikke med de tilfældige debatter, der blusser op med jævne mellemrum, når læserbrevsskribenter

Lussing til Jysk Den mere globaliserede verden gør, at Sverige ofte bliver en del af en europæisk markedsføringskampagne med reklamer fra områder, hvor man har et helt andet syn på kønsdiskrimination. »Det er nok bare at se på Danmark og Sverige. Vi har flere gange oplevet, at reklamer, som i Danmark ikke fik nogen til at løfte et øjenbryn, har skabt stor opstandelse i Sverige.

Et eksempel er en reklameavis fra Jysk,

hvor to børn reklamerer for nattøj. »Blå flannelpyjamas til drenge. Lyserød pyjamas til piger«, står det ved siden af billedet. Længere ned kan man læse om en sort pyjamas med et skelet på. »Til drenge« står der under den.

Ifølge ERK kan den skabelonisering, der kommer til udtryk i reklameteksten, bevare et utidssvarende syn på kønsrollerne, som er nedværdigende for såvel kvinder som mænd. Men er det ikke at overdrive en smule, kan man spørge sig som dansker?

Slet ikke, mener Ann Ystén, projektleder på reklamebureauet DDB Stockholm, som til daglig foretager en mængde etiske valg, når det gælder reklame. »Kønsrolledebatten har været højt på dagsorden i Sverige længe efterhånden.

Svenskerne er meget bevidste om, hvordan de stereotype billeder af drenge og piger i reklamerne har betydning for ligestillingen. Derfor har ERK taget den helt rigtige beslutning i en svensk sammenhæng«, siger Ann Ystén.

For reklame er en afspejling af det samfund, den eksisterer i. Derfor er det tit svært at lancere fælleseuropæiske kampagner, fordi traditionerne er så vidt forskellige. »I Sverige er vi langt fremme, når det handler om at tale om etik, både hos vores kunder, men også på reklameskolerne. Vi ved nemlig, at især unge svenskere slet ikke bryder sig om nøgenhed eller kønsrollestereotyper. Og hvis unge er målgruppen, er vi nødt til at rette os efter det«, siger Ann Ystén.

Dybest set handler talen om etik ikke kun om, at man som reklamemager skal være sit samfundsansvar bevidst. Det er li-

ge så meget et spørgsmål om, at reklamen skal skabe en positiv oplevelse, ikke en negativ. »Vi sætter os ikke på nogle høje heste i reklamebranchen, når vi taler om etik.

Men hvis vores kunder satser en stor sum penge på en kampagne, så er det hverken i vores interesse eller deres, at vi får negativ omtale og vender de potentielle kunder imod os«, siger Ann Ystén. kristina olsson@pol.dk

Fakta ERK Näringslivets Etiska Råd mot Könsdiskriminerande reklam, ERK, er et brancheråd og består af fjorten repræsentanter fra reklamebranchen og erhvervslivet.

Hvem som helst har ret til at melde en reklame til rådet, som derefter tager sagen op og bedømmer, om den skal frifindes eller fældes. Årligt kigger man på ca. 230 reklamer, og tit er der flere anmeldere på samme reklame. Rådets eneste sanktionsmulighed er at påtale kønsdiskriminationen offentligt.

På ERKs` hjemmeside kan man læse om de seneste års domfældelser og også se eksempler på frifundne og dømte reklamer. www.etiskaradet.org

: Foto

KRISTINA OLSSON, MALMØ

eller debattører forarges over en enkelt reklame.

Når man i 1989 startede ERK, var det en måde for det svenske erhvervsliv og reklamebranchen at slippe for et forbud og i stedet selv tage ansvar. Medlemmerne af rådet er alle brancherepræsentanter, og selv om de ikke har mulighed for andre sanktioner end offentlig kritik, er det ikke positivt at få sin reklame taget op. »Snarere tværtimod. Det er noget, man gerne vil undgå. Derfor har rådet også et afskrækkende formål for branchen«, siger Ann Ystén, projektleder på reklamebureauet DDB Stockholm.

Hun får medhold af Jan Fager, som er sekretær i ERK. Siden rådet begyndte for atten år siden, har reklamebranchen forandret sig, mener han. Brancher, hvor man for eksempel rutinemæssigt placerede en letpåklædt kvinde ved siden af en bil eller en computer, har fået fokus på problemet og ændret policy. I dag er det snarere spillebranchen og små lokale restauranter og natklubber, der er de største syndere. Samtidigt mærker man også, at mænd i højere grad også bliver gjort til objekter i nutidens reklamer.

ges Hod r e t Wal

Kvinders bryster og bagdele, lyserødt børnetøj til piger og en mand i tighte underbukser. I Sverige er det erhvervslivet og reklamebranchen selv, der sætter grænserne for kønsdiskriminerende reklamer.

nyheder

KULTUR

Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld ...

Tiger Woods i en 13 minutter lang tv-transmitteret tale

1 side 14

DEBAT

BØGER

LØRDAGSLIV

Mand dig op, Lars Løkke, og få din egen regering

En sjælden stemning af afklaret utryghed

Fotografen og dronningen 2 Side 10

3 Side 8

Guide til internetradioer 5 Side 11

4 Forside

Foto: Rigmor Mydtskov, Jens Dresling, Stian Hole

Lørdag

Politiet skal spare en halv milliard Politiet frygter, at deres betjening af borgerne vil blive dårligere. Regeringen lægger op til, at politiet skal spare mellem 300 og 500 millioner kroner om året gennem effektiviseringer.

CLAUS BLOK THOMSEN

R

egeringen har bedt konsulentfirmaet McKinsey om at gå politiet efter i sømmene og finde områder, hvor man kan effektivisere arbejdsgangene og spare op mod en halv milliard kroner af politiets årlige udgifter. Det sker, fordi politiet flere år i træk har brugt flere penge end bevilget. Med effektiviseringerne håber regeringen, at politiet kan få udgifterne ned og dermed holde budgettet.

McKinsey er færdig med sin rapport om få uger, men allerede nu vækker den røre i politiet og på Christiansborg. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne frygter, at effektiviseringerne vil føre til forringelser af politiet og er parate til at se på,

om politiet skal have flere penge. »Jeg vil ikke på forhånd afvise mulige effektiviseringer i politiet. Men de må ikke gå ud over politiets betjening af borgerne. Så må vi hellere finde en pose penge til at dække overforbruget«, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Formanden for alle landets betjente, Peter Ibsen, mener ikke, det er muligt at lave effektiviseringer på op mod en halv milliard kroner, uden at man kommer til at »skære rigtigt dybt«. »Så politikerne burde i stedet lade os beholde de penge, som nu skal spares væk gennem effektiviseringer«, siger han.

Det ønske bliver imidlertid hårdnakket afvist af regeringspartierne Venstre og de konservative. »Selvfølgelig skal politiet ligesom alle

andre overholde deres budget, og politiet har allerede flere gange fået tilført ekstra penge. Hvis politiet tror, at det har et sugerør lige ned i statskassen, må det tro om«, siger Venstres retsordfører Kim Andersen.

Politiet fik sidste år en ekstraordinær bevilling på 651 millioner kroner til at dække det hul, som var opstået i politiets regnskaber på grund af overforbrug. Derudover har politiet over en treårig periode fået cirka 700 millioner kroner ekstra til bl.a. flere betjente og bekæmpelse af bandekrig. Pengene er givet oven i politiets almindelige budget på cirka ni milliarder kroner om året.

Konsulentfirmaet McKinsey ser blandt andet efter muligheder for effektivisering i Københavns Politi, hvor de politibiler, der kører patrulje, i dag hører hjemme på forskellige stationer spredt rundt omkring i hovedstaden. Ifølge flere kilder er en af overvejelserne at samle det såkaldte beredskab, så patruljebilerne kun skal operere ud fra én central base.

Formanden for de københavnske betjente, Claus Oxfeldt, mener, at borgerne i

Ekstra penge til politiet Politiets årlige budget er på knap 9 milliarder kroner. Ud over en særbevilling i 2009 på 651 millioner kroner til at dække overforbrug har politiet fået ekstra penge til bl.a. bandekrig og flere betjente. Disse penge fordeler sig på følgende måde:

219

251 mio.kr.

236

2010

2011

mio.kr.

mio.kr.

2009 Kilde: Rigspolitiet

MP10100

København i så fald vil opleve, at politiet vil være mindre til stede i de forskellige dele af København. »Politifolkene vil skulle bruge meget mere tid på at køre frem og tilbage mellem den centrale base og de områder af

20. februar 2010 Årgang 126. Nr. 142 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

politiken mener

byen, hvor de skal patruljere. Det går imod ønsket i politireformen om et mere synligt politi, som også er hurtigere til at komme, når borgerne kalder«, siger han.

Konsulentfirmaet skal afgive sine anbefalinger til et udvalg, der bl.a. består af embedsmænd fra Justits- og Finansministeriet. Godtager de anbefalingerne, vil de indgå i regeringens forslag til næste års finanslov og i de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet.

Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, siger, at hun vil holde »alle muligheder åbne« – herunder også at finde flere penge til politiet. »Jeg har tidligere kritiseret politiets overforbrug, men omvendt er der også brug for at få et realistisk billede af, hvor mange penge politiet har brug for til at give en ordentlig borgerbetjening. Vi vil ikke være med til en nedgang i betjeningen«, siger hun. claus.blok.thomsen@pol.dk

Prøveplader og trusler ...

Politiet skal have styr på ...

1. sektion side 4

Se dig selv i spejlet De seneste måneder har forfatteren Hanne-Vibeke Holst stillet sig selv spørgsmålet: Hvad ville jeg have gjort, hvis jeg havde været den myrdede russiske journalist og systemkritiker Anna Politkovskaja?

Hendes stykke ’Moskva 7. oktober’, der har premiere om en uge, afsøger fænomenet idealisme.

I statens tjeneste DR og TV 2 agerer ikke i offentlighedens interesse

L

ad os holde fast i, hvad der er kernen i den såkaldte lækagesag. Nemlig at en medarbejder i Forsvarsministeriet i 2007 brød sin tavshedspligt og informerede TV 2 om, at jægersoldaterne skulle til Irak. En handling, der bragte soldaternes sikkerhed i fare.

Trods intensiv dækning af sagen er det stadigvæk ikke dokumenteret, hvem der brød tavshedspligten. Til gengæld har landets to statsstyrede medier, DR og TV 2, teet sig sådan, at lækagesagen i højere grad er kommet til at handle om dem end om lækagen.

Lad der ikke herske tvivl om, at tv-stationerne fortjener kritik. Et er, at TV 2 valgte at gå ud med en historie, der skadede jægersoldaternes sikkerhed og holdt hånden over den person, der brød sin tavshedspligt. Hvad værre er, så har TV 2’s håndtering af kildebeskyttelsen været helt pinagtig. Dertil kommer, at TV 2 imod bedre vidende så til, mens regeringen uretmæssigt kritiserede oppositionen for lækagen.

Og ser vi på de seneste uger, har TV 2 bemærket sig ved sit totale fravær i opklaringen af lækagesagen.

DR’s OPTRÆDEN har heller ikke været køn. Efter alt at dømme ligger stationen inde med en afgørende lydoptagelse. Men ifølge DR er den optaget under sådanne omstændigheder, at den ikke må bruges.

Det bemærkelsesværdige er, at afgørelsen er truffet af generaldirektør Kenneth Plummer. Og helt absurd har Plummer afspillet båndet for den politisk udpegede bestyrelsesformand, Michael Christiansen. Det er så langt hinsides alle principper om armslængde, at man må tage sig til hovedet.

Man forstår godt, at regeringens venner har travlt med gøre lækagesagen til en sag, der kun interesserer journalister og ikke befolkningen, for på den måde at fjerne opmærksomheden fra sagens kerne.

Men hvis TV 2 og DR skal slippe ud af sagen med den journalistiske anstændighed i behold, er der behov for, at de graver videre i stedet for at forfalde til platte undskyldninger om, at befolkningen er træt af journalistisk fnidder. Det er i statens – ikke i offentlighedens – interesse at begrave sagen. ø

2 Forside Foto: Jacob Erhbahn

VEJRET. Sne og slud, mod syd og øst lidt sol. -3 til -2 gr.

IBYEN Viser vej Hver fredag

5 708730 910167

00007

OPERAKURSER 2010 12.-20. juni Fransk opera: 6 dage på højskole, 3 dage med rejse til Berlin og Dresden. Oplev Offenbachs ”La Périchole” i Komische Oper, Berlin og Gounods ”Faust” i Semperoperaen, Dresden. Medvirkende: Ole Skov Thomassen, Thomas Stolting, Esben Tange, Jacob Bech, Lilo Sørensen, Thomas Milholt og Karen Hanne Munk 23.-29. august Fra Puccini til Pape: Oplev Korngolds ”Die tote Stadt” med Den Jyske Opera, Århus. Medvirkende: Lilo Sørensen, Niels Krabbe, Jesper Lützhøft, Ole Skov Thomassen, Esben Tange, Andy Pape og Karen Hanne Munk

Flensborgvej 48-50 · DK- 6200 Aabenraa Telefon 7462 4700 · Se mere på www.hojoster.dk

LYSE REOLER TIL LYSERE TIDER

Slæb dig glad Søndag den 21. februar holder vi Irma-dag og frister med tilbud på kassevis af basisvarer af allerbedste Irma-slags.

Så du kan fylde forrådskammeret uden at få tømt dine lommer.

Nærmeste Irma og åbningstid kan findes på irma.dk

Massiv Ahorn

X-Birk

70x70x30 cm Før 1.979,uge 7 og 8 NU 1.779,Massive fingertappede fås i 11 træsorter

70x70x30 cm Fås også i fyr og bøg

Hvid malet

70x70x30 cm

Euro Birk (X-finer)

599,Euro birk m/ fingertappede hjørnesamlinger Kig vinterfe ind i vores st rien og se or www.at-bo.dk borde, s e udvalg af to og TV-b le, sofaer orde m.m Vanløse s Slotsherrensvej 103 .

Herning s Allingevej 2

70x70x30 cm 1.579,Fås også i lys grå og grafit grå eller vælg selv din farve

at-bo REOLEN

989,-

Fast Tilbud

VEJRET. En del sol, senere mere skyet. 9-12 grader og jævn til hård vind. I nat opklaring og 7-10 grader.

internationalt

Kultur

En haikudigter og en baronesse skal styre EU

Amerikanerne vender ryggen til Michael Moore

EU har fået sin første præsident og første udenrigschef. Efter længere tids dødvande skete der i aftes et uventet hurtigt gennembrud på topmødet mellem de 27 medlemslande. De enedes om at gøre den stilfærdige flamske haikudigter Herman Van Rompuy, 62 år og regeringsleder i Belgien, til præsident. Og udenrigschef bliver den britiske baronesse Catherine Ashton, 53 år, der 1 Side 8 er handelskommissær i EU.

De amerikanske biografgængere svigter Michael Moores seneste dokumentarfilm. Faktisk er filmen hans mindst populære i ti år. I de første syv uger har ’Kapitalismen – en kærlighedshistorie’ kun indspillet 70 millioner kr. i de amerikanske biografer mod Moores største hit ’Fahrenheit 9/11’s 600 millioner kr. Politikens filmredaktør Kim Skotte kalder filmen morsom og tankevækken1 Forside de og giver fire hjerter.

I skole om dagen og stjerner på klubscener om natten

ibyen Foto: Miriam Dalsgaard

Fredag

DF vil øge kontrol med amerikanere Krydstjek af amerikanske statsborgere, når de ankommer til Danmark. Og visumtvang. Sådan lyder krav fra de politiske partier i kølvandet på sagen om det planlagte terrorangreb mod Jyllands-Posten.

CLAUS BLOK THOMSEN OG MATIAS SEIDELIN

F

lere partier mener nu, at terrortruslen mod Danmark er så stor, at reglerne for amerikanere, der rejser ind i Danmark, bør strammes.

Kravet kommer som en direkte reaktion på arrestationen i sidste måned i Chicago af to mænd, som ifølge det amerikanske forbundspoliti FBI planlagde at angribe Jyllands-Posten. »Vi må sande, at amerikanerne ikke har haft så godt styr på deres terrorbekæmpelse, som vi troede, og at truslen mod Danmark er blevet større«, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Hvert år rejser næsten en halv million amerikanere til Danmark ifølge Visit Denmark. Og den ene af mændene, som er mistænkt i sagen om terrorangrebet på Jyllands-Posten, har ifølge FBI netop brugt sit amerikanske pas til at rejse til Danmark to gange i 2009.

Ifølge terrorlovgivningen har Politiets Efterretningstjeneste (PET) allerede i dag mulighed for at rekvirere passagerlister fra flyselskaberne. Men DF ønsker nu, at politiet laver et mere intensiveret samarbejde med USA’s myndigheder, så betjente i paskontrollen i Københavns Lufthavn kan tjekke, om amerikanske besøgende i Danmark har rejst mange gange til lande som Afghanistan og Pakistan.

»Det skal specielt gælde amerikanske statsborgere med ikke vestlig baggrund.

Men hvordan det helt praktisk skal kunne lade sig gøre, beder vi nu justitsministeren om at komme med en skriftlig redegørelse for«, siger Peter Skaarup.

Radikale vil have visumtvang Dansk Folkeparti bliver overraskende bakket op af de radikale, hvis retsordfører Lone Dybkjær også finder udviklingen bekymrende. Hun hæfter sig ved, at amerikanske efterretningsfolk i sidste uge sagde til Politiken, at sagen fra Chicago indikerer, at terrorister i stigende grad vil forsøge at få et amerikansk pas, så de mere upåagtet kan rejse til Europa for at udføre terrorangreb.

I dag kan amerikanske statsborgere frit

fakta REJSEREGLER Amerikanske statsborgere skal ikke have visum for at rejse til Danmark.

Eneste krav er et gyldigt pas.

Danske statsborgere skal udfylde et elektronisk ansøgningsskema, før de rejser til USA. Herefter bliver de undersøgt for terrorforbindelser af de amerikanske myndigheder. Først når de har fået en skriftlig tilbagemelding på, at alt er i orden, kan de komme ind i USA.

rejse til Danmark og flere andre europæiske lande, mens Danmark kræver visum fra statsborgere fra i alt 133 lande – herunder Afrika og mange lande i Mellemøsten.

Lone Dybkjær kalder den nye udvikling »graverende«. »Og derfor må justitsministeren i første omgang komme med et udspil. Men det kan meget vel være, at vi bliver nødt til at være mere restriktive over for amerikanske statsborgere. Her kunne et forslag være på EU-plan at indføre den samme form for visum for amerikanske statsborgere, som danskere skal have, når de rejser til USA«, siger hun.

Lone Dybkjær hentyder til, at danske statsborgere skal udfylde et skema før deres afrejse til USA, hvorefter de bliver tjekket af de amerikanske myndigheder.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med stramninger. »Der er ingen tvivl om, at terrorister lige nu forsøger at organisere sig på mange forskellige måder. Derfor vil jeg ikke udelukke, at vi skal have en skærpet opmærksomhed omkring indrejsende fra USA. Men det skal hvile på en politifaglig vurdering, så det vil jeg nu diskutere med PET«, siger ministeren.

Også SF og Socialdemokraterne kræver, at Brian Mikkelsen forholder sig til den skærpede terrortrussel.

PET ønskede i går ikke at kommentere sagen.

Læserstorm Bondams rolleskift ophidser

Hvornår vågner udenrigsminister Per Stig Møller?

Mit politiske projekt bliver at få gjort alt, hvad der står i min magt, for at få minimeret Dansk Folkepartis indflydelse Klaus Bondam, 2. nov. 2005 Jeg ofrer gerne min borgmesterpost, hvis det kan forhindre DF i at komme til magten Klaus Bondam, 13. nov. 2009

claus.blok.thomsen@pol.dk matias.seidelin@pol.dk

»Det er ret skræmmende« Anholdte anses for topterrorister 1. sektion side 4

PER THIEMANN

H

ylderne bugner af børnetøj, men vinduernes skilte siger ophørsudsalg. Sådan ender drømmen for mange kvindelige iværksættere.

Selv om kvinderne ofte er højere uddannet end deres mandlige kolleger, vokser deres firmaer sig sjældnere store, og de lukker oftere ned. Det viser en undersøgelse fra Erhvervs- og byggestyrelsen.

En af årsagerne er, at kvinder har tendens til at gå efter at blive selvstændige for at få deres familieliv til at passe bedre med deres arbejdsliv. Det betyder, at de ofte vælger brancher som butikker eller spi-

sesteder, fordi de så selv kan styre åbningstiderne. Men netop inden for de brancher går folk ofte ned – især, hvis de ikke har erfaring med branchen: »Hvis man kun har prøvet sin ide om en butik med afrikanske ting af på veninderne, risikerer man at opdage, at der ikke findes et behov for varerne uden for ens vennekreds«, siger vicedirektør Anders Hoffmann, Erhvervs- og byggestyrelsen.

Blandt firmaer startet af kvinder i 2001 var 61 procent stadig i live efter fem år, mens overlevelsesraten var 69 procent for firmaer startet af mænd. Forskellen forstærkes af, at færre kvindelige iværksætteres firmaer vokser sig store. Mens 41 procent af mandlige iværksættere har ansatte under sig efter fem år, gælder det samme for 33 procent af de kvindelige.

Når kvinder oftere åbner økologiske suppekøkkener og butikker med brugskunst end starter biotekvirksomheder, skyldes det, at de tit starter op lige efter

endt barsel og prioriterer god balance mellem familie- og arbejdsliv, viser undersøgelsen. Men det er svært at realisere et projekt med et barn på den ene arm, advarer en iværksætterekspert: »Folk skal holde op med at tro, at man kan ikke være iværksætter på deltid. Man kan ikke sidde derhjemme og lege med børnene, mens man klarer forretningerne over sms. Iværksættere har mere frihed, men også mere arbejde og risiko«, siger professor John Parm Ulhøi fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Han er dog ikke i tvivl om, at flere kvindelige iværksættere vil få succes i fremtiden – de vil blot tilhøre en anden type, som kommer fra typiske iværksætterfag som biotek, kemi og molekylærbiologi, hvor andelen af kvindelige studerende er vokset markant de senere år.

Ringe erfaring fælder kvindefirmaer 1. sektion side 13

politiken mener

Exitdebat

Kvinders firmaer går oftere ned Mange kvinder starter firmaer, hvor arbejdstiderne er gode, men muligheder for succes er dårlige.

20. nov. 2009 Årgang 126. Nr. 51 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Taburetklæber eller bare snu? 2. sektion side 11 Debatten raser – skriv din mening på politiken.dk Borgmesterkabale i København, 1. sektion side 6

G

år præsident Obama, kansler Merkel og premierminister Brown Talebans og al-Qaedas ærinde?

Spørgsmålet er til udenrigsminister Per Stig Møller, for det var, hvad han forleden beskyldte talsmænd for danske soldater for at gøre, da de satte spørgsmålstegn ved krigsstrategien i Afghanistan og talte om behovet for en exitstrategi. Han forsøgte at lukke munden på dem og følger nu denne tvivlsomme linje op i dagens avis, hvor han helt tonedøvt i forhold til debatten i Washington, London og Berlin fastholder, at Danmark skal blive i Afghanistan, til den sidste talebaner er nedkæmpet – så grundigt, endda, at ingen terrorist nogensinde vil dukke op i Afghanistan igen. Imens ønsker Storbritanniens Brown og Tysklands Merkel en konference om en exitstrategi. Onsdag i Beijing talte Obama om at skabe klarhed om en strategi, der skal »åbne vejen for en afslutning af krigen«. Uden en sådan klarhed kunne der blive tale om en »flerårig besættelse, der ikke ville være i USA’s interesse«.

DET ER, indrømmet, uvant for udenrigsminister Per Stig Møller, at hans udtalelser om, hvad Danmarks linje er, og hvori vores sikkerhedspolitiske interesser består, har betydning.

I årene med Anders Fogh som statsminister havde Per Stig Møllers ord mere interesse som sidebemærkninger for udenrigspolitiske nørder, når de ikke direkte var støj på linjen i forhold til en udenrigspolitisk kurs, der autoritativt blev lagt i Statsministeriet.

Men på godt og ondt har Per Stig Møller på det seneste været den dag til dag-ansvarlige for regeringens kurs. Det er derfor også hans ansvar at droppe den intimiderende bragesnak og bringe Danmark ud af det tabuiserede drømmeland, hvori vores politiske Afghanistandebat stadig befinder sig. Vores store allierede har erkendt, at vores hidtidige strategier ligger i ruiner. Og de er ved at skære ud i pap, at det ikke længere drejer sig om at føre en tidsubegrænset krig, eller bare om den »årtier lange« tilstedeværelse, som danske ministre indtil for ganske nylig stadig fablede om. Det drejer sig derimod om at finde ud af, hvad vestlige soldater skal lave i de få – måske 2-3 – år, de endnu skal være der. Og hvad vi i den tid – og i tiden efter – kan gøre for Afghanistan og dets store naboland, Pakistan.

Regeringen skylder både offentligheden og soldaterne klare svar på, hvilken rolle Danmark ønsker at spille under det militære tilbagetog fra Afghanistan, der nu skal planlægges. ts

Tegning: Philip Ytournel Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

PORCELIGHT VÆGLAMPE Pluspris 1.860 kr.

Alm. pris 2.200 kr.

