Krydsfelt

De dtu-studerendes blad

38. udgave 28. maj 2009

KRYDSFELT .dk

3 Så er det festivaltid! ”

4 Universum - DTU har to Ӂrets Studerende

Alt om

tem a

n e t t u d å p t årskfjoelersne, talerne og Johnny Logan ISSN: 1604-8482

18 Gode idéer på nettet – vil du med?

V

R E D E L

klima her, dér og alle vegne

FOTO: Mads Jensen

Indhold

”Grønt”, ”global opvarmning”, ”energibesparende” og ”klimavenlig” er ord, der fylder rigtigt meget. I klasselokalerne, i medierne og forhåbentligt også hjemme hos os alle sammen. Jeg har selv været på kvalmegrænsen. Jeg har haft det sådan: ”Hvad bliver det næste?” Da jeg var barn, talte vi alle sammen om regnskoven.

Profetien lød, at der ikke ville være mere regnskov tilbage, når min generation fik børn. Jeg har ikke helt fået børn endnu, men så vidt jeg ved, er der stadig noget regnskov tilbage, og det vil der være mange år endnu. Og heldigvis for det! Hvis snakken og handlingsplanerne dengang gjorde bare lidt i den positive retning, var det ikke spildt (selvom der stadig bliver fældet for meget regnskov til skade for dyr og mennesker!).

Sådan har jeg det også med klimaet. Hvis bare lidt af alt det, vi taler om, gør noget godt, er det ikke spildt. Man kunne håbe på, at politikerne – især i lande, som har overskuddet til for alvor at gøre noget ved det – ville sætte overliggeren højt og virkeligt satse på at være foregangsmænd og -kvinder. Mens vi venter på det, kunne det være virkeligt sejt, hvis befolkningen i de samme lande turde at være ambitiøse og nogle gange undvære til fordel for en investering i fremtiden.

En tidlig morgen, som kom efter en rigtig sen aften med en bunke veninder, hørte jeg én af dem sige: ”Her efter jeg er flyttet, ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg har jo ikke længere tørretumbler i lejligheden.” Hendes øjne var store og småulykkelige – jeg kneb mine sammen som for at afkode, om hun virkeligt mente, hvad hun sagde. Det gjorde hun! Jeg kiggede ud af vinduet – solen var ved at stå op og om en time eller to ville den kunne anes i hendes gård, hvor tørresnoren hang klar. Flere dage fyldt med sol og lidt vind – de perfekte tøjtørringsforhold – lå foran os. Jeg kunne ikke se problemet: Drop nu den tørretumbler. Også for min skyld. For jeg og min kære skal leve på en Jord, der belastes mere og mere af vores fornemme vaner, hvad enten det drejer sig om at lade alt lys brænde (i rum, der ikke bruges), sætte halvfyldte vaskemaskiner i gang (garanteret på 90 grader), drøne rundt i benzinslugende øser (på småture, hvor cyklen ville kunne gøre arbejdet), glemme at udnytte eftervarmen i ovnen (den holder sig på samme varme i 10 minutter efter, du har slukket) eller tage alt for lange bade (spild af vand og varme – shame on you!)

Lige her – i det blad du sidder med i hånden – kan du blive inspireret til mere af det gode grønne. Det behøver hverken at være kedeligt eller tørt, og der kan være mange vinkler på det – det beviser vi her. Det er ikke engang et Krydsfelttema og redaktionen har ikke engang opfordret til, at I – kære læsere – skal bidrage med noget grønt og godt. Måske tyder det på, at vi sammen kan gøre det, politikerne ikke kan finde ud af. Læs videre på side 8, side 16 og 18.

/Laura Munkø, Ansvarshavende Chefredaktør /

Ta’ bussen mellem København og Jylland

LINI

når pengene skal række tværs over Danmark - også sidst på måneden

E 88

8

04

12

[7]

140 kr.

Fra

Telefon 70 210 888 · Online booking: www.linie888.dk

Sommertid

KOLOFON 2 // krydsfelt no.38

what to do?

/ Af Jonas Larsen, Krydsfelt/

16 [7] 16

2 Indholdsfortegnelse 2 Kolofon 2 Festivalguide 3 Helt på toppen 4-5 PF-siden 6 CO2PENHAGEN 8-9 Skab og vind 10 Boganmeldelse 11 Tema: Årsfest på DTU 12 Årsfest med manér 12-13 De smukke unge mennesker... 14 XFM anmelder 15 Ph.d. på Risø 16-17 Web 2.0 18-19 Voxpop 20 Sudoko 20 Kort nyt 21 Årsfesten set med formandens øjne 22 Kalender 23 Leder

Vi kører også mellem København og Århus via Storebæltsbroen og Odense fra kun 105 kr.

Stoppesteder: se www.linie888.dk

Nu nærmer tiden for sol, musik og kolde fadøl sig.

Krydsfelt har fundet et udpluk af de festivaler, der hvert år fylder en betragtelig del af sommerlandet. Der er både jazz, distortion og 80’er-hits i luften.

[16]

Nemt, hurtigt og behageligt i topmoderne busser og med Mols-Linien over Kattegat.

Udgivet af Foreningen for udgivelse af studenterblad ved DTU • Anker Engelundsvej 1 • DTU Bygn. 101E, 1., lokale 120c • 2800 Kgs. Lyngby • E-mail: redaktion@krydsfelt.dk • Webadresse: www.krydsfelt.dk • Telefon: 77 42 44 17 • Krydsfelt er magasinet for de studerende på DTU • Oplag: 4.000 • Ansvarshavende chefredaktør: Laura Jennifer Munkø, tlf. 61 31 44 17 • Redaktionssekretær: Jonas Nørholm Larsen, tlf. 29 85 54 17 • Design og layout: Trygve Aabye Dam • Forsidefoto: Mads Jensen • Alle billeder tilhører Krydsfelt, hvis andet ikke er angivet.

Tryk: Bogense Bogtrykkeri ApS • ISSN: 1604-8482 Redaktørernes træffetid: Hold øje med www.krydsfelt.dk for oplysning om træffetid efter sommerferien.

Indlæg til Krydsfelt bringes i det omfang, som pladsen tillader. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i, forkorte eller afvise indlæg. Alle indlæg skal være forsynet med navn, e-mail og telefonnummer samt evt. andre relevante oplysninger. De sendes på redaktion@krydsfelt.dk og skal være i almindelige tekstbehandlingsformater, mens evt. billeder eller grafik mailes som selvstændige JPG- eller TIF-filer i den højest mulige opløsning • Krydsfelt 39 udkommer den 27. august 2009, deadline: 6. august 2009 kl. 12 • Krydsfelt 40 udkommer den 24. september 2009, deadline: 3. september 2009 kl. 12 • Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS: annonce@krydsfelt.dk

Start! Festival (4.-6. juni) Måske har Vesterbro Festival har været til numerolog. I hvert fald har festivalen skiftet navn til Start! – det er dog kun navnet, der er ændret, for musikken spiller stadig i og imellem slagtehusene i Kødbyen. Dette års program byder bl.a. på Jokeren, Johnny Deluxe, When Saints Go Machine og Green Lives.

så tag et smut til Roskilde, og er du til koncerter, store som små, så byder dette års line-up bl.a. på koncerter med: Nick Cave & the Bad Seeds, Coldplay, Oasis, Pet Shop Boys, Malk de Koijn, Amadou & Mariam og Ginger Ninja.

Distortion (5.-9. juni) Igen i år disker Distortion op med fester over det meste af København. På musikprogrammet er bl.a. Carl Craig, Who Made Who, Trentemøller og Bolværket. Location: Rundt omkring i København.

Copenhagen Jazz Festival (3.-12. juli) Årets plakat er lavet af kunstneren Tal R, og indtil videre er pianisten Chick Corea, Palle Mikkelborg og ”Sing the Truth – A Tribute To Nina Simone” på plakaten. Har du hang til jazz, eller er du bare nysgerrig, så tjek festivalen, der afholdes på en lang række spillesteder i København.

Roskilde Festival (2.-5. juli) Festival-Danmarks absolutte sværvægter har igen i år lagt i ovnen til alverdens oplevelser, når Dyrskuepladsen åbner for sit kulturelle overflødighedshorn. Så har du har tid (og råd),

Beatday09 (14-15. august) Igen i år har Beatday hentet store navne til Danmark, og dette kunne være dit alternativ til Roskilde, hvis du ikke orker telt, lunkne bajere og svenskerhuller. Valbyparken har store

navne på plakaten: Basement Jaxx, Arctic Monkeys, Band of Horses, Mew, Choir of Young Believers og mange flere.

Hvis du er træt af Sjælland Du kender den på Langeland, den i Skanderborg og Grøn Koncert, men kender du også følgende?: • Esbjerg Rock Festival – havde du det bedst i 80’erne? - Så er det nok Europas største 80’er-festival, du skal frekventere (5.-6. juni) • Ærø Harmonika Festival – hvis du kan lide harmonika… (5.-7. juni) • Ringridderfest i Sønderborg – hvis du er til ridderlighed (10.-13. juli) • Silkeborg Reggae Festival aka Raggapak – Danmarks måske mest ”chillede” festival (13.-16. august) • Danmarks Grimmeste Festival – masser af spændende up-coming bands i Århus.

3 // krydsfelt no.38

Helt på toppen

DTU kan ikke prale af at være et sted, hvor de studerende gerne bliver i et job, når de er færdige med deres uddannelse. Til gengæld går der lige nu to styks ”Årets Studerende” rundt på DTU. Læs med om en aften på D’Angleterre i København, hvor Universum, der rådgiver store virksomheder i employer branding, kårede årets virksomheder og studerende.

Årets studerende styrer mod en ph.d Vi spurgte den ene af de to ”Årets Studerende” fra DTU om, hvad det betyder, når man løber af med sådan en kåring. Karsten Brandt Andersen læser Fysik & Nanoteknologi på 10. semester.

Det er ikke hver dag, man bliver inviteret til middag på D’Angleterre. Vi tjekker menuen ud, som ligger på de runde borde: Tun, østers, oksehale, krydret kage, mocca. Maven rumler, og det er lige før, vi glemmer grunden til, at vi er her. Vi er med vilje ankommet i god tid før middagen starter. Der er ”mingling” på programmet. Med et glas champagne i den ene hånd, giver man den anden til folk, der lige vil tjekke, om man mon kan bruges til noget i deres netværk. For nogle er det en lidt akavet situation – smalltalk med så mange som muligt, giv dit visitkort, virk naturlig og så videre til den næste. For andre er det virkeligt den måde, de opnår kontakt til mennesker, der kan være til gavn i karrieremæssige situationer.

Den attraktive top Universums mission er at forbedre kommunikationen mellem studerende og de arbejdsgivere, som ønsker at ansætte dem. Hvert år udsender Universum en rapport, som viser de studerendes drømmejobs og ønsker om arbejdsvilkår m.m. Universum er verdensomspændende og førende inden for employer branding. Også i Danmark afventes rapportens resultater med spænding på universiteter og i virksomheder. Det er naturligvis et scoop, hver gang en virksomhed kan se sig selv på listen over de mest eftertragtede arbejdspladser.

