KADK :: IBBL :: MASTER PROGRAMME :: ART by IBBL

IBBL

ART

KANDIDATPROGRAM ARKITEKTUR, RUM OG TID 20/21

UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 20/21 Kandidatprogram ARKITEKTUR, RUM OG TID ART REDAKTØR Kristine Annabell Torp DESIGN Susanne Eeg Kristine Annabell Torp TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 150 stk ©2020

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab

ARKITEKTUR, RUM OG TID 2020-2021 INDHOLD: ARKITEKTUR, RUM OG TID. STUDIET UNDERVISNINGSPLAN SEMESTERPLAN STUDIEPROJEKTER 2019/2020 Undervisere: arkitekt Guro Sollid, studielektor, programansvarlig arkitekt Maja Zander, Ph.D.-stipendiat arkitekt Kristine Annabell Torp, adjunkt, programansvarlig arkitekt Lizette Araza Jensen, undervisningsassistent arkitekt Rasmus Thue Tobiasen, undervisningsassistent mag.art. Henrik Oxvig, lektor og Ph.D-skoleleder, KADK mag.art. Frederik Tygstrup, ektstern lektor, KU

ARKITEKTUR, RUM OG TID STUDIET Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der betragter arkitektur som en måde at organisere møder mellem tid og rum i konkrete begivenheder. Studiet tager udgangspunkt i den nutidige urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag. Programmets formål er udviklingen af en arkitektur, der er baseret på en kunstnerisk håndtering af programudvikling og forslagsstillelse, udtrykt gennem konkrete bygningskunstneriske projekter. Studiet består af en række iterative undersøgelser indenfor topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Gennem studiet udvikles den studerendes kompetencer til at bemestre bygningskunstens komplekse virkeformer og at indgå i en kvalificeret dialog om arkitektoniske standpunkter. FAG OG INDHOLD Den studerende lærer at forstå nutidig arkitektur som integralt sammenhængende med en urban og kulturel tilstand i videnssamfundet gennem forståelse for æstetik, værk, program og tektonik. Studiet er fokuseret på at udvikle kompetencer indenfor komplekse bygningsopgaver, hvor bygningstraditionen udfordres gennem nye og konstant forandrede urbane og samfundsmæssige kontekster. Ikke mindst i de aktuelle globaliseringsprocesser som præger livsbetingelser overalt i verden. Studiet giver kompetencer i at håndtere kompleksiteten i denne sammenhæng gennem arkitektonisk konkretion, som er en forudsætning for konstruktivt arbejde i branchen og erhvervet. Undervisningen er baseret på kunstnerisk og videnskabelig forskning, tværfagligt samarbejde og undervisning fra praksis.

OPBYGNING Studiet er opbygget ved bygningsopgaver, der kan bestå af forslagsstillelse i mange sammenhænge, fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske detaljering. Studiet er sammensat af semestre, der veksler imellem en stillet opgave i efteråret og en selvprogrammeret opgave i foråret. Efterårssemestret for både 1. og 2. år har et særlig metodisk fokus, der, gennem iterative processer i tegning og model, arbejder kritisk med de grundredskaber vi anvender i frembringelsen af arkitektoniske udsagn. Forårssemestrene betoner en selvstændig syntetisering af de iterative faser i en selvprogrammeret opgave. Der er igennem alle 4 semestre et fokus på topologiske modeller, morfologiske transformationer og reflekterede forslagsstillelser. Alle semestre udmunder i konkrete bygningskunstneriske udsagn, der udvikler arkitektoniske begivenheder i et urbant landskab. FORSKNING OG SAMARBEJDE Studieprogrammet er baseret på et forskningsfelt, som har udviklet en særlig tilgang til tegningen og modellen som producerende begivenhed. Fokus er rettet mod forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som rummer en skabende tænkning indenfor topologi, morfologi og æstetik. Rammen udgøres af seminarer, forelæsningsrækker, forskningsaktiviteter og diverse publikationer. Forskningen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem kolleger på KADK og en række eksterne undervisere tilknyttet danske og internationale universiteter. Forskningen, der ligger bag programmet, er gennem de sidste mange år udviklet i regi af KADK, Arkitektur, Rum og Form, Afdeling 6., og Arkitektur, Rum og Tid ved arkitekt Cort Ross Dinesen.

UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 1.SEMESTER - FELT Semestertema: Program & Projekt + Koncept & Medium 1. semptember 2020-22.januar 2021 ECTS-point: 30 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Programmet har fokus på udvikling af arkitektur som konkrete bygningskunstneriske projekter der bliver til gennem en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og projektforslag. Studiet tager udgangspunkt i en aktuel forståelse af urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag, der kan finde sted i mange sammenhænge: Fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske og tektoniske detaljering. Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der har fokus på topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Opgavernes tema er i 2020-2021 ’Artificielle Landskaber’. Det diskuteres hvorledes landskab og by, natur og kultur, by og bygning ikke tænkes som modsætninger til hinanden, men som sammenhængende tilstande. Gennem arbejdet med IBBL’s strategiske felt, København, og med særlig fokus på udviklingen af nye kunstige bylandskaber, udpeges det særlige site og program af den studerende. Semestret struktureres som en progression igennem tre faser: 1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af den globale udvikling. 2. Modulering - at udvikle vigtigheden af en plastisk anskuelse af rummet. En særlig indsats er rettet mod en nytænkning i topologiske og morfologiske studier 3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager byens sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. Gennem teoridannelse, kompositionsforståelse og konkrete projektforslag udvikles en kunstnerisk position. I tæt relation til projektarbejdet, arbejdes der med tekstudvikling som et refleksionsinstrument, og med projektudvikling og kommunikation i relation hertil.

Læringsmål: • Gennem indsigt i/viden om urbanitet og kartografi lærer den studerende at gå i dialog omkring arkitekturens virkeformer. De studerende lærer at forstå nutidig arkitektur som integralt sammenhængende med en urban og kulturel tilstand i videnssamfundet gennem forståelse for æstetik, værk, program og tektonik. • Færdigheder i at udvikle egne metoder og gennem forskellige arbejdsformer fastholde en progression i et projektforløb. Dette omfatter såvel analytiske og registrerende beskrivelser, og arbejdsformer der for opgaven og dens studiemæssige vægtning og besvarelse omfatter relevante medier og fremtrædelsesformer. • Kompetence i at udforme og beskrive en række konkretiserede arkitektoniske intentioner indenfor en given programmatisk og stedspecifik kontekst. Kompetencer i at kunne relatere spørgsmål teoretisk til relevante vidensog erfaringsområder indenfor kunsten og arkitekturen. Disse vidensområder introduceres og drøftes gennem kurser, studiekredse og seminar. Kurser: Fredagsseminaret - forelæsningsrække om æstetisk teori Teori og tekstudvikling Introduktion til GIS Spatial Planning I Praksis - dialog med tegnestuer Pensum: Er defineret ved en vejledende pensumliste på max. 300 ns; læses og diskuteres på 1. semester.

UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 2.SEMESTER - DISPOSITION Semestertema: Koncept & Medium + Teknologi & Praksis 1.februar 2020-18.juni 2020 ECTS-point: 30 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Programmet har fokus på udvikling af arkitektur som konkrete bygningskunstneriske projekter der bliver til gennem en kunstnerisk og arkitektfaglig håndtering af kontekst, programudvikling og projektforslag. Studiet tager udgangspunkt i en aktuel forståelse af urbanitet som ramme for udformning af arkitektoniske forslag, der kan finde sted i mange sammenhænge: Fra det større perspektiv på byen eller landskabet som helhed, til den enkeltstående bygning og dens programmatiske og tektoniske detaljering. Studiet er rettet mod at udforme en programmering for en selvvalgt opgave. Sigtet er at tilrettelægge et forløb, der opøver metodiske evner til at fastholde og sammenbinde intentionelle overvejelser i en arkitektonisk form. Opgavernes tema er i 2020-2021 ’Artificielle Landskaber’. Det diskuteres hvorledes landskab og by, natur og kultur, by og bygning ikke tænkes som modsætninger til hinanden, men som sammenhængende tilstande. SELVPROGRAMMERET OPGAVE: Det er en målsætning for opgaveforløbet, at der indarbejdes en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning, der rummer en perspektivering og indsigt, som retter sig mod tre centrale kompetencer, som er 1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling. 2. Modulering - at udvikle betydningen af en plastisk anskuelse af rummet. En særlig indsats er rettet mod en nytænkning i topologiske og morfologiske studier 3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager byens sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. En tektonik og visualisering, der rummer syntesen af alle faserne, vægtes.

Læringsmål: • Viden om intermediale sammenhænge; at kunne diskutere tegningen som tilblivelse, og at forstå modellen som virksomt operativ fremfor rene repræsentationsformer. • Færdigheder i formidling sprogligt gennem kritikken og fremlæggelsen og visuelt gennem en udvikling og diskussion omkring udsagn og fremtræden. • Færdigheder i at se tegningen som en producerende begivenhed, der udvikler nye arkitektoniske konfigurationer og formkategorier. • Færdigheder i analoge og digitale visualiseringer og rumlige beskrivelser, samt diagrammatiske beskrivelser i tekst, model og tegning. • Kompetencer i at udforme komplekse bygningsopgaver, hvor samfundsmæssige kontekster udfordres og hvor de arkitektoniske forestillinger beskrives og sammenflettes med den urbane og kulturelle situation. • Kompetence i at udvikle egne metoder, der fastholder en progression i et projektforløb. Dette omfatter såvel analytiske og registrerende beskrivelser og arbejdsformer der for opgaven og dens studiemæssige vægtning og besvarelse omfatter relevante medier og fremtrædelsesformer. Kurser: Teori og tekstudvikling Spatial Planning II Praksis - dialog med tegnestuer Pensum: Er defineret ved en vejledende pensumliste på max. 300 ns; læses og diskuteres på 1. semester.

UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 3.SEMESTER - UDSAGN Semestertema: Program & Projekt + Teori & Metode 1.september 2020-22.januar 2021 ECTS-point: 20 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Intern Studiet er rettet mod en åben værkforståelse, der har fokus på topologi og morfologi, program og handlingsrum, urbanitet og kartografi. Opgavernes tema er i 2020-2021 ’Artificielle Landskaber’. Det diskuteres hvorledes landskab og by, natur og kultur, by og bygning ikke tænkes som modsætninger til hinanden, men som sammenhængende tilstande. Gennem arbejdet med IBBL’s strategiske felt, København, og med særlig fokus på udviklingen af nye kunstige bylandskaber, udpeges det særlige site og program af den studerende. Semestret struktureres som en progression igennem tre faser: 1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling. 2. Modulering - at udvikle betydningen af en plastisk anskuelse af rummet. En særlig indsats er rettet mod en nytænkning i topologiske og morfologiske studier. 3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager byens sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. En visualisering, der rummer syntesen af alle faserne, vægtes. Gennem semestret fokuseres det på at fastholde en progression og en syntese mellem den skriftlige opgave (10 ECTS) og øvelsesopgaven, og dermed styrke vekselvirkningen mellem videnskabelige og kunstneriske metoder i opgaveforløbet. Gennem studiet udvikler den studerende viden om, færdigheder og kompetencer i at bemestre bygningskunstens komplekse kunstneriske og videnskabelige problemstillinger og til at indgå i en kvalificeret dialog om arkitektoniske standpunkter i forhold til byens udvikling. Semestrets formål er at give den studerende et solidt grundlag, og at skabe afsæt for en selvstændig og markant kunstnerisk position og praksis.

Læringsmål: • Gennem indsigt i morfologiske og topologiske studier videreudvikles en forståelse for hvordan arkitekturen konstitueres og indarbejder en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning. • Viden om æstetisk teori og filosofiske strømninger, der giver indsigt i kernebegreberne rum og tid. • Færdigheder i at veksle mellem videnskabelige og kunstneriske metoder, og at fastholde en tekstlig refleksion som en del af projektarbejdet. • Færdigheder gennem projektarbejde til at kunne beherske og udvikle arkitektoniske forestillinger og til at kunne relatere viden om morfologi og topologi teoretisk til relevante vidensog erfaringsområder indenfor kunsten og arkitekturen. • Kompetencer gennem projektarbejde til at kunne formidle og visualisere en rumlig og tektonisk artikulering af et bygningskunstnerisk forslag. • Kompetence i selvstændigt reflekterende at udforme arkitektoniske forslag der indskriver arkitekturen i et eller flere mulige betydningsrum. • Kompetence i at fastholde en faglig dialog om arkitekturens betydning og at udvikle arkitektoniske standpunkter rettet mod et fremtidigt virke. Kurser: Fredagsseminaret -forelæsningsrække om æstetisk teori Praksis - dialog med tegnestuer Pensum: Er defineret ved en vejledende pensumliste på max. 300 ns; læses og diskuteres på 1. semester.

UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 3.SEMESTER - SKRIFTLIG OPGAVE Teori, program, projekt. Skriftlig opgave (10-15 sider) Semestertema: Teori & Metode + Program & Projekt 1.september 2020-medio december 2020 ECTS-point: 10 Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Ekstern 10-ECTS-modulet består af et kursus der er fælles for programmerne ART, USC & LAND. Kurset omfatter introduktion til videnskabelig metode, til akademisk opgaveskrivning og til skriftlighed som refleksionsform og med-producent af arkitektoniske udsagn. Forelæsninger og tekster vil være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning er på dansk. Kurset er dedikeret til et fortrinsvis skriftligt dokument med grafiske bidrag. Opgaven er en refleksion over en nutidig og relevant arkitektfaglig, kunstnerisk og/eller samfundsmæssig problemstilling. Den kan enten udarbejdes som et forarbejde til en senere mere programmatisk tekst med en refleksion over en nutidig problemstilling der relaterer til programmet, eller den kan skrives som en refleksion der er mere direkte knyttet til udviklingen af den studerendes igangværende projekt i det samtidige 20ECTS-modul og dets fremtræden, konkretisering, måder at operere på og dets arkitektonisk/kunstneriske kontekst. Kurset omfatter forelæsninger, studiekredse, seminarer om at skrive såvel som individuel undervisning i løbet af semesteret.

Læringsmål: Viden, færdigheder og kompetencer i den akademisk skriftligheds temaer og metoder: • Viden om at udvikle og strukturere en tekst som et instrument for tænkning og refleksion over en problematik, der relaterer til arkitektur/urbanisme/ landskabsarkitektur •

Viden om akademiske analyse og argumentationsformer

• Færdigheder i at formulerer og præsenterer en problematik og redegøre for dens baggrund og relevante kontekster. • Færdigheder i at indsamle data relevante for det aktuelle tema/den aktuelle problematik, og i at bearbejder disse som empiri. •

Færdigheder i at identificere en teoretisk og/eller historisk horisont.

•

Færdigheder i at udføre en analyse og argumentere på baggrund heraf

•

Færdigheder i at etablerer et abstract og anvender referencer etc.

• Kompetence i at kombinerer tema, empiri, teori og analyser på en måde, der åbner for forståelse, syntese og visualisering af det valgte tema/den valgte problematik og for kritisk indsigt i de mulige roller det arkitektoniske/urbane/ landskabsarkitektoniske program kan have. • Kompetence i at skelne mellem forskellige teoretiske positioner i en relevant diskurs og positioner sig heri.

SEMESTERPLAN Kurser

FREDAGSSEMINAR Forelæsningsrække om æstetisk teori, kulturhistorie, filosofi og topologi. Overskriften for årets fredagsseminar er ‘Scapes & Elements’. Efterår 2019 STUDIEKREDS Der fokuseres på tekstlæsning og teoriudvikling i kollektiv og individuel form, i studiekredsen, der er tæt knyttet til semesteropgaven og den diskurs der føres i fredagsseminaret. Årets studiekreds har titlen ‘Vi har aldrig været moderne’. 10 ECTS Skriftlig opgave - efterår 2020 Tekstudvikling for studerende på 3. semester. Studiet er rettet mod tekstudvikling i kollektiv og individuel form, som refleksionsinstrument, projektudvikling og kommunikation. TEGNESTUEBESØG Programmet arrangerer en række tegnestuebesøg i løbet af studieåret 20202021. KARRIEREWORKSHOP Kursus for 3. semester med fokus på at reflektere over ens faglige praksis og interesseområde. STUDIETUR

Fælles kurser på IBBL’s tre kandidatlinjer USC, LAND & ART: GIS-GEOGRAPHIC INFORMATION SYSTEM Kursus i GIS, Geographic Information System, hvor man på 3-5 dage lærer at udnytte den enorme information i databaserne til nemt og hurtigt at tegne kort over store områder. Uge 41, 2020. SPATIAL PLANNING I & II Spatial Planning I : September 2020, 1. semester Introduktion til by- og landskabsplanlægningens historie, teorier og aktuelle udfordringer. Spatial Planning II : Februar 2021, 2. semester Kursus om det danske plansystem, der giver en grundig indføring i de lovgivningsmæssige rammer og praksisser om by-og landskabsudvikling, der sætter betingelserne for arkitektur. Forelæsninger og tekster vil primært være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning foregår på dansk.t

EN KOREOGRAFISK ISCENESÆTTELSE Juliette Joy Ringrose og Simone Rasch Cymborski

Et ophobningslandskab på Refshaleøen. Sitet er i sin tid blevet brugt til aflastning af byggeaffald, som har resulteret i et særegent landskab bestående af små bakker. Over tiden har dette bakkelandskab tilvokset sig et grønt tæppe med græs, buske og trær. I de sidste par år er stedet blevet taget i brug til koncerter og andre uformelle begivenheder. Hensigten med vores projekt er at bevare og tydeliggøre nutidige tilstande i mødet med en fremtidig udvikling af Refshaleøen. Murer, gelændere, og belyste stolper placeres, i en dans med landskabet, for at skabe nye muligheder til at opleve landskabet, både som en del af scenografiske opsætninger som f.eks koncerter, dans eller teater, men også som et uformelt offentlig rum man kan gå på en opdagende vandring i. Materialet tager afsæt i 3D-scanninger fra stedet. Punktskyen fra 3Dtvv scanningen hjælper os med at se på strukturene i natur-/ og kulturlandskaber uhierarkisk. Projektet undersøger en forhandling mellem det planlagte og det planløse, det kontrollerede og det ukontrollerede. Et urbant laboratorium i et møde mellem natur og kultur. 4. STUDIEÅR

