ROYAL DANISH ACADEMY :: IBBL :: BACHELOR PROGRAMME :: KOM

Page 1

IBBL KOM BACHELORPROGRAM KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 22/23

UDGIVET AF Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering KOMPLEKSITETSHÅNDTERINGBachelorprogram22/23Arkitektskolen I PRAKSIS PRinfoParitasTRYKSusanneMartinDESIGNMartinREDAKTØRKOMMarkerMarkerEeg A/S, Rødovre ColorPAPIRAkzidenzGeorgiaTYPOGRAFICopy250 g, omslag Offset 120 g, indhold ©2022250PRINTstk

KOM KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 22/23

2 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL KOM En studerende fra KOM pudser et traditionelt japansk hus op i den lille by Honjima, som en del af feltarbejdet på Bachelor opagven, 2019

Vi lærer jer at tegne på det højeste og mest professionelle niveau. Vi lærer jer at formgive fra hånden til byens skala. Vi lærer jer at forstå materialer og konstruktion. Vi lærer jer at tænke bæredygtigt og i helheder.

Vi er optaget af verden. Af økologi og bæredygtighed, fordi at det er os som formgivere og kunstnere som må stille de store spørgsmål og tænke de nødvendige og nye tanker. Vi tænker holistisk og i helheder. Vi anser jer som de kommende beslutningstagere som skal forme verden og genskabe balancen på kloden.

Morten Meldgaard, Knud Arup Kappel, Martin Marker, Anne Mette Frandsen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 3

Det gør vi sammen gennem arkitekturen - i fællesskab her på KOM

Vi er optaget af studiemiljøet og vi oplever at samarbejde og samskabelse er mere produktivt end sammenligning og konkurrence.

Vi arbejder med bygningskunst, tegner boliger i landskabet og i byen, arbejder med konstruktion og materialer og bebygelsesplaner. Hvert semester har et tema og et materiale, et snedkerværksted og materialet træ eksempelvis på 3. semester. På Bacheloropgaven tager vi ud i verden på feltstudier, for at forstå den verden vi er en del af.

Arkitektur skabes i fællesskab, i tværfaglige sammenhænge, den trækker på de fælles ressourcer og tilhører både arkitekten, håndværkeren, ingeniøren, borgeren og samfundet.

er for os en helt grundlæggende måde at opleve os selv som en del af verden, og at opleve verden som en del af os.

På KOM studerer vi arkitektur ved at lære at tegne og lave projekter. Vi fokuserer på praksis, fordi vi finder at det er i praksis at arkitekturen formes og udvikles. Vi er optaget af hvad I hver især kommer med. Vi er optaget af at udvikle jeres personlige stemme til et fagligt relevant standpunkt, som i kan tage ud i verden.

Vi arbejder tværfagligt og i grupper, fordi at det er sådan man arbejder på en tegnestue.

At skabe huse, byer og landskaber til sameksistens er en vidtgående agenda, men det er vores agenda. Derfor er det ikke et spørgsmål for os, hvorvidt vi arbejder bæredygtigt, men Bæredygtighedhvordan.

I

PRAKSIS

Det at lære at udvikle og skabe arkitektur er lidt som en rejse. Det er en rejse der går indad, for at opdage hvad og hvem vi tegner med, og den går ud i verden for at opdage hvad og hvem vi tegner for. Gennem arkitekturstudiet opdager vi både os selv, hinanden og verden.

1. SEMESTER Terrain Vague Gertrud Rose Jensen

BOSÆTNING1.SEMESTER

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 5

Studier af sted, form og rum, dimensioner og proportioner – atmosfærer. Undersøgelser af, hvordan rum betinger livsformer og hvordan livsførelsen udvikler arkitekturen.

Semesteropgavens første øvelse udvikles i mindre grupper, som udforsker et udvalgt landskab gennem kropslige udmålinger og rumlige indsættelser. Dette landskab danner fundamentet for resten af semesteret. Et forslag til en mindre bosætning udvikles i tæt relation til de landskabelige karakterer. Bosætning og landskab fremkaldes gennem skiftende optikker og regelsæt via tegning og model. Fokus ligger på at udvikle og diskutere rumlige tilstande, atmosfærer og forløb i tæt dialog med sine omgivelser.

I 6-ugersblokken, som indleder bachelorstudiets første semester, gives den første grundlæggende tegneundervisning. Der undervises i, hvordan såvel den analoge som den digitale tegning kan anvendes ved såvel udviklingen som formidlingen af et projekt. Ved forelæsninger og i studiekredse udvikles den grundlæggende forståelse for begrebet bosætning, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken på IBBL. 6

Semesteransvarlig:ugersblokken: Sofie Højgaard

Hele forløbet består af en række øvelser, der er sammensat i et forløb, hvor kompleksitetsgraden vokser, og hvor de basale værktøjer introduceres et efter et – de analoge, skitsen og modellen, og de digitale og grafiske værktøjer. Øvelserne og værktøjerne danner fundament for at udvikle en forståelse for arkitektfagets komplekse karakter.

Der arbejdes med materialet beton som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruktion.

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. De tre faser fokuserer henholdsvis på landskab, bygning og rumlige sammenhænge i det endelige projekt. Semestret har et særligt fokus på at etablere et sammenhængende og kurant tegningssæt, som et grundlæggende redskab for de kommende semestres projektarbejde.

Ved endelig gennemgang og eksamen afleveres en fælles planche og en individuel planche. Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning.

6 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

BEGREBINDHOLDSBESKRIVELSE

METODE Modulet introducerer en række metodemæssige arbejdsværktøjer i relation til projektudvikling, herunder det personlige arkiv, det at forholde sig begrebsligt til arkitektur og det at anvende optikker hvormed projektudviklingens rumlige problemstillinger kan anskues: Volumen, kontur, lys, farve, karakter, kontekst og tektonik.

I seminarform udvikles en forståelse for en række grundlæggende æstetiske og filosofiske vilkår for begrebet ‘bosætning’ i den antropocæne epoke.

Overskriften ”bosætning” tolkes konkret, idet de studerende i løbet af semesteret udvikler en mindre bo-enhed i relation til andre og gruppevis placerer disse enheder i et landskab.

U PLAN

Der introduceres til landskabet som grundlæggende muligheds-felt og problemstilling i forhold til bosætning. Gennem studiet af et dansk istidslandskab introduceres begreberne landskabsforståelse, natursyn og bæredygtighed i relation hertil.

Særligt introduceres tegningssættet som virkemåde, og det er gennemgående som en central læringsfigur i semesteret. For at skabe et fokus på studieteknik og selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper, afholdes der under modulet én eller flere workshops under temaet ’Ledelse’.

Viden om grundlæggende landskabsbegreber, natursyn og bæredygtighedsbegrebets historie og aktuelle Demonstrerestatus.grundlæggende viden om beton; arkitektoniske potentialer, konstruktion og Demonstreretektonik. grundlæggende viden om dagslys og farver.

KOMPETENCER Analysere og udvikle eget projekt gennem øvelserne. Etablere en syntese og håndtere formgivning med påvirkninger fra program, materiale og Udvikle,kontekst.udarbejde og kuratere projektet selvstændigt og sammen med andre gruppevis. Reflektere over og virke i grundlæggende gruppedynamikker og arbejdsdeling i kreative processer. ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur

Udarbejde et kurant, læsbart og sammenhængende tegningssæt med tilhørende rumlige Formidleafbildninger.materialet som et samlet arkitektur-projekt.