De kæmper jo om de unges gunst, og selvom vi ikke befinder os i den mest opmuntrende tid, når vi taler fastansættelse og udvidelse af medarbejderstaben, er der stadig prestige i at være den virksomhed, som f.eks. flest ingeniør-

4 // krydsfelt no.38

To priser til DTU-studerende Vestas har fornøjelsen af at præsentere årets ingeniørstuderende. Vi ved jo allerede, at det kun kan blive en DTU’er, men der er grund til at ranke ryggen, da de flotte ord falder fra Vestaspartner Tue Kristensen: ”Den person, som vi har valgt til årets studerende, har passion for området. Han brænder igennem. Ja, han er brilliant og han går en stor tid i møde som forsker, for han er også engageret på internationalt niveau.” Årets ingeniørstuderende, Karsten Brandt Andersen fra DTU Nanotech, træder op på scenen til klapsalver og præmieoverrækkelsen, der inkluderer 10.000 kr.

Netcompany har haft fingrene i årets it-studerende. Kun de færreste i det store selskab denne aften ved, hvem de vil kåre, så som udsendt fra Krydsfelt ved vi heller ikke, om

Fakta om undersøgelsen I perioden fra november 2008 til marts 2009 har 7263 danske studerende inden for fagområderne økonomi, jura, it, ingeniør og naturvidenskab besvaret et online spørgeskema udarbejdet af rådgivningsfirmaet Universum, der har specialiseret sig i employer branding.

De studerende er bl.a. blevet bedt om at udvælge fem arbejdsgivere, som de anser for attraktive og skrive deres associationer til disse arbejdsgivere.

Undersøgelsen viser, at der på grund af den aktuelle finanssituation er ændringer at spore i de studerendes karrierepræferencer.

Efter flere år, hvor det offentlige har været opfattet som mindre attraktivt, er billedet vendt og store dele af den offentlige sektor oplever fremgang. Specifikt de ingeniør- og naturvidenskabsstuderende vægter i højere grad end andre studerende virksomhedens omdømme, udfordrende arbejdsopgaver og mening med arbejdet i en større samfundsmæssig sammenhæng. De it-studerende valgte, at Google skulle rende med førstepladsen og hos ingeniør/naturvidenskabsstuderende var der ingen tvivl om, at Novo Nordisk igen gør sig fortjent til æren.

Resultatet af hele studenterundersøgelsen kan læses på Universums hjemmeside: http://www.universumglobal.com/IDEALCompanies-Rankings/The-NationalEditions/Danish-Student-Survey.

Hvilken præmie fulgte med kåringen?

Et rejsegavekort på 10.000 kr.

Hvad skal præmien bruges til?

Gavekortet skal bruges til, at min kæreste og jeg skal ned og besøge min lillesøster, der i øjeblikket arbejder i Singapore.

Synes du selv, at du fortjener titlen?

Jeg ved ikke helt, hvordan man definerer, om man fortjener sådan en titel. Jeg synes, at jeg har mødt rigtig mange studerende gennem min tid her på DTU for hvilke, det også ville være fuldt fortjent, hvis de fik den. Det er altid vanskeligt at bedømme egne evner i forhold til andres, jeg føler mig ikke bedre end de mange

Hvad så nu - hvilke døre er der blevet åbnet for dig?

I mit tilfælde er det meget skægt, at det lige var Vestas, der delte prisen ud, da det faktisk oprindelig var et af de steder, jeg gerne ville arbejde, før jeg kom på DTU og fandt ud af, hvor fedt det er at undervise og forske. Min plan er i første omgang, at jeg gerne vil skrive en ph.d. på Nanotech, hvorigennem jeg kan få lov til både at undervise og forske. Det er en fantastisk ting, når en studerende, efter du har forklaret noget, spontant udbryder: ”Nååååh, nu forstår jeg det bedre.” Eller når man får en alternativ idé, som ingen har tænkt på før, som så efterfølgende skal testes.

Hvor digital er du?

IT-UNIVERSITETET I KBH

/Af Jonas Larsen og Laura Munkø, Krydsfelt/

endt uddannelse.

Vi placerer os tæt ved scenen, der er sat op i den store, smukke sal i dagens anledning. På et stort lærred funkler stjerner med teksten ”Universum Awards 2009” og snart efter kommer tjenerne ind med første ret.

Der tygges, nydes og skåles sobert. Vi sidder ved bord med repræsentanter fra IBM og Universitetsavisen (KU) og der konverseres høfligt. Imens kan vi kun gætte på, om DTU i år er så heldig at få flere studerende kåret som ”Årets Studerende.” Der skal uddeles mange priser denne aften: Første-, anden- og tredjeplads til de fire førende virksomheder, som har scoret bedst i Universums Student Survey.

Og så er der tre studerende, der får æren som ”Årets Studerende” i kategorierne: Marketing, it og ingeniør.

FOTO: Frederik Jimenez

studerende gerne ser sig selv i efter

æren tilfalder en DTU’er. Glæden er derfor stor, da det viser sig, at DTU-studerende Johan Sebastian Rosenkilde Nielsen får hæderen og præmien på 10.000 for at være den studerende, som dommerpanelet slet ikke var i tvivl om skulle have titlen.

Hvordan er du blevet udvalgt, og hvad har du selv gjort for at blive kåret med en så fin titel?

Jeg har indledningsvis ikke gjort så meget for at få prisen. Jeg blev ringet op på DSE Messen af en dame fra Universum, der sagde, at jeg var nomineret. Ud fra nomineringerne blev der så udvalgt nogle finalekandidater. Efterfølgende blev jeg ringet op af HR i Vestas. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, for at han kunne danne sig et billede af personerne bag nomineringerne og CV’erne. Samtalen varede vel omkring 40 min. Jeg går ud fra, at de valgte

kandidaterne til finalen på baggrund af det faglige, gennem CV’et og nomineringen.

Derefter tror jeg, at den personlige samtale udgjorde grundlaget for den endelige beslutning. Det virkede det i hvert fald i høj grad til, da Tue fra Vestas motiverede, hvorfor jeg fik prisen.

andre studerende, jeg læser sammen med, men det, som jeg kan, passede åbenbart til, hvad de ledte efter i udvælgelsen.

Jeg er glad for, at jeg har fået prisen, og jeg er meget beæret. Om jeg decideret fortjener den, synes jeg, er svært at forholde sig til. Jeg vil hellere sige, at jeg synes, at det jeg laver, er superspændende og derfor er det nemt at blive begejstret. En sådan begejstring brænder naturligvis igennem, når man snakker med folk.

IT-UNIVERSITETET TILBYDER 4 KANDIDATUDDANNELSER FRA SPIL OG KOMMUNIKATION TIL BUSINESS OG SOFTWARE itu.dk/kandidat

Dedikeret den digitale verden 5 // krydsfelt no.38 IT-Universitetet i København · Rued Langgaards Vej 7 · 2300 København S

Polyteknisk Forening varetager interesserne inden for social- og uddannelsespolitiske omrĂĽder for de studerende ved Danmarks Tekniske Universitet. Foreningen driver desuden S-Huset og er ansvarlig for studiestarten pĂĽ bĂĽde diplom- og civiluddannelserne. Se mere: www.pf.dk

/Af Solveig Thorsteinsson, PF’s nÌstformand / Danske Studerendes FÌllesrüd (DSF) er landsorganisationen for studerende i Danmark. DSF afholder to gange ürligt en politikkonference for medlemsorganisationerne. Politikkonferencen er den øverste myndighed i DSF. Konferencen løber over tre dage fra fredag til søndag, idet der büde afholdes forskellige workshops og behandles politikpapirer, der ligger til grund for DSF’s holdninger. Pü forürets politikkonference vÌlges desuden medlemmer til DSF’s bestyrelse.

En del af formület med politikkonferencen er opkvalificering og idÊudveksling mellem medlemsorganisationer, hvilket opnüs gennem debatter og workshops. Der er debatoplÌg om emner, som �Etnicitet, køn og barrierer�, �Internationale dagsordeners betydning� og �Universitetsreform à la new public management�. Derudover blev der arbejdet i workshops med �Psykisk studiemiljø�, �Finansloven 2010�, �Rusvejledning� og �Lige adgang og barrierer for uddannelse�. Det blev til spÌndende og lÌrerige diskussioner, og det har givet en ny dimension til vores overvejelser omkring flere af de emner, vi arbejder med i dagligdagen.

Pü forürets politikkonference blev der desuden vedtaget Ìndringer i DSF’s vedtÌgter med hensyn til stemmefordeling, süledes

6 // krydsfelt no.38

at det er blevet vanskeligere for de helt store medlemsorganisationer at fĂĽ flertal ved politikkonferencer. Vi har i PF vĂŚret meget aktive i denne debat og har blandt andet bidraget med den matematiske model, der nu fordeler stemmerne mellem medlemsorganisationerne.

Ved politikkonferencen blev der desuden valgt to reprÌsentanter fra PF ind i DSF syv mands store bestyrelse, nemlig Kasper Ammitzbøll og Birthe Uldahl, der begge har vÌret uddannelsespolitiske koordinatorer i PF’s bestyrelse i henholdsvis 2007 og 2008.

Samlet set har forĂĽrets politikkonference i DSF vĂŚret bĂĽde lĂŚrerig og udbytterig for PF og de reprĂŚsentanter fra PF, der deltog pĂĽ konferencen.

OPtur Efter de første to dage pü politikkonferencen tog vi fem bestyrelsesreprÌsentanter videre til OPtur, hvor vi blev forenet med de tre resterende bestyrelsesmedlemmer, som havde vÌret pü OPtur hele weekenden. OPtur er den tur, hvor ürets diplomvejledere og vektorer bliver uddannet og forberedt op til sommerens rusture.

PF-bestyrelsens rolle pü OPtur var hovedsageligt at møde de nye vejledere og vektorer, sü vi gensidigt kunne fü sat ansigt pü hinanden. Derudover var det vigtigt for os at formidle til vores rusvejledere, hvad PF

stür for, og hvordan PF er opbygget. Dette er for at sikre, at vejlederne og vektorerne har en grundlÌggende forstüelse, som kan gives videre til de nystartende, samt for at sikre at rusvejlederne ved, hvem de kan kontakte, hvis der skulle opstü spørgsmül.

For at mülrette vores oplÌg om PF, havde vi inden OPtur bedt vejlederne og vektorerne om anonymt at besvare et spørgeskema, der omhandlede PF’s organisation. Pü baggrund af de besvarelser forberedte vi to aktiviteter, der büde skulle vÌre underholdende og informative. I den ene workshop skulle man i hold opføre et lille teaterstykke om Buller, der stür i forskellige problemstillinger, og PF-helten, som viser ham vej ud af mørket. Den anden aktivitet bestod af PF-Jeopardy med spørgsmül og svar, der fokuserede pü PF’s struktur. Begge oplÌg lykkedes rigtig godt og var meget underholdende for alle parter.

Det var første gang, jeg selv deltog pü OPtur, og det var en rigtig god oplevelse. Det virker som om, at vejleder- og vektorgrupperne fungerer rigtig godt internt, sü vi ogsü i ür kan bryste os af at have den (müske) bedste studiestart i Danmark.

Samlet set har det vĂŚret en pĂĽskeferie i fuld fart med aktiv deltagelse pĂĽ bĂĽde politikkonference og OPtur, og som samtidig har vĂŚret bĂĽde spĂŚndende, sjov og lĂŚrerig.

/Af Christian Vorm, studerende pü Fysik og Nanoteknologi, DTU/ Hej Martin, kan du kort lige prÌsentere dig selv? �Ja da! Jeg hedder Martin Hedegaard Sørensen, jeg lÌser Fysik og Nanoteknologi pü 9. semester, og jeg er formand for Stardust-DTU. Vi var tre, der startede foreningen igen her i forüret.

