KADK :: IBBL :: BACHELOR PROGRAMME :: KOM

IBBL

KOM BACHELORPROGRAM KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS 21/22

UDGIVET AF Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 21/22 Bachelorprogram KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS KOM REDAKTØR Morten Meldgaard Martin Marker DESIGN Martin Marker Susanne Eeg TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Offset 120 g, indhold PRINT 350 stk ©2021

KOM KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

21/22

KOM

En studerende fra KOM pudser et traditionelt japansk hus op i den lille by Honjima, som en del af feltarbejdet på Bachelor opagven, 2019

4

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

I PRAKSIS På KOM studerer vi arkitektur ved at lære at tegne og lave projekter. Vi fokuserer på praksis, fordi vi finder at det er i praksis at arkitekturen formes og udvikles. Vi er optaget af hvad I hver især kommer med. Vi er optaget af at udvikle jeres personlige stemme til et fagligt relevant standpunkt, som i kan tage ud i verden.

Det at lære at udvikle og skabe arkitektur er lidt som en rejse. Det er en rejse der går indad, for at opdage hvad og hvem vi tegner med, og den går ud i verden for at opdage hvad og hvem vi tegner for. Gennem arkitekturstudiet opdager vi både os selv, hinanden og verden.

Vi er optaget af verden. Af økologi og bæredygtighed, fordi at det er os som formgivere og kunstnere som må stille de store spørgsmål og tænke de nødvendige og nye tanker. Vi tænker holistisk og i helheder. Vi anser jer som de kommende beslutningstagere som skal forme verden og genskabe balancen på kloden.

Vi arbejder med bygningskunst, tegner boliger i landskabet og i byen, arbejder med konstruktion og materialer og bebygelsesplaner. Hvert semester har et tema og et materiale, et snedkerværksted og materialet træ eksempelvis på 3. semester. På Bacheloropgaven tager vi ud i verden på feltstudier, for at forstå den verden vi er en del af.

Vi lærer jer at tegne på det højeste og mest professionelle niveau. Vi lærer jer at formgive fra hånden til byens skala. Vi lærer jer at forstå materialer og konstruktion. Vi lærer jer at tænke bæredygtigt og i helheder.

Vi arbejder tværfagligt og i grupper, fordi at det er sådan man arbejder på en tegnestue.

Arkitektur skabes i fællesskab, i tværfaglige sammenhænge, den trækker på de fælles ressourcer og tilhører både arkitekten, håndværkeren, ingeniøren, borgeren og samfundet.

Vi er optaget af studiemiljøet og vi oplever at samarbejde og samskabelse er mere produktivt end sammenligning og konkurrence.

At skabe huse, byer og landskaber til sameksistens er en vidtgående agenda, men det er vores agenda. Derfor er det ikke et spørgsmål for os, hvorvidt vi arbejder bæredygtigt, men hvordan.

Bæredygtighed er for os en helt grundlæggende måde at opleve os selv som en del af verden, og at opleve verden som en del af os.

Det gør vi sammen gennem arkitekturen - i fællesskab her på KOM

Morten Meldgaard, Knud Arup Kappel, Martin Marker, Anne Mette Frandsen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

5

1. SEMESTER

Terrain Vague 6

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Gertrud Rose Jensen

BOSÆTNING

1. SEMESTER Semesteransvarlig: Rasmus Thue Tobiasen

Studier af sted, form og rum, dimensioner og proportioner – atmosfærer. Undersøgelser af, hvordan rum betinger livsformer og hvordan livsførelsen udvikler arkitekturen.

Semesteropgavens første øvelse udvikles i mindre grupper, som udforsker et udvalgt landskab gennem kropslige udmålinger og rumlige indsættelser. Dette landskab danner fundamentet for resten af semesteret. Et forslag til en mindre bosætning udvikles i tæt relation til de landskabelige karakterer. Bosætning og landskab fremkaldes gennem skiftende optikker og regelsæt via tegning og model. Fokus ligger på at udvikle og diskutere rumlige tilstande, atmosfærer og forløb i tæt dialog med sine omgivelser.

Hele forløbet består af en række øvelser, der er sammensat i et forløb, hvor kompleksitetsgraden vokser, og hvor de basale værktøjer introduceres et efter et – de analoge, skitsen og modellen, og de digitale og grafiske værktøjer. Øvelserne og værktøjerne danner fundament for at udvikle en forståelse for arkitektfagets komplekse karakter.

6 ugersblokken: I 6-ugersblokken, som indleder bachelorstudiets første semester, gives den første grundlæggende tegneundervisning. Der undervises i, hvordan såvel den analoge som den digitale tegning kan anvendes ved såvel udviklingen som formidlingen af et projekt. Ved forelæsninger og i studiekredse udvikles den grundlæggende forståelse for begrebet bosætning, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken på IBBL.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

7

U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Overskriften ”bosætning” tolkes konkret, idet de studerende i løbet af semesteret udvikler en mindre bo-enhed i relation til andre og gruppevis placerer disse enheder i et landskab.

Der introduceres til landskabet som grundlæggende muligheds-felt og problemstilling i forhold til bosætning. Gennem studiet af et dansk istidslandskab introduceres begreberne landskabsforståelse, natursyn og bæredygtighed i relation hertil.

Der arbejdes med materialet beton som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruktion.

I seminarform udvikles en forståelse for en række grundlæggende æstetiske og filosofiske vilkår for begrebet ‘bosætning’ i den antropocæne epoke.

METODE Modulet introducerer en række metodemæssige arbejdsværktøjer i relation til projektudvikling, herunder det personlige arkiv, det at forholde sig begrebsligt til arkitektur og det at anvende optikker hvormed projektudviklingens rumlige problemstillinger kan anskues: Volumen, kontur, lys, farve, karakter, kontekst og tektonik.

Særligt introduceres tegningssættet som virkemåde, og det er gennemgående som en central læringsfigur i semesteret.

For at skabe et fokus på studieteknik og selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper, afholdes der under modulet én eller flere workshops under temaet ’Ledelse’.

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium.

De tre faser fokuserer henholdsvis på landskab, bygning og rumlige sammenhænge i det endelige projekt. Semestret har et særligt fokus på at etablere et sammenhængende og kurant tegningssæt, som et grundlæggende redskab for de kommende semestres projektarbejde.

Ved endelig gennemgang og eksamen afleveres en fælles planche og en individuel planche.

Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning.

8

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

1. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL VIDEN Anvende begrebssæt der knytter sig til ‘bosætning’ som arkitektonisk ide.

Kendskab til grundlæggende landskabstyper, landskabsteori og landskabshistorie.

Viden om grundlæggende landskabsbegreber, natursyn og bæredygtighedsbegrebets historie og aktuelle status.

Demonstrere grundlæggende viden om beton; arkitektoniske potentialer, konstruktion og tektonik.

Demonstrere grundlæggende viden om dagslys og farver.

FÆRDIGHEDER Producere relevante modeller (volumenmodel, strukturmodel, lystæt papmodel, støbt model, landskabsmodel, og 3D printet model).

Udpege arkitektoniske kvaliteter, dokumentere og formulere dem i et personligt arkiv.

Udføre deraf afledte undersøgelser og konkludere på baggrund af egne undersøgelser.

Udarbejde et kurant, læsbart og sammenhængende tegningssæt med tilhørende rumlige afbildninger.

Formidle materialet som et samlet arkitektur-projekt.

KOMPETENCER Analysere og udvikle eget projekt gennem øvelserne.