Udføre deraf afledte undersøgelser og konkludere på baggrund af egne undersøgelser.

KRAV TIL AFLEVERINGER Modeller 1:50/1:100/1:500, planer, opstalter og snit 1:100, situationsplan i 1:200 samt snit gennem bebyggelsen i 1:200. Rumlige afbildninger interiør og eksteriør, skitser, foto mv. Portfolio udarbejdes efter hvert semester.

Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsun dervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

Udpege arkitektoniske kvaliteter, dokumentere og formulere dem i et personligt arkiv.

VIDENLÆRINGSMÅL

Anvende begrebssæt der knytter sig til ‘bosætning’ som arkitektonisk ide.

Kendskab til grundlæggende landskabstyper, landskabsteori og landskabshistorie.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 7 1. SEMESTER/BLOK2

FÆRDIGHEDER Producere relevante modeller (volumenmodel, strukturmodel, lystæt papmodel, støbt model, landskabsmodel, og 3D printet model).

8 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Anna Matilda Steenberg - Nicoline Storm Hansen Kaya Rose - Jonas Offerdal Johansen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 9 Anders Henning

10 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Thilde Laura Biehl, Peter Anton Borring Balle, Filip Munch Bak

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 11 Thilde Laura Biehl, Peter Anton Borring Balle, Filip Munch Bak

12 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 13 Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

14 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Mia Groth Ludvigsen Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 15 Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

2. SEMESTER D E L I R IOU S TAA STRUP

Semesteropgavens titel er Delirious Taastrup – Rammen er at vi skal udvikle et 300m2 delt program med afsæt i begrebet bolig - at bo. Delirious Taastrup henviser til, at vi både arbejder med Taastrup som et konkret og et fiktivt sted på en gang.

ORGANISATION

I dette semester går vi fra land mod by. Vi studerer byen og har fokus på kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til at skabe rum– studier af byens organiseringer har afsæt i aktuelle problemstillinger og udviklingsscenarier.

Semesteransvarlig: Martin Marker

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 17

Værktøjerne tegning, model og collage benyttes i forskellige praksisser i løbet af hele semesteret, men i et sammenhængende kontinuerligt forløb hvor projektforslaget fremkaldes gennem fortsat udvikling af egne regelsæt og interesser. Gennem diagrammets tematik introduceres der til at navigere mellem indhentet data, registrering, notationer, form og komposition.

, 6 ugersblokken: 2. SEMESTER I 6-ugersblokken, som indleder semesteret, studeres byens rum og byens organisering gennem registrering, tegning, opmåling og analyse. Gennem studierne af byens organisering udvikles der en grundlæggende forståelse for begrebet organisering, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken.

Gennem tekstlæsning og studiet af stedsspecifikke sammenhænge introduceres begreber som handler om at forholde sig til en urban kontekst, herunder relationen til eksisterende bygningsmasse og terrain vagues.

18 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL U PLAN

Semestertemaet studeres særlig gennem forskellige organiseringsformer af kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til rummets muligheder og betingelser, samt gennem studiet af en tæt bymæssig kontekst med fokus på sociale, kulturelle, morfologiske, topografiske og klimatiske betingelser og mulighedsfelter.

METODE Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. Forskellige dimensioner af kontekst-begrebet udfoldes og kvalificeres gennem undersøgelser og analyse af eget arbejde.

BEGREBINDHOLDSBESKRIVELSE

Overskriften ”organisering” tolkes konkret, idet den studerende udvikler en delt bolig i relation til en eksisterende bygningsstruktur i en kompleks urban sammenhæng.

Igennem en optegning og detaljering af tilføjelsens konstruktive og rumlige kvaliteter og dens relation til den bygning den lægger sig til, etableres et metodisk blik på ‘delte rammer’ og ‘den delte bolig’.

Tredjeformmæssigt.fasefokuserer på at forstå en projektmæssig sammenhæng mellem konstruktion, struktur, program og kontekst, sammenfattet i en konkret forslags-stillelse.

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Første fase fokuserer på at lave en addition til en eksisterende bygningskrop.

På alle semestre afholdes der én eller flere workshops i løbet af modulet under temaet ’Ledelse’. På 2. semester er fokus for disse workshops studieteknik/selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper. Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning.

Der arbejdes med stål som udgangspunkt for en forståelse af ‘rammen’ som arkitektonisk greb, materialitet, tektonik og konstruktion.

Anden fase handler om at programmere additionen i forhold til en mere fleksibel og flettet udnyttelse ved at kvalificere undersøgelsen af ”delte rammer” og ”den delte bolig”

VIDENLÆRINGSMÅL

KRAV TIL AFLEVERINGER Projektet præsenteret i plan, snit, opstalt 1:100, rumlig fremstilling, renderinger, m.m. Udsnit og detaljer i 1:20 og 1:5 Relevante kontekst beskrivelser i situationsplan, diagrammer, fotoregistreringer mv. Renderinger inde og ude, rumlige afbildninger, modelfotos. Modeller 1:50/1:500. Portfolio udarbejdes efter hvert semester. Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsun dervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

KOMPETENCER

Udvikle en flexibel bolig i en urban kontekst, som en tilføjelse til en eksisterende bygning.

Kendskab til arkitekturens rolle i udformning og rumlige organisering af det sociale livs Formulereprocesser. grundlæggende viden om urbanitet, landskab og natur som begreber og tilstande. Kendskab til begrebet kontekst som tilgang til og grundlag for rumlig organisering.

Arbejde sikkert i såvel mindre grupper som i studiets større netværker. Afprøve viden om gruppedynamik og konkrete gruppeudviklingsværktøjer. Udvælge og anvende grundlæggende teorier om selvledelse gennem planlægning af egen arbejdstid.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 19 2. SEMESTER/BLOK2

Sammenholde projektet med et komplekst program, og herigennem udvikle projektet. Reflektere over en given urban kontekst for herigennem at udvikle projektets delniveauer såsom kontekst, ramme og konstruktion. Sammenholde program, kontekst, og konstruktiv logik og derigennem udvikle projektmæssig konsistens.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / ekstern censur.

Afprøve og udvikle basale træk ved en egen selvstændig arbejdsmetode.

FÆRDIGHEDER Udføre, fremstille og formidle enkle arkitektoniske objekter og rum i tegningsarterne projektion, aksonometri og perspektiv. Anvende simple analyseformer i forhold til kontekst. Udvikle og på grundlæggende niveau redegøre for projektets egen grammatik og konsistens mellem del og helhed.

Redegøre for stålkonstruktioners materialemæssige, tektoniske og konstruktive egenskaber herunder kendskab til søjler og bjælkers placering i konstruktioner af metal.