Stardust-DTU gik faktisk lidt nedenom og hjem for et ĂĽrs tid siden, men nu tager vi fat igen!

Til hverdag er jeg i gang med at skrive mit speciale hos DTU Nanotec. Jeg har altid vĂŚret interesseret i ivĂŚrksĂŚtteri og i at fĂĽ gode ideer. Sidste ĂĽr deltog jeg i Venture Cup med det, som jeg skriver mit speciale om nu.

I ĂĽr deltager jeg ogsĂĽ i Venture Cup. (Venture Cup er en ivĂŚrksĂŚtterkonkurrence, hvor de studerende/forskere, der fremkommer med den bedste forretningsidĂŠ, vinder 50.000 kr., red.)

„

„

Vores vision i Stardust er, at vi skal inspirere de studerende til seriøst ivÌrksÌtteri

Jeg har vÌret rimelig aktiv pü DTU: Jeg har vÌret med i systemingeniørgruppen pü DTUsat (DTUsat er en satellit, der er bygget af studerende pü DTU), og sü har jeg vÌret rusvejleder, dengang det hed südan. I min fritid er jeg medlem af Nova100, der er et talentnetvÌrk, og af Ingeniører uden GrÌnser.�

rede i ivÌrksÌtteri. Jeg plejer at sige, at da jeg startede pü DTU, var der ligesom to muligheder for mig; enten skulle jeg ud og have mig et job, eller ogsü skulle jeg vÌre forsker. Der var ikke rigtig nogen, der havde forklaret, at vi faktisk kunne starte egen virksomhed, og det var slet ikke en del af mine tanker de første tre ür herude. Men hvis vi allerede fra studiestarten kan fü de studerende til at tÌnke over tekniske løsninger, hver gang de ser et problem, sü vil det vÌre et skridt i den rigtige retning for DTU. Inde pü CBS (Copenhagen Business School)

Pk IAK DK 3KRIV RESULTATET OG DELTAG I KONKURRENCEN ...ivÌrksÌtteri kunne tÌnkes ind i de kurser, der alle- Vision • Stardust-DTU udvikler ivÌrksÌtteri til en rede er

laver de business plans og sĂĽ videre, men de kommer jo ikke med ret meget revolutionerende. Det er dĂŠt, vi kan levere herude!

Vores vision i Stardust er, at vi skal inspirere de studerende til seriøst ivÌrksÌtteri.

Helt fra �hvordan für jeg den gode idÊ?� over �kan jeg blive inspireret af nogen?� til �nür jeg sü endelig har en god ide, hvordan jeg für den solgt?� og �hvordan kommer jeg videre?� Der er rigtig mange overvejelser, man kan løbe ind i, som alle sammen starter med, at man sÌtter to legoklodser sammen pü en ny müde.�

Det var ikke sü lidt! Men hvad er sü det her Stardust for noget? �Ja, hvad er Stardust? Det er først og fremmest et netvÌrk for folk, der er inte) )NGENIžRERNES ! KASSE ER VI GODT KLAR resserede i at starte deres egen OVER AT NYUDDANNEDE INGENIžRER HAR virksomhed.

Det er for folk med MANGE ANDRE TING DE GERNE VIL BRUGE gode ideer, og det er for folk, der har lyst tilDERES FžRSTE LžN Pk END OS -EN DU SKAL at møde folk, der har gode ideer.

Man behøver ikke nødvendigvis selv at NOK LIGE PRžVE AT REGNE UD OM DET IKKE have en virksomhed klar, men bare det, at ER ET RIGTIGT DUMT STED AT SPARE &OR man erHOS )!+ KAN DU KOMME I GODT SELSKAB omkring andre folk, der har lyst til det, og man selv har et vist drive, gør Stardust til et MED LANDETS LAVESTE KONTINGENT FOR ufatteligt godt sted at starte.

Stardust er et sted, hvor vi forsøger at gøre de studerende pü DTU meget mere interesse-

FAKTA Stardust-DTU • er et nystartet netvÌrk for alle studerende pü Danmarks Tekniske Universitet. • arrangerer events og workshops om ivÌrksÌtteri. • inviterer hele DTU til at komme og blive inspireret – gratis og uforpligtende!

X $ANMARKS BILLIGSTE A KASSE FOR DIG AKADEMIKERE !LLE VORES MEDLEMMER ER NEMLIG FOLK MED EN HžJERE TEKNISK UDDANNELSE SOM ER VANT TIL AT REGNE SIG FREM TIL DE BEDSTE LžSNINGER $ET ER DER

DER ALLEREDE HAR GJORT (VIS DU OGSk KAN REGNE DEN UD ER DU MERE END VELKOMMEN

anerkendt ingeniørdisciplin. • Stardust-DTU motiverer og inspirerer studerende til seriøst ivÌrksÌtteri. • Stardust-DTU søger at vÌre Danmarks førende uddannelsesivÌrksÌtternetvÌrk.

Du kan tilmelde dig Stardust-DTU pĂĽ Campusnetgruppen “Stardust-DTU“, eller ved at skrive til tilmelding@stardust-dtu.dk. LĂŚs mere pĂĽ www.stardust-dtu.dk

Fi n n

H e lm

er, o

gs ĂĽ

k al d

e t “G

iga - M

an d e

n“

)NGENIžRERNES ! KASSE

7 // krydsfelt no.38

FOTO: Christian Vorm

I ürets püskeferie har PF haft en delegation pü Danske Studerendes FÌllesrüds politikkonference, bestüende af fem fra den nuvÌrende bestyrelse og tre fra foregüende bestyrelser. Derudover har PF’s bestyrelse deltaget i OPtur, som er uddannelsesturen for vores vektorer og vejledere.

PF-siden er udelukkende udtryk for PFs egne holdninger. Redaktionen pĂĽtager sig intet ansvar herfor.

Ferie i fuld fart

.YUDDANNEDE INGENIžRER BžR REGNE LIDT Pk FREMTIDEN HER

CO2PENHAGEN mangler folk, der vil hjælpe med at stable verdens første CO2-neutrale festival på benene – det kunne være dig. Der er både brug for projektledere, softwareudviklere og dig med hang til madlavning. /Af Sigrid Møller, CO2PENHAGEN og DTUstuderende/

I skrivende stund mangler CO2PENHAGEN seks projektledere, som skal være indstillede på at starte allerede nu og arbejde løbende indtil festivalen i september. Afhængigt af hvilket projekt, der er tale om, kan det tage fra en håndfuld timer om ugen til to dages arbejde om ugen. Op til festivalen kan man dog regne med en større arbejdsbyrde.

På bare en uge har vi afsat over 20 projekter, så de seks, der er tilbage, skal man bare være hurtig til at hoppe på. Projektlederne vil have ansvaret for at lede et hold frivillige og hermed ansvaret for det endelige resultat på festivalen. En projektchef og styregruppemedlemmer vil hele tiden have kontakt til projektlederne og stå klar til at hjælpe, når der er brug for det. For at få uddybende funktionsbeskrivelser for projektlederopgaverne - send da en mail til frivillig@co2penhagen.com.

Dataindsamlere Kan du programmere i C, og er du villig til at undersøge, hvordan man måler på for eksempel en Vikinge-forgasser eller en Stirlingmotor? Så har vi brug for din hjælp til at udvikle software.

Tre studerende fra DTU Informatik er i gang med at udvikle software, der kan opsamle data fra enheder på CO2PENHAGEN-festivalen.

Deres hovedfokus vil være at kommunikere og opsamle software fra eTenzor-cykler, som er strømgenererende konditionscykler. De studerende opstiller også et system, der tillader andre at hente oplysninger om blandt andet energiproduktionen fra cyklerne.

8 // krydsfelt no.38

De tre studerende laver et interface, som en extension skal kodes op imod. Den extension søger vi nu studerende til at lave. Den skal arbejde tidskritisk og være gennemtestet.

Lyder det som en opgave, du kan løse eller har lyst til at hjælpe med at løse, så mangler vi lige nu en eller flere personer til at løse opgaven. Skriv en uforpligtende mail til frivillig@ co2penhagen.com og hør mere om, hvad opgaven indebærer.

CO2PENHAGEN festival 4.-6. september 2009 på DTU. Mail: frivillig@co2penhagen.com Tlf: 22 67 88 31 / 28 50 67 64 Ny styregruppe CO2PENHAGEN har siden sidste udgivelse af Krydsfelt fået ny struktur. Det vil sige, at festivalen nu bliver styret af en styregruppe, som består af: Peter Tofte Phillipsen (peter_tofte_dtu@hotmail.com) Dennis Hellner (dhellner@pf.dtu.dk) Sigrid Møller (sigrid@co2penhagen.com) Katrine Vejby (katrine@co2penhagen.com) Nina Louise Jensen (nina@co2penhagen.com) Festivalen har mere fart på og er under større udvikling end nogensinde, så vi glæder os rigtig meget til at se jer på festivalen.

Andre opgaver Vi har også brug for frivillige til at hjælpe kort før, under og efter festivalen. Her drejer det sig om mere lavpraktiske funktioner, og disse former for frivillige skal regne med at hjælpe op til to uger før festivalens start. Har du lyst til at være frivillig, så er det bare om at udfylde en ansøgning og maile den til os. Du får selvfølgelig gratis adgang til festivalen i en til to dage afhængigt af arbejdsbyrden, og vi sørger for forplejning i arbejdstiden.

Ansøgningen skal udfyldes som eksemplet her i bladet. Du skal lave en prioritetsliste med minimum tre forskellige opgaver fra opgavelisten. I emnefeltet skal numrene på dine opgaver stå, og det er vigtigt, at du udfylder bemærkningsfeltet, hvis du har noget, vi skal tage hensyn til.

CO2PENHAGEN FESTIVAL 9X21 M

GRUNDFOS AREA

EXPLORE ZONE

MUSIC ZONE

5XWC

OTICON SALEN koncertscene

KLOAK

F

RISØ AREA

UDENDØRSSCENE 9,8x6,5m 9X21 M

PF BARER UNDER HALVTAG (nuværende cykelparkering)

EXPLORE ZONE

BRANDVEJ

CO2PENHAGoEN har brug f ilr frivillige t festivalen

kort over festivalpladsen ØKOBIL UDSTILLING

INFO-STAND / SKÆRM M. ENERGIPRDUKTION KUNST INSTALLATIONER

ACTIVITY ZONE

AFLUKNING AF EXPLORE KL 20

F SIDDE PLADSER UDENDØRS

9X21 M LOUNGE ZONE

LED-LYS I TRÆER

LED-LYS I TRÆER

DJ SCENE MED CYKLER, CYKELBAR LED-LYS I TRÆER

LOUNGE ZONE LOUNGE MED BIOGRAF Bar og LED-lys

FOOD & FUEL ZONE SPISETELT, KØKKEN, KØLECONTAINERE Restaurant BioM

F

SKRALDESPANDE Affaldssortering

EXPLORE ZONE TELT 1: IDA, GRØN VISION, BRITISH COUNCIL, DSE TELT 2: ENERGY CROSSROADS, MOBILE GAMING, DANSK ARKITEKTUR CENTER

9X21 M

IKKE OFFENTLIG ADGANG

ACTIVITY ZONE

F

ELKABEL

SPISEPLADSER UDENDØRS

INDGANG

HEGN URINAL STAND

URINAL STAND

EL

BAD TELT 3X6 M & WC

BACKSTAGE

INFO-STAND

F

F

UDENDØRS SCENE

EL BAR PF

BAR PF

GRILL

9X21 M

9X21 M

FOOD & FUEL

FOOD & FUEL

KØLECONTAINERE

F

5XWC

KUNSTINSTALLATION

KLOAK

BAR PF

BAR PF

OTICON SCENEN

BRANDVEJ

SIDDEPLADSER UDENDØRS MØBLERING

F ADGANG TIL TOILETTER

ØKOBIL UDSTILLING

PUBLIKUM

SIDDEPLADSER UDENDØRS MØBLERING ADGANG TIL TOILETTER

INDGANG

GRUNDFOS AREA Future Now bogstaver, bar og fodboldspil RISØ AREA Demonstration af biogas og produktion af 2.generations bioethanol. Foregår udendørs

PARKERING

UDENDØRS BACKSTAGEOMRÅDE OTICON

MOBILT WC ELKABEL HEGN BRANDVEJ

PARKERING

Sådan kunne din ansøgning se ud: Til: frivillig@co2penhagen.com Emne: F3, U3, F4, E4 Navn: Dit Navn Tlf./mobil: 34235353 E-mail: ditnavn@dinnail.com Erfaring: Jeg har sat hegn op på Roskilde Festival.

