Humanistisk viden i videnssamfundet by WeCollaborate.org

OMS Humanistisk viden

12/05/05

11:44

Side 1

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

HUMANISTISK VIDEN I ET VIDENSAMFUND

Forskningsstyrelsen Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Artillerivej 88 2300 København S

Tlf. 3544 6200 Fax 33544 6201

www.forsk.dk forsk@forsk.dk

HUMANISTISK VIDEN I ET VIDENSAMFUND

Udarbejdet af: Hans Fink, Aarhus Universitet (formand) Peter Harder, Københavns Universitet Poul Holm, Syddansk Universitet Karen Sonne Jakobsen, Roskilde Universitetscenter Frederik Stjernfelt, Københavns Universitet Anne Marie Pahuus, Aarhus Universitet (sekretær)

TEMARAPPORTER FRA FORSKNINGSRÅDET FOR KULTUR OG KOMMUNIKATION

Indhold

1. KULTURENS FREMTID – ÆSTETIK UDEN GRÆNSER 2. HUMANISTISK VIDEN I ET VIDENSAMFUND 3

LÆRING – KULTUR OG SUBJEKTIVITET

4. OMVERDEN, INDIVID OG SAMFUND – HUMANISTISK NATURFORSKNING 5. RELIGION – KULTUR – DEMOKRATI 6. STRATEGISK SATSNING PÅ DANSK SPROGTEKNOLOGI 7. BAG TALLENE – HUMANISTISK VELFÆRDSFORSKNING

Forord

Rapportens opbygning

8. ORDETS MAGT – HUMANISTISK FORSKNING I SPROG OG INDFLYDELSE

1. Viden i et vidensamfund

9. KULTUR OG SUNDHED – HUMANISTISK FORSKNING I KROP, SUNDHED OG SYGDOM

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6

10. KOST OG KULTUR – HUMANISTISK FØDEVAREFORSKNING 11. IKT: ET HUMANISTISK ANLIGGENDE – TEKNOLOGI, MEDIUM, KOMMUNIKATION 12. UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR HUMANISTISK FORSKNING

Humanistisk viden i et vidensamfund 2. oplag Udgivet af: Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Grafisk design: Marianne Dunker Tryk: Clichéfa Tryk AS

ISBN: 87-90201-65-5

Hvad er et vidensamfund? Hvad er forskningsbaseret viden? Vidensamfundets værdier og udfordringer Vidensregnskab Delkonklusion Anbefalinger

9 9 16 19 22 23 25

2. Humanistisk viden

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

26 32 35 37 38

Genstanden for humanistisk viden Er humanistisk viden „hård“ eller „blød“ viden? Videnskabernes opgave – humanioras opgave Delkonklusion Anbefalinger

3. Humanistisk viden i et vidensamfund

3.1 Humanistisk forskning i et vidensamfund 3.2 Det danske vidensamfunds humanistiske uddannelser 3.3 Humanistisk formidling i et vidensamfund 3.4 Humanistisk erhvervsudøvelse under vidensamfundets betingelser 3.5 Samspillet mellem humanistisk forskning, uddannelse, formidling og erhvervsudøvelse 3.6 Delkonklusion 3.7 Anbefalinger

39 47

60 61

Sammenfatning og anbefalinger

Litteratur

53 55 57

Forord

Hermed fremlægger forskningsrådet en række tilbundsgående analyser af forskningstilstand og –behov på en række udvalgte humanistiske forskningsfelter i form af i alt 11 temarapporter. Formålet med rapporterne er at styrke humanioras grænseflader til andre videnskaber og kontakten til det øvrige samfund. Det er frugten af et intenst arbejde med at nyformulere humaniora, som nu kommer til udtryk i temarapporterne. I stedet for en fagdisciplinær tilgang har forskningsrådet udvalgt en række temaer. De enkelte temagrupper blev sammensat af håndplukkede forskere fra en række relevante fag. Mens temarapporterne så vidt muligt skulle skrives som helhedsblik over temaet, var det ikke et krav til arbejdsgrupperne, at de skulle dække alle relevante forskningsgrupper og -tilgange. Arbejdsgrupperne havde også fuld frihed til selv at vurdere og prioritere. Forskningsrådet modtog rapporterne til gennemsyn inden offentliggørelse og havde mulighed for at kommentere på dem, men de fremlægges uden at de på alle punkter skal tages som udtryk for forskningsrådets vurdering. Rapporten Humanistisk viden i et vidensamfund blev udarbejdet på bestilling af Statens Humanistiske Forskningsråd og første gang fremlagt i 2004. De første rapporter blev hurtigt udsolgt, og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation genudgiver derfor de gamle rapporter sammen med de nye.

Vi håber at rapporterne vil stimulere til ny forskning og samarbejde på

Rapportens opbygning

tværs af fag og institutioner og stimulere dialogen med samarbejdspartnere uden for forskningsinstitutionerne. Med venlig hilsen Poul Holm Formand

Rapporten tager udgangspunkt i forestillingen om, at det samfund, vi

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

lever i, kan karakteriseres som et vidensamfund, fordi den stadigt stigende og mere systematiske inddragelse af forskningsbaseret viden på flere og flere områder er blevet en afgørende faktor i samfundslivet. Hvis det har noget på sig, er der et behov for løbende at gentænke, hvilken rolle frembringelsen, formidlingen og anvendelsen af humanistisk viden spiller og bør spille i et sådant samfund. Hvis samfundet er et vidensamfund, må den viden, der er så afgørende for samfundet, være så alsidig og nuanceret som muligt og medtænke de relevante kulturelle aspekter på en kvalificeret måde. I kapitel 1 skitserer vi en række af de ændringer i de generelle betingelser for vidensindsamling, vidensudvikling, vidensdeling og vidensformidling, som kan begrunde brugen af betegnelsen „vidensamfund“. Vi efterlyser en mere dybtgående undersøgelse af indholdet og rækkevidden af en sådan karakteristik og anbefaler, at en sådan undersøgelse prioriteres i forskningsrådenes arbejde fremover. Vi anbefaler desuden, at det undersøges, hvilke kriterier for viden der kunne danne grundlag for en opstilling af et nationalt vidensregnskab, som forsøger at tage alle former for viden i betragtning. Herefter stilles der i kapitel 2 skarpt på det særlige ved humanistisk viden. Vi efterlyser en fornyet form for humanistisk videnskabsteori, der kan ajourføre de traditionelle forståelser af humanioras egenart i lyset af de omfattende kulturelle forandringer, som en nutidig humanistisk videnskab bør kunne forholde sig til, i lyset af de ændringer i humanistisk forskningspraksis, som er sket de seneste år, og i lyset af det stigende behov for tværfakultært samarbejde. Netop

det sidstnævnte vil være forudsætningen for en bredspektret belys-

1. Viden i et vidensamfund

ning af de problemer, samfundsudviklingen rejser. Vi anbefaler, at der udvikles et forskningstema, „Humaniorastudier“ eller „Humanities Studies“, der i analogi med „Science Studies“ forener videnskabsfilosofiske, videnskabshistoriske, videnskabsantropologiske, videnskabssociologiske og diskursanalytiske studier i alle de humanistiske fags nyeste udvikling. Et sådant forskningstema vil kunne bidrage til en bedre forskningsmæssig forankring af den undervisning i „Fagets videnskabsteori“, som er under etablering på alle humanistiske universitetsstudier.

1.1 HVAD ER ET VIDENSAMFUND? I forbemærkningerne til den danske uni-

Endelig fokuserer vi i kapitel 3 på humanioras samfundsmæssige

versitetslov af 8. maj 2003 hedder det, at „Danmark skal være et

rolle nu og i fremtiden ved at se nærmere på udviklingstendenser og

stærkt vidensamfund med et konkurrencedygtigt vidensystem

problemer vedrørende humanistisk forskning, humanistisk uddan-

præget af fleksibilitet og hurtig omstillingsevne“. I den af Folketinget

nelse, humanistisk formidling og humanistisk erhvervsudøvelse, dels

iværksatte magtudredning sammenfattes de sidste årtiers udvikling

hver for sig, dels i deres samspil. Vi efterlyser en intensiveret forsk-

under overskriften „Fra industrisamfund til vidensamfund“. I præ-

ning på disse områder inden for rammerne af humaniorastudier, lige-

sentationen af den nye gymnasiereform tales om „Ny faglighed i et

som vi anbefaler, at der nedsættes et organ, der kan rådgive beslut-

vidensamfund“. Begrebet vidensamfund har således fået en ganske

ningstagere om forhold, der vedrører sammenhængen mellem forsk-

prominent placering i forståelsen af, hvad der særligt karakteriserer

ning, uddannelse og formidling samt erhvervsfunktion. Vi anbefaler,

den periode, vi lever i. Der findes ganske vist også en lang række

at dialogen mellem humaniora og de øvrige fakulteter forstærkes,

andre karakteristikker af det moderne samfund som f.eks. informati-

såvel på enkeltforskerniveau som på forskningsledende niveau. Vi

onssamfund, netværkssamfund, risikosamfund, oplevelsessamfund,

anbefaler ligeledes, at forskningsrådene overvejer behovet for at styr-

servicesamfund og drømmesamfund, men vidensamfund synes at

ke brugen af dansk som forskningssprog parallelt til den kraftige støt-

være slået mest an her ved indgangen til det 21. århundrede. Alle

te til den uundgåeligt stigende brug af engelsk som internationalt

sådanne betegnelser kan bruges som rene floskler, men de fanger vel

forskningssprog.

også noget i tiden, og alene i kraft af deres anvendelse i beslutningsprocesser og lovgivning kan de komme til at få en næsten selvbekræftende virkning. Det samme gælder betegnelser for udviklingstendenser som globalisering, multikulturalisering og individualisering. Det er derfor vigtigt, at der foregår en kritisk refleksion over sådanne karakteristikker, og at de humanistiske videnskaber yder deres bidrag og ikke overlader det til samfundsvidenskaberne alene at udvikle omfattende kategorier til samtidsforståelse. I denne rapport har vi valgt at tage udgangspunkt i den fremherskende tanke om

samfundet som vidensamfund. Vi ønsker at lægge op til, at der tages

i sig selv skaber mere information eller oplysning. Negativt formule-

initiativ til en grundig og kritisk undersøgelse af rækkevidden af den-

ret er forskellen mellem information og viden synlig i forskellen mel-

ne tanke, i form af en forskning, der – uanset om samfundet nu med

lem at være uvidende og at være dårligt informeret. Generel uviden-

rette kan karakteriseres som et vidensamfund eller ej – sigter på en

hed kan man bebrejde en normalt begavet og myndig person, idet

dybere forståelse af de skift i vilkårene for indsamling, udvikling, for-

den vidner om, at personen har afstået fra en aktiv og engageret

midling og anvendelse af viden, der synes i færd med at foregå i det

opsøgning og tilegnelse af viden. Denne tilegnelse forlanges direkte

moderne danske samfund og i den verden, det er en del af.

og indirekte hos nutidens samfundsborgere, idet den viden, man

Det er især fra midten af 1990’erne, at betegnelsen „vidensam-

efterspørger på det moderne arbejdsmarked, ikke er den tomme

fund“ har vundet frem, og det er ikke mindst sket på bekostning af be-

reproduktion eller gentagelse af information, men en viden, der mere

tegnelsen „informationssamfund“. Med informationssamfund henvi-

eller mindre reflekteret kan omsættes i en kunnen. Spørgsmålet om

ses der til, at brugen af informations- og kommunikationsteknologi

at være informeret eller ej er derimod snarere et spørgsmål om at

har betydet en række gennemgribende samfundsmæssige forandrin-

opsnappe en bid af den mere massive informationsstrøm, der flyder

ger, der har revolutioneret alle industrigrene og betydet store ændrin-

bl.a. takket være den teknologiske medialisering af offentligheden.

ger i hele samfundets organisation – ofte i retning af netværks-

Information er noget, der i nutidens samfund tilflyder personer uden

prægede organisationsformer. Med vidensamfundstanken formule-

aktiv medvirken fra personen selv. Overgangen fra et informations-

res det, at værdiskabelse under denne udvikling er blevet særligt af-

teoretisk begreb om viden til et bredere begreb om viden betyder, at

hængig af en nations, en virksomheds, en organisations eller en insti-

det ikke er tilstrækkeligt at kunne opbevare information (det klares

tutions vidensbasis i form af højtuddannet arbejdskraft på en række

langt bedre af maskiner), men at information først bliver interessant,

områder, hvoraf nogle kun indirekte har tilknytning til udbredelsen

når den bliver personliggjort som viden; dvs. når vi handler som kom-

af teknologi. Skulle man forsøge yderligere at give mening til denne

petente aktører på basis af information, som vi anser for pålidelig, for

forskel mellem information og viden, kan der peges på, at vidensop-

så vidt som der heri er indeholdt en forståelse af omverdenen.

bygning forudsætter mere end hurtig og effektiv transport af eller

Selv som modbegreb til industrisamfundet og som en udvidelse af

udveksling af information, idet personer tilegner sig eller opøver en

informationssamfundstanken er vidensamfundet dog langtfra nogen

viden om noget, mens de alene kan siges at modtage information,

entydig kategori. Den henviser til en forandring, der vedrører den rol-

uden at man har nogen garanti for, at de af den grund bliver klogere

le og status, viden har fået såvel i økonomien som i samfundets re-

på noget. Viden vil i modsætning til information kunne knyttes til den

produktion i det hele taget. Dermed bruges den både som en økono-

person, der har en viden, til den, der er vidende. Computere kan inde-

misk kategori og som en samfundskategori. (Vi støtter os i det

holde information, men næppe viden. Det, der vides, må være tileg-

følgende på materiale fra Jens Erik Kristensen, Hans Siggaard Jensen

net på en anden måde end det, der er registreret som information.

og Dansk Center for Forskningsanalyse).

Denne tilegnelse hos personen selv sker ofte gennem kommunikati-

Som økonomisk kategori er vidensamfundet tanken om, at sam-

on eller vidensdeling med interesserede. Positivt formuleret kan man

fundets værdiskabelse i stigende grad er knyttet til udvikling og ud-

sige, at det for viden gælder, at der bliver mere af den, når den deles

nyttelse af viden, dvs. mindre knyttet til produktion af varer og arte-

med andre, mens informationsstrømme i teknologiske netværk ikke

fakter og mere til produktionen af den viden, der indgår i produk-

terne, eller som frembringelse af en viden, der selv bliver solgt som

som udføres inden for kontrakter med offentlige eller private inter-

vare (vidensservicering). Det er tanken om, at mængden af viden, der

essenter, der ønsker et givet spørgsmål undersøgt.

er investeret og indlejret i disse produkter og serviceydelser, vokser,

Der kan peges på en række samfundsmæssige faktorer i intensive-

og at kravene til økonomiske aktørers videnskapital øges i takt her-

ringen af vidensproduktionen, heriblandt den generelle demokratise-

med. Som økonomisk kategori er betegnelsen vidensamfund eller

ringsproces efter 2. Verdenskrig og den kulturpolitiske opfattelse, at

vidensøkonomi en karakteristik af en dyb transformation af samfun-

uddannelse kan medvirke til at understøtte demokratiske værdier,

dets økonomiske grundstruktur, der består i, at de overleverede pro-

samt den generelle politiske opfattelse, at en fortsat økonomisk

duktionsfaktorer – arbejde, jord, fysisk kapital – aftager i betydning,

vækst i høj grad er afhængig af, at man råder over en højtuddannet

og at en materielt orienteret økonomi afløses af en symbolsk og

arbejdsstyrke, og at denne arbejdsstyrke med mellemrum lader sig

vidensfunderet økonomi. I et vidensamfund vil flere og flere proces-

efteruddanne. Behovet for, at alle niveauer – nationer, individer, orga-

ser i såvel den materielle som den symbolske reproduktion af sam-

nisationer og virksomheder – er i stadig udvikling og omstilling, for-

fundet være gennemsyret af vidensafhængige operationer som

muleres prægnant fra politisk hold. Tanken om livslang læring, kom-

vidensbearbejdelse, symbolsk analyse og brugen af ekspertsystemer,

petenceudvikling og lærende eller intelligente organisationer skal ses

siger man.

i dette lys.