20 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL OPERATIV TEGNING Katrine Elbæk Ditlev

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 21 Christoffer Gert Nielsen

ABC ABC

22 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

01 Nikolaj Kunsthal Nikolaj Art Centre Plads 10, 1067 København GalleryRestaurant and Winebar Church Tower (viewing tower) tidligere Nikolaj Kirke, som kan spores tilbage kunsthal (A) for dansk og international artist talks, performances og ture i kir desuden restaurant og vinbaren Maven (B) Church of Saint Nikolaj, which can be traced rebuilt as an art gallery (A) for danish and accommodates furthermore concerts, artist talks, (C). In connection to the art gallery is the 02 Kvæsthusmolen Kvæsthus Mole Kvæsthusbroen, 1250 København udstrækning et indre havnebassin: Kvæst kan benyttes til både sport, kunst og Kyssetrappen (C), placeret i enden af nyde pladsen og dens aktiviteter. Desud parkeringsanlæg (D) med direkte dagslys. reach, an inner harbour basin: The Kvæsthus both sport, art and culture events. The Kissing Steps (C), located in the end of the the square and its activities. Furthermore, daylight, located underneath the mole.

c: Kyssetrappen / The Kissing Steps d: Parkeringsanlæg / Car Park

BAC BD A C D Katrine Elbæk Ditlev

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 23 Ole Andreas Album Iversen, Matilde Bustgaard

24 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Christoffer Gert Nielsen Daniella Meinert Høiberg

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 25 Christoffer Gert Nielsen, Daniella Meinert Høiberg, Pauline Hoffmann Schrøder

Sebastian

Søgaard Svendsen, Olivia Friss Østgaard, Gertrud Rose Jensen

28 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 29 Philippa Elisabeth Zoe, Laurits Evald, Anders Halberg

30 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL 3. SEMESTER

Studier af sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, sted og Stedetatmosfære.erafgørende

MATERIALER

3. SEMESTER 6

for et forslags tilblivelse og muligheder. Den første øvelse handler om at sanse og fortolke et givent sted gennem opmåling, sanselige notationer og rumlige øvelser. Overgange, grænser, kanter og sammenhæng med omverdenen afprøves og illustreres, og stemninger præciseres. Øvelsen er én ud flere tilgange til, hvordan man igangsætter en skabende Resultatetproces.erudgangspunkt for semesteropgavens programmering af et mindre bygningsanlæg med fokus på sanselig oplevelse og atmosfære. Et særligt materiale vælges ud og konstruktioner og egenskaber studeres. Rumlig organisering, bevægelse, flow og funktioner knyttes til og medvirker i udviklingen af projektforslaget. Studier af lys og skygge som rumdannende og stemnings mættede virkemidler får særligt fokus.

Et bygningsværk studeres med fokus på sammenhængen mellem den arkitek toniske ide og bygningens fysiske udformning. Udvalgte steder studeres og materialer gengives. Der arbejdes i aksonometrier samt i plan- og facadeudsnit 1:5 og 1:50. Forelæsninger og workshops.

Semesteransvarlig:ugersblokken:

Jacob Billesbølle

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 31

Et særligt fokus lægges på lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler i forhold til materialitet, konstruktion og detaljering.

Semesterets overordnede tema, ’Materialer’, studeres udover semesterets øvrige formål særlig med henblik på materialernes potentiale for at etablere en specifik atmosfære i relation til et givet sted og en given konstruktion.

Sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, konstruktion, struktur, sted og atmosfære/stemning introduceres gennem forelæsninger samt kortere ekskursioner, workshops og øvelser.

METODE Modulet bygger videre på 1. semesters arbejde med det landskabelige og 2. semesters undersøgelse af det urbane. I forelæsninger og i undervisningen i øvrigt introduceres og diskuteres en mere udfoldet forståelse af konteksten/stedet som betydning og begreb, og som kræfter der, når de fremkaldes gennem analyse og projektudviklingen, dimensionerer det byggede, her med særlig fokus på materialitet, klima og temporalitet (bæredygtighed).

Der afholdes 1-2 workshop hvor der arbejdes med planlægningsværktøjer og metoder til organisering af tid og arbejdsindsat over en længere periode. Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning og retter sig mod praktikforløb på 6. semester.

Der arbejdes med træ og dets egenskaber i forhold til at danne konstruktioner, klimaskærm, strukturer, signifikante samlinger og detaljer, rum og rumlige organisering og atmosfærer studeres. Dette studie af træets materialitet indebærer naturligvis en række bæredygtigheds aspekter i forhold til forbrug af ressourcer, forarbejdning, livscyklus og lovgivning mv.

32 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL U PLAN

BEGREBINDHOLDSBESKRIVELSE

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium.

Der udarbejdes et forslag til et tømmerværksted i en urban kontekst.

Der afholdes 3 workshops i løbet af semesteret som rammesætter arbejdet med materialet gennem 3 optikker: Konstruktion, Dagslys og Facade. De 3 workshops introducerer metoder til at arbejde undersøgende med materialets virkninger, og danner samtidigt fælles referencer og resultater som den studerende selv benytter i eget projekt.

Fase 1 Undersøgelser (Herunder Stedsanalyse og 3 workshops), Fase 2; konkretisering(Herunder udvikling af eget projekt), Fase 3 Formidling (Herunder IT kursus)Et særligt fokus lægges på lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler i forhold til materialitet, konstruktion og detaljering.

Det er et krav at afleveringen håndterer en glidning i skala fra 1:300 til 1:50. Dermed er det væsentligt at den studerende udvælger bestemte elementer i projektet der tegnes mere igennem end andre

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16// Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur

Rumlig afbildning af hovedkonstruktionens bærende princip. Modeller 1:300 og 1:50 Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsun dervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

FÆRDIGHEDER Undersøge og udvikle projektet gennem forskellige skalasatte model-typer, herunder 1:300, 1:100 og 1:50 med fokus på materialitet, klima, temporalitet. Analysere et sted og anvende analysen til at belyse og udvikle et sted gennem

Reflektere over grundlæggende begreber og teorier om atmosfære. Formulere stedsspecifikke begreber og programmatiske begreber. Gengive konstruktive og materialemæssige terminologier og anvende terminologierne i arbejdet med konstruktioner i træ.

Udvælge og udvikle særlig væsentlige aspekter af projektet med fokus på materialitet, klima og Analyseretemporalitet.trækonstruktioner og anvende analysen til at udvælge og udvikle konstruktioner i træ i Udvælgeprojektudviklingen.oganvenderelevante begreber i arbejdet med et sted. Udvælge og anvende relevante begreber i arbejdet med et program. Tage ansvar for sin egen tidsplanlægning i forhold til projektforløbet.

KOMPETENCER

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 33 3. SEMESTER/BLOK2

Fremstilleprojektudviklingen.etstemningssat materiale der klart formidler projektets stemningsmæssige kvaliteter, og som belyser konstruktion, brug af dagslys og facadeopbygning.

KRAV TIL AFLEVERINGER Planer, snit og opstalter i 1:50 Situationsplan i 1:300 samt relevante kontekstregistreringer, diagrammer, fotos mv. Udvalgte konstruktive deltaljer i 1:5 og 1:20 Rumlige skitser, renderinger og materialegengivelser.

Analysereprojektudviklingen.etprogram og anvende analysen til at belyse og udvikle et program gennem

VIDENLÆRINGSMÅL

34 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBLKADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 35 Lisa Helene Lauersen

36 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 37 Elin Trommer

38 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 39 Rigmor Zinck

Frida Guldagger Anthony

42 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL 4. SEMESTER mellem jeg og vi Mari Dahlheim, Josephine Westre

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 43

En gennemgående opgave som afsluttes med aflevering af en digitalt produceret publikation. Enkeltkurser, forelæsninger, workshops etc. Med udgangspunkt i den klassiske vestlige æstetik, fokuserer kurset på skønhedsbegrebets relativering og udviklingen af æstetikker og æstetiske virkemidler knyttet til fx særlige epoker og kulturelle strømninger, herunder såkaldt normative æstetikker.

ÆSTETIK4.SEMESTER

Semesteransvarlig: Anne Mette Frandsen

Studierugersblokken:afemnerne strategi, planlægning og bosætning - og dermed udvekslingen mellem forskellige skalabetragtninger for det levede liv. I det fjerde semester ‘Æstetik’ undersøger vi, gennem en bosætningsopgave, skalabegrebet som æstetiske forhold mellem krop og verden. Mere detalteret beskrevet består semesteropgaven i at udvikle et forslag til en bebyggelsesplan med et overskueligt antal boenheder (50-100) i en konkret kontekst, som gør det muligt at foretage grundige undersøgelser af stedet, ikke kun i starten, men også i løbet af processen. Forslaget udvikles fra helhed til detalje. Der gives forslag til mindst én boligenhed og der studeres og udvikles i alla Underskalaer.detfælles tema ‘Mellem Jeg og Vi’, overvejer vi forskellige forhold mellem det offentlige og det private. I løbet af hele semesteret arbejdes med tekster der introducerer til teorier og anskuelses-former, som kan medvirke til at etablere et fælles reflektions-rum for arbejdet med de forskellige skalatrin. Projektforløbets skalaskift ledsages herudover af forelæsninger og ekskursion, hvor vi vil undersøge specifikke eksempler fra arkitekturens praksis.

6

44 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL U PLAN

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe disk ussioner og gennemgange i auditorium.

I opgavens anden fase udarbejdes en programmatisk hensigt der indeholder æstetiske overve jelser om boligen som en skalabestemt og skalabestemmende kunstform, med udgangspunkt i møder mellem kroppens, rummets, bygningens og by/landskabets skalaer.

I opgavens tredje fase sammenfattes studierne i et forslag (værk) til en bebyggelsesplan for et boligområde i en kompleks by/landskabelig kontekst. Der redegøres for bebyggelsens rela tioner til konteksten, for relationerne mellem bebyggelsesplanens elementer og for udvalgte elementers (boligers) organisering.

Opgaven består i en bebyggelsesplan til et mindre antal boliger.

Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning og retter sig mod 6. semesters praktik op hold.

BEGREBINDHOLDSBESKRIVELSE

Modulet videreudvikler bebyggelsen og landskabet som æstetiske problemstillinger mellem produktionslandskabets rationale, forstadens rekreations miljøer og det urbanes nye natur.

Gennem studie af bebyggelsen i en urban kontekst kombineres erfaringer om by, bygning og landskab fra de tidligere semestre i et samlet arkitektonisk udsagn. I seminarform videreudvikles en forståelse for det æstetiske og de forskelige kategorier hvo runder man kan tænke dette som henholdsvis værkbaseret, subjektivt eller relationelt betinget.

som ramme for forslagsstillelsen, introduceres som et metodisk værktøj til at formulere og konkretisere arkitektoniske intentioner og motiver. Tegningen og tegningssættet diskuteres og udvikles i plenum og individuelt som en metode til at tænke og fastholde arkitektonisk karakter og faglige standpunkter.

Under overskriften ’Æstetik’, studeres med henblik på hvordan det æstetiske forstået som haptiske og fænomenologiske erfaringer af verdenen kan formuleres, fastholdes og anvendes som grundlag for udvikling af et arkitekturprojekt.

Der arbejdes med tegl som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruk tion i større bebyggelser, historisk og nutidigt.

METODE Modulet introducerer en arkitektur poetik, som et metodisk værktøj til at sammenbinde og fastholde æstetiske overvejelser, baseret på erfaringer og sansninger af den fælles livsramme og Arkitekturprogrammeteksistensen.

I opgavens første fase introduceres til nutidige forståelser for forholdet mellem natur og kultur, hverdag og poetik, tæt og åben. Gennem workshops, tekstlæsning og gennem projektudviklin gen reflekteres der over erfaringer af forholdet mellem oplevelsen af hhv. stor (abstrakt) skala og lille (håndgribelig) skala.

VIDENLÆRINGSMÅL:

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 45 4. SEMESTER/BLOK2

censur KRAV TIL AFLEVERINGER Diagrammer over

Planer, snit og

Diskutere sammenhængen mellem begreberne natur og kultur i relation til projektudviklingen.

Tekst: idéskitse/program/procesredegørelse/projektformidling

KOMPETENCER Reflektere over egne valg af faglige metoder i forbindelse med de æstetiske aspekter af Udvikleprojektudviklingen.selvstændige æstetiske undersøgelser, programmer og forslag i relation til arkitektonisk Planlæggeværkproduktion.sintid med henblik på at kunne være i flere læringsrum samtidig. minutter Karakter efter ekstern by/landskabelig kontekst samt situationsplan og kort i relevant skala opstalter 1:50 og 1:200, rumlige skitser, digitale modeller, renderinger. Modeller 1:50, 1:200

/

Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsun dervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16// Mundtlig prøve på 20

FÆRDIGHEDER Udarbejde bebyggelsesplaner, herunder at samtænke, syntetisere og formidle mange forskelige parametre i komplekse sammenhænge.

Argumentere for sammenhængene mellem den store og den lille skala – fra byens og landskabets rum til bebyggelsens og boligens.

Viden om æstetiske paradigmers betydning og udvikling i arkitekturens historie, teori og praksis, herunder det æstetiske og sansemæssige som udgangspunkt for erkendelse.

Anvende arkitekturtegningen som et medie der rummer en tænkning og arkitektonisk karakter.

Fremvise kendskab til tegl som bygningsmateriale, stablingens tektonik, herunder tegl som konstruktion og/eller beklædning.

7-skalaen /

46 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 47

Bygninger til bevaring og deres nærmiljø Særlige landskablige begivenheder Stier og potentielle bevægelsesforløb 4

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 49 5

50 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Snit 1:100 12

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 51 24

Der introduceres bredt til en række konkrete discipliner der hører til i arbejdet med byens planlægning og udvikling, der bygger ovenpå de forudgående semestre; Registrering og mapping af byen, byens struktur, byens rum, byens vision og bebyggelsesplan.

Demonstrere viden om byens elementer og rumtyper – deres betydning, dimensionering, materialer, udtryk og Demonstrereatmosfærer. viden om byens rumlige strukturer. Demonstrere viden om konsekvensen af forskellige tætheder i det urbane, herunder bebyggelsesprocenter.

Forløbet starter med en portofolio workshop af en uges varighed, som optakt til at finde praktiksted i 6. semester.

BEGREBINDHOLDSBESKRIVELSE

Projektarbejdet udvikles gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium. Der arbejdes i forlængelse af Københavns Kommunes planlægning med et givet sted under byudvikling.

By-registreringer, by-analyser, mappings og strukturanalyser. I forbindelse med forslagsstillelse udvikles rumlige illustrationer – analoge skitser og renderinger. Skala-modeller.

52 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL U PLAN

METODE

KOMPETENCER Kan selvstændigt, aktivt og professionelt deltage i faglige og tværfaglige samarbejder. Kompetencer for identificering af egne læringsbehov samt strukturering af egen læring i forskellige miljøer.

Modulets lede-tema er Urbanisme, og der arbejdes konkret og abstrakt med byen gennem pendling mellem skala 1:1 og 1:10.000. Byen analyseres og studeres gennem undersøgende nedslag og egentlig forslagsstillelse i skitseform.

VIDENLÆRINGSMÅL

Gennem forelæsninger og tekstlæsning introduceres til historiske og aktuelle urbane udviklingsstrategier.

FÆRDIGHEDER Kan selvstændigt vælge relevante strukturformer og argumentere herfor. Kan fortolke og konkretisere abstrakte by-repræsentationer og opstille programmer for den sansede by. Har erfaring med og færdigheder i at oversætte koncepter og visioner til et konkret sted og en konkret kontekst.

PROJEKT Undervisningsformen

ECTS/ PRØVEFORM/ BEDØMMELSE 10/ Aktiv deltagelse/ Bestået / ikke-bestået KRAV TIL AFLEVERINGER

Gennem hele forløbet introduceres til instituttets faglige positioner og deres forskellige perspektiver på byudvikling, og gennem workshops og øvelser introduceres til tværfaglige samarbejdsformer mellem de forskellige fagligheder, perspektiver og interesser der er involveret i byudviklingen, herunder planlæggere, udviklere, borgergrupper, pengetanke mv.

Undersøgelser, analyser, visioner og forslag udvikles aktivt og selvstændigt i skiftende komplekse netværker.

Der udvikles nye overordnede visioner for en kommende transformation af byen samt lokale visioner for den/de optimale by- og landskabelige rum, bolig- og arbejdssituation. Visionerne omsættes til konkrete realistiske såvel som utopiske forslag til en helhedsplan for et byudviklingsområde.

er baseret på workshopformat og forløber over 5 ugeforløb med hver sin aflevering.

5. SEMESTER/BLOK1 BLOK 1:

Semesteransvarlig:materialitet. Knud Aarup Kappel UGE

41UGE 38 UGE 37

UGE 36 PORTFOLIO I denne uge gives en række oplæg i forbindelse med at udarbejde portefolio med udgangspunkt i de forrige smestres arbejde til brug for at søge praktik i 6. semester.

Materialet vurderes og gennemgås af et jurypanel og der debatteres virkemidler og greb med henblik på formidling uden tilstedeværelse.

URBANITET – det regionale, mapping, by-og landskabsstrukturer Med afsæt i Københavns kommunes områdefornyelser og udvalgte danske yderområder anvendes forskellige mappingmetoder. Her afdækkes nye lag og sammenhænge i byområdet i dialog med tilsvarende i yderområder. Gennem studier af kortmateriale, luftfoto og udtræk af temakort, opbygges et kendskab til de større overordnede sammenhænge koblet til mere lokale tilstande. Materialet giver et samlet overblik over kendte og nye betydninger i studieområderne. Gennem studier af eksisterende bystrukturer skabes grundlag for ideudvikling. Gennem samplinger opstår nye verdener og det velkendte opleves på ny. Strukturerne omsættes til 3D modeller, hvor der tages stilling til skala, tæthed og volumen i en pendling mellem et smukt grafisk udsagn, en abstraktion og en konkret forståelse. Forløbet rejser en række spørgsmål til, hvordan en struktur kan tolkes gennem en udmåling, indramning og programmering med fokus på hverdagsrum, trafikrum, mødesteder og formelle/ uformelle rum. Rummets/rummenes karakter/er og gestaltning studeres og fremkaldes gennem en involvering. Der introduceres til byplanlægningsværktøjer - visions, helheds- og lokalplaner. Ugen afsluttes med byvandring og besøg hos byplanlab med tilstedeværelse af Medbyudviklingsaktører.afsætienfælles forståelse for Københavns kommunes områdefornyelser og udvalgte danske yderområder udvikles en (ny) vision der peger udviklingen i en særlig retning. Potentialer indskrives i en vision ved at spørge: ”Hvad nu hvis …?” Visionen konkretiseres gennem en række arkitektoniske medier og formidles indenfor et idékonkurrenceformat.

Overskriften for blokken er URBANITET. I løbet af de 5 uger gives der, i et intenst forløb, en bred introduktion til arbejdet med byen i alle skalaer. Der arbejdes med regionsplanens store skala, hvor der er fokus på infrastrukturelle og demografiske problemstillinger - på udvikling af den bæredygtige by - og der arbejdes med den lille/nære skala hvor der etableres en forståelse for byrummets skala og 39-

FELTSTUDIER, konkretisering af urbaniteter: Agger, Fur, Maribo Igennem et feltarbejde på 3 udvalgte danske sites udvikles en hands-on forståelse af forskellige værktøjer til afdækning og kontetisering af forskellige urbaniteter i forskellige kontekster. De 3 sites er valgt ud fra et fokus på udkantsproblematik, regionale kendetegn, demografiske og sociale spørgsmål, samt naturmæssige og topografiske kvaliteter. I spændet fra den præcise, objektive og opmålende registrering over den mere subjektive sansning og oplevelse i relation til en overordnet vision, afkodes byernes kvarterer, stemninger og elementer. Forståelsen for det særlige og det generelle og evnen til at formidle begge i forskellige skalaer tydeliggøres gennem stedsforståelse, studier af lokal tektonik og et personligt formuleret program for en bygningsmæssig intervention. 6 UGER - PORTFOLIO + URBANITET

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 53

54 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

URBANITET Illustrationerne er hentet fra tidligere års studier og viser resultaterne fra kursets uge 2, mapping. Østamager dannede den fysiske ramme for opgaven dette år og opslagene viser planer over området set gennem forskellige filtre.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 55

56 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL FURMAPUTOKALUNDBORG 5. SEMESTER

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 57 BLOK 2: 12 UGER - BACHELORPROJEKT

I efterårssemesteret kan de studerende vælge mellem tre sites: Kalundborg, Maputo og Fur. Omend meget forskellige, har de tre områder fælles træk. I alle tre områder finder vi en spredt og lav bebyggelse. Tæthederne er forskellige, antallet af beboere er forskellige, og det, man betragter som de væsentligste problemstillinger er endog meget forskellige. I løbet af semesteret vil der blive holdt gennemgang, hvor der udveksles erfaringer fra de tre områder. Studierne i Kalundborg ledes af studielektor Knud Aarup Kappel, der også er semesteransvarlig.

BA PROJEKT

I Maputo af postdoc Johan Mottelson, der arbejder med udviklingslande og har særligt fokus på det afrikanske kontinent. Endelig ledes studierne på Fur af Alex Hummel Lee PhD, som igennem en årrække har arbejdet med arkitekturens immaterielle elementer.

Semesteransvarlig: Knud Aarup Kappel

Bachelorprojektet sammenfatter to og et havlt års læring. På IBBL skriver vi, at der gennem arbejdet med bacheloropgaven, udvikles den særlige arkitektfaglige kompetencerne: at forstå en kompleks problemstilling, sammenfatte forståelsen i et program, opstille en arkitektonisk strategi og udvikle et arkitektonisk forslag formidlet i tegning, model og tekst. Ved besvarelsen af den afsluttende opgave gives den studerende således mulighed for at markere sit eget faglige ståsted.

Overskriften til opgaveformuleringen for bacheloropgaven har i de seneste år været den samme - en bygning til kropskultur i en landskabelig urban kontekst . Bachelor projektet handler om at sætte en ramme for livsudfoldelse i det offentlige rum, som en ny betydningsskabende størrelse i en kompleks bymæssig sammenhæng. Det handler om overlappende funktioner, flettede brugergrupper, nye socialitets- og mødeformer, nye fællesskaber. Rigtigt placeret og programmeret kan bygningen være med til at igangsætte forandringsprocesser og medvirke til at omdanne hele bykvarterer og lokalmiljøer.

”En landskabelig urban kontekst”, peger i vores forståelse på, at det globale i dag er indfoldet i det lokale på mange samtidige planer. Bevægelser af økonomisk, demografisk og klimamæssig art virker på tværs af landegrænser, men udtrykker sig altid i en specifik kontekst, med konkrete ændringer i livsgrundlaget for den enkelte.

58 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL24 KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

enenETKONTEKSTPLANMOTIVkantogenovergangmunumentaltavshed, en invitation til ophold og passage til landskabet trygheden i landskabets egen sidste bølge landskabet. Nicolai William Buch BYSTUDIER

Som en del af arbejdet med bacheloropgaven registreres de bymæssige kontekster, der arbejdes i. Byernes strukturer registeres gennem opmålinger, byens liv gennem iagttagelser og interviews. I mindre grupper opmåles private boliger. I løbet af de tre ugers feltarbejde udvikles der en forståelse for den livsførelse som praktiseres på stedet og hermed, grundlaget for programmeringen af den bygning, der skal udvikles hjemme på tegnesalen. De viste illutrationer på opslaget er fra forrige års bystudier i Maputo og den japanske ø Honjima. På de førlgende tre opslag vises illustrationer fra bachelorprojekter - Maputo, Hirose og Agger.

Et sted hvor en følelse kan være et program for den enkelte.

uendeligtPåkanten

Hvor kropskulturen forstås som en holistisk ramme, hvor programmet giver mulighed for en sanselig forankring i landskabet.

TIDEN I AGGER NICOLAI WILLIAM BUCH

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 59

LYSETS TID dage følger dage hvor solen aldrig kommer himmelrummet indtager den centrale plads i fortællingen om lyset der langsomt udviskes en stilhed der stormer i et fravær en stilstand der strækker tiden

af byen ligger et sted, hvor Agger får mulighed for, at indskrive sig i overgangen til landskabet.

Det er for dem der bor i Agger, som har lyst til at dele og møde og har brug for et sted, hvor opholdet trygt kan finde sted i landskabet.

I udvekslingen med tiden i landskabet, med andre - med sig selv.

Den lave horisont giver himlen en evig tilstedeværelse i en uendelighed, der sætter tiden ud af spil.

Mellem det permanente og det midlertidige.

Det er et sted for dem, der tager til Agger for at tænke, for at skrive, skabe - for at føle og være.

Det er lysets tid i fraværet og mørkets rum. Her skal ligge et sted, som danner rammerne om udvekslingen i øjeblikket - i den udvidede tid, når tider mødes og øjeblikkene smelter sammen.

Det evige og det flygtige. Et sted til fordybelse og eftertænksomhed.

Det er et sted for dem, der flygtigt berør Agger, som et stop på vej.

Til landskabsrummet, hvor årstider, tidevand, vind og fulgletræk ejer tiden i en cyklisk evighed.

60 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL B OPSTALT FRA SYD PLAN adgangankomsttil landskabet atélier og værksteder udstillingsrum boliger A BB LÆNGDESNIT AA PLAN atélier og værksteder

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 61 køkken landskabet fælles tankerum bad landskabsauditorium boliger fysisk kropskultur C C A

Konteksten er Maribo. En domkirkeby centralt placeret Lollands affolkede kulturlandskab på krydsningen mellem tre internationale pilgrimsruter, der snor sig gennem Lollands flade landskab. Projektet tager sit udgangspunkt klosterets historisk vigtige rolle som mødested Maribo; For pilgrimme, vidensdeling, fællesskab og individuel refleksion.

62 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

Den rødkalkede facade smyger sig ind husrækken på Vestergade

Astrid Marie Strandbygaard og Lise Lindholt Gammelgaard Institut for Bygningskunst, By og Landskab Vejledere/ Martin Marker og René Kural På vandring mellem Maribo og landsbykirkerne Søkapel Søndersø

Refugium for Refleksion og give Maribos borgere et meningsfyldt mødested. Refugiet hylder vandringen, som det individuelle refleksionsrum og kombinerer et pilgrimsrefugium med et folkeuniversitet, og tilbyder offentlig adgang til bibliotek, auditorium, spisehus. Refugiets offentlige funktioner er disponeret omkring et offentligt gårdrum, mens refugiets private rum er placeret kompeksets pe rieri og orienterer sig mod naturen. Beliggende på kanten af Maribos bykerne peger refugiet ud i det flade Lollandske kulturlandskab, hvor karakteristiske rødkalkede landsbykirker står aflåste og lukningstruede hen, som peglemær ker landskabet, der vidner om at fælleskaberne er flyttet fra land til by. Projektet ønsker ikke at rede landsbyerne, men derimod at styrke bykernen som mødested og lade kirkerne stå som pegle mærker i landskabet.

Refugiets ankomst fra ModelVestergade1:500

”I dag er det individuelle refleksionsrum i høj grad flyttet fra kirke bænken til oplevelse på egen krop,” Siger Marianne Gaarden, bi skop i Maribo. Ligeledes er de kollektive refleksionsrum flyttet fra kirken til andre institutioner i de større byer. Det undersøges hvordan man med et fremtidigt perspektiv og in spiration klosterets programmastiske såvel som rumlige typologi er, kan danne rammer for individuelle og kollektive refleksionsrum At styrke bykernen og pege ud i landskabet

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 63 Refugiet er disponeret omkring et offentligt gårdrum, man kan passerer Situationsplanigennem1:100 Auditorie Offentligt gårdrum Det gamle bryggeri Forskerboliger Bibliotek Spisesal Vestergade Klostergade Køkken DepotReception Refugiuets herberg Refugiets offentlige gårdrum Fefugiets herbergslænge, nedsænkede auditorium og forskerbolig er disponeret omkring offenligtTværsnitgårdrum1:300 Soverum overModeludsnit’klostergangen’,1:50 Refugiet danner kobling mellem hovedgaden og Situationsplannaturen1:2000 Refugiets offentlige gårdrum Fefugiets herbergslænge, nedsænkede auditorium og forskerbolig er disponeret omkring offenligtTværsnitgårdrum1:300 Soverum overModeludsnit’klostergangen’,1:50 Refugiet danner kobling mellem hovedgaden og Situationsplannaturen1:2000

64 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Visualisering af stemningen i det indre gårdrum og overgangene i projektet syningogsalgtøj det garnfarvedetørrerindigoplanteProduktionskæde Nina Viltoft Overgaard, Clara Martens

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 65 Længdesnit vævning lager Opstalt set fra gårdrum Opstalt fra vejen Tværsnit Længdesnit Plan 0 farvekar undervisninggårdrum vævning toilet salg tørring administration lager

66 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 67

68 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL Laurits Genz

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 69

70 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL 6. SEMESTER

PRAKTIK

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 71

Som en del af praktiksemesteret gives der teoretisk undervisning, hvor der etableres viden om arkitektfagets praksisformer. I løbet af semesteret arbejdes der med en case, som findes på praktikstedet, og arbejdet afsluttes med skrivning af praktikopgaven.

Erfaringen viser, at de fleste studerende vælger at udnytte muligheden for studiepause efter endt bacheloruddannelse. Gennem praktikopholdet og en arbejdsperiode i studiepausen kvalificeres valget af kandidatstudie og der etableres et netværk, som giver de bedste muligheder for at komme i gang med en professionel karriere efter endt uddannelse.

I løbet af efterårssemesteret afholdes der informationsmøder hvor der gives mulighed for at orienteres sig i arbejdsmarkedet generelt, samt personlig sparring med vejleder i forhold til at vælge praktisk sted. IBBL søger aktivt at få studerende ud i nye erhvervsområder herunder forvaltninger, fonde, museer og festivaler.

BY OG LANDSKAB

72 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · IBBL

Arkitektur skal kunne mange ting på én gang. Vi forstår umiddelbart, at et bygningsværk der taler direkte til vores sanser, og som åbenlyst gør det sted det ligger til et bedre sted at være, er arkitektur. Arkitektur er en stedsbunden kunstart. Den kræver af os at vi kan analysere og anvende de spilleregler og de muligheder der i en given by og i et givet landskab. Skønhed, siger Vitruvius. Arkitektur kræver meget af mange for at blive til. Det koster sit samfund noget, og det giver noget tilbage til sit samfund. Arkitektur er en social kunstart. Den kræver af os at vi forstår hvilke behov der er i den kultur vi arbejder i og at vi kan lytte, samarbejde og sætte mål for en arkitektur frem der kan møde dem. Derfor er arkitektur også en strategi, en plan og en proces. Brugbarhed, siger Vitruvius. Arkitektur forbruger. Det forbruger den mulighed der er for at bygge netop her, den forbruger andre menneskers tid, og den forbruger ressourcer både mens der bygges, når der bebos og når der rives ned. Som arkitekter har vi et meget stort ansvar for at forbruge disse ressourcer på måder der giver det meste tilbage. Derfor er arkitektur en bæredygtig kunstart der afkræver os en etisk Holdbarhed,position.siger Vitruvius. Gennem de sidste fire semestre har projektarbejdet trænet til at kunne leve op til forskellige dele af arkitekturens tre-delte grundlov. På 5. semester skal alle tre dele honoreres samtidig. Projektets skala udvides til også at omfatte den by, det landskab og den kultur der arbejdes i, og derved stiger kompleksitetsgraden nok engang, og stiller derved nye krav til Gennemhåndteringsevnen.projekterne

på Fur, i Kalundborg og Maputo udvikles forståelsen for hvad det er vi skal kunne og hvad det er vi skal vide for at vi kan udnytte byen, landskabet og kulturen som arkitekturprojektets grundlæggende forudsætninger - og samtidig som dets primære drivkraft. Institutleder Katrine Lotz

Knud Arkitekt,KappelKunstakademiets arkitektskole 2001 Studielektor, semesteransvarlig 5. semester Selvstændig praksis, Tegnestuen Knud Kappel. Tidligere praksis: Tegnestuen Vandkunsten, Gottlieb Paludan Architects og Juul Frost Arkitekter. Underviser på Kgl. Akademi siden 2010 Anne Mette Frandsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 2006 Studielektor, semesteransvarlig 4. semester. Egen kunstnerisk praksis. Praktisk erfaring fra Domus arkitekter 2006-2012, en lang række tværfaglige samarbejder, samt gæsteunderviser på andre kunstskoler, tilknyttet 6 ugers blokkene æstetik og materialer på KA. Rasmus Thue Tobiassen Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole 2016 Undervisnings assistent, semesteransvarlig 1. semester Selvstændig praksis, Arkitekt for kunstner Lea Porsager. Tidligere erfaring: Diller Scofidio + Renfro, CHART, Studio M.A.D, Hotel Pro Forma + en lang række tværfaglige samarbejder. Underviser på Kgl. Akademi siden 2017 Martin Marker, programansvarlig Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, 2015 Undervisningsassistent, semesteransvarlig 2. semester Selvstændig praksis A-A Collective. Praktisk erfaring fra Herzog & de Meuron og Christ und Gantenbein Underviser på Kgl. Akademi siden 2018

Arkitektskole 2014 Undervisningsassistent, semesteransvarlig 3. semester Praktisk erfaring fra SANAA, junya.ishigami+associates og Svendborg Architects Underviser på Kgl. Akademi siden 2019 Morten Arkitekt,MeldgaardKunstakademiets

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 73 UNDERVISERE

Arkitektskole 1997, filminstruktør, Den Danske filmskole, 2003, Ph.d., KADK, 2009 Ansat på KADK som Lektor. Tidl. forskningsleder på Den Danske Filmskole. Underviser på Kgl. Akademi siden 2009 Sofie Arkitekt,HøjgaardKunstakademiets Arkitektskole, 2019 Undervisningsassistent, semesteransvarlig 1. Semester Selvstændig praksis, grundlægger af Platform.dk. Praktisk erfaring fra: Spacon&X, Henning Larsen Arkitekter. Underviser på Det Kgl. Akademi siden 2020

Jacob Arkitekt,BillesbølleKunstakademiets

74 DET KONGELIGE AKADEMI - ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING · BRUGSANVISNINGIBBLVieretstortfællesskabpåinstituttet,medetbachelorprogram,2kandidatprogrammerogmangeforskereivoreshus.Ialtervica.230mennesker.Determange,menhvisvihjælperhinandenmedatfåhverdagenivoreshustilathængesammen,såbliverdetgodt.Husethedderbygning72,detertegnetafFerdinandMehldahli1883ogerfredet.Viskalpassegodtdetogpådenhaveviharfåetansvaretforatvaretage.Detgørvivedholdeafhusetsomdetlegemefællesskabetboriogidetdagligevedatefterladerummenesomvifårdemoverdraget.Pådenmådeviservihinandenatviværdsætterdetdagligefællesskab,hvorvibrugerenstordelafvoresvågneliv.Detskalværeetgodtsted.Følesgodt,duftegodt,fungeregodt.HvordanermanarkitektstuderendepåIBBL?Atstuderearkitektureriudgangspunktetetselvstudie.Iskallæggejeresengagement,passion,videns-begær,kreativitet,nærværogtilstedeværelseindiuddannelsen.Igårpåetkunstakademi,hvilketbetydertoting.Fordetførsteatkunstneriskeudsagnereneståendeogderforikkekanløsesudfraenfacitlistemedalleredekendtesvar.Dernæstatordetakademibetyderatvieriøjenhøjdemedjer.Viharikkesvarenemenkenderspørgsmålenesomviønskeratdiskuteremedjer,afdensimplegrundatdeterjerderskalbæredesvarvifinderindidenverdensomkommer.Arkitektstudieterikkeento-dolistederskalhakkesaf.Denhandlerikkeomhøjekaraktererelleratfådetbedstesnit.Debedstestuderendeerikkenødvendigvis12talsstuderende,ogdereringenbeviserforatmanbliverendygtigarkitektafatfåhøjekarakterer.Uddannelsenhandleromfordybelse,personligogfagligudvikling,formgivningskompetence,lederskaboghvordanmanbidragertilenfrugtbarproces.Kortsagtatkunnehåndteredenkompleksitetsommøderosihverdagenoggerningensomarkitekt.Vilærerjerdette,vedatlærejeratstilleforslag.Forslageteretcentraltværktøj,deterherigennemitænker,handler,vedoggør,herigennemiviserosatifårudbytteafundervisningen.Vikalderogsåforslagetfor”projektet”ogdetergennemjeresprojektatviudvekslererfaringer,viden,synspunkter,metoderogtemperamentmedhenblikpåatihverisærudviklerenegenstemmeifagetogimødetmedandrefaggrupper.Deterdetdethandlerom:forslag,projekt,fagligtstandpunkt,samtatudviklesigtiletheltmenneske,dermagteratbydepositivtindiandremenneskerslivsrammer.Undervisningsform:Voresprimæreundervisningsformertegnebordsundervisningpåtegnesalen.Mansidderpåtegnesalenogarbejderogmantalermedsinlærervedtegnebordet.Mantalermedsinemedstuderendeoglærerafderesprojekter.Manlærerafatsnakkemedsidemandenogbordgruppenomderesprojekterellervedathjælpestuderendepåandreårgange.Detkanværeatmanhjælpernogenmednogetdeikkemestrerelleromvendtatmanhjælperenældrestuderendeogdervedlærernogetselv.Atværeilokalerneerendelafuddannelsen.Somudgangspunktarbejdermanfra9-16.Ikkeiweekenden,ikkeomaftenen.Vilaveretskemamedplanlagtefællesstudieaktiviteter.Hvisderikkestårnogetpåskemaetmellem9-16betyderdetIKKEatmanharfri,menatmanstudererogfordybersigisitprojekt.Mansidderpåtegnesalen,gårpåvoresfinebibliotek,ordnersitmateriale,finderdenreferencemanharledtefter,tegnerdenskitsemanharhaftihovedetheledagen,studererenplantegningmanfindersærligsmukellerbyggerenmodel.Kortsagt,iskaberetrumtilfordybelseomkringjer,etarbejdsfællesskab,enfagligkulturidialogmedhinanden,osogdetsamfundvierendelaf.