Etablere en syntese og håndtere formgivning med påvirkninger fra program, materiale og kontekst.

Udvikle, udarbejde og kuratere projektet selvstændigt og sammen med andre gruppevis.

Reflektere over og virke i grundlæggende gruppedynamikker og arbejdsdeling i kreative processer.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER Modeller 1:50/1:100/1:500, planer, opstalter og snit 1:100, situationsplan i 1:200 samt snit gennem bebyggelsen i 1:200.

Rumlige afbildninger interiør og eksteriør, skitser, foto mv.

Portfolio udarbejdes efter hvert semester.

Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsundervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

9

Anna Matilda Steenberg - Nicoline Storm Hansen Kaya Rose - Jonas Offerdal Johansen

10

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Anders Henning

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

11

Thilde Laura Biehl, Peter Anton Borring Balle, Filip Munch Bak

12

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Thilde Laura Biehl, Peter Anton Borring Balle, Filip Munch Bak

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

13

Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

14

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

15

Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

Mia Groth Ludvigsen 16

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Christoffer Gert Nielsen, Isabella Emilie Nagel, Freja Ima Beck Lassen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

17

2. SEMESTER

D E L I RIOUS TAA STRUP 18

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

ORGANISATION

2. SEMESTER Semesteransvarlig: Martin Marker

I dette semester går vi fra land mod by. Vi studerer byen og har fokus på kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til at skabe rum– studier af byens organiseringer har afsæt i aktuelle problemstillinger og udviklingsscenarier.

Semesteropgavens titel er Delirious Taastrup – Rammen er at vi skal udvikle et 300m2 delt program med afsæt i begrebet bolig - at bo. Delirious Taastrup henviser til, at vi både arbejder med Taastrup som et konkret og et fiktivt sted på en gang.

Værktøjerne tegning, model og collage benyttes i forskellige praksisser i løbet af hele semesteret, men i et sammenhængende kontinuerligt forløb hvor projektforslaget fremkaldes gennem fortsat udvikling af egne regelsæt og interesser. Gennem diagrammets tematik introduceres der til at navigere mellem indhentet data, registrering, notationer, form og komposition. ,

6 ugersblokken:

I 6-ugersblokken, som indleder semesteret, studeres byens rum og byens organisering gennem registrering, tegning, opmåling og analyse. Gennem studierne af byens organisering udvikles der en grundlæggende forståelse for begrebet organisering, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

19

U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Overskriften ”organisering” tolkes konkret, idet den studerende udvikler en delt bolig i relation til en eksisterende bygningsstruktur i en kompleks urban sammenhæng.

Semestertemaet studeres særlig gennem forskellige organiseringsformer af kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til rummets muligheder og betingelser, samt gennem studiet af en tæt bymæssig kontekst med fokus på sociale, kulturelle, morfologiske, topografiske og klimatiske betingelser og mulighedsfelter.

Der arbejdes med stål som udgangspunkt for en forståelse af ‘rammen’ som arkitektonisk greb, materialitet, tektonik og konstruktion.

Gennem tekstlæsning og studiet af stedsspecifikke sammenhænge introduceres begreber som handler om at forholde sig til en urban kontekst, herunder relationen til eksisterende bygningsmasse og terrain vagues.

METODE Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium.

Forskellige dimensioner af kontekst-begrebet udfoldes og kvalificeres gennem undersøgelser og analyse af eget arbejde.

Igennem en optegning og detaljering af tilføjelsens konstruktive og rumlige kvaliteter og dens relation til den bygning den lægger sig til, etableres et metodisk blik på ‘delte rammer’ og ‘den delte bolig’.

På alle semestre afholdes der én eller flere workshops i løbet af modulet under temaet ’Ledelse’. På 2. semester er fokus for disse workshops studieteknik/selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper.

Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning.

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser.

Første fase fokuserer på at lave en addition til en eksisterende bygningskrop.

Anden fase handler om at programmere additionen i forhold til en mere fleksibel og flettet udnyttelse ved at kvalificere undersøgelsen af ”delte rammer” og ”den delte bolig” formmæssigt.

Tredje fase fokuserer på at forstå en projektmæssig sammenhæng mellem konstruktion, struktur, program og kontekst, sammenfattet i en konkret forslags-stillelse.

20

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

2. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL VIDEN Kendskab til arkitekturens rolle i udformning og rumlige organisering af det sociale livs processer.

Formulere grundlæggende viden om urbanitet, landskab og natur som begreber og tilstande.

Kendskab til begrebet kontekst som tilgang til og grundlag for rumlig organisering.

Redegøre for stålkonstruktioners materialemæssige, tektoniske og konstruktive egenskaber herunder kendskab til søjler og bjælkers placering i konstruktioner af metal.

FÆRDIGHEDER Udføre, fremstille og formidle enkle arkitektoniske objekter og rum i tegningsarterne projektion, aksonometri og perspektiv.

Anvende simple analyseformer i forhold til kontekst.

Udvikle og på grundlæggende niveau redegøre for projektets egen grammatik og konsistens mellem del og helhed.

Afprøve og udvikle basale træk ved en egen selvstændig arbejdsmetode.

KOMPETENCER Udvikle en flexibel bolig i en urban kontekst, som en tilføjelse til en eksisterende bygning.

Sammenholde projektet med et komplekst program, og herigennem udvikle projektet.

Reflektere over en given urban kontekst for herigennem at udvikle projektets delniveauer såsom kontekst, ramme og konstruktion. Sammenholde program, kontekst, og konstruktiv logik og derigennem udvikle projektmæssig konsistens.

Arbejde sikkert i såvel mindre grupper som i studiets større netværker.

Afprøve viden om gruppedynamik og konkrete gruppeudviklingsværktøjer.

Udvælge og anvende grundlæggende teorier om selvledelse gennem planlægning af egen arbejdstid.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / ekstern censur.

KRAV TIL AFLEVERINGER Projektet præsenteret i plan, snit, opstalt 1:100, rumlig fremstilling, renderinger, m.m.

Udsnit og detaljer i 1:20 og 1:5 Relevante kontekst beskrivelser i situationsplan, diagrammer, fotoregistreringer mv.

Renderinger inde og ude, rumlige afbildninger, modelfotos.

Modeller 1:50/1:500.

Portfolio udarbejdes efter hvert semester.

Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsundervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

21

OPERATIV TEGNING

Katrine Elbæk Ditlev

22

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Christoffer Gert Nielsen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

23

1

aj Kunsthal aj Art Centre

C

lads 10, 1067 København

A

ry taurant and Winebar ch Tower (viewing tower)

re Nikolaj Kirke, som kan spores tilbage nsthal (A) for dansk og international rtist talks, performances og ture i kiruden restaurant og vinbaren Maven (B).

B

h of Saint Nikolaj, which can be traced rebuilt as an art gallery (A) for danish and odates furthermore concerts, artist talks, C). In connection to the art gallery is the

C

A

B

2 B

thusmolen thus Mole

C

A

sbroen, 1250 København

c: Kyssetrappen / The Kissing Steps d: Parkeringsanlæg / Car Park

dstrækning et indre havnebassin: Kvæst2 kan benyttes til både sport, kunst og Kyssetrappen (C), placeret i enden af nyde pladsen og dens aktiviteter. Desudringsanlæg (D) med direkte dagslys.

ch, an inner harbour basin: The Kvæsthus o both sport, art and culture events. The ng Steps (C), located in the end of the the square and its activities. Furthermore, t daylight, located underneath the mole.