Som samfundskategori bruges vidensamfundet til at pege på, at

Samtidig er der særlig i de seneste årtier sket det, at en stadigt

alle dele af samfundets organisatoriske, institutionelle og professio-

større del af den samlede vidensproduktion forskydes fra forskning

nelle aktiviteter er blevet vidensbaserede – refleksivt forskende og

på universiteter og andre højere læreanstalter til forskning inden for

udviklende af egen viden. Vidensamfundet som samfundskategori

politisk oprettede eller virksomhedsetablerede centre – f.eks. EU-

bruges da i en påpegning af, at viden ikke længere er knyttet eksklu-

agenturer, private rådgivningscentre, regionale ekspertudvalg – med

sivt til lærdom og videnskab, ej heller til almendannelse, men også

særlig ekspertise på bestemte områder. I sådanne centre vil skabel-

kan knyttes til et virke inden for og til brugen af produkter skabt i

sen og bedømmelsen af viden smelte sammen med anvendelsen og

videnstung produktions- og servicevirksomhed. Denne form for vi-

formidlingen af denne viden i politik, ret, økonomi, uddannelse,

densanvendelse og vidensoparbejdning uden for universiteter og

sundhed etc. Ekspertisecentre kan ses som en polycentrisk organise-

forskningsinstitutioner sker bl.a. i højteknologiske og vidensintensi-

ring af vidensproduktionen, hvor de generelle mål er dels at opfylde

ve virksomheder, hos private vidensproducenter og „forskningsinsti-

et behov for udvikling af videnskabelig eller teknisk knowhow inden

tutioner“ og i efteruddannelsesvirksomhed. De traditionelle videns-

for bestemte veldefinerede områder, dels at integrere forskellige

producenters, heriblandt forskningsinstitutionernes, evne til at bi-

interessegrupper og derved lette dialogen mellem arbejdsmarkedets

drage til en kommerciel anvendelse af viden opfattes af mange som

parter, mellem forskere og medier, mellem borgere og offentlige myn-

en væsentlig tilpasning til vidensamfundets nye vilkår. Overalt i ver-

digheder el. lign. Vidensproduktionen finder i stigende grad sted i

den er det traditionelle universitetsbegreb og tanken om en offentligt

videnskabseksterne kontekster. Videnskabssystemet er da ikke læn-

finansieret, uafhængig grundforskning således under transformation

gere i stand til at kontrollere produktion og anvendelse af en specia-

eller pres. Universitetsforskere forventes i stigende omfang at påtage

liseret ekspertviden, der dukker op i fremmede kontekster.

sig opgaver, der er umiddelbar samfundsmæssig interesse for, eller

Vidensproduktion i ekspertisecentre integrerer de kvalifikationer

og specialiserede kundskaber hos en gruppe af eksperter, der kan

tioner, men it-virksomheder, konsulent- og rådgivningsfirmaer og in-

bringes i anvendelse på specifikke områder. Hver især kan disse for-

dustrivirksomheder. Finansieringen er dermed også en anden, nem-

skere have tilknytning til meget forskelligartede faglige miljøer og

lig kommercielt båret eller som en samfinansiering mellem offentli-

discipliner inden for en traditionel opdeling af videnskabsfelter. Det

ge og private enheder. Distributionen af viden har ligeledes forskudt

vil dog være tendensen, at den nye vidensproduktion er præget af

sig fra undervisningsformidling og videnskabelig publikationsvirk-

transdisciplinært samarbejde. Informationsteknologien medvirker

somhed til at foregå i sammenhænge, hvor viden optræder som ser-

til, at sådanne forskningssamarbejder i praksis uproblematisk kan

vice eller vare.

iværksættes som tidsbegrænsede forskningsfællesskaber. Disse fæl-

Modus-2-viden kan ikke opbevares i biblioteker, idet den er en soci-

lesskabers fokus er naturligt nok selve resultatet snarere end en vide-

al-økonomisk praksis, eller hvad man kunne kalde „vidensskabende

reudvikling af forskningstraditioner inden for den etablerede disci-

undersøgelser“ (inquiry). I moderne termer bliver dette til: „Viden er

plinære universitetsstruktur.

en flydende blanding af erfaring sat i en sammenhæng, værdier, kon-

I en oversigt over de nye vidensproduktionsformer har bl.a. Micha-

tekstbaseret information og ekspertindsigt, der giver en ramme for at

el Gibbons, Peter Scott og Helga Nowotny forsøgt at karakterisere dis-

optage, vurdere og indarbejde nye erfaringer og information. Den

se under en samlet betegnelse: modus 2 (Gibbons et al. 1994). Deres

kommer fra og anvendes i de videndes bevidsthed. I organisationer

anliggende er at diagnosticere „trends in the way knowledge is pro-

findes den ikke kun implementeret i dokumenter eller repositorier

duced“ (Gibbons et al. 1994, s.1) ud fra en sociologisk undersøgelse af

(f.eks. biblioteker o.a.), men også i organisatoriske rutiner, processer,

„the social transformation of knowledge production“ (idem). Tesen er,

praksisser og normer“. (Prusan og Davenport – her citeret fra Hans Sig-

at modus-2-viden er kendetegnet ved transdisciplinær, fleksibel og

gaard Jensen 2003). Denne udbygning af markedsstrukturen for

heterogent organiseret vidensproduktion, og at den rummer et nyt

vidensproduktion medfører, at der er skærpede konkurrencebetingel-

sæt af kognitive og sociale praksisser, der adskiller sig radikalt fra de

ser for de vidensproducerende institutioner, hvoraf universiteterne

normer og idealer, der opstod med udbredelsen af et grundvidenska-

kun er en del, mens andre offentlige, private, semi-private centre,

beligt vidensideal (modus-1-viden). De nye normer betyder en glid-

bureauer, institutter og agenturer udgør en stigende andel. En del ny

ning fra videnskab til viden og fra videnskabsmænd til praktikere

vidensproduktion optræder inden for den såkaldte forretningsservi-

(praktiker-forskere). I modus-2-viden er fleksibilitet og svarhastighed

ce- eller videnservicesektor (i statistikker optræder bl.a. it-, arkitekt-,

afgørende, og dermed er rekombination af viden som kilde til ny

advokat-, revisions-, rådgivnings-, reklame-, marketings- og konsu-

viden vundet frem som en ny type vidensproduktion. Denne type

lentvirksomhed inden for denne kategori). Denne vidensservicesek-

viden i en ny modus er båret af samarbejde i transdisciplinære viden-

tor er kendetegnet ved at producere viden, som anvendes direkte og

skabelige samfund, som organiserer sig i netværk.

måles. En „context of application“ kan dermed siges at snige sig ind

Modus-2-viden er mindre afhængig af og mindre identificerbar ud

som en konkurrent til de traditionelle videnskabsteoretiske begreber

fra enkeltpersoners indsats og mere afhængig af netværksprægede

om „context of discovery“ og „context of justification“. Det er ud fra

samarbejder mellem personer, der bidrager med kompetencer på

anvendelsen, at standarden for organiseringen af en konkret forsk-

specifikke områder. Produktionsstederne for modus-2-viden er ikke

ningsopgave sættes, når denne sker i vidensservicevirksomheder.

først og fremmest universiteter og andre offentlige forskningsinstitu-

Denne modus-2-viden har vundet samfundsmæssigt indpas, uden

at det kan siges at være klart, hvorvidt det er sket på bekostning af

som et mål i sig selv. Legitimeringen af viden ud fra, at denne udgør

hidtidige former for grundforskning i statslige, centraliserede viden-

et mål i sig selv, er selvfølgelig særlig væsentligt for modus 1. Det

skabelige samfund, eller om modus-2 har vundet indpas alene som

afgørende er her forskningsfrihed. Forskningsfrihed er noget, univer-

et supplement til disse vidensproduktionsformer. Ofte gives der ud-

siteterne ifølge den danske universitetslov af 8.maj 2003 skal værne

tryk for tilfredshed med, at en sådan anvendelse af forskningen over-

om: §2, stk.2: „Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om

skrider eventuelle barrierer mellem universiteterne og det omgiven-

denne og om videnskabsetik.“ I §2, stk. 3 findes en formulering, der

de samfund ved, at der sker en vidensdiffusion i samfundets netværk

kan forstås som den lange version af Dearingkomiteens formulering

og i erhvervslivets virksomheder. Vidensproduktion i kontekster uden

om anvendelsen af viden og indsigt til glæde for økonomi og sam-

for den traditionelle videnskab kaldes i Gibbons ordvalg „samfunds-

fund: „Universitetets forskningsog uddannelsesresultater skal bi-

mæssig nyttiggjort vidensproduktion“. Sammen med fremvæksten af

drage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Univer-

modus-2-viden er der dog uafviseligt også sket en kraftig vækst i uni-

sitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle

versitetssektoren med dens frembringelse og formidling af modus-1-

information og kompetencer med det omgivende samfund og til-

viden, og også den nye universitetslov understreger betydningen af

skynde medarbejdere til at deltage i den offentlige debat.“

uafhængig grundforskning som universiteternes kerneydelse. Alt ty-

Disse to paragraffer kan ses som knyttende sig til viden i såvel

der således på, at der er tale om sameksistens mellem disse to typer

modus 1 som modus 2. Det er indlysende, at viden i modus 2 ændrer

vidensproduktion, men uanset forholdet mellem gamle og nye vi-

vilkårene for viden i modus 1, men det er også oplagt, at der er nye

densformer stilles der nu nye krav til universiteter og andre traditio-

måder, hvorpå det bliver ekstra vigtigt, at der eksisterer en offentlig

nelle forskningsog uddannelsesinstitutioner, som det er vigtigt, at

grundforskning og dermed en fortsat videreudvikling af en viden i

de forholder sig offensivt til.

modus 1. Betingelsen for offentlig grundforskning er en institutionalisering af forskningen, som betyder, at staten stiller forskningsmuligheder til rådighed i form af ressourcer og i øvrigt overlader det til

1.2 HVAD ER FORSKNINGSBASERET VIDEN? Universiteterne danner traditio-

forskerne selv at afgøre, hvordan de bedst bruges til forskning. Når

nelt ramme om forskeres forsøg på at forøge den videnskabelige

viden og forståelse er efterstræbelsesværdige for deres egen skyld, er

viden for den videnskabelige videns egen skyld. I den såkaldte Dea-

det, fordi viden altid er et bedre beslutningsgrundlag end uvidenhed,

ringkomités rapport fra 1997, som også nævnes i den netop offentlig-

og fordi man aldrig på forhånd kan afvise nytten af nogen form for

gjorte OECD-evaluering af den danske universitetspolitik, fastholdes

viden. Her må alsidighed i sig selv være værdifuld. Modsætningen

dette moment i universiteternes overordnede sigte på følgende dob-

mellem modus 1 og 2 bør således ikke forstås som en modsætning

belte måde:

mellem nyttig og unyttig viden, men mellem kortsigtet og langsigtet

• to increase knowledge and understanding for their own sake and

nyttig viden. Hvis der skal ske en systematisk opsamling af de mang-

to foster their application for the benefit of economy and society

foldige resultater af modus-2-forskning, er det afgørende, at der foregår en fortsat videnskabsudvikling, hvor resultat føjes til resultat i en

Tanken er, at såvel en vidensøkonomi som et vidensamfund kan dra-

samlet struktur. Fremvæksten af modus-2-viden burde således være

ge nytte af, at der på universiteterne frembringes viden og indsigt

et argument for en styrkelse, snarere end en udhulning af modus-1-

viden. En høj kvalitet i den forskning, der kan tjene sig selv ind på

hed. En fri og uafhængig statsligt finansieret grundforskning kan

markedsbetingelser, forudsætter et passende stort omfang af den

være garanten for en sådan troværdighed på en helt anderledes

forskning, hvis overlevelse er afhængig af, at der er mulighed for at

måde end den interne forskningskvalitetskontrol knyttet til modus-

drive den som fri forskning på universiteterne. Universiteternes op-

2-forskning. Spørgsmål om forskningsetik og videnskabsetik vil

gave vil derfor fortsat være bl.a. at varetage det danske samfunds

uundgåeligt få stigende betydning i de kommende år.

oplyste og langsigtede interesse i den enorme nytte af, at der bedrives fri forskning og uddannelse baseret på fri forskning. I modus-2-perspektiv bliver videnskabelig forskning i stigende

1.3 VIDENSAMFUNDETS VÆRDIER OG UDFORDRINGER Det hævdes ofte, at ud-

grad noget, økonomiens institutioner selv skal generere, og som der-

viklingen hen imod et vidensamfund er ledsaget af globalisering,

med også får en vareform, der kan kapitaliseres. Forudsætningen

multikulturalisering og individualisering.

herfor er imidlertid den viden, der bliver stillet til rådighed for alle in-

Globaliseringstanken har ligesom vidensamfundstanken vundet

den for statslige universiteter. Det ville være både udemokratisk og i

indpas i løbet af 1990’erne med FN’s miljøkonference i Rio i 1992 som

modstrid med videnskabens principielt åbne karakter, hvis al forsk-

et vigtigt afsæt. Der har været enighed om, at verdens aktuelle mil-

ning blev påtvunget modus-2-vilkår. Modus-2-forskning er kun mu-

jøproblemer kræver en global indsats, ligesom der henvises til, at de

lig, fordi der findes forskere uddannet i modus-1-forskning. Modus-2-

økonomiske og politiske beslutninger for en række andre centrale

forskning er ude af stand til at reproducere sig selv, fordi den

områder også bør flyttes væk fra de stadigt mindre suveræne natio-

tværfaglighed, den dyrker, netop forudsætter enkeltfagligt uddanne-

nalstater. Hertil kommer en voksende handel på et verdensmarked

de forskere. Den langsigtede samfundsmæssige værdi af dens resul-

præget af store multinationale virksomheder. Globaliseringen kan

tater ville også gå tabt, hvis der ikke skete en stadig videnskabelig ud-

ses som den måde, det internationale system organiserer sig på efter

vikling, som disse resultater lod sig integrere i.

den kolde krigs ophør. Samuel Huntington har i sin bog fra 1996, The

Med mediernes stadigt voksende interesse for inddragelse af eks-

Clash of Civilizations, opstillet fire mulige scenarier efter murens fald:

pertviden øges tempoet i vidensrevision, og dermed udfordres den

(her gengivet i Anne Maries Ejdesgaard Jeppesens og Gert Sørensens

forholdsvis langsommelige vej over videnskabssystemet i modus 1

resumé af Huntington fra „ De nationale filologier i globaliseringens

også. Samtidig er befolkningens tillid til videnskaben helt afhængig

æra“ i Hans Lauge Hansen (red.) 2002,11). „1. Verden vil blive et sta-

af, at der ikke gives køb på de klassiske dyder for videnskabeligheden

digt mere harmonisk sted med den liberaldemokratiske markedsmo-

af den viden, der produceres. Forskere optræder i stigende grad i

dels endelige sejr. 2. Verden vil blive delt i to (dem og os). 3. En verden

mediernes behandling af samfundets aktuelle problemstillinger. Vid-

af enkeltstater, der positionerer sig i forhold til hinanden efter en tra-

enskaben og dens eksperter får i dette perspektiv ny samfundsmæs-

ditionel magtpolitisk model. 4. En verden præget af kaos, statssam-

sig vægt, men med dette engagement følger også et endnu større

menbrud og regionalisering.“

ansvar hos forskerne i forhold til saglighed og redelighed i formidlin-

Blandt de mere pessimistiske røster finder man bl.a. Philip Cerny

gen af forskningsresultater. Fristelsen til at slå sig op på dårligt

og Joachim Hirsch, der taler om henholdsvis en konkurrencestat og

underbyggede, men medieegnede resultater, er større end nogensin-

en national konkurrencestat. De mener, at markedets logik fungerer

de. Tilliden til videnskaben står og falder med forskernes troværdig-

på en overgribende måde i retning af, at politik udelukkende kommer

til at handle om at fortolke internationale tendenser med hensyn til

ger i en vis forstand en traditionel internationalisme i videnskaben,

erhvervsudvikling, investeringsbetingelser, konjunkturudsving m.m.

men på en måde der institutionaliserer nye centrum- og periferi-rela-

Staterne optræder i stigende grad som private virksomheder på et

tioner i det globale videnssystem. For alle andre europæiske lande

verdensmarked. Da der konkurreres over en bred front – fra løn- og

end England skaber dette nye betingelser i vilkårene især for formid-

beskatningsstruktur over infrastruktur til uddannelsesniveau og

lingen af viden. På den ene side har videnskaben altid forstået sig selv

arbejdskraftens kvalifikations- og kompetenceprofil – implicerer sta-

som international, og globaliseringen kan dermed ses blot som en

tens nye rolle en i princippet altomfavnende opmærksomhed over

styrkelse af internationaliseringen af viden, på den anden side lå der

for, hvilke samfundsmæssige områder der skal rettes ind efter frem-

i internationaliseringen i første halvdel af det 20. århundrede ikke en

tidens udviklings- og vækstområder (Henrik Kaare Nielsen 2002). Den-

så markant ensretning i forhold til det engelske. Da skulle alle kunne

ne tendens ses tydeligt, når det i forbemærkningerne til universitets-

læse videnskabelige forskningsresultater, uanset om disse var offent-

loven hedder: „Dette lovforslag er et centralt bidrag til at give bedre

liggjort på engelsk, tysk eller fransk.