REFSHALEØEN SOM URBANT LABORATORIUM Helle Holst Eriksen syn

kig / u d

afs f æt

mellemrummet

- indslusning

udsyn

punkt

tæthed

- komp pakt

æf tel se

på ind erl om me n

afsæt - an ankomst

snit diagram

> plan og snit studier 1:1000 < afgrænsninger / opdelinger / zoner

snit diagram

udslagg / åbenhed ed

kig

Nord

v ha

takt / rytme tak åben hed / felt

avn avns H k ig - Køben h

hæft f ning

ankomst / ophold

punkt

/ tyyn gde

> plan og snit studier 1:1000 < afgrænsninger / opdelinger / zoner

snit diagram f rænsning a fg

/ yderlighed

ophold

st y

ig -

Ør e su

sy m

m et r i

/ r ep et i tio

styret

kig

- Tr T ekrone

Køøbenhavns styret kig -

Havn

tæthed / ophold

afs

m nko / a æt

r yg

d in

st r

> plan og snit studier 1:1000 <

/ afg f rænsning

afgrænsninger / opdelinger / zoner

ryg

afsæt

sk y dni

ng f

snit diagram

afsæt / ophold

skydning

tæthedd / kompakt

udslag

ing / r et n

aktivitet

r yg - afs

k ær m

else

til i

n du

st r

/ ophold

afsæt

> plan og snit studier 1:1000 <

punk

afgrænsninger / opdelinger / zoner

> bibliotek af komponenter <

Refshaleøen som udviklingsprojekt fremstår i dag mangfoldigt og uplanlagt - råt og ægte. Samtidig efterlader det Refshaleøen i en afventende tilstand. Jeg har med projektet ønsket at undersøge hvordan man med et alternativt greb kan bruge Refshaleøen som afsæt, og hvordan man på en mere poetisk måde kan pege byudviklingen i en anden retning end den fx nu planlagte ´Lynetteholmen`. Refshaleøen som udviklingsprojekt ser jeg som et stort urbant laboratorium - et eksperiment i en større, allerede fungerende, urbanitet. Jeg ønskede at åbne op for den igangværende diskussion, og reflektere over hvorvidt man kan udvide/fremkalde/indsætte nye potentialer i nyere bydele til nutidens behov. Jeg har samtidig igennem projektet ville sætte spørgsmålstegn ved identitet, balance og form - og søge yderligheder.

4. STUDIEÅR

gældende

MELLEM DET HELLIGE OG DET PROFANE Helle Holst Eriksen gældende

> S KYD E BAN E HAV E N <

> SAX O PAR K <

> O T T O K RAB B E S P LAD S <

> VAN D BAS T I O N E R <

> VALD E MAR S GAD E <

gældende

PERLER PÅ SNOR Arkitekton samt skitse snitdiagram

CENTRALEN

ALBUEN

Arkitekton samt skitse snitdiagram

HALETUDSER gældende

Arkitektoner samt skitse snitdiagram

gældende gældende

VIFTEN Arkitekton samt skitse snitdiagram

Projektets intension er at skabe et åbent offentligt rum - et artificielt landskab - i forhandling med det lokale. Hierkiløst og ubestemt af religion. Et forsøg/undersøgelse samt et bud på, hvordan man etablerer rummet omkring en urnenedsættelse som en del af det offentlige rum. KOMPOSITIONEN SOM FELT Relieffet som princip (at ”opløfte og fremhæve”): Byen som komposition og størrelser bliver afsættet til relieffets tilblivelse. Der dannes positive og negative former i forhandling med det lokale. Noget fremhæves frem for noget andet og undersøges igennem programmet. Lokale hierkier opstår. Det kan være trin, bænken, større pladser eller bygningsvolumer - vertikalt og horisontalt. Det landskabelige relief: Relieffets tilblivelse, og sammensmeltningen mellem det allerede eksisterende og nye fremkaldelser, er mit fokus. Mine steder kommer til syne i bybilledet med hver deres karakter i hver deres urbanitet.

4. STUDIEÅR

TILBAGE TIL ÅDALENE Oliver Lykke Methmann og Jonas Rask Kalmar Hansen

Mange steder i Danmark ligger grundvandet tæt på overfladen og med klimaændringer vil det sandsynligvis stige i fremtiden. Grundvandsstigninger kan dermed blive et langt større problem, end effekten af andre klima-faktorer. Hvis ikke vi sætter ind på vores måde at tænke håndtering af vandet, vil områder hvor grundvandet når op til overfladen i fremtiden blive omdannet til vådområder. I et parcelhuskvarter på det sydlige amager, er man udfordret af grundvandsspejlet, som ligger kun 60 cm. under jordoverfladen. Ved kraftig regn oversvømmes haver og huse, kloakkerne overbelastes og vandværket bruger en masse energi på at pumpe vandet væk. Med arkitektoniske greb, som bygger på velkendet afvandingssystemer i landskabet, forsøger vi at lede, stabilisere og omfavne vandet, istedet for at tage afstand til det. Som del af et nytænkt parcelhuskvarter, indgår vandet både teknisk i stabiliseringen af grundvandet og iscenesættende for samværet i kvarterets rum, samt indragelsen af biotoper, hentet ude fra kvarterets vestlige nabo, Amager Fælled.

4. STUDIEÅR

DEN RUMLIGE MONTAGEHUKOMMELSE, REFSHALEØEN

Nikolaj Emil Svenningsen

Uden hukommelse ville vi ikke vide, hvem vi er eller hvor vi skal hen. Projektet beskæftiger sig med hukommelse - den individuelle personlige hukommelse, med hvordan vi husker begivenheder og oplever verden, men også den sociale kollektive hukommelse, som er vores fælles historie og den identitet som materialiserer sig i byggemiljøet. Med udgangspunkt i Refshaleøen og dens lokalhistorie, taler projektet om hvordan København har udviklet sig fra en middelalder forsvarsby med volde, til en industriby der producerede havets giganter og derved førte København ind i den industrielle tidsalder.

4. STUDIEÅR

MØRKETURISME Nikoline Kjær Jensen

NORDBJERG

NØ

A2 - SAMMENSAT KORT 1:5000 + 1:200

Projektet tager afsæt i en undersøgelse af de danske småøer som typologi. Projektet er konceptuelt og opererer på flere niveauer – det rummer både strategiske overvejelser omkring de danske småøer, og et konkret arkitektonisk forslag på øen Anholt. På baggrund af en analyse af øerne, er programmets ambition at bygge videre på det lokale særkende og -potentiale på den udvalgte småø. I tre nedslag på Anholt giver jeg et bud på landskabelige indsættelser, der underbygger og iscenesætter oplevelsen af det unikke uforurenede mørke der findes på Anholt, der tillader stjernehimlen at komme til syne.

4. STUDIEÅR

MELLEMRUMMET Jonas Søgaard Petersen

Projektet tager udgangspunkt i området omkring Nordhavn station, hvor den stærkt trafikerede Kalkbrænderihavns gade og den hævede jernbane danner mur mellem to bydele. Intentionen med projektet har været at skabe et nyt grønt byrum mellem det etablerede København og den voksende nye vibrerende bydel Nordhavn, der med sine store vandflader og havnebassiner, er en stor attraktion for beboere og udefra kommende. Med fortidens logik om at hæve jernbanen for at fremme den industrielle effektivitet, sænkes kalkbrænderihavns gade, for at skabe rammerne for at et nyt menneskeligt liv kan udfolde sig, hvor nye interaktioner med byen og det blå landskab kan udfolde sig.

4. STUDIEÅR

ELVELANGS Kristoffer Eriksen Gresseth

OMVEKSLING, BEVELGELSE

VENDING

KOMBINASJON COLLAGE - MULIGHETSSTUDIE

TAKT

BEBYGGELSEMARKERING

FORMSPRÅK

KONTEKST MAPING 01

FORLØP

KONTEKST MAPING 02

FORM, OVERGMORFOLOGISK ANALYSE KOMBINASJON

Prosjektet innskrives som et nytt utstillingslokale i Oslos nyrenoverte bydel, Vulkan. I kontrast til hovedstadens utvikling, er prosjektets formål et beskjedent, men sosialt utstillingslokale som fremmer kunst og kultur utenfor eliteskapet. Oppgaven undersøker tegning som FORM, OVERGMORFOLOGISK ANALYSE produktiv redskap, og utfordrer mediet gjennom en prosess av kartografianalytiske studier, KOMBINASJON som kombineres og eksperimenteres med i stedets kontekst. De ulike nedslag har som hensikt å skape rom basert på omgivelsene og aktivere arkitektur langs elvebredden i samspill med landskap og morfologiske karaktertrekk.

4. STUDIEÅR

SAMTIDSLANDSKABER Simone Rasch Cymborski 3d scanning, punktsky

Diagram baseret på analyse og registrering

Naturtyper: - Ruderat sandflader, drift evt. afbrænding (lignende tidligere drift) - Blomstrende græsland - Grushøje med skærver - Græsland med yngre buske - Krat

Stedsanalyserende kortlægning

Med projektet ønsker jeg at undersøge håndteringen af et samtidslandskab. Jeg er interesseret i, at udfordre skønhedidealerne omkring natur, med udgangspunkt i en type landskab, der normalt falder uden for de gængse opfattelser af “ideel natur.” I undersøgelsen bruger jeg jernbaneterrænet omkring DSBs ejendomme ved Otto Busses vej.

4. STUDIEÅR

ET HAVNEBAD PÅ KANTEN Mette Roikjer

Projektet indskriver sig i omdannelsen af Refshaeløen fra gammelt industriområde til et nyt boligområde i København. Med projektet ønskes det at skabe et rekreativt samlingssted ved at transformere en tidligere tørdok til et havnebad, kurbad og vinterbadeklub. Et sted der bliver en katalysator for liv, som kan præge den fremtidige byudvikling og disponering af området. Et sted af permanent karakter, der trækker på stedets historie og samtidig modererer den industrielle hårde kajkant og forbinder kroppen med vandet.