Jeg ønsker at arbejde sammen med:......... ........ ...... (fulde navn) Prioriteter: 1.: F3 Madlavning til frivillige før 2.: U3 Madlavning til frivillige under 3.: F4 Opsætning af hegn 4.: E4 Nedtagning af hegn.

Bemærkninger: Jeg kan tage to opgaver. Men er forhindret i at komme søndag den 30. august.

Opgaveliste

Før festivalen: F1 Opsætning af telte F2 Nattevagter på festivalpladsen F3 Madlavning til frivillige F4 Opsætning af hegn F5 Oprydning

F6 Kunstinstallationer F7 Opsætning af indgangsportaler F8 Koordination af presse F9 Placering af møbler ude F11 Koordination af logistik F12 Standby-frivillige, som kan gå ind på alle opgaverne Under festivalen: fredag-søndag den 4.-6. september: U1 Festivalvagter U2 Besætning af infobod U3 Madlavning til frivillige U4 Oprydning og rengøring U5 Frivillige til VIP-område U6 Cykling frem og tilbage til barerne fra køleanlæg U7 Rundvisning af VIP’s på åbningsdagen U8 Koordination af presse U9 Vejvisere ved busstoppesteder U10 Parkeringsvagter U11 Koordination af logistik U12 Standby-frivillige, som kan gå ind på alle opgaverne Efter festivalen: E1 Nedtagning af telte E2 Nattevagter på festivalpladsen E3 Madlavning til frivillige E4 Nedtagning af hegn E5 Oprydning af hele område E6 Nedtagning af kunstinstallationer E9 Nedtagning af møbler ude E11 Koordination af logistik E12 Standby-frivillige, som kan gå ind på alle opgaverne

9 // krydsfelt no.38

www.shc.dk

Skab og vind

tre studerende fra DTU går af med sejren i designkonkurrence

/Af Jakob Sindballe, DTU-studerende/

9

8

7

12 3 2

1

3 2

3 2

1

6

7

8

3

5

Hvis bogen havde været halvt så lang, havde den været rigtig god – måske. /Af Laura Munkø, Krydsfelt/ ”Døgnfluen har mellem to og 48 timer til at kneppe igennem.” Sådan lyder de første ord i Emilia van Hauens seneste bog. Om end stilen ikke hele vejen igennem er så frivol, er ”Farvel egofest” letlæst, fængende, til tider sjov og skrevet af en altid engageret kvinde. Den handler kort sagt om, at samfundet – og dermed vi – bevæger os væk fra selvrealiseringens ulidelige sump mod en fremtid præget af de fedeste fællesskaber, mennesket længe har set. Ja, undskyld sarkasmen! Emilia van Hauen er sociolog og kan naturligvis både sin Baumann, Giddens og Bourdieu. Hun formidler også svært tilgængelige teorier fra netop disse store mænd nemt og ligetil. Fint, at hun giver sig i kast med at forklare og formidle den slags langhårede antagelser og hypoteser.

Der er jo nogle af os, der godt kunne bruge en opfriskning! Problemet er, at Emilia van Hauen samtidigt er alle dameblades favoritsociolog – og ikke mindst sin egen favoritsociolog. Og hun har adapteret en tendens fra damebladene: Det bliver simpelthen for snaksomt! Mit gæt er, at hvis man giver sig i kast med denne bog, er man i forvejen interesseret i, hvor vi som samfund er på vej hen, hvilke nye tendenser, vi vil se (man har måske oven i købet selv fået øje på et par stykker), og hvilke værdier, der vil være fokus på – og så er man pr. definition ikke interesseret i, hvilke øjenåbnende oplevelser Emilia har haft med den amerikanske guru Andrew Cohen, hvordan hun rejser verden rundt for at holde oplæg, hvordan sønnen Silas’ leg med et Spidermankostume kan analyseres, hvordan tilværelsen former sig i erhvervslivet med de drenge, der nu er mere tunge end unge og hvad skal vi i grunden bruge hendes (uden tvivl fantastiske) erfaringer med meditation til?

5

6

7

8

Drop the dropping Emilia van Hauen beskriver og analyserer sig frem til, at en ny og mindre egocentreret tidsånd er på vej (afbestil straks tiden hos din coach, hvis du vil være på forkant!) – og selvom det er et pædagogisk greb, kommer det til at virke enormt selvcentreret på name- og place dropping-måden, at hun forklarer alt via personlige oplevelser og det virkelige liv fra villaen i Gentofte. Egofesteren, som er den type mennesker, man vil se allerfærrest af i fremtiden (Emilia van Hauen bruger Paris Hilton som et klasseeksempel på egofesteren), er naturligt nok den type menneske, som ikke beskrives synderligt varmt i denne bog: ”Drivkraften bag egofesteren er et voldsomt behov for at sætte sig selv i centrum i flere henseender og for at realisere sin egen skaberkraft.”

Denne bog kunne jo anskues som en rejse gennem Emilia van Hauens liv – fra knapt så succesfuld til knaldhamrende succesfuld – forklædt som et sociologisk tendensmanifest. Hvem sagde egofester?

Vi står over for et paradigmeskift. Det er evident. Baggrunden for det – og fremtiden, når skiftet er blevet en blivende tilstand (for en vis tidsperiode)– er såmænd også spændende nok. Men for dem, som rent faktisk har været vågne og fulgt med de sidste par år, vil ”Farvel egofest” mest være en bog, der kan tjene til at kalde de klassiske sociologer til live. Men skrive kan hun faktisk og det er fedt at læse om værdier, vi forlader, netop som vi forlader dem – og ikke flere år efter.

Hun smeder, mens jernet er varmt, og grundbudskaberne er gode nok.

Bare spring de passager over, hvor hun bliver alt for sludrevorn. ”Farvel egofest og goddag til formål og fællesskaber” udkom d. 31. marts på Akademisk Forlag. 244 sider, 269 kr.

9

2

1

12

2

1

4

9

4

9

3

8

4

9

2

7

9

12

3 2

8

1

6

3

5

2

2

1

2

1

7

8

5

6

11 // krydsfelt no.38 7

8

9

11 12

2

6

3

12

4

9

1

8

5

12

2

7

3

6

1

4

9

1

2

1

12

3

5

12

3 2

1

12

3 2

1

12

3

8

3

1

12

3 2

1

12

3 2

1

12

3 2

1

12

12

3

2

2

1

12

3 2

1

12

2

1 2

1

12

2

1

1

3

3

2

1

12

3 12

3

3 3

7

7

10

2

6

11 1

1

12

1

2

1

3 2

1

12

2

1

12

3

5

4

9

10

2

8

11 12

1

12

2

1

12

3

3 2

1

12

3

7

10

2

6

11 12

1

12

3

2

1

1

12

3

2

1

12

3 2

3

3

3 2

1

12

3 2

1

12

3 2

1

12

3

5

10

2

4

11 12

1

4

9

9

10

11 1

11 12

11 12

10

10

10

2

12

2

1

12

3 2

1

12

3 2

1

Emilia van Hauen: ”Farvel egofest og goddag til formål og fællesskaber.”

11 12

12

12

3

2

3 2

1

3

3 2

1

12

3 2

1

12

3 2

M

10

1

8

6

5

4

9

11 12

12

12

3 2

1

12

3 2

1

12

3 2

1

12

3 2

1

12

3

7

8

10

2

6

11 12

1

5

10

12

4

9

7

11 12

8

6

5

4

9

10

7

8

11 12

6

7

10

5

6

5

4

9

11 12

4

9

8

10

8

8

7

11 12

7

7

6

10

6

6

5

11 12

5

5

4

9

10

4

9

8

11 12

4

9

8

7

10

8

7

6

5

4

9

11 12

7

6

8

11 12

6

5

7

10

5

4

9

11 12

4

9

8

6

5

4

9

10

8

7

11 12

7

6

10

6

5

11 12

5

4

9

9

10

8

8

8

11 12

7

7

7

1 nyt medlem = 2 bio billetter. Gå ind på ida.dk/studerende og download indmeldelsesskema til print og indsendelse.

10

6

10

4

9

5

6

5

4

9

9

11 12

8

8

10

4

9

11 12

8

7

7

6

5

4

9

11 12

8

10

7

9

8

10

7

11 12

6

6

5

4

8

7

6

5

4

9

11 12

6

10

5

7

8

10

5

4

9

11 12

11 12

4

6

5

4

9

11 12

8

8

6

5

4

9

10

7

7

7

11 12

8

6

5

4

10

7

11 12

6

10

10

11 12

11 12

11 12

10

10

10

10 // krydsfelt no.38

FOTO: Jakob Sindballe

9

10

5

6

5

4

9

11 12

4

9

8

10

8

11 12

7

8

11 12

9

6

5

4

8

7

10

7

6

5

4

9

AN G O B

11

8

10

6

7

11 12

5

6

5

4

9

10

4

9

8

11 12

8

7

10

7

6

11 12

6

5

10

5

4

9

11 12

4

9

8

10

8

7

11 12

7

6

5

4

9

7

6

5

4

9

10

6

8

6

11 12

8

11 12

11 12

5

7

5

10

7

10

10

11 12

4

9

6

5

4

9

11 12

6

5

4

9

4

9

10

8

8

P-skiven er opbygget af to dråbeformede dele.

I den eksklusive udgave består hver del af en yderring af aluminium og en inderdel af akryl. Den ene del sidder fast på ruden i kabinen, mens den anden del kan drejes. Derved peger delene på hinanden, og således kan skiven aflæses korrekt både inde og ude.

11 12

7

7

ude fra

10

8

11 12

11 12

6

5

4

9

10 8

7

6

5

4

9

10

10

11 12

8

6

5

4

9

10

7

8

11 12

8

7

10

7

6

5

4

9

9 10

8

11 12

11 12

9

6

5

4

8

7

10

10

7

6

5

4

9

8

inde fra

8

5

7

Studiet i praksis Ud over anerkendelsen og en præmie på 30.000 kroner har de tre studerende også fået meget andet ud af at deltage i konkurrencen. ”Man prøver at få tid til nogle spændende projekter ved siden af studiet, og selvom en p-skive jo ikke redder verden, er det en sjov

4

5

6

3

6

Et skulderklap af de store Den udfordring tog Andreas Lolle fra Maskin og Steffen Nielsen og Jakob Sindballe fra Design & Innovation op. I de mørke vintermåneder arbejdede de på et p-skive-design til virksomheden.

