2009/2010
trafikliv Afsløring Dine venner er slet ikke så vilde. Klapjagt Rullefelter fanger bøllerne. Jorden rundt Ung mand lever på en cykel. Fartglad Snescooter på glatis. Hovsa Ronaldo smadrer Ferrari.
Nikolaj kørte galt i en brandert og blev lam Trafikliv rekonstruerer den tragiske ulykke
Foto: Martin Bubandt
...
18 TRAFIKLIV
MARKEN
Foto: Martin Bubandt
TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN
18-årige Nikolaj Rasmussen blev slynget 72 meter ud af bilen, da han en fredag nat for to år siden glemte selen og kørte galt i en brandert. Han overlevede, men er lænket til en kørestol resten af livet. q
...
POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009
TRAFIKLIV 19
...
20 TRAFIKLIV
TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN
Marken ... arken er høstet flere gange siden ulykken, så man kan ikke længere ane hverken ambulancefolkenes fodspor eller de dybe aftryk, som hans sølvgrå BMW satte i mudderet, da den pludselig skred væk fra vejen og rullede rundt på marken. Alligevel sitrer musklerne i hans underkæbe hurtigere og mere intenst, jo tættere Nikolaj Rasmussen kommer på ulykkesstedet. For det var her, hans liv på et øjeblik blev forandret, så intet nogensinde vil blive som før. Han er kørt forbi i bil adskillige gange siden, men det er første gang, at han er stoppet så tæt på åstedet. På en rasteplads et lille stykke derfra holder han ind, bakser sig fra førersædet over i kørestolen og glider med liften ud af den nye handikapbil, ned på den våde asfalt og gennem det disede, grå landskab. I grøftekanten midt ud for marken stopper han op. Regnen falder på samme tunge måde som den aften for snart to år siden og får ham til at se alting helt tydeligt for sig.
M
Føler sig ikke beruset Det er fredag aften. Nikolaj har siddet og hyggedrukket hos sin søster og svoger et par timer, da hans kammerat, der også hedder Nikolaj, ringer nede fra byens lokale bodega. Han vil have Nikolaj til at hente ham og tre venner og køre dem videre på diskotek Main Street i Kjellerup ti kilometer derfra. Da Nikolaj sætter sig ind i bilen, forsøger hans søster at stoppe ham. Nikolaj kan se på hendes øjne, at hun er vred. »Du må ikke køre, du har drukket alt for meget«, siger hun insisterende. Hun vil have ham til at aflevere bilnøglerne og overnatte i lejligheden. Nikolaj synes, hun er fjollet og overreagerer, så
han griner bare ad hende. Han føler sig slet ikke beruset. Han har jo kun drukket en enkelt øl og et par vodkasjusser med cola, så han kan sagtens køre, siger han og giver hende et knus, inden han sætter nøglen i og forsvinder.
»Det her er ingenting« Nede på hovedgaden i Rødkærsbro samler han kammeraten Nikolaj og hans tre venner, Jesper, Mogens og Kenneth, op. Klokken er snart 23.00, og så starter fadølsfesten på Main Street. For 60 kroner må man hælde alle de fadøl ned, man kan nå, inden klokken bliver 02.00. De fem drenge køber et stempel hver og stiller sig ved et af diskotekets borde. Ved 01-tiden vil Jesper, Kenneth og Mogens tilbage til bodegaen i Rødkærsbro. De spørger Nikolaj, om han gider køre dem tilbage, hvis de til gengæld giver en halv tank benzin nede på tanken. Nikolaj har drukket tre-fire fadøl i løbet af de seneste par timer, og han kan godt mærke, at han er begyndt at blive beruset. Men han har kørt meget større sprittere, tænker han. Fire dage om ugen arbejder han som murerarbejdsmand på en byggeplads i Skagen, og når han er hjemme i weekenden, plejer han gerne at brænde en 14-dages løn af på tre aftener i byen. Nogle gange har han drukket en hel flaske sprut i løbet af en aften og alligevel taget bilen hen til en kammerat for at sove branderten ud. Det her er ingenting. Tilbage i Rødkærsbro lader Nikolaj BMW’en stå tændt, mens han følger de andre ind på bodegaen. Gennem ruderne har han set et par kammerater, han lige vil hilse på. De tilbyder ham en Smirnoff Ice, som han tyller, inden han sætter sig ud i bilen igen. Der er stadig næsten en
halv time tilbage af fadølsfesten på Main Street, og hvis han skynder sig lidt, kan han lige nå en enkelt fadøl med Nikolaj, mens de stadig er gratis. Han kører ikke ret meget stærkere, end han må, da han igen er tilbage på landevejen mod Kjellerup. Et sted mellem 80 og 90 kilometer i timen. I et sving strejfer han en modkørende bil og mister sit sidespejl. Han kigger i bakspejlet for at se, om de to fyre i bilen stopper op. Det gør de ikke, så Nikolaj fortsætter også. Det er jo bare et sidespejl, tænker han. Og der er kun Du må ikke et kvarter tilbage af køre, du har fadølsfesten. drukket alt for Halvvejs mod Kjellerup hører meget Nikolajs søster han pludselig et højt puf. Bilens højre bagdæk er punkteret, og bagenden skrider over i den modsatte vejbane. Han forsøger at rette bilen op, men han kan ikke få den til at reagere. Det hele går alt for stærkt for ham, og den styrer direkte mod marken og nærmest flyver ud over grøftekanten. Da den lander, begynder bilen at vælte rundt. Nikolaj har ikke fået spændt selen, så han klamrer sig til rattet, mens det hele vælter rundt omkring ham. Det sidste, han ser, er et vejskilt, der vender på hovedet. Han hører splintrende ruder og metal, der bliver klemt sammen. Så bliver alting sort.