AFGANG

INTERPOLATION Dilja Himlarsdóttir

Refshaleøen består af en usammenhængende helhed, spredte fragmenter i kaotisk forbindelse som sammen danner et system. Områdets fremtid er ved at gennemgå en ny transformation, hvor dens midlertidige kaotiske atmosfære uundgåeligt vil udvikle sig og danne et nyt kapitel i øens historie. I projektet er det midlertidige tilstand undersøgt og tager afsæt i kunstnerens Robert Smithsons installation, Non-site. Systemet på Refshaleøen er bygget af fragmenter. Fragmenterne er det væsentligste i området og har direkte effekt på atmosfæren og derfor på nettet. I tilstanden af god balance kan sammensætningen analyseres og bruges til en fortsat ligevægt ved at skabe en reflektion. Ved at afspejle de gode ting, der opstår fra denne tilstand, og fokusere på at opretholde dem, kunne de reflekterede nettofrakturer, der bestod af de fragmenter, der var til stede i tilstanden af en god balance, danne en sekvens af velafbalanceret kombination. Med 3D scanninger er de rumlige og konceptuelle kvaliteter, som skal bevares, fanget. Spejlinger blev induceret inden for de valgte fragmenter, der forårsager mange mindre fragmenter, som er samlet sammen og danner en enhed. Enheden er en samlebetegnelse over Refshaleøens bedste kvaliteter, der indeholder forhåndsvisninger af disse ting og steder der vises i form af en beholder. Et tag over konserveringerne. Et fragment af en større fragmentering. Beholderen, der er et fragment i sig selv, indeholder nogle mindre programmer inden for et større program, der bevarer nutidens atmosfære; et net af spredte fragmenter.

5. STUDIEÅR

REFLEKSION - FORANKRING AF LYSTES TILSTAND

Dilja Himlarsdóttir

I en stadigt skiftende verden interagerer forskellige kræfter konstant, som mennesket skaber sin egen virkelighed ud fra; en virkelighed, som man konkurrerer om at definere ud fra sin egen opfattelse og standardisering. Mennesket udvider sin eksistens i rummet, hvor det er på et givent tidspunkt, og tilpasser sig situationen, giver kroppen mulighed for at finde rytmen i hvert rum og forsøger at matche det. Alt er i en konstant uundgåelig udvikling, der skifter fra en tilstand til en anden og går i ring. Sæsoner kommer og går, og solen står op og går ned. Men der er dog nogle undtagelser. Projektet tager udgangspunkt i Seyðisfjörður – en lille by, som ligger i en dyb fjord i det østlige Island, og som på grund af dens beliggenhed og geografiske placering mangler sollys fire måneder om året. Projektet præsenterer menneskets forbindelse til naturen og tager udgangspunkt i lysets betydning for menneskets eksistens, og hvordan refleksion i dens brede kontekst kan bruges som et værktøj i den sammenhæng. Projektet består af spejlstrukturer, der bliver placeret på bjergene i fjorden, hvor de vil lede sollyset ind i byen. Som et resultat af disse spejle og modtagelsen af det styrede lys fremkaldes også et refleksion felt med et rituelt lysrum. Programmet indeholder en dualitet bestående af to lag, der sammenvæves i det overordnede koncept, der søger at tilpasse naturen og samfundet og danne et hybridlandskab.

AFGANG

tværsnit b - NØ 1:500

STEDSPROTOTYPER Emil Rasborg Laursen 1:750

1:750

PROTOTYPE.03 GEOMETRISKE HAVER (FLORA)

TERRITORIE.03 HAVEN DER VOKSEDE PÅ RESTERNE

De Geometriske Haver i Herning er anlagt i 1983, tegnet i 1954 af C. Th. Sørensen, som han kaldte for Den Musikalske Have og skulle anlægges uden et praktisk formål. Haven står i en oval lysning og består af figurer med en samlet længde på 130 meter, der spænder fra tokant til ottekant, ellipse og cirkel. Havernes tomhed, er ikke intentionel i den tidsramme som Sørensen 13 levede i. Det var meningen at haven, skulle udtrykke en rigdom og genstridighed imod det forladte. Ideen om haven er genstridig i sig selv, og tomheden eksemplerer det.

Nogle gange, virker det til, at naturen spiller en et pus, når efterladenskaber, ting igen vil have og andre overtagelige ting, bliver generobret og nærer naturen. Hvordan miljøer der virker ufrugtbare indsamler energien steder, og beplanter sig, uden forbehold for om vi som mennesker er enige i den fremgang, resterne kan skabe, for noget smukt, og livsbringende.

C. Th. Sørensens geometriske haver danner en tilstand, som skal inddæmres som ideelle forme skal for at blive til gang på gang, i deres egenskab som prototypiske elementer. Det er sådan, at De Geometriske Haver , overskrider havens præmis. I rumdannelser, som kendt fra labyrinther af forskellige typer af flora, er haven underlagt et tilhørsforhold til dens udformning, for at udføre et formål, eller konstruere et opløb. De Geometriske Haver er et isoleret værk og værkets bestanddele bliver skulpturer, som i deres egen iboende genetik prøver at overskride og gennemtrænge værkets egen geometri. I Hækkenes forsøg på at overskride deres annexering er de blevet påvist til et system, og en frossen tid som ikke tilhører haven.

PROTOTYPE.01 SOLID En bevægelse i en konisk form, descenderende. I et ikonisk term, et inversiv eller negativ menneskeskabt bjerg. Fra de negative bjerge må der ektraheres materialer, der må dannes ruter og jord må flyttes. I skabelsen af det negative bjerg, må der dannes et positivt, den udloddede jord flyttes. Der er et indlagt potentiale i tilblivelsen af dette hulrum, som er en konsekvens af tilblivelse , og målet om at nå langt nok ned for at nå substans fra territoriet, skabt fra mundingen, til det dybeste lag af det udgravede indre. Der vil altid være en dekonstruktion af det konstruerede, og dybet lyver ikke. Minen var den største på sin tid i staterne, og en bedrivelse. Normaltvis fejres konstruktion. Selve anlæggelsen af arbejdet fejres, i bedrivelsen af organiseringen, af ideen om at anlægge noget, som er konstrueret. For at konstuktion bliver fysisk, må der altid systematisk mines et andet sted. Smithson, Robert skriver, at han med hans forslag til at bruge Bingham Minen for at påvise regeneringen af industriområder, og den cyklus som et sted der har åbnet op. En regenerering der skal påvise de akter som både udføres i kunst, og i industrilandskabets søgen efter mineraler og metaller. Den nuværende økologiske bevidsthed indikererer at industrien ikke (længere) kan være blind for det visuelle landskab. Kunstneren, økologen og industrialisten må udvikle sig i relation til hinanden. Dette er et makroøkologisk synspunkt Smithson påpeger, med tilføjelsen af kunst i en hollistisk cyklus. Bingham minerne har i nyere tid markeret et stort naturfænomen forudsaget af trangen til at bore dybere og dybere. Et 165 millioner tons jordskred som er det største ikke vulkanske jordskred målt i nyere tid i USA. Det medførte 4 jordskælv og skredet slog en lang plint ind mod centeret af det åbne minefelt. Noget Smithson næppe havde forudset , skete i en 4 km bred, åben mine. I dybet af minen henligger at elementernes egen vilje er tilstede uanset indgrebets størrelse. Tidsligheden i stabiliteten, er i det geologiske spektrum, aflejret som sedimentering, der åbner og lukker for områder, uden for vores egen organisering af minens åbne rum. Prototypen på en udgravning, er dømt til at få udviskets dens strukturer, som i den dybe tid, slører for udgravningernes tidligere udvindinger. Det udgravede gentager sig i en anden tid, hvor minen genopdages i et forsøg på et at nå et sedimentært mineralt domæne.

PROTOTYPE / TERRITORIE 01

TERRITORIE.01 STRÆKKET TIL B&W HALLERNE

En aktivering af metallet, en søsættelse fra et åbent kammer, åbnet til havet, som kun sluser og tørdokke kan gøre, steder bibeholdt for observatøren af handling. Barrikerer og indrrager formenes møder og afgive barrikaderingen i slusens muliggørelse af vandets indløb.

Indramning

grænsezone

sedimentær

spejlflade

dybet

Syd for det store stræk fra B&W Hallerne til tørdokken på den østlige side af refshaleøen, ligger et vækstområde, hvor naturen har indtaget et engang så bart og skaldet skraldeareal. Floraen her, har ikke altid været til stede på refshaleøen, her har den oprindelige natur været sandbanker, hvis linjer strømmer igennem tegningerne, som en pil mod tilblivelse, imødekomsten mod fremtidige karakter.

Inddæmring anlagt affald (blomstring)

Indramning

grænsezone

ophobning anlagt affald (blomstring)

Indramning

grænsezone

C. Th. Sørensen sagde, “En have er ikke natur, den er menneskeskabt. Jeg vil gerne definere haven som . .. en perfektion af agrikultur.” Blandt plantemorfologer er der et konsensus om at form og funktion er to sider af samme sag.1 5 I det dynamiske kontinuum i plantens form, er strukturer også processer og processer er strukturer. Ikke to forskellige ting der agerer ved siden af hinanden. I den levende organisme handler det ikke bare om en rumlig struktur med aktivitet udenfor eller imod, men at den konkrete organisme udtrykker en rum-tid struktur og at denne rum-tid struktur er selve aktiviteten i planten.

ophobning

Indramning

grænsezone

En anden orden opstår, Indramning

I havens rum, er det opstået et spænd i mellem at være en del at system som er menneskets territorielle domæne, og plantens, det levende byggemateriales iboende vækst og formdannelse. I Gregottis forståelse af territorie, er værket landskabet, og landskabet værket, men hverken det ene eller det andet fremhæves, frem for hinanden.