muligheder for at indfri Danmarks potentiale i den internationale videnøkonomi.“

Mens globaliseringen rummer stærke ensrettende tendenser, indebærer den også i en række samfund, herunder det danske, en stigen-

Globalisering kan ses som overskridelsen af inddelingen i statsligt

de heterogenitet i form af multikulturalisme skabt ved indvandring i

organiserede nationalt-kulturelle fællesskaber i og med indførelsen

traditionelt mere homogene samfund. Hvor globaliseringen kan ses

af nye politiske fællesskaber, f.eks. WTO, FN-systemet og den Euro-

som den måde, det internationale system organiserer sig på efter den

pæiske Union. Sideløbende hermed opstår der også en mere uofficiel

kolde krigs ophør, er multikulturalisme den måde, migrationen for-

globalisering i form af et ensrettende pres, der tager form af ameri-

mer sig på i nutiden. Hermed skabes nogle udfordringer til samfun-

kanisering, idet de værdier, der sætter sig igennem i global målestok,

dene generelt, men også til samfundene som vidensamfund, om at

kan ses som udtryk for et amerikansk hegemoni, som truer med at

kunne begrunde netop viden universelt og ikke blot som udtryk for

overtrumfe andre kulturer, og det hvad enten disse er stærke „vestli-

vestlig eller anden kultur.

ge“ kulturer som den tyske og franske eller materielt svagt fundere-

Hvis det er korrekt, at der samtidig har fundet en individualisering

de tredjeverdenskulturer. I EU er der netop fokus på viden, forskning

sted, som ikke bare erstatter en pligtmoral med en rettighedsmoral,

og uddannelse som en væsentlig forudsætning for at opretholde rol-

men også sætter al forudgivet viden og alle forpligtende fællesskaber

len som et af verdens førende kulturelle centre. På en række forsk-

i baggrunden til fordel for den enkeltes livsførelse forstået som en

ningsområder konkurreres der globalt med Europa og USA som nog-

slags „selvledelse“ eller „projektledelse“, har det omfattende konse-

le af de vigtigste aktører. Amerikaniseringen betyder noget i hele

kvenser for specielt universitetet som en vidensinstitution, der skal

Europa, men sætter sig ekstra hårdt igennem i Tyskland og Frankrig,

sikre frembringelse, overlevering og udbredelse af viden på det høje-

hvis muligheder for at spille en rolle som selvstændige og uafhængi-

ste niveau. Det har afgørende institutionelle og især uddannelses-

ge kulturelle centre af global betydning er stærkt vigende.

mæssige konsekvenser, hvis vidensautoriteten ikke længere er en

Et særligt afgørende aspekt af globaliseringen i forhold til viden-

naturlig del af de institutioner og det samfund, som universitetets

skaben er det engelske sprogs mere og mere enerådende placering på

kandidater er rundet af, ligesom formidlingen af forskning til en bre-

verdensplan som det sprog, hvori viden udtrykkes. Dette understre-

dere offentlighed må tage afsæt i sådanne ændrede vilkår for udbre-

delsen af viden. Individualiseringen er delvist sammenhængende med en radikali-

satsområde i Regeringens videnstrategi, tilgængelig på www.vtu.dk/ fsk/publ/2003/videnstrategi/).

sering af refleksiviteten, som betyder, at viden, der antager form af

Men en sådan kortlægning bør suppleres med en udforskning af

normer, traditioner og autoriteter, ikke kun skal underkastes en for-

videnskabens funktioner anskuet fra bredere synsvinkler end den

nuftsmæssig afprøvning, afvejning, begrundelse og legitimering, men

blot økonomiske – i hvert fald den kortsigtede økonomiske – synsvin-

at selve evnen til at reflektere over og vælge mellem sådanne får

kel. Professor i sociologi ved University of Lancaster, Bob Jessop, har

karakter af en værdi, der sættes højere end den overleverede viden.

peget på „en afgørende modsigelse mellem kortsigtet økonomisk rati-

Denne værdi, der består i medbestemmelse, selvledelse og selvdan-

onalitet og den virkelige konkurrences dynamik, der har sine res-

nelse, kan blive et problem, hvis personen aldrig forpligtes på en

sourcer (kvalifikationer, tillid, kollektiv beherskelse af teknologier,

sandhed uden for sig selv. Forholdet mellem på den ene side sandhed

stordriftsfordele og samarbejde), som det tager årevis at opbygge og

som den overordnede standard for faglig viden og på den anden side

stabilisere“ og betonet, at „rumligt er der en fundamental modsigelse

selvstændighed, ansvarlighed og selvledelse som personlige kompe-

mellem at se økonomien som et rent rum for udveksling og at se den

tencer vender vi tilbage til i kapitel 3.

som et territorialt og/eller samfundsmæssigt indlejret system af såvel økonomiske som ekstraøkonomiske ressourcer og kompetencer“ (Bob Jessop – her citeres fra Hans Lauge Kansen red. 2000, 23).

1.4 VIDENSREGNSKAB For et vidensamfund er det et centralt problem,

Et nationalt bredt dækkende vidensregnskab vil derfor skulle

hvis man ikke har et barometer, der måler anvendelser og funktioner

omfatte viden af alle de typer, der er repræsenteret i samfundet, inklu-

af viden. Det er et problem, der kalder på empirisk kortlægning, at

sive de former, som universitetssektoren rummer, hvoraf den offentli-

samfundets helbredstilstand måles i en række barometre som brut-

ge grundforskning sandsynligvis stadig vil udgøre en meget stor del

tonationalprodukt og velfærdsindikatorer, mens selve den faktor –

fremover. Det er i sig selv en betydelig forskningsopgave at udvikle de

nemlig viden – der antages at ligge til grund for samfundets vækst,

parametre, som et fremtidigt vidensregnskab kunne indeholde.

velstand og velfærd, ikke måles. Et vidensregnskab har naturligvis en økonomisk dimension, der til en vis grad er dækket af tilgængelige statistikker som f. eks.: Hvor får

1.5 DELKONKLUSION Dette kapitel har givet et kort signalement af de nye

kandidater (herunder humanistiske kandidater) arbejde? (Det gør de

vilkår for produktion, reproduktion og distribution af viden, som er et

i stort omfang helt andre steder end for bare 20 år siden). Men andre

resultat af en række afgørende samfundsændringer, som begrunder

spørgsmål af økonomisk karakter er ubelyste, f. eks.: Hvilken rolle

talen om overgangen fra industrisamfund til vidensamfund. Der er sket

spiller viden og kompetence for produktionen inden for forskellige

en generel vækst i efterspørgslen af viden, ligesom der skabes viden på

samfundsmæssige sfærer (forlagsbranchen, folkeoplysningen, pres-

forskningsinstitutioner og universiteter som aldrig før, men nu også i

sen, de elektroniske medier, sundhedsvæsenet, biblioteksvæsenet

endnu større omfang af private virksomheder, som hovedsagelig lever

m.fl.)? Denne type kortlægning vil antagelig delvis indgå i udviklin-

af at skabe og sælge viden. Nye vidensområder udvikles – software, bio-

gen af et måleapparat til brug for arbejdsstyrkens kompetencer, så-

teknologi og management – og viden optræder i nye former.

dan som det tænkes i Det nationale kompetenceregnskab (se 2. ind-

Der kan spores en tendens i retning af, at viden bliver en mere

dynamisk og en mere social størrelse i og med inddragelsen i nye kon-

1.6 ANBEFALINGER

tekster. Fra at kunne sammenlignes med en ressource, der kan opbe-

• Vi anbefaler, at der oprettes et forskningscenter eller forsknings-

vares, er den nu tendentielt en ressource, der kun er noget værd, når

netværk på nationalt plan til en koordineret forskning vedrørende

den bruges, eller når den er transformeret til produkt. I forandringen

Danmark i det globale vidensamfund. En sådan forskning bør

af viden til knowhow er der behov for at stille en række spørgsmål om

omfatte både analyser af, hvad der kan og bør lægges i begrebet

videnskabelig sandhed, videnskabsetik og legitimering af viden på ny,

vidensamfund, og historiske, sociologiske, antropologiske, medie-

ligesom muligheden for at anskue samfundsrelevant viden ud fra en

og kulturteoretiske studier af Danmarks aktuelle transformation i

bred horisont vil kunne benyttes til en beskrivelse af cirkulations-

retning af et vidensamfund. Forsknings- og uddannelsesinstitutio-

mønstrene for viden på baggrund af et nationalt vidensregnskab.

nernes skiftende vilkår og betydning bør gøres til genstand for

Rækkevidden og karakteren af de indtrufne ændringer kunne i høj

særlig udforskning.

grad fortjene en dybtgående forskning, som inddrog såvel samfunds-

• Vi anbefaler, at der igangsættes et arbejde med at gennemføre

videnskabelig som humanistisk forskning vedrørende forholdet mel-

undersøgelser, der kan forberede et både fintmærkende og bred-

lem viden, samfund og værdier. Det ville kunne ske gennem opret-

spektret nationalt vidensregnskab til kortlægning af de enkelte

telsen af et forskningscenter eller et netværk, der sigtede mod ind-

vidensområders bidrag til den samlede danske videnshushold-

trængende, idéhistorisk informerede analyser af, hvad der kan og bør

ning.

lægges i selve begrebet om et vidensamfund, men også i form af ambitiøse, omfattende og detaljerede historiske, sociologiske, antropologiske, medie- og kulturteoretiske studier af Danmarks transformation fra et industrisamfund til noget, der med en vis ret kan kaldes et vidensamfund, herunder ikke mindst studier af ændringer i forskningsog uddannelsesinstitutionernes samfundsmæssige vilkår og betydning. Der kan ikke være tvivl om, at der findes forskere, som tilsammen vil have de nødvendige kompetencer til at løfte denne store, tværfaglige og tværfakultære opgave. Det vil nok bedst kunne ske på nationalt plan med muligheder for forskere fra alle institutioner til at foreslå delprojekter. Rapportens første kapitel har udpeget tendenser for viden og videnskab generelt, som vi i de følgende to kapitler vil undersøge nærmere som betingelser for humanistisk viden og videnskab specielt. Ud fra det første kapitel vil vi sammenfatte vore anbefalinger på følgende måde:

2. Humanistisk viden

stadigt mere dybtgående og fintmærkende forståelse af alt menneskeligt. Det humanistiske forskningsfelt er således både meget bredt og meget heterogent. Det strækker sig tidsmæssigt fra de tidligste arkæologiske spor af menneskelig virksomhed til denne aftens fjernsynsprogrammer. Det omfatter alle egne af kloden og alle former for individuelt og kollektivt udtryk om alt mellem himmel og jord, fra det mest banale og dagligdags til det kunstnerisk, videnskabeligt og filo-

I mange af teorierne om vidensamfundet ligger vægten på naturvi-

sofisk ypperste. Den humanistiske fagvifte skal ideelt set dække hele

denskabelig, teknisk, medicinsk og økonomisk viden. I selve brugen af

dette felt og opspore såvel historiske som systematiske sammen-

begrebet „viden“ snarere end „information“ kan der dog ligge en vig-

hænge i det.

tig åbning over for at forstå også humanistisk viden som en faktor af

Fordi det kulturelle er i en stadigt overraskende udvikling, må

central samfundsmæssig betydning, og humaniora har da også været

humaniora også være underlagt en stadig nødvendighed af at udvikle

inddraget i forskningsog uddannelsessektorens generelle vækst. Ak-

sin fagstruktur således, at der også kan tages højde for nutidskultu-

tiviteten er steget på humaniora, således at der blev uddannet dob-

ren. Fra midten af 1800-tallet var fagstrukturen for humanistisk forsk-

belt så mange humanistiske kandidater i 2002 (2204 personer med

ning i høj grad bestemt af behovet for at uddanne videnskabeligt vel-

humanistisk kandidatuddannelse) som i 1980 (1086 personer). Det

kvalificerede kandidater til gymnasieskolen i fagene dansk, engelsk,

ser ud til, at denne vækst ikke vil fortsætte i samme takt, dels på

tysk, fransk, græsk, latin, historie og musik. Hertil kom forskning knyt-

grund af mindre ungdomsårgange, dels som følge af nye konjunktu-

tet til en række magisteruddannelser i arkæologi, kunsthistorie, litte-

rer. Humanioras bidrag til vidensamfundet omfatter imidlertid andet

raturhistorie, teaterhistorie, religionshistorie, lingvistik og filosofi. Alle

og mere end kandidatproduktion. Det skal vi belyse nærmere i kapi-

disse fag er blevet udviklet og modificeret, og mange flere er kommet

tel 3. Inden da skal vi sætte fokus på spørgsmålet om, hvad det særli-

til i løbet af 1900-tallet og stærkt accelererende hen mod århundre-

ge ved humanistisk viden er. Hvad er humanioras genstandsfelt, og

dets slutning med nye fag som informations- og medievidenskab og et

hvordan varetages opgaven med at finde ud af noget nyt om dette? Vi

utal af specialiseringer. Det er dog løbende spørgsmålet, om denne

efterlyser en forskning, som tager sådanne spørgsmål op i et bredt

interne fagstruktur er den bedst egnede i forhold til de forskningsog

forstået og nutidigt videnskabsteoretisk perspektiv.

uddannelsesopgaver, humaniora med rette kan forventes at udføre som sit bidrag til et samfund, hvor viden i stigende grad bliver en afgørende faktor. Det skal vi vende tilbage til i kapitel 3.1.

2.1 GENSTANDEN FOR HUMANISTISK VIDEN Meget overordnet sagt er gen-

Ikke mindst på baggrund af natur- og samfundsvidenskabernes

standen for humanistisk forskning det kulturelle i videste forstand.

udvikling og specialisering kommer der til at ligge en særlig humani-

Det er alt, hvad der vedrører menneskers særlige måder at leve på

stisk opgave i udforskningen af de sider ved det menneskelige, som

som bevidste, symbolbrugende, nyskabende og traditionsbærende

disse videnskaber systematisk eller typisk ser bort fra. Grænsedrag-

sociale individer i en verden, som de selv og alt kulturelt er en inte-

ningen mellem humaniora og de andre fakulteter er dog langtfra klar,

greret del af. Humanistisk forskning har til opgave at bidrage til en

hverken hvad genstandsområde eller metode angår. Både i dansk og

international sammenhæng er der en vis institutionel usikkerhed

den, ideen om humaniora som traditionspleje, ideen om humaniora

om, hvor nøjagtigt grænserne går. Psykologi, antropologi og religions-

som leverandør af „dannelse“, ideen om humaniora som frembringer

videnskab kan være med eller ikke, ligesom de ikke-humanistiske

af „generalistkvalifikationer“. Disse mange forskellige humaniorafor-

fags videnskabshistorie, videnskabsetik og fagpædagogik nogle gange

ståelser har haft forskellig oprindelse og kan siges at indgå i et ind-

betragtes som tilknyttet de pågældende fag, andre gange som dele af

byrdes spændingsforhold, idet de tildeles varierende status inden for

humanistiske fag. Hertil kommer en række tværfaglige forskningsini-

og uden for universiteterne som institution.

tiativer, der gør grænsen mellem humaniora og især samfunds- og

Til disse uklarheder eller usikkerheder vedrørende humanioras

naturvidenskaberne flydende (semiotik, cognitive science, arkæologi,

afgrænsning og egenart føjer der sig nogle karakteristiske forskelle

sprogets oprindelse, neurobiologi, miljøhistorie m.m.), ligesom for-

mellem forståelsen af humaniora i forskellige nationale traditioner.

melle forskningsmæssige fremskridt inden for andre områder har

Der er en lang række grundtræk, der går igen i de europæiske huma-

indflydelse på humaniora (f.eks. kaos- og kompleksitetsteori).

nioratraditioner, men forskellene springer også umiddelbart i øjnene.