Og i marts stod det klart, at de var vinderne, og nu går de og lægger sidste hånd på produktionstegningerne. ”Først og fremmest er det jo et skulderklap, at det vi har udviklet også falder i god jord hos ParkZone A/S. Vi har forsøgt at udforme en pskive, som har sit eget udtryk, men som også

12

proces. Vi har i hvert fald haft mulighed for at arbejde med de metoder, vi har tilegnet os på studiet i et rimelig simpelt produkt,” siger Steffen Nielsen, der er den ene af de to Design & Innovationsstuderende.

De tre studerende er faktisk allerede etablerede samarbejdspartnere, der før har haft succes i konkurrencer. De har et lille kontorfællesskab, som bugner med tegninger og modeller. Sammen med en fjerde mand sigter de nemlig efter at sætte endnu flere projekter i søen. Nogle er kommercielle, mens andre er af mere lystbetonet art. Så selvom det har været sjovt for de tre DTU’ere, har ParkZone A/S også fået den løsning, de havde håbet på. Torben Holritz Juhl er i hvert fald godt tilfreds: ”Vi synes, at Andreas, Steffen og Jakob har ramt plet, og 2 3 4 1 har lavet to spændende 12 forslag. Nu skal vi have fremstillet de første skiver, og så håber jeg, det bliver taget godt imod af vores kunder.”

underbygger de værdier, Parkzone A/S har som virksomhed,” siger Jakob Sindballe.

Konkurrencen bestod af to dele, der kort sagt lød: ”Design en p-skive til gratis omdeling og skab en eksklusiv p-skive, der skal kunne sælges”. Gruppen valgte at lave et samlet koncept, hvor de to udgaver komplimenterer hinanden. ”Tanken er, at gratisudgaven får logoet og funktionsprincippet ud til mange brugere.

Når man så ser den mere eksklusive udgave, er associationerne forhåbentlig etableret uden at vi behøver at overplastre skiven med reklame,” siger de tre studerende. Gennem forløbet har der været mange forskellige forslag oppe i gruppen, men tankerne har hele tiden kredset om nogle af de samme elementer. ”Vi er blevet inspireret af instrumentbrættet i biler og begrebet tid. Den dynamik, der ligger i en cirkel, der åbner og lukker sig, samtidig med at formen er i balance, synes vi passer godt til det øvrige interiør,” siger Andreas Lolle, der er fjerdeårsstuderende på Maskin.

SCOR

2

Tre studerende, som kommer fra Maskin og Design & Innovation, har designet en p-skive til parkeringsselskabet ParkZone A/S og vundet førstepræmien i begge dele af konkurrencen.

Sidst på efteråret udskrev ParkZone A/S en pskive konkurrence, hvor de ønskede løsningsforslag til et serviceprodukt, der skulle være en hjælp til bilister. ”Vi oplever tit, at bilister mangler en p-skive og derfor modtager et kontrolgebyr. I ParkZone ønsker vi, at bilister skal kunne parkere ordentligt, og som en service vil vi uddele parkeringsskiver i forbindelse med kontrolgebyret. Da den kreative udvikling i relation til p-skive-design ikke er vores spidskompetence, valgte vi at udskrive en konkurrence,” siger administrerende direktør i ParkZone A/S, Torben Holritz Juhl.

MEDLEM OG

R 2 BIO BILLETTE

1

10 12 11

Det lyder som en dårlig forretning, når et parkeringsselskab, som lever af bilisters forglemmelser og dårlige parkeringsegenskaber, uddeler gratis p-skiver. Ikke desto mindre er det, hvad et danskejet parkeringsselskab nu vil gøre – med rigtig god hjælp fra tre DTU-studerende.

SKAF 1 NYT

SE L DE EL

på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsfest

FOTO: Mads Jensen

Sidst i april oprandt dagen for DTU’s årsfest. Det sker så sjældent, at så mange smukke mennesker er samlet på samme sted, så her på Krydsfelt besluttede vi at dedikere et helt tema til årsfesten. Som rektor Lars Pallesen sagde i sin tale på den store dag: ”For nogle er sandheden, at den, der lever stille, lever godt. Sådan er det ikke for et universitet som DTU.” Nej, intet gik stille for sig denne lyksalige aften, hvor tankerne om den snarlige eksamen var på behørig afstand.

Lige her kan du læse en førstehåndsoplevelse af den officielle del af festen – det er den, der indeholder rektors tale, PF-formandens tale, prisoverrækkelser og den slags musik, hvor man skal sidde ned.

Men vi var også med, da festen for alvor blev skudt i gang – og vi tog opgaven med at finde nogle af de mere originale festdeltagere alvorligt. Se dem på side 14.

FOTO: Mads Jensen og Jeppe Larsen

Årsfest med manér

DTU’s årsfest havde lidt af hvert, som det sig hør og bør. Selvom det stadig er en fest for et mindretal, lod det faktum ikke til at røre en eneste festdeltager.

/Af Jonas Larsen og Laura Munkø, Krydsfelt/ Den røde løber indikerer som det første, at der denne aften er tale om et DTU i pæn påklædning.

I aulaen er der pyntet op med blomsterdekorationer og små borde, og da man træder ind i salen, rammer tonerne af hyggelig jazz ens ører. Der er smukt i salen. Scenen er et overflødighedshorn af instrumenter, nogle mere kendte end andre, men mere om det senere. I loftet er der ophængt en form for dekorative stofpølser, der bringer minder frem fra Arenateltets udsmykning på Roskilde Festival.

Modsat Roskilde Festival byder denne aften dog ikke på cowboyshorts og bare maver.

Alle er i festtøj, hvilket den officielle invitation påkræver, og fra siddepladserne kan gæsterne i bedste Billed Blads-stil se de sidste gæster ankomme på den storskærm, der til lejligheden er opstillet bagerst på scenen. Der kendisspottes i stor stil, og de mange for-

12 //// krydsfelt krydsfelt no.38 no.38

ventningsfulde stemmer stiger en anelse i tonelejet, da undervisningsminister Bertel Haarder ankommer, Helge Sander viser sig også, og sidst, men ikke mindst, ankommer Prins Henrik eller ”Vinprinsen”, som én i rækken bagved titulerer ham. Prinsgemalen har en anelse problemer med at forlade sit royale køretøj, da døren tilsyneladende binder. Det bliver et uplanmæssigt og ufrivilligt morsomt indslag – til skue for alle på storskærm.

DTU er et ”brand” Præcis kl. 18.00 indtager DTU’s rektor Lars Pallesen talerstolen, hvorfra han først byder de mange gæster – royale som normale – velkommen og herefter fortæller han gæsterne om de tre ting, der kendetegner dette års festtale; ”holdninger, handlinger og branding.” Lars Pallesen taler om værdien i, at DTU som institution er og skal være et internationalt universitet i verdensklasse – et teknisk universitet som ”et stærkt brand.” Man kunne måske have undvæ-

„

Ja, vi er, hvem vi er, og det vil vi ikke gøre nogen undskyldning for.

ret rektors forklaring af, hvad et brand er, ligesom det for dem ”på gulvet” til tider nok kan være uforståeligt, at han sender roser af sted til Christiansborg. Den nye universitetsreform har ifølge Lars Pallesen givet et universitet som DTU bedre muligheder for at skabe den føromtalte brandværdi i kraft af den øgede frihed hos

det enkelte universitet. ”Frihed, schmihed” er der nok en enkelt eller to, der tænker.

Den stolte rektor afslutter med et albuestød til Janteloven med et ”Ja, vi er, hvem vi er, og det vil vi ikke gøre nogen undskyldning for.”

begrænset.” Klarere end formandens ord kunne det vist ikke siges.

”Skjulte Markov-modeller” som tema. Efter en kort introduktion giver han sig i kast med at forklare tilhørende om de mange fordele ved de skjulte modeller. Både fiskeribranchen, insulinbrugere, klimaentusiaster og vinduespudsere får noget for pengene, da Henrik Madsen forklarer om, hvor man i praksis kan bruge metoden. På trods af frygt for kedsomhed er foredraget dog både humoristisk og relevant – et fint valg af emne, der ikke er for højpandet og både er for de DTU-studerende, disse skribenter og prinsgemalen.

evner i Les Lanciers, at danse til Blå Mandag Jazzband, at give os i kast med en riverdance til en hvidklædt Johnny Logan og trille en tåre til Grand Avenue. Alt i alt en rigtig god aften, men man kan undre sig en smule over det aparte musikvalg. Er Johnny Logan ikke en anelse passé? Det er i hvert fald en noget besynderlig oplevelse at stå i den kæmpe sportshal med et par håndfulde tilhørere, der bliver opfordret til at kaste sig ud i en riverdance.

Maskineriet DTU kørte endnu engang som smurt – bortset fra små mislyde, som nok ikke er ordrer ovenfra. Det var for eksempel noget overraskende, at tallerknerne fra middagen knapt var nydt og tomme, førend de blev snuppet under hagen på en og vinen blev omhældt til ucharmerende plastickrus. Hvad alt den hast skulle til for, kan man kun gætte på. Og som nytænkningens højborg kunne det være forfriskende, om den allestedsnærværende lilla farve blev byttet ud til næste år.

Men nu er vi nede i de ligegyldige detaljer!

Alle de studerende, Krydsfelt talte med, nød festen i fulde drag. Ærgerligt, at ikke alle de studerende, der gerne vil være med, kan være med, så selvom det er folkeligt og fornøjeligt, burde man måske tænke på at udvide festens rammer, så der ikke er sådan en striks begrænsning på billetsalget til næste år.

t s e f

Kritik og årets undervisere Lars Pallesen giver herefter ordet til PFformand, Torben S. Ommen. Denne vælger i sin tale at slå ned på gode, men også mindre gode ting ved DTU. PF-formanden får plads til den kritik, som Lars Pallesen forståeligt nok ikke kom ind på. Der lyder en klar opfordring til et samlet DTU, der som fællesskab skal arbejde for mange af de visioner, som rektor netop var inde på. Torben Ommen tilskynder en bedre inddragelse af de studerende i beslutningsprocesserne på DTU. Han vælger også at fokusere på hjælp til studerende. Studenterrådgivningen hjælper studerende med problemer, men fremtiden for Studenterrådgivningen – og dermed studerende, der behøver hjælp og samtaler – ser sort ud. Han påpeger, at der efter en omstrukturering er sket en reduktion på op til 84 % af konsultationstiden på DTU – desuden bliver de studerende ofte henstillet til RUC eller CBS, når de søger hjælp. ”Det er afgørende for at reducere frafald og gennemførselstid, at det er nemt at få vejledning, når man som studerende har brug for det. Den mulighed, oplever vi studerende nu, er blevet betydelig

Campus Village Et kritikpunkt er desuden sagen om Campus Village – en sag vi her på Krydsfelt tidligere har beskrevet indgående. Rektor Lars Pallesen nævnte i sin årstale, at DTU skulle stå stærkt på en række områder. ”Vi skulle også meget gerne trække blændende forskere og dygtige studerende hertil fra hele verden”, sagde Lars Pallesen – dette ønske står i skarp kontrast til de faktiske forhold for de udenlandske studerende, der bor i Campus Village. ”En stor del af de internationale studerende bor i Campus Village, som er midlertidige pavillioner. Det er boligforhold, der ikke står mål med danske standarder. En anden gruppe af de internationale studerende indlogeres privat langt fra DTU, i boliger af svingende kvalitet. For de studerende kan det være problematisk med transport om aftenen og i weekenderne, og det kan skabe social distance til medstuderende”, siger Torben S. Ommen. Selvom det ikke er første gang, at den opfordring lyder, griber PF-formanden chancen og slår igen til lyd for opførslen af et internationalt kollegium på DTU, så boligforholdene kan forbedres for dem, der rejser til DTU i et semester eller to.