Indramning

forhøjning

ophobning

pukler

ophobning

pukler

grænsezone

pukler

Indramning

En anden orden opstår,

grænsezone

ophobning

. Øen der substantielt har været i forhandling med sit eget indhold, er blevet individueret, til en grad hvor vi er nået til heritage-stadiet. affaldshaven, er i fuldt flor hertil. Hvis vi lader træerne stå, kan de måske stå meget længere end ideen om at industrien engang var tilstede her varer.

ophobning

fladområde

Indramning

grænsezone

pukler

bunke

ophobning

fladområde

suspendering

grænsezone

Er dybet, et sted hvor udgravningerne, kommanderer mere end nysgerrighed og grådighed. Tørdokken er måske et sted, hvor forhåbningerne om søsættelse er mere end en drøm for priviligerede. Men den samlede mængde energi, værftsbyggerne bidrager med, er den udelukkende motiveret af at få til dagen, eller bliver den til noget mere, som de fortællinger vi fortæller hinanden, om modet til at sætte sig udover sig selv. Eller er det lige så indbilsk som alle mulige andre arsenaler af håb.

sortering ophobning spor

ophobning

Indramning

pukkel

fladområde

grænsezone

Afgrænset mod havet, låst fast af veje, og grus. Det grønne sættter sig som et enblem i dens kontekst af så meget grå og brun, og bare flader. De gamler affaldsbunker har skabt sit eget hieraki og træernes strækken mod solen fortæller om gunsten af de gamle rester, i bunkerne, i stedets ophobninger, pukler, pløjede områder i Refshaleøens indrammede og inddæmrede have.

grænsezone sortering ophobning

ophobninger

spor

Det negative bjerg, eksisterer på grund af flytningen af det udgravede. Materie som før var indkapslet, er bevæget til et skifte, til et sedimæntert stadie. 1:750

PROTOTYPE / TERRITORIE 02

grænsezone sortering ophobning spor PROTOTYPE.02 VANDRENDE SOLID

TERRITORIE.02 INDLEJREDE BUNKERE Konstruktioner med kaviteter, groet fast på en tange, der vidner om vigtige militære En aktivering af metallet, en søsættelse fra et åbent kammer, åbnet til havet, som kun sluser og tørdokke kan gøre, steder bibeholdt for observatøren af handling. Barrikere og indrrage formenes møder og afgive barrikaderingen i slusens muliggørelse af indløb.

En position, at beskue fra

grænsezone sortering ophobning spor

øde deltagrus

spor

Det er et brutalt forestående, at beskære og genaktivere et arkiveret territorie. Nu, et heterotopisk område, et felt af muligheder. Er det i kunstens navn, at de store flader slåes op nu? Når et sted mister dets funktionalitet, og fortæller en historie i dets spor. Er det funktion der afgiver essensen og det uigennemtrængelige, der viser, hvordan der findes en produktion der træder ud over vores egen private liv.

placeret ved siden af det store stræk

grænsezone

spor

grænsezone

anlagt affald (blomstring)

afsporing

Fredløse

“Man put stone on the ground in order to recognise place in the midst of the unknown universe and thereby measure and modify it.”

suspendering PROTOTYPE / TERRITORIE 01

Som grove sten på en stålsnor står atlantervoldens bunkere i dag som betonskulpturer på afvej, en ufrivillig deroute. Bunkerne blev under krigen skabt i deres form som at være en del af et fæstningsværk mod vest. De skulle kunne modstå større forsøg på at sprænge dem, og derved blev de ikke bundet til jorden ved fundament, eller forankret på andre måder, så de kunne flytte sig i klitterne ved bombning. Den mellemdybe tid som bygninger er underlagt, løber mindre dybt langs vores kyster. Her er Atlantervoldens bunkere i dag på deres ben, og imødegår den uundgåelige forvitring og atomisering i havet, hvor de fremover vil stå som forhistoriske monumenter i deres egen de-militariserede undervandszone. Et katalog af bombardementer som ikke skete, en form skabt til tryk, sand, sten og vand. En komposit lagt i spænd i deres formmæssige tyngde. Måske er det en passende skæbne til emblemer på massivitet.

fortifikation indskrevet

Barrikadering

Camouflering

fortifikation indskrevet

betingelsesskift

Bindepladser

genfortolket

Indlejring

Bindepladser

Vittorio Gregotti skrev, at arkitektur skal bruges til at vise landskabet som et ensemble, og afsløre essensen af landskabet.11 Ikke kun til at afdække historiske lag, (i det han tit oppositioneres mod Aldo Rossi). Han mente at landskabet skal kunne være et operativt felt, og arkitekturen skal kunne anvendes som frembringer af essens. Bunkerens landskab, definerer det solide mod det flydende som en overgang og en afgrænsning. Et landskab i konflikt. Historisk, viser bunkerne os at atlanterhavet er ulmende, og fører modstand med sig. I Planer og snit af bunkere, viser rummene sig som ikke at være indrammet af mure, men bliver til rum i mure, i massiver. Rummene i bunkerne ved vestkysten bliver til tunneller og kaviteter i en betonmasse, massiver i en kæde af massiver. Markant markeres havets og vindens og sandets domæne i bunkerens udstillede entropi, og dens sammenfald afslører kræ

fortifikation indskrevet

Restaurant

overfortolket

betingelsesskift

Begravelse

Bindepladser

opstopning / forbindelse afstivning

Er militiariseret konstruktioner et knudepunkt i arkitekturen, som uopløseligt genfortæller en afmålthed i os og dem, vi ikke betegner som vores egne.

Bindepladser

fortifikation indskrevet

genfortolket

betingelsesskift

En anden orden opstår,

overfortolket

SANO

I bunkerens massiver, den kavitetsrum, erkender arkitekturen sig tabt, i rum som forandrer sig til gange, til klipperum bundet sammen af en tyngde. Indlejringen og overdækningen af bunkerne på lynetten stedsbinder massiver der ikke er bundet til deres territorier. Fredning eller ej, bliver bunkeren en mere uigennemskuelig hazard, uaflæselig udefra, tunge for tilstedeværelsen i dem.

Bindepladser

Rekreative stationer opstopning / forbindelse

En eftersøgning er startet, på kort over bunkernes skakter. Indtil videre er den resultatløs, men kan forandre billedet på stedet i dag. Er gangene og skakterne blevet fjernet, eller står de arkiveret sted i byen. Er dt blevet frarøvet deres hjem, ligesom afstøbningssamlingen blev det, på den anden side af havnen. Et efterladt stykke infrastruktur.

fortifikation indskrevet

oversættelig

bastion

territorielt stop

hængsel

første punktering

“Måske jeg kunne skrive dem ind i en anden kontekst, måske kunne jeg få de lndlejrede massiver til at vandre et andet sted hen, end her, dansende på kanten af molen. Et andet sted, hvor massiverne ikke snubler i sandet på vej mod havet.”

opmagasinering opmagasinering

grænsezone

Rekreative stationer

spor

grænsezone

afsporing

anlagt affald (blomstring)

Fredløse

performativ genindlæsning

Rekreative stationer

Fejring Danser vi på steder, som et ritual, som en akt af hengivelse før det bliver overgivet til et folk som lukker stedet, og befæster det. Prototypens endelige form, dens formatisering. fortællinger fra tider under solen. Sommermånedernes velsignelser

grænsezone

spor

grænsezone

afsporing

performativ genindlæsning

teater

stationer

rekreative satelitzoner

performativ genindlæsning

Aflaster vi på steder, som er fremmedgjort, og ude over vores horisont i byen, er de øde landskaber et sted der fortjener at beholde de overskydende rester, og cementerer det ikke et modus, der altid tilsynekommer hos os som menneskere og borgere, der tvinger et sted i knæfald for vores besættelse.

territorieskift 1:750

PROTOTYPE.04 GLETSCHER

PROTOTYPE / TERRITORIE 04

TERRITORIE.04 BASSINERNE Åbninger

"Jorden hviler på vand" Thales fra Milet

grænsezone

spor

Overvældende højder

Vindmaskine

grænsezone Arkivering Opmagasinering

forvitring

forglemmelse

Arkivering Opmagasinering Sortering

forvitring

forglemmelse

Regenering ... Skal påvise akter i industrilandskabets orientering ved mineraler og metaller, og akten i flytningen og udgravningen, og konstruktionen. Romantikken, der er indlagt i produktionslandskaber, forsvinder ikke i grebet, der fastlåser den nye arkitektur som er arvetageren for en stillestående funktionel territorialisering. romantikken genfinder sig i forsvindingen af det gamle, og afskrækker os i fortætningen af det nye.