Forskellen mellem humaniora og de øvrige fakulteter forklares og

I en angelsaksisk og amerikansk tradition opfattes de humanistiske

begrundes ofte ud fra en række historisk overleverede afgrænsnings-

discipliner ofte som naturligt forbundet med formidlingen af kunst

ideologier, der er med til at påvirke den udførte forskning. Således er

under fællesbetegnelsen „Arts“. De kunstneriske uddannelser, hvor

forskellige versioner af Diltheys skel mellem forklaring og forståelse

der sker en uddannelse af udøvende kunstnere, hører tæt sammen

en udbredt idé, således at forståelse skulle være humanioras (og

med humanioras felt. Kunsthistorie, musikvidenskab og litteraturhi-

måske dele af samfundsvidenskabernes) privilegium. Et andet skel,

storie er i den tradition opfattet som sammenhørende med de leven-

også fra for ca. 100 år siden, spiller ligeledes stadig en rolle: nykanti-

de kunstarter. Konservatorieuddannelser, teaterskoler, kunstakade-

anernes skelnen mellem idiografisk („enkelttilfældebeskrivende“) og

mier og arkitektskoler er ofte integrerede i universiteter og i tæt

nomotetisk („lovmæssighedssøgende“) videnskab. At ingen af disse

forbindelse med humanioras fagdiscipliner. Samtidig opfattes huma-

skel reelt definerer humaniora, som det foreligger, er let at overbevi-

niora måske primært som fag, der undervises i på det almentdan-

se sig om: Humaniora indeholder mange emner, der ikke alene har

nende niveau i college-uddannelserne.

med forståelse at gøre (sprogvidenskabens lydlove, statistik i histori-

I en fransk kontekst er der ikke megen kontinuitet mellem et

evidenskaben, psykologiske strukturer uden introspektiv adgang

almentdannende lycée-system og det langt mere specialiserede

etc.); og mange, om ikke alle, videnskaber har både en nomotetisk og

humaniora, ligesom de kunstneriske uddannelser ikke hører hjemme

en idiografisk dimension. Men det hindrer ikke disse skel i at være

på universiteterne. Her er derimod et samfundsvidenskabeligt per-

virksomme i institutionen som ideologi. Andre afgræsningsideologier

spektiv blevet fremmet som en naturlig del af humaniora gennem

hersker, f.eks. ideen om humaniora som det konstante kritiske kor-

udviklingen af „les Sciences Humaines“, som præger humaniora eller

rektiv snarere end som videnskab defineret ved en genstand (Johan

i hvert fald visse dele af „les Facultés des Lettres“ i en sociologisk ret-

Fjord Jensen), ideen om humaniora som defineret ved en bestemt,

ning. Endelig kan man i en tysk sammenhæng se, at „Geisteswissen-

kommunikativ erkendelsesinteresse (Habermas), ideen om humani-

schaft“-traditionen har sin oprindelse i en sammenligning med

ora som studerende subjektive dimensioner af virkeligheden, ideen

naturvidenskaben og i en modstilling af naturvidenskabelig forkla-

om humaniora som rettet mod historiske dimensioner af virkelighe-

ring og åndsvidenskabelig forståelse. Det danske system ligner i

udgangspunktet det tyske, men har i de seneste år som led i en fæl-

ning uden for eget fagfelt. Det uddannelseselement i fagets viden-

leseuropæisk proces været under udvikling i en retning, som søger at

skabsteori, som er under opbygning på alle universitetsuddannelser,

sammensmelte disse traditioner med udgangspunkt i elementer fra

vil her kunne have en helt central betydning.

den angelsaksiske tradition. Bestemmelsen af humanioras egenart

For humanioras vedkommende giver denne udvikling anledning til

har således traditionelt været stærkt påvirket af de store nationale

en grundig genovervejelse af de traditionelle modstillinger af huma-

forskelle, der findes angående forståelsen af humanioras indhold og

niora og naturvidenskab, som de særligt er formuleret i den tyske

placering blandt videnskaberne.

tradition. Hvorledes kan det værdifulde i et hermeneutisk, indfølen-

Universiteterne har traditionelt huset såvel idealet om en enheds-

de, fortolkende vidensideal bevares i en videnskab om menneskeli-

videnskab som tanken om videnskabelig pluralisme. Enhedsviden-

vet, som også betoner kontinuiteten til en biologisk og økologisk

skabstanken var i 1800-tallet tanken om opbevaringen af alle stadi-

forståelse af mennesket? Der er brug for et videnskabsteoretisk ud-

erne i den videnskabelige udvikling i en sidste samlet, systematisk

viklingsarbejde på dette område, som også kan være med til at skabe

opbygning af al videnskabelig viden (i den positive videnskab). Denne

et forskningsbaseret grundlag for et styrket samarbejde mellem fag

tanke er der gjort op med i opfattelsen af videnskabelig pluralisme,

og fakulteter og for uddannelsen i fagets videnskabsteori.

hvor det enkelte fag alene er interesseret i at bidrage med god forsk-

I de sidste 20 års videnskabsteori er der kommet stadigt større

ning på sit felt uden megen skelen til en samlet opfattelse af verden.

fokus på en række videnssociologiske eller vidensantropologiske

I fremtiden kan denne opdeling næppe undgå at blive sat under pres

videnskabsstudier. Den udvikling har været tydeligst i naturviden-

indefra af behovet for en reformulering af enhedsvidenskabstanken,

skabens videnskabsteori (Science Studies), men den må forventes

som mindre betoner videnskabens systemkarakter end det elemen-

også at kunne bære frugt i en humanistisk sammenhæng. En sådan

tære forhold, at det er den samme verden, alle videnskaber må tale

socialt og kulturelt orienteret videnskabsteori vil kunne gå tættere

om. Hertil kommer, at evnen til samarbejde hen over fakultets-

på, hvad humanister egentlig gør, når de forsker, og hvilken betydning

grænserne vil blive et vigtigt element i de kvalifikationer, uddannel-

den sociale organisering af forskningen har. Den vil også kunne un-

serne skal give, uanset om kandidaterne får ansættelse på traditio-

dersøge de store interne forskelle, der er mellem de forskellige huma-

nelle eller utraditionelle områder. Det kræver således f.eks. et udbyg-

nistiske discipliner, og bidrage til en oversigt over de nyeste udviklin-

get samspil mellem alle videnskaberne, hvis vi med fremtidens fol-

ger på de forskellige områder. Sådanne udviklinger kan udspringe af

kesundhed for øje skal omstille os fra først og fremmest at behandle

behovet for at tage højde for nye eller hidtil oversete momenter i det

sygdomme til reelt og ikke blot slagordsagtigt at fremme et ideal om

kulturelle (f.eks. internet, kunstarternes hybridisering, æsteticering

raske mennesker i sunde omgivelser. Det egentlig nyskabende i den

af flere og flere samfundsområder). De kan også skyldes fremkom-

seneste gymnasiereform ligger i det store tværgående uddannelses-

sten af nye tekniske eller forskningsmetodologiske redskaber (f.eks.

modul: Almen studieforberedelse. Her vil det være et krav, at lærerne

databaser, computer-modellering, nye metoder til kronologisk be-

kan samarbejde på tværs af fag- og fakultetsgrænser. De studerende

stemmelse). Under alle omstændigheder er det vigtigt at bidrage til,

vil i stigende grad have behov for at kunne kombinere deres uddan-

at forståelsen af humaniora både internt på fagene og i det omgiven-

nelse på tværs af fakulteterne. Studerende vil dermed efterspørge en

de samfund er i nogenlunde overensstemmelse med den faktiske

åbenhed over for tværfaglig orientering i fagudbuddet, som fordrer, at

udvikling på fagene. Herved kan der måske også peges på områder,

den forskningsbaserede underviser kan forholde sig seriøst til forsk30

hvor der mangler forskning, og områder, hvor forskningen undlader

anlægge sin egen fortolkning, der havde samme gyldighedsfordring

at bruge oplagte nye muligheder.

som enhver anden fortolkning, ville det være vanskeligt at argumentere for nødvendigheden af at satse på tilvejebringelsen af mere humanistisk viden, eftersom enhver uden videre ville kunne producere

2.2 ER HUMANISTISK VIDEN „HÅRD“ ELLER „BLØD“ VIDEN? Såvel i humaniora

den selv. Det er derfor af betydning at understrege, at humanistisk

som samfundsvidenskab har der i den sidste generation været fokus

viden er nøjagtig lige så „hård“ som naturvidenskabelig viden, selvom

på den rolle, selve fortolkningsprocessen spiller for konstitueringen

dens genstandsområde omfatter „bløde“ fænomener som subjektivi-

af den menneskelige virkelighed, anskuet i polær, ofte polemisk,

tet, følelsesliv og perspektiv. Det er et benhårdt faktum, at mennesker

modsætning til forestillingen om en såkaldt objektiv virkelighed. I

i deres omgang med verden er afgørende præget af subjektiv bevidst-

diskussionen har der manifesteret sig et spektrum af positioner,

hed, at denne er følelsesmæssigt farvet og afhængig af en altid kul-

hvoraf den mest ekstreme, der med større eller mindre berettigelse

turelt formet livsverden, og at enhver beskrivelse af verden, der ab-

associeres med Jacques Derrida, går ud på, at det er uholdbart at

straherer fra disse momenter, er utilstrækkelig både fra et viden-

postulere et grundlag af virkelighed, der ligger forud for tolkningen. I

skabeligt synspunkt og som grundlag for beslutninger. Det er også et

en fase af denne diskussion hørte denne opfattelse typisk sammen

faktum, at det afgørende krav til en brugbar beskrivelse, der medreg-

med en politisk kritik af den foreliggende virkelighedsopfattelse, der

ner disse faktorer, er, at den giver en velfunderet og dækkende beskri-

opfattedes som et udtryk for ideologi maskeret som objektiv realitet.

velse af dem, snarere end en mangelfuld og fejlagtig. På dette punkt

Som det flere gange er påvist, knytter der sig et antal problemer til

er der ingen som helst forskel på humanistisk viden og natur- eller

denne opfattelse, også på dens egne præmisser (Putnam, Collin).

samfundsvidenskabelig viden.

Opgøret med en reduktionistisk objektivitetsforestilling har i, hvad

Brugbar humanistisk viden kan imidlertid på nogle måder være

man forsigtigt kan opfatte som det generelle konsensus-område,

sværere at skaffe til veje end naturvidenskabelig viden. Der er flere

taget andre former, hvor det centrale er understregningen af samek-

typer af vanskeligheder, begrundet i genstandsområdets karakter. For

sistensen mellem forskellige perspektiver på samme dele af virkelig-

det første kan perspektivafhængige og subjektive forhold ændre sig

heden. Den omstændighed, at en genstand ser forskellig ud fra dit og

hurtigere end visse andre sider af virkeligheden. For det andet er sub-

mit perspektiv, betyder ikke, at det er to forskellige genstande, vi ser

jektive forhold af en sådan beskaffenhed, at man ikke kan beskrive

på, og heller ikke, at det ene perspektiv dementerer det andet, men

dem uafhængigt af iagttageren. For det tredje kan der altid anlægges

derimod at begge perspektiver hører med i den samlede komplekse

nye perspektiver, som også ville være relevante. Den uafsluttethed

virkelighed (der også rummer aspekter, som ikke varierer med det

må nødvendigvis præge humanistiske beskrivelser – ellers ville de

anlagte perspektiv). Selvom en sådan forståelse sjældent har været

ikke være rigtige. Men bevidstheden om, at humanistiske beskrivelser

benægtet eksplicit, har forestillingen om den enkelte tolknings

altid er uafsluttede, skal ikke opfattes som bevis på, at de er forkerte,

uindskrænkede selvgyldighed spillet en ikke ubetydelig videnskabs-

eller at enhver beskrivelse er lige gyldig. Det stiller tværtimod særli-

pragmatisk rolle, som kan skabe en vis uklarhed om, hvad humani-

ge krav til en præcis afvejning af relevansen af meget forskelligarte-

stisk viden er.

de faktorer og en vilje til åbenhed over for alle former for feed-back

Hvis det var korrekt, at enhver på det humanistiske område kunne

fra begivenhedernes faktiske forløb.

Begrebet „social konstruktion“ har spillet en betydelig rolle i for-

er sammenfald mellem uforpligtende dagligdags konstruktionspro-

bindelse med humanistisk og samfundsmæssig forskning i den sid-

cesser, hvorved man f.eks. skaber sig et spontant indtryk af folk på

ste generation. Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem to

gaden, og de krav, der gælder til konstruktionen af videnskab. Det er

manifestationer af en konstruktivistisk tankegang.

derfor vigtigt at understrege, at en sådan udviskning af forskellen ik-

For det første er der konstruktionsarbejde som en praktisk aktivi-

ke følger af videnskabens karakter af menneskelig konstruktion. Som

tet, der indgår i al mental og social aktivitet: Den individuelle proces

ved alle andre produkter af menneskeligt arbejde er det ikke proces-

at forstå en tekst eller et stofområde og den sociale proces at vedta-

sen alene, der er afgørende for, hvad resultatet kan bruges til. Huma-

ge en fælles plan kræver, at man skaber noget, der ikke var der før,

nistisk videnskab skal derfor bedømmes på sin duelighed som viden-

nemlig en (bl.a.) mental konstruktion, som opsummerer den forstå-

skab, informationsvirksomhed på dens evne til at informere, kunst-

else, man selv eller gruppen er nået frem til. Det er en vigtig del i

neriske produkter på deres duelighed som kunst; at alle tre ting er

praktisk udfoldelse, at man er i stand til at bruge sin viden „kon-

resultat af konstruktionsprocesser, er i og for sig en banalitet.

struktivt“ i forbindelse med de udfordringer, ens arbejdsområde stiller én over for; uden den ville viden være en ubrugelig, død kapital. Dette gælder også, på en lidt anden måde, i grænseområdet mellem

2.3 VIDENSKABERNES OPGAVE – HUMANIORAS OPGAVE Set under ét kan viden-

humanistiske og musisk-kreative uddannelser: Evnen til at omsætte

skaberne siges at have en fælles opgave, nemlig at varetage et ansvar

menneskelig, herunder humanistisk, viden og forståelse i kreativ

for udvikling, anvendelse og udnyttelse af videnskabelig viden i sam-

udfoldelse er en art „konstruktionsproces“, hvor indoptaget stof for-

fundsudviklingen. Denne opgave rummer flere elementer, hvoraf et

vandles og gives nye muligheder. Også dette er en mulig praksisrela-

element består i at bidrage til, at alle mennesker får en dybere for-

tion set fra et humanvidenskabeligt synspunkt. På uddannelsessiden

ståelse af natur, menneske og samfund. Det er videnskabens første og

er der derfor god mening i at inddrage konstruktivistiske aspekter,

største samfundsnytte, fordi viden som sagt helt generelt er et bedre

bl.a. i relation til formidlingskompetencer, i de humanistiske fag på

handlingsgrundlag end uvidenhed. Alle videnskabelige fag har deres

universitetet.

opgave i den forbindelse, og den enkelte forsker har et personligt

For det andet er der videnskaben selv anskuet som social kon-

ansvar for, at hans eller hendes resultater sættes i cirkulation på en

struktion. Denne problemstilling, der hænger sammen med spørgs-

måde, der kan muliggøre forståelse. Det kan ske direkte ved offent-

målet om virkelighedsopfattelsen, har helt andre potentielle impli-

liggørelse i bog- eller artikelform, ved undervisning af studerende og

kationer. I en ligefrem forstand er det ukontroversielt, at videnskab er

ved formidling i en form, der er tilgængelig for en bredere offentlig-

en social konstruktion, idet den ganske uundgåeligt er et produkt af

hed, og ved deltagelse i den almindelige offentlige debat. Offentligt

den slags konstruktionsarbejde, der er beskrevet ovenfor: Hvis ikke

ansatte forskere har ikke bare formidlingsfrihed, men formidlings-

nogen havde „konstrueret“ videnskabelige teorier og undersøgelser,

pligt. De har et ansvar for at bidrage til menneskehedens samlede

ville videnskaben ikke have eksisteret, og det gælder selvfølgelig for

videnspulje og lade andre få glæde og nytte af deres bidrag til en

naturvidenskab på ganske samme måde, som det gælder for huma-

dybere forståelse af den verden, vi lever i, ligesom en fortrolighed

niora og samfundsvidenskab. Der er imidlertid i kølvandet på denne

med videnskabelig metode og kritisk tænkning kan søges udbredt til

diskussion undertiden skabt uklarhed om, i hvilken udstrækning der

så mange som muligt.

