CIMBER STERLING INFLIGHT MAGASIN – ÅRGANG 06/2009
TEMA: Småbyer Søren Gericke slår til Surferen fra Klitmøller Skjulte perler – en guide
spot
1
»I Vesterhavet står fisken op og sover« Anmeldelse Søren Gericke er atter brudt op og har kastet anker udfor Klitmøller ved Thisted. Det gastronomiske udviklingsområde ved Jyllands Vestkyst har således fået endnu en perle. > TEKST: OLE TROELSØ FOTO: KASPAR H: BUSCH
12
spot
spot
13
KAMMUSLING. Denne delikate spise kan laves på mange måder, men ofte er den enkle fremgangsmåde den bedste.
D
et var samtlige fem timers køretur værd at stige ud af bilen i Klitmøller og betragte den tidlige aftensol, der hang uforstyrret oppe over det sjældent stille Vesterhav. Surferne så fortvivlede ud, de var jo ikke kommet til dette surfparadis for at se en stille solnedgang. Det var vi heller ikke, formålet var at opleve Søren Gerickes køkken på restaurant Niels Juel på kanten af Vesterhavet. Han er hyret til at genskabe »Det Nordatlantiske Køkken«, som tidligere har manifesteret sig her på egnen, da han var på visit i 1990'erne. Der var pænt fyldt op indendøre, hvor de lokale og næsten-lokale var stimlet sammen, for den lokale avis på Vestkysten havde forkyndt, at Gericke-giraffen var i byen. Det er han sandsynligvis sommeren over, og hvem ved, om det varer længere. Ingen. Men det er heller ikke vigtigt, det
14
spot
afgørende er, at han er der lige nu, og at kokkene således kan suge inspiration fra mesteren. Terrasseservering Vi havde bedt om et bord udenfor, men fået at vide, at det ikke var sikkert, at vejret var til det. Som allerede nævnt, så var vejret i høj grad til det, men alligevel sad alle gæsterne indenfor. Det var fortrinsvist lokale, men også mange fra nabokommuner, som havde læst i avisen, at Gericke var landet på klitten. De skulle ikke nyde noget af terrasseservering, så vi havde det hele for os selv og nød det i de fuldeste drag. På skift kom to forskellige serveringspiger samt forpagteren ud og hilste venligt velkommen. Stemningen var god og afslappet, der kom straks vand på bordet og godt italiensk hvedebrød bagt i form med olie. Der blev også hældt grønlig olivenolie
op i en tallerken til at dyppe brødet i. Det kunne også drysses med en blanding af havsalt og grøn, japansk tang. Kortet bød på sukkersaltet krogkuller med nye gulerødder og chilicreme, varmrøget ørred med æblerelish og hvide asparges i grøn olie, tun-sashimi med røget kalvebrisler og wasabi-pickles, nye kartofler gratineret med rygeostecreme, løvstikke og kammuslinger som forret. Til hovedret kunne man få braiseret fisk med sommerkål og syltede rabarber – bemærk, at fisken ikke angives, man må tage, hvad man kan få godt og frisk. Man kunne få fiskesuppe med grov hvidløgscreme, tørrede brødstykker og revet ost, meunièrestegt fladfisk med citronsmør og persillekartofler eller rosmarinstegt kalvetyksteg med sommerkål, krydderurtesky og asparges. Til dessert kunne der vanke tyk
>
‘Den kommer lige herudefra’, sagde forpagteren og pegede på Vesterhavet. Man tror ham …
Klitmøller
MARITIMT. Den svulstige indretningen er måske ikke den mest enkle.
spot
15
FRISK. Et sikkert tegn pü at denne kuller er frisk og udhvilet, er klare og fugtige øjne.
16
spot
UDSIGT. Restaurant Niels Juel ligger få meter fra stranden , hvor de lokale fiskere hiver deres både op.
