På tværs af grænserne Har du nogen sinde overvejret hvordan du skal bruge din lærdom i praksis? Læs her hvordan filosofi og samfundsstuderende, Allan Alfred, har brugt sin uddannelse fra Københavns Universitet og Katalyst til at starte et sandt eventyr.
Jeg møder Allan Alfred en solbeskinnet aprildag på en nørrebro-tagterrasse. Han har lige spist morgenmad sammen med en veninde. Der er frugter, havregryn og te på bordet. Økologisk naturligvis. Udsigten er pariseragtig og solen føles sydlig i ryggen. Global ophedning til trods – det er svært ikke at nyde øjeblikket. Melonstykkerne ser ud som om, de sejler hen over bordpladen. Appelsinerne ligner små sole i komprimeret og spiseligt format. >> Jeg havde behov for at få opdateret min teoretiske viden, for at få et erfaringsgrundlag. Så jeg gik ud for at tale med folk fra forskellige systemer. Hvor er folk henne? Hvad er deres behov og hvordan knækker man de interne sproglige koder?. Især klima problemet, er afgørende for menneskeheden. Skal det løses, så kan det ikke ske isoleret. Der er simpelthen ikke kompleksit, viden og ressourcer nok indenfor det enkelte system alene. Klimaet er hovedsageligt et organisatorisk problem, derfor gælder det om at samle kræfterne om det fælles mål. Derfor ser vi et behov for radikal innovation som oftes opstår via nye samarbejdsformer inden for og imellem systemerne..<<
Det tankesæt, som Kollaboration er baseret på, handler om at få filosofien og de humanistiske spidskompencer ud i praksis. Alfred fortsætter ”målet med uddannelse er for mig ligeledes at omsætte den viden, som vi igennem 17-20 års skolegang har erhvervet os, til handling. Ellers ender vi med en generation af studerende som brænder inde med de ressourcer, som skal føre Danmark ind i viden og innovations tidsalderen. Det er i dag nemmere at komme ind på universitet end at komme ud igen; griner Alfred. I et bredt perspektiv tror jeg, at vi i industrisamfundet har sat vores grænse alt for snævert. Vi udnytter slet ikke vores fysiske og mentale potentiale. Vi er på en måde kun halvt vågne. Et mål med Kollaboration har derfor været at skabe redskaber, således at vi kan begynde at benytte dette kæmpemæssige udviklingsfelt, som det enkelte menneske rummer. Det eneste som dette virkelig kræver er tillid, anerkendelse, hårdt arbejde og en vision om en bedre
verden, som stammer dels fra en intellektuel erkendelse og dels fra hjertes intuitive kraft”; siger Alfred og smiler med seriøse øjne.
>> Filosofien, kan i min betragtning til forskel fra naturvidenskaben, ikke have et mål om et entydigt sandhedsbegreb. Filosofi henvender sig til den enkelte, og da den enkeltes liv og forståelse er forskellige, forbliver sandheden subjektiv. Derfor skal filosofien gå væk fra sig selv som noget objektivt og bevæge sig mod et andet ideal om at være nærværende og henvende sig til den enkelte som den enkelte. I en hyperkompleks polycentrisk virkelighed, kan man ikke alene tænke sig til verden. Skrivebordsfilosofien må suppleres af praksis, af levende erfaringer. Ellers ender det med en filosofi som er spundet ind i sin egen reproduktion, og derfor siger mere om sig selv, end om den verden som den forsøger og længes efter af indfange i sin betragtning. Samtidig er Kollaboration et opgør mod en entydig vestlig dialektisk tankegang over for en østlig horisontal tankegang. Der er en dialektik i det vestlige tankesæt, hvorimod den østlige er mere cyklisk. I spændingsfeltet opstår spændende filosofisk nytænkning. Det handler om at kunne bruge det bedste fra begge verdner – og forstå deres universalitet. Buddhismen stammer trods alt fra mennesker, der har siddet i femogtyvehundrede år og mediteret over de samme grundlæggende problemstillinger. Det er ikke filosofiske spædbørn. Det er enormt konkret og velreflekteret tankegods.<<
Ifølge Allan Alfred er dialektikken nemlig for kortsigtet. Dialektikken har dannet den modbevægelse vi kender fra 1970’ernes kollektivisme og socialisme, der bliver afløst af 1980’ernes individualisme og yuppiekultur. . Det handler om at bryde med modbevægleser og istedet videreudvikle, f.eks. kapitalismen, som der ikke er noget galt med i sig selv, den er bare på et ungt stadie i filosofisk forstand. Kollaboration fungere når man finder balancen, hvor der både er plads til det enkeltes individuelle behov og det almene fælles mål.