D

D

C

B

A Katrine Elbæk Ditlev

24

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Ole Andreas Album Iversen, Matilde Bustgaard

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

25

Christoffer Gert Nielsen

Daniella Meinert Høiberg

26

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Christoffer Gert Nielsen, Daniella Meinert Høiberg, Pauline Hoffmann Schrøder

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

27

Sebastian Søgaard Svendsen, Olivia Friss Østgaard, Gertrud Rose Jensen

28

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

29

30

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Philippa Elisabeth Zoe, Laurits Evald, Anders Halberg

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

31

3. SEMESTER

32

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

MATERIALER

3. SEMESTER Semesteransvarlig: Christina Tolstrup/ Sara Ettrup Studier af sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, sted og atmosfære.

Stedet er afgørende for et forslags tilblivelse og muligheder. Den første øvelse handler om at sanse og fortolke et givent sted gennem opmåling, sanselige notationer og rumlige øvelser.

Overgange, grænser, kanter og sammenhæng med omverdenen afprøves og illustreres, og stemninger præciseres. Øvelsen er én ud flere tilgange til, hvordan man igangsætter en skabende proces.

Resultatet er udgangspunkt for semesteropgavens programmering af et mindre bygningsanlæg med fokus på sanselig oplevelse og atmosfære. Et særligt materiale vælges ud og konstruktioner og egenskaber studeres. Rumlig organisering, bevægelse, flow og funktioner knyttes til og medvirker i udviklingen af projektforslaget. Studier af lys og skygge som rumdannende og stemnings mættede virkemidler får særligt fokus.

6 ugersblokken: Et bygningsværk studeres med fokus på sammenhængen mellem den arkitektoniske ide og bygningens fysiske udformning. Udvalgte steder studeres og materialer gengives. Der arbejdes i aksonometrier samt i plan- og facadeudsnit 1:5 og 1:50. Forelæsninger og workshops.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

33

U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Semesterets overordnede tema, ’Materialer’, studeres udover semesterets øvrige formål særlig med henblik på materialernes potentiale for at etablere en specifik atmosfære i relation til et givet sted og en given konstruktion.

Sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, konstruktion, struktur, sted og atmosfære/stemning introduceres gennem forelæsninger samt kortere ekskursioner, workshops og øvelser.

Der udarbejdes et forslag til et tømmerværksted i en urban kontekst.

Der arbejdes med træ og dets egenskaber i forhold til at danne konstruktioner, klimaskærm, strukturer, signifikante samlinger og detaljer, rum og rumlige organisering og atmosfærer studeres. Dette studie af træets materialitet indebærer naturligvis en række bæredygtigheds aspekter i forhold til forbrug af ressourcer, forarbejdning, livscyklus og lovgivning mv.

Et særligt fokus lægges på lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler i forhold til materialitet, konstruktion og detaljering.

METODE Modulet bygger videre på 1. semesters arbejde med det landskabelige og 2. semesters undersøgelse af det urbane. I forelæsninger og i undervisningen i øvrigt introduceres og diskuteres en mere udfoldet forståelse af konteksten/stedet som betydning og begreb, og som kræfter der, når de fremkaldes gennem analyse og projektudviklingen, dimensionerer det byggede, her med særlig fokus på materialitet, klima og temporalitet (bæredygtighed).

Der afholdes 3 workshops i løbet af semesteret som rammesætter arbejdet med materialet gennem 3 optikker: Konstruktion, Dagslys og Facade. De 3 workshops introducerer metoder til at arbejde undersøgende med materialets virkninger, og danner samtidigt fælles referencer og resultater som den studerende selv benytter i eget projekt.

Der afholdes 1-2 workshop hvor der arbejdes med planlægningsværktøjer og metoder til organisering af tid og arbejdsindsat over en længere periode.

Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning og retter sig mod praktikforløb på 6. semester.

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium.

Fase 1 Undersøgelser (Herunder Stedsanalyse og 3 workshops), Fase 2; konkretisering(Herunder udvikling af eget projekt), Fase 3 Formidling (Herunder IT kursus)Et særligt fokus lægges på lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler i forhold til materialitet, konstruktion og detaljering.

Det er et krav at afleveringen håndterer en glidning i skala fra 1:300 til 1:50. Dermed er det væsentligt at den studerende udvælger bestemte elementer i projektet der tegnes mere igennem end andre

34

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

3. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL VIDEN Reflektere over grundlæggende begreber og teorier om atmosfære.

Formulere stedsspecifikke begreber og programmatiske begreber.

Gengive konstruktive og materialemæssige terminologier og anvende terminologierne i arbejdet med konstruktioner i træ.

FÆRDIGHEDER Undersøge og udvikle projektet gennem forskellige skalasatte model-typer, herunder 1:300, 1:100 og 1:50 med fokus på materialitet, klima, temporalitet.

Analysere et sted og anvende analysen til at belyse og udvikle et sted gennem projektudviklingen.

Analysere et program og anvende analysen til at belyse og udvikle et program gennem projektudviklingen.

Fremstille et stemningssat materiale der klart formidler projektets stemningsmæssige kvaliteter, og som belyser konstruktion, brug af dagslys og facadeopbygning.

KOMPETENCER Udvælge og udvikle særlig væsentlige aspekter af projektet med fokus på materialitet, klima og temporalitet.

Analysere trækonstruktioner og anvende analysen til at udvælge og udvikle konstruktioner i træ i projektudviklingen.

Udvælge og anvende relevante begreber i arbejdet med et sted.

Udvælge og anvende relevante begreber i arbejdet med et program.

Tage ansvar for sin egen tidsplanlægning i forhold til projektforløbet.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16// Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER Planer, snit og opstalter i 1:50 Situationsplan i 1:300 samt relevante kontekstregistreringer, diagrammer, fotos mv.

Udvalgte konstruktive deltaljer i 1:5 og 1:20 Rumlige skitser, renderinger og materialegengivelser.

Rumlig afbildning af hovedkonstruktionens bærende princip.

Modeller 1:300 og 1:50 Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsundervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

35

36 34

KADK KADK · · INSTITUT INSTITUTFOR FORBYGNINGSKUNST, BYGNINGSKUNST,BY BYOG OGLANDSKAB LANDSKAB[IBBL] [IBBL]

Lisa Helene Lauersen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

37

38

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Elin Trommer

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

39

40

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Rigmor Zinck

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

41

Frida Guldagger Anthony 42

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

43

4. SEMESTER

Mari Dahlheim, Josephine Westre

mellem jeg og vi

44

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

ÆSTETIK

4. SEMESTER

Semesteransvarlig: Anne Mette Frandsen

Studier af emnerne strategi, planlægning og bosætning - og dermed udvekslingen mellem forskellige skalabetragtninger for det levede liv.

I det fjerde semester ‘Æstetik’ undersøger vi, gennem en bosætningsopgave, skalabegrebet som æstetiske forhold mellem krop og verden. Mere detalteret beskrevet består semesteropgaven i at udvikle et forslag til en bebyggelsesplan med et overskueligt antal boenheder (50-100) i en konkret kontekst, som gør det muligt at foretage grundige undersøgelser af stedet, ikke kun i starten, men også i løbet af processen. Forslaget udvikles fra helhed til detalje. Der gives forslag til mindst én boligenhed og der studeres og udvikles i alla skalaer.