Ved Kangerlussuaq, der betyder ‘den store ord’ ligger Grøndlands største gletscher på østsiden af indlandsisen. I løbet af de sidste tre år har gletscheren trukket sig længere tilbage end der er målt siden 1932.1 8 Større aflejringer i gletscheren og en stigende hastighed betyder flere gletscherfloder bliver dannet.1 9 Disse floder er indlagte som en flod i en bevægende solid masse. Isen og vandet har to forskellige hastigheder. Isen er både beholderen, men er også vandet selv. Et interrelationelt forhold definerer både stedet, dets karakter og dets formål. Det skulpturerer sig selv og deler sig som en grænseløs kloning af sin stoflighed. “Vand har ikke sin egen karakter” , Siger Günter Vogt, da vand som væske deles homogent, to dele vand er den samme, og ikke to halve. Men når vand er bibeholdt og optræder i en beholder, kan det derimod deles heterogent og kan ikke deles homogent længere. Her defineres væskens terriotorie. Individualiseret vand, præsenterer os for et paradoks i, noget vi kan genopdage men konstant er i forandring. I vandets tid, isoleret set, er vand ikke en substans for en substans er indeholdt i et individ, som kan forandre sig. Vandet er sin egen beholder. Et konstant mønster af forandring er ansvarlig for tilstedeværelsen af substans. I en flod er vandet i bevægelse konstant, mens vandet er i konstant forandring, alt i mens flodens kurvatur er mere eller mindre defineret. Men hvis vi ser på floden igennem dyb tids perspektiv, er det en sammenvævning af vandets tryk der forandrer flodens form. Hvori floden kan vise os et agentur, som er forholdet mellem vandet og dets beholdere.2 0 Claude Parent’s oblikke funktion2 1 blev udviklet i arbejdet på den franske pavillion til Vendigs Biennale i 1970, hvore er teorien blev anvendt med Virilio’s Bunker arkæologi, på designet af Saint Bernadette kirken i Nevers. Den oblikke funktion implikerer sammenhængen i opstigningen af et skråt plan, som udgør en udmatning og et energisk potentiale i nedstigningen af det. Den opblikke funktion peger også på hvordan den grøndlandske indlandsis bevægelse mod havet, er en arkitektonisk proces, som dirigeres i en skala der gennemfører stoffet i sin egen beholder.

suspendering Generator

En anden orden opstår,

Vandspejlet, her er vandet beholderen for mere end bare et spektakulært syn, men også en station for partikulære tilstande, der opstår i bassinerne. Gennemstrømningen af vand, og de forskellige niveaur. Her kan der blandt andet anskues vandet som en særpræget beholder. Det er et tilfænde af vandet som sit eget substanielle forhold.

Spejlbassin

Generator

Spejlbassin

Landgange

Krydsarealer

En position, at beskue fra Landgange

sedimentæring placeret nord for det store stræk

de store plæner

Landgange

Særpræg

Rensningsanlægget

De lange plæner

territorieskift

forvitring

Generator

forglemmelse

Eftergivet, af tanken om et forløb, der aldrig stopper. Er vandet noget af det som står mest tydeligt frem som værende det der substantialiserer vores vilkår i vores omgivelser. om det er vandet på huden, eller de mekaniske forhold der tydeliggører at vi har brug for mere, altid mere forsyning der forholder sig til hele processen, den økologiske standard skal forhøjes.

Generator

4 territorer opstilles i snit og plan. Refshaleøens kontekst bruges som en maskine for generering af en ny anskuelse af stedsprototyperne. Bingham Mines i Utah bliver til strækket mellem B&W hallerne og dens tilhørende tørdock. Atlandervoldsbunkeren, forandrer sig fra fra en vandrende solid til at blive læst som Refshaleøens indlejrede fortbunkere. Vandbeholderen, anskuet som fænomen igennem gletscheren forandrer sig til bassinerne på Refshaleøen.

5. STUDIEÅR

Dybet

genfortolket

EN SKOLE FOR MEDITATION Emil Rasborg Laursen

GODS

mod mols bjerge

forvaltning WAYFINDER

til Kalø

mod vigen

mod vigen videre færd

VANDREHJEM

SLOT

modtager for længerevarende vandringer

tårnende skikkelse (var)tegn

opvartning

bevarende

på et hårsbredde af Rønde og skrænten, mod havet

langs stien

GODS

mod mols bjerge forvaltning WAYFINDER

til Kalø

langs stien

PARALLEL

SLOT

modtager for længerevarende vandringer

tårnende skikkelse (var)tegn

opvartning

bevarende

på et hårsbredde af Rønde og skrænten, mod havet

langs stien

Nationalparken Mos Bjerge, er med dets areal der strækker sig over mange privateejde jordområder, en territoriel øvelse. Med Nationalparkens udvidede grænser, over jord og tilhørsforhold, bliver landbruget med tiden, reklameret til nationalpark, og parken udvider sig.

ved brynet

videre færd

VANDREHJEM

langs stien

ved brynet

skråning Afsidiges jordbrug

PARALLEL

ved brynet

skråning Afsidiges jordbrug

ved brynet

lysning ved søen

Ophugning

Skovsystem

lysning

lysning Afsidiges jordbrug

Afsidiges jordbrug

I skoven

skydebane

skydebane FORPAGTER

FORPAGTER

ophuggeri (velkomst)

skovudløb

ophuggeri (velkomst)

I en lysning

mod vandet, ved vigen

Udsigtspunkt

ved døren på vejsiden overgroet hus Skovudløb

tange

middelalder kunstlandskab, skabt for isolering og overblik prototype, totem

ved døren på vejsiden overgroet hus Skovudløb

SKOLE indlejret tiltrækningspunkt

I vigen

tange

RUIN måske, ombord

på tærsklen Lang ankomst

WAYFINDER Lagt an, til lands

handlingsudspring

tårnende skikkelse (var)tegn

I en lysning

Udsigtspunkt

på tærsklen Lang ankomst

WAYFINDER Lagt an, til lands

RUIN

skovudløb

mod vandet, ved vigen

(var)tegn

Under solen

middelalder kunstlandskab, skabt for isolering og overblik

indlejret tiltrækningspunkt handlingsudspring

I vigen måske, ombord

tårnende skikkelse

På havet

SKOLE

På havet

Under solen

prototype, totem

Faldende krop/Under himlen//Vandbåre, skræntens yderpunkt/Gennemfald langs vejen// Vandet er linjeret/Falder langs skoven//Udfladning. I projektet ‘en skole for meditation’ undersøges Kalø Vigs’ territorier med udgangspunkt i Ringelmose Skov. Igennem et stedspecifikt poetisk blik på etableringen af en skole for meditation ved kartografiske undersøgelser, tegningsindskrivelse og pointering af de rummeligheder vi opsøger i den rekreative natur som åløb, skovbunden, udsigter og lysninger.

AFGANG

ET URBANT LABORATORIUM, REFSHALEØEN Frederik Kofoed FRAGMENT Exedra I

FRAGMENT Gradus I

Lægger sig til, omkranser

Overgang mellem maskens for og bagside Portal Markerer en tydlig terskel mellem et glet ydre og en konveks inderside

FRAGMENT Exedra II

Tryk i fladen

FRAGMENT Gradus II

Slår et felt ud på bagsiden

FRAGMENT Nymphaeum I

188

Opstigning Udposning

FRAGMENT Exedra III

199

FRAGMENT Nymphaeum II

Afgrænsning

FRAGMENT Gradus III

FRAGMENT Nymphaeum III

Distribuere, fobinde

FRAGMENT Exedra IV

FRAGMENT Gradus IV

FRAGMENT Nymphaeum IV

Indskære, nedfælde

FRAGMENT Exedra V

FRAGMENT Gradus V

FRAGMENT Nymphaeum V

Gribe, indramme

FRAGMENT Exedra VI

FRAGMENT Gradus VI

422

FRAGMENT Nymphaeum VI

Opskære, adskille

EXEDRA I

NYMPHAEUM IV

NYMPHAEUM V

GRADUS VI

NYMPHAEUM III

GRADUS V

EXEDRA VI

NYMPHAEUM II

GRADUS IV

EXEDRA V

GRADUS III

EXEDRA IV

NYMPHAEUM I

GRADUS II

EXEDRA III

GRADUS I

EXEDRA II

NYMPHAEUM VI

Projektet fungerer som et forstudie til afgangsprojektet, og forsøger gennem tekst og tegningsundersøgelser at indkredse projektets felt: det groteske Teksten består af to parallelle spor: En fiktiv fortælling i fire kapitler om genopdagelsen af Domus Aurea i Rom, digtet med udgangspunkt i de sparsomme historiske overleveringer, der findes herfra. Dernæst en essayistisk undersøgelse ligeledes i fire dele, der reflekterer over det grotesk-underjordiske som fænomen og sammenkobler relevante teorier i en diskussion af forholdet mellem menneske, natur, tid og rum. Sideløbende med teksten udvikles en serie tegninger der undersøger de groteske formprincipper - disse tegninger peger på operative modeller for et senere arkitektonisk indgreb.

5. STUDIEÅR

SITUATIONSPLAN 1:1000

GROTTA - ET ARKÆOLOGISK ANLÆG I ROM N

Frederik Kofoed

Gennem et arkitektonisk indgreb i og omkring det underjordiske palæ Neros Gyldne Villa i Parco del Colle Oppio i det centrale Rom, søger projektet at undersøge det groteske, underjordiske rum som fænomen og som en særlig fremtrædelse i verden. Med udgangspunkt i det groteske som et strukturerende og formende princip, foretages en række programmatiske tilføjelser, der etablerer og artikulerer nye forbindelser til Neros Gyldne Villa for at formidle stedet og dets kvaliteter. Det begravede palads genindskrives i byen og det artificielle landskab, det er indlejret i, ved at transformere dele af parken og etablere et anlæg, der indeholder besøgsfaciliteter og et arkæologisk laboratorium.

AFGANG

VELFÆRDSLANDSKABER Viktor Forchhammer Mortensen

Tværsnit fra nord 1:400

Velfærdlandskaber mellem natur og kultur. Transformation af Bellahøjmarken. Jeg ønsker med dette projekt at binde Grøndalscentret og Bellahøjmarken sammen i et sammenhængende landskab. Et velfærdslandskab, der forener stedets natur og kultur, og dermed også gør op med det historiske modsætningsforhold mellem de to. Længdesnit fra øst 1:400

AFGANG

HAVBAD OG UDSTILLINGSSTED I VIÐEY Kristveig Larusdottir

+ Omgive

+ Beholder

Projektet indskriver sig i Viðey, en historisk ø som ligger mellem Reykjavík´s centrum og bjerget Esja. Projektet undersøger hvordan man nærmer sig i en fredet natur, og hvilken slags arkitektur der kan opstå på et sted, hvor der ikke er en bygningsmæssig kontekst, hvor der udelukkende er naturen at forholde sig til. Projektet søger at kvalificere oplevelsen af naturen ved at arbejde arkitektonisk med de steder hvor mennesket møder naturen. Med et havbad og udstillingssted som et samlet sted som omdrejningspunkt, er intentionen at skabe et offentligt mødested i Viðey, hvor arkitektur, menneske og natur samles i et felt, der styrker det unikke stedbundne potentiale, og skaber ny dynamik.