Blod, mudder, mørke Det er stadig mørkt, da han kommet til bevidsthed. Regnen hamrer mod hans ansigt, og han stirrer lige op i stjernerne. Han kan smage blod. Det kommer fra
hans underlæbe, den er bidt over. Nikolaj ligger helt alene i mudderet på marken. 72 meter væk holder bilen, stadig med lys i den ene forlygte. Han er blevet kastet ud af fordøren, mens bilen rullede tværs ind over marken. Nu ligger han og gisper efter vejret. Den venstre lunge er klappet sammen, og det føles, som om han har fået en mavepuster. Langsomt forsøger han at rejse sig, men benene følger ikke med. Han bliver vred. Der er noget, der ikke fungerer. Han slår ned i mudderet med knyttede næver og forsøger at råbe efter hjælp. Men der er ingen, der kan høre ham herude. Et par enkelte gårde ligger spredt ud over landskabet, men de er alt for langt væk. Han bliver bange og begynder at græde. Er det her virkelig det sidste, han skal opleve? Mørke, mudder og en mund fyldt med blod? Han møver sig om på maven og forsøger at gøre det så behageligt for sig selv som muligt. Hviler hovedet på armene og lukker øjnene. Skal han mon lide? Eller falder han bare i søvn? Han ved ikke, hvor længe han ligger sådan, men pludselig kan han skimte en lastbil ude på vejen. En mand er på vej over mod bilen. Nikolaj forsøger at råbe om hjælp, men der kommer kun små hæse hvæs ud af munden på ham. Han ligger lidt og samler alle sine kræfter, så fanger han endelig mandens opmærksomhed. Men lastbilchaufføren forstår ingenting. Han er tysker og kan ikke et eneste ord dansk. Nikolaj forsøger at forklare, at han skal ringe »ein-ein-zwei«, men tyskeren er tilsyneladende gået i chok. Han vandrer bare hvileløst rundt på marken i forskellige retninger med armene over hovedet og råber »scheisse,
HVERDAG. Selv om alting foregår siddende eller liggende for Nikolaj Rasmussen, forsøger han at leve som alle andre. Han har fået en særlig bil med bremse og gashåndtag fastgjort til rattet, og han håber, at han en dag vil få et arbejde, finde en kæreste og få børn. Men helt normalt bliver det aldrig. Han savner at kunne gå på toilettet. Og han længes efter et sexliv. Foto: Martin Bubandt
TRAFIKLIV 21
...
POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009
scheisse, scheisse«. Imens er Nikolaj begyndt at ryste. Hans tøj er gennemblødt, og han fryser. Endelig lykkes det tyskeren at få stoppet en personbil med to unge mænd. Det er dem, Nikolaj kørte ind i for kort tid siden, da han mistede sit sidespejl. De pakker ham ind i en dunjakke og ringer efter en ambulance.
En krøbling på slæb Næste gang, Nikolaj vågner, er han på hospitalet i Viborg. Han trækker vejret gennem en iltmaske, og det første, han ser, er maskiner og slanger, der pumper morfin ind i hans årer og måler hans blodtryk, puls og hjerterytme. En læge kommer ind og fortæller, at han har brækket ryggen ved den 9. ryghvirvel lige under brystet. Han skal overflyttes til Århus Kommunehospital og opereres i ryggen. Og han skal nok ikke regne med at komme op at gå igen. Nikolaj bliver rasende. Slår ud efter maskinerne, hiver i slangerne og hamrer næverne ind i sengegærdet. »Jeg skal ikke være lam, jeg skal ikke være lam«, råber han, helt oppustet af arrigskab, mens han desperat forsøger at bevæge benene. Det er først, da han vågner op efter operationen, at det virkelig går op for ham, at han aldrig nogensinde kommer til at bevæge sine ben igen. Lægen fortæller ham, at han sagtens kan få et godt liv, hvor han stadig kan arbejde og få børn. Nikolaj beder om at være lidt alene.
Hvad med pigerne? I to dage har han haft besøg af venner og familie og forsøgt at virke glad og være sjov. Men det første, han siger, da han ser sin søster, er, at han ikke kan mere. Han
har lyst til at rykke alle slangerne ud. Han kan ikke forestille sig et liv i kørestol. Han vil bare væk herfra. Det hele er alligevel slut. For hvem vil have en krøbling på slæb? Han vil jo ikke være til andet end besvær for sine venner. Han kan hverken komme op eller ned ad trapper, og når han skal på toilettet, skal der være et sted, hvor han kan hænge sit kateter op, så han kan tisse. Det er noget bøvl. Og hvad med pigerne? De bliver sgu da skræmt væk, når de ser en kørestol. Og sex. Hvordan skulle det lige foregå? Om aftenen, da han ligger alene på stuen, lægger han forsigtigt hånden på det drop, der sidder fast i hans håndled. Nej, han vil ikke være en grøntsag. Sådan en, der bare sidder derhjemme og kukkelurer og er afhængig af andre mennesker for at leve sit liv. Så kan han lige så godt bare forsvinde ind i et langt, kulsort mørke. Hvis han hiver droppet ud og lige så stille læner sig tilbage i sengen, så er der nok ingen, der opdager, at han ligger herinde og forbløder, tænker han. Men han kan alligevel ikke. Tør ikke. Eller vil ikke. Og så beslutter han sig for, at han fandeme nok skal få sit liv op at køre i den stol.
Et nyt kapitel I dag to år efter ulykken er hans liv stadig ikke kommet helt op at køre, tænker Nikolaj, da han vender ryggen til marken og ruller tilbage til bilen. Et sted derude vil der altid ligge noget, som han aldrig får igen. Noget, han altid vil længes efter. Det kan godt være, at han sagtens kan spille kørestolsbasket, køre i sin nye Opel Vivaro med bremse og gashåndtag fastgjort til rattet, finde en kæreste og en dag få et par børn og et arbejde.
Men han savner at kunne gå på toilettet helt normalt. Uden at skulle føre en tube afføringsgelé op i endetarmen hver anden dag og bagefter mærke efter med en finger, om der er mere på vej, eller om han er blevet helt færdig. Og han længes efter et sexliv. Han kan næsten ikke huske, hvordan det var før ulykken. Det er ellers ikke, fordi han Jeg skal ikke ikke har været sammen med piger sivære lam, jeg den, det kan sagskal ikke være tens lade sig gøre, lam hvis bare han bruNikolaj ger Viagra. Men Rasmussen han kan ikke mærke ret meget andet end en lille snurrende fornemmelse i kroppen, og han kommer aldrig til at opleve en orgasme igen. Det seneste år har han tilbragt det meste af sin tid på sygehuset for at blive behandlet for de tryksår, han har fået på huden, fordi kørestolen har været alt for lille og klemt hans ben, uden at han kunne mærke det. Derfor har han heller ikke fået sig et nyt arbejde endnu. Han skulle jo have været murer, men nu bliver det måske arkitekt eller bygningsingeniør i stedet. Det, han savner allermest, er nok i virkeligheden bare at kunne klare sig selv. Den seneste uge har han været alene hjemme, mens familien har været på ferie. Det har været besværligt, men samtidig også befriende at opdage, at han endelig efter to år godt kan tage vare på sig selv. Nu venter han faktisk bare på at få en handikapvenlig lejlighed, så han kan flytte hjemmefra. For som han siger: »Så kan jeg endelig begynde på et nyt kapitel i mit liv«.
FAKTA: SPIRITUS Hvor meget er en promille? Grænsen for spirituskørsel er 0,5 promille i Danmark. En genstand svarer som tommelfingerregel til en øl (33 cl), et glas vin (10 cl), et glas hedvin (8 cl) eller et glas spiritus (4 cl). Vejer man 70 kg eller derunder, er to genstande som regel nok til at overskride 0,5 promille. Det tager en person på 80 kg mellem en og halvanden time at forbrænde en genstand. Kvinder tåler alkohol dårligere end mænd. Hvis en kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg drikker lige meget, får kvinden en dobbelt så høj promille som manden. Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Kaffe, dans eller frisk luft hjælper ikke.
Sex efter alkohol Danske unge har et højere alkoholforbrug og begynder at drikke tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande. Næsten en femtedel af unge mænd mellem 16 og 20 år har prøvet at være i slagsmål, fordi de har drukket alkohol. 16 procent af pigerne i aldersgruppen har haft uønsket sex, efter de har drukket alkohol. Kilder: Rådet for Større Færdselssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.
POLITIKEN 6
Søndag 7. februar 2010
mad mad vin øl køkkengrej
www.politiken.dk
Et levende bid Det er lovligt at spise en levende hummer. Det har en dansk journalist fået den færøske domstols ord for. Side 12 Foto: Mik Eskestad
Fastelavnsbollen var oprindeligt en simpel hvedebolle uden dikkedarer. I dag har de fyld af fløde, creme og tørret frugt. Få James Prices opskrifter. Side 4
Boller op, boller ned Foto: Rune Pedersen
God til både oksekød, kalvekød og oste
a 75 cl. Spanien. Pr. fl. 99,95 Pr. liter 79,33
2 FL.
119,Tilbuddet gælder fra mandag d. 8. februar til og med lørdag d. 13. februar.
06/10. Forbehold for trykfejl og leveringssvigt. ©
2 fl. Diego de Almagro Gran Reserva de Familia 2001
MAD 3
...
POLITIKEN SØNDAG 7. FEBRUAR 2010
Godt grej
En skålfuld varme Det er højsæson for varme supper. Gør noget ekstra ud af serveringen, og hæld suppen i en flot terrin. Her er seks bud på suppeterriner, der både pynter og holder suppen varm. KRISTINE KIERKEGAARD PERMILD OG RUNE PEDERSEN (FOTO)
SUPPE MED RENE LINJER Villeroy & Boch har eksisteret siden 1748 og er kendt for romantiske stel med blomster og blonder. Suppeterrinen er i et mere moderne design med rene linjer og et låg, der buer ned i skålen og holder på varmen. Der kan serveres tre liter suppe i terrinen, som både tåler mikroovn og opvaskemaskine. Flow Covered Vegetable, vejledende udsalgspris: 499 kroner. Find nærmeste forhandler på www.villeroy-boch.com.
KONGELIG KLASSIKER Musselmalet Riflet er Royal Copenhagens første stel og har været i produktion siden 1775. Suppeterrinen kan indeholde to liter suppe og er som resten af stellet håndmalet. På trods af det gamle design tåler terrinen både mikroovn og maskinvask. Terrin med låg, vejledende udsalgspris: 5.300 kroner. Find nærmeste forhandler på www.royalcopenhagen.dk.
I KOP OG KANDE
FRANSKE LØVER DANSK DESIGN EGO er et dansk designmærke med moderne køkkengrej. Herfra fås den sorte suppeterrin i blankt porcelæn med en smal top, som sørger for, at suppen holdes varm. Terrinen fås også i hvid og har en diameter på 30 centimeter. Suppeterrin Large, vejledende udsalgspris: 599 kroner. Find nærmeste forhandler på www.ego.dk.
RØD OG RUSTIK Det franske mærke Le Creuset har en hel serie rødt, rustikt service i stentøj. Heriblandt suppeterrinen med låg, der rummer 3,8 liter og kan tåle ovn, fryser og maskinopvask. Suppeterrin med låg, vejledende udsalgspris: 499,95 kroner. Find nærmeste forhandler på www.lecreuset.dk.
3,15 liter suppe kan serveres i suppeterrinen fra franske Pillivuyt. Terrinen er i hvidt porcelæn og har et løvehoved på hver side som håndtag. I samme stel findes også suppeskåle, der matcher terrinen. Suppeskål nr. 8, vejledende udsalgspris: 1.219 kroner. Find nærmeste forhandler på www.tj.dk.
Aldente er Kop & Kandes eget mærke, og herfra kommer en termoskål i rustfrit stål. Skålen kan indeholde 1,2 liter og har et sort plastlåg til at holde på varmen. Efter servering kan både låg og skål gå i opvaskemaskinen. Aldente termoskål, 249,95 kroner i Kop & Kande. Find nærmeste forhandler på www.kop-kande.dk.
...
4 MAD
SØNDAG 7. FEBRUAR 2010 POLITIKEN
Boller
MAD 5
...
POLITIKEN SØNDAG 7. FEBRUAR 2010
i min mave Fastelavn skal fejres med boller, og James Price synes især godt om bollerne med wienerbrødsdej, som kræver indrulning af masser af usaltet smør. Men mindre kan selvfølgelig gøre det. JAMES PRICE OG PETER HOVE OLESEN (FOTO)
astelavn er blevet skubbet lidt ud på et sidespor, efter at halloween blev indført i slutningen af halvfemserne, som endnu et udtryk for den allestedsnærværende påvirkning fra USA. Og det er måske også lidt vel meget at have to fester om året, som begge handler om at klæde sig ud og gå fra hus til hus og enten sige »trick or treat« eller synge »hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade«. Personlig synes jeg, vi bør holde fast i fastelavnen, som er en god, gammel nordisk tradition. Det var oprindelig en hedensk skik, som fejrede vinterens ende og forårets komme, men efter kristendommens indførelse knyttede den sig til fastetiden, som begynder askeonsdag og strækker sig 40 dage op mod påsken. Der er mange fastelavnstraditioner, bl.a. tøndeslagning, hvor man i gammel tid kom en levende kat i en tønde og bankede løs på den, hvilket endte med kattens endeligt. I dag er vi mere humane og fylder tønden med slik og andre godter til glæde for børnene. Fastelavnsriset hører også med til de gamle skikke og symboliserer frugtbarhed. Og så er der naturligvis fastelavnsbollerne. I dag laver vi fastelavnsboller på flere måder. Der er hjemmekøkkenets nemme udgave, som bestemt kan smage dejligt, og så er der den lidt mere besværlige, som minder om bagerens udgave. Den laves af samme dej, som også bruges til mange forskellige slags wienerbrød, hvorfor den simpelthen hedder wienerdej. Den minder på mange måder om butterdej, men der er dog væsentlige forskelle. I modsætning til butterdejen indeholder wienerdej gær, og grunddejen, som fedtstoffet rulles med, er yderligere beriget med æg og mælk. Hos bageren foregår indrulningen med rullemargarine, et produkt, der dels er elastisk og nemt at ar-
F
WIENERBRØD MED CREME. Det er lettere end man tror at lave wienerbrødsdej selv, og James Price går hele vejen og fylder bollerne med både creme og borgmestermasse.
bejde med, dels giver det færdige produkt en større volumen. Men smagsmæssigt kan det ikke konkurrere med smør, så det har jeg valgt at bruge. Selve indrulningen lyder mere besværlig, end den er, og har man først én gang prøvet at lave butterdej eller wienerdej, er det slet ikke så mystisk. Men skulle det alligevel virke som et uoverskueligt projekt, bringer jeg opskriften på Birgits fastelavnsboller, som absolut er nemme at have med at gøre og smager skønt. Kløbenboller er en sønderjysk specialitet, som nok egentlig mere hører julen til – men julen varer jo lige til påske, og bollerne smager dejligt, når de er nybagte, og man flækker dem og smører dem med lidt smør. Så hvis du vil undgå ballade, når børnene står og synger uden for døren, så se at få gang i bagningen!
Wienerbrødsfastelavnsboller med creme Cirka 12 stk.
Wienerdej 25 g gær 2 dl mælk 25 g sukker 2 g salt 2 æg 500 g mel 50 g blødt smør
Til indrulning 300 g usaltet smør
mad@pol.dk
Borgmestermasse 50 g rå marcipan 50 g smør 50 g sukker
Creme 4 æggeblommer 3 spsk. sukker korn fra 1 vaniljestang 3 tsk. maizena 3 dl sødmælk 2 dl fløde
Foto: Thomas Borberg
James Price Komponist og kapelmester med en mere end almindelig gastronomisk interesse, som blandt andet har resulteret i en mangeårig leverance af artikler og opskrifter til Politiken. Som søn af teatermanden og gastronomen John Price fulgte James Price sammen med sin yngre bror Adam i faderens spor i DR’s madserie ’Spise med Price. Her bliver de gamle opskrifter fundet frem og tilberedt i en familiær atmosfære af fløde, rødvin og anekdoter fra barndommens køkkenregioner. Programmerne er fulgt op af bogen ’Spise med Price’, og DR sender en ny serie med brødrene i 2010. James Price er medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi.
CREME: Pisk æggeblommer, sukker, vaniljesukker og maizena sammen. Kog mælken op og pisk den i æggemassen. Hæld cremen tilbage i gryden og lad den koge igennem, mens der piskes. Lad cremen køle af. Pisk fløden til skum og vend den i vaniljecremen. BORGMESTERMASSE: Riv marcipanen og rør den grundigt sammen med smør og sukker. WIENERDEJ: Opløs gæren i kold mælk, tilsæt sukker, salt og æg og hvedemel og det bløde smør, og ælt dejen sammen. Ælt endelig ikke for meget, for så bliver dejen elastisk, og det gør den svær at arbejde med. Sæt dejen i køleskabet i en halv times tid. Tag smørret ud af køleskabet en times
tid inden indrulningen. Det er vigtigt for et godt resultat, at smør og dej har nogenlunde samme konsistens. Bank smørret ud til et rektangel på cirka 15x10 cm. Dette gøres nemmest mellem to stykker bagepapir. Læg dejen som en kugle på et melstrøet bord og bank den let ud med kagerullen, så den er lidt større end smørklumpen. Rul derpå fire ’snipper’ ud, så dejen ligner et kors, der er tykkest på midten. Læg smørret midt på korset, og fold snipperne ind over smørret som en kuvert, så smørret er helt indpakket i dejen. Bank forsigtigt pakken lidt fladere med kagerullen og rul derpå dejen ud, til den måler ca. 40x20 cm. Det er vigtigt, at hjørnerne er rimeligt skarpe. Skulle der titte lidt smør frem, drysses med mel. Fold nu en tredjedel af dejpladen ind mod midten og den sidste tredjedel ind over de to andre, så der er tre lag. Dette kaldes at give dejen en omgang. Sæt dejen i køleskabet i 15 minutter og giv den så endnu en omgang – altså rul den ud til ca. 40x20 og fold den som beskrevet ovenfor. Så skal dejen på køl igen i 15 min. og derefter have en sidste omgang. Rul derpå dejen ud i ca. 1/2 cm’s tykkelse og skær firkanter ud på 10x10 cm. Læg en klat borgmestermasse på hver firkant og fold dejens hjørner ind mod midten og klem sammen, således at dejen er helt lukket, og borgmestermassen ikke løber ud under bagning. Vend bollerne med sammenføjningen nedad, sæt dem på en bageplade og lad dem hæve en times tid ved stuetemperatur. Derpå pensles de med pisket æg og bages i ca. 15-18 min. ved 180 grader. Når bollerne er afkølede, flækkes de forsigtigt med en takket kniv og fyldes med creme. Det er bedst at fylde dem umiddelbart, inden de skal spises. Drys med flormelis og server. q
POLITIKEN 4
Lørdag 18. april 2009
bøger
www.politiken.dk
Genreudfordring
Generationsopgør
»... En pragtfuld opvisning af, hvad litteraturen kan give os«. Pia Juuls ’Mordet på Halland’ anmeldes side 5
»Det er ikke altid, at det er det virkelige oprør at larme mest muligt«. Interview med Katrine Marie Guldager side 8-9
Kunst og utroskab i krigens tid »Vi hører ikke mere sammen«, skriver Anne Marie til sin mand, komponisten Carl Nielsen. Det handler om hans forhold til andre kvinder. Carl Nielsens svar er postet to dage senere og er lige så hjerteskærende læsning. Anmeldelse af seneste bind af ’Carl Nielsen Brevudgaven, 1914-1917’. Side 4. Illustration: Danesadwork
Intens finansthriller om
tyveri af den norske oliefond Intropris Indtil 1. m aj
1Sp9ar 9 95 10
“Wekre har skrevet en begavet politisk thriller, der både har fart over feltet, stor troværdighed, overbevisende figurer samt overraskelser lige til sidste side.”
“... mere end just another thriller. Spændende plot, godt tænkt og fortalt så sofalimet driver fra siderne.”
Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten
“Det blev først ud på de små timer, at anmelderen slukkede lyset. Og det er vist ikke det værste, man kan sige om en thriller.”
0,-
“Operation Snehvide er et wake-up call.”
Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
Bo Bjørnvig, Weekendavisen
Mette Winge, Politiken.
Modtryk
Eirik Wekre
POLITIKEN 5
museum
Fredag 25. september 2009
www.ibyen.dk
EN UOPDAGET PLADS I SOLEN POSE MED CHANEL-EFFEKT BLODET FLYDER I ÅRHUS BUNKER AF LEGETØJ
121 ÅR GAMLE FEDTEMADDER SE GUIDEN TIL MUSEERNES SÆRESTE FUND Foto: Joachim Adrian
DIN GUIDE TIL MUSEER I KØBENHAVN NYHEDER, UDSTILLINGER, ARRANGEMENTER, GODE IDEER, HEMMELIGHEDER - OG MEGET MERE
...
16 højskoleliv
LØRDAG 21. NOVEMBER 2009 POLITIKEN
Bims familieuge på Ugen begynder med at vralte gokkende rundt og lege evolution. Siden bliver det bare vildere. Resultatet er en familie, der en uge senere er godt brugt på krop, lattermuskler og sociale evner. PER MUNCH OG NIELS CHRISTENSEN (FOTO)
ørst skal vi lege bims. Det står der i programmet, og nu er vi altså 180 mennesker, voksne og medbragte børn, der står parate i en enorm gymnastiksal søndag efter aftensmaden. Klar til bims. Instruktøren Peter, der er 30 år og til daglig folkeskolelærer, forklarer os, at sådan lærer man lettest hinanden at kende. Og erfaringer fra tidligere kurser har lært instruktørerne på Oure, at jo hurtigere både børn og voksne bliver chok-integreret, jo sjovere bliver den familieuge, vi skal i gang med. Tak for aftenkaffe. Efter en uhyre lang udfordrende dag, hvor vi har pakket, skændtes og kørt til Oure Skolerne syd for Nyborg, var patriarken nok mest stemt for et glas kølig chardonnay med kig ud over bølgende sydfynske kornmarker. Men nej. Vi skal bimse. »Ægge, ægge, ægge, ægge«. Vi skal lege evolution. Alle går ned i knæ og siger som et æg – der jo som bekendt siger ’ægge’. Nu bevæger man sig rundt mellem hinanden. Når man møder et ligesindet æg, giver man hånd, præsenterer sig og spiller sten-saks-papir. Vinderen udvikler sig nu til kylling, der går rundt, gokkende, med albuerne som vingestumper. Kylling bliver til flyveøgle – whoouish – som bliver til T-rex, som bliver til Superman, der flyver sig en æresrunde på parketgulvet i salen. Det lyder bims. Men jeg, og de øvrige 179, overgiver sig. Vi leger os igennem evolutionens faser, ståtrold og kædefangeleg, og når alle de andre er med på den, er det svært at bevare en sund medfødt skepsis. Især når man ser, at de to medbragte børn på 8 og 10 år i
F
den grad har købt konceptet. Og slet ikke kan komme hurtigt nok ind i legen.
’Golfkrigen’ og Grundtvig At bimse er et udtryk, de selv har opfundet på Oure, Idræt og Performance-skolerne, der blev grundlagt i 1987 på en pløjemark midt mellem Nyborg og Svendborg. Oure begyndte som en efterskole med idræt som speciale – hvilket var meget avanceret på den tid, hvor efterskolerne ofte blev brugt som en ’glemmekasse’ for de tungnemme. Oure fik senere en højskole, der opgav folkeminder og vævning til fordel for krop, kompetencer og udsyn med en 1årig instruktøruddannelse i for eksempel ski, outdoor-sport eller anden idræt. Ideen er at skifte Grundtvigs religiøse nationalromatik ud med et ønske om at skabe myndige, kompetente verdensborgere. Det gav røre i højskolekredse. Allermest berygtet blev skolerne i Oure i 90’erne, da de begyndte med ugekurser om sommeren i sejlads og golf. Det udløste ’Golfkrigen’. Hvordan kunne man undervise i overklassesportsgrene – med statstilskud? Fra Oure spurgte man tilbage, hvordan kan man undervise i pileflet på skatteydernes regning? Trods en vindmølle på grunden kunne ingen dog bevise, at de skulle være en sekt på linje med Tvind. Regnskaber og undervisningsplaner holdt. Skolen bestod. Og er i dag en af de få højskoler, der kan fylde sine kurser. Og kunne udvide med et kostgymnasium i 2003. Til hverdag går over 900 elever på efterskole, gymnasium og højskole. Og hen over sommeren er der hver uge 400-500
Fortsættes side 18
FAMILIEN MED PÅ OURE Familieugerne i skolernes sommerferie er for voksne med børn i alderen 3-13 år. I de smås grupper bliver der mest hygget og leget, mens det bliver mere idrætsagtigt for de ældre.
der, lån af udstyr og undervisning. Diverse drikkevarer, is og yderligere forbrug er for egen regning. Indkvarteringen sker i huse, hvor der bor fire familier i hver ende.
Børnene dyrker blandt andet beachvolley, hockey, battle, hiphop, leger i svømmehal, spiller fodboldcup, tager i troldeskoven. De voksne kan for eksempel prøve windsurfing, havsvømning, svømmetræning, mountainbike, adventuresport, afspænding, cha cha, orienteringsløb, havkajak, inlineskøjter og beachvolley.
Vær opmærksom på, at det er aktiv ferie, hvor man hele tiden skal følge et skema og passe klokken. Så der kan godt være brug for egentlig ferie bagefter. Eller søvn ...
Prisen er cirka 12.000 kroner for en familie med to børn – inklusive målti-
Se mere om familieugerne, kurser i idræt for voksne uden børn samt ungdomskurser for børn mellem 14-16 år, der rejser alene, på WWW oure.dk
BODY BOWLING. Frederik Emil Ramm suser ned ad presenningen indsmurt i brun sæbe og vand på
...
POLITIKEN LØRDAG 21. NOVEMBER 2009
højskoleliv 17
sommerhøjskole
børneholdet 7-8 år.
...
12 REJSER
SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009 POLITIKEN
Rejsegods
Spænd skihjelmen RASMUS HØRMAND-PALLESEN OG PER MUNCH
Salget af skihjelme er steget markant de seneste år. Hvor det førhen var længden af skiene eller farven på skidragten, der vandt respekt på pisterne, er det nu hovedtøjet. Rejser har fundet eksempler på hjelme i tre kategorier, der alle giver god beskyttelse og samtidig ser respektindgydende ud.
FOR BØRN
DE LETTE HEAD JOKER Hjelm med ventilation og inderfor. Den vejer 345 gram. Vejl. udsalgspris 500 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Cool Sport på tlf. 88 53 77 77.
REGLER FOR SKILØB 1. Først og fremmest skal du vise respekt for andre skiløbere og ikke udsætte dem for fare. 2. Dernæst må du aldrig løbe hurtigere, end du har kontrol over din hastighed og kan stoppe. 3. Den langsomme løber har altid retten til vejen; den hurtige skal give denne løber fortrinsret. 4. Ved overhaling skal man overhale langt uden om den langsomme og ikke genere dennes sporvalg. 5. I forbindelse med standsning skal dette altid ske i pistens kant; stands aldrig på snævre eller uoverskuelige partier. 6. Ved start eller krydsning af pisten, skal skiløberen se op ad bakke for at sikre sig, at der ikke er andre skiløbere på vej. 7. Hvis det er nødvendigt at bevæge sig op ad pisten, skal det foregå i pistens kant. 8. Hvis en skiløber krydser pisten, skal han give plads for skiløberne på denne piste. 9. Med hensyn til vigepligt skal to skiløbere, der passerer hinanden fra modsat retning, holde til højre for hinanden. 10. Dernæst skal skiltning i terrænet respekteres – det være sig advarsler eller påbud. 11. Sidst har man ved uheld på pisten pligt til at yde hjælp, hvis det er nødvendigt – uanset om man er involveret eller ej. Kilde: The International Ski Federation
HJELMPÅBUD Det er ikke lovpligtigt for voksne at køre med skihjelm på pisterne. I enkelte lande er der hjelmpligt for børn: I Italien og Østrig er det lovpligtigt, at alle børn under 15 år kører med hjelm. I Frankrig skal alle børn på skiskole køre med hjelm.
SCOTT SHADOW III SOLID Let hjelm i sølv med aftagelige øreklapper og god ventilation. Har flere justeringsmuligheder. Foret er vaskbart. Hjelmen vejer 400 gram. Vejl. udsalgspris 799 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Vernon Sport på tlf. 39 16 17 40.
SALOMON JIB JR.
POC RECEPTOR BUG
Skate-inspireret hjelm med multisize system, der gør, at man kan regulere størrelsen, efterhånden som barnets hoved vokser. Aftagelige ørebeskyttere. Vejer 500 gram. Vejl. udsalgspris 500 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Amer Sports på tlf. 45 56 55 30.
For at beskytte hovedet optimalt og samtidig tillade god ventilation benyttes et system med to skaller, der overlapper hinanden, så spidse genstande ikke kan trænge igennem hjelmen via ventilationshullerne ved styrt. Hjelmen vejer 550 gram og fås i flere farver. Kan udbygges med et kommunikationskit. Vejl. udsalgspris 799 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Extreme Sports på tlf. 20 12 80 24.
SCOTT SHADOW III YOUTH
HEAD REBEL
Hjelmen har mange justeringsmuligheder og et blødt for, der også dækker hagestroppen. Den vejer 380 gram. Vejl. udsalgspris 599 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Vernon Sport på tlf. 39 16 17 40.
Freestyle hjelm med bløde ørebeskyttere. God ventilation og fuldt dækkende for. Fås med og uden indbyggede højttalere til mp3 (ekstra udstyr). Vejer 365 gram. Vejl. udsalgspris 600 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Cool Sport på tlf. 88 53 77 77.
REJSER 13
...
POLITIKEN SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009
DE EKSTREME POC CORTEX DH Fullface hjelm i kulfiber, der indvendigt suppleres af en syntetisk fiberskal, der forhindrer spidse genstande i at penetrere hjelmen ved styrt. De to forskudte skaller giver en god ventilation. Hjelmen vejer 950 gram i M/L størrelse. Vejl. udsalgspris 3.199 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Extreme Sports på tlf. 20 12 80 24.
Lægen: Godt med hjelm i trængslen Speciallæge Peter Lyndrup, Ortopædkirurgisk på Aabenraa Sygehus er ekspert i sportsskader og skiulykker:
HEAD PRO Hjelm med ventilation og vindskærm til at slå ned i panden. Ørebeskytterne i læder er aftagelige. Den vejer 365 gram. Fås også i model med indbyggede højttalere til mp3. Vejl. udsalgspris 800 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Cool Sport på tlf. 88 53 77 77.
ROSSIGNOL RADICAL 9 Robust hjelm med justerbar ventilation i fronten og to faste i siderne. Hjelmen vejer 500 gram. Vejl. udsalgspris 1.499 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Vernon Sport på tlf. 39 16 17 40.
Tre meninger om skihjelme Skiinstruktøren kører aldrig med hjelm Nikolaj Smedegaard, lærer på skilinjen på Oure Idrætshøjskole, har en af verdens højeste skiuddannelser, Euro ski pro, og 300 uger på sneen:
»Der er ikke noget godt argument for ikke at køre med hjelm. Men altså: Jeg kører ikke med hjelm. Heller ikke på mountainbike, hvor klogt er det? Min holdning er, at man skal køre ski med hjelm. På højskolen i Oure anbefaler vi hjelm, på efterskolen kræver vi det«. Hvorfor gør du det så ikke selv? »Jeg føler mig mærkeligt indelukket, men jeg gør det i porte. Det er nok noget med os mænd. Men det er irrationelt«. »Hovedskader, rygskader og knæskader er det mest alvorlige. Så man bør køre med hjelm og med rygskjold – hvis en kommer bagfra og pløjer dig ned. Knæene kan du ikke beskytte, dem sikrer man ved at være i fysisk form. Men hjelm skal man bære. Alt andet er hul i hovedet«.
»Jeg synes, det er meget positivt, at det bliver gjort obligatorisk. Der sker mange hovedtraumer på ski. Pisten bliver mere og mere trafikeret. Hastighederne bliver større. Øvede og uøvede kører på samme bakke, og så er der snowboardere og carvere, der kører på tværs af bakken – det øger risikoen ganske gevaldigt«. »De sidste ti år har vi set flere skiskader – og der er dødsulykker hvert år. Selvfølgelig er en hjelm ikke en livsforsikring, hvis man kører direkte ind i træ med 100 km. Men vi ved, at der er en positiv effekt, når man bruger skihjelm eller cykelhjelm for den sags skyld. Hvis kraniekassen pludselig stopper, så fortsætter den øverste del af hjernen. Dermed bliver neuronerne, der laver forbindelsen til hjernen, revet over, og du ender som grøntsag, selv ved mindre hastigheder. Hjelmen gør opbremsningen lidt mindre brat«.
Rejsebureauet: Hvad med de voksne? Trine Ørskov, marketingchef i Højmark Rejser, der har specialiseret sig i Østrig:
»Vi er rigtig glade for påbuddet om at køre med skihjelm i Østrig. Vi har altid anbefalet vores gæster at køre med hjelm, for vores erfaring er, at når man kører med hjelm, er skaderne mindre. Derfor har vi de sidste tre sæsoner målrettet arbejdet på at få både børn og voksne til at køre med hjelm. Vi sørger for, at det er muligt for alle at leje hjelme, og de fleste steder er det gratis for børn«. »Når det er sagt, så undrer vi os over, at grænsen går ved 15 år, for det er lige så farligt for en på 16 år eller en voksen at blive kørt ned på en skibakke. Vi anbefaler vores gæster at gøre det. Ligesom alle vores guider kører med hjelm«.
Læs ’Sådan køber du en skihjelm’ på næste side