Foredrag til en fest?

Aftenens festforedrag bliver holdt af professor Henrik Madsen med det pikante emne

Percurama Til slut overlader rektor Lars Pallesen scenen til Percurama, et slagtøjsensemble med mere end normal rytmisk sans. De mange uforklarlige installationer på scenen giver pludselig mening: Alle elementer er instrumenter til Percuramas performance – mange af elementerne er skabt af materialer, der til dagligt indgår i DTU’s aktiviteter (læs: plasticrør og gasbeholdere).

Hele herligheden er under kyndig ledelse af professor Gert Mortensen fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Lys, udsmykning, lyd og bevægelighed går op i en højere enhed i dette afsluttende nummer – sjældent har klask på plasticrør og andre dingenoter lydt så forrygende.

Løjerlig Logan Den officielle del slutter og herefter begynder middagen – en utroligt velsmagende en af slagsen. Vi når både at vise de manglende

13 // krydsfelt no.38

Åh, de smukke unge mennesker...

Der var masser af fejende flotte kjoler og traditionelle smokings, og selv ud på aftenen så de fleste stadig brandgodt ud på trods af rødvin ad libitum under middagen. Krydsfelt var på udkig efter det lidt skæve og utraditionelle til årsfesten på Danmarks Tekniske Universitet. Her er nogle af dem, vi fik talt med, som skilte sig ud fra mængden.

Ret tidligt på aftenen fik Krydsfelt øje på den store hat. Smuk så den ud på en smuk pige – helt Caroline Flemingsk!

Da vi spurgte Eva-Maria fra Design & Innovation om, hvorfor hun havde valgt en hat til outfittet, svarede hun: ”Det er blandt andet fordi, at håret ikke skulle sættes op, og så er det en god måde at skille sig ud på.” Krydsfelt bemærkede i øvrigt, hvordan Eva-Maria på fornem vis havde matchet hat, make-up, neglelak og taske i samme sarte lilla nuance.

14 // krydsfelt no.38

Vi stoppede André, fordi vi fik øje på den høje hat. André læser Produktion & Konstruktion på 6. semester. ”Folk skal bare gå noget mere med hat. Mænd og accessories er undervurderet,” var Andrés korte og kontante svar på spørgsmålet om, hvorfor han havde valgt netop den høje hat denne aften.

Efter den første omgang af Les Lanciers i sportshallen, spottede vi denne flotte herre, der læser Fysik og Nanoteknologi. Ulig de fleste andre mænd på DTU denne aften, havde han valgt den hvide smoking.

Allans kommentar var: ”Hvorfor ikke? Det er jo et flot sæt. Det eneste, der havde været mere stilet, er, hvis sløjfen var en selvbinder.”

Moders blidhed Ohbijous nye udgivelse er blid lyd og orkestral storhed.

FOTO: Jonas Larsen

på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsfest på DTU Årsf

AN M F X

Disse pigers opsigtsvækkende kjoler var nok til at få folk til at vende hoveder. Det meste af aftenen hang de fem sammen som det sødeste ærtehalm og det var nok til, at Krydsfelt lige måtte høre, hvad de havde gang i. Det blev til en lang – og måske ikke helt sandfærdig historie – om en gammel brudekjole, som en af fyrene havde brugt lange nætter på at sy perler på, så den kunne blive klar til DTU’s årsfest. Det lyder unægteligt som et skæbnefællesskab med de hårdtarbejdende mus fra eventyret om Askepot. Signe

og Tine fra Byggeteknologi på DTU havde inviteret Andrea, Patrick og Brian (sygeplejestuderende fra CVU) med. Så vidt vi kunne aflure, var alle tre sygeplejestuderende oven i købet engelske, og alle pigerne havde da også været helt i London for at købe kjolerne. Så er man da også sikker på ikke at rende ind i én med det samme outfit!

Hvad der var sandt og falsk, kunne vi ikke bedømme i skæret fra de smukke lysstofrør i bygning 101, men godt så de ud.

DER L E M

/Af Jan Hinnerk Petersen, studievært på Se Tschörmanns/ Nu er det canadiske syvmandorkester omkring søskendeparret Casey og Jennifer Mecija endelig tilbage med en ny plade: ”Beacons”. Men kan man have ventet på dem, hvis man aldrig har hørt dem før? Det har man sandsynligvis ikke , for pigerne og deres band har indtil nu været svære at få fat i her i vores lille ø-nation.

I Canada (2006) blev deres debutplade fejret som et ”lille indiepop-mesterværk” og bandet har sidenhen samlet en lille hær af fans. Nu er indieorkesteret klar til på ny at rekruttere nye fans med blomster i geværløbet. Således sender deres anden plade blide kærlighedsfyldte signaler ud over Atlanten. Er signalet så kraftigt nok til at nå os?

Moders stemme Ohbijou mener ikke, de er et band. De er venner, en udstillende bevægelse, en familiær enhed og et filantropisk initiativ. Det er en ordentlig mundfuld. Et udsagn, der minder meget om 70’ernes antiautoritære pædagoger, og alligevel virker det meget autentisk. Sæt cd’en til, kig ind på deres hjemmeside, se på deres artwork og læs ordene om dem selv. Og luk så øjnene og lyt. Hvad er det, du kan se?

Syv mennesker, et lille orkester med violin, piano, guitar, bass, cello, mandolin og trommer. Casey Macijas bløde stemme, der tager fat i dig, og tilsammen flyver I gennem et hyggeligt lille lydunivers. I ser canadiske storbyer ovenfra, skove, søer, nordpolen, stjerner og måske møder I den lille prins på en af stjernerne, mens I suser forbi på jeres næsten moderligt trygge lydtæppe. Gennem universets tomhed flyder Caseys ord: ”Bring back tenderness”... Hvad? Hva’ fanden ævler hun om? – Du har fuldstændig ret, men det er det, Ohbijou lever af.

Pladen har den samme virkningskraft som en moders stemme for et lille spædbarn. Blidhed og tryghed – that’s the deal. Om du kan lide det eller ej, denne plade vil få dig til at gå i fosterstilling og sutte på tommeltotten, imens lyden får dig til at huske den urationaliserede følelsesverden, du levede i, før du kunne tale.

Alt i alt en meget vellykket plade, hvis man kan overkomme dens moderlige blidhed og er villig til at føle sig ind i den orkestrale storhed, som gerne vil formidles. Enhver der elsker ”Copenhagen Weltschmerz”-lyden i Choir of Young Believers, Cody eller Il Tempo Gigante, skal absolut prøve at få fat i denne plade. Ohbijou har taget flyveren, og er på vej til deres første tour i Europa. Om de tør at stoppe forbi Danmark, er uklart.

Ohbijou: “Beacons” (Bella Union Records), udkommer den 09.06.2009

Regnvejr i Glasgow Den 1. juni udkommer ex-Arab Strapmusikeren Malcolm Middleton med sit femte soloalbum ”Waxing Gibbous”, der kunne blive hans sidste – men desværre giver han os ikke alt, hvad han har. /Af Jan Christoph Hajek, Studievært på Se Tschörmanns, Radio XFM/ Siden Malcolm Middletons udspil fra 2008, “Sleight of Heart”, ved vi jo, at ”love is rain in Glasgow”. Men kan kærlighed ikke lige så godt være den grå regn i Skive?

En trist, regnvejrsmorgen ved 7-tiden på kunsthøjskolen Krabbesholm. Hun og jeg forlader auditorium. ”Har I sovet godt,” spørger de. - ”Nej men jeg har haft en fantastisk drøm.”

Begivenhederne ligger måske 10 år tilbage. Og siden har jeg ikke set hende, og jeg fik aldrig takket hende. Så jeg vil bruge tiden på at gøre det nu: Tak, Rikke, mange tak for at introducere mig til Arab Strap.

Malcolm Middleton, der sammen med sangeren Aidan Moffat, har været hovedet bag det skotske band, udgiver sit femte soloalbum ”Waxing Gibbous”. ”Waxing Gibbous” kaldes tidspunktet, hvor vi kan se mellem 51-99 % af månen, og mens drabanten rejser uophørligt rundt om jorden, starter Middletons rejse med ”Red Travellin’ Socks”, men hej, er det virkelig min yndlingsmelankoliker, der er på tur? Det catchy radionummer, der også er den første singleudkobling, lyder mere som en middelmådig Mark Knopfler-kopi, iført skotsk accent.

Selv siger han ellers i et interview: ”I´m not used to being part of the mainstream (…) maybe I´m just pissed off that I don´t fit in anywhere.” Måske er det grunden til, at han skuer, at dette album kunne blive hans sidste i lang tid?

Det næste nummer ”Kiss At The Station” starter med et toghorn og en akustisk guitar, der fader ind – ”Standing at the station / Sick of being patience” – udvikler sig til et guitarcrescendo med staccatorytmer, der kører derhenad og langsomt optager også pladen farten. ”Carry Me” med omkvædet “Will you carry me / When my legs are gone / Will you carry me home / Will you pray for me / While they´re taking me / Will you pray for my soul”, er smukt, mens Middleton ellers fortæller om sit miserable liv i et bittersødt spokenword-arrangement.

Pladens highlights er uden tvivl ”Stop Doing Be Good” og ”Don´t Want To Sleep Tonight” med linjerne “I try to be good but I always fail / I won´t drink tonight / I don´t want to go to hell” sidestillet med “I made it through another day / I´m gonna throw another day away”.

Regnvejr i Glasgow Og ellers? Pladen er udmærket, men ikke det, man kunne forvente, ikke det, man håbede på, hvis det virkelig skulle blive hans sidste.

Tre-fire numre vil finde en plads i live-settet, når han sidder alene med en akustisk guitar på scenen og synger om regnvejret i Glasgow. ”Have you made up your mind / or do you need a little more time / if you decide not to go / if you choose to believe / in me and my love / if it´s good if it´s not / I´m not given you all that I´ve got” – hvorfor dog ikke, Malcolm?

Malcolm Middleton: ”Waxing Gibbous” (Full Time Hobby Record) udkommer den 01.06.2009

15 // krydsfelt no.38

Biochar til jordforbedring Ud over kulstoflagring har adskillige studier også vist, at biochar har jordforbedrende egenskaber. En af hemmelighederne bag dette er biochars store porøsitet; et gram biochar har typisk et overfladeareal på 3-500 m2. Den store overflade gør biochar i stand til at fastholde næringsstofferne i jorden. Forsøg har vist, at mængden af tilførte næringsstoffer (gødning) kan reduceres på sandede jorde iblandet biochar, da der her sker mindre udvaskning.