Fordybelsen af vores forståelse af natur, samfund og menneske har

værdier og værdierne, som de manifesterer sig i det emne, man

ubetvivleligt ført meget godt med sig, men har jo trods alt ikke blot

beskæftiger sig med? Problemstillingen arter sig forskelligt i forskel-

været en succeshistorie med positive resultater. Sammen med en

lige typer faglighed, bl.a. hvis man sammenligner et hermeneutisk

enorm vækst i produktivkraft har anvendelsen af videnskabelig viden

arbejde med tekster og anvendelsesorienteret forskning i pædagogik.

ført til en enorm vækst i destruktiv kraft i form af masseudryddel-

Men også derfor er der behov for en afklaring af, hvor humaniora

sesvåben, forurening, hastig nedbrydning af kulturformer, national

befinder sig i denne henseende.

og global udstødning af dem, der udelukkes fra eller bare ikke kan føl-

Uanset hvad resultatet af en sådan afklaring bliver, vil dobbelthe-

ge med i de stadige omstillinger. I den situation kan forskere ikke

den bestå, bl.a. fordi humaniora som al anden videnskab skal omsæt-

nøjes med at begrunde deres forskning i den nytte og gavn, brugen af

te sit arbejde i resultater, der skaber værdier og ikke blot beskriver

den vil medføre, og samtidig fralægge sig ethvert ansvar for den ska-

dem. Videnskabens opgave er ifølge UNESCO’s erklæring om viden-

de, misbrug og utilsigtede bivirkninger vil kunne medføre. Hvis man

skab fra 1999 bl.a. at bidrage til, at alle får en dybere forståelse af na-

vil tage æren for det ene, kan man ikke løbe fra ansvaret for det

tur og samfund, men derudover også at bidrage til bedre livskvalitet

andet. Humaniora har her en kritisk funktion på linje med f.eks. sam-

for alle. Begrebet livskvalitet eller „det gode liv“ betoner betydningen

fundsvidenskaben. Ikke sådan at forstå, at humanister har en særlig

af, at den forståelse og rigdom, forskningen kan bidrage til, bør være

forpligtelse til at finde noget at kritisere. Det kan man selvfølgelig

en forståelse, der ikke blot fører til et bedre og rigere liv for de få, lige-

altid. Det afgørende er, at humaniora er forpligtet på et bredere histo-

som det ikke blot bør føre til øget overforbrug og stress hos en global

risk og betydningsmæssigt perspektiv, hvor højst reelle erfaringer af

overklasse.

tab og udstødelse bliver synlige. Denne problemstilling afspejler tillige en problemstilling, hvor humanioras særpræg i forhold til naturvidenskab for en generation

2.4 DELKONKLUSION Vi mener, at der er brug for en empirisk kortlægning

siden gav anledning til intens samfundsdebat, nemlig i spørgsmålet

af, hvilken forskning der faktisk udføres under den humanistiske

om videnskabens „værdifrihed“. I dag er det i højere grad blevet en

overskrift, ligesom også en idéhistorisk undersøgelse af de mange for-

selvfølge, at ingen samfundsmæssig praksis kan sige sig fri for at stå

skellige humanioraforståelsers udvikling, indbyrdes spændinger og

til ansvar for sit værdigrundlag. Der er imidlertid stadig grund til at

status kunne trænge til et indgående studie.

interessere sig for, hvilken sammenhæng der inden for humanioras

Vi lægger op til forskningsprojekter inden for noget, som i analogi

område består imellem de værdier, man som humanist beskæftiger

med „science studies“ kunne kaldes „humaniorastudier“, og som skal

sig med som del af fagets genstandsområde, og det værdigrundlag,

belyse humanioras historie, især den nyeste, og som samler og disku-

hvorpå man baserer sin udøvende virksomhed som humanist. I hvil-

terer de mange forskellige videnskabsteoretiske forsøg på at definere

ken grad opfatter humanister sig som praktiserende repræsentanter

humaniora bl.a. ud fra striden mellem fakulteterne og ud fra tanken

for „det mere menneskelige“, som de kender det fra deres fag? Gør det

om en enhedsvidenskab. Grænserne til kulturens felter og til den

dem i givet fald til „smagsdommere“ snarere end indehavere af viden

offentlige debat skal også kunne udforskes, ligesom spørgsmålet om

– eller er de i stand til at skelne imellem de to kasketter? Eller lægger

forholdet mellem humane værdier og humanistisk forskning skal

humanistisk virksomhed op til, at der er en symbiose mellem egne

kunne belyses forskningsmæssigt. Endelig skal spørgsmålet om den

seneste teknologiske og organisatoriske udvikling af det danske hu-

3. Humanistisk viden i et vidensamfund

maniora kunne diskuteres i en historisk og transnational kontekst. Her i kapitel 2 har vi tegnet et videnskabsteoretisk orienteret billede af, i hvilken retning en humanvidenskabelig forskningsindsats i feltet humanistisk viden kan gå. I kapitel 3 skal vi fortsætte i dette spor, men udvide perspektivet til at omfatte nogle spørgsmål, som også hører hjemme i „humaniorastudier“, nemlig spørgsmål om, hvad vidensamfundet byder af udfordringer særligt for humanistisk

Humaniora er i øjeblikket præget af et stort organisatorisk reformar-

forskning, uddannelse, formidling og erhvervsudøvelse.

bejde og vil undergå mange gennemgribende forandringer i årene fremover. Det er helt afgørende, at disse ændringer medtænker overvejelser om humanioras opgaver. Det må være humanioras egen for-

2.5 ANBEFALINGER

pligtelse at komme med grundige analyser af humanioras samfunds-

• Vi anbefaler, at der som led i et nationalt forskningscenter eller

mæssige betydning, og af hvordan en egnet institutionalisering af

forskningsnetværk for humaniorastudier gennemføres forsk-

humaniora ser ud. Vi har i de foregående kapitler beskrevet nogle af

ningsprojekter, der kan bidrage til udviklingen af en opdateret

de afgørende ændringer i de samfundsmæssige vilkår for viden gene-

humanistisk videnskabsteori, som tager højde for de væsentlige

relt. På baggrund af vores efterlysning af en forskning vedrørende de

ændringer i humanioras genstandsfelt og praksis, som er foregået

ændrede almene betingelser for viden i et vidensamfund (kap. 1) og

i de seneste år.

af en videnskabsteoretisk genovervejelse over humanioras egenart

• Vi anbefaler en forstærket dialog mellem humaniora og de øvrige

(kap.2) peger vi i dette kapitel på behovet for en bred, empirisk orien-

fakulteter eller vidensområder, såvel på enkeltforskerniveau som

teret og teoretisk reflekteret forskning vedrørende den måde, hvorpå

på det strategisk/forskningsledende niveau.

humanistisk viden faktisk frembringes, udvikles og bruges i det danske samfund i dag. Sigtet må ikke mindst være at pege på områder, hvor ny humanistisk viden vil være ønskelig, og hvor værdifulde humanistiske indsigter risikerer at gå tabt. Vi ønsker at lægge op til en forskning, der betoner sammenhængen mellem humanistisk forskning, humanistisk uddannelse, humanistisk formidling og humanistisk erhvervsudøvelse; men vi skal for overskuelighedens skyld se på disse områder hver for sig.

3.1 HUMANISTISK FORSKNING I ET VIDENSAMFUND Humanistisk forskning

handler om det kulturelle i bred forstand, om menneskets identitet, værdigrundlag, kommunikation, samfund og historie. Humaniora er

på forskningsniveau institutionaliseringen af den samfundsbærende

bære frugt? Hvorledes sikres den langsigtede fagudvikling og forsker-

opgave, som indsamling og udvikling af viden om disse forhold er.

rekruttering? Svaret ligger formentlig i en kombination af relativt

Forskningens institutionalisering ændres meget hastigt både inter-

permanente institutter og blot midlertidige centerdannelser, men der

nationalt og nationalt – i Danmark således med ny universitetslov, ny

er næppe nogen patentløsninger. Et forsøg på en afklaring af behovet

lov om forskningsrådgivning, institutions- og institutsammenlæg-

for langsigtede forskningsstrukturer også under nutidens hastige for-

ninger i stor skala. Institutionsændringerne skulle gerne bidrage til,

andringer vil i hvert fald være ønskeligt. Mens vidensamfundets nye

at humaniora samlet set bliver bedre til at løfte sin samfundsmæssi-

vilkår stiller krav til humanistisk forskning, kan institutstrukturen

ge opgave. Ændringerne er ofte administrativt begrundet, men kan få

også være med til at sikre en vis nødvendig træghed i forhold til det

vidtrækkende indholdsmæssige følger for humaniora. Det kunne væ-

slagordsagtige i tidens tendenser og strømninger. For så vidt som det

re ønskeligt, hvis de forskningspolitiske beslutninger på disse områ-

er viden og ikke blot information, der efterspørges i vidensamfundet,

der skete på baggrund af en systematisk indsamling af viden om,

må man formode, at der for nogle fags vedkommende skal afsættes

hvorledes humaniora faktisk er organiseret i Danmark sammenholdt

et sådant mål af tid til tilegnelse og grundig behandling af tekster,

med en række andre lande, hvilke tendenser der har gjort sig gæl-

artefakter og data, at det i sig selv gør denne viden uegnet til at fun-

dende i humanistisk fagudvikling og fagafvikling, og hvilke erfaringer

gere alene på markedsbetingelser.

der er gjort i den forbindelse. Det ville også være nyttigt, hvis udvik-

Humanistisk forskning har historisk set været bedrevet individuelt.

lingen kunne ske på baggrund af nogle forsøg på at give en mere over-

I takt med at andelen af forskningsmidler tilført via forskningspro-

ordnet og principiel bestemmelse af, hvilke samfundsmæssige behov

grammer, forskningsnetværk og ekspertisecentre er vokset, foregår en

for viden dansk humanistisk forskning ideelt set skulle bidrage til at

stigende del af den humanistiske forskning nu som projektbaseret,

imødekomme.

kollektiv forskning. Selvom humanistisk forskning nok fortsat vil ad-

En undersøgelse af humanistiske forskningsstandarder ville også

skille sig fra f.eks. samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig

kunne sige noget alment om, hvorved en dybtgående humanistisk

forskning ved i højere grad end disse at hvile på individuel forskning,

forskningsindsats udmærker sig, hvorvidt den aktuelle humanistiske

er der ikke tvivl om, at forskningens organisering og infrastruktur vil

forskningsindsats formår at drage tilstrækkelig nytte af nydannelser

ændre sig markant. Der er nye samarbejdsformer på vej i lyset af de

i videnskabelig teoriudvikling, og i hvilken grad de aktuelle studier af

nye muligheder for dataudveksling og vidensdeling. ESF’s (European

kulturelle fænomener i deres sammensathed, egenart og kontekstbe-

Science Foundation) strategiplan 2002-2006 har sat særligt fokus på

stemthed faktisk tager tilstrækkelig højde for de stadige forskydnin-

forskningens infrastruktur (RI) og nedsat et ekspertudvalg (ESFRI),

ger i humanioras genstandsfelt.

som bl.a. skal se på humanioras infrastrukturbehov, f.eks. i form af et

På det organisatoriske niveau er spørgsmålet, om de traditionelle

citationsindeks for humaniora, kulturhistoriske centralregistre, sprog-

humanistiske institutter, som forener forskning og uddannelse, er de

teknologiske databaser m.m. Der er behov for at udvikle en omfatten-

bedst egnede organisatoriske rammer for nutidig humanistisk forsk-

de og fleksibel infrastruktur for humaniora, baseret på fælles metoder

ning, eller om det snarere er netværksprægede ekspertisecentres or-

og mekanismer (panelstudier, tværgående studier, åbne internetbase-

ganisationsform, der skal præge fremtidens humaniora. Hvilken fag-

rede arkivsøgesystemer m.m.) og institutionelle aftaler, som nedbry-

lighed forudsættes, for at sådanne tværfaglige ekspertisecentre kan

der hindringer for komparativ og tværgående forskning.

Humanistisk forskning vil i det hele taget uundgåeligt i stadigt

ning medfører it en revolution i den konstruerende retning, takket væ-

stigende omfang blive præget af den it-revolution, som har fundet

re 3D-simulering, CAD, spilkonstruktion m.m. En sådan æstetisk-kon-

sted i de senere år. Denne revolution vil betyde mindst for de huma-

struerende udviklingstendens inden for humaniora kan måske rumme

nistiske forskere, der alene har brug for it i form af tekstbehandlings-

et særligt frugtbart perspektiv, ved at den danske humanistiske forsk-

systemer, som informationssøgningsredskab og som pædagogisk

ning kan bringes i tættere kontakt med de kunstneriske fag uden for

redskab. Men for andre områder har selve den it-baserede datahånd-

universiteterne samt med dele af de tekniske videnskaber. F.eks. er

tering (udveksling, indsamling, simulering, modellering etc.) betydet,

akustikområdet kendetegnet ved et voksende samarbejde mellem

at revolutionen har sat sig igennem med stor kraft og samtidig måske

musiske, filosofiske og ingeniørmæssige discipliner.

været med til at drive nogle sagligt forbundne områder i hver sin ret-

I amerikansk universitetsforskning findes der, som vi beskrev i

ning. Inden for humaniora kan f.eks. former for empirisk orienteret

afsnit 2.1, ikke så skarp en institutionel opdeling inden for feltet Arts

viden og former for æstetisk orienteret viden tendere til at blive skar-

and Humanities. Her foregår den humanistiske forskning oftere i tæt

pere adskilt, selvom de to tilgange kan trives inden for ét og samme

samarbejde med de kunstneriske uddannelsers forskningsdel. Også i

fag.

Danmark er praksisbaseret musik-, design- og arkitekturforskning og

På den ene side står de dele af humaniora, hvis erfaringsdata nu

en æstetisk formidlet distribution af viden i form af opførelse, afspil-

behandles kvantitativt i mere og mere omfattende datasamlinger

ning eller udstilling af kunstneriske værker måske på vej til at blive

takket være teknologier som databaser, GIS og interoperabilitet mel-

integrerede dele af universitetsforskningen.

lem datasystemer. Også den kvantitative behandling inden for

Systematiske undersøgelser af it-revolutionen med dens nye be-

Grounded Theory, diskursanalyse og CAQDAS (computer assisted

tingelser for dataudveksling, datadeling, simulering og modellering

qualitative data analysis) til håndteringen – især transkriberingen –

og med dens nye organiserings- og samarbejdsformer kan være med

af empirisk materiale har betydet, at store dele af sprogforskningen,

til at kaste lys over, hvilke nye former for humanistiske forsknings-

medieforskningen, kommunikationsforskningen og kognitionsforsk-

spørgsmål som dermed bliver muliggjort, og hvilke der vil være umu-

ningen inden for de humanistiske fag undergår en forskningsmæssig

liggjort, og således være en interessant indgang til at se humanioras

forandringsproces i takt med disse teknologiske muligheder for data-

egenart i et nyt lys. Blandt nye genstande i humanioras undersøgel-

indsamling og databehandling. Denne del af humaniora har allerede

sesfelt vil man uden tvivl finde en række kulturelle fænomener, der

indledt et tæt samarbejde med dele af natur- og samfundsvidenska-

er affødt af brugen af ny teknologi.

berne, og der er ingen tvivl om, at dette samarbejde vil blive forstær-

En væsentlig opgave er samtidig at kunne gøre forskningen selv og

ket i de kommende år. It-revolutionen har samtidig medført, at den-

de aktuelle forskydninger i forskningspraksis til genstand for huma-

ne del af humaniora er blevet i stand til at levere mere præcise

nistiske studier. Humanistisk forskning har i en vis forstand tradition

værktøjer og databaser, som efterspørges af både statslige og private

for at foregå på en mere selvreflekterende måde end megen anden

interessenter.

forskning, således at „viden om viden“ og „forskning i forskning“ lyder

På den anden side står en anden type it-revolution i de dele af huma-

mindre tautologisk i humanisters ører end i mange andres. En sådan

niora, der har afgørende lighedspunkter med de konstruktive elemen-

forskning i forskning kan måske få fornyet styrke og betydning i lyset

ter i de kunstneriske uddannelser. For den æstetisk orienterede forsk-

af den udvikling, som foregår på institutionerne under Kulturmini-

steriet, som i de senere år er blevet pålagt forskningspligt og har fået

træk forlanger den bioteknologiske forsknings direkte og vægtige

tilført forskningsmidler. Designforskningen er et af disse nye forsk-

implikationer for befolkningen, at der også sker en involvering af de

ningsfelter, hvor en lang række projekter formuleres ud fra et ønske

civile borgere i beslutningsprocesser knyttet til denne forskning, og

om at afdække designfagets metoder. Disse projekter ligger ofte i

her er behov for inddragelse af humanistisk viden til belysning af kul-

mere eller mindre eksplicit forlængelse af filosoffen Donald A.

turelle virkninger af de nye teknologier, som ofte kan vise sig faktisk

Schöns The Reflective Practitioner og forholder sig til spørgsmålet om

at blive nogle andre end de tilsigtede. Her viser analyser fra Dansk

praksis som et grundlag for viden. I diskussionen af de kunstneriske

Center for Forskningsanalyse, at danskerne generelt er blevet mere

uddannelsers forskningsorientering sker der en fokusering på forsk-

negative i deres holdning over for bioteknologi i perioden 1989 til 2000

ningsbegrebet og dets udvidelse. Blandt humanister kan denne udvi-

(Karen Siune et al. 2001). I den henseende kan en samfundsdebat, der

delse siges at være foregrebet i en humanistisk tradition, der ganske

forsøger at give mæle til en lang række forskelligartede holdninger og

længe har forsket i fænomener som tavs viden, ekspertviden og

synspunkter, trække på humanistiske indsigter i menneskets og kul-

refleksion-i-handling, ligesom formuleringen af særlige praktiske

turens værdigrundlag og historie. Det kræver imidlertid, at humani-

duelighedsnormer går tilbage til Aristoteles’ analyser af techne og

stisk forskning bringer sig på højde med de udfordringer, den hermed

phronesis. Der er dog endnu stærkt brug for en yderligere afklaring af,

stilles over for.

hvilken form for forskningstilknytning der er ønskelig i forhold til de kunstneriske uddannelser.