KB Hallen Peter Bangsvej 147

LOPPEMARKED 21. & 22. november

Læs mere på politiken.dk/plus

(Røgfrit marked)

Book din stade online på: 00047

Driza Bone yoga pants Super lækker australsk merinould. i en 270 grams 100% merinould.

Fantastisk varmekilde direkte på kroppen.

Str. xs-xl.

Kr. 699,-

fra kun

139 1 39 kr kr. i november

fra kl. 10 til 17

ENTRÉ 30 KR. 5 708730 910150

TENSON butikken

Rejs fra København til hele h Jylland

www. loppekompagniet.dk

Køb nu på dsb.dk

Nyt om din formue på jyskebank.tv.

250 specialister til din rådighed.

Rådgivning hele vejen rundt om din formue.

Læs mere om Jyske Private Banking på jyskebank.dk/jpb.

JNKCD 5HK CD @FD UHMSDQC Søborg Hovedgade 34 • 2870 Dyssegaard • Tlf. 3955 9118

www.tensonbutikken.dk

nyheder

kultur

PS

VIDEN

Hundrede spørgsmål om året, der gik Biskopper i oprør mod politikere

Væn dig til hans navn: Soulshock

1 Side 3

2 Forsiden

Ny forskning: Hvad skal vi med al den hygge?

REJSER

mad

Thailand har rejst sig efter tsunamien

Sådan laver du den helt perfekte sovs 3 Side 6

4 Side 4

5 Side 4

6 Side 4

Søndag

Fattigdom Jeg tror, bider sig fast det er nok i Danmark nu. Jeg er træt ...

A

Klimafarce Topmøde endte med uforpligtende hensigtserklæring

madbudget. Børnetøj og ferierejser blev der også mindre råd til.

Informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm, hilser undersøgelsen velkommen. For den dokumenterer den kristne sociale organisations opfattelse: at der i en årrække har ophobet sig fattigdom, der nu har bidt sig fast.

Finanskrisen har gjort ondt værre, men den er ikke det egentlige problem. »De fattige børnefamilier i Danmark er i frit fald«, mener Lars Lydholm.

Frelsens Hær har i år modtaget 9.466 ansøgninger om julehjælp – mod 7.040 sidste år. ASF Dansk Folkehjælp fik i fjor 2.200 anmodninger om hjælp, i år er tallet fordoblet til 4.500.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, kalder udviklingen »en giftig cocktail«: »Det vil skabe mere ungdomskriminalitet, mere misbrug, flere sygdomme«.

Rockwool Fondens undersøgelse dækker perioden 1994-2004, hvor politikerne gennemførte mange reformer af arbejdsmarkedet. Blandt andet strammere regler for kontanthjælp, der skulle motivere flere svage ledige til at tage job og klare sig selv. Det lykkedes for nogen, men mange svage forsørgere kom ikke med på jobtoget. Desuden blev de sociale ydelser ikke reguleret op i takt med lønningerne.

Jens Bonke er ikke i tvivl om, at de dybe skel stadig er fremherskende.

Socialminister Karen Ellemann (V) mener ikke, at der er tale om fattigdom: »Vi har børnefamilieydelser, fripladser til børnepasning, særlige børnetilskud.

Og kan familierne alligevel ikke klare de basale behov, har kommunerne pligt til handle«.

Men fiaskoen er global, ikke lokal

N

aturligvis er det ikke vores statsministers skyld, at det store klimatopmøde i København blev en fiasko. Der var langt større interesser og aktører på spil. Men det betyder ikke, at Lars Løkke ikke må påtage sig sin del af ansvaret for elendigheden.

Fodfejlene og statsministerens åbenlyse mangel på diplomatisk tålmodighed er ikke det værste.

Spørgsmålet er, om det ikke var en grundfejl at gøre USA’s involvering til Danmarks altoverskyggende succeskriterium. Ikke fordi USA’s medvirken, som Obama gjorde mulig, ikke er afgørende. Men i lyset af, hvor ringe sandsynligheden for et egentligt gennembrud var, må man spørge, om Danmark ikke havde været bedre tjent med at undgå rollen som USA’s håndgangne formandskab. I fravær af et gennembrud var det egentlige spørgsmål vel, hvilke ridser i lakken Danmark helst ville have i lyset af udsigten til en halv eller hel fiasko?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Interview med Lars Løkke Rasmussen Da Copenhagen blev til Nopenhagen PS Forvirring, kaos og en tynd aftale 1. sektion side 8 Slutdokumentet – hvad står der 1. sektion side 9

Humanitær julehjælp slår rekord 1. sektion side 4

politiken mener

Løkkes ansvar

De dårligst stillede børnefamilier er sakket håbløst bagud, fastslår Rockwoolfonden i ny undersøgelse.

ldrig har så mange danskere søgt hjælp til at klare julen hos Frelsens Hær, ASF Dansk Folkehjælp og andre organisationer.

De dårligst stillede børnefamilier har over en årrække fået forringet deres økonomi i en sådan grad, at de nu er »i frit fald«, mener Frelsens Hær.

Den opfattelse bliver nu understøttet af nye tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Den økonomiske kløft FLEMMING mellem de mindre velCHRISTIANSEN SOCIALREDAKTØR stillede børnefamilier og resten af landets familier er blevet stadig større på ti år, viser undersøgelsen. »Nettoresultatet er, at den nederste fjerdedel af børnefamilierne samlet set er sakket bagud i deres forbrugsmuligheder«, siger seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Ifølge undersøgelsen fik børnefamilierne i den mindst velhavende fjerdedel af den danske befolkning hvert år i Det vil skabe mere ungdoms- ti år godt 3.000 kroner mindre til kriminalitet, forbrug sammenmere misbrug, lignet med alle anflere somatiske dre børnefamilier.

Målt i faste krosygdomme ner havde disse 25 Preben Brandt, procent fattigste Rådet for børnefamilier ganSocialt Udsatte ske vist en beskeden gennemsnitlig fremgang i økonomien – men alle andre familier fik mere end dobbelt så meget at købe ind for. Derfor øget ulighed.

De dårligst stillede – de ledige – har i snit skåret 750 kroner ud af det årlige

20. dec. 2009 Årgang 126. Nr. 81 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Foto: Jens Dige/Polfoto

Julepapir: Pak gaven ind i Morten Schelde 2 Sektion

HAVDE DET ikke været bedre for Danmark at holde sig til rollen som neutral mødeleder, overlade hundeslagsmålet til de store og knubsene til lande, der har mindre brug for at være vellidt i det multilaterale diplomati, end vores lille kongedømme har. Efter Irak og Muhammed er det ikke indlysende, at det klogeste, vi kunne gøre, igen var at kline os op ad supermagten og dermed sidde fast i det spor, Fogh lagde ud. Trods deres begrænsede medansvar må Lars Løkke og Connie Hedegaard nu leve med de tidsler, der modsvarer de roser, de havde fået, hvis verdenssamfundet havde villet noget mere.

Realiteten er, at verden ikke er moden til at blive regeret i fællesskab. Hvis klimaforandringerne bliver så dramatiske, som mange frygter, er det en katastrofe. Har vi lidt mere tid og lidt flere handlemuligheder, gælder det om at holde både offentlige og private beslutningstagere fast på alle de lokale løfter, de trods alt har afgivet. Det giver stadig mening at forske intenst og beskatte forbruget af fossile brændstoffer, mens vi håber på en global regulering, der nu har meget lange udsigter. ts

VEJRET. Mest skyet. 0 til minus 6 grader. I nat minus 3-8.

LAMPER FRA POLITIKEN PLUS

50% PÅ AL JULEPYNT

Politikens tøjmærke politiken.dk/non

5 708730 910174

00051

SØNDAGSÅBENT I DAG KL. 10-17

Lampen kan hænge som single pendel over skrivebordet eller på række over en køkken ø eller lign.

Størrelse: Ø 35 cm Højde 22 cm Pluspris 1.655 kr.

Alm. pris 1.950 kr.

Læs mere og køb på politiken.dk/plus Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer

SPAR

ELEANOR HOME PANDULERA LAMPE

nyheder

kultur

PS

Det menneskelige projektil

Mads Brügger, dansk presses krøllede hjerne

1 Side 12

2 Forside

Der er kommet meget fokus på at redde ministerens røv

Viden

Tiden sidder i kroppen

Centralt placeret kilde i Forsvarsministeriet

3 Side 3

4 Side 1

REJSER

mad

Chili er mere fornemmelse end smag

Dollaren er lav og butikkerne fede. 10 tips til shopping i New York 5 Side 14

6 Forside

Foto: Elise Amendola/AP, Niels Christensen, Antiquorum Auctioneers/AP, Seth Wenig/AP og Columbus Leth

Søndag

Mindre olie og gas lænser statskassen

Sport og politik Kronprinsens dilemma

politiken mener

CO2 -junkier Omstilling til grøn energi skal accelereres voldsomt

L

uften er for længst gået ud af den bobleøkonomi, som VKOblokken fik pustet op i 00’erne ved hjælp af skattestoppet og oliemilliarderne fra Nordsøen.

Men nu er gassen og olien i undergrunden også ved at slippe op.

Naturgassen er gået af ballonen.

Den ubekymrede forbrugsfest er endegyldigt slut. Fra 2012 vil Danmark ikke længere være selvforsynende med energi. Importen vil igen blive større end eksporten, og Danmark vil igen være nødt til at købe energi fra mere eller mindre autoritære regimer, fra Rusland over Iran til Saudi-Arabien.

Efter en lang fredfyldt periode vil Danmark atter stå i den samme afhængighedssituation, som vi gjorde i 1970’erne – og som de fleste andre lande i Europa står i nu: Som CO2-junkier er de vestlige demokratier blevet afhængige af en række udemokratiske petrostater.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har desværre ret, når hun i dag kalder udviklingen for »en brændende platform« – og samtidig understreger, at vi skal handle hurtigt, hvis vi skal undgå at blive alt for afhængige af olielande, der ikke »deler vores ideer og værdier«.

Allerede i 2012 skal Danmark købe energi fra udlandet. Det vil presse statens økonomi og være et sikkerhedsmæssigt problem, erkender regeringen.

MICHAEL ROTHENBORG OG METTE ØSTERGAARD

S

vindende lagre af olie og gas i den danske del af Nordsøen vil gøre hullet i statskassen endnu større og svække sikkerheden i Danmarks energiforsyning.

Allerede om to år vil vi importere mere kul, olie, gas og grøn energi, end vi eksporterer, viser ny prognose fra Energistyrelsen. Det er tre år tidligere end hidtil beregnet. »Det er stærkt bekymrende, og det betyder, at vi er nødt til at handle hurtigt, hvis vi ikke skal havne i noget, der ligner situationen i 1970’erne«, siger klima- og energiminister Lykke Friis (V).

Energistyrelsens beregninger viser, at olieproduktionen forventes af dykke med 40 pct. fra 2008 til 2013. Sammen med en faldende gasindvinding betyder det 10-15 mia. kroner mindre i statskassen i 2013 i forhold til 2009. Og regnskabet bliver endnu værre frem mod, at nordsøolien og -gassen slipper helt op. Det sker ifølge prognoserne i 2018-19.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen ønsker ikke at udtale sig, men Venstres finansordfører Tina Nedergaard erkender, at danskerne kommer til at mærke, at oliemilliarderne ikke længere vil »fosse ind i statskassen«. »Vi har været vant til vækst, men fremover kan kommunerne ikke få flere penge, end de får i dag. Vi har vidst, at olieindtægterne ville falde, og derfor har vi også brugt en del af pengene til at betale af på vores gæld i de gode år«, siger hun.

Staten rammes dobbelt Nordsøindtægterne mindskes, samtidig med at store generationer går på pension, og små årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Dermed rammes staten dobbelt, påpeger flere økonomer. »Det er uhyre uheldigt. Vi kan se frem til en automatisk forværring af statens indtægter«, siger sekretariatschef i De Økonomiske Råd, Lars Haagen Pedersen, der peger på dårligere konkurrenceevne som konsekvens. Danske Banks cheføkonom

Steen Bocian siger, at danskerne må indstille sig på besparelser og reformer som følge af de svindende indtægter.

Finansministeren vil i den kommende uge komme med bud på, hvordan økonomien skal reddes, og klimaministeren vil i slutningen af ugen fremlægge første etape i køreplanen for at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas.

Sideløbende med den grønne satsning vil man dog fortsat arbejde på at finde nye olie- og gasfelter – og støvsuge de eksisterende felter med ny teknologi. Samtidig forsøger staten at effektivisere energiens infrastruktur, så man nemmere kan få transporteret gas og vindenergi til og fra andre lande.

Regeringen er især bekymret for, at vi vil blive for afDet er stærkt hængige af russibekymrende ske leverancer af Klimaminister gas. Rusland har to Lykke Friis gange inden for de seneste år rystet EU’s ledere ved at lukke for gassen til Ukraine – og dermed til Vesteuropa. »Når man som jeg har en sikkerhedspolitisk baggrund, står det ret klart, at nogle af de lande, vi vil skulle skrive store checks ud til for køb af energi, ikke nødvendigvis er lande, der deler vores ideer og værdier«, siger Lykke Friis.

Hun kalder det ligefrem »en brændende platform« – altså et valg mellem to onder, hvor vi enten kan hoppe i havet eller blive på platformen.

Koncerndirektør Søren Gath Hansen, Dong Energy, mener, at det er samfundsøkonomien, der er den store udfordring. »Vi kan relativt nemt få andre til at levere den olie og gas, som hidtil er kommet fra Nordsøen. Men den danske olie og gas har i mange år leveret et betydeligt bidrag til betalingsbalancen, og som samfundsborger kan jeg godt være bekymret over, at det er på vej ned«. michael.rothenborg@pol.dk mette.ostergaard@pol.dk

Hvor længe kan vi holde varmen?

PS side 6

I MODSÆTNING til oliekriserne i 1970’erne kommer udviklingen ikke til os som et chok udefra. Det har længe stået klart, at Nordsøen ikke ville være en uudtømmelig kilde af sort guld. Men VKO-blokken har bevidst valgt at nedprioritere omstillingen til vedvarende energi – som ellers er den eneste bæredygtige løsning, både samfundsøkonomisk, sikkerhedspolitisk og økologisk.

Danmarks nye energiafhængighed skyldes ene og alene, at den vedvarende energiforsyning ikke er blevet udbygget i et tempo, der står mål med tømningen af olie- og gasreserverne. Det er ikke tilfældigt: Omstillingen til vedvarende energi blev stoppet i 2001, da Anders Fogh, Thor Pedersen og Kristian Thulesen Dahl kom til magten.

I realpolitikkens verden har VKOblokkens sorte kurs i klimapolitikken betydet, at Danmark nu står over for større sikkerhedspolitiske risici, en ny afhængighed af diktaturer og en stor regning til borgerne. Nye ministre kan ikke længere tale sig fra, at VK-regeringen er ved at give sig selv den sidste olie. ltm

Kronprins Frederik erkender i et eksklusivt interview, at sport og politik hænger sammen.

Men han ser ikke noget problem i at være både kronprins og olympisk politiker, for han har »mulighed for at forlade rummet rent fysisk«, når kollegerne diskuterer politik. Dansk Folkeparti mener, at kronprinsen aldrig burde være kommet ind i den olympiske bevægelse. SF siger, at Danmark med kronprinsen i spidsen forspilder chancen for at rydde op i OL-familien 1. sektion side 3 og PS forside Foto: Chris Carlson/AP

VEJRET. I øst tørt med lidt sol.

I nord sne og slud. Hård vind.

Pas på de små grå ETTO CYKELHJELM

IBYEN

60 % af hovedskader pådraget ved uheld kunne være undgået ved brug af cykelhjelm.

Med Etto-hjelmen får du høj sikkerhed, god komfort og smart design.

Viser vej Hver fredag

BØRN: Pluspris 249 kr.

Alm. pris 349 kr.

Webshop på intera.dk

VOKSEN E-SERIE: Pluspris 429 kr.

Alm. pris 599 kr.

5 708730 910174

00007

Åboulevarden 70 • 8000 Århus C Tlf.: 8676 1130

21. februar 2010 Årgang 126. Nr. 143 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Læs mere og køb på politiken.dk/plus, Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.

Forbehold for trykfejl

SULT

økonomi

internationalt

Debat

Hamsuns hovedværk som destilleret klassiker - Råteater.

Den Sorte Diamant, København K. Onsdag 25. nov. kl. 19.

Skraldemænd stod fast – nu er hele flokken fyret

Luxembourg drukner klimaet med billig benzin

Klassekampen har fået sin anden ungdom

»Det var dog utroligt. Jeg har fyldt mere end en halv tank. Det er meget billigere end hjemme i Holland«, siger Peter Pasveer, der lige har fyldt luxembourgsk brændstof på sin sorte BMW – til 7 kroner og 70 øre literen. Mens EU’s ministre samles netop i Luxembourg for at diskutere klimaet, tjener det lille land styrtende på at sælge billig benzin – og derfor har Luxembourg unionens 1 Side 7 højeste CO2-udslip per indbygger.

Vælgerne er ikke i tvivl om, at de borgerlige og socialisterne plejer hver sin vælgerskare. Ni ud af ti vælgere siger, at V og K bedst varetager de riges interesser, mens otte ud af ti vælgere peger på Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten som garanter for en politik til gavn for de laveste indkomstgrupper. Det skriver lektor ved Institut for Statskundskab i Århus Rune Stubager i 2 Side 8 dagens analyse.

Pluspris 120 kr. +10 kr. i gebyr.

Alm. pris 170 kr. +10 kr. i gebyr

Billetter købes på politiken.dk/plus

VEJRET. En rigtig efterårsdag med en del sol.

8-9 grader. Let til frisk vind.

I nat 5-8 grader.

Mandag aften fik de cirka 50 strejkende skraldemænd på Vestegnen bragt breve ud med taxa til deres privatadresser om, at de var fyret, hvis de ikke mødte på arbejde tirsdag. Alligevel valgte de at blive hjemme. »Jeg har aldrig oplevet noget lignende tidligere«, siger branchedirektør Tina Skaarup, DI. Renovationsfirmaet HCS søger nu efter nye folk. »Sådan må det være«, siger de strej1 Side 13 kendes tillidsmand.

Bandekrigen bliver en stor joker i den kommunale valgkamp Peter Mogensen, redaktionschef

1 Side 5

Onsdag

Nu går Liberal Alliance efter byråd

Danskhed Ros fra Pia Kjærsgaard plantede en idé hos komikeren Jonatan Spang

politiken mener

Optrapning Regeringens uropakke er et anslag mod retsstaten

I

Simon Emil Ammitzbøll stiller op i København – og vil se alle Bondams bilag.

HANS DAVIDSEN-NIELSEN

M

ed godt 50 kandidater fordelt på kommuner over hele landet forsøger Liberal Alliance at puste nyt liv i det politiske projekt, som Naser Khader grundlagde i maj 2007.

Blandt kandidaterne er samtlige partiets tre folketingsmedlemmer: Den politiske leder, Anders Samuelsen, går efter at blive valgt i Horsens, mens hans to kolleger på Christiansborg, Simon Emil Ammitzbøll og Villum Christensen, tager kampen op i henholdsvis København og Slagelse.

Ifølge Simon Emil Ammitzbøll sker det for at vise, at Liberal Alliance er fuld af »kraft og vigør«, som han siger. Derfor lægger partiet gerne kræfterne både lands- og kommunalpolitisk, hvor Villum Christensen i forvejen er viceborgmester i Slagelse. »Det er vigtigt, at vi får noget af den erfaring og viden, der ligger ude i kommunerne. I København findes der flere sager, hvor der er en udpræget mangel på sammenhæng mellem, hvad der sker på Christiansborg og på rådhuset. Jeg kunne godt ønske mig, at der var en lang større grad af koordination i forhold til bandeindsatsen«, siger Ammitzbøll.

Liberal Alliance har indgået valgforbund med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti og ser det som et mål at komme den københavnske »overadministration« til livs. »Det skal være lettere, billigere og tryggere at være københavner«, lyder valgoplægget fra Liberal Alliances københavnske spidskandidat, der højst utraditionelt har begæret aktindsigt i teknik- og miljøborgmester Klaus Bondams (R) repræsentationsbilag og kalender for de seneste tre år.

Klaus Bondam byder Liberal Alliance – hvoraf flere er tidligere radikale kolleger – velkommen i københavnsk kommunalpolitik.

Men aktindsigtsanmodningen kalder han for »et desperat forsøg på at lave kampagneaktiviteter og trænge igennem i medierne«.

Selv om Liberal Alliances spidskandidater er forholdsvis kendte ansigter og stemmekravet lavt i København, vil valgforsker, professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet ikke sætte store penge på, at de bliver valgt ind i byrådene: »De skal være mere end almindeligt heldige«, siger han. hans.davidsen@pol.dk

Tidligere partifæller snager i Bondams bilag 1. sektion side 5

Forbehold for trykfejl.

Foredrag

SPIS DIG GRAVID En kostomlægning kan være vejen til graviditet – selv for dem, der har opgivet.

Tirsdag 27. oktober kl. 19.30 Salen, Vestergade 28 (porten), Kbh K. Pluspris 60 kr. + 10 kr. i gebyr.

Alm. pris 120 kr. + 10 kr. i gebyr.

Billetter på politiken.dk/plus

Pia Kjærsgaard taler til instinktet i os Jonatan Spang joker for første gang om politik.

CHRISTIAN HÜTTEMEIER

H

an er blevet drillet af sine kolleger. De har kaldt ham teater- og stand-up-miljøets repræsentant på den politiske højrefløj. Journalister

har kimet ham ned for at høre hans mening. Alt sammen bare fordi Pia Kjærsgaard (DF) for tre måneder siden kaldte ham en »genial« kunstner.

Selv har han forholdt sig tavs. Og tænkt.

Men i dag taler han så – komikeren og teaterlederen Jonatan Spang: Om det nye stand-up-show ’Spark i løgsuppen’ om danskhed og politik, som Pia Kjærsgaard har inspireret ham til – og om

TÆNKEBOKS. Jonatan Spang har skrevet nyt show om danskhed og politik.

Foto: Joachim Adrian

at han er enig med Dansk Folkepartis leder i, at kultureliten har for mere travlt med at lave kunst til hinanden end til publikum.

Og så mener han, at Pia Kjærsgaard la-

ver politik på samme måde, som han laver stand-up: »Pia Kjærsgaard taler til instinktet i os og bruger fordommene til at dele sit publikum i os og dem«, siger han og tilføjer: »Forskellen er så bare, at vi bruger retorikken til at underholde, det gør hun ikke«.

Pia K. bruger stand-up-tricks 2. sektion forside

Huspriser lægges frit frem Ejendomsmæglere er vrede over ny åbenhed om reelle salgspriser.

PER THIEMANN

D

anskerne bliver fra nytår sikret fri adgang til at se, hvilken pris hvert eneste hus i landet er blevet handlet til.

I dag kan bolighandlende danskere kun få at vide, hvad andre huse er sat til salg til, når de skal danne sig et indtryk af, hvad et hus bør koste i et bestemt områ-

LOPPEMARKED Frederiksborg

hallen Milnersvej 39

d. 31. okt & 1. nov. kl. 10.00 til 16.00

de. Landets ejendomsmæglere har blankt afvist at afsløre, hvilke priser husene rent faktisk bliver solgt for.

Men nu skærer regeringen igennem, så enhver fra årsskiftet får fri adgang til at se alle priser. »Faktiske salgspriser er et godt redskab til at skabe mere gennemsigtighed omkring bolighandel. Af samme grund har Erhvervs- og Byggestyrelsen og Skat nu aftalt, at salgspriserne bliver offentligt tilgængelige fra årsskiftet«, siger økonomiog erhvervsminister Lene Espersen (K) i en e-mail.

Hun lukker dermed en konflikt, hvor ejendomsmæglere har forsøgt at forhin-

11

DAGE TIL DET NYE TV-SIGNAL

dre, at priserne blev lagt frem af uafhængige internetportaler, som har købt sig til dataene og bebudet oversigter og statistikker over de faktiske salgspriser.

Ny åbenhed får konsekvenser »Det her er et stort skridt i retning af mere gennemsigtighed«, siger Jens Lunde, der er lektor i boligøkonomi ved CBS i København.

Han fastslår, at det vil få stor betydning for markedet, at almindelige danskere nu kan se, hvilke priser husene reelt bliver købt og solgt til i deres område. »Vi får mere skarpe priser. Det vil blive sværere for sælgere at sætte en pris, der af-

Oplev hele Sjælland for kun 99 kr. t/r i uge 43-45

viger fra markedet. Og ejendomsmæglere kan ikke lokke sælgere med en kunstigt højt vurderet pris«, siger Jens Lunde.