Opstarten
Allan Alfred starter virksomheden Kollaboration i slutningen af 2006. Kollaboration ønsker at skabe et helle, hvor forskere og virksomheder og andre interesserede kan mødes uformelt og diskutere fremtidsløsninger på kryds og tværs af erhverv, stillingsbetegnelser, nationaliteter og overbevisninger. Dette skal bl.a. ske på web – platformen Wecollaborate.org, som er et værktøj for collaborativ social innovation (CSI), som Kollaboration har døbt den naturlige efterfølger til
virksomhedernes (corporations) forfejlede forsøg på at løse samfundsproblemerne igennem corporate social responsibility (CSR).
Allan Alfred fik en plads i væksthuset Katalyst i januar 2007, hvor han meget hurtigt fik tiltrukket flere partnere til projektet. En af disse var filosoffen Simon Krohn, som senere startede virksomheden, MindYourSelf >> Vi havde ramt noget, der gav spænding og den helt rigtige mavefornemmelse. Det blev hurtigt til et lille forum af vidensudvekslere. Vi sad hver dag på Katalyst. Holdt rigtig mange møder, flere hundrede blev det til alene det første år med alt fra folk fra toppen af erhvervslivet til idealistiske evighedsstuderende. Vi får så vores egen webside i løbet af sensommeren 2007.Katalyst giver os en god start på rejsen . Der var sådan en eufori omkring det<<
På dette tidspunkt har gruppen stadigvæk intet dissideret produkt eller forretningsmodel, men en solid grundet filosofi og mange gode ideer. >>Vi er ude på en rejse, der sætter spørgsmålstegn ved det hele, men på en meget konstruktiv måde. Vi vil gerne kreere noget nyt, men så frem til 2008, her går min lille virksomhed til APS, hvor 4 andre går ind og spytter nogle penge og kompetencer i foretagendet. Vi får en direktør – jeg blev filosoffen, der fik lov til at researche videre. Vi fik kontakt med en programmør – en hjemmesidemand fra Norge, der skal lave communities til os, og det hele kører på skinner. Vi har fået vores første store kontrakt i hus underskrevet med Crossroads Copenhagen. Vi trækker så fra Katalyst i starten 2008 til nye lokaler.<<
Et palads på is
Der skal dog ikke gå lang tid før, Kollaboration i selvrefleksivitetens ånd begynder at sætte kritiske spørgsmål ved egen struktur. >>Konstruktionen med at have en direktør i en virksomhed, der hedder Kollaboration vidste sig at være en selvmodsigelse. Den er i modstrid med den ledelses- og organisationstype, vi kollaborativt lægger op til, som ikke har en hierarkisk form, men handler mere om erfaringsbaseret ledelse og om at kunne lytte til hinanden, men ikke i form af rundkredspædagogik a la Christiania, hvor den, der råber højest, får ret, men om naturlig ledelse. Det er et vanskeligt begreb, men der er en struktur, den er bare ikke ’labalized’.<< Samtidig viser det sig, at den norske programmør har overskredet sine beføjelser og spændt den økonomiske livrem en tak for løst. Allan Alfred fortæller: >>Han starter ikke bare en webside til
90.000 kroner, som han har mandat til, men til en halv million! CSI World Wide revolution. Han aktiverer en halv by nede i Kina og i Indien for at lave det her, og lige pludselig står vi med noget der er alt for stort og abstrakt. Vi har bygget et palads på is, og nu er det ved at smelte.<< Det lykkes dog for Kollaboration at deaktivere den norske dynamit. >>Sociopat, men enormt dygtig forretningsmand, og ikke til at stå for. Jeg kunne ikke lide, at der ’kom noget ind’, som jeg ikke kunne styre. For jeg følte et eller andet sted, at det var mit værk. Så egocentrisk var jeg trods alt.<<
Netværk vigtigt