chokoladebandit med peber og balsamicomarinerede jordbær, rabarbertrifli med råcreme og gode makroner eller bagt ananas og ferskner med komtessecreme. Tasting menu To retter koster 195 kr. og tre koster 225 kr., eller man kan vælge hele molevitten (tasting menu) til 395 kr. Så det gjorde vi, uagtet at man ikke kunne sige, hvad der ville blive serveret. Apropos servering, så virkede pigerne ikke belastet af professionel skoling, og derfor scorer betjeningen ikke højt, selv om det under disse omstændigheder var helt som det skulle være; venligt og veloplagt. Der stod på kortet, at man kunne få et glas champagne, Deutz, til 95 kr. Det bestilte jeg, og snart efter kom der en flaske mousserende vin frem, Chardonnay stod der på etiketten. Den smagte udmærket og kostede 45 kr. hvilket var meget rimeligt. Men champagne var det jo ikke. Ventetiden var generelt i den lange ende, men det var kun at betragte som et plus med den udsigt og det vejr. Første ret, som ankom, var en peberrodsmarineret brosme eller fattigmandstorsk, som forpagteren forklarede, at den også kaldes. »Den kommer lige herudefra,« sagde han og pegede på Vesterhavet. Man tror ham, for den afplukkede fisk smagte forbilledligt frisk og let med et diskret præg af peberrod. Der var ovnstegt peberrod og spinatblade under, og det smagte god til den østrigske Chardonnay, som blev anbefalet, og som var god. Den gik også godt til næste ret, blomkålssuppe, som var blendet, så blomkålen fremstod som små fine perler, iblandet nødder. I bunden af tallerkenen lå nogle fede, møre og saftige blåmuslinger. En frisk smag med et passende strejf af bitterhed, vistnok fra det hvide i citronskallerne. Herefter kom der en tallerken med to østers, så vidt jeg kunne se var det Stillehavstypen, altså den med dyb skal,
som er den mest udbredte, ikke kun i Stillehavet, men også i Europa. Den oprindelige europæiske østers, også kaldet Belon ser man ikke så ofte, og den havde været særlig velkommen her, eftersom nogle af verdens bedste lever netop her i Limfjordsområdet. De to serverede østers var åbnet forsigtigt, så saften stadig var til stede i skallen, og der var tilsat hakket løvstikke, hvilket var en meget vellykket smagskombination. I fiskens tegn Middagen fortsatte i fiskens tegn, noget, der ikke må opfattes som en selvfølge her ved Vestkysten, hvor det er langt lettere at opdrive en kedelig pizza, en selvdød schnitzel eller en plankebøf end en ærlig servering frisk fisk. Denne var frisk, en krogkuller, som var fileteret og skrabet omhyggeligt ren for skæl og stegt hårdt og godt på på skindsiden. Den smagte lige så frisk som de foregående retter med garniture af braiseret spidskål, friske knasende grønne asparges og sprødstegte kartofler. Hertil en skål med fiskesuppe, fyldt med små skallede rejer og krydret med noget så eksotisk som kanelpeber. Hertil fik vi et glas Riesling fra Rheingaudistriktet, og det var vi overordentlig tilfredse med, den bar godt igennem til osten, som i øvrigt ikke imponerede. Sommerens hit Og så var det tid til en »tyk chokoladebandit«, som der stod på kortet. Det viste sig at være en meget fyn-
dig, vellavet og koncentreret chokolademousse serveret med nogle skiver syltet blomme på toppen. Den så ud til at være lavet og pyntet af i forvejen, hvilket jo kan være praktisk, når der er mange gæster, og hvilket i denne rets tilfælde går an. En god dessert, som var en passende afslutning på et yderst velsmagende, dygtigt tilberedt og hyggeligt serveret måltid, som i al sin enkelhed er meget anbefalelsesværdigt. Et personligt køkken, udført enkelt, men vel udtænkt og med sikker hånd. Ikke haute cuisine, men et ærligt køkken, som betjener sig af egnens råvarer og gør det godt. At det tilmed er et fund for pengene, samt at udsigt og stemning er formidabel, gør, at dette må blive sommerens restauranthit for de madglade omkringboende samt turister, der skal til området. •
Gerickes genkomst Søren Gericke forlod kunstmuseet Trapholt i Kolding for at dukke op på restaurant Niels Juel. I 1997-98 skabte Søren Gericke »Det Nordatlantiske Sommerkøkken« i Stalden i Klitmøller. Køkkenchefen og kokken på den nyåbnede restaurant, Katja Eiken og Maria Jørgensen har tidligere arbejdet på Babette i Vordingborg og Pierre André. Forpagterparret Kaspar Busch og Lisbeth Budde har erfaring fra Hotel D'Angleterre, Copenhagen Marriott, Sølyst, Restaurant Sult og Kaffehuset Amokka i København.