I Dansk Ejendomsmæglerforening opgiver man ikke sin modstand mod, at alle får adgang til salgspriserne. »Vi er principielt tilhængere af åbenhed, men vi ser problemer i forhold til privatlivets fred – den gør man op med ved at gøre det på den her måde«, siger formand Steen Winther-Petersen fra Dansk Ejendomsmæglerforening. per.thiemann@pol.dk

Se naboens huspris på nettet 1. sektion side 11

Køb din billet i automaten eller via sms – send sviptur info til 1412 og se hvordan Rejs efter kl. 16 og hele lørdagen

Entré 30 Kr. Røgfrit marked Book din stade online på: 5 708730 910136

00043

21. oktober 2009 Årgang 126. Nr. 21 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

www. loppekompagniet.dk

Prisen på en SMS-billet er billetprisen + alm. SMS-takst. SMS-billetten udbydes af DSB og kan anvendes hos alle danske mobiltelefonselskaber med undtagelse af enkelte mindre udbydere og taletidskort fra Telia. Hvis du er i tvivl, så spørg dit telefonselskab. Læs mere på dsb.dk eller kontakt DSB Kundecenter, Postboks 340, 0900 Kbh.

takt med at de politiske ambitioner sænkes frem mod klimatopmødet i København, skærpes kursen over for de tusindvis af engagerede borgere og græsrodsaktivister, der ventes at demonstrere og protestere over de forspildte muligheder. VK-regeringen har netop fremlagt en ny uropakke, der risikerer kun at øge konfliktniveauet.

De voldelige aktivister vil ikke lade sig afskrække af en endnu skarpere konfrontation og måske blot forberede mere brutale happenings, mens det altovervejende flertal af fredelige klimademonstranter kan blive skræmt væk. Dermed indskrænkes det offentlige rum for kritisk udøvelse af ytrings- og forsamlingsfriheden – til fordel for en primitiv gadekrig mellem kampklædt politi og hjernedøde hooligans.

Mest problematisk er forslaget om at forlænge fristen for, hvor længe politiet kan tilbageholde personer i såkaldt administrativ frihedsberøvelse, fra 6 til 12 timer. Også de skærpede bøde- og fængselsstraffe virker helt ude af proportioner.

I et retssamfund bør frihedsberøvelse aldrig ske uden en dommers mellemkomst. Løse mistanker er ikke nok. Det er uacceptabelt, at VK-regeringen udnytter frygten for gadeballade til at iscenesætte en politisk undtagelsestilstand, som fører til, at basale retsprincipper undergraves.

ENDNU en gang lader en såkaldt borgerlig-liberal regering hånt om frihedsrettighederne. Optrapningen strider mod både principper og den praktiske virkelighed: Intet fra de seneste års globale topmøder tyder på, at dansk politi ikke ville være i stand til at afvikle klimatopmødet – med de nuværende beføjelser.

Siden sommeren 2001, da først EU-topmødet i Göteborg og straks efter G7-topmødet i Genova gik fuldstændig amok i bestialsk ødelæggelse, har konfliktniveauet heldigvis været klart nedadgående. Alligevel er magtmidlerne blevet skærpet.

Ingen tilhængere af det åbne samfund kan være uenige i, at politiet skal kunne gribe effektivt ind over for voldsmænd og urostiftere. Men ønsket om ro og orden må aldrig ikke ske på bekostning af retssikkerheden. Og det sker desværre nu.

Politiet har allerede vidtstrakte beføjelser til i første omgang at kunne holde ballademagere og provokatører på behørig afstand af Bella Center og i anden omgang at anholde de mest aggressive hooligans.

Uropakken øger spændingerne og afleder opmærksomheden fra topmødet, der kan ende som en dobbelt fiasko: både inde ved forhandlingsbordet og ude på gaden. ltm

Er din pension i form til den nye skattereform?

Beregn og læs mere på nordea.dk/pension2009

AndelsboliglĂĽn til 5,46%* Ring 70 10 29 48 * Variabel rente pr. 15/2-2010, Ă&#x2026;OP 6,2%, gĂŚlder for lønkontokunder

VEJRET. Skyet, til tider sne, slud eller regn i sydlige delr af landet. 0-3 grader.

Op til hürd østlig vind.

sport

kultur

Tidligere trĂŚnere savner debat om Ulrik Wilbek

Casanovas erindringer købt for 52 millioner kr.

Er Ulrik Wilbek begyndt at klĂŚbe til cheftrĂŚnertaburetten? Det antyder ekslandstrĂŚner Anders Dahl-Nielsen, som savner en god debat om Wilbek og landsholdets fremtid. Det samme gør tv-kommentator og tidligere mestertrĂŚner Bent Nyegaard, der ikke forstĂĽr â&#x20AC;&#x2122;tavshedenâ&#x20AC;&#x2122; i medierne. ÂťJeg efterlyser nytĂŚnkning fra Wilbeks sideÂŤ, siger Bent Nyegaard, der er uenig i mange af 1 Side 11 landstrĂŚnerens dispositioner.

Det franske Nationalbibliotek har efter to ürs hemmelige forhandlinger købt Giacomo Casanovas hündskrevne erindringer pü 3.700 sider. Manuskriptet er et af de bedste vidnesbyrd om, hvordan det kultiverede Europa i 1700-tallet oplevede den historiske overgang fra enevÌlde til oplysningstid.

Den legendariske kvindeerobrer døde i 1798 og nĂĽede â&#x20AC;&#x201C; efter eget udsagn â&#x20AC;&#x201C; i sit 73 ĂĽr 2 Side 3 lange liv at erobre 122 kvinder.

Sidste suk Johnny Cash døde for seks ür siden.

I dag udkommer hans sidste album i serien â&#x20AC;&#x2122;American Recordingsâ&#x20AC;&#x2122;

2 Side 4 Foto: John Russell/AP

Mandag

Rentefald: Banker snyder kunder

politiken mener

KortlÌgning af Københavns socialt belastede børnefamilier Koncentrationen af socialt belastede børnefamilier i Københavns Kommune kvarter for kvarter. Jo mørkere farve jo større belastning.

Belastningsgraden er sammensat af bl.a.: Børnenes alder, etniske baggrund og sundhed. ForÌldrenes uddannelse, indkomst og job samt eventuel kriminalitet. Kvarterets indkomstforhold, uddannelsesniveau, etniske forhold, boligtyper og kriminalitet

Tingbjerg Bellahøj

Mens Nationalbankens rente er styrtdykket, har mindst seks banker ikke sĂŚnket renten pĂĽ kundernes lĂĽn siden januar 2009.

BISPEBJERG

S

SmĂĽ banker malker kunder 1. sektion side 5

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

SĂ&#x2020;BEVĂ&#x2020;RKSTEDET MILDE HĂ&#x2020;NDER HĂĽndlavet sĂŚbe - rosmarinswinger, hĂĽndbalsam og hĂĽndcreme.

Pluspris 210 kr. Alm. pris 250 kr.

Køb den pü politiken.dk/plus eller i Forhallen pü Rüdhuspladsen.

C I T YĂ&#x2DC;STERBRO

Nordvest Lundtoftegade

Christiania

FREDERIKSBERG

Akacieparken

VALBY

VESTERBRO/ KGS ENGHAVE

AMAGER Ă&#x2DC;ST

Vigerslev

0 - 40

SjÌlør Sydhavnen

100 - 149

(Store Krog)

150 - 199

(ved Borgmester Christiansens Gade)

Urbanplanen

200 -

Kilde: Københavns Kommune. Tekst: Flemming Christiansen. Grafik: Mads Pedersen 10101

Nøden er størst i Bispebjerg Sociale problemer blandt børnefamilier i København er nu kortlagt. Tingbjerg er den mest belastede bebyggelse. Bydelen Bispebjerg har flest sorte pletter.

I

bebyggelsen Tingbjerg i det nordlige København lever den højeste koncentration af socialt belastede familier, der skal have intensiv hjÌlp i hovedstaden: De sociale myndigheder skal i snit bruge 2,5 gange sü mange ressourcer pü hvert barn og ung som pü københavnerbørn i almindelighed.

Det fremgür af en ny type bykort over udsatte børnefamilier, som er blevet udviklet af Københavns Kommune.

Kortet afslører, at i alt en snes boligomrüder er sü belastede, at kommunen i snit

CykelglĂŚder i hele verden siden 1986

skal bruge mere end dobbelt sĂĽ meget pr. barn som normalt til anbringelse uden for hjemmet, støtte til familien, psykologhjĂŚlp, aďŹ&#x201A;astningsophold eller kontaktpersoner. Det gĂŚlder eksempelvis Lundtoftegade pĂĽ Nørrebro, Urbanplanen pĂĽ Amager, SjĂŚlør, Akacieparken i Valby â&#x20AC;&#x201C; og Christiania.

Kortet afslører ogsĂĽ, at bydelen Bispebjerg sammenlagt er den mest belastede bydel med ďŹ&#x201A;est enkeltomrĂĽder, hvor familierne ikke kan klare sig selv â&#x20AC;&#x201C; i bebyggelser ved TomsgĂĽrdsvej, Bellahøj, Lersø Parkalle og Ryparken.

Det nye kort skal kommunen bruge til en mere prĂŚcis fordeling af de 900 milli-

Sol, sommer og masser af is

oner kroner om üret til indsatsen for udsatte børn og unge.

At Bispebjerg viser sig samlet set at vĂŚre den socialt hĂĽrdest ramte bydel, kommer ikke bag pĂĽ Alex Heick (R), der er formand for Bispebjerg Lokaludvalg: ÂťPolitikerne har ďŹ&#x201A;yttet mange problemfamilier herud i forbindelse med sanering andre stederÂŤ, siger han.

Alex Heick synes ikke, at hans bydel fĂĽr opmĂŚrksomhed nok. ÂťVi har blandt andet omrĂĽder nord for TomsgĂĽrdsvej, hvor der ikke er ordentlige klubtilbud for unge. Her er der fem-seks store ďŹ&#x201A;okke med mĂĽske i alt 100-200 unge, der ikke rigtig har nogen steder at gĂĽ hen. Det er lidt af en banditfabrikÂŤ, siger Alex Heick.

Samtidig med det nye kort over belastede børnefamilier har Københavns Kommune udarbejdet et sĂĽkaldt socialt barometer over udsatte børn og unge â&#x20AC;&#x201C; bydel

for bydel. Ogsü her stikker Bispebjerg negativt ud: 35 procent af børnene i bydelen siger, at de ikke har en voksen pü skolen, de kan tale med, nür de har problemer.

Socialborgmester Mikkel Warming (EL) anerkender, at Bispebjerg skal have ekstra opmĂŚrksomhed. Men det nye kort siger ogsĂĽ noget mere generelt om vores hovedstad, mener socialborgmesteren: ÂťFra Tingbjerg til Indre Ă&#x2DC;sterbro er der en verden til forskel. Ja, ofte er der kun fĂĽ hundrede meter fra det kvarter, hvor de ressourcestĂŚrke bor, til kvarteret med dem, der har det dĂĽrligst. Det er skidt for den sĂĽkaldte sammenhĂŚngskraft, at vi bor i sĂĽ vidt forskellige verdener. Ofte kender vi ikke meget til hinanden og bliver nemt utrygge og bange for hinandenÂŤ. ďŹ&#x201A;emming.christiansen@pol.dk

Børn pü Nørrebro bliver mobbet 1. sektion side 4

â&#x20AC;?Nu spiller min hørelse medâ&#x20AC;?

Jane Dalgaard Lagermedarbejder

Sparerunde kan knÌkke skrøbeligt opsving ü er ugen kommet, hvor regeringen skal fremlÌgge den sükaldte konvergensrapport, som vil vise, hvordan balancen mellem de offentlige indtÌgter og udgifter ser ud i fremtiden.

At der vil mangle penge, er givet.

Det er ikke utĂŚnkeligt, at rapporten viser, at der vil vĂŚre en ĂĽrlig ubalance pĂĽ omkring 30 mia. kr. pĂĽ de offentlige budgetter.

Udsigten til et ĂĽrligt underskud i den størrelsesorden har allerede fĂĽet regeringen til at annoncere behovet for en økonomisk hestekur. StĂĽr det til ďŹ nansminister Claus Hjort Frederiksen (V), skal der spares 27 mia. kr. i løbet af de nĂŚste tre ĂĽr.

Umiddelbart kan det lyde fornuftigt at bremse op. Og det er klart, at man ikke kan ignorere udsigten til varige underskud pü statsbudgettet. Men at give økonomien en chokkur lige nu er helt hovedløst.

REALITETEN ER, at dansk økonomi langtfra har overvundet den vÌrste krise siden Anden Verdenskrig. De seneste to ür er der sküret 7 pct. af den økonomiske aktivitet, og beskÌftigelsen er stadig i frit fald.

Hvad vĂŚrre er, ser det ud til, at dansk industri er helt ude i tovene.

PĂĽ et ĂĽr er industriproduktionen i Danmark faldet med 19,3 pct. Til sammenligning er det samlede fald i EUâ&#x20AC;&#x2122;s industriproduktion 4,9 pct.

Og selv om boligpriserne ser ud til at have stabiliseret sig, er boligmarkedet stadig i dyb krise. I januar nüede antallet af tvangsauktioner op pü 479, svarende til 15 tvangsauktioner om dagen. Ikke siden 1995 har niveauet vÌret sü højt.

Bevares, nationalregnskabet for tredje kvartal viste fremgang. Men det var efter et helt ür med markant tilbagegang. Og der er ingen sikkerhed for ny fremgang, nür nationalregnskabstallene for fjerde kvartal offentliggøres pü fredag.

HUSK SAMTIDIG pĂĽ, at udgangspunktet for de danske statsďŹ nanser er utroligt stĂŚrkt. Den sĂĽkaldte Ă&#x2DC;MU-gĂŚld er pĂĽ blot 34 procent af bruttonationalproduktet, hvilket er usĂŚdvanlig lavt, sammenlignet med de andre EU-lande. Der er stadig rigeligt manøvrerum til at hjĂŚlpe økonomien ordentligt i gang.

Hvis regeringen gennemfører en hestekur allerede nu, vil der vÌre stor risiko for, at de langsigtede problemer for dansk økonomi bliver endnu større.

Se nu tiden an og lad dansk økonomi komme pü ret kurs, før man begynder at spare büde den offentlige sektor og opsvinget i stykker. ø

35,6)$/' %HVWLO V HQHVW PDUW V RJ In H Q WUnGOÂĄ V URXWH U WLO

kr. 16. 985 pr. person

regionrejser.dk

Bestil katalog: 9839 2069

Tur 7030

www.grb.dk ¡ 33 13 10 11

63$5

Efter jeg har füet hørelsen igen har jeg füet mere energi Hos Dansk HøreCenter er jeg blevet godt hjulpet og har füet en super service

Rejs i juni, juli og august fra

00008

50 - 99

Sundbyvester

AMAGER VEST

Og det Êr Grønland, vi taler om! Hiv 8 dage ud af kalenderen og tag med til indlandsisen i Kangerlussuaq og isfjorden i Ilulissat i midnatssolens bløde skÌr.

5 708730 910112

Socialt belastningsindeks Indeks 100 = gennemsnitlig social belastningsgrad i Københavns Kommune

MAJ SUSANNE JUNKER OG FLEMMING CHRISTIANSEN

Hovedløs hestekur

S

BRĂ&#x2DC;NSHĂ&#x2DC;J/ HUSUMVANLĂ&#x2DC;SE

PER THIEMANN

per.thiemann@pol.dk

Lersø ParkallÊ Ryparken

NĂ&#x2DC;RREBRO

elv om Nationalbanken nu lüner penge nÌsten gratis ud til landets banker, sü mü almindelige bankkunder fortsat betale høje renter pü deres lün.

En rĂŚkke banker har kun sĂŚnket renten pĂĽ kundernes lĂĽn marginalt det seneste ĂĽr, og mindst seks banker opkrĂŚver i dag højere â&#x20AC;&#x201C; eller nøjagtig den samme â&#x20AC;&#x201C; rente pĂĽ kundernes lĂĽn som i januar 2009. Det viser en undersøgelse, som Mybanker har foretaget for Politiken. I samme periode er Nationalbankens diskontorente styrtdykket fra 3,50 til 0,75 procent.

Flere af bankerne erkender blankt, at kundernes rente holdes høj for at dĂŚkke bankens tab. ÂťMed alle de tab og hensĂŚttelser, der er nu, er vi nødt til at se pĂĽ, hvor vi kan tjene vores penge, og der er renten en af de ting, man kan brugeÂŤ, siger ďŹ lialdirektør Hanne Lejbach fra SkĂŚlskør Bank, hvor renten pĂĽ billĂĽn er den samme som for et ĂĽr siden. I andre banker er kundernes rente i samme periode blevet sĂŚnket med op mod 3,6 procentpoint.

Det er isÌr smü banker, som undlader at sÌtte kundernes lünerente ned, og det drÌber myten om, at smü banker er mere kundevenlige end store, vurderer Forbrugerrüdet. De mindre banker udnytter, at de lever mere skjult og ikke er i samme konkurrencesituation som de store, siger cheføkonom Carsten Holdum i Forbrugerrüdet.

Den ekstreme forskel viser, at priskonkurrencen ikke virker, vurderer Morten Westergaard, partner i Mybanker, som lever af at analysere bankernes priser. ÂťDet er lykkedes bankerne at dreje fokus vĂŚk fra renten og over pĂĽ, at den her bank er mere rar, hyggelig eller lokal end andre. Men nĂĽr det kommer til lĂĽn, er renten det eneste, bankerne skal mĂĽles pĂĽÂŤ, siger Morten Westergaard.

Selv om bankerne bruger en bagdør i kundekontrakten, sü de kan undgü at følge Nationalbankens rente, sü gür den ikke altid. En kvinde, der har klaget over, at Lün & Spar Bank ikke satte hendes lünerente ned, har vundet sagen, og banken skal nu udbetale renteforskellen til hende.

22. februar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 144 Pris 22,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

www.dkhc.dk

CHARLOTTENLUND ¡ ESBJERG ¡ FAABORG ¡ HADERSLEV ¡ HELSINGĂ&#x2DC;R HJĂ&#x2DC;RRING ¡ HOLBĂ&#x2020;K ¡ HORSENS ¡ KOLDING ¡ KĂ&#x2DC;BENHAVN MIDDELFART ¡ NYBORG ¡ NĂ&#x2020;STVED ¡ ODENSE ¡ SVENDBORG SĂ&#x2DC;NDERBORG ¡ VIBORG ¡ Ă&#x2026;RHUS ¡ AABENRAA ¡ AALBORG

RING OG BESTIL TID PĂ&#x2026; 70 230 560

0L G WWHS 0LQGVWHS SULV ULV L L LL PG PGU NU G N )RUEHKROG IRU OHYHULQJ %HUHJQ FD RYHUKHDG

ZZZ IXOOUDWH GN

kultur Forbehold for trykfejl

dvd

ULRIK WIVEL ROSKILDE Pluspris 80 kr.

Alm. pris 100 kr.

Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

VEJRET. Tørt og solrigt.

18-23 grader. Svag til jævn vind omkring nord. I nat et sted mellem 8 og 13 grader.

danmark

Økonomi

Gyldendal anklaget for at Asylansøgere går i stå begrænse konkurrencen i stedet for at forsvinde

Skraldestrejke kan blive hverdag for danskerne

Forlaget Aps er nu gået til Konkurrencestyrelsen i vrede over, at den Gyldendalejede prisportal bogpriser.dk har nægtet at optage deres internetboghandel på portalen. »De forsøger at begrænse konkurrencen«, siger direktør Mark Borggren Levin.

Rigtig mange forbrugere finder de billigste bøger via bogpriser.dk. Gyldendal siger, at det er en fejl, og vil kontakte Forlaget Aps for at 2 Side 3 finde en løsning hurtigst muligt.

Væn dig til det. Det vil ske med jævne mellemrum, at skraldet hober sig op, som flere kommuner oplever lige nu. Når kommuner udliciterer opgaver til private firmaer, er der dømt ballade. De ansatte beholder nemlig sjældent samme arbejdsvilkår. »Danmark har været forskånet for en masse strejker. Det stopper nu, hvor vi oplever stigende politisk interesse for privatisering«, si1 Side 13 ger professor Henning Jørgensen.

Meldepligt, opholdspligt, stram økonomi og strenge regler får ikke afviste asylansøgere til at vende tilbage til deres hjemland. En ny rapport dumper regeringens såkaldte "udsendelsesfremmende foranstaltninger", der ellers netop skulle få asylansøgerne til at pakke kufferterne og forlade Danmark.

Til gengæld går asylansøgerne i stå som mennesker af den hårde behandling, fast1 Side 6 slår den nye, danske asyl-rapport.

Blodige kampe i Teheran

1 Side 8

Foto: AP

Tirsdag

Danskerne klamrer sig til jobbet

politiken mener

Råb og håb Solidaritet med iranerne, der råber på friheden

H

ar du et job, så hold fast i det.

Midt i den økonomiske krise klamrer danskerne sig til deres job, viser Politikens rundringning til en række af landets største virksomheder.

Traditionelt har Post Danmark skiftet otte procent af sine medarbejdere ud i løbet af et kvartal. Men i årets første tre måneder sagde blot to procent af medarbejderne op. Tendensen er den samme i DSB, Coop Danmark, Coloplast, Lundbeck, Mærsk og Novozymes. »Jeg kan ikke huske, at vi før har haft en så lav udskiftning af personale – og jeg har endda siddet her i ti år. Folk er langt mindre tilbøjelige til at søge andre steder hen end for bare et halvt år siden«, siger Hans Erik Nielsen, vicedirektør i Post Danmark.

441 ansøgere til receptionist-job Samme melding kommer fra rekrutteringschef Claus Kjeldsen i Coop Danmark, der blandt andet ejer kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Fakta og har 28.000 ansatte. Supermarkedskæden har det seneste år oplevet et fald i den såkaldte personaleomsætning på 18 procent. »Mange ansatte tænker sig en ekstra gang om, inden de søger væk«, siger han.

Det lave antal ledige stillinger er en af årsagerne. For et år siden kom der hver måned 35.000 nye jobopslag på hjemmesiden jobindex.dk. Det tal er nu nede på 15.000, oplyser jobportalen. »Der er simpelthen ikke så mange job at søge. Vi får

også et stadig stigende antal uopfordrede ansøgninger. Kvickly i Roskilde får for eksempel dagligt 15-20 uopfordrede ansøgninger. Og da vi for nylig søgte en receptionist til hovedkontoret, fik vi 441 ansøgninger på fem dage«, siger Claus Kjeldsen.

Ikke en eneste opsigelse Det lave antal opsigelser har tvunget virksomheden Coloplast, der producerer sundhedsplejeprodukter, til at afskedige personale. Virksomhedens outsourcingplan forudsætter, at 20 procent af de ansatte forlader virksomheden hvert år, enten ved at finde nyt job eller ved at gå på pension. Men Coloplast har ikke fået en eneste opsigelse siden oktober. Personaleomsætningen var i årets første kvartal på en tredjedel af det normale niveau. »Vi var simpelthen for mange ansatte, så derfor var vi tvunget til at afskedige for at være konkurrencedygtige«, siger John Søndergård, der er direktør for Coloplasts danske fabrikker. DSB har også oplevet en markant lavere lyst at søge væk blandt de godt 9.000 medarbejdere. »Vi har en del håndværkere, administrative medarbejdere og specialister, som tidligere har haft et blomstrende arbejdsmarked, hvor de kunne søge job.

Det har de ikke længere«, siger HR-chef Marianne Vinther, DSB. michael.lund@pol.dk

E

TÆNKER, AT

Der er stille i svingdørene på landets arbejdspladser. Økonomisk krise får danskerne til at holde godt fast i jobbet, lyder det fra erhvervslivet, der melder om bemærkelsesværdigt få jobskifter.

THOMAS FLENSBURG OG MICHAEL LUND

SANKTHANS MARKERER DEN FRYGTINDGYDENDE SANDHED, AT DAGENE BLIVER KORTERE. BLIKKET VENDER INDAD, OG MAN FÅR ØJE PÅ DET, SOM ALDRIG MERE VENDER TILBAGE. PLUDSELIG STRAMMER DET NY SLIPS, OG MIN STORETÅ IRRITERES AF DEN VATTOT, MIN MOR HAR LAGT I SNUDEN PÅ SKOENE.

thomas.flensburg@pol.dk

Bjarne Reuter

Ingen lyst til at skifte job 1. sektion side 11

2 Kroniken

Anbragte børn kan ikke tale med deres forældre Børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver sjældent tilbudt undervisning i deres modersmålssprog, når de bliver anbragt.

Loven skal ændres, lyder anbefalingen i ny rapport.

Forbehold for trykfejl

cd IGGY POP PRELIMININAIRES Pluspris 125 kr. Alm. pris 150 kr.

Køb den på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

STINE THOMSEN

A

frikanske Khendra kan ikke tale med sine to børn, når hun en gang om måneden har samvær med

dem.

Børnene er anbragt uden for hjemmet og har aldrig lært deres modersmål. Og Khendra har svært ved dansk. Sprogbarrieren giver store frustrationer både for mor og børn.

Og situationen er ikke enestående, viser en rapport udarbejdet af Mette Larsen

Rom, Pisa, Amsterdam, Budapest, Edinburgh, Paris-Orly, Prag og Krakow

00026

Prisen er inkl. skatter og afgifter. På enkelte dage og afgange kan der være få eller ingen ledige pladser til den annoncerede pris. Forbehold for pris-, regel-, afgifts- og valutaændringer.

I dag giver sagsbehandlerne i alt for høj grad forskellige tilbud til de anbragte børn. Tilbud, der ifølge rapporten er baseret på sagsbehandlernes »personlige holdninger til integration«.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) har endnu ikke set rapporten, men vil ikke skrive modersmålsundervisning ind i loven. »I kommunernes handlingsplaner fremgår det klart, at man skal tage hensyn til barnet. Det skal være op til den enkelte kommune at afgøre, det vil jeg ikke

fra centralt hold tage stilling til«, siger hun. Og den holdning bliver bakket op af socialordfører Martin Henriksen (DF).