Der er også andre oplagte steder, hvor en afdækning af relationen mellem humaniora og forskningsfelter uden for humaniora kan være

Nye opgaver for humanistisk forskningspraksis kan også affødes af

oplysende, f.eks. i forhold til sundhedsforskningen. Amerikanske

udviklinger i andre videnskabsgrene. I fremtiden må der forventes et

sundhedsforskere har fremført, at yngre læger har en „dehumanise-

stærkt øget behov for samarbejde mellem humanistiske forskere og

rende omgang med og moralsk problematiske attituder i relation til

forskere, der arbejder inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab,

patienten“ (Coulehan et al., 2001). I den sammenhæng kan der, ifølge

teknisk videnskab og medicin. Ekspansionen i vidensproduktionen

de amerikanske forskere, peges på, at medicinstuderendes sociale

udsprang oprindelig af den systematiske anvendelse af forskning i

ansvarsfølelse og etiske standarder bliver underernæret eller margi-

forbindelse med den amerikanske krigsindsats under 2. Verdenskrig

naliseret i såvel medicinstudiet som under den kliniske træning. De

og var især koncentreret om naturvidenskabelig og samfundsviden-

medicinstuderende socialiseres til en form for teknisk baseret distan-

skabelig ekspertviden. Men i dag kan man spore en mistillid i befolk-

cering i forhold til patienter. Det kunne være en humanistisk forsk-

ningen i forhold til anvendelsen af visse former for naturvidenskabe-

ningsopgave at medvirke til at undersøge, om de professionelles mo-

lig forskning, f.eks. bioteknologisk anvendelse af viden om planter,

ralske motivation i form af social ansvarsfølelse og moralsk bevidst-

dyr og mennesker. Den bioteknologiske forskning bærer i høj grad

hed faktisk forringes under lægeuddannelsen i dens nuværende

præg af den nye form for vidensproduktion, hvad angår anvendelses-

form. Hvis et sundhedsprofessionelt arbejde ikke blot er et „arbejde“

orienteringen, tendensen til integration mellem forskellige viden-

eller en kunnen i snæver teknisk forstand, men en professionel prak-

skabsgrene i tværfagligt samarbejde, den stærkere integration mel-

sis, der „bør udøves i respekt for og i oplyst solidaritet med patienten

lem videnskabens traditionelle institutioner og eksterne centre for

som et levende, kulturelt situeret menneske“ (Wackerhausen 2002, 78),

vidensproduktion, samt integrationen mellem de vidensproduceren-

vil der med fordel kunne trækkes på humanistisk forskning i det

de institutioner og det politiske system. Men på trods af alle disse 44

sundhedsvidenskabelige personales professionsudøvelse og i pati-

engelsk som det eneste videnskabelige sprog. I et eller andet, passen-

entpleje og patientoplevelse. En sådan forskning er allerede under

de stort, omfang må det være ønskeligt, at såvel forskere som stude-

udvikling inden for fag som antropologi, etnologi og filosofi og bør

rende på de danske universiteter, ikke mindst på humaniora, bliver

styrkes i de kommende år. Her er brug for en forstærket dialog mel-

mødt med kravet om at udtrykke sig på et nuanceret og prægnant

lem sundhedsvidenskab og humaniora, ikke kun på enkeltforskerni-

dansk. Forskningsrådene bør overveje behovet for at etablere støtte

veau, men også på de strategiske og forskningsledende niveauer.

til paralleloversættelse og paralleludgivelse.

Vidensamfundets sammenhæng med globaliseringens tendentielle ensretninger med engelsk som altdominerende forskningssprog stiller også dansk forskning under pres. For alle fag bliver det for-

3.2 DET DANSKE VIDENSAMFUNDS HUMANISTISKE UDDANNELSER De humanisti-

mentlig et vilkår, at forskning skal kunne gøres tilgængelig på eng-

ske uddannelsers samfundsmæssige betydning er ofte blevet set ud

elsk. Netop på det humanistiske område er der imidlertid en række

fra et dannelsesperspektiv, og dannelsen er på sin side blevet begrun-

fag, hvor studiet af dansk historie, dansk sprog og dansk litteratur

det i tanken om, at det dannede menneske er en forudsætning for

ikke bare kræver et dybtgående kendskab til det danske sprog, men

den demokratisering af magten, der foregår gennem offentlig samta-

hvor forskningsresultaterne kun med betydeligt tab af erkendelse

le mellem oplyste borgere. Sammenhængskraften i et samfund er i

lader sig formidle på engelsk, og hvor det væsentlige publikum i

dette perspektiv afhængig af en proces, hvor humanistisk uddannel-

øvrigt er dansk. Her er dansk det internationale sprog, som alle, der

se kan bidrage til dannelsesprocesser forstået som såvel traditionso-

ønsker at være med på højeste niveau, må beherske. (Kierkegaard-

verlevering som almen og reflekteret identitets- og værdiorientering.

forskningen er et eksempel på et område, hvor forskere fra hele ver-

Humanistisk uddannelse er da en aktiv måde at forlene samfund

den lærer sig dansk for at kunne være med på højeste niveau). Det

med „humanisme“. „Citizenship“ er et overordnet perspektiv i de hu-

må være en særligt national forpligtelse for danske humanister at

manistiske uddannelsers arbejde med at give de studerende en for-

udforske alle aspekter af dansk kultur som det særlige danske bidrag

ståelse, der rækker ud over deres egne interesser, og som kan give

til studiet af den globale kulturarv i videste forstand. Hertil kommer,

dem et personligt grundlag og ståsted i fællesskabet.

at det vel også på de felter, hvor forskningen uden tab kan formidles

Men hvad er en humanist, og hvad kan en humanist egentlig?

på engelsk, er vigtigt, at der parallelt hermed foregår en forskning,

Undersøgelser af humanistiske fag har vist, at de studerende stiller

som er tænkt og skrevet på dansk. Dansk Sprognævns forslag til ret-

disse spørgsmål, og det kan være svært at formulere et simpelt svar.

ningslinjer for en dansk sprogpolitik fra foråret 2003 sigtede ikke

Det medfører usikkerhed på fremtidsperspektiver og dermed på ud-

mindst på at modvirke et domænetab for dansk sprog. Målet er at sik-

dannelsesvalget: De studerende kan ikke altid klart se for sig, hvad

re dansk som et komplet og samfundsbærende sprog. På de områder,

det er, de kan, hvad det er for kompetencer og dermed kvalifikationer,

hvor dansk viger for engelsk, anbefaler Sprognævnet indførelsen af

de har, når de som færdige kandidater skal ud og finde et job. Ifølge

parallelsproglighed for at sikre, at der bruges dansk, ikke i stedet for,

undersøgelserne er det en ikke uvæsentlig årsag til det alt for store

men ved siden af det, de kalder vor tids internationale hjælpesprog,

frafald i løbet af uddannelserne. Man har talt om humanioras identi-

internationalt engelsk. Ligesom Dansk Sprognævn mener vi, at der

tetskrise. Både i forhold til de studerende, til aftagere og til en bredere

ligger et oplagt problem i den klare tendens i retning af brugen af

offentlighed er der behov at afklare, hvad humaniora er, og hvad

humanister kan. Den humanistiske identitetskrise er et resultat af en

nelsesdebatten. I bemærkningerne til den nye universitetslov hedder

i virkeligheden meget positiv udvikling: At mange humanister gen-

det, at „det er målet, at uddannelsernes faglige indhold, relevans, til-

nem de senere år har fået beskæftigelse uden for det traditionelle

rettelæggelse og struktur udvikles til en ny tids krav. Indhold og

arbejdsmarked. At der gøres brug af humanistiske kompetencer i

struktur skal i højere grad afspejle vidensamfundets brede kompe-

mange nye og forskelligartede sammenhænge betragtes ikke som en

tencebehov“. Kompetencebegrebet har afløst kvalifikationsbegrebet,

„nødløsning“. For studerende i dag er disse job mindst lige så attrak-

som i højere grad var bundet til samfundsmæssig (industrisociolo-

tive som de traditionelle. Problemet er, at billedet af, hvad en humanist

gisk) tænkning og tradition, men som også i nogle henseender har

er og kan, ikke er fulgt med og ikke fremkaldes tilstrækkeligt klart i

foregrebet de træk, som kompetencebegrebet lægger vægt på, f.eks.

løbet af studiet. Som svar på denne krise er især to begreber dukket

udviklingen væk fra krav om konkrete, specifikke kvalifikationskrav

op: Professionsbegrebet og kompetencebegrebet.

mod mere abstrakte og generelle krav. Kompetencebegrebet udsprin-

Professionsbegrebet har spillet en central rolle i den uddannelsespo-

ger af kognitionsforskning og er for så vidt i højere grad et humani-

litiske debat, idet det er blevet foreslået at styrke de humanistiske

stisk farvet begreb. Inden for humaniora er der forsøg på at tænke de

uddannelsers og humanisternes identitet ved at gentænke dem ud

to begreber sammen. Lars Qvortrup formulerer relationen således: „I

fra professioner som et alternativ til en rent faglig orientering. (jf. Per

vores tid er der sket en accentforskydning fra kvalifikationer til kom-

Fibæk Laursen). Problemet er imidlertid, at humanistiske fag ikke på

petencer, fra viden til viden om viden. Man skal ikke længere bare

samme måde som f. eks. medicin, jura eller teologi er orienteret mod

„vide at“, man skal „vide hvordan“ (Qvortrup 2002, 112).

bestemte professioner. På humanistiske – og i øvrigt også naturvi-

Internationalt har OECD allerede gennem adskillige år arbejdet for

denskabelige – fag er der tradition for, at studierne opfattes som „rene

et kompetencebegreb, som – i god overensstemmelse med oven-

fagstudier“: Historiestudiet og fysikstudiet har det til fælles, at de

stående tankegang – er blevet defineret som cross curricular competen-

resulterer i, at man bliver „historiker“ og „fysiker“, altså er defineret

cies. I europæisk sammenhæng står kompetencebegrebet centralt i

ved sit fag og ikke ved sit job. Man taler om „romanister“ – altså folk,

forbindelse med Bolognaprocessen, hvor de europæiske lande søger

der har studeret et romansk sprog, og om „anglister“, altså folk, der

at tænke videregående uddannelser i relation til kompetencebegre-

har studeret engelsk – om „arkæologer“, „kunsthistorikere“, „filosof-

ber. Aktuelt bestræber man sig i flere lande på – efter britisk forbille-

fer“, „litterater“ etc. Men selvom humanisters identitet traditionelt er

de – at beskrive et såkaldt qualification framework – hermed menes

snævert forbundet med det fag, de har studeret, findes der dog også

gradssystemet – med det formål at skabe „gennemsigtighed og gen-

oplagte steder, hvor humaniora kvalificerer til specifikke professio-

nemskuelighed“ i uddannelsessystemerne nationalt og internatio-

ner, f.eks. til gymnasieskolen („skoleembedseksamen“ frem til

nalt. „Til dette behøves et begrebsapparat, der fokuserer på kompe-

1960’erne) og for mag.art/ph.d.-uddannelsernes vedkommende f.eks.

tence, og som er forståeligt mellem landene.“ (Mod en dansk kvali-

til ansættelser ved arkiver, museer og forskningsbiblioteker. For en

fikationsnøgle, VTU jan. 2003). Man har i den danske rapport foreslået

kunsthistoriker eller arkæolog, der ansættes ved et museum, eller en

følgende kategorier: intellektuelle kompetencer, faglige kompetencer, prak-

cand. mag. i dansk og engelsk, der bliver gymnasielærer, indgår den

siskompetencer. Konkret bliver disse kategorier anvendt i forbindelse

faglige og professionelle identitet i en uadskillelig enhed.

med Evalueringsinstituttets uddannelsesevalueringer med det argu-

Kompetencebegrebet har også fået en meget central status i uddan-

ment, at danske uddannelser hermed tænkes ind i en international

sammenhæng.

nuværende studerende om hjælp til at synliggøre sig som humanist

Anvendelsen af kompetencebegreber er udtryk for en uddannel-

på arbejdsmarkedet. Kompetencediskussionens afsæt er endelig

sestænkning, der kræver ændringer på de humanistiske uddannelser.

også ønsket om en fleksibel arbejdskraft. Fra det private arbejdsmar-

Traditionelt er studieordninger ved universiteter, navnlig for de ikke-

keds parter udtrykkes i lighed med de offentlige arbejdsgivere et

professionsrettede uddannelser, beskrevet ved deres konkrete ind-

ønske om uforvekslelig faglighed (ingen ”handelshøjskole light”-

hold. F. eks. „på 1. del skal de studerende tilegne sig kendskab til

udgave af humaniora f.eks.) og høj kvalitet i uddannelserne.

grammatik i et omfang af (pensumangivelse)“ – „på 2. del skal de stu-

Kompetencebegrebet er imidlertid ikke uden problemer og ganske

derende uddybe deres kendskab til grammatik inden for udvalgte

vanskeligt at præcisere og operationalisere. I Kompetencerådets rap-

områder … pensum skal omfatte xxx sider“. Der er tale om en „stof-

port fra 1999, som markedsførte begrebet med stor styrke, er det

orienteret“ uddannelsestænkning, der kan gøre rede for, hvad de stu-

svært at få et klart indtryk af, hvad der menes med det. Når der tales

derende forventes at have læst og tilegnet sig. Kritikken af denne stof-

om en „ny bred kompetenceforståelse“, skal det forstås således, at

orienterede tænkning går på, at den ikke forholder sig til, hvad det er,

man tænker på alle „kompetenceniveauer“, dvs. både kort- og lang-

de studerende kan efter endt uddannelse (i såkaldte can do-termer).

varigt uddannede, og på formelle og uformelle kompetencer, dvs. på

Man efterlyser i stedet beskrivelser af slutkompetencer.

kompetencer erhvervet gennem uddannelse, arbejde og deltagelse i

På humaniora har man mange steder taget kompetencebegrebet til sig, i fakultetsledelser, studienævn og blandt studerende. Det er et

samfundslivet i øvrigt. Det fremhæves endvidere, at skellet mellem faglige og personlige kompetencer ikke kan opretholdes.

nøglebegreb i aktuelle reformer af humanistiske uddannelser. Denne

Vi skal kort forsøge at beskrive, hvilke kompetencer vi mener, der

meget centrale placering afspejler selvfølgelig begrebets nationale og

kan opnås gennem humanistiske uddannelser, men i øvrigt efterlyse

internationale betydning, men også mere specifikke udviklingsten-

en forstærket forskningsindsats på området. Der findes en meget

denser i humanistiske uddannelser. Kompetencebegrebet spiller her

lang fagrække på humaniora, og den indbyrdes forskellighed er stor.

en nøglerolle i oversættelsen fra det konkrete faglige (kvalifikations)

Alligevel mener vi, at det er muligt og nyttigt at beskrive kompeten-

niveau til de mere generelt anvendelige kompetencer. Der ligger i

cer, der i større eller mindre grad er fælles gods:

denne tankegang således ikke nogen modsigelse mellem faglighed og

• historisk bevidsthed og forståelse, også af aktuelle fænomener og

kompetencer. Faglighed også i betydningen tværfaglighed forudsættes, og det, der spørges efter, er, hvilke kompetencer de studerende herigennem erhverver sig. Denne debat om kompetencer og debatten om, hvordan man på én gang sikrer studierne en gedigen faglighed og de studerende en klar profil, finder sted på alle landets universitetsstudier sammen med de

problemstillinger • læsning og fortolkning af tekster, genstande og praksisser i deres kulturelle og historiske sammenhænge • viden om dannelsestraditioner og læreprocesser • teoretisk viden, kvalitative metoder og analysefærdigheder inden for humanistiske fagområder

øvrige overvejelser i forbindelse med indførelsen af den nye universi-

• organiseret overblik over viden om et humanistisk stofområde

tetslov. Debattens afsæt er ikke kun universitetets egne organisati-

• filosofisk og videnskabsteoretisk begrundet kritisk faglig bevidst-

onsformer og den forandringsproces, der vil blive et resultat af indførelsen af ny lov for universiteterne, men også et krav fra de

hed • erfaringer med æstetisk-udøvende praksis

• viden om flere kulturer og kompetence i flere sprog

individniveau, organisatorisk niveau, strukturniveau og samfundsniveau. Udvalgte „parametre“ nævnes der eksempler på: „innovations-

Hvis dette er, hvad man kunne kalde almene humanistiske kompetencer,

evne“, „netværks- og samarbejdsevne“ samt „adgang til læring“. Her

er det vigtigt samtidig at slå fast, at de – i lighed med generalistkvali-

er der brug for et afklarings- og analysearbejde. Forskning i og udvik-

fikationerne – kun erhverves gennem konkrete faglige studier, altså

ling af begreber om humanistiske kompetencer vil kunne bidrage til

gennem studier af historie, kunst, sprog, medier etc. Man lærer at

en bedre forståelse af relationen mellem humanistiske uddannelser

lære ved at lære noget, og det er ikke ligegyldigt, hvad dette „noget“ er.

og arbejdsmarkedet (dette udfoldes nærmere i afsnit 3.4).