spot
17
TEKST: STEFFEN KJÆR FOTO: KASPAR H. BUSCH
Portræt Robert Sand er danmarksmester og professionel windsurfer. Store dele af året bor han i fødebyen Klitmøller, der er blandt Europas allerbedste surfersteder. Her driver han sine surf-relaterede virksomheder og træner til kommende world cup-stævner >
SURFEREN FRA
KLITMØLLER 26
spot
D
et kunne ikke være finere. Denne søndag morgen i maj var allerede indrammet af det mest fantastiske lys. Og det var lys og sol af den særlige slags, som kun opleves nær den jyske vestkyst. Lige der hvor heden tager form, og hvor den sandede jord rejser sig i værnende klitter mod Vesterhavets enorme kræfter. En morgen så lun og manipulerende, dér midt på Kystvejen mellem Nørre Vorupør og Klitmøller, at Spots udsendte i et emotionelt øjeblik måtte love sig selv, at der frem over skulle stå morgenduelig øverst på visitkortet. »Du finder det nemt. Til venstre ved byskiltet. Og så bor jeg i det hvide hus med den halvfærdige træterrasse,« havde han forklaret i telefonen, den 32-årige professionelle windsurfer, Robert Sand, der har boet i Klitmøller hele sit liv. Altså hvis man lige ser bort fra de sammenlagt to år, han har boet og surfet på Hawaii, de to år med samme formål i Sydafrika og alle rejserne med træning og world cup-stævner til de dele af verden, der er begunstigede af vindblæste kystlinjer. Han er regerende danmarksmester i disciplinen »wave performance«, der, som navnet antyder, foregår, hvor bølgerne er store og krævende. På vejen ud fra stranden gælder det om at ramme bølgen og få luft nok under bræt og sejl til akrobatiske loops og twists. På vejen ind skal bølgerne rides og naturligvis gerne med stil. Havet som udsigt For Robert Sand handler livet om kontrasterne. Om at få det bedste ud af det mulige og det mulige ud af det bedste. Siden han var teenager i Klitmøller, har havet og windsurfing været udgangspunktet i hans tilværelse. Og nu har han altså købt sit eget hus lige midt i det hele. Der hvor udsigten dagligt sladrer om dagens vind og bølgernes luner. »Når jeg står op om morgenen, tjekker jeg altid vejrudsigten som det første. Hvis det skal blæse hele dagen, planlægger jeg som regel at træne både formiddag og aften. Om eftermiddagen bygger jeg så lidt på huset eller arbejder med sponsorer og planlægning af rejser og stævner,« fortæller Robert Sand, der gerne vil have både hus og terrasse nogenlunde færdig til august, hvor han skal giftes med sin kæreste. På dage, hvor det ikke blæser, bruger han tiden på sit firma, Plasma Boardriding, hvor han designer og producerer surfog street-tøj, til alle de andre »dudes«, der lige som Robert Sand identificerer sig gennem den frie livsstil og nyder dens muligheder. Et stort forbillede Men der er selvfølgelig et stort spring fra dengang, Robert Sand som 14-årig investerede alle sine konfirmationspenge i sit første bræt og sejl og den livsstil, han dengang drømte om at blive en del af, til det ikon, han nu er blevet blandt både nye og etablerede windsurfere. Når nutidens boarder-shorts-klædte teenagere sidder med bagen på stranden og stemmer fødderne mod masten, mens de strammer sejlets nedhal til dagens udfordringer, handler det om meget mere end de næste timer på vandet. Det hand-
28
spot
ler om at ride med på bølgen og blive en del af det miljø, som Robert Sand gennem mere end 10 år har været et af fyrtårnene i. Han er for længst blevet et forbillede for generationen af drømmende windsurfere, der sammen og hver især identificerer sig gennem kulturen af farvestrålende magasiner, youtubehits, beklædning og dvd-materiale. Og han har bidraget til det hele, vestjyden, der gennem sit eget produktionsselskab, »Hot Cake Media«, laver instruktions-dvd’er til læring og inspiration for både nybegyndere og dem, der allerede kan. »Når jeg laver film, handler det om, at jeg synes, det er sjovt at kunne lære fra mig. Ligesom når vi om sommeren afholder surfcamps i Klitmøller. Men det er også for at profilere sporten,« forklarer Robert Sand, der hvert år er arrangør af tre camps, hvoraf den ene kun er for piger: Tøser giver den gas »Det er også rigtig sjovt. Så kommer der 40 tøser, der alle sammen er super klar til at give den gas. I modsætning til drengene går pigerne ikke så meget op i at nørde og finjustere på grejet. De vil bare på vandet og sejle. Og så der naturligvis hyggen. Den sparer de ikke på,« griner Robert Sand og fortæller, at Vesterhavet for mange af de unge windsurfere har samme status, som nationalarenaen i København må have det for en ung og ambitiøs fodbolddreng: »Jeg kan tydelig mærke den enorme respekt, de har for Vesterhavet. Jeg ser det i deres øjne. Pumpet og spændt, som jeg selv husker det fra mødet med et nyt og stort hav, som på min allerførste tur til Hawaii. Jeg havde drømt om det i årevis og glædet mig vildt. Men da jeg så stod på stranden ved verdens mest berømte spot, Hookipa, var jeg vildt nervøs.