SF’s Özlem Sara Cekic mener derimod, at anbefalingerne bør følges, ligesom Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen mener, at rapporten rejser spørgsmål om, hvorvidt regler i serviceloven skal skærpes. stine.thomsen@pol.dk

Afskåret fra at tale med sin mor 1. sektion side 4

FLAD-TV

40“

LAVEtjeSTk EaltidDAwwGwS.hPifiRklISubben.dk

Gl. Kongevej 90ÊUÊ1850 Frederiksberg CÊUÊTlf. 33 24 22 17ÊUÊwww.antondam.dk

DET ER stadig klogt af vore politikere og diplomater at huske, at det er iranerne selv, der på godt og ondt kommer til at afgøre Irans fremtid.

Med præsident Obama i spidsen skal de minde den iranske regering om dens forpligtelse til at respektere både egne love og universelle menneskerettigheder – herunder retten til at protestere fredeligt mod overgreb og undertrykkelse.

Men de republikanske krav om, at Obama skal gå i retorisk krig med Iran, er hykleri i topklasse, kommende fra en fløj, der brød ud i forargede hyl, da Obama i Kairo mindede om, at sidst, USA blandede sig i iransk indenrigspolitik, var, da CIA i 1953 afsatte en demokratisk valgt regering. Fortiden skygger, og det samme gør Bushregeringens militære interventioner, der har miskrediteret amerikanske frihedsappeller i hele regionen.

Men det råb om frihed, der lyder i Teherans gader, kan ingen miskreditere. Det har krav på al vores respekt, al vores sympati og på al den mellemfolkelige støtte, vi kan give det. Hvordan dramaet end lander i de kommende dage, har oprøret tændt et håb om forandring i Iran, der ikke kan slukkes. ts

Samsung UE40B7070WW – et ultraslankt Full-HD LED-tv.

Kun 3 cm dyb

.dk

BAD SOUND KILLS GOOD MUSIC!

Hvad vil du bruge din SP-opsparing til?

Få overblik over dine muligheder på nordea.dk/foraarspakken

Streamline sofa 90x220 cm - monteret med bomuld bakar01 Normalt 18.082,- NU 14.500,OMGÅENDE LEVERING

t af verdens mest sofistikerede og kulturelt enestående lande balancerer i disse dage på en knivsæg. Store dele af det iranske civilsamfund med landets ungdom i spidsen har rejst sig i protest mod den åbenlyse svindel ved præsidentvalget. Det tænder håb om fornyelse og reformer, der kan bryde med den daglige undertrykkelse, som præstestyret indebærer. Regimet står splittet; hvor den Øverste Leder har solidariseret sig med præsident Ahmadinejads postulerede genvalg, er der sprækker andre steder. Flere af landets vigtigste institutioner er tavse eller kørt ud på et sidespor. Repressionen vokser, og antallet af dødsofre stiger, men landet har fået en de facto-oppositionsleder – Mir Hussein Mousavi – der står fast på kravet om omvalg.

Styrkeprøven i Teheran er også en generalprøve på, hvor stærkt sammenbundet verden er blevet. Ungdomsoprøret i Iran bruger mobiltelefoner til at dokumentere overgreb, på internettet bruges Facebook, YouTube og Twitter politisk – på tværs af alle barrierer mellem mennesker. Det iranske civilsamfund, der har rejst sig, skal mærke solidariteten fra mennesker overalt i verden, og deres kamp skal synliggøres, trods regimets energiske forsøg på at lukke ned.

MARKEDETS HOTTESTE

UDSALG

enkeltbillet

Salgsperiode 15. - 28. juni Rejseperiode 1. juli - 24. oktober

5 708730 910129

fra Center for Familiepleje i Københavns Kommune. Hun kalder det et brud på børnekonventionen, når forældre og børn ikke kan kommunikere.

Derfor skal serviceloven ændres, så børnene også kan lære forældrenes sprog. »Hver gang man anbringer et mindre barn med etnisk minoritetsbaggrund, skal man tage stilling til, hvordan barnet vedligeholder eller udvikler modersmålet. Det skal ind i serviceloven. Lige nu står det kun i vejledningsteksten, og det er ikke godt nok«, siger Mette Larsen.

299,-

fra

23. juni 2009 Årgang 125. Nr. 265 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

nyheder

kultur

Nür man kan tÌlle turister og køleskabe, kan man vel ogsü tÌlle fattige

PS

VIDEN

mad

JordskĂŚlv sĂŚtter Haiti ĂĽrtier tilbage

Vi har elsket erotik i 25.000 ĂĽr

MĂŚlk skal vĂŚre fra mikromejeriet

Knud Vilby, Socialpolitisk Forening

1 Side 6

REJSER

2 Side 10

3 Forsiden

4 Forsiden

Giftige pommes frites

Hjemme hos Blixen i Kenya 5 Side 4

6 Side 8

Søndag

Danskerne har rekord i lav levealder

politiken mener

Kashmirs stemme Luk dog Facebook ned og start et oprør

X Factor Til public service-eftersyn

S

elvtillid, charme og lĂŚkkert hĂĽr, de tre berømte sâ&#x20AC;&#x2122;er, strømmer ud i alle stuer fredag aften. â&#x20AC;&#x2122;X Factorâ&#x20AC;&#x2122; har atter erobret landet, og dommerne, Remee, Soulshock og Pernille, vĂŚlger til og fra blandt hĂĽbefulde talenter og hĂĽbløst talentløse. Det er stĂŚrkt underholdende, vi kender hvert et ďŹ mrehĂĽr i dommernes ansigter og følger dem i sød selvglĂŚde og forfĂŚrdelse, pĂĽtaget sentimentalitet og ĂŚrlig brutalitet. â&#x20AC;&#x2122;X Factorâ&#x20AC;&#x2122; er folkekultur af den mest oprindelige slags, kendt overalt fra det gamle Rom over middelalderens markedspladser til nutidens internationale tv-formater, hvoraf Danmarks Radio har sat sig pĂĽ et par stykker og afstĂĽet fra mange.

DR har, hvad der skal til for at fylde et format som â&#x20AC;&#x2122;X Factorâ&#x20AC;&#x2122; ud professionelt og med klasse. 1,5-2 millioner seere beviser hver fredag, at de synes om satsningen. Har DR sĂĽ nĂĽet det ypperste, en public service-kanal kan og skal prĂŚstere?

I Danmark dør vi tidligt. Svenskerne lever to et halvt ür lÌngere end os. Det er den danske folkesjÌls skyld, siger sundhedsministeren, som afviser anklager om, at politikerne har gjort for lidt.

ANDERS LEGARTH SCHMIDT

D

e seneste 50 ĂĽr har danskerne fĂĽet bedre sygehuse, der tilbyder nye, effektive behandlinger, samtidig har politikerne spĂŚndt et ďŹ ntmasket socialt sikkerhedsnet ud under os. Alligevel lever vi kortere end indbyggerne i samtlige andre vesteuropĂŚiske lande. ÂťDet er helt forrykt, at vi har tabt sĂĽ meget terrĂŚn. Der er blevet rĂĽbt om op om det her i 20 ĂĽr, men ingen politikere har for alvor gjort noget ved, at vores middellevetid er i bundÂŤ, siger Knud Juel, der er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og landets førende ekspert i levealder.

Med 78,4 leveĂĽr i snit fĂĽr vi en bundplacering blandt de 15 vesteuropĂŚiske EUlande, vi normalt sammenligner os med.

Og nür man udvider blikket og ser pü, hvor lÌnge de lever i de 30 lande, der er medlem af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, sü opnür vi en beskeden plads som nummer 23, viser nye tal.

Dermed har Danmark vĂŚret pĂĽ en gevaldig rutsjetur ned ad listen siden 1960, hvor vi med 72,4 ĂĽr kunne prale med den femte højeste levealder i OECD. Faktisk kan kun Ungarn og Slovakiet mønstre en ringere fremgang end os siden 60â&#x20AC;&#x2122;erne.

Vi vil selv bestemme Danskerne dør for tidligt, fordi vi ryger og drikker for meget, siger forskere. Selv om mange rygere har slukket deres sidste cigaret, sĂĽ ryger fortsat omkring hver femte dagligt. Det koster 14.000 liv ĂĽrligt. Og sĂĽ er danskerne et folkefĂŚrd, der kigger dybt i ďŹ&#x201A;asken. ÂťVi har et alt for frit forhold til alkohol med det største forbrug i Europa. Vi drikker sĂĽ ofte som sydlĂŚndinge, og vi drikker sĂĽ vildt som vikingerÂŤ, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Han afviser blankt, at regeringen gør for lidt for at forlÌnge danskernes liv. Ministeren nÌvner rygeloven, de hÌvede aldersgrÌnser for køb af spiritus, stigende afgifter pü smøger og alkohol samt den

aktuelle kampagne, hvor konsekvenserne af rygning bliver smĂŚkket lige op i hovedet pĂĽ seeren.

Ministeren tror, at lovÌndringerne og mere oplysning til befolkningen vil gøre det muligt for regeringen at holde sit løfte om, at levealderen skal vÌre i topti om ti ür. Han holder fast i det hüb, selv om adskillige eksperter, herunder regeringens egen Forebyggelseskommission, har advaret om, at prisen pü usunde Vi drikker sü varer som cigaretvildt som ter skal hÌves vikinger langt mere. Det afSundhedsmini- viser Jakob Axel ster Jakob Axel Nielsen og peger pü beregninger fra Nielsen (K) Skatteministeriet, som viser, at danskerne sü vil hente cigaretter i Tyskland. Den lave levealder skyldes i virkeligheden vores folkesjÌl, mener ministeren. En svensker er tro mod autoriteter og retter sig efter, hvad myndighederne siger. En dansker vil selv bestemme. Det er en del af vores nationalcharme, men det har altsü en pris, siger han.

PĂĽ den anden side af Ă&#x2DC;resund kan svenskerne glĂŚde sig over, at de i snit bliver 81 ĂĽr, hvilket giver dem en placering højt pĂĽ listen over befolkningernes levealder.

En forklaring pĂĽ det er ifølge lĂŚge Inger Heimerson fra den svenske sundhedsstyrelse, at det er meget mere besvĂŚrligt at købe alkohol i Sverige, hvor Systembolaget stĂĽr for salget. Samtidig begyndte svenskerne at kvitte smøgerne langt tidligere end danskerne. ÂťMen bĂĽde Frankrig, Spanien, Island og ďŹ&#x201A;ere andre europĂŚiske lande ligger oppe pĂĽ vores niveau i levealder. SĂĽ i virkeligheden er Danmark undtagelsen, fordi I ikke er fulgt med opÂŤ, siger Inger Heimerson, der er ekspert i folkesundhed. anders.schmidt@pol.dk

Lev stÌrkt og dø ung 4. sektion side 5

24. januar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 115 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Foto: Jacob Ehrbahn

Alt skal ikke vĂŚre for sjov 2 Forsiden

SIDSTE UGES DEBAT om de arme stakler, som i løbet af de tre første audition-programmer er blevet smidt ud efter den kendte dramaturgiske opskift, at der føjes spot til skade, mens alle griner og klapper sig pĂĽ lĂĽrene â&#x20AC;&#x201C; ja, denne debat viste jo allerede, at der er grĂŚnser for, hvad Danmarks Radio bør indlade sig pĂĽ. Men DRâ&#x20AC;&#x2122;s imødegĂĽelse af kritikken, herunder den selvkritik, som formuleres af lytternes og seernes redaktør, viser ogsĂĽ, at institutionen selv har en grad af bevidsthed og et etisk apparat, som sĂŚtter grĂŚnser. TĂŚnk, hvad â&#x20AC;&#x2122;X Factorâ&#x20AC;&#x2122; kunne blive til pĂĽ en hĂŚmningsløs kommerciel station. Og DRâ&#x20AC;&#x2122;s idĂŠ om bĂĽde at have mĂŚngder af smalle programmer og enkelte brede baskere giver selvfølgelig mening som samlet public servicestrategi med gynger og karruseller.

Men før DR fuldstÌndig kløjes i jublen over sine seermillioner til büde fredagens underholdning og søndagens drama, bør man nok alligevel spørge, om ikke man gør sig livet lidt for let? Kunne halvanden million danskere lokkes til at bruge tiden pü noget bedre fredag aften?

Behøver DR søndag aften bruge alle sine licensbetalte muskler pĂĽ at promovere dramaafdelingens pragtprodukt med oplĂŚg og nedlĂŚg langt ud over ďŹ ktionen og langt ind i TV-avisen?

De indkaldes hermed til public service-eftersyn. bb

VEJRET. Skyet med mulighed for sne i de sydvestlige egne.

-7 til -2 grader.

T AL

Dagligt 29. januar - 28. februar kl. 18 Kulturkajen â&#x20AC;&#x153;Dockenâ&#x20AC;?pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro

Ă&#x2020;GTE IH A>I: EG

G >H:

IRMAS Ă&#x2DC;KOLOGISK BALANCE JERSEY KĂ&#x2020;RNET 250 g Kg-pris 64,00

bV `kV YV a^iZi ]kZg

>g

Orkestre fra Cuba & Brasilien, tangoshow, danseundervisning, ĂŚgte brasiliansk churrascheria oksekøds middag og eksotiske varer fra Ă&#x2DC;sten.

Se mere pĂĽ www.cctravel.dk

AT S D E N T AL AT DS NE

Mandag 25. januar kl. 8.00

\

Hele byen Hver fredag

Vinterens hotteste rejsefest er GRATIS

@K6

IBYEN

*RG VPDJ WLO IDVW ODY SULV

.LJ HIWHU PÂĄQWHQ PHG ,UPD SLJHQ

UDSALG 20%-70% Holte Stationsvej 16 ¡ 4542 1074 Hele annoncen kan ses pü vores hjemmeside

5 708730 910174

00003

www.parisiholte.dk

Et udpluk af de mange gode tilbud: Udvalgte nederdele Før op til 1495 NU 599 m. gratis oplÌgning for disse nederdele

Forbehold for trykfejl

55-cd DEUTSCHE GRAMMOPHON COLLECTOR’S LTD. EDITION Pluspris 600 kr.

Alm. pris 700 kr.

Køb på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37.

VEJRET. Nogen sol. Let til frisk vind fra sydøst.

Minus 2 til plus 3 grader.

internationalt

danmark

Amerikansk kritik bringer dansk våbenhandel i fare

Nytårstalen skal redde Trykkefrihedsselskabet i Lars Løkke efter topmøde strid borgerlig modvind

Udsigten til en stigning på 80 milliarder kroner i udviklingsomkostningerne for fremtidens jagerfly, F 35, får amerikanske politikere til at udtrykke dyb bekymring over prestigeprojektet. Hvis priserne ikke står stille, når danske politikere i foråret skal vælge blandt tre kandidater, hvilket fly Danmark skal satse på som afløser for F 16, så taber F 35, eller afgørelsen udskydes, mener 1 Side 8 Venstre og Socialdemokraterne.

Sådan kan du regne ud, hvem du skal give julegaver Niels Lunde, erhvervskommentator

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen står hverken stærkere eller svagere efter klimatopmødet i København. Det viser en ny Megafonmåling. Løkke får svært ved at sælge topmødet som noget positivt, mener professor i statskundskab Kasper Hansen. »Derfor bliver statsministerens nytårstale enormt vigtig. Det bliver uden tvivl den vigtigste tale, han nogensinde 1 Side 4 har holdt«, siger professoren.

1 Side 2

kultur

Trykkefrihedsselskabet bliver mødt med massiv borgerlig kritik, efter at selskabets formand, Lars Hedegaard, har beskyldt muslimer for at voldtage deres børn. I et længere videointerview til blogsitet Snaphanen, sagde Lars Hedegaard blandt andet, at muslimer ikke har dårlig samvittighed, når de lyver; at de voldtager deres egne børn i stor stil og føler sig i deres gode ret til at masse2 Side 3 voldtage skandinaviske piger.

Juleaftensdag

Hver tredje dansker vil droppe julegaver Vi bruger for mange penge på julegaver, mener et flertal af danskere, og hver tredje voksen kan slet ikke huske, hvad de fik af deres partner sidste år.

HANS DAVIDSEN-NIELSEN

P

røv lige engang at tænke tilbage.

Hvad gav din udkårne dig i julegave sidste år? Hvis du ikke kan huske det, er der ingen grund til at være flov. For næsten hver tredje dansker har også glemt, hvad ægtefællen lagde i pakken under juletræet.

Særlig mændene kan ikke komme huske, om den indeholdt et par sokker, en flaske barbersprit eller en bog om fodboldlandsholdets træner, Morten Olsen.

Mens julefreden sænker sig over Danmark, har analyseinstituttet Megafon til glæde for Politiken og TV 2 spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres erfaringer med det tilbagevendende juleræs.

Generelt synes flertallet, at vi bruger for mange penge på julegaver, og en tredjedel udtaler tilmed, at de helst var pakkerne foruden.

Mere præcist mener 57 procent af danskerne, at vi bruger for mange penge på den søde juletid, mens 32 procent er helt eller overvejende enige i, at det ville være en god ide at stoppe gavetraditionen helt og aldeles.

Roskildes tidligere biskop dr.theol. Jan Lindhardt hører til de glemsommes kategori. Han betegner Megafonundersøgelsens resultater som »tankevækkende«: »Jeg købte gaver forleden og kan kun bekræfte, at det er virkelig slemt. Men derfor synes jeg alligevel ikke, at vi bør afvikle traditionen. Selv om vi ikke kan huske, hvad vi fik, er der en ubevidst Vi er nået til glæde ved pakker, et stadie af der trækker spor velstand, hvor tilbage til barnfolk vader rundt dommen. Samtidig kræver det en i alt, hvad de lille gave fra familidrømmer en, når Guds søn om og har kom til verden. behov for Uden at det behøver være et fjernHenrik Byager syn«, siger Jan Lindhardt, der mener, at mænd går mere op i juleknald end gaver og derfor husker dem dårligere.

Gaverne altså.

Hjemme hos kommunikationsrådgiveren Henrik Byager er familien gået over til at give hinanden en rejse og kun en en-

Gavepapir Find papiret til den sidste julegave

MICHAEL LUND

N

æste gang jeg ser dig, slår jeg dig ihjel«. Sådan lød truslen fra en passager uden billet, da en af DSB’s togførere sidste år forsøgte at sætte vedkommende af toget på en nordjysk station.

Episoden er langtfra enestående. Til og med november i år er der indberettet 231 sager om trusler eller fysisk vold mod DSB’s togførere. Det svarer til 21 episoder i gennemsnit hver måned. Til sammenligning var der i gennemsnit 13 sager om måneden i 2006. »Der er sket en forråelse. Folks lunte er blevet kortere«, siger underdirektør i DSB Erik Christensen. »Der går stort set ikke en

arbejdsdag, uden at en af vores medarbejdere udsættes for et eller andet beskidt fra en passager. Det kan være i form af trusler, spytklatter eller direkte fysisk vold. Sådan var det ikke for få år siden«.

38-årige William Sørensen er en af de mange togførere, der er blevet forulempet. I april blev han spyttet i ansigtet af en passager uden billet. »Ydmygelsen og irritationen sidder i én længe efter. Jeg har oplevet kolleger, der er brudt helt sammen efter en episode«.

DSB har nu lavet en detaljeret undersøgelse af 100 episoder for at kortlægge omstændighederne omkring overfaldene.

En praktisk frelser i vor tid

kelt lille gave under træet. Han får hvert år en filmguide af sin hustru. »Vi er nået til et stadie af velstand, hvor folk vader rundt i alt, hvad de drømmer om og har behov for. Derfor bliver det stadig sværere at finde på gaver til andre og huske, hvad man selv har fået. Medmindre der er tale om noget personligt eller hjemmelavet, så ryger det hurtigt i glemmebogen«, siger Henrik Byager.

H

an provokerer ved at insistere på at fastholde en udstrakt hånd, der hvor andre kun ser fjender. Hans håndgribelige resultater i den korte tid, han har virket, er få og små. Hans største resultater er skabt med ord og taler, ord, som bliver stående i tilhørernes bevidsthed og virker længe efter.

Han kommer fra ydmyge kår og forsvarer de svage og udsatte, fordi han kan identificere sig med deres vilkår.

Nej, det er naturligvis ikke morgendagens fødselar, Jesus Kristus, vi her tænker på, men derimod USA’s præsident, Barack Hussein Obama.

Sammenligningen af de to har længe været et redskab for den kyniske opinion, der hurtigt blev træt af den begejstring, Obama vakte før og efter præsidentvalget i fjor. Kritikere af Obama har længe påstået, at hans tilhængere dyrker ham som en frelser, og forsøgte dermed helt fra starten at afmontere det konkrete håb, Obama repræsenterede for de fleste amerikanere. Ideen var naturligvis, at den sammenligning mellem Jesus og Obama, der i øvrigt var kritikernes egen opfindelse, skulle virke komisk, blasfemisk eller begge dele.

Gaver vigtigere for kvinder Det kommer ikke spor bag på sociologen Emilia van Hauen, at mænd generelt har sværest ved at huske deres julegaver. »Historisk har gaver altid været vigtigere for kvinder, hvilket for eksempel kommer til udtryk i forbindelse med morgengaver. Det hænger sikkert også sammen med, at kvinder tidligere var økonomisk afhængige af mænd, og at gaver også var en form for sikring, hvis han gik hen og døde eller ville skilles. Derfor overrasker undersøgelsens resultater mig ikke«.

På den baggrund må du kunne huske, hvad din mand gav dig i julegave sidste år? »Jeg tror, jeg fik ... det var dog forfærdeligt. Faktisk kan jeg ikke huske det, så jeg må vist være undtagelsen, der bekræfter reglen. Men det gør heller ikke så meget, for gaver betyder mest i det øjeblik, man får dem«, siger Emilia van Hauen.

Mindre julegaver på ønskelisten 1. sektion side 6

231

gange er en DSB-togfører blevet truet med vold i 2009

Resultaterne er opsigtsvækkende: »Blandt andet har det overrasket os, at den typiske overfaldsmand ikke har store, tatoverede overarme og rygmærke, men derimod er en ganske almindeligt udseende, midaldrende og ofte lidt spinkel mand. En type passager, man aldrig vil opfatte som en overfaldsmand«, siger Erik Christensen.

Bjarne Møller, chefkonsulent hos Socialt Udviklingscenter, SUS, og forsker i vold i samfundet er ikke overrasket over de mange episoder. Samfundet er blevet forrået de senere år, mener han. »Danskerne er blevet mere individualistiske. De stiller større krav til samfundet og står stærkere på deres rettigheder end tidligere. Og mange reagerer med vold eller aggressioner, hvis de ikke får ret«. »Især offentlige myndighedspersoner er udsatte. Og her er DSB-kontrollørerne nok særligt ramt. De repræsenterer samfundets magt og har til opgave at konfrontere individet med dets eventuelle dårlige samvittighed«, siger han.

Spytklatter, trusler og lussinger 1. sektion side 11

2 Sektion

Nu er det jul igen Julegudstjenesten er folkekirkens Alpe d’Huez 1. sektion side 4 Ikke meget tilbage af den rene danske jul 2. sektion forsiden Analyse: Da gårdbonissen blev til julenissen 2. sektion side 8

Forbehold for trykfejl.

NYTÅRSMENU FRA BOJESEN Forkæl dig selv og dine gæster med en 4-retters gourmetmenu, salte nødder og kransekage fra Rasmus Bo Bojesen.

Bestilling senest søndag 27. december.

Pluspris 425 kr. Alm. pris 475 kr.

Læs mere på politiken.dk/plus

Glædelig Jul Velkommen til vinterudsalg fra på mandag kl. 9.30 Howitzvej 2 5 708730 910198

00052

2000 Frederiksberg

politiken mener

Dagens mand

Togførere får tæv og dødstrusler Antallet af overfald og trusler på DSB’s togførere er steget voldsomt på ganske få år. Og oftest er overfaldsmanden en lille, spinkel, middelaldrende borger.

24. dec. 2009 Årgang 126. Nr. 85 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

38 87 30 30 www.3falke.dk

SKULLE EN sådan sammenligning endelig foretages, må den naturligvis uvægerlig falde ud til præsidentens fordel.

Netop i dag vedtages hans historiske sundhedsreform i det amerikanske Senat, en velfærdspolitisk landvinding i USA, som en stribe af hans forgængere har lidt skibbrud med. Trods alle kompromiser er det endelig lykkedes at sikre alle amerikanere noget så fundamentalt som retten til ikke at gå økonomisk ned med flaget, når helbredet svigter.

Hertil kommer den største økonomiske hjælpepakke i USA’s historie, en stor nedrustningsaftale samt den hurtigste genrejsning af USA’s omdømme i verden nogensinde.

Heroverfor står Jesu mirakler, der stadig huskes, men dog kom relativt få til gavn, og de smukke lignelser om hans liv og gerninger, som vi kender fra Det Ny Testamente, men som er udlagt så forskelligt i de sidste to tusinde år, at det er umuligt at gøre et entydigt facit op.