Ph.d. på Risø:

Biochar er, hvad vi har!

FOTO: Katrine Krogh-Jeppesen

Hvordan er det at være ph.d. på Risø, nationallaboratoriet for bæredygtig energi?

Sparring og træning For tiden er jeg i gang med et inkubationsforsøg med 13C-isotop mærket biochar. Dette gør mig i stand til at besvare spørgsmål omkring biochars (korttids)nedbrydelighed og dermed biochars potentiale for at lagre kulstof. Og det giver mulighed for at skelne biochar-kulstof fra jordens kulstof (12C) bundet i forskellige organiske fraktioner og dermed følge kulstofpuljen fra biochar rundt i jordsystemet.

Til sommer starter jeg et potteforsøg i klimakammer, hvor jeg bl.a. vil teste planteresponset på biochar i henholdsvis lerjord og sandjord, med og uden gødning. Forhåbentlig får jeg hjælp fra en sommerstudent, så jeg kan træne mine undervisningskompetencer og samtidig få genereret endnu flere data.

/Af Esben Wilson Bruun, ph.d.-studerende, DTU/ Efter i nogle år at have arbejdet som informationsmedarbejder på Spildevandscenter Avedøre – et stort renseanlæg syd for København – fik jeg lyst til at komme mere ned i detaljen igen og vende tilbage til naturvidenskaben. Det resulterede i, at jeg i foråret 2008 begyndte i en ph.d.-stilling i programmet NRG (eNeRGy) i Biosystemer.

Springet til stillingen på Risø DTU var et af de større. Fra i mit tidligere job at have det daglige ansvar for et besøgscenter med 5000 årlige besøgende, fra folkeskoleelever til universitetsstuderende, med en hverdag bestående af formidling og drift af centret, blev jeg nu kastet ud i (eller snarere ind i) forskningsmiljøet. ”Forkælede” ph.d.-studerende Fra udadvendt generalist til krumbøjet grubler kunne man sige. Eller det var måske lidt den fordom, jeg havde om ph.d.-studiet, inden jeg startede på Risø. Jeg har siden måttet sande, at ph.d.-studiet er meget mere end kaffekopper og artikler op til begge ører: Som ph.d. på Risø samarbejder jeg med folk med vidt forskellige faglige baggrunde og nationaliteter og har skullet formidle min viden både videnskabeligt og i en mere populær form på seminarer, kurser, konference og undervisning på DTU.

16 // krydsfelt no.38

Det var ikke svært at falde til i det program, hvor jeg blev ansat. Her er en god social atmosfære med rare (samfunds)engagerede kollegaer, som også kan tale om andet end lige deres forskningsfelt/arbejde. Over frokosten og i kaffepausen diskuteres energi, politik, miljø eller helt andre ting – et miljø, som jeg synes, er spændende at være en del af.

Der er ikke så mange studerende som på mere traditionelle undervisningsinstitutioner, da Risø først og fremmest er en forskningsinstitution, og som ny studerende er det både godt og skidt. Skidt, da der godt kunne være lidt mere spræl i den engang i mellem, men samtidig godt, fordi man som studerende bliver ”forkælet” lidt mere. Der er mere tid til vejledning, større adgang til udstyr og teknisk assistance, og jeg føler, at jeg bliver anset som fuldgyldig kollega til de fastansatte.

Biochar og bioolie ud fra halm Mit projekt er en del af et større samarbejdsprojekt mellem mit program NRG i Afdeling for Biosystemer og Kemiteknik DTU. Projektet går kort fortalt ud på at producere bioolie ud fra halm og samtidig udnytte koks-restproduktet – kaldet biochar.

I processen, der foregår i en pyrolysereaktor, opvarmes findelt halm til omkring 500

grader uden ilt (pyrolyseproces), og der dannes bioolie, pyrolysegas og biochar. Bioolien kan bruges på for eksempel kraftværker, pyrolysegassen internt til at drive processen, og biocharen kan bruges som jordforbedringsmiddel og samtidig modvirke klimaforandringerne gennem kulstoflagring.

En carbon-negativ teknologi Min forskningsopgave er at undersøge biochars nedbrydelighed i jord og dets indvirkning på en række mikrobielle jordprocesser, herunder drivhusgasemissionerne. Modsat nedmuldning af halm direkte på marken, hvor den primære del af halmen omsættes til CO2 i løbet af kort tid (nogle år), er biochar meget langsomt nedbrydeligt.

Så ved at omdanne halmen til svært nedbrydeligt biochar ”fanges” det kulstof, der oprindeligt blev indbygget i hveden via fotosyntesen og langtidslagres i århundreder i jorden. Biocharteknologien bliver derfor kaldt ”carbon-negativ”, fordi der rent faktisk langtidsfjernes kulstof fra atmosfæren i modsætning til carbon-neutrale teknologier som vind- og solenergi. Kulstoflagring via biochar er en af de metoder, der skal diskuteres på klimatopmødet i København til december.

Skal dit speciale handle om biochar?

Har du lyst til at gå i dybden med biochar og arbejde med kulstofkredsløb, drivhusgasemissioner og biochars indvirkning på jord, mikroorganismer og planter, så har du nu muligheden. Vær med til, i samarbejde med os, at udforme et spændende og aktuelt specialeoplæg om biochar og bliv en del af et aktivt miljø i programmet NRG, Biosystemer på Risø, hvor bæredygtighed, energi og klima er nøgleord.

Kontakt os på mail esbr@risoe.dtu.dk eller ring til Esben på 6060 0721 og hør nærmere.

Kort om specialepladsen Hovedvejledere: Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og forskningsspecialist Per Ambus, Risø DTU Medvejleder: Esben Wilson Bruun Sted: Programmet NRG under division Biosystemer, Risø DTU Periode: Kan indpasses i perioden slutningen af 2009 til start 2011

17 // krydsfelt no.38

Når bægeret flyder over med gode ideer FOTO: Allan Alfred B. Hansted

Facebook med mening og handling.

Sådan kan man beskrive de nye internetfora, som gør det muligt for folk, der ikke kender hinanden, at samarbejde. Målet er at udvikle løsninger på sociale og miljømæssige problemer. Gamle strukturer og flotte titler må vige pladsen for de gode ideer. Vil du med? /Af Ida Blinkenberg Lidell, wecollaborate.org/ Kender du den dér lille irritation, når politikerne snakker pølsesnak på tv? Når eksperter råber vagt i gevær, men ingen gør noget? Pludselig kan du måske se ideen for dig: Hvorfor gør vi ikke bare sådan? Så kan vi hurtigt nedsætte vores CO2-udslip eller sørge for, at en befolkningsgruppe får det bedre.

Det har tidligere været svært at gøre noget ved sine gode ideer, hvis man har brug for inspiration fra andre steder end DTU. Virksomheder kører ofte deres eget ræs og har ikke tid til at tale med en ung studerende, som ikke har en stor virksomhed i ryggen. Og hvordan skulle man også overtale en ledelse med fem jakkeklædte, midaldrende mænd, som stirrer skeptisk på én?

FOTO: sxc.hu

Velkommen til granatæblet, det sociale netværk En ny type hjemmeside gør brug af internettets demokratiske netværkspotentialer. Det er en videreudvikling af web 2.0, idet denne type hjemmesider gør brug af den interaktive software på web 2.0, men bruger det målrettet til at løse virkelige problemer.

Facebook

18 // krydsfelt no.38

FOTO: Flickr

møder virkeligheden og bliver innovativ, so to speak. Disse hjemmesider er løbende under forandring – ikke kun af en webmaster, men også af dens brugere. I stedet for virksomheders og mange organisationers pæreformede top-down struktur ligner de nye hjemmesider et granatæble: Man planter en idé, og den spreder sig op og ned og til højre og venstre blandt meget forskellige folk. Måske får man konstruktiv kritik af kompetente mennesker og måske udvikler den lille, gode idé sig til et reelt projekt. Her kan man igen bruge granatæblet, for der er helt sikkert nogle i netværket, som kan hjælpe med at føre ideen ud i virkeligheden – eller kender nogle som kan.

Crowdsourcing bliver det kaldt, og ideen er, at det bedste resultat nås ved at involvere mange dygtige mennesker med forskellige kompetencer. Et eksempel er Barack Obamas valgkampagne fra sidste år, hvor han henvendte sig til vælgere via nettet, muliggjorde diskussion og ikke mindst fik finansieret sin valgkamp med utallige små donationer.

Internetværk Wecollaborate.org er et eksempel på et ”internetværk” – et sted hvor man kan præsentere ideer og lade sig inspirere af andres projekter.

Her er man er ligeglad med status, udseende og alder, for det er den gode idé, som er i fokus. Rammen er en blanding af idealisme og profit, som hedder Collaborative Social

Innovation (CSI). Sagt med andre ord: Folk, der normalt ikke er i forbindelse med hinanden (traditionelt: kollaboratører), udvikler nye projekter (innovation), som har et socialt eller miljømæssigt sigte. Samtidig er projekterne økonomisk selvbærende. Derved adskiller de sig fra NGO’ere, som hele tiden er afhængige af ekstern kapitaltilførsel.

Nobelpristager til København Lad os vende tilbage til CSI i fysisk form. I december havde folkene bag wecollaborate. org inviteret Nobelpristager og professor Muhammad Yunus til København. Til et fyldt auditorium fortalte han om sin sociale virksomhed, Grameen Bank, der ligger til grund for, at han har modtaget Nobels Fredspris.

Afsættet for banken var et konkret behov blandt fattige og blandt kvinder i Bangladesh.

De to store befolkningsgrupper kunne nemlig slet ikke få lov til at optage små lån, så de kunne starte egen virksomhed og blive selvforsørgende. Mens bankerne kastede millioner efter store virksomheders luftkasteller – sådan lyder kritikken af den verserende finanskrise – smækkede bankerne pengeskabet i for næsen af små iværksættere. Muhammad Yunus mente, at det var for galt, for de udelukkede befolkningsgrupper fik lige så gode ideer som alle andre. Derfor startede han med at give 45 mikrolån til en værdi af 27 dollars til folk, han kendte. Det viste sig, at de alle kunne betale pengene tilbage, og deres forretninger gik strålende. Med den positive erfaring blev

Grameen Bank grundlagt, og den er i dag verdens mest effektive organisation for fattigdomsbekæmpelse.

Helt simpelt, men meget genialt Måske sidder du med en idé, der er lige så genial, som den er enkel? Måske fungerer din videnskabelige viden som et unikt par briller, igennem hvilke du ser en løsning på et socialt eller miljømæssigt problem? I så fald bør du straks dele din idé med folk, som kan hjælpe dig videre med det. Hvis ikke, kan du starte med at lade dig inspirere af de mange nytænkende CSI-projekter på wecollaborate. org.

Yunus til Roskilde Festival Wecollaborate.org har igen lokket Nobelpristager Muhammed Yunus til Danmark. Denne gang bliver auditoriet dog skiftet ud med en scene på Roskilde Festival.

Her vil Muhammad Yunus bringe budskabet om de sociale virksomheder ud til en ny generation. Det er nemlig vigtigt, at unge tager initiativ til sociale og miljømæssige projekter, inden de vilde visioner bliver skiftet ud med en fast månedsløn, villa, vin og Volvo. Gå ikke glip af det, hvis du skal på Roskilde i år!