Under det fælles tema ‘Mellem Jeg og Vi’, overvejer vi forskellige forhold mellem det offentlige og det private. I løbet af hele semesteret arbejdes med tekster der introducerer til teorier og anskuelses-former, som kan medvirke til at etablere et fælles reflektions-rum for arbejdet med de forskellige skalatrin. Projektforløbets skalaskift ledsages herudover af forelæsninger og ekskursion, hvor vi vil undersøge specifikke eksempler fra arkitekturens praksis.

6 ugersblokken: En gennemgående opgave som afsluttes med aflevering af en digitalt produceret publikation. Enkeltkurser, forelæsninger, workshops etc.

Med udgangspunkt i den klassiske vestlige æstetik, fokuserer kurset på skønhedsbegrebets relativering og udviklingen af æstetikker og æstetiske virkemidler knyttet til fx særlige epoker og kulturelle strømninger, herunder såkaldt normative æstetikker.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

45

U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Under overskriften ’Æstetik’, studeres med henblik på hvordan det æstetiske forstået som haptiske og fænomenologiske erfaringer af verdenen kan formuleres, fastholdes og anvendes som grundlag for udvikling af et arkitekturprojekt.

Opgaven består i en bebyggelsesplan til et mindre antal boliger.

Der arbejdes med tegl som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruktion i større bebyggelser, historisk og nutidigt.

Modulet videreudvikler bebyggelsen og landskabet som æstetiske problemstillinger mellem produktionslandskabets rationale, forstadens rekreations miljøer og det urbanes nye natur.

Gennem studie af bebyggelsen i en urban kontekst kombineres erfaringer om by, bygning og landskab fra de tidligere semestre i et samlet arkitektonisk udsagn.

I seminarform videreudvikles en forståelse for det æstetiske og de forskelige kategorier hvorunder man kan tænke dette som henholdsvis værkbaseret, subjektivt eller relationelt betinget.

METODE Modulet introducerer en arkitektur poetik, som et metodisk værktøj til at sammenbinde og fastholde æstetiske overvejelser, baseret på erfaringer og sansninger af den fælles livsramme og eksistensen.

Arkitekturprogrammet som ramme for forslagsstillelsen, introduceres som et metodisk værktøj til at formulere og konkretisere arkitektoniske intentioner og motiver.

Tegningen og tegningssættet diskuteres og udvikles i plenum og individuelt som en metode til at tænke og fastholde arkitektonisk karakter og faglige standpunkter.

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på projektudvikling og forløber over 3 faser. Projektarbejdet udvikles individuelt og gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium.

I opgavens første fase introduceres til nutidige forståelser for forholdet mellem natur og kultur, hverdag og poetik, tæt og åben. Gennem workshops, tekstlæsning og gennem projektudviklingen reflekteres der over erfaringer af forholdet mellem oplevelsen af hhv. stor (abstrakt) skala og lille (håndgribelig) skala.

I opgavens anden fase udarbejdes en programmatisk hensigt der indeholder æstetiske overvejelser om boligen som en skalabestemt og skalabestemmende kunstform, med udgangspunkt i møder mellem kroppens, rummets, bygningens og by/landskabets skalaer.

I opgavens tredje fase sammenfattes studierne i et forslag (værk) til en bebyggelsesplan for et boligområde i en kompleks by/landskabelig kontekst. Der redegøres for bebyggelsens relationer til konteksten, for relationerne mellem bebyggelsesplanens elementer og for udvalgte elementers (boligers) organisering.

Efter endt semester gennemføres semestersamtale, endvidere udarbejdes en portfolio mappe, der samtænkes med programmets mentorordning og retter sig mod 6. semesters praktik ophold.

46

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

4. SEMESTER/BLOK2 LÆRINGSMÅL: VIDEN Viden om æstetiske paradigmers betydning og udvikling i arkitekturens historie, teori og praksis, herunder det æstetiske og sansemæssige som udgangspunkt for erkendelse.

Argumentere for sammenhængene mellem den store og den lille skala – fra byens og landskabets rum til bebyggelsens og boligens.

Diskutere sammenhængen mellem begreberne natur og kultur i relation til projektudviklingen.

Fremvise kendskab til tegl som bygningsmateriale, stablingens tektonik, herunder tegl som konstruktion og/eller beklædning.

FÆRDIGHEDER Udarbejde bebyggelsesplaner, herunder at samtænke, syntetisere og formidle mange forskelige parametre i komplekse sammenhænge.

Anvende arkitekturtegningen som et medie der rummer en tænkning og arkitektonisk karakter.

KOMPETENCER Reflektere over egne valg af faglige metoder i forbindelse med de æstetiske aspekter af projektudviklingen.

Udvikle selvstændige æstetiske undersøgelser, programmer og forslag i relation til arkitektonisk værkproduktion.

Planlægge sin tid med henblik på at kunne være i flere læringsrum samtidig.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 16// Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / ekstern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER Diagrammer over by/landskabelig kontekst samt situationsplan og kort i relevant skala Planer, snit og opstalter 1:50 og 1:200, rumlige skitser, digitale modeller, renderinger.

Modeller 1:50, 1:200 Tekst: idéskitse/program/procesredegørelse/projektformidling Den studerende forventes at deltage i undervisningen, give møde til ugentlig tegnebordsundervisning. Det er et krav at deltage i semesterets gennemgange og evalueringer.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

47

48

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

49

4

Bygninger til bevaring og deres nærmiljø

Særlige landskablige begivenheder

Stier og potentielle bevægelsesforløb

Laura Larson & Astrid Strandbygaard

50

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

5

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

51

12

17

Snit 1:100

52

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

24

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

53

U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE BEGREB Modulets lede-tema er Urbanisme, og der arbejdes konkret og abstrakt med byen gennem pendling mellem skala 1:1 og 1:10.000. Byen analyseres og studeres gennem undersøgende nedslag og egentlig forslagsstillelse i skitseform.

Der introduceres bredt til en række konkrete discipliner der hører til i arbejdet med byens planlægning og udvikling, der bygger ovenpå de forudgående semestre; Registrering og mapping af byen, byens struktur, byens rum, byens vision og bebyggelsesplan.

METODE Der udvikles nye overordnede visioner for en kommende transformation af byen samt lokale visioner for den/de optimale by- og landskabelige rum, bolig- og arbejdssituation. Visionerne omsættes til konkrete realistiske såvel som utopiske forslag til en helhedsplan for et byudviklingsområde.

Undersøgelser, analyser, visioner og forslag udvikles aktivt og selvstændigt i skiftende komplekse netværker.

PROJEKT Undervisningsformen er baseret på workshopformat og forløber over 5 ugeforløb med hver sin aflevering.

Projektarbejdet udvikles gruppevis og der veksles mellem tegnebordundervisning, gruppe diskussioner og gennemgange i auditorium.

Der arbejdes i forlængelse af Københavns Kommunes planlægning med et givet sted under byudvikling.

Forløbet starter med en portofolio workshop af en uges varighed, som optakt til at finde praktiksted i 6. semester.

Gennem forelæsninger og tekstlæsning introduceres til historiske og aktuelle urbane udviklingsstrategier.

Gennem hele forløbet introduceres til instituttets faglige positioner og deres forskellige perspektiver på byudvikling, og gennem workshops og øvelser introduceres til tværfaglige samarbejdsformer mellem de forskellige fagligheder, perspektiver og interesser der er involveret i byudviklingen, herunder planlæggere, udviklere, borgergrupper, pengetanke mv.