Vanskelighederne var dog ikke overstået endnu, for Kollaboration må som de fleste andre også tage brydetag med den begyndende økonomiske krise. >>Det betyder meget for os som iværksættere, at vi kommer ind i en pessimistisk tid, de døre, der tidligere stod vidt åbne, er nu lukkede, og her er det vigtigt at have fodfæste i et godt netværk, ellers er du simpelthen ude. Derudover indså vi at det kræver mange forskellige kompetencer og viden på tværs af sektorer, hvis vi rent faktisk skal skabe nogle langtidsholdbare løsninger på nogle af de komplekse problemer vi står over for i dag. Man kan ikke klare alt alene, vi vidste eks. lidt om det juridiske fundament og så pludselig forcen i at kunne debattere vores forhindringer med en jura kyndig fra WeCollaborate.org. Problemet er at man som nyuddannet oftes ikke har bygget sig det nødvendige netværk endnu. << Endnu engang må Kollaboration samle kræfterne og kæmpe sig igennem. >>Vi får Wecollaborate.org, som er vores kommunikationsplatform på nettet til at spille, og jeg kan mærke, at nettet er ideelt til at videregive kollaborative redskaber og danne fundament for fremtidens samarbejdsform. . Kollaboration udnytter sit fulde potentiale virtuelt, da nettet nedbryder de grænser, som den fysiske virkelighed stadig er fanget i, ex. tog det os kun fem min at poste vores problem og under et døgn efter blev vi kontaktet af en jurakyndig der ønskede at hjælpe! Wecollaborate.org skaber den frihed og de værktøjer der skal til for selvorganisering og opfordre derigennem til en decentralisering af ansvar og værdiskabelse. <<
Et scoop – I samarbejde med en Nobel fredspris vinder!
En bemærkelsesværdig bedrift er samarbejdet med Muhammad Yunus, der i 2006 modtog Nobels fredspris for sin indsat med at skabe social ansvarlig bankvirksomhed for verdens fattigste. >>Banken (Grameen Bank) har ingen advokater, og hvis folk ikke tilbagebetaler de penge, de låner,
er konsekvensen at man ikke kan låne flere penge. Grameen bank, tror ikke på kredit og kontrol, men på tillid og anerkendelse, hvilket jeg tilslutter mig. Det er en bank, der efter tyve år slår de konventionelle banker f.eks. er tilbagebetalingen er på 99 %, hvilket er væsentligt højere end hos de almindelige danske banker der opererer med reglementer og advokater.<<
Samarbejdet forklarer Allan Alfred, er relevant for Danmark fordi Muhammad Yunus mener, at kapitalismen kun er en halvt udviklet struktur, der er bundet til den neoklassiske måde at gøre tingene på, og som ikke levner plads til, at mennesket også er et politisk og socialt væsen. Det her handler ikke om antikapitalisme, at kapitalismen er død, men om at den er unuanceret, ikke rummelig og uopdateret. Dr.Yunuses måde at afhjælpe fattigdom på ved at iværksætte og engager folk, kan også bruges herhjemme til at aktiver morgensdagens iværksættere.Vi må bruge nogle andre metoder end den hæsblæsende intethed og støj kapitalismen skaber, og i stedet bygge på sund fornuft, gennemsigtighed og tillid. Vi skal se nogle socialt bevidste virksomheder, der også kan tjene penge; siger Allan Alfred og ser projektet som kollaborations måde at tage hånden om nosserne på den økonomiske krise .<<
En vild uge
I forbindelse med Muhammad Yunus besøg på Roskilde, samlede Kollaboration et team på 30 seje og specielt udvalgte kollaboratører, der på en hektisk og udfordrende uge formåede at trylle ide om til virkelighed på Roskilde Festival. ”En idéscene, hvor glade og fulde festivals gæster, kunne pitche deres ideer om en bedre fremtid mod hinanden, kom op at kører. Sammen brød vi med uvidenhed og mindreværd, og betrådte det ukendte. Søndag den 5 juli var det klart, denne fantastiske rejse havde skabt venskaber og ny lærdom hvis omfang kun lige var begyndt at manifestere sig”. ”Vi havde et seriøst, men helt uerfarent presseteam, som trods manglende erfaring fik inspireret flere end 30 medier til at fortælle historien om Dr. Yunus og Wecollaborate.org , medier der blandt andet talte tv-avisen, Deadline, P1 samt diverse aviser og tidsskrifter. Søndag morgen hentede jeg og Jasper Steinhausen, vores samarbejdspartner fra COWI, Dr. Muhammad Yunus i en eljaguar,udlånt af kunstprojektet C02-erace. Arrangementet kulminerede søndag aften, hvor Dr. Yunus og Chuck Waterfield talte solen ned på Orange Scene foran 100.000 jublende gæster. Derefter spillede Coldplay nogle af festivalens sidste toner, imens vi trillede hjem til Hotel Kong Arthur, der