« Som ung i Klitmøller gennemlevede Robert Sand den samme udvikling, som de fleste andre teenagere i mindre lokalsamfund. Fra passagersædet i hans sorte VW Transporter hører jeg ham fortælle om det hele. Vi kører forbi huset, hvor hans farfar, der var fisker, boede. Forbi skolen, hvor Robert Sand for mange år siden sad og kiggede drømmende ud af vinduet mod havet, når det blæste. Og blæser gør det stort set altid på disse kanter. Hele og halve aftaler Langs hovedgaden kender han de fleste. Han nikker, hilser og råber ud gennem vinduet, som de råber til ham. På den måde laves der både hele og halve aftaler for resten af dagen. Men det er den slags aftaler, der ændres i takt med vinden. For sådan er det i Klitmøller. Længere nede ad gaden giver han plads og smiler overbærende til de turister, der forsøger at manøvrere rundt mellem rækken af parkerede biler med bræt, bom og sejl monteret på tagbøjlerne. Han fortæller om åen, hvor han fiskede som dreng, om træerne, han klatrede i, og om det lokale værtshus, Stalden, hvor mange af de unge blev rettet af med en på kassen. Men han fortæller også om den udlængsel, der rammer de unge i teenageårene: »Jeg kan huske, jeg tænkte, ‘her skulle jeg i hvert fald ikke bo’. Men efter nogle år med windsurfing oplevede jeg, at det
>
HORISONT. Det er her ved Ørhage i Klitmøller, windsurferne og de lokale lystfiskere slås om pladsen.
spot
29
gav mig en retning på min tilværelse. Nu nyder jeg virkelig hver en dag i Klitmøller,« forklarer Robert Sand og hopper ud af bilen for at vise Spots udsendte et af sine faste spots på stranden ved de gamle bunkere. Den perfekte storm Det er her på stranden, vi får historien om den erfarne windsurfers mest ekstreme øjeblik. On location, kan man sige. For lige præcis her kæmpede Robert Sand sit største søslag til dato. Energidrik-giganten Red Bull havde inviteret til Storm Chase. Konceptet var lige så stort, som det syntes vanvittigt. Via internettet meldte windsurferne sig til udvælgelsen, som
30
spot
nettets brugere afgjorde ved en afstemning, der gav Robert Sand flest stemmer i Danmark. Sammen med danske Mads Bjørnå skulle han holde sig klar gennem det meste af efteråret 2006. De skulle vente på den perfekte storm. Den skulle være så stor, at hele Nordeuropa ville blive ramt på en gang, selv om det syntes usandsynligt. I mere end to måneder var de standby ligesom de udvalgte i alle de andre lande, og da stormen endelig ramte kysterne den 1. november, gjorde den det med næsten ufattelig styrke. Over hele Nordeuropa ! Rundt i landet gav det oversvømmelser, flyvende tage og væltede gavlvægge. I Klitmøller derimod gav det Robert Sand en oplevelse, der langt oversteg hans forventninger til det mulige.
>
Jeg kan huske, jeg tænkte, ‘her skulle jeg i hvert fald ikke bo’. Men efter nogle år med windsurfing oplevede jeg, at det gav mig en retning på min tilværelse. Nu nyder jeg virkelig hver en dag i Klitmøller. Robert Sand
spot
31
Det var storm med vindstød af orkanstyrke. Hagl og sne. Våddragten var af den tykkeste slags, og sejlet det allermindste på markedet, 3,3 kvadratmeter. »Det var det vildeste. Mens kamerafolkene kæmpede med at holde sig fast på stranden, havde jeg stort besvær med bare at komme ud forbi brændingen, der var næsten tre meter høj,« fortæller Robert Sand. Da det endelig lykkedes for ham at komme helt ud på havet, bestod opgaven i at navigere mellem og over bølger på op til seks meters højde. »På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg hellere måtte lave noget, der så fedt ud, så filmholdet kunne få noget i kassen. Og så
32
spot
lavede jeg et hop over bølgen, der sendte mig højere op, end jeg forestillede mig, man kunne. Det var næsten sindssygt. Men det var også en vildt fed oplevelse,« fortæller han med et kæmpe smil og med glimtende øjne, der samtidig giver forklaringen på den tilstand, han siden teenageårene har ledt efter og oplevet, der hvor det raser allermest. Kontrasterne er vigtige »Efter sådan en omgang står den på hygge med alle kammeraterne. Det behøver ikke være vildt hele tiden. Der må gerne være forskelle,« forklarer han om sin fascination af kontrasterne i sin tilværelse:
STORM. Der er ikke mange dage om året i Klitmøller, hvor det ikke stormer.