På humaniora er der gode forudsætninger for at opdyrke et højt ni-

Forskningen bør i et internationalt perspektiv undersøge, hvordan

veau i personlige kompetencer. Det sker især gennem undervisnings- og

humanistiske uddannelser konkret udvikler sig i andre lande, herun-

arbejdsformer. Gennem valg af undervisnings-, arbejds- og prøvefor-

der i de kontinentaleuropæiske og anglo-amerikanske sammenhæn-

mer stilles der krav til de studerende – krav, som er afgørende for

ge, og hvilken rolle begreber om humanistiske kompetencer spiller i

udvikling af selvstændighed, samarbejdsevner og kommunikative

de forskellige systemer og sammenhænge.

kompetencer. De humanistiske traditioner for større, selvstændige

Forskningen bør i et nationalt perspektiv undersøge samspillet

opgaver og for krav om skriftlig og mundtlig kommunikation spiller

mellem de humanistiske fag i folkeskolen, gymnasiet, seminarierne

her en vigtig rolle. Studieophold i udlandet og praktik eller praksiso-

og universiteterne, herunder forsøgene på ved hjælp af kompetence-

rienterede projekter kan medføre spring i udviklingen af personlig

begreber at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsessyste-

modenhed.

mets forskellige dele.

Humanistiske kompetencer er ikke statiske, men dynamiske og

Endelig bør forskningen undersøge it-teknologiens betydning for

påvirkelige på flere måder. De påvirkes af forskningen, af de faglige

humanistisk uddannelse i et lokalt og globalt perspektiv. På det und-

miljøer og af studiepraksis. De påvirkes af de interesser og oriente-

ervisningsorganisatoriske plan viser it-teknologiens betydning for

ringer, som de studerende bringer ind i studiet. Og endelig påvirkes de

humanistisk vidensindsamling, -udvikling, -udbredelse og -formid-

af de samfundsmæssige forventninger til, hvad en humanist skal

ling sig som muligheden for nye læringsrum som e-læring og en stør-

kunne i dag. Påvirkningen går begge veje: De kompetencer, som

re tilgængelighed i forhold til universitetets højt specialiserede

humanister bærer med sig og udfolder i arbejdslivet og samfundsli-

vidensformer. Megen undervisning foregår over intranet, og mange

vet i øvrigt, er med til at forme opfattelserne af, hvad humaniora er.

forskningsresultater gøres offentligt tilgængelige via internettet. En

Sammenfattende kan man sige, at humanistiske kompetencer dan-

vis international konkurrence på uddannelser udbudt via internettet

nes i et samspil mellem tre sider: De hviler på den humanistiske fag-

må forventes.

lighed, men påvirkes og udfordres både af studerende og af aftagere i samfundet i øvrigt. Kompetencebegrebet er således meget omfattende; tilsyneladende

3.3 HUMANISTISK FORMIDLING I ET VIDENSAMFUND Humanistisk uddannelse,

skal det kunne rumme alle samfundsmæssige sfærer: Det „nationale

ikke bare på universitetsniveau, men i hele uddannelsessystemet, er

kompetenceregnskab“, som foreslås, skal omfatte erhvervsliv og

formentlig den vigtigste humanistiske formidling, men ud over den

arbejdsmarked, uddannelse og forskning, social- og civilsfære på

formelle undervisning foregår der en meget omfattende formidling af

humanistisk viden til hele det omgivende samfund. Opgaven med at

humaniora. I hvilket omfang spiller humanistisk viden en rolle i en

formidle viden er i en vis forstand humanioras klassiske felt. Oplys-

fødekæde, der strækker sig fra universiteter til seminarier, gymnasi-

ning, kulturformidling og offentlig debat er naturlige dele af et virke

er, grundskolen, samt højskoler, aftenskoler, folkeoplysning, presse,

som humanist.

medier osv.? I hvilket omfang muliggør offentligt og privat ansatte

Humaniora og humanistisk viden har formentlig i disse år en sti-

humanisters arbejde publikationen af alment oplysende værker på

gende betydning i form af offentlig formidlingsvirksomhed gennem

private forlag? I hvilket omfang er humaniora med til at gøre de

højskoler, i sognegårde, kulturhuse, folkebiblioteker, oplysningsfor-

større universitetsbyer til attraktive centre for et oplevelses- og

bund, folkeuniversitetet og gennem kommerciel formidlingsvirksom-

vidensforbrugende mellemlag, som avancerede virksomheder har

hed på kursus – og på efteruddannelsesmarkedet. Hertil kommer en

brug for som personale? Her ligger en større humanistisk-sociologisk

omfattende publicering til et bredt publikum, i aviser, magasiner, ra-

opgave med at bidrage til opstillingen af kriterier og gennemførelsen

dio, tv, bøger. Megen humanistisk formidling foregår stadig – i mod-

af undersøgelser angående et vidensregnskab.

sætning til f.eks. naturvidenskab og til dels også samfundsvidenskab

I humanisters form for vidensdeling er grænsen mellem videnska-

– i bogform og i en form, som kan læses af andre end de snævert

belig udveksling og populærformidling måske mere flydende end for

videnskabeligt interesserede eksperter.

f.eks. forskere beskæftiget med tekniske og naturvidenskabelige gen-

Forskningsformidlingen er ikke kun ensidig formidling fra enkelte

standsfelter. Det betyder dog ikke, at al humanistisk forskning umid-

forskere eller fra forskningsgrupper, idet inddragelsen af mulige afta-

delbart egner sig som populærformidling, ligesom humanister akku-

gere for humanistisk viden sker tidligt i vidensudviklingen i kraft af

rat lige så ofte som alle andre videnskabsfolk kan fristes til at slække

netværk, personlig dialog og den gensidige udveksling af ideer og

på kvaliteten ved at fokusere ensidigt på de mest medieegnede forsk-

synspunkter. Brobyggeraktivitet og netværksdannelse ser ud til at

ningsresultater frem for at sikre nuancerne, kvaliteten og troværdig-

komme til at spille en stadigt stigende rolle i organiseringen af forsk-

heden inden for humanistisk oparbejdet viden. Forskningsetiske

ningen og uddannelsen. I koblingen af viden til stadigt flere områder

spørgsmål må og skal således også stilles både af og til humanister.

af samfundet vil behovet for god og praksisorienteret humanistisk forskning blive en formidlings- og udviklingsopgave, der ikke blot kræver et øget samarbejde mellem humanioras fag og grupper af

3.4 HUMANISTISK ERHVERVSUDØVELSE UNDER VIDENSAMFUNDETS BETINGELSER Igen-

interessenter uden for universitetet, men også et øget samarbejde

nem de sidste 10 år har Danmark gennemført en erhvervsmæssig

mellem fakulteter, der alle på den ene eller anden måde kan bidrage

omstilling, som i historisk perspektiv tåler sammenligning med om-

til en forståelse af mennesket, af naturen og af samfundet.

stillingen fra landbrugs- til industrisamfund. Information, viden og

Et nationalt vidensregnskab af den type, vi anbefalede i kapitel 1,

oplevelse er blevet kerneprodukter for de førende økonomier i verden.

der kortlægger den videnskabelige grundforskning og den anvendel-

Danmark har høstet store fordele af de investeringer i landets uddan-

sesorienterede videns cirkulation og funktion i samfundet, vil kunne

nelser og forskning, som er gjort i de foregående årtier. Vi har derfor

være med til at afdække, i hvilket omfang humaniora er med til at

været gunstigt stillet for at udnytte den nye økonomis muligheder.

sikre og udbygge en bred og kvalificeret offentlig debat som basis for

Disse muligheder handler ikke om, hvordan man betjener en maski-

demokratiet, sådan som der er en gammel tradition for i dansk

ne, men om hvordan vi organiserer os i forhold til hinanden, til nye

virtuelle netværk og til nye måder at kommunikere og sælge produk-

af alle ansatte inden for virksomhedsrådgivning, meningsmåling og

ter på.

markedsanalyse, revisions- og advokatvirksomhed er humanister (tal

En grundlæggende kompetence i den nye økonomi handler om

fra 2001).

indsigt i og evne til at påvirke kulturelle valg og adfærdsmønstre.

Den seneste prognose fra Undervisningsministeriet viser, at denne

Medarbejdere med en humanistisk baggrund kan formidle og over-

udvikling skal fortsætte i de kommende år. Over halvdelen af de kan-

sætte ny viden inden for psykologi, kommunikation, medieviden-

didater, som dimitteres frem til 2010, skal finde beskæftigelse i den

skab, ledelse og organisation m.m. og på den måde være drivkraft i

private sektor. Pointen er naturligvis ikke, at der ikke skal uddannes

vidensøkonomien. Samtidig er de kulturøkonomiske områder i sam-

gymnasielærere og museumsfolk, men at de humanistiske uddan-

fundet vokset hastigt, drevet i høj grad af behovet for oplevelse og

nelsers faglige profil og struktur også skal forberede til det nye

information i de nye medier. Virksomhederne har derfor fået stigen-

jobmarked i erhvervslivet. Det gør de – på trods af deres faktiske suc-

de behov for innovative medarbejdere, der kan omsætte humanistisk

ces – ikke godt nok i dag. Den manglende forberedelse viser sig ved,

teori til praksis. Humaniora er blevet en kernekompetence for frem-

at alt for mange humanistiske kandidater først skal omstille sig til

tidens økonomiske udvikling.

arbejdsmarkedet gennem at gå ledige i et år efter eksamen. Det er et

De humanistiske kandidater har grebet de nye muligheder. Ud af

helt uacceptabelt spild for den enkelte og samfundet.

den samlede stigning i antallet af beskæftigede humanister udgør det

Når man taler om humanioras erhvervsrettethed, kan der dog også

private arbejdsmarked hovedparten med i alt 5000 flere ansatte i

være grund til at tænke på, at de klassiske gymnasieuddannelser

perioden 1992 til 2001. Antallet af privatansatte humanister vokser

havde et pædagogikum mellem uddannelse og ansættelse, ligesom

hurtigt med over 10 % om året. I 2000 var 7400 kandidater med en

medicin og teologistudiet har det. Der kunne være udviklingsmulig-

lang videregående humanistisk uddannelse beskæftiget i den private

heder i flere af den slags mellemmoduler. Kandidater ender så man-

sektor, heraf hovedparten inden for forretningsserviceområdet, 20 %

ge forskellige steder, at man vanskeligt kan lægge en bestemt er-

i industrien og 16 % i handel. (Kilde: Dansk Handel og Service, rap-

hvervsorientering ind i uddannelsen og i nogle tilfælde må forvente,

porten Akademikere i serviceerhvervene, på http://www.dhs.dk/ db_

at denne sker netop gennem et sådant mellemmodul eller i et

filer/samspil/serviceakademikere.pdf).

traineeforløb inden for det aktuelle job.

En stor del af de humanistiske kandidater ansættes i vidensservicebranchen, dvs. som konsulenter, it-medarbejdere, mediearbejdere o.a. Forretningsservice dækker for humanisters vedkommende over

3.5 SAMSPILLET MELLEM HUMANISTISK FORSKNING, UDDANNELSE, FORMIDLING OG

højt specialiserede rådgivnings- og konsulentvirksomheder, hvor

ERHVERVSUDØVELSE Organisatorisk er humaniora som helhed og i bred

humanister arbejder i it med service, programmering og forretnings-

forstand opdelt i forskning, uddannelse og erhvervsudøvelse. Betrag-

udvikling, i konsulentbranchen som formidlere og oversættere af ny

tet som forskningsenheder er fagene organiseret i nationale og inter-

humanistisk og samfundsvidenskabelig viden og i reklame- og mar-

nationale foreninger, selskaber og akademier med faglige tidsskrifter,

kedsføringsbureauer med kommunikation og historiefortælling (sto-

kongresser og andet, som hører en moderne videnskabelig faglighed

ry-telling). Desuden er humanister ofte ansat i personaleudviklings-

til, og de indgår sammen i et omfattende nationalt og internationalt

afdelinger på både store private og offentlige virksomheder. Ca. 5 %

system af forskningsorganisationer og forskningsråd. Denne institu-

tionalisering af humaniora vil fortsætte, ikke mindst på internatio-

ningsbaserede, således som det allerede er blevet anført i kapitel 2.

nalt plan i sammenhæng med den forventede oprettelse af et euro-

Der kan her være en pointe i at pege på behovet for en øget vek-

pæisk forskningsråd. I den forbindelse bliver det af afgørende betyd-

selvirkning mellem forskere på universitetets forskellige fakulteter.

ning, at humaniora organiserer sig således, at det kan øve indflydel-

Behovet for at se fænomener, der berører mennesket som sådan,

se sammen med betydende interessefællesskaber inden for de natur-

naturen som sådan eller samfundet som sådan, i et større og tværfa-

videnskabelige og tekniske discipliner. Betragtet som uddannelsesen-

kultært perspektiv, kan bedst imødekommes på uddannelsesniveau-

heder er universitetsfagene organiseret som institutter eller centre

et, hvis der findes en forskningsindsats, på baggrund af hvilken stu-

med egne ledere, bestyrelser, lærestole, sekretariater og studieord-

derende kan få kurser med en sober præsentation og diskussion af

ninger. Gymnasium og folkeskole har på hvert klassetrin sin særlige

videnskabelige resultater og metoder fra alle relevante faggrupper. I

fagrække. Betragtet som erhvervsprofessioner er fagene organiseret

denne sammenhæng kan det desuden betragtes som en force, at

først og fremmest i dimittendforeninger som Dansk Magisterfore-

humaniora er et mangeartet område uden klare grænser til andre

ning, Gymnasielærerforeningen m.fl.

hovedområder. Der er således f.eks. samfundsvidenskabelige aspek-

Det er imidlertid vigtigt, at samspillet mellem disse områder bliver

ter i antropologi og medievidenskab, sundhedsvidenskabelige i psy-

systematisk belyst. Det kunne være en opgave for et center eller

kologi, naturvidenskabelige i arkæologi, sprogteknologiske i medie-

netværk for humaniorastudier, men ganske uafhængigt heraf kunne

forskningen.

man ønske sig et politisk nedsat rådgivende organ, der kunne se

Sammenhængen mellem humanistisk uddannelse og erhvervs-

forskning, uddannelse, formidling og erhvervsudøvelse i sammen-

udøvelsen på især det private arbejdsmarked kunne tages op i form

hæng på henholdsvis det teknisk-naturvidenskabelige, det medicin-

af ny forskning til brug for kompetencebeskrivelser:

ske, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske område.