AFGANG

FOR FODEN AF BJERGET Mads Bryld Sørensen

Projektet placerer et depotlandskab i Hedeland, der renser jorden fra bygge- og anlægsprojekter. Det etablerer depotet som et rekreativt og produktivt landskab, der direkte forbindes til en bygning der huser et besøgscenter, laboratorium, kontorer og værksted. Projektet spørger til hvad vi betragter som landskab i dag, og peger på depotet og den forurenede jord som et potentiale til at skabe en ny slags rekreativt landskab, der har en æstetisk og taktil værdi, og som desuden direkte konfronterer os med den jord og det land, vi bygger i og på.

AFGANG

RÅSTOFDEPOT PÅ REFSHALEØEN Mads Bryld Sørensen

Udsigtspunkt Udvidelse

Mega depot

Vendeplads

Tunnel

Udsigtspunkt Bro Stisystem

Tunnel

Stor depot

Rense bassin

Depot

membran

Depot

Gas Udvidelse

Administration

Hovedvej

Tunnel

Fyrtårn

Udsigtspunkt

membran

Depot

Bådbro

Depot

Små depot

Bro

membran

Ankomst

Sejlrende

Tunnel

Hovedvej

I opgaven undersøges jeg det artificielle landskab igennem en række collager og tegningsstudier. Jeg har været interesseret i at forstå potentialet i depotlandskabet som et landskab, der både har en rekreativ værdi, og samtidigt giver en forståelse af de ressourcer som vi bruger i vores bygge- og anlægsprojekter. Projektet tegnes som en strategisk plan, der kobles på den nordligste spids af Refshaleøen, og på den måde fungerer som en fremtidig brik til udbygningen af København.

5. STUDIEÅR

PRODUKTIONSANLÆG PÅ REFSHALEØEN

Camille Lykke Skjolding og Emma Sofie Fugl

I dette projekt udvikles en metode der udfoldes i en udveksling mellem feltet, der forholder sig til det urbane, og nedslaget, der udgør komponenten. Metoden udspiller sig gennem en række model- og katalog undersøgelser, der opstiller forskellige landskabelige og urbane tilstande.

5. STUDIEÅR

4 REGNHÆNDELSESLANDSKABER I KØBENHAVN

Camille Lykke Skjolding og Emma Sofie Fugl

Projektet vil undersøge, hvordan fremtidens mere ekstreme regnhændelser kan bruges til at skabe byrum. Gennem en række arkitektoniske greb (tegning, model og foto), undersøges hvordan forholdet mellem det menneskeskabte og det naturlige kan manifestere sig som rumlige iscenesættelser i København. De 4 landskaber indskriver sig på Gasværksvej, ved Åbuen, på Blågårds Plads og i Fredens Park.

AFGANG

THE VERTICAL TURN Anne-Cathrine Thorning

Materialet er en del af min teoretiske, kartografiske undersøgelse af vertikalitet som et skift i forholdet mellem magt, teknologi og arkitektur. Undersøgelsen er rhizomatisk; den sprænger fysiske koordinater, den akkumulerer data, den er multiplicerende, den er spekulativ, og den interagerer mellem kunst, videnskab og sociopolitiske kampe. Den indfælder sig i Hyperspace.

5. STUDIEÅR

PLATFORM FOR TV├ЖRFAGLIG, ARKITEKTONISK T├ЖNKNING

Anne-Cathrine Thorning хн┤

хн╡

хн╡хно

хн╢

хн╖

хоМ

хн╕

хн╣

хн║

хн╗

хн╝

хоН

хн╝хно

хн┤хн│

хн┤хн┤

хоИ

хоД

( :RUNVWDWLRQV 5HVHDUFK DUHD &RPSXWHU FOXVWHUV

(

( :RUNVWDWLRQV 5HVHDUFK DUHD &RPSXWHU FOXVWHUV

'LVFXVVLRQ JURXSV

( 9LGHR 6SDFHV

(

( 9LGHR 6SDFHV

хоЙ

хоЕ

'LVFXVVLRQ JURXSV

(

хо│ходхо▒хо▓хо╡ходхо░хомхожхнгхо╢хожхо╡хоихоихо▒

( 7HFK /HDUQLQJ /HDUQLQJ &HQWHU

(

( 0DNHU VSDFH 6WXGLRV

(

( 0DNHU VSDFH 6WXGLRV

(

хо╢хо▒хомхо╖хнгход

хо╢хо▒хомхо╖хнгход хоК

хоЖ

( :RUNVKRSV

хоЗ

( $GPLQVWUDWLRQ $FDGHPLF 2тТСFHV 6WXGHQW VHUYLFHV ( /LEUDU\ 5HDGLQJ URRPV 5HDGHUV IRUXP %RRNVKHOYHV

(

( $XGLWRULXP

$ :RUNVWDWLRQV 5HVHDUFK DUHD &RPSXWHU FOXVWHUV

( $GPLQVWUDWLRQ $FDGHPLF 2тТСFHV 6WXGHQW VHUYLFHV ( /LEUDU\ 5HDGLQJ URRPV 5HDGHUV IRUXP %RRNVKHOYHV

хн╡

хн╡хно

хн╢

хоП

хн╖

хоМ

хн╕

хн╣хн┤

хн║ хн╗ хнохнгхн╣хн▒хн╡хн╗хн║хнгхо░хоихо╖хоихо╡хо╢хн╜хнгхнгхо╢хожхо╡хоихоихо▒

хн╝хно

хн┤хн│

хн┤хн┤

хоИ хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

хо╢хо╖хо▓хо╡ходхокхои

хо║ходхо╡хозхо╡хо▓хоехои

хоихо╣хоихо▒хо╖хнгхо╢хо│ходхожхои

хож хожхомхо╡хожхо╕хопходхо╖хомхо▓хо▒

(

хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

хо╖хоихоохо▒хомхоо

хо╢хо╖хо▓хо╡ходхокхои

хо╖хоихоохо▒хомхоо

хо╢хо╖хо▓хо╡ходхокхои

хоЙ

хо╢хо▒хомхо╖хнгход

хо╢хо▒хомхо╖хнгход хоК

хоЖ

$ 9LGHR 6SDFH

хоихо╣хоихо▒хо╖хнгхо╢хо│ходхожхои

$ 0DNHU VSDFH 6WXGLRV

хн╝

хоН

хоЕ

'LVFXVVLRQ JURXSV

$ 9LGHR 6SDFH

хн┤

хоД

$ :RUNVWDWLRQV 5HVHDUFK DUHD &RPSXWHU FOXVWHUV

'LVFXVVLRQ JURXSV

хоЛ

хоО

SODQHU

( /HFWXUH +DOOV

('8&$7,21

$ 0DNHU VSDFH 6WXGLRV

хожхомхо╡хожхо╕хопходхо╖хомхо▓хо▒

хозхомхо╢хо│хопходхо╝хнгходхо╡хоиход

хоЗ

$ :RUNVKRSV

$ 3URGXFWLRQ VSDFHV

хоЛ

хоО

$ $XGLWRULXP

5(6($5&+

хн┤

$ /DERUDWRU\ DUHDV ,QWHUPHGLDWH /DE 'HVLJQ /DE

хоП

хн╡

хоС

$ 3URGXFWLRQ VSDFHV

SODQHU

I\VLVNH RJ YLUWXHOOH VRFLDOH UXP

( $XGLWRULXP

( 3URGXFWLRQ VSDFHV

хоС

( /HFWXUH +DOOV

('8&$7,21

( 3URGXFWLRQ VSDFHV

хн╡

хн╡хно

хн╢

хн╖

хоМ

хн╕

хнохнгхн┤хн┤хн▒хн╕хн╕хн╣хнгхо░хоихо╖хоихо╡хо╢хн╜хнгхозхомхо╢хо│хопходхо╝хо╢хнпхнгхозхомхо╢хожхо╕хо╢хо╢хомхо▓хо▒хнгхокхо╡хо▓хо╕хо│хнпхнгхоихо╣хоихо▒хо╖хнгхо╢хо│ходхожхоихнпхнгхо╖хоихожхолхо▒хомхожходхопхнпхнгхо╢хоихо╡хо╣хомхожхои