»Jamen, mit liv er jo fyldt med kontraster. Tag for eksempel Sydafrika, hvor jeg bor to måneder hvert år. Cape Town er virkelig kontrasternes by. Der er sort og hvid, rig og fattig og en stegende lufttemperatur ved det iskolde havvand, der føres til kysten fra Sydpolen. Senere rejser jeg til Hawaii, hvor jeg dagen lang kan surfe i bar mave og shorts. Alt sammen står det i skærende kontrast til det sug, jeg stadig mærker i maven, hver gang jeg nærmer mig byen og passerer byskiltet her i Klitmøller,« fortæller han og starter bilen for at vise mig endnu mere af alt det, der gennem årene har givet den professionelle windsurfer både oplevelser, selvforståelse og et solidt anker på den udsatte vestkyst. •
Fakta om Klitmøller Blandt alverdens windsurfere har vestjyske Klitmøller for længst sikret sig en status som et af Europas allerbedste steder. Klitmøller har sit navn efter de gamle vandmøller, der lå ved åen, hvor korn blev malet om til gryn og mel. Tidligere var fiskeri hovederhvervet i byen, der aldrig har haft en havn. I stedet søsatte fiskerne deres både direkte fra stranden, hvor de også blev trukket op igen af store spil. Klitmøller har de senere år oplevet en større befolkningstilvækst og har godt 850 faste indbyggere. Om sommeren mangedobles dette tal, når sommerhusene fyldes med feriegæster. Turisme er i dag byens vigtigste indtægtskilde.
spot
33
København (DK) - Aalborg (DK) 11/05/2009 - 12/07/2009 Flynummer Afgang Ankomst M T O T F L QI 3137 08:00 08:50 • • • • • QI 137 08:05 08:55 • QI 139 11:30 12:20 • • • • • QI 139 13:05 13:55 QI 143 14:05 14:55 • • • • • QI 143 14:50 15:40 • QI 3143 15:30 16:15 • • • • • QI 145 17:05 17:55 • • • • • QI 149 18:15 19:05 QI 149 18:30 19:20 • • • • • QI 3145 22:30 23:20 • • • • • QI 3151 22:55 23:40
S • • •
København (DK) - Aalborg (DK) 13/07/2009 - 09/08/2009 Flynummer Afgang Ankomst M T O T F L QI 137 08:00 08:50 • • • • • QI 137 08:05 08:55 • QI 139 13:05 13:55 QI 139 13:20 14:10 • • • • • QI 143 14:50 15:40 • QI 149 17:00 17:50 QI 3145 22:30 23:20 • • • • • QI 3151 22:55 23:40
S • • •
København (DK) - Aalborg (DK) 10/08/2009 - 24/10/2009 Flynummer Afgang Ankomst M T O T F L QI 3137 08:00 08:50 • • • • • QI 137 08:05 08:55 • QI 139 11:30 12:20 • • • • • QI 139 13:05 13:55 QI 143 14:05 14:55 • • • • • QI 143 14:50 15:40 • QI 3143 15:30 16:15 • • • • • QI 145 17:05 17:55 • • • • • QI 149 18:15 19:05 QI 149 18:30 19:20 • • • • • QI 3145 22:30 23:20 • • • • • QI 3151 22:55 23:40
S • • •
København (DK) - Aalborg (DK) 25/10/2009 - 28/03/2010 Flynummer Afgang Ankomst M T O T F L QI 3137 08:00 08:50 • • • • • QI 137 08:05 08:55 • QI 139 11:30 12:20 • • • • • QI 139 13:05 13:55 QI 143 14:05 14:55 • • • • • QI 143 14:50 15:40 • QI 3143 15:30 16:15 • • • • • QI 145 17:05 17:55 • • • • • QI 149 18:15 19:05 QI 149 18:30 19:20 • • • • • QI 3145 22:30 23:20 • • • • • QI 3151 22:55 23:40
S • • •