LÆRINGSMÅL VIDEN Demonstrere viden om byens elementer og rumtyper – deres betydning, dimensionering, materialer, udtryk og atmosfærer.

Demonstrere viden om byens rumlige strukturer.

Demonstrere viden om konsekvensen af forskellige tætheder i det urbane, herunder bebyggelsesprocenter.

FÆRDIGHEDER Kan selvstændigt vælge relevante strukturformer og argumentere herfor.

Kan fortolke og konkretisere abstrakte by-repræsentationer og opstille programmer for den sansede by.

Har erfaring med og færdigheder i at oversætte koncepter og visioner til et konkret sted og en konkret kontekst.

KOMPETENCER Kan selvstændigt, aktivt og professionelt deltage i faglige og tværfaglige samarbejder.

Kompetencer for identificering af egne læringsbehov samt strukturering af egen læring i forskellige miljøer.

ECTS/ PRØVEFORM/ BEDØMMELSE 10/ Aktiv deltagelse/ Bestået / ikke-bestået

KRAV TIL AFLEVERINGER By-registreringer, by-analyser, mappings og strukturanalyser. I forbindelse med forslagsstillelse udvikles rumlige illustrationer – analoge skitser og renderinger. Skala-modeller.

54

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

5. SEMESTER/BLOK1 Semesteransvarlig: Knud Aarup Kappel

BLOK 1: 6 UGER - PORTFOLIO + URBANITET Overskriften for blokken er URBANITET. I løbet af de 5 uger gives der, i et intenst forløb, en bred introduktion til arbejdet med byen i alle skalaer. Der arbejdes med regionsplanens store skala, hvor der er fokus på infrastrukturelle og demografiske problemstillinger - på udvikling af den bæredygtige by - og der arbejdes med den lille/nære skala hvor der etableres en forståelse for byrummets skala og materialitet.

UGE 36

PORTFOLIO I denne uge gives en række oplæg i forbindelse med at udarbejde portefolio med udgangspunkt i de forrige smestres arbejde til brug for at søge praktik i 6. semester.

UGE 37

UGE 38

URBANITET – det regionale, mapping, by-og landskabsstrukturer Med afsæt i Københavns kommunes områdefornyelser og udvalgte danske yderområder anvendes forskellige mappingmetoder. Her afdækkes nye lag og sammenhænge i byområdet i dialog med tilsvarende i yderområder. Gennem studier af kortmateriale, luftfoto og udtræk af temakort, opbygges et kendskab til de større overordnede sammenhænge koblet til mere lokale tilstande. Materialet giver et samlet overblik over kendte og nye betydninger i studieområderne.

Gennem studier af eksisterende bystrukturer skabes grundlag for ideudvikling. Gennem samplinger opstår nye verdener og det velkendte opleves på ny. Strukturerne omsættes til 3D modeller, hvor der tages stilling til skala, tæthed og volumen i en pendling mellem et smukt grafisk udsagn, en abstraktion og en konkret forståelse. Forløbet rejser en række spørgsmål til, hvordan en struktur kan tolkes gennem en udmåling, indramning og programmering med fokus på hverdagsrum, trafikrum, mødesteder og formelle/ uformelle rum. Rummets/rummenes karakter/er og gestaltning studeres og fremkaldes gennem en involvering. Der introduceres til byplanlægningsværktøjer - visions, helheds- og lokalplaner. Ugen afsluttes med byvandring og besøg hos byplanlab med tilstedeværelse af byudviklingsaktører.

Med afsæt i en fælles forståelse for Københavns kommunes områdefornyelser og udvalgte danske yderområder udvikles en (ny) vision der peger udviklingen i en særlig retning.

Potentialer indskrives i en vision ved at spørge: ”Hvad nu hvis …?” Visionen konkretiseres gennem en række arkitektoniske medier og formidles indenfor et idékonkurrenceformat.

Materialet vurderes og gennemgås af et jurypanel og der debatteres virkemidler og greb med henblik på formidling uden tilstedeværelse.

UGE 39- FELTSTUDIER, konkretisering af urbaniteter: Agger, Fur, Maribo Igennem et feltarbejde på 3 udvalgte danske sites udvikles en hands-on forståelse af 41 forskellige værktøjer til afdækning og kontetisering af forskellige urbaniteter i forskellige kontekster. De 3 sites er valgt ud fra et fokus på udkantsproblematik, regionale kendetegn, demografiske og sociale spørgsmål, samt naturmæssige og topografiske kvaliteter.

I spændet fra den præcise, objektive og opmålende registrering over den mere subjektive sansning og oplevelse i relation til en overordnet vision, afkodes byernes kvarterer, stemninger og elementer. Forståelsen for det særlige og det generelle og evnen til at formidle begge i forskellige skalaer tydeliggøres gennem stedsforståelse, studier af lokal tektonik og et personligt formuleret program for en bygningsmæssig intervention.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

55

56

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

URBANITET Illustrationerne er hentet fra tidligere års studier og viser resultaterne fra kursets uge 2, mapping. Østamager dannede den fysiske ramme for opgaven dette år og opslagene viser planer over området set gennem forskellige filtre.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

57

5. SEMESTER

AGGER

MARIBO

FUR 58

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BA PROJEKT Semesteransvarlig: Knud Aarup Kappel

BLOK 2: 12 UGER - BACHELORPROJEKT Overskriften til opgaveformuleringen for bacheloropgaven har i de seneste år været den samme - en bygning til kropskultur i en landskabelig urban kontekst. Bachelor projektet handler om at sætte en ramme for livsudfoldelse i det offentlige rum, som en ny betydningsskabende størrelse i en kompleks bymæssig sammenhæng. Det handler om overlappende funktioner, flettede brugergrupper, nye socialitets- og mødeformer, nye fællesskaber. Rigtigt placeret og programmeret kan bygningen være med til at igangsætte forandringsprocesser og medvirke til at omdanne hele bykvarterer og lokalmiljøer. ”En landskabelig urban kontekst”, peger i vores forståelse på, at det globale i dag er indfoldet i det lokale på mange samtidige planer. Bevægelser af økonomisk, demografisk og klimamæssig art virker på tværs af landegrænser, men udtrykker sig altid i en specifik kontekst, med konkrete ændringer i livsgrundlaget for den enkelte.

I efterårssemesteret kan de studerende vælge mellem tre sites: Agger i Sydthy på kanten af Vesterhavet, den lille ø Fur midt i Limfjordens milde klima og den købstaden Maribo, en af hovedbyerne i det sydlige Danmark. Omend meget forskellige, har de tre områder fælles træk.

I alle tre områder finder vi en spredt og lav bebyggelse. Tæthederne er forskellige, antallet af beboere er forskellige, og det, man betragter som de væsentligste problemstillinger er endog meget forskellige. I løbet af semesteret vil der blive holdt gennemgang, hvor der udveksles erfaringer fra de tre områder.

Studierne i Agger ledes af studielektor Knud Aarup Kappel, der også er semesteransvarlig. I Maribo af lektor Rene kural, som har bevægelseskultur og bygningskunst som forskningsfelt.

Endelig ledes studierne på Fur af Alex Hummel Lee PhD, som igennem en årrække har arbejdet med arkitekturens immaterielle elementer.

Bachelorprojektet sammenfatter to og et havlt års læring. På IBBL skriver vi, at der gennem arbejdet med bacheloropgaven, udvikles den særlige arkitektfaglige kompetencerne: at forstå en kompleks problemstilling, sammenfatte forståelsen i et program, opstille en arkitektonisk strategi og udvikle et arkitektonisk forslag formidlet i tegning, model og tekst.

Ved besvarelsen af den afsluttende opgave gives den studerende således mulighed for at markere sit eget faglige ståsted.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

59

BYSTUDIER Som en del af arbejdet med bacheloropgaven registreres de bymæssige kontekster, der arbejdes i. Byernes strukturer registeres gennem opmålinger, byens liv gennem iagttagelser og interviews. I mindre grupper opmåles private boliger. I løbet af de tre ugers feltarbejde udvikles der en forståelse for den livsførelse som praktiseres på stedet og hermed, grundlaget for programmeringen af den bygning, der skal udvikles hjemme på tegnesalen.

De viste illutrationer på opslaget er fra forrige års bystudier i Maputo og den japanske ø Honjima. På de førlgende tre opslag vises illustrationer fra bachelorprojekter - Maputo, Hirose og Agger.

KONTEKSTPLAN

ndskabet.

E T M OT I V en kant og en overgang en munumental tavshed, en invitation til ophold og passage til landskabet

Nicolai Williamt rBuch ygheden

60 24

i landskabets egen sidste bølge

KADK KADK ·· INSTITUT INSTITUTFOR FORBYGNINGSKUNST, BYGNINGSKUNST,BY BYOG OGLANDSKAB LANDSKAB[IBBL] [IBBL]

TIDEN I AGGER NICOLAI WILLIAM BUCH På k a n t e n a f b y e n l i g g e r e t s t e d , h v o r A g g e r f å r m u l i g h e d f o r , a t i n d s k r i v e s i g i o v e r g a n g e n t i l l a n d s k a b e t .

T i l l a n d s k a b s r u m m e t , h v o r å r s t i d e r, t i d e v a n d , v i n d o g f u l g l e t r æ k e j e r t i d e n i e n c y k l i s k e v i g h e d .

Den lave horisont giver himlen en evig tilstedeværelse i en uendelighed, der sætter tiden ud af spil.

Det er lysets tid i fraværet og mørkets rum.

Her skal ligge et sted, som danner rammerne om udvekslingen i øjeblikket - i den udvidede tid, når tider mødes og øjeblikkene smelter sammen.

I u d v e k s l i n g e n m e d t i d e n i l a n d s k a b e t , m e d a n d re - m e d s i g s e l v.

Mellem det permanente og det midlertidige.

Det evige og det flygtige.

Et sted til fordybelse og eftertænksomhed.

Et sted hvor en følelse kan være et program for den enkelte.

Hvor kropskulturen forstås som en holistisk ramme, hvor programmet giver mulighed for en sanselig forankring i landskabet.

Det er et sted for dem, der tager til Agger for at tænke, for at skrive, skabe - for at føle og være.

D e t e r f o r d e m d e r b o r i A g g e r, s o m h a r l y s t t i l a t d e l e o g m ø d e o g h a r b r u g f o r e t s t e d , h v o r o p h o l d e t t r y g t k a n f i n d e s t e d i l a n d s k D e t e r e t s t e d f o r d e m , d e r f l y g t i g t b e rø r A g g e r, s o m e t s t o p p å v e j .

LY S E T S T I D

dage føl g e r d a g e h vor sol e n aldr ig ko m m er himm e l ru m m e t i n d ta g e r d e n cen t rale plads i fortæ l l i n g e n om l yse t der lan g som t u d vi ske s en s til h e d d e r storm e r i e t frav æ r en s til sta n d d e r stræk ke r ti den u endel i g t

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

61

PLAN

B

O P S TA LT F R A S Y D

LÆNGDESNIT AA

an ko mst

B

A

atél i er og værksteder at é lie r o g væ rkst e d e r

u dsti l l i ngsrum b o lig e r ad g an g t il lan d sk

PLAN

62

B

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

C

kø k ken

bad

f æ l l e s ta n ke r u m

A

fysisk k ro p sku lt u r

l andska bsa u di t or i u m

bol i ger

ab et C

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

63

Refugium for Refleksion Astrid Marie Strandbygaard og Lise Lindholt Gammelgaard Institut for Bygningskunst, By og Landskab Vejledere/ Martin Marker og René Kural

Den rødkalkede facade smyger sig ind i husrækken på Vestergade

At styrke bykernen og pege ud i landskabet

og give Maribos borgere et meningsfyldt mødested.

Konteksten er Maribo. En domkirkeby centralt placeret i Lollands affolkede kulturlandskab på krydsningen mellem tre internationale pilgrimsruter, der snor sig gennem Lollands flade landskab.

Projektet tager sit udgangspunkt i klosterets historisk vigtige rolle som mødested i Maribo; For pilgrimme, vidensdeling, fællesskab og individuel refleksion.

Refugiet hylder vandringen, som det individuelle refleksionsrum og kombinerer et pilgrimsrefugium med et folkeuniversitet, og tilbyder offentlig adgang til bibliotek, auditorium, spisehus.

”I dag er det individuelle refleksionsrum i høj grad flyttet fra kirkebænken til oplevelse på egen krop,” Siger Marianne Gaarden, biskop i Maribo. Ligeledes er de kollektive refleksionsrum flyttet fra kirken til andre institutioner i de større byer.

Det undersøges hvordan man med et fremtidigt perspektiv og inspiration i klosterets programmastiske såvel som rumlige typologier, kan danne rammer for individuelle og kollektive refleksionsrum

Refugiets offentlige funktioner er disponeret omkring et offentligt gårdrum, mens refugiets private rum er placeret i kompeksets perieri og orienterer sig mod naturen.

Beliggende på kanten af Maribos bykerne peger refugiet ud i det flade Lollandske kulturlandskab, hvor karakteristiske rødkalkede landsbykirker står aflåste og lukningstruede hen, som peglemærker i landskabet, der vidner om at fælleskaberne er flyttet fra land til by. Projektet ønsker ikke at rede landsbyerne, men derimod at styrke bykernen som mødested og lade kirkerne stå som peglemærker i landskabet.

På vandring mellem Maribo og landsbykirkerne Strukturplan 1:20000

Søkapel

Søndersø

Refugiets ankomst fra Vestergade Model 1:500

64

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Soverum over ’klostergangen’, Modeludsnit 1:50

Refugiets offentlige gårdrum

Fefugiets herbergslænge, nedsænkede auditorium og forskerbolig er disponeret omkring offenligt gårdrum Tværsnit 1:300

Refugiet danner kobling mellem hovedgaden og naturen Situationsplan 1:2000

Soverum over ’klostergangen’, Modeludsnit 1:50

Refugiets offentlige gårdrum

Det gamle bryggeri

Refugiet danner kobling mellem hovedgaden og naturen Situationsplan 1:2000

Fefugiets herbergslænge, nedsænkede auditorium og forskerbolig er disponeret omkring offenligt gårdrum Tværsnit 1:300 Refugiuets herberg Reception

Depot

Køkken

Vestergade

Offentligt gårdrum

Spisesal

Auditorie

Forskerboliger

Bibliotek

Klostergade

Refugiet er disponeret omkring et offentligt gårdrum, man kan passerer igennem Situationsplan 1:100

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

65

indigoplante

det farvede garn tørrer

syning

salg og t

Produktionsk

Visualisering af stemningen i det indre gårdrum og overgangene i projektet

Nina Viltoft Overgaard, Clara Martens

66

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Opstalt fra vejen

Opstalt set fra gårdrum

tinsedgnæL Tværsnit

Længdesnit

farvekar undervisning

gninsiv rednu tørring

gårdrum toilet

murdråg administration salg vævning

lager

noitartsinimda glas

Plan 0

regal

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

67

68

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

69

Laurits Genz

70

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

71

6. SEMESTER

72

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

PRAKTIK

Semesteransvarlig: Gunhild Askehave

Som en del af praktiksemesteret gives der teoretisk undervisning, hvor der etableres viden om arkitektfagets praksisformer. I løbet af semesteret arbejdes der med en case, som findes på praktikstedet, og arbejdet afsluttes med skrivning af praktikopgaven.