• en undersøgelse af kvalifikations-/kompetencebegreber, deres be-

Spørgsmålet er f.eks., om den vidensproduktion, der foregår på universiteternes enkelte institutter og fakulteter, i tilstrækkelig grad bringes i forbindelse med hinanden. Som forudsat i den nye lov for universiteterne og i lyset af f.eks. gymnasieskolernes genoptagelse af

grundelse og anvendelse i internationale og nationale uddannelsesdiskurser • undersøgelse og udvikling af et kompetencebegreb særligt for humanistisk uddannelse

et almentdannende perspektiv, forstået som et fælles forløb i almen

• kvalitative undersøgelser af kompetenceudvikling i udvalgte hu-

studieforberedelse, der kombinerer naturvidenskab, humaniora og

manistiske uddannelser, herunder både klassiske, centrale huma-

samfundsvidenskab, vil de danske universiteter skulle styrke det ud-

nistiske fag (eksempelvis sprog, litteratur, historie, filosofi …) og

dannelseselement i fagets videnskabsteori, som er indført eller er

nye humanistiske fag (eksempelvis kommunikations- og medievi-

under indførelse på alle bacheloruddannelser. Dette ville kunne give

denskab, kulturstudier)

anledning til en gentænkning af almendannelsens vilkår og betyd-

• kvalitative, sammenlignende undersøgelser af udmøntning og an-

ning i et højt specialiseret vidensamfund og måske især til styrket be-

vendelse af kompetencebegreber til udvikling af humanistiske ud-

vidsthed om, hvad en humanistisk og tværfagligt orienteret uddan-

dannelser i forskellige lande

nelse betyder for den enkeltes faglige og menneskelige identitets-

• kvalitative undersøgelser af studieforløb/overgangen mellem ud-

dannelse. Det er vigtigt, at disse uddannelseselementer bliver forsk-

dannelse og erhverv i udvalgte humanistiske uddannelser med

særligt henblik på, hvilke kompetencer der udvikles og anvendes

forskning på den ene side og som rammer for uddannelse på den

• kvalitative undersøgelser af humanistiske kandidater i forskellige

anden. Der er også brug for at se på vekselvirkningsforholdet mellem

jobfunktioner, herunder både funktioner, hvor der tilsyneladende

ændringer i humanistisk erhvervsudøvelse, erhvervsretning af ud-

er en klar sammenhæng mellem uddannelse og erhverv, f.eks.

dannelserne og forskningen på disse uddannelser.

gymnasielærerjobbet, og sådanne, hvor der ikke er nogen iøjnefaldende sammenhæng

Det almene samspil mellem enkeltfaglig undervisning og tværfaglighed skal også kunne tematiseres gennem forskning, der bl.a. tager

• kvalitative undersøgelser af arbejdsgiveres forventning til og ople-

spørgsmål op angående behovene for tværfakultær forskning, og som

velse af humanistiske kompetencer og deres anvendelse inden for

på en grundig måde identificerer den humanistiske fagviftes udseen-

virksomheden

de ud fra såvel forskningsmæssige, uddannelsesmæssige, formidlingsmæssige og erhvervsmæssige behov.

Når „kvalitative undersøgelser“ indgår så hyppigt, hænger det sam-

Vi lægger op til forskningsprojekter inden for humaniorastudier,

men med, at der foreligger ganske mange kvantitative undersøgelser

der belyser de aktuelle ændringer i humanisters samfundsmæssige

og samfundsvidenskabeligt baserede kvalitative undersøgelser (eks-

virke. Det kan ske – som hidtil – ud fra professionsbegrebet eller ud

empelvis fokusgruppe-interviews), som imidlertid har karakter af

fra fagligheds-, kompetence- og kvalifikationsbegreber, vigtigst er det,

udredning og ikke af forskning. Der savnes i udpræget grad dybt-

at der gives bud på humanistiske profiler, som tager afsæt i en grun-

gående, humanistisk forskning på området under anvendelse af

dig undersøgelse af humanisters genstandsfelt, uddannelsesforløb,

eksempelvis begrebsanalyser, tekst- og diskursanalyser og etnografi-

deltagelse i den offentlige debat og i arbejdslivet. Forskningsprojek-

ske metoder. Det, der foreslås, er en empirisk baseret forskning tæt på

terne kunne indgå i centerdannelser eller netværk på forskellig

praksis, som kan få betydning for udvikling af humanistiske uddan-

måde.

nelser og erhvervsudøvelse. Blandt de spørgsmål, der kunne fortjene en undersøgelse, skal vi pege på følgende: Kan samspillet mellem uddannelserne og det utra-

3.7 ANBEFALINGER

ditionelle jobmarked forbedres, uden at de kvaliteter, uddannelserne

• Vi anbefaler, at der inden for rammerne af et forskningscenter eller

har, sættes over styr? Kan de humanistiske institutioner medvirke til

forskningsnetværk for humaniorastudier gennemføres et bredt

at åbne nye ansættelsesmuligheder for deres kandidater? Er der

spektrum af empirisk orienterede og teoretisk reflekterede forsk-

områder for humanistisk konsulenttjeneste, som kan udvikles i til-

ningsprojekter vedrørende humanistisk viden i et vidensamfund,

knytning til institutionerne, og som kan være med til at synliggøre

herunder i samspillet mellem humanistisk forskning, uddannelse,

nye behov for humanistisk beskæftigelse?

formidling og erhvervsudøvelse. • Vi anbefaler, at forskningsrådene med henblik på at modvirke domænetab for det danske sprog i forskningen overvejer behovet

3.6 DELKONKLUSION Vi mener, der er brug for at se den humanistiske

for at etablere støtte til paralleloversættelse og -udgivelse.

forskning i sammenhæng med humanistisk uddannelse, bl.a. for at

• Vi anbefaler, at der politisk nedsættes et rådgivende organ, der skal

belyse forholdet mellem universiteternes institutter som rammer om

se på sammenhængen mellem forskning, uddannelse, formidling

og erhvervsudøvelse på de forskellige vidensområder. Alternativt

Sammenfatning og anbefalinger

anbefaler vi, at de humanistiske forskningsog uddannelsesinstitutioner går sammen om at nedsætte et sådant råd for det humanistiske område.

I et samfund, hvor beslutningstagere på mange områder er henvist til at bygge på former for ekspertviden, må det være afgørende, at denne viden så vidt muligt inddrager alle relevante aspekter. Udviklingen har vist, at ensidig brug af teknisk-naturvidenskabelig eller fagøkonomisk ekspertise fører sine egne problemer med sig. Der er et mere og mere erkendt behov for, at humanistisk viden inddrages tidligere og på en mere kvalificeret måde end nu i forbindelse med beslutninger om nye tiltag såvel i erhvervslivet som i den offentlige forvaltning. Det er derfor vigtigt, at vores viden om mennesket og dets kultur udvikles og formidles på måder, der lever op til nutidens krav i samspil med anden viden. Hvis vi lever i et vidensamfund, må den viden, der er så afgørende for samfundet, være så god som muligt, og det vil sige så alsidig og nuanceret som muligt, og i hvert fald ikke ensidig og reduktiv. Den humanistiske forskning kan med sin særlige form for argumentation og refleksion give værdifulde bidrag til forståelsen af den rolle, viden spiller i samfund. Humaniora placerer sig med indsigten i mennesket, dets handlinger og dets produkter centralt også i forhold til sikringen af en bæredygtig og rationel brug af menneskelig viden og kunnen i erhvervsliv og offentlig forvaltning. Humanistisk forskning kan med sit fokus på dannelse, på kulturelle og på kommunikative kompetencer indgå i et frugtbart samspil med et arbejdsmarked, der er i fuld gang med at omstille sig fra først og fremmest industrifremstilling til vidensservice. Humanioras styrke ligger bl.a. i, at der ikke er langt fra den historiske forståelse, den kritiske bevidsthed og den humanvidenskabelige metodeforståelse, som opøves i

enhver humanistisk uddannelse, til arbejdet med aktuelle problem-

tet, værdigrundlag, kommunikation, samfund og historie. Forsk-

stillinger i et komplekst vidensamfund. Samtidig stiller behovet for

ningsfeltet sigter således dels på grundlagsovervejelser angående

samarbejde med naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig

viden og rationalitet, der kan bidrage til en afklaring af humanioras

forskning nye krav til humanister om at kunne forstå naturvidenska-

anvendelighed som korrektiv til en reduktionistisk menneske- og vi-

belige og samfundsvidenskabelige resultater og tænkemåder og at

densforståelse, dels på analyser af de nyeste humanistiske virkefel-

kunne udvikle humanistisk viden på måder, der sikrer andre fag-

ter i nutidens læringsrum, i offentligheden og på det moderne arb-

gruppers respekt for gyldigheden og relevansen af denne viden.

ejdsmarked.

Vi konkluderer i rapporten, at der er brug for humanistisk forsk-

Vi efterlyser således en gentænkning af humanioras opbygning og

ning, der på en grundig måde overvejer og undersøger, hvad personer

funktion ud fra besindelsen på de aktuelle forskydninger i opfattel-

og institutioner, der udvikler og formidler humanistisk viden, egent-

sen af viden og forskning af betydning for humanioras samfunds-

lig gør, hvordan dette står i forhold til humanioras fagtraditioner, og

mæssige rolle i Danmark.

hvordan dette står i forhold til de aktuelle forandringer, som måske

Der foregår en vis forskning på de nævnte områder på landets uni-

er ved at revolutionere humaniora. Vi lægger op til, at der inden for

versiteter, men det sker ret spredt og ukoordineret. Der er brug for et

det humanistiske felt findes midler til forskningsprojekter, der bidra-

initiativ, der samlet sigter på at belyse humanioras samfundsmæssi-

ger til en forståelse af humanioras forbindelse til andre videnskabe-

ge opgaver og funktioner i et bredt perspektiv. Der er klart potentialer

lige og kulturelle felter. Projekter, der sigter på at udvikle og forbedre

i den danske forskerverden for en sådan indsats, men der findes

mulighederne for samspil mellem humanistisk, naturvidenskabelig,

meget lidt eksisterende infrastruktur på området.

sundhedsvidenskabelig og samfundsvidenskabelig ekspertviden, vil

På en lang række af landets institutter er der opbygget fagmoduler,

falde herindenfor, ligesom der kan peges på et behov for en type

udarbejdet undervisningsmateriale og skrevet lærebøger inden for

forskning, der ser nærmere på samspillet mellem humaniora og nye-

netop det videnskabsteoretiske felt, som vi efterlyser en intensivering

re kunstneriske, teknologiske og politiske tendenser.

af. Det er ikke kun sket på de filosofiske institutter og af folk, der be-

Dermed lægger vi op til en systematisk kortlægning og en kritisk

klæder lærestole i videnskabsteori; forskningsindsatsen har mange

diskussion af de ændringer, der foregår i vilkårene hvorunder, og

steder været båret af folk med særlig interesse for at bringe den

måderne hvorpå humanistisk viden frembringes, formidles og anven-

videnskabsteoretiske teoriudvikling i anvendelse på deres eget

des i den moderne verden såvel i dansk som i globalt perspektiv. Vi

humanistiske fagområde. En koordineret forskning inden for ram-

forestiller os, at denne kortlægning og diskussion sker inden for

merne af humaniorastudier vil således skabe en synergieffekt mel-

forskningsprojekter af videnskabsteoretisk, videnskabsfilosofisk, vi-

lem de allerede eksisterende, men mere isolerede tiltag på fagene

denskabshistorisk, uddannelsesteoretisk, dannelsesteoretisk, antro-

båret af enkeltpersoners særlige interesse og indsats. Koordineringen

pologisk, kultursociologisk, videnssociologisk, kommunikationsteo-

og styrkelsen af humanioraforskningen vil ligeledes kunne give rum

retisk og diskursanalytisk art. Ud over at være beskrivende skal pro-

til en selvstændig teoriudvikling baseret på overvejelser over, hvilken

jekterne kunne give en kritisk belysning af, i hvilket omfang humani-

forskning der ideelt set bør kunne udføres af humanister, og give

ora i dag kan siges at dække eller ikke dække samfundets behov for

mulighed for en omhyggelig og samlet kortlægning af, hvilken forsk-

systematisk og kritisk forståelse af nutidens menneske, dets identi-

ning der faktisk udføres under den humanistiske overskrift.

ARBEJDSGRUPPEN UNDER SHF HAR I RAPPORTEN GIVET EN RÆKKE ANBEFALINGER,

og erhvervsudøvelse på de forskellige vidensområder. Alternativt

SOM GENTAGES HER:

anbefaler vi, at de humanistiske forskningsog uddannelsesinsti-

• Vi anbefaler, at der oprettes et forskningscenter eller forsknings-

tutioner går sammen om at nedsætte et sådant råd for det huma-

netværk til en koordineret forskning vedrørende Danmark i det

nistiske område.

globale vidensamfund. En sådan forskning bør omfatte både analyser af, hvad der kan og bør lægges i begrebet vidensamfund, og historiske, sociologiske og antropologiske studier af Danmarks aktuelle transformation i retning af et vidensamfund. Forskningsog uddannelsesinstitutionernes skiftende vilkår og betydning bør gøres til genstand for særlig udforskning. • Vi anbefaler, at der igangsættes et arbejde med at gennemføre undersøgelser, der kan forberede et nationalt vidensregnskab til kortlægning af de enkelte vidensområders bidrag til den samlede danske videnshusholdning. • Vi anbefaler, at der som led i et forskningscenter eller forskningsnetværk for humaniorastudier gennemføres forskningsprojekter, der kan bidrage til udviklingen af en opdateret humanistisk videnskabsteori, som tager højde for de væsentlige ændringer i humanioras genstandsfelt og praksis, som har fundet sted i de seneste år. • Vi anbefaler, at der inden for rammerne af et forskningscenter eller forskningsnetværk for humaniorastudier gennemføres et bredt spektrum af empirisk orienterede og teoretisk reflekterede forskningsprojekter vedrørende humanistisk viden i et vidensamfund, herunder i samspillet mellem humanistisk forskning, uddannelse, formidling og erhvervsudøvelse. • Vi anbefaler en forstærket dialog mellem humaniora og de øvrige fakulteter eller vidensområder, såvel på enkeltforskerniveau som på de strategisk/forskningsledende niveauer. • Vi anbefaler, at forskningsrådene med henblik på at modvirke domænetab for det danske sprog i forskningen overvejer behovet for at etablere støtte til paralleloversættelse og -udgivelse. • Vi anbefaler, at der politisk nedsættes et rådgivende organ, der skal se på sammenhængen mellem forskning, uddannelse, formidling

Litteratur

Jensen, Hans Siggaard (2003) „Videnbe-

Siune, K. og Meilgaard, N. (2001) Folk og

grebet“ i: Videnledelse. København: Jurist

forskning – Bioteknologi i vidensamfundet.

og Økonomforbundets Forlag.

Rapport fra Analyseinstitut for Forskning

Jensen, Johan Fjord (1987) Det Tredje.

2001/7.

København: Gyldendal. Wackerhausen, Steen (2002) Humanisme,

Collin, Finn (1997) Social Reality. London:

Hirsch, Joachim (1998) Vom Sicherheitssta-

Routledge.

at zum nationalen Wettbewerbsstat. Berlin ID Verlag.

Coulehan, J. & Williams, P.C. (2001) Pro-

Jensen, Johan Fjord (1996) Babel og tom-

professionsidentitet og uddannelse – i sund-

rum. København: Gyldendal.

hedsområdet. København: Hans Reitzels Forlag.

Kristensen, Jens Erik (2003) uudgivet, se evt. beskrivelse af fag afholdt på Institut

Desuden henvises der i rapporten til oplysnin-

fessional Ethics and Social Activism:

S.E. Hougaard Jensen, U. Kaiser, N. Mal-

for Idéhistorie i efteråret 2003; „Humani-

ger hentet fra følgende elektroniske publikati-

Where have we been? Where Are We

chow-Møller, J.R. Skaksen og A. Sørensen

ora og vidensamfundets arbejdsmarked“

oner:

Going? i: D. Wear & J. Bickel, eds., Educa-

(2003) Denmark and the Information Society.

på følgende adresse:

ting for Professionalism. Iowa City: Univer-

København: Jurist og Økonomforbundets

www.hum.au.dk/fak/ lplan/aabneud-

sity of Iowa Press.

Forlag.

bud/arkivE03-oversigt.htm

www.vtu.dk/fsk/publ/2003/videnstrategi/

http://www.dhs.dk/db_filer/samspil/serGibbons, Michael et al. (1994) The new pro-

Huntington, Samuel (1996) The Clash of

Laursen, Per Fibæk (2001) Ind på humanio-

duction of knowledge. The dynamics of science

Civilizations and the Remaking of World

ra. København: Gyldendal.

and research in contemporary societies. Lon-

Order. New York: Touchstone.

www.vtu.dk/fsk/div/bologna/ModenNielsen, Henrik Kaare (2002) Kritisk teori

don: Sage.

viceakademikere.pdf

danskkvalifikationsnoegle.pdf

Jessop, Bob (2002) Globalisering og interak-

og diskursen om livslang læring. Institut for

Habermas, Jürgen (1981, 1996) Teorien om

tiv styring, København: Roskilde Universi-

Uddannelsesforskning, Roskilde Universi-

www.vtu.dk/fsk/div/Noegletal/universite-

den kommunikative handlen. Aalborg: Aal-

tetsforlag

tetscenter.

ter/Ac-rapport_180903pdf

borg Universitetsforlag. Jessop, Bob (2000) „The State and the

Putnam, Hilary (1995) Renewing

Hansen, Hans Lauge red. (2002) En hvi-

Contradictions of the Knowledge-Driven

Philosophy. Harvard: Harvard University

dbog om de moderne fremmed-

Economy“ i: J. R Bryson, P.W. Daniels, N.D.

Press.

sprogsuddannelsers aktuelle situation og

Henry og J. Pollard, red., Knowledge, Space,

fremtidige udfordringer. Sprogfagenes iden-

Economy. London: Routledge.

titetsudvalg. Det Humanistiske Fakultet,

Qvortrup, Lars (2002) Det lærende samfund. København: Gyldendal.

Københavns Universitet.