Obama er klart større end Jesus, hvis man skal lege med på den absurde juleleg. Mere meningsfuldt er det nok at fastholde, at han med dagens indenrigspolitiske triumf allerede har sikret sig en plads i historiebøgerne, der har gode chancer for at vokse sig større og større i de kommende år. Uden dog nogensinde at vokse ind i himlen ... ts

2.000 nye kunder skifter hver måned til Nykredit Bank.

Vil du være den næste?

Ring 70 10 29 48

VEJRET. Nogen sol, men senere skyet med regn- og tordenbyger. 20-25 grader.

Let til frisk sydøstlig vind.

danmark

kultur

debat

kultur

Haarder går til angreb på barrierer for studerende

Succesforlag begynder at udgive børnebøger

Vi diskuterer burka, mens Filminstruktører er trætretssikkerheden krænkes te af Danmarks Radio

Studieskift, studier i udlandet og viderebygning på en uddannelse skal være nemmere for danske studerende. Det mener undervisningsminister Bertel Haarder (V), der er klar til at gøre op med hidtidige barrierer i uddannelsessystemet. »Danmark har Europas mest fleksible arbejdsmarked, det er vi berømte for. Men vores uddannelsessystem er ikke nær så fleksibelt«, siger han. Uni1 Side 4 versiteterne tager positivt imod.

Det gamle socialistiske baggårdstrykkeri er forvandlet til et moderne forlag med millionomsætning – og nu åbner Modtryk et søsterforlag på børnebogsmarkedet. I 1970’erne udgav Modtryk titler som ’Til kritikken af den politiske økonomi’ og ’Lærlingerapporten’, men siden sendte Jan Guillou forlaget op på krimibølgen, før den rigtig havde rejst sig, og nu er det Stieg Lars2 Forside sons trilogi, der skovler penge ind.

I en uge har kampen om burkaen og dens ’undertrykkende signal’ fyldt medierne og hele den politiske dagsorden og taget mange timers kraft ud af landets ledelse. Alt imens har man – stiltiende, fuldstændigt Birthe Rønn-tavst – accepteret, at fremmede magter kan få lov til på dansk jord at skalte og valte med 36 helt konkrete personers identitet. Hvordan kom vi dertil?

2 Side 7 spørger Pia Christmas Møller.

Trods bragende høje seertal i tv-dramaserier som ’Forbrydelsen’ og ’Sommer’ er instruktørerne frustrerede over Danmarks Radio. Det fortæller de i en stor undersøgelse, som Danske Filminstruktører netop har gennemført. Over halvdelen betegner samarbejdet med DR Fiktion som »svært« eller »næsten umuligt«. Og tre ud af fire mener, at tv-stationerne har for meget magt på 2 Side 3 bekostning af filmkunsten.

Tirsdag

Kolesterolpatienter får forkert medicin PERNILLE MAINZ

O

ver halvdelen af de danskere, der får kolesterolsænkende medicin, fordi de har høj risiko for at få en blodprop, bliver ikke behandlet godt nok.

Det svarer til over 100.000 danskere.

Sådan konkluderer et endnu ikke offentliggjort internationalt kolesterolstudie ved navn Dysis, som også omfatter en dansk undersøgelse.

6 ud af 10 patienter i Danmark bliver ikke behandlet godt nok i forhold til de anbefalinger, som ESC – en sammenslutning af hjertespecialister i Europa – har vedtaget. Og som danske læger har tilsluttet sig i 2008. »85 procent af patienterne får blot den mindst effektive og den billigste kolesterolsænkende medicin på markedet. Lægerne bliver pushet hårdt af Lægemiddelstyrelsen til at starte ud med den billigste standardbehandling. For så har man da gjort noget«, siger ledende overlæge ved Sydvestjysk Sygehus Kristian Korsgaard Thomsen, der har ledet den danske del af Dysis-undersøgelsen.

Lægernes prioritering af den billige medicin kan koste patienterne dyrt.

fakta HVEM ER I HØJ RISIKO? Man er i højrisikogruppen for at få blodpropper, hvis man: Allerede har haft en blodprop i hjertet eller i hjernen.

Har diabetes.

Er ramt af flere risikofaktorer samtidig – f.eks. forhøjet blodtryk, rygning samt for højt kolesteroltal – der gør, at man har mindst 5 procent risiko for at dø inden for de næste 10 år.

Over 200.000 danskere er i højrisikogruppen.

Kilde: Overlæge Kristian Korsgaard Thomsen, Sydvestjysk Sygehus

pernille.mainz@pol.dk

Hvor bliver pengene af?

Vi køber mindre, og så falder momsindtægterne.

Staten får mindre i skat fra især pensioner og selskabsskat.

Når flere bliver ledige, stiger udgifterne til dagpenge og kontanthjælp.

Lavere oliepriser betyder mindre i kassen fra olie og gas fra Nordsøen.

Staten har brugt mange milliarder på bankpakker og andre kriseinitiativer.

5 8

Krisefinanslov i kæmpe minus Regeringen fremlægger en finanslov med historisk underskud og uden sparekrav.

METTE ØSTERGAARD OG CHRISTINE CORDSEN

D

er er ingen store nye initiativer i den finanslov for 2010, som regeringen fremlægger i dag. Men selv om der er udsigt til et historisk un-

derskud på godt 85 milliarder kroner til næste år, vil regeringen heller ikke svinge sparekniven. Det er en krisefinanslov.

Trods det store underskud vil Dansk Folkeparti fremrykke offentlige investeringer i blandt andet sygehuse. »Der er behov for at gøre mere, end regeringen lægger op til. De lurepasser på, hvornår opsvinget kommer, men vores tålmodighed er ikke den samme«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

Det krav vil Venstre ikke forholde sig til,

før finanslovsforslaget er offentliggjort. »Men vi kan helt klart forvente, at der i 2010 bliver lagt op til større offentlige budgetter end nogen sinde. Vi fører i øjeblikket en meget ekspansiv finanspolitik, fordi vi ønsker at sende nogle penge ud i samfundet for at få gang i hjulene«, siger finansordfører Tina Nedergaard (V).

S: Millioner fra unge til folkeskolen Sådan røg syv storebæltsbroer 1. sektion side 3

Systemfejl Taxameterordning dur ikke i sin nuværende form.

D

et er altid rart at få nogle friske øjne til at se på gamle ordninger og arbejdsgange.

Det hænder nemlig, at man finder frem til nye og bedre måder at gøre tingene på. I søndags var det den nye svenske rektor for Copenhagen Business School, Johan Roos, der stillede skarpt på økonomien i uddannelsessystemet. Roos, der har habitten fuld af erfaringer fra den internationale universitetsverden, lagde ikke skjul på, at han mildest talt har fået et kulturchok i mødet med de danske vidensinstitutioner.

Som han tørt, men ildevarslende udtrykte det: »Den danske definition af, hvad det vil sige at være ’veluddannet’, ser ud til at være lav«.

Det er ikke mindst taxameterordningen, som betyder, at uddannelsesinstitutionerne får et bestemt beløb per elev, der har fået Roos op af stolen. Her hører hans merkantile og samfundsvidenskabelige elever nemlig til dem, der udløser laveste sats. Derfor er det også snublende let at tro, at det blot er derfor, han klager sig offentligt. Men historien er desværre større end som så: Realiteten er, at der gennem mange år har været et gigantisk misforhold mellem regeringens sang om uddannelser i verdensklasse og dens nedprioritering af samme. Det var således først alt for sent, at man kom i gang med en mærkbar forøgelse af forskningsmidlerne, og man har indtil videre systematisk lukket øjnene for kravet om flere uddannelsesmidler. Hvilket især er gået ud over de studerende inden for humaniora og samfundsvidenskab, som er ramt på både økonomi og kvalitet: 70 pct. af alle kandidater stammer herfra, men de har kun haft ca. 30 pct. af forskerne til at undervise sig. De studerende på de institutter får altså ikke bare færre timer, de får også en ringere, mindre forskningsbaseret undervisning.

MENS DER altså er et klart behov for et generelt løft på flere af de lange videregående uddannelser, er det andre taxameterjusteringer, der er behov for på ungdomsuddannelserne. Her har ordningens automatik fået den absurde konsekvens, at de gymnasier, der har (mange) elever fra bogligt stærke hjem, kører med klækkelige overskud, mens de gymnasier, som kæmper for at holde bogligt svage elever i uddannelsessporet, tilmed må kæmpe med dårlig økonomi.

Der tegner sig ikke umiddelbart et stort forkromet alternativ til taxameterstyringen af vores uddannelser. Men manglen på et alternativ bør ikke betyde, at man undlader at regulere en ordning, der har så åbenlyse systemfejl. pap

SILKETØRKLÆDE NOT ONLY NEWSPAPERS

Forbehold for trykfejl

Køb den på politiken.dk/plus

NON 100% ITALIENSK SILKE Pluspris 225 kr.

Alm. pris 325 kr. politiken

politiken.dk/plus 00035

I 2008 havde staten et overskud på 63 milliarder kroner. På grund af den økonomiske krise er der til næste år udsigt til et underskud på omkring 80 mia. kr.

»Der er flere, der dør, når man gør det på den her måde«, siger overlægen.

På dagsbasis koster Simvastatin i alt 28 øre for en standardbehandling, mens det nyere medicin koster 3 kroner og 60 øre per dag – altså over ti gange så meget.

Til gengæld er den nyere medicin ifølge overlæge Kristian Korsgaard Thomsen op til 30 procent mere effektiv end Simvastatin.

Han understreger dog, at den billige medicin Simvastatin i nogle tilfælde kan være tilstrækkelig. Men peger så på et andet problem: »Det er vigtigt, at lægerne følger op for at se, om kolesterolniveauet er sænket, eller om patienten skal have noget, der er mere effektivt. Det tyder på, at det ikke sker i tilstrækkeligt omfang«, siger KriDer er flere, stian Korsgaard Thomsen. der dør, når Praktiserende man gør det Lægers Organisatipå den her on (PLO) erkender, måde at læger fortrinsvis Kristian udskriver SimvaKorsgaard statin, fordi det er det billigste.

Thomsen, »Der er da et økooverlæge nomisk aspekt i det. Men nogle gange er patienten på en etableret behandling med den billige medicin og er glad for det. Og så skal der ofte meget overtalelse til for at få patienten til at skifte medicin for lige at få kolesterolet lidt længere ned«, siger formand i PLO, Michael Dupont.

Han er dog enig med Kristian Korsgaard Thomsen i, at den dyre medicin vil give bedre resultater. »Det er rigtigt, at vi kan få kolesterolet endnu længere ned, hvis vi skiftede en masse patienter over til en meget dyrere medicin. Måske kan det redde liv, men spørgsmålet er hvor mange i forhold til indsatsen«, siger Michael Dupont.

Lægemiddelstyrelsen afviser, at den presser på for at få lægerne til at bruge den billigste medicin. »Der er ingen grund til at give dyr medicin, hvis patienten ikke har behov for det.

Derfor vil det være naturligt, at man starter med at bruge det billigste. Når man laver opfølgende kontrol, kan lægen overveje, om han vil gå over til at bruge noget andet. Det er lægens valg«, siger Karen Kolenda, som er ansvarlig for styrelsens tilskudssektion.

Obs. Sælges kun online

5 708730 910129

Hul i kassen

PRÆSENTERER

Tim Rushton & danskdanseteater

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

MUUTO RAW SKAMMEL/ SIDE TABLE Højde: 53 cm. Fås i fire forskellige farver.

Pluspris 1.295 kr.

Alm. pris 1.595 kr.

politiken mener Tekst: Christine Cordsen . Grafik: Claus Nørregaard . 9375

6 ud af 10, der er i høj risiko for at få en blodprop, får ifølge ny rapport ikke den rigtige behandling. Læger erkender plads til forbedring.

25. august 2009 Årgang 125. Nr. 328 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

København - Oslo-Gardermoen

fra

PREMIERE 22. AUG W W W. B E L L E V U E T E AT R E T. D K BILL.: 39 63 64 00 / 70 15 65 65

W W W. B E L L E V U E T E AT R E T. D K BILL.: 39 63 64 00 / 70 15 65 65

Prisen er inkl. skatter og afgifter. På enkelte dage og afgange kan der være få eller ingen ledige pladser til den annoncerede pris. Forbehold for pris-, regel-, afgifts- og valutaændringer.

199,-

enkeltbillet

100

PLADSER

med 20%

RABAT

20 % rabat pĂĽ 100 udvalgte kurser og uddannelser. Book din plads inden 1. okt.

www.attractor.dk

VEJRET. Lidt sol i øst.

Ellers mest skyet, men stort set tørt. 15-18 grader.

JĂŚvn til frisk vind fra vest.

Danmark

kritik

Bog kan true sikkerhed ved klimatopmøde

TV 2â&#x20AC;&#x2122;s nye dramasatsning er Âťdesperat dĂĽrligÂŤ

Forsvaret frygter, at detaljerede beskrivelser af, hvordan jĂŚgersoldater passede pĂĽ toplederne under EU-topmødet i København, kan fĂĽ konsekvenser for sikkerheden ved det kommende klimatopmøde. Politiken erfarer, at det er en af ďŹ&#x201A;ere grunde til, at forsvaret har forsøgt at stoppe Thomas Rathsacks omstridte bog. Samtidig har forsvaret holdt møder med deres britiske og ame1 Side 7 rikanske kolleger om bogen.

TV 2â&#x20AC;&#x2122;s nye serie â&#x20AC;&#x2122;LĂŚrkevejâ&#x20AC;&#x2122; fĂĽr drøje hug af anmelder Per Theil. Han kan godt se ideen i den ďŹ ktive vej og dens beboere med notoriske frustrationer, smĂĽborgerlig hygge og hemmeligheder, men den fører ingen steder hen. TV 2 har isĂŚr skelet til den amerikanske successerie â&#x20AC;&#x2122;Desperate Housewivesâ&#x20AC;&#x2122;, og Âťâ&#x20AC;&#x2122;LĂŚrkevejâ&#x20AC;&#x2122; er godt nok desperat. Det mĂĽ man medgive: utrovĂŚrdigt, karikeret, skre2 Side 5 vet og spillet som ĂŠn stor klichĂŠÂŤ.

Modediktatoren Ny dokumentarďŹ lm om Vogues kantede førstedame Anna Wintour

ibyen Foto: Yui Mok

Fredag

Store ďŹ rmaers sene betaling kvĂŚler smĂĽ Carlsberg er kĂĽret til â&#x20AC;&#x2122;dĂĽrligste betaler nogensindeâ&#x20AC;&#x2122;, fordi leverandører mĂĽ vente op til 120 dage pĂĽ deres penge. Ă&#x2DC;lgiganten er ikke alene.

MICHAEL LUND OG MARTIN AAGAARD

C

arlsbergs tusindvis af leverandører verden over af alt fra ølďŹ&#x201A;asker til kantinemad tørster efter penge i kassen, fordi den danske bryggerigigant nøler med at betale sine regninger. Det truer underleverandører pĂĽ livet.

Selskabet har med ĂŠt slag besluttet at forlĂŚnge betalingsfristen. Nu gĂĽr der typisk 90 dage â&#x20AC;&#x201C; og op til 125 â&#x20AC;&#x201C; fra underleverandørerne har aďŹ&#x201A;everet deres varer, til Carlsberg betaler. Det er ifølge Carlsberg selv ÂťmarkantÂŤ lĂŚngere tid end tidligere.

Og Valby-bryggeriet er langtfra ene om manøvren. Flere andre store og magtfulde danske virksomheder som TDC og Danfoss har pü samme vis tvunget lÌngere betalingsfrister igennem. De store selskaber misbruger deres størrelse. De mindre underleverandører, som er dybt afhÌngige af Ên stor kunde, har jo ikke noget alternativ. De mü acceptere betingelserne eller gü neden om og hjem, siger professor i ledelse ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Anders Dreyer.

En ny undersøgelse fra HündvÌrksrü-

det viser, at nĂŚsten hver anden â&#x20AC;&#x201C; 48 procent â&#x20AC;&#x201C; af de smĂĽ og mellemstore danske virksomheder oplever, at andre virksomheder er blevet dĂĽrligere til at betale regninger siden sommeren 2008. Og mange af de vĂŚrste syndere skal ďŹ ndes blandt de store selskaber ifølge HĂĽndvĂŚrksrĂĽdet: ÂťVi ser adskillige eksempler pĂĽ, at de store virksomheder udnytter deres magt til at presse deres underleverandører for at skaffe ďŹ&#x201A;ere penge i butikken. Det er et kĂŚmpeproblem for de mindre virksomheder. Mange af leverandørerne bliver hĂĽrdt presset pĂĽ indtjeningen. Det fører i sidste ende til konkurserÂŤ, siger Mads Engberg, chefanalytiker i HĂĽndvĂŚrksrĂĽdet. er netDe store selska- opCarlsberg nu i massivt ber misbruger stormvejr i Storbrideres størrelse tannien pĂĽ grund Anders Dreyer, af den lange ventetid. Brancheorgaprofessor nisationen Forum of Private Business (FPB), der reprĂŚsenterer 25.000 mindre virksomheder, har af samme ĂĽrsag kĂĽret den danske virksomhed til â&#x20AC;&#x2122;den dĂĽrligste betaler nogensindeâ&#x20AC;&#x2122; og placeret bryggeriet i deres â&#x20AC;&#x2122;Hall of Shameâ&#x20AC;&#x2122; for dĂĽrlige betalere. ÂťVi har ikke tidligere set eksempler pĂĽ sĂĽ dĂĽrlige betalingsbetingelser. Det er komplet uacceptabeltÂŤ, siger Phil McCabe, kommunikationschef i FPB: ÂťUnder kriser er det af den allerstørste bekymring for smĂĽ virksomheder, om de fĂĽr betaling for deres varer til tiden. Det er langt vigtigere, end hvorvidt banken vil

Fund og fortĂŚllinger 24 siders museumsguide

Statsautoriseret hash kan mindske unges misbrug

K

øbenhavn gĂĽr igen forrest: Et bredt politisk ďŹ&#x201A;ertal i BorgerreprĂŚsentationen er villig til at afkriminalisere hashhandlen i en forsøgsperiode â&#x20AC;&#x201C; for at komme voldelig bandekriminalitet og de unges hashmisbrug til livs.

Forslaget bygger pĂĽ sund fornuft.

En kontrolleret legalisering af cannabis, der i dag omsĂŚttes for over en mia. kr. om ĂĽret af alene i København, vil kunne løse ďŹ&#x201A;ere kroniske problemer i hovedstaden: En vĂŚsentlig del af ĂĽrsagen til den igangvĂŚrende bandekrig vil forsvinde, samtidig med at myndighederne fĂĽr mulighed for at sĂŚtte mĂĽlrettet ind med oplysning og behandling over for de alt for mange unge, der er røget ud i misbrug.

Heldigvis lÌgger politikerne i København ikke op til en betingelsesløs frigivelse af marihuana. Det ville ogsü vÌre lige sü tübeligt som slet ikke at have nogen restriktioner pü salg af alkohol, tobak og receptfri medicin. Ideen er derimod at udbyde sÌrlige licenser til en rÌkke salgssteder, der i en treürig periode kan sÌlge statskontrolleret hash.

Hash og det mildere pot er ikke ufarlige rusmidler. Men under kontrollerede former bør myndige borgere selv have lov til at bestemme, hvad de fornøjer sig med privat.

lĂĽne dem penge. Det er en stor del af ĂĽrsagen til, at der hver dag er 120 britiske virksomheder, der gĂĽr konkursÂŤ.

Eksperter sÌtter spørgsmülstegn ved nødvendigheden af Carlsbergs voldsomme fremfÌrd. Bryggeriet formüede trods krisen at komme ud af ürets første halvür med et overskud pü knap to mia. kr. Traditionelt set har de store lettere ved at klare sig økonomisk under kriser end smü. Og det er svÌrt at se ud fra Carlsbergs regnskab, at de skulle vÌre livsnødvendigt at presse sine underleverandører sü hürdt, siger Anders Drejer.

Professor i virksomhedskommunikation, Finn Frandsen, er enig: ÂťDer er mange mĂĽder at klare sig gennem en krise pĂĽ, og det her mĂĽ siges at vĂŚre en af de mere brutale. Det her kaster nyt lys over Carlsbergs gode ry som samfundsansvarlig virksomhedÂŤ.

International pressechef hos Carlsberg, Jens Peter Skaarup, fastholder, at de nye frister er pükrÌvet: Vi har dyb forstüelse for, at vores leverandører vil have en sund økonomi.Men det er nødvendigt for Carlsberg at forbedre vores kontantbeholdning. Derved er vi mindre belastet af renteudgifter.

Han beklager, hvis de nye betingelser fører til konkurser: Det er vi da kede af at høre, men det er der ikke sü meget at gøre ved. Hvis de ikke kan klare presset, sü mü leverandørforholdet jo ophøre. michael.lund@pol.dk

Ă&#x2DC;lbrik-leverandør mĂĽ vente 1. sektion side 13

METTE Ă&#x2DC;STERGAARD OG MIKAEL BĂ&#x2DC;RSTING

H

elle Thorning-Schmidt maner nu al tvivl til jorden. Dansk Folkeparti fĂĽr ikke indďŹ&#x201A;ydelse pĂĽ et eneste centralt omrĂĽde af en ny regerings politik. Hun lover samtidig, at de radikale skal vĂŚre med i alle politiske aftaler. ÂťPĂĽ de store omrĂĽder som skat, udlĂŚndinge og økonomisk politik, er det det parlamentariske grundlag â&#x20AC;&#x201C; de radikale og Enhedslisten â&#x20AC;&#x201C; som skal vĂŚre støttepartierÂŤ, siger Thorning-Schmidt.

SĂĽ I vil ikke kunne lave aftaler alene med Dansk Folkeparti uden om de radikale pĂĽ nogen politikomrĂĽder? ÂťNej, det vil vi ikke kunneÂŤ.

De seneste uger har spekulationer blomstret om, hvorvidt S/SF-alliancen vil-

ANNE METTE LUNDTOFTE NEW YORK, NEW YORK Pluspris 199 kr.

Alm. pris 249 kr.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Fagbog

le lave udlÌndinge- og skattepolitik uden om de radikale. De radikale har krÌvet et klart svar, mens Dansk Folkeparti har sagt, at de vil bruge deres mandater til at holde en ny regering fast pü en stram udlÌndingepolitik. Jeg vil meget gerne kvittere for den indrømmelse, som hun giver. Det er meget vigtigt, for at Danmark für en ny kurs, siger R-leder Margrethe Vestager.

Med dødsstødet til DF-indďŹ&#x201A;ydelse sĂŚtter Helle Thorning-Schmidt skub i en strategi, som skal gøre det klart for vĂŚlgerne, at Dansk Folkeparti er Socialdemokraternes hovedfjende. Hun siger: ÂťDet er højkomik, nĂĽr DF prøver at kalde sig socialdemokrater. Det er de ikke.

Derfor siger vi ogsĂĽ klart og tydeligt, at vi har meget lidt til fĂŚlles med DFÂŤ.

Dansk Folkepartis formand Pia KjĂŚrsgaard mener, at Thornings strategi slingrer. Lige efter fremlĂŚggelsen af S og SFâ&#x20AC;&#x2122;s skatteudspil sagde Thorning-Schmidt, at hun godt kunne forestille sig at gennemføre en del af skattepolitikken med DF. Men den mulighed er udelukket nu. ÂťFor nogle uger siden ville de slet ikke have noget med de radikale at gøre. Det er meget svĂŚrt at se nogen linje i detÂŤ, siger Pia KjĂŚrsgaard.

Men selv om Thorning-Schmidt vil basere alle politiske aftaler pĂĽ radikale stemmer, sĂĽ betyder det ikke, at skattepolitikken kan forhandles. Og det sender igen Margrethe Vestager pĂĽ krigsstien. Hvis Thorning fastholder sine ultimative krav, sĂĽ fĂĽr hun ikke ďŹ&#x201A;ertal og kan blive tvunget til at udskrive nyvalg, siger Vestager. mette.ostergaard@pol.dk

Thorning-regering truet af nyvalg Interview med S-formanden 1. sektion side 6

Hver dag i tre ür modtog Karen Blixen en rød rose fra samme hemmelige afsender.

Museerne er fulde af finurlige historier.

5 side 19

Foto: Joachim Adrian

DESVĂ&#x2020;RRE er hashsalget i dag kommet helt ud af kontrol. København er hĂŚrget af et anarki, hvor bander sĂŚlger hash mere eller mindre frit â&#x20AC;&#x201C; pĂĽ gadehjørner og i skolegĂĽrde.

Mület med en delvis legalisering af hash bør derfor vÌre at vende den brutale udvikling, sü banderne ikke tjener hundredvis af millioner, og sü social- og sundhedsmyndighederne samtidig kan sÌtte übent og effektivt ind over for det omsiggribende misbrug blandt helt unge.

Som afdelingslÌge pü Psykiatrisk Center pü Hvidovre Hospital Henrik Rindom udtalte i gür: Det er pü tide, at de ansvarlige tør stü op og arbejde for nye løsninger, for hashen koster ungdommen sü meget.

Et statsautoriseret salg vil gøre det muligt at gribe ind over for de utilpassede unge, der driver rundt blandt bandernes gadepushere.

Provenuet fra hashsalg vil kunne ďŹ nansiere nye behandlingstilbud.