Erfaringen viser, at de fleste studerende vælger at udnytte muligheden for studiepause efter endt bacheloruddannelse. Gennem praktikopholdet og en arbejdsperiode i studiepausen kvalificeres valget af kandidatstudie og der etableres et netværk, som giver de bedste muligheder for at komme i gang med en professionel karriere efter endt uddannelse.

I løbet af efterårssemesteret afholdes der informationsmøder hvor der gives mulighed for at orienteres sig i arbejdsmarkedet generelt, samt personlig sparring med vejleder i forhold til at vælge praktisk sted. IBBL søger aktivt at få studerende ud i nye erhvervsområder herunder forvaltninger, fonde, museer og festivaler.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

73

BY OG LANDSKAB Arkitektur skal kunne mange ting på én gang.

Vi forstår umiddelbart, at et bygningsværk der taler direkte til vores sanser, og som åbenlyst gør det sted det ligger til et bedre sted at være, er arkitektur. Arkitektur er en stedsbunden kunstart. Den kræver af os at vi kan analysere og anvende de spilleregler og de muligheder der i en given by og i et givet landskab.

Skønhed, siger Vitruvius.

Arkitektur kræver meget af mange for at blive til. Det koster sit samfund noget, og det giver noget tilbage til sit samfund. Arkitektur er en social kunstart. Den kræver af os at vi forstår hvilke behov der er i den kultur vi arbejder i og at vi kan lytte, samarbejde og sætte mål for en arkitektur frem der kan møde dem. Derfor er arkitektur også en strategi, en plan og en proces.

Brugbarhed, siger Vitruvius.

Arkitektur forbruger. Det forbruger den mulighed der er for at bygge netop her, den forbruger andre menneskers tid, og den forbruger ressourcer både mens der bygges, når der bebos og når der rives ned. Som arkitekter har vi et meget stort ansvar for at forbruge disse ressourcer på måder der giver det meste tilbage. Derfor er arkitektur en bæredygtig kunstart der afkræver os en etisk position.

Holdbarhed, siger Vitruvius.

Gennem de sidste fire semestre har projektarbejdet trænet til at kunne leve op til forskellige dele af arkitekturens tre-delte grundlov. På 5. semester skal alle tre dele honoreres samtidig.

Projektets skala udvides til også at omfatte den by, det landskab og den kultur der arbejdes i, og derved stiger kompleksitetsgraden nok engang, og stiller derved nye krav til håndteringsevnen.

Gennem projekterne på Fur, i Maribo og Agger udvikles forståelsen for hvad det er vi skal kunne og hvad det er vi skal vide for at vi kan udnytte byen, landskabet og kulturen som arkitekturprojektets grundlæggende forudsætninger - og samtidig som dets primære drivkraft.

Institutleder Katrine Lotz

74

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

UNDERVISERE Morten Meldgaard, programansvarlig Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole 1997, filminstruktør, Den Danske filmskole, 2003, Ph.d., KADK, 2009 Ansat på KADK som Lektor. Tidl. forskningsleder på Den Danske Filmskole.

Underviser på KADK siden 2009

Christina Tolstrup Christina tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1998, og har siden da været ansat hos Gottlieb Paludan Architects.

Christina er derudover ansvarlig for tegnestuens bæredygtighedsdesign.

Christina har været underviser på skolen siden 2002.

Anne Mette Frandsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 2006 Studielektor, semesteransvarlig 4. semester. Egen kunstnerisk praksis.

Praktisk erfaring fra Domus arkitekter 2006-2012, en lang række tværfaglige samarbejder, samt gæsteunderviser på andre kunstskoler, tilknyttet 6 ugers blokkene æstetik og materialer på KA.

Martin Marker Larsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, 2015 Undervisningsassistent, semesteransvarlig 2. semester Selvstændig praksis A-A Collective.

Praktisk erfaring fra Herzog & de Meuron og Christ und Gantenbein Underviser på KADK siden 2018

Knud Kappel Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole 2001 Studielektor, semesteransvarlig 5. semester Selvstændig praksis, Tegnestuen Knud Kappel. Tidligere praksis: Tegnestuen Vandkunsten, Gottlieb Paludan Architects og Juul Frost Arkitekter.

Underviser på KADK siden 2010

Rasmus Thue Tobiassen Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole 2016 Undervisnings assistent, semesteransvarlig 1. semester Selvstændig praksis, Arkitekt for kunstner Lea Porsager. Tidligere erfaring: Diller Scofidio + Renfro, CHART, Studio M.A.D, Hotel Pro Forma + en lang række tværfaglige samarbejder. Underviser på KADK siden 2017

Sara Ettrup Sara er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole afd. 3A i 1998. Siden afgang har hun arbejdet på forskellige tegnestuer som skitserings og konkurrencearkitekt.

Siden 2013 har hun været en del af JJW arkitekters idéudvikling, der udover de klassiske arkitektopgaver også omhandler mindre publikationer. Sara er fast skribent og debattør på Arkitekten og en af Arkitektforeningens fagdommere.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

75

BRUGSANVISNING Vi er et stort fællesskab på instituttet, med et bachelorprogram, 2 kandidatprogrammer og mange forskere i vores hus. I alt er vi ca. 230 mennesker. Det er mange, men hvis vi hjælper hinanden med at få hverdagen i vores hus til at hænge sammen, så bliver det godt. Huset hedder bygning 72, det er tegnet af Ferdinand Mehldahl i 1883 og er fredet. Vi skal passe godt det og på den have vi har fået ansvaret for at varetage. Det gør vi ved holde af huset som det legeme fællesskabet bor i og i det daglige ved at efterlade rummene som vi får dem overdraget. På den måde viser vi hinanden at vi værdsætter det daglige fællesskab, hvor vi bruger en stor del af vores vågne liv. Det skal være et godt sted. Føles godt, dufte godt, fungere godt.

Hvordan er man arkitektstuderende på IBBL? At studere arkitektur er i udgangspunktet et selvstudie. I skal lægge jeres engagement, passion, videns-begær, kreativitet, nærvær og tilstedeværelse ind i uddannelsen. I går på et kunstakademi, hvilket betyder to ting. For det første at kunstneriske udsagn er enestående og derfor ikke kan løses ud fra en facitliste med allerede kendte svar. Dernæst at ordet akademi betyder at vi er i øjenhøjde med jer.

Vi har ikke svarene men kender spørgsmålene som vi ønsker at diskutere med jer, af den simple grund at det er jer der skal bære de svar vi finder ind i den verden som kommer.

Arkitektstudiet er ikke en to-do liste der skal hakkes af. Den handler ikke om høje karakterer eller at få det bedste snit. De bedste studerende er ikke nødvendigvis 12 tals studerende, og der er ingen beviser for at man bliver en dygtig arkitekt af at få høje karakterer.