havde arrangeret 3 værelser. Et til Dr. Yunus, et til Chuck og et til mig og min veninde, velfortjent efter tre måneders uafbrudt arbejde. ”Jeg vidste, at et kapitel var slut, en drøm var gået i opfyldelse, og nu skulle næste bjerg bestiges, et som ikke handlede om business og åbne kollaborative processer. Jeg havde nemlig i hemmelighed aftalt med hotellets direktør, Kirsten Brøchner, at stille champagne, jordbær og sushi frem, vores fælles rejse havde fået kærligheden til at blomstre og jeg brugte lejligheden til at fri til min kæreste. Mandag morgen samledes 60 specielt indbudte gæster som bl.a talte forfatteren Tor Nørtranders, fremtidsforskningsdirektør Johan Paludan, professor Lars Hulgaard, Anders Michelsen og Sverre Raffnsøe trendforsker, Tania Ellis, webguru Thomas Mygdal, Merkurbanksdirektør Lars Pehrson og mange andre modige og nytænkende personligheder, til brunch og indvielsen af mikrofonden.dk. Til sidst afleverede vi Dr.Yunus i lufthavnen. Han skulle direkte videre til sydafrika, hvor han skulle spendere et par dage med Nielson Mandela. Tirsdag samledes hele teamet samt familie og venner for at fejre min 30 års fødselsdag. Onsdag fortsatte rejsen til Californien med min forlovede for at besøge venner, surfe og lave partnerskaber med nye kollaboratører.
Fremtidens kollaborationer
Fremtiden for Kollaboration er allerede i fuld gang. Kommunikationsplatformen Wecollaborate org kører godt og vi har næsten 1100 kollaboratører fra mere end 50 forskellige lande. ”Mikrofonden.dk, der er en internetbaseret fond tilbyder en helt gennemsigtig måde at donere penge til selvvalgte projekter på, eller finde founding til egne projekter eksempelvis dit? Allan Alfred der jo selv er iværksætter forklare at Wecollaborate.org på mange måder gør det nemmere at komme fra idé til virkelighed. Vi har skabt den bro der skal til for at omsætte viden til handling, igennem et stærkt netværk, rådgivning og økonomi, så der igen kan blive sat gang i det iværksætteriet der skal hjælpe Danmark ud af krisen” . ”Situationen er nemlig den, at det er næsten umuligt for iværksættere at skaffe den nødvendige økonomi og kvalificerede rådgivning til at fuldføre deres drømme, dels fordi bankernes har en risiko villig kapital = 0 og dels fordi det danske samfund vidensinfrastruktur endnu ikke er rustet til det innovation og videns samfund, vi med stormskridt er på vej ind i. Et samfund der i høj grad skal gentænkes og hvor vi som universitetstuderende på mange måder sidder med trumph kortet, hvis vi forstår at udvælge og omsætte vores teoretiske viden til praktisk værdi. Woody Allen er citeret for at have sagt, "Det er 3 slags mennesker i verden. Dem som får tingene til at ske. Dem der kigger på hvordan tingene sker og dem der undre sig over
hvad der skete." Det er mit håb, at vi i Kollaboration og på Wecollaborate.org kan være med til give de modige og idérige studerende mulighed for at få tingene til at ske, verden har brug os!” Med disse ord afslutter Allan Alfred en spændende og nytænkende formiddag. Solen skinner stadig varmt på Nørrebros tage og på appelsinerne og melonskiverne, der stadig virker indbydende på det blikstille terrassebord. Det er tid til at sætte sejl og sige farvel.
Under anden verdenskrig brugte modstandsbevægelsen betegnelsen kollaboratør om personer, der samarbejdede med besættelsesmagten. Filosoffen Allan Alfred Birkegaard Hansted udfordrer begrebet i sin virksomhed Kollaboration – i øvrigt helt uden yderligere associationer til krig, landsforræderi og nazister. Han ser fremtiden største udviklingspotentiale i at samarbejde på tværs af traditionelle fjendegrænser, når det handler om at diskutere løsninger på nogle af de store udfordringer, vores samfund står over for, eksempelvis klimaproblemet. Allan Alfred har selv overskredet mange grænser. Undervejs i sin søgen efter viden har han boet med beduiner, været på pilgrimsrejse, tomlet tværs over USA, taget kunst fotouddannelse fra Fatamorgana og skrevet BA projekt i et lille Buddhistisk samfund i Nordindien.