Wecollaborate.org … er et ’internetværk’, hvor man kan blive medlem og få kvalificeret feed-back på sit CSI-projekt – eller man kan kommentere andres ideer. Som studerende på DTU kan du bidrage med state of the art-viden og utæmmede ideer. Kig gerne forbi og se, om du har lyst til at oprette en profil.

Fleksibilitet i innovativt miljø - til dig der starter egen virksomhed

Scion DTU a/s Diplomvej 381 DK-2800 Lyngby Tel +45 8870 8000 Fax +45 8870 8090

Scion DTU i Lyngby ligger tæt på DTU campus og har alt, hvad du kan tænke dig i en start-up fase. Du kan vælge at leje et kontormiljø eller enkeltmandskontorer, og der er mulighed for laboratorier og værksteder. Og du skal ikke tænke på ekstra mødelokaler, gæstemodtagelse, printservice eller frokost - det klarer vi!

Besøg os på Diplomvej 381 eller på www.sciondtu.dk

Scion DTU hjælper innovative personer og virksomheder med at realisere deres højteknologiske ideer - og gøre dem salgbare. Som international forskerpark, med rødder i universitetsmiljøet, skaber vi rammer for vækst ved at give adgang til bygningsfaciliteter, services, rådgivning og faglige netværk. På 100 ha inspirerende omgivelser, hvoraf de 183.000 m2 er bebygget, arbejder vi sammen med foreløbig 172 virksomheder og 4000+ medarbejdere med speciale bl.a. inden for biotech, nanotech, miljøteknologi, medico, IT-udvikling og anden højteknologi.

19 // krydsfelt no.38

V

KORT

p o xp o

NYT

Denne måneds voxpop:

Var du med til årsfesten. Hvis ja – hvad synes du om den?

FOTO: Jonas Larsen

Fodboldturnering PF’s årlige fodboldturnering er et de nyere initiativer i foreningen.

Turneringen afholdes den første lørdag i 3-ugers perioden i juni.

Turneringen blev første gang afholdt i 2007 og afholdes af socialudvalget i samarbejde med gruppen Gildebanden. Arrangementet løber af stablen på DTU’s boldbaner bagerst i anden kvadrant.

Turneringen finder sted lørdag 13. juni.

Ja, jeg var med! Det var en rigtig god fest! Meget god! Jeg fik set lidt af musikken – Beatles er jo altid et hit. Johnny Logan så jeg nu ikke lige. Det var ikke rigtigt ham, jeg kom for.

Jeg var ikke med, men jeg har en rigtig god undskyldning. Jeg var til femårs jubilæumsfest på min efterskole og det var en super fest.

Jeg tager dog nok revanche næste år til årsfesten.

Ja, jeg var med, og det var en god fest! Det var lidt forvirrende, fordi der var så mange mennesker alle steder, men det var supersjovt alligevel. Jeg kom først kl. 01, så jeg nåede ikke så meget af live-musikken, men den DJ, der spillede i Oticon-salen, spillede supergod musik!

Ja, jeg var med, men havde ikke billet til middagen, så vi lavede selv mad inden, og det var superhyggeligt.

Jeg fik ikke helt fat i, hvem det var, der spillede live det sted, jeg var, men jeg tror, det var Johnny Logan.

Jeg har ikke helt styr på det, fordi jeg bare dansede hele natten – faktisk så meget, at jeg havde problemer med at gå hjem, fordi mine fødder gjorde ondt til sidst.

3

6

7

3

4

9

6

1

2

6

8

7

1

5

2 8 5 3 4 9

1 2 9 4 5 3

3 1 5 7 4 8 9 6

5 4 8 6 3 7 1 2

7 2 9 5 8 1 6 4

8 5 4 1 2 9 3 7

4 9 6 3 7 5 2 8

1

7

20 // krydsfelt no.38

9

6

8

6

7

1

1

3

4

9

6

8

8

2

9

1

1

6

2

3

3

7

(mRomose)

LØSNING: 9

7

Der er brug for alle blodtyper, men specielt de ”almindelige” blodtyper er en mangelvare. Læs mere om at være bloddonor på givblod. dk. Her kan du blandt andet læse om, hvad der sker den første gang, hvor du kun får taget nogle små prøver, og hvordan det hele foregår, når du bliver fast bloddonor.

(lMunkø)

2

2

9

8

8

3

7

5

5 5

1

Alle er velkomne – både nye som kendte donorer. Det tager kun 15 minutter, og du får en god følelse i maven bagefter, fordi du er med til at gøre en forskel. Det er et lille prik med stor effekt! Mange tusinde mennesker er hvert år afhængige af donorblod for at overleve. Det drejer sig især om kræftpatienter, ulykkesofre, knivsstikofre men også mange andre typer patienter.

Se alle udgivelser på www.krydsfelt.dk og mød dine medlæsere og dermed medstuderende på vores gruppe på Facebook. Led efter ”Krydsfelt”.

4

4

Giv blod – der er brug for dig!

Den Mobile Blodbank kommer til DTU og stiller op, så studerende og ansatte nemt og hurtigt kan komme forbi og give blod. Næste gang er den 2. juni kl. 11-16 i bygning 101 E, Studenterhuset.

Du sidder med semestrets sidste udgave af Krydsfelt i hånden.

DTU’s studentermagasin er på trapperne igen til august. Indtil da er du velkommen til at bombardere redaktionen med gode idéer, tips, færdige eller halvfærdige bidrag og fotos. Der er deadline til næste udgivelse d. 6. august kl. 12.00.

2

4

(mMarkussen)

Krydsfelt holder sommerferie

Ka’ du SUDOKu? 5

Dommere: Vi vil rigtig gerne have dommere på alle banerne, men det er svært at skaffe. Hvis DU har lyst, så skriv til s062124@student.dtu.dk, så finder vi ud af noget. Som belønning får man fem øl/vand billetter og en ordentlig omgang pølse.

Sådan spiller du: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

21 // krydsfelt no.38

Billigbar

Kalender Maj/juni 2009

Polyteknisk Forening varetager interesserne inden for social- og uddannelsespolitiske områder for de studerende ved Danmarks Tekniske Universitet. Foreningen driver desuden S-Huset og er ansvarlig for studiestarten på både diplom- og civiluddannelserne. Se mere: www.pf.dk

set med formandens øjne Årsfesten er et arrangement, som vi er mange, der ser frem til år efter år.

Denne årsfest havde et andet perspektiv for mig, fordi jeg sidder som formand for Polyteknisk Forenings bestyrelse. Det medfører både forpligtelser, men bestemt også en oplevelsesrig og spændende aften. /Af Torben Schmidt Ommen, PF’s formand/ Årsfesten ved DTU afholdes som et samarbejde mellem DTU og Polyteknisk Forening, og der er mange aktive i PF, der lægger et stort og helt uundværligt stykke arbejde forud for og under selve festen.

En af mine opgaver som formand er at holde en tale til den officielle del af årsfesten.

Det er en tale, der bliver hørt af mange, og der er derfor mulighed for at fremføre et budskab.

For mig har det samtidig været vigtigt at holde fokus på, at det skulle være en festtale. Det har været en længere proces at skrive selve talen, og de sidste rettelser blev indført få timer før jeg stod på talerstolen. Undervejs i processen har jeg fået input fra flere sider, ikke kun til selve indholdet af talen, men i ligeså høj grad når jeg har øvet fremførelsen af talen.

torsdag

fredag

lørdag

28

29

30

31

1

2

3

4

5

6

7

3-ugersperioden starter

Socialudvalgsmøde

9

10

11

Polyteknisk Forening afholder den årlige fodboldturnering. (Se Kort Nyt)

12

13

14

19

20

21

27

28

DTU holder 60 års jubilæumstræf for civilingeniører, der fik deres grad i 1949 eller tidligere. Læs mere om arrangementet på www. alumne.dtu.dk

15

16

17

18

3-ugersperioden slutter: Sidste undervisningsdag

22

23

29

30

24

25

Vil d u h a v e n o g e t m e d i K r y d s f e l t s k a l e n d e r ? s å s e n d e n m a il m e d b e gi v e n h e d i n k l . d a t o t il k a l e n d e r @ k r y d s f e l t . d k .

Uden for kalenderen: D. 5.- 23. januar: Treugersperioden D. 8. januar: Krydsfelt har deadline, frist for at stemme på Årets DTU-fyr og -pige D. 29. januar: Krydsfelt nr. 34 udkommer

22 // krydsfelt no.38

Søndag

26

FOTO: scx.hu

Relevante emner og årets underviser At stå på talerstolen på aftenen foran cirka 1200 mennesker er lidt af en udfordring, og der er ingen tvivl om, at hjertet slår lidt hurtigere. For mig var det derfor vigtigt, at de emner talen omhandlede, var relevante og tidssvarende.

Min årsfesttale fokuserede på tre hovedemner: Vigtigheden af studenterindflydelse, problematikken omkring omstruktureringen af studenterrådgivningen samt de udfordringer og fordele, der opstår i forbindelse med

Mange gode indtryk Det er klart, at talen fylder en del op til årsfesten, men på selve dagen er der også en rolle, der skal udfyldes. Efter den officielle del deltog jeg i rektors reception med specielt inviterede gæster - deriblandt H.K.H. Prins Henrik. Dette blev efterfulgt af festmiddagen, reception ved Polyteknisk Forening og afslutningsvis rektors natmad. Jeg følte, at aftenen gik meget hurtigt, men det var bestemt både sjovt og lærerigt, og jeg fik snakket med flere utroligt inspirerende gæster i løbet af aftenen.

Jeg håber, at det store engagement og arbejde, der er lagt i at arrangere årsfesten 2009 har været til glæde for både de studerende og ansatte ved DTU.

onsdag

Den Mobile Blodbank i S-Huset fra 11.00-16.00

8 det stigende antal internationale studerende på DTU. Som afslutning på talen kåres Årets Undervisere. Det er en opgave, som vi i PF tager meget seriøst. Det er vigtigt, at de undervisere, som gør noget særligt i undervisningen, får den anerkendelse, de fortjener. Årets underviser kåres af PF på baggrund af indstillinger fra henholdsvis civil- og diplomstuderende, og i år gik priserne til Michael Michelsen og Jan Erik Johnsson, der begge underviser på Institut for Kemiteknik.

tirsdag

Krydsfelt 38 udkommer PF-siden er udelukkende udtryk for PFs egne holdninger. Redaktionen påtager sig intet ansvar herfor.

Årsfesten

mandag

s o m d et r ikke, ktøafest e s, dire m e r t i t f a f n p E o m oe c l c i l p ime t kysse enga ng h a n ce e for a c c n s a n h e c n rens piccoli r D et e r en. Hvo linen. d irektø r d e s s y tion en k i b t m a a r n o f da h a r s et t en så r g e i d l r , e r d un n hv e ko m m e e må fore , bri. n e r ø (19 28-) direkt teho rn i h r.

W e t e t n a og forf Kathari rnalist u o j k s ti

23 // krydsfelt no.38

KRYDSFELT ønsker alle læsere en rigtig god sommerferie!

På gensyn den 27. august!

Krydsfelt er de DTU-studerendes magasin.

Det er de studerende, der bestemmer indholdet og langt de fleste artikler i bladet er skrevet af DTU-studerende.

Har du gode idéer til næste udgivelse?

Tror du, at du kunne tænke dig at bidrage med tekst eller fotos?

Kender du til en fed event, som fortjener dine medstuderendes interesse?

Skriv allerede nu til redaktion@krydsfelt.dk