хн╣

хн║

хн╗

хн╝

хоН

хн╝хно

хн┤хн│

хн┤хн┤

хоИ

хоД хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

$ $XGLWRULXP

хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

хо░хо╕хопхо╖хомхнгхо╢хо│ходхожхои

0 3XEOLFDWLRQ :RUNVWDWLRQV 5HVHDUFK DUHD &RPSXWHU FOXVWHUV

0 9LGHR 6SDFH

хоЙ

0 3XEOLFDWLRQ :RUNVWDWLRQV 5HVHDUFK DUHD &RPSXWHU FOXVWHUV

хо░хоихозхомходхо╖хоихоо

хоЕ

хо╣хо▓хомхоз

0 &RPPXQLFDWLRQ DUHD

0 $FFHVV &RPPXQLFDWLRQ DUHD

0 :RUNVKRSV 3URGXFWLRQ VSDFHV

0 %RRNVKHOYHV $UFKLYHV

0(',$721

хо╢хо▒хомхо╖хнгход

0 %RRNVKHOYHV

хоК

хоЖ ходхо╡хожхолхомхо╣хоихо╢хнгхо▓хойхнгходхо╡хо╖хомхожхопхоихо╢

хоЗ

хоЛ

' 9LGHR 6SDFH 'LVSOD\V

' $FFHVV &RPPHUFLDO ,QWHUHVVHW

',63/$<6

' ([KLELWLRQ 6SDFHV

' (YHQW 6SDFHV

хн┤

хн╡

' ([KLELWLRQ 6SDFHV

хн╡хно

хн╢

хоП

хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

хо╢хо╖хо▓хо╡ходхокхои

хоохомхо╖хожхолхоихо▒

хн╖

хоМ

хоД

хн╢

хн╕

хо▓тТСхожхоихо╢

хн╣

хнохнгхн┤хн╣хн▒хн╣хн║хн╗хнгхо░хоихо╖хоихо╡хо╢хн╜хнгхожхомхо▒хоихо░ходхнпхнгхо░хоихозхомходхо╖хоихоохнпхнгхозхомхо╢хожхо╕хо╢хо╢хомхо▓хо▒хнгхокхо╡хо▓хо╕хо│хнпхнгхо╡хоихо╢хоиходхо╡хожхолхнгходхо╡хоиход хн║

хо▓тТСхожхоихо╢

хо╡хоихо╢хоиходхо╡хожхолхнгходхо╡хоиход

хн╗

хн╝

хоН

хо╡хоихо╢хоиходхо╡хожхолхнгходхо╡хоиход

хн╝хно

хн┤хн│

хн┤хн┤

хоИ хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

хо╖хо▓хомхопхоихо╖хо╖хоихо╡

хо║ходхо╡хозхо╡хо▓хоехои

хо╢хо╖хо▓хо╡ходхокхои

хоохомхо╖хожхолхоихо▒

хоЙ

хоЕ

' &RPPHUFLDO ,QWH UHVVHW

SODQHU

' 9LGHR 6SDFH 'LVSOD\V

' (YHQW 6SDFHV

',63/$<6

хоС

NRUWO┬УJQLQJ

хоО

3UHVHQWDWLRQV ' 3XEOLF 9LHZ 3XEOLF 'HEDWHV

хо╢хо▒хомхо╖хнгход

хо╣хомхозхоихо▓хнгхо╢хо╖хо╕хозхомхо▓

хожхо▓хо░хо░хо▓хо▒хнгходхо╡хоиход хо▓тТСхожхоихо╢

хо▓тТСхожхоихо╢

хо╡хоихо╢хоиходхо╡хожхолхнгходхо╡хоиход

хо╣хо▓хомхоз

хо╢хо▒хомхо╖хнгход

хожхо▓хо░хо░хо▓хо▒хнгходхо╡хоиход хо▓тТСхожхоихо╢

хоЖ

хо╡хоихо╢хоиходхо╡хожхолхнгходхо╡хоиход

хоК

хозхоихо╢хомхокхо▒хнгхопходхое

хомхо▒хо╖хоихо╡хо░хоихозхомходхнгхопходхое

хо░ходхоохоихо╡хнгхо╢хо╖хо╕хозхомхо▓хо╢

хожхо▓хо░хо░хо▓хо▒хнгходхо╡хоиход

хозхомхо╢хожхо╕хо╢хо╢хомхо▓хо▒хнгхокхо╡хо▓хо╕хо│

хожхо▓хо░хо░хо▓хо▒хнгходхо╡хоиход

хозхомхо╢хожхо╕хо╢хо╢хомхо▓хо▒хнгхокхо╡хо▓хо╕хо│

хоЗ

хоЛ

хоП

SODQHU

хоО

хоС

OHYHO UHVHDUFK DUHDV

хн╣

хнохнгхн╢хн║хн▒хн╗хн╡хн╖хнгхо░хоихо╖хоихо╡хо╢хн╜хнгхомхо▒хо╖хоихо╡хо░хоихозхомходхнгхопходхоехнпхнгхозхоихо╢хомхокхо▒хнгхопходхоехнпхнгхо╡хоихо╢хоиходхожхолхнгходхо╡хоиходхо╢хнпхнгхо░ходхоохоихо╡хо╢хнгхо╢хо╖хо╕хозхомхо▓хо╢хнпхнгхо▓тТСхожхоихо╢

OHYHO YLHZ GRZQ

Et institut for kreative praksisser, kritisk forskning og vidensdeling, som forholder sig til det nye verdensbillede - et HYPERSPACE, hvor globale politiske, teknologiske og ideologiske tilstande og kriser konstituerer en ny subjektivitet. Med fokus p├е imagination og spekulation danner PLATFORMEN rum for ny viden og forskning, der unders├╕ger dette multitude overlap af virtuelle og fysiske rumligheder. Med et centralt fokus p├е PLATFORMENs globale mulighed for kollektivisme, er inds├жttelsen i B&W Hallerne p├е Refshale├╕en, K├╕benhavn (DK), blot en af mange forankringer.

AFGANG

KULTUR- OG RESSURSHUB FOR BIOENERGI Mathilde Toft Fjelldal

Lyskilde

Energistasjon

Lyskilde

Nedslag - Implementering i byen

Systematisk Nedbryting - Eksisterende Slabstruktur

Prosjektet er en undersøkelse i fremtidig bruk av alger som en kilde for bioenergi og mulige karbonnøytrale løsninger som kan implementeres inn i eksisterende eller eroderende arkitektur. For å bruke kilden alternativt er prosjektet også et forsøk i å plassere industri og natur inn i et bymiljø, med intensjonen om å skape mer flytende overganger mellom sfærer. Parallelt med den transparente arbeidsprosess utfoldes områder for lærdom og viten om alternativ energi i den offentlige sfæren, rettet mot hverdagens fotgjengere og generelle masser i byen. Prosjektet fokuserer på ferskvanns mikroalger og saltvanns makroalger, oftere kjent som tang. Konseptsnitt - Landskaplige trekk

AFGANG

Visualisering - Riverscape

Semiboks

Snitt V 1:200

Oppstalt V 1:200

Arbeidsprosessen - Fra Vest

HYDRA Sommerskole 2020

SAMTIDIGE STEDER – SIMULTANE RUM I arbejdet med tekst, tegning og fotografi spørger vi: hvad konstituerer et sted? og, hvordan konstruerer vi rum? Titlen SAMTIDIGE STEDER – SIMULTANE RUM henviser på én gang til de mange forskelligartede betydningslag, der knytter sig til stedet på tværs af rum og tid, og til de forskellige mediale processer, hvori vi kontinuerligt undersøger og udvikler (spørgsmål i) materialet. Således udspænder vi et operationelt felt imellem stedet og det tegnede rum, og kroppen og den tegnende handling. Med spørgsmålet hvad konstituerer et sted? retter opgaven opmærksomhed mod sammenhænge mellem krop, bygning, by og landskab. Igennem kortlægning undersøger vi forskellige syntesedannelser i dette skalaspænd; vi registrerer og afprøver, hvordan relationer og brydninger mellem det kontrollerede og ukontrollerede, det formelle og uformelle, det kunstige og det naturlige, indgår i komplekse forbindelser og manifesterer sig som sted. Med spørgsmålet hvordan konstruerer vi rum? søger vi gennem arbejdet med de forskellige medier at etablere et dobbeltblik i vekselvirkningen mellem den perciperende, analyserende og den konstruerende handling. Det kartografiske tegningsarbejde tager udgangspunkt i en kontekstuel analyse (af græsk: analysis ’opløsning’): nøje undersøgelser og bestemmelse af en sammensat helheds bestanddele og deres indbyrdes forhold. På denne baggrund udvikler vi tegningen som diagram, hvori en håndtering af heterogene topologier (fx udvekslinger mellem sociale, temporale og spatiale relationer) kan finde sted.

HYDRA Juliette Joy Ringrose

Den skapende kropp Hydra, mars 2020 Det hvite sollys beveger seg på veggen i en form omringet av skygge. Her henger det før det forsvinner igjen. Stedet og det tegnende rom. Kroppen og den tegnende begivenhet. Verden som den er i gang. Blikket gjennom vinduet, forbi glasset, ut til hus som ligger, skarpt i dagslyset, oppover fjellsiden. Dette bildet lyser opp i et ellers mørkt rom. Bildet brer seg utover gulvet og blir fanget i flisenes ujevne overflate. Streker beveger seg rundt på arket og møter forstyrrelser og motstand.

HYDRA Simone Rasch Cymborski

ET URBANT LABORATORIUM Artificielle landskaber

Semesteropgave 2019, Fase 1 3D-scanningsworkshop med arkitekt Sofie Lund Michaelsen Med 3D-scanningen som medium, blev Refshaleøen kortlagt gennem en række forskellige nedslag, der efterfølgende blev bearbejdet i montager og tegninger, og endelig i tre store modeller. Gennem 3D-scanningens punktmæssige gengivelse, der ikke skelner mellem kategorier, men behandler alle træfpunkter som del af sammen flade, ville vi undersøge, ikke bare hvad teknologien betyder for arbejdet med arkitektoniske repræsentationer, men også hvad den betyder for vores opfattelse af artificielle landskaber. 4. + 5. STUDIEÅR

De fire programmer på Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner arkitekter, der formår at skabe arkitektur, som bidrager til, at vi som samfund kan møde de store udfordringer, vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur, det er en del af. Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet, der er i de processer, der driver arkitektur-værket frem. Det kan de særligt, fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag, der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed, som er mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere udfører intelligente analyser og stiller skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser på den baggrund nye måder, vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, så vi kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid, hvor den arkitektur vi er med til at skabe giver mere end den tager. Katrine Lotz Institutleder på IBBL

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab