IBBL A&L KANDIDATPROGRAM ARKITEKTUR & LANDSKAB 22/23
UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ©2022150PRINTMunkenColorPAPIRAkzidenzGeorgiaTYPOGRAFIPRinfoParitasTRYKSusanneDESIGNGuroREDAKTØRA&LARKITEKTURKandidatprogram22/23Arkitektskolen&LANDSKABSollidEegA/S,RødovreCopy250g,omslagPrintWhite115g,indholdstk
ARKITEKTURINDHOLD: & LANDSKAB - STUDIET STUDIEPROJEKTERSEMESTERPLAN,UNDERVISNINGSPLANKURSER2021/2022 arkitektUndervisere:Guro Sollid, lektor, programansvarlig arkitekt Kristine Annabell Torp, adjunkt, programansvarlig arkitekt Lizette Araza Jensen, studieadjunkt arkitent Bjørn Ginman, undervisningsassistent arkitekt Mikkel Møller Roesdahl, undervisningsassistent arkitekt Christian Kamp Iversen, undervisningsassistent arkitekt Jakob Rabe Petersen, undervisningsassistent arkitekt Kristine Jensen, professor emerita arkitekt Maja Zander, Ph.D.-stipendiat arkitekt Jonna Majgaard Krarup, lektor mag.art. Henrik Oxvig, lektor og Ph.D-skoleleder, KADK mag.art. Frederik Tygstrup, ektstern lektor, KU ARKITEKTUR & LANDSKAB 2022-2023
Arkitekturens evne til at stille kritiske spørgsmål til det vi kender, og til at udvikle nye modeller for det vi endnu ikke kender, er for os en af akademiets vigtigste opgaver i samfundet. Nogle af problemfelterne vi spørger til, er hvordan nye teknologier, materialer og medier kan give uventede og alternative perspektiver på by- og landskabsudvikling, og hvordan udviklingen af nye repræsentationsformer ændrer arkitekturens tænkning, formgivning og realisering.
Arkitektur & Landskab uddanner arkitekter, der ser sammenhæng og forbundethed som det helt centrale perspektiv på tidens store udfordringer.
FAG OG INDHOLD På Arkitektur & Landskab uddanner vi arkitekter der beskæftiger sig med bygningskunst, by og landskab. Landskabsfeltet ses som en indgang til at tænke arkitektur i helheder, og påkalder undersøgelser af netværk af strømninger knyttet til globaliseringsprocesser, så som finansielle, teknologiske og ideologiske ‘scapes’, der arbejder på tværs af territorier og landegrænser, og på hvordan disse hænger sammen med de økologiske systemer af vand, flora og fauna. Vi lægger vægt på, at man får et generelt og vidtfavnende vidensniveau inden for de landskabsfaglige discipliner, såsom geologi, klimateknik, botanik og planlægning. Derudover gives en indføring i historiske og aktuelle positioner i tilknytning til særligt vigtige begreber, som natursyn, kartografi, topologi, bydannelse og landskab. De aktuelle positioner er både af filosofisk og teoretisk karakter, værksmæssige udtryk, og praksisorienterede tilgange.
Biodiversitetskrise, klimakatastrofe og magtproblematikker kan ikke løses ved blot at tænke i eksisterende kategorier og systemer, men kalder på en radikal, ny tankegang, der kan favne de komplekse udfordringer som den antroposcæne tidsalder stiller os overfor. En tankegang og et arkitektursyn, der for alvor bryder skellet mellem natur og kultur, bygning og landskab. Refleksioner omkring det geologiske, biologiske, sociale, etiske og æstetiske gør sig stærkt gældende på programmet, ligesom overvejelser om det artificielle og teknologiske er helt afgørende for en udvidet forståelse af det antroposcæne. På programmet interesserer vi os for sammenhængen mellem skalaer, og tiden som rumlig proces.
ARKITEKTUR
& LANDSKAB STUDIET
Der er igennem alle 4 semestre et fokus på topologiske modeller, morfologiske transformationer og reflekterede forslagsstillelser. Alle semestre udmunder i konkrete bygningskunstneriske udsagn, der udvikler arkitektoniske begivenheder i et urbant Arkitekturlandskab.&Landskab
Formgivningen på Arkitektur & Landskab er funderet i komposition og iterationer – i det rumlige og tidslige – og undersøges gennem forskellige medier, som blandt andet fotografi, 3D-scanning, tegning og model. Altid med udgangspunkt i kontekstuelle studier. Formgivningen veksler mellem at være intuitiv og analytisk, og de gode repræsentationer, og især tegningen, kan håndtere begge niveauer, og således bære information af både vidensmæssig og æstetisk karakter. Kortet – og kartografien som disciplin – er eksempel på en type tegning vi interesserer os for, og som netop kan virke på både et kunstnerisk og videnskabeligt niveau.
ArkitekturOPBYGNING&Landskab
Tidligere tematikker har blandt andet været ’Kunstige Landskaber’, ’Scapes & Elements’, ’Assemblage Tokyo’ og ’ Københavns kyster’.
er opbygget rundt selvstændige semestre, hvor hvert semester tager udgangspunkt i en tematisk ramme og en semesteropgave.
Første semester har fokus på de spredte situationer i det byggede og landskabelige, og ser på rurale territorier og fortællinger der strækker sig på tværs af tid og rum. Vi ser på, hvordan geologien betinger geografien og kulturen. Vi har en opmærksomhed på at undersøge og udvikle forskellige kortlægningsmuligheder, og hvordan information fra disse transformeres og processeres gennem forskellige medier. Vi arbejder med et program, der involverer bygning og landskab som et fælles udsagn. De programmatiske detaljer udarbejdes af den studerende; allerede fra første semester vægter vi en selvstændig refleksion og en begyndende udpegning af en særlig, faglig interesse, og en dertil sprogliggørelse.
uddanner selvstændigt reflekterende arkitekter, der formår at koble et æstetisk motiv med en progressiv, økologisk tilgang, og som kan tænke og tegne det sanselige og rumlige i relation til det kritiske og filosofiske.
Tredje semester følger samme tematiske ramme som første semester, men med et større fokus på den selvstændige fordybelse og udpegning af et særlig fagligt fokus, der understøtter den enkeltes interessefelt. Dette sker blandt andet gennem en større skriveopgave, der giver mulighed for at dykke ned i semesteropgavens motiver og problematikker gennem sproget, og de muligheder som herved gives for en anderledes præcisering. Her er vi opmærksomme på, at sproget ikke er mere præcist end andre repræsentationsformer, men at hvert medie har sin særlige måde at præcisere på, og at samspillet mellem disse præcisionsformer giver projekterne flere nuancer og større dybde. Fjerde semester består i at udarbejde et selvstændigt formuleret afgangsprojekt. Opmærksomheden på sammenhænge og forbundethed præger programmets tilgang på alle niveauer; på samme måde som vi er optaget af, at vi gennem de forskellige mediers indbyrdes relationer fremkalder de arkitektoniske motiver, og at bygning og landskab er uadskillelige, er vi optaget af, hvordan de kunstneriske, praktiske og analytiske dimensioner af et projekt flettes sammen fra start til slut. Tegnesalen er et omdrejningspunkt for studiet, selv om feltarbejdet og værkstedet også er en vigtige.
Andet semester har fokus på de tætte situationer i det byggede og landskabelige, og ser på urbane territorier og begivenheder af kompositte karakterer. Vi tager på studietur til storbyer, og ser på hvordan virtuelle og materielle strømninger danner knudepunkter i form af blandt andet bygninger, organismer, kulturelle praksisser, forestillinger og værker. Gennem en fortsat opmærksomhed på de forskellige kortlægninger, og hvordan disse kan opfattes som diagrammer, forsøger vi at finde frem til måder at håndtere det sammensatte, uden at reducere kompleksiteten. Vi øver os i at bære denne kompleksitet hele vejen igennem til den endelige forslagsstillelse.
& LANDSKAB
ARKITEKTUR STUDIET
FORSKNING OG SAMARBEJDE
Forskningen der knytter sig til Arkitektur & Landskab, er blandt andet forankret i følgende forskningsprojekter: Monstrøse Landskaber
Reflexive Practice – Trans-medial Process and Method in Architectural Education. Projektet undersøger, hvordan det at arbejde i forskellige medier indvirker i den arkitektoniske frembringelse. Projektet har fokus på de didaktiske implikationer af en skabende praksis, der metodisk afstedkommer transpositioner imellem tekst, tegning, fotografi, film og model.
Når Byen Skal Tilpasses Landskab og Klima >< Muligheder og metoder i planlægningspraksis
Et projekt der gennem teoretisk og kunstnerisk forskning undersøger repræsentationernes i forståelsen og håndteringen af kunstige, antroposcæne landskaber. Der fokuseres især på at udvikle et kunstnerisk og teoretisk greb på 3D-scanningens point cloud, og på augmented reality som et lag i den arkitektoniske model. Samarbejde med Khora Virtual Reality.
Målet med forskningsprojektet er at bidrage til, at hidtil oversete nøgleegenskaber i landskabet inddrages i klimasikringen af de danske byer, ved at undersøge hvorvidt designmetoder i den kommunale planlægningspraksis kan forbedres. Posthumanistiske landskabsmodeller – Nye relationer mellem bygning, samfund og det danske landskab i en antropocæn tid Projektet skal undersøge alternative måder at bruge landet på, og hvordan arkitekturen kan spille en rolle i den sammenhæng. Et af spørgsmålene går på, hvordan de forældede forestillinger om det danske landbrugs økonomiske og kulturelle afkast, kan erstattes af nye modeller for brug af landet, der tilgodeser biodiversitet, klima og sociokulturelle dimensioner, uden at gå på kompromis med den økonomiske rentabilitet.
1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling.
Semestret struktureres som en progression igennem tre faser:
2. Disponering - at udvikle morfologiske kompositioner, der på baggrund af kortlægningen, identificerer, udpeger og håndterer arkitektoniske motiver som relationer mellem bygningskunst, by og landskab.
3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager det spredte landskabs sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. En visualisering, der rummer syntesen af alle faserne, vægtes.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 1.SEMESTER: FELT - DET SPREDTE Semestertema: Metode, teori og medium 5. september 2022 – 27. januar 2023 ECTS-point: Bedømmelse:30Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: SemestretInternFELT - DET SPREDTE har fokus på de spredte situationer i det byggede og landskabelige, og ser på rurale territorier og fortællinger der strækker sig på tværs af tid og rum. Vi studerer nogle af de mest markante danske landskaber, og ser på, hvordan geologien betinger geografien og kulturen. Vi har en opmærksomhed på at undersøge og udvikle forskellige kortlægningsmuligheder, og hvordan information fra disse transformeres gennem forskellige medier. Vi arbejder med et program, der involverer bygning og landskab som et fælles udsagn. De programmatiske detaljer udarbejdes af den studerende. Studiet vægter en selvstændig refleksion og en begyndende udpegning af en særlig, faglig interesse, og en dertil sprogliggørelse.
Opmærksomhed på sammenhænge og forbundenhed præger studiets tilgang på alle niveauer; på samme måde som vi er optaget af, at vi gennem de forskellige mediers indbyrdes relationer fremkalder de arkitektoniske motiver, og at bygning og landskab er uadskillelige, er vi optaget af, hvordan de kunstneriske, praktiske og analytiske dimensioner af et projekt flettes sammen fra start til slut.
som en producerende begivenhed, der holder på både formmæssige og programmatiske overvejelser, samt udforsker landskabs/ arkitektoniske motiver _Veksle mellem medier, analoge såvel som digitale, og formidle rumlige, diagrammatiske og programmatiske dimensioner i projektet i de bedst egnede _Udpegemedier og diskutere relevante strategier inden landskabsplanlægning _Udarbejde en problemformulering, der danner baggrund for en tekstlig analyse og _UdarbejdeKOMPETENCERdiskussionetselvstændigt, forslagsstillende projekt, hvor landsskabsstrategiske overvejelser indgår i udarbejdelsen, og hvor disse sættes i sammenhæng med en selvstændig optik og æstetisk ramme.
_KunneVIDENLÆRINGSMÅLpegepå
_Spekulere i forholdet mellem bygning og landskab gennem projektet, både på et æstetisk og kritisk niveau, og synliggøre relevante problemstillinger gennem arkitektoniske repræsentationer _Kompetence i selvstændigt reflekterende at udforme arkitektoniske forslag der indskriver arkitekturen i et eller flere mulige betydningsrum.
_Viden
de vigtigste geologiske og biologiske træk i det danske landskab. Relatere historiske positioner til aktuelle teoretiske positioner og samtidige samfundsmæssige bevægelser inden for landskabsarkitektur, planlægning af det åbne land, og byplanlægning om æstetisk teori og filosofiske strømninger, der giver indsigt i det antropocæne _Demonstrerelandskabsbegrebindsigtihvordan produktion, infrastruktur, bosætningsforhold har påvirket det danske landskab, og hvilke spørgsmål der aktuelt knytter sig hertil _Kunne formidle overvejelser om kortets vidensdannende betydning, og udvise kendskab til teoretiske og kunstneriske positioner i feltet mellem æstetik, sociologi og _UdvikleFÆRDIGHEDERkartografitegningen
3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager byens sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. En visualisering, der rummer syntesen af alle faserne, vægtes.
Opmærksomhed på sammenhænge og forbundenhed præger studiets tilgang på alle niveauer; på samme måde som vi er optaget af, at vi gennem de forskellige mediers indbyrdes relationer fremkalder de arkitektoniske motiver, og at bygning og landskab er uadskillelige, er vi optaget af, hvordan de kunstneriske, praktiske og analytiske dimensioner af et projekt flettes sammen fra start til slut.
1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling.
2. Disponering - at udvikle morfologiske kompositioner, der identificerer, udpeger og håndterer arkitektoniske motiver som relationer mellem bygningskunst, by og landskab.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 2.SEMESTER: DISPOSITION - DET TÆTTE Semestertema: Program, teknologi og praksis 6.februar – 30. juni 2023 ECTS-point: Bedømmelse:20Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: SemestretInternDISPOSITION - DET TÆTTE har fokus på de tætte situationer i det byggede og landskabelige, og ser på urbane territorier og begivenheder af kompositte karakterer. Vi studerer storbyer, og ser på hvordan virtuelle og materielle strømninger danner knudepunkter i form af blandt andet bygninger, organismer, kulturelle praksisser, forestillinger og værker. Gennem en opmærksomhed på forskellige kortlægninger, og hvordan disse kan opfattes som diagrammer, forsøger vi at finde frem til måder at håndtere det sammensatte, uden at reducere kompleksiteten. Vi øver os i at bære denne kompleksitet hele vejen igennem til den endelige forslagsstillelse.
Semestret struktureres som en progression igennem tre faser:
_UdfoldeKOMPETENCERudsagnenarkitektonisk intention på flere niveauer gennem en iterativ proces, hvor metode og teknik udvikles parallelt, og indgår i refleksionen over projektet. _Udvikle et projekt på baggrund af viden om historiske og aktuelle positioner i det praktiske og teoretiske felt _Skabe projekter, hvor relationen mellem bygning og landskab indgår som et centralt og velovervejet element _Anvende de grundlæggende principper for akademisk forskning i en kortere tekst
_IdentificereFÆRDIGHEDERlandskabsbegrebetarkitektoniskmotiv
_Redegørebyudvikling
_RedegøreVIDENLÆRINGSMÅLforhistoriske
og formulere en problemstilling hertil gennem et arkitektonisk program, der også udtrykkes i tekst _Udforske et arkitektonisk motiv i forskellige medier og udvikle hertil egnede _Udformemetoder en arkitektonisk forslagsstillelse, der syntetiserer den tilegnede viden _Bruge komposition og diagram som metode i udviklingen af et arkitektonisk
positioner og aktuelle træk inden byplanlægning og for byrum som landskabsarkitektonisk genstandsfelt, historisk og _Kendskabaktuelt. til tekniske dimensioner ved byrumsarkitektur, herunder klimatekniske _Forstå for de grundlæggende principper for akademisk forskning om æstetisk teori og filosofiske strømninger, der giver indsigt det antropocæne
_Viden
The promotion of cross-disciplinary collaboration is central to this study course. It will be promoted through project work throughout the semester and through peerto-peer learning, where students can share analytical and project development methods and approaches.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 2.SEMESTER: LÆRERANSTALTERNES FÆLLES BYPLANSKURSUS / LFB 6. februar – 30. juni 2023 ECTS-point: Bedømmelse:10Karakter efter 7-trinsskalaen Sprog: Engelsk og Dansk Censur: Ekstern
A programme of lectures based on selected themes and literature will form a theoretical and methodological basis for project work. In addition, the lectures will focus on the presentation and discussion of selected urban development cases through a multi-actor perspective. In this way, we intend to introduce students to a discussion on urban development related to the complex pro-cesses and conflicting agendas and how strategic planning can be a tool to deal with such complex scenarios and promote urban quality. Lectures will be followed by discussions, based on literature study, which students will be asked to prepare and present in groups. Course sessions are organized as a combination of lectures and discussion in the morning and preparation, project work and supervision in groups in the afternoon. Analytical work will be based on a flexible and open framework which supports problem-based project development and learning.
COMPETENCIES with: tools and methods to analyze complex urban and landscape con-texts urban planning theories with the urban spatial transfor-mation and of urban development and urban planning actors presentation and analysis of concrete proposals for ur-ban spatial contexts and their political, social, and economic contexts and implications
_Development,
_Analysistransformationofcomplex
_Connecting
LEARNING _DanishKNOWLEDGEOUTCOMEabout:planninglegislation, Danish planning system and practice [in-cluding local plans and municipal plans] _Urban and housing policy in Denmark, historical and current _Importance of the spatial and physical / material dimension in urban planning _Relations between the political, social, economic and spatial / material aspects of urban development with special focus on how the city’s physical framework affects urban _ParticipatingSKILLS:life in interdisciplinary work in urban planning based on complex urban _Criticalchallengesthinking and methods for analyzing and communicating cur-rent urban _Acquisitionchallenges of tools and methods within strategic urban development, with special focus on strategic thinking, strategic learning and strategic action
_Using
_Analysingdevelopmentagendas
Opmærksomhed på sammenhænge og forbundenhed præger studiets tilgang på alle niveauer; på samme måde som vi er optaget af, at vi gennem de forskellige mediers indbyrdes relationer fremkalder de arkitektoniske motiver, og at bygning og landskab er uadskillelige, er vi optaget af, hvordan de kunstneriske, praktiske og analytiske dimensioner af et projekt flettes sammen fra start til slut.
UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål 3.SEMESTER - UDSAGN Semestertema: Program & Projekt + Teori & Metode 5. september 2022 – 27. januar 2023 ECTS-point: Bedømmelse:20Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: SemesteretInternUDSAGN - DET HYBRIDE følger samme tematiske ramme som første semester, hvor vi har fokus på spredte situationer i det byggede og landskabelige, og ser på rurale territorier og fortællinger der strækker sig på tværs af tid og rum. Semesteret har dog et større fokus på den selvstændige fordybelse og udpegning af et særlig fagligt fokus, der understøtter den enkeltes interessefelt. Dette sker blandt andet gennem en større skriveopgave, der giver mulighed for at dykke ned i semesteropgavens motiver og problematikker gennem sproget, og de muligheder som herved gives for en anderledes præcisering. Her er vi opmærksomme på, at sproget ikke er mere præcist end andre repræsentationsformer, men at hvert medie har sin særlige måde at præcisere på, og at samspillet mellem disse præcisionsformer giver projekterne flere nuancer og større Semestretdybde.struktureres
som en progression igennem tre faser:
1. Kortlægning - at kortlægge positioner der sætter globalisering i relation til en lokal kompleksitet og at gennem en kritisk håndtering af program beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling.
2. Disponering - at udvikle morfologiske kompositioner, der på baggrund af kortlægningen, identificerer, udpeger og håndterer arkitektoniske motiver som relationer mellem bygningskunst, by og landskab.
3. Implementering – at indskrive projektet i konteksten og vise hvorledes det optager det spredte landskabs sfærer og påvirker og påvirkes af konteksten. En visualisering, der rummer syntesen af alle faserne, vægtes.
landskabsarkitektoniske opgaver og problemstillinger i relation til samfundsmæssige problemstillinger og interesser – på et teoretisk, analytisk såvel som et programmæssigt niveau.
_Identificere,KOMPETENCERprogrammere
_FærdighederFÆRDIGHEDERlandskabsbegrebiatvekslemellem
og vurdere landskabsarkitektoniske problemstillinger, der indenligger for kursusforløbenes fokusområder. _Opsøge, prioritere og anvende relevant viden, der kan informere og kvalificere den valgte landskabsfaglige problematik og handlingsanvisning.
_Viden om æstetisk teori og filosofiske strømninger, der giver indsigt i det antropocæne
videnskabelige og kunstneriske metoder, og at fastholde en tekstlig refleksion som en del af projektarbejdet.
_Identificere,VIDENLÆRINGSMÅLdiskutere
_Bearbejde og udvikle landskabsarkitektoniske svar på komplekse spørgsmål, forhold og problemstillinger på strategisk og rumligt niveau, og: _Kommunikere dem via relevante medier.
og strukturere et selvstændigt opgaveforløb. _Udfolde en arkitektonisk intention på flere niveauer gennem en iterativ proces, hvor metode og teknik udvikles parallelt, og indgår i refleksionen over projektet. _Udvælge og anvende relevante metodiske tilgange til semesteropgavens besvarelse på baggrund af viden om og indsigt i aktuel landskabs- og byteori og forståelsesrammer opbygget i de to foregående semestre.
_Forholde sig kritisk til landskabsarkitektoniske problemstillinger, forhold og _Diskuterepotentialer.
Kurset er dedikeret til et fortrinsvis skriftligt dokument med grafiske bidrag. Opgaven er en refleksion over en nutidig og relevant arkitektfaglig, kunstnerisk og/eller samfundsmæssig problemstilling. Den kan enten udarbejdes som et forarbejde til en senere mere programmatisk tekst med en refleksion over en nutidig problemstilling der relaterer til programmet, eller den kan skrives som en refleksion der er mere direkte knyttet til udviklingen af den studerendes igangværende projekt i det samtidige 20ECTS-modul og dets fremtræden, konkretisering, måder at operere på og dets arkitektonisk/kunstneriske kontekst. Kurset omfatter forelæsninger, studiekredse, seminarer om at skrive såvel som individuel undervisning i løbet af semesteret.
UNDERVISNINGSPLAN
Læringsmål 3.SEMESTER - SKRIFTLIG OPGAVE Skriftlig opgave (10-15 sider) Semestertema: Teori, program, projekt. 5. september 2022 – 27. januar 2023 ECTS-point: Bedømmelse:10Karakter efter 7-trinsskalaen Censur: Ekstern Kurset omfatter introduktion til videnskabelig metode, til akademisk opgaveskrivning og til skriftlighed som refleksionsform og med-producent af arkitektoniske udsagn.
Forelæsninger og tekster vil være på engelsk, men den individuelle undervisning eller gruppeundervisning er på dansk.
formulerer og præsenterer en problematik og redegøre for dens baggrund og relevante kontekster. Færdigheder i at indsamle data relevante for det aktuelle tema/den aktuelle problematik, og i at bearbejder disse som empiri. i at identificere en teoretisk og/eller historisk horisont. i at udføre en analyse og argumentere på baggrund heraf i at etablerer et abstract og anvender referencer etc.
_Færdigheder
kombinerer tema, empiri, teori og analyser på en måde, der åbner for forståelse, syntese og visualisering af det valgte tema/den valgte problematik og for kritisk indsigt i de mulige roller det arkitektoniske/urbane/ landskabsarkitektoniske program kan have. _Kompetence i at skelne mellem forskellige teoretiske positioner i en relevant diskurs og positioner sig heri.
_KompetenceKOMPETENCERiat
_VidenVIDENLÆRINGSMÅLomatudvikle og strukturere en tekst som et instrument for tænkning og refleksion over en problematik, der relaterer til arkitektur/urbanisme/ _Videnlandskabsarkitekturomakademiske analyse og argumentationsformer _FærdighederFÆRDIGHEDERiat
_Færdigheder
_
_Færdigheder
SEMESTERPLAN
gives en indføring i grundlæggende viden om landskabsfagets udvikling. Derudover gives der forelæsninger i tekniske og videnskabelige omstændigheder der relaterer til semesterets tematikker, som f.eks. plantelære, geologi og klimateknologi. Endelig har vi møder med fagets mange praksisser, enten i form af gæsteforelæsninger på programmet, eller som besøg på tegnestuer, og projektvandringer.
Landskab ser vi tegningen som et eget læringsrum. Arkitekturtegning er et refleksionsrum, et medium vi tænker og formgiver med, men også et generaliseret tegningsapparat der kommunikerer, projicerer og sætter mål til verden. Denne tegningspraksis knyttes til og udfordres løbende af, andre arkitektoniske fremstillingsformer, så som fotografi, tekst, kortlægning, 3D-scanning og modellering. Gennem en fælles workshop i efterårssemesteret, sætter vi fokus på tegningens relation til forskellige repræsentationsformer, og undersøger hvordan indsamlet information transformeres gennem de forskellige medier. I forårssemesteret planlægges en sommerskole på øen Hydra i NatursynNATURSYNGrækenland.betragtes
Kurser Alle kurser og underinddelte fagfelter forholder sig semesterets overordnede tematik, og er således dele af et integreret forløb der leder frem til et arkitektonisk
som en afgørende optik på programmet, og ses derfor også som sit eget undervisningsfelt, hvor der undervises i begrebets positioner, teoretiske såvel som værksorienterede og historiske. Vi ser på, hvordan samtidens forskellige natursyn forholder sig til det antroposcæne, og på hvordan det dikotomiske forhold mellem natur og kultur har præget udviklingen af civilisationen. Derudover undersøger vi betydningen af naturgenopretning, der af FN har fået en særlig status i det kommende decennium.
GennemFORELÆSNINGERenrækkeforelæsninger
PåTEGNINGprojektforslag.Arkitektur&
TEORI OG PROGRAM I tæt relation til den studerendes projektarbejde, arbejdes der med tekstudvikling som et refleksionsinstrument. Udarbejdelsen af programmer er en del af tekstarbejdet. Her opøves evnen til at inddrage relevante teorier og referencer, værker inklusiv, og til at folde større eller mindre dele af projektets idé ud som sproglige overvejelser. Programskrivning opøver evnen til at komponere med tekst og billeder, og til at kommunikere sit projekt.
Fredagsseminaret
KursetSPATIALHETEROKRONIER.PLANNINGSpatialPlanning
FredagsseminarerneFREDAGSSEMINARLatour.giver
Der undervises i at finde og arbejde med kort gennem Geografisk Informations System (GIS). Videre introduceres man som studerende til 3D-scanningsteknikker som f.eks fotogrammetri.
teoretisk og filosofisk indsigt i begrebernes betydningsdannelse, og deres historiske udvikling og aktuelle status i en kunstnerisk, arkitektfaglig og landskabsarkitektfaglig diskurs. Formatet er struktureret som en række forelæsninger med interne og eksterne forskere.
giver en indføring i IBBLs fælles fagområder, og da især vedrørende strategi, politik og planlægning af by og land, på både lokalt og nationalt niveau. Kurset understøtter instituttets ambitioner om at uddanne kandidater, der kan påtage sig ledelse i alle byudviklingens komplekse processer.
E22 tager udgangspunkt i tidslighed og begrebet
DIGITALE REDSKABER
ISTUDIEKREDSstudiekredsengår
vi i tæt dialog med det tekstlige, og hvordan positioner fremskrives og begreber udvikles. Vi læser udvalgte tekster og diskuterer indholdet i fællesskab, og vi gør det sammen med undervisere der forsker i de udvalgte emner. Årets studiekreds tager udgangspunkt i tematikken LIVSFORMER, hvor vi blandt andet vil læse tekster af Emanuel Coccia, Vinciane Despret og Bruno
AFGANGIntheinfinite infrastructure of the Internet, we R presented with places&non-places via (worldviews) that, through digital technology, shape and create our understanding as humans that enable us 2 C the world in new ways: ASpeculativeLookAtTheNewReality.
Dyreborg Horan DEN NYE NORMAL
The meaning is never static but in transit between fiction and reality - AlwaysFluid; WithBlurredBoundaries. I invite U 2 navigate in my universe.
Amanda
AFGANG
SANDHEDSRUM Anne Marie Rothaus Juel
AFGANGTheproject works with phenomena at Gilbjerg Hoved. Through architectural installations that are in dialogue with the phenomena of the scenic area, the project focuses on climate change and the presences of earth. The world around us becomes true through our senses and the body is included as a sensory instrument. In dialogue with the body, the project creates a space of truth about climate change.
AFGANG
At komme ANDETSTEDS Anne Sofie Lok & Nikoline Leth Jepsen
At komme ANDETSSTEDS – En ny park I Nordhavn fremkaldt gennem en feministisk spatial praksis. Projektet søger igennem en Feministisk Spatial Praksis en ny tilgang til parkudvikling, der arbejder tidsligt, dynamisk og inddragende, som et modsvar til den voksende ulighed vi ser i skabelsen af byens offentlige rum. Vi foreslår en strategi for udviklingen af den kommende park på Nordhavnstubben der tænker alle typer borgere ind og som udvikler sig over tid, frem for at være færdig fra start. AFGANG
AFGANG
Lisa Xiaoli Zheng Minde
ACCUMULATION
examines the relationship between different forces across systems and time, which make up our surroundings. Humans have become a geological force, influencing, changing and challenging the earth’s systems and its natural boundaries. The laboratory observes and archives the forces of the field, while at the same time creates an awareness of our impact on planet earth.
Annette Lindsetmo &
AFGANGAccumulation
AFGANG
AFGANGEcoLab Village is an urban strategy proposing a contemporary way of living together, encompassing ecological values and wellbeing. This thesis seeks to introduce a village typology in Berlin, inviting us to reconnect with nature by slowing down. Through a phenomenological strategy, community is created around eco-circular systems as hands-on experiences, all calling on our sensory sensibility.
Annika Karina Galindo Andersen ECO LAB VILLAGE
AFGANG
Bjørn Lysgaard Pløger EN SAMLING PÅ HOLMSLAND KLIT
Projektet indskriver sig på tværs af skala, fra den landskabelige tange, Holmlands Klit, til byen Hvide Sande. Gennem stedspecifikke tidslige aflejringer, udfoldes stedets historier. Et afsæt for læsningen af arkitekturen, på tværs af kultur, natur og skala. Afsættet har til hensigt, gennem en serie arkitektoniske nedslag, at gribe og samle det store landskab og dets kulturer i et nyt AFGANGnarrativ.
AFGANG
AFGANG Caroline Mary Dunne Nielsen TANKEFLUGT
When energy changes from fossil to sustainable sources, in an attempt to seize the new climate regime, our gas stations are left in the fading rearview mirror of the pas. To accommodate sustainable energies the way we refuel is rethought; as a flight of though. Through speculative studies, the project seeks to transform ’Tanken’ by escaping the uniform and adopting to a local narrative.
AFGANG
The project ‘Den Lange Linie’ focuses on preserving city trees with high social quality and values that have to be felled due to the development of the city by relocating/retire them to designated sites where they renew their life and keep their values and create the foundation for a wast and effective urban forest based on Miyawaki’s theory on effective urban AFGANGforestation.
DEN LINIE Emil Dupuis Bernild
LANGE
AFGANG
Ida Andersen Sigernes SVALBARDS ARKIVER AFGANG
AFGANG
Johanne Holm-Jensen LAST LANDSCAPE AFGANGLastLandscape introduces a secular burial landscape at Kalvebod Fælled with the aim of challenging present burial possibilities. Through a reading of the program as a heterotopia and a heterochrony stretched out in the field between nature and culture, the project, with architecture as a mediator, seeks to unfold a new typology between death and living, between space and time. trampestitrampesti lys -0,20 -0,10 +gitterrist grussti0,00 nedtrådtjord +0,05 45000
AFGANG
ProjektetAFGANG er en fysisk opførsel af en fontæne på landstedet Cenci. Cenci er en skole og et landskabslaboratorium i Umbrien i Italien. Projektets endelige udtryk er en samling af de fortællinger som har udspillet sig undervejs: undersøgelser af stedets filosofi, materialer og hydrologiske dynamikker er bundet sammen i en installation, som vil ændres over tid, af vandet og af børnene på Cenci.
Stubsgaard Lecuelle VANDET I CENCIS
Julie HAVE
AFGANG
Kristian Kofoed SAMKLANG
TheAFGANGproject initiates in an endemic reading of the site where political planning focuses on improving and securing the maritime biodiversity in coastal environments of Roskilde Fjord by mussel farming. The project establishes interdisciplinarity between studying and producing with focus on life in the sea. The project focuses on cyclic connectedness where residues are utilized as building materials.
AFGANG
Laura Storbjerg Nolsøe POETISK REPRÆSENTATION 4. STUDIEÅR glas reliet, vand bevægelse vandopsamling vand der løber dyser flow; at gå imellem vand bevægelse vand der løber vertikalt, horisontalt at bevæge dig med poetiskvandet repræsentation repræsentation af vand bevægelse glas relief vand, glas som overflade og beholder sig selv beholder for lys og reflektion 02.03.22 jeg ser det ligger danner en sø et jegspejlser himlen i det jeg ser det ligger foran mig som et spejl jeg ser i det ser omgivelserne jeg ser det ikke
4. STUDIEÅR glaspavillion
Marinus Høgh TEGNINGSUNDERSØGELSER 4. STUDIEÅR
Otto Lotz Lundberg MODELUNDERSØGELSER 4. STUDIEÅR
Mathilde Schou SALT ESCAPE
AFGANGSalt-Escape is a project of the mind, where the salt mineral relates to the energies of the water. Together they form a landscape and a program. It is a creation of a floating island under the influence of human grip and time. It is a typology formation where we must collaborate with nature’s processes.
AFGANG
AFGANGDenFremstillede
Mia Groth Ludvigsen DEN FREMSTILLEDE FLADE
Flade – Transformation af et havnemiljø Projektet søger at skabe et samlingspunkt for byens daglige liv. På tværs af den stadig aktive industrihavn, lystbådehavn og det spirende iværksætteri, inviterer havnens før uartikulerede flade, til ophold langs vandløb og granitter. Ved at skabe forbindelse mellem havnens eksisterende funktioner, iscenesættes byrummet gennem rekreative faciliteter.
AFGANG
Nanna Marie Lindeløv-Rasmussen GEOGRAFISK REPRÆSENTATION 4. STUDIEÅR
4. STUDIEÅR
AFGANGTheproject seeks to expand our collective consciousness regarding the impacts of climate change through an interaction with the rising sea. Allowing the architectural work to become a tool by which the change may be recognized, the intention of this project is to declare a constant in the equation between today, tomorrow, etc.
Gusevs DRAGØR NATURE CENTER
Nikita
AFGANG
1:150udsnitsdiagram visualisering Sarah Doré Kongstad AFGANG ARTIST RESIDENCY
The White Mansion (Det Hvide Palæ) is located on a hilltop in the middle of a meltwater valley where the Vejle River runs through. The traces of the paper and textile factory are visible on the surroundings. Through analytical and poetic model experiments, this project seeks to weave into both visible and invisible bodies by translating the old threads to create a new life within the old settings. C udstillingsrum tekstikværksted café elevatormultisal
tværsnit
AFGANG tværsnit B elevator multisal infotavle værksted/udstilling trappetiludstillingogværksteder garderobekøkkenalrumværelsesgang toiletogbad viktualierum regn.depot pers.garderobepers. udstillingellerværksted udkigtil stueplanmuseeum kælderplan elevator elevator gårdsplads indgangøst
Workshop 2021 FLUX - MATTER & MOVEMENT Saltholm - Spekulativ kartografi. Lisa Xiaoli Zheng Minde Saltholm - 3D point clouds. Nanna Marie Lindelæv-Rasmussen
Titlen Flux – Matter & Movement henviser således på den ene side til temaet vand i det vide spand fra geofysisk til mytologisk fænomen, og det hav af processer, det involverer. På den anden side relaterer titlens begreber sig også til de medier og materialer vi anvender i den arkitektoniske proces. Hensigten er at undersøge disse dynamiske forhold på to niveauer, tematisk og formelt, ved at spørge: hvordan instrumentalieres de tematiske forhold i den trans-mediale proces, i oversættelser mellem tekst, fotografi, film og tegning? Og, hvordan omsættes disse forhold i processen, igennem kontekstuelle undersøgelser af betydning, stof og bevægelse, til spatio-temporale konstruktioner?
FLUX – MATTER & MOVEMENT Workshop med Maja Zander Fisker
Workshoppen indskrev sig i efterårssemesterets overordnede tema om vand, med fokus på elementets både stoflige og dynamiske egenskaber, dets måder at virke, påvirke og selv påvirkes af de mange forskellige sammenhænge, det indgår i.
DIGITAL MAPPING Som afsæt for semesteropgaven tema om vand, foretog vi en kortlægning af opgavens strategiske site, Københavns arkipelag. I arbejdet med de forskellige medier, herunder 3D scanning og fotografi, omsættes fysiske forhold og begivenheder til et virtuelt rum.
Performance med Christian Lindvang Samsøe. The performance envisions a new immersive methodology for exploring space in mixed realities (MR) through the sensory body. It animated visual, auditive, and haptic explorations of augmented landscapes to introduce embodied sensory knowledge to the architectural toolbox. In the performance, groups of students enact gameplays through an app in augmented reality (AR) on a hill at Amager Fælled, Copenhagen. The app consists of 3 animated tokens, that can be spawned (i.e. placed) to augment the context.
Performance, forår 2022 IMMERSIONS
Georgien, forår 2022 ONIS SKOLA
Onis Skola er et mellemfolkeligt samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, VAADSarkitektskole i Tbilisi, en snedkerskole i Oni, Fair Trees Fund, Oni Kommune og Dinesen.
Projektet udvikler Rachas traditionelle træbyggeri imod en nutidig og bæredygtig bygningskultur – under hensyn til en bredere, økologisk funderet tænkning af egn, tradition, landskab og globalisering. Dette sker i et flerstrenget samarbejde, hvor georgiske og danske studerende og undervisere udvikler et fælles erfaringsgrundlag gennem individuelle studier, fælles cases og fælles 1:1 testbyggerier. Projektet er søsat af Peter Møller Rasmussen og Josefine Bols.
Katrine Lotz Institutleder på IBBL
Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur, det er en del af. Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet, der er i de processer, der driver arkitektur-værket frem. Det kan de særligt, fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag, der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed, som er mere end summen af sine Institutdele.
De fire programmer på Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner arkitekter, der formår at skabe arkitektur, som bidrager til, at vi som samfund kan møde de store udfordringer, vi står overfor.
for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tæn ketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller institut tets praktikere, forskere og undervisere udfører intelligente analyser og stiller skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstill inger og viser på den baggrund nye måder, vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, så vi kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid, hvor den arkitektur vi er med til at skabe giver mere end den tager.