Uddannelsen handler om fordybelse, personlig og faglig udvikling, formgivningskompetence, lederskab og hvordan man bidrager til en frugtbar proces. Kort sagt at kunne håndtere den kompleksitet som møder os i hverdagen og gerningen som arkitekt.

Vi lærer jer dette, ved at lære jer at stille forslag. Forslaget er et centralt værktøj, det er herigennem i tænker, handler, ved og gør, herigennem i viser os at i får udbytte af undervisningen. Vi kalder også forslaget for ”projektet” og det er gennem jeres projekt at vi udveksler erfaringer, viden, synspunkter, metoder og temperament med henblik på at i hver især udvikler en egen stemme i faget og i mødet med andre faggrupper. Det er det det handler om: forslag, projekt, fagligt standpunkt, samt at udvikle sig til et helt menneske, der magter at byde positivt ind i andre menneskers livsrammer.

Undervisningsform: Vores primære undervisningsform er tegnebordsundervisning på tegnesalen. Man sidder på tegnesalen og arbejder og man taler med sin lærer ved tegnebordet. Man taler med sine medstuderende og lærer af deres projekter. Man lærer af at snakke med sidemanden og bordgruppen om deres projekter eller ved at hjælpe studerende på andre årgange. Det kan være at man hjælper nogen med noget de ikke mestrer eller omvendt at man hjælper en ældre studerende og derved lærer noget selv. At være i lokalerne er en del af uddannelsen. Som udgangspunkt arbejder man fra 9-16. Ikke i weekenden, ikke om aftenen. Vi laver et skema med planlagte fælles studieaktiviteter. Hvis der ikke står noget på skemaet mellem 9-16 betyder det IKKE at man har fri, men at man studerer og fordyber sig i sit projekt. Man sidder på tegnesalen, går på vores fine bibliotek, ordner sit materiale, finder den reference man har ledt efter, tegner den skitse man har haft i hovedet hele dagen, studerer en plantegning man finder særlig smuk eller bygger en model.

Kort sagt, i skaber et rum til fordybelse omkring jer, et arbejdsfællesskab, en faglig kultur i dialog med hinanden, os og det samfund vi er en del af.

76

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

TIL KOM Gruppearbejde: Som arkitekt arbejder man for det meste i et fællesskab med andre arkitekter og med andre aktører fra andre fagligheder. Projektet tilhører ikke kun arkitekten, men også håndværkeren, ingeniøren, bygherren og brugeren. Derfor arbejder vi også i grupper og mange af de ting vi gør, eksempelvis ved kritikkerne er en del af dette gruppearbejde og fællesskab omkring et læringsmiljø. Fællesskabet opstår kun idet I deltager i det, og det vil sige at være til stede på tegnesalen, og sætte jer selv på spil i projektet ved at gøre svære ting, ved at stille spørgsmål, og ved at deltage i diskussioner. Stille og roligt vil i opdage hvor forskellige I er og hvor godt det er for jeres fælles projektudvikling.

Kritik: Kritik betyder studium og på arkitektskolen foregår det på en særlig måde. Vi øver os i at tale om faget, til hinanden i et sprog hvor vi folder studierne ud i et fælles læringsrum. En dialog mellem vejledere og studerende. Man fremlægger sit materiale for auditoriet, medens medstuderende og lærerne kommenterer. Det kan gøre en nervøs, men vigtigt for alle parter at huske at det altid er projektet og ikke personen vi diskuterer. At projektet kan have fejl og mangler betyder ikke at den studerende er mangelfuld eller dårlig. Det betyder bare at vi diskuterer de valg som er truffet og om materialet i sig selv lever op til den logik eller den præmis som dets ophavsmand har lagt ned i det. Kritikken er en fælles form og en af de måder fællesskabet konstituerer sig på. Derfor skal man se de medstuderendes projekter og fremlæggelser. Det er en del af pensum. Det er en god måde at opleve de mangfoldige måder at diskutere arkitektur og forvalte et studium på.

Studiekultur: Akademiet er som et laboratorium eller eksperimentarium, det er her vi afprøver ideer og opfinder muligheder for en verden vi endnu ikke kender, men som måske kan komme.

Derfor er der utroligt mange åbne ligninger og løse dele i det projektarbejde der modigt tør at gribe ud i en tid vi ikke kender endnu. Kvaliteten af vores arbejde er afhængigt af at turde at begå fejl. Uden modet til at fejle bliver vores tænkning og iderigdom censureret af trangen til at gøre det vi kender, og det flytter ikke vores evner ud over det vi i forvejen mestrer. Vi er derfor nødt til på samme tid at have blik for projektet som en slags resultat og turde at give os hen til de eksperimenter vi ikke kender resultaterne af. Vi hjælper jer, og vi har selv været der mange gange, og både fejlet og sejret, men det er jer der skal turde og vove at miste fodfæste for en stund.

Fælleskab: Fælleskabet er vigtigt og fælleskabet baserer sig på det fælles sprog. Sproget er det hus mennesket bor i. Derfor er det vigtigt at tale pænt til hinanden og om hinanden. Vi åbner os for hinandens forskellighed. Vi bedømmer ikke hinanden, vi taler ikke om folk der ikke er til stede, vi prøver at lade være med at sammenligne os med hinanden.

Stifinder: På IBBL har vi en stifinder ordning, hvor man kan få råd og vejledning hvis man har ondt i studiet eller bliver tumlet rundt af livet. I studentervejledningen hos Runa kan man få en snak udenom programmet, information om formalia og tilbud om hjælp eller psykologisk bistand.

Studenterråd: Vi har et levende studenterråd med en god forretningsorden. Vi værdsætter de studerende som engagerer sig her og de nyder stor respekt og har meget indflydelse på instituttet.

Værksteder og genbrugs: På IBBL har vi to værksteder hvor vi kan skære skum og 3D printe. Vi har sprayrum til at male og lime i. Vi har kopirum til print og papir. Disse rum er fællesværksteder og skal holdes ordentlige med respekt for at andre som er ligeså travle i studiet som jer selv skal kunne komme bagefter. På 2. sal har vi en genbrugsstation til pap og trærester, metal og akryl. De ting i får til overs skal herop, ikke stå og flyde på tegnesalene. I er velkomne til at kigge her inden i køber materialer ude i byen. På Campus har vi en større genbrugsstation som i er velkomne til at besøge.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

77

Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder.

Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes aktuelle problemstillinger og udfordringer og viser nye måder vi kan møde dem på.

Instituttet samarbejder med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på sine faglige områder, for at vi sammen kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid hvor den arkitektur vi er med til at skabe, giver mere end den tager fra sine omgivelser.

På Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner vi arkitekter, der med deres høje faglighed bidrager til at vi som samfund kan møde de store udfordringer og omvæltninger vi står overfor.

Det kan de særlig fordi de kan stille forslag der er konkrete, rumlige, materielle og kunstnerisk baserede; forslag der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed der er meget mere end summen af sine dele.

Det kan de, fordi de kan arbejde med arkitektur på mange måder: På én og samme gang som bygningsværker, som processer, som strategier og som planer, der altid er en uadskillelig del af de samfund, de kulturer og de landskaber de er en del af.

Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet der er i de processer der driver arkitektur-værker og den bæredygtige byudvikling der er værkernes forudsætning.

Det kan de også, fordi de er hjemmevante i arbejdet med FNs 17 verdensmål for en bæredygtig fremtid, og fordi deres uddannelse er vidensbaseret.

Katrine Lotz Institutleder på IBBL