Der er brug for pragmatiske løsninger. Kampen mod bander og misbrug er et samfundsproblem, som alle partier mü gü sammen om at løse effektivt og konsekvent. Derfor er det glÌdeligt, at Venstres Ungdoms nye formand, Jakob Engel Schmidt, bryder blokpolitikken: En legalisering vil medføre, at fÌrre unge kommer i kontakt med de kriminelle miljøer og de hürde stoffer, lyder det fra de nye liberale. Blødt er det nye hürdt i retspolitikken. ltm

Rundrejse i Nepal

comfort â&#x20AC;˘ style â&#x20AC;˘ color

FĂĽ mest muligt ud af din pension i ĂĽr

www.kiplingtravel.dk

Kiplings klassiske kulturrejse i Nepal 13 dage med dansk rejseleder, kr. 16.980,-

Beregn og lĂŚs mere pĂĽ nordea.dk/pension2009

+R

Stort udvalg i farver og modeller 00039

Blixens beundrer

sandalet

Køb den pü politiken.dk/plus eller i Boghallen, Rüdhuspladsen 37.

5 708730 910150

politiken mener

Ud af tĂĽgen

Thorning afskriver KjĂŚrsgaard De radikale skal indgĂĽ i alle politiske aftaler i en ny S-ledet regering, siger Helle Thorning-Schmidt. Og Dansk Folkeparti fĂĽr ikke indflydelse pĂĽ ĂŠt centralt politikomrĂĽde.

25. sept. 2009 Ă&#x2026;rgang 125. Nr. 359 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

'ODTHĂ?BSVEJ s &REDERIKSBERG s 4LF -ANDAG TORSDAG s &REDAG s ,Â&#x2019;RDAG

Ecuador og Galapagos

Indien, Rajasthan og Goa

Tanzania og Zanzibar

Ecuador-rejse med Quito, Otavalo, Amazonas og Galapagos-øerne.

16 dage med dansk rejseleder.

Afrejse 3/11, tilbud kun 27.980,-

Klassisk Indienrejse med Delhi, Jaipur og Agra med Taj Mahal. Afslutning ved Goaâ&#x20AC;&#x2122;s dejlige strande.

17 dage, fra kun 12.990,-

Fantastiske safari med Serengeti og Ngorongoro samt badeferie pĂĽ Zanzibar. 14 dage fra kun 18.980,-

Tlf.: 47 16 12 20

www.kiplingtravel.dk

w w w.bettynansen.dk

Økonomi

internationalt

Thomas Bo Larsen

Andelsboliger sælges hurtigere under krisen

Afghanske soldater er på vej til Helmand-provinsen

Selv om ejendomsmæglerne får flere og flere andelsboliger til salg, tager det stadig kortere tid at sælge dem. Andelsboliger i københavnsområdet sælges nu i snit næsten dobbelt så hurtigt som ejerlejligheder, viser tal fra ejendomsmæglerne. En af årsagerne er, at mange danskere ikke får lov af banken til at købe ejerbolig i denne tid og i stedet køber andelsbolig, hvor beløbet, 1 Side 12 der skal lånes, er mindre.

2.500 afghanske soldater er på vej til det sydlige Afghanistan, og dermed tages det første skridt i retning af at aflaste de 36.500 udenlandske soldater i regionen. Forsvarsminister Søren Gade (V) glæder sig over udviklingen. Så sent som i går meddelte forsvaret, at endnu en dansk soldat har mistet livet i Helmand-provinsen. I USA synes det givet, at præsident Obama vil sende 34.000 1 Side 8 ekstra soldater til Afghanistan.

&

Tom Jensen

emigranterne VEJRET. Byger og lidt sol.

Stedvis torden. 7-9 grader.

Let til hård vind fra sydvest.

I nat 3-6 grader.

Guud, er det allerede...?

64 sider om gaver, gadgets og gløgg

Foto: Astrid Dalum

Torsdag

Udgifterne til problembørn eksploderer

Lisbeth Salander brænder ud i tredje Larsson-film

K

Serie De dyre børn Politiken sætter de næste dage fokus på, at kommunerne bruger stadig flere penge på truede børn. Nu er beløbet knap 14 milliarder kroner – og ingen ved, om indsatsen er blevet bedre.

THE GREATEST SIN OF ALL IS RISKING NOTHING.

I BIOGRAFERNE 4. DECEMBER WWW.SINNOMBRE-FILMEN.DK

I Hjørring tynges kommunekassen af ekstraudgifter på 22 millioner kroner til børn fra problemfamilier. Det skal lægges oven i de budgetterede 111 millioner. Situationen er alvorlig, siger økonomiudvalgets næstformand, Knud Størup (Lokalliste). »Jeg er forbavset over, hvordan udgifterne er steget især siden kommunalreformen i 2007. For der var da stort set det samme antal børn før reformen som nu«, siger Knud Størup.

Formanden for Socialcheferne i Danmark, Ole Pass, der også er socialchef i Rødovre, mener, at det øgede fokus på bander er en af årsagerne. »Kommunerne bruger ekstra penge på at forebygge kriminalitet blandt unge«.

Er det skruen uden ende? Det mener Ole Pass ikke: »I øjeblikket bruger mange kommuner penge på både at behandle og forebygge.

Men forhåbentlig knækker det kurven på et tidspunkt«.

Bremser vi ikke Kommunerne udviklingen, angiver i undersøskal der tages gelsen, at udgiftseksplosionen både penge fra skyldes flere børn, dagpasning der skal have af børn hjælp, at sagerne Flemming er tungere og mere Baagø, komplicerede, og at behandlingstilDirektør, Sorø Kommune buddene er dyrere.

I Hørsholm skal de have yderligere 7 millioner kroner op af kommunelommen. Jesper Daugaard, direktør for børne- og kulturforvaltningen, mener, at en del af forklaringen er nye behandlingstilbud: »Der kommer flere specialister. Det er ligesom på sygehusene, hvor der også hele tiden kommer nye – og dyrere – muligheder«, siger Jesper Daugaard.

KL-økonom Jan Olsen understreger, at udgiftsstigningen er godkendt af regeringen i en generel økonomiaftale. KL skal nu hjælpe kommunerne med blandt andet at undersøge, hvorfor de takster, kommunerne betaler for at få et barn i behandling og pleje, er steget så meget, siger Jan Olsen: »Der er ikke tvivl: Taksterne er blevet dyrere«. flemming.christiansen@pol.dk

Børn skal hjælpes henne om hjørnet 1. sektion side 6

Ingen tør gøre det rigtige

O

ppositionen tager et vigtigt skridt fremad, når den opfordrer regeringen til at få vores EU-forbehold ophævet ved en folkeafstemning til marts. Det er glædeligt, at også SF nu erkender, at både forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet skader vores interesser, og at disse skadevirkninger øges markant, når Lissabon-traktaten træder i kraft.

Samtidig accepterer oppositionen den velkendte realitet, at den stramme udlændingepolitik herhjemme p.t. står over både grundloven og de europæiske menneskerettigheder, hvorfor retsforbeholdet ikke skal ophæves, men erstattes af en protokol i Lissabon-traktaten.

Den vil gøre det muligt for Folketinget at tilslutte sig retssamarbejdet fra område til område.

HVORFOR DET ikke skulle være en fordel for Danmark at have fælles EU-regler for asyl og indvandring, når alle de europæiske lande åbenlyst står over for lignende udfordringer og afvejninger, skal man hedde Pia Kjærsgaard for at forstå.

Men at give Folketinget mulighed for at løfte os op på europæisk standard, dér hvor der er demokratisk flertal for det, er under alle omstændigheder et fremskridt.

Dårlig film – stensikker succes Tredje film i Millenniumserien er sløj, men bliver alligevel et hit i biograferne – danske film betaler prisen. kommentar KIM SKOTTE, FILMREDAKTØR

L

uftkastellet der blev sprængt’ er et halevedhæng, der ikke giver megen mening uden de to forudgående Stieg Larsson-filmatiseringer. Jeg er lunken, når regnskabet er gjort op efter 2 1/2 time. Men hverken de tre hjerter eller den

Reception Jacob Steen Møller er tiltrådt som direktør for Campus Service den 1. november 2009. Niels Tovborg Jensen er samtidig trådt et skridt tilbage for at fortsætte som chefkonsulent i Campus Service.

DTU vil gerne byde Jacob Steen Møller velkommen som ny Campus-direktør og samtidig sige Niels Tovborg tak for hans mangeårige indsats som chef for Teknisk Forvaltning nu Campus Service.

Det sker ved en reception mandag den 30. november kl. 16-18 på DTU i Lyngby, bygn. 101A i foyeren foran møderum 1, 1. sal.

5 708730 910143

00048

politiken mener

Nøl om EU

Milliardforbruget til problemfamilier fortsætter himmelflugten. Stopper det ikke, skal der skæres i børnehaver, skoler og ældrepleje. ommunernes forsøg på at bremse de eksploderende udgifter til børn og unge fra hjem med misbrug, psykisk sygdom, vold eller kriminalitet er slået fejl.

En rundspørge til alle landets kommuner, som Politiken har foretaget, viser, at to ud af tre kommuner ikke kan styre udgifterne til socialt nødstedte familier. Der er brugt langt over en halv milliard kroner ekstra i år. I forvejen er kontoen FLEMMING for truede børn og unge i CHRISTIANSEN SOCIALREDAKTØR løbet af blot 10 år næsten fordoblet fra 7 til godt 12 milliarder kroner målt i faste priser – og det er sket, selv om der ikke fjernes flere børn fra hjemmet.

Kommunernes Landsforening (KL) fastslår, at udgifterne til de socialt nødstedte familier udgør det største pres på kommunernes økonomi: »Hvis ikke der bliver styr på området i 2010 og 2011, kommer vi i den situation, at pengene skal tages fra normalområdet: fra daginstitutioner, skoler og ældrepleje«, siger økonom i KL Jan Olsen.

Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Holbæks borgmester Jørn Sørensen (R), deler den bekymring: »Om et år skal vi have styr på det her«.

I Sorø er presset på kommunens kasse voldsomt. Politikerne har bevilget 23 millioner kroner ekstra på grund af uforudsete udgifter til truede børn – en stigning på over 20 procent. Pengene tages af kassen. Men den går ikke næste år, hvor politikerne har dekreteret besparelser. »Bremser vi ikke udviklingen, skal der tages penge fra dagpasning af børn, fra folkeskolen eller fra voksenhandicapområdet«, siger direktør for Børn, Fritid og Kultur i Sorø Flemming Baagø.

Allerede nu har Sorø Kommune sparet hver ottende anbringelse væk ved at anbringe færre nye problembørn uden for hjemmet.

26. nov. 2009 Årgang 126. Nr. 57 Pris 20,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

manglende spænding for de mange, der har læst bogen, vil forhindre publikum i at strømme til. Stieg Larsson-fænomenet har som Dan Brown nået en kritisk masse, hvor bølgen ruller af sig selv.

1 million danskere så ’Mænd der hader kvinder’. 800.000 så ’Pigen der legede med ilden’. De fleste af dem vil også løse billet til ’Luftkastellet der blev sprængt’.

Filmtrilogien vil dermed ende et sted i nærheden af 2,5 millioner billetter. Nogenlunde det antal billetter, dansk film ’mangler’ at sælge i forhold til sidste år, så i 2009 har Stieg Larsson spist halvdelen af dansk film. Bag de dårlige tal gemmer sig også den kendsgerning, at dansk film ik-

BESTILLING FORUMSOFA/ MODEL LIVING 3 pers. sofa, 210 cm, kan bestilles i udvalgte stoffer.

Normalpris 16.900,-

LAGERSALG 9.900,2,5 pers. sofa, 182 cm. Kan bestilles i udvalgte stoffer.

Normalpris 15.900,-

SØND ÅBENT 29A.GNS O 11-14 V.

MILLENNIUM. Filmatiseringen af Stieg Larssons tredje roman, ’Luftkastellet der blev sprængt’, har premiere i morgen.

Foto: Ricky John Molloy

ke har haft noget imponerende år. Men selv om Lisbeth Salander presser de danske film på en anden måde, end en amerikansk succes ville gøre, må man glæde sig over, at det for en gangs skyld er et nordisk og ikke et amerikansk fænomen, der rydder bordet. kim.skotte@pol.dk

Luftkastellet, der fes ud 2. sektion forsiden

Model Living: Stof leveres i mange farver

Udstillings spisestuer dansk design, Senge og madrasser udstilTraditionelt engelsk maghogni og lingsmodeller elegant massiv Italiensk

LAGERSALG 30-50% Sofagrupper stof og læder fra udstilling

RESTPARTI Forumsofa, 18 stk. 2 pers. 160 cm i stof, diverse farver.

Normalpris 14.750,4 stk. 2,5 pers. 182 cm. i stof, diverse farver.

Normalpris 15.900,-

FAKTISK BETYDER finanskrisen, at Danmarks behov for at komme med i euroen er blevet langt mere akut, end det var i 2000, da vi stemte sidst. Nationalbanken har det sidste års tid brugt milliarder på at forsvare kronen.

Det kan når som helst gå op for finansmarkederne, hvor svag dansk økonomi er. Det er ikke god tone at tale højt om den slags risici, men realiteten er, at det ville være en kæmpegevinst for Danmark at komme ind i euroens trygge havn, før vi for alvor kommer i stormvejr.

Så vidt sagligheden. Politisk tør ingen binde an med den samlede opgave. Det gælder desværre også statsministeren. ts

KUN TORSDAG FREDAG LØRDAG & SØNDAG

LAGERSALG 25-50%

LAGERSALG 9.900,- LAGERSALG 6.900,2 pers. sofa, 160 cm, kan bestilles i udvalgte stoffer.

Normalpris 14.750,-

DESVÆRRE HAR statsministeren allerede afvist oppositionens gode tilbud med henvisning til, at euroen ikke er med. Umiddelbart har Lars Løkke en pointe, da euro-forbeholdet unægtelig er endnu mere skadeligt for os end de to andre forbehold.

Hans troværdighed på det punkt belastes dog af hans egen nylige, helt besynderlige udtalelse om, at Danmark p.t. slet ikke lever op til Maastricht-traktatens krav forud for indtræden. Synspunktet er besynderligt, fordi det meste af euroland er i samme situation, uden at landene af den grund står i kø for at komme ud – tværtimod.

Forum Sofaen: Stof leveres i mange farver

Sovesofaer alle udstillingsmodeller

LAGERSALG 50% Enkelt sofaer stof og læder 3 pers., 2,5 pers. og 2 pers.

LAGERSALG OP TIL 70% Vitriner, Bogskabe, Reoler & Skænke

LAGERSALG 30-50% Diverse sofaborde og lampeborde

LAGERSALG 30-50% LAGERSALG OP TIL 50%

LAGERSALG 9.900,- LAGERSALG 7.900,MØBELHUS I 3 ETAGER Metro lige til døren Åbent: Mandag-fredag 10-17.30 · Lørdag 10-14 · Rosenørns Allé 16 Frederiksberg · Telefon 35 35 45 71 · e-mail: forummoebler@mail.dk

www.forummoebler.dk

nyheder

KULTUR

DEBAT

BØGER

LØRDAGSLIV

debat

Ammar er udvist – det er ulovligt at hjælpe ham Teater skal ses i biografen 1 Side 4

Ris for viderekomne

Jeg er gået fra at have en kæmpe omgangskreds på venstrefløjen, til at jeg nu kan sidde og tælle stumperne

Kend en klassiker I dag ’De dødes rige’

Pernille Rosenkrantz-Theil

3 Side 1

2 Side 7

3 Side 8

4 Side 22 27. juni 2009 Årgang 125. Nr. 269 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Lørdag

Vi snydes for prisfaldet på fødevarer Råvarepriserne er faldet tilbage til 2007-niveau, men priserne i discountbutikkerne er ikke faldet.

Butikkernes priser er til gengæld påfaldende ens.

JAKOB SORGENFRI KJÆR

S

elv om råvareprisen på ris, korn og havre er faldet med over 40 procent siden sidste sommer, betaler forbrugerne i dag det samme eller ligefrem mere for ris, spaghetti og havregryn.

Det viser Politikens årlige pristjek i de fem landsdækkende discountkæder. »Forbrugerpriserne har meget sværere ved at falde end at stige. Forskellen kryber

over i ekstra avance«, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Politikens pristjek viser, at en fyldt indkøbsvogn kun er faldet med godt 3 procent i pris siden sidste sommer. Råvareprisen på fødevarer generelt er faldet med 20 procent.

Senioranalytiker Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut finder prisen på ris særlig iøjnefaldende: Mens råvareprisen er faldet med 42 procent, er

prisen ude i butikkerne steget markant. »Priserne på de endelige fødevarer burde være marginalt lavere end niveauet tilbage i 2007. Men det er de ikke. Det er et tegn på, at nogen har hævet avancen«, siger Henning Otte Hansen.

Gennemgangen af 36 basisvarer viser også, at en tredjedel har den nøjagtig samme pris i de konkurrerende kæder.

Det ser Henning Otte Hansen som udtryk for en stillingskrig, hvor kæderne tæt overvåger hinandens prissætning.

Konkurrencestyrelsen langede i oktober ud efter butikker og producenter for at hæve priserne langt mere, end omkostningsudviklingen kunne forklare. Efter prisfaldene på råvarer har myndigheder-

ne fulgt udviklingen tæt, og i næste uge kommer en ny redegørelse: »Det bliver spændende at se, om supermarkederne har været lige så hurtige til at sætte priserne ned, som de var til at hæve priserne, da råvarepriserne gik den anden vej«, siger kontorchef Benedikte Havskov Hansen.

Detailhandlen afviser pure, at den skulle spekulere i konjunkturerne. I Dansk Supermarked siger indkøbsdirektøren, at der i kun minimalt omfang er en sammenhæng mellem udviklingen i råvarepris og det, forbrugeren betaler. I stedet afgøres slutprisen af konkurrence, og den er hårdere end nogensinde: »Økologisk mælk er i den seneste må-

ned gået fra 7,50 til 4,95, så det med avancer er vist en sandhed med modifikationer«, siger Claus Ravnsbo.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at der er et åbenlyst misforhold mellem udgift og prissætning. »Vi ved, at det i Danmark halter med konkurrencen på dagligvareområdet.

Det her viser, at der er god grund til, at Konkurrencestyrelsen undersøger, om det er velbegrundede prisforhøjelser.

Hvis ikke, går jeg stærkt ud fra, at detailhandelen vil rette ind«, siger hun. jakob.sorgenfri@pol.dk

Discountbutikker har ens priser Lørdagsliv side 6-9

Den ensomme konges død I det hinsides kan Michael Jackson, The King of Pop, nu møde The King of Rock, Elvis Presley, i en duet udtænkt i himlen.

D

e mødte, så vidt vides, aldrig hinanden, kongen af pop, Michael Jackson, og hans kongelige kollega udi rocken, Elvis Presley. Ikke desto mindre er skæbnefællesskabet mellem de to største personligheder i amerikansk populærmusik de sidste halvtreds år markant.

I 1950’erne gjorde Elvis den sorte ERIK JENSEN, musik hvid og MUSIKREDAKTØR skabte rock’n’roll. I 80’erne opdaterede Michael Jackson den sorte soul og fik de hvide til at elske den.

Begge kom fra ekstrem fattigdom, men brød arvens triste forudsigelser ved at blive de største, mest feterede og elskede navne i showbusiness. For begge at dø alt for unge, ensomme og isolerede i hjemmets forgyldte bur efter årelangt misbrug af medicin.

Elvis døde i 1977 hjemme i Graceland – et par år før Michael Jackson slog igennem for alvor. Og kongen af pop blev erklæret død af et hjertestop torsdag aften kl. 23.26 dansk tid på UCLA-hospitalet i Los Angeles.

Michael Jackson kunne i 1994 have fået Elvis Presley som svigerfar, da The King of

BLACK OR WHITE. Kongen af pop er død.

Tegning: Philip Ytournel

Pop giftede sig med The King of Rocks datter, Lisa Marie Presley. En sammenfletning af slægter og skæbner, som end ikke den dygtigste spindoktor kunne have udtænkt bedre. Men de to musikalske regenter kom aldrig i familie.

De døde begge fra berømmelsens fængsel, rygter om en mere eller mindre bizar livsform og i Michael Jacksons tilfælde flere mistanker om seksuel udnyttelse af børn og retssager om samme alvorlige

emne. Som symboler på berømmelsens bagside fremstår de to døde musikkonger i dag som eksempler på, at celebritet og excentricitet ikke nødvendigvis gør nogen lykkelige.

Uanset hvilken begrundelse lægevidenskaben på et tidspunkt vil fastslå for Jacksons alt for tidlige død, synes den sande årsag, at Elvis og Michael døde for berømmelsens pris. erik.jensen@pol.dk

Hele verden berørt af popikons død Jacksons død sætter formue på spil for promotor 1. sektion side 8 Nekrolog: Gåden om manden i spejlet er løst Reportage: Amerikanerne fester for »Michael« 2. sektion forsiden og side 4-6 Læsernes bedste minder om Michael www.politiken.dk

politiken mener

HIStory Efter Michael Jacksons død vil musikken vinde

M

idt i 1980’erne var rivaliseringen mellem Michael Jackson og Prince på sit højeste. I 1987 sværmede Prince for bløde værdier på ’Sign O’ The Times’, mens den selvproklamerede King of Pop på ’Bad’ var klædt ud som slem læderdreng.

Som de fleste andre seriøse kritikere var også vi dengang ret sikre på, at fremtiden tilhørte kunstneren Prince, mens entertaineren Michael Jacksons popperfektionisme snarere pegede bagud.

Nu kom det til at gå lige omvendt. Michael Jackson blev for musikken, hvad legebarnet Spielberg var for Hollywood.

I en tid, hvor rock og pop eksploderede som massekultur, formåede han at fremtræde som sin tids mest gigantisk henrykkende stykke koncertlegetøj. Og i højere grad end Prince leverandør af uopslidelige evergreens.

En vigtig forklaring er Quincy Jones. Alle Michael Jacksons tre mesterværker – ’Off The Wall’, ’Thriller’ og ’Bad’ – er produceret af Quincy Jones.

På egen hånd kom Jackson aldrig til at lave en plade støbt af samme dirkefri disciplin.

Hans efterfølgende plader var glimtvis brillante, men ufokuserede. »VÆR BEREDT! Om ti minutter bliver du en del af Historien!«, buldrede det ud af højttalerne i Prag, hvor Michael Jackson i 1996 indledte sin europaturné. Jackson skulle promovere sin HIStory.

Et opsamlingsalbum krydret med nye numre, der med sit ordspil på ’hans historie’ og ’Historien’ anslog storhedsvanviddets toner.

Koncerten understregede, at Michael Jackson var i gang med at reducere sig selv til et hult monument. 13 år senere var Michael Jackson i gang med at knokle sig i form til en stribe ildevarslende comebackkoncerter i London, da hjertet sagde stop.

Nu da Michael Jackson ikke længere vil blive omgivet af nye, sære skandalehistorier og ikke længere skal kæmpe for at fastholde fordums position som King Of Pop, bliver det muligt mere entydigt at hylde ham for hans enestående musikalske storhedstid. sko

VEJRET. En del sol. 20-25 grader. I nat 12-17 grader.

REJSER Nye sider af verden Hver søndag

en ofa a S l. 16 r f l hju uli k b a g st 4 . j e n e ner sen ve n i n g Giv meld Til

Klar til ferien?

Bedste udvalg - alt til ferien Teva sandal Hurricane · Til dagligdag og trekking · Super let justering af remme · Fantastisk komfortabel

Se også net-butik naturligvis.com

Kæmpe udvalg til damer og herrer Fra kun 95

399

Før 69995

Nu

29995

Kun

39995

5 708730 910167

00026

Tour Sofa T

www.politiken.dk/sofa

Gammel Kongevej 119 Ulrikkenborg Plads 2

Frederiksberg Lyngby

Skjorter

Zip-off buks

· Haglöfs, Tenson, Colimbia · Hurtigtørrende · UV-beskyttende

· Super letvægt · “Indbygget” faktor 30 · Dame- eller herremodel

33 21 30 30 33 21 30 30

nyheder

kultur

PS

VIDEN

Ă&#x2DC;jenvidne om bord pĂĽ ďŹ&#x201A;y nr.

253 fra Amsterdam, som en terrorist forsøgte at sÌtte i brand, da det landede i Detroit

mad

Offpiste â&#x20AC;&#x201C; nedtur pĂĽ første klasse

Farvel til 2009: Robbie Ă&#x2026;ret i billeder â&#x20AC;&#x201C; en plaget popsanger

Jeg hørte knaldet, og det nÌste øjeblik var der ild ...

1 Side 12

REJSER

20 bud pĂĽ nytĂĽrets bedste bobler

Vi er født med nÌstekÌrlighed 2 Forsiden

4 Forsiden

3 Sektion

5 Side 4

6 Side 16 Foto: PR, Mary Altaffer/AP, Thomas Borberg, Anders Brohus/Polfoto, PR

Søndag

Regeringen opbygger gĂŚld pĂĽ 223 milliarder

Fem danske stjernekokke Det skal vi spise, inden vi dør

D

anmark vil inden for de nĂŚste to ĂĽr blive gĂŚldsat for 223 milliarder kroner. Det svarer til, at hver dansker kommer til at skylde 42.000 kroner vĂŚk.