Fælleskab: Fælleskabet er vigtigt og fælleskabet baserer sig på det fælles sprog. Sproget er det hus mennesket bor i. Derfor er det vigtigt at tale pænt til hinanden og om hinanden. Vi åbner os for hinandens forskellighed. Vi bedømmer ikke hinanden, vi taler ikke om folk der ikke er til stede, vi prøver at lade være med at sammenligne os med hinanden.

og genbrugs: På IBBL har vi to værksteder hvor vi kan skære skum og 3D printe. Vi har sprayrum til at male og lime i. Vi har kopirum til print og papir. Disse rum er fællesværksteder og skal holdes ordentlige med respekt for at andre som er ligeså travle i studiet som jer selv skal kunne komme bagefter. På 2. sal har vi en genbrugsstation til pap og trærester, metal og akryl. De ting i får til overs skal herop, ikke stå og flyde på tegnesalene. I er velkomne til at kigge her inden i køber materialer ude i byen. På Campus har vi en større genbrugsstation som i er velkomne til at besøge.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 75

Kritik: Kritik betyder studium og på arkitektskolen foregår det på en særlig måde. Vi øver os i at tale om faget, til hinanden i et sprog hvor vi folder studierne ud i et fælles læringsrum. En dialog mellem vejledere og studerende. Man fremlægger sit materiale for auditoriet, medens medstuderende og lærerne kommenterer. Det kan gøre en nervøs, men vigtigt for alle parter at huske at det altid er projektet og ikke personen vi diskuterer. At projektet kan have fejl og mangler betyder ikke at den studerende er mangelfuld eller dårlig. Det betyder bare at vi diskuterer de valg som er truffet og om materialet i sig selv lever op til den logik eller den præmis som dets ophavsmand har lagt ned i det. Kritikken er en fælles form og en af de måder fællesskabet konstituerer sig på. Derfor skal man se de medstuderendes projekter og fremlæggelser. Det er en del af pensum. Det er en god måde at opleve de mangfoldige måder at diskutere arkitektur og forvalte et studium på.

TIL KOM

Studenterråd: Vi har et levende studenterråd med en god forretningsorden. Vi værdsætter de studerende som engagerer sig her og de nyder stor respekt og har meget indflydelse på Værkstederinstituttet.

Studiekultur: Akademiet er som et laboratorium eller eksperimentarium, det er her vi afprøver ideer og opfinder muligheder for en verden vi endnu ikke kender, men som måske kan komme.

Derfor er der utroligt mange åbne ligninger og løse dele i det projektarbejde der modigt tør at gribe ud i en tid vi ikke kender endnu. Kvaliteten af vores arbejde er afhængigt af at turde at begå fejl. Uden modet til at fejle bliver vores tænkning og iderigdom censureret af trangen til at gøre det vi kender, og det flytter ikke vores evner ud over det vi i forvejen mestrer. Vi er derfor nødt til på samme tid at have blik for projektet som en slags resultat og turde at give os hen til de eksperimenter vi ikke kender resultaterne af. Vi hjælper jer, og vi har selv været der mange gange, og både fejlet og sejret, men det er jer der skal turde og vove at miste fodfæste for en stund.

Gruppearbejde: Som arkitekt arbejder man for det meste i et fællesskab med andre arkitekter og med andre aktører fra andre fagligheder. Projektet tilhører ikke kun arkitekten, men også håndværkeren, ingeniøren, bygherren og brugeren. Derfor arbejder vi også i grupper og mange af de ting vi gør, eksempelvis ved kritikkerne er en del af dette gruppearbejde og fællesskab omkring et læringsmiljø. Fællesskabet opstår kun idet I deltager i det, og det vil sige at være til stede på tegnesalen, og sætte jer selv på spil i projektet ved at gøre svære ting, ved at stille spørgsmål, og ved at deltage i diskussioner. Stille og roligt vil i opdage hvor forskellige I er og hvor godt det er for jeres fælles projektudvikling.

Stifinder: På IBBL har vi en stifinder ordning, hvor man kan få råd og vejledning hvis man har ondt i studiet eller bliver tumlet rundt af livet. I studentervejledningen hos Runa kan man få en snak udenom programmet, information om formalia og tilbud om hjælp eller psykologisk bistand.

På Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner vi arkitekter, der med deres høje faglighed bidrager til at vi som samfund kan møde de store udfordringer og omvæltninger vi står overfor.

Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet der er i de processer der driver arkitek tur-værker og den bæredygtige byudvikling der er værkernes Detforudsætning.kandeogså, fordi de er hjemmevante i arbejdet med FNs 17 verdensmål for en bæredygtig fremtid, og fordi deres uddannelse er vidensbaseret.

Katrine Lotz Institutleder på IBBL

Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstne re, organisationer og forvaltninger på sine faglige områder, for at vi sammen kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid hvor den arkitektur vi er med til at skabe, giver mere end den tager fra sine omgivelser.

Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tæn ketank på sine områder.

Det kan de særlig fordi de kan stille forslag der er konkrete, rumlige, materielle og kunstnerisk baserede; forslag der løfter en given situa tion til en oplevelsesmæssig helhed der er meget mere end summen af sine dele.

Det kan de, fordi de kan arbejde med arkitektur på mange måder: På én og samme gang som bygningsværker, som processer, som strat egier og som planer, der altid er en uadskillelig del af de samfund, de kulturer og de landskaber de er en del af.

Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes aktuelle problemstill inger og udfordringer og viser nye måder vi kan møde dem på.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.