Dermed spiller den danske regering højt spil med landets økonomi, mener büde den kommende og den tidligere økonomiske overvismand. VismÌndene advarer nu om, at regeringens økonomiske plan kan fü dansk økonomi til at løbe løbsk med arbejdsløshed og store statsunderskud til følge. Usikkerheden krÌver en meget nøje overvügning af økonomien for at sikre, at den ikke løber løbsk til den ene eller den anden side, siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Den gigantiske gĂŚld er et resultat af det, ďŹ nansminister Claus Hjort Frederiksen (V) selv kalder Âťden største økonomiske satsning siden 1960â&#x20AC;&#x2122;erneÂŤ. I forsøget pĂĽ at bevare 80.000 danske arbejdspladser, der ellers ville vĂŚre tabt pĂĽ gulvet som følge af den økonomiske krise, sprøjter regeringen i 2009 og 2010 omkring 80 milliarder kroner ud i det danske samfund. Pengene skal gĂĽ til skolerenoveringer, nye veje og skattelettelser, der skal give danskerne ďŹ&#x201A;ere penge i lommen.

Satsningen, der ifølge OECD og Finansministeriet er en af de største i verden, betyder, at regeringen forventer enorme underskud pĂĽ de offentlige budgetter, og ďŹ nansministeren regner med, at Danmark skal ud at lĂĽne i alt 223 milliarder kroner.

Torben M. Andersen mener, at pengeindsprøjtningen kan føre til en sü vild stigning i danskernes forbrug, at erhvervslivet ikke kan følge med. Det kan betyde, at importen stiger, og dermed skades betalingsbalancen.

ÂťDen anden risiko er, at krisen bider sig fast i arbejdsmarkedet i form af en permanent højere arbejdsløshed, som trĂŚkker de offentlige ďŹ nanser nedÂŤ, siger han.

Ogsü den kommende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen sender en advarsel til regeringen: Nür man stimulerer, skal man ogsü kunne stramme igen. Og man skal stramme lige sü meget, som man lemper. Det er en afgørende forudsÌtning for det hele.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen erkender, at regeringen satser. Det er klart, at vi für en udfordring Det er klart, med hensyn til tilat vi für en bagebetalingen af udfordring med de penge, vi skal ud at lüne, siger han. hensyn til tilMen Danmark bagebetalingen er et privilegeret af de penge, vi land, der har afdraskal ud at lüne get pü gÌlden i de Claus Hjort gode tider og derFrederiksen (V) for har mulighed for at lave en sü stor satsning nu. Derfor er vores førsteprioritet ogsü at fü danskerne sü skünsomt gennem krisen som muligt, og derefter tager vi sü fat pü den regning, der skal betales.

Han vil ikke tage hul pü, hvordan gÌlden skal betales tilbage, før Danmark er helt fri af krisen. Lige nu handler det om at have modet til ikke at trÌffe beslutninger, som kommer til at kvÌle et spirende opsving. Sü mü vi i løbet af 2010 se, om opsvinget er sü selvbÌrende, at vi kan tage fat pü udfordringen med at betale tilbage.

De Forenede Arabiske Emirater er en fornĂŚrmelse mod civilisationen

F

ørst da velhavere og undertrykkere før jul var ved at gĂĽ pĂĽ snuden i det solskoldede Dubai, begyndte omverdenen at tale om en problematisk udvikling i de syv sĂĽkaldte Forenede Arabiske Emirater. Dubai har ellers fascineret verden med sine kunstige øer formet som palmer, sit kunstige indendørs alpine skiterrĂŚn og hele sin gevaldige udvikling, som den egyptiske diplomat Tahsheen Besheer kaldte kunstig i sig selv, da han betegnede Emiraterne som Âťstammer med ďŹ&#x201A;agÂŤ.

EMIRATERNE har ikke kun vĂŚret enestĂĽende i deres vĂŚkst, men ogsĂĽ i behandlingen af de jĂŚvne mennesker, der i skoldende hede har skabt det økonomiske â&#x20AC;&#x2122;mirakelâ&#x20AC;&#x2122;.

For dem begyndte udviklingen ikke først at blive problematisk, da Dubais magthavere mütte bede om gÌldshenstand i et halvt ür.

Hverken de fĂĽ statsborgere i Emiraterne eller de 87 pct. indvandrere har nogen politiske rettigheder.

De arbejdere, der har bygget skibakker og nye øer i ørkenheden, har ingen ret til tillidsfolk eller faglige sammenslutninger. Indbyggernes menneskerettigheder undertrykkes konsekvent. De har ikke religiøs frihed. Censur hersker, og ikke kun for systemkritikere.

FĂŚngsler bruger tortur. Kvinder â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr udenlandske arbejdere og tjenestefolk â&#x20AC;&#x201C; krĂŚnkes pĂĽ stribe. Men de øverste magthavere stĂĽr ikke til ansvar, hverken over for folket eller over for loven.

Det sidste mĂĽltid

Ă&#x2DC;KONOMISK har Dubai sat den verdensomspĂŚndende krise pĂĽ spidsen med sin grĂĽdige spekulation.

De Forenede Arabiske Emirater er ogsĂĽ en fornĂŚrmelse mod politisk civilisation. En stat kan ikke sĂŚtte sig uden for internationale normer for menneskeret â&#x20AC;&#x201C; og forvente omverdenens nĂŚsegruse beundring. Det er en karikatur.

Der viste sig heldigvis en grÌnse for den økonomiske spekulation.

Der bør ogsü vÌre en grÌnse for, hvor lÌnge Emiraterne kan spekulere i krÌnkelsen af de mennesker, der har skabt ørkenstaten. aj

christian.huttemeier@pol.dk esben.kjaer@pol.dk

ÂťDanmark gĂĽr ikke rabundusÂŤ 1. sektion side 13 og 14

politiken mener

En politisk karikatur

Hver dansker bliver gÌldsat for 42.000 kroner i regeringens forsøg pü at redde 80.000 job.

OvervismÌnd advarer om, at den risikable satsning kan fü dansk økonomi til at løbe løbsk.

CHRISTIAN HĂ&#x153;TTEMEIER OG ESBEN KJĂ&#x2020;R

27. dec. 2009 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 87 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

6 Side 10 Foto: Martin Bubandt

VEJRET: Sky-

KIM BUCK HALSKĂ&#x2020;DE

et, stedvis lidt regn eller slud.

1-6 grader.

Hjerte i sølv med rød silkesnor.

Pluspris 1.500 kr.

Alm. pris 1.800 kr.

MĂŚrkevare

UDSALG

UDSALG STARTER I DAG

Bliv opdateret minut for minut pĂĽ

Starter i dag kl. 10

SĂ&#x2DC;NDAGSĂ&#x2026;BENT DEN 27. DECEMBER FRA KL. 10 -17*

SĂ&#x2DC;NDAGSĂ&#x2026;BENT KL. 10-17

Hans J. Wegner

politiken.dk/plus 5 708730 910174

00052

>

SE UDSALGSKATALOG / SHOP ONLINE PĂ&#x2026; ILVA.DK

København: Lyngby: NÌstved: HolbÌk:

Torvegade 55-57 tlf. 32 Jernbanepladsen 19-25 tlf. 45 Merkurvej 3 tlf. 55 TĂĽstrupvej 46 tlf. 59

57 87 77 45

28 54 49 45

14 04 49 45

* Enkelte varehuse har andre ĂĽbningstider - se i varehuset eller pĂĽ kvickly.dk

nyheder

Det bliver benhårdt.

Men var der nogen, der ikke havde regnet med det?

kultur

debat

Grizzly Bear på Enghave Plads

2 Side 5

LØRDAGSLIV

PLUS

Hatten af for ministerens bog

Nu skal urnen vise, hvem du var

Nu kan du se dem spille Macbeth

4 Side 5

5 Side 4

6 Side 3

Hvornår er man rigtig fransk?

Connie Hedegaard

1 Side 7

BØGER

3 Side 7

Foto: Joachim Adrian, Thomas Borberg, Niels Christensen, Robin Skjoldborg/PR

Lørdag

Danskere udgraver skjult arabisk by BJØRN BREDAL

D

e har allerede gravet diskret i ørkensandet i et år. Først nu afslører arkæologer fra Københavns Universitet, at de har indgået en omfattende kontrakt med sheikdømmet Qatar i Den arabiske golf. »Det er den største kontrakt, universitetet nogensinde har indgået på det humanistiske område«, siger lederen af projektet, arkæologen Ingolf Thuesen.

Tredive arkæologiske forskere fra hele verden – ansat af Københavns Universitet – samt en større styrke af praktiske hjælpere vil de kommende ti år være beskæfti-

get med at udgrave havnebyen Al Zubara i det nordlige Qatar.

Byen blev endelig forladt omkring 1920 og er siden blev helt slugt af ørkenen, men nu skal den graves frem af sandet og gøres til en storslået arkæologisk park for hele Golfen. Målet er, at Al Zubara skal på Unesco’s liste over verdens vigtigste kulturelle mindesmærker.

Københavns Universitet har de senere år satset hårdt på at udvikle faget islamisk arkæologi. Alt mens sagen om Muhammedtegningerne har præget Danmarks forhold til Mellemøsten, er det lykkedes danske arkæologer at bringe sig i front som forskere i Mellemøstens islamiske hi-

SAUDIA RA BI EN

PERSI SK E G O LF

Al Zub bara

R

storie. Og projektets leder lægger stor vægt på, at samarbejdet kan gavne Danmarks forhold til den arabiske verden. »Kulturelle misforståelser er lige så livsfarlige som influenza. Det er sagen om Muhammedtegningerne et ekstremt eksempel på. En humanistisk forskning, der skaber forståelse, redder menneskeliv i mindst lige så høj grad som vaccinationer mod verdensomspændende epidemier«, siger Ingolf Thuesen.

Han leder til daglig det institut, der huser Carsten Niebuhr-afdelingen med nærorientalsk arkæologi.

Kontrakten blev underskrevet i slutningen af oktober i Qatars hovedstad, Doha.

Byen er hjemsted for den arabiske tv-station Al-Jazeera, og det arkæologisk projekt ved Al Zubara er ligesom Al-Jazeera udtryk for golfstatens ambition om at investere i en stærk kulturel identitet. Qatar råder over store olierigdomme og en

QATA

På trods af Muhammedsagen anerkendes Danmark som førende i islamisk arkæologi – Københavns Universitet har fået kæmpekontrakt i Qatar.

CN . 9571

Doha

FO RENED E A RA BI SK E EMI RA TER

tredjedel af verdens naturgas. »Dette er vores vigtigste arkæologiske satsning«, siger chefen for den arkæologiske afdeling ved Qatar Museum Authority, Faisal Al-Naimi.

Han ser samarbejdet med Danmark som en videreførelse af noget, »der begyndte for 50 år siden«: Under den danske professor P.V. Globs udgravninger i Bahrain i 1950’erne blev der også sendt

ekspeditioner til Qatar. En af dem resulterede i et stort fotografisk værk om beduinerne i Qatar. Faisal Al-Naimis familie er blandt de beskrevne beduiner. Selv bor han i dag dog kun i telt i weekenden.

Kontrakten mellem Københavns Universitet og Qatar Museum Authority strækker sig foreløbig over ti år. Ingen af parterne vil oplyse kontraktens detaljer, men Ingolf Thuesen vil godt sige, at »det drejer sig om et trecifret millionbeløb.« Myndighederne i Qatar afholder løn og alle udgifter til forskerne og den meget betydelige organisation omkring dem såvel i Qatar som i København, ligesom der stilles en flåde af firehjulstrækkere til rådighed og bygges tre permanente lejrområder, hver med plads til 20-30 personer. bjørn.bredal@pol.dk

Vi kommer alle fra Al Zubara 2. sektion forsiden

Livets træ skal bevares Rigshospitalet vil oprette en bank med blod fra tusinder af navlesnore.

Især danskere med indvandrerbaggrund kan få gavn af nedfrosne stamceller.

1. sektion side 5 FREMTIDENS MEDICIN. Denne moderkage fra en nyfødt dreng, der kom til verden på Rigshospitalet i går eftermiddag, blev smidt ud efter de obligatoriske prøver. I fremtiden kan blod fra navlesnoren indgå i Rigshospitalets kommende stamcellebank. Foto: Finn Frandsen

Lidt eller nogen sol, få byger. 7-9 grader. Let til hård vind.

REJSER Nye sider af verden Hver søndag

SØNDAGSÅBENT 29. NOVEMBER

10-17

politiken mener

Krigen Endelig kom debatten

T

ro det eller lad være, det er de politiske partier, og ikke medierne, der sætter dagsordenen her i landet. Når alle eller næsten alle de politiske partier er enige, er det svært at rejse en offentlig debat. Og det er svært for et enkelt parti at bryde ud af flokken. Det fik de radikale at mærke i april sidste år, da Margrethe Vestager (R) havde modet til som den første at foreslå, at der burde være en grænse for, hvor længe de danske soldater skal kæmpe i Afghanistan – ikke mindst, når krigen går så dårligt, som tilfældet desværre allerede var dengang.

I lyset af den forhistorie er det glædeligt, at Socialdemokraternes forslag om, at den danske bataljon skal overdrage sine opgaver i Helmand til afghanske styrker inden for to år, fik en mere konstruktiv modtagelse og skabte enighed i forligskredsen om at opstille nye målsætninger. Faktisk er det en skandale, at de udenlandske styrker har kæmpet nærmest alene i Helmandprovinsen i flere hårde år.

DEN FRIERE debat partierne i mellem er dog kun en spæd begyndelse i forhold til den nytænkning, der bliver brug for – ikke mindst efter at præsident Obama får sat en ny ramme om den amerikanske tilstedeværelse i landet. Danmark er stadig langt bagefter den internationale udvikling, og vores politiske debat domineres stadig af kortslutninger og besværgelser, snarere end af en realistisk erkendelse af, hvor uklare vores succeskriterier hidtil har været, og hvor svært det er at opstille en meningsfuld strategi for operationerne i Afghanistan.

Regeringens grundtone er stadig en misforstået loyalitet over for den forhenværende amerikanske præsidents linje. At sige at arbejdet bare skal gøres færdigt, uanset hvad, er simpelthen hul snak. Når 90 procent af oprørerne i følge USA’s efterretningstjenester ikke er talebanere, men lokale krigere, så giver det ingen mening at benægte, at de udenlandske soldaters tilstedeværelse ikke bare er en del af løsningen, men i allerhøjeste grad også er en del af problemet. Vi mangler stadig en egentlig exitstrategi. Forhåbentlig tager præsident Obama det første skridt på tirsdag. ts

GE N VE J T IL KLAS S IKE R N E Børge Mogensen Tremmesofa med nye hynder i sort læder KR. 29.800,- (nypris kr. 60.258)

KLASSIK MODERNE MØBELKUNST køber og sælger brugte møbelklassikere. Vi istandsætter selv møblerne, hvis det er nødvendigt.

Vores møbelværksted kan klare alle former for renoveringsarbejde, hvis du selv har et møbel, der trænger til nyt liv.

27119

VEJRET.

28. nov. 2009 Årgang 125. Nr. 59 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Læs mere om os på www.klassik.dk Hyndesæt i sort læder KR. 10.950,- Hyndesæt i stof fra KR. 6.500,-

KLASSIK MODERNE MØBELKUNST 5 708730 910167

00048

KØBENHAVN I BREDGADE 3 I AALBORG STRANDVEJEN 11 I TEL. (+45) 3333 9060 I WWW.KLASSIK.DK

NYHEDER

kultur

DEBAT

Tony Blair på grillen Kz-fangers tænder er også en slags kunst 1 Side 8

2 Side 6

Har Obama skuffet?

Vi kan stadig lide ham 3 Side 6

BØGER

LØRDAGSLIV

PLUS

Svensk musical italiensk titel nu på dansk

En god og barsk fuldtræffer

Hvorfor putter de panfløjter, pop eller bare pauser i røret?

4 Side 7

5 Side 8

6 Side 4 Foto: Per Folkver / AP / Tegning: Teddy Kristensen

30. januar 2010 Årgang 125. Nr. 121 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Lørdag

For nemt at snyde med aftalte priser

Brutalt tv DR erkender, at X-Factors dommere er for hårde

politiken mener

Ulovlig krig

Du skal få dig nogle nye venner og en ny familie

Men først og fremmest: Forkert

T

ony Blair blev i går afhørt om sin nemesis: Beslutningen om at lade Storbritannien deltage i USA’s krig mod Irak. Krigen var en tragisk fejltagelse, der har kostet Irak enorme lidelser, svækket USA’s position i verden, og gjort et kriseramt Mellemøsten endnu mere kaotisk og ustabilt. Ingen kan begræde Saddam Husseins fald. Men omkostningerne har været uoverskuelige, de vokser stadig, og Irak er på ingen måde sikret en stabil, endsige fri fremtid.

Tony Blairs kritikere har det med at overdrive betydningen af, at krigen ikke var godkendt af FN, og dermed kan siges at stride mod folkeretten. Vi lever imidlertid ikke i en international retsorden, der kan sidestilles med den, vi kender internt i mange lande. At en krig formelt er legitim – som for eksempel krigen i Afghanistan – er ingen garanti for, at den bliver en succes. At luftkrigen mod Serbien i 1999 ikke var forhåndsgodkendt af FN’s Sikkerhedsråd ændrer ikke ved, at den var både velbegrundet og succesrig.

Selv om mange mærkevarer koster præcis det samme i forskellige forretninger, er det svært at bevise, om der er tale om ulovlige prisaftaler.

MORTEN SKJOLDAGER

M

an kan købe den i København, Odense, Aalborg eller på nettet, men prisen er den samme: 1.299, 1.299, 1.299, 1.299, 1.299 og 1.299 kroner.

Seks danske butikker tager nøjagtig det samme for en Tripp Trapp-børnestol, og eksemplet er ikke unikt.

Rigtig mange mærkevarer bliver solgt til præcis samme pris i forretninger, der ellers formodes at konkurrere.

Alligevel bliver forsvindende få virksomheder dømt for at indgå ulovlige prisaftaler.

Det får Forbrugerrådet til at efterlyse nye metoder i kampen mod prisaftaler. »Der er helt klart behov for flere instrumenter til at afsløre de lovbrud, som utvivlsomt finder sted, når man kigger på de mistænkeligt ens priser«, siger økonom i Forbrugerrådet Martin Salamon.

Et pristjek af populære mærkevarer inden for børneudstyr i Lørdagsliv viser, at der stort set ikke er prisforskelle på de tre undersøgte produkter: En Tripp Trappbørnestol, en barnevogn fra Emmaljunga og en autostol fra BimboFix. Derimod kan flere af produkterne købes langt billigere i tyske internetbutikker – leveret til døren i Danmark.

Ifølge Forbrugerrådet er faste priser et fænomen, som langt fra er unikt for markedet for børneudstyr. »Det er et stort problem med faste priser, og forbrugerne er taberne i spillet«, siger Martin Salamon.

Han foreslår, at man eksempelvis tilbyder frit lejde til personer, der har kendskab til ulovlige prisaftaler, som står frem og fortæller det til myndighederne. Eller at der bliver lavet hotlines, hvor myndighederne kan modtage tip om brud på konkurrencereglerne.

Bilka må ikke få de dyre ting Informationschef i Dansk Supermarked Erik Eisenberg mistænker leverandørerne for at holde faste priser på varerne.

Dansk Supermarked oplever nemlig ofte, at leverandørerne af kendte mærkevarer

ikke vil havde deres ting på hylderne i for eksempel Bilka-kæden. »Alle ved, at Bilka gerne vil være billig, og det har ofte været vores indtryk, at leverandøren ikke har villet sælge til os, fordi man ikke ønsker priskonkurrence på varen«, siger han.

Det er Konkurrencestyrelsen, som skal afsløre ulovlige prisaftaler. Kontorchef i styrelsen Benedikte Havskov Hansen siger, at påfaldende faste og ens priser på et produkt kan få Konkurrencestyrelsen til at undersøge et produkt.

Men selv om vagthundene får en mistanke om, at en leverandør forsøger at låse priserne på et mærkevare-produkt, kan det være svært for myndighederne at dokumentere lovForbrugerne er bruddet: »Generelt er det taberne i spillet sådan, at det fakMartin tum, at man har faSalamon, ste priser på et proForbrugerrådet dukt, ikke er ensbetydende med, at man overtræder konkurrenceloven«, siger Benedikte Havskov Hansen.

Konkurrencestyrelsen skal derfor kunne dokumentere, at der er tale om ulovlige prisaftaler. »Det er os, som skal løfte bevisbyrden for at vise, at der er indgået en ulovlig prisaftale, og det kræver, at vi kan dokumentere, at forhandleren og leverandøren har en fælles forståelse om at tage en bestemt pris for en vare«, siger Benedikte Havskov Hansen.

Den klassiske Tripp Trapp-børnestol viste sig i pristjekket at koste præcis 1.299 kroner i samtlige butikker. Men virksomheden bag, Stokke, afviser, at det er udtryk for prisaftaler. »Vi forlanger ikke, at butikkerne holder en fast pris. Men butikkerne mener, at der er lav avance på stolen, og derfor vælger de at holde vores vejledende pris«, siger Stokkes indkøbsdirektør Karsten Larsen .

Det er nok en af de værste auditions, der har været indtil videre

Det er simpelthen så håbløst, det der ...

Der var ikke noget galt med hans hoved, vel?

X-Factors dommere til deltagere

Indland@pol.dk

Priser er mistænkeligt ens Lørdagsliv side 4

2 Side 3 Foto: Affotograferet fra DR 1

VEJRET. Sol de fleste steder. Sne på Bornholm. -9 til -2 gr. Hård vind.

VIDEN Afliv en myte Hver søndag

LOPPEMARKED

Langrendsspecialist

Vild med vin?

Irma-dag søndag den 31. januar

Vinterspecialisten er epris , Pakk r l tø v e med s indning gb ski o

Entré 30 Kr. Røgfrit marked

Atomic skistøvle Før 2.29995

Før 3.29985

Frederiksborg hallen Milnersvej 39 d. 30. jan & 31. jan. kl. 10.00 til 16.00

Før 1.499

85

Nu

En dag på toppen med prisen i bund på vin.

Smag, spørg – og spar det halve.

Irma-dag den 31. januar – glæd dig.

Nu

95

1.999

5 708730 910167

00004

1.69995

Atomic ski Før 4.99995

Nu

799

2.99995

Salomon Xadv langrendspakke

Haglöfs Cobra softshell

Alpine ski og støvler

· Fantastisk til ture i Dyrehaven m.m. · Robust og smørefri stålkantski

· Rigtig flot, let, blød og smidig jakke · Super åndbarhed, perfekt til langrend

· Kæmpe udvalg i modeller til alle forhold · De bedste mærker og modeller

Frederiksberg: Gammel Kongevej 119 Tlf 33 21 30 30 Nærmeste Irma og åbningstid kan findes på irma.dk

Nu

95

N

Book din stade online på: www. loppekompagniet.dk

NÅR DET gælder krig og fred i en verden, der stadig består af suveræne nationalstater, slipper vi ikke for at foretage en samlet bedømmelse af proportioner og perspektiver.

Irakkrigen splittede ikke bare FN, men også NATO og EU. Den var en angrebskrig og kunne ikke begrundes i den pligt til at gribe ind over for folkemord og humanitære katastrofer, der spirede i 1990’erne.

Sandsynligheden for at den ville føre til netop det ustabile og blodige Irak, vi nu ser, var stor, og risikoen for at Bushregeringen ville begå netop de fejl, den begik, overhængende. Alt det betyder mere end den kendsgerning, at Sikkerhedsrådet ikke vedtog en resolution mere, og at Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben ikke eksisterede.

Tony Blair begik sit livs fejltagelse båret af illusioner om, at succesen mod Milosevic kunne gentages, og at Storbritannien havde reel indflydelse i Washington. Det ansvar kan han ikke løbe fra. Men han kæmpede med åben pande for beslutningen og fik det britiske parlaments tilslutning til at føre krigen. Hans brøde er derfor politisk og moralsk – ikke juridisk. ts

yb Lyngby: uti k Lyngby Hovedgade 62 Tlf 33 21 30 30

Gratis parkering lige ved døren

nyheder

kultur

PS

VIDEN

REJSER

mad

Thorning og Søvndals hemmelige stævnemøder

Hvorfor blev kvinder så hysteriske?

Mød Dalai Lamas kronprins

3 Forsiden

4 Side 4

5 Side 4

Slow food – i en fart

Jakob Ejersbo – det sidste mesterværk

Plejefamilier: Vi vil have bedre vilkår 1 Side 4

2 Side 8

6 Side 4

Søndag

Afghanske børn på flugt får ophold i Danmark

Interview Skuespilleren Lars Mikkelsen om sin store passion

S

tore børn og teenagere, der uden deres forældre eller andre familiemedlemmer er flygtet fra krig og uroligheder, søger i stigende grad asyl i Danmark. I 2006 var tallet nede på 107, mens det sidste år ifølge Udlændingeservice var vokset til 302.

Dansk Røde Kors bekræfter den kraftige stigning og siger, at den er fortsat i år.

Ifølge Udlændingeservice er der de første seks måneder af 2009 kommet 238 uledsagede flygtningebørn til Danmark. Alene i fredags kom der seks nye.

Fortsætter tendensen vil det være mere end en firedobling siden 2006, og det er i særlig grad unge fra Afghanistan, som søger mod Danmark. En af dem er Babrak på 15 år. »Taleban havde fanget mig, men det lykkedes mig at flygte. Da jeg kom hjem, sagde min mor, at hvis jeg gik med Taleban i krig, så ville jeg blive slået ihjel, og hvis jeg ikke gik med dem, så ville de slå mig ihjel. Derfor skaffede hun penge til en menneskesmugler«, siger han.

Af de 238 flygtningebørn stammer omkring 165 fra Afghanistan. Ifølge Dansk Røde Kors ender flertallet af de afghanske børn, som kommer gennem myndighedernes asylbehandling, med at få opholdstilladelse. »Det tyder ikke på, at vi får et problem med, at afghanske børn bliver afvist og sidder i centrene i årevis«, siger Gitte Nielsen, der leder de to Røde Kors-centre i Gribskov og Sjælsmark, som særligt tager sig af uledsagede flygtningebørn.

Så snart en ung uledsaget flygtning har fået opholdstilladelse, bliver han eller hun sendt ud til en af landets kommuner for enten at bo hos en plejefamilie, i et bofællesskab eller for sig selv.

Lige i øjeblikket sidder der 24 børn på

Røde Kors’ centre, som har fået opholdstilladelse og venter på at blive visiteret til kommunerne.

Dansk Flygtningehjælp har flere gange kritiseret den danske udlændingepolitik – senest behandlingen af de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke. Men når det kommer til behandlingen af uledsagede flygtningebørn, mener Flygtningehjælpen, at regeringen fortjener ros. »Danmark er værd at fremhæve i den sammenhæng. Vi har et system, der fungerer ret godt – blandt andet fordi de unge får en bisidder og en advokat«, siger asylchef i flygtningehjælpen Anne la Cour og fortsætter: »Det eneste, der kunne være brug for, er, at børnene får rådgivning hurtigere end i dag, fordi det måske kunne forhindre, at så mange af dem forsvinder«.

For selv om flere får asyl, er det stadig over 50 procent, der bare bruger Danmark som transitland. De er her et par dage, og så er de væk. »Nogle af dem spørger os, om vi kan hjælpe dem til Norge eller Sverige, men det siger vi nej til. Vi er jo ikke i menneskesmuglerbranchen«, fortæller Henrik Askholt, der er gruppeleder i Sjælsmark.

Han oplever ofte, at de børn, der var til stede om aftenen, næste dag er forsvundet.

Tidligere blev de såkaldt uledsagede flygtningebørn indkvarteret på et særligt Røde Kors-center ved Gribskov på Sjælland. Men den voldsomme stigning betød, at nogle af de unge måtte indkvarteres i den tidligere Sjælsmark Kaserne, og her er også fyldt op nu. »Vi har nu et påtrængende behov for permanent centerkapacitet på børneområdet«, siger Gitte Nielsen.

Må vi bede om en forklaring på nedskæringerne

D

a det endnu var mørk vinter, besluttede regeringen at tage forskud på de lyse tider og indførte sammen med Dansk Folkeparti en ’forårspakke’ med skattelettelser. Først i sensommerens klare lys blev konsekvenserne tydelige. I finanslovsforslaget for næste år kunne landets spillesteder, egnsteatre, de små storbyteatre og Københavns Teater se, at det bl.a. var dem, der skulle finansiere skattelettelserne.

Nedskæringerne kom ikke alene som en overraskelse for spillestederne og teatrene, men også for kulturministeren og regeringens kulturordførere. Alt, hvad de har sagt om sagen, viser, at de ikke aner, hvad der foregår. Hvilket de heller ikke har lagt skjul på for på den måde at fralægge sig ansvaret.

Beslutningen er taget i Erhvervsministeriet af den simple – og ulogiske – grund, at de beskårne støtteordninger hører til dér. Hvorfor må guderne vide. Da kulturminister Carina Christensen (K) fik stillet det relevante spørgsmål, måtte hun melde pas. Hun kendte ikke »historikken«. Men et eller andet sted skulle pengene jo findes.

Måske flygter jeg ind på scenen.

For det har altid været mindre kompliceret for mig end at leve mit liv

olav.hergel@pol.dk

Drengene fra Afghanistan PS side 5

politiken mener

Kulturens efterår

Uledsagede flygtningebørn strømmer i stigende grad til Danmark. De fleste af dem kommer fra Afghanistan. Dansk Flygtningehjælp roser regeringens indsats for at hjælpe børnene.

OLAV HERGEL OG CLAUS BLOK THOMSEN

30. august 2009 Årgang 125. Nr. 333 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Foto: Finn Frandsen

2 Side 6

ARROGANCEN i ministerens svar er formentlig utilsigtet. Hun har bare ikke bedre svar. Tilbage står så institutionerne og borgerne uden en kulturpolitisk begrundelse for beslutningen og uden en chance for at tage stilling til, om den er fornuftig eller ufornuftig. Mener regeringen, at København har for mange teatre? At der ikke er behov for landsdelsteatre? At spillestederne bør kunne klare sig selv? Eller var det bare mest bekvemt at lade netop den konto holde for?

I gårsdagens avis foreslog formanden for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, at politikerne opstiller langsigtede mål og giver Statens Kunstråd frihed til at opfylde målene. Man må håbe, det budskab trænger igennem, for i øjeblikket mangler der både mål, engagement og frihed i kulturpolitikken.

Den aktuelle sag er kun et af mange udtryk for den ligegyldighed over for kulturpolitikken, der findes i både regeringen og oppositionen.

Og som paradoksalt nok trives sammen med en stadig strammere politisk styring af kulturlivet. abb

VEJRET. Nogen sol, men også byger flere steder. 15-20 gr.

VIDEN Afliv en myte Hver søndag

INDIEN

En øjebliksberetning om nuet

17 dage, fra 12.990,-

OBS! SIDSTE DAG I DAG

Daglig afrejse. Inkl fly, skatter, bil med chauffør, lokalguider og rundture med entre

5 708730 910174

00035

HVER GANG DU KØBER FOR 3.000,-

Lige nu får du et bonuskort på 500 kr. hver gang du køber for 3.000 kr. i et af vores bolighuse. Bonuskortet kan bruges i ILVA i hele september måned. Hør mere om betingelserne i bolighusene.

Rajasthan og Goa

Telefon 47 16 12 20 www.kiplingtravel.dk

FÅ 500 KRONER

HVOR BLIVER TIDEN AF

14. SEPTEMBER - 10. OK TOBER kobenhavnsmusikteater.dk eller telefon 3332 5556

SØNDAGSÅBENT I DAG KL. 10-17

Få svaret på Folkeuniversitetet Universitet for alle, for alvor og fornøjelse

kultur

ps

viden

rejser

Fisk forlĂŚnger japanernes liv

StĂĽ pĂĽ ski og se DalĂ­

Mine seks døgn i et torturfÌngsel

Billeder af den russiske sjĂŚl

mad

studievalg

56 sider om dine studiedrømme Pü udkig efter spiselige rødder

2 Side 12

3 Forsiden

4 Side 5

5 Side 18

6 Side 8

7 Sektion Foto: Margo Ovcharenko/Joachim Adrian/Per Munch/Jacob Ehrbahn

Søndag

Indsats mod tvangsĂŚgteskaber har slĂĽet fejl

politiken mener

Nikoline Werdelin Tilbage efter 3 ĂĽr med stress og skumdelďŹ ner

Gadegate Soldater, Folketing og offentlighed har krav pĂĽ facts

V

ar det virkelig forsvarsminister Søren Gades personlige rĂĽdgiver og pressechef, Jacob Winther, der i 2007 lĂŚkkede oplysningen om, at JĂŚgerkorpset var pĂĽ vej til Basra i Irak? Det siger ďŹ lminstruktør Christoffer Guldbrandsen, Kaare R. Schou fra TV 2 bekrĂŚfter, at lĂŚkken kom fra ministeriet, og ďŹ&#x201A;ere TV 2-journalister med kendskab til sagen har samme udlĂŚgning, men vil ikke lĂŚgge navn til.

I givet fald har Jacob Winther handlet kriminelt, og müske med ministerens indforstüelse. Det er dybt alvorlige anklager mod den politiske ledelse af et forsvar, der var og er i krig. Forsvarschefen ringede dengang til büde TV 2 og Jyllands-Posten for at bremse lÌkagen, men Jyllands-Posten fastholdt, at oplysningen havde offentlig interesse. For at føje spot til skade forsøgte regeringen efterfølgende, med udenrigsministeren i spidsen, at tørre lÌkagen af pü medlemmer af Det Udenrigspolitiske NÌvn. En püstand, der med sikkerhed er forkert, da lÌkken indiskutabelt kom før orienteringen af nÌvnet.

Trods regeringens indsats mod tvangsĂŚgteskaber bliver etniske piger stadig tvangsgift, og brudene bliver yngre. Pigerne ved ikke, at de kan fĂĽ hjĂŚlp.

LAURA MARIE SĂ&#x2DC;RENSEN

S

yv ür efter regeringen søsatte en storstilet handlingsplan mod tvangsÌgteskaber, er antallet af ufrivillige vielser uÌndret.

Der ďŹ ndes ikke tal for, hvor mange tvangsĂŚgteskaber der indgĂĽs. Men ifølge fagfolk med tĂŚt kendskab til ĂŚreskonďŹ&#x201A;ikter er tvangsĂŚgteskaberne ikke blevet bremset. ÂťVi oplever bestemt ikke, at det er faldetÂŤ, siger Lene Johannesson, sekretariatschef i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK). Samme melding kommer fra den landsdĂŚkkende organisation IndvandrerrĂĽdgivningen.

TvangsĂŚgteskaberne er ikke blevet stoppet af tiltag som krisecentre, telefonrĂĽdgivning, uddeling af pjecer og mĂŚgling, fordi mange af de unge etniske kvinder fortsat ikke kender til tilbuddene. Det mener Anita Johnson, som er leder af kvindekrisecentret R.E.D. â&#x20AC;&#x201C; det eneste krisecenter i landet, som er specialiseret i at tage sig af tvangsgifte kvinder. ÂťPigerne er meget uoplyste om det danske system og ved ikke, hvor de kan gĂĽ hen og fĂĽ hjĂŚlp. Det er bekymrendeÂŤ, siger Anita Johnson.

Gennem sit arbejde er hun stødt pü piger, som ikke turde fortÌlle om deres problemer til deres lÌge eller lÌrer, fordi pigerne ikke kendte til tavshedspligten. Og hun har mødt piger, som tror, at de først kan sÌtte sig mod et Ìgteskab, nür de bliver myndige som 18-ürige. Problemet er bare, at pigerne ikke skal vÌre 18 ür for at blive viet af en imam, og det udnytter forÌldrene tilsyneladende. De sidste ür har vi haft et stigende antal af sager, hvor pigerne har vÌret under 18 ür, nür de bliver gift. Det virker, som om familierne er bevidste om, at nogle piger ved, at de kan sige fra, nür de er blevet myndige. Derfor forsøger de at fü dem af-

sat tidligtÂŤ, siger Anita Johnson. Hun foreslĂĽr, at folkeskolerne samler de etniske piger i 7. klasse og fortĂŚller om deres rettigheder, og hvilke muligheder de har for at fĂĽ hjĂŚlp i Danmark og i udlandet.

Piger forsvinder i stilhed Nadia pü 23 ür er en af de piger fra Danmark, som sidste ür blev tvangsgift i udlandet. Hun blev tvunget til at bosÌtte sig med sin mand i Mellemøsten. Først efter et halvt ür fandt hun ved et tilfÌlde ud af, at der var en vej ud af Ìgteskabet. Jeg vidste ikke, at ambassaden kunne hjÌlpe mig, siger Nadia, som er kommet hjem med hjÌlp fra Udenrigsministeriet og i dag opholder sig pü et krisecenter.

Nadia kunne ikke forestille sig, at hendes familie ville tvinge hende til at blive gift. PĂĽ den mĂĽde ligner hun de andre piger, som Udenrigsministeriet har hjulpet hjem fra et tvangsĂŚgteskab. ÂťRelationerne i pigernes familier er tĂŚtte. Hvis forĂŚldrene lover, at de ikke bliver gift i udlandet, lader pigerne sig overbevise til at tage medÂŤ, siger Jette Samuel Jeppesen fra Udenrigsministeriet.

Lige nu arbejder ministeriet pĂĽ af fĂĽ fem kvinder hjem fra et tvangsĂŚgteskab.

Ministeriet har til gengÌld ikke noget nøjagtigt tal over, hvor mange tvangsgifte kvinder de har hjulpet hjem.

Men samlet set er antallet af nye sager over efterladte kvinder og børn nÌsten fordoblet fra 17 sager i 2008 til 32 sager i 2009.

Som regel lykkes det for Udenrigsministeriet at fü pigerne hjem. Men det krÌver, at pigerne giver lyd fra sig, siger Jette Samuel Jeppesen: Der er et stort antal, som vi aldrig hører om, fordi pigerne ikke kontakter os.

31. januar 2010 Ă&#x2026;rgang 126. Nr. 122 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

AT JACOB Winther pü opfordring af Dansk Folkeparti bebuder en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen, er det mindste, han kan gøre.

Men det er ikke tilfredsstillende, at opklaringen er overladt til et privat opgør mellem de to. I en noget paradoksal udvikling er det eneste, der forhindrer facts i at komme frem, TV 2-journalisternes ret til kildebeskyttelse, en ret der her bliver til magthavernes vÌrn mod at blive afsløret.

Rent juridisk gĂŚlder der imidlertid os bekendt ingen kildebeskyttelse, nĂĽr det gĂŚlder efterforskningen af forbrydelser, der kan give mere end ďŹ re ĂĽrs fĂŚngsel. At røbe oplysninger, der har operativ betydning for danske soldaters sikkerhed i en krigszone, kan give op til 12 ĂĽrs fĂŚngsel.

Det er pĂĽ høje tid, at Folketing og regering beslutter en undersøgelse â&#x20AC;&#x201C; mest oplagt en advokatundersøgelse, som S foreslĂĽr. At lĂŚkagen fra 2007 kun er den seneste afsløring af en stribe tillidsbrud i forsvarets top â&#x20AC;&#x201C; tillidsbrud, der mere og mere ligner en hĂĽn mod de soldater, der kĂŚmper i felten â&#x20AC;&#x201C; gør kun behovet for en hurtig og samlet undersøgelse større. ts

2 Forsiden

I mange ĂĽr arbejdede jeg mere end systemet kunne klare

laura.sorensen@pol.dk

En brud pĂĽ ďŹ&#x201A;ugt PS side 3

Foto: Joachim Adrian

VEJRET. Skyet og stedvis sne eller snebyger.

-4 til 1 gr.

Vinterens hotteste rejsefest er GRATIS Orkestre fra Cuba & Brasilien, tangoshow, danseundervisning, ĂŚgte brasiliansk churrascheria oksekøds middag og eksotiske varer fra Ă&#x2DC;sten.

Politikens tøjmÌrke politiken.dk/non

Dagligt 29. januar - 28. februar kl. 18 Kulturkajen â&#x20AC;&#x153;Dockenâ&#x20AC;?pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro

Se mere pĂĽ www.cctravel.dk

LOPPEMARKED Frederiksborg hallen Milnersvej 39 d. 30. jan & 31. jan. kl. 10.00 til 16.00 EntrÊ 30 Kr. Røgfrit marked Book din stade online pü: www. loppekompagniet.dk

5 708730 910174

00004

14-dages Vinterhøjskole med fokus pü 2.Verdenskrig 22. februar - 7. marts 2010 Frankrig - Slagmarkerne fra 1. og 2. Verdenskrig - introduktion og rejse med højskolen Rejseleder Jørn Buch 6. - 18. april 2010

MĂŚrkevare

UDSALG SĂ&#x2DC;NDAGS

Ă&#x2026;BENT I DAG KL. 10-17

Hans J. Wegner

FĂĽ program tlf. 74 608 318 E-mail: info@ronshoved.dk:

Starter i dag kl. 10

SE NYT UDSALGSKATALOG / SHOP ONLINE PĂ&#x2026; ILVA.DK

>

København: Lyngby: NÌstved: HolbÌk:

Torvegade 55-57 tlf. 32 Jernbanepladsen 19-25 tlf. 45 Merkurvej 3 tlf. 55 Tüstrupvej tlf. 59 Tüstruphøj 46

57 87 77 45

28 54 49 45

14 04 49 45

nyheder

KULTUR

DEBAT

BØGER

LØRDAGSLIV

debat

Ammar er udvist – det er ulovligt at hjælpe ham Teater skal ses i biografen 1 Side 4

Ris for viderekomne

Jeg er gået fra at have en kæmpe omgangskreds på venstrefløjen, til at jeg nu kan sidde og tælle stumperne

Kend en klassiker.

I dag ’De dødes rige’

Pernille Rosenkrantz-Theil

3 Side 1

2 Side 7

3 Side 8

4 Side 22 27. juni 2009 Årgang 125. Nr. 269 Pris 25,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 2. udgave www.politiken.dk

Lørdag

Vi snydes for prisfaldet på fødevarer Råvarepriserne er faldet tilbage til 2007-niveau, men priserne i discountbutikkerne er ikke faldet.

Butikkernes priser er til gengæld påfaldende ens.

JAKOB SORGENFRI KJÆR

S

elv om råvareprisen på ris, korn og havre er faldet med over 40 procent siden sidste sommer, betaler forbrugerne i dag det samme eller ligefrem mere for ris, spaghetti og havregryn.

Det viser Politikens årlige pristjek i de fem landsdækkende discountkæder. »Forbrugerpriserne har meget sværere ved at falde end at stige. Forskellen kryber

over i ekstra avance«, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Politikens pristjek viser, at en fyldt indkøbsvogn kun er faldet med godt 3 procent i pris siden sidste sommer. Råvareprisen på fødevarer generelt er faldet med 20 procent.

Senioranalytiker Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut finder prisen på ris særlig iøjnefaldende: Mens råvareprisen er faldet med 42 procent, er

prisen ude i butikkerne steget markant. »Priserne på de endelige fødevarer burde være marginalt lavere end niveauet tilbage i 2007. Men det er de ikke. Det er et tegn på, at nogen har hævet avancen«, siger Henning Otte Hansen.

Gennemgangen af 36 basisvarer viser også, at en tredjedel har den nøjagtig samme pris i de konkurrerende kæder.

Det ser Henning Otte Hansen som udtryk for en stillingskrig, hvor kæderne tæt overvåger hinandens prissætning.

Konkurrencestyrelsen langede i oktober ud efter butikker og producenter for at hæve priserne langt mere, end omkostningsudviklingen kunne forklare. Efter prisfaldene på råvarer har myndigheder-

ne fulgt udviklingen tæt, og i næste uge kommer en ny redegørelse: »Det bliver spændende at se, om supermarkederne har været lige så hurtige til at sætte priserne ned, som de var til at hæve priserne, da råvarepriserne gik den anden vej«, siger kontorchef Benedikte Havskov Hansen.

Detailhandlen afviser pure, at den skulle spekulere i konjunkturerne. I Dansk Supermarked siger indkøbsdirektøren, at der i kun minimalt omfang er en sammenhæng mellem udviklingen i råvarepris og det, forbrugeren betaler. I stedet afgøres slutprisen af konkurrence, og den er hårdere end nogensinde: »Økologisk mælk er i den seneste må-

ned gået fra 7,50 til 4,95, så det med avancer er vist en sandhed med modifikationer«, siger Claus Ravnsbo.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at der er et åbenlyst misforhold mellem udgift og prissætning. »Vi ved, at det i Danmark halter med konkurrencen på dagligvareområdet.

Det her viser, at der er god grund til, at Konkurrencestyrelsen undersøger, om det er velbegrundede prisforhøjelser.

Hvis ikke, går jeg stærkt ud fra, at detailhandelen vil rette ind«, siger hun. jakob.sorgenfri@pol.dk

Discountbutikker har ens priser Lørdagsliv side 6-9

Den ensomme konges død I det hinsides kan Michael Jackson, The King of Pop, nu møde The King of Rock, Elvis Presley, i en duet udtænkt i himlen.

D

e mødte, så vidt vides, aldrig hinanden, kongen af pop, Michael Jackson, og hans kongelige kollega udi rocken, Elvis Presley. Ikke desto mindre er skæbnefællesskabet mellem de to største personligheder i amerikansk populærmusik de sidste halvtreds år markant.

I 1950’erne gjorde Elvis den sorte ERIK JENSEN, musik hvid og MUSIKREDAKTØR skabte rock’n’roll. I 80’erne opdaterede Michael Jackson den sorte soul og fik de hvide til at elske den.

Begge kom fra ekstrem fattigdom, men brød arvens triste forudsigelser ved at blive de største, mest feterede og elskede navne i showbusiness. For begge at dø alt for unge, ensomme og isolerede i hjemmets forgyldte bur efter årelangt misbrug af medicin.

Elvis døde i 1977 hjemme i Graceland – et par år før Michael Jackson slog igennem for alvor. Og kongen af pop blev erklæret død af et hjertestop torsdag aften kl. 23.26 dansk tid på UCLA-hospitalet i Los Angeles.

Michael Jackson kunne i 1994 have fået Elvis Presley som svigerfar, da The King of

BLACK OR WHITE. Kongen af pop er død.

Tegning: Philip Ytournel

Pop giftede sig med The King of Rocks datter, Lisa Marie Presley. En sammenfletning af slægter og skæbner, som end ikke den dygtigste spindoktor kunne have udtænkt bedre. Men de to musikalske regenter kom aldrig i familie.

De døde begge fra berømmelsens fængsel, rygter om en mere eller mindre bizar livsform og i Michael Jacksons tilfælde flere mistanker om seksuel udnyttelse af børn og retssager om samme alvorlige

emne. Som symboler på berømmelsens bagside fremstår de to døde musikkonger i dag som eksempler på, at celebritet og excentricitet ikke nødvendigvis gør nogen lykkelige.

Uanset hvilken begrundelse lægevidenskaben på et tidspunkt vil fastslå for Jacksons alt for tidlige død, synes den sande årsag at være, at Elvis og Michael døde for berømmelsens pris. erik.jensen@pol.dk

Hele verden berørt af popikons død Jacksons død sætter formue på spil for promotor 1. sektion side 8 Nekrolog: Gåden om manden i spejlet er løst Reportage: Amerikanerne fester for »Michael« 2. sektion forsiden og side 4-6 Læsernes bedste minder om Michael www.politiken.dk

politiken mener

HIStory Efter Michael Jacksons død vil musikken vinde

M

idt i 1980’erne var rivaliseringen mellem Michael Jackson og Prince på sit højeste. I 1987 sværmede Prince for bløde værdier på ’Sign O’ The Times’, mens den selvproklamerede King of Pop på ’Bad’ var klædt ud som slem læderdreng.

Som de fleste andre seriøse kritikere var også vi dengang ret sikre på, at fremtiden tilhørte kunstneren Prince, mens entertaineren Michael Jacksons popperfektionisme snarere pegede bagud.

Nu kom det til at gå lige omvendt. Michael Jackson blev for musikken, hvad legebarnet Spielberg var for Hollywood.

I en tid, hvor rock og pop eksploderede som massekultur, formåede han at fremtræde som sin tids mest gigantisk henrykkende stykke koncertlegetøj. Og i højere grad end Prince leverandør af uopslidelige evergreens.

En vigtig forklaring er Quincy Jones. Alle Michael Jacksons tre mesterværker – ’Off The Wall’, ’Thriller’ og ’Bad’ – er produceret af Quincy Jones.

På egen hånd kom Jackson aldrig til at lave en plade støbt af samme dirkefri disciplin.

Hans efterfølgende plader var glimtvis brillante, men ufokuserede. »VÆR BEREDT! Om ti minutter bliver du en del af Historien!«, buldrede det ud af højttalerne i Prag, hvor Michael Jackson i 1996 indledte sin europaturné. Jackson skulle promovere sin HIStory.

Et opsamlingsalbum krydret med nye numre, der med sit ordspil på ’hans historie’ og ’Historien’ anslog storhedsvanviddets toner.

Koncerten understregede, at Michael Jackson var i gang med at reducere sig selv til et hult monument. 13 år senere var Michael Jackson i gang med at knokle sig i form til en stribe ildevarslende comebackkoncerter i London, da hjertet sagde stop.

Nu da Michael Jackson ikke længere vil blive omgivet af nye, sære skandalehistorier og ikke længere skal kæmpe for at fastholde fordums position som King Of Pop, bliver det muligt mere entydigt at hylde ham for hans enestående musikalske storhedstid. sko

VEJRET. En del sol. 20-25 grader. I nat 12-17 grader. en ofa a S l. 16 r f l hju uli k b a g st 4 . j e n e ner sen ve n i n g Giv meld Til

Klar til ferien?

Bedste udvalg - alt til ferien Teva sandal Hurricane · Til dagligdag og trekking · Super let justering af remme · Fantastisk komfortabel

Se også net-butik naturligvis.com

Kæmpe udvalg til damer og herrer Fra kun 95

399

Før 69995

Nu

29995

Kun

39995

5 708730 910167

00026

Tour Sofa T

www.politiken.dk/sofa

Gammel Kongevej 119 Ulrikkenborg Plads 2

Frederiksberg Lyngby

Skjorter

Zip-off buks

· Haglöfs, Tenson, Colimbia · Hurtigtørrende · UV-beskyttende

· Super letvægt · “Indbygget” faktor 30 · Dame- eller herremodel

33 21 30 30 33 21 30 30